Årsberetning Nefrologisk Klinik P NEFROLOGISK KLINIK P Rigshospitalet KLINIKKEN PÅ TVÆRS

Transkript

1 NEFROLOGISK KLINIK P Rigshospitalet KLINIKKEN PÅ TVÆRS ÅRSBERETNING

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord - klinikledelsen om årets fælles tiltag Lægestaben Lægeuddannelsen ved Nefrologisk Klinik P Rigshospitalet Sengeafsnit 3131/ Sengeafsnit 3133/ Nefrologisk ambulatorium / Hjemmedialysen Akut Hæmodialyse Hæmodialyse Startambulatorium Hæmodialysen PFH og PLC Sekretærerne Kliniske diætister Palliativ behandling i Nefrologisk Klinik Det prægraduate uddannelsesområde Det nefrologiske netværk / tillidsposter Undervisning og uddannelse Sygeplejen og nye tiltag i Nyreskolen livet med en nyresygdom Fysioterapi i Nefrologisk Klinik Forskning og udgivelser på Nefrologisk Klinik P og Endokrinologisk Klinik PE

3 Klinikledelse Klinikchef, Professor Bo Feldt-Rasmussen Oversygeplejerske, MHM Karina Bruun Abdominal -centerledelse Centerdirektør Ulrik Meyer Centerchefsygeplejerske Lone Koch Uddannelse og forskning Professor Klaus Ølgaard Klinisk lektor Martin Egfjord Sygeplejespecialist med ansvar for: Faglig udvikling, Metha Frøjk Klinisk underviser. Trine Nielsen. Socialrådgiver Susanne Sørensen 5101 Sekretariat P2132 Ambulatorium P 2134 Hjemmedialyse Peritonealdialyse P 2134 Sengeafsnit P 3131 / 2 P 3133 /4 Hæmodialyse P P 5101 P -Frb. Hosp. P- LC. Frb. Hosp Klinisk Diætist Ledende sekretær Stillingen vacant Dec KB / MF 2134 Overlæge Susanne Bro Afd. Spl. Mie Bræmer Jensen 2134 Overlæge Thomas Elung Jensen Overlæge Jens Schmidt Iversen Afd. Spl. Elsebeth Hildebrand 3131 / 2 Overlæge Anne -Lise Kamper Afd. Spl. Lotte Jensen 18 intermediære senge og 7 endokrinologiske senge 3133 / 4 Overlæge Søren Schwartz Sørensen Afd. Spl. Lonnie Rasmussen 20 Intermediære / transplantation senge / 2 Afd. Spl. Lisbeth Samson Kronisk Hæmodialyse 30 stationer P- Frb. Hosp Afd. Spl. Charlotte Marcuslund Larsen Kronisk Hæmodialyse 21 stationer Overlæge Inge Eidemak. Overlæge Marianne Rix. Overlæge Mette Damholt 2133 Afd. Spl. Hanne Tørring Akut Hæmodialyse 10 stationer P- Frb. Hosp Afd. Spl. Charlotte Murcuslund Larsen Kronisk Hæmodialyse 16 stationer Limited Care. Hjemme HD 3

4 1.0 Forord - klinikledelsen om årets fælles tiltag Året på Klinik P i 2012 var endnu et år med mange gode og spændende udfordringer. Indsatsen omkring akkreditering i februar var stor. Alle fik gennemgået de krav, der blev stillet fra DDKM, Den danske kvalitetsmodel, og alle afsnit fik gennemgået de ændringer, der skulle til for at opfylde målene. Flere afsnit fik besøg under KLINIKLEDELSE Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen Oversygeplejerske, MHM Karina Bruun akkrediteringen. De kunne fint redegøre for indsatserne i forhold til standarderne og beskrive hvilke tiltag, der i øvrigt var på vej i klinikken i fremtiden. Rigshospitalet blev akkrediteret med bemærkninger og ved genbesøget i september fik Klinik P ikke besøg i september blev Rigshospitalet akkrediteret uden bemærkninger. Udvalgene i klinikken som vi fik etableret i 2011 arbejdede støt videre med deres arbejde til gavn for hele klinikkens medarbejdere og ikke mindst for alle patienterne. Kvalitetsudvalgets opgave var at holde snor i alle tiltagene omkring kvalitet og opfølgning fra DDKM s besøg i februar. Udvalget fik ind imellem opgaver fra de andre udvalg, blandt andet fra vores VIP udvalg. Efterhånden er der kommet rigtig godt styr på alle klinikkens VIP er; tak for det store arbejde til alle forfattere og ikke mindst vores redaktører, som gør en stor indsats for hele tiden at få alle VIP er opdaterede. I 2012 har vi i klinikken arbejdet med 2 kvalitetsprojekter. Disse projekter er en del af Rigshospitalets projekt Gennembrudsklinik, hvor øget fokus og koncentreret arbejde omkring kvalitetsprojekter kan være med til at gøre kvaliteten indenfor enkelte områder endnu bedre. Vi har projekterne Dialysestrategi og Kontaktpersonordningen, som afsluttes april I projekt Dialysestrategi, lyder overskriften: Flere patienter i udgående dialyse, både hjemmeperitonealdialyse og hjemmehæmodialyse. Dannelsen af Nyresvigtsambulatoriet i september 2012, havde fokus på samtaler med patienter og pårørende, hvor patienten skulle have bedre mulighed for at tage stilling til dialyseform i god tid inden dialysestart. I projektetet Kontakt-personordningen har vi fået et billede af, at vi hele tiden skal have fokus på emnet. Vi har efter hver audit haft funktionsledelserne på banen med forslag og handlinger med henblik på forbedringer. Vi har stadig et udviklingspotentiale og arbejder støt videre så vi har også fokus på dette område i I 2013 venter nye opgaver, blandt andet et tværsektorielt projekt i samarbejde med Københavns Kommune, hvor patienter i peritonealdialyse vil få mulighed for at få støtte og hjælp til dialyse i eget hjem og i plejebolig. Bo Feldt-Rasmussen Klinikchef Professor, dr. med. Karina Bruun Oversygeplejerske MHM 4

5 Nefrologisk Klinik 2012 LL-aktivitet -budget og regnskab Aktivitet antal 2012 Budget Antal 2012 Afvigelse Antal 2012 Aktivitet Tkr Budget Tkr Afvigelse Tkr Budgetvarenummer Txt Curr HELDØGN- P HELDØGN NYRETRANSPLANTATION- P HELDØGN PERITONEALDIALYSE- P HÆMODIALYSE BARN- P HÆMODIALYSE VOKSEN- P DIALYSE INDLAGTE- P AMBULANT BESØG- P HJEMMEDIALYSE, ,NATMASKINE- P HJEMMEDIALYSE, CAPD OG HÆMODIA PLASMAFERESE- P INFUSIONS- OG TRANSF.BEH.- P IMMUNADSORPTION SØJLE - P IMMUNADSORPTION BEH. - P PATIENTHOTEL- P I alt

6 2.0 Lægestaben Nefrologisk Klinik P er normeret til ansættelse af 25 læger. Ved udgangen af året var 15 af disse speciallæger, heraf 13 overlæger se nedenfor. Der var desuden ansat 5 læger i nefrologiske hoveduddannelsesstillinger, 4 læger i interne medicinske introduktionsstillinger og 1 læge som sideuddannelse i blokstilling klinisk farmakologi. To læger var ansat i stillinger, der ikke var officielt klassificeret i uddannelsesmæssig sammenhæng. Nefrologisk Klinik P har vagtfællesskab i forvagtlaget med Endokrinologisk Klinik PE. Vagtholdene består af: 1 speciallæge/læge i blokstilling i tilkaldevagt. 1 læge i uddannelsesstilling i fast fremmøde 24 timer i døgnet. Bagvagtlaget forlader typisk afdelingen omkring kl. 22 og kan tilkaldes ved behov. I weekenderne er der lørdag og søndag tre læger i fremmøde til bl.a. stuegangsfunktion og vagtfunktion. Speciallæger ansat på Nefrologisk Klinik P: Overlæge, Ph.d., dr. med. Susanne Bro Overlæge, Ph.d. Peter Clausen Overlæge, Ph.d. Mette Brimnes Damholt Overlæge, Ph.d. Inge Wulf Eidemak Overlæge, Ph.d. Thomas Elung-Jensen Overlæge Jens Schmidt Iversen Overlæge, dr. med. Anne-Lise Kamper Overlæge Finn Thomsen Nielsen Overlæge, Ph.d. Marianne Rix Overlæge, dr. med. Søren Schwartz Sørensen Afdelingslæge Wladimir Szpirt Afdelingslæge Vibeke Rømming Sørensen Lektor, overlæge, dr. med. Martin Egfjord Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen 6

7 2.1 Lægeuddannelsen ved Nefrologisk Klinik P Rigshospitalet Af Martin Egfjord, Lektor, overlæge, dr. med. Fra student til speciallæge Den prægraduate lægeuddannelse ved Københavns Universitet Nefrologisk Klinik P indgår som uddannelsessted for lægestuderende ved Københavns Universitet i følgende fag: Introduktionsdag - Afdelingen modtager studerende på klinisk introduktion på 2. semester. Klinisk ophold - Afdelingen deltager derefter i undervisningen i intern medicin og kirurgi på 1. semester på kandidatdelen. Det drejer sig om 6 hold medicinstuderende i løbet af året, som opholder sig i afdelingen i 6 uger, hvor de deltager i lægearbejdet med fokus på læring af færdigheder i forbindelse med den medicinske og kirurgiske journal. Nefrologisk klinik P har herunder ofte haft besøg af studerende fra andre lande indenfor Europa under Erasmus-ordningen ved Københavns Universitet. I forbindelse med undervisning på dette semester afholdes også klinikker, hvor de studerende fremlægger patientjournal. Under opholdet vejledes de studerende af 2 tutorer og semestret afsluttes med en mundtlig eksamen, som varetages af afdelingens kliniske lektor. Nefrologi inkl. væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk - Nefrologisk Klinik P deltager også i den teoretiske undervisning i nefrologi inkl. væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk ved Nefro-/Urologiblok H på 2. semester på kandidatdelen. Undervisningen består her af forelæsninger samt studenteraktiverende undervisning (SAU) for omtrent 100 studerende pr. semester. Nefrologisk Klinik P deltager herunder også jævnlig i udformningen af spørgsmål ved de skriftlige tværfaglige eksamener i medicin og kirurgi med mere på 2. og 3. semester på kandidatdelen. Den postgraduate speciallægeuddannelse i intern medicin/nefrologi på Rigshospitalet Introduktionsstillinger - Nefrologisk Klinik P er klassificeret som uddannelsessted for læger ansat i introduktionsstillinger i intern medicin på Rigshospitalet. Det drejer sig om 6 måneders forløb indenfor 2 grenspecialer i intern medicin, således at lægerne er ansat i en etårig introduktionsstilling på Nefrologisk Klinik P og Kardiologisk Klinik B eller Hæmatologisk Klinik L. Under opholdet på Nefrologisk Klinik P deltager lægerne også i fælles forvagt med Endokrinologisk afdeling PE. Hoveduddannelsesstillinger - Nefrologisk Klinik P på Rigshospitalet indgår også i alle forløb i den nefrologiske hoveduddannelse i Uddannelsesregion Øst (Region Hovedstaden og Sjælland) som et klassificeret uddannelsessted. De uddannelsessøgende læger i nefrologi opholder sig ved Nefrologisk Klinik P i 1-3 år blandt andet for at tilegne sig færdigheder, som varetages af den højtspecialiserede enhed herunder behandling af nyretransplanterede patienter. Der er således ansat 8 læger i nefrologisk hoveduddannelsesstilling ved Nefrologisk Klinik P ad gangen. Alle uddannelsessøgende læger uddannes efter retningslinjer afstukket i Sundhedsstyrelsens betænkning vedrørende uddannelsen af speciallæger. Man følger målbeskrivelserne, hver læge får tildelt en tutor under opholdet på Klinik P, og skal sikre erhvervelsen af færdigheder, som er beskrevet i uddannelsesprogrammerne (logbøger). Lægerne ansat i hoveduddannelsesforløb får også mulighed for at komme på 7

8 fokuserede ophold ved Urologisk Klinik D, Karkirurgisk Klinik RK, Anæstesiafdelingen, Vævstypelaboratoriet og Klinisk Fysiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Lægerne har under opholdet desuden mulighed for at komme på specialespecifikke kurser i nefrologi og arbejde med et forskningsprojekt. Fokuseret ophold - Nefrologisk Klinik P indgår også i uddannelser af speciallæger i urologi samt iblandt også af speciellæger i intern medicin indenfor andre grenspecialer ved at tilbyde fokuserede ophold efter nærmere aftale. Uddannelsen varetages i det daglige af uddannelsesansvarlig overlæge, dr. med., klinisk lektor Martin Egfjord samt professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard og klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt- Rasmussen. Overlæge Jens Iversen er også tilknyttet som tutor til studerende under det kliniske ophold i intern medicin på 1. semester i kandidatdelen. Andre kandidatuddannelser ved Københavns Universitet - Endeligt skal også nævnes, at Nefrologisk Klinik P deltager i undervisning af human biologi studerende. Disse tilbydes et klinisk ophold af 1 uges varighed i samarbejde med Endokrinologisk Klinik PE, professor, overlæge, dr. med. Elisabeth Mathiesen. Nefrologisk Klinik P varetager undervisningen i patofysiologi for human biologistuderende vedrørende nyresygdomme. Nefrologisk Klinik P deltager desuden i undervisningen af farmakologistuderende, som tilbydes et 8 ugers ophold i klinisk farmakologi. 8

9 3.0 Sengeafsnit 3131/2 Af afdelingssygeplejerske Lotte Jensen Organisering af afsnittet Afsnittets ledelse består af overlæge Anne-Lise Kamper og afdelingssygeplejerske Lotte Jensen. Derudover assisterende afdelingssygeplejerske Stinne Østergaard. Studieunit bliver fagligt ledet af gruppeleder Malene Tranberg, og endokrinologi-gruppen bliver fagligt ledet af gruppeleder Kristina Madsen. FUNKTIONSLEDELSE Afdelingssygeplejerske, Lotte Jensen Assisterende afdelingssygeplejerske, Stinne Østergaard Overlæge dr. med Anne-Lise Kamper Afsnittet har i alt 24 senge. 20 heldøgnssenge, - 13 nefrologiske og 7 endokrinologiske, samt 4 6 døgns senge. 1. maj overtog afsnittet 2 senge fra kirurgisk gastroenterologisk klinik til patienter med neuroendokrine tumorer. Vi har lukket en buffer stue og indrettet den til afdelingssygeplejerskekontor. I forbindelse med overtagelsen af patienter med neuroendokrine tumorer fik afsnittet en opnormering på 1 årsværk i endokrinologien, så vi har nu en samlet normering på 34,8 årsværk Oplæring / uddannelse af personale I 2012 startede 3 nye kolleger i afsnittet, og Stinne Østergaard startede som ny assisterende afdelingssygeplejerske i august. Afsnittet har i alt haft 181 kursusdage, inkl. kongresser og konferencer Udvikling Vi har sammen med resten af klinikken deltaget i en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til patienter i klinikken. Data er endnu ikke analyseret færdig, men skal danne udgangspunkt for det videre arbejde med pårørendepolitik i Afsnittet var repræsenteret på det årlige nefrologiske landsmøde med et indlæg, hvor vi fremviste data fra vores pårørendeprojekt. I 2012 gik vi tilbage til at arbejde med fleksibel pleje i stedet for primary nursing, som ikke skabte den ro på kontorerne og i hverdagen, som vi havde håbet. Fleksibel pleje har givet større overblik, bedre rapportmuligheder og mindre overarbejde. 9

10 Behandling I afsnittets heldøgnssenge behandles patienter med akut og kronisk nyresygdom. Ofte er indlæggelsesforløbene komplicerede og længerevarende. Ved akut nyresygdom er sygdomsbilledet hyppigt præget af påvirket almentilstand, som alene kan skyldes svær nyreinsufficiens eller være forårsaget af generaliseret sygdom med nyreinvolvering. Hurtig diagnostik og korrekt behandling kan være afgørende for forløb og prognose. De kroniske nyresygdomme er enten primære nyresygdomme eller sekundære renale manifestationer af systemsygdomme som fx hypertension, diabetes mellitus eller immunsygdomme. Patienterne indlægges til diagnostik og behandling af nyresygdom, samt til behandling af komplikationer og følgesygdomme. Mange kroniske dialysepatienter er ældre og svækkede med hjertekarsygdomme og hyppige infektioner, hvilket ofte giver anledning til indlæggelser. Alle voksne peritonealdialysepatienter med behov for indlæggelse, herunder peritonitis behandles i afsnittet. Ligeledes varetages peritonealdialysebehandling af patienter indlagt på andre RH afdelinger, af afsnittets plejepersonale i samarbejde med peritonealdialyseambulatoriet. Svær hypertension, væske- og elektrolytforstyrrelser samt forgiftningstilfælde med dialyseindikation behandles ligeledes i afsnittet. I 6- døgnsafsnittet indlægges patienter til anlæggelse af dialyseadgangsveje i form af peritonealdialysekateter og hæmodialysekateter. Også patienter med behov for mindre invasive undersøgelser og behandlinger, indlægges fortrinsvis i dette afsnit. Afsnittets personale underviser på klinikkens introduktionsdage, samt internt på hospitalet og eksternt i Regionen 10

11 Procent Årsberetning Nefrologisk Klinik P 2012 Arbejdsmiljø I 2012 er sygefraværet i afsnittet faldet yderligere til 2,45 % Sygefravær Klinik P 3131/2, Tallene omfatter kun sygdom, ikke barns 1. sygedag, graviditetsgener og omsorgsdage.) Som udløber af Trivsels-OP har afsnittet i år arbejdet med at få struktur på hverdagen. Under ledelse af vores TR og AMIR har vi afholdt en temadag, hvor vi fastsatte rammerne for prioritering af afsnittets opgaver via en såkaldt prioriteringstrekant. Resultatet er, at hverdagen føles mindre stresset, at alle arbejder ud fra de samme kriterier og et redskab, der sætter ord på travlheden og krav til intervention. Vores TR Sanne Schou og AMIR Annitta Toft blev indstillet til Rigshospitalets arbejdsmiljøpris for deres arbejde med prioriteringstrekanten (billede), derudover var der fokus på personalets sundhed I efteråret gennemførte afsnittet sammen med resten klinikken under ledelse af vores AMIR atter en Feel Good uge. Der blev bl.a. konkurreret i, hvem der var bedst til at tage sig af sine kolleger Afsnittet har i år haft mulighed for at indkøbe flere hjælpemidler med henblik på at bedre personalets arbejdsforhold, såsom loftslifte, badestole osv. Derudover har vi fået træningsremedier til vore patienter, samt fået et lydsvagt klokkesystem som både personalet og patienterne er meget glade for, da det bl.a. har skabt mere ro om natten. 11

12 Studieunit Vi har i alt haft 4 x semester studerende, 8 modul 4 studerende og 4 social og sundhedsassistent elever igennem studieunit i Studieunit har haft et godt år. Vi har fortsat arbejdet med at have 2 vejledere knyttet pr. studerende, og vi får fine evalueringer fra de studerende, hvor de fortæller at de føler sig godt taget imod, får store faglige udfordringer og oplever et godt studiemiljø. Flere søger ansættelse hos os efter endt praktikophold. I 2013 fortsætter vi med at sende yderligere en sygeplejerske på Diplom modulet som klinisk vejleder, og ligeledes skal afsnittet have ansat en klinisk vejleder, som leder af gruppen. Vi vil gerne udarbejde en funktionsbeskrivelse for jobbet som vejleder Visioner 2013 Sammen med hele Klinik P fortsat arbejde med at udvikle en pårørende politik Lokalt smerteprojekt ved Malene Tranberg Uddanne en ny TR repræsentant Implementere Min tid, KISO trygsårsscreening, EWS, Hjemmepleje og hospitals-meddelelser Oplæring af nye kollegaer Ansættelse og uddannelse af en klinisk vejleder Palliativ behandling ved terminal uræmi i samarbejde med resten af klinikken 12

13 4.0 Sengeafsnit 3133/4 Af afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen Organisering af afsnittet Vi modtager akutte - og kroniske nyrepatienter døgnet rundt, og vi har primær funktion på nyretransplantation af voksne og børn. Vi behandler både kirurgiske og medicinske patienter. Vi har et tæt samarbejde med afsnit 3131/2. Der er på afsnittet 21 nefrologiske senge. Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, sygehjælpere og social og sundhedsassistenter. FUNKTIONSLEDELSE Overlæge dr.med. Søren Schwartz Sørensen Afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen Assisterende afdelingssygeplejerske Charlotte Skov Sangiorgio Årets gang Året 2012 har været præget af en stor entusiasme og faglig udvikling hos personalet. Vi har i årets løb sagt farvel til flere kollegaer, som af forskellige grunde har søgt nye udfordringer i sygeplejen på andre hospitaler og i hjemmeplejen. En enkelt kollega valgte at gå på pension. Vores faglige udvikling af personalet har været præget af ambitioner og visioner om, at få videre udviklet medarbejdernes kompetencer indenfor vores patientgrupper. Da vi i årets løb har modtaget mange patienter fra andre specialer, har vi arbejdet videre med at opkvalificere personalets faglige grundlag. Sygeplejerske Inge-Gerd Larsen har gennemført en 4 mdr. uddannelse i Rationel medicinhåndtering, hun valgte i sit eksamensprojekt at arbejde med: Hvordan giver vi patienterne informationer om den medicin, de skal tage livslangt, når de bliver udskrevet siger vi sygeplejerske det samme? Inge-Gerd Larsen fik stor anerkendelse for sit projekt, og det har resulteret i, at vi vil gennemfører et medicinprojekt i vores afdeling i foråret Marie Huber-Roos fik i foråret tildelt tid til at gennemføre et ernæringsprojekt, hvor hun havde fokus på ernæring og livsstil. Marie Huber-Roos har fået sat et solidt og klart fokus på ernæring til de nyresyge patienter. Vi har arbejdet med vores ernæringsplaner i afdelingen, og vi holder fast ernæringsstuegang en gang om ugen, dette er til stor gavn for medarbejdernes faglige udvikling på diæt området, og det har sikret, at patienterne får optimeret deres ernæringsfokus. Udviklingssygeplejerske Gitte Osberg har fortsat arbejdet med introduktion og oplæring af nye medarbejdere. Alle medarbejderne har efterhånden været igennem et tre dags uddannelsesforløb, hvor de bliver oplært i modtagelsen af recipient og donor i forbindelse med transplantation, hvor der er tale om levende donation. Vi ønskede at PDA erne blev et naturligt arbejdsredskab ved medicingivning, dette er nu tilvejebragt og alt plejepersonale anvender dem ved medicingivning og ved blodprøvetagning. Vi har startet et nyt tiltag sammen med ambulatoriet, hvor vi har de patienter, som skal familietransplanteres på et lille for besøg i afdelingen ugen før transplantationen. Det har alle patienterne taget imod, og vi oplever at patienterne, er godt orienteret inden de bliver indlagt. 13

14 Ungerummet Ungerummet bliver meget flittigt brugt, det er til stor glæde for de unge. Der bliver spillet bordfodbold og spillet spil. Igen i år har en sponsor betænkt os, og vi kan nu indkøbe to Ipads, som de unge kan bruge til deres skolearbejde, således at de kan være i kontakt med deres kammerater og deres undervisere. Studerende, elever og FADL, undervisning Afdelingen har undervisningsforpligtigelse, i forhold til sygeplejestuderende, samt social - og sundhedsassistentelever. Vi indgår også i undervisningstilbuddet fra Rigshospitalet til folkeskoleelevernes erhvervspraktik forløb. Disse undervisningsforpligtigelser er med til at udvikle vores medarbejderes pædagogiske - og teoretiske grundlag, da de studerende og eleverne via deres spørgelyst og naturlige nysgerrighed får personale til, at reflektere over deres eget praksisfelt. Vi har igennem året arbejdet med at få kvalificeret de daglige vejledere til at arbejde mere bevidst med de enkelte studerendes mål for modulet. I januar startede vi med at uddanne FADL vagter, FADL vagterne kommer to dage, og vi underviser dem i basal sygepleje, og efterfølgende skriver de en plejeopgave, og går til eksamen hos FADL. Det har været spændende at varetage denne opgave for afdelingen. Byggeprojekter Året har været præget af flere interessante projekter. Afdeling er blevet bygget om, hvilket har bevirket, at vi har mistet vores buffer stuer, som vi tidligere havde stor glæde af. Vi har endvidere fået malet vores afdeling, og sat nye billeder med skibsmotiver på den ene gang. Studietur til Norge Vi havde længe haft et ønske om at komme på studietur til en anden transplantationsafdeling, dette ønske blev opfyldt da The Board of Scandiatransplant via deres fondsmidler, bevilgede afdelingen kr. I juni måned tog 5 sygeplejersker og 1 social og sundhedsassistent til Norge på en to dages studietur for at besøge deres transplantationscenter for nyrer. Det var et meget begivenhedsrigt besøg, og vi fik etableret et godt netværk til vores norske kollegaer. De havde arrangeret et program med undervisning, konference med lægerne om recipienter, et møde med deres organkoordinator og endelig var vi på rundvisning i klinikken. Opholdet gav os et godt indblik i behandlingsstrategien indenfor transplantation i Norge, og hvordan da havde tilrettelagt deres sygepleje. Det var et meget opmuntrende besøg, dels fandt vi ud af, at vores sygepleje til transplanterede patienter er oppe på samme niveau, og vi fik indsigt i, at de havde de samme kvalitetsmål, som vi har i vores sygepleje til donor og recipient. Arbejdsmiljøet Vi har arbejdet med forstyrrelsesfrizoner, og italesat at medicinrummet er en forstyrrelsesfrizoner. Vi har taget sjove billeder for at sætte det hele lidt på spidsen, det har resulteret i, at medarbejderne er blevet lidt mere bevidste om den forstyrrelsesfrizone. Arbejdsmiljørepræsentanten har sammen med tillidsrepræsentanten deltaget i en temadag om arbejdsmiljøet, hvor de havde sat fokus på forstyrrelser. Vi har i dette år 14

15 startet med at alle telefonopkald til afdelingen, kun går til en person/medarbejder, dette tiltag har medført færre forstyrrelser hos plejepersonalet og en bedre overordnede struktur/overblik. Inge Gerd, sygeplejerske 3133/4 Studietur til Oslo 15

16 5.0 Nefrologisk ambulatorium /2134 Af Overlæge dr. Med Susanne Bro og afdelingssygeplejerske Mie Bræmer-Jensen Personalet i ambulatoriet består af afdelingssygeplejersken og 9 sygeplejersker, heraf 3 på fuld tid og 6 deltidsansatte. Der er tilknyttet 2-4 sekretærer, 14 speciallæger og 1-2 læger under speciallægeuddannelse. Læger og sygeplejersker arbejder sammen i faste teams, og det tilstræbes at patienterne møder samme behandlerteam ved hver kontrol. FUNKTIONSLEDELSE Afdelingssygeplejerske, Mie Bræmer- Jensen Assisterende afdelingssygeplejerske, Gitte Würtz Madsen Overlæge ph.d, dr. med Susanne Bro Samarbejdspartnere. Der er et tæt samarbejde med klinisk diætist, socialrådgiver samt urologisk kardiologisk - og karkirurgisk klinik. Arbejdsopgaver: Udover den almindelige kontrol af nefrologiske patienter tager ambulatoriet sig af udredning af levende nyredonorer og vurdering af patienter med svært behandlelig hypertension med henblik på renal denervering. I samarbejde med hjemmedialysen og klinik P s nyreskole varetages forberedelse af patienter til renal erstatningsterapi. Herudover står ambulatoriet for døgnblodtryksmålinger på klinikkens ambulante patienter, infusion af jern og blod, samt andre forskellige sygeplejeopgaver. Vi har i 2012 transplanteret 30 patienter med nyrer fra levende donorer. I 2012 har vi haft ambulante besøg, en øgning på 241 besøg i forhold til året før. Visioner 2013 Tilgangen af nye patienter stiger fortsat, og det har ikke været muligt at afslutte et tilsvarende antal patienter. Fortsat udvikling af nyresvigtsambulatoriet med fokus på tidligere start af dialyse / nyretransplantation Videreudvikling af ambulatorierne for nyresvigt samt renal denervering fokus på at bremse væksten i antal ambulatoriebesøg samt evaluere arbejdsgange i ambulatoriet, med henblik på mulighed for at frigøre ressourcer. Fortsat kontakt med Centrale Visitation (CVI) og lægepraksis via praksiskoordinatorer omkring henvisningsprocedurer Fremme betingelser for forskningsaktivitet Antal ambulante besøg

17 Nye patienter Afsluttede patienter Vækst Særlige opgaver i 2012 Nyresvigtsambulatorium Den 1. september åbnede vi i samarbejde med hjemmedialysen, et nyt ambulatorium for patienter, der nærmer sig dialysegrænsen. Formålet er tidlig information om dialyse og nyretransplantation, så patienten kan træffe et kvalificeret valg og forberedes i tide til dialysestart eller nyretransplantation. Succesen for nyresvigtsambulatoriet skal måles på antallet af patienter, der starter dialyse på en permanent fremfor en akut adgang, eller som nyretransplanteres før dialysestart. Patient og pårørende informeres af et team bestående af 1 læge og 1 sygeplejerske. 3 læger og 3 sygeplejersker, 1 fra hjemmedialysen og 2 fra ambulatoriet, er dedikeret til denne opgave. Ved behov er der opfølgende samtale med sygeplejersken. Det er vores indtryk, at det nye ambulatorium er en succes. 29 patienter har været til samtale i nyresvigtsambulatoriet i Renal denervering Den 1. oktober åbnede vi et nyt ambulatorium, der skal vurdere patienter med svært behandlelig hypertension med henblik på renal denervering. I samarbejde med kardiologerne er der i 2012 foretaget 30 behandlinger. Kohorteprojekt Den 1. september 2012 startede vi på at rekruttere patienter til et kohorteprojekt (Nyre-Hjerte-Risk). Formålet med dette projekt er at oprette en biobank af plasma og hvide blodlegemer fra et stort antal (ca. 1000) patienter med forskellige grader af nedsat nyrefunktion og proteinuri for at kunne identificere nye biomarkører, der kan anvendes til risiko-opsporing hos patienter med kronisk nyresygdom og øget risiko for hjertekarsygdom. Projektet De Gode Ambulatorier I forbindelse med projektet De Gode Ambulatorier har vi haft fokus på ventetider, bookning og kodning af vores besøg. Projektet har resulteret i forbedring af procedurer omkring henvisninger og en direkte kontakt med den Centrale Visitation (CVI) og lægepraksis via praksiskoordinatorer. Kulturnat Ambulatoriet deltog traditionen tro sammen med hjemmedialysen, hæmodialysen, diætisterne samt 3131/2 i kulturnatsarrangementet på Rigshospitalet. Klinik P s stand var velbesøgt. 17

18 6.0 Hjemmedialysen 2134 Af overlæge Ph.d. Thomas Elung-Jensen og afdelingssygeplejerske Elsebeth Hildebrand Personale: Det faste personale består af to overlæger, seks sygeplejersker (5,6 årsværk) og en sekretær. Derudover er der tilknyttet en læge i Nefrologisk speciallægeuddannelse og en sygeplejestuderende. FUNKTIONSLEDELSE De daglige arbejdsopgaver er centreret omkring peritonealdialyse (PD) af voksne og børn. Overlæge Ph. d. Thomas Elung-Jensen Afdelingssygeplejerske Elsebeth Hildebrand Dette består i: - anlæggelse og fjernelse af PD-katetre - oplæring i PD - løbende kontrol af patienterne - udvikling og forbedring af PD-behandlingen - dialyseinformation Assisterende afdelingssygeplejerske Susanne Raaschou Afsnittet står også for det praktiske omkring dialysebehandlingen, hvis PD-patienter indlægges på andre afdelinger. Patienter fra Grønland og Færøerne starter fortsat deres PD-forløb på Rigshospitalet. I røntgenrummet er der i 2012 udført nedenstående indgreb: Funktion Antal indgreb Nyrebiopsi 253 Anlæggelse af PD-kateter 36 Fjernelse af PD-kateter 13 Retning af PD-kateter 4 Fjernelse af tunneleret HD-kateter 77 CVK-skift/fjernelse og andet 29 I alt 412 indgreb 18

19 Antallet af indgreb er uændret i forhold til i Invasive indgreb, der foretages i Klinik P, udføres langt overvejende i røntgenrummet i Hjemmedialysen. Antallet af PD-patienter ved udgangen af 2012 var: Behandling Antal patienter CAPD 42 APD 24 AAPD 0 I alt 66 patienter Tilgang Frafald Totalt antal Antal Pt Dette er uændret i forhold til Visioner 2013 Patientantallet har været stabilt i de sidste tre år: Årsagerne til frafaldet i 2012 fordelte sig på transplantation (4 pt.), overgang til Hæmodialyse (18 pt.), mors (7 pt.). at Klinik P s strategi for dialysebehandling fastholdes at alle nye dialysepatienter er velinformerede om PD at assisteret APD bliver et behandlingstilbud i Region H at alle indgreb i røntgenrummet fortsat kan udføres samme eller næste hverdag at behandlingen forbedres og kvalitetssikres 19 at personalets kvalifikationer udvikles

20 PD-optræning PD-optræningen finder sted i afsnittet. De patienter, der ønsker det, får et hjemmebesøg i slutningen af optræningen. Optræning i APD (natmaskine) tilbydes til alle patienter. Patient i optræning i eget hjem Samarbejdspartnere Også i 2011 har afsnittet nydt godt af et tæt samarbejde med overlæge Tonny Jensen, Endokrinologisk Klinik P/E, der står for diabeteskontrollen hos PD-patienterne. Samarbejdet med Pædiatrisk Klinik omkring kronisk dialysebehandling af børn er uændret. Indenfor Klinik P er der etableret et tæt samarbejde med Ambulatoriet om det nye Nyresvigtsambulatorium. Afsnittet har også i 2012 haft et tværfagligt samarbejde med Urologisk Klinik D ved anlæggelse af PDkatetre i generel anæstesi og med Abdominalkirurgisk afdeling K på Bispebjerg Hospital, hvis patienten skal hernieopereres samtidigt med PD-kateteranlæggelsen. Der er fortsat et formaliseret samarbejde med Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, der bl.a. omfatter årlige kontroller af patienterne og behandling af komplikationer. En gruppe studerende fra Danmarks Tekniske Universitet gennemførte desuden et projekt vedrørende bedre design for mobilt CAPD-udstyr (PD ease). Personaleudvikling og uddannelse En sygeplejerske har deltaget i Diplomuddannelsen En sygeplejerske er medlem af SIG (særlig interesse gruppe) for PD under FS-Nefro En sygeplejerske har ansvaret for planlægning og afholdelse af Nefrologisk Grundkursus En sygeplejerske deltog i den internationale PD-kongres, ISPD i Kuala Lumpur Desuden har sygeplejerskerne udviklet deres kompetencer ved deltagelse i PD-øst møder 20

21 Undervisning Afsnittet deltager i den interne undervisning af sygeplejersker og nyansatte læger i klinikken ved introduktionskurser, Nefrologisk grundkursus og Kursus i specialerelateret medicin. Desuden undervises der fortsat med henblik på at øge den generelle PD-kompetence indenfor plejegruppen i klinikkens sengeafsnit. Der tilbydes en basisuddannelse i PD, som afsluttes med en test og et kursusbevis. Dette arbejde varetages fast af en sygeplejerske fra Hjemmedialysen, 8 timer om ugen. Udviklingen af E-learningsprogrammet i PD er fortsat i gang. Afsnittet deltog igen i 2012 i Klinikkens udstilling i forbindelse med Kulturnatten. Både principperne ved CAPD og APD blev demonstreret. Faglig læsegruppe I maj 2013 startede to sygeplejersker fra Hjemmedialysen en faglig læsegruppe for plejepersonale ansat på klinik P. Læsegruppen er startet med henblik på at læse fagligt litteratur og få det diskuteret i et fælles forum. Emnerne har de to første gange været henholdsvis patientuddannelse og smerter. Dialogen i gruppen er fri, spændende og nye tanker opstår i det fælles rum. Vi mødes 3 gange årligt i 1½ - 2 timer og har til hver gang læst sider litteratur. Læsegruppen mødes på Rigshospitalet, men foregår i fritiden. Forskning Afsnittet deltager fortsat i to internationale, multicenter forsøg (PD-One og PEPS). 21

22 7.0 Akut Hæmodialyse 2133 Af Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring Generelt om afsnittet: Vi behandler fortrinsvis akutte, indlagte patienter, børn såvel som voksne. Desuden foretager vi ud over hæmodialysebehandlinger en del andre ekstrakorporale behandlinger, så som plasmaseparation, ABO-aphereser, immunadsorption og LDL-adsorption. Aktivitet: Hæmodialyse behandling Ambulante patienter 1792 FUNKTIONSLEDELSE Overlæge Ph. d. Inge Eidemak Overlæge dr. med. Marianne Rix Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring Assisterende afdelingssygeplejerske Vibeke Kristensen Hæmodialyse behandling indlagte patienter udført på Hæmodialyse behandling udført udenfor 2133 ud af huset dialyse 1033 Plasmaferese behandling 786 Immunadsorption behandling inkl. ABO-uforlig 150 LDL-adsorption 55 I alt 6894 Belægningsprocent gennemsnitlig 91 % jan feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. Antal ambulante patienter børn har været i ambulant hæmodialyse behandling i løbet af året. To af børnene er blevet transplanteret, så ved årsskiftet har vi 3 børn i behandling. 22

23 Behandling alt i Sygeplejerskerne har deltaget på diverse kongresser, temadage, kurser og efteruddannelse. I alt blev det til 173 dage, gennemsnitligt 6 dage pr. ansat. Udvikling: Af Overlæge Mette Brimnes Damholt Akut leversvigt har en høj dødelighed hos voksne og børn. Afsnit 2133 har i samarbejde med pædiatere, hepatologer, intensiv læger og leverkirurger i 2012 fortsat arbejdet med at etablere højdosis plasmaferese som et muligt behandlingstilbud til børn med akut leversvigt med henblik på at vinde tid til enten spontan helbredelse eller til levertransplantation er mulig Med en randomiseret undersøgelse har Afd. A på Rigshospitalet som de første vist, at højdosis plasmaferese øger overlevelsen ved akut leversvigt hos voksne. Det er uvist, om dette også gælder børn, men afsnittet har arbejdet med at etablere proceduren og de første 7 børn har nu været behandlet. Ved højdosis plasmaferese hos børn er i særdeleshed kontrol med antikoagulation, calcium balance og syre/base balance en terapeutisk udfordring. Der har ikke været kliniske komplikationer til behandlingen og 5 af børnene har overlevet deres forløb. For børn med medfødte metabolske sygdomme har afsnit 2133 i 2012 fortsat arbejdet med at etablere højdosis hæmodialyse som behandling ved specielt hyperammoniumæmi. Hyperammoniumæmi hos den nyfødte er en tilstand, der har en betragtelig dødelighed. Tidligere har man behandlet med enten CVVHDF (lav effektiv kontinuert dialyse) eller IHD (intermitterende højdosis hæmodialyse). Vi har i samarbejde med pædiatrisk afdeling og klinisk genetisk afdeling valgt at etablere kontinuert høj effektiv hæmodialyse til den metabolske tilstand er helt under kontrol. Kontinuert (op til 72 timer) højdosis hæmodialyse af det nyreraske spædbarn er en terapeutisk udfordring dels maskinelt, dels 23

24 vedrørende antikoagulation af det ekstrakorporale kredsløb og dels vedrørende kontrol af diverse elektrolytter. Foreløbigt har vi behandlet 5 børn, hvoraf de 4 er levende og har det godt. Trivselsuge 2133 september 2012 Af arbejdsmiljørepræsentant sygeplejerske Mette Aaberg I uge 37 afholdte vi den årlige trivselsuge på afsnit Endnu engang en udfordring på et akutafsnit. Vi valgte at tage udgangspunkt i hvad vi som personalegruppe på daværende tidspunkt havde brug for, for at fremme vores trivsel i afd. Vi blev i sensommeren ramt af en tragedie i vores afsnit. En hændelse der rystede os som sygeplejersker både på et professionelt og et personligt plan. Vi valgte i vores trivselsgruppe at have fokus på medvirken til at få vores personalegruppe godt igennem en svær proces. I løbet af ugen havde vi, udover dejlig morgenmad dagligt, morgengymnastik samt refleksion over hvad det er der gør at vi trives i vores dagligdag. Sidstnævnte blev skrevet ned på små sedler der i fremtiden skal danne baggrund for vores trivselsgrundlag i afdelingen. Vi havde af faglige tiltag besøg af bl.a. krisepsykologisk enhed samt hospitalspræst Christian Busch. Derudover peptalk fra vores overlæge. Udover det havde vi stor tilslutning til arrangementer arrangeret udenfor afdelingens rammer. Biograftur, brunch og fredags øl. Det var en uge hvor vi som personalegruppe blev stærkere. Hvor vi fik italesat og arbejdet med de ting der er svære i vores hverdag. Hvor vi udefra fik redskaber til at arbejde med dette. En uge med masser af faglighed, samarbejde og gode grin! Visioner 2013 Flere og nye ekstrakorporale behandlinger Fortsat kompetenceudvikle sygeplejerskerne 24

25 8.0 Hæmodialyse 5101 Af afdelingssygeplejerske Lisbeth Samson Afdelingen har plads til 120 kroniske dialysepatienter, hvoraf der i årets løb er udskiftet en tredjedel, nemlig 45 nye patienter. De fleste af disse har været til 2 samtaler med læge og sygeplejerske i vort Start ambulatorium, ganske få har haft behov for den 3. samtale. Samtalerne giver patienterne en bedre start i afdelingen, permanent karadgang bliver besluttet og eventuelt andet behandlingssted afklaret. Afsnittets sygefravær var i slutningen af 2011 faldet til 3,3 %. Denne tendens viste sig desværre ikke at holde i 2012, da afdelingen hen over sommeren havde et katastrofalt højt fravær, med op til 7 langtidssyge. FUNKTIONSLEDELSE Dette bevirkede at 1 dialysestue med plads til 5 patienter blev delvis lukket. Denne øvelse sparede os for vagter pr. uge. Udviklingsopgaver i året der gik: Hele afdelingen afholdt en temadag søndag den. 5. februar. Emnet var værdigrundlag for det samlede Efterfølgende blev der nedsat en gruppe som arbejdede videre med dette, og det endelige produkt ventes færdigt i foråret Et meget udfordrende patientforløb skabte behov for sygeplejefaglig vejledning. Denne blev ledet af afdelingssygeplejerske og sygeplejefaglig vejleder Ulla Rechnagel fra ortopædkirurgisk afsnit. I uge 47 havde vi fokus på kontaktsygepleje som led i assisterende afdelingssygeplejerske Sarah Rytters ledelsesopgave. Ugen var krydret med festlige indslag, og mere alvorlige emner var på om eftermiddagen. Overlæge Ph. d. Inge Eidemak Overlæge dr. med. Marianne Rix Afdelingssygeplejerske Lisbeth Samson Assisterende afdelingssygeplejerske Bettina Andersen Sarah Louise Rytter DIALYSESTATIONER 18 dialysestationer 23,39 årsværk 5101 lavede også en udvidet audit for at se om den i OPUS registrerede kontaktsygeplejerske også var den aktuelle, og en audit på om der er lavet opdateret status / resume hver 3. måned. Resultaterne viste at der er plads til forbedringer på disse områder, og det har afsnittet senere arbejdet med. Endelig skete der noget omkring genhusning. Inge, Karina, Bo og jeg blev inviteret til det første møde 12. juli hvor rum fordeling var på dagsordenen. Vores indsigelsesmuligheder sluttede medio oktober. Man regner med indflytning i ny pavillon januar Fistelgruppen har arbejdet med fistelflow målinger på AK 200S maskinerne og med patient medinddragelse omkring kanylering. Gruppen ønsker at udvide samarbejdet med den tilsvarende gruppe fra dialysen FH, og med deltagelse af overlæge Marianne Rix. 25

26 Calcium fosfat gruppens store undervisningsprogram fortsatte ind i Siden har de arbejdet med hvordan de kan blive synlige på landskurser, kongresser m.m. Gruppen har et også et ønske om at have fokus på patient undervisning, samt mødes med diætisterne, for afklaring af problemstillinger angående information af patienterne, det har medført at Marianne Rix nu deltager i ernæringsmøderne. Der er udført ernæringsscreening 4 gange i 2012, samt audit på udførelsen af disse. Afsnittets ernæringsnøglepersoner og diætisterne, har atter lavet udstilling med julens fristelser og om salt- og fosfatindhold i færdigretter. Se endvidere diætisternes årsberetning. Kontaktsygeplejersker dokumenterer Nøgleperson i diabetesgruppen har i 2012 været Ben der ved årets afslutning gerne vil afløses. Ben sørgede for udsmykning i afdelingen i på den Internationale diabetesdag. Tanja Olsen og Bettina Andersen har nu haft 26 patienter gennem projektet Kontinuerlig måling af blodsukker hos hæmodialysepatienter. Overlæge Peter Clausen og overlæge Tonny Jensen har været behjælpelige med analyse af data, som forventes at strække sig ind i Bettina Andersen har været i løbende kontakt med overlæge Tonny Jensen fra PE ambulatoriet, for at få vore diabetikere tilset under dialysebehandlingen. Vi forventer at dette starter i begyndelsen af Nyhedsbreve til patienterne er i 2012 sammenskrevet af Käte Stange suppleret af Lene Førgaard. Af længerevarende kurser har afsnittet haft følgende deltagere: AKKS: Anne-Lise Villadsen og Laké Kristensen Nefrologisk efteruddannelse: Jette Christiansen og Tina Erlund Ledelse af medarbejdere: Sarah Rytter og Lisbeth Samson. 26

27 Uge 43, 2011 var der fokus på hygiejne, og Funktionsledelsen i HD området besluttede, at den næste temaeftermiddag (17. januar 2012) kom til at handle om infektioner og håndhygiejne. Calcium fosfat gruppens store undervisningsprogram fortsatte ind i Siden har de arbejdet med hvordan de kan blive synlige på landskurser, kongresser m.m. Gruppen har et også et ønske om at have fokus på patient undervisning, samt mødes med diætisterne, for afklaring af problemstillinger angående information af patienterne. Det har medført at Marianne Rix nu deltager i ernæringsmøderne. Der er udført ernæringsscreening 4 gange i 2012, samt audit på udførelsen af disse. Afsnittets ernæringsnøglepersoner og diætisterne, har atter lavet udstilling med julens fristelser og om salt- og fosfatindhold i færdigretter. Se endvidere diætisternes årsberetning. Nøgleperson i diabetesgruppen har i 2012 været Ben der ved årets afslutning gerne vil afløses. Ben sørgede for udsmykning i afdelingen i på den Internationale diabetesdag. Tanja Olsen og Bettina Andersen har nu haft 26 patienter gennem projektet Kontinuerlig måling af blodsukker hos hæmodialysepatienter. Overlæge Peter Clausen og overlæge Tonny Jensen har været behjælpelige med analyse af data, som forventes at strække sig ind i Bettina Andersen har været i løbende kontakt med overlæge Tonny Jensen fra PE ambulatoriet, for at få vore diabetikere tilset under dialysebehandlingen. Vi forventer at dette starter i begyndelsen af Visioner Værdigrundlag færdiggøres. - Fortsat fokus på sygefravær, dokumentation og kontaktsygeplejen. - Implementering af sygeplejerskekonsultationer - Ca-fosfat gruppen vil fra november 2012 og et halvt år frem indsamle hver 2 patienters værdier. Dette for at se om en øget pædagogisk indsats vil give udslag på blodprøverne. - I foråret vil vi på stue 1 undersøge "Betydningen af Natriumkoncentrationen i dialysekoncentratet på intra- og interdialytiske bivirkninger" Nyhedsbreve til patienterne er i 2012 sammenskrevet af Käte Stange suppleret af Lene Førgaard. Af længerevarende kurser har afsnittet haft følgende deltagere: AKKS: Anne-Lise Villadsen og Laké Kristensen Nefrologisk efteruddannelse: Jette Christiansen og Tina Erlund Ledelse af medarbejdere: Sarah Rytter og Lisbeth Samson. 27

28 8.1 Startambulatorium Af Inge Eidemak, overlæge Ph.d. I 2010 etableredes et såkaldt Start-ambulatorium i Hæmodialyseafdelingen på Rigshospitalet. Der var et stort behov for at alle nye hæmodialysepatienter kunne få tilbudt en grundig samtale og dermed et godt startskud på dialysen. Siden har vi bestræbt os på, at alle nye patienter og deres pårørende indenfor den første måned efter behandlingsstart får en tid til en times samtale med en læge og sygeplejerske. To læger og to sygeplejersker har passet dette ambulatorium. Det sidste år har 44 patienter taget imod tilbud om samtale, og rigtig mange af dem har haft pårørende med. Samtalen har som hovedregel taget udgangspunkt i patientens egne ønsker og behov, men har også haft til formål at strukturere udredning og behandling, hvis det var nødvendigt. Det har også været hensigten at afdække hvorvidt den behandlingsform patienten er startet på er den mest hensigtsmæssige. Det sidste har betydet, at en del patienter er overgået til Limited Care, Selfcare og Hjemmehæmodialyse. Kun en enkelt patient har vist interesse for at overgå til peritonealdialyse. Alle de nye patienter har 14 dage til en måned efter første samtale fået en opfølgende samtale og om nødvendigt endnu en samtale. Herefter overgås til halvårlige læge gennemgange i forbindelse med deres dialysebehandling og sygeplejestatus hver 3. måned med kontaktsygeplejersken. Der er i år ikke lavet audit, men tidligere er der vist en stor interesse fra patienternes og de pårørendes side for dette tilbud. Planen er at der i det kommende år, fra 1. februar, etableres et tilsvarende tilbud på Dialyse 2, Frederiksberg Hospital. 28

29 9. Hæmodialysen PFH og PLC Af Charlotte Marcuslund Larsen, afdelingssygeplejerske Organisation Efter klinikledelsen besluttede, at der skulle være fælles afdelingsledelse på de to dialyseafsnit på Frederiksberg, oplever vi nu efter de to første år et større samarbejde mellem afsnittene på tværs af Frederiksberg på trods af meget forskellig patientklientel. Personalet bliver brugt fagligt ved behov på tværs af afsnittene. Samtidig er der meget fokus på patienter, når de enten er egnet til at komme på PLC eller omvendt er dårligere i en periode og har brug for at være på PFH. Sammenlægning af alle patient kategorier på PLC. På PLC har sammenlægning af alle behandlingsformer været det store omdrejningspunkt. Altså være et stort afsnit med fælles patienter, men med 3 forskellige dialysebehov Limited Care Selfcare Hjemmehæmodialyse FUNKTIONSLEDELSE Overlæge Ph. d. Inge Eidemak Overlæge dr. med. Marianne Rix Afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund Larsen Assisterende afdelingssygeplejerske Hanne Brøndum (PFH) Lone Ulla Peick (PLC) DIALYSESTATIONER 21 dialysestationer 23,24 årsværk (PFH) 23 dialysestationer 9,19 årsværk (PLC) Baggrunden for dette var, at der efterhånden havde indfundet sig to kulturer i afsnittet. Der var manglende forståelse for hinandens arbejde, og vi ønskede en højere grad af kontinuitet for patienten. 29

30 Samtidig ønskede vi at opgradere LC patienterne, så 75 % tager ansvar for egen behandling. De sidste 25 % kan for eksempel patienter, der ikke kan lægge kanyler eller starte på deres dialysekateter. Hele personalegruppen har arbejdet med at revidere det tidligere oplæringsprogram til patienterne. Målet er, at alle personaler med tiden bliver kontaktsygeplejerske for alle typer patientkatagorier. Vi har udarbejdet en beskrivelse af Ambulatorie funktionen, så alle sygeplejersker kan varetage funktionen. Vi oplever, at der er et øget behov for hjemmebesøg pga. ændret patient klientel. Flere patienter er blevet ældre og fejler konkurrerende sygdomme, som gør, at der er behov for flere besøg. Vi har haft fokus på at komme på hjemmebesøg ved dialyseproblemer, i stedet for at patienten kommer i afsnittet. Vi vil gerne arbejde videre med strategi for hjemmebesøg til næste år. Værdigrundlag I PLC har vi arbejdet videre med værdigrundlaget ved en temaeftermiddag og kan nu sætte endelig punktum for dette i december. Vi blev igen i år kontaktet af mange dialyseafdelinger/foreninger/firmaer, som ønskede at komme på studiebesøg og høre om Limited Care konceptet. Selv USA har været på besøg i forbindelse med patientsikkerhed. Medinddragelse På PFH har omdrejningspunktet været medinddragelse. Som udgangspunkt havde vi et eftermiddagsmøde, hvor værdier kom i spil, og vi blev enige om hvilke værdier, der skulle være i fokus for at kunne arbejde med medinddragelse. I efteråret afholdt vi en hel temadag, hvor vi blandt andet snakkede om hvorfor vi overhovedet skulle medinddrage patienter, udfordringer ved at indføre medinddragelse, arbejdsredskaber og en masse andre relevante øvelser. 30

31 Vi arbejder videre med, at indføre nye arbejdsrutiner og implementere arbejdsredskaber, som understøtter den nye tilgang til patienten. Der er positiv stemning og opbakning fra såvel patienter som personaler. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som vil arbejde videre med dette emne. Hygiejnegruppe Der har været fokus på håndhygiejne hos såvel personale og patienter. Dertil har vi lånt en scanner til at teste medarbejdere og patienter. Resultatet viste god håndhygiejne hos begge partere og patienterne viste stor interesse. Vi arbejder rigtig meget med MRSA-screening og registrering af clostridier og andre smitsomme bakterier for at finde sammenhæng og historik. En kontinuerlig udfordring er barriere isolation hvordan vi praktisk håndterer det og videreudvikler det. Karadgangsgruppen Gruppen har haft flere lokale møder i løbet af året. En eller flere i gruppen har under de første 9 måneder repræsenteret vores afdeling på AVK (adgangsvej konference) på røntgenafdelingen hver anden tirsdag. En stor udfordring har været at udarbejde patientpjecen Information om anlæggelse af Fistel/Graft, hvilken nu er færdig og lagt på Intranettet. En anden stor udfordring har været at omorganisere det tværfaglige arbejde mellem Nefrologisk klinik, karkirurgisk klinik og røntgenklinikken. Vi har sammen med overlægerne ændret strukturen, sådan at vi prøver at løse vores patienters karadgangsproblem i første omgang i vores regi. Dvs. vi holder karadgangsmøde 1 gang/måned med Marianne Rix på hver enkelt afsnit (5101 og FH). Vi holder et tværfagligt møde 1 gang/ halvår mellem klinikkerne, som altså erstatter de tidligere AVK (hver anden tirsdag). 31

32 Vi har også tænkt at ses ca. 1 gang/halvår tværgående mellem 5101, FH og akutdialysen. Indtil d.d. har vi kun holdt ét møde. Vi har arbejdet med at finde en god struktur for karadgangsdokumentation i OPUS. Da der i april 2013 vil komme et nyt elektronisk system KISO, hvor der formentlig bliver mulighed til karadgangsdokumentation, har vi kun midlertidig løst dokumentationen. En sammenligning af fistelflowmåling, Klearence og KT/V på maskinerne har 2 sygeplejersker arbejdet med, og dette er ikke afsluttet endnu. Med i dette arbejde er også repræsentant fra firma. Gruppen har taget initiativ til et diskussionsforum i personalegruppen omkring forskellige fistelproblemer, hvilket planen er at fortsætte med i Visioner 2013 Flere af gruppemedlemmerne har været til UL-scanning undervisning hos karkirurgerne. Vi har også benyttet os af vores UL-scanner mere hyppigt end tidligere. Vi har scannet ca. 40 patienter i løbet af året. Diabetesgruppen. Der er primært arbejdet videre med det tværfaglige samarbejde på tværs af klinikken. I afsnittet har vi ændret på nogle arbejdsrutiner med henblik på at optimere dokumentationen i forhold til fodtjek. Det har skærpet opmærksomheden. Feel Good For fjerde gang har vi haft en uge fyldt med kreative indslag omhandlende det gode arbejdsmiljø. Uddannelse og kurser - Strategi for hjemmebesøg på PLC - Kontaktsygeplejefunktion og forventninger ved hjemmehæmodialysepatienter - Evaluere ambulatoriefunktionen på PLC - Medinddragelse af patienter på PFH - Implementering af lægekonsultation - Palliation, beskrivelse af forløb - Nyhedsbrev fra karadgangsgruppen hver 3 måned - Fortsat arbejde med fistelflowmåling, Klearence og KT/V - Undervisnings sessioner vedrørende karadgange Der har været et forløb omhandlende kalk over efteråret med alle aspekter. To sygeplejersker har været på AKKS og den ene har skrevet om kontaktsygeplejen til HHD, som bliver arbejdet videre med i En anden har arbejdet med opgaven: Hvordan implementerer man bedst? Assisterende afdelingssygeplejerske har været på uddannelse i Ledelse af medarbejdere. Hun har arbejdet med et prioriteret indsatsområde, som omhandler indførelse af en ugentlig lægekonsultation s dag. Dette skal implementeres i 2013 Afdelingssygeplejersken har sammen med en af overlægerne været på Ledelse af patientforløb. Her blev der arbejdet med nefrologi og palliation. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe både lokalt og på tværs af klinikken, som vil arbejde videre med emnet. Vores sygeplejerske med særlig ansvar for udvikling har været på diplommodul i Videnskabsteori, praksis & metode, og skrevet en opgave om mestring af kronisk sygdom. 32

33 Afdelingssygeplejersken er startet på diplom i ledelse, og har gennemført det første modul omhandlende Det personlige lederskab. Afslutningen af året blev traditionen tro præget af julehygge i afdelingen med morgensang, Bingo med patienterne, luciaoptog og gløgg i afdelingen. 10. Sekretærerne Af ledende lægesekretær Nina Gregertsen Sekretærgruppen består af: Stabsfunktionen: 2 fuldtidsansatte, heraf 1 sekretær for sengeafsnittet 3133/4, 1 på 15 timer, som sørger for at klinikkens VIP er og 1 klinikledelsessekretær på 32 timer I P ambulatorium sekretærer, hvor af 1 også dækker P 2133 og Hjemmedialyseafsnittet, 1 sekretær tager sig af visitationen og 1 af de administrative opgaver, som f. eks. løn og indkøb. Herudover er der 2 timelønnede studerende, som kommer om aftenen og lægger journaler på plads. På sengeafsnittet 3131/2 2 fuldtidssekretærer og 1 elev. I H 5101 er der ansat 2 sekretærer og 1 elev. På FH 1 fuldtidsansat sekretær og 1 sekretær på 20 timer på PLC. I løbet af foråret tog vi afsked med Ulla Alstrup fra stabsfunktionen og Pia Frydendall kom i stedet og blev klinikledelsessekretær. Eva Lausen i ambulatoriet gik på barsel Vi har ansat Charlotte Kjæmperud som hendes vikar fra og glæder os til samarbejdet. Maja Bartholdy på P, L-C, fik andet job, og vi bød velkommen til Anja Lerche i stedet. Nina Gregertsen, ledende lægesekretær., gik på pension , og vi venter i skrivende stund på, hvem der bliver ny ledende lægesekretær. 33

34 Stine Korsholm Nielsen overtager Eva Lausens plads i undervisningsudvalget. Sanne Holm Ridder, P 3132, har holdt 25-års jubilæum Hun blev behørigt fejret og fik et kirsebærtræ fra sekretærerne i den anledning. Sanne Holm Ridder er stadig klinikkens Web-redaktør med stor succes og har deltaget i ULLAudviklingskursus i Lyngby, specielt tilrettelagt til lægesekretærer. Ligeledes har Viktoria Lund Frederiksen deltaget i de ULLA-moduler, som vedrører uddannelse af lægesekretærelever. Vores elevers uddannelse bliver fra 2012 arrangeret på en anden måde end tidligere. Eleverne skal nu være 8 måneder i hver klinik i modsætning til tidligere 6 måneder. Det er en stor fordel for eleverne, at vi har så mange forskellige områder på P, vi kan undervise dem i. Vi skal minde os om, at det ikke alene er de elevansvarliges opgave at undervise, men alles opgave. Elevundervisningen har igen i år været spændende, både for os og for eleverne. Viktoria er med til at udvælge elevansøgningerne i regionen og deltager også i deres undervisning uden for RH. Der har været afholdt kursus omkring Den gode henvisning, hvor Susanne Lyngbye har deltaget i et kursus i DGI-byen. Efterfølgende har der været undervisning/information af ambulatoriets sekretærer, sygeplejersker og læger for at få ensartethed på hele RH i de elektroniske henvisninger. Afdelingssygeplejerske Lotte Jensen har orienteret sekretærgruppen om akkreditering. Nina Gregertsen har været til møde omkring E-rekruttering og jobannoncer. Dette arbejde vil blive overtaget af Pia Frydendall indtil videre. Hele sekretærgruppen har afholdt møde hver onsdag formiddag med informationer og skal som tidligere år til julekomsammen i november måned. Når vi tænker tilbage på året, der gik, har været en meget stor fordel, at vi har kunnet skrive for hinanden og hjælpe til, især i ambulatoriet, hvor der i nogle måneder var et stor behov. Derudover skrev vi i foråret/sommeren notater om aftenen, så de ambulante journaler ikke hobede sig op. Efter sommerferien har det været svært at få skrevet de for ambulante journaler, men vi håber, at det kan løses på længere sigt. 34

35 11.0 Kliniske diætister Af Klinisk Diætist Ulla Jakobsen, Klinisk Diætist Ulla Finne Rasmussen og Cand. Scient. Kl. Ernæring Grith Møller Poulsen Normering Diætistnormeringen er 1,5 stilling der dækkes af 2 to deltidsstillinger og en fuldtids. Fuldtidsstillingen deles mellem Nefrologisk og Endokrinologisk klinik. Ansvarsområdet er sengeafsnit, ambulatorium og dialyseafsnit. Funktion I foråret valgte Klinisk diætist Kirsten Andersen, at gå på pension og Cand. Scient. i Klinisk ernæring Grith Møller Poulsen blev ansat i stillingen. Samtidig blev der omstruktureret således alle diætister har funktion på sengeafsnit, i ambulatoriet og hæmodialyseafsnittene. Se nedenstående tabel. Udarbejdede materialer Pjece til den nyretransplanterede patient, herunder optimeret materiale vedrørende hygiejne. Henvisningsdokumenter og henvisnings VIP Udkast til ernæringsterapi og diætbehandling med tilhørende flowdiagram (hensigten er at indarbejde materialet i relevante VIP) Tilpasset retningslinjer i forbindelse med diæt ved ernæringsterapi - superkost. Temaudstilling om salt I dialyseafsnittene har der igen været udstillinger om saltindhold i forskellige levnedsmidler og med plancher der belyser problematikken, Saltindtag, tørst og væskebegrænsning. Det var indtrykket, at udstillingen fik problematikken sat i perspektiv for både patienter og personale. Saltbegrænsning af sandwich Sandwich, der tilbydes patienter i dialysebehandling og på Rigshospitalet i øvrigt, er nu saltreduceret idet brødet er uden tilsat salt. Kvartalsscreening af hæmodialyse patienter. 88 % af patienterne i kronisk hæmodialyse-behandling er blevet kvartalsscreenet. 77 % er screenet til A - velernæret 17 % er screenet til B moderat underernæret 6 % er screenet til C kraftig underernæret 35

36 Undervisning Der er følgende faste undervisningsopgaver i ernæring og diætetik: Introduktion af nyt personale Nyreskole Grundkursus Sygeplejestuderende Nyansatte sygeplejersker Klinisk diætist studerende Desuden er der ad hoc undervisningsopgaver i andre emner ønsket af plejepersonalet. Studerende Klinisk diætist studerende skal som led i uddannelsen i sygehuspraktik i klinikken. Derudover kommer her også klinisk diætist studerende i forbindelse med bachelorudarbejdelse. Bachelorprojekterne relateres direkte til nefrologiske temaområder evt. med udgangspunkt i projekter udtænkt i samarbejde med de kliniske diætister og overlæge? Kulturnat Diætisterne deltog igen i kulturnatten. Der blev ligesom sidste år fokuseret på saltindtaget, da problematikken har stigende fokus i befolkningen generelt. Emnet blev præsenteret med vareprøver med angivet saltmængde i laboratorieglas, diaspræsentation og informationsmateriale. Visioner 2013 Der var stor interesse og travlt med at besvare spørgsmål. Vi kunne konkludere, at emnet var relevant, og med god relation til klinikkens øvrige stand. Kompetenceudvikling i emnet calcium/fosfat igennem tværfagligt samarbejde. Skabe rammer for videndeling, indenfor det diætetiske område. Fortsat fokus på, at integrere ernæring som en del af behandlingen hos indlagte patienter. Udvikling af pædagogiske redskaber i patientbehandlingen (elearning, App) 36

37 Diætister ved Nefrologisk Klinik P og Endokrinologisk Klinik PE: Ulla Jakobsen, Grith Møller Poulsen og Ulla Finne. Organisatorisk: Adm. Leder, Oversygeplejerske Karina Bruun. Faglig leder, Overlæge Marianne Rix. Diætistfunktion: Diætetisk vejledning og behandling Mål: Forebygge og behandle patienter med specifikke sygdomme med henblik på at optimere patientens ernæringstilstand, begrænse symptomer, komplikationer og nedbringe sygelighed og dødelighed Behandlingsforløb Nefrologisk Klinik P Nefrologisk amb. Indlæggelse sengeafsnit Nyreskole Peritonealdialyse amb Hæmodialyse Frb / 5101 PLC/ HD Endokrin Amb Diætistfunktion: Diætistfunktion: Diætistfunktion: Diætistfunktion: Diætistfunktion: Diætistfunktion: q Guidelines q Guidelines q Guidelines Struktur q Guidelines for q Guidelines for q Guidelines for for ernæring for ernæring for ernæring ved henvisning til diætist henvisning til diætetisk behandling ved PD beh. ved HD beh. DM beh. q Udarbejde og Nyreskolen q Udarbejde og q Udarbejde og q Udarbejde og q Udarbejde og ajourføre vejledningsmateriale ajourføre vejlednings- ajourføre ajourføre ajourføre m.m. materiale m.m. vejlednings- vejlednings- vejlednings- materiale m.m. materiale m.m. materiale m.m. Proces Diætist ansvar: Diætist ansvar: Diætist ansvar: q Følge Guidelines for q Undervisning q i diætetisk beh. til patienter og pårørende q diætetisk beh. af den nefrologiske pt.: - dataindsamling - ernæringsmæssig vurdering - individuel diætbehandling - monitorering Undervisning/ kvalitetsudvikling q Kvalitetsudvikling. q Følge Guidelines for diætetisk beh. af den indlagte pt.: - medvirke til sikring af optimalt kosttilbud - dataindsamling - ernæringsmæssig vurdering - individuel diætbehandling - monitorering Undervisning/ kvalitetsudvikling Diætist ansvar: Diætist ansvar: q Følge Guidelines q Følge Guidelines for diætetisk beh. for diætetisk beh. af pt. i PD.: af pt.i HD.: - dataindsamling - dataindsamling - ernæringsmæssig - ernæringsmæssig vurdering vurdering - individuel - individuel diætbehandling diætbehandling - monitorering - monitorering q Undervisning/ kvalitetsudvikling q Undervisning/ kvalitetsudvikling HD HD RH Frb Diætist ansvar: q Følge Guidelines for diætetisk beh. af pt. med DM.: - dataindsamling - ernæringsmæssig vurdering - individuel diætbehandling - monitorering q Undervisning/ kvalitetsudvikling Opgave fordeling Grith, Ulla og Ulla Ulla F Grith, Ulla og Ulla Grith, Ulla J, HD RH Grith, Ulla og Ulla HD Frb Ulla J Grith Kontakt <nephrodiaetister.rigshospitalet@regionh.dk> Nefrologisk Klinik P 5101 Rigshospitalet Udarbejdet af Ulla Jakobsen, Grith Møller Poulsen og Ulla Finne. Maj

38 12. Palliativ behandling i Nefrologisk Klinik Sundhedsstyrelsen har med forskellige tiltag indenfor de seneste år sat fokus på en udvidelse af begrebet Palliativ Behandling. Fra fortrinsvis at dække den lindrende behandling af kræftpatienter i den sidste levetid ønskes nu alle patienter med livstruende sygdom vurderet med henblik på behov for palliativ indsats, herunder nefrologiske patienter. Dansk Nefrologisk Selskab har gennem nogen tid haft fokus på denne problemstilling og udgav i 2012 rapporten Maximal Medicinsk Uræmibehandling og Palliation i Nefrologi til afdækning af indsatsområder desangående. I Klinik P er der på denne baggrund nedsat en tværfaglig gruppe bestående af læger og sygeplejersker som skal forsøge at få konkretiseret og siden implementeret et palliativt behandlingstilbud til relevante patienter. Første tiltag er en Temadag i klinikken som afholdes i marts På vort initiativ er der ligeledes et større tværfagligt forum under etablering med deltagelse fra de større nefrologiske afdelinger i Danmark af med henblik på at opnå synergi og fællesskab indenfor dette felt. Vi er alle i gruppen enige om, at der i Nefrologisk regi altid har været ydet en betydelig palliativ indsats i den af WHO fremsatte definition af begrebet: at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Men vi er også enige om, at der er en lang række områder, hvor vi kan blive væsentligt bedre. 13. Det prægraduate uddannelsesområde Af Trine M. Nielsen, Klinisk Underviser Mette Stabell, Klinisk Vejleder. Indenfor det prægraduate uddannelsesområde har 2012 både været et indholdsrigt og udfordrende år. Det prægraduate uddannelsesområde i Nefrologisk klinik har igen i år været påvirket af det stadig større antal uddannelsessøgende på de videregående uddannelser. Det har betydet, at vi gennem det sidste år har modtaget over 80 sygeplejestuderende i klinikken fordelt på modul 1, modul 2, modul 4, modul 5, modul 11, modul 12, modul 13 og modul 14. Endvidere har vi modtaget 12 social- og sundhedsassistentelever i klinikken fordelt på praktik 1. Det store antal uddannelsessøgende har begribeligt medført både organisatoriske og strukturelle udfordringer i de enkelte afsnit. Ikke desto mindre skal det fremhæves, at både de daglige vejledere og kliniske vejledere har tilstræbt at opbygge positivt og læringsrigt uddannelsesforløb for samtlige uddannelsessøgende, i en ellers ophængt hverdag. Dette er lykkedes! Resultatet tydeliggøres bl.a. i de regionale evalueringer, hvor vi i 2012 har modtaget positivt feedback. Evalueringerne er anonyme, og er således tilgængelige for offentligheden. Disse og fremtidige evalueringer kan hentes på 38

39 Det sidste år har også budt på flere udviklingstiltag indenfor det prægraduate område i klinikken. Blandt andet har vi indført teoretisk undervisning i nefrologi for modul 11 studerende, herunder simulationstræning i akut sygepleje. Simulationstræning tilbyder vi også til modul 4 studerende, hvor der arbejdes med instrumentel sygepleje. Endvidere har vi udviklet og indført en læringsorienteret quiz, der afdækker de relevante fagområder for henholdsvis modul 11 og modul 12 studerende. For anden gang i Rigshospitalets historie blev den årlige temadag for daglige vejledere afholdt. Nefrologisk klinik deltog med et stort antal daglige vejledere og kliniske vejledere, således fik 24 sygeplejersker mulighed for faglig udvikling og sparring på denne dag. Temaet for dagen var Læringsstile, et tema som det prægraduate uddannelsesområde ønsker at arbejde videre med i det kommende år. På selv samme temadag blev Model for praktisk færdighedsudøvelse præsenteret. Det kommende år vil endvidere byde på udvikling og implementering af denne model, hvor sengeafsnittene i klinikken vil indgå i et pilotprojekt. Ydereligere information om modellen hentes på Igen i år har flere af klinikkens daglige vejledere været af sted på Klinisk vejleder modul. Modulet udbydes af Metropol og strækker sig over 6 ugers fuldtidsstudium. Derudover har flere af de daglige vejledere med stor tilfredshed deltaget i regionens kursus Læring i klinisk praksis. På begge kurser er der mulighed for at få indsigt i det pædagogiske teorifelt, samt mulighed for at udvikle pædagogiske kompetencer. Ydereligere information om kurserne kan hentes på Det nefrologiske netværk / tillidsposter Af Klinikledelsen Bo Feldt-Rasmussen og Karina Bruun Faglige Tillidshverv Dansk Nefrologisk Selskab Medlem af bestyrelsen, Susanne Bro og Thomas Elung Jensen. Uddannelsesudvalg, Ditte Hansen og Mette Brimnes Damholt Medlem af LVS (Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber), Peter Clausen Hovedkursusleder for specialespecifikke kurser i nefrologi, Peter Clausen Repræsentant i Dansk Selskab for Interne Medicin, Marianne Rix Dansk Transplantationsselskab, Medlem af bestyrelsen, Mads Hornum ERA-EDTA (European Renal Association- European Dialysis and Transplantation Association) Scientific Advisory Board, Bo Feldt-Rasmussen Working group on Transplantation, DESCARTES, Søren Schwartz Sørensen Member of Editorial Boards: Kidney International, Klaus Ølgaard 39

40 Rigshospitalet Forskningsudvalget, Bo Feldt-Rasmussen Københavns universitet Member of KIM (the Board of the Institute of Surgery and Medicine) at the Faculty of Healths Sciences, University of Copenhagen, , Klaus Ølgaard Member of Akademisk Råd (The Faculty) of the Faculty of Healths Sciences, University of Copenhagen, , Klaus Ølgaard Member of the Board of the Copenhagen University Hospitals (KUH) at Faculty of Healths Sciences, University of Copenhagen, , Klaus Ølgaard Andet Member of ERBP Advisory Board on KDIGO CKD-MBD 2009, Klaus Ølgaard Chairman for the ISN Scientific Organizing Committee for the NEXUS meeting on Bone and the Kidney in Copenhagen, September, 2012, Klaus Ølgaard Referee for the European Research Council 2012, Klaus Ølgaard Sygeplejen Fagligt selskab for Nefrologiske sygeplejersker Medlem af bestyrelsen Karina Bruun Medlem af SIG adgangsveje Lene Molbo, 2133 Medlem af SIG TX Gitte Madsen, 2134 ambulatoriet Medlem af SIG PD Lise Simonsen, 2134 hjemmedialysen Medlem af SIG Calcium-fosfat, Lene Skovhave, PLC Andet Dansk Center for Organdonation. "Udvalget vedr. kompetenceudvikling inden for klinisk etiske drøftelser om organdonation", Metha Frøjk 40

41 15. Undervisning og uddannelse Af Metha Frøjk, Ph.d. klinisk sygeplejespecialist I Nefrologisk Klinik er uddannelse, efteruddannelse, intern og ekstern kurser, temadage en del af hverdagen. Kursus aktiviteterne på tværs i klinikken planlægges i samarbejde med klinikledelsen og undervisningsudvalget. Kursusansvarlig: klinisk sygeplejespecialist Metha Frøjk. Introduktion nyt personale Rigshospitalets fælles introduktionsprogram for nyt personale, der afholdes den første hverdag i måneden, efterfølges af 2 introduktionsdage ved Nefrologisk Klinik. Formål med introduktionen: - At nye medarbejder får indsigt i organisationsstrukturen i Nefrologisk Klinik. - At informerer om overordnede principper for behandling, pleje, patientforløb og samarbejde med patienter og pårørende. - At få kendskab til arbejdsgange samt faglige samarbejdspartnere i klinikken, således at den nyansatte medarbejder får en god introduktion til jobbet. Langsigtede mål med introduktionen. At fastholde et velkvalificeret personale, der er motiveret for samarbejde og faglig udvikling. Fokus på kommunikation Abdominalcentrets introduktion indgår i klinikkens tværfaglige introduktions tilbud. Klinikkens personale er undervisere ved introduktionen af nyt personale. I Nefrologisk Klinik P blev der afholdt 4 introduktionskurser Skema over afholdte introduktions kurser, samt fordelingen af nyansat personale i de enkelte afsnit: 41

42 Kursus i specialerelateret medicin: Kursusleder: Assisterende afdelingssygeplejerske, Charlotte Skov Sangiorgio. Målgruppen er sygeplejersker og social og sundhedsassistenter med minimum 3 måneders ansættelse ved Nefrologisk klinik. Kurset er af en dags varighed med syv lektioner. Undervisere er klinikkens læger og sygeplejersker. Formål med kurset: - At kursisten opnår en viden om den medicin, der anvendes til den nefrologiske patient - At kursisten får indsigt i de juridiske og etiske aspekter omkring medicinering. Mål med kurset: At kursisten kan omsætte erhvervede viden til praksis og være i stand til at informere patienten om medicinens virkning / og eventuelle bivirkninger. Der er afholdt et kursus i november måned 2012, med i alt 10 deltagere. Nefrologisk Grundkursus Kursusleder: Assisterende afdelingssygeplejerske, Susanne Raaschou Målgruppen er sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, klinisk diætist og fysioterapeuter med ansættelse ved Nefrologisk klinik P. Nefrologisk Grundkursus er en del af oplæringsprogrammet og følges inden for det første ½-1½, års ansættelse. Kursusforløb: 6 kursusdage, fordelt over to moduler, med hver tre sammenhængende dage. Undervisere er klinikkens læger, diætist, fysioterapeut og speciale sygeplejersker, samt sygeplejersker med tilknytning til Nefrologisk Klinik P (eks. smerte / hygiejnesygeplejerske). Kurset tilskrives: European Credit Transfer System = 2ECTS-point. Formål med Nefrologisk Grundkursuskursus: - At kursisten får en uddybende viden om nyresygdomme, der danner grundlaget for at kunne varetage pleje og behandlingen til kritisk og kronisk nyresyge patienter - At den kliniske beslutningsproces tilrettelægges ud fra patientens individuelle behov og anvender: 1. egne og kollegaers kliniske erfaringer 2. udnytte tilgængelige ressourcer på den bedste måde 3. udviklings og forskningsbaseret viden 42

43 Nefrologisk Efteruddannelse af sygeplejersker i Region Hovedstaden Efteruddannelsen er planlagt i et samarbejde mellem Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Rigshospitalet. Kursusleder: fra Rigshospitalet Metha Frøjk. Målgruppen er sygeplejersker med minimum 3 års Nefrologisk erfaring. Kursusforløb: I alt 9 kursusdage, fordelt på to sammenhængende dage over fire moduler samt en studiedag. Undervisere er cand. jur. psykologer, cand. theol., psykoterapeut, fysioterapeut, specialelæger og specialesygeplejersker. Kurset tilskrives: European Credit Transfer System = 3 ECTS-point I Kurset indgår kommunikationstræning med teori og efterfølgende træning med supervision af psykologer og psykoterapeut. Kurset afsluttes med gruppearbejde ud fra en klinisk problemstilling fra praksis, med fremlæggelse og drøftelse i plenum. Kursisternes over- og afdelingssygeplejersker blev inviteret til at være med ved fremlæggelsen. Hvilke tre ord betegner bedst dit udbytte af undervisningen? Større forståelse for hvordan P- dialyse foregår rent praktisk. Fokus på patientcompliance. Hvor stort et psykisk pres det er for Grønlandske patienter, at få PD til at fungere. Ny viden. Nyttig, praktisk og relevant. Viden om PD fordele og ulemper. Motiverende, inspirerende. Konkret og praksis nært. Der er afviklet et kursusforløb, sept. nov med i alt 20 deltager. RH har 8 deltagere. Formål med Nefrologisk Efteruddannelse: At sygeplejersker med specialeerfaring inden for akut og kronisk nyresyge patienter får udbygget deres teoretiske viden ved komplekse omsorgssituationer: - ved den avancerede medicinske behandling - omsorg ved livets slut - med fokus på information og kommunikation - at patienten bliver set, hørt og forstået som unikt individ med individuelle behov Emner for fremlæggelsen af gruppeopgaver den 27, nov. 2012: Supervision i relation til komplekse problemstillinger. Seksualitet hos den kroniske nyresyge patient. Guidet egenbeslutning i nefrologien. Den etniske patient, problemer eller udfordringer? 43

44 Abdominalcentrets Kursus i Klinisk Sygepleje = AKKS Kursustilbud til erfarne sygeplejersker med mindst to års ansættelse i centret. Kurset afholdes i Abdominalcentrets regi med interne undervisere. Kurset blev afholdt i perioden februar juni Kurset indeholder 6 dages teoretisk undervisning samt 6 studiedage til udarbejdelse af projektbeskrivelse, ud fra en konkret sygeplejefaglig problemstilling valgt i egen sygeplejepraksis. Der var i alt 13 deltager på holdet. Heraf var de 8 fra Klinik P På kurset arbejdes der med: Udvikling af egen praksis Styrkelse af specifikke sygeplejefaglige områder Netværk på tværs i centret Sygeplejersker med særligt ansvar for udvikling: Tværgående forum for sygeplejersker med fokus på klinisk udvikling. Som vist i figur 1. er hvert enkelt afsnit repræsenteret med en sygeplejerske, der har sygeplejeudvikling som hovedansvarsområde, og refererer til afsnittes afdelingssygeplejerske. Den enkelte sygeplejersker har individuel erfaring og ansvarsområde inden for afsnittes speciale. Figur 1. Oversigt over udviklingsgruppens medlemmer. Organisering for sygeplejersker med særligt ansvar for udviklingen = SSAU-gruppen Styregruppen Karina Bruun Oversygeplejerske Metha Frøjk Klinisk spl.- Specialist Formand for SSAU - gruppen Mie Bræmer- Jensen Afd. Spl. Elsebeth Hildebrand Afd. spl. Lotte Jensen Afd. spl. Lonnie Rasmussen Afd. spl. Lisbeth Samson Afd. spl. Charlotte Larsen Afd. spl. Hanne Tørring Afd. spl. Tværgående arbejdsopgaver SSAU- gruppen Birgitte Åberg Spl. Udv. Klinisk udviklings opgaver Susanne Raaschou Ass. afd. spl. Klinisk udviklings opgaver Mette Morsing (orlovl) Spl. udv. Klinisk udviklings opgaver Gitte Osberg Spl. udv. Klinisk udviklings opgaver Lene Førgaard Spl. udv. Klinisk udviklings opgaver Johanne Lauridsen Spl. udv Klinisk udviklings opgaver Karin Funder Spl. udv. Klinisk udviklings opgaver Anne Marie Boeskov Spl. udv. Klinisk udviklings opgaver /2 3133/4 5101/2 P-FH PLC - FH 2133 KB/MF dec

45 Sygeplejegruppen med særligt ansvar for udviklingen arbejdes der med: - Følge op på tværgående kvalitetsforbedrende aktiviteter igangsat af ledelsen. - Ensartet opgaveløsning inden for den kliniske sygepleje og patientsikkerhed i Nefrologisk Klinik P. - Være et forum for refleksion og drøftelse af fælles sygeplejefaglige problemstillinger samt medvirke til løsning af disse og dele viden og erfaringer på tværs af klinikken. - Bistå ved formidling og implementering af ny aktuel viden og forskning indenfor klinisk sygepleje. Igangværende opgaver: Kommunikation og dokumentation af sygeplejen i OPUS sygepleje og sagsmappen. Ensretning af observation / dokumentationsskema på tværs af klinikken dels for at få dokumentere handlingen og anvende data, men også at undgå dobbelt registrering. Ajourføring af VIP og implementering af nye procedurer. Tand og mundhygiejne hos den kroniske nefrologiske patient: Litteratur studie viser at patienter med kronisk nyresygdom er særlig udsatte for udvikling af blandt andet caries og mundtørhed med stor risiko for dårlig tandstatus og øget infektioner. Ligeledes plages en del patienter af dårlig ånde med nedsat velvære til følge. Gruppen finder belæg for at undersøge: Hvordan forholder det sig med tand - og mundhygiejne hos patienter med kronisk nyresygdom i Nefrologisk Klinik P? Der er etableret samarbejde med: Panum instituttet tandlæger, Afdeling for Oral Medicin m.v. Københavns Universitet. Der er i klinik P gennemført et mindre pilotstudie på 8 patienter, alle i hæmodialyse behandling. Resultater heraf samt gennemført journal audit på samtlige patienter i hæmodialyse behandling danner baggrund for den igangværende tværfaglige projektplanlægning. Sygeplejefagligt forum- refleksion og læring Temaeftermiddage med fremlæggelse af: Faglige opgave, eksamensopgaver, præsentationer fra kongresser, artikler og faglig viden udgået fra Nefrologisk Klinik P. Der blev afholdt 4 eftermiddage i Studiegæster fra Njurkliniken, Skövde, Sverige. Den 9, oktober gæstede 35 svenske sygeplejersker Klinik P. Deres arbejdsgiver havde sponsoreret et heldags studieophold i Nefrologisk Klinik P. De udvalgte sygepleje / behandlingstemaer blev præsenteret af klinikkens sygeplejersker. Dagen sluttede med rundvisningen af de fysiske rammer. Sidste gang Klinikken havde besøg fra samme adresse var for 10 år siden. 45

46 Tværfaglige temaeftermiddage. Der er afholdt 2 temaeftermiddage januar temaet: Hvorfor vaske Jeppe ikke sine hænder? Infektionshyppigheder og forebyggelse November temaet: Kroniske smerter hor patienter med kronisk nyreinsufficiens Sygeplejen og nye tiltag i 2013 Af Oversygeplejerske Karina Bruun I 2013 venter flere nye udfordringer, der vil være implementering af KISO, kliniske indberetnings skemaer observationer, et nyt sygeplejedokumentationssystem. Der vil derudover være implementering af tryksårsscreening og EWS, early warning score. Hjemmeplejemeddelser, hvilket betyder elektronisk kommunikation med primær sektor vil være et nyt tiltag i forhold til bedre kommunikation med primærsektor, både med hjemmeplejen, de praktiserende læger, speciallæger og genoptræningsenheder. Alle disse nye tiltag giver store udfordringer i forhold til uddannelse af medarbejderne i de enkelte afsnit, hvor alt jo i allersidste ende handler om at behandle og pleje patienterne i klinikken på den allerbedste måde. I afdelingssygeplejerskegruppen har vi arbejdet med kliniske kompetencer, et indsatsområde der var fokus på i hele abdominalcentrets sygeplejefællesskab. Dette færdiggøres i starten af 2013 og dermed klar til brug ved blandt andet medarbejderudviklingssamtalerne. Pårørende til patienter indlagt i Klinik P, denne gruppe vil vi meget gerne have endnu mere fokus på og gerne gøre samarbejdet endnu bedre i de kommende år. I 2012 satte vi et pårørendeprojekt i gang. 175 stk. spørgeskemaer blev uddelt til pårørende i alle afsnit i klinikken. Vi fik rigtig mange svar tilbage, 145, og det forstærkede kun vores formodning om, at dette er et vigtigt indsatsområde. Vi er så småt i gang med at analysere alle data og alle funktionsledelser har fået de første data, så de kan gå i gang med interventioner i deres eget afsnit. I 2013 vil dette arbejde fortsætte og målet er en overordnet pårørendepolitik på Klinikken. 46

47 16. Nyreskolen livet med en nyresygdom - et kursustilbud til patienter og pårørende Af Metha Frøjk Ph.d., klinisk sygeplejespecialist Kursusleder: Metha Frøjk Målgruppe er patienter der er tilknyttet behandlingsforløb ved Nefrologisk Klinik P. Nyreskolen tilbydes patienten og dennes pårørende. Kurset planlægges i samarbejde med Nefrologisk Ambulatorium 2134, der varetager bookning af kursusholdene og kontakten til patienten og dennes pårørende. Nyreskolen er en integreret del af behandlingstilbuddet. Det tilstræbes at patienter tilmeldes: - Når nyrefunktionen er reduceret med ca. 2/3. - Når behovet for understøttende behandling er nået. - Når der forventes dialysebehandling indenfor ½ til 1 år. - Når der er forventning om nyretransplantation. - At både med fokus på information og kommunikation Undervisere er Overlæge Marianne Rix, overlæge Inge Eidemak, Klinisk Diætist Ulla Finne og sygeplejespecialist Metha Frøjk. Et kursusforløb forgår over tre torsdage i en måned, kl I alt 10 ½ time per kursushold Information og dialog om sygdommen foregår mellem patient og behandler i en kontinuerlig proces både under indlæggelse og i det ambulante behandlingsforløb. Undervisningen tilpasses ud fra patientens behandlingsforløb med individuelle behov, tilpasset sprog og intellektuel formåen. Formål med Nyreskolen: - Undervisningen tilsigter - at patienten lærer sygdommen at kende således, at de i dagligdagen kan handle på symptomer og ændringer i tilstanden - at patienten sammen med deres pårørende bliver rustet til, at klare hverdagen bedst muligt. Programmet for kursusindholdet skal tilgodese bredden i aldersgrupperne, samt graden af nyrefunktionens påvirkning af patienternes forskellige livsforløb. Mål med kurset: Indholdet og formidling tilgodeser de ønsker og behov som grupper af patienter /pårørende efterspørger for at kunne gøre egne overvejelser/valg, der bygger på egne kundskaber og forståelse Jo større medvirken /samarbejde, jo større forudsætninger er der for at hjælpe patienten til at finde løsninger på specifikke problemer i hverdagen. 47

48 Program: - Information om nyrernes funktion. - Hvad sker der i kroppen, når nyrerne ikke fungerer optimalt? - Hvad er understøttende behandling? - Ernæring og kost ved nyresygdom. - Hvordan tolkes symptomer og kroppens reaktioner på sygdommen? - Hvad kan jeg selv gøre? - Fysisk aktivitet og velvære. - Information om dialysemuligheder. - Information om nyretransplantation og organdonation. - Hverdagen med nyresygdom. - Psyko /sociale vilkår og muligheder, patientforening m.m. Der er i 2012 gennemført 6 kursushold i Nefrologisk Klinik P. samt et kursushold på Bornholms Hospital Rønne i samarbejde med Nyremedicinsk afdeling og Nyreforeningen Kreds Bornholm Deltager på Nyreskolen, Klinik P: Patienter og pårørende: 2012 Måned Patient tilmelding Afbud. Mænd Afbud. kvinder Gennemført alle 3 kursusdage. Mænd Gennemført alle 3 kursusdage. Kvinder Pårørende Total. Antal deltager per hold Februar Marts Maj Sept Oktober Nov Total patienter og pårørende. Nogle patienter har på grund af sygdomsfravær fordelt kursusdagene over to kursushold 48

49 Aldersfordeling. Patienter =60. Nyreskolen år år år år år år år år Patienters aldersfordeling på Nyreskolen At få viden om livsstilsforandringer - at få del i ny viden: Fra skriftlig og mundtlig evaluering fremkommer patienter med ønsker om at få mere viden om deres sygdom og behandlingsmuligheder. De ønsker viden om livsstilsforandringer, at få del i ny viden om hvad de kan gøre ved symptomerne. - Forsvinder mine kramper i benene når jeg kommer i dialyse? - Den altoverskyggende træthed, der forfølger patienten - hvornår holder det op?. Læring er en proces, hvor information, indtryk og erfaringer tolkes og bearbejdes. Resultatet bliver en forståelse, som bidrager til at forme et sæt af viden, man kan forholde sig til. Jeg forstår det meget bedre nu, da Per fortalte hvordan han havde det.. det er sådan jeg har det. Menneskers kundskaber formes i det miljø man befinder sig, og i samspil med andre mennesker. Kundskaber kan være praktisk i handling, men kan også være tavs forståelse. Patientudsagn: Viden om sygdom. Jeg har den mening at jo mere jeg selv ved om min sygdom, jo mere bestemmer jeg selv, og det må give en vis form for frihed.. det bilder jeg mig ind. Ekspert bliver jeg aldrig men : Jeg er så klog nu.. at jeg ville kunne stille spørgsmål ud fra mine blodprøvesvar, og det er jeg svært tilfreds med Livslang læring handler ikke bare om formel undervisning /uddannelse, det handler om at få mulighed for at udveksle sin formåen med refleksion og at tage ansvar for egen læring i den udstrækning, det er muligt Hård af Segerstad H, Klasson A, Tebelius U. Vuxenpedagogik-att iscensätta vuxnas lärande 2:a rev.upplagan. Polen: Studentlitteratur; Klang Söderkvist B(red). Patientundervisning. Polen: Studentlitteratur; 2001, 49