Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet"

Transkript

1 Millionstøtte sikrede Pøl og Uføret mod havet I 1600-tallet var området ved Pøl og Uføret en strandlagunesø. Den stod i åben forbindelse med havet, men var under tilsanding. Masser af muslingeskaller i jordbunden vidner om den marine fortid, og sandsynligvis er der tale om en geomorfologisk dannelse af samme type som Hartsø på Kegnæs længere mod vest. Gennem århundreder er der sket aflejringer og kystudligning, som gradvis har afsnøret havbugten og skabt den store strandsø. På de allertidligste kort fra 1600-tallet ses stadig en åben havlagune, mens 1700-tallets sene kort viser et lavtliggende sumpet område med en naturligt dannet strandvold mod havet. Det er denne strandvold, flere generationer af bønder har bygget videre på for at holde havet ude. Utvivlsomt har det store område døjet med oversvømmelser. Dels har Østersøens bølger overskyllet den lave strandvold ved stormfloder og i hårdt vejr, dels har der været problemer med at komme af med vandet inde fra land, fordi udløbene sandede til igen og igen og forårsagede bagvandsoversvømmelser. Således satte århundredets stormflod i november 1872 hele Pøl og Skovmose med de tilstødende græsfenner under vand. Gårdejer H.C. Bladt fra Lysabild, der var født i 1862, har fortalt om dagen efter stormfloden:»da vandet igen trak sig tilbage, frembød sognets østkyst og langs hele Als, et sørgeligt syn. Hele stranden var oversået med drivgods, bestående af alt muligt bohave, tømmer og bjælker, hidrørende fra ødelæggelserne ovre fra øerne, særlig fra Ærø. Hele husgavle, hvorpå stråtaget endnu sad fast, porte, døre og vinduer, alt muligt indbo, som kunne flyde, var drevet i land, ja, en barnevugge med fast tilbundne puder (dog uden barn) og dyner og andet sengetøj lå blandet med tang og smågrus.«om vinteren har der også under normale forhold ligget en vandfyldt Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet Pøl og Uføret (Birkepøl) Oprindeligt strandlagunesø med lavtliggende strandenge på knap 200 hektar mellem Skovby og Lysabild i sydøsthjørnet af Als. Blev kaldt»birkpöhl«i den tyske periode , og navnet bruges stadig lokalt. Uføret er den nordvestlige del af området, mens Pøl er den sydlige del.»søen«er i dag helt tilvokset med birketræer, mens engene dyrkes med wrapgræs og korn. Inddæmmet og pumpet tørt med statslig millionstøtte i årene Kortene er fra 1877, 1925 og 1994 (de røde cirkler markerer syv vindmøller). Sønderborg kommune. Koordinater: , KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 1

2 Dette kort er dateret 1649 og viser Pøl som en strandlagune med tydelig forbindelse til havet. Det er baseret på et kobberstik efter Johannes Mejers tegning og trykt i 1652 i Danckwerths Landesbeschreibung. Områdets fortid som havbund kommer for dagen, når kanalerne renses op. I det opgravede materiale ses skaller fra forskellige saltvandsmuslinger, bl. a. hjertemusling og sandmusling samt mange strandsnegle. sø, som angivet med betegnelsen»søen«på kortene fra de seneste 100 år. Den kan tænkes at have haft karakter af en mere temporær sø, som om sommeren tørrede ud og blev til fugtige strandenge. Allerede i 1700-tallet blev engarealerne drevet i fællesskab af bønder og boelsmænd fra Fjelby, Skovby, Balle og Skovby Vesterballe, som var samlede i»grandelaget«. De hentede hø og afgræssede i fællesskab det store område, men trods afvanding ved åbne grøfter var der normalt for vådt til græsning i mere end 4 5 uger om året. Referater fra Grandelagets møder i 1865 bekræfter, at der allerede dengang var etableret fungerende diger og sluser. Dette år flyttede man nemlig den gamle sluse fra Pøls Ende ude i øst til Skovmose længere mod vest. Beslutningen blev truffet efter påbud fra Vandløbskommissionen, der krævede et bedre afløb til havet. Samme år blev der også gravet nye grøfter og eksisterende afløb uddybet. Under havet Terrænkoterne viser i dag, at»søen«ligger en meter under havets overflade. Kun takket være pumpning er arealet sikret mod oversvømmelse. Selve»Søen«er vokset til som en stor birkeskov med meter høje træer. Også markblokkene i det inddæmmede område ligger lavt, fra 0,2 til 0,9 meter under havoverfladen, og de har utvivlsomt»sat sig«yderligere, dvs. er sunket sammen, som følge af dræning og dyrkning. Dertil kommer, at udløbene til havet fra områdets to vandløb også hyppigt skifter meget karakter, ofte på grund af tilsanding og forstoppelse efter stormvejr, hvilket selvfølgelig ikke forbedrer afvandingen. Teknisk set betyder sammensynkningen af de drænede arealer, at der er tale om en inddæmning og ikke en inddigning -, fordi havet ville oversvømme arealerne, hvis ikke dæmningen var der. Det er selve definitionen på en inddæmning, i modsætning til en inddigning hvor det inddigede areal ligger højere end daglig vande ved havoverfladen og kun undtagelsesvis oversvømmes. På den anden side kan det med nogen ret hævdes, at det netop er inddæmningen med den efterfølgende kultivering, der har fået arealerne til at synke ned under nulkoten. Inddæmningen har skabt sig selv med udgangspunkt i den oprindelige inddigning. Ved sammenligning mellem ældre og nyere kort ses det da også, at sammensynkningen er blevet væsentligt større med årene. Pøl-inddæmningen skal derfor betragtes som en kulturteknisk overgangsform, hvis man ønsker at klassificere området i forhold til dets afvandingshistorie. Dyrt dæmningsprojekt Afvandingen af Pøl og Uføret blev sat i system i 1905 efter tysk vandløbslovgivning. Als var jo tysk territorium i perioden Efter en voldsom stormflod i 1904 oprettede bønderne»lysabild-skovby Afvandingsselskab«og lod grave to landkanaler, en langs nordøstgrænsen af»søen«og en i nord-sydgående retning mod vest ved Skovmose. Engene kunne derefter udgrøftes, og drænvandet ledes frem til landkanalerne. Både i øst og i vest anbragte man sluser i udløbene til havet. Derimod tyder intet på, at der blev opført nye regulære diger eller dæmninger. Ej heller synes der at have været anvendt vindkraft til at pumpe med. Hele dette design fremgår af kortet fra Man skal frem til 1940, før der for alvor sættes gang i afvandingen.»lysabild-skovby Afvandingsselskab«var til gengæld blandt de forreste i køen, da landvindingsloven fra november samme år åbnede statskassen for tilskudsivrige bønder. Allerede i februar 1941 havde afvandingsselskabet et andragende klar om tilskud til»digebygning og kystsikring«. Hos Statens Landvindingsudvalg fik sagen journalnummer 138. I Skovby blev der afholdt et offentligt møde 16. april 1941 om projektet, og her mødte ca. 50 lodsejere Hver gårdejer og boelsmand havde sit eget mærke til kreaturerne, helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Sommeren igennem gik dyrene i en stor blandet flok ude på Pøl-arealet, men takket være mærkerne kunne de altid identificeres. Mærket fulgte samme mand gennem hele livet og sluttede ofte af med at præge hans gravsten. Foto (af gravsten): Carl Christiansen. 2 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Millionstøtte sikrede Pøl og Uføret mod havet

3 Det var disse 35 lodsejere, der gennemførte det store landvindingsprojekt frem til Gårdejer C.C. Lassen fra»egegaard«i Skovby, der var primus motor i projektet, ses som nr. to fra højre i forreste række og som fremhævet udsnit til højre. Gruppebilledet har stor lokalhistorisk betydning, fordi det viser den sidste generalforsamling i det traditionsrige Skovby Grandelag. Samme år blev det mere end 200 år gamle fællesskab afløst af individuelle lodsejere i Lysabild-Skovby landvindingslag. Foto: Lysabild Sognearkiv. frem. Desuden deltog repræsentanter for Statens Landvindingsudvalg, Grundforbedringsudvalget, Lysabild Sogneråd, Hedeselskabet og hele bestyrelsen i»lysabild-skovby Afvandingsselskab«. Bestyrelsesformand, gårdejer C.C. Lassen,»Egegaard«i Skovby, bød velkommen og blev valgt som ordstyrer. Fra Hedeselskabets Tønder-kontor deltog ingeniør T.Q. Jacobsen, og han fik som den første ordet for at kunne introducere projektet, der omfattede både diger og kystsikring. Det var ikke noget lille projekt, der blev søgt støtte til, og ingeniøren fra Hedeselskabet måtte straks medgive, at det ville blive dyrt. Anlægsudgifterne alene var anslået til at løbe op i kr. (7,3 mio. kr. i 2010-værdi), men ingeniør Jacobsen tilføjede i samme åndedrag, at hvis arbejdet blev udført som»beskæftigelsesforanstaltning«med særskilt støtte fra Arbejdsministeriet, kunne prisen nok nedbringes til kr. (6,3 mio. kr. i 2010-værdi). Heraf kunne man forvente, at staten ville betale de totredjedele og bevilge resten som et fordelagtigt lån. Gårdejer C.C. Lassen oplyste, at afvandingselskabets bestyrelse»for nogen tid siden«havde vedtaget at tilbyde kr. og senere kr. som lodsejernes bidrag. Da der nu var optræk til en lodsejerandel på kr., ville han da gerne vide, om ikke sognerådet kunne tænke sig at yde et bidrag? Dertil svarede sognerådsformand P. Poulsen, at der»muligvis nok kunne blive tale om et kommunalt tilskud, uden at han dog kunne nævne et bestemt tal.«efter nogen diskussion blev det besluttet ved en afstemning at give bestyrelsen bemyndigelse til at forhandle videre og eventuelt indsende en ansøgning om totredjedele af udgifterne som støtte efter landvindingsloven»alt under forudsætning af, at Hedeselskabets reviderede overslag ikke overstiger kr.«denne ordlyd blev nedfældet i mødereferatet. Den forhindrede dog ikke sagens udgifter i at løbe løbsk. For bemyndigelsen stemte 45 lodsejere, kun en lodsejer var imod. Arbejdere til landbruget Sidst i maj 1941 kunne Statens Landvindingsudvalg indstille til landbrugsministeriet, at»lysabild-skovby Afvandingsselskab«skulle have totredjedele af kr. som direkte statsstøtte samt et billigt lån til at dække den sidste tredjedel. Hedeselskabet havde revideret overslaget endnu en gang, så det var kommet ned på det beløb, som bestyrelsen havde bemyndigelse til at acceptere. Landbrugsministeriets velvilje skyldtes nok en politisk dikteret velvilje overfor»det sønderjyske«, som på mange måder nød godt af en positiv særbehandling i de fem besættelsesår. Danske politikere var sig pinligt bevidst, at»grænsestriden«fra 1920 sagtens kunne blusse op igen. Godkendelsen skete, til trods for at projektet var blevet afvist som»beskæftigelsesforanstaltning«med deraf flydende ekstra tilskud fra Arbejdsministeriet. Afvisningen var ganske reel og begrundet i den hastigt voksende beskæftigelse. Allerede i foråret 1941 var der opstået mangel på arbejdskraft, og projektet måtte acceptere at følge reglerne i Arbejds- og Socialministeriets lov nr. 182 af 8. april 1941 om sikring af landbrugets arbejdskraft. Her hjalp den særlige sønderjyske status ikke. Kort fortalt fremgik det af lovens paragraf 3, at»ugifte arbejdere under 25 år fra landkommunerne må ikke henvises til arbejde uden for landbruget, medmindre det godtgøres, at de ikke kan få arbejde ved landbruget«. Arbejdsanvisningen blev pålagt at rette henvendelse til samtlige landbrug i det pågældende område for at kunne bedømme behovet for arbejdskraft, før man anviste de ledige anden beskæftigelse som f.eks. jordarbejdere på et landvindingspro- Millionstøtte sikrede Pøl og Uføret mod havet KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 3

4 Selv om statsstøtten til de store landvindingsprojekter i besættelsesårene blev givet for at bekæmpe arbejdsløshed, fraveg myndighederne alligevel ofte støttelovens krav om manuelt arbejde. Også til Pøl-projektet blev der givet dispensation, så man kunne anvende gravemaskiner. Dermed forsvandt en stor del af de arbejdspladser for ufaglærte jordarbejdere, som det hele i virkeligheden drejede sig om. Fotos: Lysabild Sognearkiv. jekt. Samtidig skulle arbejdsanvisningen»straks foranledige det fornødne antal landbrugskyndige ugifte arbejdere under 25 år henvist til landbruget, eventuelt fra andre foranstaltninger«, hvis landbruget meddelte, at der nu skulle bruges arbejdskraft. Det betød, at en entreprenør kunne risikere at miste sine folk midt i arbejdet, hvis der skulle hakkes roer eller køres korn ind for egnens bønder. Denne lov om tvangsudskrivning af løsarbejdere til landbruget blev først ophævet efter besættelsestidens ophør. For de knap 1000 landvindingsprojekter, der blev igangsat i løbet af de fem onde år, måtte man hver sommer søge om dispensation til at be- skæftige et antal arbejdere, og det var ikke givet på forhånd, at Arbejds- og Socialministeriet sagde ja. Brådsøer over Pøl Rev Selve godkendelsen af projektet med en overslagssum på kr. blev modtaget fra Landbrugsministeriet på»egegaard«i Skovby hos gårdejer C.C. Lassen 14. juni Mindre end to måneder havde det taget at vurdere og godkende et projekt, som i nutidspenge kom til at koste mere end syv millioner kroner. Arbejdet skulle gennemføres efter den plan, som landvindingsudvalgets jyske underudvalg havde udarbejdet. Som ministeriets teknisk sagkyndige antog man distriktsingeniør E. Darre fra Vandbygningsvæsenet i Sønderborg. Darre skulle stå for licitationen og lede arbejdet sammen med Hedeselskabets kulturtekniske afdeling i Tønder. Samme sommer gik man i gang, og i løbet af efteråret blev pumpeanlægget monteret, men inden det var blevet afprøvet og godkendt, væltede ulykkerne ind over dæmningen. Helt bogstaveligt talt. I november og igen i december 1941 hærgede stormflodslignende uvejr i området med ekstraordinært højvande, der forårsagede store oversvømmelser. Havet gik ind over dæmningen og satte pumperne i den nybyggede pumpestation under vand. 4 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Millionstøtte sikrede Pøl og Uføret mod havet

5 I en øjenvidnebeskrivelse gengiver gårdejer H.C. Bladt novemberkatastrofen, der ejendommeligt nok indtraf på samme dato som den store stormflod i 1872:»Om formiddagen den 13. november pløjede jeg roemark ved mit hjem, jeg kunne se, at bølgerne skyllede op over dæmningen ved Pøl. Da jeg kom hjem til middag, blev min far og jeg enige om, at vi over middag ville cykle ud til diget ( ), og derfra betragte det fantastiske skuespil.( ) Vi nåede vort mål, trods stormens forsøg på at vælte os af cyklen, og krøb i læ bag en brink. Derfra så vi et hav, som vi, i dets fantastiske kraft og vælde, aldrig havde set før. Ind over Pøls Rev rejste sig hushøje brådsøer. Vandet væltede ind over dæmningen. Et solidt støbt hus til fiskegrejer ( ) væltede som et korthus. Vi havde ganske enkelt aldrig set noget lignende, vi følte os meget små ( ). Hele Pøl var sat under vand, bortset fra enkelte småøer. Året før var den nye dæmning blevet påbegyndt. Pumpestationen var bygget, pumper og elmotorer monteret, men ikke over dæmningens krone, så disse blev også sat under vand.«da vinteren blev rekordkold med 31 minusgrader sidst i januar, udviklede hele Pøl sig til alle Dæmningen viste sig at være fejlplaceret. I iveren efter at få så meget land med som muligt havde man fået lagt den for langt ude. Havet gnavede derfor uafladeligt løs, især i den østre ende, hvor dæmningsbrud truede flere gange. Årstallet for billedet er ikke kendt, men det antages at være en gang i 1960 erne. Foto: Lysabild Sognearkiv. Det betonstøbte pumpehus fra 1941 rummede to lukkede skruepumper, der havde en samlet ydeevne på 700 liter i sekundet ved en løftehøjde på 1,35 meter. Pumperne var med elektriske motorer og fungerede med automatisk drift. Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet tiders skøjtebane, hvor hundredevis af unge og ældre løb på skøjter, mens snedker Hans Petersen fra Lysabild fløj af sted henover den enorme isbane i sin hjemmebyggede isbåd. Men stormfloden blev en dyr gæst for både bønder og Statens Landvindingsudvalg. Oversvømmelserne ødelagde græsset, som var tre år om atter at komme igen. Samtidig ville det kræve ekstra penge at sikre afvandingen fremover. I en skrivelse fra midten af februar 1942 måtte distriktsingeniør Darre bede om den første i en række af budgetforhøjelser. Oversvømmelserne i november-december, hvor vandet var steget til indtil 1,6 meter over daglig vande, havde forvoldt så store skader på især pumpeanlægget, at der var behov for ekstra kr. ( kr. i 2010-værdi). Darre vurderede dog, at man sta- KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 5

6 Vinterstormens rasen i juledagene 1978 forrettede store skader i det sydlige Danmark, hvor bl.a. Kegnæs var isoleret fra omverdenen i flere dage (læs mere i artiklen om»hartsø«). Også Pøldæmningen blev hårdt angrebet, og bølgerne var lige ved at slå hul i dæmningen. Landmændene gik strandvagt derude i to døgn, mens toppen af bølgerne slikkede ind over dæmningskronen, så der løb strimer af saltvand ned af indersiden. 80 meter af den østligste ende af diget blev ædt af havet, fortæller et øjenvidne fra dengang. De omfattende skader måtte straks udbedres i det nye år med en serie cementbrøndringe som kerne i dæmningen. Fotos: Lysabild Sognearkiv. dig ville kunne holde sig indenfor den godkendte overslagssum på kr., men sådan kom det ikke til at gå. Så langt fra endda. Igen i august skulle der ekstra penge til. Som tilsynsførende på projektet henstillede distriktsingeniør Darre, at landbrugsministeriet godkendte en»forøget udgift på kr. [ kr. i 2010-værdi] til dækning af en ændret linjeføring af hensyn til digets sikkerhed«og til sikring af pumpeanlægget mod oversvømmelse, hvis der alligevel skulle ske digebrud. Det kunne ministeriet ikke sige nej til, så pengene blev bevilget. Og nok en ekstra bevilling måtte der til tre måneder senere. Nu var det overslagssummen for de sidste kanalarbejder, der var blevet overskredet med kr. ( kr. i 2010-værdi) ved licitationen. Ministeriet så ingen anden udvej end også at godkende denne forhøjelse. Sådan gik det slag i slag. I ansøgningen fra 9. september 1942 skrev bønderne:»vi kan ikke, således som jorderne henligger i uskiftet stand, gennemføre dette arbejde enkeltvis, og mangler også egnede redskaber, ligesom vi heller ikke kan afse arbejdskraft dertil, uden at driften af vore øvrige jorder forsømmes«. Interessentskabet havde allieret sig med Hedeselskabet, som fremsendte en detaljeret»opdyrkningsplan«for de oversvømmede arealer. Hedeselskabets kontor i Åbenrå havde fremstillet planen, som blev sendt til formanden for den jyske underafdeling af landvindingsudvalget. Han hed Niels Basse og var afdelingsleder hos Hedeselskabet i Viborg. Rent faktisk var han øverste chef for Åbenrå- kontoret og blev nogle år senere selskabets direktør, men trods de gode forbindelser gik det dog ikke. Åbenrå-kontorets plan blev afvist af Jyllands-udvalget allerede to uger senere, så bønderne måtte selv betale for at fræse, pløje og tilså deres enge. De måtte også selv udføre arbejdet. Det var et af de få, ubrydelige principper hos landvindingsudvalget, at selve kultiveringen af et inddæmmet areal eller en tørlagt sø måtte lodsejerne selv stå for. Kun i helt specielle tilfælde som ved opdyrkningen af Vest Stadil Fjord oppe ved Ringkøbing 16 år senere blev der givet tilskud til den slags og kun efter at den fungerende landbrugsminister udtrykkeligt havde ytret ønske om det. Den sorte mosejord er stadig fugtig og egner sig kun til græsning. I baggrunden ligger»søen«, der er helt tilvokset med birketræer. Bønderne må selv pløje Der var dog grænser for landvindingsudvalgets generøsitet. Efter saltvandsoversvømmelserne prøvede 19 af de lodsejere, der var samlet i»pøl & Skovmose Interessentskab«, at få landvindingsstøtte til at genopdyrke deres ødelagte græsmarker. 6 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet

7 Hele Pøl-området er udgrøftet med landkanaler og pumpekanaler, der tilsammen måler mindst 8500 meter. Også rørdræning er taget i brug, og i den østlige del af området dyrkes der korn. På de mere fugtige parceller i vest er det især wraphø, der høstes. Ekstraudgifter på alle poster I sommeren 1944 stod det klart for distriktsingeniør Darre, at økonomien trods flere ekstrabevillinger var kørt af sporet. I samråd med Hedeselskabets kulturtekniske afdeling i Tønder udarbejdede Darre en redegørelse for, hvor mange penge der allerede var anvendt, og hvad man måtte påregne af yderligere udgifter til at færdiggøre arbejdet. Hovedentreprisen var afsluttet i foråret 1944, men to af kanalerne blev ved med at»skyde op i bunden«, så det var omsonst at fortsætte uddybningen, før vandet havde haft tid til at trække sig ud af de dyndede jorder. Desuden havde entreprenøren ikke været i stand til at skaffe»materialer«til at sikre kanalsiderne. Imidlertid var dette ikke den eneste ekstraudgift. Sluserne og kanalarbejderne var blevet dyrere, digefyldet havde kostet ekstra, erstatningen for eksproprierede arealer måtte mere end fordobles osv. På samtlige poster i budgetoverslaget, undtagen udgifterne til elledninger og transformator, var der sket betydelige overskridelser. I december 1944 indstillede formanden for det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg til landbrugsministeriet, at man accepterede at forhøje bevillingen til kr. Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet plus et beløb til renterne af de allerede udbetalte beløb. I indstillingen blev der givet tre grunde til overskridelsen: For det første var der tale om en af de første landvindingssager fra foråret 1941, hvor man ikke havde kunnet forudse besættelsestidens voldsomt stigende lønninger. Dernæst havde den oprindelige En af 2006-sommerens helt store ornitologiske seværdigheder var denne skadegøg, der opholdt sig ved Pøl i flere dage i august. Den tiltrak fuglekikkere fra hele landet, da det blot var den 6. kendte forekomst i Danmark. Skadegøgen er vidt udbredt i Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika. Den lægger sine æg især i rederne af stær og husskade. Foto: Wilhelm L. Fabricius. KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 7

8 overslagssum»selv med de ved sagens godkendelse gældende priser, været knebent, således at overslaget alene af denne grund ikke har kunnet holde«. Denne udtalelse er ganske tankevækkende, da den er meget tæt på en tilståelse af bevidst underbudgettering. For det tredje var arbejdet blevet så forsinket, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af anlægget ville beløbe sig til»et betydeligt beløb«, inden bønderne skulle overtage det. Denne udgiftspost var der slet ikke taget højde for i budgettet. Det var der heller ikke, hvad angår renterne af de udbetalte acontobeløb. At distriktsingeniør Darre tilsyneladende havde en uheldig hånd som tilsynsførende i al almindelighed, blev ikke nævnt, men landvindingsudvalgets medlemmer kunne næppe undgå at tænke deres. I samme periode tegnede Darre sig også for store overskridelser på det problematiske landvindingsprojekt for Helligsø ovre ved Flensborg Fjord. Et projekt, der endte som en kostbar fiasko. Indstillingen om at forhøje Pøl-bevillingen var som nævnt underskrevet af formanden for det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg. Han hed stadig Niels Basse, men var nu direktør for Hedeselskabet. Det var hans daværende afdeling for kulturteknik, der oprindeligt havde udformet og indstillet projektet i 1941, mens Basse stadig var afdelingsleder. Den afsluttede regning for projektet forelå i 1949, og lød på kr. (7,7 mio. kr. i 2010-værdi). Overskridelsen var på 1,4 mio. kr. i 2010-værdi eller 22 procent. Fejlplaceret dæmning Blot få år senere skulle det vise sig, at den kostbare dæmning var fejlplaceret i forhold til havets dynamiske kræfter ud for sydøstkysten af Als. Det kom frem, da amtsvandinspektør S. B. Skovborg i 1964 måtte skrive til landbrugsministeriet for at anmode om økonomisk hjælp til at beskytte dæmningen. Kystlinjen ud for landvindingslagets østlige område har været under tilbagerykning gennem flere hundrede år. Ud for Pøls Rev havde kysten trukket sig ca. 125 meter tilbage siden 1870, hvilket var berigtiget i matriklen. Det havde medført en udfladning af kysten på en strækning over ca. 640 meter af Pøl Revs landsokkel. En kraftig storm med højvande forvoldte i 1960 skader på dæmningens østlige ende. Landvindingslaget søgte atter hjælp hos Hedeselskabet i Tønder, som udarbejdede et projekt for tilbagerykning af dæmningen. Alternativt foreslog man at søge den eksisterende dæmning bevaret ved at opføre 9 spinkle forsøgshøfder. Hedeselskabet anbefalede den første løsning, men det var også den mest kostbare. Landvindingslaget valgte dog at prøve løsningen med høfderne, men de kunne ikke standse tilbagerykningen. I 1964 måtte man erkende, at de yderste 80 meter af havdæmningen var så beskadiget, at et regulært gennembrud truede ved Havdæmningen fra 1941 havde en længde på 3260 meter. Kronehøjden var 3,5 meter over havet, men den er flere gange i tidens løb blevet overskyllet. Dæmningen forstærkes løbende, og kronehøjden øges gradvis med et lag stabilgrus, som det fremgår af billedet fra maj DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Millionstøt te sikrede Pøl og Uføret mod havet

9 næste storm. Derfor havde Lysabild-Skovby landvindingslag bestilt et skitseprojekt til kystsikring hos en rådgivende ingeniør i Sønderborg. Projektet, der forelå i januar 1964, omfattede helt nye høfder og beklædning af dæmningen med præfabrikerede jernbetonplader over en strækning på hundrede meter i den østligste ende. I maj 1964 forelå skitsen i en revideret udgave og med en overslagspris på kr. ( kr. i 2010-priser). Men det blev ikke til noget. Vandbygningvæsenet vendte tommelfingeren nedad. Rent faktisk vurderede man, at et høfdeanlæg som skitseret af Sønderbog-ingeniøren ville kunne forværre forholdene. I en udtalelse fra november 1964 uddybede Vandbygningsvæsenets ingeniør sin afvisning:»man er her fremdeles af den opfattelse, at en tilbagerykning af diget i den østlige ende vil være den mest hensigtsmæssige måde at sikre de indenfor liggende lave arealer mod oversvømmelse, idet man ikke har nogen større tiltro til, at et høfdeanlæg det pågældende sted vil have den ønskede virkning, men endda muligvis vil bevirke forøget angreb ved enderne af den glacisbeklædte del af diget«. Sommerhuse på gyngende grund Gennem årene har det lavtliggende område været truet af oversvømmelser og digebrud flere gange, trods dæmning og pumper. Frem til 1960 var det dog kun enge og marker, der lå i farezonen, når det blæste op til storm, men i blev de første sommerhuse bygget i Skovmose. Det ændrede billedet radikalt. Jorden i den vestlige ende af området havde givet gode udbytter de første år efter afvandingen, men snart var den sunket så meget, at der blev for vådt til landbrugsdrift. Da interessen for sommerhuse vågnede i løbet af 1950 erne, blev Skovmose-området udstykket og solgt fra. I dag ligger der ca. 750 sommerhuse i det fugtige område. Ved udstykningen af den gamle Ikke alle var lige så glade for de syv store møller som de investorer, der finansierede dem. Især sommerhusejerne i grundejerforeningen»skovmose«var kede af at få tre af dem opstillet indenfor kystbeskyttelseslinjen. Også risikoen for at miste et potentielt område for naturgenopretning blev fremhævet, sammen med tabet af nogle såkaldte 3-naturområder. Derfor indklagede man lokalplanen for Naturklagenævnet og for Folketingets ombudsmand. Men grundejerne fik ikke medhold. I februar 1996 meddelte Naturklagenævnets formand, at nævnet ikke havde fundet»grundlag for at tilsidesætte Sydals Kommunes endelige vedtagelse«af vindmølleplanen. mose havde bønderne fået deres på det tørre, men mange af de nybagte sommerhusejere kom til at slås med høj grundvandstand og hyppige oversvømmelser. Det var ikke så meget truslen fra havet, der betød noget, men problemer med den høje grundvandstand og med at komme af med vandet inde fra land. Især tidligt på foråret, når sneen smeltede, var pokker løs. I marts 1979 lød overskriften i JydskeVestkysten:»Falck og CF sat ind i Skovmose: Million-værdier truet af vældige oversvømmelser.«tyve år senere var der stadig de samme problemer, og i februar 1999 bragte avisen denne overskrift:»sommerhusejere kan sejle på grunden«. Og igen i det tidlige forår 2011 var der oversvømmelser i den østlige del af Skovmose-området, fordi en afløbsgrøft viste sig at være stoppet med sne. Efter vinterstormen i 1978 og forårets oversvømmelser i 1979 var der blevet gennemført en nyordning af partsfordelingen, så de mange sommerhusejere også kom til at betale direkte til vedligeholdelsen af dæmning og pumper, men uden at få nogen afgørende indflydelse på forholdene. Til trods for at de ca. 750 sommerhusejere udgør en overvældende majoritet i forhold til områdets ganske få landmænd, så er der endnu ikke fundet en holdbar løsning på sommergæsternes problemer med vandet. Det er først og fremmest landbrugets fordele, der skal tilgodeses ved pumpningen. Ingen drømmer om at rive dæmningen ned, men forslag om opbyg- ning af et vandreservoir i de lave enge ligger på bordet til forhandling med kommunen. Måske kunne sådan et reservoir også bringe lidt af Pølinddæmningens gamle natur tilbage, fremhæves det af grundejerforeningen. I takt med at klimaforandringerne slår igennem med højere vandstand i havene og mere nedbør som følge, vil vandproblemerne for de lavtliggende sommerhuse i Skovmose kun forværres, så en løsning skal snart findes. Kilder Bladt, H.C.: Naturkatastrofer fra 1857 til vintrene I: Thomsen, Viggo Vandkær (red.):»- men træet har dybe rødder«. Udgivet af Lysabild Sognehistoriske Forenings bogfond, Forfatterens besøg på lokaliteten, 13. april 2005, 29. august 2009 (fotos) og 12. maj Lind, Jacob (fhv. gårdejer): Redegørelse ved Lysabild sognehistoriske forenings sognevandring til Skovmose-området, 7. august Kopi i forfatterens arkiv. Pøls Grandelaug : Beretninger, referater og regnskaber. Original hos Lysabild Sognearkiv, kopi i forfatterens arkiv. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Vedtægt for Lysabild-Skovby landvindingslag. Oprettet ved kendelse afsagt den 23. juli Millionstøtte sikrede Pøl og Uføret mod havet KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 9

10 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Birkepøl, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 179 fuglearter, som er registreret fra Birkepøl, pr. 20. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (2/2) Fiskeørn (9/9) Sølvmåge (92/2373) Solsort (76/250) Toppet Lappedykker (1/1) Tårnfalk (486/1377) Svartbag (37/170) Sjagger (70/15339) Skarv (83/1648) Aftenfalk (2/2) Splitterne (22/67) Sangdrossel (23/40) Fiskehejre (158/346) Dværgfalk (20/21) Fjordterne (1/2) Vindrossel (13/413) Sort Stork (1/1) Vandrefalk (11/11) Havterne (4/15) Misteldrossel (22/53) Hvid Stork (1/1) Agerhøne (19/56) Huldue (16/55) Græshoppesanger (15/17) Knopsvane (22/65) Vagtel (1/1) Ringdue (209/12669) Sivsanger (3/3) Pibesvane (1/1) Fasan (166/630) Tyrkerdue (1/1) Kærsanger (63/255) Sangsvane (18/302) Engsnarre (5/6) Turteldue (1/3) Rørsanger (49/124) Kortnæbbet Gås (6/42) Grønbenet Rørhøne (2/2) Skadegøg (95/95) Gulbug (20/45) Blisgås (5/31) Blishøne (19/32) Gøg (59/111) Gærdesanger (13/23) Grågås (83/2349) Trane (11/39) Stor Hornugle (2/2) Tornsanger (80/370) Canadagås (2/4) Strandskade (88/260) Natugle (1/1) Havesanger (13/25) Bramgås (19/3776) Lille Præstekrave (1/1) Mosehornugle (20/53) Munk (19/30) Knortegås (7/294) Stor Præstekrave (14/61) Mursejler (9/166) Skovsanger (1/1) Nilgås (1/2) Hjejle (154/29719) Isfugl (6/6) Gransanger (50/120) Gravand (68/565) Strandhjejle (1/1) Vendehals (3/3) Løvsanger (29/62) Pibeand (2/10) Vibe (271/11900) Stor Flagspætte (14/15) Fuglekonge (15/41) Krikand (10/97) Almindelig Ryle (5/13) Hedelærke (2/11) Grå Fluesnapper (8/11) Gråand (91/384) Brushane (6/17) Sanglærke (211/2625) Broget Fluesnapper (1/1) Spidsand (3/7) Enkeltbekkasin (1/1) Digesvale (13/65) Halemejse (6/56) Atlingand (1/2) Dobbeltbekkasin (39/229) Landsvale (98/2982) Sumpmejse (6/7) Taffeland (1/1) Skovsneppe (1/1) Bysvale (40/1191) Fyrremejse (1/1) Ederfugl (25/2822) Stor Kobbersneppe (1/2) Skovpiber (9/21) Topmejse (11/15) Havlit (2/22) Lille Kobbersneppe (1/8) Engpiber (156/2336) Sortmejse (3/4) Hvinand (3/49) Småspove (9/23) Skærpiber (7/12) Blåmejse (27/567) Toppet Skallesluger (12/46) Storspove (39/104) Gul Vipstjert (113/465) Musvit (49/173) Stor Skallesluger (2/3) Sortklire (8/17) Bjergvipstjert (3/4) Korttået Træløber (6/6) Hvepsevåge (20/46) Rødben (19/36) Hvid Vipstjert (95/690) Pirol (2/2) Sort Glente (4/4) Hvidklire (15/40) Silkehale (4/91) Rødrygget Tornskade (122/325) Rød Glente (19/26) Svaleklire (13/23) Gærdesmutte (46/77) Stor Tornskade (18/19) Havørn (9/10) Tinksmed (10/45) Jernspurv (8/9) Skovskade (41/74) Rørhøg (139/169) Mudderklire (9/32) Rødhals (15/25) Husskade (44/104) Blå Kærhøg (108/123) Stenvender (2/3) Nattergal (3/3) Allike (29/1492) Steppehøg (8/8) Almindelig Kjove (2/2) Husrødstjert (3/3) Råge (15/421) Hedehøg (4/4) Sorthovedet Måge (2/2) Rødstjert (10/10) Sortkrage (165/2393) Duehøg (32/32) Dværgmåge (3/16) Bynkefugl (75/238) Gråkrage (137/1535) Spurvehøg (158/266) Hættemåge (53/1511) Sortstrubet Bynkefugl (92/164) Ravn (72/141) Musvåge (538/2347) Stormmåge (36/2707) Stenpikker (94/568) Stær (211/16033) Fjeldvåge (50/57) Sildemåge (6/11) Ringdrossel (2/8) Gråspurv (9/91) 10 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJeld HANSEN Fuglelivet i dag

11 Skovspurv (22/369) Grønsisken (14/129) Lille Korsnæb (2/19) Hortulan (1/1) Bogfinke (76/649) Tornirisk (102/2351) Dompap (5/7) Rørspurv (114/486) Kvækerfinke (3/15) Bjergirisk (14/216) Kernebider (3/3) Bomlærke (4/4) Grønirisk (55/817) Stor Gråsisken (4/125) Snespurv (1/2) Stillits (77/1055) Lille Gråsisken (2/2) Gulspurv (252/5504) Herunder ses en oversigt over de 22 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Birkepøl, pr. 20. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Vandsalamander (1/1) Tidselsommerfugl (4/32) Græsrandøje (5/34) Hare (25/41) Butsnudet Frø (1/1) Nældens Takvinge (6/26) Engrandøje (1/3) Ræv (7/7) Stor Kålsommerfugl (4/9) Citronsommerfugl (2/2) Dagpåfugleøje (3/9) Admiral (5/7) Storplettet Perlemorsommerfugl (1/2) Okkergul Pletvinge (1/1) Sandrandøje (1/1) Moserandøje (1/1) Okkergul Randøje (2/4) Lille Ildfugl (6/20) Almindelig Blåfugl (1/5) Brud (3/3) Marsvin (3/10) Rådyr (63/201) Plantelivet ved Birkepøl og Uføret TBU 53/48: Terrænet mellem Pølshuk, Neder-Lysabild, Skovbyballe og Drejby Birkepøl og Uføret er betegnelsen for de store eng- og moseområder mellem Skovbyballe og Gammel-Pøl. Der var tidligere tale om et delvis ufremkommeligt kompleks af rørsumpe, krat, enge, ferske og brakke søer etc. (se Moesgaard 1930: ). Området er nu så vidt vides for en stor del afvandet. Bortset fra oplysninger om fund af kransnålalgerne Chara polyacantha, C. hispida og C. globularis (i en grøft) er de botaniske forhold i øvrigt nærmest ukendte. Birkepøl/Uføret adskilles fra havet ved et dige (lagt på en strandvold). Herfra kendes bl.a. strandmandstro. På en strandeng ved Gammel- Pøl er fundet stivhåret ranunkel. Fra Gammel-Pøl foreligger i øvrigt et gammelt fund af den sjældne høst-vandstjerne. Nærmere oplysninger om hele lok. 53/48 er ønskelige. Foreløbig lokalitetskode: + V- KV-K III O Kilder: se Gravesen Plantelivet ved Birkepøl og Uføret KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 11

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Scanbird / Politiken Plus: Marokko

Scanbird / Politiken Plus: Marokko Scanbird / Politiken Plus: Marokko 11.3 18.3 2017 Audouinsmåger, sildemåger og ikke mindst eremitibisser ved Tinkertfloden 12.3. Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og flere af de mest bemærkelsesværdige

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Visby, Gotland, 05-06-2014 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Gotland, Sverige fra lørdag den 31. maj til torsdag den 5. juni 2014. Indledning Leif Frederiksen

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck Polen 2007 Foto:Carl-Erik Mabeck En stortur med DOF-København Af Svend Pettersson og Leon Berthou 1 Polen april-maj 2007 En DOF Travel tur Forord Fra den 26. april til den 6 maj 2007 afholdt DOF Travel

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Öland, Sverige Maj-Juni 2015

Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Alvaret på Öland, Sverige Turrapport fra en tur til Öland, Sverige fra torsdag den 28. maj til mandag den 1. juni 2015. Indledning Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE)

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere