På den anden side af svulsten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På den anden side af svulsten"

Transkript

1 1 (Familien Hossmann Nielsen, interview Familier med kræftramte børn, hjemmesiden, rettet) På den anden side af svulsten Ida Hossmann Nielsen, 12 år, fik opdaget en svulst i lillehjernen, da hun otte. Hun gik igennem en hård behandling med mange bivirkninger og mistede to års skolegang. Nu er hun tilbage i skole, atter på niveau med sine klassekammerater og igen sit gamle jeg. - Når børn rammes af hjernetumorer taler man ofte om risici for alvorlige senfølger, både fysisk og indlæringsmæssigt, men vi har oplevet, at det også kan lade sig gøre at komme ud på den anden side uden ret mange mén, fortæller Idas mor, Gitte Hossmann. Ida Hossmann Nielsen var otte år, da hun i 2002 fik konstateret Medulloblastom, en svulst i lillehjernen. Nogle uger forinden var hun begyndt at kaste op om morgenen, helt spontant og uden at have ondt i maven, diarre eller andre lidelser, der kunne forklare det. - Først troede vi, det var psykisk, og at hun måske manglede opmærksomhed. Vi forsøgte os med mere omsorg, men det ændrede ingenting. Vi talte også med skolen om der var problemer på den front, men der var ingenting at mærke på hende i skoletiden. Endelig forsøgte vi, om hun kunne afledes fra at kaste op om morgenen ved at få lov til at se morgen-tv, men det ændrede heller intet, fortæller Idas mor, Gitte Hossmann. Idas mor er lærer, og hendes far, Søren Nielsen, er læge. Familien opsøgte en specialist i sjældne børnesygdomme, og det førte til, at Ida fik en grundig undersøgelse og dernæst en MR-scanning. - På det tidspunkt vidste vi godt, at der var et eller andet, og at det næppe var psykisk, men snarere noget i hovedet. Man kaster jo ikke op spontant, én gang dagligt, uden i øvrigt at fejle andet, siger Gitte Hossmann.

2 2 Scanningen afslørede en svulst i lillehjernen med mulig vækst ind i hjernestammen og det førte straks til operation på Neurokirurgisk Afdeling på Århus Sygehus. Idas mor glemmer aldrig følelsen af at aflevere til datter til operation, vel vidende, at hun måske ville få et barn tilbage, der var skadet. - Vi afleverede jo et rask barn, når man ser bort fra, at hun kastede op om morgenen. Hun har altid været en meget livlig pige, smidig og atletisk. Jeg kan huske, at vi gik tur i Universitetsparken dagen før operationen, og hun slog vejrmøller! Nu risikerede vi, at hun efter operationen ville vågne op med en lammelse, dobbelt syn, nedsat hørelse Da Ida hørte om risikoen ved operationen, ville hun først ikke opereres. Derfor fik hun forklaret, at uden operation risikerede hun at dø af sin tumor, og den forklaring tog hun til sig. Hun valgte selv at ringe og fortælle sin klasselærer om den dims der var fundet i hendes hoved. - Måske kommer jeg ikke til at gå igen, men jeg vil nu også allerhelst bare leve, forklarede hun sin lærer. Efter operationen Da Ida vågede op, lød hendes første kommentar til sin mor: Du har en krumme mellem tænderne, og så kunne Gitte ånde lettet op. - Hun ved, jeg er meget sippet med den slags og hold da op, hvor var det dejligt, da hun kom med lige netop den kommentar som det første, husker Gitte. Faktisk gik operationen rigtig godt og med kirurgens dygtighed var Idas chancer for at overleve vokset betydeligt. Men der var muligvis efterladt en rest af tumoren, som ikke med sikkerhed kunne fjernes, og derfor var Ida dårligt nok kommet sig efter operationen, da stråler og kemoterapi blev sat ind som næste våben. Kemoterapi en dag om ugen, samtidig med et forløb med 34 strålebehandlinger i ryg og hoved, hver dag fem gange om ugen. Også binyrebarkhormon måtte Ida tage som en del af behandlingen, - og ikke uden grund fik hun kælenavnet æderen. Bivirkningen ved denne medicin er nemlig ofte en stor og ukontrollabel lyst til mad, mad og atter mad, og Ida tog lynhurtigt 10 kg på. Det var ved at give problemer ved strålebehandlingen, fordi hun næsten voksede ud af den form, hun skulle ligge i, mens hun fik stråler. - Det var faktisk umenneskeligt hårdt for hende. Ofte skulle hun ligge meget længe, klemt ned i en for lille skal. Det føltes som en lang serie af overgreb, husker Gitte.

3 3 Bivirkningerne, der fulgte af behandlingerne med stråler og kemoterapi er beskrevet i de breve, forældrene brugte til at orientere skolen med og det er barsk læsning: Det er nu fire uger siden Ida fik sin første store kemokur. Hun har lige siden kastet op ca. 15 gange dagligt, både dag og nat. Det tager på hendes kræfter og dels også på hendes gode humør. (..) I torsdags fik hun en ny infektion med 39 i feber. Så vi blev igen indlagt ( ) Derudover har hun en del uro i benene, ofte hovedpine og ondt i spiserøret af alle disse opkastninger. Man kunne fristes til at tænke, om det snart kan blive værre ja, det kan det vi kunne jo f.eks. have fået et dårligt svar på MR-skanningen. Vi kan simpelthen klare hvad som helst af bivirkninger og dårligdomme, så længe vi ved, at der ikke er voksende kræft.. (uddrag fra brev til 3.A fra Idas forældre) Faktum er, at Ida var syg konstant i de efterfølgende måneder. Infektioner i kateteret, blodforgiftning, magnesiummangel. Familien boede konstant på sygehuset, i lange perioder på fire-sengs stue. Også Idas storebror, Simon, var med på sygehuset så meget som det lod sig gøre. Hele tiden forsøgte familien at opretholde en lille følelse af privatliv, fx ved ofte selv at sørge for maden. Simon, der er tre år ældre end Ida, forsøgte i høj grad at undskylde og forstå forældrenes fravær i de perioder, hvor Ida tog al opmærksomheden. Gitte husker, hun forklarede ham, at hun var ked af, at hun mest fokuserede på Ida, men det kunne ikke være anderledes. - Det skal du ikke undskylde, jeg kan sagtens forstå det, lød hans svar. Men Gitte understregede alligevel flere gange over for ham, at det var hans fulde ret at reagere, blive ked af det, råbe højt, eller hvad han nu havde lyst til. - Han har da også sagt fra, når han syntes, hans søster var for irriterende, og han er gået og smækket med døren. Og selvfølgelig har hun været træls i perioder og det er gået ud over ham, men hun har ikke villet det sådan, og det ved han godt, siger Gitte. På væggen i hjemmet i Risskov hænger et stort patchworktæppe som et meget specielt minde om de to år. Det har Gitte syet i hånden under de mange timers ophold på børnekræftafdelingen. - Jeg har aldrig før syet noget som helst, faktisk kan jeg hverken sy eller strikke, men jeg var nødt til at finde på noget, for i det mindste at lave noget, som samtidig betød, at jeg kunne være nærværende, hvis Ida behøvede mig. Det duede ikke at læse, så at sy de her

4 4 lapper sammen i hånden var en bedre løsning. Og ja, nu hænger det her og har sin egen historie, fortæller Gitte. Værdien af tests og skolegang I de lange ophold på sygehuset, mens Ida fik kemoterapi og stråler, talte Gitte tit med hende om, hvad hun kunne se frem til nemlig at komme tilbage til sin skole og ikke mindst komme i sin gamle klasse igen. - Vi talte ofte om, at når hun fik det bedre, skulle vi finde skolebøgerne frem igen. Ofte sker der jo det, at med så syge børn er der ikke på noget tidspunkt overskud til at tænke i lektier og skolegang, og for mange bliver det lagt helt væk i meget lang tid. Men min følelse var, at Ida ville blive glad, hvis hun af og til kunne få overskud til at lave skolearbejde. På den ene side vil man som forældre altid sige, at det vigtigste er, at barnet bliver rask. Læring og skolegang er for så vidt en biting, men på den anden side kan det også have virkelig stor betydning for barnet, at man tør tænke fremad og også inddrage skolearbejdet, selv når man er på sygehuset og ikke kan ret meget. Jeg læste ofte højt for hende, og jeg opfordrede også hende til at læse eller lave matematik, når hun orkede det. Igen med fremtiden for øje at hun skulle tilbage til skolen en dag og helst i samme klasse som før. I 2003, et år efter operationen, blev der lavet en neuropsykologisk test af Ida, og resultatet så rigtig fint ud. Ida havde de samme indlæringsmæssige ressourcer, som før hun blev syg og dengang lå hun langt over middel i sin klasse. Testen viste også, at hun havde bevaret sin evne til at læse. - Det er velkendt, at børn, der har fået bestråling af hjernetumorer, risikerer at miste koncentrationen og derved får sværere ved at lære. Nogle må gå et klassetrin ned, have specialundervisning, blive boende hjemme længere end andre børn og unge, og så videre, forklarer Gitte. Derfor har Idas forældre også insisteret på, at den neuropsykologiske test skal gentages hvert år i de kommende år. - Sygehuset tilbyder kun testen én gang, nemlig et år efter behandlingen, men vi har ønsket, at den skal gentages. For mig at se handler det om at kunne reagere hurtigt, hvis der sker ændringer, og man tidligere har haft en mistanke om at koncentrationen kan svækkes med alderen. Men det ser dog ud til, at såfremt der sker en koncentrationssvækkelse vil det være inden for de første år efter endt behandling. Det skal, efter min mening, helst opdages før det bliver synligt for alle andre. Når man går op

5 5 og ned af barnet hver dag er det ikke altid, man er i stand til at observere forandringerne, og her kan testen være et nyttigt redskab, påpeger Gitte, der også har undret sig over, at man ikke gennemfører en test før operation og behandling sættes ind. - I sundhedsvæsenet har man måske den opfattelse, at en sådan før-test kan man ikke bruge til noget - det vil bare belaste eller stresse barnet i en situation, hvor det i forvejen er presset, fordi sygdommen lige er blevet opdaget, osv. Den ulejlighed vil man ikke byde barn og forældre. Men jeg synes, det kunne være et væsentligt redskab, og i hvert flad må det have akademisk interesse, fordi det ville give et langt bedre indblik i, hvad behandlingsforløbet skaber af ændringer hos barnet hvis man i forvejen vidste, hvordan barnet lå rent neuropsykologisk. Nogle gange kan man reelt ikke vide, om barnets koncentrationsevne er svækket, fordi de er udsat for sygdommen, for behandlingen, for manglende træning undervejs eller af andre grunde. Men jeg kan naturligvis også se, at denne før-test nok heller ikke vil give et reelt billede, da barnet jo er stillet i en stresssituation pga. diagnosen, og at der måske heller ikke er tid til en sådan test inden en eventuel operation. Jeg synes, man mangler en indikator for, hvor man rent faktisk kan sætte ind med en efterfølgende hjælp og støtte. De efterfølgende tests har Idas forældre også brugt som en hjælp og vejledning til Idas lærere i skolen. - De modtager en kopi på skolen, for vi vil gerne holde dem fast i, at Ida har ressourcerne, og de skal ikke fastholde hende i at være syg eller tænke, at det her kan vi ikke kræve af hende, vi må tage hensyn. Sådan tror jeg mange lærere vil tænke om et barn, der har gennemgået så voldsom en behandling at nu skal vi gå lidt forsigtigt frem men det er ikke nødvendigvis altid nogen hjælp. Fysioterapi og karate Ida selv reagerede nærmest som om hun var sulten efter lærdom, da hun endelig kom ud fra sygehuset igen og kunne begynde i 4. klasse. - De første tre-fire måneder gik hun direkte hjem fra skole og satte sig for at lave matematik, ofte to-tre timer hver eneste dag! Det var helt vildt, som hun kløede på, og jeg måtte faktisk dæmpe hende lidt. Men hun var simpelthen så glad over at være i gang igen, hun trivedes i klassen, og hun gav den virkelig en skalle. I dag er hun virkelig fint med igen, til trods for at hun sprang to år over.

6 6 Fysisk og også lidt socialt mærkede Ida dog, at hun var blevet anderledes, da hun kom tilbage, for eksempel kunne hun, der ellers tidligere var særdeles motorisk stærk, ikke længere løbe, og i skolegården måtte hun se på, at de andre børn løb fra hende. - Da var hun meget slået ud og kom hjem og var virkelig ked af det, fordi hun følte at de andre løb væk fra hende. Det talte vi meget om, for virkeligheden var snarere, at de piger i 4. klasse bare var meget ivrige og løb af sted i forskellige situationer, men jeg fik forklaret Ida, at det ikke var det samme som at de løb væk fra hende. Det var vigtigt for mig at få den oplevelse flyttet væk fra hendes skuldre, og det lykkedes også. Senere insisterede hun på, at hun ville gå til fysioterapeut og have træning. Det fik vi også sat i værk ligesom hun begyndte i en karate-klub sammen med sin far. Kombinationen af fysioterapi og karate har været virkelig godt for hende. Karaten har skærpet hendes koncentrationsevne og balance, og i dag har hun en rigtig motorik igen. På nettet Men Idas forældre er også gået andre veje for at finde løsninger på de forskellige lidelser og bivirkninger, som fulgte i tiden efter operationen. En af måderne har været at søge viden udenlands, og undervejs kom de, via nettet, i kontakt med en gruppe forældre til børn med medulloblastom. Medullogruppen består af både forældre og fagfolk, der skriver sammen via et chat-forum, der kan kontaktes på Man skal være tilmeldt for at skrive med, og alt foregår på engelsk. - Søren fandt frem til denne internetside ret tidligt i forløbet, og han er ofte inde for at svare på andre forældres spørgsmål, fordi han blandt andet har særligt kendskab til hormonproblematikken, som ofte følger efter strålebehandling. Vi har også selv stillet spørgsmål på siden og fået værdifuld hjælp, og vi har gjort meget ud af at fortælle om, hvordan Idas forløb har været, og vi har kunnet læse om andre børn, hvis historie ligner hendes. Det betyder meget, at man kan finde og læse om situationer med børn, som klarer sig og læse om, hvordan de andre forældres erfaringer er. Det tror jeg, alle har brug for, siger Gitte og efterlyser samtidig et aktivt dansk chat-forum for forældre, som vil udveksle erfaringer om deres børns kræftsygdomme/bivirkninger/senfølger, og hvor fagfolk også læser med og går ind med svar. - Det chat-forum, der i dag er på Familier med kræftramte børns hjemmeside, (findes under menupunktet Menneske til menneske, under debat ) bliver ikke brugt særligt aktivt, og når indlæg er for gamle eller dateret for flere år siden, har det ikke samme

7 7 interesse og betydning. Men jeg tror, især mange nye familier kan bruge det, og det ville peppe siden op. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg selv ville have brugt det, hvis jeg kunne se, at det var et aktivt, levende chatforum, understreger Gitte. Familien Hossmann Nielsen kan kontaktes på :

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Det meste af tiden er jeg helt almindelig

Det meste af tiden er jeg helt almindelig Det meste af tiden er jeg helt almindelig 8 Magasinet MIDT Nr. 8 Sommer 2014 Sommer 2014 Nr. 8 Magasinet MIDT 9 Tekst: Louise Kastrup Scheibel Foto: Nicky Bonne Aspergers syndrom, spiseforstyrrelse, selvskadende

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 3.a, 3.b, 3.c, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 5.x, 5.y, 6.a, 6.b, 6.c, 7.a, 7.c, 8.a, 8.b, 8.c, 9.d M, K Ikke viste hold: 6.d, 7.b, 9.d Resultater

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem: Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem: Hvem er vi? Margarete Pfau Stud.cand.scient.san.publ Brobygger i Social

Læs mere

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec.

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: År: Måned: dec. Generel tilfredshed Er du glad for at gå i skole? 9 Hvordan har du det med dine lærere Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse du går i? Hvordan

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 42 / 81% 8 / 15% 2 / 4% Ja Nogenlunde rigtigt Er du

Læs mere

Helbredelsesberetning

Helbredelsesberetning Henvisning: Eget navn og stednavne blev gjort anonyme, men foreligger i der oprindelige dokument. Helbredelsesberetning Siden 1945 har jeg lidt af vanvittig hovedpine. Fra da af havde jeg ikke mere et

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja

Læs mere

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54 Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 207 / 75% 64 / 23% 5 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 217 / 79% 52 / 19% 7 / 3% Ja

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Skole: Årgang: 1. Måned: Hanstholm skole. År: dec.

Skole: Årgang: 1. Måned: Hanstholm skole. År: dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: 1 År: 7 Måned: dec. Generel tilfredshed 3 Er du glad for at gå i skole? 1 1 3 Hvordan har du det med dine lærere 3 7 1 1 Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse.

Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse. Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse. Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 6 / 75% 2 / 25% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: 4.klasse 4.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har du det med dine lærere? Godt Ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Forlad arkivet Tilbage Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 126

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Side 1 af 6 Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 35 / 56% 25 / 40% 3 / 5% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 35 / 56% 26 / 41% 2 / 3% Ja Nogenlunde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 20082 1. klasse, 2.klasse, 3. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 45 /

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0a, 0b, 0c, 1a, 1b, 1c, 2a, 2b, 2c, 3e, 3f, 4e, 4f, 4g M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 16 / 80% 4 / %, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 13 / 59.09% 9 / 40.91%, ikke

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 indskoling, indskoling, indskoling, indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0. A, 0. B, 1. A, 1. B, 2. A, 2. B, 3. A, 3. B, 4. A, 4. B, Toften Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0, 1a+b, 2a+b, 3a+b, 4a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 190 / 83.33%

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Undervisningsmiljø undersøgelse 2006

Undervisningsmiljø undersøgelse 2006 Undervisningsmiljø undersøgelse 2006 1. Det fysiske og æstetiske arbejdsmiljø: På det fysiske område har vi i samråd med eleverne vendt de fysiske og æstetiske arbejdsmiljø, i forbindelse med fællesmøde

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere