Ungdom, kost og diabetes

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdom, kost og diabetes"

Transkript

1 %DUQ nr :67-88, ISSN Norsk senter for barneforskning Ungdom, kost og diabetes Bibi Hølge-Hazelton Livet for mig har typisk været noget med altså jeg har levet utroligt usundt har stort set levet af fastfood, slik, cola, marsbar og al den dur der jeg har været den type som virkelig har gået helt amok med slik altid Det er jo ikke kun mig det er alle unge Denne artikel skrives på baggrund af ph.d. afhandlingen: 'LDEHWHV ± HQ VNROH IRU OLYHW (Hølge-Hazelton 2003). Baggrunden for afhandlingsarbejdet var først og fremmest en interesse i at forstå hvad det betyder for et ungt menneske at få den livslange sygdom: insulinkrævende diabetes. Hvad betyder det at være ung med en fremtid foran sig, der alle steder fra beskrives som fuld af frie valg og muligheder, og så, fra den ene dag til den anden, at skulle indstille sig på at have sygdom med sig hver dag? Hvad betyder det at næsten enhver afvigelse fra en fastlagt, rutinepræget hverdag giver sig udslag i kropslige symptomer ikke mindst set i lyset af at de færreste unge lever en udpræget regelmæssig og forudsigelig hverdag? For at komme disse spørgsmål nærmere blev en gruppe på otte unge med insulinkrævende diabetes fulgt umiddelbart efter de havde fået stillet diagnosen og to år frem. Disse unge blev observeret og interviewet i forbindelse med et ophold på en diabetesskole, hvor de deltog i et ungdomshold. Efterfølgende blev de interviewet uden for sygehusets rammer, ofte i deres hjem. For at nuancere billedet blev 20 unge med 67

2 diabetes involveret via Internettet, hvor de dels blev interviewet og dels deltog i løbende multiloger (jævnfør Shank og Cunningham 1996). Nogle af disse kontakter stod på over to år og involverede mere end 200 e- mails. Ud over studiet med de unge, indgik et feltstudie på en større diabetesskole, hvor fokus specielt var på lægerne og sygeplejerskernes kontakt med og undervisning af mennesker med diabetes. Bearbejdningen af materialet fra de unge resulterede i tre forskellige typer af tekstfremstillinger: dels direkte udskrifter fra de båndoptagede kvalitative interviews, dels kondencerede poetiske fremstillinger (her kaldet bearbejdet tekst) af samme interviews hvori alene de unges egne udsagn indgår, men i en bearbejdet form (Richardson 1990, 1997, 1998 & Hølge-Hazelton 2003) og endelig tekster fra Internettet dels i form af afskrifter fra relevante hjemmesider og dels i form af Internetbaserede multiloger (se endvidere Holge-Hazelton 2002 for uddybning af denne metode). Denne artikel vil fokusere på følgende temaer: ungdom, kroppens betydning, kroppens formbarhed, diabetes og køn, madens betydning, tidrum og ansvar, holdninger til de unge med diabetes blandt professionelle, holdninger til professionelle blandt de unge. Sidst i artiklen peges med udgangspunkt i de unges perspektiver på hvordan hjælpen fra de professionelle kan forbedres. Det er en velkendt problemstilling blandt professionelle der arbejder med unge med diabetes, at de unge ofte er meget vanskelige at få til at følge de vigtige livsstilsråd som behandlingen, udover indsprøjtninger med insulin, består af. At det kan være vanskeligt at få unge til at følge skrappe regler og huske aftaler der er indgået lang tid i forvejen, er ikke erfaringer der er knyttet specielt til unge med diabetes og behandlerne kunne måske fristes til at lade de unge være unge og uforpligtede, hvis det ikke var fordi en længere periode med meget dårlig regulering af diabetes, kan have uoverskuelige konsekvenser her og nu i form af akutte indlæggelser med syreforgiftninger eller senere i de unges liv i form af alvorlige senkomplikationer som føleforstyrrelser, kroniske sår, impotens, graviditetsproblemer, nyresvigt eller blindhed. Ungdom I international medicinsk/sygepleje litteratur om diabetes henvises ofte til ungdom med reference til forskellige begreber som defineres ved den 68

3 kronologiske alder. Der tales eksempelvis om adolescents, youth eller young adults, men der eksisterer tilsyneladende ikke konsensus når det nærmere skal defineres hvad der tales om. Adolescents, som er det begreb der oftest anvendes, defineres i nogle studier som de 10 til 18 årige (Cohn m.fl. 1997) i andre som de 13 til 20 årige eller som de 10.8 årige til de 20.8 årige (Guttmann-Bauman m.fl. 1998). Kategorien youth er i et studie defineret som de 8.3 årige til de 13.5 årige (Kovacs m.fl. 1997). Endelig er der begrebet young adults som i nogle studier defineres som de 15 til 25 årige (Robinson 1995). Der er således tale om et aldersspand strækkende sig over 16.7 år (for at være helt nøjagtig). Om man læner sig op af den ene eller den anden definition er det altså den konkrete alder, der i denne kontekst definerer, hvad ungdom er 1. I næsten al anden litteratur og forskning om ungdom er det andre faktorer der knyttes til ungdomsbegrebet. Det er dog stadig et uafklaret begreb og aktuel litteratur om ungdomsforskning (Helve & Bynner 1996, Phoenix 1996, Lesko 2001) peger på et akut behov for en ny begrebsliggørelse af ungdom. Men hvad er ungdom i det hele taget for noget? Hvad der ved første øjekast kan forekomme som en kendt og velafgrænset kategori bliver ved nærmere studie et flydende, kulturelt sensibelt og ofte normativt begreb. Hvad og hvem sætter rammerne for hvornår man bevæger sig fra barndom til ungdom til voksenalderen? Alle har en idé om hvad det vil sige at være ung, men alligevel er det ikke usædvanligt at tale om at ældre mennesker kan holde sig unge, eller for såkaldt voksne at definere sig selv som unge, selv om de er kommet på den anden side af de tredive. På den ene side bliver børn tidligere unge end deres forældre og bedsteforældre, og på den anden side bliver de længere i skolesystemet. Som konsekvens af dette, bliver overgangsritualet fra barn til voksen, i form af at tjene til livets ophold selv, udskudt. På denne måde bliver ungdomstiden længere. Selv om nogle unge går tidligt ud af skolen og begynder at tjene penge selv, har de ofte svært ved at klare sig økonomisk på grund af de særlige (lave) ungdomsydelser eller fordi lønnen reelt er så lav, at de ikke kan klare sig uden hjælp fra andre. Modernitetens opløsning og den heraf følgende frisættelse fra overleverede sociale og kulturelle strukturer (jfr. f.eks. Ziehe & 1 I forlængelse af dette finder jeg det tankevækkende at ungdommen ikke eksisterer som kategori indenfor den danske hospitalssektor (med undtagen af nogle få ungdomspsykiatriske tilbud). Det år man fylder 15 defineres man i denne kontekst som voksen og kan herefter overflyttes fra børneafdelingen til voksenafdelingen. Hvis man indlægges første gang som 15- årig kommer man automatisk til en voksenafdeling. 69

4 Stubenrauch 1983, Nielsen 1991) har efterladt mange unge med det indtryk at de kan og skal forme deres liv og identitet selv. Alle muligheder er til stede, det er bare et spørgsmål om at gribe dem og udnytte dem. Går det galt, er skylden ens egen. Derfor betragtes ungdommen også ofte som en periode hvor de store valg skal træffes, og da disse i mange unges bevidsthed ikke knyttes til parametre som klasse, køn eller etnicitet opstår et enormt bevidsthedsmæssigt tomrum (Illeris m.fl. 2002:25). Ifølge Illeris m.fl. styrer disse parametre stadig sorteringen og sætter sig igennem som sociale og ideologiske spydspidser også i den kulturelle frisættelse. Men da troen på dem er ringe, bliver det troen på markedsmekanismerne der udfylder tomrummet (ibid.). Bevidstheden om hvor betydningsfuld ungdommen er for udviklingen i det voksne liv, har fået stigende akademisk interesse 2. Der er en tendens til at beskrive ungdommen som en overgangsperiode, frem for en fase eller en række faser. I denne overgangsperiode påvirkes den unges udvikling af flere forskellige faktorer: de indre som er de fysiologiske og følelsesmæssige processer der presser på, og de ydre som kommer fra kammerater, forældre, lærere og det omgivende samfund. Somme tider skubber de ydre faktorer den unge i en retning af at blive voksen før den unge er parat til det (på det indre plan), somme tider holdes den unge tilbage fra at få den frihed og uafhængighed, som han/hun føler sig berettiget til 3. På trods af den forskningsmæssige erkendelse af ungdomsbegrebet som dynamisk, foranderligt og tolkbart, eksisterer der ifølge Illeris m.fl. (2002) to gennemgående forståelser af ungdom som henholdsvis et problematisk fænomen og et positivt fænomen. Den problematiske forståelse knytter sig til opfattelser af ungdommen som uregerlig, uforudsigelig, doven og useriøs, hvilket f.eks. henger sammen med begreber som ungdomssløvsind eller ungdomsbander. Hertil knyttes også en opfattelse af det er svært at være ung, samt den præmis at det er noget der går over når de unge bliver voksne (Ibid.). Til den positive forståelse knyttes en vækst- og udviklingsopfattelse af man kan alt når man er ung, man er sorgløs og uforpligtet, verden ligger åben for en. Til denne ungdomsopfattelse knyttes også billedet af den unge smukke krop (uden smerter, rynker, buler, strækmærker, udposninger mm) 2 F.eks.: Larsen 2001 og Illeris I tilfældet med mine informanter kan man måske sige at det er de indre faktorer, den ændrede fysiologi i kraft af den kroniske sygdom og de dertil medfølgende emotionelle konfrontationer der skubber den unge i retning af en tidligere overgang til voksenlivet? Flere af de unge har i hvert til fald givet udtryk for at det at have fået diabetes har modnet dem. 70

5 som kommercialiseringen holder godt i live, det gælder om at holde kroppen ung. Vi ser således en gennemgående polaritet i de sociale og kulturelle konstruktioner omkring unge, hvor ungdommen fremstår som et rum for frihed og lykke, hvor alt skal afprøves, og hvor man virkelig lever livet, og som noget farligt, risikabelt og problematisk. Hertil knytter sig en række underdiskurser, hvor de unge også opfattes som følsomme seismografer for hvad der rører sig i tiden, eller den helt traditionelle at unge er idealistiske og oprørske, men det går over. Der er intet nyt under solen (Illeris m.fl. 2002:18). Den livsomstændighed de unge i dette projekt befinder sig i, som kronisk syge, betyder nemlig, at de unge på tværs af det brede kronologiske aldersspand fra 13 til 31 år, deres biografiske, sociale og psykologiske forskelligheder alle somme tider optræder og føler sig som små børn, men VDPWLGLJ har tilegnet sig en livsvisdom som det ikke er alle gamle mennesker forundt at få adgang til. Teorier om ungdom, som f.eks. de her beskrevne, kan anvendes til at få øjnene op for en del af de centrale perspektiver der indgår i en panoramisk ungdomsforståelse, men de er ikke tilstrækkelige til at forstå det hele, det er der ingen enkeltvidenskabelige teorier der kan. Det nærmeste man som forsker kan komme er, via et tværvidenskabeligt arbejde, at sætte så mange teoretiske spots på feltet som muligt og samtidig via både kendte og nyudviklede metoder at placere sig på forskellige steder og i forskellige vinkler (Hølge-Hazelton 2003). Kroppens betydning Insulinkrævende diabetes forstås en biologisk proces der foregår i kroppen og er knyttet til kønnet. Bugspytkirtlen ophører delvist eller helt med at producere det livsvigtige hormon insulin, som herefter må tilføres kroppen udefra, oftest 4 via insulinindsprøjtninger med de såkaldt insulinpenne. Unge tilbydes ofte flergangsterapi, hvilket indebærer at de skal tage insulin fire gange (eller flere) i døgnet. Derudover opfordres de til at kontrollere deres blodsukker hyppigt. Det foregår med at prikke et lille hul 4 I nogle lande anvendes f.eks. insulinpumper hyppigere end i Danmark. 71

6 i fingeren med et særligt blodsukkermålings-instrument. I denne forstand kan diabetes karakteriseres som bestående af indre kropslige processer (bugspytkirtlens svigtende funktion og blodsukkerets udsving) og som indgreb i kroppens overflade (med insulinpenne og blodsukkermålingsapparatur). Eller sagt med andre ord, den biokemiske udfordring et menneske med diabetes står overfor, er at finde balancen mellem disse processer således at blodsukkeret befinder sig inden for en vis margin 5. Gør det ikke det, opstår enten for højt blodsukker 6, eller for lavt blodsukker 7 populært kaldet føling. I den generelle retorik om blodsukkeret påvirkes det udover af insulinen også af kosten og bevægelse 8. Derfor fremstilles diabeteskontrol som lig med blodsukkerkontrol ofte som en trekant bestående af kost, motion og insulin, der forstås som de dynamiske faktorer mennesker med diabetes altid skal have for øje. Spiser man f.eks. mere end forventet, må man enten bevæge sig mere end planlagt eller tage mere insulin, og omvendt bevæger man sig mere end ventet må man enten spise mere eller tage mindre insulin. Jeg fik sukkersyge da jeg var 10 år, og har nu levet med den i 9 år. Det har aldrig været et problem for mig med min nye levevis, men på det sidste er jeg kørt meget træt i at tage blodsukker, jeg vil hellere passe mine spisetider og undgå alt det usunde slik osv. Det er ikke et problem for mig og så måske tage mine blodsukre i perioder kun. Jeg har indtil videre været god til at mærke hvad de ligger på (Skrevet af Mulle på 5 Denne margin fastsættes ofte af den enkelte udfra subjektive, kropslige erfaringer. Den margin der er defineret som normal indenfor diabetologien er ofte ikke samstemmende hermed. 6 Hvilket kan have følgende ubehagelige symptomer i individuelle og varierende grader: træthed, hyppig vandladning, tørst, tågesyn, bleghed og vægttab. 7 Hvilket kan have følgende ubehagelige symptomer i individuelle og varierende grader: sitren, humørsvingninger, hovedpine, angst, uro, svimmelhed, synsforstyrrelser, snurren i fingre eller omkring munden, slaphed. 8 Kost, insulin og motion er hovedkomponenterne i diabetestrekanten, men mange andre og individuelle årsager påvirker også blodsukkeret, herunder anden sygdom, hormonpåvirkninger, psykisk ubalance mm. 72

7 Kroppens formbarhed Den biologiske krop er, ifølge Lykke, lige så afhængig af sine fortolkere og den kulturelle fortolkningskontekst den er lokaliseret i, som f.eks. en roman (Lykke 1999:156). Kroppen er en måde hvorpå man kan bekræfte og skabe en position i det sociale rum. Man ikke blot har en krop, man er sin krop 9 (Turner 1992, Merleau-Ponty 1994/1945). Den slanke veltrimmede og solbrændte krop udtrykker personlig kontrol, disciplin og sundhed, den fede, uspændstige, blege krop udtrykker slaphed, usundhed og mangel på disciplin, både over for sig selv og overfor sin tilværelse (Søndergaard 1996). Mange unge oplever store vægttab i forbindelse med de får diabetes 10 og selvom de efterfølgende er klar over dette skyldes sygdom, er flere glade for at være blevet så slanke og forsøger aktivt at holde kropsvægten nede, ved hjælp af kosten, insulin og sport. Öhrn (2000) skriver at vægttabet hos de unge i hendes studie giver forhåbninger om en ny æstetisk identitet som er vigtigere end sygdommen. Den estetiska diskursens kroppsuppfattning dominerar över billeden av avmagring som symtom på sjukdom så länge man uthärdar och orkar (Öhrn 2000:164). Hermed sprænger den levede krop den medicinsk definerede ramme for rationel adfærd, som Timm (1997) udtrykker det: Den levede krop tager udgangspunkt i hverdagens kompleksitet og mangetydigheder, her kan det usunde virke helsebringende (Timm 1997:25) i dette tilfælde giver det usunde vægtab glæde over den forandrede krop. Kroppen er ifølge Damkjær (1998) blevet institutionaliseret i ekstrem grad og reduceret til objekt i søgningen efter mål. Bevidstheden om kroppen er vigtigere end den kropslige eksistens/væren. Det der er centralt, er bekræftelsen af der er et jeg, eller endnu bedre et mig. Kayser Nielsen (1994) skriver om danske unge i 1990 erne at på nogle områder er de unge ekstremt bevidste om deres kroppe, men på andre områder ignorerer de dem. Når kroppen er i direkte fokus, som f.eks. med motion eller hygiejne, 9 Ud over den substantielle funktion udgør kroppen primært en platform for udtryk og fortolkning. Kropslige aktiviteter er i bred forstand et middel til identitetskonstruktion, i modsætning til tidligere hvor de blev brugt til at støtte en personlighed (Kayser Nielsen 1994). Ifølge Kayser Nielsen er kroppen for unge blevet et fundament for optimisme og livsorientering. Når intet andet hjælper kan kroppen fungere som et fikspunkt The body faces severe demands as a field of projection of wished for performance. It must secure your eternal youth in a world that is otherwise drawing to a close (ibid.: 35) For at opretholde denne tilstand kræves bevægelse, dynamik og hastighed, uundværlige komponenter i tiden. 10 Fordi den manglende insulinproduktion hæmmer optagelsen af sukker i cellerne. 73

8 lever de unge op til samfundets normative krav, men så snart kroppen reduceres til en sidegevinst, ser det ud til de unge glemmer alt om den. Han skriver at unges kroppe befinder sig i et anspændt område mellem kroppe og legemlighed, mellem empiriske tilstande og abstraktion, mellem kroppens aktualitet og kropslig institutionalisering og fortryllelse (Kayser Nielsen 1994:43). Sagt med andre ord er kroppen somme tider i baggrunden, men til andre tider i forgrunden ofte afhængig af ikke sygdomsrelaterede faktorer af personlig eller sociokulturel karakter 11. Diabetes og køn I litteraturen om diabetes er køn ofte enten fraværende eller fremstilles som biologiske forskelligheder 12. Noget af den tilgængelige litteratur viser f.eks. at piger og drenge med diabetes havde forskellige indlæggelsesmønstre, og at der var tegn på at piger med diabetes havde flere spiseforstyrrelser end andre piger, men næsten intet af litteraturen tilbyder andre forklaringsmodeller end statistiske eller biologiske. Men køn betragtes her som en central komponent i forståelsen af hvordan den enkelte unge reagerer og integrerer diabetes i hans eller hendes liv, og derfor bliver begrebet køn også i denne sammenhæng udvidet til at betyde mere end det biologiske køn. Williams 13 (1998) er den der har foretaget det mest systematiske arbejde med en konstruktivistisk tilgang om sammenhængen mellem diabetes, astma og køn blandt unge. Ifølge hende, bliver kvinder ofte betragtet som bedre til at håndtere sygdomme end mænd, på grund af de stereotype forventninger til det feminine som værende tilpassende, passiv og dydig. Sådanne sociale konstruktioner af det feminine kan have både 11 Dette kan være en af forklaringerne på de somme tider modsætningsfulde kvalitative forskningsresultater hvor det er de subjektive perspektiver der er i fokus (Thorne & Paterson 2000). 12 Hvilket også er et centralt og væsentligt perspektiv. Det er blandt andet veldokumenteret at pubertet, graviditet og menopause har afgørende indflydelse på behovet for insulinregulering (f.eks. som beskrevet i temanumrene 'LDEHWHVLQ:RPHQ, 'LDEHWHV6SHFWUXP 1997 vol 10 no 3 og 'LDEHWHVLQ0HQ, 'LDEHWHV6SHFWUXP 1997 vol 11 no 2). Problemet er bare, at meget af denne type forskning ikke medtænker betydningen af de socialt og kulturelt konstruerende aspekter af disse overgange tilstrækkeligt. 13 Williams afhandling (1998) undersøgte med en konstruktivistisk tilgang hvordan kønsidentiteten influerede betydningen og håndteringen af kroniske sygdomme (astma og diabetes) for en gruppe unge og deres mødre. 74

9 75 8QJGRPNRVWRJGLDEHWHV beskyttende og skadelige virkninger i relation til håndtering af en kronisk sygdom. Beskyttende i den forstand at det tillader nogle kvinder at være mere adaptive når de skal tilpasse livet med den kroniske sygdom; og skadelig i den forstand at nogle kvinder adapterer og tilpasser deres liv omkring den kroniske sygdom for tidligt (Williams 1998:58-59). I Williams studie indarbejdede de fleste piger diabetes i deres sociale identitet i større eller mindre grad ved at fortælle andre om det. I kontrast til dette forsøgte de fleste drenge at usynliggøre eller minimere sygdommen, særligt i offentlige rum. Usynliggørelsen af sygdommen betød, at drengene ikke betragtede sygdommen som en integreret del af deres sociale identitet, men som noget andet. Måden drenge og piger integrerer sygdommen i deres sociale identitet, kan forstås som en markering af den kønnede betydning af sygdommen. I Williams arbejde betragtes både diabetes og astma af teenagedrengene som en potentiel trussel mod deres status i de maskuline hierarkier 14, hvilket forklarer hvorfor de forsøgte at skjule deres sygdomme. Dette støtter også Prout s (1986 iflg. Williams 1998) arbejde med børn, hvor han fandt at drenge normalt blev vurderet op imod stereotypier af sejhed og fitness, i modsætning til pigerne for hvem sygdom blev betragtet som noget naturligt og forventet (Williams 1998:131). I forbindelse med diabetes ser det ud til, at drenge opfører sig på mere destigmatiserende måder end piger på grund af truslen mod deres identitet. Drengene gjorde alt hvad der var muligt for at holde diabetes ude fra deres personlige og sociale identitet i forsøget på at smutte igennem (pass) (ibid: 158). Dette kunne blandt andet lade sig gøre fordi familielivet støtter konstruktionerne af de kønsspecifikke handlingsmønstre i forbindelse med diabetes. I Williams arbejde håndterede størstedelen af drengene deres diabetes i privathed, næsten altid fra hjemmet, og dette var kun muligt i kraft af deres mødres 15 støtte og ekstra arbejde. Ofte var mødrene så dygtige til at usynliggøre deres omsorg for deres sønner, at drengene ofte var helt ubevidste om hvad der blev gjort på deres vegne (ibid:129). Drengene og pigerne i Williams studie, modtog forskellig støtte fra deres mødre, idet størstedelen af mødre til piger beskrev deres døtre som mere uafhængige og fornuftige end mødre til drenge, der beskrev deres sønner som havende større behov for støtte og omsorg. Mødre til drenge brugte derfor mere tid og energi på omsorg for deres sønner end mødre til 14 Som også Charmaz (1995) har beskrevet. 15 For de allerfleste unges vedkommende blev mødrene identificeret som den primære støtteperson.

10 piger gjorde. Drengene blev opfattet som mindre modne og dovne i modsætning til døtrene som blev opfattet som værende i bedre stand til at klare deres diabetes selv. På trods af dette beskrev mødrene deres sønner som mere sunde end døtrene, og de anvendte forskellige kriterier til at bedømme deres børns sundhed. Pigernes sundhed blev knyttet til fravær fra skolen eller sygdomsperioder, drengenes blev knyttet til deres evner til at udføre sport og til deres generelle form. Mødre til unge der havde opgivet at kontrollere deres diabetes reagerede forskelligt afhængig af om det drejede sig om drenge eller piger. Når det drejede sig om drenge blev mødrenes liv altid alvorligt påvirket på grund af deres involvering i deres sønners diabetes. Når det drejede sig om piger, var der aldrig samme grad af fortørnelse. I denne forstand kan også autonomi og uafhængighed ses som kønnet, men iflg. Williams er det ikke kun mødrene der tillægger disse begreber betydning, også de unge selv er aktive konstruktører, idet det er i relationen mellem de to parter og de mange udefrakommende faktorer der syntes at resultere i den socialt konstrueret kønnede afhængighed 16. Öhrn 17 (2000) skriver at maskulinitet stereotypisk indebærer at man styrer sit liv ud fra rationalitet og fornuft, hvilket giver frihed og selvtilfredsstillelse. At lade følelser og relationer styre indebærer derimod en trussel og er et udtryk for svaghed. Derfor beskrives diabetes også af flere unge mænd i hendes studie, som en trussel mod selve livsprojektet, som overordnet nuet og dets problemer. Hvorimod pigerne beskriver hvordan deres livsprojekt må tilpasses og revideres til nuet og hverdagen. Madens betydning Ifølge Damkjær og Damkjær (2003) er den unge krop en forbrugskrop som forbruger mad, der i stor udstrækning er specielt designet til unge mennesker, i særlige former for restauranter, der som kerneklientel har unge mennesker, for eksempel McDonald s eller Pizza Hut. Set i et biologisk perspektiv består maden af proteiner, fedt og kulhydrater, men maden er meget mere, den er en af de vigtigste måder, som kroppen forholder sig til sin sociale omverden på: 16 Williams (1998:128) peger på at nogle af drengene fastholdt magten og privilegierne i hjemmet i relation til deres mødre på samme måde som nogle middelaldrende mænd gør med deres koner. 17 Öhrn (2000) har med et interaktionistisk udgangspunkt skrevet en socialpsykologisk afhandling om unge voksne med diabetes. 76

11 Sociologisk set består maden af en uendelig mængde af forskellige måder at spise på og forskellige måder at tilberede føden på, for eksempel hjemmets måltider, skolekantinen, madpakken hjemmefra, fastfood på McDonald s, eller i cafeteriaet i en idrætshal. Kort sagt har maden en række betydninger, der rækker langt ud over det rent funktionelle i ernæringen, altså den rent biologiske stillelse af sult. For unge er maden af særlig vigtighed. Fra barndommens mere eller mindre lykkelige spisevaner sammen med forældrene, er føden nu et centralt felt fordi de unges spisevaner er frigjort fra forældrenes krav og normer (Damkjær & Damkjær 2003: 174). For de unge med diabetes betød dette at de ikke, som hidtil, kunne deltage i den fastfoodkultur flere af dem var en del af indtil de fik diabetes, og dette betød en oplevelse af begrænsning, manglende spontanitet og som flere af dem udtrykte en oplevelse af at blive voksne før tid. Det ligger som en formaning nu skal du gøre det og det og det altså jeg vil sgu gøre dét jeg vil jeg er da opmærksom på, at jeg skal gøre som de siger men det bliver bare på min egen måde jeg er stadig ung, jeg vil sgu gøre som jeg har lyst (Bearbejdet tekst fra Bo 22 år, har haft diabetes i 1 måned) Det at skulle leve mere regelmæssigt, spise varm mad på bestemte tidspunkter, huske at få bestemte ting med sig når man går hjemmefra, skrive prøvesvar ned i små notesbøger, se på varedeklarationer m.m., er noget de allerfærreste opfatter som noget der hører ungdommen til. På den ene side opfatter flere det som et held, at de har fået diabetes som unge og ikke som ældre, fordi det er nemmere at ændre sine vaner som ung. På den anden side opfattes begrænsningerne som vanskeligere netop fordi de ikke er forenelige med et ungdomsliv. 77

12 Jeg har aldrig skænket mad en tanke det har snarere været en irritation at skulle spise en udgift, ikke en fornøjelse der skulle bare et eller andet indenbords så jeg holdt op med at være sulten og så videre med en travl dag Det er det liv man ligesom har som studerende Jamen jeg lærer faktisk et familieliv sådan frokost med stor F hvor jeg virkeligt laver sådan en lille hyggelig tallerken og om aftenen der vil jeg nok typisk gå hen og blive sådan lidt mere familie med at lave kartofler og kød og sovs og... som ens mor altid har gjort men som mange unge aldrig ville gøre med mindre at de selvfølgelig har diabetes (Bearbejdet tekst fra Albert 22 år, har haft diabetes i 2 måneder) Fælles for alle unge er beskrivelserne af hvordan man som nydiagnosticeret med diabetes prøver at finde tilbage til sin gamle hverdag, til sit tidligere liv. Oplevelserne af at være fanget, at have mistet kontrollen, at være sat uden for normaliteten, motiverer de fleste til at forsøge at begrænse konsekvenserne af, fra den ene dag til den anden, at være blevet anderledes. Det komplekse i opgaven består i at ikke kun de konkrete handlinger og opmærksomheden er nyt for de unge, tiden og rummet handlingerne skal udfoldes i, er også ofte under redefinering. 78

13 Tid, rum og ansvar Efter det første år har de fleste unge stiftet bekendtskab med individuelle variationer og problemstillinger relateret til diabetes i hverdagen. De praktiske og konkrete spørgsmål fylder ikke så meget, så længe dagene er forholdsvis ens struktureret. Men hverdagene med diabetes er ikke som hverdagene uden diabetes. Der kræves stadig en konkret, vågen og permanent opmærksomhed ( det ligger altid i baghovedet ) på faktorer, der for de færrestes vedkommende har været bevidste elementer i hverdagen før. Det forbistrede ved det ansvar man som diabetiker bliver pålagt, er den evindelige dårlige samvittighed. Min sygdom er mit ansvar det vil sige at uanset om jeg er god ved den eller er dårlig ved den så er det mig som skal tage konsekvenserne. Det kan godt give en næsten uoverskuelig dårlig samvittighed når man nu vælger kagen i stedet for rugbrødsmaden eller ikke har fået skrevet sine blodsukker resultater i bogen som man skal have med til kontrol, og det ender med man sidder og finder på nogle man kan skrive i stedet for. (Fra fra Laila, oplyser ikke alder men at hun har haft diabetes siden hun var 14 år.) Flere beskriver at det er svært at vurdere om problemerne skyldes sukkersygen eller om det er almindelige hverdagsproblemer. Denne opmærksomhed bliver af flere beskrevet som det personlige ansvar man har for sin sygdom når man har diabetes. Det drejer sig om et ansvar man står alene med, det er kun én selv det går ud over hvis man mister opmærksomheden, og frustrationer over det skrappe regime vendes ofte mod sig selv: Men som jeg siger, det giver bare klø, man slås lidt med det er lidt utilfreds med det spiser nogle is og noget forkert mad og siger: til pokker med det og så får man bare kløene 79

14 Enten så har man tænkt sig at leve de der 20 år mere eller også så har man tænkt sig at leve sådan halvt om halvt og gå og have det dårligt et par dage fordi man ikke spiser helt det man bør gøre så det er sådan at enten retter man sig efter spillets regler eller også så får man klø (Bearbejdet tekst fra Albert 23 år, haft diabetes i et år) Efter to år (og flere) beskriver de fleste diabetes som en integreret del af en ny slags hverdag, hvor de fleste har fundet en balance mellem handlinger der beskrives som henholdsvise fremmede for den enkeltes sundhed og fremtid som diabetiker og reducerende for samme. Denne balance beskrives som enkel af få, men som vanskelig af flere. Det har været karakteristisk at diabetes som levet erfaring er en dynamisk erfaring der på trods af at det hos næsten alle efter to år eller mere beskrives som integreret i hverdagen, kun er uproblematisk så længe hverdagslivet også er det. At tage ansvar for sit eget helbred er en af de væsentligste biografiske modeller i et individualiseret samfund, det er en af de vigtigste opgaver den ansvarlige borger har. Han/hun må selv tage vare på sit helbred eller se konsekvenserne i øjnene, og de unge i dette projekt stillede da heller ikke spørgsmålstegn ved det rimelige i at skulle tage det store ansvar på sig, selvom det somme tider kan være svært... Jeg tænker ikke så meget på det som jeg har gjort Jeg ved ikke hvad jeg vil sige men det gør jeg ikke Jeg vil ikke betegne mig selv som nybegynder men alligevel er der noget som jeg ikke er 100 % klar over men jeg syntes det er blevet en del af hverdagen jeg tænker ikke så meget på det På et eller tidspunkt bliver det som at tage briller af og på der er jeg halvvejs 80

15 Jeg har også stadigvæk spørgsmål hvorfor lige mig? en gang i mellem tænker jeg sådan. (Bearbejdet tekst fra Doris 20 år, har haft diabetes i godt to år) For de unge med diabetes får også dimensionen rum 18 en ny betydning f.eks. når de skal forholde sig til om de skal bryde op midt i en skoletime for at gå på toilettet og tage insulin, om den ekstra madpakke skal spises her og nu i klassen, om de skal måle blodsukkeret på diskoteket, hos den nye kæreste, i toget, på cafeen og så videre. Den betydning de enkelte rum og disses funktioner hidtil har haft, redefineres idet alle rum nu bliver potentielle insulintagningsrum, eller måske netop ikke rum hvor man kan eller vil tage sin insulin fordi det virker grænseoverskridende både for den unge og for andre tilstedeværende at den unge blotter maven eller låret, hiver en insulin pen frem og injecerer sig. At være henvist til at gå på toilettet for at tage sin insulin kan opleves som om man gør noget fordækt og følelsen af at være på sprøjten forstærkes. De fleste unge vælger da også efter en tid og nogen personlig forhandling at være meget offentlige omkring det og begrunder dette med udsagn som hvis de andre ikke kan tage det, må de se den anden vej eller gå væk. De unge skal med andre ord finde frem til en måde at håndtere deres egne og deres omgivelsers følelser og holdninger til den nye situation. Herudover møder de unge også professionelles holdninger og erfaringer til ungdom og diabetes, holdninger der ikke altid er præget af lige stor klarhed. Holdninger til de unge blandt professionelle Kombinationen af begreberne ungdom og diabetes klinger ikke godt blandt professionelle i sundhedssektoren, hverken hos læger eller sygeplejersker. I studiet indgik såvel interviews med professionelle og feltstudier på en diabetesafdeling på et større universitetshospital, og her herskede en fælles 18 A problem with the lived body is a problem with the environment because world and body represent a unified system (...) Consequently, people with disabilities neccessarily view the world through the distorted medium of their damaged bodies (Toombs 1992:68). 81

16 forståelse af at det både var svært at håndtere sygdommen som ung og at det var svært for de professionelle at håndtere de unge 19. På trods af en frisk og let tone i mødet mellem personalet og de unge, var tonen en anden så snart personalet talte sammen om de unge uden for deres hørevidde. Her var der en udpræget bekymret og alvorlig tone: De unge, der får diabetes når de er 16 og som ligger i fem år med en tårnhøj hæmoglobin A1C 20, de behøver ikke overveje om de bliver 75, for det gør de ikke (erfaren sygeplejerske). Vi får dem i en fase, hvor de lige pludselig skal være voksne og forstå det system vi har. Og det har vi fundet ud af, det er ikke godt nok. Vi skal have en anden overtagelsesforretning, på en anden måde, for ellers så udebliver de fra vores ambulatorium og vi sidder og bider negle, hvor hvis vi afslutter dem, så taber vi dem (1. reservelæge). Flere professionelle beskrev, at de havde vanskeligheder med at tackle de unge i undervisningssituationerne. Udsagn som de lukker af, de er små individualister, de tager ikke det hele for gode varer kom både fra læger og sygeplejersker. Blandt sygeplejerskerne, var der dog nogle få, som var anerkendt som særligt gode til at håndtere de unge, dels ud fra interesse, og dels ud fra personlig og faglig erfaring. Disse erfarne sygeplejersker havde en udpræget opfattelse af at det var nødvendigt at signalere overfor de unge, at de prioriterede tid til dem, at de var til at stole på, og at de kunne stille specielle krav til dem som personale. Gjorde de ikke det, var sygeplejerskerne sikre på at de unge ikke ville komme, ville sige skråt op Hvilket foreliggende projekt i sig selv er udtryk for, idet selve projektet udspringer af en klinisk problemstilling og et ønske fra personalet om at forstå de unges situation og behov bedre. 20 HbA1C er en blodprøve der viser gennemsnittet af blodsukkeret over en længere periode ( dage). Prøven kaldes ofte af patienter og personale sladreprøven. Det er her værd at bemærke at det er et udtryk for et gennemsnitstal, prøven siger med andre ord ikke noget om evt. de store udsving i blodsukkeret der kan gemme sig bag et pænt tal. 21 Denne kliniske erfaring støttes bla. af Thorne & Patersons forskning der fremhæver at der er en undervurdering af betydningen af en kontinuerlig og lang tids samarbejdsrelation mellem patienter og professionelle i forhold til udvikling af ekspertise i forhold til håndtering af sygdommen (2001:89). 82

17 83 8QJGRPNRVWRJGLDEHWHV Samtidig med en gennemgående opfattelse af det vanskelige ved at håndtere de unge, var der blandt personalet en samstemmende opfattelse af at diabetes var særligt vanskeligt for de unge selv. Det at være anderledes end andre unge kom ind som et af de første problematiske områder personalet pegede på, herefter kom ofte udsagn om angst for fremtiden, både i relation til arbejde og helbred: Jeg tror noget af det mest problematiske for dem er det her med hverdagen og dagligdagen og det ikke at kunne gøre nogle ting som de andre kan sådan per automatik, spise lige som man har lyst til og drikke og bare gøre lige det man har lyst til. For nogle er det det største problem. For andre er det største problem angsten for senkomplikationerne fordi man ved jeg har godt styr på det her, det kører bare for mig, men hvad nu hvis det alligevel går galt? Fordi man ved hvad der skal ske (sygeplejerske). Set samlet gav de professionelle udtryk for en forståelse af ungdom som et problem. Dette problem var dels knyttet til en opfattelse af ungdomsperioden som generel problematisk og dels til en opfattelse af de institutionelle strukturer som problematiske for de unge. På trods af at denne indsigt var tilstede blandt flere professionelle, var det tilbud de unge fik på diabetesskolen stort set ikke anderledes end det andre aldersgrupper fik. Flere sygeplejersker og læger udtalte i interviews at de følte at tilbuddet til de unge ikke var godt nok, at det ikke var skægt eller interessant nok. Nogle af de erfarne læger og sygeplejersker pegede på, at tilbud til unge som var åbne og så lidt struktureret som muligt, ville være mere hensigtsmæssige og relevante. Alligevel var der ikke tegn på ændringer i ungdomskurserne. Den vej disse professionelle pegede på (i interviewene) hældte mod en mere positiv og udviklingsorienteret ungdomsforståelse og ville, hvis man tager den nyeste ungdomsforskning på ordet, have en anderledes og positiv effekt. Ifølge Illeris m.fl. (2002) er det netop de faglige traditioners udfordring at tilbyde en undervisning med et legitimt og meningsfyldt indhold. Unge vil nemlig ikke acceptere at der skal være et sådant fundament, før man eventuelt kommer til det de finder udfordrende og spændende. Et sådan krav kan blive til blokeringer. Hvis man ønsker at få de unge til at fordybe og engagere sig, bliver man nødt til at tænke i anderledes pædagogiske former, hvor de unge er med til at sætte dagsordnen for hvad og hvordan de skal arbejde med problemstillingerne.

18 Ud fra en læringsmæssig forståelse vil en sådan tilrettelæggelse også give bedre muligheder for at de unge tilegner sig og forstår de indholdsmæssige strukturer end hvis en lærer for at sikre sig dækning i bredden selv fortæller eleverne hvordan verden hænger sammen (Illeris m.fl. 2002: 200). Noget flere professionelle tilsyneladende godt var klar over 22 men som de alligevel ikke formåede at forandre. Holdninger til professionelle blandt de unge +DUGXSU YHWGHW" Skrevet af Mette dato: på Jeg er også en ung pige der har haft diabetes i 6 år. Jeg mener det er meget dårligt at lægerne at sige at det er jo ikke slemt du skal bare spise sundt og lade være med at spise sukker og slik. Men har de selv prøvet det???? 'HIOHVWHKDUSU YHWGHW Skrevet af Pia dato: på Jeg har for næsten tre uger siden fået konstateret diabetes, og det var et chok, så der er ikke noget værre end alle de søde og rare sygeplejersker og læger der prøver at være optimistiske på ens vegne. det er da ikke slemt med at ændre vaner, det er da en gevinst at blive så sund Yearh right. Det er ikke det fedeste at alle bliver ved med at fortælle én hvor dejligt det er at være sund, og hvor nemt det er! Karakteristisk for en del af de unge i dette projekt var stor utilfredshed med de kostråd de fik via sygehuset. De opfattede informationerne som upersonlige og overgeneraliserede og kunne sjældent identificere deres egne kostvaner eller ønsker om samme med det de blev præsenteret for af de professionelle. Det kom ofte til at betyde at den enkelte unge selv måtte finde frem til en måde at sammensætte en madplan der var holdbar i 22 Dette er i flere sammenhænge velbeskrevet herunder af Thorne og Paterson (2000, 2001) der beskriver den canadiske diabetes undervisningsstandard som hvilende på en compliancemodel der virker begrænsende på den enkeltes beslutninger i egenomsorgsprocessen. 84

19 85 8QJGRPNRVWRJGLDEHWHV forhold til deres hverdagsliv. Udsagn som det bliver på min egen måde gik igen og igen når samtalerne handlede om hvordan kosten skulle sammensættes. Dette indikerede at de unge godt kendte de overordnede kostprincipper, men ofte blev nødt til at gå på kompromis i de konkrete situationer der blev påvirket af faktorer som hvilken mad der var tilgængelig, hvilken social situation den unge befandt sig i, hvilket tidspunkt på måneden det var og dermed hvor mange penge den enkelte havde, hvilken opbakning de unge der boede hjemme fik fra resten af familien herunder som nævnt specielt moderen, hvilke køkkenfaciliteter der var adgang til, boformer og meget mere. Alligevel er det meget væsentligt at pege på at alle de unge ændrede deres kostvaner væsentligt, blandt andet på baggrund af de råd og instrukser de fik fra de professionelle. Det er også væsentligt at pege på, at nogle af de unge efter deres egne opfattelser fik meget bedre og sundere kostvaner hvilket de mente var medvirkende til at deres liv generelt set blev både længere og bedre. Det pudsige er, at flere af netop de unge der pegede på dette, var de unge der set i de professionelles perspektiver klarede sig dårligst, fordi det var unge der i forvejen var i ustabile sociale og psykologiske situationer (for uddybning af dette læs f.eks. Hølge-Hazelton 2001). Perspektivering Hvad betyder denne afdækning af de unges perspektiver for de professionelle? Udgangspunktet for studiet var at de professionelle selv ønskede at forbedre deres praksis i forhold til de unge. Skal de gøre det, vil jeg mene de skal starte med en grundig, professionel selvkritik hvori det blandt andet er legitimt at rejse de problemstillinger der har været peget på i denne afhandling. I en sådan proces må de professionelles viden om diabetes indrammes som det den er, en professionel viden som blot er ét element blandt mange i de unges hverdag. Hvis de vil forstå og imødekomme de unge bedre, må de interessere sig mere for dem i deres møder, vide mere om deres liv, inddrage dem langt mere og forstå at hvis de virkelig ønsker at de unge skal tage ansvaret for sygdommen selv, kan de professionelles handlinger få afgørende betydning for om de unge kvalificeres eller diskvalificeres i en sådan proces. Om de professionelle er parate til at tage dette skridt ved jeg ikke, dette er jo ikke det første arbejde der peger på denne type problematik, og det er ikke en ukendt sag at det er svært at ændre på praksis. Lonnie på 17 år får det sidste ord, hun har haft

20 diabetes 1 år på interviewtidspunktet og giver her et godt fingerprej om hvor man som professionel kan begynde hvis målet er bedre kontakt til de unge. Bibi: de ting du får at vide omkring kost, bruger du det? Lonnie: de kan komme og give mig enhver kost og jeg vil sige: skråt det, altså det vil ethvert ungt menneske gøre, der er ikke nogen der kan leve efter en fast diæt, det er der ikke nogen der gør igen. Bibi: hvordan er de forslag de kommer med? Lonnie: kedelige, kedelige, kedelige (griner). Bibi: og har ikke noget med virkeligheden at gøre eller hvad? Lonnie: nej, overhovedet ikke, jeg vil sige jo selvfølgelig har de det, men jeg vil sige husk nu at spise ekstra grøntsager og ikke for meget af det og ikke for meget af det ja, lad mig klare det selv, og jeg gør det selv. Og det er også det der irriterer mig mest når man er inde på hospitalet det er at de stiller det og det mad frem til en men når man kommer hjem så er det altså noget helt tredje noget man får så de kan ikke regulere det på et hospital, så vil jeg hellere have at de kommer hjem til mig, og så kan min mor servere mad og så kan de regulere det herhjemme, så ville jeg ikke have noget imod de regulerede min insulin, overhovedet ikke. Men på et hospital... never. Bibi: så det var en ide måske at tage ud og se på hvordan folk egentlig... Lonnie afbryder: levede til hverdag i stedet for. Ja! 86

21 Litteratur Arsham, G. (Guest Editor) Diabetes in men. 'LDEHWHV6SHFWUXP Special Edition. Charmaz, K Identity dilemmas of chronically ill men. I: Sabo, D. & F. Gordon, red. 0HQ V+HDOWKDQG,OOQHVV*HQGHU3RZHUDQGWKH%RG\5HVHDUFKRQ0HQDQG0DVFX OLQLWLHVSAGE Publications. Cohn, B.A, Cirillo, P.M., Wingard, D.L., Austin, D.F. & Roffers, S.D Gender differences in hospitalization for IDDM among adolescents in California 'LDEHWHV &DUH Damkjær, S Kroppens sociologi og den biologiske organisme. 'DQVN6RFLRORJL. Damkjær, M. & Damkjær, S Kropsbilleder. I: Hølge-Hazelton, B., red. 3HUVSHNWLYHUSn XQJGRP NURS. Roskilde Universitets Forlag. Guttmann-Bauman, I., Flaherty, B.P., Strugger, M. & McEvoy, R.C Metabolic control and quality of life self-assessment in adolescents with IDDM. 'LDEHWHV &DUH Helve, H. & Bynner, J., red <RXWK DQG /LIH 0DQDJHPHQW 5HVHDUFK 3HUVSHFWLYHV. Yliopistopaino, Helsinki University Press. Holge-Hazelton, B The internet: A new field for qualitative inquiry? )RUXP4XDOLWDWLYH 6R]LDOIRUVFKXQJ)RUXP 4XDOLWDWLYH 6RFLDO 5HVHDUFK [On-line Journal] Hølge-Hazelton, B Listen to a voice. 'LDEHWHV9RLFH : Bulletin of the International Diabetes Federation. Special edition, Empowerment. Hølge-Hazelton, B (in press) 'LDEHWHV ± HQ VNROH IRU OLYHW. Ph.d-afhandling. Forskerskolen i Livslang læring. Roskilde Universitets Center. Roskilde Universitets Forlag Illeris, K., Katznelson, N., Simonsen, B. & Ulriksen, L QJGRP,GHQWLWHW RJ 8GGDQQHOVH. Roskilde Universitets Forlag. Jovanovic, L. (Guest Editor) Diabetes in Women. 'LDEHWHV6SHFWUXP Special Edition. Kayser Nielsen, N Body, control and desire: Health and capacity of life among young Danes in the 1990s. <RXQJ :3. Kovacs, M., Obrosky, D.S., Goldston, D. & Drash, A Major depressive disorder in youth with IDDM. 'LDEHWHV&DUH Larsen, L QJH OLYVKLVWRULHRJDUEHMGH3URGXNWLRQVVNROHQVRPUXPIRUOLYRJO ULQJ. Ph.d-afhandling. Roskilde Universitets Center. Lesko, N $FW\RXUDJH$&XOWXUDO&RQVWUXFWLRQRI$GROHVFHQFH. New York & London: Routledge Falmer. Lykke, N Sundhed en postpositivistisk hybrid? I: Scott Sørensen, A. & C. Dalgård, red. 6XQGKHG PHOOHP ELRORJL RJ NXOWXU ± HQ ERJ RP Q\H VXQGKHGVEHJUHEHU. Gyldendalske Boghandel. København: Nordisk Forlag A/S Merleau-Ponty, M. 1994/1945..URSSHQVI QRPHQRORJL. Frederiksberg: Det lille Forlag. Nielsen, H.K ,GHQWLWHWHULIRUDQGULQJ. Aarhus Universitetsforlag. Phoenix, A (Re)conceptualizing youth in a changing world. I: Helve, H. & J. Bynner, red. <RXWKDQG/LIH0DQDJHPHQW5HVHDUFK3HUVSHFWLYHV. Yliopistopaino, Helsinki University Press. Richardson, L :ULWLQJ 6WUDWHJLHV 5HVHDUFKLQJ 'LYHUVH $XGLHQFHV. Thousand Oaks, California: SAGE. 87

22 Richardson, L )LHOGVRI3OD\&RQVWUXFWLQJDQ$FDGHPLF/LIH. New Brunswick, New Jersey: Rutgers University Press. Richardson, L Writing. A method of inquiry. I: Denzin & Lincoln. &ROOHFWLQJDQG,Q WHUSUHWLQJ4XDOLWDWLYH0DWHULDOV. London: SAGE Publications. Robinson, J.J.A The management of diabetes in adolescents and young adult: A preliminary case study. -RXUQDORI&OLQLFDO1XUVLQJ : Shank, G. & Cunningham, D Mediated phosphor dots: Toward a post-cartesian model of CMC via the semiotic superhighway. I: Ess, C., red. 3KLORVRSKLFDO3HUVSHFWLYHVRQ &RPSXWHU0HGLDWHG &RPPXQLFDWLRQ: New York: Suny Series in Computermediated communication. Søndergaard, D.M HJQHWSnNURSSHQ. København: Museum Tusculanums Forlag. Thorne, S.E & Paterson, B.L Two decades of insider research: What we know and don t know about chronic illness experience. $QQXDO 5HYLHZ RI 1XUVLQJ 5HVHDUFK New York: Spinger Publishing Company. Thorne, S.E. & Paterson, B.L Health care professional support for self-care management in chronic illness: Insights from diabetes research. 3DWLHQW(GXFDWLRQDQG&RXQ VHOLQJ : Timm, H.U At have en krop og at være en krop. Om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. *586 Toombs, K KH0HDQLQJRI,OOQHVV$SKHQHPHQRORJLFDO$FFRXQWRIWKH'LIIHUHQW3HU VSHFWLYHVRI3K\VLFLDQDQG3DWLHQW. Kluwer Academic Publishers. Turner, B.S URSSHQLVDPIXQGHW København: Hans Reitzelt Forlag. Willams, C RWKHUV<RXQJ3HRSOHDQG&KURQLF,OOQHVV0HDQLQJV0DQDJHPHQWDQG *HQGHUHG,GHQWLWLHV. Ph.D.-thesis. Surrey University. Ziehe, T. & Stubenrauch, H \XQJGRPRJXV GYDQOLJHO UHUSURFHVVHU. København: Politisk Revy. Öhrn, I /LYHW LGHQWLWHWHQ RFK NURQLVN VMXNGRP (Q VRFLDOSV\NRORJLVN VWXGLH DY XQJD YX[QDGLDEHWLNHU. Sociologisk Institutionen, Göteborgs Universitet. Bibi Hølge-Hazelton Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter, P10 Box 260 DK-4000 Roskilde, Danmark e-post: 88

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Hvordan skal du som leder eller medarbejder forholde dig, når der er et barn med type 1-diabetes i din daginstitution eller skole? Undersøgelser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge 2018 Hvad er diabetes? Diabetes

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?

Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere