Den gennemsnitlige kundelevetid opgøres som: 30. januar /chkjgi. Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø

Transkript

1 30. januar 2014 /chkjgi Dataindsamling til brug for prisklemmerevision Hermed fremsendes udkast til dataanmodning, som skal anvendes i forbindelse med Erhvervsstyrelsens revision af prisklemmetilsynet. Ved den endelige dataanmodning vil branchen blive anmodet om at udfylde vedlagte Excel-regneark Dataanmodning samt fremsende dokumentation for den leverede data. Dataanmodningen indeholder seks faner: 1. Introduktion 2. Privat, generelt 3. Privat, slutbrugeromkostninger 4. Erhverv, generelt 5. Erhverv, slutbrugeromkostninger 6. Dokumentation, slutbrugeromkostninger ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr erst@erst.dk I fanen Introduktion er en række overordnede bemærkninger, selve indtastningerne foretages i fane 2 til 5, mens den sjette fane er et eksempel på, hvorledes slutbrugeromkostningerne kan dokumenteres. Indholdet af hver af de fire indtastningsfaner samt fanen til dokumentation af slutbrugeromkostninger gennemgås nedenfor. Privat, generelt I tabel 1-3 angives henholdsvis selskabets fordeling af antal kunder på slutbrugerprodukter, den gennemsnitlige kundelevetid samt antallet af forbindelser med samproduktion fordelt på single play, double play og triple play. Definitionen af de tre kategorier (produktpakker) er som følger: Single play indeholder en fastnetbredbåndsforbindelse, men hverken IP-telefoni eller IP-tv. Double play indeholder både en fastnetbredbåndsforbindelse og IP-telefoni, men ikke IP-tv. Triple play indeholder en fastnetbredbåndsforbindelse, IP-telefoni og IP-tv. Det vil eksempelvis sige, at fastnet- bredbåndsforbindelser bundtet med andre produkter end IP-telefoni og IP-tv, eksempelvis musiktjenester, antivirusprogrammer eller udvidede serviceaftaler, skal indgå som single play-produkter. Den gennemsnitlige kundelevetid opgøres som:

2 2/5 Beholdning, primo + Beholdning, ultimo, 2 Bruttoafgang Hvor Beholdning, primo er antallet af slutbrugere for den givne produktpakke ved årets begyndelse, Beholdning, ultimo er antallet af slutbrugere ved årets slutning, og Bruttoafgang er antallet af slutbrugere, som har opsagt deres abonnement inden for det givne år. Bruttoafgangen korrigeres for slutbrugere, som fortryder indgåelse af aftalen. I tabel 4 indtastes antallet af slutbrugere, for hvilke der er betalt det angivne engrosgebyr. I det fremsendte regneark er kun anført VDSLlinjekort, men tabellen kan udvides og flere gebyrer kan indtastes, hvis det, som det også fremgår af Høringsnotat vedrørende revision af Erhvervsstyrelsens konkurrencemarginmodel og prisklemmetilsyn af 30. januar 2014, vurderes relevant. Erhvervsstyrelsen vil foretage eventuelle ændringer, inden den endelige dataanmodning fremsendes. I tabel 5.1 angives antallet af slutbrugere fordelt på nedenstående fire typer af VoIP-abonnementer: Forbrugstakseret: Der betales en minutpris for opkald til både fastnet og mobil. Fri fastnet: Der betales en minutpris for opkald til mobil, mens opkald til fastnet er dækket af et flatrate-abonnement. Fri mobil: Der betales en minutpris for opkald til fastnet, mens opkald til mobil er dækket af et flatrate abonnement. Fri fastnet og mobil: Opkald til både fastnet og mobil er dækket af et flatrate-abonnement. Endvidere angives i tabel 5.2 antallet af de ovennævnte VoIP-kunder, som har anvendt telefoniabonnementet i løbet af det angivne år, det vil sige foretaget minimum ét opkald. I tabel 6 indtastes forbrugsmønstre for hver af de fire VoIPabonnementstyper defineret ovenfor. Der indtastes gennemsnit pr. slutbruger for henholdsvis opkaldsminutter pr. år og antal opkald pr. år, og gennemsnittet udregnes for den andel af slutbrugerne, som jf. tabel 5.2 er angivet som værende aktive. I tabel 7 indtastes for de angivne downloadhastigheder den gennemsnitlige backhaul- og IP-trafik pr. slutbruger. Endvidere angives for hver downloadhastighed andelen af bredbåndsforbindelser, hvor der anvendes VDSL-linjekort.

3 3/5 Privat, slutbrugeromkostninger I tabel 1 og 2 indtastes slutbrugeromkostninger for de underkategorier, eksklusive indholdsrettigheder, som er defineret i udkast til Metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn af 30. januar Definitionen af single play, double play og triple play følger beskrivelsen, som fremgår under afsnittet Privat, generelt. Den medfølgende dokumentation af slutbrugeromkostningerne skal indeholde et link mellem selskabets officielle årsregnskab og de angivne enhedsomkostninger. Endvidere skal det fremgå tydeligt, hvilke fordelingsnøgler der er anvendt. Fanen Dokumentation, slutbrugeromkostninger er et eksempel på, hvorved link og fordelingsnøgler kan dokumenteres. Indholdet af fanen gennemgås uddybende nedenfor. Erhverv, generelt De generelle oplysninger, der anmodes om, er de samme som i fanen Privat, generelt, om end der ikke fremgår specifikke produkter af tabel 1-3. Der kan være behov for at udvide fanen med yderligere oplysninger, hvis branchen kommer med konkrete tilbagemeldinger på erhvervsprodukter, som skal inkluderes i forbindelse med revisionen. Erhvervsstyrelsen vil foretage eventuelle ændringer, inden den endelige dataanmodning fremsendes. Erhverv, slutbrugeromkostninger I tabel 1 og 2 indtastes slutbrugeromkostninger for de underkategorier, eksklusive indholdsrettigheder, som er defineret i udkast til Metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn af 30. januar Der kan være behov for at udvide fanen med yderligere oplysninger, hvis branchen kommer med konkrete tilbagemeldinger på erhvervsprodukter, som skal inkluderes i forbindelse med revisionen. Erhvervsstyrelsen vil foretage eventuelle ændringer, inden den endelige dataanmodning fremsendes. Den medfølgende dokumentation af slutbrugeromkostningerne for erhvervsprodukter skal - i lighed med slutbrugeromkostningerne for privatprodukter - indeholde et link mellem selskabets officielle årsregnskab og de angivne enhedsomkostninger. Endvidere skal det fremgå tydeligt, hvilke fordelingsnøgler der er anvendt. Af det vedlagte Excel-regneark Dokumentation af slutbrugeromkostninger er eksempel, hvorved link og fordelingsnøgler kan dokumenteres. Dokumentation, slutbrugeromkostninger Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i de produktpakker, som anvendes for private slutbrugere. De kategorier, værdier, fordelingsnøgler

4 4/5 mv., som er indtastet, er udelukkende ment som eksempler. De anvendte formler i tabel 1.2 og 1.3 er derimod forudbestemt af Erhvervsstyrelsen. I tabel 1.1 indtastes i kolonne D og E omkostningskategorier og dertilhørende omkostninger, som kan henføres direkte til selskabets årsrapport. I det omfang, det viser sig nødvendigt i relation til den videre allokering af slutbrugeromkostninger, kan omkostningskategorier fra årsrapporten deles op på flere underkategorier. I kolonne F angives hvilken fordelingsnøgle, som anvendes til at allokere omkostninger på henholdsvis single play-, double play- og triple play-produkter, og i kolonne G angives hvilken af de ti underkategorier for slutbrugeromkostninger, jf. tabel 4, som omkostningerne allokeres til. I tabel 2.1 defineres de fordelingsnøgler, som anvendes til at allokere omkostninger på produkttyper. I eksemplet er defineret fem fordelingsnøgler, henholdsvis tre baseret på antallet af medarbejdere, én baseret på omkostninger anvendt til markedsføring samt én baseret på den totale omsætning. Dette er udelukkende ment som et eksempel, og det er således op til selskabet selv at definere relevante og retvisende fordelingsnøgler. I tabel 2.2 omregnes de anvendte fordelingsnøgler til procentsatser, som anvendes til at fordele omkostningerne fra tabel 1.1 på henholdsvis single play, double play og triple play i tabel 1.2. I tabel 3 indtastes antallet af slutbrugere for henholdsvis single play, double play og triple play. Disse anvendes til at udregne enhedsomkostninger i tabel 1.3. I tabel 4 fordeles enhedsomkostningerne fra tabel 1.3 på de ti underkategorier af slutbrugeromkostninger. Det er disse, som skal fremgå af tabel 1 og tabel 2 i fanen Privat, slutbrugeromkostninger oooo0oooo Kommentarer til ovenstående samt de vedlagte Excel-regneark bedes fremsendt til Erhvervsstyrelsen senest den 28. februar 2014 Erhvervsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen i medfør af telelovens 1 73, stk. 1 af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant i forbindelse med tilsyn med overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf og i forbindelse med administration, undersøgelser og konkrete afgørelser, der gennemføres og træffes efter lovens bestemmelser herom. 1 Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og tjenester med senere ændringer.

5 5/5 Hvis en udbyder undlader at afgive oplysninger, som Erhvervsstyrelsen kan kræve efter 73, kan Erhvervsstyrelsen efter lovens 79, stk. 1, pålægge udbyderen tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge, at oplysningerne afgives. Med venlig hilsen Christoffer Kjældgaard Giwercman