IKT nyhedsbrev. Indhold: Formål med nyhedsbrevet Projektoversigt og status Om IKT strategien Revision af IKT strategien

Transkript

1 IKT nyhedsbrev Velkommen til det første nyhedsbrev for Informations- og kommunikationsteknologi strategien, i daglig tale IKT-strategien. Dette og de fremtidige nyhedsbreve har til formål at give indblik i fremdriften af IKT-strategien. IKT-strategien er ikke en statisk strategi. Den vil løbende udvikle sig både på grund af politiske beslutninger og prioriteringer, men også med udgangspunkt i den nye viden som erhverves i projekterne. Nyhedsbrevet vil fortælle om denne udvikling, blandt andet gennem status og historier om IKT-strategiens projekter. Dette første nyhedsbrev vil se lidt nærmere på IKT-strategien som helhed og give en kort status over projekterne. Indhold: Formål med nyhedsbrevet Projektoversigt og status Om IKT strategien Revision af IKT strategien Formål: Formålet med nyhedsbrevet er at sikre at alle, der har interesse i strategien eller udvalgte projekter, er informerede om hvilke projekter, der er i gang, hvad der arbejdes med i de enkelte projekter, og hvor langt de er i henhold til planerne. Med andre ord et samlet overblik over projekterne og fremdrift for IKT-strategien. Dette skal synliggøre, hvornår vigtige resultater kan forventes. Projektoversigt og status Her gives et overblik over igangsatte projekter under IKT strategien og deres status. 1

2 IKT-oversigt Dato: Projekter startet i 2012 Formål Start - Projektleder / Fremdriftsstatus slut år Styregruppeformand OF 1. Fælles IT arkitektur Sammenhæng i Projektet skal bidrage til at skabe overblik og sammenhæng mellem offentlige IT systemer forretning og IT-teknologi i det fælles offentlige domæne og bidrager til at højne kvaliteten af projekter. Dette skal ske med værktøjer, der fastholder: overblik, viden, metoder, checklister og styringsværktøjer(governance). OF 3.4 Offentlig digital signatur (og grunddata) NemID Formålet er at gennemføre en koordineret indsats, der sikrer at grundlaget CPR, modernisering for digitalisering i landet er etableret og dermed mulighed for GER/CVR vurdering dataudveksling med andre lande. Dette skal ske under hensynstagen til Udveksling af den udvikling, der forventes i de kommende år. Der arbejdes derfor med myndighedsdata m indsatser vedrørende Grundata (CPR/CVR/Adresseregister), etablering af udland Grønland som et data-sikkert tredje land og håndtering af Persondatalovgivning personfølsomme data. OF 4. Fælles økonomisystem Pisariillisaaneq Formålet med projektet er at modernisere og effektivisere den offentlige administration i Grønland ved at understøtte forretningsudviklingen med sammenhængende digitale løsninger så bedre økonomistyring og ledelsesinformation kan opnås. OF 4.3 Special moduler Ilanngaassivik Idéfase gennemført i projektet for at reducere gæld til det offentlige ved at automatisere inddragelse af afdrag inden udbetaling fra det offentlige og private arbejdsgivere. OF 7. Offentlig videokommunikation Fælles offentlig Fælles offentlig videokommunikation skal skabe den standard videoplatform platform/infrastruktur, der binder det offentlige administration sammen kommunikativt, og gør det let at kommunikere på tværs mellem departementer, styrelser, kommuner og offentlige institutioner. Platformen skal understøtte borgernes kommunikation med det offentlige uanset, hvor i landet de bor Julia K.Olsen Juko@nanoq.gl Julia K. Olsen Juko@nanoq.gl Anders Hoffgaard AHOF@nanoq.gl Peter Hansen Peter@nanoq.gl Morten W. Selvejer MWS@nanoq.gl Maren Sander Granlien msg@itmnuuk.gl KO 1. Mennesker, organisering og ressourcer Undervisningsportal Med undervisningsportalen ønskes at opnå øget kvalitet af undervisning ved hjælp af bedre muligheder for deling af viden imellem lærere på tværs af Grønland. Herudover ønsker man at have en samlet indgang til kommunikation og oplysning til offentligheden om uddannelsestilbud i Grønland. SU 1. Adgang til sundhedsvæsenets ydelser Video og Afventer OF7 kommunikationsplatform Alkohol og psykiatribehandling via videokommunikationsplatform SU 2. Relevante og tilgængelige patientdata Nationalt EPJ Den kommende EPJ skal sikre et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen med høj kvalitet i forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje.i EPJ registreres alle nødvendige data omkring patienten, således at disse er direkte tilgængelige for behandlere i sundhedsvæsenet med en relevant behandler-relation til patienten. Endvidere sikres opdaterede økonomiske og administrative sundhedsdata som grundlag for en effektiv styring af sundhedsvæsenet og de fremtidige politiske prioriteringer. SU 4. Sundhedsportal Idéfase er gennemført Sundhedinformation til borgerne IE 3. Etablering af erhvervsportal Ramme for Samlet portal for Selvstyrets oplysninger til det grønlandske erhvervsliv, erhvervsportal iværksættere og til udenlandske investorer. Målet er at Erhvervsportalen skal understøtte og lette erhvervslivets administrative byrder i forhold til det offentlige samt skabe et bedre overblik for erhvervslivet i forhold til de emner i offentlig regi, der vedrører erhvervslivet.? Ivan Burkal IVB@nanoq.gl Ole Frederiksen OLEF@nanoq.gl Martin Dombernowsky MADO@Peqqik.gl Julie Præst Wiche JPRW@nanoq.gl Vibeke Lund vilu@peqqik.gl Ann Birkekær Kjeldsen ABK@nanoq.gl Louise C. Lindberg lcl@mentorix.dk Julie Præst Wiche JPRW@nanoq.gl Mathias Barfod Maba@nanoq.gl Tina Jensen TJEN@nanoq.gl To projekter er allerede afsluttet, nemlig NemID og Mobile Cash. 1. NemID projektet er gennemført i samarbejde med kommunerne, som i dag kan identificere og registrere borgerne, så de kan få NemID nøglekort. NemID er taget i 2

3 brug i borgerportalen Sullissiviks selvbetjeningsløsninger. Herved er det NemID, som allerede er kendt fra bankernes netløsninger, blevet udvidet til også at kunne benyttes til dialogen med det offentlige. Projektet blev afsluttet den d. 5. oktober 2012 og hver fjerde voksne borgere har allerede benyttet det. NemID er et vigtig bidrag til at skabe gode forbindelser mellem borgere og offentlige administration ved hjælp af IKT. 2. Mobile Cash projektet blev lukket, da det blev vurderet at der ikke var behov for investering i en national løsning, da mange internationale løsninger udbredes nu. Dette projekt er et godt eksempel på, at IKT-strategien stopper projekter, hvis det viser sig, at de ikke vil levere de gevinster og forbedringer, som borgerne efterspørger. Der er to økonomisk store projekter i IKT-strategien. 1. Det fælles offentlige økonomisystem (ERP) projekt har til formål at effektivisere den offentlige administration i Grønland ved at understøtte økonomistyring og ledelsesinformation. Herved ønskes forbedret grundlaget for velfunderede politiske og administrative beslutninger. ERP projektet er ved at afsluttet fase 1 og skal i gang med at gennemføre udbud. 2. Elektronisk Patient Journal (EPJ) projekt, der skal sikre en fælles og sammenhængende patientjournal, hvor data kun skal indtastes en gang og er tilgængelig for alle relevante fagpersoner. EPJ projektet har netop afsluttet en velgennemført udbudsproces med fremvisning af systemerne og har på den baggrund nu valgt teknisk platform og indgået kontrakt med en leverandør. Yderligere to projekter skal nævnes i dette nyhedsbrev: 1. Projektet Fælles offentlig videoplatform er den tekniske basis for anvendelser f.eks. i sundhed, administration og undervisning. Det skal være den tekniske standard for den fremtidige kommunikation i hele landet mellem borgerne og erhvervsliv og det offentlige Grønland. Efter omfattende dialog med kommende brugere om ønsker og fremtidige behov sammenholdt med de tekniske muligheder, er valget faldet på Microsoft Lync som fælles platform. Lync understøtter både PC til PC videomøder, møder i videokonferencerum, chat, skærmdeling mv. Netop nu gennemføres pilotafprøvninger af Lync parallelt med at et anskaffelse- og implementeringsprojekt er sat i værk. Det forventes, at platformen kan tages i brug sidst på året 3

4 2. Det sidste projekt som vil blive omtalt i dette nyhedsbrev er Erhvervsportalen. Arbejdet med erhvervsportalen er nu ved at være fremme ved et offentligt udbud. Erhvervsportalen skal lette erhvervslivets information og kommunikation med det offentliges administration. Erhvervsportalen samler informationer og selvbetjeningsløsninger bl.a. fra Fiskeristyrelsen og Skattestyrelsen, samt en ny udbudsportal med oplysninger om nye og gennemførte udbud. Erhvervsportalen planlægges klar ved årets udgang. Om IKT strategien Attavigissaarneq - Gode forbindelser er Grønlands IKT-strategi for årene Den blev udarbejdet i løbet af 2010 med input fra flere interessenter, herunder erhvervslivet, organisationer, halvoffentlige selskaber, kommunerne og fra Selvstyrets departementer. Attavigissaarneq blev endelig godkendt i november I forbindelse med tiltrædelsen af det nye Naalakkersuisut bliver strategien justeret, således at den er i overensstemmelse med koalitionsaftalens målsætninger. Formålet med Attavigissaarneq er at støtte samfundsudviklingen på en styret og sammenhængende måde, således at investeringerne indenfor IKT får størst mulig nyttevirkning for samfundet. Dertil kommer målsætningen, at IKT skal bidrage til at binde samfundet sammen på tværs af landet og at koble Grønland til omverdenen, således at vi bliver en del af den globale udvikling. IKT-strategien indeholder 5 indsatsområder, som alle skal bidrage til mærkbare resultater. Resultater som kan være med til at føre os frem til en selvbærende økonomi og videre end det. De 5 hovedindsatsområder er: Tele- og internet (TE), hvis udvikling og organisering vil være afgørende for nye IKTmæssige muligheder Borgerservice og offentlig administration (OF), der effektivt skal kunne bidrage med den service, som borgere og erhvervsliv skal have i et moderne samfund, hvor grønlandsk er det officielle sprog Uddannelse og kompetencer (KO), som dels skal sikre bredden i uddannelsen, så alle får mulighed for at uddanne sig, og dels dybden, så befolkningen sikres de IKTspidskompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Sundhedssektoren (SU), hvis udvikling skal sikre, at hele befolkningen får de samme muligheder for et sundt liv Innovation og erhverv (IE), som skal sikre, at erhvervslivet bliver konkurrencedygtigt og 4

5 kan deltage i udviklingen af nye erhvervsområder, hvor landets ressourcer udnyttes, og der skabes nye produkter og ydelser, som har et globalt marked. Projekterne refereres ofte til ved forkortelsen efter området fx SU for projekter relateret til sundhedssektoren og et projektnummer fx er SU 2 Elektronisk Patient Journal (EPJ) projekt. Revision af IKT strategien Som et led i udviklingen af IKT-strategien gennemføres en revision, som skal sikre at prioriteringen af indsatserne er i overensstemmelse med de politiske prioriteringer. Et vigtigt politisk fokusområde vil være udbredelse af IT understøttet fjernundervisning. Revisionen vil også indarbejde de erfaringer, der er opnået gennem implementeringens første år og medtages i planlægningen af det videre arbejde. Revisionen gennemføres i et samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Som et vigtigt grundlag for revisionen er der gennemført en undersøgelse af borgernes (over 16 år) brug af IT. Nogle udvalgte resultater er: Computer i hjemmet er øget fra 68% i 2010 til 82% i Den største forøgelse er sket i bygderne, hvor også den daglige brug er øget markant Aldersgruppen +60 er helt med idet 62% har pc er i hjemmet og hovedparten benytter den ofte Hele 88% af befolkningen har en adresse og 65% ønsker al kommunikation sker via fremfor almindelig post 99% af befolkningen har mobiltelefon og 55% har smart phones, der giver mulighed for internetopslag, mobilbank, mm. 24% har allerede foretaget opslag på Sullisssiviks selvbetjeningsløsninger Vidste du: Vidste du, at når du logger ind på Sullissivik med dit Nemid er dine personlige oplysninger for-udfyldte, hvilket gør det hurtigt at udfylde blanketter mv. og sikrer mod fejl. Kontakt: For mere information om IKT strategien og projekterne eller nyhedsbrevet kontakt digitalisering@nanoq.gl 5