PROSIT AUG 05. I dette nummer Side 2 Mødepligt på universiteterne - nej ellers tak Igen færre it-studerende

Transkript

1 PROSIT AUG 05 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D I dette nummer Side 2 Mødepligt på universiteterne - nej ellers tak Igen færre it-studerende Side 3 Hvad er der galt på DIKU? Side 4-5 Kunsten at gennemføre et studie Giver mødepligt glade studerende? Indret din dag i halve timer Side 6-7 Java driver den mobile revolution Bliv medlem af PROSA Side 8 Fagforening for dummies De har lavet PROSIT Tag med til træf for it-studerende Magasinpost Afsender PROSA Overgade 54 B 5000 Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet.

2 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 side 2 LEDER Mødepligt på universiteterne nej ellers tak Bøger der samler støv på reolerne, specialesumper, man bare kan synke dybere og dybere ned i, og så lige den matematik-eksamen på andet semester, som fire år senere stadig ikke er bestået. De studerende ved universiteterne er alt for længe om at blive til kandidater, og rektor for Københavns Universitet, Linda Nielsen, foreslog derfor lige før sommerferien mødepligt de første år af visse studier. I PROSA/STUD er vi skeptiske over for Linda Nielsens forslag. Det skyldes to ting: Dels er vi imod mødepligten, fordi den bryder fundamentalt med de studerendes ansvar for egen læring og ret til selv at tilrettelægge deres studietid og metoder. Dels findes der langt mindre indgribende og langt mere effektive tiltag til at forkorte studietiden og komme frafaldet til livs; tiltag som blandt andet Københavns Universitet stadig i høj mangler at gøre til virkelighed. Mødepligten flytter ansvar Mødepligt er en ineffektiv løsning. Vi studerende er voksne mennesker, der selv er i stand til at tilrettelægge vores egen indlæring. Sat på spidsen er det sådan, at de, der bedst lærer ved at høre stoffet blive gennemgået, kommer til forelæsningerne. De, der synes de får mere ud af at læse stoffet selv, læser derhjemme eller i en studiegruppe, og bliver væk fra undervisningen. Selvfølgelig er det ikke idealet, at studerende ikke skal følge undervisningen, men at indføre mødepligt over en kam, vil langt fra være effektivt. Engagement På universiteterne skal vi som studerende i løbet af vores uddannelse nå et højt fagligt niveau. Dette kan kun nås ved at vi engagerer os i vores eget uddannelsesforløb. At andre bestemmer, hvordan indlæringen bedst foregår, er ikke fremmende for det nødvendige engagement, hvorfor mødepligt let kan føre til, at de studerende bliver mindre selvstændige og dermed ikke er i stand til at opnå det høje faglige niveau. Desuden vil vi, når vi har færdiggjort vores studie, få svært ved at begå os på en arbejdsplads hvor det forventes af os, at vi er i stand til at arbejde selvstændigt og fleksibelt. Andre måder Rektor Linda Nielsen vil med mødepligten opnå, at de studerende gennemfører studiet hurtigere, og at færre af os falder fra undervejs. Der findes dog tiltag, der med større sandsynlighed vil hjælpe på disse problemer. Studenterudviklingssamtaler og mentorordninger, og ikke blot for studerende, der allerede er på kanten til at droppe ud, vil kunne give en tilknytning til universitetet og det faglige miljø omkring det - noget som et navneopråb aldrig vil kunne gøre. Morten Furbo Nielsen BLIV PROSA-REPRÆSENTANT PÅ DIT STUDIE - OG FÅ EN USB-NØGLE Se mere på PROSIT it-studerendes fagblad aug 05 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Oden se C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Morten Furbo Nielsen Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsidefoto: Martin Foldgast Oplag: 7500 Tryk: Skive Folkeblad Deadline: Mandag den 10. oktober 05 Næste nummer: Uge 42 Igen færre it-studerende AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR PROSA/STUD Igen i år er der starter der færre studerende på it-uddannelserne end året før. Tallene fra den Koordinerede Tilmelding (KOT) viser at i alt er optaget på udannelserne inden for it-området, det er et fald på 5% i forhold til I det store billede er der ikke nævneværdige forskydninger, men det er værd at husk på at der var et fald på 22% i optaget af nye it-studerende i Størst fald på DIKU I 2004 var det det færre antal datamatikere, der sprang i øjnene, men antallet af nye datamatikere ser nu ud til at have stabiliseret sig. Til gengæld ser det ikke ud til at den seneste reform af datamatikeruddannelsen har været tilstrækkeligt til at tiltrække flere studerende. Det største fald i år ligger på KVU mensætningen af uddannelserne ikke er i overensstemmelse med efterspørgslen, fortæller faglig sekretær i PROSA, Mads Kellermann. Bachelorer søges! PROSA har i samarbejde med Stepstone udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse blandt it-arbejdsgivere af bl.a. den Professionsbachelor manglede en erhvervsrettet ituddannelse på bachelorniveau, som kunne træde i stedet for Datamatikeruddannelsen som it-fagets grunduddannelse. - PROSAs og Stepstones undersøgelse bekræfter, sammenholdt med optaget på it-uddannelserne, endnu en gang at det er her efterspørgslen ligger. At lave en ny uddannelse tager Bachelor, kandidat og ph.d. I alt Bachelor Kandidat og ph.d. Fremtidig efterspørgsel iflg PROSA/Stepstone undersøgelse 21,2% 27,4% 51,5% 23,9% 27,6% Optag 2005 KOT 50,4% 12,1% 37,6% 7,7% 29,9% Optag 2005 KOT incl cand.it. 39,9% 9,6% 50,6% 6,1% 44,5% Difference 18,7% -17,8% -0,9% -17,8% 16,9% Optaget ifl g. KOT fordeler sig som vist i anden linie og hvis man hertil lægger et forventet optag på IT- Universitetet og IT-Vest på cand.it. uddannelserne på ca 560 vil fordelingen blive som vist i 3. linie. Datalogi som har fået 53 færre studerende, hvor særligt optaget på DIKU (Datalogisk Institut på Københavns Universitet) falder i øjnene, Optaget er næsten er halveret i forhold til Det samlede optag af it-studerende faldt med 105, og her må DIKU alene tegne sig for 76 af dem. Faglig sekretær i PROSA, Mads Kellerman Efterspørgsel Samtidig med at færre søger itstudierne kan PROSA konstatere en stigende beskæftigelse blandt PROSAs a-kassemedlemmer. Er dette så et udtryk for at markedsmekanismerne er ved at virke, så optaget på it-uddannelserne er ved at tilpasse sig efterspørgslen? - Det er der ikke meget der tyder på! Hvis der overhovedet er sket en markedstilpasning, så er det til den situation vi har haft i de sidste par år, med høj arbejdsløshed, men faktum i dag er at PROSA s arbejdsløshed er faldet til under landsgennemsnittet. Med det fald der har været i optaget på it-uddannelserne igennem de sidste par år, vil det betyde at der højst sandsynligt vil blive nyuddannet for få i løbet af de næste 3-6 år. Men det er ikke hele problemet, for det er desværre sådan at samfremtidige efterspørgsel efter nyuddannet it-arbejdskraft. Undersøgelsen viser en stor efterspørgsel af professionsbachelorer, som ikke modsvares af optaget. Se skemaet nederst. - Udfra disse tal, står det jo lysende klart at det specielt er på professionsbachelorområdet at der mangler studerende. De eneste professionsbacheloruddannelser inden for it-området der udbydes i dag er diplomingeniøruddannelserne. Diplomingeniøruddannelserne kan sikkert godt uddanne nogle flere, men en 3 dobling af optaget vil næppe være hensigtsmæssigt, da arbejdsmarkedets efterspørgsel på kompetencer er bredere end ingeniøruddannelserne kan dække. Der er derfor også et stort behov efter en ny erhvervsrettet it-faglig professionsbacheloruddannelse som dækker området for bl.a. programmering og systemudvikling med en forretnings- og organisationsforståelse som en af tilgangsvinklerne til faget, fortsætter Mads Kellermann. Ny uddannelse PROSA har igennem snart mange år påpeget at der trods alt noget tid, så inden den første studerende kommer ud som færdig professionsbachelor går der let 5-6 år fra man beslutter at gå i gang. Det er derfor på høje tid at der bliver taget fat på at etablere en it-faglig professionsbachelor, slutter Mads Kellermann. HVAD ER EN PROFESSIONSBACHELOR? Formålet: 1. Praksisnær 2. Professionsrettet 3. Erhvervsrettet 4. Skal give forudsætninger til videruddannelse Struktur: 1. Skal have en varighed på imellem 3 4 år som fuldtidsstudie 2. Skal omfatte både teori og praktik i en kombination 3. Skal indeholde et bachelorprojekt af minimum 1/6 årsværk 4. Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende mindst til ½ årsværk

3 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 SIDE 3 Studiekonto Hvad er der galt på DIKU? Antallet af optagne studerende på DIKU (Datalogisk Institut på Københavns Universitet) er fra 2003 til i år faldet fra 211 til 87. PROSIT har forsøgt at grave lidt i, hvad årsagen kan være. AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR PROSA/STUD Vi talte først med David Pisinger, som er vice-institutleder på DIKU. Hvad ser I som forklaringen på, at I får så få nye studerende? - It er ikke så søgt mere, det har ikke nyhedens interesse. Det er en international tendens, som måske slår først igennem i hovedstaden. Kombineret med, at vi har strammet vores optagelseskrav, så vi kræver a-niveau i matematik, hvor vi sidste år kun krævede b-niveau. Men hvordan kan det være, at I er det eneste datalogistudium med faldende optag? DAIMI i Århus har optaget fl ere i år og har overhalet jer, selvom de hele tiden har haft krav om a-niveau i matematik. - Jeg er ikke så pessimistisk; vi har tidligere haft for mange studerende. Før faldt ¼ fra inden efterårsferien. Vores skærpede adgangskrav gør, at vi måske får de rigtige kandidater ind, og at vi måske får det samme antal kandidater ud i sidste ende. Jeg tror at søgningen retter sig op igen. Der er nok en del, som er blevet overrasket af de skærpede krav. Jeg tror at de seriøse studerende, som ikke kunne komme ind, vil tage supplerende kurser og søge senere. Forskellig studiekultur Jesper Gødvad, der i forbindelse med sit datalogistudie på DAIMI netop har studeret et år på DIKU, fortæller: - Jeg tror, en del af forklaringen ligger i forholdene og studiekulturen, for selvom man tidligere optog dobbelt så mange på DIKU som på DAIMI, kom der det samme antal kandidater ud i sidste ende. Man må indstille sig på at dumpe fag begge steder, men på DIKU virker det i nogle tilfælde indkalkuleret fra kursusstart, når der eksempelvis laves øvelseshold på knap 60 personer i lokaler med plads til 20. Forklaringen er, at DIKU mangler penge, men det er også et stort problem for de studerende, der løber tør for SU. Det er dog ikke kun DIKU, der bærer ansvaret. Der er mange tilbud i København, men man må indstille sig på at det er et fuldtidsjob at læse datalogi, så det kræver en vedvarende indsats uden alt for mange andre aktiviteter. Hvad siger du til kritikken af, at I har presset alt for mange ind på øvelsesholdene? - Vi har været lidt en lus mellem to negle. På ene side har man ønsket, at vi optog flere studerende for at opfylde industriens behov, men på den anden side er der ikke fulgt tilstrækkelige midler med. Med færre studerende vil vi nu kunne rette op på situationen. Jeg glæder mig til at have færre studerende. Vi vil bedre kunne»nurse«de nye studerende, og i sidste ende få nogle bedre kandidater, svarer David Pisinger. Forældede arbejdsfaciliteter Jesper Gødvad er ikke tilfreds med faciliteterne for de studerende: - It-systemerne er forældede og utidssvarende, så man i flere tilfælde bruger mere tid på at komme i gang end med den konkrete opgave, man ønsker at løse. Der er andre irritationsmomenter, så som dårlige stole, borde og tastaturer, som også der også bør rettes op, så det bliver et moderne it-miljø. På kritikken af de dårlige faciliteter svarer David Pisinger: - Vi har de seneste tre år faktisk postet mange midler i de studerendes faciliteter. Der er kommet nye maskiner, borde og stole. Men vores udstyr kan selvfølgelig ikke komme op på det niveau, som de studerendes egne computere har. Dårligt ry? Kan der være noget om, at I har fået et dårligt ry? - Der er nogen fra it-branchen, som har været ude med riven. Jeg synes, de skulle være mere konstruktive, og komme ud at se hvad vi laver. Vi har faktisk et samarbejde med omkring 50 virksomheder, og jeg kender ikke en eneste kandidat, der er blevet Jesper Gødvad, der har været studerende på både DIKU og DAIMI arbejdsløs. Det kan godt være, at onde tunger har ment, at vi ikke ville have med erhvervslivet at gøre. Det er rigtigt, at vi har holdt industrien lidt på afstand, når de har villet ansætte de studerende inden de havde gjort studiet færdigt, men det er i den bedste mening. Vi mener faktisk, at branchen er bedst tjent med, at folk gør deres studier færdige, svarer David Pisinger Jesper Gødvad mener, på trods af sin kritik, heller ikke, at man skal fravælge DIKU. - Hvis man vil have en it-uddannelse på højeste datalogiske niveau i Københavnsområdet, så synes jeg man skal vælge DIKU. Det er et hyggeligt sted, men der er altså ting omkring faciliteter og studiemiljø, der bør rettes op. Der burde summe af aktivitet efter lukketid, men også en læsesal, hvor man kan sidde i fred, ville være et stort fremskridt. Det er helt nødvendigt, at man holder op med at gøre som man plejer, og ikke kun taler om forandringer. Noget tyder på, at man er i gang, så jeg håber situationen for DIKU vender, slutter Jesper Gødvad. - Vi er meget opmærksomme på de studerendes behov. DIKU s it-strategi lægger op til, at man indenfor de kommende år afskaffer de»gammeldags«terminalrum, og går over til bærbare computere med trådløst net. Dermed kan man på en helt ny måde integrere it i alle dele af undervisningen, samtidig med at der bliver plads til nye studiearbejdspladser, replicerer David Pisinger. Studietiden er fyldt med muligheder. Bare du har den rette bank. Til medlemmer af PROSA Studiekonto til alle studerende i PROSA-Bank: Gratis VISA/Dankort, VISA Electron eller MasterCard. Kassekredit på op til kr. uden gebyrer. Kun 4,75% p.a. ÅOP 4,84%. Høj indlånsrente 3,25% p.a. op til kr. Over kr. 1,00% p.a. Gælder op til 1 år efter endt studie. Læs mere på eller kontakt os på telefon eller prosa@lsb.dk. Rentesatserne er gældende pr Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen. PROSA-Bank filial af Lån & Spar Bank A/S, København K, telefon , CVR

4 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 side 4 Kunsten at gennemføre et studie PROSIT har kigget nærmere på sommerens varme kartoffel om de mange frafaldne studerende. Vi har talt med universiteterne om, hvorvidt mødepligt er vejen frem. Og så giver vi dig gode råd om, hvordan du klarer dit studie på normal tid og stadig har tid til dine dårlige vaner. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER Giver mødepligt glade studerende? For mange studerende lyder de små ord»faget har ingen mødepligt«som sød musik. Men mødepligt bliver måske fremtiden for universitetsstuderende, der i for stort antal falder fra eller er for langsomme. De studerende mener, at man burde gå i kødet på de dårlige studieforhold i stedet. De studerende fik noget at tygge på i deres sommerferie, da rektor Linda Nielsen fra Københavns Universitet i juni var ude at lufte ideen om mødepligt og videnskabsminister Helge Sander overvejer at nikke pænt til forslaget efter sommerferien. Men det lader til i givet fald kun at omfatte københavnske studerende, viser PROSITs rundspørge til de øvrige universiteter (se boks) % frafald I dag betyder den totale frihed, at man selv kan prioritere sin tid, og særligt i eksamensperioder benyttes den fleksible snor. Men snoren kan ende med at stramme vel meget og betyde, at man aldrig dukker op, og ikke føler sig forpligtet til sit studie. Og for hver elev, der dropper sit studie, ser politikerne tid og penge forsvinde ud i den blå luft. Derfor skal den høje frafaldsprocent på de danske universiteter ned, selvom RUC og Aalborg Universitet, som de bedste til at få studerende færdige hurtigt, ikke mærker krisen kradse i samme grad. Den er særligt galt på bachelor-niveau, hvor det er så meget som 30-50% af de studerende, der aldrig ender med et eksamensbevis. En del skifter til andre uddannelser, men tiden er stadig brugt og tid er penge, mener politikerne. Derfor skal de studerende også Rektor for Københavns Universitet har ikke meget at smile af, når det gælder antallet af studerende der falder fra, derfor foreslår hun nu mødepligt på bachelorniveau. vejledes bedre inden studiestart, så de kan spare sig omvejen over matematik, hvis det ender med at være datalogi, der er det rigtige. - Vi har ikke alle steder været gode nok til at have fokus på den enkelte studerende og til at følge med i, om han eller hun trives på sit studium. Vi har en forpligtelse til at tænke i nye baner og styrke fællesskabet mellem de studerende og faget, siger rektor Linda Nielsen om baggrunden for forslaget om mødepligt på bachelor-niveau. Hun forestiller sig også, at studerende, der i en periode ikke har været studieaktive, skal tilbydes en personlig udviklingssamtale. Pisk og gulerod dur ikke Danske studerendes fællesråd (DSF) erkender, at der er et problem, men mener ikke, at folkeskole-tilstande som mødepligt er vejen frem. Det reelle problem er et dårligt arbejdsmiljø og ufleksible og utidssvarende uddannelser. DSF udgav, få dage efter rektor Linda Nielsens udspil om mødepligt, en håndbog med deres bud på, hvordan universiteterne konkret kan løse problemerne med for langsomme eller frafaldende studerende. De anbefaler bl.a., at studerende får tilknyttet en mentor, inddeles i læsegrupper, får mere engagerede undervisere, mere intensiv specialevejledning og faste arbejdspladser til dem, der ønsker det. - Der er mange og meget forskellige grunde til, at studerende bliver forsinket. Men indtil nu har man kun fokuseret på, hvordan man med enten pisk eller gulerod kan få de studerende igennem deres uddannelse på kortere tid. Vil vi de lange studietider til livs, er vi nødt til at kigge på indholdet af uddannelserne, siger uddannelsespolitisk ordfører i DSF, Kirsten Marie Kristensen. PROSITs rundspørge til landets universiteter viser, at Københavns Universitets forslag om mødepligt ikke bliver gennemført i resten af landet. Vi indfører ikke mødepligt, for vi har slet ikke de problemer. Vores studieform er projektarbejde, så vores studerende arbejder fra kl og er deres egne og hinandens hårdeste arbejdsgivere. Det er en effektiv arbejdsform, som giver de studerende engagement og begejstring for stoffet. Allan Clausen, informationsleder, Aalborg Universitet Vi vil ikke indføre mødepligt, men vil tilrettelægge studiet, så man tidligt i forløbet får obligatoriske dele og ikke fx skal vente et helt år før den første eksamen. De it-studerende skal lave projektarbejde, der afspejler virkelighedens it-projekter. Håndbogen med konkrete forslag til forbedringer fra Danske Studerendes Fællesråd er et interessant stykke papir. Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet Vi vil forbedre gennemførelsesprocenten, men ikke vha. mødepligt. Vi mener ikke, at det her er et område hvor»one size fi ts all«. I stedet overvejer vi øget vejledning både før og efter påbegyndelse af studiet, ændringer i tilrettelæggelse af studierne, fokus på pædagogik i undervisning, variation i eksamens- og prøveformer og en indsats omkring studiemiljø. Katherine Richardson Christensen, prorektor, Aarhus Universitet Vi synes, det er uværdigt at blive vurderet på, om man møder fysisk op. Vi vil se vores studerendes indsigt dokumenteret på en anden og faglig måde. Vi motiverer ved vores studieform, som skal være den gode grund til at møde op. Inger Jensen, prorektor, RUC ÅRHUS REGNER I KVARTERER De sidste to år har alle studerende på det Naturvidenskabelige Fakultet, som det eneste sted i Danmark, haft deres studieår opdelt i fire kvarterer, frem for to semestre. - Tidligere skulle man vente et helt år før der var afregning i form af en eksamen. Nu får de studerende allerede feedback efter syv uger, hvor den første eksamen ligger, fortæller Michael Schwartzbach, lektor i Datalogi ved Århus Universitet. Målet er at mindske fravalget og gøre kursusstart mere overskueligt. Erfaringerne fra Århus er efter sigende positive og er opstået efter inspiration fra udenlandske universiteter.

5 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 SIDE 5 Indret din dag i halve timer Studieteknik handler om at»work smarter - not harder«. PROSAs populære kursus fortæller dig, hvordan du bliver en bedre studerende ved at kombinere din læsning med opvasken og din hang til for meget tv. GODE RÅD TIL GENNEMFØRELSE Kristian Vengsgaard er til daglig ansat som fuldmægtig i ToldSkat, hvor han arbejder med systemudvikling, og siger selv, at han kun klarede sig selv igennem sit universitetsstudie på normeret tid - med fuldtidsjob ved siden af - ved hjælp af studieteknik. Har du lagt mærke til, at du efter en halv times læsning begynder at miste koncentrationen, og tankerne flyver? Du begynder at tælle, hvor mange sider du mangler at læse, og lægger mere mærke til overskrifter og billeder, end hvad der står på siderne? Så er du helt normal! Forskning viser, at vi kan koncentrere os cirka en halv time af gangen, så skal der en fem minutters pause til for at samle fokus igen. Det er noget af det, du kan få at vide på PROSAs kursus om studieteknik, som alle it-studerende kan få gratis ud på deres studiested. - Mange studerende bliver lettede, når de hører, at koncentrationen har en grænse; de troede det var dem, den var gal med, fortæller underviser Kristian Vengsgaard og opfordrer de studerende på det fire timer lange studieteknikkursus til at organisere deres dag i intervaller af halve timer. - Mange begår den fejl at skubbe dagligdagens pligter foran læsningen, men det er bedre at putte læsestoffet ind i hverdagen. Kurset giver dig råd om, hvordan du i løbet af dagen får kombineret læsningen med at få købt ind, lavet mad og klaret opvasken. Du læser ikke en krimi Og når man læser i sine halvtimerintervaller, så skal man ikke begå den fejl at sætte sig ned med sin 500 sider lange teoribog og læse den, som man læser en krimi: grundigt og fra ende til anden. Kurset fortæller dig, hvordan du først scanner bogen - kigger på hver side se-kunder. Det giver dig faktisk et overblik over, hvad den indeholder. Så læser du den hurtigt igennem - ikke noget med at læse tilbage, hvis der er noget du ikke forstår. Fremad og hurtigt! Så er du klar til tredje læsning, hvor du nu ved, hvor det interessante i bogen er - disse udvalgte sider læser du normalt. Og til allersidst læser du det vigtigste grundigt og finder ud af, hvad der står og får det rigtigt ind under huden. Så er du klar til eksamen eller til din opgave, og har sparet en masse tid. Aha-oplevelse Kurset veksler mellem praktiske øvelser, gode råd og diskussion. Noget af det, der plejer at give en Aha-oplevelse, er snakken om, hvordan man selv tager ansvar for sin uddannelse og bliver studerende og ikke elev. - Når SKAL VI STUDIETEKNIKKE? Vil du have fi ngre i det populære kursus i studieteknik? Så kontakt Carsten Larsen (cla@prosa.dk) og hør nærmere. Det foregår på jeres skole og er gratis. Kurset tilpasses dit fag, alt efter om I fx læser datalogi, til datamatiker eller multimediedesign. Kurset er for alle årgange, men særligt nye studerende vil have stor udbytte af det. Med kurset i studieteknik følger en pjece, som også kan bestilles separat vi på kurset diskuterer, hvad der er svært ved at få til at fungere som studerende, viser det sig at alle - uanset om man er småbørnsforælder eller single ung mand - har samme problem med for lidt tid. Dels er der meget at læse, dels viser det sig, at alle har noget med at se for meget tv, surfe for længe eller gå for meget til fester. Jeg giver gode råd til, hvordan et studieliv kan organiseres rundt om dette, så det ikke bliver et spørgsmål om at skære det væk - men få det kombineret med læsning. Det handler om at få brudt dårlige vaner og få nogle teknikker, der passer til én selv. Jeg tror ikke på rigide studieteknikker. Fx er det lige meget, hvordan man tager sine noter - bare man tager dem, så har man meget nemmere ved at huske stoffet, siger Kristian. Erkend, at der altid er for lidt tid og for meget stof og brug studieteknik til at blive effektiv. Tænk over, hvad du vil med dit studie, og læg din arbejdsindsats derefter. Bryd dine vaner lær fx en god læseteknik, selvom det tager lidt tid først. Behold dine fritidsinteresser, de giver dig energi. Tag en daglig sludder med den/dem du bor sammen med om, hvad du læser. Hold pauser du kan kun læse 30 minutter koncentreret. Brug pauserne konstruktivt: køb ind, vask op etc. Spred de halve timers læsning over hele dagen det bliver til noget! Tag dine bøger med overalt og udnyt din tid. Hvis du ikke ved, hvorfor du skal læse en tekst, forstår du den meget dårligt. Få overblik over din tekst først: bladr i bogen, se på indholdsfortegnelsen etc. Scan først teksten og læs kun det, du virkelig skal bruge, meget grundigt. Tag noter så husker du stoffet. Men ikke for sirligt, det tager tid. Tegn figurer, hjernen husker billeder rigtig godt. Lav en læsegruppe. Og mød op til PROSAs Studieteknik-kursus, der serverer alle de gode råd! Skal du i gang med afgangsprojekt? Få PROSAs pjece med gode råd og tips om: Afgangsprojekter for datamatikerog multimediedesignerstuderende. Bestil den på: KØB IT-BØGER MED RABAT SOM PROSA-MEDLEM Nu er det blevet endnu nemmere for medlemmer af PROSA at udnytte bogaftalen med FTU Boghandel. Fremover skal du som PROSA-medlem gå ind på Find linket til FTU Boghandel - herefter kommer dine nettopriser automatisk frem, og du kan se hvad du vil spare som medlem af PROSA. Gå online - og er du i tvivl - så ring på tlf eller send os en mail: ftu@ats.dk

6 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 side 6 Java driver den mobile revolution AF JESPER ZUSCHLAG Lidt historie Java blev oprindeligt udviklet af Sun Microsystems i begyndelsen af 90 erne som led i et forskningsprojekt, der gik under kodenavnet Project Green. Hos Sun havde man en opfattelse af, at der i fremtiden ville ske et skift fra den traditionelle PC til en helt ny kategori af mobile og trådløse enheder som folks daglige informationbærende medie. Folkene hos Sun indså hurtigt, at sådanne enheder vil stille langt større krav til stabilitet og sikkerhed, end det var muligt at opnå med de platforme, der var almindeligt anvendt på den tid, og man besluttede sig for at udvikle både en ny platform og et nyt programmeringssprog skræddersyet til dette formål. Resultatet blev som bekendt Java, der på mange måder var revolutionerende ved at inkludere teknologier, der tidligere havde været forbeholdt den akademiske verden. Desværre var Sun for tidligt ude, og den mobile revolution, de havde forudsagt, lod vente på sig. For at teknologien ikke skulle gå til spilde, forsøgte Sun at finde andre anvendelser for Java. Først blev blikket rettet mod det spirende medie marked, specielt Video-On- Demand, men også her var Sun for tidligt ude, og det er faktisk først for nylig, at drømmen om at hente film via netværk er begyndt at blive realiseret via højhastigheds-internetforbindelser. Det næste forsøg faldt noget heldigere ud. Omkring 1995 så Sun en chance for at udnytte den eksplosive interesse for Internettet, som blev skabt ved fremkomsten af World-Wide- Web og browser en, og anvendte derfor Java til at give websiderne et dynamisk indhold i modsætning til de meget statiske html-sider, som var typiske på den tid. Succesen var hjemme! Java var et hit og spredte sig hurtigt fra internettet til andre domæner som f.eks. desktop applikationer og specielt server-baserede backend-systemer. I dag er Java den dominerende platform inden for missions-kritiske server systemer, med opbakning fra de fleste af branchens vigtigste spillere som f.eks. IBM, Oracle, SAP og BEA. For omkring 5 år siden begyndte man så småt at se en ny udvikling, der viste sig at betyde realiseringen af Sun s oprindelige vision for Java. Markedet for mobiltelefoner var eksploderet gennem specielt den sidste halvdel af 90 erne, og i takt med at også mobiltelefoner blev hurtigere og fik flere ressourcer, begyndte producenterne at overveje mulighederne for at udvide mobiltelefonernes anvendelsesområder. I denne forbindelse stod det klart, at man var nødt til at give brugerne mulighed for løbende at udvide telefonerne med nye applikationer, hvilket dog indebar et alvorligt kulturchok for mobilproducenterne. Mobiltelefoner og de mobile netværk var, indtil da, fuldstændigt lukkede systemer, hvor brugerne var vant til høj stabilitet og driftsikkerhed. Fordele, der ville kunne sættes over styr, hvis man ukritisk åbnede systemet for tredie parts programmer, således som det var kendt fra PC-verden. Branchen frygtede en flodbølge af problemer som fejlfyldte programmer, der kunne få mobiltelefoner til at gå ned, og mobile vira, der uhindret kunne sprede sig mellem de mange millioner af mobiltelefoner, der er i anvendelse. Det stod således hurtigt klart for mobilproducenterne, at de havde brug for en fælles platform, der både var robust og sikker; krav som Java til fulde kunne opfylde. Resultatet var, at den samlede mobilbranche, herunder mobilproducenter, operatører og tredieparts udviklere, gik sammen med Sun om, indenfor rammerne af Java Community Process (JCP), at udvikle en Java platform kaldet Java Micro Edtion (JME) tilpasset de specielle krav der stilles af mobile og indlejrede systemer. Java Micro Edition I modsætning til både Java Standard Edition (JSE) og Java Enterprise Edition (JEE), der begge er monolitiske platforme, er JME modulært opbygget. Således er JME ikke bare én platform, men derimod en samling af funktionelle elementer, der med visse restriktioner kan kombineres til specialiserede platforme. Således kan mobilproducenterne tilpasse deres Java-implementation til hver enkelt produkttype ud fra forskellige hensyn såsom understøttet funktionalitet, ressourceforbrug og markedssegment. Strukturen i JME er bygget op omkring 3 forskellige elementtyper: konfigurationer, profiler og supplerende API er. En JME-konfiguration definerer en minimal platform for en»horisontal«gruppe af enheder, der alle deler de samme karakteristika såsom hukommelseskapacitet og processorhastighed. En konfiguration specificerer, hvilke Java-faciliteter der understøttes (både for programmeringssproget og den virtuelle maskine), og et minimalt bibliotek af systemklasser. P.t. er der specificeret to JME-konfigurationer: CDC (Connected Device Configuration) og CLDC (Connected, Limited Device Configuration). CDC er en delmængde af JSE 1.4 med en fuld JVM-implementation, der er rettet mod mere avancerede typer af enheder som f.eks. kabel-bokse, POS (Point-of-sale) terminaler og den nye generation af optiske diske, kaldet BlueRay. CLDC er designet med henblik på mindre enheder som f.eks. mobiltelefoner og PDA er, og er derfor langt mere begrænset i dens funktionalitet. Således er både programmeringssproget og den virtuelle maskine blevet reduceret i forhold til både CDC og den almindelige JVM, ligesom klasse biblioteket er holdt på et absolut minimum. En JME-profil bygger oven på en konfiguration, og dens opgave er at understøtte de krav, der stilles af en bestemt»vertikal«kategori af enheder. Dvs. enheder, der alle retter sig mod en bestemt type anvendelse. En profil definerer typisk en række mere eller mindre domænespecifikke klasse biblioteker, der dækker områder som f.eks. applikationens livscyklus, brugergrænseflade, kommunikation, sikkerhed og datalagring. Der finder i dag 4 forskellige profiler: MIDP (Mobile Information Device Profile), PP (Personal Profile), IMP (Information Management Profile) og OCAP (Open Cable Application Platform; stadig under udarbejdelse). MIDP er designet specielt med henblik på mobiltelefoner, og indeholder derfor klasse-biblioteker som f.eks. et GUI-API kaldet LCDUI, der er skræddersyet til dette formål. MIDP kan egentlig bygges oven på både CDC og CLDC, men CLDC er klart det typiske. PP er faktisk splittet op i hele tre del-profiler: Foundation Profile, Personal Base Profile og Personal Profile. PP kræver, i modsætning til MIDP, CDC som basis, hvilket tilsammen danner en platform, der er en meget omfattende delmængde af JSE. IMP er en delmængde af MIDP, der er beregnet til indlejrede systemer, som kun har et meget begrænset brugergrænseflade (typisk f.eks. nogle knapper og lysdioder), mens OCAP er tiltænkt mindre kabel bokse. Der findes supplerende API er - funktionsspecifikke API er, der hver især dækker et specielt anvendelsesområde, f.eks. messaging, 3D grafik eller Web Services. Der er indtil videre specificeret hele 18 forskellige supplerende API ere med yderligere 17 under udarbejdelse. Når der tales om JME, menes der i de fleste tilfælde i virkeligheden en platform bestående af CLDC, MIDP samt en række supplerende API er. CLDC-konfigurationen Som sagt er CLDC kraftigt reduceret i forhold til JSE, både hvad angår programmeringssproget og den virtuelle maskine. CLDC er indskrænket på følgende punkter: - Begrænset fejlhåndtering, idet asynkrone exceptions ikke er understøttet, og de fleste error-klasser er fjernet. - Ingen brugerdefineret classloader. - Ingen understøttelse af trådgrupper og daemon-tråde. - Ingen finalizers for klasseinstanser. - Ingen understøttelse af floatingpoint-datatyper (er dog medtaget i CLDC 1.1) - Ingen understøttelse af weak references (er dog delvist medtaget i CLDC 1.1) - Klassefils-verifikation er delt op i to faser - Ingen understøttelse af Java Native Interface (JNI) For yderligere at reducere ressourceforbruget, er der i klassebibliotekerne dels kun

7 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 SIDE 7 medtaget en minimal delmængde af de klasserne i standardpakkerne java.lang, java.io og java.util, dels er alle de typespecifikke IO-klasser, som f.eks. netværks-kommunikation og filhåndtering, erstatte med et generisk IO-API kaldet Generic Connection Framework. MIDP-profilen MIDP, der som sagt er specielt designet til mobiltelefoner, dækker følgende funktionsområder: - Applikationsmodel (kaldet MIDlet) og tilhørende livscyklus. - Brugergrænseflade API, kaldet LCDUI. - Et persistent datalager kaldet Record Management Storage - En specifikation af, hvordan applikationer skal indlæses og håndteres på enheden. - Udvidelse af CLDC med understøttelse af ekstra netværksprotokoller. En MIDP-applikation (kaldet en MIDlet) minder på mange måder om en applet, med den undtagelse, at en MIDlet ikke er direkte knyttet til en grafisk kontekst. En MIDlet skal udvide klassen java.microedition.midlet.mid let, der indholder tre abstrakte metoder (startapp, pauseapp og destroyapp), der skal implementeres af en konkret MIDlet og kontrollerer applikationens livscyklus. LCDUI er et helt nyt GUI-API, der er væsentligt forskelligt fra f.eks. AWT og Swing. Designet er bygget op omkring individuelle skærmbilleder, som brugeren kan navigere rundt imellem vha. softkeys og piletaster. Hvert skærmbillede kan enten være simple komponenter som f.eks. tekstbokse, lister eller datoindtastningsfelter, eller en form, der kan indholde flere komponenter. Derudover indeholder LCDUI også et lavniveau-api, hvor applikationen får stillet et blankt lærred til rådighed, og således selv har ansvaret for alt, der skal tegnes. RMS er en meget simpel database, hvor man kan gemme individuelle objekter mellem forskellige programkørsler. Typisk har disse RMS-databaser en meget begrænset kapacitet, og de er kun beregnet til at gemme specielle informationer som f.eks. high-scores eller applikationsopsætninger. At udvikle til JME Det er rimeligt nemt og smertefrit at komme i gang med udvikle programmer til JME, da der i dag findes en række virkeligt gode værktøjer, hvoraf de fleste kan hentes gratis via internettet. Begge de to store open source Java-baserede udviklingsmiljøer, NetBeans og Eclipse, har fuld support for JME-udvikling. Netbeans har en speciel Mobility Pack, der skal downloades separat og installeres oven i NetBeans. Ligeledes er der udviklet en plugin til Eclipse, kaldet EclipseME, der på samme måde skal downloades og installeres separat. Den helt store udfordring ved JME-udvikling ligger dog ikke i selve programmeringen, men derimod i testfasen. Selvom Java i princippet skulle sikre WORA (Write Once, Run Anywhere), er det en sandhed med modifikationer. Forskellige mobiltelefoner kan have forskellige karakteristika som f.eks. skærmstørrelse og hukommelse, ligesom der kan være variationer i, hvilke supplerende API er der understøttes. Ligeledes kan der være restriktioner indbygget i de enkelt operatørers netværk, der f.eks. sætter en øvre grænse for, hvor mange data der kan hentes via netværket, og endeligt har der specielt tidligere været mange eksempler på fejl i mobilproducenternes Java-implementationer, der kan vanskeliggøre udviklingsarbejdet. Om forfatteren Jesper Zuschlag er uddannet Cand. Scient. i Datalogi fra Københavns Universitet, og har arbejdet i it-branchen i de sidste 14 år; de sidste 5 år primært med Java og mobile systemer. I dag er Jesper ansat som it-konsulent hos HiQ Wise i Lyngby. LINKS Billig Studieforsikring i RUNA RUNA tilbyder en særlig fordelagtig studieforsikring. Forsikringen består af to dele: 1 Familiens Basisforsikring, som forbrugerrådet anbefaler 2 Ulykkesforsikring Familiens Basisforsikring har en udvidet dækning på en række områder: Brilleforsikring. El-skadedækning ved f.eks. kortslutning i stereoanlæg, video, PCer m.m. Psykologisk Krisehjælp. Årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring, som dækker dig og din husstand ved ferierejser i Europa (udenfor Danmark) - uanset hvor tit I rejser. Hertil kommer den almindelige dækning som f.eks. indbo, tøj, dine bøger og andre personlige ejendele ved brand, tyveri og vandskade. Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på 1mio. kr. og giver dækning fra en invaliditetsgrad på 5%. Udgifter til tandbehandling efter ulykkestilfælde er uden summæssig begrænsning. Øvrige forsikringer - herunder bilforsikring Udover studieforsikringen kan vi også forsikre dit hus, sommerhus og bil. RUNAs bilforsikring hører til blandt landets billigste. RUNAs bilister har mange fordele: Elitebilist efter 4-6 års kørsel - afhængig af din alder. Præmien nedsættes én gang årligt - uanset antal skader. Når elitetrin er nået, bliver du stående dér. RUNA FORSIKRING A/S Bliv medlem af PROSA det er gratis for it-studerende meld dig ind på: DET FÅR DU I PROSA SOM STUDERENDE: It-faglige kurser og foredrag ofte flere gange om ugen Virksomhedsbesøg Rabat hos andre kursus-arrangører, se Gratis SMS-service der giver besked om fx nye arrangementer Gratis juridisk bistand, hvis du får problemer på studiejobbet Billig forsikring hos RUNA Fordelagtig studiekonto i PROSA-Bank i samarbejde med Lån & Spar. Fx gratis VISA eller MasterCard, kassekredit og 3,25% i indlånsrente. Rabat på bøger gennem FTU-Boghandel Jobformidling via PROjob, herunder videreformidling af it-jobs fra tre store job-banker Få kommenteret din ansøgning eller cv, typisk indenfor 24 timer PROSIT 6 gange årligt PROSAbladet 11 gange årligt Sendes ufrankeret. Modtageren betaler portoen. Kun for medlemmer af PROSA Jeg vil gerne have tilsendt materiale om RUNAs særlige studieforsikring. Jeg vil gerne kontaktes telefonisk for et uforpligtende tilbud på mine forsikringer. Igangværende uddannelse Uddannelsessted Navn Adresse Postnr. Tlf. privat - OG ENDNU MERE NÅR DU ER FÆRDIGUDDANNET: Danica Pension PROSA Bank med fx gratis VISA/Dankort eller MasterCard Billig forsikring hos RUNA 236 kr. rabat på kontingentet alle de måneder, du er arbejdsløs Professionel sagsbehandling i fagforening og a- kasse helt fri af partipolitiske interesser TRYG ledighedsforsikring hvis du ikke vil leve for dagpenge alene Teknik & Design hvis du vil være freelance eller selvstændig og ikke gider det administrative Få gennemlæst din kontrakt inden du skriver under, typisk indenfor 24 timer It-fagets bedste og mest præcise lønstatistik PROSA.DK/STUD By Træffes bedst kl. RUNA FORSIKRING A/S Farvergade København K Prosa 609

8 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 05 side 8 HVAD ER PROSA/STUD? Det er PROSAs afdeling for it-studerende - forkortet til PROSA/STUD, eller helt internt slang: STUD. Alle it-studerende og it-lærlinge kan gratis blive medlem, såfremt de ikke ved siden af har it-arbejde. PROSA/STUD er en selvstændig forening under PROSA med egen generalforsamling, bestyrelse, repræsentant i hovedbestyrelsen, og så bladet PROSIT som du sidder med i hånden. De har lavet PROSIT Vi har fanget to fra de studerendes bestyrelse og spurgt dem, hvorfor de er med. Og hvorfor det er sjovt at beslutte, hvad der skal skrives i dette blad. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER Sjovt med indflydelse Morten Furbo Nielsen, 27 år, har travlt med projekter og eksamen på overbygningen på Datalogi, da PROSIT møder ham til en snak om bestyrelsesarbejdet. Han har været med i STUDs bestyrelse i et år og kom med ved et tilfælde. - Jeg havde ingen planer om at melde mig til bestyrelsen, jeg kom for at høre foredragene der gik forud for generalforsamlingen, fortæller Morten. Alligevel endte han med at række hånden op og komme med i en bestyrelse, der bestod af lutter nye ansigter. - Jeg ville gerne finde ud af, hvad PROSA egentligt var for noget, fortæller han. Bestemme it-faglige artikler Når han tænker tilbage på det sidste års deltagelse i bestyrelsen er noget af det sjoveste den indflydelse, man har: - Det har været sjovt at være med til at bestemme fx, hvilke it-faglige artikler der skal skrives i PROSIT. Og hvilke it-faglige kurser, vi skal tilbyde ude på skolerne. Hvis der er noget, man ikke selv kender så meget til og regner med, at andre vil finde interessant, er det bare at foreslå det. Han fortæller, at lige nu arbejder bestyrelsen på en WIKI, hvor man bl.a. vil kunne finde studierelevante ting. - I det hele taget er der stor sandsynlighed for at få gennemført sine projekter og ønsker i bestyrelsen, siger Morten. Morten overvejer pt., om han genopstiller til den kommende generalforsamling, der finder sted i oktober. Foto: Martin Foldgast Netværk med i hatten For godt et år siden mødte Martin Jæger Rasmussen, 21 år, op til PROSA/STUDs træf i Svendborg med fire studiekammerater fra datamatikerstudiet. - Jeg kom primært for at høre foredragene, men arrangementet blev afsluttet med PROSA/STUDs generalforsamling, hvor vi hørte om, hvad bestyrelsen lavede. Det synes jeg lød skide spændende, fortæller Martin om begyndelsen på sit bestyrelsesarbejde. De syv it-studerende i bestyrelsen mødes en gang om måneden i Odense. - Som medlem i bestyrelsen er vi idé-generatorer ift. hvilke artikler, der skal bringes i PROSIT, og vi har indflydelse på, hvilke foredrag PROSA tilbyder studerende både på vores egne og andre skoler, fortæller Martin. Det var også på et af møderne i Odense, at ideen om at lave en bustur til it-messen CeBIT i Tyskland blev født. En stor succes med 200 deltagere. - Det var rigtig sjovt at være med til at arrangere og give indspark til, siger Martin, der selv var med på turen, som bestyrelsen vil gentage næste år og udbygge med en overnatning, så der bliver mere tid til både det faglige og det sociale. Vil læse videre Bestyrelsesarbejdet har givet Martin et stort it-netværk over hele landet og har også været medvirkende til, at han efter datamatikerstudiet vil læse videre på Datalogisk Institut. - De første møder, hvor ingen kender hinanden, er lidt formelle. Men det bliver hurtigt afløst af hygge, og vi taler og spiser sammen. Det er bl.a. ved at tale med nogle af de andre, at jeg har fået indsigten og motivationen til at læse videre som datalog. Så mit bestyrelsesarbejde slutter bestemt ikke nu, fortæller Martin Jæger Rasmussen, der er færdiguddannet fra Køge Handelsskole november Foto: Martin Andreasen Tag med til træf for it-studerende 8-9. oktober 2005 på Svendborg Vandrerhjem Lørdag, 8. okt. fra kl Paneldebat om It og globalisering - Hvad byder fremtiden på af udfordringer? - Hvilke krav stiller det til it-uddannelserne? Workshop/foredrag om - Programmering til mobiltelefoner - MySQL 5.0 Søndag, 9. okt - CMS - Typo3 - IP-telefoni - Generalforsamling i PROSA/STUD: DET ER GRATIS for studerende medlemmer af PROSA at deltage. PROSA/STUD betaler for rejse, mad og overnatning (enkeltværelser). - bliv medlem af PROSA/STUD det er gratis for studerende og lærlinge! Se mere om program og tilmelding på: Indkaldelse til generalforsamling i PROSA/STUD Søndag, 9. oktober Svendborg Vandrerhjem, Vestergade 45, 5700 Svendborg Forslag til dagsorden: a) Valg af dirigent og referent. b) Godkendelse af beslutningsdygtighed. c) Bestyrelsens beretning. d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab. e) Bestyrelsens fremlæggelse af arbejdsplan - gruppearbejde om hvad PROSA/STUD skal lave i løbet af det næste år. f) Behandling af og afstemning om indkomne forslag. g) Bestyrelsens forslag til budget. h) Valg af bestyrelse. i) Valg af bestyrelsessuppleanter. j) Valg af 2 revisorer. k) Valg af 2 revisorsuppleanter. l) Eventuelt.