Elbil eller konventionel bil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elbil eller konventionel bil"

Transkript

1 Elbil eller konventionel bil Hvad mener testkørerne i to forsøgsprojekter? Linda Christensen August 2013

2 Elbil eller konventionel bil Hvad mener testkørerne i to forsøgsprojekter? Notat Af Linda Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Forsidefoto: DTU Transport Udgivet af: Institut for Transport, Bygningstorvet 116B, 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres: ISSN: ISBN: (elektronisk udgave) (elektronisk udgave)

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Sammenfatning Baggrund Metode Resultater Effekt af holdningsændring over tid Betydningen af testkørernes socioøkonomiske baggrund Betydningen af testkørernes holdninger til bilkørsel og miljøspørgsmål Diskussion Konklusion...19

4

5 1 Indledning 1.1 Formål Energistyrelsens Forsøgsordning for Elbiler fra 2008 har som primært formål at opnå praktiske erfaringer med elbiler og undersøge potentialet for elbilers rolle i et fleksibelt, fremtidigt elforbrug. Denne evaluerings bidrag hertil er primært at belyse holdningen til at vælge elbil ved fremtidige bilkøb for testkørerne i de to forsøgsprojekter Prøv1elbil og Test En Elbil. Sammen med DTU rapporten Aslak Kjærulff: Brugernes holdninger til elbiler. Erfaringer fra tre forsøgsprojekter med elbiler, Ærø elbilflåde, Move About og Prøv1elbil fra december 2011 danner dette notat afrapporteringen på en bevilling fra forsøgsprojektet Prøv1elbil. Notatet indgår samtidig i DTU Transports dokumentation af indsamlede interview fra forsøgsprojektet Test En Elbil. Forsker Stefan Mabit har kvalitetssikret notatet. 1.2 Sammenfatning Dette notat beskriver resultaterne af en interviewundersøgelse, hvor testkørerne i de to elbilsforsøg Prøv1elbil og Test en Elbil er spurgt, om de vil foretrække at købe en elbil eller en konventionel bil ud fra nogle opstillede forudsætninger om de to bilers pris og driftsomkostninger, rækkevide af elbilens batteri og forskellige tilbud om opladning. I notatet analyseres svarene ud fra testkørernes socio-økonomiske baggrund og deres holdning til bilers komfort og design m.m., klima- og miljøspørgsmål samt teknologiudvikling. Analyserne viser, at de mest klima- og miljøbevidste testkørere også er de, der oftest vælger elbiler. Holdningen til bilers komfort, design og signalværdi har mindre betydning for valget af biltype. Folk, der fokuserer på at biler bør være små for bedre at kunne komme rundt i trafikken er ligeledes mere interesserede i elbiler, mens de der ønsker store biler af sikkerhedshensyn er mindre tilbøjelige til at vælge elbiler. Folk, der er særlig interesserede i ny teknologi, vælger sjældnere elbil. Elbiler vælges også oftere af kvinder og af folk med lavere indkomster. Men for kvindernes vedkommende skyldes dette en generel større miljøbevidsthed. Elbilen vælges også lidt oftere af testkørerne i Prøv1elbil end af testkørerne i Test en Elbil forsøget, men igen skyldes forskellen større miljø- og klimabevidsthed. Testkørerne har tydeligvis fået en mere klar viden om effekten af batteriets begrænsede rækkevidde, men de har også fået en viden om, at elbiler har et godt design og er lige så komfortable og har en accelerationsevne som konventionelle biler. Samlet set har den bedre viden medført, at testkørerne i gennemsnit er lidt mindre tilbøjelige til at vælge elbil efter at de har testkørt i Test en Elbilforsøget end før. De grupper, der er mest interesserede i elbiler, de miljø- og klimabevidste, dem der fortrækker små biler osv. fastholder i højere grad deres valg af elbil efter testkørslen end de, der lægger mere vægt på en stor bil eller ikke ser miljø- og klimaproblemer som væsentlige. En mindre entusiastisk stemning over for elbiler i pressen over tid ser også ud til at påvirke testkørerne til en lidt mindre positiv holdning senere i forsøget end i begyndelsen. 1

6 De klima- og miljøbevidste er helt ubetinget elbilernes største kundegruppe på nuværende stadie. Familier med 2 biler synes ikke at være mere tiltrukket af elbiler end en-bils familier medmindre deres samlede årskørsel er relativt beskeden. Det teknologi interesserede segment er heller ikke en speciel interesseret kundegruppe. Det skal bemærkes, at andelen, der vælger elbil i interviewene ikke er et udtryk for hvor mange testkørere, der vil vælge en elbil ved næste investering i bil. ene er et udtryk for de forudsætninger, der er lagt ind i interviewene angående bl.a. bilernes pris og batteriets rækkevidde. Disse forudsætninger kan ikke forventes at være i overensstemmelse med det aktuelle udbud af elbiler. Yderligere må det antages, at deltagerne i de to forsøg på forhånd var mere positive over for elbiler end befolkningen i almindelighed. Der vil derfor også være en større andel, der kunne finde på at købe elbil. 1.3 Baggrund De to forsøgsprojekter Prøv1elbil og Test en Elbil er begge udformet, så nogle familier får en elbil til låns i 3 måneder, hvor de testkører denne. For Prøv1elbil har 6-8 familier hvert kvartal fra december 2009 til udgangen af 2012 fået stillet en elbil til rådighed i 3 måneder i alt 81 familier. I begyndelse var det en Citroën C1EV, men fra maj 2011 blev disse udskiftet med de nye seriefremstillede Citroën C-Zero. Udgangspunkt rent geografisk var Horsens og Hedensted kommuner. De første fire runder fik familier i Juelsminde lov til at køre i bilerne. Derefter flyttede familie forsøget til Horsens, men har efterfølgende også været i Hedensted og Løsning samt på øerne Endelave og Hjarnø. I hele forsøgsperioden er fire C1EV hhv. to C-Zero anvendt af kommunale medarbejdere, men disse er ikke medtaget i denne rapport. Forsøgsprojektet Test en Elbil benytter samme koncept som Prøv1elbil, men er væsentlig mere omfattende geografisk. I hver 3 måneders periode testkører 8 familier i et større antal kommuner elbiler fra marts I forsøget indgår bl.a. to forstadskommuner til København (Høje- Tåstrup og Gentofte), de tre store byer Aalborg, Aarhus og Esbjerg, et bredt udsnit af større provinsbykommuner bykommuner som bl.a. Fredericia og Næstved, Holbæk, Kalundborg, Sønderborg og Nyborg samt nogle kommuner med småbyer som Haslev, Sorø og Nordfyn. De to forsøg har et lidt forskelligt udgangspunkt. Idegrundlaget bag Prøv1elbil var gennem et praktisk forsøg at undersøge om en elbil er egnet til at dække en families transportbehov. Det var derfor en betingelse for deltagelse, at familiens daglige kørselsbehov ikke var større end at elbilen kunne dække familiens transportbehov. Det var da også et krav at elbilen i forsøgsperioden erstattede familiens ene/eneste bil. For Test en Elbil har en ide bag forsøget også været at få solgt elbiler. Ved at deltage i forsøget skulle testkørerne være ambassadører for en bedre forståelse af, at elbiler er velegnede som fremtidens transportmiddel og at elbilers køreegenskaber og design er mindst lige så gode som for de konventionelle bilers. 2

7 I begge forsøg må det forventes, at det primært er de mest elbils-entusiastiske, der melder sig til testkørslen. Derimod behøver testkørerne i Test en Elbil ikke at have et realistisk forhold til, om elbilen kan dække deres transportbehov; og der kan også være testkørere, der på forhånd er mere skeptiske, men har meldt sig for at se hvad det nu er for noget. Som led i projektet Markedspotentiale for elbiler, udvikling af interview også under Energistyrelsens Forsøgsordning for Elbiler har Ph.d. studerende Anders Fjendbo Jensen udviklet et Stated Preference interview, som bl.a. testkørere fra de to forsøgsprojekter skulle besvare. I interviewet stilles de over for 8 valgsituationer imellem en konventionel bil og en elbil, der minder om deres egen. Ved hvert valg opstilles forudsætninger om bl.a. de to bilers pris, pris på drivmiddel, accelerationsevne og for elbilernes vedkommende, batteriets rækkevidde og adgangen til lade-muligheder. For hvert interview har respondenterne dermed 8 gange valgt om de vil foretrække at købe en elbil eller en konventionel bil. Forud for dette interview stilles testkørerne nogle spørgsmål om socioøkonomi og deres holdninger til miljøspørgsmål og sikkerhed, bilers performance og ny teknologi. Interviewene anvendes i Anders Fjendbo Jensens Ph.d. projekt til at udvikle en diskret valgmodel, der kan belyse hvor stor indflydelse sådanne faktorer har på testkørernes valg af biltype. For dokumentation af interview og model henvises til Fjendbo, Cherchi og Mabit (2012) eller Jensen og Christensen (2013).. I herværende notat belyses mere beskedent, hvilken betydning testkørernes holdninger og øvrige baggrund har på, hvor tilbøjelige de er til at vælge en elbil. Det anvendte materiale består af 52 interview med testkørere af Prøv1elbil og interview med 534 testkørere fra Test en Elbil, der både har besvaret spørgeskemaet før de kørte i elbilerne og efter endt forsøgsperiode. De 44 af de 52 interview fra Prøv1elbil er besvaret før testkørerne starter testkørslen, mens 8 først er besvaret efter endt testkørsel. Selv om der i hver periode har været 6 henholdsvis 8 familier, der har testkørt, foreligger der væsentlig flere interview fra hver periode, fordi familierne er blevet opfordret til, at begge voksne skulle besvare spørgeskemaet. 1.4 Metode Hver respondent har 8 gange foretaget et valg imellem en elbil og en konventionel bil. De 8 svar er benyttet til for hver respondent at beregne, i hvor stor en andel af besvarelserne, der er valgt elbil. en kan således variere imellem 9 forskellige svarmuligheder fra 0 valg af elbil over 1-7 gange til alle 8 gange valg af elbil. De 8 valgsituationer er ikke ens fra respondent til respondent. I alt er der 8 parametre, som indgår som forudsætninger for valget mellem elbil og konventionel bil. Hver af disse har 2-4 forskellige udfaldsmuligheder, hvorved der er godt 100 forskellige kombinationer af forudsætninger for de 8 valg. Testkørernes valg af bil afhænger naturligvis af, hvordan de valgsituationer, de stilles over for, ser ud. I notatet undersøges i hvor stor en andel af valgsituationerne en gruppe af respondenter vælger elbil. Fordelingen imellem andelen, der vælger elbil henholdsvis konventionel bil sammenlignes imellem forskellige grupper, f.eks. imellem mænd og kvinder. Det testes med et Chi-i-anden-test om andelen, der angiver at vælge elbil henholdsvis konventionel bil, kan antages at være signifikant forskellig imellem grupperne. Alle test er gennemført på 5 % signifikansniveau. For små grupper af respondenter kan forskelle i andelen, der vælger elbil frem for konventionel bil lige vel skyldes forskelle i de opstillede forudsætninger, der kan være blevet lidt for ensidige, som forskelle i holdninger til elbil. Hvis antallet af respondenter i to grupper derimod er rimelig 3

8 store må det antages, at der er en vis konsistens i forudsætningerne mellem grupperne. Hvis andelen, der har i de to grupper afviger væsentlig fra hinanden, kan det med rimelighed antages, at holdningerne i de to grupper også er forskellige. Resultater for mindre grupper af respondenter er således ikke så valide som svarene fra større grupper. Det kan næppe antages, at de to gruppers svar er normalfordelt, hvorfor det fordelingfrie chi-i-anden-test er valgt. 4

9 2 Resultater I Prøv1elbil forsøget vælges en elbil for 55 % af svarene fra de 52 testkørere. Dette er andelen uanset om testkørerne har svaret før de påbegynder forsøget (44 respondenter) eller efter de har afsluttet deres testperiode (8 respondenter), jf. tabel 1. Tabel 1 testkørere, der besvarer spørgeskemaet og andelen af gange, der vælges elbil i de to forsøg. Før testkørsel Efter testkørsel Prøv1elbil % 8 56 % Test en Elbil % % For de 534 testkørere i Test en Elbil forsøget falder svaret i 46 % af valgene ud til fordel for elbilen i interviewene før de starter. en er kun 39 % efter forsøget. Forskellen imellem de to andele er signifikant på 5 % niveau. For Test en Elbil forsøget er testkørerne de samme, der svarer før og efter testkørslen. Resultatet viser, at interessen for at købe en elbil falder signifikant, når de har prøvet en elbil gennem en periode. For Prøv1elbil testkørerne er det to forskellige respondentgrupper fra forskellige forsøg, der svarer før henholdsvis efter. Man kan derfor kun sige, at de to grupper har samme holdning. Derimod kan man ikke sige, at de ikke har ændret holdning i løbet af forsøget. Yderligere er antallet af interview efter testkørslen for få til at kunne udsige noget reelt om disse testkøreres holdninger til elbil. Også før testkørslen er antallet af respondenter i underkanten til at afgøre, om forskelle i andelen af gange, der vælges elbil i undergrupper, er udtryk for holdningsforskelle. Hvis ikke det var fordi resultaterne fra Test en Elbil forsøgene viser en holdningsændring efter forsøget, havde det været oplagt at sammenlægge Prøv1elbil resultaterne fra før og efter testkørslen til én gruppe for at få flere respondenter til analyserne. Resultaterne viser, at Prøv1elbil testkørerne er signifikant mere positive over for elbiler end Test en Elbil kørerne. I Prøv1elbil forsøget svarer 67 % i mindst havdelen af valgsituationerne, at de foretrækker en elbil. Det er kun tilfældet for 56 % af Test en Elbil forsøgspersonerne før de starter på forsøget og 45 % efter forsøget. For Test en Elbil har 1/3 i mindst halvdelen af tilfældene før forsøget og igen efter forsøget. Ligeledes 1/3 har valgt konventionel bil i mindst halvdelen af tilfældene både før og efter forsøget. 22 % går fra mest elbil til mest konventionel bil, mens 11% går fra mest konventionel bil til mest elbil. 2.1 Effekt af holdningsændring over tid En årsag til respondenternes ændrede holdning fra før testkørslen til efter kunne være en generel ændret holdning til elbiler i medierne, som også kan have påvirket deltagerne i forsøget. For at belyse denne mulighed er forsøget inddelt i 3 tidsperioder, der er valgt, så der er nogenlunde lige mange testkørere, der starter op, i hver periode. Da interview fra Prøv1elbil forsøget er indhentet væsentlig senere end for Test en Elbil er det ikke muligt med en bestemt fælles skæringsdato at få lige mange Prø1Elbil testkørere med i de tre perioder. Prøv1elbil interviewene ligger overvejende i periode 3 med en mindre del i periode 2. 5

10 Tabel 2 testkørere i de to forsøg i hver af 3 tidsperioder og andelen af gange, de vælger elbil. Test en Elbil Prøv1elbil Før testkørsel Efter testkørsel Før testkørsel 1. tidsperiode % 44 % 2. tidsperiode % 37 % % 3. tidsperiode % 35 % % Tabel 2 viser, at andelen af gange, der vælges elbil, falder over tid. Ændringen fra periode 1 til periode 2 er signifikant for Test en Elbil forsøget, men derimod ikke fra periode 2 til 3. Faldet i andelen, der vælger elbil, er mindre fra første til sidste tidsperiode end fra før testkørslen til efter testkørslen for Test en Elbil. Det betyder, at faldet ikke alene kan forklares ved en holdningsændring i offentligheden i løbet af den 3 måneders testperiode. Yderligere er vore 3 valgte perioder hver væsentlig længere end 3 måneder, så faldet i interessen for elbil i offentligheden går langsommere end faldet i interessen fra før til efter forsøget. Det bemærkes, at faldet i andelen af gange, der vælges elbil fra før testkørslen til efter er mindre i den første tidsperiode end i de to efterfølgende for Test en Elbil. Faldet er dog signifikant, i alle tre perioder. Den generelt faldende interesse for elbiler i medierne kan således godt have indflydelse på testkørernes holdninger, så de bliver mere kritiske i de senere tidsperioder end i den første mere entusiastiske tid. 2.2 Betydningen af testkørernes socioøkonomiske baggrund I Tabel 3 er vist andelen af gange, der vælges elbil afhængig af en række socioøkonomiske baggrundsvariable. For Test en Elbil forsøget er besvarelsen vist både før og efter forsøget. Med kun 8 svar for Prøv1elbil testkørere, der har svaret efter forsøget, giver det ikke mening at underdele besvarelsen. Heller ikke for de 44 giver det nogen reelle oplysninger om holdningerne i undergrupperne. For testkørerne i Test en Elbil forsøget bemærkes først og fremmest, at alle grupper af testkørere vælger elbil sjældnere efter at de har gennemført forsøgene end før. Det næste der bemærkes er, at for næsten alle grupper er Prøv1elbils testkørere mere positive over for elbilen end Test en Elbils testkørere. Den forskel, der bemærkes for alle testkørerne under ét går således igen i næsten alle undergrupper. Når man ser ned over Tabel 3 bemærkes nogle forskelle mellem grupper af respondenter: Kvinder er mere positive over for elbiler end mænd. Forskellen signifikant både før og efter forsøget for Test en Elbil, men ikke signifikant for Prøv1elbil. Alderen synes ikke at have betydning for holdningen til elbiler. Der er ikke forskel på holdningen til at anskaffe elbil uanset om man har én eller to biler. Testkørere uden bil og med mere end 2 biler er lidt mere positive end familier med én eller to biler. Men det er to små grupper blandt testkørerne, så man skal passe på med at overfortolke forskellene, der er svagt signifikante før forsøget. 6

11 Tabel 3 testkørere med forskellig socio-økonomiske baggrund. For hver gruppe er angivet andelen af gange, de vælger elbil i de to forsøg. Test en Elbil Prøv1elbil før testkørsel Før testkørsel Efter testkørsel Kvinde % 43 % % Mand % 35 % % år % 38 % 6 79 % år % 39 % 8 56 % år % 39 % % Mindst 55 år % 38 % % Ingen bil 7 59 % 46 % 1 bil % 40 % % 2 biler % 38 % % >2 biler % 37 % Ingen bil 7 59 % 46 % 1 bil km i årskørsel % 44 % 7 64 % 1 bil km i årskørsel % 37 % 8 44 % 1 bil mindst km i årskørsel % 40 % 9 44 % 2 biler km i årskørsel % 45 % 8 58 % 2 biler km i årskørsel % 35 % 2 81 % 2 biler mindst km i årskørsel % 32 % % Mindst 3 biler % 37 % Uoplyst løn % 33 % 3 71 % kr. i månedlig bruttoløn % 47 % 8 61 % kr. i månedlig bruttoløn % 38 % % kr. i månedlig bruttoløn % 37 % % mindst kr. i månedlig bruttoløn % 39 % 9 50 % Lønmodtager, Højst 9. klasse % 26 % 3 Lønmodtager, Kort eller praktisk uddannelse % 35 % % Lønmodtager, Mellemlang uddannelse % 42 % % Lønmodtager, Videregående uddannelse % 44 % 3 Selvstændig % 38 % 6 54 % Under uddannelse % 45 % 2 69 % Uden for arbejdsmarked % 38 % 5 48 % Ingen arbejde / arbejder hjemme % 35 % 9 46 % 0-19 km til arbejdsplads % 40 % % km til arbejdsplads % 38 % % km til arbejdsplads % 38 % 5 50 % mindst 100 km til arbejdsplads 7 30 % 26 % 1 Land % 38 % % Småby % 37 % % By % 41 % Større by % 36 % % Storby % 33 % Forstad % 42 % Uoplyst % 54 % Citroën c % 36 % Citroën C-Zero % 43 % % Mitsubishi imiev % 33 % Peugeot ion % 35 % Uoplyst % 41 % 7

12 I familier, der kører relativt lidt i deres bil / biler, er testkørerne mere positive over for elbiler end gennemsnittet. Forskellene er signifikante før forsøget for Test en Elbil for familier med 1 bil, For familier med 2 biler er forskellen signifikant både før og efter forsøget. Testkørere med en relativt lav indkomst (her vist ved højst kr. per måned) er signifikant mere positive end respondenter med en højere indkomst for Test en Elbil. Der er signifikante forskelle mellem uddannelsesgrupper for Test en Elbil. Testkørere med en længerevarende uddannelse er mere positive over for elbiler end testkørere med korte og praktiske uddannelser. Testkørere under uddannelse er mere positive end andre, men gruppen er ret lille. Afstanden til arbejdspladsen har kun ringe betydning for holdningen til elbil bortset fra de få, der har mere end 100 km. Hvilken bilmodel testkørerne har kørt i, har kun lille betydning for deres valg mellem elbil og konventionel bil. Imidlertid har de fleste kørt i en af de tre trillinger fra Peugeot, Citroën og Mitsubishi, så det er ikke overraskende at den enkelte model ikke har betydning. Enkelte har kørt i den tidlige model Citroën C1, der havde en del problemer med varmen og som kørte meget langsomt, når batteriet nærmede sig at være tomt. Men svarene er heller ikke påvirket af om de har kørt i en Citroën C1 eller i en af de tre nye typer elbiler. Det geografiske område, testpersonen bor, i har kun svag betydning for holdningen til elbil. 2.3 Betydningen af testkørernes holdninger til bilkørsel og miljøspørgsmål I interviewene er testkørerne blevet stillet en række spørgsmål om deres holdninger for at kunne belyse, hvilken betydning respondenters generelle holdninger har til, om de kunne finde på at købe en elbil, hvis de rette forhold er til stede. Disse holdningsspørgsmål falder i en række emnegrupper: Holdning til bilers komfort og signalværdier Holdning til bl.a. sikkerhedsspørgsmål Holdning til ny teknologi generelt Holdning til miljø- og klimaspørgsmål generelt Holdning til bilers påvirkning af klima og miljø Holdningen til bilers komfort og signalværdi mv. har betydning for om man er tilbøjelig til at vælge elbil, jf. tabel 4. Før testkørslen er de, der er villige til at betale for en komfortabel bil eller for en bil med gennemført design signifikant mindre villige til at vælge elbil. Når først de har testkørt en elbil er holdningen ændret, så forskellen i valg mellem biltyper kun er svagt signifikant. Bilen har for mange en signalværdi i forhold til omgivelserne, men holdningen hertil har ringe eller ingen betydning for hvilke type bil man vælger. Det skyldes antagelig, at mange af respondenterne også ser de signaler, en elbil sender som positive. For de mest pragmatiske bilister for hvem bilen er et transportmiddel kort og godt, er tilbøjeligheden til at vælge elbil signifikant større både før og efter testkørslen for Test en Elbil. 8

13 Tabel 4 testkørere med forskellige holdninger til bilers komfort og signalværdi mv. For hver gruppe er angivet andelen af gange, de vælger elbil i de to forsøg. Spørgsmål Jeg betaler gerne ekstra for at en bil er komfortabel og behagelig at køre og sidde i Jeg betaler gerne mere for en bil med et gennemført design Det betyder meget for mig, hvilke signaler bilen sender til mine omgivelser Bilens eneste vigtige egenskab er dens evne til at transportere mig fra A til B Svar Test en Elbil Prøv1elbil Før testkørsel Efter testkørsel Før testkørsel Enig % % 8 48 % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % % Helt eller delvis enig % % % Neutral % % % Helt eller delvis uenig % % 9 54 % Helt eller delvis enig % % % Neutral % % % Helt eller delvis uenig % % % Enig % % % Delvis enig % % 7 63 % Neutral eller uenig % % % Nogle bilister foretrækker en lille og mindre pladskrævende bil, jf. Tabel 5. De er også signifikant mere tilbøjelige til at vælge elbil, mens de der ikke ønsker en lille bil signifikant sjældnere vælger elbil. Tabel 5 testkørere med forskellige holdninger til bilers sikkerhed i forhold til den øvrige trafik. For hver gruppe er angivet andelen af gange, de vælger elbil i de to forsøg. Spørgsmål Det er vigtigt for mig at bilen er lille og mindre pladskrævende Jeg føler mig mere tryg ved at køre i en stor bil Bilens evne til at accelerere i trafikken har betydning for min tryghed, når jeg kører i bil Svar Test en Elbil Prøv1elbil Før testkørsel Efter testkørsel Før testkørsel Helt eller delvis enig % % % Neutral % % % Helt eller delvis uenig % % % Enig % % 6 58 % Delvis enig % % % Neutral % % % Helt eller delvis uenig % % % Enig % % Delvis enig % % % Neutral % % % Helt eller delvis uenig % % % Yderligere er stillet et par spørgsmål om holdninger til bilers sikkerhed (jf. Tabel 5). Bilister, der fokuserer på betydningen af bilers størrelse for sikkerheden, er signifikant mindre tilbøjelig til at vælge elbil for Test en Elbil kørerne. Det forholder sig omvendt med betydningen af accelerationsevnen for sikkerheden. Før forsøget er der en signifikant tendens til sjældnere at vælge elbil, 9

14 hvis man mener, at accelerationsevnen har betydning for sikkerheden. Efter forsøget er der ikke forskel på andelen af gange, der vælges elbil uanset, hvordan man ser på accelerationsevnens betydning. Herefter følger nogle spørgsmål om holdning til teknologiudvikling. Ideen med at stille disse spørgsmål er, at belyse en udbredt teori om, at nye teknologiske produkter udbredes efter en indtrængningskurve, hvor der er nogle first movers der er villige til at købe ny teknologi selv om den er dyr, f.eks. for selv at blive klogere eller at eksperimentere med denne. Derefter følger en gruppe af interesserede i ny teknologi, men som først køber denne, hvis de oplever at den dækker et behov. Derefter følger en stor gruppe, der fokuserer på at teknologien er veludviklet og gennemtestet. Og til sidst kommer dem, der egentlig ikke finder brug af ny teknologi som særlig attraktivt eller noget mål. Tabel 6 testkørere med forskellige holdninger til teknologi. For hver gruppe er angivet andelen af gange, de vælger elbil i de to forsøg. Spørgsmål Jeg synes det er vigtigt for mig at følge med og være orienteret om den teknologiske udvikling Jeg køber ofte nye teknologiske produkter, også selvom de er dyre Svar Test en Elbil Prøv1elbil Før testkørsel Efter testkørsel Før testkørsel Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % % Enig % % 3 46 % Delvis enig % % 8 67 % Neutral % % % Delvis uenig % % % Uenig % % 5 50 % Jeg køber nye teknologiske produkter med henblik på at eksperimentere med, hvorvidt % % 3 42 % de vil virke i praksis Jeg køber først nye produkter, når jeg føler mig overbevist om at de kan dække mine % % % behov Jeg køber nye teknologiske produkter, når de har været på markedet et stykke tid, og jeg er helt sikker på at de kan dække mine % % % behov Jeg køber kun nye teknologiske produkter, når jeg oplever, at de er nødvendige % % % Spørgsmålene viser, jf. Tabel 6, at der findes grupper, der fokuserer på teknologisk udvikling. Men det synes ikke at påvirke deres valg af bil væsentligt. Kun de mest teknologiinteresserede synes signifikant mere villige til at vælge elbilend andre før de testkører. Men efter testkørslen, er de ikke mere interesserede end andre i at vælge elbil. I Tabel 7 er vist testkørernes holdninger til nogle generelle miljø- og klimaspørgsmål. For alle spørgsmålene viser tabellen, at de mest klimabevidste vælger elbil signifikant oftere end de mindre miljø- eller klimabevidste. Det gælder både før forsøget og efter, at de har testkørt bilerne. For de 3 første spørgsmål i Tabel 7 er forskellene også signifikante for Prøv1elbil forsøgspersonerne. 10

15 Tabel 7 testkørere med forskellige holdninger til miljø- og klimaforhold. For hver gruppe er angivet andelen af gange, de vælger elbil i de to forsøg. Spørgsmål Jeg er fuldt overbevist om at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at forhindre at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at reducere konsekvenserne af globale klimaforandringer Jeg er selv villig til at investere penge eller ressourcer i at forhindre menneskeskabte globale klimaforandringer. Jeg gør hvad jeg kan for at bidrage til at løse globale klimaforandringer, også selvom det koster mere eller tager længere tid. Myndighederne i et samfund bør lave lovgivning, der tvinger borgere og virksomheder til at værne om miljøet. Svar Test en Elbil Prøv1elbil Før testkørsel Efter testkørsel Før testkørsel Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % 6 33 % Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % 1 Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % 2 Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % 5 50 % Enig % % 3 75 % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % % Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % 7 45 % Det bemærkes som forventeligt (jf. de 3 sidste spørgsmål i Tabel 7), at når respondenterne bliver spurgt, om den enkelte selv bør gøre noget for at reducere klimabelastningen eller rent faktisk gør så meget de kan, er det færre, der er enige, end når de bliver spurgt om, hvorvidt samfundet bør gøre noget. Til gengæld vælger såvel de, der er helt enige, som de, der delvis er enige i at de selv må gøre noget / allerede gør så meget de kan, oftere elbil frem for konventionel bil end de, der er enige respektiv delvis enige i at samfundet bør gøre noget. Men også disse mest miljø- og klimabevidste vælger sjældnere elbil efter testkørslen end før. Det skal dog bemærkes, at der blandt de mest klimabevidste vælges elbil i omkring halvdelen af tilfældene selv efter testkørslen. For testkørerne i gennemsnit er det kun tilfældet i 39 % af tilfældene, jf. tabel 1. Endelig viser Tabel 8 testkørernes holdninger specielt til biltrafikkens belastning af miljø og klima og hvilken betydning det har for valg mellem elbil og konventionel bil. Blandt testkørerne er der meget stor tilslutning til, at biltrafikkens CO 2 udledning kræver en særlig indsat, og at den 11

16 øvrige luftforurening er skadelig for folkesundheden. Blandt de, der er enige, er der et signifikant større valg af elbil såvel før som efter testkørslen og for begge forsøg. Efter testkørslen vælges elbil i næsten halvdelen af tilfældene. Omvendt vælges der ret sjældent elbil blandt de, der er neutrale eller uenige i at biltrafikken udgør et CO 2 eller luftforureningsproblem. Tabel 8 testkørere med forskellige holdninger til biltrafikkens miljø- og klimabelastning. For hver gruppe er angivet andelen af gange, de vælger elbil i de to forsøg. Spørgsmål Jeg mener at personbilismen kræver en særlig målrettet indsats, hvis udslippet af CO2 fra personbiler skal reduceres til et hensigtsmæssigt niveau Svar Test en Elbil Prøv1elbil Før testkørsel Efter testkørsel Før testkørsel Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % 5 Luftforurening fra personbiler er en alvorlig trussel mod folkesundheden i Danmark., Luftforurening fra personbiler er begrænset til enkelte trafikale knudepunkter, men stadig en alvorlig problemstilling % % % % % % Luftforurening fra personbiler er begrænset til enkelte trafikale knudepunkter og derfor ikke et omfattende problem ELLER Luftforurening har ikke en særlig betydning for luftforurening i Danmark eller for folkesundheden % % 2 Støjgener fra personbiler er en af de væsentligste gener ved trafikken i Danmark. Støjgener fra personbiler forekommer i begrænset omfang, men stadig en væsentlig problemstilling % % % % % % Støjgener fra personbiler forekommer i stærkt begrænset omfang og er derfor ikke en væsentlig problemstilling ELLER Støjgener er ikke en problemstilling jeg forbinder med personbiltrafik % % 9 57 % Jeg oplever motorstøj og vibrationer fra bilen som generende, når jeg kører Enig % % % Delvis enig % % % Neutral eller uenig % % % Derimod er der lidt mindre tilslutning til at biltrafikken repræsenterer et støjproblem. De der er enige i at støj er et problem vælger signifikant oftere elbil. Til gengæld viser det sig som noget helt specielt, at de, der finder at støjen udgør et problem, vælger elbil oftere efter testkørslen end før. Testkørerne oplever kun i mindre grad motorstøj og vibrationer som et problem i moderne biler, men efter Test en Elbil forsøget vælger de, der gør, signifikant oftere elbil. Endelig er det undersøgt, hvor meget andelen af gange, der vælges elbil er faldet fra før testkørslen til efter. I gennemsnit er andelen faldet til 84 % af hvad det oprindelig var, dvs. et fald på 16 %. I Tabel 9 er vist de spørgsmål, hvor faldet er højst 10 %. 12

17 Tabel 9 Forholdet imellem hvor mange, der vælger elbil efter forsøget i forhold til før. Forholdet er kun vist for spørgsmål, hvor forholdet er mindst 90 %. Udsagn Holdning før efter Forhold Det er vigtigt for mig at bilen er lille og mindre pladskrævende. Helt eller delvis enig 55 % 53 % 97 % Bilens evne til at accelerere i trafikken har betydning for min tryghed, når jeg kører i bil. Jeg synes det er vigtigt for mig at følge med og være orienteret om den teknologiske udvikling. Delvis enig 44 % 40 % 91 % Delvis enig 43 % 38 % 90 % Jeg køber ofte nye teknologiske produkter, også selvom de er dyre. Uenig 45 % 41 % 92 % Jeg køber kun nye teknologiske produkter, når jeg oplever, at de er nødvendige. 46 % 42 % 91 % Jeg er fuldt overbevist om at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted. Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at reducere konsekvenserne af globale klimaforandringer: Jeg er selv villig til at investere penge eller ressourcer i at forhindre menneskeskabte globale klimaforandringer. Jeg gør hvad jeg kan for at bidrage til at løse globale klimaforandringer, også selvom det koster mere eller tager længere tid. Jeg mener at personbilismen kræver en særlig målrettet indsats, hvis udslippet af CO2 fra personbiler skal reduceres til et hensigtsmæssigt niveau. Enig 50 % 46 % 93 % Enig 51 % 46 % 91 % Enig 55 % 49 % 90 % Delvis enig 49 % 45 % 92 % Enig 52 % 48 % 92 % Luftforurening fra personbiler er en alvorlig trussel mod folkesundheden i Danmark. 55 % 49 % 90 % Støjgener fra personbiler er en af de væsentligste gener ved trafikken i Danmark. 52 % 54 % 103 % Jeg oplever motorstøj og vibrationer fra bilen som generende, når jeg kører. Enig 47 % 42 % 90 % Det bemærkes, at for stort set alle spørgsmål om miljø og klima er faldet mindre for de, der er enige. Det samme gælder de, der foretrækker en lille bil og ikke mener at accelerationsevnen har betydning for bilvalget. Endelig gælder der for de mindst teknologiinteresserede. I Tabel 10 er det omvendt vist for hvilke spørgsmål faldet er mere end 22 %. For de ikkemiljøbevidste er faldet i andelen af gange, der vælges elbil i mange tilfælde signifikant større end for gennemsnittet. Ligeledes har de der ikke vil have en lille bil, de der føler sig mest trygge i en stor bil, og de der er neutrale over for bilens accelerationsevne ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn, et væsentlig større fald i andelen af gange, der vælges elbil end gennemsnittet. Endelig falder andelen, der vælger elbil meget blandt de teknologiinteresserede. 13

18 Tabel 10 Forholdet imellem hvor ofte, der vælges elbil efter forsøget i forhold til før. Forholdet er kun vist for spørgsmål, hvor forholdet er højst 78 %. Udsagn Holdning før efter Forhold Det er vigtigt for mig at bilen er lille og mindre pladskrævende Helt eller delvis uenig 40 % 28 % 69 % Jeg føler mig mere tryg ved at køre i en stor bil Enig 43 % 30 % 69 % Bilens evne til at accelerere i trafikken har betydning for min tryghed, når jeg kører i bil. Jeg køber ofte nye teknologiske produkter, også selvom de er dyre Jeg køber ofte nye teknologiske produkter, også selvom de er dyre Neutral 47 % 37 % 78 % Enig 45 % 35 % 78 % Delvis enig 50 % 37 % 75 % Jeg køber nye teknologiske produkter med henblik på at eksperimentere med, hvorvidt de vil virke i praksis. 51 % 39 % 78 % Jeg er fuldt overbevist om at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at forhindre at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at reducere konsekvenserne af globale klimaforandringer Jeg gør hvad jeg kan for at bidrage til at løse globale klimaforandringer, også selvom det koster mere eller tager længere tid. Jeg mener at personbilismen kræver en særlig målrettet indsats, hvis udslippet af CO2 fra personbiler skal reduceres til et hensigtsmæssigt niveau. Delvis enig 45 % 35 % 77 % Neutral eller uenig 35 % 22 % 63 % Neutral eller uenig 28 % 20 % 71 % Delvis enig 42 % 32 % 77 % Neutral eller uenig 30 % 23 % 76 % Neutral eller uenig 37 % 28 % 75 % Neutral eller uenig 32 % 22 % 67 % Luftforurening fra personbiler er begrænset til enkelte trafikale knudepunkter og derfor ikke et omfattende problem. ELLER Støjgener fra personbiler forekommer i stærkt begrænset omfang og er derfor ikke en væsentlig problemstilling. ELLER Luftforurening har ikke en særlig betydning for luftforurening i Danmark eller for folkesundheden. Støjgener er ikke en problemstilling jeg forbinder med personbiltrafik. 32 % 19 % 59 % 40 % 28 % 69 % Jeg oplever motorstøj og vibrationer fra bilen som generende, når jeg kører Neutral eller uenig 45 % 34 % 77 % 14

19 3 Diskussion Som beskrevet er Prøv1elbil testkørerne signifikant mere positive over for elbiler end Test en Elbil testkørerne. Dette hænger antagelig sammen med deres generelle holdninger. Som det fremgår af Tabel 11 er testkørerne fra Prøv1elbil for alle miljøspørgsmålene mere miljøorienterede end Test en Elbil testkørerne. Yderligere er de (ikke vist) mere uenige i, at bilens størrelse og accelerationsevne har sikkerhedsmæssig betydning. Den primære årsag hertil er antagelig, at man i Prøv1elbil har været omhyggelig med at udvælge testkørere, der har et transportbehov, der kan dækkes af en elbil. Dette er der så vidt vides ikke taget hensyn til i Test en Elbil forsøget. Prøv1elbil forsøget er yderligere et lokalt forsøg med stor opbakning fra den lokale presse, der gennemføres af områdets elselskab i samarbejde med lokale virksomheder, der gerne vil produktudvikle på baggrund af forsøgets resultater. Dette kan meget vel medvirke til folk, der melder sig på forhånd er mere positive. Tabel 11 Det gennemsnitlige svar på en række holdningsspørgsmål om miljø og klima for testkørere fra henholdsvis Prøv1elbil og Test en Elbil, hvor 1 betyder enig og 5 uenig. Jo lavere tal des mere enig i det pågældende udsagn. Spørgsmål Test Prøv Jeg er fuldt overbevist om at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted 1,63 1,57 Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at forhindre at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at reducere konsekvenserne af globale klimaforandringer Jeg er selv villig til at investere penge eller ressourcer i at forhindre menneskeskabte globale klimaforandringer. Jeg gør hvad jeg kan for at bidrage til at løse globale klimaforandringer, også selvom det koster mere eller tager længere tid. Myndighederne i et samfund bør lave lovgivning, der tvinger borgere og virksomheder til at værne om miljøet. Jeg mener at personbilismen kræver en særlig målrettet indsats, hvis udslippet af CO 2 fra personbiler skal reduceres til et hensigtsmæssigt niveau. 1,52 1,39 1,50 1,34 1,97 1,80 2,33 2,32 1,87 1,68 1,65 1,52 Luftforurening fra personbiler er en alvorlig trussel mod folkesundheden i Danmark. OSV. 1,72 1,52 Støjgener fra personbiler er en af de væsentligste gener ved trafikken i Danmark. OSV. 2,83 2,68 Selv om Prøv1elbil testkørerne er mere tilbøjelige til at mene, at de selv må yde noget for at reducere klimabelastningen, går og cykler de sjældnere til arbejde end Test en Elbil testkørerne. Dette kan dog forklares ved, at en væsentlig mindre andel bor inden for almindelige gangog cykelafstand til arbejde. På de kortere afstande til arbejde er andelen, der vælger gang og cykel stort set den samme for deltagerene i de to forsøg. Så lige på dette punkt er der ikke forskel på, hvor meget de i praksis gør for klimaet. Som beskrevet er kvinder mere tilbøjelige til at vælge elbil end mænd. Som det fremgår af Tabel 12 er kvinder mere positive over for miljøspørgsmål end mænd. Deres interesse for elbiler går således gennem en større miljøbevidsthed. 15

20 Personer med lav indkomst og personer uden bil er tilbøjelige til oftere at vælge elbil. Det er typisk de samme respondenter i de to grupper. At deres holdning til elbil er mere positiv end andre gruppers kan meget vel skyldes, at for dem er den bil de kunne forestille sig at købe af økonomiske grunde en lille brugt bil. Og her opfylder elbilen i lidt højere grad forventningerne til en bil end for familier med større indkomst og krav til en bil. Rent metodisk kunne herværende analyser være gennemført som multivariate regressions analyser for at eliminere betydningen af bagved liggende forklaringer. Ved denne metode adskilles de enkelte forklaringer, så det for hver gruppe kan vises, hvor stor andel af gange, der vælges elbil, hvis alt andet er lige. Herved kan man se, hvor meget der kan forklares ved køn (om noget) og hvor meget der kan forklares ved miljøbevidsthed. Da der kun er få socioøkonomiske egenskaber ved testkørerne, der giver sig udslag i større tilbøjelighed til at vælge elbil, er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at gennemføre sådanne mere grundige forklarende analyser. Specielt ikke fordi det primære formål med interviewene er at undersøge, hvilken betydning elbilernes egenskaber har for valg af biltype, se nærmere i Fjendbo, Cherchi og Mabit (2012). I dette arbejde inddrages betydningen af holdninger og socioøkonomi. Tabel 12 Det gennemsnitlige svar på en række holdningsspørgsmål om miljø og klima for testkørere fra henholdsvis Prøv1elbil og Test en Elbil, hvor 1 betyder enig og 5 uenig. Jo lavere tal des mere enig i det pågældende udsagn. Spørgsmål Kvinder Mænd Jeg er fuldt overbevist om at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted 1,52 1,73 Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at forhindre at menneskeskabte globale klimaforandringer finder sted Jeg mener at vi som samfund bør bruge penge og ressourcer på at reducere konsekvenserne af globale klimaforandringer Jeg er selv villig til at investere penge eller ressourcer i at forhindre menneskeskabte globale klimaforandringer. Jeg gør hvad jeg kan for at bidrage til at løse globale klimaforandringer, også selvom det koster mere eller tager længere tid. Myndighederne i et samfund bør lave lovgivning, der tvinger borgere og virksomheder til at værne om miljøet. Jeg mener at personbilismen kræver en særlig målrettet indsats, hvis udslippet af CO 2 fra personbiler skal reduceres til et hensigtsmæssigt niveau. 1,45 1,58 1,42 1,56 1,93 2,00 2,32 2,35 1,82 1,92 1,64 1,66 Luftforurening fra personbiler er en alvorlig trussel mod folkesundheden i Danmark. OSV. 1,61 1,82 Støjgener fra personbiler er en af de væsentligste gener ved trafikken i Danmark. OSV. 2,76 2,89 Den større interesse for elbiler blandt de, der ikke kører så meget i bil, tyder på, at folk lidt oftere vurderer ud fra deres praktiske muligheder for at kunne anvende elbilen. For testkørere, der ikke benytter bilen så meget, er problemet med den begrænsede rækkevidde mindre. At der kan være en økonomisk fordel ved at køre elbil for de, der har km til deres arbejdsplads påvirker tilsyneladende ikke respondenternes valg. Dette kan dog hænge sammen med, at de for at udnytte fordelen skal have lade-faciliteter på eller tæt ved deres arbejdsplads. I Fjendbo, 16

21 Cherchi og Mabit (2012) påvises det, at lade-faciliteter på arbejde har betydning for valget af elbil, så sammenhængen findes. Analyserne viser på flere andre måder, at forsøget med at testkøre elbiler har ændret folks holdninger i en mere realistisk retning. Således er respondenterne efter testkørslen blevet klar over, at elbiler har lige så god en accelerationsevne, komfort og design som konventionelle biler. Derfor har deres syn på betydningen af komfort og design samt accelerationsevnen for bilers sikkerhed, ikke indflydelse på deres tilbøjelighed til at vælge elbil efter testkørslen. Testkørslen har yderligere bevidstgjort testkørere, der finder, at støj er et miljøproblem om, at elbiler kan være med til at løse dette problem, så derfor er de mere tilbøjelige til at vælge elbil efter testkørslen. Testkørerne forbinder efter forsøget elbiler med små biler, så hvis de mener at bilens størrelse har betydning for sikkerheden er de mindre tilbøjelige til at vælge elbil efter testkørslen. Endelig synes det som om testkørerne også lader sig påvirke af en ændret stemning i pressen, der med tiden er blevet mere kritisk over for elbilerne. Det fører tilsyneladende til at testkørerne sjældnere vælger elbil senere i forsøget end de gjorde i begyndelsen. Måske kan det også skyldes, at det er blevet mere i orden at være kritisk over for elbiler, mens testkørere i begyndelsen er lidt mere tilbøjelige til at svare positivt, fordi de føler, at det forventes af dem. Endelig kan det tænkes, at de kritiske senere i forsøgsperioden er blevet mere interesserede i at testkøre elbiler, fordi pressens mere kritiske holdning har fået dem til at ønske at afprøve dette. 17

22 18

23 4 Konklusion Ud fra analyserne i dette notat kan det konkluderes, at testkørerne gennem forsøgsperioden har fået et mere realistisk forhold til elbilernes muligheder, som disse er i dag. Folk er således blevet mere bevidste om betydningen af bl.a. elbilers nuværende begrænsede rækkevidde. Omvendt har de også fået en mere positiv holdning til elbilernes design, accelerationsevne og generelle performance som biler. Uheldigvis har man i forsøget kun kunnet benytte små biler, hvilket har ført til den lidt fejlagtige opfattelse, at elbiler per definition er små og derfor i ringere grad dækker en families transportbehov. For de, for hvem størrelse betyder noget for sikkerheden, har størrelsen også trukket lidt i den negative retning. For Prøv1elbil har målet været gennem et praktisk forsøg at undersøge, om en elbil er egnet til at dække en families transportbehov. Set i dette perspektiv er det meget positivt, at det kun er i 16 % færre tilfælde der vælges elbil, når folk har en bedre forståelse af, hvilket valg de går ind i; og det endda for Test en Elbils testkørere, hvor nogle på forhånd kan være kritiske og testkørerne ikke er udvalgt ud fra, at deres kørselsbehov kan dækkes af en elbil. For Test en Elbil kan det måske være lidt skuffende, at det alt i alt er i færre tilfælde, at folk vil vælge elbil efter at de har testkørt. Der findes et klart befolkningssegment, der inden forsøget er indstillet på at købe elbil, hvis de rette forudsætninger omkring økonomi, rækkevidde og genopladningsmuligheder er til stede. I dette segment falder valget af elbilen under 10 % efter testkørslen. Dette segment vil være elbilernes største kundepotentiale i de førstkommende år. Forsøget og de gennemførte analyser giver et bedre grundlag for at vurdere elbilernes potentiale og potentielle kundegrupper. Gennem det fortsatte modelarbejde i Anders Fjendbo Jensens Ph.d. projekt vil det være muligt at få en bedre forståelse mere præcist af hvilke faktorer omkring pris, batteriets rækkevide og opladningsmuligheder, der vil fremme salget af elbiler og hvor skoen trykker. Allerede på grundlag af herværende analyser er der mulighed for at vurdere kundesegmenterne. Som nævnt er det mest positive segment de mest miljøbevidste kunder. Omvendt er der et segment, der er blevet betydelig mindre interesserede i elbiler efter testkørslen. Analyserne synes lidt overraskende ikke at vise, at folk med 2 biler, der i teorien kunne udvise større fleksibilitet i valg af hvilken bil de benytter til hvilken transport, er mere tilbøjelige til at vælge elbil. Det er kun folk, der ikke benytter deres to biler særlig meget, der er tilbøjelige til at vælge elbil. Men det er de der kører beskedent i deres ene bil også. Signalværdier og statussymboler synes fortsat at spille en rolle i folks valg af bil. For de miljøbevidste synes det at tælle på plussiden, hvis elbiler signalerer miljø- og klimabevidsthed. Dette er noget elbilindustrien måske i højere grad kunne spille på også i bilernes design fremover. Omvendt kan designet have en negativ effekt for de, der har en mere traditionel holdning til bilers betydning for status og dermed ikke er et oplagt kundesegment. 19

24 Branchen opfatter ofte, at elbiler kan sælges på deres lydløshed. Analysen synes at vise, at de der ser bilers støj som et problem er endda overordentlig positive over for elbiler, når de har testkørt. Imidlertid er de potentielle kunder mindre bevidste herom før de har kørt i en elbil. Det kræver derfor større markedsføring, at ramme dette kundesegment. Generelt er de potentielle kunder allerede på forhånd mere bevidste om, at elbiler reducerer luftforureningen. Ligeledes er de klimabevidste klar over elbilernes potentiale til at reducere CO 2 udslippet. Imidlertid forudsætter dette, at elbilsejerne fortsat ser elbiler som positivt for klimaet, og dette er antagelig kun tilfældet, hvis elbilsejerne har mulighed for at oplade intelligent, dvs. primært at kunne natlade, samt at de kan se, at vedvarende energi udgør en stadig større andel af el-produktionen. Analyserne viser yderligere, at det er vigtigt i markedsføringen at bevidstgøre folk om, at elbiler har lige så god en accelerationsevne, komfort og design som konventionelle biler. Det synes ikke at være en aktuel viden hos alle potentielle kunder. Omvendt må det undgås, at elbiler i folks bevidsthed kun ses som små biler, som holdningerne synes at vise. Det må ses som positivt, at der nu er ved at komme flere mellemklasse elbiler på markedet. Endelig synes teknologi-fiksering at være et meget dårligt argument for salg af elbiler. De særlig teknologiinteresserede ser tilsyneladende ikke elbils-teknologien som tilstrækkelig avanceret. Den fase er man antagelig ude over med de masseproducerede elbiler. I stedet er der behov for et teknologispring, hvor elbilen indrettes og udstyres, så den forbruger væsentlig mindre energi til opvarmning og aircondition, så batteriet kan holde længere. Hvor stort det klimabevidste segment, der synes at være det førstkommende kundepotentiale, i praksis er, kan ikke belyses ud fra herværende undersøgelse. Dels må segmentet antages at være overrepræsenteret blandt testkørerne, og dels er det kendt, at folk i interviewundersøgelser lidt oftere svarer ud fra, hvad de mener, at det forventes at de svarer, end ud fra deres dybtfølte mening. Dvs. at de gør sig lidt bedre end de egentlig er. Dette er også indikeret i herværende analyse, hvor det påvises, at testkørernes daglige transportmiddelvalg ikke helt svarer til hvad de siger, de gør for miljøet. Referencer Jensen, T. C., Christensen, L., (2013): Model for elbilers markedsandel. Jensen, A., Cherchi, E. and Mabit, S. (2012): On the stability of preferences and attitudes before and after experiencing an electric vehicle. 13 th International Conference on Travel Behaviour Research. Toronto, Canada. 20

TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING. Introduktion. Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06

TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING. Introduktion. Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06 TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06 Introduktion Denne kvartalsrapport beskriver data, indsamlet i samarbejde mellem DTU og Clever. Dataindsamlingen er baseret

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Fokusinterview med Anne

Fokusinterview med Anne Fokusinterview med Anne Navn: Anne Alder: 48 år Dato: Torsdag den 27. februar kl. 19.00 Profession: Sygeplejerske Civilstatus: Gift Børn: 1 (15 år) Teststed: Region Hovedstaden, Testrunde: 6. runde Testbil:

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

Bilag 1 Oversigt Hypoteser

Bilag 1 Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt hypoteser 0 0 0 - DRIFT.0 Det giver anledning til mindre CO udledning at køre elbil end at køre en tilsvarende benzinbil Hypotesen er nu testet, og resultatet vil

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det helt centrale spørgsmål?

Det helt centrale spørgsmål? EL-biler: fremtidens individuelle transportmiddel? Kan el-bilen tilfredsstille brugernes behov? og Hvordan ser markedet ud om år? Ole Kveiborg Det helt centrale spørgsmål? DTU Transport, Danmarks Tekniske

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut Baggrund Mål Mere vedvarende energi i energi systemet Udfordringer At skabe balance mellem forbrug

Læs mere

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Respondenter Respondent Køn Alder Personer i husstanden Indkomst ca. efter skat pr. måned (ikke for husstanden

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008 Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Afslutningsmøde og status i Sønderborg og Aabenraa Kommuner 4. juni 2013. Side 1

Afslutningsmøde og status i Sønderborg og Aabenraa Kommuner 4. juni 2013. Side 1 Afslutningsmøde og status i Sønderborg og Aabenraa Kommuner 4. juni 2013 Side 1 Overblik over forsøgsprojektet 1.500 testfamilier i 24 danske kommuner 3,8 mio kørte kilometer på strøm 198 biler Side 2

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

164 Matematiske Horisonter

164 Matematiske Horisonter 164 Matematiske Horisonter Elbiler - ledestjerne eller luftkastel? Af seniorforsker Linda Christensen, seniorforsker Ole Kveiborg og adjunkt Stefan Lindhard Mabit Den globale opvarmning har gjort CO 2

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Bilag 1 EVALUERING PÅ EL-BILER. I Odense Kommunes Hjemmepleje EL-BILER I ODENSE KOMMUNE GO ENERGI PÅ VEJ

Bilag 1 EVALUERING PÅ EL-BILER. I Odense Kommunes Hjemmepleje EL-BILER I ODENSE KOMMUNE GO ENERGI PÅ VEJ EVALUERING PÅ EL-BILER I Odense Kommunes Hjemmepleje EL-BILER I ODENSE KOMMUNE GO ENERGI PÅ VEJ EVALUERING AF EL-BILER I ODENSE KOMMUNE I september 2014 blev der af Byrådet truffet en beslutning omkring

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere