FORSVARET I KONKURRENCESTATEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARET I KONKURRENCESTATEN"

Transkript

1 FORSVARET I KONKURRENCESTATEN UDLICITERING AF TEKNISK TUNG VEDLIGEHOLDELSE I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus Kaptajn Jørgen Glerup Spens -

2 ABSTRACT The purpose of this thesis is to contribute to a more nuanced debate and knowledge of documented efficiency through competitive tendering and outsourcing of maintenance on highly technological advanced military equipment. The thesis focuses, as an example of technological advanced military equipment, on military aircraft maintenance subject to Danish Defence Acquisition and Logistics Organization (DALO). The framework of the thesis seeks formed from an empirical and theoretical basis. To answer the question of the thesis; Are there specific conditions that should be considered in association with outsourcing of maintenance on highly technological advanced military equipment? The overall approach for the thesis is discursive with a realistic and constructivist perspective through the thesis discussions. The following theories are embedded in the selected field of study; "The Competitive State", the neo-liberal economic thinking represented in the New Public Management paradigm together with other management paradigms in the public sector. The thesis analysis reveals that outsourcing of maintenance on highly technological advanced military equipment has difficulties in meeting the overall political objectives of efficiency through competition exposure for this particular segment. This is primarily motivated by political and managerial paradoxes, but also partly in relation to specific market-related terms. 1

3 RESUMÉ FORSVARET I KONKURRENCESTATEN UDLICITERING AF TEKNISK TUNG VEDLIGEHOLDELSE I FORSVARET Jørgen Glerup Spens, Forsvarsakademiet, institut for ledelse og organisation Formål. Formålet med dette speciale er i lyset af Forsvarets rolle og ansvar i konkurrencestaten, at bidrage til en mere nuanceret debat om og baggrundsforståelse for effektivisering gennem konkurrenceudsættelse og udlicitering af teknisk tung vedligeholdelse under Forsvarets materielvedligeholdelsesopgaver. Emne og problemformulering. Dette speciale behandler emnet konkurrenceudsættelse og udlicitering af teknisk tung vedligeholdelse på forsvarets højteknologiske materielkapaciteter. Specialet samler aktuel viden og diskuterer teoretiske paradigmer omkring emnet effektivisering gennem konkurrenceudsættelse. Med udgangspunkt i flyvedligeholdelse som praktisk eksempel, under Forsvarets Materieltjenestes (FMT) ressortområde, søges følgende spørgsmål besvaret; Er der særlige forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse med eventuel udlicitering af Forsvarets teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver? Specialets problemformulering søges besvaret gennem følgende underspørgsmål; 1. Hvad er diskursen omkring konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver i samfundet (uden for Forsvaret)? 2. Hvad er faktuel viden på området? (Analyse af dokumenterede effekter og problemstillinger samt de teoretiske forventninger til effektivisering på baggrund af konkurrenceudsættelse). 2

4 3. Hvad er diskursen omkring konkurrenceudsættelse af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver ved FMT, og er der særlige forhold, der gør sig gældende for udlicitering af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver? 4. Hvad betyder den faktuelle viden og eventuelle specielle forhold samt indre og ydre påvirkning for FMT s reelle praksis eller muligheder på området? Metode og teori. Rammerne for specialet søges dannet af et empirisk og teoretisk grundlag. Med udgangspunkt i problemformuleringens underspørgsmål er der udvalgt tre forskellige analysefelter, som sidestilles og samles i en afsluttende syntese og konklusion. Den valgte empiri spænder fra Konkurrencestaten 1 over en forskningsoversigt om dokumenterede effekter af udlicitering, til interview- undersøgelse ved Forsvarets Materieltjeneste. Specialets overordnede tilgang er diskursiv med et realistisk og konstruktivistisk perspektiv gennemgående i specialets diskussioner. Indlejret i den udvalgte empiri ligger teorierne om henholdsvis Konkurrencestaten, den neoliberalistiske økonomiske tænkning repræsenteret i New Public Management (NPM) paradigmet, samt øvrige styringsparadigmer i den offentlige sektor 2. Specialets konklusioner. Specialet viser, at den førende diskurs for regeringen og centraladministrationen er at effektivisering bedst sker gennem konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver i størst muligt omfang. Samtidig viser forskningen, at den dokumenterede effekt af udlicitering i Danmark ( ) indenfor simpel teknisk vedligeholdelse er relativ lille 5-15 %. Effekten er samtidig behæftet med store usikkerheder i forhold til selve målingen, samt over tid. Ydermere trækker alle de påviste usikkerhedsfaktorer fra neutral til negativ retning i forhold til eventuel økonomisk effekt. Fokus på selve konkurrenceudsættelsen i sig selv kan dog dokumenteres at have skabt en effektiviseringseffekt i den offentlige sektor samt ved FMT. Holdningen til effektivisering gennem reel konkurrenceudsættelse er overvejende positiv ved FMT. Baggrunden for den eksisterende udlicitering af større teknisk tung 1 Præsenteret ved professor Ove Kaj Pedersen i bogen Konkurrencestaten 2 Præsenteret ved Leon Lerborg i bogen Styringsparadigmer i den offentlige sektor 3

5 vedligeholdelse på FSV fly ses dog betinget af politiske valg uden dokumenterede positive økonomiske effekter eller rationale. Praksis ved FMT er i høj grad baseret på de interne organisatoriske bindinger og krydspres mellem styringsparadigmerne samt i den overordnede politiske styring af FSV. Samlet set viser specialet således, at udlicitering af FSV teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver vanskeligt kan opfylde det overordnede politiske formål med effektivisering gennem konkurrenceudsættelse af dette særlige segment. Dette er primært begrundet i politiske og styringsmæssige paradokser, men også til dels i forhold til specifikke markedsbetingede præmisser. 4

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMDISKUSSION PROBLEMFORMULERING BEGREBSAPPARATET AFGRÆNSNING EMPIRI Samfundet Forskningen Forsvaret Interview metode Interviewform Udvælgelse af respondenter TEORI METODE SAMFUNDET KONKURRENCESTATEN STYRINGSPARADIGMER DISKUSSION DELKONKLUSION FORSKNINGEN DEN TEORETISKE FORVENTNING TIL EFFEKTIVISERING PÅ BAGGRUND AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PROBLEMSTILLINGER OG DOKUMENTEREDE EFFEKTER AF UDLICITERINGER I DANMARK DISKUSSION DELKONKLUSION FORSVARET INDLEDNING DE YDRE PÅVIRKNINGER FMT PRAKSIS SÆRLIGE FORHOLD ANDRE PERSPEKTIVER DELKONKLUSION SYNTESE KONKLUSION KRITIK

7 8. PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1. BAGGRUNDS INFORMATION OG SPØRGSMÅL TIL RESPONDENTER FOR INTERVIEW UNDERSØGELSE VED FMT BILAG 2. INTERVIEW BESVARELSER Vejleder: Major Hans Lundsgaard, ILO Omfanget af specialet er ord. Heri er abstract, resumé, titelside, indholdsfortegnelse, noter samt kildeliste og bilag ikke medregnet. 6

8 Speciale FORSVARET I KONKURRENCESTATEN UDLICITERING AF TEKNISK TUNG VEDLIGEHOLDELSE I FORSVARET 1. INDLEDNING Danmark befinder sig i dag i en situation hvor finansieringsgrundlaget for den danske velfærdsstat er lavt (0-1,3 %). 3 Derfor er det nødvendigt for Danmark med fortsat forøgelse af konkurrenceevnen gennem blandt andet effektiviseringer af den offentlige sektor. Som offentlig myndighed rammer kravet om effektivisering naturligvis også Forsvaret (FSV). I det seneste forlig har FSV fået reduceret den økonomiske ramme med 2,7 mia. kr. årligt, fuldt effektueret ved udgangen af Samtidigt skal der, jævnfør forsvarsforliget , i forligsperioden gennemføres en række større undersøgelser og analyser af optimerings- og effektiviseringsmuligheder indenfor Forsvarsministeriets område. Det overordnede formål med analyserne er at sikre en løbende optimering af ministerområdets myndigheder og at undersøge, hvorvidt der kan identificeres yderligere driftseffektiviseringer, herunder ved konkurrenceudsættelse af relevante dele af støttestrukturen på baggrund af en forudgående intern optimering. 4 Med andre ord skal Forsvaret altså gennemføre intern optimering med henblik på konkurrenceudsættelse, og således sikre at FSV bliver konkurrenceklar på relevante dele af støttestrukturen inden udgangen af indeværende forsvarsforlig i Under støttestrukturen ligger områder som drift og investeringer. FSV er en stor organisation med mangeartede opgaver, som kan defineres værende indenfor områderne drift og investering. Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste (FBE) er ansvarlig for en lang række af det, man kan kalde støtte og serviceydelser til FSV s kerneopgave (at kæmpe og vinde). Under FBE hører således de fleste af de mere civilt sammenlignelige opgaver såsom rengøring, kantinedrift, bygningsvedligeholdelse, nybyggeri, osv.. Områder, hvor 3 DK vækstrate/ væksten i forhold til BNP, Pedersen, foredrag på Skalstrup d. 13/ FSV forliget s

9 der eksisterer et reelt marked udenfor forsvaret. Af samme grund er det også indenfor FBE s myndighedsområde, der ses de fleste udliciteringer i FSV pt. Rettes blikket i stedet mod en af de helt store cost drivere i FSV nemlig materielsiden, da falder blikket på Forsvarets Materieltjeneste (FMT). Også her kan støttestrukturen opdeles i henholdsvis drift og investering af forsvarets materiel. FMT opererer med et vugge til grav princip, hvor der i forbindelse med anskaffelse af materiel er fokus på livscyklus af en given materielkapacitet. Der bliver med andre ord taget økonomisk højde for både anskaffelse ibrugtagning driftsfase og efterfølgende bortskaffelse. Anskaffelsesprocessen af større materielkapaciteter er mange facetteret, og består f. eks. af både militærfaglige krav, ønsker og behov. Selve valget af større materielkapaciteter er desuden en politisk proces, som også tager højde for områder såsom udenrigspolitiske forventninger, arbejdspladser, industrisamarbejde, internationale samarbejdspartnere og alliancepartnere. Det er delelementer, der ikke umiddelbart egner sig til udlicitering, idet statens interesser på flere niveauer er på spil. Efter den politiske proces, kan dele af anskaffelses processen dog sidestilles med øvrigt indkøb i den offentlige sektor, og ud fra den betragtning følgelig konkurrenceudsættes. Driftsfasen for en større materielkapacitet er ofte lang 5, og teknisk tunge materielkapaciteter kræver løbende opdateringer for at kunne opretholde operativ relevans i driftsperioden. Følgelig er driftsfasen af en større materielkapacitet oftest en meget stor cost driver, og dermed et yderst relevant fokusområde fremadrettet indenfor effektivisering af forsvarets støttestruktur. Selve driftsfasen på større materielkapaciteter kan dog være indeholdt og forudbestemt i selve anskaffelsen. Eksempelvis vil større vedligeholdelse af Danmarks måske kommende kampfly, Joint Strike Fighter (JSF), skulle udføres decentralt i samarbejde med de øvrige partnere eller brugernationer. En eventuel konkurrenceudsættelse af dette arbejde vil således foregå via den internationale programledelse for JSF. Specialet vil primært fokusere på områder indenfor teknisk tung vedligeholdelse under FMT ressortområde og ansvar, samt på hvad der kræves indenfor dette segment for at kunne blive konkurrenceudsat. Nærmere bestemt vil specialet undersøge, hvordan FMT 5 Eksempelvis år for flyvende kapaciteter. 8

10 agerer i praksis på området, samt belyse FMT processer i forbindelse med udvælgelse af egnede emner til udlicitering af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver indenfor flyvedligeholdelse. Flyvedligeholdelse som eksempel er udvalgt på baggrund af egne erfaringer omkring de ofte meget komplicerede forhold og store økonomiske udskrivninger på området. Desuden vil specialet belyse, i hvilket omfang FMT processer er forankret i faktuel og dokumenteret viden indenfor udliciteringsområdet. Forventeligt vil specialet i sin mere generelle del også kunne bidrage til en nuanceret debat på andre områder indenfor FSV, hvor konkurrenceudsættelse ønskes eller overvejes Motivation. Min motivation for at behandle emnet er, at jeg oplever beslutningsgrundlaget for udliciteringer i FSV værende for unuanceret. Det er min vurdering, at der i den generelle debat eller diskurs på området mangler en større baggrundsforståelse samt et mere oplyst beslutningsgrundlag for valg eller fravalg af egnede områder for konkurrenceudsættelse indenfor forsvaret. Jeg har ofte oplevet, at emnet bliver omtalt meget bastant, som enten at alt kan udliciteres, eller også kan eller bør intet udliciteres. Jeg ønsker derfor at udvide min egen horisont og indsigt på emnet samt at medvirke til et mere fakta baseret, nuanceret og holistisk billede af forsvarets muligheder og ansvar i en konkurrencestat. Relevansen for behandling af emnet i FSV regi skal primært findes i det store fokus, der er på effektivisering og besparelse direkte rettet mod FSV s støttestruktur, særligt i indeværende forsvarsforlig. Relevansen findes desuden i den potentielle negative effekt på totaløkonomien, som en for unuanceret tilgang til emnet kunne have. En negativ effekt her forstået som gældende både ved aktuel udlicitering med negativ effekt samt ved manglende udlicitering, hvor det kunne give positiv effekt Problemdiskussion. På baggrund af indledende studier af de dokumenterede effekter af udlicitering i den offentlige sektor i Danmark 6 ses en potentiel problemstilling i, hvorledes FMT udmønter 6 Hjelmar, Ulf, Petersen, Ole Helby, Vrangbæk, Karsten, (2013) Udlicitering af offentlige opgaver i Danmark. En forskningsoversigt over de hidtil dokumenterede effekter, Politica, 45. årg. Nr , s

11 kravet (i nærværende forsvarsforlig) om effektivisering gennem størst mulig konkurrenceudsættelse af støttestrukturen, specielt indenfor den teknisk tunge vedligeholdelse. Specialet vil således undersøge, hvordan valg og eller fravalg af emner egnet til udlicitering indenfor FMT Kapacitetsområde Luft (KALU) foregår i praksis. Herunder søges afdækket i hvilken grad denne praksis er forankret i faktuel viden på området, samt hvorvidt der er specielle forhold, der gør sig gældende på netop dette område Problemformulering. For at samle aktuel viden og diskutere teoretiske paradigmer omkring emnet effektivisering gennem konkurrenceudsættelse, og med udgangspunkt i flyvedligeholdelse som praktisk eksempel under FMT ressortområde, søges følgende spørgsmål besvaret: Er der særlige forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse med eventuel udlicitering af Forsvarets teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver? Specialets spørgsmål søges besvaret gennem følgende underspørgsmål: 1. Hvad er diskursen omkring konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver i samfundet (uden for Forsvaret)? 2. Hvad er faktuel viden på området? (Analyse af dokumenterede effekter, problemstillinger samt de teoretiske forventninger til effektivisering på baggrund af konkurrenceudsættelse). 3. Hvad er diskursen omkring konkurrenceudsættelse af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver ved Forsvarets Materieltjeneste, og er der særlige forhold, der gør sig gældende for udlicitering af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver? 4. Hvad betyder den faktuelle viden, evt. specielle forhold, samt indre og ydre påvirkning for FMT KALU s reelle praksis eller muligheder på området? 10

12 1.4. Begrebsapparatet. Konkurrenceudsættelse: Defineres som at bringe en opgave i udbud og dermed i både intern og ekstern konkurrence. Udlicitering: Gennemføres udbuddet, og der indgås en kontrakt med ekstern udbyder, defineres det som, at opgaven er blevet udliciteret. Det skal dog bemærkes, at det offentlige stadig som udgangspunkt har det endelige ansvar for kvalitet, levering og styring af selve ydelsen / opgaven. Med andre ord, det offentlige eller FMT kan altså ikke udlicitere det endelige ansvar for fx fly vedligeholdelsen og den krævede fortsatte luftdygtighed. 7 Dette forhold er relevant at inddrage, da specialets fokus er rettet mod tung vedligeholdelse. Diskurs: Diskurs begrebet anvendes her som En bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Philips: 1999, s. 9.). Jeg anvender således begrebet som den aktuelle eller fremherskende forståelse og opfattelse af emnet konkurrenceudsættelse / udlicitering, indenfor henholdsvis samfundet som helhed, og FMT som gruppe i FSV. Teknisk tung vedligeholdelse: Teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver skal ses som en fællesbetegnelse for de særligt krævende vedligeholdelsesopgaver under FMT ressort område, som kræver dyb teknisk indsigt, specialviden samt systemtekniske kompetencer. Det er opgaver, der ikke umiddelbart er paralleller til, eller kan spejles i det omkringliggende samfund. Altså primært militærspecifikke og avancerede opgaver som kun i begrænset omfang udføres af tekniske værksteder i det civile samfund. I dette speciale er f. eks. flyteknisk vedligeholdelse af 7 Styring af den vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer, skal foretages af en Part M, subpart G organisation, (CAMO), jf. Part M, M.A.201, pkt. f, h og i. (Trafikstyrelsen i civile sammenhænge og FMT i forsvarsrelaterede sammenhænge). 11

13 militære fly på Deep Maintenance 8 niveau defineret som en teknisk tung vedligeholdelsesopgave. Institutioner: Defineres som formelle og uformelle regelsæt. 9 Konkurrenceklar: Udtryk der bruges meget bredt i den offentlige debat omkring alle de forhold, der bør og skal være på plads før en eller flere opgaver konkurrenceudsættes. Med andre ord skal man i denne kontekst kunne vinde en effektivisering, uanset om opgaven bliver udliciteret eller ej. Forsvarets Materieltjeneste (FMT): FMT ses som én samlet funktionel tjeneste, idet henholdsvis Forsvarets Hovedværksteder og Kapacitetsansvarlig Luft (FMT-KALU), hver især ses organisatorisk som selvstændige ellementer under den overordnede FMT centrale ledelse. Konkurrencestaten: Begrebet konkurrencestaten er introduceret i Danmark af Kaj Ove Pedersen. Begrebet defineres nærmere i kap Afgrænsning. FMT, FKO og FMN bestemmelser, vejledninger og direktiver bliver ikke behandlet og inddraget i specialet. Dette er af hensyn til specialets fokus på FMT s faktiske praksis samt oplevede og registrerede ydre påvirkninger. Med samme argumentation er emnets relevante forhold omkring danske / udenlandske arbejdspladser ved udliciteringsamt EU regler og eller militære undtagelsesmuligheder, ikke inddraget i opgavens empiriske grundlag. 8 Deep Maintenance er fx større og længerevarende hovedeftersyn på fly, der kræver specialviden autorisation og specialværktøj samt udstyr. 9 Greve mfl. Genopfindelsen af den offentlige sektor 12

14 1.6. Empiri Samfundet. For at kunne belyse et eventuelt ydre pres på forsvaret i relation til øget konkurrenceudsættelse, er det formålstjenstligt at kende baggrunden for konkurrence paradigmet, som ligger bag dette udtalte ønske fra den politiske ledelse. Dette speciale vil således indledningsvist tage afsæt i begreberne velfærdsstat og konkurrencestat, og overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Det sker ud fra en opfattelse af, at det er en allerede igangværende proces, som i stor grad må forventes at påvirke forsvaret væsentligt de kommende år. Efter en analyse af de fremherskende begreber og paradigmer omkring konkurrencestaten og deres betydning, belyses formålet og rammen for en ændret tilgang til effektivisering i forsvaret, som skal muliggøre en nærmere analyse af hvorledes Forsvaret påvirkes af dette i praksis. Til at belyse baggrunden og de samfundsmæssige forhold har jeg fundet Ove Kaj Pedersens bog om konkurrence staten relevant. Den redegør for overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Ydermere fokuserer bogen på nødvendigheden af fortsat effektivisering af den offentlige sektor for netop at bevare den danske velfærdsstat. Ud over selve baggrunden for den nuværende situation i Danmark, er jeg blevet inspireret af Lerborgs 10 opstilling af de forskellige styringsparadigmer, som er pensum under ILO 11 modulet på stabskurset ved FAK. Jeg finder, at denne opstilling af styringsparadigmerne kan medvirke til større forståelse og give forklaringskraft til de modstillinger og krydspres, der kan opstå i samfundet omkring emnet konkurrenceudsættelse. Senest har Produktivitetskommissionen 12 udgivet en række rapporter, som implicit siger noget om den førende diskurs omkring konkurrenceudsættelse Forskningen. Gennem en analyse af de teoretiske forventninger til effekten af konkurrenceudsættelse samt faktuel viden og dokumenterede effekter af udlicitering i Danmark, forventes der 10 Lerborg, s Institut for Ledelse og Organisation

15 opbygget en reference til brug for den efterfølgende syntese over FMT s praksis på området. Som primær empiri til at belyse forskningen om effekter på udliciteringsområdet har jeg valgt en decideret forskningsoversigt 13 over publikationer omhandlende dokumenterede effekter af udliciteringer af offentlige opgaver i Danmark i perioden Metodikken i forskningsoversigten opfatter jeg som givende et bredt og repræsentativt grundlag for egentlig videns baserede konklusioner. Ud af det indledende screenings resultat på danske publikationer slap 74 studier gennem eksklusions og inklusionskriterierne, til nærmere vurdering. Inklusionskriterierne var: udlicitering på det offentlige område i Danmark og publicerings år fra 2000 og frem til maj Eksklusionskriterierne var: begrænset studie med meget lille generaliseringsgrad, studier med fokus på øvrige former for offentligt-privat samarbejde, samt studier med fokus på selve processen omkring udlicitering. Ud af de 74 studier indgår slutteligt 21 større danske undersøgelser i selve forskningsoversigten og det efterfølgende resultat og diskussion. De 21 behandlede studier har således gennemgået en yderligere kritisk evaluering af generaliserbarhed, analysedesign, tilgængelighed af relevante data, systematisk, udtømmende og begrundet samt dokumenteret datagrundlag. På baggrund af ovenstående vil resultatet af forskningsoversigten og anvendelsen af den defineres som faktuel viden i dette speciale Forsvaret. Gennem interviews og efterfølgende analyse af diskursen omkring udlicitering af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver ved FMT, samt afdækning af FMT KALU s praksis på området, skabes grundlaget for en samlet syntese af indre og ydre påvirkninger, samt faktuel og dokumenteret videns betydning for FMT KALU praksis på området Interview metode. Indledningsvist ønsker jeg at afdække FMT s topledelses diskurs eller opfattelse af emnet og eventuelle fordele eller problemstillinger omkring konkurrenceudsættelse. Da der her er tale om en meget lille gruppe af personer med det nødvendige kendskab og indsigt, samt 13 Hjelmar, m.fl. 14

16 ønsket om en nuanceret indsigt og forståelse af ledelsens perspektiv, vælges den kvalitative interview metode. 14 Empirien omkring FMT KALU s praksis og eventuelle fordele eller problemstillinger på området forventes, med samme argumentation, ligeledes tilvejebragt gennem kvalitative interviews med cheferne / kapacitetsansvarlige ved FMT KALU, samt via tilgængelig dokumentation Interviewform. Der anvendes en udforskende tilgang i interviewformen med henblik på at kunne afdække eventuelle nye dimensioner og blive klogere undervejs. Der vil således ikke ligge et nagelfast spørgeskema til grund for de enkelte interviews, men være mulighed for inspiration til flere spørgsmål undervejs i de to interview grupper. Respondenterne fik tilsendt en interviewguide 15 med baggrundsinformation om, hvad specialet ønsker at undersøge samt de specifikke områder, der stilles spørgsmål om. Med dette risikerer jeg at påvirke og være medkonstruerende til svarene i højere grad, end hvis respondenterne skulle svare mere umiddelbart under selve interviewet. Samtidigt vil det forventeligt også kunne tilføre de selvsamme svar en større dybde, når respondenterne har fået tid til at reflektere, inden de svarer. Henset til det behandlede emnes kompleksitet er dette således en prioritering i forhold til at risikere øget påvirkning af svarene i en særlig retning, og på den måde risiko for at overse vinkler, jeg ikke selv har set. Af samme årsag vil jeg indlede interviewene med de mere åbne og generelle spørgsmål til emnet, for at åbne dialogen og forfølge den udforskende tilgang. Jeg vil starte de enkelte interviews med at definere formålet, hvad jeg spørger til og hvorfor, samt præcisere at de to interviewgrupper i specialet vil blive refereret til semianonymt 16, som henholdsvis topledelsen eller chefgruppen i KALU. Det sker for at skabe en god rapport 17 imellem interviewer og respondent. Afslutningsvist vil jeg foretage en feedback proces for at forbedre den rette forståelse af de afgivne svar. Interviewene vil desuden blive gennemført efter referat metoden. Det sker for at sikre det størst mulige 14 Kvale s Bilag Semianonymt i den forstand, at der ikke bliver refereret til respondenter med navn, men at gruppernes person sammensætning er kendt i form af FMT organisationsopbygning. 17 Ordet rapport er her anvendt på engelsk; og definerer når to personer er på bølgelængde, og opnår gensidig opmærksomhed, positivitet, og relaterer til hinanden (ofte anvendt i NLP coaching som grundlæggende begreb). 15

17 tillidsforhold mellem interviewer og respondent. Efter renskrivning af notater bliver de sendt til godkendelse af respondenten for at sikre, at der ikke bliver refereret fejlagtigt. Der består naturligvis en risiko for, at jeg som interviewer rammer et kapacitetsloft i forhold til at notere, og dermed risikerer at afbryde samtalens frie strøm, eller at sproglige formuleringer ikke bliver helt præcist gengivet. For at modvirke denne problemstilling vil jeg optage interviewene digitalt, for at kunne gå tilbage og understøtte renskrivningen af referaterne inden fremsendelse til godkendelse af respondenterne. Lydoptagelserne vil således ikke indgå i det endelige speciales bilag, men efterfølgende blive slettet efter aftale med respondenterne. Der sker for at sikre en fri og åben dialog. Således vil kun de godkendte referater indgå i analysekapitel fire. De indgår desuden som bilag i specialet Udvælgelse af respondenter. Udvælgelsen af respondenterne er drevet af et ønske om indsigt i henholdsvis FMT topledelsens og FMT KALU chefgruppens opfattelser, erfaring, viden samt oplevede fordele og problemstillinger indenfor området udlicitering generelt og indenfor for teknisk tung vedligeholdelse specifikt. Adskillelsen mellem de to grupper er foretaget med udgangspunkt i FMT s organisation, således at chefer tilhørende FMT direktion hører under gruppen med FMT s topledelse. Udvælgelsen af de to grupper skal også ses i forhold til ønsket om at holde FMT direktionens diskurs op imod diskursen hos de chefer, der står i det udførende led af organisationen. Der sker for at belyse eventuelle spændingsfelter eller modsætninger imellem de to grupper. I forhold til opgavens problemformulering og arbejdsspørgsmål kræver det, at respondenterne har et reelt kendskab til emnet samt en nøgleposition i organisationen, hvorfor feltet naturligt er indsnævret til de få personer, der bestrider de bemeldte chefstillinger i FMT s organisation. Konkret har min indgangsvinkel til FMT været stabschefen, som jeg indledningsvist anmodede om at udpege de relevante chefer indenfor de to grupper. Følgende områder vil blive behandlet gennem interviews med FMT: Holdning / indstilling til effektivisering gennem konkurrenceudsættelse generelt. Påvirkningen af FMT udefra (politisk samt FKO, FMN). 16

18 FMT praksis og procedurer på området. Holdning og erfaring med udlicitering af teknisk tung vedligeholdelse Andre perspektiver på effektiviseringsmuligheder end udlicitering Den udvalgte empiri til analysekapitlerne to (Samfundet) og tre (Forskningen), er fremkommet gennem søgning på følgende søgeord i bibliotekernes database (ved Forsvarsakademiets bibliotek): Konkurrenceudsættelse, Udlicitering, Styringsparadigmer. Bogen Konkurrencestaten er anvist af vejleder ved FAK-ILO Teori. Formålet med dette afsnit er at begrunde og redegøre for valg af teoretisk tilgang til specialet, samt at tydeliggøre forfatterens eget grundlæggende ståsted. Overordnet vil opgaven have en diskursiv tilgang, 18 idet jeg finder, at emnet har en så stor kompleksitet på alle niveauer, at elementerne ikke med god mening kan siges at være enten rigtige eller forkerte. Der vil ikke blive foretaget en egentlig diskursanalyse i klassisk forstand 19, men mere et forsøg på at fremstille den aktuelle eller fremherskende forståelse og opfattelse af emnet konkurrenceudsættelse / udlicitering, indenfor henholdsvis samfundet som helhed, og FMT som gruppe i FSV. Dette gøres ved indledningsvist at lade empirien og dens begreber 20 tale for sig selv i de to analyseafsnit Samfundet og Forsvaret. Det tredje analyseafsnit Forskningen har i princippet har sin egen teoretiske position, og jeg finder det derfor meningsfuldt indledningsvist at redegøre for den neoliberalistiske økonomiske teori, der er baggrunden for New Public Management (NPM) tænkningen, der ses som en væsentlig kilde for motivationen omkring udlicitering. 21 Det neoliberalistiske teoriperspektiv er således ikke en bærende del af specialets teoretiske grundlag, men anvendes primært for at rammesætte forståelsen af den drivende motivation for udliciteringstankegangen. 18 En bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Philips: 1999, s. 9.). 19 Her menes de tre diskursanalytiske retninger. Disse er diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi som Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips tilbyder i deres bog Diskursanalyse som teori og metode 20 Diskursiv tænkning, i Kants filosofi betegnelsen for den tænkning, der foregår ved hjælp af begreber, Gyldendals den store danske encyklopædi, Hjelmar s

19 Det gennemgående teoretiske grundlag for opgaven vil derimod være henholdsvis et realistisk og et konstruktivistisk perspektiv i de tre analyse kapitlers diskussioner, samt i den afsluttende syntese. Denne tilgang er valgt på baggrund af et ønske om bredest mulig belysning af emnets muligheder og problemfelter. Ydermere befinder forfatteren sig primært i det realistiske paradigme, og jeg ønsker derfor at udfordre egen tænkning, samt tilsikre to væsensforskellige gennemgående tilgange til diskussionen i specialet Metode. Formål. Rammerne for specialet søges jf. empiri- og teoriafsnittet dannet af det empiriske og teoretiske grundlag med udgangspunkt i problemformuleringens underspørgsmål. Formålet med nærværende afsnit er at definere rammen for analysen for derigennem at sammenkæde empiri og teori med en klar metodik. Analysemodel. På baggrund af et ønske om at den valgte empiri i de tre analyseafsnit skal generere problemfeltet, behandles de indledningsvist individuelt og sidestillet. De tre analysefelter har forventeligt forskellige udgangspunkter både i forhold til niveau og faglige teoretiske begreber. Det er dog ønsket, at de skal være en del af den samme argumentationskæde til besvarelsen af problemformuleringen. Jeg har derfor valgt at læne mig op af grounded theory 22 som metodisk tilgang. Min anvendelse af grounded theory principper skal ses i lyset af et ønske om at lade det undersøgte genstandsfelt træde frem og vise hvad der er relevant at undersøge nærmere. Den almindelige anvendelse af grounded theory har til formål at udvikle teori på baggrund af empirien eller fænomenet. Det er midlertidigt ikke hensigten her, men nærmere et forsøg på at inddrage relevante begrebsrammer til at belyse problemstillingen. Således udvikles spørgsmål og interessante områder til behandling i analysekapitel fire (Forsvaret), på baggrund af behandlingen af analyseafsnit to (samfundet) og analyseafsnit tre (Forskningen). De tre analyse afsnit behandles således stadig separat og sidestillet med henholdsvis en realistisk og en konstruktivistisk vinkel i deres diskussioner. De tre analyseafsnit fører over i en syntese, der ligeledes behandles 22 Forståelsen af grounded theory er her baseret på Strauss & Corbin nyfortolkning (Mills, 2006, s. 3.), hvor det fx gælder at man ikke har nogen forud-dannede ideer at bevise eller modbevise. 18

20 med både en realistisk og en konstruktivistisk vinkel, som munder ud i en endelig konklusion. Med denne metodik er det min hensigt at modvirke, at slutproduktet bliver et produkt af den teoretiske ramme, og i stedet et produkt af selve genstandsfeltet, nemlig emnet konkurrenceudsættelse og udlicitering. Analysemodellen er grafisk illustreret nedenfor: 19

21 Nedenstående figur illustrerer den anvendte analysemodel. Kapitel 1. Indledning Problemformulering Begrebsapparat & Teori Kapitel 2. (Samfundet) Analyse af baggrund og diskurser omkring konkurrenceudsættelse & styringsparadigmer Kapitel 3. (Forskningen) Analyse af de teoretiske forventninger samt faktuel viden og dokumenterede effekter af udlicitering i DK Kapitel 4. (Forsvaret) Analyse af diskursen samt praksis omkring udlicitering af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver ved FMT Kapitel 5. (Syntese) Hvad betyder den faktuelle viden, samt indre og ydre påvirkning, for FMT KALU s praksis på området? Kapitel 6. Konklusion Kapitel 7. Perspektivering 20

22 Kapitelinddelingen af specialet er som følger: Kapitel 1. INDLEDNING Indledning med opgaveanalyse og motivation, efterfulgt af problemdiskussion og problemformulering. Begrebsafklaring med afgrænsning og valg af empiri og teori, som danner baggrund for analysemodel og metode. Analysemodellen danner således baggrund for de efterfølgende kapitler. Kapitel 2. SAMFUNDET Det første analysekapitel er en analyse af baggrunden for og diskurser omkring, konkurrenceudsættelse & styringsparadigmer i Danmark. Empirien vil blive gengivet så umiddelbar som muligt og efterfølgende blive udsat for både et realistisk og et konstruktivistisk perspektiv i diskussionen. Delkonklusionen vil blive anvendt i syntese kapitlet. Dog vil relevante erfaringer og pointer tjene til inspiration for udvikling af spørgsmål og områder til behandling i analyse kapitel fire (Forsvaret). Kapitel 3. FORSKNINGEN Det andet analysekapitel er en analyse af de teoretiske forventninger samt faktuel viden og dokumenterede effekter af udlicitering i DK. Her vil teorien bagved NPM tænkningen indledningsvist blive gennemgået. Efterfølgende vil forskningsoversigtens resultater og forudsætninger blive diskuteret med både et realistisk og et konstruktivistisk perspektiv. Også her vil relevante erfaringer og pointer tjene til inspiration for udvikling af spørgsmål og områder til behandling i analyse kapitel fire (Forsvaret). Kapitel 4. FORSVARET Det tredje analysekapitel er en analyse af diskursen omkring udlicitering af teknisk tunge vedligeholdelsesopgaver ved FMT, samt afdækning af FMT KALU s praksis og erfaringer på området. Diskussionen vil bygge på både et realistisk og et konstruktivistisk perspektiv og afsluttes med en delkonklusion til brug i syntese kapitlet. 21

23 Kapitel 5. SYNTESE Syntese kapitlet vil kombinere og fortolke delkonklusionerne fra analysekapitlerne, samt inddrage detaljer fra diskussionerne ud fra både et realistisk og et konstruktivistisk perspektiv. Dette vil gøres med fokus på underspørgsmålet; Hvad betyder den faktuelle viden, samt indre og ydre påvirkning, for FMT KALU s praksis på området? Kapitel 6. KONKLUSION Konklusionen vil svare på specialets problemformulering, ud fra et samlet hele af syntesens diskussioner og de tre analyseafsnit. Dette gøres gennem besvarelse af de fire underspørgsmål efterfulgt af en opsummering, der samlet set vil svare på specialets problemformulering. Kapitel 7. KRITIK I dette kapitel vil jeg efterfølgende forholde mig til min egen position og empiriens betydning for det opnåede resultat samt opgavens validitet. Desuden vil jeg forholde mig til opgavens generaliserbarhed generelt, og specifikt på enkeltområder. Kapitel 8. PERSPEKTIVERING Perspektiveringen vil behandle brugbarheden og betydningen af specialets resultater, herunder hvordan jeg selv fremadrettet vil bruge den nye viden. Jeg vil desuden belyse hvilke konsekvenser jeg ser for området fremadrettet, og perspektivere en mulig videreførelse af specialets emneområde. Kapitel 9. KILDELISTE Kapitel 10. BILAG 22

24 2. SAMFUNDET Formålet med dette kapitel er at belyse og analysere baggrunden for, og den fremherskende tænkning omkring, konkurrenceudsættelse & styringsparadigmer i Danmark. Diskussionen forventes, gennem resten af specialet, at medvirke til en dybere forståelse af FSV s rolle og position i konkurrencestaten, samt til en øget bevidsthed omkring styringsparadigmers sameksistens, og de udfordringer dette kan medføre i praksis. Indledningsvist gennemgås begrebet konkurrencestaten som en forklaringsmodel til, hvorfor Danmark og de offentlige institutioner befinder sig, hvor de gør i dag. Efterfølgende redegøres for de grundlæggende styringsparadigmer, 23 for at bidrage til forståelsen af eventuelle modsatrettede holdninger eller krydspres, primært mellem det professionelle paradigme og new public management paradigmet. Disse to paradigmer skal her ses repræsenteret af henholdsvis FSV og den offentlige centraladministration, dette set i relation til det specifikke emne konkurrenceudsættelse og udlicitering. Empirien vil blive gengivet så ordret som muligt og den efterfølgende diskussion vil have både en realistisk og en konstruktivistisk vinkel. Delkonklusionen vil blive anvendt i syntese kapitlet. Dog vil relevante erfaringer og pointer tjene til inspiration for udvikling af spørgsmål og områder til behandling i analyse kapitel fire (Forsvaret) Konkurrencestaten. Etableringen af en dansk demokratisk stat som endeligt opgør mod enevælden og den efterfølgende opbygning af velfærdsstaten er en del af den danske demokratiseringsproces. Den egentlige velværdsstat opstår i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor oprettelsen af den internationale valutafond og verdensbanken sikrer, at regeringer kan bygge velfærdsstater. Efter opbygning af den danske velværdsstat ses der i 70 erne en voldsom og ukontrollerbar stigning i de offentlige omkostninger. I følge. professor Ove Kaj Pedersen skyldtes dette en decideret systemfejl i opbygningen af hele den danske model for velfærdsstaten, idet ingen tilsyneladende havde det samlede ansvar for den økonomiske 23 Jf. Lerborg. 23

25 kontrol 24. Samtidigt havde Danmark indgået internationalt økonomisk samarbejde og f. eks. bundet sin valuta til den tyske D-mark. Dette medførte, at Danmark mistede sin økonomiske kontrol og havde dermed de facto frasagt sig de tre økonomiske beskyttelsesmuligheder, devaluering, told og afgifter samt tekniske handelshindringer som selvstændig stat. Uden disse (dog ofte kortsigtede) muligheder befandt Danmark sig i en situation med stigende underskud på betalingsbalancen, hvor der ganske enkelt ikke var råd til den stadigt voksende offentlige sektor. I dette store økonomiske fokus på den etablerede velfærdsstat opstår der i 1980erne, blandt de forskellige styringsprocesser og mekanismer, en markant reformbevægelse kaldet New Public Management (NPM). 25 NPM opstår som et modsvar mod blandt andet det Bureaukratiske paradigme 26, og med et offensivt forsøg på at indføre markedsmekanismer i den offentlige sektor, med henblik på at kunne styre og effektivisere de løbske velfærdsinstitutioner. Begrebet konkurrencestaten er i Danmark blevet introduceret af professor Ove Kaj Pedersen med bogen konkurrencestaten Konkurrencestaten adskiller sig fra velfærdsstaten ved blandt andet aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den internationale konkurrence i stedet for (som velfærdsstaten) at kompensere og beskytte befolkning og virksomheder mod konjunkturudviklinger i det internationale samfund. 27 I dag er det lykkedes at få styr på områder af den danske økonomi, blandt andet ved indførelsen af nulsums princippet, 28 politiseringen af økonomistyringen, 29 generations kontrakten (budget loven af 2012). 30 Det er med andre ord konkurrencestaten, hvor budgetforhandlingerne handler mere om definition af det økonomiske råderum, prioritering eller omfordeling indenfor nulsums princippet. Et af professor Ove Kaj Pedersens hovedbudskaber er således, at overgangen til konkurrencestaten har reddet velfærdsstaten. 24 Pedersen, foredrag på Skalstrup d. 13/ Lerborg s Se kapitel 2.2. Styringsparadigmer. 27 Pedersen, s Nulsums princippet er her forstået som den danske økonomi i et lukket kredsløb hvor der ikke allokeres og fordeles flere ressourcer end der er (forventet) til rådighed. 29 Det økonomiske ansvar er entydigt pålagt politikerne. 30 Handler om at tage (økonomisk) ansvar for fremtidens generationer. 24

26 Regeringen nedsatte i 2012 den såkaldte produktivitetskommission som et uafhængigt ekspertudvalg med det formål at komme med forslag til, hvordan Danmark kan øge produktiviteten i både det private erhvervsliv såvel som i den offentlige sektor. Produktivitetskommissionen har i marts 2014 udgivet den syvende og sidste rapport. Produktivitetskommissionens rapporter bevæger sig, grundet kommissionens økonomiske hovedfokus, samlet set snævert indenfor markedsmekanismer og dermed NPM paradigmet. Rapporternes hovedbudskaber er f. eks. at man skal bryde bureaukratiets onde cirkel 31, giv plads til nytænkning i opgaveløsningen 32, sæt mål for konkurrencen om de offentlige opgaver 33. Det er budskaber, der har sit udspring i NPM paradigmet og dets oprør imod det professionelle og bureaukratiske paradigme. Kommissionen anbefaler også, at man skal skabe konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse 34., Kommissionen peger på, at det i princippet kun er deciderede myndighedsopgaver, såsom politi, forsvar og domstole, der er direkte uegnede til udlicitering. Dog skriver de, at det ikke er afgørende, om det er en privat eller offentlig leverandør, der vinder et udbud, men at det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence. Dette er ud fra en NPM præmis eller tænkning om de frie markedskræfters indbyggede effektivitets mekanismer. 31 Produktivitetskommissionen, analyserapport 3, s Produktivitetskommissionen, analyserapport 6, s Produktivitetskommissionen, analyserapport 6, s Produktivitetskommissionen, analyserapport 6, s

27 2.2. Styringsparadigmer. Lerborg formulerer fire grundlæggende styringsparadigmer se fig. 1. Det professionelle, det bureaukratiske, NPM og det humanistiske paradigme. Det bureaukratiske og det professionelle paradigme ses som traditionelle paradigmer, mens de to øvrige er fornyelsesbevægelser (det humanistiske og NPM paradigmet). Skellet mellem tradition og fornyelse fremgår af figurens horisontale akse. 35 Fornyelse Det humanistiske styringsparadigme New Public Management Systemorientering Menneskeorientering Det professionelle styringsparadigme Det bureaukratiske styringsparadigme Tradition Fig. 1 De fire grundparadigmer (Lerborg s. 36) Paradigmerne er i modellen desuden placeret ud fra en system-menneske dimension, ofte defineret indenfor organisationsteorien som hård og blød styring. 36 Lerborgs opstillinger af de fire grundparadigmer skal ses som idealtyper, der er altså mange varianter i virkeligheden. Dog introducerer hanen variant indenfor NPM, der er så fremtrædende og egenartet, at han giver den sin egen plads i samme kvadrant, og han opdeler således NPM i henholdsvis NPM-Marked og NPM-Kontrakt. I forhold til nærværende speciale og fokus på udlicitering af den teknisk tunge vedligeholdelse, fokuseres dog på det professionelle paradigme og NPM Marked. Disse paradigmer ses som repræsentanter for henholdsvis forsvaret som den fagprofessionelle, og den politiske styring repræsenteret ved NPM Marked, med effektivisering gennem konkurrenceudsættelse / udlicitering. 35 Lerborg s Lerborg s

28 I følge Lerborg er alle styringsparadigmer dog ofte til stede samtidigt, hvorfor der kort redegøres for de fire grundlæggende styrringsparadigmer her. Lerborg introducerer paradigmerne som følger; 37 Det Bureaukratiske paradigme. Det Bureaukratiske paradigme, står for den styrringstænkning, som er fokuseret på regelstyring, hierarki, klar arbejdsdeling og ligebehandling. Det er den idealtype Max Weber ( ) beskrev, og som dannede grundstenen til den klassiske moderne offentlige sektor. Dette paradigme ses stadig at være det centrale i den offentlige sektor, primært indenfor justitsministeriet og underlagte myndigheder som politi og domstole. Det professionelle Paradigme. Det professionelle Paradigme, findes hos de faglige specialister, som ikke beskæftiger sig direkte med administration, men med f. eks. undervisning, forskning, militære opgaver under Forsvaret. Her vil man især styre efter det, der er interessant, det der er fagligt holdbart og virker. Dette paradigme er ligeledes særligt optaget af autonomi. Det er således fagligheden der er i højsædet, og bureaukratiet er egentlig mest til besvær. Paradigmet har været en integreret del af den offentlige sektor i århundrede, og i stigende grad med velfærdsstatens udbygning. Paradigmet forsvares naturligt nok af de professionelle selv og deres organisationer, men også ofte af brugere og brugerorganisationer. New Public Management (NPM). Op til 1960erne udviklede den offentlige sektor sig temmelig langsomt, men herefter oplevedes en nærmest eksplosiv udvikling i omfang og udgifter. I 1970erne forsøgtes uden større held at begrænse væksten i den offentlige sektor. Med NPM opstår der i 1980erne en markant reformbevægelse som modsvar på det bureaukratiske paradigme i form af en afbureaukratiseringsbevægelse, samt mod det professionelle paradigme i et forsøg på at styre og effektivisere velfærdsinstitutionerne. NPM opstår således som et offensivt forsøg på at indføre markedsmekanismer i den offentlige sektor. Bestræbelsen på at indføre markedsmekanismer afløses i stigende grad (i Danmark) af en NPM-variant, hvor 37 Lerborg s

29 kontraktstyring bliver den styringsmæssige hjørnesten. Lerborg opererer således med to hovedvarianter af NPM: NPM-marked og NPM-kontrakt, hvor sidstnævnte i dag ifølge Lerborg er blevet den dominerende. NPM-marked er især optaget af deregulering og incitamenter, medens NPM-kontrakt overvejende er optaget af styring. De to varianter har effektiviseringsbestræbelserne som forenende faktor, dog efterstræbes dette via forskellige metoder. Det humanistiske paradigme. Det humanistiske paradigme, står som modsætning til NPM og det bureaukratiske paradigme, som begge er såkaldte hårde i den forstand, at de i altovervejende grad baserer sig på styring via anonyme systemer, incitamenter, strukturer og andre upersonlige mekanismer. Overfor dette, står diverse bløde bevægelser, som er optaget af de mennesker og grupper, som organisationer består af Diskussion. Stigningen i finansieringsgrundlaget for den danske velfærdsstat er stadigt lavt, pt. omkring 0-1,3 %. 38 Derfor er det, jf. Ove K Pedersen, og den sidende regering nødvendigt med fortsat forøgelse af konkurrence evnen, hvis Danmark også fremadrettet skal kunne skabe økonomisk grundlag for den velfærdsstat, vi kender i dag. I et interview i Politiken 23. august 2013 erklærede den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon sig som tilhænger af konkurrencestaten og fastslog, at socialdemokratiets økonomiske politik er indstillet på konkurrencestatens betingelser, som bl.a. indebærer at: "hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster 39 I Politiken 26. januar 2014 understregede Corydon yderligere, at konkurrencestaten "både er et grundvilkår og et mønster, som giver rum for udvikling af velfærdsstaten. Den af regeringen nedsatte produktivitetskommission anbefaler, at der sættes mål for konkurrencen af offentlige opgaver, samtidigt anbefaler den, at beslutningen om at skabe konkurrence om en given opgave, skal kunne tages af den enkelte myndighed. 38 DK vækstrate/ væksten i forhold til BNP, Pedersen, foredrag på Skalstrup d. 13/ Corydon, Politiken 23. august

30 Umiddelbart lidt selvmodsigende, men det bygger på et ønske om, at begrænsende lovgivning omkring udlicitering af særlige områder fjernes. 40 Regeringens effektiviseringsstrategi bygger med den argumentation således primært på NPM paradigmet om at anvende og indføre markedsmekanismer i den offentlige sektor. Heri indgår konkurrenceudsættelse af offentlige serviceydelser, hvor det er muligt at finde eller skabe et reelt marked. At simplificere FSV til at repræsentere det professionelle paradigme alene, kan med rette siges at være en for grovkornet betragtning eller forudsætning. Alle fire grundparadigmer kan være til stede i FSV som helhed. For eksempel kan de økonomiske funktioner internt i FSV godt i overvejende grad tilhøre NPM styringsparadigmet, samtidig med at de mere fagspecifikke områder primært kan tilhøre det professionelle styringsparadigme. Det handler altså her i høj grad om hvor langt man har zoomet ud eller ind i sit perspektiv på den offentlige sektor. Lerborg taler da også for, at de eksisterende styringsparadigmer kan og bør kombineres til at fungere i en større grad af sameksistens. 41 Der opstår blot et paradoks imellem det at styringsparadigmer opstår på grund af deres positive egenskaber, der løser eksisterende problemer i andre styringsparadigmer og i den institutionelle praksis, men at de i deres udfoldelse selv afslører svagheder, som afføder andre styringsparadigmer. 42 Samtidigt har alle styringsparadigmerne i deres rene idealtyper én samlet løsningsmodel eller teori der skal passe på alle udfordringer i den offentlige sfære. Disse forhold taler altså ind i en bedre udnyttelse og kombination af de eksisterende styringsparadigmer. Mit eget ståsted har da også karakter af en nærmest økumenisk 43 tilgang til styringsparadigmer, idet jeg tænker, at der ikke er én rigtig tilgang. De ses alle som et produkt eller reaktion på et andet styringsparadigme, der er blevet til en specifik religion, og dermed risikerer at miste sit helhedsbillede i jagten på den rigtige og eneste styringsmetodik til opgaveløsning. Samtidigt søger jeg en gensidig forståelse for de 40 Produktivitetskommissionen, analyserapport 7, s Lerborg s Lerborg s Lerborg s

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

MODUL 6 Prøvebestemmelse

MODUL 6 Prøvebestemmelse MODUL 6 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialt arbejdes organisering og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere