Skovflåt overførte infektioner. Indledning. Skovflåt Biologi.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovflåt overførte infektioner. Indledning. Skovflåt Biologi."

Transkript

1 Skovflåt overførte infektioner. Indledning. Som orienteringsløber er man udsat for bid af skovflåt. Der bringes i det følgende en beskrivelse af denne mides biologi, forekomst og adfærd. Skovflåt er interessant, idet den ved sine bid kan overføre forskellige sygdomme fra dyr til mennesker. De relevante sygdomme for orienteringsløbere i Danmark omtales efterfølgende. Skovflåt Biologi. Skovflåten (Ixodes ricinus) kaldes ofte en tæge. Det er forkert. En tæge er et insekt (altid med 6 ben). En skovflåt er en blodsugende mide af spindler-gruppen (ligesom edderkopper), hvorfor den som voksen har 8 ben og ingen følehorn. Side 1 af 17

2 Illustration modificeret fra af Jean Vetterstrøm Skovflåtens livscyklus (start til venstre i illustrationen). Hunnen har lagt en portion æg i skovbunden. Hun lægger æg ad gangen, og de lægges i en klump med et fedtstofagtigt materiale rundt om. Æggene klækker typisk i maj måned, når temperaturen når over 17 grader. Æggene klækkes til larver, der finder en vært at suge blod på. Larverne er meget små og går ikke ret langt, så det er primært mus og helt små spurvefugle i skovbunden, der benyttes som værter. Når larven har suget blod, falder den af og ligger i skovbunden, hvor den skifter til nymfestadiet. Det mest almindelige er, at den bliver i skovbunden som nymfe vinteren over. Næste forår bevæger den sig op i vegetationen (ca cm), når temperaturen kommer over 15 grader. Her venter den på at få mulighed for at sættes sig på en større vært. Fasanen spiller en meget vigtig rolle som vært for nymfen, og mennesker er et oplagt alternativ. På fasanen suger flåten blod, falder af, skifter stadie til den voksne flåt og ligger igen i dvale til næste forår. Opvågningen sker fra februar til juni. Ligesom i nymfestadiet bevæger den voksne flåt sig op i vegetationen. Målet er nu at finde et større dyr typisk råvildt (men et menneske kan også bruges). Den voksne flåt søger en stor vært for at kunne finde en partner at parre sig Side 2 af 17

3 med. Parringen kan finde sted i skovbunden, men har dårlige odds for succes, i det hunnen skal have et stort måltid blod umiddelbart for at kunne lægge æggene. Når hunnen er befrugtet og mæt af sit livs tredje måltid, lægger hun æg og dør. Hannerne kan parre sig op til tre gange, så dør de også. I modsætningen til hunnen suger hannen ikke blod i voksenstadiet de lever af blodmåltidet fra nymfestadiet. Forekomst. Skovflåt forekommer i hele Danmark fra februar til november. Oftest findes den i fugtig vegetation som højt græs og planter. Den er mest aktiv fra juni til august. Der er en hyppigere forekomst af skovflåt i det østlige Danmark, idet her findes flest rådyr, som skovflåt primært er afhængig af som vært i voksenstadiet. Da skovflåter er meget følsomme overfor udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft. De findes ikke i tørre sandede områder, som fx de jyske heder etc. Skovflåtens udbredelse er stor. Faktisk kan man møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er vektorer for flåten. Se og søg flåt. Man kan beregne muligheden for hvor mange flåter, der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden, og hvor mange rådyr der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så herhjemme er der stor forskel på hvor mange flåter, vi vil støde på rundt omkring. På Sjælland og i Østjylland har man via flaggemetoden, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2 3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten helt nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. Dog topper Bornholm, hvor det forventes, at man kan fange helt op til 5 7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord. I en velgennemført undersøgelse* på Bornholm for nylig fandt man en nymfetæthed på 2,5-5,5 pr. minut, mens tætheden af voksne varierede mellem 0,1 og 0,3 pr. minut. Side 3 af 17

4 I Kongelunden er forekomsten størst i maj, og der er fundet en tæthed af nymfer på 3,8 pr. min. Adfærd. Især i varmt og fugtigt vejr sidder skovflåten højt oppe på et græsstrå med forbenene strakt ud og klar til at kaste sig over et dyr eller menneske. Når skovflåten springer over på byttet, søger den hen til et varmt og fugtigt sted, fx nakke, bag øret, lyske eller knæhase. Her kan den sidde i op til 14 dage og ubemærket suge blod, mens den øger vægten op mod 100 gange og vokser fra få millimeter til næsten en centimeter. Når skovflåten er blevet mæt, slipper den taget og kravler tilbage i skjul i vegetationen. Det er hyppigst nymfen, der bidder sig fast på mennesker. Bid hvor flåten fører sine munddele gennem huden kan ikke mærkes, idet flåtens spyt virker lokalbedøvende på huden. En lokal allergilignende reaktion kan efter timer giver anledning til meget diskret kløe. Forebyggelse. Uanset hvilken infektion, der overføres med flåt, er det vigtigt at undgå flåtbid. Ofte anbefales farvet tøj eller helt lyst tøj, da flåten så er nemmere at identificere. Men undersøgelser har vist at flåteangreb er 21 gange hyppigere på personer med lyst tøj end mørkt tøj. Myggebalsam/spray med indhold af DEET har vist sig at mindske mængden af skovflåtebid. Varmt bad vil kunne skylle skovflåt af huden. Husk at hos børn kan flåt sidde i hovedbund. Husk at ryste tøjet grundigt udendørs. Mange flåtbid giver indenfor kort tid et lille rødt område på 1-2 cm rundt om bidstedet, som man ser det ved andre insektbid. Det er helt ufarligt og betyder ikke, at man er smittet. Side 4 af 17

5 Sygdomme overført ved bid af skovflåt. Ved bid af skovflåt kan der overføres en række forskellige mikroorganismer til mennesker, som kan give anledning til sygdom. På vores breddegrader er der tale om 4 typer mikroorganismer: 1. Bakterien Borrelia burgdorferi som giver anledning til infektionen kaldet borreliose. Denne tilstand kan manifestere sig på flere måder bl.a. i nervesystemet. 2. Rickettsia-lignende bakterien Ehrlichia, som giver anledning til influenzalignende symptomer. 3. Rickettsia Helvetica som er en af flere rickettsier, der overføres med flåt eller kropslus og som kan give infektion med varieret symptombillede fra banale influenzasymptomer til plettyfus og kronisk organinfektion. 4. Virus af typen flavivirus, som typisk vil give anledning til en hjernebetændelse og derfor kaldes TBE, Tick-Born Encephalitis. 5. Bakterien, Francisella tularensis,som kan give anledning til sårdannelse og senere generaliseret infektion måske med lungebetændelse. 6. Protozoene, Babesia microti og Babesia divergens, der er i familie med malariaparasitten, er 2 formentlig sjældne mikroorganismer som i Danmark kan give anledning til influenzalignende symptomer samt blodmangel. Borreliose. Definition. Borreliose er en tilstand med infektion forårsaget af bakterien Borrelia burgdorfi overført fra mindre dyr fx skovmus via flåt til mennesker. Forekomst. Bakteriens forekomst i skovflåt er på ca % i Danmark. Dvs. hver bid kan teoretisk smitte med borrelia. Ca mennesker smittes årligt svarende til at ca. 2% af alle bid (kvalificeret skøn) resulterer i sygdom. Man skønner at mennesker bides ca gange af skovflåt årligt i Danmark. Man burde derfor forvente langt flere infektioner, men ofte kan kroppens immunsystem bekæmper infektionen selv og nogle infektioner forløber med få symptomer og erkendes ikke. Den alvorlige infektion af nervesystemet neuroborreliose forekommer hos ca. 150 personer årligt i Danmark. Bakterien og dermed infektionen forekommer i den tempererede zone på den nordlige halvkugle Symptomer. Infektionen kan i princippet vise sig på 3 forskellige måder. Ofte tales om 3 forskellige stadier, men der er ikke tale om egentlige stadier, idet patienten ikke nødvendigvis gennemgår alle stadier. Det er bedre at se på symptomerne i relation til tiden fra flåtebiddet. Fra dage til uger: Side 5 af 17

6 Udlæt. Den hyppigste manifestationsform er Erythema Migrans (rødt udslæt, der vokser), som viser sig som en rød plet i huden omkring bidstedet. Hvis udslættet/rødmen vokser og bliver 4 cm i diameter eller mere, skal man søge læge, som vil starte en 10-dages behandling med penicillin. Blodprøve er ikke til større diagnostisk hjælp i dette stadium af sygdommen. Udslættet kan blive større end en hånd. Udslættet vil forsvinde uden at efterlade ar. Det forsvinder også selvom man ikke er behandlet med antibiotika. Influenzalignende symptomer. Man kan udvikle let temperaturforhøjelse, almen utilpashed og evt. smerter i led og muskler. Det kan være tegn på, at bakterien er spredt til blodbanen. Man skal da søge læge, som vil afgøre om yderligere undersøgelse og behandling er nødvendig. Fra uger til måneder. Infektion i nervesystemet (neuroborreliose). Ca. 10% af patienter, som er smittet med Borrelia og som ikke bliver behandlet skønnes at udvikle neuroborreliose. Antallet af patienter med neuroborreliose i Danmark er på ca. 150 patienter årligt. Tilstanden debuterer ofte med smerter fx i ryg eller i nakke (klassisk i mellem skulderbladene) eller nedsat kraft i en muskel, eventuelt en lammelse, fx halvsidig ansigtslammelse med hængende mundvig. I sådanne tilfælde skal man omgående søge læge. I sjældne tilfælde kan neuroborreliose give anledning til meningitis. Nogen patienter udvikler neuroborreliose uden forudgående erythem migrans. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen blive kronisk med en langsomt fremadskridende ødelæggelse af nervesystemet med lammelser, hørenedsættelse og udvikling af demens. Børn kan også udvikle neuroborreliose, men da kan symptomerne afvige. Børn klager da ofte i løbet af nogle uger over dårlig appetitten, ondt i maven eller andre steder og bliver initiativløse. Fra uger til år. Ledbetændelse. En sjælden form for kronisk borrelia-infektion er kronisk ledbetændelse i et eller flere af de store led. Tilstanden udvikler sig langsomt ofte gennem flere år. Denne form er meget hyppigere i USA end i Europa. Ledbetændelsen viser sig ved smerter og hævelse af led. Oftest rammes kun et enkelt led og meget sjældent mere end tre led. Knæene er de led, der rammes hyppigst. Derefter følger skuldre, albuer, fødder og hofter. Under behandling forsvinder hævelsen i løbet af en til fire uger, men symptomerne kan komme igen efter måneder eller år. Kronisk hudforandring (Acrodermatitis atrophicans) Der går ofte flere år mellem smitten og udvikling af dette fænomen. Det viser sig ved varige hudforandringer i nærheden af det sted, hvor skovflåten har bidt. Der er let hævelse og blålig eller rødlig misfarvning af huden. Side 6 af 17

7 Hjerterytmeforstyrrelser. I yderst sjældne tilfælde kan borrelia-bakterien angribe hjertet og give anledning til langsom puls og besvimelsestilfælde. Kronisk hjernebetændelse. I andre yderst sjældne tilfælde vil en ubehandlet infektion kunne udvikle sig til en kronisk hjernebetændelse, der kan ytre sig som nedsat koncentrationsevne og hukommelsesbesvær. Man regner ikke med at borrelia-bakterier kan overføres fra moder til foster og give anledning til skade på fosteret. Gravide med borrelia-infektioner behandles derfor med penicillin, som om de ikke var gravide. Forløb og prognose. Ved hurtig og effektiv behandling vil erythema migrans og dermed selve infektionen typisk være fjernet efter ca. 14 dage. Selv uden behandling vil som tidligere nævnt immunsystemet klare langt de fleste infektioner uden at efterlade varige mén, men behandling mindsker risikoen for, at der senere kommer symptomer fra nervesystem og led. Har man først fået symptomer fra nervesystem, led eller hjerte kan der gå fra måneder og op til år inden man kommer sig over symptomerne. De fleste bliver helt raske igen, men i enkelte tilfælde er der varige mén efter infektionen. Der har i mange år været delte meninger om, hvorvidt recidiv af symptomerne overvejende hududslættet er et udtryk for opblussen i gammel infektion eller en ny infektion. En ny undersøgelse offentliggjort i New England Journal of Medicine 2012;367;1883ff viser at 17 patienter over en 15 års periode fik i alt samlet 22 nye tilfælde. I alle tilfælde blev borreliebakteriens genmateriale undersøgt og det har kunnet fastslåes, at der er tale om nye infektioner i alle tilfælde. Diagnose. Diagnosen erythema migrans stiller lægen ud fra sygehistorien og udslættets karakteristiske udseende. For at stille diagnosen med større sikkerhed kan lægen tage en blodprøve. Blodprøven kan vise, om du har antistoffer mod borrelia-bakterien i blodet. Antistofferne er kroppens modgift mod fremmede stoffer. Antistoffer kan typisk påvises to til fire uger efter smitten, men undertiden kan der gå op til otte uger før, man har antistoffer. Det betyder, at man kan have infektion med Borrelia, selvom antistoftesten er negativ. Kun mellem % af personer med erythema migrans vil have positiv blodtest. Omvendt er en positiv test ikke altid ensbetydende med nylig infektion med Borrelia, idet antistofferne bliver i blodet i årevis efter overstået infektion. Desværre er antistoftesten heller ikke en perfekt blodprøve, og såkaldte falsk positive resultater forekommer hos 3-5 % raske personer. Ved et falsk positivt resultat forstår man, at antistoftesten er positiv uden at personen er smittet med Borrelia. Influenzalignende symptomer opstået i relation til flåtbid kan ligeledes være vejledende for lægen mhp. diagnose og behandling. Er der lægelig mistanke om neuroborreliose, vil patienten blive indlagt. På hospitalet vil man ofte foretage en undersøgelse af væsken omkring rygmarven (spinalvæske) for at finde ud af, om der er Borrelia i dit nervesystem. Side 7 af 17

8 Ved neuroborreliose og ledbetændelse er blodtesten for antistoffer mod borreliose næsten altid positiv. Behandling. Man skal ikke behandles fordi man er blevet bidt af en skovflåt. Udvikler man symptomer på borreliainfektion skal man behandles. Behandlingen med antibiotika er effektiv. I de tidlige og milde tilfælde behandles med antibiotika i pilleform. Ved mistanke om nerveangreb eller alvorlige manifestationer som hjertebetændelse, ledbtændelse etc behandles med injektioner af antibiotika. Forebyggelse. Vaccination. I USA har der været markedsført en vaccine, der kun kan bruges i USA, idet bakterierne i USA er anderledes end i Europa. Vaccinen har en effektivitet i USA på %, men er trukket tilbage fra markedet i Der findes ingen vaccine mod den europæiske borrelia form. Anden profylakse. Undgå at blive bidt af flåt (se under afsnittet om flåter Forebyggelse ). Et meget vigtigt punkt er, at evt. skovflåt skal fjernes inden den har siddet i mere end 24 timer. Smitterisikoen regnes da for næsten 0. Får skovflåten lov til at sidde længere er der en lille risiko for smitte. Forebyggende antiobiotikabehandling efter skovflåtbid gives ikke af hensyn til udvikling af modstandsdygtighed over for antibiotika. I særlige tilfælde kan forebyggende antibiotikabehandling komme på tale, fx hvis man er bidt af rigtig mange skovflåt på en gang. Ehrlichiose. Definition. Ehrlichiose er en infektion med den richetsielignende bakterie Ehrlichia. Ved bid af en skovflåt kan bakterien overføres til mennesker, men også hunde og heste kan inficeres. Benævnes også Anaplasma phagocytophila Forekomst. Infektionen er relativ ukendt også i sundhedsvæsenent uagtet at et PhD-studie fra Syddansk Universitet i 2003 viste, at 25 % af skovflåter indeholdt bakterien. Et andet dansk studie fra 2007 viste 23,6 % af flåter fra hele Danmark indeholder Erhlichia. Ved undersøgelse af nedlagte hjorte er bakterien fundet i blodet hos 70 %. Infektionen synes at ramme mænd 4 gange hyppigere end kvinde (mindre forskel i USA 4:3). Infektionen kan ramme alle aldersgrupper, men ses oftest blandt unge voksne. Forekomsten blandt danskere er ukendt, men formentlig har denne smitte en langt større udbredelse i Danmark end hidtil antaget.. Side 8 af 17

9 Symptomer. Symptomerne udvikles typisk efter 5-14 dage efter flåtebiddet. Infektionen medfører udtalt træthed samt influenzalignende symptomer med kraftig hovedpine, muskelsmerter og feber. Kvalme og opkastning er almindeligt. Endvidere kan der opleves milde mavesmerter og i sjældnere tilfælde hududslæt. I ekstremt sjældne tilfælde kan infektionen medføre mangel på blodplader. I Asien er set forløb der minder om mononucleose (kyssesyge). Hos patienter med svært nedsat immunfunktion kan infektionen få et mere alvorligt forløb. Symptomerne kan være meget svære at skelne fra borreliose uden udslæt. Der er formentlig tale om mange tilfælde med meget sparsomme symptomer eller slet ingen. Forløb og prognose. Der kendes endnu ingen kroniske forløb. Dødelighed i Europa kendes ikke, men undersøgelser fra USA af 3 undertyper viser en dødelighed på ca. 2 %. Formentlig skyldes den høje dødelighed, at man kun erkender de meget svære tilfælde. Diagnose. Antistoffer kan måles ca. 2-4 uger efter infektionen, men som for borrelia kan antistofmåling være vanskelig at fortolke. Behandling. Antibiotisk behandling er effektiv Forebyggelse. Undgå at blive bidt af flåt (se under afsnittet om flåter Forebyggelse ). Som for borrelia gælder det også, at smitterisikoen regnes for nær 0, hvis flåten ikke sidder mere end 24 timer. Ricketsiose Definition. Rickettsiose er en infektion med en af flere undertyper af mikroorganismen rickettsier. Den nuværende viden (2012) viser, at rickettsiose, der er relevant for danske orienteringsløbere, der kun løber i Danmark, er forårsaget af Rickettsia Helvetica. Rickettsiose omfatter Japanese spotted fever (Rickettsia japonica), Astrakhan fever (Astrakhan fever rickettsia), Flinder's Island spotted fever (R. honei), California flea typhus (R. felis), og African tick-bite fever (R. africae). I Mellem- og Sydeuropa ses R. conorii som årsag til Mediterranean spotted fever, som overføres gennem bid fra Den brune hunds flåt (Rhipicephalus sanguineus). For nylig er "Rickettsia mongolotimonae," R. slovaca og R. helvetica blevet identificeret som årsag til sygdom hos mennessker I Europa. Der findes enkelte andre rickettsier som er fundet i flåter, men hvor det er usikkert om de giver sygdom: R. rhipicephali, R. massiliae, and Bar 29. Forekomst. Rickettsia helvetica er tidligere fundet i en meget høj procentdel af de svenske skovflåter. Nylig dansk undersøgelse (2009) af 192 nymfer viste at 13 % indeholdt rickettsia helvetica. Side 9 af 17

10 I flere undersøgelse af uforklaret feber findes denne tilstand som forklaring i 3-5 % af tilfældene. Hyppigheden af Rickettsia helvetica synes højest i flåter på Bornholm. Symptomer. Rickettsia Helvetica kan lige som andre rickettsier formentlig udløse plettyfus (thyphus exanthematicus). Plettyfus viser sig ved feber, hovedpine, hudrødme og ømme hudsår (se billede). Plettyfus har intet med tyfus at gøre, idet tyfus skyldes en salmonella bakterie, Rickettsia Helvetica er i 2001 påvist i hjertevæv og lymfeknuder hos 2 unge mænd, som pludselig døde i forbindelse med sportsudøvelse, formentlig pga. hjerterytme-forstyrrelser forårsaget af den kroniske hjertebetændelse, der blev påvist ved obduktionen hos dem begge. Fundet af Rickettsia helvetica i hjertemuskelvævet indikerer en årsagssammenhæng mellem rickettsia infektionen og den kronisk hjertebetændelse i fravær af andre logiske forklaringer på hjertebetændelsen og de to temmelig ensartede forløb. De patologiske fund indikerer at Rickettsia helvetica infektionen kan arte sig ret forskelligt fra det sygdomsbillede, vi ellers kender fra rickettsiose i form af plettyfus, idet den nye rickettsia type synes at have et længere, kronisk, latent (skjult) forløb. Diagnose. Antistoffer kan måles ca. 2-4 uger efter infektionen, men som for borrelia kan antistofmåling være vanskelig at fortolke. Antistoffer kan ikke bruges diagnostisk. Særlige undersøgelser (PCR-test) af væv kan afsløre infektion, men det har ingen plads i klinikken. Behandling. Antibiotisk behandling er effektiv. Forebyggelse. Undgå at blive bidt af flåt (se under afsnittet om flåter Forebyggelse ). Som for borrelia gælder det også, at smitterisikoen regnes for nær 0, hvis flåten ikke sidder mere end 24 timer. Tick Borne Encephalitis TBE. Definition. Flåt-båren hjernebetændelse kaldes også Tick-Born Encephalitis (TBE), Centraleuropæisk encephalitis eller Fruhsommer-meningoencepahlitis. Sygdommen skyldes et virus, der, som navnet antyder, overføres til mennesker ved bid fra skovflåt. Forekomst I Danmark forekommer TBE på Bornholm. Ca. 2% af skovflåter på Bornholm indeholder virus. Der påvises 2-3 sygdomstilfælde om året, men langt flere bliver smittede uden at blive alvorligt syge. Således har hver femte skovarbejder på Bornholm tegn på, at de Side 10 af 17

11 tidligere har haft virusinfektionen. I Danmark forekommer virus på Bornholm og Sjælland. Sygdommen findes i øvrigt i Rusland, de baltiske lande og det øvrige Østeuropa samt i visse dele af Tyskland og Østrig. I enkelte områder i den svenske Østersøskærgård omkring Stockholm er forekomsten særlig høj. Selv i dette område, er risikoen for at blive smittet imidlertid lille, da man regner med, at ca. 1 af 600 flåtbid medfører smitte. Hidtil er sygdommen som nævnt kun fundet på Bornholm, men på det seneste er der fundet spor af antistoffer mod TBE hos rådyr i 22 af Danmarks 25 statsskove, hvilket betyder at rådyrene er blevet inficeret af TBE efter flåtebid. Skønsmæssigt er det kun én procent af skovflåterne som indeholder TBE her. Ca. ¼ af personer smittet med TBE udvikler symptomer og heraf får ¼ hjernehindebetændelse. Årsag TBE forårsages af et virus, der i naturen findes hos mus og rådyr. Virus overføres fra disse dyr til skovflåter, og kan ved bid føres videre til mennesker. I modsætning til Borreliose og Ehrlichia - der først overføres efter et døgn - så smitter TBE i det øjeblik flåten bider. Symptomer TBE har en inkubationstid på 7-10 dage (op til en måned). En tredjedel af de smittede vil ikke opleve symptomer. En tredjedel vil opleve influenzasymptomer med feber, hovedpine og ledsmerter med bedring efter 4-5 dage. Den sidste tredjedel af de inficerede får efter ca. 8 dages velbefindende symptomer fra centralnervesystemet i form af hjernehindeinflammation eller hjerneinflammation. I cirka 10 % af tilfældene kan der forekomme lammelser. Sygdomsforløbet kan være langvarigt og kan give kroniske mén (post-encefalitis syndrom). I sjældne tilfælde kan hjernebetændelsen medføre døden (0-1,4%). Diagnose. TBE kan påvises ved en blodprøve, hvor man måler om der er antistoffer mod virus i blodet. Diagnosen på den alvorlige form stilles ved undersøgelse af rygmarvsvæsken, hvor der typisk vil være et abnormt højt antal betændelsesceller, og ved undersøgelse af blod og rygmarvsvæske for antistoffer mod virus. Forløb I langt de fleste tilfælde forløber sygdommen mildt, men 0-1,4% dør af sygdommen og nogle får følger i form af fysiske eller psykologiske mén. Hos mindre børn er forløbet næsten aldrig alvorligt. Behandling Der findes ingen behandling, der virker mod selve virus, men symptomer som f.eks. kramper skal selvfølgelig behandles. Forebyggelse. Undgå at blive bidt af flåt (se under afsnittet om flåter Forebyggelse ). Virus overføres formentlig umiddelbart når flåten bider, så det er ikke, som ved borrelia, muligt at nedsætte smitterisikoen ved at fjerne flåten inden for 24 timer. Virus breder sig i kroppen og hvis det ikke lykkes kroppens eget forsvar at begrænse spredningen, så kan virus sprede sig til nervesystemet og give anledning til sygdom. Side 11 af 17

12 TBE kan forebygges ved vaccination. Der gives vaccine to gange med ca. 1 måneds mellemrum og en tredje dosis efter 9-12 måneder. Når de to første doser er givet, er beskyttelsen god (95-100%) og efter den tredje dosis, holder beskyttelsen i 3 år. Hvis man derefter ønsker fortsat beskyttelse mod TBE, så gives en ny dosis hvert tredje år. Vaccinen tåles godt af de fleste. Hvem skal overveje at lade sig vaccinere? Personer der bor fast på Bornholm og jævnligt færdes uden for stier i skov og krat (f.eks. skovarbejdere, jægere og orienteringsløbere) anbefales vaccination. Personer der har fast sommerresidens på Bornholm og jævnligt færdes uden for stier i skov og krat samt personer der skal tilbringe længere tid (uger) i andre områder hvor TBE forekommer hyppigt bør overveje vaccination. Det er indtil videre en skønssag om personer med hyppig ophold i sjællandske skove bør vaccineres. Hvis du vil vide mere Du kan finde flere oplysninger om udbredelsen af TBE, og hvordan du bliver vaccineret, på Tularæmi. Definition. Tularæmi er en infektion med bakterien francisella tularensis type A eller B. På dansk kaldes infektionen ofte for harepest. Type A forekommer stort set kun i nordamerika, hvorimod type B som skyldes den ikke særlige sygdomsfremkaldende bakterie francisella tularensis holarctica er udbredt over hele den nordlige halvkugle. Forekomst. Tularæmi er formentlig en underdiagnosticeret sygdom i Danmark. Sygdommen er beskrevet første gang i Danmark i 1987, hvorefter der årligt er diagnosticeret 0-4 tilfælde. Risikogrupper udgøres af jægere og andre personer, der håndterer vilde dyr, samt personer der færdes i natur/skove. Særlige risikoområder udgøres af det midt/nordlige Skandinavien og Østeuropa. Forekomsten af type B er særlig høj i områder med mange søer og vandløb. Mus, lemminger, harer, bævere og en række andre mindre gnavere er vigtige for at opretholde og sprede smitte i et område. Årsag. Mennesket smittes normalt enten via myg, flåter eller fluer, ved kontakt med inficeret kød eller vævsvæske, ved indtagelse af fødevarer, fx overfladevand kontamineret af døde inficerede dyr eller ved inhalation af kontamineret støv. Der ses ikke smitte fra menneske til menneske. Symptomer. Inkubationstiden er oftest kort, fra 3-5 dage (ydergrænser 1-21 dage). Der er beskrevet fem manifestationer af tularæmi, der er betinget af stedet for smitteoverførsel. Side 12 af 17

13 I Danmark ses helt overvejende en form med sår og hævede lymfeknuder (den ulceroglandulære form), der skyldes vektorbåren eller direkte inokulationssmitte af bakterien på huden. Ved symptomdebut ses ofte en lille ubetydeligt udseende papel/pustel/sår evt. med lokaliseret rødme (reaktiv hyperæmi) på inokulationsstedet, og samtidig pludseligt indsættende høj feber, kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine. Efterhånden ses betydelig regional hævelse af lymfeknuderne. Såret heler spontant under dannelse af et mindre ar. Ved den europæiske form (Type B) er dødeligheden lav og de systemiske symptomer ofte mildere og selvbegrænsende i løbet af dage, mens dødeligheden ved ubehandlet infektion med Type A er fra 5-15 % (op til 60 % ved lungetularæmi), der falder til 2 % ved rettidig relevant behandling. Personer med svækket cellulær immunitet fx personer, der har fået fjernet milten, er i særlig risiko for et kompliceret forløb. I ubehandlede tilfælde vil lymfeknudesvulsten progrediere over de følgende uger evt. med dannelse af en egentlig bylder, der kun heler langsomt over måneder trods opskæring. Der ses ofte vedvarende subfebrilia, svedeture og træthed. Diagnose. I det helt tidlige stadie kan bakterien påvises direkte med specifik PCR/specialdyrkning i pustel/sårskorpe fra inokulationsstedet, og senere i forløbet kun i pus/aspirat fra den berørte lymfeknude. I en del tilfælde stilles diagnosen ved at påvise specifikke antistoffer mod F. tularensis. Dannelsen af antistoffer kan tage flere uger og derfor kan en negativ test i det akutte forløb ikke udelukke tularæmi. I perioden indsendtes 1359 prøver til undersøgelse for tularæmi til Statens Serum Institut (SSI), heraf blev i alt syv personer testet positive. Behandling. Behandlingen er antibiotisk behandling, i visse tilfælde med flere slags og i alvorlige tilfælde gives antibiotika ind i blodårerne. Behandling af akut kompliceret tularæmi og tularæmi erhvervet i Nordamerika (type A) bør varetages af specialafdeling. Behandling af ukompliceret tularæmi erhvervet i Europa (type B) er mangelfuldt dokumenteret, men i enkelte opgørelser synes ciprofloxacin at være mere effektivt end doxycyklin. Forebyggelse Der kan ikke vaccineres mod sygdommen. Som ved borreliose: Undgå at blive bidt af flåt (se under afsnittet om flåter Forebyggelse ). Sker det, er det meget vigtigt, at evt. skovflåt fjernes inden den har siddet i mere end 24 timer. Smitterisikoen regnes da for næsten 0. Får skovflåten lov til at sidde længere er der en lille risiko for smitte. Forebyggende antiobiotikabehandling efter skovflåtbid gives ikke af hensyn til udvikling af modstandsdygtighed over for antibiotika. Side 13 af 17

14 Babesiose. Definition. Babesiose er en tilstand hvor en af følgende protozoer, Babesia microti og Babesia divergens, findes i blodbanen. Disse protozoer er i familie med malariaparasitten. Der er 2 formentlig sjældne mikroorganismer, som i Danmark kan give anledning til influenzalignende symptomer samt blodmangel. Forekomst. Én enkelt undersøgelse har for nylig vist at disse parasitter ikke blot findes hos kvæg, men også er overført til hunde, og det er flåter som er smittekilden Undersøgelsen indsamlede man 800 flåter fra 338 hunde samt en enkelt mårhund. Her viste det sig, at 7 procent eller 56 flåter havde en af de to former for blodparasitter, som kan overføres til mennesker, hvis man bliver bidt. Mennesket er dog ikke en naturligt foretrukken vært for blodparasitten. Langt de fleste mennesker har nemlig et naturligt forsvar, som selv kan bekæmpe parasitten. Sygdommen er derfor ikke farlig for flertallet, men hvis man har fået fjernet sin milt eller har man et svækket immunsystem, skal man være påpasselig. Årsag. Mennesket smittes normalt via flåter. Der ses ikke smitte fra menneske til menneske. Symptomer. Babesiose har en inkubationstid, som varierer fra 1 uge til 12 måneder. Sygdommen giver malarialignende symptomer med kulderystelser og episoder med høj feber, muskelsmerter og udvikling af blodmangel. Symptomerne kan være mere beskedne, lidt influenzalignende, hvis man kun er inficeret med små mængder parasitter. Personer med svækket cellulær immunitet fx personer, der har fået fjernet milten, er i særlig risiko for at få tilstanden. Diagnose. Diagnosen mistænkes ved malarialignende symptomer hos en patient, som ikke har været udsat for malariasmitte. Hvis sygehistorien giver mistanke om babesiose, stilles diagnosen ved påvisning af parasitter ved mikroskopi af et udstryg af blodet. Behandling. Babesiose behandles med en kombination af kinin og antibiotika. Blodtransfusion kan også blive aktuelt ved svær blodmangel. Forebyggelse Der kan ikke vaccineres mod sygdommen. Som ved borreliose: Undgå at blive bidt af flåt (se under afsnittet om flåter Forebyggelse ). Side 14 af 17

15 Sker det, er det meget vigtigt, at evt. skovflåt fjernes inden den har siddet i mere end 24 timer. Smitterisikoen regnes da for næsten 0. Får skovflåten lov til at sidde længere er der en lille risiko for smitte. Forebyggende antiobiotikabehandling efter skovflåtbid gives ikke af hensyn til udvikling af modstandsdygtighed over for antibiotika. Side 15 af 17

16 Allergi overfor kød udløst af flåtebid Forskere ved Karolinska institutet har i 2013 fastslået en sammenhæng mellem flåtbid og kødallergi, som forårsages af et kulhydrat, der bæres af skovflåter, og som en del af de bidte personer danner antistoffer mod. Symptomerne på kødallergi er udslæt, rødme, ansigthævelser og maveonde. Definition. Kødallergi er allergi overfor et kulhydrat som forekommer i flåts tarmkanal og i muskler hos firbenede pattedyr fraset alle primater herunder mennesker. Kulhydratet benævnes Galactose-alpha-1,3-galactose, forkortet alpha-gal. Alpha-gal forekommer også i særlig cancermedicin. Forekomst % af en stor gruppe amaerikanere der havde været behandlet for anafylaksi blev undersøgt og fundet positive for anti-alpha-gal. 47% af disse havde symptomer på manifest allergi. I en stor undersøgelse fra Marianna van Hage fra Karolinska Institut i Stockholm Red meat allergy in Sweden: Association with tick sensitization and B-negative blood groups har man følgende resultater omkring forekomst: 39 patienter som havde tegn til kødallergi blev undersøgt. Alle havde IgE-antistoffer mod alpha-gal. 37 havde forsinkede reaktioner som nældefeber og 45% havde oplevet anafylaksi. Alle 39 var testet positiv for bid med den almindelig skandinaviske flåt. 143 raske personer i Stockholm, hvor flåtebid er hyppige blev testet og 207 patienter med verificeret borreliainfektion blev ligeledes testet. 10% af den raske gruppe og 22% af de inficerede havde antistoffer mod alpha-gal. Personer med B-negativ blodtype er svært øget risiko for udvikling af allergi ved eksponering for alpha-gal. Årsag. Ved bid fra flåt kan alpha-gal overføres med det bedøvende spyt fra flåten til mennesket. Da mennesket ikke kender dette kulhydrat vil det straks lave antistof af typen IgE i store mængder for at eliminere dette fremmede stof. IgE kan desværre også udløse allergi, således at næste gang man fx ved indtagelse af en god bøf eksponeres for alpha-gal, får man en allergisk reaktion. Symptomer. Typisk får patienten med kødallergi nældefeber, men mange får også hævelser i ansigt, mund og hals samt diarré. Halvdelen af patienterne har desuden oplevet allergisk shock. Den allergiske reaktion opstår ofte to til syv timer efter indtagelse af kødet, hvor fødevareallergikere, som regel oplever en "straks-reaktion". Der er flere grader af allergien, men i mange tilfælde har patienten haft livstruende symptomer. I 70% af sådanne anfald er der også vejrtrækningsproblemer og patienten med asthma kan for meget store problemer. Side 16 af 17

17 Diagnose. Der findes endnu ingen sikker og godkendt test/analyse, der kan sikre diagnosen. Prognose. Langt de fleste patienter vil blive raske såfremt de ikke geneksponeres for alpha-gal i løbet af ca. 8 måneder til 5 år. Behandling. Der findes aktuelt ingen godkendt medicinsk behandling. Forebyggelse Undgå bid af flåt se tidligere. Side 17 af 17

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

FLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

FLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FLÅTERNE ER OVER OS PAS PÅ! Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: 16 sider PAS PÅ! FLÅTERNE ER OVER OS INDHOLD

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt

guide Foto: Iris Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt Foto: Iris guide Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt Flåter INDHOLD I DETTE HÆFTE: Flåter kan gøre dig døv...

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Flåter Ixodes ricinus

Flåter Ixodes ricinus .qxd 16-02-2007 09:09 Side 1 Hovedværter: Der findes en række forskellige flåtarter, men i Norden er I. ricinus (skovflåten) den art, der volder størst problemer. Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Vildtsygdomme og parasitter

Vildtsygdomme og parasitter Vildtsygdomme og parasitter Ræveskab Foto: DTU Veterinærinstituttet Skab skyldes en gravemide, kaldet skabmiden Skab smitter ved direkte kontakt, og forvolder en voldsom kløe i overhuden, hvilket får værtsdyret

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

3.1. Opgavesæt B. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

3.1. Opgavesæt B. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 3.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 3 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD FLÅTER, LOPPER OG MYG

BESKYT DIN HUND MOD FLÅTER, LOPPER OG MYG BESKYT DIN HUND MOD FLÅTER, LOPPER OG MYG NEJ TAK TIL PLAGEÅNDER Flåt- og loppebid kan være meget generende for din hund. Derudover kan lopper, flåter, myg og sandfluer overføre sygdomme, som f.eks. bændelorm,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Forekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid

Forekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid Deltagelse i videnskabeligt forsøg om Forekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg? Det er frivilligt at deltage

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN, injektionsvæske, suspension, fyldt injektionssprøjte Vaccine mod skovflåtbåren encephalitis (hele virus, inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse. Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejen i Qeqqata Kommunia

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse. Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejen i Qeqqata Kommunia Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejen i Qeqqata Kommunia Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver,

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD UTØJ I PELSEN

BESKYT DIN HUND MOD UTØJ I PELSEN BESKYT DIN HUND MOD UTØJ I PELSEN FLÅTER LOPPER MYG PELSLUS SANDFLUER NEJ TAK TIL PLAGEÅNDER Flåt- og loppebid, pelslus, myg og andet utøj kan være meget generende for din hund. Derudover kan utøj overføre

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

PÅ FERIE MED DIN HUND

PÅ FERIE MED DIN HUND PÅ FERIE MED DIN HUND Dét skal du tænke på inden I rejser Sommerferien er over os, og du har måske planer om at rejse med din hund? En ferie med hunden er en perfekt mulighed for, at I rigtig kan nyde

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Sygdomssituationen i EU

Sygdomssituationen i EU Sygdomssituationen i EU Dyresundhed 27-10-2016 Marianne Møller Hansen Disposition Lumpy Skin Disease Bluetongue Afrikansk svinepest Rabies West Nile fever Lumpy skin Disease Årsag til sygdommen: Virus

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,

Læs mere

3.1. Opgavesæt B. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

3.1. Opgavesæt B. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 3.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 3 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen, da den indeholder vigtige

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere