Klimapolitik Skanderborg Kommune Vedtaget. 23. februar 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013. Vedtaget. 23. februar 2011"

Transkript

1 Klimapolitik Skanderborg Kommune Vedtaget 23. februar 2011

2 Forord Klimapolitikken skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning. Der er behov for en betydelig indsats også på lokalt niveau. Udover begrænsningen af den globale opvarmning skal indsatsen også kobles sammen med vores forsyningssikkerhed og vores fremtidige vækst. Fortsat adgang til energi (til overkommelige priser) skal sikres gennem anvendelse af alternative energikilder. Samtidig skal energipolitikken bidrage til, at lokalt forankrede virksomheder får mulighed for at udnytte den stigende efterspørgsel efter klimavenlig teknologi. Den omstilling, vi står over for i dag, kræver et konstruktivt samspil mellem virksomheder, foreninger, borgere og politikere. Klimapolitikken er Skanderborg Byråds afsæt for at indgå i dialog og samarbejde på klimaområdet med alle interesserede. Det bestående opleves ofte som en naturlov, og det kræver både fantasi, kreativitet og mod fra alle parter til at medvirke til en væsentlig omstilling her og nu. Vi kan nemlig ikke vente. Vejen til Klimapolitik for Skanderborg Kommune begyndte med debatten om Skanderborg Kommunes langsigtede udvikling, som førte til Udviklings- og planstrategi for Skanderborg Kommune. Strategien omhandler også bæredygtig udvikling en såkaldt Lokal Agenda 21 strategi. Denne strategi har 6 indsatsområder: Natur, grundvand, sundhed, ressourceforbrug, klima og trafik. Disse indsatsområder er integreret i Kommuneplan 09, og følges op af årlige handlingsplaner. Den første Handlingsplan for klima og bæredygtighed i Skanderborg Kommune blev vedtaget i marts 2009 og afrapporteret i maj Handlingsplanen omhandlede alle 6 indsatsområder. Klimapolitikkens indhold stammer fra en lang række input herunder en temadrøftelse med Miljø- og planudvalget den 7. juni 2010 om klimaindsatsen, inspiration fra studietur til Samsø Energiakademi, fra drøftelser og beslutninger i Byrådet om bl.a. energioptimering af kommunale bygninger (ESCO) og lavenergibyggeri i nye boligområder, fra interviews med fagchefer i maj 2010 i forbindelse med status for Agenda 21 handlingsplanen, fra konference om fremtidens byggeri i Skanderborg Kommune 26. oktober 2009, og også input fra fokusgruppeinterviews og fra i forbindelse med tilblivelsen af Lokal Agenda 21 strategi i Politikken er ambitiøs og afspejler Byrådets ønske om at gå foran og gøre en forskel på klimaområdet. Samtidig er politikken realistisk, da den har fokus på de områder, som kommunen har størst mulighed for at skabe forandring, og hvor CO2-nedbringelsen kan ske med allerede kendte teknikker. Fokus er både på reduktion af energiforbruget og på omlægning til vedvarende energi. Det vil bl.a. ske via formidling og via samarbejde med aktører på området, herunder energiselskaber, virksomheder og borgere. Med denne Klimapolitik stiller Skanderborg Kommune sig i front på klimaområdet. Jørgen Gaarde Borgmester De næste års handlingsplan foreligger nu som Skanderborg Kommunes klimapolitik, hvor klima får et større fokus i en årrække dog uden at de øvrige indsatsområder er glemt. 2

3 En CO2-neutral kommune i 2020! OVERORDNET MÅL Skanderborg Kommune er CO2-neutral i 2020 i forhold til opvarmning og elforbrug. Målet indebærer således både nedbringelse af energiforbruget og omlægning af forbruget til CO2-neutrale energikilder. Det er vigtigt at understrege, at omlægning af forbruget er det fokus, der kan sættes allermest lid til i forhold til at opnå CO2-neutralitet. Skanderborg Kommune vil gå forrest for at udvikle en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger, fysiske strukturer og adfærd. Skanderborg Kommune vil tage sin egen medicin og gennem partnerskaber, information og motivation være i dialog med virksomheder og enkeltpersoner om vigtigheden af klimaindsatsen. Det forventes, at den næste generation af klimapolitikken også vil omhandle transportens og landbrugets andel af CO2-udledningen. Der vil desuden ske en særskilt planlægning for tilpasning til klimaforandringer. FOKUS I KLIMA-INDSATSEN Omlægning til vedvarende energi. Reduktion af energiforbruget. Samarbejde og formidling. FAKTA CO2-udledning i Skanderborg Kommune Ifølge energiregnskab for Skanderborg Kommune 2007 er de vigtigste kilder til CO2-udledning: Opvarmning og el-forbrug, ialt tons, heraf: Strøm produceret uden for kommunen: tons CO2 Naturgas: tons CO2 Brændselsolie: tons CO2 Fjernvarme fra Århus: tons CO2 Transport, ialt tons, heraf: Dieselolie og benzin: tons CO2 Flyrejser: tons Ved årsskiftet 2010/2011 foreligger et nyt regnskab for Skanderborg Kommune for 2009, som inkluderer landbrugets bidrag af klimagasser, herunder metan og lattergas, der er kraftige klimagasser. Et godt udgangspunkt Vi har et godt udgangspunkt her i Skanderborg Kommune, hvor vi hver især har et energiforbrug, der i gennemsnit udleder 6 tons CO2 om året til atmosfæren. 6 tons lyder af meget, men er en del mindre end landsgennemsnittet på 10 tons CO2. Udgangspunktet skal bruges som en ambitiøs platform for initiativer til gavn for klimaet, så vi hver især kan nærme os den internationalt fastsatte grænse for CO2- udledningen på 1-2 tons, som er målet, så vi undgår at påvirke jordens klima i negativ retning. Skanderborg Kommune har allerede på nuværende tidspunkt igangsat en række bæredygtige initiativer, der er under gennemførelse og videreudvikling. Dette er blandt andet sket i forlængelse af, at Skanderborg Kommune har indgået en kurveknækkeraftale om reduktion af det elforbrug, kommunen har som organisation. Derudover er Skanderborg Kommune klimakommune med fokus på reduktion af CO2-udledning - både som organisation og for kommunen som helhed. Alle nye boligområder skal eksempelvis opfylde kravene til lavenergi i det til enhver tid gældende bygningsreglement, dvs. altid mindst én standard bedre end minimumskravene. Der er etableret et Netværk for fremtidens byggeri, og derudover har Skanderborg Byråd vedtaget en meget ambitiøs politik for fremtidens kommunale byggeri, hvori det bl.a. er besluttet, at alt kommunalt byggeri skal have et energiforbrug svarende til passivhuse. Der er også etableret en klimahjemmeside: hvor det bl.a. er muligt at se Skanderborg Kommunes energiregnskab samt luftfotos, som viser varmetab fra de enkelte huse i Skanderborg, Stilling, Hørning, Galten-Skovby og Ry. 3

4 Hvordan reduceres CO2-udledningen fra tons CO2 til 0 over 10 år? Skulle der alene anvendes én teknologi ville det f.eks. kræve 66 vindmøller á 2 MW, 3½ kæmpe biogasanlæg, 275 gårdbiogasnalæg eller 3 mio. m2 solceller. I virkeligheden vil der naturligvis blive tale om et mix af teknologier og indsatser. Nedenstående figur er et eksempel på, hvordan den ambitiøse CO2-reduktion kan opnås. Hvis ét element (f.eks. biogas) viser sig ikke at kunne realisere tilstrækkelig CO2-fortrængning, vil det kræve, at ét eller flere af de øvrige elementers andel øges. Opfølgning og evaluering Som led i Miljø- og Planudvalgets politikkontrollerende arbejde, evalueres Klimapolitikken årligt med henblik på justering. Derudover er der en række nøgletal, som udvalget løbende vil modtage: Energiforbruget i de kommunale bygninger (og CO2- udledningen) vil komme på klima, hvor det til enhver tid vil kunne aflæses. Der udarbejdes årligt en opgørelse over den samlede CO2-udledning fra de kommunale aktiviteter. Hvert andet år udarbejdes i samarbejde med Region Midtjylland et energiregnskab for hele Skanderborg Kommune. 4

5 1. Omlægning til vedvarende energi MÅL Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning. Vedvarende energi er først og fremmest energi, som stammer fra sol og vind. Solens energi kan udnyttes til varme via solfangere, som indeholder væske eller luft, og til strøm via solceller, som indeholder elektriske ledere. Vindens energi omdannes til strøm via vindmøller. Udnyttelse af biomasse, som flis, træ, halm eller husdyrgødning til energiproduktion kaldes CO2-neutralt, fordi planterne har optaget præcis lige så meget CO2 fra luften i vækstperioden, som frigives igen, når det bliver brændt af. Så klimamæssigt er biomasse CO2-neutralt. Biomasse er dog en begrænset ressource, som kun kan dække en del af vores energiforbrug. VIDEN OM VEDVARENDE ENERGI Vindmøller i Skanderborg Kommune i 2007 Der er 22 vindmøller af forskellig størrelse. Deres gennemsnitsalder er 13 år, og de holder ca. 20 år. De 22 vindmøller producerer MWh (mega-watttimer) pr. år. Den samme el-produktion ville 4 moderne vindmøller (2 MW) kunne producere. El omregnet til 2 MW vindmøller (100 meter) El-import til Skanderborg Kommune: 40 stk. El-forbrug i kommunale bygninger og til vejbelysning: 2 stk. Samsøs erfaringer med vindmøller Samsø Kommune var i 2001 medstifter af selskabet Samsø Havvind A/S, som fik etableret 10 stk. 2,3 MW havvindmøller ved Samsø. Investeringen var på 240 mio. kr. Den budgetterede produktion var på MWh. I 2002 købte Samsø Kommune 5 af møllerne. Den kommunale investering er etableret i et kommunalt energiselskab, Samsø Vedvarende Energi Aps. Overskuddet fra selskabet bruges til medfinansiering af nye energiprojekter og energibesparelser i kommunale institutioner. Beslutningen om kommunalt engagement har vist sig at være en god ide. Møllerne fungerer tilfredsstillende, og produktionen er højere end budgetteret. INITIATIVER Plads til møller Den kommende vindmølleplan for Skanderborg Kommune skal sikre plads til flere vindmøller. F.eks. kan 44 vindmøller á 2MW producere det el-forbrug som importeres til kommunen til forbrug plus det, som allerede i dag produceres på vindmøller i kommunen (i alt ca MW). Viser det sig pga. de store landskabelige værdier vanskeligt at finde placeringsmuligheder, bør muligheden for supplerende investeringer i vindmøller andre steder i landet vurderes. Hjælp til køb af vindmølleanparter I samarbejde med konsulenter faciliteres opstilling af en række møller, så borgere kan købe anparter. En mølle koster ca. 25 mio., og hele processen med at få diverse godkendelser, miljøvurderinger, beregninger, aftaler om f.eks. mindstepris, m.m. er vanskelig. Erfaringer fra andre kommuner er, at private meget gerne investerer i vindmølleanparter. Det giver samtidig lokal accept og stolthed over møllerne. Kommunen køber selv vindmøller Skanderborg Kommune vil selv investere i vindmøller. F.eks. kan 2 vindmøller á 2 MW dække el-forbruget i de kommunale bygninger og til vejbelysning. Investeringen kan ske ved låneoptag, som betales tilbage via den efterfølgende besparelse. Det kan ske uden for den kommunale låneramme, da det er til vedvarende energi. 5

6 VIDEN OM VEDVARENDE ENERGI (forts...) Solceller Solceller i Skanderborg Kommune i 2007 producerede ca. 13 MWh, svarende til forbruget hos ca. 9 personer. Udviklingen i solcelleteknologien med mere effektive anlæg og lavere pris vil efter al sandsynlighed betyde, at der i årene fremover bliver etableret flere solcelleanlæg. En anden årsag til at solcelleanlæg vil blive populære er, at lavenergihuse med stor fordel kan etablere solcelleanlæg til at dække husets energiforbrug. Solvarme Produktionen fra solfangere i Skanderborg Kommune i 2007 var ca MWh. Prisen og effektiviteten på solfangere har været forholdsvis konstant i mange år. Prisen er konkurrencedygtig med mange andre opvarmningsformer, men skal suppleres med en anden energiform om vinteren. Biomasse Fjernvarmen i de 4 største byer i kommunen er helt eller delvis CO2-neutral, idet de først og fremmest fyrer med flis eller affald. Hørning og til dels Skanderborg er bundet sammen med Varmeplan Århus, hvor der også er overskudsvarme fra el-produktionen på Studstrupværket. Ifølge en opgørelse fra Aarhus Universitet er der et stort uudnyttet potentiale for udnyttelse af biomasse til energiproduktion. Det gælder især husdyrgødning, halm og energiafgrøder. Biomasse kan udnyttes til biogas eller afbrændes direkte til energiproduktion. Biogas Hvis al husdyrgødning og enggræs i kommunen udnyttes til biogas, vil det kunne dække ca. halvdelen af forbruget af naturgas, der i dag er på ca. 9 mio. m³. Forbruget kan dækkes helt, hvis energiafgrøder anvendes. INITIATIVER (fortsat.) Projekter med vedvarende energi Skanderborg Kommune vil understøtte projekter, som øger udbredelsen af vedvarende energi. På de kommunale institutioner kan det ske i tilknytning til projektet om energioptimering af de kommunale bygninger. Det kan også være private, som ønsker at etablere f.eks. et biogasanlæg, hvor Skanderborg Kommune vil indgå i et samarbejde om at få det etableret. Det samme gælder projektet om CO2-fri sejlads. Pilotprojekt i landsbyer I samarbejde med Landsbysamvirket og lokale landsbyråd gøres en særlig indsats i en eller to landsbyer i forhold til udnyttelse af vedvarende energi og nedbringelse af energiforbruget. Det kan så bruges som model overfor andre landsbyer i og udenfor kommunen. F.eks. kan det være relevant med fælles løsninger for 1-3 landsbyer med halm- eller flisfyrede værker (Samsø-modellen) eller udnyttelse af biogas. Varmeplan I samarbejde med el- og fjervarmeselskaberne undersøges mulighederne for at udvide de eksisterende fjernvarmeområder, og for at hjælpe boliger med olie, gas eller el-opvarmning til omlægning til andre energiformer. Vedvarende energi i lokalplanlægningen I lokalplanlægningen af nye boligområder overvejes mulighederne for hel eller delvis energiforsyning med vedvarende energi. I overvejelserne indgår, at fjernvarmen er CO2-neutral i det meste af kommunen. Derfor vil f.eks. udnyttelse af jordvarme give en større CO2-udledning end fjernvarme, fordi det kræver en pumpe, som bruger strøm. Solceller Muligheder for etablering af demonstrationsprojekter med solceller undersøges i samarbejde med relevante aktører. 6

7 VIDEN OM VEDVARENDE ENERGI (forts...) Olietanke og el-opvarmning I 2007 var der olieopvarmede boliger, hvilket svarer til en udledning på ca tons CO2. Ligeledes i 2007 var der el-opvarmede boliger. Nogle boliger opvarmet med olie eller el findes inden for fjernvarmeområder, hvor det er oplagt at få disse boliger koblet på fjernvarme. Uden for fjernvarmeområder kan løsningen være individuelle løsninger som træpillefyr, varmepumper og solfangere. INITIATIVER (fortsat.) Særlig indsats overfor oliefyr og el-opvarmning Placeringen af boliger med olie- og el- opvarmning kortlægges, og ejerne opfordres til at skifte til fjernvarme, vedvarende energi og/eller biomasse. Det gælder også de kommunale oliefyr. Olietanke er et særligt fokusområde, da olie som brændselskilde er en væsentlig bidragyder til CO2- udledningen set i forhold til de forholdsvis få husstande, som opvarmes ved hjælpe af oliefyr. Varmepumper optager varmeenergi fra omgivelserne, enten luft eller jord. Det er især varmepumper med varmelager (varmebeholder), der er interessant i kombination med vindkraft i el-nettet, da der her kan hentes den største CO2-reduktion. Solfangere er især gode i kombination med enten varmepumpe, træpillefyr eller oliefyr, så disse kan slukkes om sommeren. Privatøkonomisk kan det være attraktivt at skifte et ældre oliefyr ud med et nyt kondenserende oliefyr, som typisk vil nedbringe olieforbruget med 20 %. Dette har nogle allerede gjort, og disse fyr har en levetid på ca. 20 år. Da olietanke tillige har en brugerøkonomi, der ikke er konkurrencedygtig i forhold til andre og mere miljøvenlige løsninger, må det forventes at brugen af individuel olie til fyringsformål vil ophøre helt indenfor en overskuelig årrække. Private boligers skift fra oliefyr til fjernvarme, varmepumper og/eller (delvis) solvarme kan i 2010 opnå støtte fra staten. Læs mere på 7

8 2. Reduktion af energiforbrug MÅL I 2020 er energiforbruget i boliger reduceret med 10 % (i forhold til 2007). I 2015 er energiforbruget i kommunale bygninger reduceret med 20 % (i forhold til 2009). VIDEN OM ENERGIBESPARELSER Den billigste måde at mindske CO2-udledningen på, er ved at bruge mindre energi. Det kan ske ved ændret adfærd, som f.eks. at huske at slukke lyset efter sig. Men det kan også være ved f.eks. at isolere, at installere bevægefølere og elspareskinner eller at købe apparater, som bruger meget lidt energi ved brug og ved standby. På landsplan er elforbruget steget med 20 % de seneste 20 år, mens varmeforbruget er faldet en smule. Udviklingen af elektronisk udstyr betyder mere elektronik i hverdagen og dermed større strømforbrug, men også mulighed for at bruge intelligent it (som f.eks. bevægefølere) til at sænke forbruget. Samtidig har mange nye elektroniske produkter et markant lavere energiforbrug end ældre tilsvarende produkter. En evt. større udbredelse af elbiler eller varmepumper for at mindske olie- og benzinforbruget vil øge elforbruget. Personer i en gennemsnitshusstand bruger på landsplan ca kwh strøm om året. Antages det samme at gælde i Skanderborg Kommune, tegner boligerne sig for ca. 1/3 af strømforbruget i kommunen. I 2007 var der et forbrug af energi til rumopvarmning på ca MWh - fordelt på de forskellige energikilder til varme, hvoraf nogle er CO2-neutrale. Ifølge en konsulentrapport vil det formentlig være muligt at opnå en energibesparelse på knap 20 % i de kommunale bygninger med en investering på ca. 48 mio. kr. Denne investering vil have en tilbagebetalingstid på knap 8 år. Rapporten har også modeller, hvor investeringerne er mindre og er hurtigere tilbagebetalt, men så er energibesparelserne også betydelig lavere. INITIATIVER Lavenergi i nye boligområder Ifølge Kommuneplan 2009 skal alle nye boligområder udlægges med krav om, at boligerne skal opføres som lavenergiboliger. Det skrives ind i lokalplaner, og er dermed juridisk bindende for bygherrer. Område til eksempelbyggeri Et kommunalt område udvælges og udbydes til eksempelbyggeri for energi- og miljørigtigt sundt byggeri, som skal inspirere entrepre nører, håndværkere, producenter, arkitekter og bygherrer. Netværk for fremtidens byggeri Netværk for fremtidens byggeri skal sikre, at byggebranchen har den nyeste viden om klimarigtigt byggeri og kan inspirere deltagerne til samarbejde. Energirenovering af kommunale bygninger I efteråret 2010 udbydes opgaven at energirenovere de kommunale bygninger. Det vindende firma et såkaldt ESCO-firma vil i samarbejde med Skanderborg Kommune gennemgå bygningerne grundigt for mulige indsatser overfor energiforbrug. Realisering af indsatserne skal finansieres af besparelserne. Det endelige niveau af energibesparelser i forhold til investeringerne vælges, når de mulige indsatser er vurderede. Som følge af reduceret varme- og elforbrug reduceres CO2 udslippet. Endvidere frigøres på sigt økonomiske ressourcer på grund af det lavere energiforbrug. Belysning Det skal løbende overvejes, hvorledes belysningen i det offentlige rum optimeres i forhold til energibesparelser. Netværk for fremtidens byggeri har i juli medlemmer blandt især arkitekter, ingeniører, håndværkere, producenter og embedsmænd. Det er holdt 6 møder siden netværkets etablering i november Netværket har til formål: at udbrede viden om gode byggeløsninger mht. energi, miljø og sundhed, at ruste det lokale erhvervsliv til at kunne udføre energi- og miljørigtigt sundt byggeri, at fremme samarbejdet mellem byggeriets parter om fremtidens byggeri og at synliggøre lokale kompetencer på området. 8

9 3. Samarbejde og formidling MÅL Klimaindsatsen skal gennemføres i et bredt og åbent samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder. VIDEN OM SAMARBEJDSPARTNERE Skanderborg Kommunes klimapolitik kan og skal ikke stå alene. Den skal ses i sammenhæng med alle de mange andre aktører og indsatser. Det gælder den nationale indsats, nabokommunernes, forsyningsselskabernes og ikke mindst borgeres og virksomheders indsats. Klimapolitikken er derfor samtidig en indbydelse til et bredt samarbejde om at realisere de ambitiøse klimamål. Allerede nu er vi godt i gang. I 2008 underskrev Skanderborg Kommune Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden. I aftalen forpligter Skanderborg Kommune sig til at nedbringe el-forbruget med 1 % årligt. I forlængelse heraf indgik Skanderborg Kommune i 2009 en klima-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, og dermed deltager Skanderborg Kommune i DN s projekt Klimakommune. Aftalen indebærer, at kommunen forpligter sig til at nedbringe CO2-udledningen med 2 % om året frem til For at Skanderborg Kommune kan blive CO2-neutral, er det afgørende, at borgerne bidrager. Derfor indeholder klimapolitikken tiltag, der kan gøre den enkelte borger mere bevidst om sit energiforbrug og mulighederne for at nedsætte det. Blandt andet er de fire store byer i kommunen termofotograferet, og det er oplagt, i samarbejde med forsyningsselskaberne, at informere om, hvorledes den enkelte husstand kan reducere varmeudslippet fra deres hus. Netværket for fremtidens byggeri efteruddanner deltagerne i forhold til klimavenligt byggeri, og skaber netværk virksomhederne imellem, som f.eks. kan byde på større byggeprojekter. El- og fjernvarmeselskaberne har den tætte kontakt til forbrugerne, og er derfor oplagte samarbejdspartnere i en kommunal klimaindsats. Et indledende møde har vist stor interesse for deltagelse i konkrete projekter og fælles informationsindsats i forhold til borgerne. For at sikre fælles fodslag og fælles idé-udvikling selskaberne og kommunen imellem inviteres de lokale selskaber til at udgøre en følgegruppe for klimapolitikken Udvikling af nye teknologier kan medvirke til at nedbringe såvel CO2-udledningen som energiforbruget. I den kommende erhvervspolitik indarbejdes initiativer, der understøtter virksomheder inden for clean-tech området. Indsatsen gennemføres i samarbejde med Skanderborg ErhvervsUdvikling og Væksthus Midtjylland. INITIATIVER Formidling Borgere og virksomheder skal sikres viden om og motiveres til at agere klimavenligt. Der tilrettelægges åbne konferencer og temamøder, hvor viden og erfaringer formidles. Klimahjemmesiden, udvikles og bliver sitet, hvor borgere og eksperter blogger og deler den nyeste viden om produkter, finansieringsmuligheder osv. Klimapartnerskaber Relevante parter (private, virksomheder, forsyningsselskaber m.v.) samarbejder om initiativer, der kan medvirke til at realisere klimapolitikkens mål om nedbringelse af CO2-udledning og energiforbrug. Klimaambassadører Der udnævnes og uddannes frivillige klimaambassadører på arbejdspladser, i foreninger, landsbyer m.v. Klimaambassadørerne skal hjælpe med at spare på energien, og være med til at fortælle den gode historie. Demonstrationsprojekter Der skal etableres udviklings- og demonstrationsprojekter i forbindelse med byudvikling og bygningsrenoveringsopgaver, som kan give viden til andre. Den årlige arkitekturpris suppleres med en pris for byggeri, der kombinerer klimaløsninger og god arkitektur. Elbiler og -både Samarbejdsaftale med Better Place om etablering af infrastruktur (ladestationer) til el-biler skal udnyttes til at motivere borgere og virksomheder til at konvertere til el-biler. Projektet vedr. CO2-neutral sejlads skal markedsføres og udvikles yderligere i samarbejde med Destination Skanderborg. Klimasekretariat Der etableres en tværgående projektorganisation med hensyn til klima indsats, der dels bistår den kommunale organisation med hensyn til klimaindsats, dels varetager en opsøgende og formidlende funktion i forhold til borgere og virksomheder. Der nedsættes en følgegruppe bestående af bl.a. forsyningsselskaberne. 9

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere