A master in service design will give you professional competences within the following

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A master in service design will give you professional competences within the following"

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianna Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i service system design. Kandidatuddannelsen i service system design (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 18. november 2011 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. The Master in Service Design is a 2-year education program that will give you technical qualifications for planning and organizing people, infrastructure, communication, media and human components of a service. The teaching language is English. A master in service design will give you professional competences within the following disciplines: Industrial design for aspects related to products, services, evidences and environments in which back office and front offices are physically placed aesthetics, emotion and communication, especially in relation to interactions user involvement and participation in value creation Information technology (programming and interface design) for aspects related to interaction between users and service providers information and communication support to the service Akkrediteringsrådet 13. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Engineering and management for aspects related to the definition of the functional and organizational tructure that supports the service in the back office as well as in the front office. The programme is supposed to attract students from different disciplinary areas, including Industrial design, Medialogy, It-communication, Digital media, Software development, Economics, Business informatics, Experience design. The programme will provide you with a solid technical foundation and skills enabling you to participate in the technological development within the commu- 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).

2 nications sector, including traditional telecommunication, mobile, internet and broadband. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 7. december indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 8. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i service system design Master of Science (MSc) in Service Systems Design Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3 Danmarks Statistik: UDD 8317 AUDD 8317 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/designretning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i 1. september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav - Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (arkitektur og design) fra Aalborg Universitet - Bestået bacheloruddannelse i medialogi - Bestået bacheloruddannelse i Art and Technology - Bestået bacheloruddannelse i it, kommunikations- og medieteknologi - Bestået diplomingeniøruddannelse i Interaction Design på Syddansk Universitet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i adgangsbekendtgørelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Ballerup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk The Master in Service Systems Design is a 2-year education program that will give you technical qualifications for planning and organizing people, infrastructure, communication, media and human components of a service. The teaching language is English. A master in service Systems design will give you professional competences within the following disciplines: 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Industrial design for aspects related to products, services, evidences and environments in which back office and front offices are physically placed aesthetics, emotion and communication, especially in relation to interactions user involvement and participation in value creation Information technology (programming and interface design) for aspects related to interaction between users and service providers information and communication support to the service Engineering and management for aspects related to the definition of the functional and organizational structure that supports the service in the back office as well as in the front office. The programme is supposed to attract students from different disciplinary areas, including Industrial design, Medialogy, It-communication, Digital media, Software development, Economics, Business informatics, Experience design. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen The programme will provide you with a solid technical foundation and skills enabling you to participate in the technological development within the communications sector, including traditional telecommunication, mobile, internet and broadband. Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Kandidatuddannelsen i service system design Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i service system design består af: Kernefaglig ekspert Assistant Professor Stefan Holmlid, Department of Computer and Information Science, Linköping Universitet Stefan Holmlids primære forskningsområder er design af services og interaktion, herunder områderne service design, interaktionsdesign, interactive art, designmetoder, bruger-orienterede design, brugerdrevet design, brugerdrevet innovation, usability, designundervisning. Stefan Holmlid er leder af kandidatuddannelsen i Design på Lindköping Universitet, og er aktivt involveret i uddannelserne vedr. grafisk design og kommunikation, design og produktudvikling og kognitiv videnskab. Aftagerrepræsentant Direktør Lone K. Storgaard, Design Concern Lone K. Storgaard er cand.arch. Ph.d. i industriel design fra Arkitektskolen i Aarhus. Hun er grundlægger og direktør i designvirksomheden Design Concern A/S, som i dag praktiserer produktdesign, kommunikationsdesign og servicedesign. Hun har desuden modtaget en række designpriser: IF design Award, red dot design award, topnomineret til INDEX:AWARD og FX Interior Design Award. Lone K. Storgaard har været Ekstern lektor på Aalborg Universitet i 2000, og medlem af Ph.d.- bedømmelsesudvalg for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Ålborg Universitet. Derudover har hun været Kulturministeriets beskikkede censor på arkitektuddannelsens kandidatdel på Arkitektskolen i Aarhus. Hendes forskningsområder er: Universelt design og brugervenligt design for alle, og hun er modtager af Vanførefondens forskerpris. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende dokumentation modtaget d. 10. juni 2011 vedr. tekster til uddannelsesguiden. Supplerende dokumentation modtaget d. 14. juni 2011 vedr. dialogpartnere, takst, adgangsgivende uddannelser, sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsen, oversigt tilrettelæggere og forskeres fysiske placering, VIP ers tilknytning til uddannelsen, forventede studenteroptag, sprog, samt forskningsstrategi ved nyansættelser. Brev og notat fra Kulturministeriet af 5. juli 2011 vedr. beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område. Supplerende oplysninger fra Aalborg Universitet vedr. Kulturministeriets bemærkninger d. 15. august 2011 Supplerende oplysninger d. 21. september 2011 og d. 4. oktober 2011 og d. 1. november vedr. uddannelsens titel. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august

10 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet universitetet i sit høringssvar havde fået virksomheder, der efterspørger ydelser inden for service design til at tilkendegive et behov for uddannelsen, havde klargjort hvilken information aftagerpanelet var blevet præsenteret for, og havde redegjort for universitetets anvendelse af aftagernes kommentarer til udviklingen af uddannelsen. Dermed er vurderingspunkterne om relevante aftageres inddragelse i udviklingen af uddannelsen og aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet universitetet i sit høringssvar redegjorde for, hvorledes de studerende kunne sikres nærhed til et aktivt forskningsmiljø ved en tilknytning af bestemte forskere fra Aalborg til campus Ballerup. Dermed er vurderingspunktet vedr. de studerendes nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens titel er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Universitetet indstillede oprindeligt uddannelsen til cand.scient. i service design. Det er vurderingen, at uddannelsen indeholder et væsentligt element af it, som ikke blev afspejlet i titlen. På den baggrund indstillede universitetet en ny titel som cand.scient. i service system design, som efterfølgende blev vurderet at være i overensstemmelse med uddannelsens indhold. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra et afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af relevante aftageres inddragelse i udviklingen af uddannelsen og aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet (kriterium 1) er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Derudover er de studerendes nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø (kriterium 2) ændret på baggrund af universitetets høringssvar, og ligeledes er uddannelsens titel (kriterium 3) ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 3. november

11 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i service design på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), der kun i nogen grad er dokumenteret et behov for uddannelsen. De adspurgte offentlige aftagere vurderer, at der er et behov for uddannelsen, men de forholder sig dog ikke til de beslægtede uddannelser. Det er centralt, idet kandidatuddannelsen i service design vurderes at have en række fællestræk med beslægtede uddannelser. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra et afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af relevante aftageres inddragelse i udviklingen af uddannelsen og aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet (kriterium 1) ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Derudover er de studerendes nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø (kriterium 2) ændret på baggrund af universitetets høringssvar og ligeledes er uddannelsens titel (kriterium 3) ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 7

12 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Ballerup Sprog Engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

14 Universitetets beskrivelse af uddannelsen I globaliseringens og informationsteknologiens tidsalder bliver det i stadig stigende grad nødvendigt for virksomhedsstrategier at bringe produktion i overensstemmelse med komplekse individuelle behov, hvilket påkræver et fundamentalt skift fra produktion af goder til levering af vidensintensive systemløsninger, der består af en kombination af produkter og serviceydelser. Udformningen af sådanne nye tjenester i den offentlige og den private sektor kræver kompetencer fra forskellige disciplinære områder, herunder informations- og medieteknologi, organisation og ledelse samt industrielt design. Desuden kan de iboende egenskaber for tjenesteydelser være meget afhængige af brugernes engagement, og deres deltagelse kræver en solid bruger-centreret tilgang. Uddannelsens overordnede formål er at uddanne kandidater, der har disse kompetencer. (Studieordning, s. 70) I ansøgningen defineres service design som følger: Servicedesign er brug af designmetoder til at forbedre serviceydelser. Eksempler fra Danmark og England viser, at designere har meget at byde på, når det handler om at optimere de processer, der ligger i en serviceydelse. Det gælder inden for alle områder lige fra madservice, fleksibel hjemmehjælp, handleplaner for handicappede etc. (EBST 2011) Der er også i den offentlige sektor en øget bevidsthed om betydningen af service design for at øge kvaliteten af de eksisterende offentlige tjenester og skabe nye serviceydelser til borgerne. Offentlige myndigheder beder i stigende grad service designere om at reorganisere sundhedsydelser, turisttjenester, offentlig administration, trafik og parkering serviceydelser. (Ansøgning, s. 6) Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge Has knowledge about the fundamental elements of programming, how and when those are relevant and should be used in the development of services. Understands user-oriented methods and the way this knowledge can be used to approach, segment, profile users, in order to define value and business proposition in a design project. Understands issues related to interaction in relation to given products, context of use and characteristic of users. Understands the characteristics of services and the way they are organised, developed and represented. Understands, reflects upon, and explains the properties of complex distributed systems and the concepts of modularisation and product/service architectures. Has knowledge about methodological approaches, to the analysis and interpretation of users, as well as about methods and tools to support users participation. Has knowledge about multimodal methods to represent non-functional and non material characteristics of services, in order to support users involvement and participation in services. Understands and reflects upon the main theoretical issues related to the construction of a service organisation. Understands and is able to critically reflect upon theories on innovation and business models. Has knowledge about relevant issues in research or practice of service design. Skills Can design users interface to services, with focus on technological, human and context related aspects. Is able to apply user and market research and segmentation methods to establish specifications and success criteria. 10

15 Is an expert in conceptualising and sketching a product or service, emphasising the values and including principles of aesthetics, experience, use, technology and organisation. Has high capability to analyse and address relevant conditions for the interaction between users and the service, taking into account technologies, users and context of use. Excels in the application of design tools and representation techniques to the development of newservices and the organisation of the interactions in a service. Masters user centred service development and can identify modular elements in service system. Has high capabilities to engage with users and support their participation and involvement in service systems. Understands and masters the development of experience-related aspects of services that can support users participation and co-creation of a service. Masters appropriate methods and tools to support innovation and change in organisations. Must be able to interpret, understand and properly address the need and the opportunities for design driven change within organisation. Competencies Masters the development and organization of aspects related to programming, interaction, design and user participation and co-creation in a service. Understands and is an expert in organising functional as well as experiential aspects of design. Masters the organisation of complex service architectures, defining roles, rules, organisation and u- ser-related aspects. Masters strategic issues related to change and innovation in organisations, with particular focus on opportunities offered by a design-driven approach. Can manage strategic, organisation and business related aspects of service design in complex organisations. Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. Can independently initiate and implement disciplinespecific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Studieordning, s. 5f) 11

16 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 7f) 12

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Service design forstås som det beskrives i ansøgningen: Servicedesign er brug af designmetoder til at forbedre serviceydelser. Eksempler fra Danmark og England viser, at designere har meget at byde på, når det handler om at optimere de processer, der ligger i en serviceydelse. Det gælder inden for alle områder lige fra madservice, fleksibel hjemmehjælp, handleplaner for handicappede etc. (Ansøgning, s. 6) Uddannelsen vil udvikle kompetencer inden for tre hovedområder, som er afgørende for service design: informations- og medieteknologi, industrielt design samt ledelse og organisation Kandidaterne i service design vil have mulighed for at arbejde i tegnestuer, strategiske konsulentvirksomheder, servicevirksomheder og i den offentlige sektor. Kandidaterne vil kunne påtage sig en bred vifte af funktioner i disse virksomheder, så som vedrørende organisering af kommunikation og interaktion med kunden, brugertests samt ledelsesfunktioner, som forbinder forskellige kompetencer i en virksomhed, fra IT til front desk management. (Ansøgning, s. 7) Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Universitetet redegør for uddannelsens erhvervssigte i relation til uddannelsens kompetenceprofil, samt dimittendens forventede jobfunktioner. Derudover beskrives brancherne/typer af virksomheder/organisationer, som dimittenderne forventes at finde ansættelse inden for. Det bemærkes kritisk, at det er uklart, om der med ledelsesfunktioner forstås projektledelse eller ledelse. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Kandidatuddannelsen i service design blev drøftet på et møde i SICT aftagerpanelet (School of Information and Communication Technology alle IKT uddannelser på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet). Mødet fandt sted d. 6. maj De eksterne deltagerne ved mødet var: Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor A/S Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks Claus Thybo, R&D Director, Danfoss A/S Claus Siggaard Andersen, Application Manager, KMD A/S Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S (Bilag 1A), I Universitetets høringssvar af 12. september 2011 fremgår det, at drøftelsen med aftagerpanelet tog udgangspunkt i en præsentation af det faglige indhold af uddannelsen og den viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende tilegner sig på uddannelsen. Derudover har dialogpartnere været inddraget i dialogen om uddannelsen. Universitetet har holdt møde med følgende dialogpartnere vedr. uddannelsen: Kreativ direktør Christoffer Mørch, IDEAAL Direktør Jakob Teilmann, Mobile Fitness Direktør Thomas Hammer-Jakobsen, Copenhagen Living Labs 13

18 Følgende dialogpartnere har svaret på spørgsmål via mail: Direktør Lars Thøgersen, CPH Design. Peter Krogsgaard Sørensen, Force Technology Bjarne Worsøe, Coloplast Line Rix, 1508 Dialogpartnerne er blevet præsenteret for uddannelsens formål, fagelementer og fagelementernes læringsmål. Universitet skriver; Med dialogpartnerne er følgende blevet diskuteret mhp. kvalificering og skærpelse af uddannelsernes jobsigte, profil og indhold: De jobprofiler som uddannelsen lægger op til (jf. afsnit ). Tendenser og udfordringer, som service designere kan bidrage til at håndtere. Behovet for service designere. Udbygning af forskningsmiljøet omkring service design, herunder samarbejde om etablering af erhvervs-ph.d. Projektemner, som de studerende kan arbejde med. Uddannelsens organisering i øvrigt. (Ansøgning, s. 8f) I forhold til universitetets anvendelse af dialogpartnernes input i udviklingen af uddannelsen skriver universitetet i sit høringssvar af 12. september 2011: IDEAAL, der arbejder aktivt sammen med forskere på AAU inden for service design, har også leveret specifikke indikationer, som har haft afsmittende effekt på studieordningen: - Metoder til at støtte inddragelsen af brugere og små virksomheder i udvikling af tjenester. Disse metoder er integreret i 2. semester, specifikt modulerne Design of Distributed Product Service Systems og User Driven Innovation. - Video-teknikker til at lette brugernes forståelse og støtte deltagelse i udviklingen af service. Disse teknikker blev integreret i modulet Designing the Experience på uddannelsens 2. semester. Endelig har Copenhagen Living Lab leveret meget specifikke indspil. Dialogen med denne partner er rapporteret i Bilag 1.B til ansøgningen. Mere specifikt er følgende punkter fra diskussionen blev behandlet i studieordningen: - Idéen om service design som en katalysator for samarbejde mellem forskellige brugere og serviceleverandører udfoldes i moduler Participative and Distributive Service Systems og User Driven Innovation på 2. semester af uddannelsen. - Begrebet serviceydelse-værdimåling er blevet behandlet i udformningen af emnet "Designing Product Service Systems" på 1. semester af uddannelsen. Inden for dette emne vil begrebet SERV- QUAL blive indført. - Begrebet skalerbarheden af tjenester er blevet betragtet som en del af programmet i fagene: "Design of Distributed Product Service Systems" og "System Organisation and Industrialisation of Services" på henholdsvis 1. og 3. semester af uddannelsen. Det var i høringsversionen af rapporten vurderingen, at ovenstående dialogpartnere kun repræsenterede konsulentfirmer, som leverer ydelser i service design og at der dermed manglede virksomheder, som efterspørger ydelser inden for service design. I sit høringssvar af 12. september 2011 har Aalborg Universitet vedlagt dialog med følgende aftagere, der efterspørger ydelser inden for service design: - Aalborg Sygehus - Aalborg kommune - Region Nordjylland - Region Midtjylland 14

19 Det er vurderingen, at relevante aftagere har været adspurgt i forbindelse med udviklingen af uddannelsen, samt at aftagerdialogen har været anvendt i udviklingen af uddannelsen. Aftagere har været inddraget i diskussionen omkring uddannelsen i form af aftagerpaneler og dialogpartnere. Dialogen med aftagerpanelet har fundet sted på et møde i aftagerpanelet d. 6. maj 2011, hvor en række andre uddannelser også blev drøftet. Involveringen af dialogpartnere er sket i løbet af april og maj 2011, samt i september De adspurgte dialogpartnere er relevante, idet de repræsenterer virksomheder, som både leverer og efterspørger ydelser inden for service design. Dialogpartnerne og aftagerne er blevet præsenteret for uddannelsens formål, fagelementer med tilhørende læringsmål. Dertil har universitetet givet eksempler på, hvorledes aftagernes kommentarer er anvendt i udviklingen af uddannelsen. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Aftagerpanel Aftagerpanelet havde d. 6. maj 2011 følgende kommentarer til uddannelsen: Panelet opfordrede til at gøre det helt klart, hvordan den forslåede uddannelse adskiller sig fra andre lignende uddannelser og specialiseringer; fx uddannelser på AAU (produkt- og designpsykologi) og på SDU (Jacob Buur). Desuden bør der etableres samarbejde med andre relevante danske miljøer. Panelet fandt navnet Service design relativt bredt og opfordrede til at finde en mere specifik betegnelse. Konkret fandt panelet, at undervisning i programmering bør baseres på det objektorienterede paradigme, snarere end på det procedurale. Endelig opfordrede panelet til at inddrage så bred en kreds af interessenter på AAU som muligt i uddannelsen. Kredsen er dog allerede meget bred, men pointen er noteret. (Bilag 1a) Dialogpartnere Derudover er der vedlagt korte resumeer fra samtalerne med tre af dialogpartnerne vedrørende uddannelsen; Christoffer Mørch (IDEAAL), Jakob Teilmann (Mobile Fitness) og Thomas Hammer-Jakobsen, (Copenhagen Living Labs) (Bilag 1B). De to første aftagere beskriver deres generelle erfaringer og holdninger til arbejdet med studerende og praktikanter. Den sidste aftager forholder sig til spørgsmålet om, hvad de væsentligste kompetencer inden for service design, dimittenderne bør være i besiddelse af. Han nævner blandt andet samarbejdskompetencer og metodekompetencer i relation til servicekvalitet (Bilag 1B). Dertil kommer, at fire aftagere har svaret på en mail forespørgsel. Det gælder Coloplast, CPH Design, Force Technology og Aftagerne skal i mailen forholde sig til I hvilken grad anser du service design som en nødvendig kompetence for X virksomhed i dag og om 10 år? Svaret er, at det er afgørende, af stigende vigtighed og meget nødvendig. (Bilag 1B, supplerende dokumentation 14. juni) Universitet har desuden fået en række aftagere til at tilkendegive deres behov for uddannelsen via støtteerklæringer fra danske offentlige virksomheder og to professorer. Disse støtteerklæringer er vedlagt universitetets høringssvar af 12. september 2011 og lyder blandt andet: Ideklinikken, Aalborg Sygehus: Idéklinikken satser fremadrettet strategisk på servicedesign som en metode til at genere værdi i den offentlige sektor på parametre som brugertilfredshed, kvalitet, effektivitet, kapacitetsudnyttelse mv. Idéklinikken har pt. i sin medarbejderstab en industriel designer, som er uddannet fra Aalborg Universitet og som fremover primært skal beskæftige sig med servicedesignprojekter. Den pågældende medarbejder er pt. i gang med et udviklingsforløb med henblik på at opnå specifikke færdigheder inden for servicedesign. Desværre er det ikke pt. muligt i Danmark at rekruttere kandidater med speciale inden for servicedesign, som ellers ville være den ideelle profil i forhold til den konkrete opgave i Idéklinikken. Idéklinikken har ligeledes initieret et samarbejde med Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet, som hidtil har udmøntet sig i et uddannelsesforløb for 35 kliniske medarbejdere på Aalborg Sygehus, som med udgangspunkt 15

20 i designbaserede metoder og hverdagsproblemstillinger i sygehussektoren er blevet kompetenceudviklet til at identificere, bearbejde og videreudvikle problemstillinger til nye bud på produkter, services, procedurer mv. Idéklinikken har desuden indgået aftale med Aalborg Universitet om samfinansiering af et PhD-forløb, som har til formål at afdække potentialet for servicedesign inden for sundhedssektoren. PhD-forløbet forventes opstartet den 1. november Idéklinikkens satsning på servicedesign forventes i løbet af et par år at medføre et behov for ansættelse af yderligere medarbejdere inden for feltet og hilser derfor muligheden for at kunne aftage servicedesignkandidater fra Aalborg Universitet særdeles velkomment. MidtLab, Region Midtjylland: I mit arbejde hos MidtLab møder jeg ledere og medarbejdere fra store dele af vores egen region, i andre regioner og i en række kommuner landet over. Jeg er overbevist om, at en masteruddannelse i service design er efterspurgt mange steder og på forskellige niveauer i disse organisationer. Det har været mit ønske i årevis; ikke blot at service design blev et formelt kompetenceområde på kandidatniveau, men også at Aalborg Universitet ville tage sig af opgaven med den kombination af praksis og teori, der kendetegner universitetets uddannelser allerede. Kandidaterne vil blive efterspurgt, også i Region Midtjylland. Region Nordjylland: Region Nordjylland har i sin innovationsstrategi eksplicit peget på servicedesign som et af de operationelle elementer i implementeringen af en gennemgående udvikling af Region Nordjyllands sygehuse og afdelinger. Derudover ses servicedesign som en integreret del af designet af det Ny Universitets Sygehus i Aalborg Øst. Som følge af visionen om et udviklende sygehus med patientbehandling af højeste kvalitet, fokuseres på forskellige aspekter af den totale patientoplevelse. Her forudses servicedesign at indgå som et centralt teoretisk og metodemæssigt element, såvel i det totale design som mere afgrænsede dele af byggeriet. Der vil derfor være behov for kvalifikationer indenfor servicedesign i både bygherreorganisationen, og i de rådgivende og udførende virksomheder. Der vil yderligere være behov for servicedesign-kvalifikationer indenfor det brede sundhedsområde, hvor der er en kontinuerlig udvikling af samarbejde og sammenhængende patientforløb på tværs af kommuner, region og praktiserende læger. Her vil mange af de kvalifikationer, som servicedesign-uddannelsen frembringer, bidrage til både de samlede designovervejelser og de mere konkrete udformninger af f.eks. behandlerhuse. Sidstnævnte har Region Nordjylland deltaget, i servicedesign projekter finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ældre- og Handikapforvaltningen, Aalborg Kommune 16

21 Karrierecentrets undersøgelse Derudover henviser universitetet til Kandidat- og aftagerundersøgelsen udført af karrierecentret på Aalborg Universitet; Som det fremgår af nedenstående (undersøgelsen, red.), er uddannelsen i Service Design udviklet således, at dens kompetenceprofil modsvarer de fem mest efterspurgte punkter: virksomhedskendskab, samarbejde med eksterne aktører, tværfaglighed, evnen til at arbejde selvstændigt og høj faglighed. (Bilag 1C) Samarbejde om service design Universitetet argumenterer desuden for, at det offentlige efterspørger servicedesignkompetencer: Servicestyrelsen identificerer service design som en tilgang, der kan anvendes systematisk for at forbedre kvaliteten af offentlige tjenester, såsom bedre kostservice til ældre borgere og mere informativ visitation. (Servicestyrelsen 2011) Dette er baggrunden for, at Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Servicestyrelsen og Danske Regioner i 2008 og 2009 igangsatte en række servicedesign projekter. Samarbejdet mellem designere og den offentlige sektor har ført til identifikation af tre relevante områder som en service design uddannelse bør fokusere på (Ansøgning, s. 9) Det er vurderingen, at der i nogen grad er et dokumenteret behov for dimittender fra kandidatuddannelsen i service design. Det er vurderingen, at dialogen med aftagerpanelet og dialogpartnere i tilstrækkelig grad har tjent til at afklare, at de udvalgte aftagere har behov for uddannelsen. Det er vurderingen, at dialogen med de offentlige aftagere af service design ydelser i Nord- og Midjylland viser et behov for dimittenderne i deres virksomheder, men de italesætter til dels også et bredere behov i den offentlige sektor inden for området. Det bemærkes, at uddannelsen udbydes i Ballerup, hvorfor aftagernes geografiske placering er et stykke fra den udbudte uddannelse. I referatet fra mødet i aftagerpanelet er der ingen tilkendegivelser af behovet for uddannelsen. I relation til dialogpartnere, er de blevet adspurgt, hvorvidt der nu og fremover vil være behov for service design i deres virksomhed, hvilket tre ud af fire virksomheder kortfattet svarer bekræftende på. Det er dog vurderingen, at det er uklart, hvorvidt dette behov allerede er dækket i virksomheden. Det er vurderingen, at uddannelsen er beslægtet med eksisterende uddannelser. Det er dog uklart, om dialogpartnerne vurderer, at der er behov for uddannelsen i service design også i lyset af eksisterende beslægtede uddannelser. Derudover er det vurderingen, at Karrierecentrets undersøgelse af, hvilke kompetencer aftagerne efterspørger, forholder sig til generelle kompetencer. Dermed forholder undersøgelsen sig ikke specifikt til aftagernes behov for en kandidatuddannelse i service design (Bilag 1C) Endeligt peger universitetet på samarbejder mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Servicestyrelsen og Danske Regioner om at igangsætte service design projekter. Det er vurderingen, at disse projekter viser en interesse for service design, men den er ikke med til at dokumentere behovet for uddannelsen, idet projekterne ikke kobles til behovet for uddannelsens kompetenceprofil. Det er samlet set vurderingen, at der i nogen grad er dokumenteret et behov for uddannelsen. De adspurgte offentlige aftagere vurderer, at der er et behov for uddannelsen, men de forholder sig dog ikke til de beslægtede uddannelser. Beslægtede uddannelser Der er identificeret en række beslægtede uddannelser, hvoraf ingen dog har samme kompetenceprofil som uddannelsen i service design. På RUC, AAU, SDU og DTU findes uddannelser, der kombinerer teknologiforståelse inden for forskellige områder med ikke-naturvidenskabelige fag: Industrielt Design ved Aalborg Universitet, Arkitektur, Design og Mediateknologi (AD:MT) IT Produkt Design ved Syddansk Universitet (SDU) Produkt- og Designpsykologi (AAU) 17

22 Informatik ved Aalborg Universitet (AAU) Teknologisk-Samfundsvidenskabelig planlægningsuddannelse ved Roskilde Universitet (RUC) Design og Innovation ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Ansøgning, s. 11f) Universitetet opsummerer ligheder og forskelle i Tabel 1.1. Kulturministeriet har i et brev af 5. juli 2011 anført: Det ansøgte udbud af en kandidatuddannelse i Servicedesign uddanner til kompetencer, der allerede tilgodeses af de eksisterende designuddannelser. Designskolerne udbyder på forskningsbaseret grundlag uddannelser i kommunikationsdesign og industrielt design, hvor faget service design er en integreret del af såvel bachelor som kandidatuddannelsen. Kulturministeriet vurderer, at uddannelsen har et betydeligt overlap til de eksisterende designuddannelser, og klart sigter mod det samme arbejdsmarked. Kulturministeriet har i et notat af 5. juli 2011 anført: Kulturministeriet finder det bemærkelsesværdigt, at ansøger ikke anfører designuddannelserne under Kulturministeriet som beslægtede uddannelser i ansøgningen. I redegørelsen for behovet for uddannelsen anfører ansøger, at servicedesign er et nyt fagområde, og der findes derfor ikke på nuværende tidspunkt en akademisk institution i Europa, der tilbyder en kandidatuddannelse med denne titel. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke uddannes andre kandidater med kompetencer i servicedesign. Både arkitekt- og designuddannelserne har gennem en årrække afsat kandidater med udstrakte kompetencer indenfor servicedesign til tegnestuer, konsulentvirksomheder, servicevirksomheder og den offentlige sektor, netop det arbejdsmarked som den nye kandidat i servicedesign ønsker at uddanne til. AAU henviser udelukkende til beskæftigelsestal for naturvidenskabelige og tekniske kandidater fra UBSTs notat, muligvis med henblik på at vise lav ledighed blandt disse faggrupper. Kulturministeriet finder det derimod relevant at vurdere den foreslåede uddannelse i relation til Kulturministeriets beskæftigelsesrapport for de videregående kunstneriske og kulturelle uddannelser. 18

23 Aalborg Universitet anfører i sit svar til Kulturministeriet følgende: (Supplerende oplysninger d. 15. august 2011) Det er vurderingen, at kandidatuddannelsen i service design har en række fællestræk med beslægtede uddannelser. Der er væsentlige overlap med industrielt design på Aalborg Universitet, som uddannelsen også deler fagelementer med. Det er vurderingen, at beslægtede uddannelser, eksempelvis kandidatuddannelsen i design og innovation på DTU, ville kunne indeholde service design elementer og ende i en lignende profil. I relation til beslægtede design- og arkitektuddannelser er det vurderingen, at der er ligheder og forskelle med den 19

24 ansøgte uddannelse. Den ansøgte uddannelse har ligheder med arkitekt- og designuddannelserne på Kulturministeriets område inden for design. Det er dog samtidigt vurderingen, at den ansøgte uddannelse i væsentlig grad adskiller ved at være en akademisk uddannelse med fokus på it samt forretning og innovation. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Konkrete oplysninger om service design uddannelser er ikke til rådighed, ligesom det ikke har været muligt at finde frem til offentligt tilgængelige tal for de ovennævnte beslægtede uddannelser specifikt. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses (IAK) beskæftigelsesstatistik for medlemmer viser dog, at retningerne elektro og data & IT de to områder der har den tætteste tilknytning til kandidatuddannelsen i service design - pr. april 2011 har lave ledighedsprocenter på hhv. 3,3 % og 3,1 % ( Det er desuden muligt at få en indikation af beskæftigelsesgraden for kandidater fra de beslægtede uddannelser ved at se på data for de grupper af uddannelser, som de beslægtede uddannelser hører under i UBST s statistikker. Således er beskæftigelsesgrader for civilingeniøruddannelser vist i Tabel 1.2 fordelt på de tre seneste år, der findes offentligt tilgængelige data for. Tabel 1.3 viser beskæftigelsesgraden på hovedområdet. (Ansøgning, s. 13) (Tabel 1.2 viser UBST-tal for beskæftigelsesgraden for de teknisk-videnskabelige uddannelser, civilingeniør) (Tabel 1.3 viser UBST-tal for beskæftigelsesgraden for hovedområdet på de naturvidenskabelige uddannelser) Det er vurderingen, at beskæftigelsestallene for det teknisk- og naturvidenskabelige kandidater giver et generelt beskæftigelsesbillede, hvor Aalborg Universitets uddannelser ligger omkring gennemsnittet. Derudover er det vurderingen, at beskæftigelsestallene fra IAK og civilingeniører i elektro og data & IT kan give en indikator for beskæftigelsesgraden for dimittenderne fra service design, idet den ansøgte uddannelse har en væsentlig grad af it-elementer. IAK s tal viser, at civilingeniører med en it-profil har en ledighed på niveau med civilingeniører generelt (3,3 %). På grund af manglende tal for beslægtede uddannelser, er det vanskeligt, at opnå en klarere vurdering af beskæftigelsessituationen for den ansøgte uddannelse. På den baggrund er det vurderingen at de eksisterende uddannelser inden for teknisk- og naturvidenskab, samt ituddannelserne har en beskæftigelse på niveau med gennemsnittet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er samlet set vurderingen, at der i nogen grad er dokumenteret et behov for uddannelsen. De adspurgte offentlige aftagere vurderer, at der er et behov for uddannelsen, men de forholder sig dog ikke til de beslæg- 20

25 tede uddannelser. Det er centralt, idet kandidatuddannelsen i service design vurderes at have en række fællestræk med beslægtede uddannelser. Det er vurderingen, at relevante aftagere har været adspurgt i forbindelse med udviklingen af uddannelsen, samt at aftagerdialogen har været anvendt i udviklingen af uddannelsen. Derudover vurderes uddannelsen at have et klart erhvervssigte og en forventet beskæftigelsessituation på niveau med gennemsnittet. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet universitetet i sit høringssvar havde fået virksomheder, der efterspørger ydelser inden for service design til at tilkendegive et behov for uddannelsen, havde klargjort hvilken information aftagerpanelet var blevet præsenteret for, og havde redegjort for universitetets anvendelse af aftagernes kommentarer til udviklingen af uddannelsen. Dermed er vurderingspunkterne om relevante aftageres inddragelse i udviklingen af uddannelsen og aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A Dokumentation for dialog med aftagerpanel Bilag 1B Direkte dialog med aftagere Bilag 1C Generelle kompetencer efterspurgt i aftagerundersøgelse Supplerende dokumentation d. 14. juni vedr. Bilag 1B Høringssvar d. 12. september

26 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Kandidatuddannelsen i service design er tværdisciplinær, og trækker derfor på en række forskningsmiljøer på tværs af universitets institutter, både i Aalborg og Ballerup. De centrale institutter, der alle har afdelinger i både Aalborg og Ballerup, er: Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet repræsenteret ved faggruppen for Industrielt Design, og Sektion for Medieteknologi. Institut for Mekanik og Produktion - Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, repræsenteret ved Sektion for Industriel Produktion. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet repræsenteret ved Center for Communication, Media and Information Technologies Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet repræsenteret ved Center for Persuasive Design og Center for Communication, Media and Information Technologies Dertil trækkes der på: Institut for Datalogi- Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, repræsenteret ved HCI-Lab, Database and Programming Technologies, og Information Systems. (Ansøgning, s. 15) På nuværende tidspunkt er følgende kompetenceområder med relevans for uddannelsen dækket: IT (programming, system architecture): Lars Reng, Morten Falch Design and creativity (Nicola Morelli, Søren Bolvig Poulsen, Max Munneke, Christian Tollestrup, Louise Møller Nielsen) Service design (Nicola Morelli) Interaction Design (Rolf Nordhal, Stefania Serafin og Olga Timcenko) User Driven Innovation (Søren Bolvig Poulsen og Louise Møller Nielsen) Organisation and system Design (Frank Gertzen, Poul Kyvsgaard Hansen og Morten Falch) Strategic Design (delvist dækket af arbejde gennemført af Nicola Morelli og Christian Tollestrup) Experience Design (delvist dækket af forskning foretaget af Nicola Morelli og Søren Bolvig Poulsen, Rolf Nordhal) Representation Technique (delvist dækket af Nicola Morelli, Christian Tollestrup og Søren Bovig Poulsen) (Sammenhæng mellem fagelementer og forskere, Supplerende oplysninger d. 14. juni, s. 4) Det er vurderingen, at der samlet set er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Det bemærkes, at forskningsmiljøet på campus Ballerup er it- og teknisk orienteret, mens design forskerne er placeret i Aalborg. Forskningsområdets samvirke med praksis Ud over den teoretiske baggrund er service designforskning tæt knyttet til casestudier i praksis Eksempler på sådanne eksisterende samarbejder med virksomheder omkring service design forskning er: 22

27 Ludinn: Et forskningsprojekt hvor en række private virksomheder, her i blandt Philips, Bang & Olufsen, IDA services, Hjørring Oceanarium og offentlige institutioner, så som Aalborg Kommune, samarbejdede i en workshop for at eksperimentere med videoteknikker i forbindelse med design af nye produkter og service koncepter. Sundinnovation: Et projekt i samarbejde med Randers Sundhedscenter, Alexandra Instituttet og andre virksomheder, herunder Randers Fysioterapi, Mobile Fitness, Power4u, IBM og Tulip. Projektet sigter mod at producere innovative serviceydelser for type-2 diabetes patienter. (Ansøgning, s. 17) Det er vurderingen, at forskningen samvirker med praksis, hvilket universitetet har underbygget ved at redegøre for konkrete samarbejdsprojekter. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet anfører, at kandidatuddannelsen i service design vil blive etableret under Skolen for Informations- & Kommunikationsteknologi og tilknyttes Studienævn for Medieteknologi. Uddannelsen er udviklet og tilrettelægges af et team bestående af Lektor Uffe Kjæruff Lektor Nicola Morelli Lektor Michael Mullins Adjunkt Rolf Nordahl Ph.d.Max Munnecke, Dette i samarbejde med VIP er på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi. Det er vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Som det fremgår af nedenstående oversigt er der i alt 27 VIP er tilknyttet uddannelsen på nuværende tidspunkt, hvoraf 12 (11) (en enkelt VIP ers placering er ikke endeligt afgjort) er placeret i Ballerup, mens 15 (16) er fysisk placeret i Aalborg. (Supplerende oplysninger d. 14. juni, s. 5) Universitetet anfører; Til uddannelserne er der knyttet en række forskningsmiljøer. Disse miljøer vil bidrage med VIP er og i mindre omfang DVIP er til undervisningsopgaver ved de enkelte moduler Uddannelsen i service design udgør et nyt strategisk tværvidenskabeligt satsningsområde for Aalborg Universitet med nye stillinger og aktiviteter til følge. Tilførslen af nye stillinger vil i den første årrække i høj grad ske samlet som en del af universitetets Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi. Handlingsplan for nyt satsningsområde i service design redegør for bemanding og nye ansættelser. (Ansøgning, s. 18) Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Kandidatuddannelsen i service design søges oprettet og udbudt ved Aalborg Universitets campusområde i Ballerup. Uddannelsen er tilrettelagt og vil blive videreudviklet samt afviklet i tæt samspil mellem forskningsmiljøer i Ballerup og Aalborg. Forskningsmiljøerne forventes at kunne understøtte uddannelsens aktiviteter ved begge campusser. Der er dog i uddannelsens tilrettelæggelse lagt vægt på, at alle moduler kan understøttes af aktive forskningsmiljøer og VIP er med tilknytning til Ballerup campusområdet. (Ansøgning, s. 19) 23

28 Tabel 2 viser en oversigt over medarbejdere tilknyttet uddannelsen samt deres geografiske placering. Tabel 2: Oversigt over de til uddannelsen knyttede VIP ers placering VIP er Placering Nicola Morelli Aalborg Søren Bolvig Poulsen Aalborg Louise Møller Nielsen Aalborg/Ballerup Max Munneke Ballerup Olga Timcenko Ballerup Luis Emilio Bruni Ballerup Bob L. Sturm Ballerup Lars Reng Ballerup Rama Carl Hoetzlein Ballerup Kurt Nørmark Aalborg Finn Schou Aalborg Christian Tollestrup Aalborg Kaare Eriksen Aalborg Poul H. Kyvsgård Hansen Aalborg Frank Gertsen Aalborg Stefania Serafin Ballerup Rolf Nordahl Ballerup Jesper Kjeldskov Aalborg Mikael Skov Aalborg Stig Taps Ballerup Morten Falch Ballerup Arne Skou Aalborg Brian Nielsen Aalborg Thomas Bjørner Ballerup Pirkko Liisa Raudaskoski Aalborg Anna Marie Fisker Aalborg Claus Andreas Foss Rosenstand Aalborg (Forskere tilknyttet uddannelsen, supplerende dokumentation d. 14. juni, s. 5) (Plan for kommende ansættelser, supplerende dokumentation d. 14. juni, s. 6) Som det kan udledes af Tabel 3 sammenholdt med Tabel 2, vil antallet af VIP er tilknyttet uddannelsen med placering i Ballerup stige til minimum 15 (maksimum 18) i løbet af de kommende tre år. Samtlige disse nyansættelser vil være direkte tilknyttet kandidatuddannelsen i service design. (Supplerende dokumentation d. 14. juni, s. 5) I universitetets høringssvar af 12. september 2011 fremgår det, at disse profiler inden for service design vil bidrage til uddannelsen og dens forskningsmæssige basis på følgende områder: 24

29 - Strategic Design: Anvendelse af fremtidsorienterede designprincipper for at øge en organisations innovative og konkurrencedygtige kvaliteter; metodisk tilgang til design af tjenester, herunder analytiske værktøjer til design, etnografisk og bruger-centreret analyse og privat intervention i sociale ydelser. - Innovation og Ledelse: Design af forretningsservice, herunder styring af produktions- og forbrugss ystemer i forbindelse med industrielle produkter, brugerdreven innovation i design af forretningsservice på grundlag af nye brugeres behov, og metoder til kollaborativ styring af kvalitative kriterier i design. - Service Strategies: Design og designstrategier for nye offentlige tjenester, sundhedsydelser og service til ældre i partnerskaber mellem virksomheder og andre interessenter, herunder slutbrugerne. - Service Systems: Design af service og systemiske løsninger i forbindelse med mobilitet, fødevareproduktion, distribution i offentlige forvaltninger og forbrug for borgere med fokus på service. Sammen med de ovennævnte forskere inden for designområdet, der fysisk er placeret i Ballerup vil de fremtidige ansættelser dække designprofilen i uddannelsen. Universitetet fremhæver i sit høringssvar af 12. september 2011, er der allerede designrelaterede forskningsressourcer i Ballerup, som er relevante for uddannelsen. Eksempler på forskning udført af disse seks medarbejdere inkluderer: - Interaction design: Stefania Serafin (Franinovic & Serafin 2012; Nordahl 2010; Serafin et.al.2007) - Practice-Oriented Product Design: Max Munnecke (Munnecke 2007) - Haptic and Audio Design: Rolf Nordahl (Nordahl 2009; Nordahl 2010; Serafin et.al. 2007) - Sonic design: Olga Timcenko (Timcenko 2008; Serafin et al. 2007) - Supply chain design: Stig Taps (Taps 2007) - Game Design: Thomas Bjørner (Bjørner 2010) De kapaciteter i forskningsmiljøet inden for designdelen af uddannelsen, der er placeret i Aalborg på nuværende tidspunkt og frem til etableringen af uddannelsen i 2012, forventes fra uddannelsens start at yde mellem 50 og 100 procent af deres undervisnings- og forskningsårsværk i fysisk tilknytning til uddannelsen, herunder lektor Nicola Morelli, lektor Søren Bolvig Poulsen, og adjunkt Louise Møller Nielsen, samt ph.d.- stipendiat Pernille Have (EU service design projekt Life2, i samarbejde med Aalborg Kommune) og en kommende ph.d.-stipendiat samfinansieret med Idéklinikken ved Aalborg Sygehus. Om fjernundervisning skriver universitetet følgende: Kommunikationen mellem studerende, undervisere og administrativt personale ved uddannelsen i service design understøttes elektronisk via web-platformen Moodle, der fremover er fastlagt som fælles web-platform for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved AAU. Moodle indeholder faciliteter til koordinering af og kommunikation i forhold til alle uddannelsens elementer. (Ansøgning, s. 19) Det fremgår desuden af universitetets høringssvar af 12. september 2011, at ved rekvisition af undervisning, der går på tværs af campusser (dvs. hvor der deltager studerende fra forskellige af Aalborg Universitets campusser eller hvor underviser og studerende befinder sig på forskellige campusser), er det ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet en etableret praksis, at der rekvireres ekstra 50 % resourcer til undervisningen. Derudover kræves det, at underviseren er til stede på de involverede campusser i samme omfang. For eksempel, skal en kursusunderviser, hvor der deltager studerende fra campusserne i Aalborg og Ballerup og hvor der benyttes videokonference, sørge for at halvdelen af forelæsningerne foregår i Aalborg og halvdelen i Ballerup. Ligeledes skal en projektvejleder, der vejleder studerende på et andet campus, fysisk være til stede sammen med de studerende ved mindst halvdelen af konsultationerne. Således vil kvaliteten i designprojekterne blive sikret ifm. brug af fjernundervisning. Det er vurderingen, at uddannelsen i vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Det bemærkes positivt, at universitetet fra uddannelsens start forventer at tilknytte forskerne inden for service design til Ballerup campus. Det bemærkes derudover positivt, at Aalborg Universitet har en strategi for rekrut- 25

30 tering af service design forskere til campus Ballerup. Det er dog uklart, hvilke faglige profiler inden for service design, der ønskes ansat, og hvorvidt de dækker designprofilen i uddannelsen. Forskningsmiljøets kvalitet (Ansøgning, s. 20) Som det fremgår af Bilag 2C vil der i løbet af de næste år blive oprettet stillinger ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi campusområder i Ballerup inden for områderne Service Systems, Innovation og Ledelse, Strategic Design og Service Strategies. Desuden vil der blive oprettet et forskningsnetværk for service design på tværs af de involverede forskningsmiljøer, som skal beskæftige sig med syntesedannelsen mellem de design- og de programmeringsmæssige perspektiver og dermed understøtte service design uddannelsens tværfaglighed. (Ansøgning, s. 19) Forskningsmiljøerne bag kandidatuddannelsen i service design er placeret i hhv. Ballerup og Aalborg. Det er vurderingen, at det samlede forskningsmiljø bag kandidatuddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet universitetet i sit høringssvar redegjorde for, hvorledes de studerende kunne sikres nærhed til et aktivt forskningsmiljø ved en tilknytning af bestemte forskere fra Aalborg til campus Ballerup. Dermed er vurderingspunktet vedr. de studerendes nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A Samlet oversigt over forskningsmiljøer knyttet til kandidatuddannelsen i service design Bilag 2B CV'er inklusive publikationslister på VIP, der tilrettelægger uddannelsen Bilag 2C Handlingsplan for bemanding, udbygning og styrkelse af forskningsmiljøet Sammenhæng mellem fagelementer og forskere, supplerende oplysninger d. 14. juni Rekrutteringsstrategi, supplerende oplysninger d. 14. juni Høringssvar d. 12. september

31 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet indstillede oprindeligt følgende titel/betegnelse: Dansk: Cand.scient. i service design Engelsk: Master of Science (MSc) in Service Design (Akkrediteringsrapport i høring) Desuden uddybede universitetet, at uddannelsens studerende beskæftiger sig med IT- og designrelaterede problemstillinger, der baserer sig på et videnskabeligt grundlag, og som følge heraf vedrører kernefagligheden i uddannelsen komplicerede flerfaglige problemstillinger, der indebærer analyse, design, syntetisering, implementering og evaluering af komplekse serviceplatforme og -systemer i en samfundsmæssig kontekst (jf. afsnit 4.8 om kandidatuddannelser inden for det naturvidenskabelige område i uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 1). (Ansøgning, s. 22) Det var vurderingen, at kandidatuddannelsen i service design indeholder et væsentligt element af it, hvilket ikke blev afspejlet i denne titel. På baggrund af akkrediteringsrapporten, der var sendt i høring, og efterfølgende dialog med Aalborg Universitet indstillede universitetet herefter til følgende titel/betegnelse: Dansk: Cand.scient. i service system design Engelsk: Master of Science (MSc) in Service Systems Design (Supplerende oplysninger, d. 1. november 2011) I forbindelse med den efterfølgende dialog gjorde Aalborg Universitet gældende, at man fortsat vurderer, at den oprindelige titel ville have været mere passende og mere hensigtsmæssig af hensyn til at adskille uddannelsen fra universitetets øvrige uddannelser i globalt system design og elektro-mekanisk systemdesign. Universitetet har dog valgt at tage konsekvensen af panelets vurdering og indstiller på den baggrund den nye titel. Det er vurderingen, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens faglige profil og den indstillede titel i service system design. Niveau Universitetet har sammenlignet uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen, hvilket fremgår nedenfor. 27

32 28

33 (Ansøgning, s. 23f) 29

34 Ved en gennemgang af uddannelsens kompetenceprofil er det vurderingen, at den lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens titel er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Universitetet indstillede oprindeligt uddannelsen til cand.scient. i service design. Det er vurderingen, at uddannelsen indeholder et væsentligt element af it, som ikke blev afspejlet i titlen. På den baggrund indstillede universitetet en ny titel som cand.scient. i service system design, som efterfølgende blev vurderet at være i overensstemmelse med uddannelsens indhold. Dokumentation Ansøgning, s Høringssvar d. 12. september 2011 Supplerende oplysninger d. 21. september 2011 og d. 4. oktober 2011 og d. 1. november vedr. uddannelsens titel. 30

35 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i service design: bacheloruddannelse i arkitektur og design bacheloruddannelse i industrielt design bacheloruddannelse i medialogi bacheloruddannelse i Interaction Design bacheloruddannelse i Art and Technology bacheloruddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi (Adgangsgivende uddannelser, supplerende oplysninger d. 14. juni, s. 3) Bacheloruddannelserne i arkitektur og design, industrielt design samt Art and Technology er relevante for service design kandidatuddannelsen, fordi de giver de studerende viden om kreative, design-relaterede og bruger-relaterede emner (f.eks. design, kultur og æstetik, integreret design og brugerdrevet innovation1), som (på et højere niveau) også er centrale områder i uddannelsen i service design. Dimittender fra disse to adgangsgivende uddannelser vil også have et generelt overblik over produktionsprocesser (ifm. emner som eksperiment og proces2). Studerende med disse bacheloruddannelser vil være godt rustet til at kunne kontrollere de fysiske genstande, som anvendes inden for serviceydelser til at lette og støtte brugernes interaktion (gennem undervisning i emner som mekatronik, eksperiment og interaktion3). Sidstnævnte kompetencer besiddes også af bachelorer i Interaction Design, idet denne uddannelse fokuserer både på fysisk interaktion med service komponenter og computer-medieret interaktion (f.eks ifm. emnerne Concept Design of Products with Software Based User Interface). Lignende kompetencer leveres af bachelorgraden i medialogi på AAU, herunder kompetencer vedr. fysisk interface design og interaktionsdesign. Denne bachelor giver tillige de studerende viden om flere ITrelaterede emner (f.eks. Introduction to Programming og Procedural Programming), der giver de studerende en god basis for at gennemføre det IT-orientede forløb i kandidatuddannelsen i service design. Endelig giver AAU s bacheloruddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi studerende en uddannelsesmæssig baggrund for forståelse af digitale medieteknologier og design af brugervenlige løsninger af serviceydelser, som IT-forløbet i kandidatuddannelsen i service design vil bygge videre på. Hver af de bacheloruddannelser, der giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i service design indeholder således fagelementer, som kandidatuddannelsen vil bygge ovenpå. Uddannelsens opbygning, faglige niveau og indhold er tilrettelagt således, at den bygger ovenpå de adgangsgivende bacheloruddannelser, hvorved der sikres en naturlig progression fra bachelor- til kandidatniveau. Der er således sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. (Supplerende oplysninger d. 14. juni, s. 4) Det er vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Det bemærkes positivt, at den studerende på 1. semester kan vælge mellem fagelementerne procedural programming eller designing the value afhængigt af, om den studerende har en design- eller it-faglig baggrund. 31

36 Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen er baseret på en progression, hvor kompleksiteten er gradvist stigende: På første semester bliver begrebet tjenesteydelse introduceret, beskrevet og repræsenteret. Dette semester fokuserer på aspekter i forbindelse med interaktion (bruger / service, menneske / maskine, maskine / maskine, etc.). Det andet semester fokuserer på konstruktion af service-systemer på baggrund af en modulær platform. Dette semester fokuserer også på brugerens rolle i co-creation af værdi i en service. Det tredje semester fokuserer på strategiske aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af serviceydelser i henhold til industrielle logik og forretningsmæssige principper. Modulerne kan grupperes i tre hovedforløb: IT forløb Design forløb Systemisk forløb IT forløb IT-komponenten sigter mod at give de studerende en god viden om organisering og programmering af ITkomponenten i services. Dette område omfatter også organisering af komplekse systemiske arkitekturer baseret på IT-applikationer. Dette vil være temaet for første semester modul om Procedural Programming (der skal vælges af elever, som ikke har dette emne i deres bacheloruddannelse) og i modulet Interaction Studies. IT-komponent vil også være en del af hovedprojektet i første halvår. På andet semester vil IT-området være en del af Distributive Systems modulet og projektet. På dette semester vil de studerende lære, hvordan servicearkitektur kan tilrettelægges, og hvordan IT-komponenter i sådanne systemer bør forvaltes. I tredje semester vil IT-komponenten være en del af modulet System Organisation and Industrialisation of Services. På dette stadie vil de studerende arbejde på ITspørgsmål i relation til systemiske og strategiske overvejelser. Design forløb Design-komponenten har til formål at engagere de studerende i design aktiviteter og metoder. Dette område omfatter metodologiske værktøjer til at designe og repræsentere serviceydelser (specielt de immaterielle komponenter, så de nemt kan formidles til brugerne, hvis de ikke har en høj grad af fortrolighed med de pågældende serviceydelser og de dermed forbundne teknologier). Denne komponent vil være en del af Interaktion Studies modulet (f.eks. med en workshop om redesign af eksisterende interaktioner i produkter og tjenester) og i modulet om Designing Product Service-Systems. Denne komponent vil også blive også blive en del af hovedprojektet for første semester. På andet semester vil design-komponenten fokusere på brugerdreven innovation og deltagelse. Dette vil også være temaet for modulet om User-Driven Innovation og en del af modulet om at designe den oplevelse. Design-området vil desuden være en kritisk del af projektet på alle semestre. Systemisk forløb Formålet med modulerne indenfor det systemiske felt er at give de studerende viden om systemiske egenskaber af serviceydelser samt færdigheder og kompetencer til at administrere serviceydelser med en systemisk tilgang. Det systemiske forløb bliver introduceret på andet semester i modulet om Distributed Systems, hvor studerende vil flytte perspektivet fra oplysninger om en bestemt service til organisering af en servicearkitektur, der gør serviceydelser skalerbare og reproducerbare. Dette aspekt vil også være en kritisk del af hovedprojektet i dette semester. På tredje semester er det organisatoriske område en del af modulerne på Strategy and Business in Services og System Organisation and Industrialisation of services. Hvis den studerende ønsker at udvikle sit hovedprojekt i en ekstern organisation, vil den studerende også blive i stand til at forstå og 32

37 arbejde med de vigtigste problemstillinger indenfor dette område i praksis. I modsat fald vil den studerende arbejde med problemstillinger, der vil dække det systemiske område, i et internt hovedprojekt udviklet på AAU. (Ansøgning, s. 26f) Uddannelsen deles op i tre områder, som samlet set skal lede frem til specialet. Det er vurderingen, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at illustrere sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen, har universitetet udarbejdet tabellen Bilag 4A nedenfor. Tabellen suppleres af beskrivelsen af fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen, som er beskrevet i studieordningen. (Uddrag fra Bilag 4A, bilaget indeholder også lignende skema for færdigheder og kompetencer) 33

38 Det er vurderingen, at er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Uddannelsens kompetenceprofil kan opdeles i et it-, et design- og et organisationsspor. Det er vurderingen at disse spor understøttes af fagelementers læringsmål, hvilket illustreres ved følgende eksempler Det fremgår af kompetenceprofilen, at den studerende inden for it-sporet: Can design users interface to services, with focus on technological, human and context related aspects. Dette understøttes af fagelementerne Procedural Programming (5 ECTS), Designing the Value (5 ECTS) Det fremgår endvidere af kompetenceprofilen, at den studerende inden for organisationssporet: Understands and is able to critically reflect upon theories on innovation and business models. Dette understøttes af fagelementerne Strategies and business in service (5 ECTS) og System Organization and Industrialization of Services (5 ECTS) og projektorienteret forløb i en virksomhed eller det valgfrie teoretiske projekt (begge 20 ECTS). Endeligt fremgår det af kompetenceprofilen, at den studerende inden for designsporet: Has high capabilities to engage with users and support their participation and involvement in service systems understøttes af fagelementerne Brugerdreven innovation (5 ECTS), Design af oplevelsen (5 ECTS) og Design af et distribueret produkt-service system (15 ECTS). Det er vurderingen, at der i overvejende grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det er dog vurderingen, at det er uklart, hvorledes følgende kompetence sikres: Understands user-oriented methods and the way this knowledge can be used to approach, segment, profile users, in order to define value and business proposition in a design project. Kompetencen tilhører designsporet, og det er vurderingen, at kompetencen er central for en solid overgang fra brugernes input og ideer til de faktiske tjenester. Det er vurderingen, at kompetencen understøttes af fagelementerne Design af værdien (1. semester, 5 ECTS) og Design af oplevelsen (2. semester, 5 ECTS). De to fagelementer er dog hver især kun 5 ECTS. Det er vurderingen, at det er uklart hvorvidt denne kompetence er en del af projektet Design af et distribueret produkt-service system (2. semester, 15 ECTS) samt af de øvrige projekter på uddannelsen (projektet på 3. semester og specialet). Prøveformer Det bærende element i viften af prøveformer er projekteksamen. På kandidatuddannelsen indgår således på hvert semester et projektarbejde af et omfang på mindst 15 ECTS. Projektarbejdet evalueres ved en kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor den skriftlige del udarbejdes igennem samarbejde i en gruppe, mens den mundtlige del er individuel. Ud over projektprøveformen anvendes en række skriftlige modulopgaver, som veksler mellem bundne og frie opgaver af varierende længde og tid. De skriftlige opgaver tjener dels til at udprøve bredden og dybden i de studerendes kendskab til et specifikt stofområde, dels til at oparbejde kompetencer inden for akademisk formidling. Endelig bruges mundtlige prøver, der lige som de skriftlige har til formål at udprøve den studerendes viden inden for et givet emne/problemfelt. Men hvor de skriftlige prøver har fokus på den studerendes evne til skriftlig, akademisk formidling, er fokus i den mundtlige prøve at evaluere den studerendes evne til at strukturere og formidle sin faglige viden og indsigt mundtligt klart og præcist til en given målgruppe. Den mundtlige eksamen kan også støttes af andre former for kommunikation. For eksempel vil den studerende i det 2. semesters Designing the Experience modul indeholde video-skitser, som er tilstrækkelige til for at præsentere et designkoncept. (Ansøgning, s. 29) 34

39 Det er vurderingen, at der sikres variation i prøveformerne og at prøveformerne kan indfri uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er vurderingen, at der sikres en god overgang fra de adgangsgivende uddannelser, og at der samlet set er god progression for de tre spor, som uddannelsen følger. Derudover er det vurderingen, at der er variation i prøveformerne og sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. På den baggrund er det vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen Udvikling af undervisers pædagogiske kompetencer Af universitetets dokumentationsrapport fremgår det, at undervisningen veksler mellem projektundervisning, forelæsning, øvelser/opgaver, laboratorieundervisning, studiekreds og selvstændig studieindsats (Ansøgning, s. 30). Derudover beskriver universitetet, at den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer foregår i regi af AAU Learning Lab ( som er placeret ved Aalborg Universitets tværfakultære institut; Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. AAU Learning Lab s aktiviteter retter sig mod flere målgrupper: - fire gange årligt Grundkursus for Universitetsundervisere, som er et 2 dages kursus - Adjunktpædagogikum, som er et forløb, der strækker sig over 3 semestre - brugerdefinerede workshops og om ønsket individuelle vejledningsforløb. - løbende pædagogiske og didaktiske diskussioner på uddannelserne og de berørte institutter Udover den pædagogiske efteruddannelse pågår der løbende forskningsaktiviteter, som specifikt vedrører Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser. Aktuelt pågår forskning med henblik på at beskrive variationsformer af projektmetoden og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling. Videreudvikling af PBL-modellen udgør et vigtigt indsatsområde for AAU Learning Lab, som indgår i forskellige internationale samarbejder om videreudvikling og kvalitetssikring af PBLmodellen (Ansøgning, s. 31). De studerendes vurdering I forhold til at institutionen vil indhente og følge op på de studerendes evalueringer af den pædagogiske afvikling af undervisningen, anføres; De studerendes vurdering af underviserens pædagogiske kompetencer kommer til udtryk i de beskrevne kvalitetsudviklingsfora under kriterium 5, hvor især de løbende styringsgruppe-/storgruppemøder spiller en afgørende rolle, fordi de muliggør pædagogiske og didaktiske justeringer undervejs i et semester. Ligeledes inddrages de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer gennem undervisningsevalueringerne Hvert semester gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte studerende bedes vurdere blandt andet undervisnings- og arbejdsformer, læringsmålsætninger, egen studieindsats, udbytte af studieaktiviteterne, studiemiljøet, m.m. (Ansøgning, s. 32) Det er vurderingen, at institutionen har et Learning Lab som kan anvendes i forbindelse med pædagogisk opkvalificering, samt at institutionen har de nødvendige redskaber for at indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. Det er dog uklart, hvorledes fagmiljøet på campus Ballerup vil indgå i Aalborg Universitets politik for pædagogisk opkvalificering. Fysiske forhold de dele af uddannelsen, der er særligt krævende ift. it-faciliteter, blive gennemført på Lautrupvang 15 med brug af de faciliteter, der allerede er etableret og benyttes af de studerende på den adgangsgivende ba- 35

40 cheloruddannelse i Medialogi. Ligeledes kan dele af uddannelsen, der kræver særlige rammer, såsom laboratorieforhold, placeres i relation til de forskningsmiljøer, der understøtter de enkelte moduler. I forbindelse med uddannelsens oprettelse vil der, med udgangspunkt i den endelige studieordnings modulbeskrivelser, blive gennemført en konkret analyse af behov for laboratorium og IT-udstyr, og der vil blive taget stilling til eventuelle nyanskaffelser. (Ansøgning, s. 32) Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi har derudover allerede foretaget en række investeringer og indsatser i både Aalborg og Ballerup m.h.p. optimering af de studerendes læringsfaciliteter. Der er begge steder etableret helt nye videokonferencesystemer i 2009, og begge steder er der etableret gode IT-faciliteter i fællesrum/grupperum/skrivestuer. Endlig er AAU-Cph i en ekspansionsfase og udvider kontinuerligt sit areal i takt med at studenterbestanden øges. Senest er der påbegyndt etablering af et nyt seminarrum med plads til 140 studerende, og et nyt lejemål påtænkes indgået til ibrugtagning september Samlet må det konkluderes, at it, undervisningslokaler, laboratorier og teknisk udstyr er på plads til den nye uddannelse. Institutionen sikrer dermed uddannelsens fysiske rammer. (Ansøgning, s. 33). Det er vurderingen, at udstyret i overvejende grad er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til det antal studerende, som vil benytte udstyret. Det bemærkes, at det er uklart, hvorvidt der er grupperumsfaciliteter samt videoudstyr til at understøtte undervisningen. Studieophold i udlandet I uddannelsen tages der eksplicit højde for, at de studerende kan tage et ophold i udlandet, idet der gives plads til dette på kandidatuddannelsens 3. semester. Universitetet forventer, at der typisk vil være tale om ophold hos følgende samarbejdspartnere: Linköping University, Sverige Politecnico di Milano, Italien (School of design) Lancaster University, UK, (Imagination Lancaster forskningscenter) KISD, Cologne, Tyskland (kursus i Service Design) Laurea University of Applied Science (kandidatuddannelse i Service Innovation and Design) Hochschule Luzern (Schweiz) (Service design kursus indenfor kandidatuddannelsen i Arts and Design) (Ansøgning, s. 33). Det er vurderingen, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet på 3. semester. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4A Sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementerne Supplerende dokumentation d. 14. juni vedr. sammenhængen mellem de adgangsgivende uddannelser og den ansøgte uddannelse 36

41 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Det vurderes, at Aalborg Universitet har en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling) Kvalitetsorganisation Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer) Kvalitetssikring af forskning Kvalitetssikring af formidling Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse) Centrale dokumenter ( 24. august 2011). Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet ( 24. august 2011). Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. ( 24. august 2011) Ansvarsfordeling Det vurderes, at universitetet har beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet. Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring af de enkelte dele. Universitetet fremhæver, at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af ansvar og kompetencer ( ) (Ansøgning, s. 35). 37

42 Det fremgår desuden, at der foregår en løbende koordinering, udvikling og erfaringsudveksling af kvalitetssikringssystemet. Dette arbejde varetages af to ad hoc grupper, hvor den ene består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe består af fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Ansøgning, s. 36). Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger De enkelte fakulteter har udarbejdet rammestudieordninger, der indeholder ( ) regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver samt krav til indholdet af studienævnenes studieordninger. (Ansøgning, s. 36). De enkelte studieordninger udarbejdes i henhold til rammestudieordningen og godkendes af dekanen. Rammestudieordningerne sikrer, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen eller universitetets hjemmeside for kvalitetssikring, hvordan studieordningerne monitoreres, kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne (Ansøgning, s. 36). Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en specifik strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. Strategien omfatter både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur ( digitalassets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 24. august 2011). Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1-2). 2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler, sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode som en del af fakulteternes handlingsplaner og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige ( digitalassets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 24. august 2011). Det vurderes dog, at det er uklart, hvilke procedurer der understøtter opfyldelsen af ovenstående målsætninger og krav. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Ifølge ansøgningen har universitetet gennem det seneste år arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet (Ansøgning, s. 37). Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som har til formål at: 38

43 understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008 (UMV 2008). For information vedr. UMV 2008, se følgende link: sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. (Ansøgning, s. 38). På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt ( 24. august 2011). Det vurderes på den baggrund, at universitetet med regelmæssig gennemførelse af UMV og opfølgning i form af handlingsplaner og klar ansvarsfordeling sikrer ressourcer udover underviserne. Det bemærkes dog kritisk, at universitetet ikke er i stand til at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne i UMV en. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af ansøgningen, at kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul på hvert semester suppleret af evalueringsmøder o o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Ansøgning, s. 38). Derudover foretages der også løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene samt til medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang og prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med tilbagegang eller andre problemer. En udvalgt standard for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger ( 24. august 2011). Det vurderes, at der indsamles information om frafald, gennemførelsesstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. 39

44 Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Aalborg Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser (Ansøgning, s. 39; august 2011). På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Det vurderes samlet set, at Aalborg Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer, ansvarsfordeling og standarder, der omfatter ESG erne. Dog bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles, samt hvilke procedurer der anvendes for at sikre undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (kendskab til akkrediteringskriterierne og at de studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem Det fremgår af ansøgningen, at der ved afslutningen af hvert semester gennemføres undervisningsevalueringer på alle studier ved Aalborg Universitet, og der stilles fra universitetets side et online, surveybaseret evalueringsredskab med fælles evalueringskoncept til rådighed. Studielederne har ansvar for at gennemføre evalueringerne samt at følge op på dem i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Alle studienævn udarbejder planer for opfølgning på evalueringerne, og selve opfølgningen foregår i dialog mellem studielederen og studienævnet (Ansøgning, s. 39). Ifølge ansøgningen gennemfører Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi for hvert semester et omfattende kvalitetssikringsprogram. Det betyder, at der 2-4 måneder før semesterstart nedsættes en semesterplanlægningsgruppe bestående af undervisere og studerende. Studienævnet udpeger en formand for gruppen. Som del af gruppens baggrundsmateriale indgår erfaringer fra de seneste afholdelser af semesteret i form af semesterevalueringsrapporter (Ansøgning, s. 39f). Hvert semester styres af en styringsgruppe bestående af kursusholdere, projektvejledere og en repræsentant for hver studentergruppe. Formanden for semesterplanlægningsgruppen fortsætter som formand for styringsgruppen. Cirka en gang om måneden afholder styringsgruppen møder, hvor der gøres status på de enkelte studieaktiviteter, og hvor eventuelle problemer diskuteres og rapporteres til studielederen. Referater af styringsgruppemøderne sendes umiddelbart efter afholdelsen til studienævnet (Ansøgning, s. 40). Før semesterets afslutning udsendes evalueringsskemaer til de studerende, som anvendes på hvert kursus- og projektmodul. Evalueringerne danner baggrund for en undervisningsevalueringsrapport, som tilgår de relevante undervisere samt studienævnet, som derefter følger op på kritik og forbedringsforslag. Resultaterne af undervisningsevalueringerne offentliggøres på studienævnets hjemmeside (Ansøgning, s. 40). Det fremgår endvidere af ansøgningen, eksterne tilbagemeldinger og dialogen med censorerne er en vigtig kilde til information for studienævnene, og dialogen med censorformanden er essentiel ved udarbejdelse og ændringer af studieordninger (Ansøgning, s. 40). Endelig beskriver universitetet, hvordan studenterevalueringerne sikrer, at der sker kvalitetsforbedringer gennem videreudvikling af medarbejdernes undervisningsmæssige kvalifikationer: Umiddelbart sker der en opfølgning i forbindelse med at kursusholdere, vejledere og semesterkoordinator diskuterer evalueringen og laver nødvendige justeringer på denne baggrund. I tilfælde af markante og vedvarende problemer omkring en medarbejders pædagogiske kvalifikationer bliver det taget op i en medarbejderudviklingssamtale, og der 40

45 bliver iværksat de nødvendige initiativer på denne baggrund evt. i samarbejde med Learning Lab, AAU. Den væsentligste kvalitetssikring af de undervisningsmæssige kvalifikationer sker på de obligatoriske pædagogikkurser for adjunkter, som er tilrettelagt på en måde, der sikrer, at de pædagogiske kvalifikationer også bliver testet i praksis. Desuden er der fokus på den gode undervisning. Et eksempel på det er den årlige uddeling af prisen Årets underviser, som uddeles af de studerende til en underviser ved hvert studienævn, samt den fælles pris som Årets underviser for hele fakultetet. (Ansøgning, s. 40). Det bemærkes, at det er uklart, hvorledes fagmiljøet på campus Ballerup vil indgå i Aalborg Universitets politik for pædagogisk opkvalificering (jf. kriterium 4). Det er på baggrund af universitetets redegørelse i ansøgningen vurderingen, at uddannelsen vil indgå i kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet. Det vurderes på den måde at være sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk vil kunne identificere og tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgningen ss august august Politik for kvalitetssikring, august Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, digitalassets/11/11064_strategi_for_p_dagogisk_kompetence.pdf, 24. august Studiemiljøprojekt , ( 24. august 2011) vurderingsprojekt--september-2010.pdf, 24. august

46 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål The Master in Service Design is a 2-year education program that will give you technical qualifications for planning and organizing people, infrastructure, communication, media and human components of a service. The teaching language is English. A master in service design will give you professional competences within the following disciplines: Industrial design for aspects related to products, services, evidences and environments in which back office and front offices are physically placed aesthetics, emotion and communication, especially in relation to interactions user involvement and participation in value creation Information technology (programming and interface design) for aspects related to interaction between users and service providers information and communication support to the service Engineering and management for aspects related to the definition of the functional and organizational tructure that supports the service in the back office as well as in the front office. The programme is supposed to attract students from different disciplinary areas, including Industrial design, Medialogy, It-communication, Digital media, Software development, Economics, Business informatics, Experience design. The programme will provide you with a solid technical foundation and skills enabling you to participate in the technological development within the communications sector, including traditional telecommunication, mobile, internet and broadband. (Supplerende information d. 10. juni 2011) Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Universitetet anmoder om godkendelse i henhold til 4 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Universitetets indstilling Naturvidenskab Universitetets begrundelse Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelsens studerende beskæftiger sig med IT- og designrelaterede problemstillinger, der baserer sig på et videnskabeligt grundlag, og som følge heraf vedrører kernefagligheden i uddannelsen komplicerede flerfaglige problemstillinger, der indebærer analyse, design, syntetisering, implementering og evaluering af komplekse serviceplatforme og -systemer i en samfundsmæssig kontekst (jf. afsnit 4.8 om kandidatuddannelser inden for det naturvidenskabelige område i uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 1). (Ansøgning, s. 72) ACE Denmarks vurdering Uddannelsens indhold er beslægtet med cand.it., som også er placeret inden for det naturvidenskabelige hovedområde. På den baggrund vurderes uddannelsen at kunne karakteriseres som en naturvidenskabelig uddannelse. 42

47 Titel/betegnelse Universitetets indstilling Universitetet indstiller uddannelsen til følgende titel/betegnelse: Dansk: Cand.scient. i service system design Engelsk: Master of Science (MSc) in Service Systems Design (Ansøgning, s. 73 og supplerende oplysninger vedr. den danske titel 21. september 2011) Universitetets begrundelse Fremgår ikke ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Universitetets indstilling 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Universitetets indstilling Universitetet indstiller kandidatuddannelsen til heltidstakst 3. Universitetets begrundelse Universitetet redegør for fagelementernes hovedområdetilknytning: (Supplerende oplysninger d. 14. juni 2011 vedr. takst) 43

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Sendt pr. e-mail: mrr@ubst.dk ubst@ubst.dk Indstilling om titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumrammer for

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet.   Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse Aarhus Universitet au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU) ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Afgørelsesbrev. Aalborg Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelsesbrev. Aalborg Universitet Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Aalborg Universitet aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets (AAU) ansøgning om

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Aalborg Universitet E-mail: aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AAU s ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i afdelingsbaseret hospitalsmanagement ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet.   Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AU s ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Afgørelse. Copenhagen Business School Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelse. Copenhagen Business School   Godkendelse af ny uddannelse Afgørelse Copenhagen Business School E-mail: cbs@cbs.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Copenhagen Business Schools (herefter:

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Afgørelsesbrev Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU) ansøgning

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Godkendelsesbrev. Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelsesbrev. Danmarks Tekniske Universitet.   Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet E-mail: dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser 1. udgave, december 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen 1. udgave, december 2009 Bemærk: Rammevejledningen

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredytig byudvikling. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i værdikæder og innovationsledelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i værdikæder og innovationsledelse Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Turnusakkreditering 2013-2

Turnusakkreditering 2013-2 Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og teknisk ledelse Aalborg Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. email: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Program for universiteternes møde med panelet Hermed fremsendes det endelige program

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SERVICE SYSTEM DESIGN SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SEPTEMBER 2017 Deltagere Jørgen Rasmussen, Ekstern faglig ekspert, AARCH Thomas

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Per Justesen Sendt pr. e-mail: pju@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk kje@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk kje@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Kim Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk kje@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse (revideret) af ny kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl på Aalborg Universitet

Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl på Aalborg Universitet Referat af møde i studienævn for elektronik og it's aftagergruppe d. 6. juni 2016, kl. 9.00-15.00 på Aalborg Universitet Studienævn for Elektronik og IT Fredrik Bajers Vej 7, B1 9220 Aalborg Ø Telefon:

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER AALBORG UNIVERSITET. Akkrediteringsrapport

TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER AALBORG UNIVERSITET. Akkrediteringsrapport Akkrediteringsrapport 2017 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSER TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Rådet traf på rådsmødet 16. januar 2015 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen.

Rådet traf på rådsmødet 16. januar 2015 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere