Viden: De studerende opnår viden og forståelse for relevante emner inden for finansiel ledelse baseret på højeste internationale forskning.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i finansiel management. Masteruddannelsen i finansiel management (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 18. november 2011 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål Master i finansiel management (FIMA) er en masteruddannelse inden for finansiel ledelse, der sigter på at give de studerende en solid, fagligt forankret forståelse af finansielle sammenhænge, der gør dem i stand til at overskue og navigere gennem komplekse, finansielle problemstillinger på højeste ledelsesniveau. I modsætning til de mere teknisk detaljeorienterede uddannelser som f.eks. HD i finansiering og cand.merc. i finansiering, er masteruddannelsens primære fokus på den finansielle ledelse, og hele uddannelsens formål er, at sætte den finansielle leder i stand til at se og udnytte de strategiske og ledelsesmæssige muligheder med henblik på at finde innovative løsninger. Uddannelsen tilsigter således at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for området finansiel ledelse, således at de kan foretage ansvarlige og velbegrundede valg inden for dette felt - såvel i den private som offentlige sektor som inden for bank- og realkredit. Akkrediteringsrådet 13. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Viden: De studerende opnår viden og forståelse for relevante emner inden for finansiel ledelse baseret på højeste internationale forskning. Færdigheder: Alle fagelementer sigter på, at de studerende trænes i: - at anvende de videnskabelige metoder, modeller og teorier i forhold til virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for personer ansat inden for finansiel ledelse - at formidle og drøfte disse problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister inden for det finansielle område som ikke-specialister. Kompetencer: Den færdiguddannede master vil have et fagligt solidt forankret overblik over de forskellige aspekter inden for finansiel ledelse, således at masteren selvstændigt vil kunne håndtere komplekse og uforudsigelige situationer. Masteren vil - qua

2 sin solide faglige ballast - kunne igangsætte og gennemføre samarbejder både fagligt og tværfagligt, og masteren vil være i stand til at påtage sig lederrollen i dette samarbejde. Gennem studiet får masteren et solidt kendskab til metoder til tilegnelse af ny viden, der sætter masteren i stand til at tage ansvar for sin egen videre faglige udvikling. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 24. november 2011 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i finansiel management Master of Financial Management Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8940 AUDD 8940 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per optag på 12 studerende. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: Bestået bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA Bestået bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA(jur) Bestået bacheloruddannelse i økonomi Bestået bacheloruddannelse i jura Andre relevante beståede bacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område Alle beståede HD-linjer og andre relevante diplomuddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen bemærker endvidere, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 det af hensyn til de studerende retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i deltidsbekendtgørelsen 4. Styrelsen bemærker hertil, at det fremgår af deltidsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr af 7. december 2009) 11, stk. 1, at hvis en deltidsuddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Side 4/4 Uddannelsen er engelsksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 4 Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

5 Masteruddannelse i finansiel ledelse Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for masteruddannelsen... 9 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 18 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i finansiel ledelse består af: Kernefaglig ekspert Geir Gripsrud, professor i markedsføring, Handelshøjskolen BI, Oslo. Professor i markedsføring ved Handelshøjskolen BI (BI Norwegian Business School) fra Fra 2010 også Dean for Master of Science Programmes ved skolen. Tidligere Institutleder ved Institut for markedsføring og logistik og Dean Bachelor Programmes Forskningsområder; primært distribution og detailhandel, samt internationalisering og international markedsføring. Aftagerrepræsentant Martin Bo Sørensen, partner i Brinch & Partners Martin Bo Sørensen er kandidat i International Marketing fra Syddansk Universitet. Har erhvervserfaring fra en anden større Search & Selection virksomhed, og tidligere ansat i 7 år hos Columbus IT Partner bl.a. i roller som Business Development Executive, Corporate HR Manager og direktør/bestyrelsesmedlem i flere datterselskaber. Inden da var han ansat 7 år hos Synoptik, hvor ansvarsområderne bl.a omfattede drift, konceptudvikling og internationalisering. Martin Bo Sørensen har tidligere medvirket i akkrediteringen af HA i service management i efteråret Aftagerrepræsentant Jacob Nørmark, partner i Deloitte. Jacob Nørmark er uddannet cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i Aarhus og statsautoriseret revisor. Har tidligere desuden været både underviser og siden censor ved Handelshøjskolen i Århus. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. august 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. adgangsgrundlag 5. september 2011 modtaget supplerende redegørelse for begrebet finansiel ledelse Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. oktober 2011 Høringssvar modtaget 4. november

10 Sagsbehandling afsluttet 7. november 2011 Bemærkninger Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1, 3 og 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uklarheden om, hvorvidt uddannelsen har et klart erhvervssigte og om der er dokumenteret et behov for uddannelsen, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af om uddannelsens titel svarer til uddannelsens indhold, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af om uddannelsens tilrettelæggelse understøtter uddannelsens kompetenceprofil, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 6

11 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i finansiel ledelse på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til alle kriterierne 7

12 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter 8

13 Grundoplysninger for masteruddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende Ikke angivet Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

14 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Master of Financial Management (FIMA) er en masteruddannelse inden for finansiel ledelse, der sigter på at give de studerende en solid, fagligt forankret forståelse af finansielle sammenhænge, der gør dem i stand til at overskue og navigere gennem komplekse, finansielle problemstillinger på højeste ledelsesniveau. I modsætning til de mere teknisk detaljeorienterede uddannelser som f.eks. HD i finansiering og cand.merc. i finansiering, er masteruddannelsens primære fokus på den finansielle ledelse, og hele uddannelsens formål er at sætte den finansielle leder i stand til at se og udnytte de strategiske og ledelsesmæssige muligheder med henblik på at finde innovative løsninger. Uddannelsens kompetenceprofil Viden De studerende opnår viden og forståelse for relevante emner inden for finansiel ledelse baseret på højeste internationale forskning. Uddybning: Der vil i alle fag blive inddraget videnskabelige artikler fra førende forskningsmiljøer herunder dele af ph.d. afhandlinger som del af undervisningen. Den casebaserede undervisning tilrettelægges, så de studerende får mulighed for at reflektere over den tilegnede viden og reflektere over videnskabelige problemstillinger i de givne cases. Netop refleksionen og den analytiske tilgang til problemløsning er et centralt punkt i uddannelsen. Færdigheder Alle fagelementer sigter på, at de studerende trænes i: at anvende de videnskabelige metoder, modeller og teorier i forhold til virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for personer ansat inden for finansiel ledelse at formidle og drøfte disse problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister inden for det finansielle område som ikke-specialister Kompetencer Den færdiguddannede master vil have et fagligt solidt forankret overblik over de forskellige aspekter inden for finansiel ledelse, således at masteren selvstændigt vil kunne håndtere komplekse og uforudsigelige situationer. Masteren vil qua sin solide faglige ballast kunne igangsætte og gennemføre samarbejder både fagligt og tværfagligt, og masteren vil være i stand til at påtage sig lederrollen i dette samarbejde. Gennem studiet får masteren et solidt kendskab til metoder til tilegnelse af ny viden, der sætter masteren i stand til at tage ansvar for sin egen videre faglige udvikling. 10

15 Uddannelsens struktur (Udkast til studieordningen, s. 41 ud 208). 11

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Denne masteruddannelse i finansiel ledelse sigter ifølge Aarhus Universitet (AU) på, at give nuværende og kommende ledere i såvel de finansielle institutioner som i de private virksomheder og offentlige institutioner viden og kompetencer, der sætter dem i stand til at forstå finansielle problemstillinger i et ledelsesperspektiv ud fra finansielle nøgletal og kritisk at vurdere de meget komplekse finansielle udfordringer, der er opstået som følge af dels den globale udvikling, dels de stadigt mere komplekse finansielle produkter. Der er således tale om en uddannelse, der tilbyder en unik kobling mellem det finansielle og ledelsesmæssige felt. De studerende gives kompetencer, der sætter dem i stand til ud fra denne vurdering at træffe de mest hensigtsmæssige finansielle beslutninger ( ) Den færdiguddannede master vil ud fra et solidt kendskab til de forskellige finansielle teorier, finansielle nøgletal og samspillet imellem dem kunne varetage ledelsen af virksomhedens eller organisationens finansielle situation og træffe de beslutninger, der i den givne situation er strategisk rigtige under hensyntagen til, at regler om god ledelsesskik overholdes. Den erhvervsmæssige målgruppe for FIMA er dermed: Ledere i private virksomheder, der har finansielle beslutninger som del af deres virke Ledere i banker og sparekassers hovedsæder, der dagligt står med strategiske beslutninger inden for finansiel styring Filialledere i banker og sparekasser Erhvervskunderådgivere Økonomichefer i kommuner og andre offentlige enheder Ledere af private og offentlige fonde Virksomhedskonsulenter Økonomi- og regnskabschefer, der i det daglige varetager finansielle beslutninger Controllers, der står for den interne økonomistyring Revisorer, der har finansiel rådgivning af klienter som arbejdsopgave Jurister, der beskæftiger sig med finansieringsret og/eller finansiel rådgivning. Advokater, der som en del af deres praksis rådgiver klienter om finansielle problemstillinger. (Ansøgning, s. 4). Det fremgår uddannelsens kompetenceprofil, at de studerende opnår viden og forståelse for relevante emner inden for finansiel ledelse baseret på højeste internationale forskning [og, at] Alle fagelementer sigter på, at de studerende trænes i at anvende de videnskabelige metoder, modeller og teorier i forhold til virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for personer ansat inden for finansiel ledelse [samt, at] Den færdiguddannede master vil have et fagligt solidt forankret overblik over de forskellige aspekter inden for finansiel ledelse, [og, at] Masteren vil qua sin solide faglige ballast kunne igangsætte og gennemføre samarbejder både fagligt og tværfagligt, og masteren vil være i stand til at påtage sig lederrollen i dette samarbejde. (Studieordningen, s. 2). Universitetets har i supplerende dokumentation af 5. september 2011 givet en yderligere redegørelse for forståelsen af begrebet finansiel ledelse (understregninger tilføjet): 12

17 Denne uddannelse kvalificerer deltagerne til at foretage finansielle beslutninger på højeste ledelsesniveau. Der er tale om en uddannelse, hvor fokus er på finansiel ledelse, dvs. at lederen i finansielle virksomheder eller deltagere, der sidder med finansielle ledelsesbeslutninger i ikke-finansielle virksomheder, bliver i stand til at foretage finansielle ledelsesmæssige beslutninger baseret på specifikke finansielle beslutningsoplæg. Uddannelsen er således ikke en lederuddannelse i traditionel forstand med undervisning i personaleledelse, arbejdsret etc., ligesom uddannelsen heller ikke er en specialiseret finansieringsuddannelse som f.eks. cand. merc. eller HD i finansiering. Derimod giver uddannelsen deltagerne en bred uddannelse inden for finansiering og samfundsøkonomi, således at de får det forkromede overblik over, hvordan de finansielle markeder fungerer under hensyntagen til mikro- og makroøkonomiske forhold, den økonomiske politik, finansieringsstrukturen og den finansielle status i virksomhederne, risikostyringsinstrumenter etc. Den finansielle leder har en stab af medarbejdere, der på hver deres område er specialister, og som kan beregne de økonomiske og finansielle konsekvenser af aktuelle finansielle problemstillinger eller vurdere de juridiske aspekter af samme finansielle problemstillinger, og den finansielle leder skal derfor ikke selv være en sådan specialist. Derimod skal den finansielle leder have en bred finansiel og samfundsøkonomisk viden, der gør ham/hende i stand til at forstå og fortolke de beslutningsoplæg, som specialisterne producerer, således at den finansielle leder kan vurdere konsekvenserne af forskellige tiltag, herunder risikoafdækningsinitiativer. Samtidig skal den finansielle leder kunne forstå mulighederne og svaghederne ved de beslutningsoplæg, han/hun modtager og vurdere, om beslutningsoplægget er egnet i den aktuelle situation. Det er vigtigt for den finansielle leder, at han/hun kan anskue de finansielle problemstillinger i et sammenhængende perspektiv uden at være fokuseret på små detaljer, og at han/hun kan se og forstå, hvordan finansielle problemstillinger påvirkes af de mange forhold af økonomisk og finansiel karakter, som er dagligdagen på de finansielle markeder, og at den finansielle leder kan sætte sig ud over detaljer, og træffe en sammenhængende finansiel beslutning i overensstemmelse med den finansielle strategi. Uddannelsen giver derfor deltagerne en samfundsøkonomisk og finansiel uddannelse, hvor der er lagt vægt på bredden og ikke dybden. Samtidig lægges der stor vægt på at kvalificere uddannelsens deltagere til at være i stand til at træffe finansielle ledelsesmæssige beslutninger baseret på den brede viden de opnår om de finansielle markeder og samfundsøkonomien. Dette understøttes dels af sammensætningen af fag, der tæller såvel metodefag som strategifag, dels af den meget specielle pædagogiske model, hvor alle fag undervises og evalueres som projekter, hvor studenterinddragelsen er meget høj. (Supplerende dokumentation af 5. september 2011). Det blev tidligere vurderet, at AU i ansøgningen og af den supplerende dokumentation præsenterede begrebet finansiel ledelse på to måder: 1) Som betegnelsen på et bredt fagområde, hvor de studerende får et bredt overblik over finansiering og samfundsøkonomi som supplement til både en finansiel og en ikke-finansiel uddannelsesbaggrund og dermed som opkvalificering af den studerende til at bestride stillinger inden for den finansielle sektor. 2) Som evnen til at træffe beslutninger og lede finansielle virksomheder/afdelinger og derigennem et tilbud til de studerende om en unik kobling mellem finansiering og ledelse. Det var i forlængelse heraf vurderingen, at det ikke var klart, om uddannelsens erhvervssigte rettede sig mod (1) at give de studerende et bredt overblik over finansiering og samfundsøkonomi eller (2) at gøre de studerende i stand til at træffe beslutninger og lede finansielle virksomheder/afdelinger. 13

18 Universitetet anfører i høringssvaret af 4. november 2011 følgende: Under punkt 2 refereres til en sætning i den oprindelige ansøgning s. 4, hvor der står: Der er således tale om en uddannelse, der tilbyder en unik kobling mellem det finansielle og ledelsesmæssige felt. Set i lyset af tilbagemeldingen fra ACE Denmark, er det en uheldig formulering, og den trækker vi tilbage. Når det er sagt, er det en misforståelse, at når der under punkt 2 konkluderes, at FIMA en giver de studerende evnen til at træffe beslutninger og lede finansielle virksomheder/afdelinger. Denne slutning bygger på en traditionel forståelse af begrebet ledelse, altså ledelse af afdelinger/organisationer i bred forstand, hvor ordet finansiel fejlagtigt dekobles fra ordet ledelse. Universitetet anfører videre, at Finansiel ledelse er således ikke præciseret som ledelse af afdelinger/organisationer, men som styring af finansielle forhold i såvel ansøgningen som i den supplerende dokumentation helt i overensstemmelse med den internationale faglige litteratur på området. Ordene finansiel og ledelse hører altså sammen som finansiel ledelse som samlet begreb. Begrebet finansiel ledelse er imidlertid en oversættelse af financial management, og det er givetvis denne oversættelse, der kan give anledning til misforståelsen. (Høringssvar af 4. november 2011). Afslutningsvis pointerer universitetet, at begrebet finansiel ledelse bør forstås på alene én måde: Som betegnelsen på et bredt fagområde, hvor de studerende får et bredt overblik over finansiering og samfundsøkonomi som supplement til både en finansiel og en ikke-finansiel uddannelsesbaggrund og dermed som opkvalificering af den studerende til at bestride stillinger inden for den finansielle sektor, der sætter dimittenden i stand til at overskue komplekse finansielle problemstillinger og anvise fornuftige finansielle løsninger som en del af den finansielle beslutningsproces. (Høringssvar af 4. november 2011). Det er vurderingen, at universitetet i høringssvaret har præciseret deres forståelse af begrebet finansiel ledelse ved at understrege, at finansiel ledelse alene skal forstås som finansiel styring og at uddannelsen dermed ikke er en unik kobling mellem finansiering og ledelse, som tidligere anført. Det er i forlængelse heraf vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at der er nedsat en følgegruppe af personer fra de potentielle aftagere, der har rådgivet universitetet i processen med udviklingen af uddannelsen, og som består af: Niels Erik Jakobsen, Koncerndirektionen, Jyske Bank Knud Nørbo, HR chef, Jyske Bank Mogens Mortensen, Investeringschef, Den Jyske Sparekasse Oda Jensen, Underdirektør, Den Jyske Sparekasse Karin Bundgaard Søgaard, HR ansvarlig, PwC Michael Nielsson, Partner, PwC Der er i januar og februar 2011 ifølge AU afholdt individuelle møder med de enkelte medlemmer af følgegruppen, som på møderne er blevet præsenteret for strukturen i uddannelsen, herunder den faglige modulopbygning, motivation for uddannelsen, fagbeskrivelser for de enkelte fagelementer, den pædagogiske model og den praktiske afvikling af uddannelsen. Endelig fremgår det af ansøgningen, at der er afholdt et samlet møde med hele følgegruppen den 7. april 2011 (Ansøgning, s. 5). Det anføres i ansøgningen, at følgegruppen har bidraget med værdifulde inputs til flere af fagbeskrivelserne, herunder om grænseflader mellem de enkelte fag, ligesom de har foreslået emneområder, som de føler naturligt bør være indeholdt i en sådan uddannelse. Tilsvarende har følgegruppen kommenteret den pædagogiske model. (Ansøgning, s. 5) 14

19 Af inputs til udvikling af uddannelsen nævner AU bl.a. at følgegruppen ønsker et stærkere fokus på risikostyring, hvorefter Risk Managementdelen udskilles af fageelementet Strategic Financial and Risk Management, og der udvikles et fagelement specielt til risikostyring med navnet Risk Management. Som konsekvens heraf bliver navnet Strategic Financial and Risk Management ændret til Strategic Financial Management (Ansøgning, s. 5). Det fremgår videre, at følgegruppen mener, at Research Methodology bør ligge som en integreret del af modulet Master s project, hvorefter metode lægges ind under afhandlingsmodulet (Ibid). AU anfører, at det er hensigten, at følgegruppen fortsætter som aftagerpanel, hvis uddannelsens oprettes. Det er samlet vurderingen, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Det bemærkes dog, at dialogen med aftagere er lidt snævert fokuseret på revisionsbranchen og banksektoren givet uddannelsens bredere erhvervssigte. AU anfører i ansøgningen, at det er hensigten, at få en leder fra det offentlige som repræsentant i aftagerpanelet, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt for at få input fra en bredere aftagerbase. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Det fremgår af ansøgningen, at der i forbindelse med udviklingen af uddannelsen er gennemført to behovsundersøgelser, hvor potentielle aftagere af uddannelsen er blevet spurgt om deres holdning til uddannelsens kvalifikationsprofil samt behovet for netop denne uddannelse. AU har således gennemført en alumneundersøgelse til alumner med forventet relevant studieretning i forhold til uddannelsen med en formodning om, at disse er potentielle aftagere, samt en mere specifik aftagerundersøgelse foretaget af Rambøll Management Consulting. Alumneundersøgelsen er rettet imod alumner fra det tidligere ASB, der har fået tilsendt en kort beskrivelse af uddannelsen i forhold til formål, kvalifikationsprofil, opbygning, pædagogisk tilgang og fagelementernes indhold. AU har spurgt i alt respondenter med i alt 307 besvarelser. Her fremgår det, at en stor del af alumnerne finder den påtænkte uddannelse interessant, og at 1/3 ville være interesserede i at tage denne uddannelse i fremtiden. Rambøll-undersøgelsen har ligeledes været afviklet som en spørgeskemaundersøgelse, og der har været identificeret 600 potentielle aftagervirksomheder fordelt på større finansielle virksomheder, kommuner og revisionsselskaber. 172 virksomheder er udvalgt som stikprøve, og har fået tilsendt information om uddannelsens formål, fagelementer og struktur. Det fremgår dog ikke, om virksomhederne er blevet bedt om at vurdere uddannelsen ud fra en beskrivelse af beslægtede uddannelser og deres kompetenceprofiler. Af undersøgelsen fremgår det, at størstedelen af de adspurgte aftagere finder uddannelsen interessant. De er ligeledes blevet bedt om at vurdere, om uddannelsen vil være relevant for deres medarbejdere, hvilket 18% giver udtryk for. Således giver 15% udtryk for, at de hellere ville tilbyde en anden uddannelse mens 62% ikke ville tilbyde denne uddannelse, men hvor begrundelsen herfor ikke fremgår. Endelig fremgår det af ansøgningen, at aftagerpanelet har drøftet behovet for uddannelsen. Det fremgår af referatet fra aftagerpanelets møde d. 12. april 2011, at der blandt paneldeltagerne var en drøftelse af, om der er et marked for disse typer af masteruddannelser, som ligger imellem de meget specialiserede masteruddannelser (f.eks. Master i Moms og Afgifter) og de bredere MBA-uddannelser. Paneldeltagerne syntes, at begge de nye uddannelser er relevante, spændende og rammer ind i et behov. De mente derfor bestemt, at der er et marked for netop disse uddannelser, hvor faglighed og ledelse kombineres. Det er blot et spørgsmål om at få det løbet i gang. Dog mente paneldeltagerne, at MBA en som brand nok stadig har et forspring. (Bilag 7.4: Referat fra møde i det fysiske aftagerpanel). Det var tidligere vurderingen, at AU har adspurgt en række relevante aftagere via alumne- og Rambøllundersøgelsen samt at aftagerpanelet udtrykker et behov for uddannelsen. Af Rambøll-undersøgelsen 15

20 fremgår det, at de adspurgte aftagere finder uddannelsens fagelementer interessante, og 18% af de adspurgte finder selve uddannelsen relevant. Det var dog vurderingen, at det var uklart, om aftagerne er blevet informeret om beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler i deres vurdering af behovet for uddannelsen, såsom cand.merc. eller HD i finansiering. Det var videre vurderingen - set i lyset af, at begrebet finansiel ledelse blev vurderet at blive præsenteret på to forskellige måder i uddannelsens formålsbeskrivelse, i ansøgningen og i den supplerende redegørelse - at det er uklart, om aftagerne udtrykker behov for uddannelsen i forståelsen som 1) en uddannelse, der giver en bred indføring i finansiering og samfundsøkonomi eller 2) som en uddannelse, der tilbyder en unik kobling mellem finansiering og ledelse. Universitetet anfører i høringssvaret af 4. november 2011, at aftagernes kommentarer fra undersøgelsen viser, at begrebet er blevet opfattet korrekt og kommer med en række eksempler herpå: Dansk erhvervsliv råder over en uendelig masse af højt kvalificerede økonomifolk. Det er imidlertid min opfattelse, at 98 procent heraf ikke har strategiske kompetencer på økonomiområdet - de er med andre ord bogholdere, som næsten udelukkende arbejder med registrering af allerede historiske data. En masteruddannelse i finansiering kunne i høj grad rette op på dette forhold. Målrettet uddannelse inden for et samfundsmæssigt essentielt område. De regulatoriske krav inden for den finansielle sektor stiller store krav til aktørerne, og en eliteuddannelse inden for finansiering vil give samfundsmæssig værdi. Det er en god international funderet uddannelse, der giver store kompetencer til at skærpe konkurrencedygtigheden i virksomheder ved at give dem medarbejdere med høje finansielle færdigheder. Med finansielt indblik og "udblik", i dybden og i bredden, samt overblik, styrker du den samlede mulighed for effektiv forretningsstyring og udvikling, med en bedre forståelse af realtidsdata og det, disse er udtryk for. Styrk endnu et led i din virksomheds værdikæde! Stærk finansiel forståelse minimerer de forretningsmæssige og økonomiske risikoeksponeringer og styrker øvrige forretningspotentialer. Grundlag for en konkurrencedygtig virksomhed og en sund forretningsøkonomi er også at råde over et agilt finanssetup. Agilitet kræver indblik, "udblik" og overblik. (Høringssvar af 4. november 2011) Universitetet anfører videre i høringssvaret, at der ikke findes danske masteruddannelser, som ækvivalerer FIMA, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. På den baggrund anfører AU, at det ikke giver mening, at potentielle aftagere skal forholde sig til behovet for uddannelser, som ifølge AU ikke er beslægtede. På baggrund af høringssvaret er det vurderingen, at det er sandsynliggjort, at aftagerne udtrykker et behov for uddannelsen ud fra forståelsen af finansiel ledelse, som betegnelsen på et bredt fagområde. Og deraf et behov for uddannelsen, hvor de studerende får et bredt overblik over finansiering og samfundsøkonomi som opkvalificering af den studerende til at bestride stillinger inden for den finansielle sektor, der sætter dimittenden i stand til at overskue komplekse finansielle problemstillinger og anvise fornuftige finansielle løsninger som en del af den finansielle beslutningsproces. Det bemærkes dog kritisk, at aftagerne ikke er blevet forholdt kompetenceprofiler fra beslægtede uddannelser såsom cand.merc., cand.merc. i finansiering eller en HD i finansiering, der også beskæftiger sig med både finansiering og samfundsøkonomi, dog mere dybdegående end FIMA-uddannelsen. Således burde aftagerne forholde sig til og kommentere på, hvilken ekstra faglig ballast dimittendern får fra FIMA-uddannelsen som gør vedkommende særligt rustet til styre/lede finansielle forhold i forhold til ovennævnte uddannelser. Ikke mindst idet de potentielle aftagere, der skal levere/ftage studerende til/fra uddannelsen, ikke har adgang til den samme information om uddannelsen, som under den nærværende akkreditering. 16

21 Beslægtede uddannelser AU anfører i ansøgningen, at der ikke findes danske masteruddannelser, der ækvivalerer FIMA med dens unikke fokus på kombinationen af finansiering og ledelse, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Der findes mange masteruddannelser inden for ledelse, men FIMA er ikke en ledelsesuddannelse i traditionel forstand, men en uddannelse i finansiering med henblik på, at den finansielle leder skal kunne træffestrategiske ledelsesmæssige beslutninger på et finansielt grundlag. Men der findes finansieringsuddannelser på HD- og cand.merc.-niveau. CBS og AU udbyder HD-uddannelsen i finansiering (HD-F), som fra og med 2010 er stort set ens begge steder. HD-F uddannelsen er en specialiseret finansieringsuddannelse, hvor fokus er at give de studerende meget detaljerede regnefærdigheder i modsætning til FIMA-uddannelsen, hvor fokus er på det strategisk-ledelsesmæssige. HDF er således en dyb detaljeorienteret finansieringsuddannelse, mens FiMA er en mere generel uddannelse inden for finansiel ledelse. Cand.merc.-uddannelsen i finansiering udbydes også både på CBS og AU, men her er der forskelle. Men generelt for kandidatuddannelsen i finansiering begge steder gælder, at fokus er på at give de studerende en specialiseret finansieringsuddannelse, der sætter dem i stand til at foretage forholdsvis tekniske og beregningstunge finansieringsanalyser. Igen er fokus på teknik og regnefærdigheder, mens de mere overordnede finansielle ledelsesmæssige kompetencer ikke vægtes særligt højt i disse kandidatuddannelser. (Ansøgning, s. 9) Det er vurderingen, at uddannelsen har et bredere sigte inden for finansiering og samfundsøkonomi og dermed er mindre specialiseret i forhold til det finansielle fagområde end en cand.merc. eller en HD i finansiering. Der er derudover tale om en masteruddannelse, og det er på den baggrund vurderingen, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Det bemærkes dog som tidligere kritisk, at AU ikke præsenterer potentielle aftagere for beslægtede uddannelser, såsom cand.merc. eller HD i finansiering. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 4-9 Supplerende dokumentation af 5. september 2011 Høringssvar af 4. november 2011 Vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet universitetet i deres høringssvar har præciseret begrebet finansiel ledelse. Det er således ikke længere uklart, om uddannelsen har et klart erhvervssigte samt om der er dokumenteret et behov for uddannelsen. 17

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøet bag uddannelsen består ifølge AU af Accounting Research Centre (ARC) og Finance Research Group (FRG). Det fremgår af ansøgningen, at ARC s forskningsområder er koncentreret inden for eksternt årsregnskab, revision, økonomistyring, corporate governance og business performance, mens FRGs forskningsområder er de finansielle markeder, finansielle institutioner og andre relevante områder, der bidrager til at analysere disse markeder. FRGs formål er ifølge AU, at sikre, at den finansielle sektor bliver opdateret med den nyeste forskning inden for ovennævnte fagområder blandt andet med henblik på at træffe de strategisk mest hensigtsmæssige finansielle ledelsesmæssige beslutninger (Ansøgning, s. 11). AU har i nedenstående skema redegjort for sammenhængen mellem forskningsområder bag uddannelsen og uddannelsens fagelementer: (Ansøgning, s. 12) 18

23 Det er på baggrund af ovenstående samt de fagansvarliges CV er vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Ifølge ansøgningen er der tradition for, at forskningen har et tæt samvirke med praksisfeltet på Business and Social Sciences. Således anføres det i ansøgningen, at forskningstraditionen generelt kan karakteriseres som en blanding mellem anvendt forskning og grundforskning, og at mange forskningsmiljøer derfor har et tæt samarbejde med virksomheder og organisationer inden for forskningsfeltet (Ansøgning, s. 12). Derudover anføres det, at der generelt i undervisningen på efter- og videreuddannelsesområdet er mulighed for at behandle konkrete cases fra de studerendes virksomheder, og dermed får forskerne mulighed for at få adgang til nye cases fra virksomhederne, ligesom den nyeste forskning kommer ud i virksomhederne. (Ansøgning, s. 12). Det er på den baggrund vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af ansøgningen, at der planlægges at nedsætte et studienævn, som skal dække uddannelsens område. Den nærmere struktur afventer beslutning om den generelle studienævnsstruktur for Business and Social Sciences. Studienævnet vil have det overordnede ansvar for uddannelsen. AU har udpeget institutleder og lektor Michael Christensen som studieleder samt fagansvarlig for FIMA-uddannelsen. Foruden at være fagansvarlig for enkelte fagelementer er det således Michael Christensen, der har det overordnede faglige ansvar for uddannelsen. For at sikre den faglige kvalitet er der udover Michael Christensen tilknyttet en bred skare af fagpersoner fra Department of Economics and Business, som skal være fagansvarlige på FIMA-uddannelsen. Denne gruppe har også bidraget til udvikling af selve uddannelsen samt de enkelte fagelementer. (Ansøgning, s. 13). Det er på baggrund af ovenstående og en gennemgang af tilrettelæggernes CV er, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Det er ifølge AU planen, at alle fag undervises af fastansatte professorer og lektorer fra Business and Social Sciences, ligesom al vejledning af Master s project foretages af de samme fastansatte medarbejdere. Der er således ingen aktuelle planer om at inddrage DVIP er i uddannelsen. Det er således vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Det er vurderingen på baggrund af nedenstående tabel og en gennemgang af de vedlagte CV er, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. 19

24 (Ansøgning, s. 14) FRG-gruppen består af i alt 15 VIP ere, mens ARC ligeledes består af 15 VIP ere ( og Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 5: Tilknyttet forskningscenter og gruppe Fundet d. 15. september 2011: Høringssvar af 4. november

25 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens navn er master i finansiel ledelse. På engelsk Master of Financial Management. Uddannelsen ønskes godkendt i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Formålet med uddannelsen er ifølge ansøgningen, at give nuværende og kommende ledere i såvel finansielle institutioner som i private virksomheder og offentlige institutioner viden og kompetencer, der sætter dem i stand til at forstå finansielle problemstillinger ud fra finansielle nøgletal og kritisk vurdere de meget komplekse finansielle udfordringer, der er opstået som følge af dels den globale udvikling, dels de stadigt mere komplekse finansielle produkter. De studerende gives kompetencer, der sætter dem i stand til ud fra denne vurdering at træffe de mest hensigtsmæssige finansielle beslutninger. Af kvalifikationsprofilen for uddannelsen fremgår derfor som centrale kvalifikationer: At opnå viden og forståelse for relevante emner inden for finansiel ledelse At anvende og vurdere de videnskabelige metoder og teorier i forhold til virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for personer ansat inden for finansiel ledelse At opnå et solidt forankret fagligt overblik over de forskellige aspekter inden for finansiel ledelse, således at masteren selvstændigt vil kunne håndtere komplekse og uforudsigelige situationer. I lyset af ovenstående samt forslag til studieordning og fagbeskrivelser, hvor finansiel ledelse udgør det centrale omdrejningspunkt, vurderes det, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem uddannelsens kvalifikationsprofil og uddannelsens titel, navn, formål og indhold. (Ansøgnings, s. 15). Det blev tidligere vurderet, at begrebet finansiel ledelse kunne forstås på to forskellige måder i dokumentationen. Det var derfor vurderingen, at det var uklart, om der var sammenhæng mellem formålsbeskrivelsens, ansøgningens og kompetenceprofilen beskrivelse af uddannelsens indhold og formål og uddannelsens titel. Således var det vurderingen, at uddannelsen ud fra fagelementernes indhold primært sigter på at give de studerende en bredere indføring i det finansielle og samfundsøkonomiske område og i mindre grad giver ledelsesmæssige kompetencer. Universitetet har i høringssvaret pointeret, at begrebet finansiel ledelse alene skal forstås som betegnelsen på et bredt fagområde, hvor de studerende får et bredt overblik over finansiering og samfundsøkonomi som supplement til både en finansiel og en ikke-finansiel uddannelsesbaggrund og dermed som opkvalificering af den studerende til at bestride stillinger inden for den finansielle sektor, der sætter dimittenden i stand til at overskue komplekse finansielle problemstillinger og anvise fornuftige finansielle løsninger som en del af den finansielle beslutningsproces. (Høringssvar af 4. november 2011). 21

26 Universitetet har ligeledes trukket deres forståelse af uddannelsen som en unik kobling mellem finansiering og ledelse, og det er på den baggrund vurderingen, at uddannelsens titel svarer til uddannelsens indhold. Niveau AU har i nedenstående tabel vist sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. (Ansøgning, s. 16) Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Således fremgår det af ovenstående tabel, at de studerende opnår viden og forståelse 22

27 for relevante emner inden for finansiel ledelse baseret på højeste international forskning, og de studerende får færdigheder i at anvende videnskabelige metoder, modeller og teorier i forhold til virkelighedsnære problemstillinger. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 16 Supplerende dokumentation af 5. september 2011 Høringssvar af 4. november 2011 Vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af om uddannelsens titel svarer til uddannelsens indhold er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 23

28 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ifølge supplerende dokumentation af 5. september 2011 kræves det, at ansøgeren har bestået en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse på diplom-, bachelor- eller kandidatniveau og desuden har mindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse og besidder sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et engelsksproget undervisningsforløb (engelsk på B niveau). Af adgangsgivende bacheloruddannelser nævnes følgende som eksempel: HA, HA(jur.), BSc i økonomi, BA i jura og andre bacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område. Det fremgår af ansøgningen, at kravet om to års relevant erhvervserfaring baseres på, at de studerende skal have praktisk kendskab til relevante problemstillinger inden for finansiering eller erhvervsøkonomi, men der er ingen krav om decideret ledelseserfaring (Se bilag 1 for udkast til studieordning). Der stilles således krav til ansøgernes teoretiske såvel som praktiske niveau. Ifølge ansøgningen er ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund er ikke nødvendigvis målrettet mod netop fagområdet finansiel ledelse. Sikringen af den målrettede viden sker derimod gennem kravet om to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen. Tilmeldte kandidater skal medsende en anbefaling fra deres nærmeste overordnede. I tvivlstilfælde anmodes ansøgeren om at fremsende yderligere dokumentation for det akademiske og praktiske niveau, som herefter underkastes en nærmere vurdering af studieledelsen (Ansøgning, s. 17). Det er vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, men det bemærkes, at studerende med en erhvervsøkonomisk uddannelsesbaggrund kan opleve faglige overlap i forhold til studerende med en baggrund inden for statskundskab og jura. Faglig progression fra første til sidste semester (Ansøgning, s. 17) Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen er struktureret således, at 1. semester består af tre centrale redskabsfag, nemlig Financial Reporting and Analysis, Financial Economics og Investment 24

29 Management. Formålet med disse fag er ifølge AU, at give de studerende en grundlæggende indsigt i og viden om disse felter, der er helt centrale i relation til fagområdet finansiel ledelse (Ansøgning,s. 18). Det er med udgangspunkt i disse fag der tages afsæt i på 2. semester, hvor der undervises i fagene Corporate Finance (med direkte progression fra faget Financial Reporting and Analysis på 1. semester), hvor fokus er på at give de studerende et indblik i de problemstillinger, som vedrører den finansielle beslutningstagen i ikke-finansielle virksomheder. Dette følges op af faget Corporate Governance and Business Ethics, hvor de studerende introduceres dels til governance begrebet, herunder hvordan virksomheden ud ad til optimerer sine relationer til dens stakeholders, dels hele etik området, der omfatter såvel det juridiske grundlag for virksomhedsledelse ikke mindst for finansielle virksomheder - som CSR etc.. (Ansøgning, s.18). Videre anfører AU, at På 3. semester findes fagene Corporate Valuation Mergers and Acquisitions (med direkte progression fra faget Corporate Finance), hvor de studerende undervises i metoder til værdiansættelse af virksomheder, der er en vigtig del af finansiel ledelse, da de fleste virksomheder bruger fusioner og opkøb som en del af deres vækststrategi. (Ansøgning, s. 18). Endelig fremgår det af ansøgningen, at På 4. semester ligger faget Research Methodology and Master s project. Der startes med grundlæggende videnskabsteori og metode, hvorefter der indbygges individuel metodeundervisning baseret på de specifikke emner, som de studerende vælger til deres Masterafhandling. På samme semester udarbejdes masterafhandlingen. Fagbeskrivelsen for masterafhandlingen stiller krav om, at de studerende demonstrerer, at de gennem studiet har opnået en evne til selvstændigt at gennemføre en større analyse baseret på de tillærte videnskabelige metoder. Der er desuden krav om en vis originalitet. Udgangspunktet er, at de studerende vælger et emne til deres masterafhandling, der tager udgangspunkt i egen virksomhed, og at resultatet af masterafhandlingen bliver en egentlig konsulentrapport til den pågældendes virksomhed. (Ansøgning, 18). Det er vurderingen, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i ansøgningen redegjort for sammenhængen dels mellem de obligatoriske fag på uddannelsen samt en række påtænkte valgfag og kompetenceprofilen inddelt i viden, færdigheder og kompetencer. 25

30 (Ansøgning, s. 19) Det var tidligere vurderingen, at fagelementerne kun i mindre grad understøttede ledelseselementerne som defineret i uddannelsens formålsbeskrivelse, ansøgningen og kompetenceprofilen, og at uddannelsen dermed på indholdssiden ikke vurderes at tilbyde en unik kobling mellem finansiering og ledelses. Det var videre vurderingen, at en bred indføring i finansiering og økonomi i sig selv ikke giver ledelsesmæssige kompetencer, eksempelvis set i forhold til de mere specialiserede finansieringsuddannelser så som en cand.merc. i finansiering eller en HD i finansiering. Universitetet har i høringssvaret dog præciseret begrebet finansiel ledelse jf. tidligere, og det er på den baggrund vurderingen, at fagelementerne understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Det af nedenstående tabel, at der sikres en variation af prøveformer gennem uddannelsen, hvor det er vurderingen, at prøveformerne udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. 26

31 (Ansøgning, s. 20) Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det var tidligere vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen samlet set ikke understøttede, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen, idet begrebet finansiel ledelse både blev præsenteret som betegnelse på et bredt fagområde og som en unik kobling mellem finansiering og ledelse. Det var i forlængelse heraf vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke understøttede kompetenceprofilen ud fra forståelsen af begrebet og uddannelsens indhold som indeholdende både finansiering og ledelse. Det er på baggrund af præciseringen af begrebet i høringsvaret nu vurderingen, at uddannelsens tilrettelæggelse herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Pædagogisk afvikling af undervisningen Det fremgår af ansøgningen, at Den pædagogiske idé i uddannelsen er at opnå så stor studenterinddragelse som muligt. Det betyder, at de studerende bliver inddelt i teams af typisk fire-fem studerende, og hvert team udpeger en teamleder. Samtidig etableres et forum for alle team-lederne. Disse teams skal fungere som 27

32 grupper, og de studerende skal arbejde sammen som gruppe i disse teams om de cases og opgaver, som hvert af fagene på FIMA indeholder. Da den projekt- og case-baserede undervisningsform er atypisk i forhold til den normale praksis på universitetet, vil der blive afholdt kurser i, hvordan man underviser projekt- og caseorienteret, ligesom der gennemføres et coachingmodul. Disse kursusforløb, der gennemføres inden uddannelsens start, vil være obligatoriske for underviserne på FIMA. Tilsvarende vil der blive afholdt flere workshops for uddannelsens undervisere med henblik på at sikre koordination såvel fagligt som pædagogisk. Det er et selvstændigt formål, at alle undervisere på uddannelsen har indsigt i uddannelsen som helhed, herunder om indholdet i de øvrige fag ift. deres eget fag, grænseflader mellem fagene (progressionen) og ikke mindst den pædagogik, som ligger til grund for FIMA. (Ansøgning, s. 20). AU anfører videre, at der løbende vil blive gennemført undervisningsevalueringer, der opdeles i to dele. Dels en løbende evaluering i hvert fag, som den enkelte underviser selv forestår, mens faget undervises med henblik på at sikre, at undervisningen justeres løbende, dels en statusevaluering efter hvert endt fagelement, hvor de studerende får mulighed for at evaluere de enkelte fag samlet mht. undervisning, underviser, læringsudbytte, eksamen etc. Endelig gennemføres en evaluering af det samlede uddannelsesforløb. Statusevalueringsresultaterne vil ifølge ansøgningen blive taget op i det studienævn, som uddannelsen tilknyttes (Ansøgning, s. 21). Derudover udbydes der som et led i den generelle pædagogiske opkvalificering af underviserne kurser i det såkaldte Learning Styles Lab på AU herunder: Et formaliseret adjunktpædagogikum-forløb på 150 arbejdstimer, som fra august 2008 er blevet udbudt på både dansk og engelsk i samarbejde med andre universitetspædagogiske og didaktiske enheder ved AU Pædagogiske og didaktiske kurser til såvel eksterne som interne undervisere. Eksterne undervisere bliver aflønnet, når de deltager i disse kurser. Pædagogisk og didaktisk sparring med undervisere Støtte og sparring til undervisere og institutter i forbindelse med e-læringsprojekter, fagudvikling og kompetenceudvikling, hvoraf kan nævnes projekter omkring problembaseret læring, projekter med rollespil og cases fra erhvervslivet og projekter med video-cases Det er vurderingen, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Det er videre vurderingen, at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold Det fremgår af ansøgningen, at undervisningen på masteruddannelsen foregår på fredage og lørdage. AU anfører videre, at de masterstuderende ret til samme adgang til IT- og biblioteksfaciliteter som dagstuderende. Eksempelvis kan studerende benytte IT på stedet hele døgnet, og Biblioteket er åbent 77 timer om ugen. En stor del af kommunikationen mellem VIP og studerende foregår gennem CampusNet, s og telefon. Der er udviklet en lounge for studerende inden for efter-/videreuddannelses-området i bygningerne på Fuglesangs Alle. Formålet har været at lave et reserveret område, hvor de studerende kan samles om faglige og sociale aktiviteter i de pauser mv., der er under heldagsforløb på stedet. bygning vil rumme fire etager med undervisningslokaler, møderum, studiepladser, studievejledning og en multihal til de studerende med plads til personer. Hensigten er, at Masteruddannelse i finansiel ledelse skal afvikles på Fuglesangs Allé. (Ansøgning, s. 22). Det er vurderingen, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. 28

33 Studieophold i udlandet Ifølge ansøgningen, er uddannelsen stærkt inspireret af flere internationale masteruddannelser inden for finansiering, og derfor ser AU meget positivt på, at studerende på FIMA kan få merit for fag, der er taget ved internationale business schools, så længe det er relevant for udannelsen. Der er endnu ikke indgået formelle samarbejdsaftaler med udenlandske business schools om fag, der indholds- og afviklingsmæssigt matcher FIMA-udannelsen, men det er en løsning, som vi ønsker at arbejde med inden uddannelsens start i (Ansøgning, s. 23) Det er vurderingen, at de studerende vil sikres mulighed for at tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation af 5. september 2011 Høringssvar af 4. november 2011 Vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af om uddannelsens tilrettelæggelse understøtter uddannelsens kompetenceprofil er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 29

34 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet (Ansøgning, s. 26). Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. Ansøgning, s. 26 Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af (Ansøgning, s. 26). Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne. I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet udgives desuden bachelor- og kandidatbøger (Ansøgning, s. 31) Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½- 1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen (Ansøgning, s. 32) Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder 30

35 planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Ansøgning, s. 26). Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger og procedurer, herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet, der ligger ud over de europæiske standarder. Ansvarsfordeling Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Ansøgning, s. 27) Ansvarsfordelingen på Business and Social Sciences fremgår af nedenstående tabel: 31

36 Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte ESG er nedenfor. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Universitetet har indført en studieordningsgenerator, der sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser. AU Studieadministration opdaterer løbende studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor dekanen spiller den centrale rolle (Ansøgning, s. 28). Studieledelsen har en række informationer til rådighed, som kan anvendes til monoitorering af studieordningerne, jf. nedenfor om systemer til indsamling, analyse og anvendelse af information. Det vurderes på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger, og at der på Business and Social Sciences er procedurer for monitorering og kvalitetsudvikling af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning, hvorved det sikres, at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler. Studieordninger findes i universitetets online regelsamling. I studieordningerne er formålet med den enkelte prøve beskrevet, herunder kriterier for vurdering af målopfyldelsen. Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding) offentliggøres forud for hver prøvetermin. Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Reaktioner ved brud på prøveregler reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger (Ansøgning, s. 28). På det tidligere ASB har der desuden været fokus på eksamenssnyd, og der er udarbejdet retningslinjer for, hvornår noget betragtes som snyd og procedurer og sanktioner i forbindelse med opdagelse af snyd. Disse retningslinjer har dannet baggrund for fælles retningslinjer for hele AU (Ansøgning, s. 29) Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer skal ved siden af deres videnskabelige produktion medsende en undervisningsportefolio som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af såvel deres forskningsmæssige som deres undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Ansøgning, s ). Det fremgår af ansøgningen, at de universitetspædagogiske enheder på fakulteter er centrale i forhold til at udbyde pædagogiske kurser til underviserne, men universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og ph.d.- studerende (Dokumentationsrapport, s. 28). Det fremgår desuden, at det er institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage 32

37 undervisningsopgaverne, og at der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer. (Ansøgning, s. 28) Det vurderes således, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske studiemiljø, som rækker betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet. Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb (Ansøgning, s. 30). ASB har regelmæssigt siden 2005 gennemført studentertilfredshedsundersøgelser, der danner grundlag for undervisningsmiljøundersøgelsen. Resultaterne formidles til bestyrelsen, studieleder og institutledere samt prodekan for uddannelse og studienævn. Det bemærkes, at der ikke fremgår standarder for, hvordan og hvornår der skal følges op på resultaterne. Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Ansøgning, s. 30). Det vurderes, at der foregår en systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne på universitetet. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til både internt- og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. AU Studieadministration har i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau: a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere. b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og 33

38 studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. (Ansøgning, s. 33). Det er dekaner, prodekaner og studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og anvendt i forhold til de enkelte uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 33). Derudover henvises der i ansøgningen til, at der på det tidligere ASB desuden er procedurer for indsamling af følgende information: Ledelsesinformation, se nedenfor Evalueringer, se nedenfor Information fra alumner Information fra aftagerpaneler Dimittendundersøgelse for masteruddannelser Ledelsesinformationen beskrives i denne tabel: (Ansøgning, s. 34) Dette understøttes af, at det tidligere ASB har en fælles informationsplatform, hvor institutledere, studieledere, koordinatorer, administrativt personale m.fl. har fået adgang til alle tilgængelige studierelevante undersøgelser og nøgletal (med undtagelse af undervisningsevalueringer som kun studienævn og institutledere har adgang til), og hvor aktørerne ydermere selv løbende har mulighed for at trække forløbsstatistikker, eksamensstatistikker samt oplysninger om økonomi opgjort på fag, uddannelsesretninger m.m. Dette giver mulighed for at sammenholde flere informationer i forhold til den enkelte uddannelse eller fag og dermed give en mere nuanceret og informativ tilgang til opfølgning på fagelements- og studieevaluering. (Ansøgning, s ) Det nye fakultet arbejder på at etablere en fælles informationsplatform for hele fakultetet. Hvad angår fakultetets evalueringspraksis desuden: For dagstudiernes vedkommende på det tidligere ASB har gennemsnittet af de studerendes samlede udbytte af et fag skullet ligge på mindst 3,0, og studienævnene har rettet henvendelse om redegørelse for opfølgning, hvis dette ikke har været tilfældet. Alternativt eller 34