Kommunens udgifter ved personskader i trafikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunens udgifter ved personskader i trafikken"

Transkript

1 Kommunens udgifter ved personskader i trafikken En beregningsmetode Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon: Telefax: Rapport: Kommuners udgifter fra personskader i trafikken. En beregningsmetode Projektgruppe: Karen Reif Andersen Steffen Rasmussen Konsulenter: Oxford Research A/S Henrik Sterner Pedersen Kim Møller Dato: August 1998 Foto: Karsten Bidstrup, Thomas Tolstrup (s. 6-7) Copyright: Vejdirektoratet Oplag: 1000 Layout & produktion: Bureau T. J. Andersen Udgiver: Vejdirektoratet, Kopiering: Vejsektorudvikling Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: ISBN: Rapport nr

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Behandlingsforløb og udgifter... 8 Investeringer og besparelser Metode - sådan opgøres udgifterne til trafikskader Fase 0: Projektforberedelse...14 Fase 1: Find de trafikskadede personer Fase 2: Notår relevante oplysninger om trafikskadede personer Fase 3: Find udgifter til den trafikskadede person Fase 4: Beregn udgifter Fem virkelige behandlingsforløb Bente 32 år Thomas 27 år Niels 41 år Dorte 43 år Erik 37 år Oplysningsskema til opgørelse af behandlingsudgifter Forord 500 mennesker slås ihjel og ca kommer hvert år til skade i trafikken i Danmark. For den enkelte og de pårørende kan ulykkerne være årsag til sorg, smerte, tab af arbejdsevne og forringet livskvalitet. Det viser de fem virkelige behandlingsforløb, som er gennemgået i denne rapport. Derudover giver personskaderne både stat, amter og kommuner store udgifter blandt andet til hospitalsophold, genoptræning, sygedagpenge, revalidering, pension m.m. En systematisk indsats for at forebygge trafikulykker kan også give staten, amterne og kommunerne en besparelse - og dermed på længere sigt et øget råderum. Vejdirektoratet har sammen med Helsingør Kommune gennemgået og vurderet offentlige udgifter som følge af trafikulykker i Med denne rapport ønsker vi at gøre metoden og beregningerne tilgængelige for alle kommuner og amter. Henning Christiansen Vejdirektør 4 5

3 1. Indledning Offentlige udgifter til trafikuheld De årlige offentlige udgifter til behandling af tilskadekomne efter trafikuheld ligger i størrelsesordenen 2,3-2,5 mia. kr. 1. Dette er markant højere end hidtil antaget, hvor analyser estimerede de samlede udgifter til 0,8 mia. kr. 2. Den højere vurdering skyldes primært, at kommunernes udgifter til livslang pleje af personer i eget hjem og udgifter til plejehjem ikke tidligere har været medtaget i fuldt omfang. Et behandlingsforløb efter en trafikulykke er individuelt og afhænger blandt andet af skadestypen og skadesgraden. Der kan både være tale om et livsvarigt behandlingsforløb eller et hurtigt besøg på skadestuen. Det betyder også, at de kommunale udgifter er forskellige både med hensyn til omfang og størrelsesorden og med hensyn til udgiftstyper. For en lille kommune kan én alvorligt tilskadekommen borger medføre betydelige udgifter - over mange år. Øget viden om størrelsesordenen på de kommunale behandlingsudgifter til trafikskadede personer vil medvirke til at forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i kommunerne. Vejdirektoratet har udarbejdet denne publikation til landets kommuner. Sammenhængen mellem behandlingsforløb og offentlige udgifter fordelt på stat, amt og kommune forklares, og der redegøres for forskellen mellem historiske opgørelser og fremskrivninger af udgifter. Desuden diskuteres sammenhængen mellem 6 investeringer i uheldsforebyggelse/-bekæmpelse og besparelser i udgifter til behandling af tilskadekomne i trafikken. Vejledningen beskriver en metode, som kommunerne kan anvende i opgørelsen af egne udgifter til behandling af tilskadekomne i trafikken i et givent år. Metoden består af følgende fem faser, som beskriver, hvordan man: * forbereder projektet * finder frem til de trafikskadede personer * noterer relevante oplysninger * finder udgifter til den enkelte trafikskadede * og beregner kommunens samlede udgifter 1: Kidholm og Kronborg Andersen, 1998 og Ecoveval, : Kidholm og Søgård, Sidst i vejledningen gennemgås fem virkelige skades- og behandlingsforløb. Eksemplerne illustrerer de forskellige udgiftstyper, der knytter sig til konkrete behandlingsforløb, og hvordan udgifterne er sammensat - ikke mindst de kommunale. De sygesikringsfinansierede udgifter og udgifter til hospitalsvæsenet bliver ikke afdækket ligesom udgifter til materiel skade, produktionstab, Politi og redningstjeneste er ikke medtaget i denne opgørelse. Vejledningen er testet i et pilotprojekt i Helsingør Kommune i januar I Helsingør Kommune med godt indbyggere kan en undersøgelse af samtlige 7 udgifter i ét år gennemføres på godt 11 arbejdsuger. I udviklingen af metoden er der gennemført interview med Helsingør, Nakskov og Glamsbjerg Kommuner. Oxford Research A/S har fungeret som rådgiver i udarbejdelsen af Vejledningen og gennemførelsen af pilotprojektet.

4 2. Behandlingsforløb og udgifter Varierende behandlingsforløb Et behandlingsforløb efter en trafikulykke varierer meget. Det afhænger blandt andet af sværhedsgrad og den tilskadekomnes alder. Derfor er udgifterne til behandling af personskader efter trafikuheld forskellige. Det samme er den procentvise fordeling af de offentlige udgifter på stat, amt og kommune. De mindre alvorlige personskader - her forstået som skader, der ikke umiddelbart kræver hospitalsindlæggelse - vil typisk kunne færdigbehandles på skadestue eller hos en praktiserende læge. Her vil det være amtet, som bærer udgiften, enten til drift af hospitalsvæsenet eller til de sygesikringsfinansierede udgifter. Ved de sygesikringsfinansierede ydelser vil der desuden ofte også være egenbetaling. Ved de alvorlige skader, som medfører hospitalsindlæggelse, udgør udgifter til indlæggelse typisk den største del af behandlingen i de første år efter ulykken. Den største procentvise andel af udgifterne betales af amterne, hvis der ses på fordelingen mellem stat, amt og kommune. Bevæger man sig længere væk fra skadetidspunktet, ændres den procentvise fordeling af udgifter mellem stat, amt og kommune. Når skaden er færdigbehandlet på hospital, og der er behov for fortsat behandling, vil der komme en række andre udgifter til pleje i eget hjem, hjælpemidler og lignende. Det betyder, at jo længere tid efter ulykken, behandlingen fortsætter, jo mindre vil udgifter til hospitalsbehandling veje i de samlede udgifter. Amtets andel i udgifterne falder. skal lægges udgifter til personer på plejehjem og andre institutioner. Her deles udgiften som hovedregel med amtet. De kommunale udgifter udløses altså typisk i forbindelse med længere behandlingsforløb, og de vil ofte belaste de kommunale budgetter i måneder eller år. For førtidspension gør det yderligere forhold sig gældende, at den først tildeles, når situationen er "stabil". Det vil sige, når alle muligheder for revalidering er udtømte. Den tildeles således, indtil personen går på folkepension. Frem til dette tidspunkt deles udgiften til førtidspension mellem kommune og stat. Alvorlige skader med hospitalsindlæggelse kræver ofte efterfølgende behandling. Men også lettere skader uden indlæggelse kan nødvendiggøre langvarig behandling. Her kan blandt andet nævnes de såkaldte "piskesmæld" eller andre skader, hvor effekten først viser sig flere år efter ulykken. Det kan være i form af tabt erhvervsevne som følge af koncentrationsbesvær eller sociale konsekvenser. Når der er behov for længerevarende behandling og revalidering, kommer de kommunalt og statsligt finansierede udgifter ind i billedet. Det er typisk sygedagpenge, boligsikring, revalidering og førtidspension. Amtet vil ligeledes fortsat have en række udgifter - der deles med kommunen efter forskellige afregningsprincipper - såsom transport, hjælpemidler, ombygning af hjemmet, hjemmepleje og -sygepleje. Til de kommunale udgifter 8 9

5 Investeringer og besparelser Regeringen estimerer i sin handlingsplan fra 1997, at hvis stat, amter og kommuner i de kommende fire år tilsammen laver forebyggende foranstaltninger svarende til 200 kr. pr. indbygger om året, så kan antallet af trafikdræbte reduceres med cirka 160 personer om året og antallet af tilskadekomne med godt personer om året. Det kan altid diskuteres, om en ren økonomisk betragtning giver et passende eller velegnet billede, når der skal investeres i trafiksikkerhed. De direkte og indirekte økonomiske udgifter forårsaget af personskade som følge af trafikuheld kan opgøres. De direkte udgifter kan defineres som udgifter, der knytter sig til behandlingen af den enkelte tilskadekomne. Denne type udgifter er, som nævnt, fokus for denne vejledning. De indirekte udgifter kan være tab af produktionsevne for samfundet, materiel skade, politi og redningstjeneste samt en forringelse af det skattemæssige udskrivningsgrundlag, når erhvervsaktive personer kommer til skade. Når der er tale om personskader, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på de menneskelige omkostninger for den enkelte og dennes pårørende. Sådanne omkostninger kan betegnes som forringet livskvalitet eller tab af velfærd. Velfærdstabet har hidtil været en politisk fastsat størrelse og skønnet til en værdi af 3.4 millioner kroner pr. dræbt i trafikken. En anden mulighed er at estimere befolkningens vilje til at betale mere for større sikkerhed i trafikken. Viljen til at betale for øget trafiksikkerhed er til stede i befolkningen og ifølge både danske og udenlandske opgørelser vil tallene være flere gange højere end velfærdstabet. Der er således en række faktorer, som skal med, hvis investeringer i trafiksikkerhed planlægges ud fra en betragtning om indtægter og udgifter. Gevinsten ved et sparet liv eller en undgået alvorlig personskade vil altid være større end den offentlige besparelse. Denne opgørelse er imidlertid afgrænset til alene at se på kommunernes, amternes og statens direkte udgifter som følge af personskader i trafikken. For kommunerne gør det specielle forhold sig gældende, at deres udgifter til tilskadekomne i trafikken først kommer senere i et behandlingsforløb. Dette skyldes, at kommunale udgifter som hovedregel knyttes til pleje i eget hjem eller på behandlingsinstitution; eller med andre ord, efter den trafikskadedes tilstand er stabiliseret. Det vil derfor typisk være udgifter, som strækker sig over en længere periode, og hvor kommunerne bærer den forholdsmæssigt største andel - fordelt på stat, amt og kommune. Heraf følger, at kommunale investeringer i trafiksikkerhed først vil "give afkast" senere, sammenlignet med statslige og amtslige investeringer. HISTORISKE OPGØRELSER De historiske opgørelser indebærer, at ter, som i 1996 knytter sig til behandling alle udgifter til behandling af alle hidtil af tilskadekomne i trafikken. forekommende trafikuheld opgøres; den metodiske betegnelse for sådanne De historiske opgørelser er således et mål opgørelser er "prævalensmål". Man for de økonomiske konsekvenser - målt vælger således et givent år, eksempelvis som udgifter - i dag af alle "fortidens 1996, og opgør dernæst alle udgif- synder", uanset hvornår disse fandt sted. FREMSKRIVNINGER Fremskrivninger af udgifter betyder, at udgifter til nyligt tilskadekomne henføres til det år, skaden opstår - og ikke til et år, hvor udgiften afholdes. Denne type opgørelser kaldes "incidensmål". Udgifterne, som forekommer på forskellige tidspunkter efter ulykken, tilbagediskonteres til et fælles år. Fremskrivninger er især relevante, hvis resultaterne skal anvendes til at planlægge projekter, der skal forebygge fremtidige ulykker. Men det forudsætter for det første, at man er i stand til at indsamle alle udgifter, som knyttes til den tilskadekomne. Jo tættere man er på ulykkestidspunktet, jo større er chancen for, at man ikke kan fange ydelser, der senere tildeles personen. For det andet, at man kan fremskrive udgifterne. Det vil sige, at udgifterne knyttes til personen i den periode, der fremskrives til

6 3. Metode sådan opgøres udgifterne Vejledningen anviser en "trin for trin"-model for, hvordan en kommune kan opgøre de kommunale udgifter til trafikskadede i et givent år. Nedenfor vises en kort oversigt over, hvordan hele processen kan forløbe. Processen består af fem faser, og i hver fase gennemløbes en række trin i undersøgelsen. 1 0 Fase 0: Projektforberedelse I fase 0 skal projektet besluttes og forberedes. 1. trin: Beslut at lave undersøgelsen 2. trin: Etabler kontakt mellem teknik- og socialforvaltningen 3. trin: Udarbejd projektbeskrivelse og undersøgelsesdesign 4. trin: Forelæg projektet for relevante instanser i kommunen 5. trin: Informer om projektet Fase 1: Find de trafikskadede personer I fase 1 findes så mange trafikskadede personer som muligt gennem registreringer i kommunens systemer. Det sker ved at gennemgå tre typer sagsmapper fra den periode eller det år, man undersøger. 1. trin: Gennemgå sygedagpengesager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 2. trin: Gennemgå revalideringssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 3. trin: Gennemgå førtidspensionssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader (også ved ældre sager) Fase 2: Notér relevante oplysninger om trafikskadede personer I fase 2 skal man finde personoplysninger, der senere skal bruges i beregningerne af udgifter til enkelte tilskadekomne. Notér følgende oplysninger fra sagsmapperne i skema trin: CPR-nummer 2. trin: Nuværende alder 3. trin: Skadetidspunkt/alder på skadestidspunkt 4. trin: Nuværende adresse 5. trin: Social situation før og efter ulykken Fase 3: Find udgifter til de trafikskadede I fase 3 registreres udgifterne som muligt forbundet med hver tilskadekommen. 1. trin: Brug edb-systemet - enten egen PC eller via regnskabsafdelingen 2. trin: Find personen ved hjælp af CPR-nummeret 3. trin: Notér, hvor personen er "aktiv". Hvis udgifterne fremgår, noteres disse 4. trin: Kontakt afdelinger, hvor personen er "aktiv", men oplysningerne er mangelfulde 5. trin: Spørg, om der er kendskab til andre afledte udgifter til personen Fase 4: Beregn udgifter 4 32 I fase 4 beregnes de samlede udgifter til tilskadekomne eller en "enhedspris". 1. trin: Læg alle udgifter sammen for det seneste år 2. trin: Læg alle udgifter sammen for et sagsforløb over alle år 3. trin: Lav en årlig "enhedspris" for en trafikskadet person. Dividér de samlede udgifter med det samlede antal trafikskadede i kommunen I det efterfølgende gennemgås faserne mere detaljeret. Hver fase indledes med en oversigtsfigur for, hvordan fasen forløber

7 00 Fase 0: Projektforberedelse I fase 0 skal projektet besluttes og forberedes. 1. trin: Beslut at lave undersøgelsen 2. trin: Etabler kontakt mellem teknik- og socialforvaltningen 3. trin: Udarbejd projektbeskrivelse og undersøgelsesdesign 4. trin: Forelæg projektet for relevante instanser i kommunen 5. trin: Informer om projektet TILLADELSER Tilladelser Når der skal laves undersøgelser, hvor der indgår personspecifikke oplysninger, kan en tilladelse være nødvendig. Meget afhænger af udformningen af den konkrete undersøgelse, men der findes i al fald to instanser, som kan komme på tale i forbindelse med opgørelse af behandlingsudgifter til tilskadekomne i trafikken, Registertilsynet og Videnskabsetisk Komité: ling fra og til en offentlig myndighed. Nærmere oplysninger kan fås hos Registertilsynet på telefon: eller i "Lov om offentlige myndigheders registre". Videnskabsetisk Komité Det videnskabsetiske komitésystem består af syv regionale og én central komité. Inden den egentlige undersøgelse kan gå i gang, er der en række forhold, som skal være på plads. Det vil lette arbejdet, at projektet defineres og konkretiseres. 1. trin: Beslut at lave undersøgelse En eller flere personer beslutter sig for, at de vil foreslå, at der laves en undersøgelse af kommunens udgifter til behandling af personer, der er kommet til skade i trafikken. Det er vigtigt, at fastholde en personkreds, som følger projektet igennem hele dets løbetid, således at det sikres forankring og kontinuitet. 2. trin: Etabler kontakt mellem teknik- og socialforvaltningen Hvis ikke der har været involveret personer fra Teknisk forvaltning eller Socialforvaltningen i den indledende beslutning, skal der etableres kontakt mellem de to forvaltninger. Det vil ofte være den tekniske forvaltning, der ønsker undersøgelsen gennemført, blandt andet for at få viden om de økonomiske konsekvenser af trafikulykkerne. Socialforvaltningen har adgang til informationerne og den konkrete viden om, hvad der kan lade sig gøre - og hvordan. Samtidig er det Socialforvaltningen, der ligger inde med informationerne. Derfor er det afgørende, at projektet også forankres i Socialforvaltningen. 3. trin: Udarbejd projektbeskrivelse Den næste opgave bliver at udarbejde en projektbeskrivelse, som beskriver formål, forventede resultater og undersøgelsesdesign. Man skal også gøre sig klart, hvilken periode eller år man ønsker at undersøge. Projektbeskrivelsen skal også indeholde en rollefordeling - hvem gør hvad og hvornår, og hvor skal projektet fysisk gennemføres. Herudover opstilles en forventet tidsplan og et budget; eventuelt en redegørelse for, hvordan finansieringen tænkes tilvejebragt. Når undersøgelsesdesignet fastlægges, skal det overvejes, om undersøgelsen skal anmeldes til Registertilsynet eller Videnskabsetisk Komité; (se tekstboks). I bekræftende fald er det en god idé at gøre det hurtigst muligt. Registertilsynet Registertilsynet vil typisk komme på tale, hvis der oprettes eller lagres personoplysninger i et særskilt register. Der skal laves forskrifter for sådanne registre og foretages anmeldelse til Registertilsynet. Registre, der føres for en kommunal myndighed, skal oprettes i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning, som også fastsætter forskrifter. Inden beslutningen skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet. Dette gælder dog ikke registre, der ikke indeholder "oplysninger af en fortrolig karakter"; uden forskrifter kan der således registres personnummer og oplysninger om beta- 4. trin: Forelæg projektet for relevante instanser i kommuner Senest, når projektet er beskrevet og uddybet, skal det forelægges relevante instanser i kommunen. Eksempler herpå er relevante fagudvalg. f.eks. udvalget for teknik og miljø eller socialudvalget. Selvom finansieringen er faldet på plads, skal der orienteres om projektet. Det er vigtigt, at der er ledelsesmæssig og politisk opbakning til projektet i kommunen. Som hovedregel skal der indhentes tilladelse, hvis der er tale om data, som skal bruges til "biomedicinsk forskning". Det samme vil typisk gælde, hvis undersøgelsen forestås af en lægelig myndighed eller instans. Derfor vil undersøgelser, der baserer sig på data, som findes i forvejen, normalt ikke skulle anmeldes til komitéerne; det kan være oplysninger fra journaler, registre, sagsakter mv. Men komitésystemet kan kræve "patientens/forsøgspersonens" samtykke til at bruge disse oplysninger, selvom vedkommende ikke deltager aktivt i projektet, men kun med data. Nærmere oplysninger kan fås hos de regionale komitéer. 5. trin: Informer om projektet Når det er besluttet at gennemføre projektet, skal der informeres om det. Erfaringen viser, at det skaber langt større velvillighed og forståelse, hvis formålet med projektet er almindeligt kendt i kommunen. Mulige medier er kommunens eget nyhedsbrev og lokalavisen

8 11 Fase 1: Find de trafikskadede personer I fase 1 findes så mange trafikskadede personer som muligt gennem registreringer i kommunens systemer. Det sker ved at gennemgå tre typer sagsmapper fra den periode eller det år, man undersøger. 1. trin: Gennemgå sygedagpengesager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 2. trin: Gennemgå revalideringssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 3. trin: Gennemgå førtidspensionssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader (også ved ældre sager) Man kan identificere en stor del af de trafikskadede, som kommunen afholder udgifter til ved at gennemgå sager vedrørende sygedagpenge, revalidering og førtidspension. Der foreligger normalt oplysninger om årsagen til den tildelte ydelse i sagerne. Ikke alle trafikskadede vil blive identificeret gennem denne metode, fordi trafikskadede godt kan modtage andre ydelser, uden først at have modtaget sygedagpenge-, revalidering- eller pension; erfaringsmæssigt vil der dog være tale om et lille antal. 1. trin: Sygedagpenge Ved en manuel gennemgang af sygedagpengesager vil det være muligt at identificere, hvorvidt den enkelte sag skyldes trafikuheld. Men man kan kun identificere personer, som: * er kommet til skade for nyligt, grundet tidsbegrænsningen for sygedagpenge. Hvor langt tilbage, man kan gå med sygedagpengesager, afhænger af den enkelte kommunens arkiver. For eksempel opbevarer Helsingør Kommune i arkiv sygedagpengesager for 5 år tilbage. * er tidligere erhvervsdygtige * har været syge i mindst 2 uger 16 Samtidig vil man kunne se, om personen - hvis sygedagpengesagen er afsluttet - er gået videre til revalidering eller førtidspension. Herved får man en god indgang til undersøgelse af de tilknyttede udgifter. Man kan se, om personen "er gået videre i systemet", eller om sagen er endt med, at den tilskadekomne er vendt tilbage. Sygedagpenge skal kompensere for tab af erhvervsindtægt. Til grund for tilkendelse af sygedagpenge vil der som oftest ligge enten en lægeerklæring eller en dagpengeattest. Der skal udfyldes et anmodningsskema til kommunen om sygedagpenge, hvor erhvervsudygtigheden skal dokumenteres. Senest 8 uger inde i sygedagpengeperioden finder en opfølgningssamtale sted mellem kommunen og den sygemeldte. Det er blandt andet på baggrund af denne samtale, at det besluttes, om personen skal på revalidering, eller om der skal indledes pensionssag. Med kommunernes mulighed for at søge erstatning fra skadevolder fra 1/1-96 er det blevet lidt nemmere at finde frem til de sager, der skyldes trafikuheld. 2. trin: Revalidering Revalidering kan omfatte personer, der ikke først har været på sygedagpenge. I kommunerne vil der ofte være separate kontorer eller afdelinger for revalidering. For at indlede et revalideringsforløb skal der være realistiske udsigter til at personen kan blive erhvervsaktiv igen. Samtidig skal der foreligge dokumentation for, at personen opfylder betingelserne for revalidering; der skal med andre ord være et dokumenteret handicap. Det vil ofte indebære lægelige oplysninger. Ved at gennemgå revalideringssagerne vil det således fremgå, om en trafikulykke er årsag til revalideringsforløbet. 3. trin: Førtidspension I modsætning til sygedagpengesager vil en gennemgang af sager om førtidspension også kunne identificere trafikskader for år tilbage og dermed også flere personer. Når en person tilkendes førtidspension, skal det være godtgjort, at alle muligheder for revalidering er udtømte. For en trafikskadet person vil det betyde, at tilstanden er stabil, og at der ikke er mulighed for at genskabe erhvervsevnen. Til dokumentation heraf kan kommunen blandt andet få journaler fra hospital, lægeerklæringer og andet, som indgår i vurderingen af den enkelte sag. Samtidig foregår der samtaler mellem sagsbehandlere og den tilskadekomne person. Af sagsmappen for førtidspension vil det derfor fremgå, hvorvidt sagen er forårsaget af trafikuheld. 17 Det er vigtigt at være opmærksom på niveauet på førtidspensionen. Ofte regnes med mellemste eller forhøjet almindelig førtidspension, men der kan også være tale om højeste førtidspension med diverse tillæg. Aktive førtidspensionssager kan være arkiveret sammen med aktive folkepensionssager. Hvis en sag er passiv, typisk i tilfælde af dødsfald, opbevares den i 5 år. Der er imidlertid en genvej. Gennem Kommunedata kan man bestille en liste, der udelukkende indeholder aktive førtidspensionssager - eventuelt med henvisningsnumre, hvis kommunen arkiverer sager under mandens cpr-nummer. Dette skyldes, at der foretages beregning af husstandsindkomst ved tildeling af offentlig forsørgelse.

9 22 Fase 2: Notér relevante oplysninger om trafikskadede personer I fase 2 skal man finde personoplysninger, der senere skal bruges i beregningerne af udgifter til enkelte tilskadekomne. Notér følgende oplysninger fra sagsmapperne i skema trin: CPR-nummer 2. trin: Nuværende alder 3. trin: Skadetidspunkt/alder på skadestidspunkt 4. trin: Nuværende adresse 5. trin: Social situation før og efter ulykken 5. trin: Social situation før og efter ulykken Notér relevante oplysninger om den trafikskadedes sociale situation før og efter ulykken. Den sociale situation kan bruges til at sortere udgifter fra, der ikke stammer fra trafikulykken. Hvis eksempelvis en person på førtidspension bliver udsat for et trafikuheld, kan udbetaling af førtidspension ikke siges at være forårsaget af uheldet. Det vil derimod eventuelle nye tillæg til pensionen, forhøjelse af samme eller hjemmehjælp. forvejen bor på plejehjem, bliver skadet i et trafikuheld, skal udgifter til plejehjem ikke tilskrives trafikulykken. Det kan derimod udgifter til ekstra støttetimer eller overførsel til en anden institution. Det er derfor vigtigt, at sammenholde skadestidspunktet og den tildelte ydelse. Udgiften skal naturligvis ligge efter tidspunktet for skadens opståen. For at kunne foretage denne sammenligning skal hver enkelt udgiftspost undersøges, således at kun udgifter som følge af ulykken medtages. Når de tilskadekomne personer er identificeret, er der en række oplysninger, som man skal bruge til at kunne beregne behandlingsudgifterne. Disse oplysninger findes i sagsmapperne, som er samlet i fase 1. Som bilag er vedlagt et skema med de oplysninger, man skal notere for hver person; skemaet indeholder både oplysninger om den tilskadekomne person og udgifterne. 1. trin: CPR-nummer CPR-nummeret bruges til at søge videre i de kommunale systemer om dentilskadekomne person. 2. trin: Nuværende alder Personens nuværende alder bruges til at fremskrive de forventede udgifter i personens restlevetid. 3. trin: Skadetidspunkt/alder på skadestidspunkt Skadestidspunktet giver mulighed for at få et overblik over antal trafikskadede personer i et givent år. Disse oplysninger giver også mulighed for at beregne de hidtidige udgifter til den tilskedekomne med det formål at fast-slå omfanget af udgifter til dato. 4. trin: Nuværende adresse Notér personens nuværende adresse: Eget hjem, kommunalt plejehjem, beskyttet bolig, bofællesskab, amtsinstitution mv. Personens nuværende adresse bruges til at opgøre udgifter til personer i eget hjem og til personer på institution. Samtidig kan man se, hvorvidt personen er fraflyttet kommunen. Det samme vil gøre sig gældende for personer på plejehjem. Hvis personer, der i 18 19

10 33 Fase 3: Find udgifter til de trafikskadede I fase 3 registreres udgifterne som muligt forbundet med hver tilskadekommen. 1. trin: Brug edb-systemet - enten egen PC eller via regnskabsafdelingen 2. trin: Find personen ved hjælp af CPR-nummeret 3. trin: Notér, hvor personen er "aktiv". Hvis udgifterne fremgår, noteres disse 4. trin: Kontakt afdelinger, hvor personen er "aktiv", men oplysningerne er mangelfulde 5. trin: Spørg, om der er kendskab til andre afledte udgifter til personen Nedenfor vises et skema med eksempler på kommunale udgifter til behandling af trafikskadede personer. Listen giver en idé Tabel 1: Sociale ydelser Pleje i eget hjem Institution og lignende Børn Afledte udgifter Kilde: Oxford Research om, hvilke typer af udgifter, man skal se efter. Eksempler på kommunale udgifter Sygedagpenge, revalidering, førtidspension Hjælpemidler, hjemmehjælp og -sygepleje, aflastning, tabt arbejdsfortjeneste, 48,4 hjælper, transport, dagtilbud, ombygning, boligstøtte (genoptræning, medicin) Dagspriser, støttetimer, hjælpemidler, lommepenge, sociale ydelser, transport Specialskole, hjælpemidler, skoletandpleje, aflastning til forældre, institution Børns anbringelse udenfor hjemmet, accept af tingenes tilstand (Bistandslovens 46A) 1. trin: Brug edb-systemet - enten egen PC eller via regnskabsafdelingen Kommunens informationsteknologi afgør, om informationerne kan hentes via egen PC, eller om det er nødvendigt at gå via kommunens regnskabsafdeling. 2. trin: Find personen ved hjælp af CPR-nummeret Når personen er identificeret og CPRnummeret noteret i de to foregående faser, indtastes personens CPR-nummer i kommunens edb-system. 3. trin: Notér hvor personen er "aktiv". Hvis udgifterne fremgår, noteres disse Via edb-systemet kan man se, i hvilke afdelinger personen er "aktiv". Det vil sige, i hvilke afdelinger personen modtager hjælp. Hvis personen har modtaget hjælp, som efterfølgende er ophørt, er personen registreret som "passiv". Selvom personen er aktiv, er det ikke sikkert, at udgiften fremgår. 4. trin: Kontakt afdelinger, hvor personen er "aktiv", men oplysningerne er mangelfulde Det vil ofte være nødvendigt at kontakte flere afdelinger, da der ikke foretages centrale registreringer af alle udgifter til trafikskadede i de enkelte kommuner. For eksempel kan man i edb-systemet se, at en person får hjemmehjælp, men det fremgår ikke, hvor mange timer. Det samme kan gøre sig gældende for hjælpemidler. 5. trin: Spørg om der er kendskab til andre afledte udgifter til personen Det er vigtigt at tale med de medarbejdere, som har kendskab til de specifikke sager. De vil ofte kende andre typer udgifter eller ydelser, som den trafikskadede modtager. Der kan være udgifter til trafikskadede, som ikke lige springer i øjnene. Det er de afledte udgifter. Især udgifter til trafikskadede børn har en tendens til at "gemme" sig. Grunden er, at børnene så vidt muligt bor hos deres forældre med særlig støtte - såsom diverse hjælpemidler, kørestol, lift, seng, stol eller lignende, og dagtilbud/specialskole. I så fald vil udgifterne konteres på forældrenes CPR-nummer. Afledte udgifter kan være tabt arbejdsfortjeneste til forældre og aflastningsophold. Trafikskadede børn kan også bo på institutioner for børn med fødselsskader eller psykisk udviklingshæmmede, eller være placeret uden for hjemmet som følge af en trafikulykke, hvor forældrene er kommet til skade. Desuden bør andre sager under hjemmeplejen undersøges. En trafikskadet kan have hjemmehjælp som den eneste ydelse, f.eks. hvis han eller hun kan fortsætte i sit job på trods af skaden. Endvidere er der udgiftstyper, der ikke føres på CPR-nummer, og som derfor er uhyre svære at opgøre. Det er for eksempel personlige tillæg til medicin

11 4. Fem virkelige behandlingsforløb Når udgifterne, der knytter sig til de enkelte trafikskadede personer, er fundet, skal der foretages beregninger. 1. trin: Læg alle udgifter sammen for det seneste år Man kan lægge alle de fundne udgifter for alle personer sammen for den undersøgte periode. Herved fås de samlede kommunale udgifter til tilskadekomne i trafikken i et givent år, for eksempel Det vil med andre ord være et tal, som baserer sig på registrerede udbetalinger og dermed reelle udgifter. Udgifterne kan fordeles på stat, amt og kommune. Udgifter, der skal afholdes af stat og amter, er relevante, fordi kommunerne skal lægge pengene ud og dermed belaster likviditeten. 2. trin: Læg alle udgifter sammen for et sagsforløb over alle år Man kan også lægge alle udgifter sammen for et sagsforløb. Dermed beregnes udgifterne til hver trafikskades forløb og de samlede udgifter til hver trafikskade. 3. trin: Lav en årlig "enhedspris" for en trafikskadet person Enhedsprisen er et prisgennemsnit for trafikskadede personer, som kommunen afholder udgifter til. 22 Fase 4: Beregn udgifter fase 4 beregnes de samlede udgifter til tilskadekomne eller en "enhedspris". 1. trin: Læg alle udgifter sammen for det seneste år 2. trin: Læg alle udgifter sammen for et sagsforløb over alle år 3. trin: Lav en årlig "enhedspris" for en trafikskadet person. Dividér de samlede udgifter med det samlede antal trafikskadede i kommunen 44I Enhedsprisen bør beregnes på baggrund af kommunale udgifter efter korrektion for statsrefusion og udgiftsdeling med stat eller amt. I sådanne beregninger vil det være nødvendigt at trække på den kompetence og kendskab til regler for udgiftsdeling og statsrefusion, som de enkelte afdelinger i kommunen besidder. Man skal være opmærksom på, at prisen er og bliver et gennemsnit. Enhedsprisen kan efterfølgende ganges med antallet af personskader blandt kommunes egne borgere, hvorved der opnås et billede af udgiftsomfanget i et givent år. Den kan også bruges til at lave fremskrivninger for nye sager i kommunen. Det vil sige, at hver gang en ny sag opstår, kan der ganges med enhedsprisen og dermed fås et estimat af de årlige udgifter til personen. Interviews i 96 Når mennesker kommer til skade i trafikken, er der stor forskel på ulykkesgrad og de typer af skader, de ulykkesramte pådrager sig. Nogle slipper med et besøg hos deres praktiserende læge, andre runder skadestuen og andre igen må se et langvarigt hospitalsophold med efterfølgende genoptræning i møde. De efterfølgende fem forskellige behandlingsforløb efter trafikuheld illustrerer 23 kompleksiteten i de mange typer offentlige udgifter, som en trafikulykke kan medføre. Personerne er anonymiserede, og navnene er fiktive. Udgifter til indlæggelser, behandling mv. er præcise gengivelser af de faktiske forhold. Interviewene med de 5 personer og deres pårørende blev gennemført i Når der i teksten refereres til den nuværende situation gælder det altså situationen i Udgifterne er på samme måde gengivet i 1996-priser.

12 Bente, 32 år Bente blev kørt ned i et fodgængerfelt i en alder af 29 år. Hun er i dag 32 år. Bilisten, der ramte Bente, kørte over for rødt lys. Ved påkørslen pådrog Bente sig kraniebrud, en stor blodansamling i højre side af hovedet, brækkede venstre lårben og fik revet korsbånd over i højre knæ. Hun var bevidstløs i 1 1 /2 måned efter ulykken og var lammet i den ene side, da hun kom til bevidsthed. Efter opvågningen skulle hun lære at tale på ny og opøve almindelige daglige færdigheder. Bente har været indlagt på flere forskellige hospitaler, fra ulykkestidspunktet til ca. seks måneder senere. Hun gennemgik i denne periode diverse operationer og talrige undersøgelser, modtog genoptræning, taleundervisning og psykologhjælp m.m. Bente har været genindlagt for at få fjernet søm og skruer i låret samt for mindre operationer i ansigtet. 24 I dag (1996) er Bente stadig i fysioterapeutisk behandling flere gange om ugen og er i gang med et arbejdsprøvningsforløb. Hun har stadig kontakt til taleinstituttet og skal formodentlig resten af livet tage gigtpræparater mod smerter. Bente blev i 1994 vurderet 35% invalid, men sagen er ikke afsluttet. Hun regner selv med, at sagen ender med en 50/50 vurdering af arbejdsevne. Bente bor alene og klarer sig uden hjemmehjælp. Hun har stadig kraftnedsættelse og føleforstyrrelser og har som følge af dette og det ødelagte knæ problemer med at gå på trapper og at gå langt. Hun bliver hurtigt træt, har problemer med korttidshukommelsen og koncentrationsevnen, og det kniber med at lære og huske nyt stof. De samlede offentlige udgifter indtil d.d. udgør ,10 kr. Hertil kommer erstatningsbeløb fra forsikring og forsikringsdækkede udgifter. De tildelte ydelser fordeler sig som vist i nedenstående skema: Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ skadevolder Hospitalsophold ,00 Transport/Falck 4.700,00 Fysioterapi ,42 Taleundervisning 3.900,00 Psykologisk behandling 4.407, ,00 Neuropsykologisk undersøgelse 5.000,00 Genoptræning , ,00 Sygedagpenge , ,25 Boligsikring ,00 Foreløbig erstatning fra forsikringsselskab ,00 Medicin 5.816, ,00 Samlede udgifter d.d , , , ,00 Procentfordeling 13% 67% 20% - De samlede offentlige udgifter efter Bentes trafikskade er beregnet til knap 7 mio. kr. De årlige offentlige udgifter fremover er beregnet til ca kr. Heri indgår pension (p.t. sygedagpenge), vedligeholdende fysioterapi, boligsikring 25 Som skemaet side 24 viser, har den største udgift været til hospital og genoptræning. Af denne grund falder 67% af de samlede udgifter indtil d.d. på amtet. Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Bentes Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Bentes trafikskade. (67-32 = 35 år) kr kr kr kr. og medicin. Amtet har udelukkende udgifter til fysioterapi og medicin, mens staten bærer halvdelen af udgiften til pension. Kommunen har fremover udgifter til pension, boligsikring samt medicin og bærer dermed cirka 40% af de samlede 3 udgifter. Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune kr Bente - 32 år Kommune 41% Stat 37% Amt 22% 3: De samlede offentlige udgifter i de trafikskadedes restlevetid er udregnet på baggrund af de indhentede oplysninger, idet: Pension og evt. boligsikring regnes som uændrede fremover. Det samme gælder udgifterne til medicin og fysioterapi, hvis de trafikskadede personer er gået ind i 'den vedholdende fase'. Forbruget af hjælpemidler er anslået til 10% af udgifterne indtil d.d. "Restlevetiden" er sat til 67 år, hvor personen går på folkepension. Ellers er restlevetiden ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik (1995) sat til 77 år for kvinder og 72 år for mænd. (De eksakte tal er hhv. 77,76 og 72,49 år).

13 Thomas, 27 år I en alder af 25 år var Thomas på vej over en dårligt oplyst gade, da en bil ramte ham med høj fart. Thomas fik hjertestop umiddelbart efter ulykken, men blev genoplivet af en sygeplejerske, der tilfældigvis befandt sig på ulykkesstedet. Thomas blev slået bevidstløs, slog venstre side af hovedet og fik indre blødninger i hovedet. Han brækkede den øverste nakkehvirvel, et skinneben og et kraveben. Han var bevidstløs i tre uger og lå de første 1 1 /2 uge i respirator. Da han vågnede op efter ulykken, var han lammet fra halsen og ned. Han er blevet spastisk og trækker vejret gennem en kanyle i halsen. Efter ulykken var han på hospital i 4 1 /2 måned, hvorefter han blev overført til et almindeligt plejehjem for ældre nær forældrenes bopæl. Thomas har siden ulykken gennemgået flere operationer, talrige undersøgelser og er blevet neuropsykologisk vurderet. Han har modtaget fysioterapi og er blevet behandlet for gentagne infektioner. Thomas er i dag (1996) 100% plejekrævende og afhængig af andres hjælp. Han bor på plejehjem, blandt ældre mennesker. Han trækker stadig vejret gennem en kanyle i halsen og får kanylen skiftet på hospital en gang om måneden. De samlede offentlige udgifter udgør til d.d ,40 kr. Hertil kommer egenbetaling af plejehjemsophold samt erstatning fra forsikringsselskabet på ,00 kr. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Thomas blev skadet for 1 1 /2 år siden, og hospitalsudgiften vejer indtil nu tungt i det samlede billede. Udgiften til hospitalsophold påhviler amtet, og 4 1 /2 måneds indlæggelse bringer amtets andel af udgiften op på 62%. Udgiften til plejehjem deles ligeligt mellem amt og kommune, ligesom udgifterne til hjælpemidler. Førtidspensionen deles mellem stat og kommune. Hvis Thomas bliver på plejehjem, bliver udgifterne til plejehjem, hjælpemidler og pension dominerende fremover. Kommunen dækker halvdelen af alle disse udgifter, mens amt og stat deler resten. Den fremtidige årlige, offentlige udgift er beregnet til ca kr., og de samlede offentlige udgifter efter Thomas' trafikskade ca. 19 mio. kr., hvoraf kommunen Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Thomas Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Thomas trafikskade. (67-27 = 40 år) kr kr kr kr. Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune kr Thomas - 27 år Stat 15% Hospitalsophold ,00 Transport/ Falck ,00 Neuropsyk. Funktion ,00 Plejehjemsophold , , ,00 Zoneterapi 3.060,00 Hjælpemidler , ,22 Pension , ,00 Sygedagpenge , ,00 Erstatning ,00 Samlede udgifter d.d , , , , ,00 Kommune 48% Amt 37% Procentfordeling 10% 62% 28%

14 Niels, 41 år Niels var 31 år, da han på cykel blev ramt bagfra af en lastbil. Han fik åbent kraniebrud i højre side, hjerneblødning og brækkede venstre skulder. Niels var efter ulykken indlagt på forskellige hospitaler i godt fem måneder. Han var bevidstløs de første ca. fire måneder efter ulykken og lå i respirator de første tre måneder. Da han kom til bevidsthed efter fire måneder, var han lammet i den ene side og havde talebesvær. Niels gennemgik efter ulykken et neurokirurgisk indgreb og har siden fået foretaget talrige undersøgelser og modtaget forskellige former for behandling. Efter et fire måneders genoptræningsophold blev Niels udskrevet til eget hjem med kørestol. Niels har de efterfølgende år været indskrevet til yderligere tre måneders genoptræning, og derudover har han selv bekostet et halvt års ophold på en højskole for handicappede. Niels har modtaget massiv fysioterapeutisk behandling gennem alle årene siden ulykken og har i dag ikke længere behov for kørestol. Han bor i dag (1996) alene og passer et ulønnet deltidsarbejde. Han er førtidspensionist og kan klare sig med hjemmehjælp to timer fire gange om ugen. Niels går stadig til fysioterapi og har gået til handicap-ridning som genoptræning i otte år. Han går desuden til varmtvandssvømning to gange om ugen på det lokale sygehus. Fra tid til anden er det stadig nødvendigt at tage smertestillende medicin. De samlede, offentlige udgifter er d.d ,00 kr. Hertil kommer erstatning fra forsikringsselskab samt egenbetaling af højskoleophold og psykolog. De offentlige udgifter fordeler sig anderledes, når der er tale om en trafikulykke, der er sket for år tilbage. Niels blev skadet for 10 år siden, og på grund af udgifter til hospitalsophold, genoptræning og fysioterapi, tegner amtet sig for 46% af de offentlige udgifter, hvor kommunen dækker 32%. De største kommunale enkeltposter udgøres af pension, hjemmehjælp og transportudgifter. De største amtslige udgifter er til hospitalsophold, genoptræning, fysioterapi og hjemmehjælp. Mens de mest betydelige kommunale udgifter således vil være nogenlunde stabile i Niels' restlevetid, er det af de amtslige udgifter udelukkende den vedligeholdende fysioterapi samt hjemmehjælpen, der fremover vil figurere på det årlige budget. Statens del begrænser sig til pensionen. Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Niels Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Niels trafikskade. (67-41 = 26 år) kr kr kr kr. De samlede offentlige udgifter efter Niels' trafikskade er ca. 10 mio. kr., mens de årlige offentlige udgifter fremover er beregnet til ca kr. Kommunen vil bære den største andel, 40%, og stat og amt vil bære henholdsvis 25% og 35%. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Transport/ Falck 2.700, ,00 Hospitalsophold ,00 Genoptræning ,00 Højskole-ophold 7.280, ,00 Fysioterapi ,00 Psykolog 6.000,0 Hjælpemidler 4.088, ,00 Hjemmehjælp , ,00 Pension , ,00 Erstatning ,00 Samlede udgifter d.d , , , , ,00 Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune kr Niels - 41 år Kommune 40% Stat 25% Amt 35% Procentfordeling 22% 46% 32%

15 Dorthe, 43 år Dorte var 43 år på ulykkestidspunktet. Hun holdt stille i sin bil ved et fodgængerfelt, da en lastbil påkørte hende bagfra. Ved påkørslen pådrog Dorte sig et såkaldt whip-lash eller piskesmæld og fik en stor bule i baghovedet. Endvidere er smerter i hofte og bækken kommet til senere, og diverse gener menes at have forbindelse med ulykken. Hun var indlagt seks timer til observation lige efter ulykken, samt i otte timer til observation to uger senere, idet tilstanden var forværret. Dorte var først sygemeldt i tre uger, men måtte senere forlænge sygemeldingen. Hun prøvede på et tidspunkt at genoptage arbejdet, men måtte opgive det. Dorte har siden ulykken modtaget massiv fysioterapeutisk behandling både på hospital og hos en privat praktiserende fysioterapeut. Effekten heraf har været begrænset. Dorte har siden ulykken været plaget af smerter i nakkeregionen og hovedet samt af bevægelsesindskrænkning af nakken. Hun har desuden hævelser, føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i venstre arm. Dorte har derudover problemer med smerter i hofte og bækken, især ved overanstrengelse og gang på trapper. På grund af disse gener har Dorte selv bekostet en større ombygning af sit køkken. Hun har gået til psykolog i en periode med henblik på bearbejdning af sin ændrede livssituation og nedsatte ydeevne. Dorte har desuden fået lavet talrige speciallægeerklæringer på forskellige instansers foranledning. Dorthe er i dag (1996) ikke i stand til at passe et lønarbejde og blev opsagt fra sin stilling efter et års sygdomsperiode. Hendes arbejdsskadesag er blevet afgjort med 50% erhvervsevnetab og 12% i varige mén. Hun lider stadig af næsten konstante smerter og af koncentrations- og hukommelsesgener. Hun er fortsat i fysioterapeutisk behandling. De samlede offentlige udgifter er d.d ,00 kr. Hertil kommer de udgifter, der er dækket af skadevolders forsikring og via egenbetaling. Kommunens andel af Dortes hjemmehjælp - via tilskud til et ungdomsprojekt - er ikke medtaget. Alle de udgifter, der hører ind under hospitalsvæsenet eller sygesikringen, figurerer som amtslige, men i princippet kunne de lige så godt være opgjort som kommunale udgifter, da Københavns Kommune, hvor Dorte bor, også fungerer som et amt. I Dortes tilfælde er den amtslige andel af udgifterne langt den største. Dette skyldes, at de største udgifter indtil d.d. er til hospitalsindlæggelse, ambulante undersøgelser og genoptræningsforløb. Derudover er der det særlige ved de offentlige udgifter efter Dortes trafikuheld, at udgifterne til sygedagpenge og pension er meget lave. Dette har konsekvenser dels for udgifternes fordeling mellem de offentlige kasser, dels for den samlede årlige udgift fremover. Med hensyn til udgiftsfordelingen deles udgifterne til sygedagpenge og pension mellem stat og kommune, hvorfor den statslige og den kommunale andel af de samlede offentlige udgifter indtil d.d. er meget lave - set i forhold til den amtslige udgift til især fysioterapi. Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Dortes Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Dortes trafikskade. (67-43 = 24 år) kr kr kr kr. Den årlige, offentlige udgift fremover er beregnet til ca kr. Da dette beløb er sammensat af pension, månedligt kontrolbesøg hos fysiurg, hjælpemidler og medicin, bliver Dortes indkomst endog en del lavere end kr./år. Hvis pensionen forbliver uændret, bliver de samlede, offentlige udgifter efter Dortes trafikskade således omkring 2 mio. kr. De samlede udgifter efter Dortes trafikskade ses af nedenstående figur. Her bærer amtet den største andet af udgifterne, fulgt af kommune og stat med henholdsvis 31% og 30%. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Transport/ Falck o.a ,00 Hospitalsophold - inkl. ambulante undersøgelser ,00 Praktiserende røntgenlæge 560,00 Statusopgørelser ,00 Fysioterapi , ,00 Psykolog 4.510, ,00 Hjælpemidler 3.600, , ,00 Ombygning af køkken ,00 Speciallægeerklæringer ,00 Medicin 1.375,00 529,50 845,50 Hjemmehjælp 7.800,00 Sygedagpenge , ,05 Pension , ,00 Erstatning Samlede udgifter d.d , , , , ,50 Procentfordeling 19% 69% 12% - - Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune kr Dorthe - 43 år Kommune 31% Amt 39% Stat 30% 30 31

16 Erik, 37 år Erik var på ulykkestidspunktet 32 år gammel. Han sad bag på sin egen scooter, som en ven kørte. Scooteren kom i skred og væltede. Vennen var uskadt efter faldet, mens Erik slog ryggen meget voldsomt. Ved faldet pådrog Erik sig en væskeansamling i rygmarven. Denne væskeansamling forårsagede lammelser i hele kroppen, således at Erik i dag er tetraplegiker, det vil sige lam fra halsen og ned. Erik var først indlagt i tre uger på hospital og blev herefter overført til en genoptræningsinstitution, hvor han opholdt sig 11 måneder. I denne 11 måneders periode var Erik samlet indlagt ca. 14 dage på hospital, dels til forskellige undersøgelser og dels til en enkelt operation. Efter genoptræning blev Erik overflyttet til et almindeligt plejehjem for ældre. Her boede han i ni måneder, til han blev udskrevet til eget hjem, på Bistandslovens 48.4-ordning. Denne ordning indbefatter, at Erik selv ansætter sine hjælpere og administrerer ordningen. Hjælpernes løn betales af stat og kommune, ikke som ved 'almindelig' hjemmehjælp af amt og kommune. Erik bor i dag (1996) i egen bolig, som er blevet ombygget til kørestolsbruger. Han har hjælpere døgnet rundt efter Bistandslovens 48.4-ordningen. Erik går stadig til fysioterapi. De samlede offentlige udgifter udgør til d.d ,60 kr. Erik blev skadet for fem år siden (1996). De offentlige udgifter efter trafikulykken er allerede nu omkring 8,5 mio. kr ordningen udgør den største udgiftspost indtil dato. Erik får derudover en relativt høj førtidspension. Begge disse udgifter deles mellem stat og kommune, hvorfor kommunen har dækket hele 48% af de samlede udgifter indtil dato, mens stat og amt står for hhv. 36% og 16%. Denne udgiftsfordeling bliver endnu mere markant fremover, idet det skønnes, at Erik har overstået genoptræningsfasen. Udgifterne i resten af Eriks liv er beregnet således: Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Eriks Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Eriks trafikskade. (67-37 = 30 år) kr kr kr kr. De samlede udgifter efter Eriks trafikulykke er således beregnet til ca. 57 mio. kr., hvoraf stat og kommune stort set kommer til at dække halvdelen af udgifterne hver; jf. nedenstående figur. De årlige udgifter fremover er beregnet til ca. 1,6 mio. kr. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Hospitalsophold-inkl.div. ambulante undersøgelser ,00 Transport - Falck 2.700,00 Genoptræning - fysiurgisk hospital , ,00 Ophold på plejehjem , ,50 Fysioterapi ,60 Fodterapi 4.275, hjælpeordning , ,00 Hjælpemidler , , ,00 Medicin 8.580, ,00 Ombygning af lejligheder , , ,00 Boligstøtte ,00 Sygedagpenge , ,50 'Lommepenge' under plejehjemsophold , ,00 Førtidspension , ,50 Erstatning ,00 Samlede udgifter d.d , , , , ,00 Procentfordeling 36% 16% 48% - - Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune kr Erik - 37 år Kommune 49% Amt 6% Stat 45% 32 33

17 Oplysningsskema til opgørelse af behandlingsudgifter Personoplysninger (Udfyldes per identificeret tilskadekommen) Oplysning Cpr. nummer Køn Alder på skadetidspunkt Skadetidspunkt Bopæl - på skadetidspunkt Bopæl - nuværende Trafikanttype Skadetype; brud, hjerneskade etc. Sted Notér oplysning Udgifter (Udfyldes per identificeret tilskadekommen) Udgifter- fyld Periode Notér beløb Angiv om brutto Kommunal del flere på - fra/til eller timetal eller netto kr. af udgiften i kr. Sygedagpenge Revalidering Førtidspension Boligstøtte Hjælpemidler Ombygning Hjemmehjælp Ergoterapi Plejehjem/institution Transport Personlige tillæg; f.eks.til medicin I alt 34

Fordeling af omkostninger efter trafikulykker.

Fordeling af omkostninger efter trafikulykker. Afdeling: Afd.O, Ulykkes Analyse Gruppen Udarbejdet af: Jens Lauritsen Journal nr.: E-mail: Jens.Lauritsen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: v1.3 af 27 marts 27 Telefon: 6541 2293 Baggrundsnotat - formidlingsartikel

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trafikuheldsomkostninger

Trafikuheldsomkostninger Trafikuheldsomkostninger 1999 Rapport nr. 204 2001 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax : 33 15 63 35 E-post: vd@vd.dk Hjemmeside: www.vd.dk Redaktion:

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Hvad koster uheldene kommunerne?

Hvad koster uheldene kommunerne? Hvad koster uheldene kommunerne? Svend Torp Jespersen, specialist, economics 1 27. AUGUST 2013 Indhold Fokus og metode for analysen Resultater 2 Fokus og metode for analysen 3 Fokus for analysen 4 Metode

Læs mere

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Selvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen

Selvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde KEN nr 9700 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3312-03288 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Hensigtserklæring 25 Budget 2015

Hensigtserklæring 25 Budget 2015 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende

Læs mere

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Formålet med plejevederlag Hvem kan få plejevederlag? Formålet med plejevederlag er at du, som pårørende til en person, som er alvorligt syg og ønsker

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer

Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Formålet med plejevederlag Hvem

Læs mere

Kontanthjælp kontra førtidspension

Kontanthjælp kontra førtidspension Kontanthjælp kontra førtidspension 1. Forudsætninger Kontanthjælp er betinget af kriterier om bl.a. alder, forsørgertype, bopæl mv., og derudover er kontanthjælp yderligere betinget af 225 timers reglen

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Formålet med plejevederlag Hvem kan få plejevederlag? Formålet med

Læs mere

Driftsopfølgning pr

Driftsopfølgning pr Driftsopfølgning pr. 31-07-2016 Visiterede timer i hjemmeplejen De samlede visiterede timer i hjemmeplejen for 2016 vist herunder. Tabellen illustrerer udviklingen uge for uge. Total antal visiterede timer

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse U om erstatning - afgørelsestidspunkt - samlet afgørelse - oplysningsgrundlag - arbejdsskade

Ankestyrelsens principafgørelse U om erstatning - afgørelsestidspunkt - samlet afgørelse - oplysningsgrundlag - arbejdsskade KEN nr 10125 af 23/12/2004 Udskriftsdato: 22. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 1200011-041 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold:

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold: 1 Kontrolgruppen Årsberetning 2011 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over gevinsten ved gruppen arbejde. 3. Sager behandlet i

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Vejledning - Ved ansøgning om præmiefri dækning.

Vejledning - Ved ansøgning om præmiefri dækning. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefri dækning. For at FG kan behandle ansøgningen, har vi brug for oplysninger. Det er derfor vigtigt, at ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt, som beskrevet nedenfor.

Læs mere

Erstatning. Erstatning ved personskade

Erstatning. Erstatning ved personskade Erstatning Erstatning ved personskade Mulighederne for at få erstatning er noget af en jungle at navigere i, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man kan få erstatning, og hvor meget man kan

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Sagsbehandlingstider på det sociale område

Sagsbehandlingstider på det sociale område Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,

Læs mere

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af

Læs mere

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-

Læs mere

Principmeddelelse. J.nr

Principmeddelelse. J.nr Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - Bilag 305 Offentligt Principmeddelelse J.nr. 19-9956 Ankestyrelsens principafgørelse 12-19 om seniorførtidspension arbejdsevne fleksjob meget begrænset arbejdsevne

Læs mere

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede børn i Ringsted Kommune

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE 9. FEBRUAR 2017 NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE En ny landsretsdom fastslår de principper, der skal tages udgangspunkt i, når erstatning

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 7.641 Egentlige tillægsbevillinger -2.000 Finansieret til/fra andre udvalg 9.641

Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 7.641 Egentlige tillægsbevillinger -2.000 Finansieret til/fra andre udvalg 9.641 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 7.641 Egentlige tillægsbevillinger -2.000 Finansieret til/fra andre udvalg 9.641 10 Social service

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

BØU kr kr kr kr.

BØU kr kr kr kr. Budget 2012-15 Besparelsesforslag: Kommissoriumnummer (indeholder udvalgsforkortelse og fortløbende numre, hvis flere forskellige forslag angiv A, B, C mv.) Brugerbetaling Betaling af udgifter i forbindelse

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende

Læs mere

WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT

WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT 29. APRIL 2010 WHIPLASH OG ÅRSAGSFORBINDELSE - LÆGELIGT SYN OG SKØN TILSIDESAT I en ny dom afsagt af retten i Kolding den 19. april 2010 fandt retten det ikke bevist, at der var årsagsforbindelse mellem

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere