Visuel Kultur Bachelor 2013 Københavns Universitet IVA. 'Ny visuel Normal'

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visuel Kultur Bachelor 2013 Københavns Universitet IVA. 'Ny visuel Normal'"

Transkript

1 1 Visuel Kultur Bachelor 2013 Københavns Universitet IVA 'Ny visuel Normal' Konstruktivistisk komparativ analyse af netværk og aktører omkring visuelle statements og 'New Normal' i en med- og modkultur. Udarbejdet af: Mariane Lithen Mickelborg, 6. semester - årg Vejleder: Hans Dam Christensen Dato for aflevering: Normalsider inkl. noter: 31,9 (ord ) Tegn med mellemrum:

2 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 1:47 Abstract Background and objectives: This bachelor-project is about visual argumentation and mediation in relation to the campaign of Danske Bank's 'New Standards' Including their use of the Occupy Wall Street Movement's iconic image, which is presented as a 'new normal' a new zeitgeist, and will here be assessed through a tripartite (comparative) analysis. The objective of this project is to illustrate, how the image can be seen as a relational phenomenon? How the context and the consignor culture have consequences for the image's performativity and process? As well as how the document is being translated into the context of an open network? Methods and theory: The following paper consists primarily on interactionism-constructivism as a conceptual framework, related to the functions: institution/context, interaction/process as well as standardization/fact, according to 'Qualitative methods in an interactionist perspective', by Mik-Meyer et al. (2008). The cultural context is initially represented, as a snapshot of the co- and countercultures, and there conceptual starting point, as basis for the various analyzes. The image analysis is influenced by Roland Barthes (1964), and concerns image semiotics. Here combined with a qualitative interview/expert testimony, in order to gain a deeper understanding in countercultures and visual symbolism. The document analysis is found throughout explorative search, focused on the 'New Normal' theme of relevance criteria. The theoretical basis is based on Actor-network theory, primarily described by Bruno Latour, Manuel Castells and the theory of The Network Society, as well as theory and method in more recent cultural studies and themes. Analysis and conclutions: In conclusion, the selected empirical research (the advertising of Danske Bank) is not above criteria for truthfulness, even when the meaning is a relational phenomenon. The document can be seen as substantive articulation of a 'New visual Normal'. It s translated through the mediated public communication, which inter alia in this case, activates a story about diversity, community, activism, marketing strategy and accountability. The conclusion is, that the 'New Normal'-concept cannot be controlled, and thereby creates transparency as a consequence of processes and messages in open network, which Danske Bank (as well as the Occupy-movement) must find an actionable answers to. Although a picture can create change change is not done by image alone.

3 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 2:47 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemfelt (institution og kontekst) Danske Bank Occupy Wall Street-bevægelsen Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk perspektiv og metode Dokumentanalyse Valg af empiri Kvalitativt interview Teori Aktør-Netværk-Teori Netværkssamfundet og nyere kulturstudier Roland Barthes 'Billedets retorik' Komparativ analyse Billedanalyse (standardisering og fakta) Kommentarer fra interview Dokumentanalyse (interaktion og proces) Sammenfatning Diskussion og perspektivering Konklusion Litteratur Bilag

4 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 3:47 1 Indledning En gang imellem dukker der nye begreber op, som bliver trendy. Hvem husker ikke Mærsk s ord 'rettidig omhu', og som alle moderne virksomheder med respekt for sig selv pludselig skulle drive forretning efter? Senest er ordet 'Ny Normal' kommet til. Et fokus der mest af alt skyldes de afledte effekter af finanskrisen, og hvor 'Ny Normal' stiler mod en fornyet forståelse for værdier, individer, kulturer, adfærd og institutioner. Den historie jeg gerne vil undersøge, handler om 'Occupy bank branding' 1 og 'New Normal New Standards' som et eksempel på en visuel argumentation i den vestlige verden i nyere tid. En medieret og kontroversiel dialog imellem Danske Bank, Occupy og verden. Med mediering forstår jeg den konkrete kommunikationshandling der sker gennem et medie i en specifik, social kontekst. 2 Projektet tager udgangspunkt i 'Occupy bank branding' billedet, og billedets argumentation omkring ny normalitet. For at kunne generere en mulig ny (interessant) viden om verden, må jeg udvælge og vurdere de materialer af udsagn og andre udsagn, der kommer til syne med valgte afsæt. Ikke som en endegyldig sandhed, men som én specifik konstruktivistisk dokumentudlægning blandt flere mulige. De øvrige dokumenter der kan relateres hertil, vil primært blive udvalgt centreret om 'New Normal' tematikken som relevanskriterie. Spørgsmålet om, hvad der er gyldig viden, er forbundet med det filosofiske spørgsmål om hvad sandhed er. De erkendelsesmæssige gyldighedskriterier i dette projekt vil først og fremmest handle om kohærens og pragmatik snarere end korrespondens. 3 Herudover fokuseres der på teoriernes behandling af begreber som flertydighed, kontekstafhængighed og produktivitet, med aktør-netværkteorien som strategisk værktøj. I en aktørnetværksoptik anskues materialet som et netværk, der består af heterogene elementer der hver på deres måde, danner et konstrueret hele, der involverer forskellige kulturer. Med produktivitet menes, dels den aktivitet der ses afbilledet i billedet og dels de diskurser dokumentet aktiverer herunder at kategorisere, legitimere, problematisere samt en række andre mulige handlinger, der først lader sig identificere i den konkrete empiriske analyse Lokaliseret Betegnelsen fremsat af Kforum, torsdag d. 15. november Hjarvard 2008, s Kvale et al. 2011, s Med korrespondens menes: sandhed som overensstemmelse mellem påstand og omverden. 4 Mik-Meyer et al Herunder indgår referencer til: Margaretha Järvinen og Lise Justesen, s. 21

5 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 4:47 Dokumentet skal i denne sammenhæng ses som en enhed i en dokumentationsproces, hvor dokumentet kan bestå af tekst, billeder, logoer, varemærker, piktogrammer mv. 5 Jeg vil således bruge begrebet dokument og nærværende billede/reklamefoto synonymt, og samtidig bevare de forskellige betegnelser for variationens skyld. Denne komparative analyse skal fange de meningsforskelle, der er udtrykt i de kulturelle meningssammenhænge hvori der interageres. Da kulturbegrebet er diffust, og i realiteten tilhører alle og ingen vil det i dette BA-projekt netop tjene til indsigt i den kompleksitet og det modsætningsfyldte forhold, der kan afspejle med- og modkulturer i netværkssamfundet. Netværk er ikke bare netværk men aktør-netværk der agerer, og får momentum og handlinger til at interagere med andre handlinger. De meningssammenhænge der skal anskues her, er med inspiration fra Mik- Meyers (2008) kapitel: Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme, bredt præsenteret i begrebspar som; institution og kontekst, interaktion og proces samt standardisering og fakta. Hermed bygges på antagelsen om, at dokumenter 'gør noget' i den sociale interaktion. 6 Det er dette 'noget', der hermed skal fremanalyseres. 2 Problemfelt (institution og kontekst) Problemfeltet handler om (gen)fortællinger i netværk. Mens tøjfirmaet Benneton er kendt for deres provokerende reklamer, som stadig er kontrastfyldte, skarpt skåret, symbolske og det canadiske modkulturelle Adbusters Magazine 7 hvis kritik af forbrugerismen, visuelt og farverigt, rammer deres modtagere er Danske Banks meget omdiskuterede reklametiltag: 'New Standards' blevet mødt med flere kritiske røster, siden kampagnen blev lanceret i november I en anmeldelse af Danske Banks imagekampagne på kommunikationsforum.dk fra den 21. november 2012 står der følgende: "Tidens modbevægelse skal mødes og medtænkes. Den nye normalitet kræver en ny standard for banken som en forretning med samfundssind. Det er vildt, det er vovet, men det er virkelig dårlig kommunikation. For substansen mangler, og hykleriet truer i horisonten. Banken vil være bank for den rigeste procent af befolkningen, men brand 5 wikipedia.org Dokument. Lokaliseret Mik-Meyer et al. 2008, s Katrine K. Pedersen og Klaus Æ. Mogensen 2011, s Margasinet der siden 1990 erne har specialiseret sig i culture jamming af forbruger- og brandkulturen.

6 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 5:47 for de resterende 99 procent. Det kan den ikke være, og den kan heller ikke kommunikere sig til det. Forretningsstrategien støder sammen med de postulerede idealer og såkaldt "nye standarder"." 8 Det er især kritikken af Danske Bank på Facebook, og punktet at reklamen benytter sig af Occupy Wall Street-bevægelsen i sin tematiske markedsføring, der findes prætentiøst, når det kommer fra en bank. I princippet er alle visuelle statements værdiladede og polysemiske, men i praksis er det ofte sådan, at én betydning vil være den mest dominerende. I komplekse visuelle verdener giver det sjældent mening at isolere et billede fra den visuelle orden og begivenhed, billedet indgår som element i. 9 Men hvad er billedets præmis i denne situation? Begrebsparret institution og kontekst skal her indramme den specifikke situation som tilblivelsesproces, der er gældende for aktørernes (for)historier. Og hvis udsagn konstituerer bestemte identiteter. 10 Hermed gives et kort brief på de to aktanter, dette bachelorprojekt drejer sig om og de kulturer der præsenteres som henholdsvis en med- og modkultur. 2.1 Danske Bank "Verden har forandret sig. Uforudsigeligheden på de finansielle markeder, den øgede globalisering samt et øget fokus på energi og bæredygtighed indeholder udfordringer, som ingen kan ignorere. Samtidig har den teknologiske udvikling forenet verden i et netværk, hvor vores økonomi kan administreres med vores fingerspidser. Dette er ikke bare en midlertidig udvikling. Det er en ny normal". 11 Med denne indledning søger Danske Bank, at gøre op med fortiden og den finanskrise de selv var/er en væsentlig del af. Strategien skal, som der refereres til på deres hjemmeside, genetablere tilliden til dem som bank og sikre, at der sættes nye standarder for måden, de driver bank på. Mensch er Danske Bank-brandets overordnede bureau der skal hjælpe banken med at kommunikere den nye imagestrategi med navnet 'New Standards'. 8 Lokaliseret Illeris, Helene Kapitel: Beyonce eller Bollywood? S, Justesen Kapitlet: Dokumenter i netværk s https://www.danskebank.com/da-dk/om-os/strategi/pages/strategi.aspx Lokaliseret den

7 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 6:47 Reklamekampagnen er æstetisk flot, budskabet er rødt, 12 og der benyttes klip med smeltende isbjerge og symbolsk ladede billeder i slowmotion men der lænes op ad en specifik metafor, der har skabt rører og vrede fra flere sider. Danske Bank blev stiftet i 1871, og er i dag Danmarks største bank og finansielle koncern. Banken har hovedsæde i København på adressen Holmens Kanal Koncernen består foruden Danske Bank af Realkredit Danmark og Danica Pension. Derudover driver koncernen bankforretning i 13 øvrige lande, primært i Nordeuropa. 13 Under krisen var Danske Bank ansvarlig for en lang række særdeles risikable spekulationer i alt fra mærkelige finansielle produkter til bolighajsprojekter i Irland. Investeringer, der både var med til at trække tæppet væk under dansk økonomi og betød store tab for Danske Bank. Bankanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank kalder DB-eventyret en katastrofe. 14 I 2012 indtræder Eivind Kolding, som bankens nye ordførende direktør. Og ifølge Børsen.dk, 3. maj 2013, 15 har Kolding ved såkaldte executive briefings rundt om i landet inviteret både erhvervskunder og velhavende private kunder til lukkede møder, for at sikre, at Danske Bank trods bankens massive imagekrise kan være det foretrukne pengeinstitut. Kritikken lyder fra flere steder, at Danske Bank ikke har lært noget af finanskrisen. 2.2 Occupy Wall Street-bevægelsen Occupy Wall Street kan ses som en modkulturel bevægelse uden leder, men som består af almindelige mennesker med forskellig politisk observans. Der har det til fælles, at de som sloganet lyder: 16 'We Are The 99%' der ikke længere vil tolerere en ubalance i form af grådighed og korruption fra den 1%. Vi bruger det revolutionerende arabiske forårs taktik til at nå vores mål, og fremmer brugen af ikke-vold for at maksimere sikkerheden for alle deltagere. 12 Kampagnen fremstiller Danske Bank som en social ansvarlig virksomhed. Begrebet er lanceret af Kforum wikipedia.org Danske Bank Lokaliseret Lokaliseret Lokaliseret Lokaliseret min oversættelse.

8 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 7:47 Den europæiske gældskrise førte til drastiske sociale nedskæringer omkring 2009 og frem, og har ført til store folkelige protester, der begyndte i Island 2009, Grækenland i 2010 og Spanien Det arabiske forår startede i Tunesien i 2010, der hurtigt bredte sig til mange andre lande i Nordafrika og Mellemøsten, har endvidere været vigtige inspirationskilder for bevægelsen. Især besættelsen af Tahrir-pladsen i Ægypten i har inspireret til en lignende aktionsform i Spanien, hvor befolkningen besatte offentlige pladser under mottoet Democracia Real Ya, der betyder ægte demokrati nu. 18 Occupy Wall Street bevægelsen opstod i Zucotti Park på Wall Street i New York City den 17. september Protesten blev indledt af Kalle Lasn og Micah White fra Adbusters. Aktionsformen bredte sig videre til USA hvor folk besatte en park udenfor finanscentret Wall Street i New York. I dag er der aktionsgrupper i over 2000 byer i over hundrede lande verden over. Mange af disse aktionsgrupper bruger navnet Occupy aktionsformen med at slå sig ned på offentlige pladser. 19 Sloganet 'Vi er de 99%' refererer til den stigende økonomiske ulighed mellem USA's rigeste ene procent og resten af befolkningen. Ordet occupy (at besætte og som beskæftigelse) er if. bevægelsens protester blevet et gængs udtryk i amerikansk sprogbrug en term, der anvendes til at beskrive aversion mod det eksisterende system. Politisk associeres ordet occupy i dag med præsident Barack Obamas valgslogan fra 2008, change. Samt 'besættelse' af den nationale politiske debat, hvormed menes talen om ulighed, højere skat for de rige og regulering af banker. Occupy giver hermed udtryk for den udbredte opfattelse, at noget er gået grueligt galt i USA i de sidste år, og at tiden er inde til at gøre modstand. 20 Bevægelsen er kritiseret for mangfoldigheden af mennesker og ustrukturerede kritikpunkter. Og dens manglende evne til at udsende en liste med dens krav. På de håndskrevne protestskilte ses forskellige bekymringer: en stor studiegæld; banker, der blev reddet af skatteyderne, og som derefter nægtede at hjælpe boligejerne med at blive i deres hjem; beskæringer af essentielle offentlige serviceydelser; manglen på job etc. Blandt de 99 procent kan man finde folk, der netop har færdiggjort deres universitetsuddannelse, og krigsveteraner, der ikke kan finde et arbejde, fredsaktivister, ældre, folk med kontorjob, der efter arbejdet 17 Titusinder af unge syrere, våbenløse, som konfronterede statens militærmagt, der over sommeren og efteråret 2011 førte til Muammar Gaddafis styres fald. 18 Lokaliseret Clausen, Claus red Vi er de 99% - Occupy Wall Street Bevægelse, s Lokaliseret

9 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 8:47 dukker op og som det udtales; de mennesker, der er engagerede i denne bevægelse, kan ikke sættes i bås. 21 På internettet udsender bevægelsen erklæringer og indkalder til aktioner gennem Twitter, Facebook og egne hjemmesider. Bevægelsen ønsker ikke at være afhængig af mainstreammedier styret af erhvervsinteresser. Brugen af mikrofon også kaldet 'den menneskelige mikrofon', er et centralt element ved møderne. Brugen af denne kommunikationsform opfordrer til en mere intens lytten, fordi de tilhørende aktivt må gentage det, som taleren siger. Trods færre synlige demonstrationer fortsætter Occupy-bevægelsen ufortrødent. Som et slagord lyder: "You can t evict an idea". 22 Ingen institutioner er "for store til at falde", udtales det til The New York Times. Hvad fremtiden gemmer, ved ingen og måske heller ikke, hvad bevægelsen i grunden handler om. En ikke-voldelig disciplin der bliver alvorlig testet, dels på sin modstandsdygtighed og dels på sit folkestyre. 23 Med disse kulturelle afsæt og valgte empiri er hensigten med analysen, at stille nye og velbegrundede spørgsmål hertil og udvikle en viden ift. netop disse spørgsmål. Min problemformulering er følgende: 3 Problemformulering Med aktør-netværk-teorien som begrebsramme, belyses dokumenter i netværk omkring 'Occupy bank brandings' visuelle argumentation og 'Ny Normal'. Ud fra nyere kulturstudier om netværkssamfundet, tidsånd og globalitet arbejdes der med følgende problemstilling: Hvordan kan billedet opfattes som et relationelt fænomen? Og herunder; o Hvordan har kontekst og afsenderkultur konsekvenser for billedets processuelle performativitet? o Hvordan oversættes dokumentet i en større aktør-netværkssammenhæng? 21 Clausen, Claus red. 2012, s Ibid., 2012, s Ibid., 2012, s

10 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F2013 9:47 Jeg vil i følgende afsnit redegøre for, de metodiske valg og greb jeg foretager gennem dette BA-projekt, og hvorledes disse har en afgørende betydning for projektets struktur, design og konklusion. 4 Metode Ved grundig læsning af tekster og anviste teorier fra undervisningen og selvvalgt kildekritisk litteratur har jeg valgt de tekster ud, der skal belyse billedets empiriske konstruktion, det erkendelsesmæssige potentiale og de kulturelle sammenhænge der vedrører denne tematik. Heri inddrages endvidere relevante links og dokumenter der er kædet sammen og interagerer på forskellig vis. Dokumenterne er fundet gennem eksplorativ søgning, hvor jeg forsøger at indkredse knudepunkter, med et ikke eksakt og foruddefineret informationsbehov. Den udforskende og opdagende søgning forfølger relevante relationer i et søgesæt og bruge disse til at skabe nye relationer osv. 24 Med andre ord skaber spørgsmålet om et uventet fund også et vigtigt spørgsmål om begrænsning og valg mellem givne fund. Hvilket vil fremgå af praksis og diskuteres i sin helhed, i analyseafsnittet. 4.1 Videnskabsteoretisk perspektiv og metode Projektet bygger på en komparativ analysestrategi der har til formål at betragte dokumentet ikke blot som ét materiale, men som sammenkædet med andre dokumenter inddrager forskellige aktører i deres indbyrdes interaktion. 25 Projektet baseres ontologisk på begreber fra aktør-netværkteorien, og på et epistemologisk plan ser jeg på viden som en social (interaktionistisk) konstruktion, og hvordan jeg bl.a. gennem en visuel optik skaber viden ud fra dette synspunkt. I et konstruktivistisk perspektiv er det væsentligt at undersøge, hvilken effekt dokumentet har i den sociale interaktion. Hvem gør noget i denne sammenhæng? Vurderingen af denne gøren, hvilke aktører der involveres, og hvilke interesser der er på spil, skal begrundes ud fra empirisk evidens men hvor de subjektive og sociale faktorer uvægerligt vil spille ind. 24 White, Kules & Bederson 2005, s Mik-Meyer et al. 2008, s. 200

11 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 For at minimere min egen subjektive forskningsoptik, struktureres projektet med inspiration fra bogen Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, af Mik-Meyer et al. (2008), 26 efter følgende begrebspar: institution og kontekst der kort definerer og indkredser problemfeltets med- og modkultur som grundlag for projektets dokumentanalyser. Hvilket blev klarlagt under problemfeltet. Begreberne interaktion og proces danner rammen om dokumentanalysen, der skal holde øje med hvilke aktør-netværk der interagerer, samt de rumlige, tidsmæssige og praktiske omstændigheder dokumentet kan være forbundet med, som et øjebliksbillede frem for en ren sprogvidenskabelig eller historisk optik. I analysen af de netværk dokumentet indgår i, fokuseres på både personer, organisationer, teknologi og andre tekster, 27 der leder til forskellige oversættelsesbegreber, og hvilke materialer dette involverer i en større meningssammenhæng. Begreberne standardisering og fakta er fokusholder på spørgsmål vedr. billedets direkte oversættelse, og har her sit teoretiske afsæt i Roland Barthes (1964), semiotiske billedanalyse. Dette skal afklare dokumentets udtryksmæssige symbolik, og de nøglebegreber der kan relatere til forskellige aktører og dokumenter i den videre analyse. Hertil kunne jeg have valgt en Panofsky-inspireret undersøgelse, hvis metode (også) går ud på at skrælle lag på lag af billedet, og bevæge sig fra det umiddelbart opfattelige til den mere komplekse betydning. Da nærværende billedanalyse primært skal skabe indsigt i, reklamefotoets performativitet og forhold til en nutidig (ikke kunsthistorisk) kontekst, har jeg valgt Roland Barthes' semiotisk orienteret praksisteori. Med afsæt i aktør-netværk-teorien primært beskrevet af Bruno Latour, delfiners analysens øvrige begrebsramme til forklaring af problematikker, der samtidig sætter fokus på dokumenternes oversættelse og performativitet. Herunder indgår betragtninger målrettet spørgsmålet omkring dokumentet som et relationelt fænomen. Til nyere sociologiske kulturstudier om netværkssamfundet, tidsånd og globalitet benyttes primært Manuel Castells teorier. Her stilles der skarpt på de samfundsmæssige omstruktureringer af livsvilkår og hvordan internetformidlende kommunikation, hviler på nogle meget 26 Heri indgår løbende referencer til: Nanna Mik-Meyer, Margaretha Järvinen og Lise Justesen. 27 Justesen Kapitlet: Dokumenter i netværk s. 225

12 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 fundamentale sociale og kulturelle forandringer. Herunder hvilke konsekvenser dette kan have for en ny normalitet som et resultat af flere forskellige netværkssamspil og identiteter. Der inddrages endvidere Nye kulturstudier teorier og temaer af Anne Scott Sørensen et al. (2010) og Klassisk og moderne samfundsteori jf. Andersen et al. (2007), hvor bl.a. Anthony Giddens globaliseringstanker også kort indgår. Morten Bay's bog (2009), om netværksmennesket; Homo Conexus. Samt Modkultur. Fra undergrund til bundlinje, af Katrine K. Pedersen og Klaus Æ. Mogensen (2011), der specifikt belyser modkultur som fænomen i nyere tid. Til understøttelse af billedanalysen indgår der udover valg af empiri et tilvejebragt interview med lektor Lars Konzack, IVA Aalborg som er ekspert i flere modkulturelle forskningsfelter bl.a. Anonymous' opståen og virke. Dette interview skal afklare, hvilken ikonisk betydning den valgte empiri tager afsæt i. Dette understøtter samtidig det socialkonstruktivistiske perspektiv, der jf. Kvale (2011) argumenterer for, at viden konstrueres i en aktiv proces mellem interviewer og den interviewede. 28 Hermed følger en beskrivelse af, hvordan dokumentanalysen indgår som den overordnede proces. Herefter argumenteres der for empirien og det faktuelle omkring interviewet som kvalitativ metode. Disse tre vinkler udgør tilsammen projektets valgte analysestrategi. Afslutningsvis sammenfattes resultaterne af analyserne, der diskuteres endvidere hvorvidt Occupy er den nye normal (?), samt perspektiveres til et andet visuelt statement i Danske Banks selvfremstillingsproces. Afslutningsvis konkluderes projektets samlede problemstilling. 4.2 Dokumentanalyse Dokumentanalysen har som nævnt konsekvenser for projektets struktur og disposition, der ikke blot belyser dokumentets mulige betydninger: 28 Kvale et al InterView. Introduktion til et håndværk, s. 34

13 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 [ ] men anskuer i stedet dokumentet som et materiale der henter sin betydning i og afgiver betydning til den sociale kontekst, som dokumentet bliver produceret og konsumeret i. 29 Det centrale for dokumentanalyse er, at dokumenter anskues som en materialiseringsproces, der på linje med andre handlinger 'gør' noget i en kulturel sammenhæng. Den meningsproduktion der bliver skabt i denne proces, handler således ikke om at dykke ned i den enkelte tekst for at finde inkonsistens, unøjagtigheder og fejl dette ville være hvad Jensen & Lauritsen kalder reading against the text. Men at stille skarpt på menneskers samhandlinger og magtens produktive eller disciplinerende karakter. 30 Med denne optik indgår dokumentet (billedet) ikke som en bestemt kildetilgang til at få en mere rigtig forståelse af et fænomen, men til at få information om et flerfacetteret emne. 31 Jeg vil bestræbe mig på at folde nærværende emne ud på følgende måde: Produktionsprocessen Består af standardisering (selvfremstilling) og fakta med afsæt i billedets lokale historik belyst gennem - o Barthes semiotiske billedanalyse til beskrivelse af billedets fakta. o Kvalitativt interview, v/ lektor Lars Konzack - IVA Aalborg. Konsumptionsprocessen Belyser dokumentets meningsskabende handlingsperspektiv der også angår de øvrige dokumenter, og således består af - o Interaktion og proces. BA-projektets røde tråd er at tydeliggøre, på hvilken måde dokumenter kan anskues som et materiale, der henter betydning fra en række eksterne forhold, og således kendetegner produktionsprocessen og en efterfølgende konsumptionsproces Mik-Meyer et al. 2008, s Ibid. 2008, s Mik-Meyer Kapitlet: Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme, s. 194f 32 Ibid., s. 194

14 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F : Valg af empiri Som empiri tages afsæt i Occupy Wall Street-bevægelsens visuelle mediering i form af et billede (Fig. 1), som blev benyttet i omstridt kampagne i forbindelse med Danske Banks 'New Standards' strategi Jeg vil undersøge udvalgte billede(r) og relevante dokumenter til belysning af (fænomenet) Occupy Wall Street-bevægelsens visuelle mediering sammenholdt med billedets visuelle mediering i Danske Banks 'New Standards' kampagne. Ethvert udsagn der er med til at konstituere en bestemt identitet er performativt. 33 Hvilken oversættelse finder sted i denne sammenhæng? Fig. 1 Billedet th. som tydeligvis er efterlignet af Danske Bank i deres imagekampagne. 34 Jeg belyser således to forskellige idelogier, der repræsentereres i ét og samme fotografiske udtryk. Og ser på hvordan dette indgår i en flerfacetteret performativitet, der skal afklare billedets symbolik og tematik. 4.4 Kvalitativt interview I forbindelse med billedanalysen indgår som nævnt et kvalitativt interview, hvori der er stillet to afklarende spørgsmål til lektor Lars Konzack, der er ekspert i flere modkulturelle forsknings- 33 Justesen 2008, s Lokaliseret den Billedet benyttes desuden på forsiden af dette BA-projekt.

15 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 felter bl.a. Anonymous' opståen og virke. 35 Gennem interviewet og billedanalysen vurderes dels selvfremstilling og forbindelse mellem aktører og modkulturelle bevægelser samt symbolikken (pengesedlen for munden) i Occupy Wall Street billedet. Spørgsmålene er: 1) Hvordan vil du tolke pengesedlen for munden, hvilken symbolik ligger der heri? 2) Er der en forbindelse mellem bevægelserne: Occupy Wall Street, Zeitgeist (Moving Forward) og evt. Anonymous? Disse vinkler skal tilsammen, skabe et klart billede af hvilke evt. paradokser der er på spil, og på hvilket grundlag Danske Bank-kampagnen interagerer. Kvaliteten af dette interviewresultat skal ideelt set føre til gennemsigtighed og overbevisende evidente resultater. 36 I det følgende vil jeg introducere centrale begreber i aktør-netværkteorien samt teorier relateret netværkssamfundet og nyere kulturstudier hvor netop dokumentstudier kan perspektiveres til. 5 Teori Til besvarelse af spørgsmål om kontekst, afsenderkultur, billedets performativitet og de strømninger der ligger bag ny normal tidsånd i netværkssamfundet fremlægges centrale analysestrategiske begreber fra bl.a. aktør-netværk-teorien, der her lader sig oversætte til en kontekst, hvor fokus er vægtet på dokumentstudier, hvis tradition ellers har haft et mere naturvidenskabeligt præg. 37 Det er min hensigt løbende at diskutere disse begreber og drage sammenligninger, både som de fremstår ud fra teorien, min empiri og som resultater i dokumentanalysen. 35 Interview og svar er i sin helhed vedlagt i Bilag 1 sidst i projektet. 36 Kvale, Steinar 2011, s Justesen 2008, s. 219

16 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F : Aktør-Netværk-Teori Aktør-netværkteori også kaldet ANT er en bred samlebetegnelse for en række teoretiske, metodiske og analytiske bidrag, der udspringer fra de franske videnskabssociologer Bruno Latour og Michel Callon mfl. 38 Målet for teorien er at beskrive et samfund bestående af 'humane' og 'non-humane' ligeværdige aktører (eller aktanter) forbundet i et netværk, opretholdt med det formål, at nå et bestemt mål f.eks. udviklingen af et bestemt produkt. Mennesker interagerer således både med mennesker og med ting, medieret igennem andre entiteter fx teknologier, penge eller tekster. For at kunne foretage denne beskrivelse benytter teorien sig af et specialiseret ordforråd, som her er markeret i blåt for overblikkets skyld, og vil blive anvendt i nærværende projekt som nøglebegreber. Nøglebegrebet aktør anvendes fx ikke som i den traditionelle sociologi, hvor aktører normalt defineres som "adskilt individuelle, korporative eller kollektive sociale enheder". I et aktørnetværkteoretisk perspektiv er det relationer der bliver anskuet som netværk. Det vil sige, at netværk kan bestå af mange led og gå på kryds og tværs. Justesen skriver, at det er vigtigt [ ] at tage antiessentialismen alvorligt. Det vil sige, at dokumenterne skal analyseres i forhold til, hvordan de bruges og i forhold til de relationer, de selv består af og indgår i. En konkret strategi består i at følge dokumenter rundt i netværk og analysere, hvordan dokumenter indrulleres i aktør-netværk. 39 Latour udvider desuden én definition af begrebet aktør til: "hvem som helst eller hvad som helst, der er repræsenteret, er et resultat". I opgøret med (post)strukturalismen og dens forankring i de sprogvidenskabelige termer og problemstillinger. Og søger herigennem at sammenknytte de adskilte kategorier sprog, natur og samfund. 40 Tekster er et af netværkets sprog. Ligesom tegn får betydning gennem deres relation til andre tegn, så gives ting her deres materielle kvalitet gennem deres relation til andre ting ifølge aktør-netværkteorien. 41 Hermed anerkendes, at samfundet har en trævlet karakter, der aldrig helt indfanges af begreber om niveauer, lag, kategorier og strukturer eller systemer 38 Justesen 2008, s Ibid., 2008, s Scott Sørensen et al. 2010, s Ibid., 2008, s. 98

17 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 hvis styrke ikke kommer fra ren enhed, men fra udbredelse, heterogenitet og ved forsigtigt at flette svage bånd. 42 Mark Granovetter (1973) argumenterer for, at svage sociale bånd på nogle områder har en række fortrin, så man ligefrem kan tale om 'styrken ved svage bånd'. Studiet af informationsstrømme og kontaktnet blandt arbejdssøgende personer, viser at svage sociale bånd oftere giver resultater i en jobsøgning, fordi der cirkulerer mere ny information blandt den brede masse af mennesker. 43 Tesen om den intelligente masse, bygger på samme argument. 44 Magten ligger i dag i det potentielt nye i det, der endnu ikke er på basis af forventninger og information. Inderst inde er den nye økonomi baseret på kultur: på en innovationskultur, på risikokultur, på en forventningskultur og i sidste ende på en kultur med håb for fremtiden. 45 Tiden fra idé til handling er blevet kortere, og det betyder et boom af nye forretningsformer og online tjenester. Den kvalitative faktor ligger i en diversitet og i en forskellighed som noget helt centralt i kollektiv bevægelig intelligens. Princippet giver sig blandt andet til kende i de Facebook kommentarer der bliver synlige og fremstår massivt, på trods af aktanternes forskellige afsæt. Granovetter konkluderer, at hvad der end skal udbredes, vil det nå et større antal personer og krydse større sociale afstande, når det passerer gennem svage sociale bånd. At den sociale sammenhængskraft kan drage fordel heraf, hvis princip må antages at gøre sig gældende i bevægelser som "Occupy" jf. "We are the 99%". Og hvis styrke ligger i tilegnelsen af en række vigtige teknologiske gennembrud og paradigmer så som; learning by doing i en videreudvikling af et potentielt allestedsnærværende distributionsnetværk og i indsamling og anvendelse af viden og information gennem nye digitaliserede forandringsprocesser. Ifølge Latour (2009) opstår fænomener som 'videnskabelige kendsgerninger' og 'samfundsmæssig orden' i et komplekst netværk, hvor naturlige og kulturelle elementer væver sig ind i hinanden. Disse processer hvor kontroverser og forhandlinger er afløst af en almen accept, beskriver Latour, ved hjælp af begrebet black box. 46 Subjektivitet og intentionalitet er delvist et produkt af netværk de er formede, ikke kun af det omkringliggende diskursive system, men også af de materielle netværk, som aktanten indgår i. Netværk må løbende gentages, eller opføres for at eksistere. Heri indgår begrebet performativitet, der indikerer at metaforen 42 Latour 2003, s Hjarvard 2008, s Handler om at grupper, altid vil være mere intelligent tilsammen, end det klogeste individ. 45 Castells Internet galaksen. Refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet, s Justesen 2008, s. 223

18 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 netværk snarere skal forstås som en form handlen frem for en ting jf. Law (1992). 47 Metodisk betyder det, at semiotik bliver knyttet til tingene, ikke som repræsentation, mening eller forklaring, men som forbindelser mellem et sæt af praksisser, der griber ind i hinanden. Begrebet oversættelse er helt centralt i aktør-netværkteorien der er indoptaget i de nye kulturstudier dels er det ifølge Callon (1986) en overordnet strategi. 48 Bl.a. når et dokument cirkulerer i netværk, er disse bevægelser altid oversættelsesprocesser. Latour bruger oversættelsesbegrebet i en betydning, der henviser til den proces, der sørger for, at anvendelses- og meningskontrollen aldrig bliver total. Hvor hver person kan behandle materialer på mange forskellige modificerende måder Netværkssamfundet og nyere kulturstudier Netværksmetaforen tager ifølge sociologen Manuel Castells afsæt i den informationsteknologiske revolution fra 1980'erne. 50 En internetformidlende kommunikation der med sin egen indbyggede logik, er karaktiseret ved evnen til at oversætte ethvert input (hvor brugere og 'gørere' ender med at være de samme) til et fælles informationssystem og en forarbejdning heraf i et hastigt tempo med faldende omkostninger. For første gang i historien, er den menneskelige bevidsthed blevet en direkte produktivkraft og ikke blot et væsentligt element i et produktionssystem. 51 Måske er det ikke så meget arbejderne, der vil overtage produktionsapparatet i fremtiden, som Karl Marx proklamerede som forbrugeren selv. Ifølge Nye kulturstudier, teorier og temaer af Anne Scott Sørensen et al. (2010), samt bogen Modkultur - fra undergrund til bundlinje (2011), beskrives strømninger og tendenser der i dag udgør medog modkulturelle tilhørsforhold. Med kultur menes her et sæt af værdier og anskuelser, der præger folks adfærd. En modkultur er en kultur, der gør oprør mod gældende sociale normer, stiller spørgsmålstegn ved autoriteter og tager afstand fra mainstreamkulturen. Det handler om at være 47 Justesen Performativitet - stammer fra den engelske filosof Austin (1976), der gør op med sprogets funktion som blot repræsentation, men som en talehandling, s Ibid., 2008, s Justesen 2008, s Castells 2003, s Ibid., s. 27

19 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 kompromisløs og aldrig sælge ud. 52 Det ene yderpunkt i modkulturen viderefører 70 ernes revolutionsidé der går til kamp under parolen; omtænk kapitalismen og frihed fra afsagn den anden modkulturelle pol anerkender kommercialisme som den globaliserede verdens eksistensberettigelse. Hvori bl.a. crowdfunding 53 ses som en mulig erstatning for det fallerede bankvæsen, således at flere har en chance for at få del i det afkast projektet gerne skal give. Da fx Facebook annoncerede, at de solgte persondata til virksomheder, opstod der en global bevægelse, der stemplede Facebook som fjenden. Uanset om man (som Danske Bank) er enig eller uenig i forbrugernes reguleringer, er det vigtigt at anerkende dem som væsentlige medspillere. 54 Modkulturernes mangesidighed er således kendetegnet ved at indeholde en idealisme, en social indignation og en insisteren på at være på forkant med det etablerede for at sætte en ny dagsorden en ny normal! Til indkredsning af en 'Ny Normal'-logik bag de nævnte former og processer, og ud fra et socialteoretisk synspunkt, fremlægger Castells (2003) den tanke, at siden starten af 1970'erne har en ny kapitalistisk udviklingsmåde vist sig ifa. informationalismen. Dynamikken i det nye system kommer imidlertid fra, at viden og teknologi i bred forstand er blevet knudepunktet. 55 Det nye teknologiske paradigme muliggjorde genkomsten af et gammelt organisationsprincip: netværket der bygger på et acentrisk, åbent, potentielt uendeligt ekspanderende sæt af gensidigt forbundne og interagerende knudepunkter, som kun eksisterer i kraft af processer. 56 Hvilket også Latour påtaler. IT, genmanipulation og symbolanalyse har erstattet jern, kul og menneskelig muskelkraft. Processer med et særligt potentiale for udvikling og forandring, med variationer i erhverv og livsstil, i en hidtil uset frigørelse af muligheder for nogle. Processer som fx Danske Bank skal (re)definere i både den kulturelle udtryksform, i deres relation og beskaffenhed. Kapitalen fungerer på globale finansmarkeder som en samlet enhed i real tid. Hvem der er vindere og tabere, ændrer sig fra dag til dag, i "den uvirkelige økonomi" som Castells kalder det, og hvor ingen enkelt leder eller traditionelle bankfolk kender de faktiske kapitalbevægelser. 57 I denne elektroniske netværksøkonomi hvem er så kapitalisterne, som der kan kæmpes imod? Der findes hverken sociologisk eller økonomisk belæg for én global kapitalistklasse. Men der findes et integreret, globalt kapitalnetværk, en højere 52 Katrine K. Pedersen og Klaus Æ. Mogensen (2011). Modkultur - fra undergrund til bundlinje. København. Gyldendal Business, s Crowdfunding er en nyere form for fundraising, hvor man ved hjælp af netværk rejser penge til projekter. 54 Pedersen, Katrine K., et al. 2011, s Castells 2003, s Thorup, Mikkel red. 2004, s At tænke globalt om stat, demokrati og identitet hos Manuel Castells. 57 Castells 2003, s. 434

20 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 orden af elektronisk interaktion, hvis bevægelser og variable logik (af ofte ikkehumane forventninger) i sidste instans determinerer økonomierne og øver indflydelse på samfundene. Den ny økonomi har ifølge Castells, altså tre overordnede karakteristika: den er informationel, global og netværksorganiseret. En kultur af massiv global konkurrence, hvor "just-in-time" employment vokser frem, og hvor selvledelse og egenadministration bliver normen. Hvori evnen til at behandle information er det eksklusive adgangskriterium. 58 Netværkssamfundet er dermed den samfundsform, hvor alle dominerende aktører, institutioner og processer er organiseret i netværk både internt og eksternt. En tanke, der ligger i forlængelse af europæisk centrisme, et sted mellem socialdemokrati og socialliberalisme. En af de vigtigste koder til aflæsning af grundstrukturerne i samfundets værdisystemer, er ifølge Castells bygget op omkring strømme. Rummet er blevet en proces; en strøm af information, strømme af kapital, af teknologi, organisatorisk interaktion, strømme af billeder, lyd og symboler. 59 Hvis disse strømmenes rum (i modsætning til stedernes rum) er den dominerende rumlige form for netværksamfundet, vil bl.a. arkitektur og design med stor sandsynlighed ændre form, funktion og værdi i de kommende år. Ikke mindst i tiden efter finanskrisen der er præget af lavere indkomster og flere spændte livremme, og en open source-tankegang, hvor idéer og erfaringer deles frit på internettet. Kapital og arbejdskraft har ifølge Castells i stigende grad en tendens til at eksistere i forskellige rum og tider, i variablen mellem computernetværkenes øjeblikkelighed over for timeligheden i hverdagslivet. 60 På et dybere plan af den nye sociale virkelighedskonstruktion er de sociale produktionsforhold i deres faktiske eksistensform blevet afkoblet arbejdskraften er individualiseret og mister sin kollektive identitet og sammenhængskraft. Ifølge Morten Bay, Berlingske.dk 61 er et af kendetegnene ved netværk, at netværksstrukturen er antihierarkisk uden at være total egalitær (tilstræber lighed). Internettet er født anarkistisk designet til at være decentraliseret. De enkelte punkter i et netværk kan godt være forskellige i værdi, ligesom enkelte punkter kan være mere forbundne end andre. Men hvor slutter ét netværk og hvor begynder et andet? Og hvad holder disse netværk sammen? 58 Thorup red. 2004, s Ibid., 2004, s Castells 2003, s Lokaliseret

21 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 For de stærkeste, dem med penge og magt, kan konkurrencen give indhold i live, hvis de udvikler en individualistisk og konsumeristisk identitet. Hvor nettet for nogen er en profitog selvrealiseringsmulighed, er den for andre der er mere bundet af tid og sted, et muligt meningstab. Identitet er ifølge Castells (1997) den proces, gennem hvilken en social aktør genkender sig selv og konstruerer mening ved inklusion af kulturelle attributter og eksklusion af andre. 62 Castells mener endvidere, at ønsket om frigørelse fra kulturelle koder reelt dækker over en flugt fra historiske rodfæstede samfund. 63 At den identitetsløse tekniske og økonomiske elites ideologi er at lade sig frigøre fra tid og sted og lade sig opløse i strømmene og blive det, Castells kalder globapolit. 64 Hvad angår resten af befolkningen, skelner Castells mellem tre kollektive identitetsformer: den legitimerende identitet, modstandsidentitet og projektidentitet. 65 Den legitimerede identitet er industrilandenes dominerende identitetsform, der fungerer som fortaler for samfundets dominerende institutioner. Det er fx de etablerede kirker, den patriarkalske familie, fagforening, velfærdsstaten, politiske partier, det nationale mediesystem. Disse indgår i en gensidigt forstærkende medkultur der befordrer en kollektiv identitet som statsborger, mand, arbejder etc. Disse praksisser er i krise og bliver undermineret af de globale kapital-, informations- og symbolstrømme. Men er i princippet åben og inkluderende. Netværkssamfundets dominerende identitetsform er modstandsidentiteten. Overgangen til netværkssamfundet føles her som kontroltab af eget liv, miljøet, deres arbejde, deres økonomi, deres land og i sidste ende klodens skæbne. Her forsøger sociale aktører at få verden til at krympe tilbage til deres egen rækkevidde og størrelse igen. Folk skaber lokale kommunitære fællesskaber eller enklaver omkring race, gud, familie, lokalsamfund som reaktion imod den globale (u)orden eller institutionalisering. Til fordel for andre (stabile) værdier og logikker. Modstandsidentiteten henter sin legitimitet i budskabernes renhed; afsøgning af mening og sikkerhed i påståede konstanter. En identitet der i princippet er reaktiv, fundamentalistisk og lukket. Fremtidshåbet ligger ifølge Castells i udviklingen af en mere proaktiv udgave af modstand i form af projektidentiteter. Projektidentiteten opstår, når de kulturelle koder og værdier, et givent kollektiv identificerer og definerer sig med, 62 Thorup red. 2004, s. 190f 63 Castells 2003, s Thorup red. 2004, s Ibid., 2004, s

22 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 kræver en transformation af samfundet, for at kunne realiseres. Og er hermed bærer af et samfundsmæssigt projekt, der går over i en mere progressiv modstandsidentitet men ikke som et partikulært udsagn. Det er den fælles sag der kæmpes om. Således at bæredygtige og derved vedvarende alternativer til den herskende logik benytter sig af nettets åbenhed og globalitet til realisering af andre end de herskende værdier. Hvilket både Occupy, ACTAdemonstrationerne 66 og Kinfolk bevægelsen 67 o.a. forsøger at gøre, hver på sin måde i balancen mellem modstands- og projektidentiteten. Med de nye medier som våben udfordres de traditionelle økonomiske magtstrukturer. Magt kan ses som et individs evne til at få sin egen vilje igennem i en social relation. 68 Projektidentiteten er i princippet dynamisk og proaktiv. Forskellen fra modstandsidentiteten ligger i evnen og viljen til at kommunikere og interagere med samfundet og andre kollektiver. De udvikles lokalt og i det nære fx 'ikke-i-min-baghave'-miljøbevægelser eller globaliseringskritiske bevægelser eller homoseksuelles netværk. Identiteten bygger overvejende på autonomi, selvbevidsthed og handlekraft. Realiseringen af målet negerer samfundet som det eksisterer og fungerer i dag. Og retter sig mod at ændre samfundets kulturelle koder. Castells viser gennem sine analyser og observationer af faktiske udviklinger at det kapitalistiske samfunds konflikter og klassestrukturer videreføres og produceres i bedste velgående i netværkssamfundet. Aldrig har der været så mange manuelle industriarbejdere som nu. Hvilket også ses som ny normal i et klip fra omtalte Danske Banks reklamefilm med kinesiske industriarbejdere (med lyserøde ens dragter): Fig. 2 Fra kampagne filmen på Danske Banks webside under: Vores strategi Anti-Counterfeiting Trade Agreement en anti-piratlov til at stoppe fildelingen på internettet. 67 Et forsøg på at skabe en livsstil byggende på design, æstetik og "slow". 68 Andersen et al. 2007, s Lokaliseret

23 Mariane Lithen Mickelborg Bachelorprojekt KU/IVA F :47 Industriarbejderne befinder sig dog ikke kun i Kina, men også andre steder i Sydøstasien, i Indien og i Sydamerika. Den kinesiske udvikling vil føre til enorme forandringer i den økonomiske, politiske og med tiden symbolske magt. Hvor elitens selvartikulation befinder sig på den ene side og segmentering og desorganiseringen af masserne på den anden. Hvilket viser de produktionssystemer, som den nye globale økonomi og arbejdsdeling indgår i. Der ved hjælp af internettet, satellittransmitteret information, billige fly, hotelnetværks genkendelige organisationsstrukturer, uddannelser og retsstrukturer, tilnærmer sig hinanden (og konvergerer). 70 Afstande udgør stort set ikke hindringer for kommunikationen i eliternes netværk. Netværkssamfundet anvender en helt anden tidsforståelse, en tidløs tid, der både er samtidig og evig. På et overordnet samfundsniveau er det ifølge Anthony Giddens (1984) afgørende for sociologien at begribe disse globaliseringsprocesser, da vores lokale og dermed vores dagligdag og de rutineprægede handlinger, er en del af disse globale processer. Giddens betragter ikke strukturerne som hindringer for handlinger, men som handlingsmuligheder. 71 Det kommer bl.a. til udtryk gennem vores bank, supermarked eller andre forretninger, der ofte eksisterer som en del af en større kæde eller et netværk. Og hvis varer i vid udstrækning er resultat af en global proces, både produktions- og distributionsmæssigt. Sammentrængning af tidslige processer ændrer desuden familiemønstrene der skal finde nye decentrale rammer, hvor børneopdragelse og familieliv kan foregå i, når alle arbejder i forskudte tidsrum. Castells peger på, at symbolsk magt nu krystalliseres gennem de teknologiske midler der står til rådighed, at gamle magtsymboler svækkes, og nye posthierarkiske opstår. Decentrale miljøer af ofte meget unge udviklere, der arbejder uformelt i et fællesskab præget af hackeretik som pedant til bl.a. Weber og kapitalismens ånd. Herunder kan nævnes den internetbaserede bevægelse: Anonymous hvis formål er at kæmpe for ytringsfrihed og mod censur og misbrug af nettet. 72 Magten over hypertekster er et eksempel, som et nyt knudepunkt for netværksbaseret kondenseret mening der udformes gennem ny økonomi med en ny kompleksitet. 73 Dette kan ses som en tidsdiagnose omkring den sociale praksis bevægelighed hvor kapitalismens industrialiserede klassestrukturer fortsættes, nu i en globalisering af arbejdsmarkedet i en fortsat inkluderende eller ekskluderende konnektionistisk verden. 70 Castells 2003, s Scott Sørensen 2010, s wikipedia.org Anonymous. Lokaliseret Castells 2003, s. 343

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kick-off af Danmarks nye Netværk for Klyngefacilitatorer

Kick-off af Danmarks nye Netværk for Klyngefacilitatorer REG X Kick-off af Danmarks nye Netværk for Klyngefacilitatorer VELKOMST Kick-off mødet startede med en præsentation af dagens program, REG X og formålet med netværket ved Søren Laursen fra REG X. Hvad

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013 Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere