Vision for etableringen af en fælles it-løsning for a-kassernes lovbestemte arbejdsopgaver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vision for etableringen af en fælles it-løsning for a-kassernes lovbestemte arbejdsopgaver"

Transkript

1 Vision for etableringen af en fælles it-løsning for a-kassernes lovbestemte arbejdsopgaver Indledning En initiativgruppe bestående af Danske Sundhedsorganisationers a-kasse Lærernes a-kasse DANA arbejdsløshedskasse for selvstændige Faglig Fælles A-kasse har med udgangspunkt i de aktiviteter, der i løbet af 2007 er blevet gennemført i AK- Samvirke regi, videreført processen i eget regi med det formål at udarbejde et konkret forslag til visionen for etableringen af en fælles a-kasse it-kerne. I dette notat beskrives visionen i hovedtræk med det formål skabe et grundlag for en videre behandling af visionstankerne i alle relevante fora. Baggrund A-kasserne i Danmark, der i alt omfatter 29 selvstændige a-kasser, har godt 2.2 mio. medlemmer og står for udbetalingen af ydelser på godt 37 mia. kr. årligt, heraf udgør dagpengeudbetalinger 33% og efterlønsudbetalinger 60%. Medlemstilslutningen til a-kasserne udgør 78% af arbejdsstyrken i Danmark. På trods af den relativt store medlemstilslutning er a-kasserne i Danmark under pres, dels fordi specielt de yngre årgange ikke udviser den samme tilslutning til a-kasserne, som det tidligere er set, dels fordi der generelt stilles stigende krav til kvalitet og indhold i a-kassernes ydelser. Hertil kommer, at Arbejdsdirektoratet i sine årlige bench-mark rapporter har påpeget, at der findes en række muligheder for at forbedre den samlede a-kasse sektors effektivitet og ydelsesudbud. Der ses som følge af disse udfordringer stigende konkurrence a-kasserne imellem på pris, kvalitet og ydelsessortiment på alle de ydelser, hvor a-kasserne har mulighed for at differentiere sig. Dette gælder både de lovgivnings- og de ikke lovgivningsbestemte områder. De lovgivningsbestemte områder, der udgør en meget væsentlig del af a-kassernes kerneydelser, er karakteriseret ved, at alle a-kasser administrerer præcis den samme og på mange områder meget komplekse - lovgivning. De lovgivningsdækkede områder omfatter eksempelvis administration af dagpenge og efterløn, samt de lovmæssige vejledningsindsatser i forbindelse med cv og rådighedssamtaler. 1

2 Administrationen af de lovgivningsbestemte områder kræver for at opnå en tilstrækkelig effektivitet i sagsbehandlingen en omfattende it-understøttelse i form af specialudviklede a-kasse it-systemer. It-omkostningerne i a-kasserne udgør ca. 16% af a-kassernes samlede omkostninger og i kr. godt 500 mio. (2006 tal). Der findes i dag i alt 11 a-kassesystemer i Danmark, som alle er karakteriseret ved at understøtte præcis den samme lovgivning. En lovgivningsændring skal således beskrives, udvikles og implementeres 11 gange, når a-kasserne ses under et. Herudover indebærer selvstændige a-kasseløsninger manglende muligheder for at udnytte en række synergier i relation it-drift, rapportering til offentlige myndigheder og muligheden for at opnå en stærk position som indkøber, qua den volumen et fællesskab muliggør. Det er på denne baggrund oplagt, at skabe en vision for etableringen af en fælles it-løsning for den lovgivningsbestemte a-kasse administration med det mål, at a-kasserne generelt kan opnå den forretningsmæssigt bedst mulige it-understøttelse af den lovgivningsbestemte opgaveløsning. Samtidigt vil en fælles a-kassekerne give a-kasserne mulighed for at levere et koordineret samarbejde og dermed en stærkere position over for specielt Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SKAT med det formål at sikre, at grundlaget er til stede for en fortsat udvikling og effektivisering af a-kasseadministrationen. De svenske a-kasser har med succes etableret en tilsvarende løsning, der, uanset at der er afgørende forskelle mellem de danske og de svenske a-kassers opgaver, alligevel må ses på med interesse. Strategiske mål De strategiske mål for etableringen af en fælles a-kasse it-løsning omfatter i ikke prioriteret rækkefølge: At skabe en konkurrencedygtig it-løsning til understøttelse af den lovgivningsbestemte a-kasse administration målt på: o Pris o Kvalitet o Effektivitet At understøtte brugernes individuelle valg af administrative rutiner og sagsgange. At understøtte - men ikke at inkludere - digital medlemsservice og sagsbehandling. At udnytte de omkostningsmæssige (investering og drift) synergier ved mange brugere af én løsning. At anvende markedsbaserede standardsystemer, hvor det er muligt. At skabe en løsning hvor effektiv konkurrence mellem leverandører af it-ydelser kan gennemføres, hvorved a-kassernes omkostninger til tillægsydelser kan sænkes. 2

3 At bygge løsningen på en teknisk platform, der udnytter dagens muligheder for etablering af åbne løsninger. At forankre løsningen i en organisatorisk og ejerskabsmæssig konstruktion, der bedst muligt kan understøtte de forretningsmæssige krav. At samle a-kasserne således at a-kasserne opnår en styrkeposition i dialogen med det offentlige i emner inden for digitalisering og herunder også de administrative og it-mæssige konsekvenser nye lovgivningsinitiativer har. At a-kassekernen skal understøtte konkurrencen a-kasserne imellem på individuelt ydelsessortiment og arbejdstilrettelæggelse. De enkelte strategiske målt behandles ikke eksplicit efterfølgende, men den beskrevne vision understøtter samlet set samtlige mål. Visionen for funktionaliteten i en fælles a-kasse it-løsning Med disse målsætninger er grundlaget for den funktionelle afgrænsning af en fælles a- kasse it-kerne de it-opgaver, der er direkte relateret til den lovpligtige a-kasse administration. A-kassekernen vil i overensstemmelse med de fastlagte strategiske målsætninger funktionelt skulle løse opgaver inden for følgende hovedområder: Drive - i form af databehandling - den lovpligtige sagsbehandling med o registrering og opbevaring af stam- og hændelsesdata (eksempelvis tidspunkt for ledighed) Levere lovpligtige indberetninger til eksterne interessenter som o Arbejdsdirektoratet o Arbejdsmarkedsstyrelsen o Skat o Kommunerne Understøtte a-kassernes digitale medlemskontakt på det lovbestemte område Opgaveløsningen omfatter følgende hovedområder: Administration af dagpenge Administration af aktiveringsydelse Administration af efterløn Administration af feriedagpenge Administration af VEU-godtgørelse Administration af befordringsgodtgørelse Administration af G-dage Medlemsstamdata Cv og rådighedssamtaler og underretningspligtige hændelser Kontingentadministration Udbetaling af ydelser dagpenge, efterløn, aktivering, VEU-godtgørelse, feriedagpenge og orlovsydelse Indberetning til beskæftigelsesindsats Renteberegning 3

4 I arbejdet med fastlæggelsen af visionen for en fælles a-kassekerne har en gruppe a- kasse ledere og medarbejdere fra Initiativgruppen analyseret samtlige lovpligtige arbejdsopgaver i a-kasserne. Analyserne er gennemført med udgangspunkt i Arbejdsdirektoratets kategorisering af a-kassernes lovpligtige opgaver, suppleret med Arbejdsdirektoratets samlede sæt af AR-blanketter. Analyserne har opgave for opgave haft som sit fokus at identificere præcis den funktionalitet, som alle kan være fælles om, men herunder også den funktionalitet som i overensstemmelse med de strategiske mål er et individuelt anliggende. Analyserne har dokumenteret som det også måtte forventes - at der på det lovpligtige område er identiske funktionelle krav til den it-mæssige understøttelse af opgaveløsningen. Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over de arbejdsopgaver, som analyserne har vist, at en fælles a-kassekerne funktionelt skal understøtte. A-kassekernens hovedelementer er vist i figur 1. Figur 1 Brugergrænseflader 1 - n A-kasse kerne Medlemmer Adir, AMS, SKAT, m.v. I overensstemmelse med at a-kassekernen alene skal understøtte den lovgivningsbestemte a-kasse administration, skal kernen ikke levere en selvstændig brugergrænseflade, men derimod alene tilgås via de brugergrænseflader, som de enkelte a-kasser individuelt anvender. 4

5 A-kassekernen bliver således et back-office system, der varetager beregningsopgaver på baggrund af gældende lovgivning og indmeldte medlemsdata, forestår udbetaling af ydelser til medlemmer samt forestår kommunikationen til det offentlige. Kravene til it-understøttelsen af disse opgaver er identiske på tværs af a-kasser. Forskellighederne a-kasserne imellem optræder først, når den lovpligtige sagsbehandling kombineres med den konkrete organisering, arbejdstilrettelæggelse og medlemskommunikation, som den enkelte a-kasse har valgt. Eksempelvis indebærer dette i relation til den skriftlige medlemskommunikation, at generering af breve til medlemmer ikke er omfattet af kernefunktionaliteten, omend kernen skal levere grunddata til standardiserede medlemsbreve. Hertil kommer, at der specielt på medlems- og kontingentområdet optræder visse forskelle mellem organisationer, der er rene a-kasser og organisationer, der både har en a-kasse og en faglig del. Kravene til funktionaliteten i a-kasse it-kernen er ikke på alle felter entydig, idet der specielt i de mere komplicerede dele af opgaveløsningen, som eksempelvis administration af supplerende dagpenge og beregning af renter ved efter- og tilbagebetaling, kan stilles mere eller mindre omfattende krav til graden af automatisering af sagsbehandlingen og herunder omfanget af indbyggede kontroller i it-løsningen. Denne forskellighed kan imidlertid ikke rokke ved en entydig konklusion om, at det inden for snævre rammer er muligt at identificere en a-kassekerne med en funktionalitet, som den her beskrevne. Teknisk arkitektur De strategiske mål for den tekniske arkitektur for a-kasse it-kernen omfatter: At skabe en konkurrencedygtig it-løsning til understøttelse af den lovgivningsbestemte a-kasse administration målt på: Pris Kvalitet Effektivitet At udnytte de omkostningsmæssige synergier ved mange brugere af én løsning. At understøtte digital medlemsservice og sagsbehandling i maksimalt omfang. At anvende markedsbaserede standardsystemer hvor det er muligt. At skabe en løsning hvor effektiv konkurrence mellem leverandører af it-ydelser kan gennemføres. For at opfylde disse mål skal løsningens it-arkitektur bygge på følgende fem principper: Interoperabilitet o effektiv sammenhæng mellem systemer baseret på fælles integrationsprincipper og fælles standarder for udveksling af information Sikkerhed o omfatter sikkerhed i bredeste forstand fra brugeradgang til drift af løsning 5

6 Åbenhed o anvendelse af formelle standarder der understøtter åbne grænseflader og åbne beskrivelser Fleksibilitet o et modulært design, hvor de enkelte moduler kan anvendes i flere sammenhænge Skalerbarhed o en løsning, der kan opretholde effektivitet og funktionalitet, uanset at krav til brugerantal, transaktionsvolumen eller datamængder ændres Med udgangspunkt i de strategiske mål for a-kasse it-kernen kombineret med visionen for a-kassekernens funktionalitet har en arbejdsgruppe Arkitekturgruppen - med repræsentanter fra Initiativgruppen formuleret visionen for den tekniske arkitektur for kernen. I overensstemmelse med, at formålet er at etablere en vision, har Arkitekturgruppen alene beskæftiget sig med de helt overordnede arkitekturmæssige rammer for en a-kasse it-kerne. En mere detaljeret stillingtagen til konkrete teknologier, værktøjer og systemer må afvente en senere og mere dybtgående proces. Visionen for a-kassekernens it-arkitektur er vist i figur 2. Figur 2 Overordnet it-arkitektur A-kasse 1,2,3. Klientlag MEDLEM SAGSBEHANDLER Web- applikation Brugergrænseflade ESDH ØKO CRM??? Web-services Servicelag ESDH Server Kontingent Økonomi Server A kasse kerne Server NN Server Applikation Data Arkitekturen er i overensstemmelse med den serviceorienterede arkitekturmodel, hvor de enkelte komponenter er organiseret i lag, som tilbyder og benytter services hos hinanden. Lagdelingen gør det muligt at kategorisere de enkelte services, så de kan sammenbinde forskellige systemer på samme funktionelle niveau. 6

7 It-arkitekturen har 2 lag: Et klientlag Et servicelag som omfatter: o Et applikationslag o Et datalag Klientlaget omfatter a-kassernes individuelle løsninger i form af brugergrænsefladerne over for den enkelte a-kasses medarbejdere som eksempelvis sagsbehandling og medlemsadministration, økonomisystemer, samt den enkelte a-kasses applikation til formidling af digitale medlemsservices. Uanset at klientlaget grundlæggende er et individuelt anliggende for den enkelte a-kasse, er der intet til hinder for at den systemmæssige understøttelse af brugergrænsefladen, eller den digitale medlemsløsning i flere a-kasser bygger på samme standardsystem, men med individuel konfigurering. Servicelaget omfatter de services, som a-kassekernen leverer til alle a-kassekernens brugere, uanset hvilke individuelle løsninger den enkelte a-kasse anvender til at tilgå a-kassekernen. Det helt grundlæggende element i arkitekturen er, at servicelaget og klientlaget udveksler informationer på standardiseret form via web-services. Der stilles ikke yderligere krav til de enkelte komponenter i arkitekturen, end at de kan kommunikere via web-services. Følgende applikationer vil typisk være en del af en a-kasses it-portefølje: A-kassekerne Medlemssystem Kontingentsystem Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem Økonomisystem Hertil kommer for de organisationer der tillige er faglige forbund en række faglige systemer. Afgrænsningen af, hvilke dele af den samlede funktionalitet der mest hensigtsmæssigt placeres i a-kassekernen, og hvilke dele der skal placeres i henholdsvis medlems-, kontingent- og økonomisystemerne, der i overvejende grad kan baseres på markedsbaserede standardløsninger, vil blive fastlagt i en videre proces. Kravene til a-kassekernens funktionalitet omfatter ikke krav om etableringen af en egentlig brugergrænseflade, da denne opgave vil skulle løses af den enkelte a-kasses individuelle løsning. Kravet til kernen er i denne sammenhæng at tilbyde effektive muligheder for at etablere integration til de løsninger, som de respektive a-kasser måtte vælge. 7

8 Derimod vil a-kassekernen funktionelt skulle opfylde alle krav om leverance af indberetninger til og fra offentlige myndigheder, herunder i særdeleshed Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Skat. Eksempler herpå er underretningspligtige hændelser, pensionsdata og skatteindberetninger. e-indkomst er et andet eksempel, hvor a-kassekernen vil kunne understøtte en fælles kommunikation med Skat. I arbejdet med formuleringen af både det funktionelle og det tekniske indhold af a-kassekernen er det blevet understreget, at tilrettelæggelsen af sags- og dokumenthåndteringen er væsentligt forskellig a-kasserne imellem, hvorfor en inddragelse af denne applikation i en fælles kerne vil være uhensigtsmæssig. Hertil kommer, at der på sags- og dokumenthåndteringsområdet findes en række markedsbaserede standardsystemer. Det er tanken, at etableringen af en fælles a-kassekerne skal følges op af en blåstempling af en eller flere it-leverandører, som den enkelte a-kasse individuelt kan vælge at supplere kernefunktionaliteten med, således at den enkelte efter eget valg får mulighed for at sammensætte et komplet a-kassesystem. Dette kan eksempelvist være leverandører af digitale medlemsservices, elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer eller medlemssystemer. En realisering af visionen om en fælles a-kasse it-kerne vil i tillæg til den overordnede itarkitektur teknisk indebære en række specifikke muligheder: Mulighed for en fælles it-drift at a-kassekernen og dermed fælles rapportering til det offentlige. En fælles styring af it-sikkerheden også i relation til brugeradgang, lovgivning, logning m.v. Skalering af løsningen i takt med udviklingen i antallet af brugere. Overordnet fase- og tidsplan I overensstemmelse med, at der på nuværende tidspunkt alene foreligger en vision for etableringen af en fælles a-kasse it-kerne, er det en naturlig følge, at der ikke er udarbejdet et konkret bud på en tids-, aktivitets- og ressourceplan. Som et element i visionsprocessen er der uanset dette fastlagt nogle helt overordnede mål for udviklingsprocessens tilrettelæggelse og tidsmæssige udstrækning. I relation til kalendertiden for udviklingsprocessen er målet at gennemføre den i løbet af maksimalt 3 år målt fra det tidspunkt, hvor projektet er effektivt igangsat. Kalendertiden er fastlagt under speciel hensyntagen til to elementer. For det første en generel vurdering af at en 3-årig tidshorisont for et it-projekt ud fra specielt teknologiske og omfangsmæssige hensyn er en hensigtsmæssig overgrænse. For det andet og meget væsentlige at erfaringsbaserede vurderinger af udviklingstiden for en a-kasse it-kerne understøtter vurderingen af en 3-årig udviklingshorisont. Fasemæssigt planlægges projektet gennemført i følgende helt overordnede forløb: 8

9 Mobilisering Design Udvikling Test Leverance Projektmobiliseringsfasen vil blandt andet omfatte udarbejdelsen af en detaljeret tids-, aktivitets- og ressourceplan for udviklingsprocessen, og dermed også et konkret forslag til såvel de kalendermæssige mål, som forslaget til projektets faseforløb. Implementeringsstrategi En væsentlig overvejelse i forbindelse med visionen for etableringen af en fælles a-kasse it-kerne er, hvorledes en fælles kerne vil kunne blive implementeret i de a-kasser, der beslutter at anvende kernen. Implementeringsopgaven vil grundlæggende være et individuelt anliggende for den enkelte a-kasse, men implementeringsopgaverne vil selvfølgeligt have en række fælles træk. Overvejelsen har to aspekter. Det første er ønsket om successivt at kunne udvikle og implementere del-komponenter, således at gevinsterne ved at anvende den fælles kerne kan høstes på en relativt kortere horisont. Det andet og modsatrettede aspekt er, at en successiv implementering vil forudsætte, at der gennemføres en række omfattende individuelle ændringer i de enkelte brugeres nuværende systemer for at kunne udskifte en del-komponent. Hertil kommer et krav om at gennemføre de nødvendige konverteringer af data for at kunne opfylde kravene fra den fælles kerne. Der er ikke gennemført detaljerede analyser af denne problemstilling, men det vurderes, at de økonomiske gevinster, der vil kunne opnås ved en successiv implementering, vil blive mere end opvejet af de ressourcer og den kompleksitet, som denne proces vil indebære. Der foreligger dog ikke en endelig konklusion på dette punkt, hvorfor problemstillingen vil skulle behandles i en videre og mere detaljeret proces, førend en endelig konklusion kan drages. Med hensyn til fastlæggelsen af en konverteringsstrategi er konklusionen på de indledende analyser, at konvertering skal gennemføres med basis i a-kasse it-kernens datastruktur. Konverteringskravet bliver derved afgrænset til præcist de data, der er nødvendige for a-kassekernens opgaveløsning. Dette inkluderer historiske data, som der er lovgivningsmæssige krav om opbevaring af. Konverteringsstrategien indebærer samtidigt, at de data, der er individuelle for den enkelte a-kasse, forbliver i dennes miljø. 9

10 Denne konverteringsstrategi reducerer konverteringsopgavens kompleksitet, fordi alle konverteringer skal ske i overensstemmelse med kernens fastlagte og kendte datastruktur. Indholdet af konverteringsopgaven på tværs af a-kasser vil tillige have væsentlige fællesnævnere for de a-kasser, der i dag bruger samme it-løsning. Projektorganisering og -styring Det er en afgørende forudsætning for realiseringen af de fastlagte strategiske mål for etableringen af en fælles a-kasse it-kerne, at a-kassekernens udviklingsfase forankres i en projektorganisation, der har såvel de nødvendige rammer som de nødvendige kompetencer til at løse opgaven. Med dette som udgangspunkt er der i visionsprocessen formuleret følgende specifikke krav til projektets organisering: Projektet skal forankres i de deltagende organisationers topledelse. Roller og ansvar for alle projektdeltagere skal være klart formulerede. Projektet skal forankres i en selvstændig organisatorisk enhed. Projektorganisationen skal systematisk bemandes med de stærkeste projektledere og medarbejdere rekrutteret internt og eksternt. Brugere skal involveres i organisationen med henblik på forventningsafstemning og kravstillelse, men alle krav skal vurderes og prioriteres af projektledelsen. Det er et afgørende succeskriterium, at projektet overholder vedtagne tids- og ressourceplaner. Dette understøttes af: o Der etableres stærke værktøjer organisatorisk og administrativt - til visitering af krav og ændringsønsker. o Der etableres klart definerede modeller (cost-benefit / time-box) for løsning af konflikter mellem tidsplaner og krav til funktionalitet. I overensstemmelse med disse krav etableres der en hierarkisk opbygget projektorganisation med en styregruppe, en projektledelse samt en række arbejdsgrupper. Styregruppen formeres med to topledere fra hvert af medlemmerne af Initiativgruppen. Projektledelse og arbejdsgrupper bemandes med ressourcer fra Initiativgruppen, suppleret med eksterne ressourcer herunder fra andre a-kasser - i relevant omfang. Fysisk og styringsmæssigt etableres projektet som en selvstændig in-house enhed hos en af de organisationer, der deltager i udviklingsprojektet. Den nærmere opbygning af projektorganisationen vil være et element i projektets mobiliseringsfase. 10

11 Det er et gennemgående element i større it-projekter - også inden for a-kasse verdenen - at styringen af kravstillelsen er forbundet med væsentlige udfordringer. Denne udfordring er i relation til projektets organisering blevet særskilt adresseret i visionsarbejdet, og den bliver imødegået af flere veje. Projektets ejerkreds begrænses til et fåtal af a-kasser alle repræsenteret på topledelsesniveau i styregruppen. Der etableres klare retningslinjer for og stærke værktøjer til projektets styring, herunder specielt styring af projektets scope med det formål til stadighed at sikre, at projektet overholder lagte planer. Og herudover stilles der stærke krav til kompetencer og tilgængelighed til alle de ressourcer, der skal indgå i projektet. Ejerskab Visionen for ejerskabet til den fælles a-kasse it-kerne har to hovedtræk. I udviklingsfasen indebærer visionen et ejerskab blandt få men stærkt forpligtede ejere, mens visionen, når udviklingsarbejdet er afsluttet, er at opnå størst mulig tilslutning og medejerskab blandt a-kasserne i Danmark. Det er et selvstændigt mål for udviklingsfasen, at ejergruppen bliver sammensat af a-kasser, der i dag anvender forskellige it-løsninger for dermed at sikre, at udviklingsprocessen målrettes løsninger, der er anvendelige for alle a-kasser i Danmark. Både i udviklings- og i driftsfasen er målet, at deltagelse i den fælles kerne også indebærer et medejerskab. I udviklingsfasen forpligter medlemmerne af Initiativgruppen sig til, at de ønsker at indgå i et forpligtende ejerskab af udviklingsprojektet, herunder ved allokering af økonomiske midler til projektet fra projektets start. Fordelingen af ejerskabet vil i udviklingsfasen blive fastlagt i overensstemmelse med de ressourcer, den enkelte organisation bidrager med i form af økonomi eller medarbejdere. Medarbejderindsatsen opgøres via timeregistrering. Initiativgruppen vil med dennes deltagere som fundament etablere en initiel ejergruppe inden sommerferien Der er i Initiativgruppen enighed om, at det er formålstjenligt, at lade beslutningskompetencen stå i tæt forhold til den risikotagning den enkelte deltager påtager sig i form af ressourceindsats. Dette gælder både i udviklingsfasen og i den senere driftsfase. I overensstemmelse med, at der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet en konkret projektplan med økonomi og ressourcer, foreligger der heller ikke et konkret forslag til, hvordan indsatsen skal fordeles mellem de deltagende organisationer. 11

12 Ved udviklingsprojektets afslutning eller umiddelbart før dette tidspunkt er det visionen, at ejerskabet af den udviklede fælles a-kasse it-kerne overdrages til en selvstændig konkurrence- og fuldt funktionsdygtig juridisk enhed. Fordelingen af ejerandelene af denne enhed fastlægges i overensstemmelse med den indsats i form af økonomi og ressourcer, som den enkelte organisation har bidraget med i udviklingsprojektet. Denne enhed får til opgave at sikre drift, vedligehold og videreudvikling af a-kassekernen på de mest optimale vilkår, herunder i eget regi eller ved anvendelse af underleverandører. Den juridiske enhed skal som et meget vigtigt element i sit ansvarsområde sikre, at der i alle sammenhænge etableres og vedligeholdes procedurer og løsninger, der lever op til høje sikkerhedsmæssige krav. Sikringen af den enkelte a-kasse brugers uangribelige datafortrolighed er et blandt flere vigtige eksempler på kravstillelsen på dette område. En meget væsentlig opgave for den juridiske enhed bliver at forestå dialogen og salgsindsatsen over for de a-kasser i Danmark, der er de potentielle nye brugere af kernen. Det er visionen, at den første bruger af kernen bliver kunde hos den selvstændige juridiske enhed. Som nævnt ovenfor er det visionen, at alle der vælger at anvende den fælles a-kassekerne, som et element heri indgår i et medejerskab af det selskab, der ejer kernen. De organisationer, der via deres deltagelse i udviklingsprojektet har opnået ejerskab, vil af denne vej successivt udtynde deres ejerandel i takt med, at yderligere a-kasser indtræder som brugere og ejere. De nærmere retningslinjer for denne proces, herunder hvilken selskabskonstruktion der vil være den mest hensigtsmæssige, skal fastlægges i et videre forløb. Økonomi Det er en afgørende forudsætning for etableringen af en fælles a-kasse it-kerne, at den kan bidrage til at skabe bedre økonomi for a-kasserne både forretningsmæssigt i form af leverancen af ydelser, der understøtter øget effektivitet i opgaveløsningen, og økonomisk i form af konkurrencedygtige løsninger målt på pris. Det økonomiske rationale omfatter følgende del-elementer: Omkostningsmæssige synergier ved mange brugere af én løsning i relation til udvikling, vedligehold og drift. Enhver udviklingsaktivitet skal opfylde strenge krav til sammenhængen mellem udviklingsomkostninger og højere effektivitet / kvalitet i medlemsservices og sagsbehandling, herunder systematisk anvendelse af metoder som ROI (Retur On Investment) og TOC (Total Cost of Ownership) til kvalificering af udviklingsbehov. Løbende måling af udviklingseffektivitet i forhold til markedsbaserede standarder. 12

13 Alle væsentlige elementer i den samlede løsning skal kunne underkastes markedsbaserede udbud. Anvendelse af markedsbaserede standardløsninger. En omkostningseffektiv udviklings- og vedligeholdelsesorganisation med specifikke a-kasse kompetencer og dokumenterede relevante teknologiske kompetencer. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, at give et kvalificeret bud på hvad udviklingen af en fælles a-kasse it-kerne økonomisk vil beløbe sig til. Men ved iagttagelse af de ovenfor nævnte strategiske og styringsmæssige valg vurderes det, at løsningen vil være et attraktivt alternativ til de i dag eksisterende løsninger. Risikostyring Historien viser, at it-projekter har en række iboende risici, som, hvis der ikke tages hånd om dem, kan føre til manglende opfyldelse af de strategiske mål. Dette gælder også a-kasse it-projekter, hvor der gennem tiden er set projekter, der er karakteriseret ved manglende målopfyldelse. Risikostyring har to dimensioner. Den første dimension er den styring, der gennemføres for at mindske sandsynligheden for, at en given risikoparameter bliver reel. Den anden dimension er de indsatser, der gøres, når realiseringen af en parameter truer, for at imødegå negative konsekvenser for projektet. Risikostyringen i visionsfasen vedrører den førstnævnte dimension. I oversigten nedenfor er nævnt de væsentligste identificerede risikoelementer, samt tillige de tiltag, som der i visionsarbejdet er taget for at minimere risiciene. Risikoelement Organisering Kravstyring Teknisk kompleksitet Tiltag Forankring af projekt på ledelsesmæssigt topniveau. Forankret projektgrundlag med præcise krav til tid, scope, ressourcer, teknologier og økonomi. Fra start fastlæggelse af et solidt projektgrundlag. Alene administration af lovgivning. Cost / benefit analyser. Stærk projektorganisation med a-kasse kompetence. Anvendelse af standardløsninger og modne teknologier. Risikostyringsmodellen vil løbende blive udviklet og tilpasset i en videre proces. 13

14 Bilag 1 A-kasse arbejdsopgaver der skal understøttet af fælles a-kasse it-kerne: Dagpengeudbetaling uden belægning (nul-kort) Dagpengeudbetaling med belægning Feriedagpenge (inkl. anden administration end udbetaling) Fleksibel efterløn udstedelse af efterlønsbevis Fleksibel efterløn godkendelse og oprettelse Efterlønsudbetalinger uden belægning (nul-kort) Efterlønsudbetalinger med belægning Efterlønsudbetaling halvårserklæring 2 års reglen Efterløn præmieudbetaling Tilbagebetaling af efterlønsbidrag (ikke ADIR) Ledighedserklæringer Afholdte cv-samtaler Underretningspligtige hændelser rådighedsrelevante Underretningspligtige hændelser ikke rådighedsrelevante Optagelse af medlem Overflytning af medlem Udmeldelse af medlem VEU-godtgørelse oprettelse VEU-godtgørelse udbetaling Kontingentopkrævning Udtræk Eksterne grænseflader 14

15 Aktiveringsydelse oprettelse Aktiveringsydelse udbetaling Vejlednings- og rådighedssamtale i forbindelse med 6 måneders ledighed Administration af EØS-blanketter Stamoplysninger Udgår: Overgangsydelsesudbetaling Orlov til børnepasning oprettelse Orlov til børnepasning udbetaling Statens Voksen Uddannelsesstøtte oprettelse 15

Udviklingen af FACILIA kernen gennemføres over en periode på 3 år fra 1. september 2008 til 1. september 2011.

Udviklingen af FACILIA kernen gennemføres over en periode på 3 år fra 1. september 2008 til 1. september 2011. Præsentation af FACILIA a-kasse kernen Baggrund 3F, DSA og DANA har taget initiativ til udviklingen af FACILIA kernen med det udtrykte mål, at etablere en itunderstøttelse af den lovpligtige a-kasseadministration

Læs mere

FACILIA a-kasse seminar 9. november 2009. Velkomst. Keith Fobian DANA

FACILIA a-kasse seminar 9. november 2009. Velkomst. Keith Fobian DANA FACILIA a-kasse seminar 9. november 2009 Velkomst Keith Fobian DANA 1 FACILIA a-kasse seminar 9. november 2009 - program Tidsplan Emne 12.00 12.30 Sandwich 12.30 12.35 Velkomst Keith Fobian 12.35 12.55

Læs mere

FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010. Velkomst. Keith Fobian DANA

FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010. Velkomst. Keith Fobian DANA FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010 Velkomst Keith Fobian DANA 1 FACILIA a-kasse seminar 22.september 2010 - program Tidsplan Emne Init. 12.00 12.30 Sandwich 12.30 12.35 Velkomst KF 12.35 12.50

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kristelige Fagbevægelses Danmarks kort

Kristelige Fagbevægelses Danmarks kort Kristelig Fagbevægelse i samarbejde med Netcompany Nye IT strategiske tiltag: Fleksibilitet og hurtigere udvikling Implementering af komplet a-kasse front system med CRM Kristelige Fagbevægelses Danmarks

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Risikovurdering til aktstykke

Risikovurdering til aktstykke Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 99, endeligt svar på 17 spørgsmål 1 Offentligt PROASK Organisation Risikofaktor Anvendes der en teknisk løsning, som organisationen ikke har kendskab til (høj) eller en kendt

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Mette Dalsgaard og Morten Kjeldgaard 17-11-2015 Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Dette notat beskriver konsekvenserne ved 3 mulige scenarier for konkurrenceudsættelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus GROUPCARE FORENINGERNES HUS ER: It-partner for danske foreninger og medlemsorganisationer med vores produkter medlemssystemet Membercare

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Referat fra styregruppemøde 6

Referat fra styregruppemøde 6 Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 lokale 231 Tidspunkt Onsdag den 5. november 2008, kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 6 Referent

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne. 7. marts 2017

Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne. 7. marts 2017 Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne 7. marts 2017 1. Navn og organisation 1.1 Regionernes fælles udbud organiseres under navnet Regionernes Fælles Indkøb (RFI) og består af de 5 regioner

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Programbeskrivelse 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles Sprog III 1. Formål og baggrund Mange ældre borgere, som modtager pleje og omsorg i kommunerne, har flere forskellige kontakter med kommunen.

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene Bilag 1 - a 1 Ét hospital Der samarbejdes koordineres om it i DNU inden for områder hvor øget forretningsværdi eller reducerede omkostninger kan realiseres 2 It styring er en ledelseopgave DNU ledelsen

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der

Læs mere

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Bilag 15 Leverandørkoordinering Bilag 15 Leverandørkoordinering Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 LEVERANDØRENS ANSVAR... 4 4 LEVERANDØRENS KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSFORPLIGTELSE...

Læs mere

Vedtægter for det kommunale fællesskab for styring af drift og videreudvikling af Fælles Bibliotekssystem (Fællesskabet FBS)

Vedtægter for det kommunale fællesskab for styring af drift og videreudvikling af Fælles Bibliotekssystem (Fællesskabet FBS) Vedtægter for det kommunale fællesskab for styring af drift og videreudvikling af Fælles Bibliotekssystem (Fællesskabet FBS) VEDTÆGTER FOR FÆLLESSKABET FBS 1. NAVN 1.1 Det kommunale fællesskabs navn er

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur

Styregruppen for data og arkitektur Styregruppen for data og arkitektur Review-rapport for: Indhold Arkitekturreview af referencearkitektur for 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume 2 Indstilling 3 Anbefalinger 3 Anbefalinger til det nuværende

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

KMD FØNIKS. Løsningen til alle, der har det til fælles at medlemmerne vil have mere og betale mindre

KMD FØNIKS. Løsningen til alle, der har det til fælles at medlemmerne vil have mere og betale mindre KMD FØNIKS Løsningen til alle, der har det til fælles at medlemmerne vil have mere og betale mindre Når det er let at være medlem, bliver det også nemmere at være forbund og a-kasse Som fremtidens forbund

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2: Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Når forsyningsselskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når forsyningsselskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når forsyningsselskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når forsyningsselskaber har en klar

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere