KlimaDanmark en energivision

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KlimaDanmark 2050. en energivision"

Transkript

1 KlimaDanmark 2050 en energivision

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KLIMAET ER ET FÆLLES PROJEKT 3 TRE GRUNDE TIL, AT FOSSILE BRÆNDSLER SKAL UDFASES INDEN TRE PRINCIPPER FOR ET DANMARK UDEN KUL, OLIE OG GAS 4 1. STOP FOR ENERGISPILD 4 2. KUN GRØN ENERGI 5 3. GRØN ERHVERVSUDVIKLING 6 FREMTIDENS ENERGISYSTEM 7 HAR VI RESSOURCER TIL 100 % VEDVARENDE ENERGI I 2050? 8 ÅRHUNDREDETS BEDSTE INVESTERING 9 Offentliggjort 4. maj 2010

3 2 KlimaDanmark 2050 en energivision Vi vil tage ansvar for fremtidens klima. Derfor fremlægger en samlet opposition nu en plan for et Danmark uden kul, olie og gas. Hvis vi skal undgå kritiske temperaturstigninger på over 2 graders celsius, er der brug for en ambitiøs omstilling af vores energiforbrug. Omstillingen vil samtidig sikre Danmark en stærk erhvervsmæssig placering, når det gælder fremtidens klimateknologier, og dermed sikre øget beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Som vært for COP15 formåede regeringen ikke at løfte opgaven. Og når det kommer til egne mål, har Danmark ikke andre mål end de 2020-mål, der er besluttet i EU. Men vi har stadig en chance for at gøre arbejdet ordentligt. Efter COP15-fiaskoen er det blevet endnu vigtigere at vise verden, at en omstilling til vedvarende energi er mulig. Vores målsætning er at gøre Danmarks energiforsyning helt fri for fossile brændsler inden El- og varmesektoren gøres uafhængig af kul, olie og gas allerede i 2035, mens vi forventer, at det vil tage op mod 15 år mere for transportsektoren. Drivhusgasser kommer ikke kun fra brug af kul, olie og gas, men vores energiforbrug udgør den største andel af vores drivhusgasudledninger. Derfor sikrer denne plan, at Danmarks lægger sig i front og bidrager til, at EU forpligter sig til at reducere de samlede udledninger af drivhusgas med minimum 30 % i Nogen vil mene, at det vil koste os dyrt at realisere denne energivision. Vi mener, det er århundredets bedste investering. Danmark skal under alle omstændigheder investere milliarder i vores energiforsyning de næste 40 år. Visionen er baseret på, at vi konsekvent fokuserer på de samfundsøkonomisk bedste investeringer i grøn energi og energibesparelser. Vores plan hviler på tre grundlæggende principper: 1. Stop for energispild: Vi skal udnytte ressourcerne så optimalt som muligt med et langt mere effektivt energiforbrug og minimalt energispild. 2. Kun grøn energi: El og varmeforsyning skal være fri for fossile brændsler i 2035, hele energisystemet i Derfor skal alle nye investeringer i energi allerede nu være grønne. 3. Grøn erhvervsudvikling: Omstillingen til et nyt energisystem skal skabe nye job og nye markeder for dansk erhvervsliv.

4 3 Klimaet er et fælles projekt Det er Folketingets ansvar at sætte mål for Danmarks energiforbrug ud fra saglig viden om energi og klima. Da klimaet er et fælles projekt er det vigtigt, at vi får et engagement, der er langt bredere. Alle væsentlige aktører må inddrages, hvis vi skal gennemføre vores fælles energivision. Hermes sikres ikke blot medejerskab til fremtidens vedvarende energisystem, men også, at vi når smartest i mål. Derfor har vi sendt energivisionen til en række fagfolk, organisationer og virksomheder med henblik på at komme i dialog om vores energivision, herunder hvilke virkemidler der bedst sikrer opfyldelsen af vores konkrete mål. Udover dialog og inddragelse, skal almindelige danskere have mulighed for at gøre en forskel for klimaet. Det skal være lettere og økonomisk fordelagtigt at træffe klimarigtige valg i hverdagen. Energivision i korte træk: Bruttoforbruget af energi reduceres med mindst 40 % inden 2050 Fossil energi udfases helt fra el- og varmeforsyningen inden 2035 Fossil energi til transport udfases inden 2050 Elsystemets fleksibilitet udbygges, så vind kan blive den største energileverandør også til transport Der etableres et forudsigeligt støtteprogram til udvikling af klimavenlige energiteknologier Det skal være attraktivt at investere og vælge grønt Nedenstående diagram viser, hvordan Danmarks energiforbrug vil udvikle sig ifølge vores energivision. Vores samlede energiforbrug sænkes, samtidig med at andelen af vedvarende energi øges, så vi i 2050 kun bruger vedvarende energi. Allerede i 2020 vil andelen af vedvarende energi være oppe på knap 40 %, og forbruget af fossil energi vil være reduceret markant. Fordeling af bruttoenergiforbrug Fossil energi i PJ Vedvarende energi i PJ % reduktion i energiforbrug Energiforbrug i PJ % 722 PJ 62% 450 PJ 27% 73% 162 PJ 100% % 38%

5 4 Tre grunde til, at fossile brændsler skal udfases inden 2050 Der er flere grunde til, at vi senest i 2050 må holde helt op med at bruge fossil energi. For det første har vi et globalt ansvar. EU og dermed også Danmark har tilsluttet sig målet om, at temperaturen maksimalt bør stige med 2 grader og at de udviklede lande derfor skal reducere deres udledninger af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til 1990-niveauet. 2-gradersmålsætningen blev bekræftet i Københavnererklæringen, selvom erklæringen ikke indeholder nogen plan for, hvordan det skal opnås. Målsætningen betyder, at vi i Danmark skal have nedbragt vores udslip af CO2 og andre drivhusgasser med tæt på 90 % i forhold til i dag. Med andre ord skal udslippet i 2050 være nede på 1-1½ ton pr. indbygger. Det forudsætter, at vores energiproduktion bliver helt CO2 fri, mens det udslip, der er plads til, reserveres til de områder, hvor det er vanskeligt helt at undgå udslip (f.eks. landbrugssektoren). Hvis vi skal leve op til den forpligtigelse, skal kul, olie og gas derfor være fuldstændigt udfaset i For det andet vil fortsat afhængighed af fossile brændsler udgøre en stadigt større byrde for den danske økonomi. Ifølge Energistyrelsen vil Danmark blive nettoimportør af gas i 2018 og af olie i 2020, med mindre der gøres store, nye fund. Det bliver dyrt for samfundet i form af tabte indtægter fra olie- og gasproduktionen, og det gør den danske økonomi meget sårbar over for udsving i olie- og gaspriserne. Prisen på kul vil ligeledes stige i takt med, at forbruget på globalt plan stiger. Derudover gør importen os afhængige af den politiske udvikling i ustabile olie- og gaseksporterende stater. Den enkleste vej til at blive uafhængig af import af fossile brændsler er naturligvis at holde op med at bruge dem og at påbegynde omstillingen nu, før vi bliver nettoimportør. For det tredje vil overgangen til 100 % vedvarende energi kunne give et løft til dansk industri. Vindmølleeventyret har vist potentialet. Det første land, som gør sig uafhængigt af kul, olie og gas, giver sit erhvervsliv en gylden mulighed for at blive førende internationalt inden for vedvarende energi. En så stor omstilling forudsætter en samlet plan med mål, principper og prioriteringer, og den forudsætter, at vi kommer hurtigt i gang. Tre principper for et Danmark uden kul, olie og gas Energisektoren er karakteriseret ved at kræve langsigtede investeringer. En fuld omstilling fra fossil til vedvarende energi på 40 år kræver derfor en langsigtet planlægning. Samtidig er det vigtigt, at de langsigtede målsætninger understøttes af konkrete og målbare milepæle undervejs. Vores vision for omstillingen baserer sig på tre klare principper og dertil hørende konkrete målsætninger for udviklingen af Danmarks energisystem: 1. Stop for energispild Spildet skal nedbringes, og ressourcerne udnyttes så optimalt som muligt Der tabes store mængder energi undervejs i alle led fra produktion til forbrug. Det skyldes dårligt isolerede bygninger, hvor vi fyrer for gråspurvene, tabet i forbindelse med omdannelse af brændsler til energi, spild i industrien og spild i transportsektoren. En typisk benzinbil bruger kun 20 % af energien i sit brændstof til fremdrift, en typisk bolig bruger mange gange den energi, der er nødvendig til varme, varmt vand, lys mv. og næsten 25 % af energien tabes fra brændslet fyres ind i et værk til det når frem til forbrugeren. Blot for at nævne et par eksempler. Med målrettede tiltag er der derfor store muligheder for energibesparelser. Det er desuden en del af visionen, at fjernvarmenettet skal udvides så den mere effektive fjernvarme dækker en væsentlig større del af boliger og virksomheders varmeforbrug. Målet er, at bruttoenergiforbruget reduceres med min. 40 % inden Det svarer til indledningsvist 1 % pr. år og senere 1½ % pr. år.

6 5 Når vi alligevel arbejder med, at elforbruget skal stige frem til 2050, skyldes det, at transportsektoren i vid udstrækning vil blive omlagt til eldrift, der er mere effektiv end oliedrift, og at eldrevne varmepumper vil komme til at spille en langt større rolle til individuel opvarmning uden for fjernvarmesektoren og til store varmepumper i kraftvarmeproduktionen. Dette hænger godt sammen med, at el fra vindkraft, hvor der ikke er noget konverteringstab, vil spille en afgørende rolle i den samlede energiforsyning. Den kraftige satsning på mindre spild vil gøre det billigere, hurtigere og nemmere at skifte til 100 % vedvarende energi. 2. Kun grøn energi El- og varmeforsyningen skal være helt fri for fossil energi i 2035, transporten i 2050 Alle nye investeringer skal være grønne frem for sorte. Rammevilkårene (pristilskud, afgifter, bygningsreglement mv.) skal systematisk understøtte, at energiselskaberne og virksomhederne vælger grønne investeringer, og at det bliver attraktivt for forbrugerne at vælge grønt. Omstillingen er baseret på de store vedvarende energikilder som vind, biomasse og biogas. Men der kommer også et væsentligt bidrag fra geotermi og solvarme samt solceller, ligesom andre teknologier (herunder bølgekraft) på sigt kan blive interessante. Brug af kul skal udfases inden 2030 I 2030 vil det nyeste danske kulkraftværk være 40 år og for længst afskrevet. Kul er det billigste, men også mest CO2-forurenende brændsel. Derfor må 2030 være det absolut seneste år, hvor vi stadig bruger kul. Det er forholdsvis let og billigt at udskifte kul med biomasse og evt. affald på kraftværkerne. Nogle af de nuværende kulkraftværker vil derfor køre videre som biomasseanlæg. Naturgas skal i videst muligt omfang erstattes af biogas produceret på gylle, slam og andet organisk affald. Desuden skal den individuelle opvarmning med naturgas afløses af fjernvarme og måske i nogle områder af varmepumper. Umiddelbart kan biogas erstatte ca. 25 % af det nuværende naturgasforbrug. Målet er, at dette potentiale udnyttes optimalt inden Det er muligt, at det på sigt kan udvides betragteligt. Det afhænger af, om det lykkes at få andre kilder til biogassen som fx dyrkede alger. Olieforbrug til varme skal udfases senest i 2030 Til den tid vil det nyeste oliefyr være 20 år gammelt og afskrevet. Vi bruger i dag ca. 1/3 af vores olie til opvarmning og det er her det er lettest at få olieforbruget ned hurtigt. Hvor vi i dag bruger olie til individuel opvarmning, skal vi i stedet bruge eldrevne varmepumper, gerne kombineret med solceller, solvarme, biomasse mv. Udfasningen af olie i transportsektoren vil tage længere tid. Det kan være fornuftigt at lade en del af transportsektoren (lastbiler og busser) anvende naturgas. 50 % af vores el skal komme fra vind i 2020 ligesom vind vil spille en hovedrolle i det samlede energisystem på sigt Målsætningen er, at halvdelen af vores traditionelle elforbrug skal komme fra vind i Det svarer til yderligere 300 MW om året. Det kan ske ved, at der bygges yderligere tre havmølleparker på hver 400 MW i perioden samt 100 MW vind (svarende til ca. 50 nye vindmøller) på land per år. Pladserne til disse vil især kunne sikres ved at genanvende pladserne fra det meget store antal landmøller, som går på pension fra omkring 2015, og ved at inddrage de statslige arealer til opstilling af landvindmøller. Den øvre grænse for, hvor meget vind vi skal have i energisystemet, er ikke ressourcer eller pladser, men et spørgsmål om den tilstrækkelige fleksibilitet i det nordeuropæiske elmarked. Sol og bølger De mindre udviklede eller dyrere teknologier som solceller og bølgekraft vil kunne spille en væsentlig rolle på sigt. For solcellers vedkommende vil det især være interessant at satse på løsninger, hvor de indbygges i bygningselementer og på større (tag)flader i nybyggeri og ved renoveringer. Mens målet om 100 % vedvarende energi ligger fast, er der naturligvis en vis usikkerhed omkring fordelingen mellem de forskellige teknologier, når vi passerer Den vil afhænge af prisen på de enkelte teknologier til den tid og af, hvilke teknologier vi af erhvervsmæssige årsager satser på. Hvis solceller bliver væsentligt billigere end i dag, kan solceller give et større bidrag og større fleksibilitet, fordi der er mest sol om sommeren og mest vind om vinteren. Valget af konkrete teknologiløsninger må derfor løbende tilpasses nyudvikling, så vi vælger de samfundsøkonomisk billigste løsninger for vedvarende energi.

7 6 Et mere dynamisk energisystem Vi er en del af det nordiske elmarked, hvor vind i Danmark og vand i Norge og Sverige understøtter hinanden meget fint. Når det blæser meget, sender vi vindmøllestrøm til Norge og Sverige og vice versa. Det giver store gevinster, som vi skal holde fast ved og videreudvikle. For at få glæde af det samlede marked skal forbrugerne imidlertid i direkte kontakt med elpriserne. I dag betaler forbrugerne en fast pris, mens elselskaberne køber og sælger til en markedspris, som hele tiden svinger. Hvis forbrugerne får intelligente elmålere, kan elforbruget afpasses efter den aktuelle pris. Det giver et væsentligt mere effektivt elmarked, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. For at nå dertil, skal alle boliger i Danmark have intelligente el-målere inden Det giver grundlag for besparelser i den enkelte bolig eller virksomhed og besparelser i det samlede energisystem, fordi der skal betales mindre for standbykapacitet til de timer, hvor der bruges allermest el. Men der kan gøres meget mere, som betyder, at vi ikke behøver at investere større beløb i flere udlandsforbindelser. Vores samlede energisystem kan med tilpasninger, hvor vi bruger velgennemprøvede og billige metoder, fint kapere, at 50 % af vores el kommer fra vindkraft. 3. Grøn erhvervsudvikling Omstillingen skal skabe nye markeder for dansk erhvervsliv Det er et centralt led i visionen at skabe nye, grønne job og et stærkt innovationsmiljø. Indsatsen skal være bred, så den både rettes mod videreudvikling af nuværende styrkepositioner (vind, kraftvarme, biomasse, affald, biogas, indpasning af store mængder vind) og udvikling af nye perspektivrige teknologier (bølgekraft, solceller i bygningselementer, alger til biogas mv.). Der skal derfor etableres et samlet system, hvor der ydes prisstøtte til teknologiudviklingen, indtil produkterne kan bære igennem på markedet. Støtten ydes, så den er høj i den indledende fase på nogle år nok til at afprøve teknologiens potentialer hvorefter der igen må søges til næste fase med lidt mindre støtte, og så fremdeles. I hver fase foretages en faglig vurdering af produktet og processen med henblik på, om der fortsat er perspektiv nok i at videreudvikle det. Vurderingen foretages af uafhængige, faglige paneler og omfatter både selve teknologien og dens markedspotentiale lokalt som globalt. Det er et vigtigt led i udviklingsprocessen, at der sideløbende satses på at udvide hjemmemarkedet, så det kan bruges til værdifuld markedsføring af såvel helt innovative teknologier som nye udgaver af velkendte teknologier. En væsentlig del af udviklingen består desuden i, at borgerne skal sikres gode muligheder for medejerskab til fremtidens vedvarende energianlæg. Ejerskabet kan både ske via DONGs investeringer, kommunernes energiforsyning, energiselskaber, boligforeninger, vindmøllelaug eller individuelle løsninger. Vores ambition er, at der inden for energisektoren i bred forstand løbende skabes nye arbejdspladser og virksomheder, mens de eksisterende virksomheder udvides. Eksporten af energiudstyr er steget kraftigere end andre eksportvarer gennem de senere år, og det kunne derfor se ud som om, det bare går af sig selv. Så enkelt er det imidlertid ikke. Hvis hjemmemarkedet ikke udvikles sideløbende med udviklingsindsatsen, vil der være en tendens til, at en stor del af produktion flyttes til de markeder, der er i vækst. Det betyder, at vi mister arbejdspladser i Danmark, og at Danmark bliver et mindre interessant sted at placere sig for udenlandske virksomheders udviklingsafdelinger.

8 7 Fremtidens energisystem Vores energisystem er groft sagt delt op i to: Vi bruger energi til at producere el og varme, og vi bruger energi på at transportere mennesker og varer. I skemaet nedenfor er vores bud på, hvordan vi inden for hvert enkelt område får nedbragt energiforbruget og får omlagt det resterende energiforbrug til vedvarende energi. Her bruges fossil energi i dag Vi vil nedsætte forbruget og bruge vedvarende energi til resten Elproduktion Produktion og anvendelse af el Kombination af vind, sol, skal effektiviseres, men det kraftvarmeproduktion med samlede elforbrug vil ikke biomasse, biogas, affald og på reduceres, men stige pga. elbiler sigt bølger og varmepumper Fjernvarmeproduktion Reduktion af varmespild og udvidelse af fjernvarmenettet Biomasse, biogas, geotermi, store varmepumper, affald og solvarme El og varme Transport Individuel boligopvarming Reduktion af varmespild og udvidelse af fjernvarmedækningen, så færre boliger opvarmes individuelt Oliefyr og individuel naturgas erstattes med fjernvarme hvor muligt, ellers erstatning med varmepumper kombineret med solceller og solvarme med videre Industrien Energibesparelser Overgang til el, hvor der i dag bruges fossil energi Personbiler Fremme af biler, der kører Personbiler skal køre på el, evt. længere på literen, suppleret af teknologier baseret roadpricing/betalingsringe, på 2. generations biobrændstof bedre kollektiv transport og og på sigt brint bedre forhold for cyklister Lastbiler Fremme af mere effektive lastbiler Lastbiler vil køre på 2. generations biobrændstof og evt. el og biogas Overflytning af godstransport fra (herunder naturgas i en vej til bane overgansperiode) Togtransport Det samlede transportarbejde Elektrificering af hovedparten af med tog vil stige jernbanenettet Flytransport Bedre togforbindelser vil 2. generations biobrændstof nedsætte behov for flyrejser ideelt set ingen flyrejser til destinationer, som kan nås med tog på under tre timer Skibstransport Kraftig effektivisering af brændstofforbrug Biobrændstof, evt. kombineret med andre klimavenlige teknologier

9 8 Har vi ressourcer til 100 % vedvarende energi i 2050? Der er mange, der har fremlagt seriøse bud på, hvordan Danmark kan omlægge energiforbruget og produktionen markant, bl.a. Ingeniørforeningen, Teknologirådet og Greenpeace, som alle har inspireret til vores handlingsplan. Deres analyser viser samstemmende, at omstillingen til 100 % vedvarende energi kan lade sig gøre. Danmark er begunstiget af meget store vedvarende energiressourcer, omfattende viden og mange virksomheder, der står stærkt inden for området. Det skal vi udnytte ved i praksis at vise, hvordan en 100 % omstilling kan give et stærkt løft til grønne virksomheder, nye job og samtidig sikre os uafhængighed fra import af fossile brændsler. Ved at satse stærkt på at få energibehovet ned gør vi det desuden billigere og lettere at skifte til 100 % vedvarende energi. Det samme er tilfældet ved at udvide anvendelsen af fjernvarme, så en væsentlig del af den individuelle opvarmning med olie og naturgas gradvist erstattes af fjernvarme. For at gøre et komplekst område lidt mere gennemskueligt gennemgår vi kort de ressourcer, vi baserer handlingsplanen på: Vind er en nærmest ubegrænset ressource i Danmark. Vi har derfor baseret vores mål på, at vindenergi skal spille en meget stærk rolle i omstillingen. Det gælder også inden for varme (varmepumper) og transport (bane- og persontransport). En stærk udbygning med vind vil indebære, at en stigende del af den samlede vindkraft skal placeres på havet, hvor der ikke er de samme begrænsninger som på land. Trods elbesparelser er handlingsplanen derfor baseret på, at elforbruget kommer til at stige med op mod 80 % i perioden frem til Biomasse i form af halm, træ og affald er velegnet til at erstatte kul, og tilsvarende er biogas fra slam, affald og gylle velegnet til at erstatte naturgas. Biomasse er imidlertid en begrænset ressource indenlands, og der vil også være grænser for importen, hvis biomassen skal være frembragt bæredygtigt, og hvis vi skal undgå en mulig prisfælde, fordi flere og flere lande vil anvende biomasse. Vi har baseret handlingsplanen på en fordobling af den nuværende anvendelse af biomasse og på, at ca. 1/3 af vores energiforsyning vil stamme fra biomasse i På sigt kan det vise sig, at biomasseanvendelsen kan øges, hvis det fx bliver praktisk muligt at dyrke alger (blå biomasse), eller hvis de globale, bæredygtige ressourcer udvides kraftigt. Geotermi og solvarme. Der er især et stort uudnyttet potentiale i geotermi (varmt vand fra undergrunden), men også i solvarme. Begge energikilder er særligt velegnede til fjernvarme, dvs. til større anlæg, hvor de to energikilder enten kan være hovedleverandør af varme eller fungere som et supplement. I handlingsplanen opererer vi med en markant vækst i anvendelsen af geotermi og solvarme. Solceller. Solceller er endnu en relativt dyr teknologi, men priserne er på vej ned, og el fra solceller spiller meget fint sammen med vind: Mest sol i sommerhalvåret og mest vind i vinterhalvåret. Vi lægger desuden vægt på, at solceller integreret i bygningselementer kan blive et erhvervspolitisk vækstområde. Bølgekraft og andre teknologier under opsejling. Vi tror på, at bølgeenergi kan blive en succes, hvis der satses. Imidlertid er det forbundet med et ret stort element af gætværk at pege på, hvilke af de endnu umodne teknologier, der vil slå igennem inden for en tidshorisont på flere årtier. Vi har derfor baseret planen på de sikre kort i den indledende fase, mens den sidste del af perioden meget vel kan komme til at bygge på andre teknologiske prioriteter.

10 9 Klimasamarbejdet i EU Som medlem af EU indgår vi desuden i den stadigt mere udbyggede europæiske energipolitik. Det gælder kvoteordningen, men også beslutningen om minimumsniveauer for udbygning med vedvarende energi, der kan blive et af de stærkeste kort i den ellers noget hullede klima- og energipakke fra december De prioriteringer, vi har opstillet for den nationale energipolitik, vil blive styrende i vores EU-politik. Det betyder, at vi vil arbejde på at stramme EU s målsætninger og gøre dem forpligtende, så også EU bliver uafhængigt af fossil energi inden for en overskuelig fremtid. Det er desuden vigtigt, at der er medlemslande som her Danmark der går foran og inspirerer de øvrige lande i og uden for EU til en forøget klimaindsats. Inden for kvotesystemet vil vi arbejde for, at der etableres en tilstrækkelig høj mindstepris for kvoter, fordi en høj og forudsigelig pris er en vigtig forudsætning for, at energiselskaberne skifter fra sort til grønt. En høj, stabil pris er dog på en række områder næppe tilstrækkeligt. Vi ser derfor kvotesystemet som et blandt flere virkemidler, der ikke kan stå alene. Det er mindst lige så vigtigt med separate, forpligtende målsætninger om anvendelse af overskudvarmen fra el-produktion, om energibesparelser og vedvarende energi for at sikre, at EU-landene kan leve op til den nu internationale målsætning om at sænke udslippet af drivhusgasser til min. 80 % af niveauet i 1990 inden Århundredets bedste investering Omstillingen til et fossilfrit samfund kræver store investeringer i energisystemet frem mod Men det er investeringer, der er samfundsøkonomisk rentable. Utallige undersøgelser peger på, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at omstille energisystemet til vedvarende energi. I Danmark har analyser foretaget af Ingeniørforeningen og Teknologirådet vist, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at omstille Danmarks energiforsyning til vedvarende energi. Fx viser de nyeste beregninger fra Ingeniørforeningen (IDAs Klimaplan 2050), at det er teknisk muligt at omstille energisystemet til 100 pct. vedvarende energi i 2050, og at Danmark vil have en væsentlig bedre samfundsøkonomi i 2015 og fremefter som følge af investeringerne. Dette skyldes ikke mindst, at priserne på fossile brændstoffer efter alt at dømme vil begynde at stige markant, når den økonomiske krise er overstået, samtidig med at prisen for vedvarende energi falder i takt med den teknologiske udvikling. Hertil kommer andre gevinster ved sparede helbredsomkostninger, erhvervspotentialer og beskæftigelse mv. Den britiske regering offentliggjorde i 2006 en af de mest omfattende analyser af de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaforandringer. Rapporten blev lavet af økonomen Sir Richard Stern og sammenlignede omkostningen ved at bremse den globale opvarmning med prisen på ikke at gøre noget. Den viste, at handling nu ville koste omkring 1 pct. af verdens BNP per år frem til 2050, hvorimod konsekvenserne hvis vi ikke handler vil koste os op mod 20 pct. af BNP årligt i Rapporten er baseret på gamle tal fra FN s klimapanel fra 2001, som sigter på at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser på ppm. Det har senere vist sig, at vi snarere skal stabilisere på ppm, hvis vi ønsker at holde os under en temperaturstigning på 2 ºC. Det gør det kun ekstra vigtigt at komme hurtigt i gang med omstillingen til et grønt energisystem. Investeringerne i et vedvarende energisystem er således samfundsøkonomisk fordelagtige. Vi skal i forvejen foretage store investeringer i vores energisystem, når udtjente anlæg skal udskiftes. Vi skal sørge for at gøre disse investeringer mest muligt rentable ved at investere dem klogt i udbygningen af vedvarende energi. Det kan vise sig at være århundredets bedste investering.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017 IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene 2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene Dato: 11. august 2017 Regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi (VE) i 2030 sikrer ikke i sig selv en fremsynet

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk 1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere