forsker Løntilbageholdenhed forum With English pages DM s DJØF s JA s DF s DDD s April 2007 Maksimum giver lønnedgang

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forsker Løntilbageholdenhed forum With English pages DM s DJØF s JA s DF s DDD s April 2007 Maksimum giver lønnedgang"

Transkript

1 DM s DJØF s JA s DF s DDD s forsker forum 203 April 2007 With English pages Videnskabsministeriet kan ikke - FORSKERforum kan I forbindelse med behandlingen af loven om fusionsuniversiteter blev universitetsministeren spurgt, om vilkårerne på universiteter i de andre nordiske lande, Storbritannien, Holland, Tyskland og USA - om hvem der udfører myndighedsopgaver - om de skal indgå udviklingskontrakter med ministerier samt - om institutledere har instruktionsbeføjelser. Men det kunne eller ville ministeriet ikke svare på (L140 spm ). FORSKERforum har svarene: Løntilbageholdenhed Rigsrevisionen kritiserede høje rektorlønninger, og det fik Videnskabsministeriet til at udsendte retningslinier med maksimum lønninger... Jeg skal opfordre til, at universiteterne udviser tilbageholdenhed... Sådan lød det i et hyrdebrev om lederløn, som i al stilhed er udgået fra Videnskabsministeriet til universiteternes bestyrelsesformænd og rektorer. Ministeriet fastlægger her nogle retningslinier for aflønning af institutledere. Ministeriet fastlægger en skala, hvorefter institutlederes basisløn (inkl. funktions- og kvalifikationstillæg) maksimalt kan blive kr. for institutledere med op til 25 videnskabelige årsværk kr. for institutledere med årsværk og kr. for institutledere med over 100 årsværk. Hertil kan så eventuelt komme åremålstillæg og engangsvederlag (fx i form af resultatløn). Og departementschefen opfordrede så til, at universiteterne udviser tilbageholdenhed på disse punkter. Samlet skal lønnen justeres, idet der ved fastlæggelse af tillæg tages hensyn til åremålstillæggets størrelse. Rigsrevisionen: Rektorlønninger 8 pct. for høje Videnskabsministeriets hyrdebrev blev udsendt efter at Rigsrevisionen i en rapport kritiserede drastiske lønforhøjelser til nogle rektorer i Den gennemsnitlige lønstigning med den nye universitetslov var 38 pct. og stigningerne lå i intervallet pct. Videnskabsministeriet som godkendte rektorlønninger enkeltvis kritiseres for ikke at have styret lønudviklingen bedre, fx ved forelæggelse for Personalestyrelsen (Revisionen af statsregnskabet 2005, oktober 2006). Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen: Men fornemmer, at der i Finansministeriet er frygt for, at Rektorer, dekaner og institutledere kan se frem til sværere lønforhandlinger i fremtiden de høje lønninger skal smitte af på de menige medlemmers lønforhandlinger ved næste overenskomst. De er blevet bekymrede over det relativt høje lønniveau, for institutlederne arbejder jo i direkte relation til lektorer og professorer og præstationerne bliver dermed umiddelbart sammenlignelige: Den administrative institutleder og den værdiskabende professor... Maksimum giver lønnedgang Hyrdebrevet medførte nogen bestyrtelse i universitetsledelserne og i de fagforeninger, som havde forhandlet lønningerne. Dels opfattes indgrebet som en ny detailstyring fra ministeriets side. Dels opfattes det som modsigelsesfyldt, at den centrale indblanding er i strid med tankerne bag ny løn. Og dels er ministeriets maksimumlønninger væsentligt under de afsluttede lønaftaler. Det fremføres, at professorer ikke har noget løn-incitament til at blive institutledere, fordi lønforskellen er relativt lille for et noget større ansvar. Ministeriets fastlæggelse af lønmaksimum for institutledere betyder, at de aftalte lønninger på nogle universiteter er kr. for høje. Rektorkollegiets formand Jens Oddershede vil dog ikke ind i en diskussion af konkrete lønniveauer: Jeg vil ikke spekulere i, om ministeriet har bemyndigelsen til at fastlægge et loft for lederløn på selvejende institutioner. Jeg vil egentlig synes, at det mest naturlige på selvejende institutioner ville være, at lønfastsættelsen er overladt til dem, som ansætter: Bestyrelsen tager sig af rektor, rektor tager sig af dekaner, dekaner af institutledere... jø TEMA FORSKERforums frihedsindeks 4 - en sammenligning af statsindflydelse, politisering, struktur og styring samt forskernes medindflydelse og forskningsfrihed i en række lande, som Danmark normalt sammenligner sig med Kendetegn: Det danske fusionsuniversitet 5 Hvad er de særlige kendetegn ved de danske fusionsuniversiteter 2007: Detaillovgivning med stramme rammer, pligt til at udføre myndighedsopgaver for ministerier, resultatkontrakter med ministerier, minimal medarbejderindflydelse samt forskningslederes ret til at pålægge forskningsopgaver Freedom index - English edition 5 - international comparison of influence of State, politicization, structure, management and the Academics legal participation Lack of Freedom: Denmark outstanding 8-9 University management in selected countries: Denmark moves with the drastic fusion-universities model towards outstanding international position - with major governmental and political management of Universities, with powerful leadership, with a total lack of collegiate academic influence

2 Medlemsblad for DM s universitetsansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisningsog forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt JAs, DFs og DDDs undervisnings- og forskningsansatte. L e d e r Af lektor Leif Søndergaard, fmd. for universitetslærerne i DM Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansv.hav. for dette nummer) Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3 Lektor Lars Kamp Nielsen, PharmaDanmark Seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, Dyrlægeforeningen Anders Correll, JA Journalist Thomas With Red. sekr. Jørgen Øllgaard Uni-DK.com eller Uni-DK.org Redaktionens adresse: forskerforum Nimbusparken Frederiksberg Telefon: Fax: forskerforum udkommer 9 gange om året. Bladet udkommer den første uge i hver måned. Næste deadline: 18. april 2007 Se de seneste nyheder på Øvrige adresser: DM Nimbusparken Frederiksberg Tlf DJØF Gothersgade 133 PB Kbh. K Tlf PharmaDanmark Rygaards Allé Hellerup Tlf JA Jordbrugsakademikerne Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf Dyrlægeforeningen Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf Med indførelsen af universitetsloven af har regeringen og Socialdemokraterne sparket en udvikling i gang, som ingen kan forudsige konsekvenserne af. Den er nemlig enestående. Det kan man læse i dette nummer af Forskerforum, hvor der er et indeks der sammenligner universitetsstyring og frihedsrum i lande, som vi normalt sammenligner os med. Indekset fortæller, at Danmark er på vej væk fra det klassiske universitet, hvor hovedvægten lå på den uafhængige akademiske forsknings- og undervisningsproces og bragt ind på en bane hvor retningen bestemmes af politiske reguleringer og målsætninger, kontrakter, styring og politiske evalueringer. Og det i en sådan grad, at det ikke kendes fra andre lande. Med regeringens krav om direkte anvendelse i samfundet og målbarhed af produktet i forhold til politiske ønsker er de danske universiteter på vej væk fra at være dot-org institutioner til at blive dot-com institutioner. Det er ironisk, at Videnskabsministeren lancerede den nye universitetslov med, at den ville sikre universiteterne frihed, men han har lige siden gennemført det ene indgreb efter det andet, som detailstyrer de danske universiteter, således at vi nu er endt med at være mere styret end noget andet land. Senest har Videnskabsministeriet blandet sig i de lokale lønforhandlinger for ledere, i hvor længe studerende må lave speciale, i hvordan universiteterne skal optage studerende mm. Kontrollen gennemføres også gennem de meget specifikke krav, der skal opfyldes, for at universitetsforskerne kan få penge til forskningsprojekter; hvis ikke et projekt falder inden for den politiske pipeline er der ingen penge til det. Karakteristisk for indgrebene fra politikernes side er, at de gennemføres uden analyse af, hvad der er gået godt eller skidt og uden evaluering af de fremtidige konsekvenser. Der laves ændringer selv i systemer, der historisk set har virket fremragende. I bedste fald henvises til erfaringer fra andre lande. Problemet med den type erfaringsanalyse er, at erfaringerne hentes fra meget forskellige lande med meget forskellige universitetssystemer. Og ingen lande har afprøvet samtlige de reformer, som i øjeblikket gennemføres i Danmark på samme tid. Nogle vil sige, at Danmark her er et foregangsland andre vil sige, at der spilles hasard med det danske universitetssystem. Problemet med de reformivrige ministre er, at ingen indgreb får lov at vise sin effekt før det næste gennemføres, hvilket betyder, at når tingene går galt, ved man ikke, hvilket af de mange indgreb, der havde den fatale effekt! Men det allerværste er, at eventuelle fatale effekter sandsynligvis først viser sig om mange år. Og når skaden er sket, vil det tage mange år at genoprette. For eksempel ser vi først nu lægemangel efter Bertel Haarders nedskæringer på lægeuddannelserne i 80 erne, en lægemangel, som det vil tage mindst et par uddannelsesgenerationer at udrydde. Lad os derfor holde en reformpause; lad os fjerne nogle af de akademiske begrænsninger, der er indført, og se på effekten af de enkelte reformer før nye gennemføres. Jeg er bange for, at jeg er en af de forskere, Helge Sander henviser til, når han til Politiken d. 29/3 siger: der findes jo altid en to tre forskere, der gang på gang ytrer sig, når vi bare flytter et komma i universitetsloven. Til det kan jeg bare svare: Jamen Helge, det er fordi, vi havde verdens bedste universitetssystem. Oplag: Grafisk Produktion: Poul Rømer Design Tlf Tryk: Datagraf NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Dette nummer af FORSKERforum har oversat artikler til engelsk. Giv bladet til din engelsktalende kollega. Få tilsendt ekstra blade ved kontakt til Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført)

3 Hemmelige overdragelsesvilkår Universitetsministeren hemmeligholder høringssvar fra andre ministerier. Er der noget, som universiteterne ikke må vide om myndighedsopgaver, spørger oppositionen Universitetsministeren nægter hårdnakket at offentliggøre de høringssvar, som de øvrige ministerier har sendt ind til videnskabsministeriet i forbindelse med lovforslag 140 om fusionsuniversiteter. lovforslag Rektorkollegiet undrer sig: Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke bare offentliggør de høringssvar det her er i hvert fald ikke noget, der styrker troværdigheden. Det sætter gang i alle mulige spekulationer om, hvad der dog kan stå i de papirer, siden vi ikke må se dem, siger formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede. Og oppositionen kalder det uhørt, at en minister vælger at benytte sig af paragraffen i forbindelse med høringssvar på lovforslag, mener oppositionen, der undrer sig over, at dele af lovgivningsprocessen hemmeligholdes. Klage til Ombudsmanden Lovforslaget om fusionsuniversiteter skal sikre, at det er muligt at indfusionere sektorforskningsinstitutionerne i universiteterne, og herunder give en minister mulighed for at bestille forskning på et universitet. Derfor er kommentarerne fra de ministerier, der tidligere havde sektorforskningsinstitutioner under sig, meget centrale. Videnskabsministeriet henviser til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at en minister kan vælge tilbageholde brevvekslinger mellem ministerier. FORSKERforum har tidligere fået afvist anmodning om aktindsigt og har nu klaget til Ombudsmanden, fordi ministeriets tilbageholdelse kan være i strid med offentlighedsloven. Oppositionen: Hvad må ikke komme frem? Når Helge Sander ikke vil ud med høringssvarene, må det være fordi, han har noget at skjule, siger SFs Anne Grethe Holmsgaard til INFORMATION ( ): Enhedslistens Per Clausen mener, at det kan være fordi ministerierne i høringssvarene har ønsket at få meget stor indflydelse på forskningen på universiteterne: Det er helt tydeligt, at der er noget, man ikke vil have frem, og så må man jo spekulere over, hvad det kan være. Et godt bud er, at nogle af ministerierne har nogle klare holdninger til, hvad universiteterne fremover skal lave. I ministerierne er jo vant til at have godt styr på sektorforskningsinstitutionerne, så de kan være nervøse for, at deres indflydelse vil blive reduceret, når universiteterne overtager myndighedsopgaverne og så går de ind i diskussionen om, hvorvidt man har sikret universiteternes forskningsfrihed tilstrækkeligt, når de skal varetage de her nye opgaver, siger Per Clausen. Sander skal svare på flere spørgsmål Videnskabsministeren mener imidlertid, at det er helt almindeligt, at ministeriet hemmeligholder høringssvar. Han afviser, at det er intern uenighed i regeringen, som gør, at høringssvarene ikke er offentliggjorte. INFORMATION fortæller imidlertid, at både på folketingets hjemmeside og Høringsportalen kan man se, at det for andre ministerier er helt normal praksis at offentliggøre de øvrige ministeriers høringssvar i forbindelse med lovforslag. Både Socialdemokraterne og de radikale vil gå videre med sagen og stille yderligere spørgsmål til ministeren om tilbageholdelsen. I Folketingets videnskabsudvalg lyder det seneste spørgsmål: Ministerens bedes redegøre for, om det er i overenstemmelse med virksomhedsoverdragelsesloven, når universiteter overtager myndighedsopgaver, men ikke må kende de forudsætninger og betingelser, som de bevilgende og kravstillende ministerier har til overdragelsen, jf. Videnskabsministeriets nægtelse af at udlevere ministeriernes høringssvar til loven (Spørgsmål 75). Lovforslaget færdigbehandles i april. jø På grund af sygdom udkommer FORSKERforum denne gang med reduceret sidetal

4 Dansk FORSKERforums friheds-indeks International sammenligning af seks kendetegn ved det danske fusionsuniversitet Spørgsmålene i Academic-Freedom index Academic-Freedom Index, survey questions: Dansk: Universiteternes frih English: Academic-Freedom DK UK Den danske universitetslov anno er ganske enestående i international sammenhæng. Det fortæller FORSKERforums FRIHEDS- INDEKS, der er en sammenligning af forholdene i en række lande, som vi normalt sammenligner os med. Indeks et er udarbejdet for at give et indtryk af radikaliteten i det danske system. De danske reformer er drastiske, når de måles på graden af lovdiktater, centrale styringsmuligheder og den kollegiale indflydelse til de ansatte. Indekset fremdrager seks karakteristika ved det nye (styrings-) system, som de danske politikere har lavet i perioden : ad. struktur og styring: 1. Detail-lovgivning om hvordan universiteterne styres. Der er stramme lovkrav og lille rum for selvvalgte styreformer og strukturer. 2. Universiteterne skal udføre myndighedsopgaver, som tidligere var en opgave for sektorinstitutioner under ministerierne. Universiteterne har fået (tvangs-) indfusioneret sektorforskningsinstitutioner og der er lovkrav om, at universiteter skal udføre den type opgaver. 3. Universiteterne skal indgå udviklings- eller resultatkontrakter med ministeriet / Regeringen. 1. Fungerer universitetet uden statlige lovbindinger på struktur og styreformer? Universities are run without governmentally imposed legal restrictions as to structure and management forms? 2. Universitetet har ikke til opgave at udføre bundne opgaver som bestillingsopgaver, dvs. myndighedsopgaver eller overvågning, udredningsopgaver el.lign.? It is not a task of universities to perform compulsory tasks in the form of Commissioned Research for governmental bodies, i.e. public authority tasks, monitoring, drawing up reports, etc.? 3. Universitetet er fri for kontraktstyring, fx fri for at indgå en Achievement-Contract med regeringen /staten, som angiver, hvilken strategi, mål, forskningsopgaver, succeskriterier m.m., som universitetet skal opfylde i de kommende år? Universities are not obliged to draw up Achievement Contracts with government authorities outlining strategy, objectives, research activities, success criteria, etc.? no no no yes yes yes ad medindflydelse og forskningsfrihed: 4. konsistorium er afviklet som universitetets øverste organ, hvor medarbejderne har relativ stor indflydelse 5. Universitetets ledelse udpeges, og de ansatte har ikke engang mulighed for at vælge deres egen institutleder 6. Det er universitetet, som har forskningsfrihed ikke de individuelle forskere. Den internationale sammenligning fortæller om vilkårene på de seks områder i forskellige lande. Spørgsmålene er stillet, så et no / nej betyder, at der er begrænsede frihedsgrader, mens omvendt yes / ja betyder relativt store frihedsgrader. Det første spørgsmål Fungerer universitetet uden statslige lovbindinger på struktur og styreformer besvares således med et no / nej på Danmark, fordi der her er lovgivet i detaljer om, hvordan de danske universiteter skal se ud. Osv. Det har desværre ikke været muligt at få indhentet svar fra alle vedrørende spørgsmålene om myndighedsopgaver (spm.2) samt om udviklingskontrakter (spm. 3). 4. Der findes et senat / konsistorium med medarbejderrepræsentation, som har indflydelse på prioriteringer, økonomi m.m. på universitetet? There is a Senate whose members include members of faculty, and which has the power to influence university priorities, finance, etc.? 5. Medarbejderne har direkte indflydelse på lederudnævnelse, herunder af deres egen institutleder? Academics has direct influence on managerial appointments, including their own heads of department? 6. Forskerne har forskningsfrihed, dvs. at de ikke kan pålægges at udføre bestemte opgaver? Researchers maintain freedom of research, i.e. they cannot be ordered by head of department to perform research tasks of a particular specified nature? no no no yes yes yes (Sour Se artiklen side 6-7

5 edsindeks i udvalgte lande Index in selected countries Swe Nor Fin NL Can Pol Spain Port. Rom. no/yes yes yes yes no yes no yes/no yes yes yes yes? yes/no???? yes yes yes? yes???? yes yes yes yes/no yes/no yes no yes yes yes yes yes yes yes no no no no yes yes yes yes/no yes no no yes no ces: FORSKERforum & Jens Vraa-Jensen International Secretary of the Danish Association of Masters and PhDs) English FORSKERforums Freedom Index International comparative survey of six parameters characteristic of the Danish Universities Act The Danish Universities Act is quite remarkable in an international context. This is one of the conclusions to be drawn from Forsker-Forum s international freedom index, which spotlights degrees of academic freedom in a range of comparable countries with the purpose of assessing the radicality of the Danish system. The Danish reforms come out drastic when seen in terms of the number of legislative measures curbing freedom, the amount of centralised control and the limited extent of decision-making influence accorded to staff. The index highlights six characteristics of the new steering system worked in by government since 2003: Re. structure and management: 1. Detailed legislation as to how universities are to be run. Law is tight, leaving little room for self-imposed steering mechanisms and structures. 2. Universities are to carry out public authority tasks, previously the domain of government research institutes under ministerial auspices. Universities have been merged with government research institutes and are now obliged by law to perform such tasks. 3. Universities are to draw up so-called achievement contracts with government. Re. Influence and freedom of research: 4. The traditional governing body, the Senate, which previously guaranteed staff relatively large degrees of influence, has been abolished. 5. University managers are appointed; faculty no longer has the power to elect heads of department. 6. Freedom of research has been transferred from the individual to the University. The international survey sheds light on six separate parameters in a range of different countries. Survey questions are formulated such that a No indicates a restricted amount of freedom, whereas a Yes indicates a relatively high degree of freedom. Thus, the first question Is the University run without governmentally imposed legal restrictions as to structure and management forms? yields a No for Denmark, there being a large amount of legislation as to how Danish universities are to be run. Regrettably, it has not been possible to solicit responses from all respondents regarding public authority tasks (question 2) and achievement contracts (question 3). See page 8-9

6 Dansk Reform: Det danske I al ubemærkethed har danske politikere i indført en uhørt politisk styring af de danske universitete system. For traditionelle universitetsfolk er det skræmmende for I international sammenhæng hører man ofte om New Zealand og Australien som ekstreme universitets-systemer med markedsorientering med delvis privatisering, høje tuition-fees, små offentlige forskningsbevillinger. I al ubemærkethed er Danmark ved at udvikle sig i en anden ekstrem retning, nemlig med en kraftig statsstyring af universiteternes struktur, bevillinger, forskning og uddannelse. I Danmark er der i perioden indført flere lovdiktater og centrale styringsmuligheder end i de lande, som Danmark ellers sammenligner sig med. Samtidig er medarbejdernes (kollegiale) akademiske indflydelse helt afviklet. Hvor medarbejderne før 2003 valgte rektor og sine institutledere, så udpeges ledere i dag af topledelsen. Bagved ligger en bevidst strategi om at gøre universiteterne til nationale redskaber for erhvervslivet og ministerier: Danmark er spydspids i Europa hvad angår forskningspolitiske redskaber. De danske politikere er nok dem i Europa, som mest bevidst vil bruge universitetsforskningen som et instrument i forbindelse med Lissabon-målsætningen, der siger at Europas universiteter skal være bedre til innovation, samarbejde med erhvervslivet m.m. så Europa kan konkurrere med USA og Østen, siger direktør Karen Siune fra Center for Det danske fusionsuniversitet er kendetegnet ved 1. Der er lovgivet om universiteternes styreform: Topstyret ledelse med suveræn magt til de udpegede ledere og ingen medindflydelse til de ansatte (som ikke vælger sin institutleder) 2. Kontraktpolitik: Universiteterne indgår pr. lov en udviklings- /resultat-kontrakt med Videnskabsministeriet, hvor strategiske målsætninger, succeskriterier, særlige forskningsområder og satsninger, uddannelsesudbud m.m. fastlægges 3. Ministerielle sektorforsknings-institutter er pr. 1. jan indfusioneret under universiteterne, som hermed skal påtage sig bestillingsforskning. Videnskabsministeren kan tilmed påtvinge universitetet bestemte udrednings- eller overvågnings-opgaver (vedr. miljø, fødevarer osv.) 4. Indskrænket individuel forskningsfrihed og -valg: Danske universitetslærere kan af deres institutleder pålægges at udføre bestemte forskningsopgaver, men i den tid, hvor de ikke har fået pålæg, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som er angivet i udviklings- / resultatkontrakter med ministeriet. Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet som kommentar til det danske forskermagasin FORSKERforums internationale Academic-Freedom -index, som er en sammenligning mellem frihedsgraderne i forskellige lande. Se indeks side 4-5 Danske politikere kan detaljestyre Siune er med i forskellige europæiske netværk og er med til at lave internationalt komparative undersøgelser og hun nikker bekræftende på indeksets data. Samlet set fortæller indekset om en stærkt politiseret og styret dansk universitetsverden. Danske ministre har lovgivet om universiteternes styring, så politikerne har stor indflydelse på, hvad de danske universiteter skal lave. Kun i Canada og Spanien og delvis i Sverige og Portugal findes der lignende lovkrav. Det er en tankevækkende oversigt. Den fortæller, at den danske regering er særdeles aktiv, når det handler om at føre universitets- og forskningspolitik; det danske system er en lovgivning og en struktur, så man har mulighed for bevidst at detaljestyre forskningspolitikken samfunds- og erhvervspolitisk i langt højere grad end i udlandet. Men ingen tvivl om, at der er forsknings-politikere rundt om i Europa, som ser modellen som et forbillede for, hvad de gerne ville have, siger Siune. Meget strammere styring end i England Forholdene i Danmark er forvirrende, fordi politikerne har præsenteret reformen under mærkaten sæt universiteterne fri. Men Regeringens hensigt med at reformere hele den offentlige sektor er at gøre servicen tættere knyttet til ministres formål, og hurtigere at kunne tilsvare ændringer i politikken, forklarer professor Susan Wright. Hun var på Birmingham Universitet indtil 2003, hvor hun nu arbejder på projektet Nye ledelsesformer, ny identitet? Den danske universitetsreform i et internationalt perspektiv. Det nye danske system kombinerer stærk central kontrol gennem udviklingskontrakter og præstations-belønninger. Dette styrelsessystem er meget strammere end i England, forklarer hun. Danske universiteter er selvejende, men ikke uafhængige. Engelske univesiteter er offentlige institutioner, etableret uafhængigt af staten under deres egne vedtægter eller statut. De har en række forskellige ledelsessystemer, men ingen af dem har noget at gøre med Regeringen eller staten. Statens indflydelse kommer gennem universiteternes afhængighed af bevillinger til uddannelse og forskning. Fusionsuniversiteter: Bestillingsforskning I Danmark blev ministerielle sektorforsknings-institutioner indfusioneret under universiteterne pr. 1. januar og der er netop nu ved at blive indført lovgivning, så universiteterne kan pålægges at lave sektorforskningsopgaver: Myndighedsopgaver for ministerier og andre rekvirenter. Videnskabsministeren kan tilmed pålægge universiteter at udføre bestemte bestillingsopgaver for ministerier når der er tale om emner af særlig samfundsmæssig betydning (for miljø, fødevarer, landbrug, fiskeri osv.). Susan Wright forklarer: Universiteter i England har mange forskellige institutter og centre tilknyttet, og nogle laver myndighedsopgaver for ministerier. De er dog ikke etableret pr. lovgivning, men de mest respekterede centre i England må nødvendigvis løbende overveje deres deltagelse for at bevare en grad af distance og uafhængighed. Danske universiteter bliver fusions-universiteter, idet de blev tvunget til at overtage sektorforsknings-enheder og dermed påtvinges arbejdsfelter, som nogle gange er politiseret. Kritikerne siger, at indoptagelse af den slags ministerieopgaver på universitetet vil betyde afvikling af den frie forskning, fordi universiteterne (direkte eller indirekte af økonomiske grunde) kan blive forpligtet til at påtage sig bunden bestillingsforskning for myndigheder. Selv om disse sær-opgaver bliver isoleret i særlige institutter vil forskere fra universitetet blive pålagt at udføre dem, og det smitter derfor negativt af den frie forskning. Traditionelt hører det ikke til uafhængige universiteters opgave at udføre den slags, og såvidt FORSKERforums undersøgelse er indoptagelse af ministerielle myndighedsopgaver enestående (nogle lande er dog uoplyst). Danske universiteter mister deres uafhængighed (af statsmagten og politikerne) og kan dermed ikke længere defineres som universiteter, siger de hårdeste kritikere. Det er rigtignok enestående, at danske universiteter nu skal til at udføre ministerielle opgaver. I udlandet har ministerierne typisk sine egne analyseinstitutter, forklarer Siune. Jeg vil dog endnu ikke konkludere for bombastisk på det. Vel koster det for danske universiteters dispositionsmuligheder, fordi der vil gå tid og ressourcer til myndighedsbetjeningen. Men hvad angår frihedsgraderne ser jeg ikke den store forskel mellem Danmark og udlandet, fordi jeg går ud fra, at myndighederne ikke forventer bestemte svar, dvs. kræver bestillingsforskning! Om virkeligheden bliver sådan på kontroversielle områder som miljøovervågning eller fødevaresikkerhed og lignende, vil kun tiden vise.. Dansk opfindelse: Udviklingskontrakter Danmark er enestående, fordi der her er krav om, at universiteterne indgår en udviklingskontrakt med politikerne og stats-

7 fusionsuniversitet r. Internationalt Academic-Freedom -index over statsstyring og forskningsfrihed fortæller om et enestående politikere og forvaltere måske fremtidens model for andre lande? magten. Her skal universiteterne pr. lov indgå resultatkontrakter med statsmagten, som hermed direkte kan påvirke / diktere universiteternes strategiske målsætninger, succeskriterier, forskningssatsninger, undervisningsudbud m.m. Sådan en politisering eller begrænsninger findes ikke i England, Sverige eller Norge (nogle lande dog uoplyst). Der er ikke indført totalstyring i praksis i Danmark. Men indekset fortæller, at det danske system og de danske politikere har muligheden - strukturen og redskaberne - til at styre aktiviteterne hårdt og strategisk. I hvilket omfang disse instrumenter så vil blive brugt i de kommende år af politikerne overfor universiteterne samt af lederne på de enkelte universiteter og institutter har vi endnu til gode at se... Karen Siune Siune: Den danske regering arbejder med en kontrakt-politik, som der faktisk er mulighed for i et relativt lille land med ensartet og homogen universitetsstruktur. Derfor kan man styre, lave en relativt effektiv lovgivning. De kommende fusionsuniversiteter er udtryk for det samme: Nu får politikerne større enheder, bedre muligheder for overordnet styring osv.. Som en del af kontraktpolitikken er det regeringens plan at konkurrenceudsætte forskningsbevillingerne, sådan at forskerne skal konkurrere om halvdelen af alle offentlige forskningsmidler (hvor det i dag er 30 pct.). Og forskningskvaliteten skal måles efter standarder som det engelske eller hollandske system ( internationale standarder, som den danske videnskabsminister siger). Topstyring med de ansatte på sidespor Den danske universitetslov anno er ganske outstanding i international sammenhæng, når den måles på graden af lovdiktater, centrale styringsmuligheder og minimal kollegial indflydelse til de ansatte. I 2003 blev der lovgivet om, at bestyrelser skal være politiserede med eksternt flertal og med en ekstern bestyrelsesformand samt med udpegede ledere (Bestyrelsen godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen udpeger rektor, som udpeger dekaner, som udpeger institutledere). I Danmark er magten koncentreret hos bestyrelsen og Rektor. Konsistorium ( Senat ) er afskaffet (erstattet af et såkaldt Akademisk Råd, der ingen magt har i væsentlige sager: Rektor / dekanen bestemmer om økonomiske eller strategiske prioriteringer skal forelægges for et Akademisk Råd, men rådet har hverken formel eller reel indflydelse). Sådan en magtkoncentration er enestående, for i andre lande (bortset fra begrænsninger i Holland og Canada) er Akademia grundfæstet gennem en kollegial akademisk medindflydelse med reelle magtinstrumenter, hvor kollegiale organer er tillagt besluttende (decisive) myndighed i beslutningsprocessen. Indekset fortæller samtidig, at danske akademikere ingen eller meget lille indflydelse har på, hvem der bliver deres institutleder (som det også er i Spanien, Portugal og Rumænien). Karen Siune: Oversigten fortæller klart, at det danske system har ophævet medarbejderindflydelsen. Politikerne har ønsket et topstyret system, hvor få har magten og beslutningsmyndigheden. Hvilken betydning afskaffelsen har for det frie Akademia, for forsknings- og undervisnings-systemet og for medarbejdernes engagement, ansvar, kreativitet, arbejdsglæde, produktivitet osv. ved vi først om nogle år. Ingen individuel forskningsfrihed I Danmark kan en institutleder ifølge loven give den enkelte forsker pålæg om at forske i et bestemt tema (men forskeren har frit forskningsvalg så længe der ikke er et pålæg og så længe det er inden for universitetets strategi). Sådanne pålægs-begrænsninger i forskningsfriheden skal man til Polen eller Rumænien (og delvis i Holland) for at finde. I alle de andre lande har forskeren frit forskningsvalg, fortæller indekset. I Danmark har politikerne ophævet den individuelle forskningsfrihed, forklarer Siune: I Danmark er det universitetet og ikke den individuelle forsker, som har forskningsfrihed. Men det må retfærdigvis siges, at pålæg foreløbig har været administreret lempeligt: Forskerne har relativt frie rammer, vi kender ikke officielt til sager hvor institutledere kommer med pålæg. Den enkelte forsker har således fortsat mulighed for at styre sin egen tid osv. Men det vil da rigtignok være spændende at konstatere, om der er sket ændringer heri om nogle år: Om de individuelle forskningsrammer er indsnævret som følge af stærkere styring og ledere... Øst-europæisk femårs plan? Jeg oplever da også stor nysgerrighed hos de andre lande, når jeg er ude. Her er de overraskede over den store styring og spørger: Hvad kommer der ud af det? eller Hvad er resultaterne?. Men så må jeg jo svare, at det kan vi ikke vide før om 5-10 år... Hun siger, at man først om 5 år vil kunne konstatere, om den stærke styring har positiv effekt på forskningsproduktionen (via forskningsstatistikken). Og om 5 år vil undersøgelser også kunne vise, om det nye system har smittet af på forskernes arbejdsformer, kreativitet, arbejdsglæde, frihedsgrader osv. Men det som interesserer politikerne mest den samfundsøkonomiske vækst-afsmitning er endnu mere langsigtet. Den vil man først kunne se om 8-10 år, forklarer Siune. Er der noget østeuropæisk femårsplans over det danske system sammenlignet med de øvrige lande? Det kan man sige. Nu skal der satses på bestemte områder, og det skal på sigt måles, om det giver gevinster, siger hun. Forskerne oplever, at de får mindre og mindre indflydelse. Men det må retfærdigvis siges, at det danske system administreres, så der foreløbig er store frihedsgrader for forskerne. Institutledere dikterer fx ikke forskningstemaer for den enkelte forsker. Der er altså ikke indført totalstyring i praksis. Men den tankevækkende oversigt fortæller, at det danske system og de danske politikere har muligheden - strukturen og redskaberne - til at styre aktiviteterne hårdt og strategisk. I hvilket omfang disse instrumenter så vil blive brugt i de kommende år af politikerne overfor universiteterne samt af lederne på de enkelte universiteter og institutter har vi endnu til gode at se. Alliance mellem borgerlige og socialdemokrater... Det paradoksale er, at de mest højlydte protester over den voksende detailstyring kommer fra bestyrelsesformændene (typisk eks-direktører fra store danske firmaer). De troede, at de skulle have visse frihedsgrader, men politikerne har blot øget styringen. Protesterne fra det menige Akademia er spage, for man er kujoneret til tavshed, siger kritikerne, der typisk er anonyme. Parlamentarisk er det interessante, at der er konsensus i Folketinget om de drastiske reformer. Kun de mindre venstreorienterede partier er skeptiske. Der er enighed om projektet mellem den borgerlige regering (en konservativ-liberal regering under statsminister Anders Fogh Rasmussen) og socialdemokraterne, som prøver at tillægge sig en blød Blair agtig profil. For danske socialdemokrater har forskningspolitik altid handlet om teknologipolitik, dvs. opfindelser og arbejdspladser som økonomisk vækstmotor. Og så ved de, at der ikke er stemmer at hente hos den brede befolkning i at gå til valgkamp på krav om akademisk frihed... jø

8 English Reform: Danish fusion universities Danish universities are waking up to unprecedented levels of political management, gradually worked in by government since An international index of academic freedom reveals a quite unique state of alarming. To Academics its alarming to Management and politicians in other countries it may be a model for imitation? Think about university systems subjected to extreme market orientation, part-privatisation, high tuition fees and small public research funding, and you ll probably have New Zealand and Australia as prime examples. Far from most people s attention, Denmark, however, has been quietly heading off in the direction of an opposite extreme with major governmental management of university structures, funding, research and education. From 2003 to the present, the Danes have introduced more legislation and centralised management than any other comparable country. At the same time, collegiate academic influence has gone completely by the board. Whereas vice-chancellors and heads of department until 2003 were elected by faculty, today they are appointed by top management. Behind these moves lies a concerted strategy to turn Danish universities into national instruments of business and government: Denmark is a European spearhead as regards political research management. In Europe, Danish politicians are those most likely to use university research as an instrument as regards the Lisbon objectives, which state that European universities need to improve innovation, business partnerships and so on The Danish fusion university The universities system of government has been established by legislation: Top-down control with supreme power in the hands of appointed managers and no contributory influence for faculty, who no longer have the power to elect department heads. 2. Contract policy: Universities are legally obliged to enter into contract with the Ministry of Science, Innovation and Technology as regards establishing strategic objectives, success criteria, research priorities, study programmes, etc. 3. Government research institutes were merged with the universities as per January , committing the universities to carry out commissioned research tasks. The Minister is furthermore empowered to impose upon universities particular assignments such as the preparation of scientific reports or monitoring tasks concerning e.g. environment issues, food standards, etc. 4. Restricted freedom of research for the individual: Academics can be directed by department heads to perform certain research activities, although where no such imposition exists, they retain their right to freely conduct scientific research within the bounds of the research-strategic framework laid out by the University, the latter being specified in the Achievement Contract drawn up with the Ministry. in order to compete with the US and Asia, says Karen Siune, director of CFA (the Danish Centre for Studies in Research Policy) in comment to FORSKERforum s international index of academic freedom, which compares degrees of freedom in a range of countries. See index on page 4-5. Steering down to the last detail Siune is active in several European networks and has contributed to a number of international comparative studies. She confirms the data in the index. The main picture revealed is one of a strongly politicised, strongly governed Danish university. Government legislation on university management has given politicians a major say in what goes on in universities. Only in Canada and Spain, and partly in Sweden and Portugal, have similar legislative measures been seen. The figures provide food for thought. Clearly, Danish government has been extremely active as regards university and research policy. The system is legislation and a structure allowing politicians to steer research policy down to the last detail in the pursuance of social and business objectives - much more so than abroad. But there s no doubt that there are research politicians in Europe who see Denmark as a model to be emulated, Siune says. Much tighter than in England The situation in Denmark is confusing, because the politicians have introduced the reform under the label of setting universities free. But the government s purpose in reform of the whole public sector is to make the delivery of services more tightly linked to the aims of ministers, and more quickly responsive to changes in policy, professor Susan Wright explains. She was at Birmingham University until 2003, but moved to Denmark, where she is working on a project New management, new identities? Danish University-reform in an international perspective. The new Danish system combines strong centralised controls through development contracts and performance payments. This steering system is much tighter than in England, she explains. Danish universities are self owning but not independent. English universities are public corporations, established as independent of the state under their own Royal Charter or statute. They have a range of governing systems, but none of them have anything to do with the government or the state. The state s influence comes through universities dependence on funding for teaching and research. Fusion universities: research on demand Danish government research institutes were merged with universities on January 1 this year, and legislation is now underway to impose upon universities government research tasks, so-called public authority tasks /commissioned research for government ministries and related institutions. Moreover, the Minister for Science, Technology and Innovation can direct universities to carry out commissions for government ministries in cases of particular public importance, for example relating to the environment, food, agriculture and fisheries and so on. Susan Wright explains: Universities in the UK have many diverse units and centres attached to them, some of which do commissioned research for ministries. These aren t established by law, but the most respected centres in the UK have to reflect continually on their positioning in order to preserve a degree of distance and independence. Danish universities have become fusion universities, forced to fusion with former Commisioned Research-bodies and so operate in fields sometimes politicised. Critics object that the assimilation of government research to universities will result in the dismantling of free research principles, universities being directly or indirectly obliged to perform commissioned research for public authorities. Even if these kinds of special assignments may be confined to a limited number of research units, this obviously does little to alter the fact that university faculty will have be called upon to carry them out, a fact which cannot but negatively affect free research. Traditionally, such work does not fall under the auspices of the independent university. According to FORSKERforum s investigation, the assimilation of public authority tasks would seem to be quite unique (for some contries this is unspecified). According to the harshest critics, Danish universities are losing their independence of government and the political system, leaving their difinition as universities entirely in jeopardy. It s fair to say that what we re seeing here is unique, that Danish universities can be directed to perform public assignments. In other countries, government ministries typically have their own research institutes, Siune explains. That said, however, I would hesitate to draw any bombastic kind of conclusion for the time being. It may well have its costs in terms of universities being free to make their own decisions, and time and resources will have to be diverted to public authority tasks. But as far as freedom goes generally I don t see any great difference be-

9 tween Denmark and other countries, at least not as long as we assume that government isn t going to be expecting certain results, what we d call research to order. How things are going to turn out in controversial areas like environmental monitoring, food standards and that sort of thing, we ll just have to see. Danish invention: Achievement contracts Denmark is clearly out on its own insofar as universities now are obliged by law to enter into achievement contracts with government allowing state powers to directly impose upon universities strategic objectives, success criteria, research policies, study programmes, teaching courses and so on. This kind of politicisation has no parallel in the UK, Sweden or Norway (again, for some countries this is left unspecified). On this issue Siune says: The Danish government operates with a contract policy which in actual fact is quite feasible in a small country with a homogeneous university structure. It s quite possible to effectuate and manage a relatively effective legislation. The new fusion universities are basically a manifestation of just that. The politicians have now got larger units to work with, and more leeway for overall management. It s not the case that total managerial control has been introduced in practice. However, the survey does show that the Danish system and the Danish politicians have the prerogative - the structure and the instruments to control university activities strategically with a hard hand. How widely these instruments will actually be put to use during the coming years by politicians and by executive and department managers is a question that will remain unanswered for a while yet. Karen Siune One aspect of the contract policy concerns government plans to make up to 50% of public research funding subject to competition, as against 30% previously. Moreover, research quality is to be measured according to standards comparable to those in the UK and the Netherlands international standards, to use the words of the government minister. Top-down control sidetracks academics Seen in an international context, the recent Danish University Act is a remarkable piece of legislation in terms of the number of legal dictates, its facilitation of centralised management and the minimal degree of collegiate influence it accords to faculty. The Act introduced politicised executive boards with external majorities and external chairmen, as well as appointed vice-chancellors and faculty and department heads. The board is approved by itself; it appoints wice-chancellors, who appoints deans who appoint heads of department. In Denmark, power is concentrated solely in the hands of the board and the vice-chancellor. The traditional supreme governing body, the Senate (konsistorium) has been abolished and replaced by what is termed an Academic Council, which has no power in any matter of significance. Whether or not economic or strategic priorities are to be put to the Council is purely a matter for the discretion of the vice-chancellor and heads of faculty, but the Council itself has no formal or practical influence. This kind of concentration of power is wholly particular to the Danish system, Academia being firmly established in other countries (apart from certain restrictions in the Netherlands and Canada) by way of collegiate academic contributory influence involving genuine instruments of power, collegiate organs being accorded decisive authority in decision-making processes. At the same time, the index reveals that Danish academics have little or no influence on the appointment of department heads (this is also the case in Spain, Portugal and Romania). Karen Siune points out that: The survey clearly indicates that the Danish system has done away with faculty influence entirely. Politicians have all along wanted a system of topdown control in which power and all decisive authority lies in the hands of the few. As for the effects on free academia, on research and teaching, on academics feelings of devotion and responsibility, creativity, productivity and the working climate in general, we just won t know for another few years. Limited individual freedom of research Heads of department in Danish universities are empowered by the University Act to impose upon the individual research in a given area, although the researcher maintains freedom of research as long as no such imposition occurs and as long as his or her work lies within the bounds of the university s overall strategy. This kind of restriction is paralleled only in Poland and Romania (partly also in the Netherlands). In all other countries the individual maintains freedom of research. The Danish politicians have revoked individual freedom of research, Siune explains: In Denmark it s the university and not the individual researcher that has the freedom of research. To be fair, though, we should point out that the question of imposed research has so far been approached with caution. Academics still have fairly free rein, and we know of no officially instances in which department heads have dictated research activities. The individual is still able to manage his or her own time, and so on. On the other hand, it certainly will be interesting to see whether this changes in any respect during the coming years, whether individual research is actually constrained as a result of more empowered management. East European five-year plan There s always a great deal of interest from the other countries whenever I m abroad. People are surprised by the measure of control and ask: What do they get from it? or What are the results? But then, of course, I have to reply that we ve no way of knowing until another five or ten years or so., says Siune. Only in five years time it will become evident whether new empowered management has been beneficial for research production. And in five years, studies will also be able to show whether the new system has had any measurable effect on working methods, creativity, and degrees of freedom, as well as the overall pleasure gained from working. What interests the politicians most, however, is the effect on socioeconomic growth. Here, though, the prospects are even more long-term: We won t be able to tell for another eight to ten years, Siune says. The Danish system comes across all very East European five-year plan compared to the other countries surveyed? There s a measure of truth in that, yes, Siune says. Now they re focussing on certain specific areas and in the longer term we re going to be measuring whether it s all paid off. Academics are now finding out that they ve less and less influence. In all fairness, though, it should be said that the Danish system is administered in such a way that the individual researcher very much retains his or her own freedom. Department heads have so far refrained from dictating research themes, so it s certainly not the case that total control has been introduced in practice. However, the survey does show that the Danish system and the Danish politicians have the prerogative - the structure and the instruments to control university activities strategically with a hard hand. How widely these instruments will actually be put to use during the coming years by politicians and by executive and department managers is a question that will remain unanswered for a while yet. Right-Socialdemocrat alliance What is paradoxical about all this is that the most vociferous protests have come from executive board chairmen (typically former captains of industry). They have seemingly been under the impression that they were to be operating with certain degrees of freedom, whereas in actual fact the politicians have simply increased their own control. Protests from rank-and-file academics are few and far between: critics, who are typically anonymous, claim they have been bullied into silence. In parliamentary terms what is interesting is that on all these drastic reform measures there is wide consensus in the Parliament (Folketinget), only the smaller leftwing parties having remained sceptical. There is broad agreement between Anders Fogh Rasmussen s liberal-conservative government and the Social Democrats, who are busy trying to employ a soft-line, Blair-like profile. For the Social Democrats, research policy has always been about technology policy, technical innovation and creation of new (industrial) jobs as prime motors of economic growth. And they are highly cognisant of the fact that a high-profile support academic freedom platform is hardly going to bring in the votes from the broad population. Jørgen Øllgaard is a sociologist and journalist. He is editor of FORSKERforum ( a monthly magazine for Danish research. Translation by Martin Aitken

10 Tenure: Den frie intellektuelle Hvis universitetsforskere ( Academics ) skal bekymre sig om deres indkomst, så underminerer det deres videnskabelige frihed, at de skal tænke som entreprenører. Tenure er beskyttelsen: Licensen til at kompromittere systemet og kendt viden Over hele den vestlige verden er styringen af universiteterne blevet forstærket. Men Danmark har fået en ekstrem version af statsstyringen. Videnskabsprofessor Steve Fuller er noget chokeret over den statslige styringslyst i de danske universitetsreformer, som han kalder en ekstrem version og en meget neo-liberal model : De lande som ligner mest - og som jeg tilfældigvis kender - er Spanien og Portugal, hvis systemer er meget entreprenør-agtige, dvs. at konkurrence, samfinansiering og ekstern afhængighed er vilkårene. I de lande er man gået fra meget autoritære og elitære systemer til et neoliberalt, som blev oplevet som en forbedring for de forskere som har succes med at skaffe job og midler. Men problemet i den anden ende er, at der kun er lille rum for den akademiske frihed, siger han som direkte kommentar til FORSKERforums internationale frihedsindeks, som (se side 6-12) fortæller, at Danmark i perioden har udviklet en kraftig statsstyring af universiteternes struktur, bevillinger, forskning og uddannelse. Der er indført flere lovdiktater og redskaber til central statsstyring end i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Myndighedsopgaver hører ikke hjemme på universiteter Steve Fuller er amerikaner, men pt. professor i videnssociologi ved det engelske Warwick Universitet. Han er forfatter til en række bøger om universiteter og forskere, bl.a. bestselleren The Intellectual, og så er han kommentator ved internationale aviser som THES, Independent og New York Times. Med den danske universitetsreform og tvangsfusion af fremmede opgaver kan danske universiteter ikke længere defineres som universiteter i klassisk forstand. Hvis universiteterne ikke styrer sig selv og sætter sine egne standarder og mål, så er man bare forlængelse af noget andet. Danske universiteter bliver derved nærmere vidensfabrikker, service-organer altså ikke en særlig institution, men noget, der lige så godt kunne laves af andre institutioner, industrilaboratorier eller konsulentbureauer, konstaterer Fuller. Ministerielle myndighedsopgaver hører ikke hjemme på et universitet: Her pålægges universiteterne at udføre bestemte bestillingsopgaver for en ekstern rekvirent. Det betyder, at universitetsforskeren skal tage ikke-faglige hensyn, for opgaverne er jo politisk definede. Det er en rodebutik af Problem: Generationsskel Det er ikke bare staten og politikerne, som underminerer universitetets frihed. De yngre i systemet kan heller ikke se værdien Det klassiske universitet defineres ved sin autonomi fra stat og særinteresser, og ved at det skal udføre opgaver som forskning, uddannelse, professionsopøvelse samt uafhængig intellektuel analyse og kritik. Når uafhængigheden trues og det sker selv i systemer som ikke er så drastiske som det danske så bliver den uafhængige intellektuelle analyse og kritik det første offer. Ikke-faglige elementer kommer i spil, og du risikerer at blive straffet for at fremføre afvigende vurderinger, forklarer Steve Fuller. Presset kommer selvfølgelig først og fremmest fra politisk og erhvervsmæssig side, men det er en fejl at tro, at det altid er staten, som er problemet. Man må ikke være blind for, at nogle universitetsforskere ( Academics ) ikke har noget imod disse reformer Og presset kommer ikke kun fra de universitetsledere, som spiller politikernes eller i den akademiske frihed statsmagtens spil. Mange ældre forskere kan mærke indskrænkningerne, men håber at kunne bevare deres nuværende betingelser: Bare det holder min tid ud. Mange ældre gemmer sig, og protesterer først, når de rammes hårdt personligt på deres frihedsgrader, forklarer Fuller: Men i England kan der lokaliseres et klart generations-skel, idet mange yngre forskere ikke kan se værdien i det klassiske universitet, og derfor heller ikke er villige til at slås for det. Mange forstår simpelthen ikke den ihærdighed, som nogle forfægter ideer om forskningsfrihed. Det er måske ikke så underligt, for de har nemlig aldrig kendt det: De er ledede, har kontrakter på tema, tid og løn så det befinder de sig godt ved. De yngre har levet det meste af deres tid i et neo-liberalt system. Derfor er der relativt få protester fra den side. traditionelle universitetsværdier, entreprenørtankegang og embedsmandslogik og her er det indlysende, at det ikke er forskernes præmisser, som styrer. Man skal være meget naiv for at tro på politikernes og embedsmændenes forsikringer om, at de skam ikke vil søge at påvirke forskningen. De tavse universitetsmiljøer Fuller har observeret, at europæiske intellectuals og universitetslærere - i stigende grad er blevet tavse. Kritik af systemet eller præsentation af kontroversielle synspunkter foregår i korridoren: Nutidens universitetslærere identificerer sig ikke med det akademiske ethos eller deres universitet som institution. De er fremmedgjorte overfor dens værdier eller lovgrundlag, fx værdien af autonomi eller retslig forskningsfrihed. De mærker kun deres universitet, når administration modarbejder dem: Bureaukraterne kommer mellem mig og min ! Forskerne solidariserer sig med det nære, deres fag og fagkolleger, forklarer han. Det er fx bemærkelsesværdigt så få klager, der har været over de engelske RAE præstations-målinger af forskningen, selv om stort set alle oplever øvelsen som en stor belastning og en forvridning af det akademiske arbejde. Nogle deltog endda frivilligt i øvelsen: Bureaukratiet har organiseret den smart efter discipliner, og folk blev bedt om at melde sig frivilligt til panelerne. Det gjorde nogle så i forventning om at de dermed fik indflydelse og kontrol. Det gjorde de ikke, for præmisserne var givne på forhånd. I stedet bidrog de frivillige til silencing af hele processen Tenure den frie forskers særlige privilegium For Fuller starter friheden hos den enkelte forskers forhold: Man skal have materiel autonomi for at kunne agere uafhængigt. Hvis universitetsforskere ( Academics ) skal bekymre sig om deres indkomst, så underminerer det deres videnskabelige frihed, at de skal tænke som entreprenører på at indgå og opfylde kontrakter med specifikke målsætninger. Derfor havde man på det klassiske amerikanske og engelske universiteter tenure, dvs. at særligt dygtige forskere kvalificerer sig til livstidsstillinger, som gør dem urørlige og dermed uafhængige. Tenure giver dig licens til at kompromittere systemet og kendt viden, og du har stadig en karriere selv om du deltager i kontroverser. Tenure er dermed et specielt privilegium for denne verden, og et nødvendigt privilegium. For enten har du tenure og frihed, eller også har man det ikke, forklarer han. 10

11 Stemningsbillede fra det klassiske universitetstraditioner: KUs årsfest Managementfolk vil sige, at de hermed mister incitamenter og bliver dovne nulforskere? Selvfølgelig findes der eksempler på nogle, som bliver for eccentriske. Men langt hovedparten er committede og opretholder høje standarder, for forskningsverdenen reguleres af nogle hårde interne standarder, som ikke findes andre steder i samfundet. Du skal bevise eller præstere ret meget for at få tenure! Universitetsforskere skal reguleres af akademiske standarder ikke efter andre standarder, fx business-standarder. Ansættelses-sikkerhed for danske professorer og lektorer Danske professorer og lektorer har ikke tenure, men de har dog relativ sikkerhed i ansættelsen, så de kan vel ytre sig uden risiko? Det ville jeg også have sagt for ti år siden, men ikke længere. Men systemet er indrettet sådan i dag, at du kan ikke være autonom, hvis du ikke er sikret i din ansættelse eller via lovgivning, siger professoren. Jeg kender ikke de danske forhold, men i England er der færre, som ytrer sig som frie intellektuelle. Årsagen er, at de reelt ikke har den materielle frihed, men skal tage hensyn, som er fagligt-videnskabeligt uvedkommende. De hensyn handler om økonomi og politik, og selv om mange oplever det som mindre forhindringer, så er det ikke desto mindre den glidebane, som gør, at de bliver tilbageholdende, siger han. Dels indskrænker stærkere styring ovenfra de faktiske frihedsgrader. Og dels har mange universitetslærere faktisk indrettet sig på de ny neoliberale vilkår, så de ikke længere kræver frihedsgraderne. Du bliver bare så neoliberal, at så længe der er kontrakter og publiceringsmuligheder, så er du overbevist om dine muligheder og systemets rummelighed. For dig er akademisk frihed ikke længere principielt og fundamentalt grundlag for dit arbejde. Men den manglende tenure er ingen undskyldning for tavsheden: Universitetets fundament er den frie og kritiske tanke. Hvis ikke professorerne går foran i at bruge den, hvem skal så Det særlige ved universitetet Almindelige mennesker vil undre sig over, hvorfor universitetslærere og forskere skal være privilegerede med særlige frihedsgrader? Jeg forstår godt, at almindelige mennesker ikke forstår værdien af frie universiteter, og universiteterne må vel selv påtage sig en del af skylden. Men den neo-liberale tidsånd, hvor alt gøres op i business-standarder bærer altså også sin del af skylden. I bund og grund er det jo et politisk spørgsmål, om vi lever i så rige samfund, at der er råd til, at vi er fælles om at finansiere noget uafhængig og kritisk viden-tænkning, som kan vise sig at berige os alle? I mine øjne er det helt i strid med frie liberale samfund at der sættes business- og erhvervslivets standarder ind, hvor den frie tanke og diversiteten burde herske. Den økonomiske afhængighed af staten Politikere og universitetsadministratorer vil sige, at reformerne ikke ændrer noget fundamentalt, for universitetet har altid været afhængig af offentlig finansiering? Den økonomiske afhængighed af staten vil altid være der, jo, men den afgørende forskel er, at staten ikke tidligere har stillet præcise krav og betingelser, som den stramme detaillovgivning om styringen, resultatkontrakter og krav om myndighedsbetjening er udtryk for i det danske system! De politiske betingelser er selvfølgelig fremtvunget af, at sektoren er ekspanderet voldsomt. Langt flere unge gennemgår en universitetsuddannelse, og universiteternes økonomi vokser. Tidligere var politikerne relativt ligeglade, men ekspansionen skaber forventninger, så nu skal universitetet retfærdiggøre sig ud fra teknokratiske normer, forklarer han: I England findes RAE-performance reviews hvert femte år. Her er der sat meget firkantede, kvantitative standarder op som målepunkter for forskningen - og det er forskrækkende, så meget forskerne er nødt til at indrette deres aktiviteter efter disse. Uddan loyale ledere Fuller slutter med at opfordre universitetsforskere til at insistere på retten til at opføre sig som frie forskere selv om det indebærer en personlig risiko. Og så peger han på vigtigheden af at finde de rigtige ledere på universiteterne: Europæiske universiteter må være langt mere opmærksomme på at uddanne ledere, som kan forvalte samtidig med at de er loyale over for universitetets klassiske idealer og autonome kultur. De er i frontlinien og vil kunne beskytte universitetets autonomi. I USA er der mange dygtige ledere med visioner, og der er sågar en del vejledende litteratur om emnet! I Europa har der været en vis foragt over for dem, som påtog sig administration, fordi de underforstået ikke var gode nok til at forske: Men denne trend må stoppes, så vi i stedet kultiverer dette felt og får respekt om, at det er en kunst på lige fod med det øvrige arbejde. Vi må spørge: Hvilke kvaliteter skal vores ledere have? Anerkend, at almindelige universitetslærere ikke er klædt på til at styre og at det kræver særlige færdigheder. Find dem med talent for den side og dyrk dem, siger sociologiprofessoren. Hvis universitetet ikke uddanner og kultiverer sine ledere, så de forstår værdierne og er villige til at beskytte den frie, autonome forsker eller forskning, så får man business-typer og management og regneark ind. Og så bliver det meget svært at fastholde den frie videnskab. Vi skal påskønne diversiteten på universitetet, ånden og kulturen. Det tillader business-værdierne ikke jø 11

12 Danske universiteter ikke længere universiteter Klassiske universiteter er selvstyrende og selvdefinerende med sine egne love og standarder. I Danmark er universitetet styret og politiseret udefra Med den danske universitetsreform og tvangsfusion af fremmede opgaver kan disse ikke længere defineres som universiteter i klassisk forstand Sådan lød den barske dom fra den verdenskendte videnskabsforsker Steve Fuller, da FORSKERforum interviewede ham, mens han var i København for at optræde på Videnskabernes Selskabs årsmøde i marts. Danske universiteter er ikke længere selvstyrende og selvdefinerende med egne love. Staten og politikerne har gennem lovgivning overtaget styringen. Autonomien er borte, for de har politiseret institutionernes ledelse og har taget retten til at sætte agenda er for forskning og uddannelse. Hvis universiteterne ikke styrer sig selv og sætter sine egne standarder og mål, så er man bare forlængelse af noget andet. Danske universiteter bliver derved nærmere vidensfabrikker, service-organer altså ikke en særlig institution, men noget, der lige så godt kunne udføres af andre institutioner, industrilaboratorier eller konsulentbureauer Friheden er gradueret Ministerielle resultatkontrakter og myndighedsopgaver hører ikke hjemme på et universitet, konstaterer Steve Fuller, da han fik forelagt strukturen på de nye danske fusionsuniversiteter (se indeks side 4-5). Det er redskaber til politisering af universitetet og dermed til underminering af forskningsfriheden, siger han. Bestyrelsesformænd og rektorer protesterer mest over statens og politikernes detailregulering, men ikke over underminering af forskningsfriheden : Der er ingen grund til at opstille skrækscenarier, for parterne skal nok finde ud af det i praksis? Det er en farlig bagatellisering, men ledelsen har heller ikke noget at miste det har kun den enkelte forsker! Der lægges op til, at den enkelte forsker kan/skal forhandle sig til frihedsgraderne! Men hermed er friheden allerede gradueret. Reel frihed handler om, at forskerne lovmæssigt får institutionel beskyttelse til af egen faglig drift at kunne gå ud i kritiske og kontroversielle sager. Sådan bliver det ikke i det danske system, for her er opgave- og ansvarsfordeling tilmudret, og det betyder, at forskerne vil være tilbageholdne udøve selvcensur, siger Fuller. Man må forstå, at når politiske og erhvervsmæssige standarder kommer ind, så er det korrumperende for den frie forskning. Et universitet er ikke bare en business, som er hyret til at lave en bestemt opgave. Universitetsforskere skal ikke deltage på det marked. Aflivning af 800 års universiteter? De klassiske, vestlige universiteter har overlevet i 800 år, men har staten - politikerne og forskningsbureaukraterne - endelig fået ram på det? Det håber jeg sandelig ikke. Jeg tror faktisk ikke, at det er den demokratiske stats hensigt at aflive det frie universitet. Men staten er desperat: Den skal håndtere et volumenøst system med en stor økonomi og med pression fra business-sektoren. Staten har således iværksat alle de negative elementer ved det neo-liberale system: Kontrakter, kontrol og styring. Men politikere og forsknings-bureaukrater forstår ikke, at universitetets og forskernes autonomi ofres i den proces. De opfatter nemlig ikke universiteterne som noget, der kræver særlige vilkår, siger han og bifalder John Ziman-citatet: Det akademiske ethos er i sig selv et bevis på, at videnskaben ikke kan forventes at tale magten imod, med mindre det er forbudt magten at svare igen (John Ziman). Fuller: Det betyder, at den frie akademiske tanke skam ikke lever sit eget liv uafhængigt af samfundet, men at staten ikke må lægge begrænsninger på friheden, for så kan kritik og kontrovers ikke udfolde sig. Jø Se side 10: Tenure: Den frie intellektuelle Maskinel magasinpost ID-nr Afsender: Postbox Fredericia Ændringer vedr. abonnement ring venligst:

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Voice of the People Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Photographer: Lars Damgaard Nielsen Editing: Jesper Mortensen Places of shooting: Riga,

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011 Information Meeting Department of Management Last meeting Agenda News/Announcements The Ph.D.-school: new Ph.D.-students? New Head of Department, Department of Business Administration New Administrative

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark Tal og tabeller Facts and Figures 2013 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name - Opening English Danish Dear Mr. President, Kære Hr. Direktør, Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name Dear Sir, Formal, male recipient, name unknown Dear Madam,

Læs mere

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name - Opening Danish English Kære Hr. Direktør, Dear Mr. President, Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name Kære Hr., Formal, male recipient, name unknown Kære Fru.,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025.

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025. 10.00 GENERALFORSAMLING Alle DI s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen, der finder sted i Skuespilhuset. Der er check-in fra kl. 09.00. 11.30 FROKOST OG EVENTS 13.00 TRANSFORMING DENMARK

Læs mere

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Udbud d af kalkulationsmetoder l t Economic Value Added, Balanced Scorecard, Activity Based Costing,

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Diskrimination ved rekruttering til idræt og idrætsforskning

Diskrimination ved rekruttering til idræt og idrætsforskning Diskrimination ved rekruttering til idræt og idrætsforskning - eller hvad er konkurrence i idræt og forskning? Claus Emmeche, foredrag v. Institut for Idræt, d. 7. okt., 2009. resume: Er idrætsforskning

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

SØREN SKIBSTED 1/5. Telefon Direkte: Partner, Head of London Office, København, London.

SØREN SKIBSTED 1/5. Telefon Direkte: Partner, Head of London Office, København, London. SØREN SKIBSTED Partner, Head of London Office, København, London Søren leder Kromann Reumerts London-kontor og er leder af Kromann Reumerts forretningsgruppe for outsourcing. Han er beskikket som advokat

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99 Vedtægter Articles of Association ISS A/S ISS A/S CVR-nr. 28 50 47 99 CVR no. 28 50 47 99 1. Navn, formål og koncernsprog 1. Name, objects and official group language 1.1 Selskabets navn er ISS A/S. 1.1

Læs mere

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 De merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2015 Casebaseret eksamen Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 All information needed for this case is available at: http://www.emu.dk/soegning?f%5b0%5d=field_omraade%3a5463&f%5b1%5d=field_fag1%3a13

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Business in Society Strategy Reinterpretation

Business in Society Strategy Reinterpretation B3-011 Pkt. 3 Bilag 3.1 Strategy Reinterpretation June 011 Strategy Roadmap Milestones 17/6 /9 Board meeting Board seminar Phase 1: Tki Taking stock Phase : Strategy t reinterpretation t ti Phase 3: Strategy

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

About the course: (Please comment to your right) - To which degree has the course facilitated learning the skills outlined in the academic aims?

About the course: (Please comment to your right) - To which degree has the course facilitated learning the skills outlined in the academic aims? Course: Monetary Policy % 48 % 7 % Overall Status New % Distributed 54% Partially Complete % Complete 4% Rejected % % 7 % (Please comment to your right) - To which degree has the course facilitated learning

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere