K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 1. Udgiver og redaktion. Kollektiv Trafik Forum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 1. Udgiver og redaktion. Kollektiv Trafik Forum"

Transkript

1 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 1 Indhold: TEMA: LETBANER OG METRO Letbanen gentænker kollektiv trafik i Aarhus 3 TEMANUMMER JUNI juni 2015 Aarhus Letbane på sporet af Det bliver skidt, før det bliver godt 8 Odense Letbane samler byen 10 Status for Aalborg letbane 13 Letbane og cykler 15 Hovedstadens Letbane: VVM i høring 18 Cityringen er halvvejs gennem byggearbejdet nye stationer vender op og ned på kollektiv trafik i Kbh. 20 Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik er forbeholdt medlemmer Kun et kortfattet resumé af nyhedsbrevet Kollektiv Trafik er åbent for alle. Hvis du er medlem eller ansat i en medlemsorganisation og linker til nyhedsbrevet fra vore nyhedsmail, sker der ingen ændringer. Dette gælder også for udvalgte samarbejdspartnere. Hvis du læser nyhedsbrevet fra hjemmesiden skal du bruge en kode for at få adgang. Koder er udsendt til alle medlemmer og vil også fremgå af nyhedsmailen til medlemmer og samarbejdspartnere. Hvis du er i tvivl, kontakt redaktionen Juniudgaven af nyhedsbrevet Kollektiv Trafik omhandler bl.a.: Banekonferencen 2015 Rapporten om tilbringertrafik BRT som en af kollektiv trafik i Aarhus Udkommer 12. juni 2015 Åbent nyhedsbrev Redaktion Udgiver og redaktion Formand Mailservice Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Mikael Hansen Kollektiv Trafik Forum Direktør Få en mail, når en ny udga- udgives gange årligt i Carsten Hyldborg c/o IMAGITA Kommunikation Carsten Hyldborg ve af nyhedsbrevet er ud- elektronisk form på netsiden (ansvarshavende) Sanderumvej 16B FynBus kommet Odense SV Tlf Tolderlundsvej Odense C Tlf Tilmelding på forsiden af eller til

2 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 2 TEMA: LETBANER OG METRO Af Mikael Hansen I dette temanummer af nyhedsbrevet Kollektiv Trafik bliver fem store projekter omtalt projekter, som om få år vil forvandle den kollektive trafik i Danmark fire største byer. Danmark får fire letbanestrækninger en nyskabelse i det 21. århundredes kollektive trafik. Det må vist være en smagssag, om man ser letbanerne som sporvognsdriftens genkomst eller som noget helt nyt. Letbanen i Aarhus et klart nyskabende med et koncept, som ikke er set før i Danmark: En sammenkædning af letbane og to nærbaner et såkaldt tram-train-koncept. De fire letbaner bliver først og fremmest en gevinst for den kollektive trafiks passagerer både de nuværende og mange nye. Det ligger i alle letbaneprojekterne, at de skal være med til at tiltrække mange flere passagerer til den kollektive bytrafik. Desuden peger alt på, at anlæg af en letbane er med til at stimulere byudviklingen, mange planlæggere går et skridt videre og påpeger, at en letbane er med et strukturere byudviklingen. Det samme gælder den store udbygning af den københavnske metro, som er godt i gang. Metrocityringen har første og fremmest trafikale målsætninger hurtigere rejsetid og mindre trafik på overfladen. Det er supplerende infrastruktur i storbyen en ekstra meget effektive kapacitet i den trængselsprægede storbytrafik. Udvidelserne af metroen til Nordhavn og Sydhavn giver metrobyggeriet yderligere betydning for byudviklingen i København som det er sket i Ørestaden og som den ventes i forbindelse med letbanebyggerierne. Indtil videre stråler optimismen ud af de teams, som arbejder med at realisere de store visioner. Og der er virkelig tale om flotte projekter med mange kvaliteter inden for design, kundeservice, effektiv drift. Letbanerne og de nye metrostrækninger bliver aktiver for deres byer og lokalområder attraktioner, der rækker langt ud over der trafikale. I perioden fra 2017 til 2021 vil vi kunne byde velkommen til de nye højklassede kollektive trafiksystemer. Det bliver også et velkommen til endnu et element i den kollektive trafiks brogede virkelighed. Succesen for letbanerne og den udvidede metroen står og falder med en tæt integration med de eksisterende kollektive trafikformer tog og busser i alle afskygninger. Der bliver endnu flere rejser på tværs af trafikmidler. Og der bliver nye tilbringerudfordringer, som skal løftes, når buslinjerne skal tilpasses og reduceres - med og uden BRT-løsninger. Skær nu ikke for dybt!

3 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 3 Letbanen gentænker den kollektive trafik i Aarhus Aarhus Letbane bliver rygraden i et fornyet kollektivt transportnet, som kommer til at give de samme effekter for Aarhusområdet som S- togene giver hovedstaden Begejstringen var til at få øje på, da Politiken i april 1934 udgav et tillæg om Danmarks første elektriske jernbane, S-toget: Af Claus Rehfeld Moshøj, direktør Aarhus Letbane Endelig er det alvor. De propre elektriske Tog stryger hurtige og uden voldsomme Lyde mellem By og Skov. Mange smaa Stationer bygget på Vejen, det er næsten lige så let at tage med den elektriske Bane som med en Sporvogn. Og vi er glade for S-Togene. De svarer til vore Ønsker om hurtig Kørsel, Tidens Krav til enkel og fordringsløs Komfort er opfyldt på alle Punkter, ikke et eneste Menneske har rejst nogen Kritik af Betydning mod den elektriske Kørsel, S-Togene er blevet en Folkeforlystelse. Om S-togene ligefrem er en folkeforlystelse, og om Aarhus Letbane bliver det, får vi at se i 2017, når de første passagerer kan rejse med Letbanen. Men forventningerne til Letbanen er store. Blandt passagerer og pendlere, som ser frem til hyppigere afgange samt kortere og mere regelmæssige rejsetider. Blandt bilister, byudviklere og beslutningstagere, som ser frem til en tidssvarende mobilitet, der understøtter Aarhusområdets forvandling fra købstæder til en byregion på 1,2 millioner indbyggere. Letbanen bliver rygraden det kollektive transportnet i Aarhusområdet, ligesom S- togene er det i hovedstaden. Parallelt med anlægsarbejdet arbejdes der koncentreret på at gentænke den kollektive trafik i Aarhusområdet, så letbane, busser og tog for de rejsende bliver ét samlet transportsystem og et middel til mobilitet. Men Letbanen er mere end et transportsystem. Den er også et middel til at understøtte og underbygge den vækst og udvikling, som foregår i Aarhusområdet lige nu. Aarhusområdet er ifølge Business Region Aarhus landets næststørste byregion målt på værdiskabelse. Bortset fra hovedstaden er Aarhusområdet den byregion, hvor iværksættere skaber flest nye jobs, og som den eneste byregion har øget andelen af beskæftigede lønmodtagere fra

4 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 4 For- og bagside på Politikens tillæg om hovedstadens nye elektriske S-togsnet fra 1934 Allerede nu er private byudviklere i gang på Letbanens første strækning, som i Aarhus tillige løber forbi flere, store offentlige udviklingsområder som Det nye Universitetshospital i Skejby og nye byer i det nordlige Aarhus og centrale udviklingen af en helt ny havnefront i Aarhus. Også her kan der drages en parallel til S-togenes historie, som den fortælles i Politikens tillæg fra Her konstaterer daværende generaldirektør for DSB, Peter Knutzen: De elektriske Baner i Københavns Omegn skaber i høj Grad Værdier. Det er næppe noget tilfælde, at Byggeriet i Omegnen af Klampenborglinjen og Holtelinjen ikke i mange Aar har blomstret som nu i den sidste Tid.

5 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 5 Aarhus Letbane på sporet af 2017 Når Aarhus Letbane, som den første letbane i landet, kører i 2017, vil der igen være skinnebåren trafik på vejnettet i Danmark. Anlægsarbejdet er langt fremme i Aarhus, hvor Keolis SA netop er blevet tildelt operatørkontrakten. 1. juni præsenteres også Aarhus-togets design. De første letbaneskinner er lagt, fundamenter til nye perroner er støbt og i sidste uge blev Keolis SA valgt som operatør af Aarhus Letbane. Så der er fuld fart på anlægget af Danmarks første letbane, som kommer til at køre med de første passagerer i maj Af Jørgen Hansen, anlægschef Aarhus Letbane Fotos: Aarhus Letbane Netop nu tager anlægsarbejdet til Aarhus Letbane fart, og i løbet af 2015 vil anlægsarbejdet være synligt på hele den nye bystrækning, hvor anlægsselskabet graver flere centrale veje i Aarhus op, og på Aarhus Nærbane, som blandt andet skal elektrificeres, for at Letbanen kan køre her. Alt sammen for at etablere Danmarks første letbane i nyere tid. Færdigt arbejde Ved årsskiftet kunne Aarhus Letbane vinge de første og største broanlæg af som færdigt arbejde. Siden maj 2013 har anlægsselskabet bygget otte broer, som en del af den nye letbanestrækning i det centrale Aarhus, hvor de to mest markante er en letbanebro over jernbanespor på Aarhus Hovedbanegård og en bro over Egådalen, der krydser tre veje: Søftenvejen, Djurslandmotorvejen og Klokhøjen i det nordlige Aarhus. En noget mindre men mindst lige så interessant letbanebro er opført over Aarhus Å ved Aarhus ny havnefront. Letbanebroen er med sine 30 meter en mindre bro, men anlægsarbejdet var desto mere kompliceret af to årsager: For det første kørte Aarhus Nærbane på den tidligere bro, hvilket betød, at anlægsarbejdet stoppede togtrafikken mellem havnefronten og Aarhus H i fem en halv måned i Tidsplanen for arbejdet var derfor med en meget skarp bagkant. For det andet skete nedbrydningen af den gamle jernbanebro og etableringen af den nye bro midt i et andet stort anlægsarbejde i Aarhus Kommune nemlig byggeriet af byens nye hovedbibliotek og borgerservice, Dokk1 og etablereingen af et nyt

6 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 6 slusesystem, som skal kystsikre Aarhus mod oversvømmelser i fremtiden. Forudsætningerne kendte vi på forhånd men vi vidste også, at Aarhus Å er fuld af overraskelser og kunne gemme på alverdens rester af gamle kajanlæg, blød bund osv. Anlægsarbejde på stribe Færdigt arbejde. Ny letbanebro over sporgruppe 400 i banegraven på Aarhus H står klar til etablering af letbanesystemet. Foto: Aarhus Letbane Med en anlægsperiode på yderligere to et halvt år giver det næsten sig selv, at vi har travlt. Aktuelt og mest omfattende for omgivelserne - er vi gået i gang med at anlægge sporkasse og forberede til kørestrøm på en af de store indfaldsveje i Aarhus, Randersvej/Nørrebrogade, så vores leverandør af transportsystemet, ASAL-konsortiet, kan komme til at lægge spor og etablere kørestrømsmaster formentlig sidst på sommeren. En af de store udfordringer omkring anlægsarbejdet på Randersvej/Nørrebrogade er og bliver at sikre fremkommelighed for personbiler, rutebiler og lastbiler, som skal til og fra det centrale Aarhus. Aarhus Letbane og Aarhus Kommune arbejder derfor helt tæt sammen om trafikafvikling, skiltning og information. Både vej- og baneprojekt De første letbaneskinner på Aarhus H er lagt. Foto: Aarhus Letbane Mindre synligt i bybilledet men mindst lige så omfattende er det anlægsarbejde, som Aarhus Letbane kommer til at føre i baneterræn. Beslutningen om at omlægge Aarhus Nærbane til letbane betyder helt konkret, at anlægsselskabet skal elektrificere i alt 110 kilometer bane. I løbet af 2015 bliver fundamenterne til de første kørestrømsmaster støbt langs den eksisterende jernbane. Et arbejde, som primært vil blive udført som nat og weekendarbejde for at undgå afbrydelser i jernbanetrafikken på banen. Omlægningen til letbane kræver også en omlægning af sporene langs Aarhus nye havnefront og på Aarhus Hovedbanegård. Forbipasserende i Aarhus vil se, at arbejdet er i fuld gang på begge sider af banegårdsbygningen og under banegårdsbygningen, hvor der skal etableres et helt nyt spor 0. En udfordring ved elektrificeringen på Aarhus H har vist sig at være immunisering, som groft fortalt

7 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 7 handler om at adskille letbanesystemet fra jernbanesystemet og undgå, at krybestrøm fra letbanesystemet indstiller al togtrafik på fjernbanenettet. Italienere leverer letbanesystem Og hvad er der så med de italienere? Er det virkelig de samme, som leverede IC4-tog til DSB? Nej, det er det ikke. Aarhus Letbane har indgået en aftale om levering af en samlet transportpakke bestående af letbanesystem, tog og kørestrøm med et konsortium bestående af fire firmaer: Italienske Ansaldo STS leverer transportsystemet (perroner, kørestrøm og sikringsanlæg) Schweiziske Stadler leverer tram-trans letbanetog, som kan køre op til 100 km/t Stadlers tyske afdeling leverer trams letbanetog, som kan køre op til 80 km/t Italienske GCF leverer spor samt værksted og depot, der bygges af danske Gråkjær. Transportaftalen blev underskrevet i juli 2014 efter mere end halvandet års udbudsproces med flere forhandlinger med de tre internationale konsortier, som bød på leverancen. I sidste uge afsluttede endnu et udbud, da Keolis SA blev tildelt en kontrakt som operatør af Aarhus Letbane. En af de første opgaver for operatøren bliver at sammensætte en uddannelse til letbanefører. Øverst: Letbanens tracé på Nørrebrogade tager form. Nederst: Det forberedende anlægsarbejde er i fuld gang på en af Aarhus hovedindfaldsveje, her Nørrebrogade ved Aarhus Universitet, hvor der også skal etableres elevator til letbanens perron. Fotos Aarhus Letbane Aarhus Letbane kommer til at køre i 2017, hvor Aarhus også er Europæisk Kulturhovedstad.

8 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 8 - Det bliver skidt, før det bliver godt Af Thomas Juhl Bruun, Odense Letbane Det er begyndt at gå op for odenseanerne, hvad de kommende år med letbanebyggeri vil komme til at betyde for byen. Odense Letbane satser på, at effektiv og imødekommende kommunikation kan løsne op for eventuelle udfordringer og bidrage til at sikre det fremtidige kundegrundlag. Hvad der måske har virket som nogle lidt luftige planer for den almindelige odenseaner er nu ved at manifestere sig i de første fysiske tegn på, at der ikke er gået Odense i den igen som man tidligere har sagt i byen, når man skulle forklare, hvorfor et stort tænkt projekt alligevel ikke blev til noget. Byen får en letbane. Det bliver til noget. Det begynder nu at stå klart for de fleste borgere i Odense. De første veje i Odense er nu blevet midlertidig lukket for gennemkørsel, og i begyndelsen af maj stak de første gravemaskiner skovlen i jorden. Og om fem år ligger der 14,5 kilometer skinner og 26 stationer gennem det meste af byen, som skal flytte op imod en million passagerer om måneden. - Hvad der imidlertid også begynder at gå op for odenseanerne er, at det bliver skidt, før det bliver godt. Det kommer ikke til at gå ubemærket hen, når man skal grave sig 14,5 kilometer gennem en by ad to omgange. Vi får allerede nu en del henvendelser fra bekymrede borgere og erhvervsdrivende, siger Benthe Vestergård, der er kommunikationschef for Odense Letbane.

9 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 9 God kommunikation er vigtigt I første omgang, frem til 2017, gælder det de såkaldte ledningsomlægninger, hvor forsyningsselskaberne skal flytte rør og kabler for at skabe plads til at bygge letbanen. I anden omgang frem mod 2020 gælder det anlæg af skinner, stationer, master, signalsystemer og så videre. - Vi kommer til at rode, og mange odenseanere vil opleve, at deres hverdag bliver påvirket af vores arbejde, når gader bliver lukket for gennemkørsel, og trafikken bliver snævret ind eller lagt om, siger Benthe Vestergård og fortsætter: - Erfaringen fra udlandet er, at god nabokommunikation er en vigtig del af en succesfuld etablering af letbane i en by. Derfor gør Odense Letbane en særlig indsats for at fortælle, informere og lytte til borgere og erhverv, mens letbanen bliver anlagt. Vil påvirke stemning med viden Letbanefolk vil være synlige i gadebilledet, og hver strækning får en særlig kontaktperson, der opsøger naboerne, både beboere og erhverv, samt inviterer til møder, dialog og events. Derudover satses på effektiv kommunikation via alle de skriftlige kanaler som hjemmeside, sociale medier, presseservicering, foldere, bannere og skilte i byrummet. - Det er vigtigt for os, at borgerne i Odense opfatter os som deres hjælpere, og at de både føler sig informeret om, hvad der foregår aktuelt her og nu, hvad det langsigtede perspektiv for letbanen og byen er, samt hvor de kan få svar på deres konkrete spørgsmål, siger Benthe Vestergård, kommunikationschef for Odense Letbane, og slutter: - Målet er, at vi gennem udbredelse af viden om projektet vil påvirke stemningen omkring letbanen i en positiv retning. Både for at gøre vores eget arbejde med at bygge letbanen mere enkelt. Men så sandelig også fordi, vi gerne vil have, at odenseanerne ser frem til at få letbanen. Vi ønsker at overdrage en letbane, som byens borgere glæder sig til at tage i brug.

10 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 10 Odense Letbane samler byen Af Thomas Juhl Bruun, Odense Letbane Odense er inde i en rivende udvikling, hvor store udviklingsprojekter til mange milliarder kroner kommer til at præge bybilledet i de kommende år. Ét af de allerstørste projekter er Odense Letbane, der kommer til at være rygraden i den øvrige byudvikling. I de kommende år sker der store forandringer i Odense, hvor der bliver investeret i alt mere end 30 milliarder kroner i byen. Blandt andet på den tosporede Thomas B. Thriges Gade, som er blevet lukket af for at skabe en helt ny, bilfri bydel i Odense C. Her bygges også det nye musik- og teaterhus, ODEON. Det centrale Odense bliver også udviklet kraftigt med et nyt Citycampus i området ned mod Odense Havn. Og i shoppingcentret VIVA, som Steen & Strøm vil bygge, er der lagt op til kvadratmeter butikker. Nogle af de største forandringer sker imidlertid på markerne i det sydøstlige hjørne af Odense. Her bliver et nyt regionssygehus, Nyt OUH, bygget. På nabogrunden udvider Syddansk Universitet også kraftigt, mens forskerparken Cortex Park udbygges løbende som en bydel for viden- og servicevirksomheder. Visualisering af Odense Letbane på Middelfartvej. Det skaber et stort behov for moderne, effektiv og komfortabel kollektiv transport i området, hvor der om få år vil være mennesker, som vil have deres daglige gang. Serviceringen af området med universitetet, Nyt OUH og Cortex Park er én af hovedårsagerne til, at Odense Byråd enstemmigt har vedtaget, at byen skal satse på en letbane. Fortættet by langs letbanen Det hele skal bindes sammen af Odense Letbane, som kører forbi de fleste kraftcentre for byudvikling i Odense. Letbanen bliver rygraden, der skal skabe synergi mellem de mange store projekter, der vil transformere Odense fra stor dansk by til dansk storby. Erfaringer fra udlandet viser, at letbaner skaber vækst. Letbanen i Odense vil give et samfundsøkonomisk boost til

11 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 11 Visualisering af Odense Letbane ved Odense Banegård Center. byen med ejendomsværdistigninger og øget handelsliv. Samtidig er det bystrategiske ønske, at Odense bliver fortættet i den allerede eksisterende bykerne frem for at bygge yderligere ud i parcelhusforstæderne. Letbanens linjeføring er derfor placeret, hvor den i fremtiden skal servicere flest mulige beboere, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Her ønsker Odense Byråd, at byen skal vokse og vækste i fremtiden. Grøn linje gennem Odense Derudover skal letbanen være med til at forskønne og udvikle Odense. Ud over at være støjsvag og miljøvenlig tilfører det valgte design, som er godkendt af byrådet, byen et grønt, svævende og moderne udtryk. Sådan kommer de nye letbanestationer i Odense til at se ud. Designet byder på et grønt dække af sedum, en plantevækst der stort set passer sig selv, på taget af stationerne, et grønt spor af græs langs størstedelen af letbanens linje. Samt masser af træer. Der skal plantes to nye træer for hvert vejtræ, der bliver fældet for at skabe plads til letbanen. Det moderne design, der kendetegner de kommende stationer, byder også på en svævende og moderne sort linje, der skal markere letbanestationerne. Derved skabes et letgenkendeligt og ensartet udtryk for letbanen, der binder hele byen sammen.

12 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 12 FØLG ODENSE LETBANE Du kan finde mere information om Odense Letbane og følge med i udviklingen og anlægget af letbanen på Du kan også holde dig opdateret på det nyeste på Sammenhæng med den gamle by Designet skal også skabe en sammenhæng til det allerede eksisterende Odense. Alle stationer bliver lavet i respekt for og overensstemmelse med den omgivende bydel, så eksempelvis flisebelægningen læner sig op ad den belægning, der i øvrigt kendetegner lokalområdet. Hvordan letbanetogene kommer til at se ud bliver først afgjort, når der efter en grundig udbudsproces er fundet en leverandør af togsættene. Men der vil med sikkerhed blive skabt en række nye byrum omkring de vigtigste stationer. Richard Møllers Plads ved Odense Stadion og Benedikts Plads i det centrale Odense kommer til at se helt anderledes ud i fremtiden. Især Banegårdspladsen foran Odense Banegård Center og området videre ned ad den lukkede Thomas B. Thriges Gade vil genopstå i et helt nyt udtryk. Her vil en naturstensbelægning få strækningen til at smelte sammen med resten af byrummet, hvor fodgængere, cyklister og langsomtkørende letbanevogne kommer til at dele pladsen. Visualisering af det nye butikscenter VIVA i Odense Centrum. FAKTA OM ODENSE LETBANE Odense Letbane forventes at være færdigbygget og i drift i Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner. Staten bidrager med 1,1 milliard kroner og Region Syddanmark med 100 millioner kroner. Resten betales af Odense Kommune. Odense Letbanes første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang. Den kører forbi byens nøglepunkter og kraftcentre for udvikling. Der bliver i alt 26 stationer på linjen fra Tarup i nord til Hjallese i syd. Hele turen forventes at tage omkring 42 minutter. Der vil være afgang hvert 10. minut. Et enkelt letbanetog kan have 250 passagerer ad gangen. Der forventes cirka passagerer på en hverdag 1 million på en måned.

13 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 13 Status for Aalborg Letbane Af Mette Olesen, projektleder, Nordjyllands Trafikselskab Finansieringen på plads til Aalborg letbane Aalborg letbane blev en realitet da Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokraterne i november 2014 satte Aalborg letbane på finansloven. Hermed er der indgået en aftale om at projektet tilføres et statsligt tilskud på 830 mio. kr. Bag beslutningen om Aalborg letbane står et enigt byråd hvor 30 ud af 31 medlemmer stemte for beslutningen om at etablere en letbane i Aalborg. Partierne er enige om, at etablering af en letbane har en overordentlig positiv betydning for den videre udvikling af Aalborg som centrum for vækst og udvikling af den Nordjyske region og lægger i den forbindelse vægt på letbanens betydning for øget attraktivitet, investeringsvillighed og miljøvenlighed. Aalborg Kommunes andel af anlægsbudgettet er opgjort til mio. kr. Som grundlag for byrådets beslutning om at pege på en letbaneløsning i Aalborg lå et udredningsarbejde hvor de tekniske og økonomiske aspekter ved hhv. en Letbane og en BRT løsning blev belyst. Udredningsrapporten udgjorde samtidigt grundlaget for beslutning om den statslige støtte til letbaneprojektet i Aalborg. VVM processen pågår Frem til sommeren 2015 udarbejder projektets parter en VVM-redegørelse, der belyser letbanens miljøpåvirkninger i både anlægs- og i driftsfasen. Parterne er: Transportministeriet, Region Nordjylland, NT og Aalborg Kommune sammen med et rådgiverteam ledet af COWI. Arbejdet med en VVM-redegørelse har været i gang i ca. et halvt år og forventes afsluttet i maj. Den offentlige høring for projektet forventes i sommeren VVMredegørelsen vil herefter kunne vedtages med de justeringer, som offentlighedsfasen giver anledning til. Alt peger Fakta om Aalborg letbane Forventes i drift i 2021 på, at letbanen alt i alt vil skabe miljømæssig aflastning i Forbinder det nye Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet med Midtbyen og Vestbyen via Boule- nogle steder opstå mere trafik, end der er i dag. Aalborg, men når nogle veje bliver lukket, vil der naturligvis varden Letbanen er indtænkt som et centralt element i Aalborg I løbet af 2015 forventes det, at anlægsprojektet skal sættes i gang. I første omgang skal der etableres et anlægs- kommunes vækstakse og forbinder således centrale byudviklingsområder selskab, der kan sætte forberedende arbejder i gang, og Bliver 12 km lang og har 24 stoppesteder stå for udbud og styring af projektet. Samtidigt vil Aalborg Kommune udarbejde en lokalplan for projektet for at fastlægge de fysiske rammer for anlægget. Hele turen vil tage ca. 35 min Der vil være ca daglige påstigere i den kollektive trafik i Aalborg - heraf vil ca. en femtedel rejse med Det er forventningen, at letbanen kan i blive indviet i samme tid som Universitetshospitalet i Aalborg Øst åbner. Hermed bliver der skabt en effektiv kollektiv trafikfor- letbanen, hvilket svarer til ca. 5 mio. passagerer årligt Anlægsoverslaget for etablering af en letbane er skønnet til 1,3 mia. kr. bindelse fra hele Nordjylland til det nye Universitetshospital.

14 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 14 Letbanesekretariat etableres Magistraten besluttede i marts 2015 at der pr. 1 april 2015 etableres et letbanesekretariat i Aalborg kommunes By- og Landskabsforvaltning. Sekretariatets opgave er at forberede dannelsen af et anlægsselskab for Aalborg Letbane. Sekretariatet skal koordinerer alle forberedende arbejder forud for etablering af anlægsselskabet, og der er igangsat en proces med at ansætte en projektdirektør. Projektet sigter mod at sikre let adgang til Aalborgs mange funktioner internt og fra oplandet, accelerere udviklingen i byens vækstakse, forandre byen og skabe nye bymiljøer, ændre mobilitetsadfærden, fredeliggøre trafikstrøg, og bidrage til byens identitet. Den kollektive trafik skal opgraderes Behov for stærk nordjysk by region i konkurrencen om vækst. Forstærket regional rolle øger pres på lokal infrastruktur. Løsningerne skal kunne rummes mellem byens facader. Intern bytrafik må løses mere effektivt.

15 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 15 Letbane og cykler Af Mette Olesen, projektleder, Nordjyllands Trafikselskab I den danske kontekst er det vigtigt at se letbanerne i samspil med vores stærke cykelkultur, og de potentialer og udfordringer kombinationen af de to transportmidler måtte give. Letbaner skal derfor ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag, der fremmer dens potentiale. Danmark som cykelland og nu som letbaneland Danmark er et cykelland, og derfor har der været stor bevågenhed på, hvordan ønsket om letbaner kan kombineres med cyklen, både i forhold til cykelmedtagning på letbanen og som transportmiddel til og fra den nærmeste station. I diskussionen om cykler og letbaner er det relevant at reflektere over, om cyklister skal ses som et potentiale eller et problem for letbanerne og omvendt. Erfaringer med Letbane og cykler i en europæisk sammenhæng I Danmark har vi endnu ikke nogen letbanesystemer i drift og derfor naturligt ikke nogen erfaringer i forhold til letbaner og cykler. Vi har dog erfaringer fra lignende skinnebårne systemer som Metroen og S-togene i København. Specielt i S-togene har muligheden for cykelmedtagning vist sig at være en stor succes, da mange pendler til hovedstaden fra et stort opland og herved kan minimere afstandene på cykel ved at bruge cyklen i kombination med den kollektive trafik. Fordelen i forhold til cykelmedtagning på S-togene er imidlertid at togene har en bred profil på 3,6 meter, hvor letbanetog har et smallere profil med en standard på 2,65 meter. En sådan forskel kan være en udfordring der kan besværliggøre cykelmedtagning på letbanetog, og den stiller krav til indretningen af letbanetog hvis cykelmedtagning skal være en mulighed. Da Danmark jo er en af de største cykelnationer, er det en udfordring at finde sammenlignelige nationer, hvorfra vi kan indhente erfaringer om letbaner og cykler. Ud over forskellene i cykelbrug i de europæiske lande, er der også væsentlige forskelle i de enkelte byers letbanesystemer, som kan have en stor betydning for de erfaringer, der er gjort i forhold til letbane og cykler. I mange byer er de nye letbanesystemer kombineret med ældre sporvognssystemer, hvor indstigningen ikke er niveaufri, og det gør cykelmedtagning besværlig. Samtidig har mange af de gamle sporvognssystemer

16 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 16 et meget smalt profil, der gør det vanskeligt at gøre plads til cykler. Et eksempel herpå er bl.a. den tyske by Freiburg, hvor der er et højt cykelbrug, men ingen mulighed for at medtage cykler. Som det fremgår af listen nedenfor, er der store forskelle de Europæiske lande imellem. Tyskland: mange ældre sporvogns og letbanesystemer, middel cykelbrug Frankrig: mange nye sporvognssystemer, lav cykelbrug Belgien: få ældre sporvognssystemer, middel cykelbrug Holland: få ældre sporvogns og nogle nye letbanesystemer, høj cykelbrug UK: få nye letbanesystemer, lav cykelbrug Norge: både ældre og nye sporvognssystemer, lav cykelbrug Sverige: flest ældre sporvognssystemer, middel cykelbrug Schweiz: ældre sporvognssystemer og nye linjer, lav cykelbrug Koncept og afstande Konceptet for de kommende fire danske letbanesystemer er meget forskelligt. Hvor Aarhus letbane og Ring 3 betjener et stor opland og kører over lange afstande, er Odense og Aalborg letbane mindre og mere bynære letbanesystemer. Dette kan også have betydning for, hvorledes letbane kan kombineres med cyklen. På de korte afstande er cyklen i højere grad i konkurrence med letbanen, da afstandene kan overkommes på nogenlunde samme tid med de to transportmidler. Men cyklen giver mulighed for, at et større opland kan benytte letbanen, og potentielt kan man nå ud til et nyt segment af brugere, der ikke kan overkomme at cykle hele vejen eller begge veje. Sikker cykelparkering: Cykelbokse i den franske by Angers. I Angers i Frankrig har man arbejdet aktivt med at benytte muligheden for renovering af gaderum i forbindelse med letbaneprojektet til at etablere cykelstier. Samtidig har man taget forskellige tiltag i brug ved stationer for at skabe en mulighed for at anvende cykel og letbane i kombination på de længere rejser. Ved knudepunkter er der etableret bokse til cykelparkering, hvor cyklen kan låses sikkert inde. Hensigten har været at promovere cyklen i kombination med bus og letbane, og herved gøres cykelafstanden fra oplandet mere overkommelig. Et ønske om cykelmedtagning Ud over muligheden for at medtage cykler i S-tog og metro er der endnu ikke de store erfaringer med cykelmedtagning i den kollektive trafik i Danmark. I Nordjylland har der, som eksempel, været forsøg med cykelmedtagning på regionalruter og i sommeren 2015 planlægges der forsøg med cykelmedtagning på udvalgte bybusser. Disse forsøgsordninger giver en indsigt i behovet for mulighederne for at kun-

17 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 17 ne kombinere de to transportmidler, men det kan være en udfordring at konkludere herudfra, da det kun er på udvalgte ruter at cykelmedtagningen bliver en mulighed. Som med alle andre tiltag der sker i den kollektive trafik, er det vigtigste hensyn, der bør tages, at det er enkelt og nemt for brugeren at bruge. En rundspørge foretaget af NT viser, at passagerne har et ønske om muligheden for at tage cyklen med ombord på bussen. Ca. 40 procent af de adspurgte i undersøgelsen nævner, at de ville tage cyklen med i bussen, hvis dette var en mulighed. Potentiale for en ny praksis? Når der implementeres letbaner i de større danske byer, er der mulighed for at skabe en ny praksis i forhold til at kombinere den kollektive trafik og cyklen, særligt i forhold til at skabe mulighed for cykelmedtagning i den kollektive trafik. Udfordringen i dag er at få busser er indrettet til at rumme den plads, som cykelmedtagning kræver. Letbanetog har et bredere profil og kan indrettes med flexrum, der gør det muligt at understøtte en ny praksis. Det forventes, at det vil blive muligt at medtage cykler på Aalborg letbane. Dette vil muliggøre en fleksibel anvendelse af kombinationsrejser med cykel og kollektiv trafik, som især kan være attraktiv for rejsende med en lidt længere rejseafstand til og fra letbanens stoppesteder. Der kan dog være en potentiel konflikt mellem ønsket om cykelmedtagning og hensynet til andre rejsende med letbanen, som bør søges forebygget ved indretning af særlige pladser for cykelmedtagning i letbanetogenes flexområde.

18 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 18 Hovedstadens Letbane: VVM-undersøgelsen er i høring Af Mikael Hansen Hovedstadens Letbane er det nye og korrekte navn for det som hidtil er blevet kaldt Letbanen på Ring 3. Hovedstadens Letbane har netop fået sit eget logo og sin egen hjemmeside Foto og kort: Metroselskabet Hovedstadens Letbane er netop i gang med den offentlige høring af VVMundersøgelsen. Der holdes syv borgermøder frem til sommerferien. Herefter gælder det anlægsloven, som forventes vedtaget i efterårets folketingssamling. Parallelt med denne proces går arbejdet med at udbyde anlægsarbejdet og transportsystemet i gang. Senere skal driften af letbanen udbydes. Hovedstadens Letbane er ejet af Staten ved Transportministeriet, Region Hovedstaden og de 11 kommuner: Lyngby Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje Taastrup. Selskabet Hovedstadens Letbane har fået til opgave at bygge Hovedstadens Letbane, mens der endnu ikke er valgt entreprenører. Selskabet deler organisation med Metroselskabet, men de to selskaber har hver deres ejere og egne bestyrelser. Hovedstadens Letbane får 27 stationer og forventes at få mio. passagerer årligt. Hermed bliver Hovedstadens Letbane én af Danmarks største kollektive trafiksystemer langt den mest brugte letbanestrækning af de fire projekterede letbaner, og med et passagertal højere end Kystbanen. Den 27 km lange letbanestrækning på Københavns vestegn har været meget længe undervejs. De første planer kom midt i erne. Og siden er det gået op og ned for de ambitiøse planer. Det afgørende skub mod realisering kom for ca. 6 år siden, da de 11 kommuner dannede Ringby-samarbejdet, som kombinerer byudvikling og trafikudvikling. Hovedstadens Letbane er et nøgleelement i Ringby-visionen, som også omfatter den såkaldte LOOP-city plan, som har Realdania som en vigtig samarbejdspartner. Hovedstaden Letbane forventes åbnet i 2021.

19 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 19 Cityringen er halvvejs gennem byggearbejdet Af Mikael Hansen Foto og kort: Metroselskabet Metroselskabets byggeri af Cityringen udgør i disse år en ganske iøjnefaldende del af bybilledet i det centrale København. En række store byggepladser har midlertidigt overtaget en række centrale lokaliteter. Og de lokale beboere har den blandede fornøjelse at være naboer til de store byggerier. Som bekendt har de hårdest ramte naboer mulighed for at søge om erstatning. Og arbejdet fortsætter nogle år endnu. To af de fire gigantiske tunnelboremaskiner Tria og Nora arbejdet i øjeblikket i døgndrift på Strækningen Nørrebroparken Sønder Boulevard. Tunnelboremaskinerne Minerva og Eva har for nylig afsluttet boringen af strækningen fra tunnelarbejdspladsen Otto Busses Vej og frem til København H. Dermed er den første delstrækning af Cityringen boret færdig. Minerva og Eva skilles i øjeblikket ad og transporteres til Nørrebroparken, hvorfra de i løbet af sommeren 2015 skal bore videre i nord- og nordøstlig retning. Arbejdet på de 17 nye stationer skrider også planmæssigt frem. Metrostationer bliver bygget ved at bore og støbe stationens vægge, inden selve stationsrummet graves ud. På over halvdelen af byggepladserne er udgravningen overstået og flere byggepladser er nu i gang med at indrette metrostationen under jorden. Det drejer sig om stationerne Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg st. og Frederiksberg Allé. På disse stationer er det store stationsrum støbt, men der mangler al inventaret såsom perroner, skinner og rulletrapper. I januar 2015 begyndte arbejdet med at lave væggene til den kommende metrostation ved Nordhavn st. I løbet af 2016 går metrobyggepladsen Orientkaj i gang med at indrette byggepladsen. Etableringen af skakten i Krauseparken sker også i Cityringen forventes åbnet i juli 2019, Nordhavnslinjen året efter. Metrostrækningen til Sydhavn er endnu i projekteringsfasen. Kun afgreningskamrene ved Otto Busses Vej anlægges nu. I øjeblikket arbejder Metroselskabet på VVM-redegørelsen for Sydhavnslinjen. Den bliver færdig i løbet af sommeren 2015 og går videre til politisk behandling derefter. I efteråret 2015 bliver VVM-redegørelsen for Sydhavnslinjen sendt i offentlig høring. Sydhavnsmetroen ventes åbnet i 2023.

20 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E nye stationer vender op og ned på kollektiv trafik i Storkøbenhavn Af Mikael Hansen Nye, hurtige kollektive trafikforbindelser har mange afledte effekter først og fremmest den type struktureret byudvikling, som kommunerne ønsker sig. Foto og kort: Metroselskabet Når Cityringen, Nordhavnsmetroen, Hovedstadens Letbane og Sydhavnsmetroen i løbet af de næste 8 år står færdige, vil det betyde intet mindre end en revolution af den kollektive trafik i det storkøbenhavnske område. Nye hurtige og komfortable metro- og letbanelinjer forventes at tiltrække rigtig mange nye passagerer til den kollektive trafik. Og Metroselskabet og Hovedstadens Letbane kan tilbyde en langt bedre service end hidtil først og fremmest kortere rejsetid og en række nye tværgående forbindelser, som gør det samlede kollektive trafiksystem langt mere effektivt og attraktivt. Hovedstadens Letbane synes jeg fortjener at blive fremhævet, fordi den er det første højklassede trafiksystem på tværs af Fingerplanens fingre, og det vil få meget stor betydning, siger Anne-Grethe Foss, viceadministrerende direktør i Metroselskabet. Letbanen vil binde regionen sammen på en helt ny måde, og der bliver skabt en tværgående forbindelse mellem fem radiale S-togslinjer. Visualisering af Hovedstadens letbane i Gladsaxe. De mange nye stationer forventes at tiltrække nye virksomheder, nye boligområder og nye handelscentre, og det er selvfølgelig baggrunden for, at regionen og kommunerne er gået ind i letbane- og metroprojekterne.

21 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 21 Visualisering af den kommende metrostation ved Orientkaj. Visualisering af den kommende metrostation ved Marmorkirken. Al erfaring fra Danmark og udlandet viser, at metro og letbaner skaber og tiltrækker byudvikling. De ny udviklingsområdet forventes at blive kraftcentre i fremtidens erhvervsstruktur med mange højteknologiske virksomheder og mange attraktive arbejdspladser, siger Anne-Grethe Foss. Og så skal man ikke overse, at Hovedstadens Letbane også kommer til at betjene store eksisterende institutioner: DTU, Herlev Hospital og Glostrup Hospital.

22 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 22 Anne-Grethe Foss peger på Ørestaden som et godt eksempel på en planlagt byudvikling i forbindelse med metroen, men også Frederiksberg og området omkring Flintholm Station har haft en meget markant udvikling, siden metroen åbnede. Det er også ideen bag metroudbygningen til Nordhavns- og Sydhavnsområdet, forklarer Anne-Grethe Foss. Der kommer lynhurtige trafikforbindelser til og fra det centrale København. Det vil styrke de udviklingsstrategier, der i forvejen eksisterer for de to områder. Mere udvikling er til gengæld ikke emnet for hovedparten af Cityringens 17 nye metrostationer. I det centrale København handler det om at aflaste trafikken i de trængselsplagede bygader. Vi flytter en stor del af den kollektive trafik under jorden i en helt ny infrastruktur, fastslår Anne-Grethe Foss. Det er netop ideen med en metro i en storby: At skabe en ekstra transportkapacitet. Hurtige forbindelser under jorden, der kan muliggøre mere fredelige byrum i Københavns gader og på de centrale pladser. Og der bliver tale om et meget tilgængeligt trafiksystem med elevatorer til de underjordiske stationer. Det, som i dag er støjende arbejdspladser i store huller i jorden bliver til lyse og flot designede stationer. Og Cityringen bliver som sagt også en effektiv trafikmaskine med førerløs metrodrift med hyppigere afgang og derfor uden køreplan. Hovedstadens Letbane bliver også så højfrekvent, at køreplanen ikke er nødvendig. Letbanetogene får dog en letbanefører i fronten letbanetogene kommer til at køre i eget tracé det meste af vejen, men skal dog krydse mange tværgående veje på strækningen fra Ishøj til Lyngby. Fra arbejdet på Cityringen Foto: Søren Hytting for Metroselskabet

23 K O L L E K T I V T R A F I K TEMA JUNI 2015 S I D E 23 Medlemmerne af Kollektiv Trafik Forum:

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

EN METROPOL I PROVINSEN

EN METROPOL I PROVINSEN Claus Rehfeld Moshøj, 4. september 2014 EN METROPOL I PROVINSEN LETBANEN I AARHUSOMRÅDET AARHUS LETBANE DANMARKS FØRSTE LETBANE VELKOMMEN PÅ FORSIDEN ØKONOMISK STORMVEJR APRIL 2014 3 MEN DER ER INDGÅET

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Udvikling af et BRT buskoncept

Udvikling af et BRT buskoncept Udvikling af et BRT buskoncept Thomas Damkjær Petersen Projektleder Trafik- og rådgivningscenter E-mail: tdp@moviatrafik.dk - og hvordan kan det anvendes? 1 Movia, 12. juni 2014 Agenda Del 1: Baggrunden

Læs mere

Informationsmøde om letbaneprojektet

Informationsmøde om letbaneprojektet Informationsmøde om letbaneprojektet Oplæg ved Hovedstadens Letbane 28. august/rebekka Nymark Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane er bygherre på letbanen Vi er ejet af 11 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

Nyt Bynet i Rødovre Kommune Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum

Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum Sporvognstog Mulhouse, Porto og Bergen Letbanetog Haag, Porto og Alicante 8. januar 2013, Anne Bach, Letbanesekretariatet Hvorfor diskussion

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME

ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. TØF 12.-13. oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen

Læs mere

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

FRI Branchetopmøde. Mogens Hagelskær CEO Odense Letbane 11. oktober 2017

FRI Branchetopmøde. Mogens Hagelskær CEO Odense Letbane 11. oktober 2017 FRI Branchetopmøde Mogens Hagelskær CEO Odense Letbane 11. oktober 2017 Indhold ODENSES VISION OG FORMÅL MED LETBANEN FAKTA OM LETBANEN BYUDVIKLING OG INVESTERINGER OM ODENSE LETBANE P/S SÅDAN BYGGER VI

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Efter borgermøde 16. januar 2014 - Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbane som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Nyt Bynet i Gentofte Kommune Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense. Cortex Park

Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense. Cortex Park Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense Cortex Park Cortex Park salgsprospekt 2017 SALGSPROSPEKT Cortex Park 5230 Odense Skarpe hjerner, innovative samarbejder og succesfulde iværksættere. Odenses nye eventyr

Læs mere

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C LETBANEN.DK Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Anmodning om igangsætning af VVM-procedure for projektet "Letbane fra Lisbjergskolen

Læs mere

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark By og Kulturforvaltningen Plan og Byg, Byplan Odense Slot Postboks 740 5100 Odense C Sendt til mail: byplankontoret@odense.dk Projektorganisationen for Nyt OUH Kontaktperson: Torsten Lundgreen niels.mortensen@rsyd.dk

Læs mere

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om letbaneforberedelser på Østre Stationsvej

Velkommen til informationsmøde om letbaneforberedelser på Østre Stationsvej Velkommen til informationsmøde om letbaneforberedelser på Østre Stationsvej Indhold LETBANEN I BYBILLEDET v/ Paw Gadgaard, By- og kulturforvaltningen, Odense Kommune LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Special Session på Trafikdage 2014 tirsdag den 26.8. kl. 15:10 til 16:20 3. linje Lokale 4, 110, Kroghsstræde 3 DSB, Movia og Metroselskabet I/S

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere