BALLADE PÅ RØD STUE Politologisk og medieteoretisk analyse af konflikten på daginstitutionsområdet i efteråret 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BALLADE PÅ RØD STUE Politologisk og medieteoretisk analyse af konflikten på daginstitutionsområdet i efteråret 2006"

Transkript

1 - 1 - Ballade på rød stue BALLADE PÅ RØD STUE Politologisk og medieteoretisk analyse af konflikten på daginstitutionsområdet i efteråret 2006 Speciale Institut for Statskundskab Århus Universitet Studerende: Michael Kjærsgaaard Årskortnr.: Afleveret: Januar 2008 Antal ord: Vejleder: Christoffer Green-Pedersen

2 Ballade på rød stue BALLADE PÅ RØD STUE DEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 1. INDLEDNING 5 2. PROBLEMFORMULERING 6 3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER Forenkling Fokus på de to hovedaktører BUPLs troværdighed pga. muligt krav i forbindelse med organisationsansvar Valg af interesseorganisationsteori Fravalg af diskussion af mediernes rolle Definitioner : Interesseorganisationer Strategibegreber Definition af begrebet forvaltning Anvendelse af udtrykkene rigtigt og forkert 12 DEL 2: KONFLIKTEN OG DENS AKTØRER 4. KORTFATTET REFERAT AF KONFLIKTEN Referat Byggede konfrontationen på reelle data? IDENTIFIKATION AF HOVEDAKTØRERNE BUPL - hovedaktør på udfordrersiden Regeringen - hovedaktør på myndighedssiden OM PARTERNES MÅL OG INTERESSER OG OM HVEM DER HAVDE SUCCES BUPLs interesser og mål Sektorpolitisk Organisatorisk Strategisk landspolitisk 6.2 BUPLs resultater på kort og på langt sigt Sektorpolitisk Organisatorisk Strategisk landspolitisk Regeringens interesser og mål Nationaløkonomisk Strategisk 23

3 - 3 - Ballade på rød stue 6.4 Regeringens resultater på kort og på langt sigt Nationaløkonomisk Strategisk Delkonklusion 26 DEL 3: KONFLIKTENS ÅRSAGER 7. POLITOLOGISKE ÅRSAGER TIL KONFLIKTEN Den asymmetriske beslutningsproces Piersons råd for gennemførelse af besparelser Kommunalreformen Valgcykliske årsager BUPLs strategivalg BUPLs mål og interesser BUPLs muligheder Delkonklusion: Årsagen til BUPLs strategivalg-delkonkl. 40 DEL 4: KONFLIKTENS SUCCESFAKTORER 8.POLITOLOGISKE KATALYSATORER I KONFLIKTEN Fokus på politikerne Hvem ejer velfærdsstatsbegrebet? Window of opportunity for Socialdemokraterne og 42 fagbevægelsen Aben, ingen ville have Lokalpolitikere trætte af kun at administrere? Lup på Århus Fokus på parterne: Var manglende kommunikation mellem parterne med til at skabe forkerte beslutningsgrundlag? Fokus på befolkningen forventninger, kontrakt og velfærdstatens legitimitet MEDIETEORETISK ANALYSE AF BUPLS OG REGERINGENS HÅNDTERING AF KONFLIKTEN Terminologi og overordnet teori Succeskriterier Casen: BUPLs succeskriterier mere konkret Casen: Regeringens succeskriterier mere konkret Teoriens anbefalinger og aktørernes tiltag Konfliktudvidelse publikummer/målgrupper Dagsordenen Den offentlige dagsorden Nyhedskriterierne Den formelle dagsorden Framing 57

4 Ballade på rød stue Brug af diskurser og mediernes inerti Kulturel resonans Framekongruens Retorikken Krævespiralen Aktionsmobilisering Modstandernes relative styrke Delkonklusion 76 DEL 5: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 10. KONKLUSION Hovedaktører Hvem fik succes? De politologiske årsager til konflikten De politologiske katalysatorer De medieteoretiske faktorer PERSPEKTIVERING Hvad kan som interesseorganisation lære af konflikten? Hvad kan som regering lære af konflikten? Succes og fiasko i taoistisk perspektiv Demokratiske pointer Metodeperspektivering 85 ABSTRACT 87 LITTERATURLISTE 88

5 - 5 - Ballade på rød stue BALLADE PÅ RØD STUE Politologisk og medieteoretisk analyse af konflikten på daginstitutionsområdet i efteråret 2006 DEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 1. INDLEDNING I efteråret 2006 lykkedes det for den forholdsvis lille fagforening BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) og dens allierede at erobre mediedagsordenen med deres påstande om velfærdsforringelser på daginstitutionsområdet. Og det overfor en borgerlig regering, der siden tiltrædelsen i høj grad havde været i stand til at sætte dagsordenen på alle de vigtigste, politiske områder. Endda i en sådan grad, at det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, havde set sig nødsaget til at overtage regeringens hovedstandpunkter på afgørende områder som skattestop og udlændingepolitik (socialdemokraterne.dk), samtidig med at det iflg. både en meningsmåling og lektor Lars Bille fra Københavns Universitet var lykkedes for regeringen at overbevise danskerne om, at de borgerlige var lige så gode til at føre velfærdpolitik som velfærdspolitikkens opfinder, Socialdemokraterne (JP og BT ) Men efter konflikten målte Rambøll/JP pludselig en signifikant lavere støtte blandt danskerne til regeringens vigtige skattestop, (JP ), samtidig med at meningsmålingerne i løbet af efteråret gav oppositionspartiet Socialdemokraterne et dramatisk løft på hele 35% i vælgertilslutningen (fra 22,8% til 30.3%) (JP og ).Da der i perioden mellem målingerne ikke havde været andre tilnærmelsesvist så heftige mediedebatter og specielt ikke omkring det offentlige serviceniveau, som traditionelt har været Socialdemokraternes mærkesag - taler det for et muligt årsag-virkningsforhold. Denne antagelse fremføres da også af både politikere og forskere (JP og ). Denne mulige sammenhæng og konturen af den klassiske historie om David mod Goliat - gør konflikten og specielt konfliktens forløb i medierne interessant. Konflikten bliver ikke mindre interessant af, at konflikten muligvis har haft langtrækkende virkninger, da den fjernede VK-regeringens hidtidige aura af usårlighed (kronik i Berlingske Tidende ). Regeringen stod umiddelbart som den stærkeste aktør. Ikke alene havde den flest ressourcer, men den var også i gang med at uddele en milliardgave til landets forældre, nemlig en lettelse i forældrebetalingen på mellem 4800 og 8500 pr. år. pr. barn. (JP ). Samtidig havde regeringen iflg. Familieministeriet afsat ekstra penge til daginstitutionerne (Familieministeriets hjemmeside oktober 2006). Hvordan kunne det så gå så galt? Det er spørgsmålet, vi skal forsøge at besvare i denne opgave. 2. PROBLEMFORMULERING Formålet med opgaven er derfor at lave en analyse, der både skaber en forståelse af

6 Ballade på rød stue HVAD der skete. Det sker ved en gennemgang af konflikten, en identifikation af de to hovedaktører og en vurdering af, hvem der fik succes på både kort og langt sigt. 2. HVORFOR konflikten opstod med fokus på politologiske årsager 3. HVORFOR den ene part fik mere succes end den anden - med fokus på politologiske og medieteoretiske faktorer Analysen falder derfor i 3 dele (del 2-4): Del 2 (kap 4-6) skal tjene til at be- eller afkræfte indledningens formodning om - at BUPL og regeringen var konfliktens hovedaktører (kap. 5) - at BUPL fik mest succes i forhold til sine interesser og mål. (kap 6) Del 3 (kap. 7) skal gennemgå årsagerne til konflikten. Da konflikten primært var en konflikt mellem interessegrupper og en regering, har jeg koncentreret mig om de politologiske årsager. Del 4 (kap 8 og 9) skal besvare spørgsmålet, om hvorfor den ene part fik mere succes end den anden part. Da konflikten som sagt primært var en konflikt mellem interessegrupper og en regering, samt da konflikten primært blev ført i medierne, har jeg koncentreret mig om - de politologiske katalysatorer: Hvilke politologiske mekanismer fungerede som katalysatorer i konflikten? - de medieteoretiske faktorer: Hvad gjorde hovedaktørerne iflg. medieteorien rigtigt og forkert i debatten og i deres håndtering af medierne i forhold til at opnå de af aktørerne ønskede forhold/virkninger, dvs. fremmende deres respektive interesser og mål? Metaforisk kunne man karakterisere problemformuleringen på den måde, at vi efter at have taget bestik af situationen ser på begivenhederne med forskellige briller (medieteoretiske briller og politologiske briller), der hver især gør os opmærksomme på forskellige aspekter ved konflikten akkurat ligesom en varmescanner og et røntgenapparat viser os nye og interessante aspekter af det, vi før blot så med vores egne øjne. Det er min overbevisning, at vi ved at se på begivenheder med disse forskellige briller, kommer en smule nærmere Kants Das Ding an sich den uopnåelige virkelighed, frigjort fra de menneskelige paradigmer (Erik Lund mfl.;1973;280). Dette ud fra overbevisningen om, at mens paradigmer og teorier i ental er fastlåsende er de i flertal frigørende og oplysende. Opgavens overskrift henviser til de lidt drillende omtaler af hhv. VKO-flertallet og oppositionen som hhv. blå og rød stue,( Information , Skive Folkeblad )samt til Anders Fogh Rasmussens berømte bemærkning under konflikten om de sædvanlige ballademagere 3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 3.1.Forenkling:

7 - 7 - Ballade på rød stue Konflikten var kompliceret. Alene det faktum, at parterne ikke kunne komme til en fælles opfattelse af noget så banalt som helt konkrete, økonomiske bevillinger, tydeliggør dette. Brugen af teori er per definition en forenkling denne forenkling gør det muligt for os at forstå. Vi fokuserer på nogle aspekter og det gør os godt nok klogere på disse aspekter, men samtidig nedtoner vi andre aspekter. Og selvom vi bruger flere forskellige teorier, vil vi ikke kunne beskrive en kompliceret konflikt udtømmende. Derfor er det udelukkende opgavens formål at se konflikten i et medieteoretisk og et politologisk lys. Medieteoretisk fordi hovedparten af konflikten blev ført i medierne, og politologisk, fordi det primært var en konflikt mellem interesseorganisationer og en demokratisk udpeget regering. Opgaven tager ikke fat i den demokratiske diskussion om, hvorvidt det er sundt eller ikke sundt for demokratiet, at særinteresser kan skaffe sig indflydelse, eller om hvorvidt det er sundt eller ikke sundt, at en regering kan sidde meningsmålinger og folkestemninger overhørige. Udgangspunktet er en ren analyse af årsager og virkninger og katalysatorer nogle vil måske endda hævde med en Machiavellisk undertone af virker det, er det godt Fokus på de 2 hovedaktører Konflikten stod mellem interessegrupper og interesseorganisationer på den ene side og de offentlige serviceforsynere/arbejdsgiverne på den anden. Eller udfordrerne kontra myndighederne som Gadi Wolfsfeld formulerer det (1997;46). Jeg har i denne opgave valgt at koncentrere mig om den hhv. udfordrer og myndighed, som var dominerende i konflikten. Udgangspunktet for den beslutning var, at jeg følte, at jeg ville opnå flere svar ved at gå i dybden end at favne i bredden. Og at dynamikken i den konkrete konflikt bedre kunne forstås ved at fokusere på én udfordrer og én myndighed end på alle interesseorganisationerne og alle myndighederne. Og alligevel ender det jo ikke som et enten-eller, da de øvrige organisationer og myndigheder automatisk inddrages som de valgte aktørers kontekst 3.3 BUPLs troværdighed pga. muligt krav i forbindelse med organisationsansvar BUPL blev efter konflikten indbragt for Arbejdsretten af Kommunernes Landsforening. Sagen endte i 2008 med et forlig, hvor BUPL Århus måtte betale 1 mio. kr. til Århus Kommune. Bod er sædvane, så snart 50% af medlemsskaren deltager i en overenskomststridig strejke og er ikke nogen erkendelse af organisationsansvar. (JP samt BUPL-interview). På trods af at sagen er afsluttet, er det dog stadig ikke realistisk så kort tid efter konflikten at forvente eller forlange et åbent svar fra BUPLs side om fagforeningens rolle i den overenskomststridige konflikt. 3.4 Valg af interesseorganisationsteori Traditionelt er forskningen omkring interesseorganisationer foregået indenfor tre hovedretninger med hver deres analytiske udgangspunkt og fokus. Pluralismen og den senere, og mere pragmatiske neopluralisme - har taget udgangspunkt i organisationerne og har haft fokus på dels disses søgen indflydelse på de politiske processer gennem forskellige former for pression (Binderkrantz;2005;27), dels deres behov for at tiltrække og fastholde medlemmer (Binderkrantz;2005;29). Neopluralisterne har dog også erkendt, at nogle strukturer af interesseorganisationer og forvaltning er ret faste og strukturerede (Binderkrantz;

8 Ballade på rød stue ;30). Der har også indenfor pluralismen i stigende grad været fokus på forskelle mellem sektorerne, dvs. teorien er blevet mere situationsbestemt/sektorbestemt (Binderkrantz;2005;30). Og endelig er der i stigende grad blevet lagt vægt på genstandene for organisationernes påvirkningsforsøg, dvs. forvaltning, regering og folkevalgte. Korporatismen har i højere grad taget udgangspunkt i primært den offentlige forvaltning, sekundært de valgte organer med fokus på parlamentet og har haft fokus på især forvaltningens formaliserede inddragelse af interesseorganisationer (Binderkrantz;2005;33). Herunder forvaltningens behov for et samarbejde med organisationerne, især forvaltningens behov for viden og behovet for accept og dermed politisk ro på et område. Den tredje hovedretning indenfor interesseorganisationsforskningen, netværksteorien, tager udgangspunkt i den variation, der er mellem forskellige politikområder (Binderkrantz;2005;38). Nogle af de oprindelige forskelle i udgangspunkt og fokus har nok skyldtes forskellige politiske kontekster. Pluralisterne har primært været amerikanske forskere, mens korporatismen har stået stærkt i specielt Skandinavien. Det er dog også min erfaring fra ledelses- og organisationsteorien, som er mit eget, daglige speciale, at forskning som så meget andet - bevæger sig i et dialektisk mønster: Tese antitese syntese, Dvs. at en teori mere eller mindre udløser/provokerer en ny teori langt fra den første, hvorefter der kommer et behov (nogle gange først med en ny generation af forskere) for at samle teorierne i en art syntese. Et lignende mønster synes jeg at kunne se her, hvor der dels er sket en konvergens mellem hovedretningerne (Binderkrantz;2005;46), dels er kommet et udmærket bud på en slags syntese, nemlig fra Anne Binderkrantz side, der i sin bog Magtens midler fra 2005 forsøger at skabe en syntese af de tre hovedretninger. Hun kalder den privilegeret pluralisme. Hun forkaster på den ene side den oprindelige korporatismes ensidige fokus på lukkede netværk af interesseorganisationer og embedsmænd, men samtidig den klassiske pluralismes opfattelse af interaktionen mellem statsapparat og interesseorganisationer som atomiseret og kompetitiv. Hun følger på den ene side den pluralistiske tradition med fokus på interesseorganisationerne, men på den anden side sætter hun også fokus på statens privilegering af nogle interesseorganisationer i forhold til andre. Og især sætter hun ligesom netværksteoretikerne fokus på variationen mellem politikområder og variationen i interesseorganisationernes karakter. Hun anerkender, at strategier med fokus på regering og forvaltning for interesseorganisationer sikrer mere direkte, politisk indflydelse end andre strategier og at disse interesseorganisationer dermed er privilegerede - men erkender også, at interesseorganisationer samtidig benytter sig af andre strategier nogle gange af lyst og som et aktivt valg, fordi interesseorganisationerne vurderer, at de på den måde bedre kan nå deres mål - og nogle gange af nød og som tilbagefaldsstrategi, fordi muligheden for direkte indflydelse er lukket (Binderkrantz;2005;16). Binderkrantz bruger interesseorganisationers anvendelse af indflydelsesstrategier (dvs. interesseorganisationernes overordnede tilgang til forfølgelse af deres politiske mål (Binderkrantz;2005;60)) som sit primære analyse- og kategoriseringsværktøj. Hun fokuserer på hvilke midler, interesseorganisationer benytter sig af for at nå deres mål, og på hvilke andre aktører strategien direkte retter sig imod. Hun har på den baggrund skabt et begrebsapparat med 4 overordnede strategier

9 - 9 - Ballade på rød stue 1. Forvaltningsstrategien, der sigter på et forholdsvist fast og formaliseret samarbejde med embedsmænd i styrelser og ministerier - enten ved deltagelse i råd og nævn eller ved fast at blive hørt i bestemte typer af sager og spørgsmål. 2. Parlamentsstrategien, der går efter samarbejde med partierne og Folketinget. Folketinget skal jo i sidste ende godkende regeringens arbejde, men folketingssmedlemmer kan også være behjælpelige med at sætte emner på dagsordenen og med deres kontakt til pressen være med til at vinkle historien rigtigt (Jacob Stensbæk P kl.10). Endelig kan kontakten til parlamentet i sig selv være en ressource, som gør ens interesseorganisation interessant for forvaltningen. Her gør generelle interesser sig bedst, da Folketingets medlemmer er mest interesserede i sager med en bred appel (Binderkrantz;2005;81). 3. Mediestrategien, hvor interesseorganisationernes fokus er på journalister og pressedækning. Den mulige kortsigtede gevinst er at vinde den aktuelle dagsorden og frame/vinkel og dermed skabe et folkeligt/elektoralt pres på regering/folketing, og den langsigtede gevinst kan være en øget troværdighed, sympati i befolkningen og en øget interesse blandt mediefolk. Her gør generelle interesser, som mange i befolkningen kan identificere sig med, sig bedst. Mange snævre interesseorganisationer forsøger derfor at vinkle deres historier, så de fremstår som ideelle interesser, der er til almenvellets bedste (svigtede og intellektuelt udsultede børn appellerer bredere end en historie om 3 bortrationaliserede pædagoger). 4. Mobiliseringsstrategien, der sigter på at mobilisere medlemmerne med demonstrationer og diverse aktioner er den sidste af de fire strategier. Den er ligesom mediestrategien indirekte, når vi taler politisk indflydelse. Ikke alle strategierne er lige gode, hvis målet er at opnå direkte indflydelse på lovgivning og bestemmelser. Stort set alle forskere siger samstemmende, at er målet politisk indflydelse, er forvaltningsstrategien den mest direkte måde at opnå indflydelsen på. mens parlamentsstrategien mere afhænger af, om det er regeringsparterne/støttepartierne eller oppositionen, man har fat i. Mediestrategien og mobiliseringsstrategien er (igen i forhold til ønsket om politisk indflydelse) indirekte strategier, der skal skabe et elektoralt pres og derigennem påvirke regeringen. (Binderkrantz;2005;15+49). Interesseorganisationer kan iflg. Anne Binderkrantz også bruge flere strategier samtidig, hvis de ikke konflikter med hinanden. Dog er det, hun kalder en uansvarlig mediestrategi (aggressiv og miskrediterende) mere sandsynligt en tilbagefaldsstrategi, da den ellers kan sætte forholdet til forvaltningen over styr (Binderkrantz;2005;238f). Det privilegerede i Binderkranz privilegerede pluralisme består i, at nogle interesseorganisationer på basis af deres ressourcer har en større chance for at opnå den direkte indflydelse, mens andre er henvist til de indirekte indflydelsesstrategier. Forvaltningsstrategien er i mindre grad noget, man kan vælge, og i højere grad noget, en interesseorganisation udvælges til. Binderkrantz afgrænser sig eksplicit til det nationale niveau, men der foregår også på lokalt niveau samarbejde mellem interesseorganisationer og forvaltningen Som bogens titel Magtens midler antyder, beskæftiger Binderkrantz sig meget mindre med organisationernes mål og motiver end med deres strategier. Og det er en vigtig pointe, da vi senere i opgaven skal forsøge at afdække BUPLS mål og motiver, for derigennem at kunne se, om de har ageret som forventet af en interesseorganisation i den givne situation.

10 Ballade på rød stue Samlet set har jeg altså valgt at operere med Binderkrantz begrebsapparat, når vi taler interesseorganisationer, deres karakter, ressourcer og strategivalg. Det vil blive suppleret af overvejelser om interesseorganisationers mulige mål og motiver. 3.5 Fravalg af diskussion af mediernes rolle Journalister er ikke bare formidlere, men også aktører, hævder Ferree mfl. i deres bog fra 2002 (Ferre m.fl.;2002;12). Og Wolfsfeld samtykker og supplerer med, at medierne bevæger sig på et kontinuum fra arena over formidler og skaber af frames til decideret aktør dvs. med en mængde mellemformer og gråzoner (Wolfsfeld;1997;65).En del forskere mener desuden, at mange journalister bevidst eller ubevidst privilegerer beslutningstagerne og forvaltningen i dækningen af en historie i forhold til udfordrerne, typisk en interessegruppe eller interesseorganisation. (Bennet 1990;103) (Entman,Rojicki;1993;136). Overfor dem står Jørgen Goul Andersen, professor ved Ålborg Universitet, der fremfører, at der også i medierne eksisterer en bias mod beslutningstagerne: Da medierne mener, at de er sat i verden for at bringe kritiske historier, hvis noget i det offentlige ikke fungerer, som det skal, fører det til, at hele sektorer i det offentlige får et virkeligt dårligt omdømme. Borgerne generaliserer ofte ud fra enkeltsager (JP ) Jeg har ikke i mit arbejde stødt på umiddelbare tegn på usædvanlige bias, der kan begrunde en større analyse. Den lettere adgang til medierne og måske endda den personlige goodwill hos journalisterne - som en regering kan have, blev i casen mere end opvejet af den uheldige nyhedsstime, som regeringen stod i. Spørgsmålet er ikke, om medierne ikke bare er formidlere, men også filtre og til en vis grad aktører. Det er de de er kun mennesker. Det er nu en gang name of the game i mediearenaen.. Men jeg har ikke grund til at tro, at de har været det i usædvanlig grad i denne case. Jeg har selv i høj grad anvendt Jyllandsposten som kilde, da jeg var abonnent under strejken. For at imødegå argumentet, at dette evt. kunne give en bias i opgaven spurgte jeg i mit interview med Nikoline Ridder fra BUPL om deres erfaring med Jyllandsposten - som jo selv kalder sig en liberal avis - under konflikten. Hun forklarede, at JP sammen med Politiken var den avis, der havde givet BUPL den mest fair dækning, mens BUPL havde følt sig dårligere behandlet af f.eks. Berlingske Tidende. 3.6.Definitioner Interesseorganisationer Jeg har valgt Binderkrantz formulering: En interesseorganisation er en sammenslutning af medlemmer, der søger politisk indflydelse, men adskiller sig fra partier ved ikke at stille op til almene valg (Binderkrantz;2005;50). I formuleringen ligger, som jeg ser det, ikke, at den politiske indflydelse er organisationens eneste formål. Men at den og dens medlemmer har interesser på områder, hvor beslutningskompetencen ligger i det offentlige apparat. Og det kan spænde fra Dansk Bokseforbund, der kun søger politisk indflydelse på et meget snævert område til LO, der søger politisk indflydelse på en lang række områder.

11 Ballade på rød stue Strategibegreber Binderkrantz opererer i sin bog Magtens midler med begreberne strategi og taktik (Binderkrantz;2005;60). De er dog blot en del af et komplet begrebssæt, som benyttes indenfor ledelseslitteraturen. For fuldstændighedens skyld tager jeg alle begreberne med, som jeg blev undervist i på HD i Virksomhedsledelse. Jeg har desværre ikke mere undervisningsmaterialet, men den udstrakte brug af begrebsapparatet kan man let overbevise sig om ved at foretage en Googlesøgning på ordene mission vision strategi taktik. Missionen er summen af interesser Enhver organisation og erhvervsvirksomhed har en mission. Det er dens raison d etre, dens eksistensberettigelse. Missionen hos en faglig organisation kunne f.eks. indeholde at sikre medlemmernes interesse bedst muligt. Missionen er summen af organisationens interesser. Af mange opfattes missionen som de officielle interesser, nedfældet i en fornem kvalitetshåndbog. Her ser jeg dog missionen som bredere, f.eks. en organisations ønske om flere medlemmer eller ønsket om ikke at blive fedtet ind i samarbejde med myndigheder. Bag missionen ligger et sæt etiske retningslinier, et værdigrundlag. Visionen er summen af mål En vision er så summen af organisationens mål. Målene kan evt. være udstyret med en deadline. Det kunne f.eks. være 50% flere medlemmer indenfor 3 år eller maksimal indflydelse på børnehavernes normering. Mens vision og mål er mere langsigtede definerer jeg motiver som mere kortsigtede og situationsbetingede. Strategi En strategi er så den overordnede vej, man vælger for at opnå sine mål. En strategi kunne være at lægge maksimalt pres på folketingspolitikere. Her i opgaven vil jeg som nævnt anvende Binderkrantz 4 kategorier af strategier Taktik Endelig er der de enkelte taktikker, dvs. de konkrete tiltag, implementeringen af strategien om man vil, som man udarbejder på basis af den overordnede strategi, f.eks. at kontakte alle folketingsmedlemmer for at forklare sin sag. Humlen er, at det hele skal hænge sammen. Taktikkerne skal være i overensstemmelse med strategien, der er et resultat af visionen, der igen er udsprunget af missionen. Begrebssættet er vigtigt for at kunne prioritere sine knappe ressourcer, sikre sig den mest effektive vej mod sine mål uden alt for mange svinkeærinder og endelig for at kunne fastlægge en organisationskultur samt en række værdier og retningslinier, der gør, at organisationens medlemmer og ansatte alle trækker i den samme retning. Rationalen er den indlysende, at mange jo kun trækker bedre end én, hvis de trækker i samme retning. En fast forudsætning er dog, at vision/motiv/mål udspringer af missionen og til gengæld på rationel vis bestemmer strategivalget, som igen bestemmer taktikkerne. Denne rationelle forudsætning kan vi sætte således op: Mission Vision/motiv/mål strategivalg empirisk observerbare taktikker

12 Ballade på rød stue Hvis vi kender en organisations mission eller vision/mål/motiver, burde vi derfor kunne forudsige strategivalget og derfra igen de empirisk observerbare taktikker. Men også omvendt fastslå strategivalget ud fra de empirisk observerbare taktikker og endelig deducere os tilbage til de mulige mål og motiver og evt. til missionen. Og som jeg vil redegøre for i afsnit 7, er netop identifikationen af BUPLs reelle motiver for mig en vigtig nøgle til forståelsen af hele konflikten Definition af forvaltning I Binderkrantz terminologi er begrebet forvaltning et nøglebegreb, da samarbejdet med forvaltningen iflg. de fleste forskere er målet for den mest direkte vej til politisk indflydelse. Men hvad er forvaltningen? Er det blot upolitiske og pragmatiske embedsmænd? I det hele taget kan man stille spørgsmålstegn ved begreber som upolitisk og upartisk, men det falder uden for opgavens formål. Men vigtigt er, at jeg med forvaltning i denne opgave både mener embedsmandsapparatet og den politisk valgte ledelse, dvs. på nationalt plan ministrene/regeringen og på lokalt plan embedsmændenes politiske chefer: Borgmestre/rådmænd eller udvalgsformænd. Bevæggrunden er, at gør en interesseorganisation sig vældigt upopulær hos de politiske chefer, er det mindre sandsynligt, at embedsmænd samtidig inddrager organisationen uden grønt lys oppefra Anvendelse af udtrykkene rigtigt og forkert De fleste af de medieforskere, som jeg citerer og anvender i opgaven har en deskriptiv tilgang til deres område, dvs. at de forsøger at beskrive fænomener. Gennem disse beskrivelser opsætter mange af dem dog samtidig en række kriterier for disse fænomener, der ofte minder om idealmodeller af fænomenerne. I kapitel 9 er formålet at vurdere aktørernes anvendelse af medierne. For at kunne vurdere aktørernes handlinger, er jeg dog nødt til at foretage en præskriptiv vurdering af mediefænomenerne, dvs. hvordan de bør bruges ikke forstået moralsk, men ud fra et optimeringssynpunkt, dvs. hvordan man skal bruge medieværktøjerne for at opnå mest mulig effekt forstået som maksimalt fremmende ens mål og interesser. Lidt forenklet kan man sige, at jeg vælger at anvender idealbeskrivelserne af mediefænomenerne som et måleværktøj for aktørernes præstationer. Det er i dette lys, at udtryk som rigtigt og forkert skal ses. Og det er dermed ikke min intention at skyde gode og ærlige forskere kyniske motiver i skoene, men derimod for egen regning og risiko - at ekstrapolere retningslinier for aktører ud fra de beskrivelser, som forskerne er fremkommet med.

13 Ballade på rød stue DEL 2: KONFLIKTEN OG DENS AKTØRER 4. KORTFATTET REFERAT AF KONFLIKTEN 4.1 Referat I forbindelse med kommunalreformen, der skulle træde i kraft , skete der en større omfordeling af både opgaver og midler På baggrund af en Vilstrup-undersøgelse udarbejdet for BUPL i august 2006 blandt landets kommuner, konkluderede BUPL, at de nye kommuner var i gang med at spare op imod en milliard kr. på børnehaver og vuggestuer, svarende til 3000 pædagogstillinger. Formand for BUPL, Henning Pedersen gik dog ikke efter kommunerne, men direkte efter regeringen: Regeringens styring af kommunernes økonomi slår nu direkte igennem som forringelse af den offentlige service (Ritzau ). BUPL, forældreorganisationen FOLA og pædagogmedhjælpernes organisation FOA startede derpå en protestindsamling af underskrifter. Kun 55 af de i alt 98 af landets nye kommuner havde dog deltaget i undersøgelsen. Heraf havde 28 kommuner oplyst, at der var lagt op til besparelser på børneområdet, mens 27 havde meddelt at der ikke var planlagt besparelser (familieministeriets hjemmeside oktober 2006) I løbet af september arrangerede de tre organisationer talrige aktioner og demonstrationer for at gøre opmærksom på deres standpunkter. Bl.a. med uddeling af huskekager, da de mente, at kommunernes besparelser underminerede Anders Fogh Rasmussens valgløfte fra 2005 om 2 mia. kr. mere til daginstitutionsområdet. (velfaerdtilalle.dk hjemmeside for en række fagforbund og ungdomsorganisationer).onsdag d. 13. september og de følgende 2 dage strejkede en del pædagoger i Århus Kommune i protest mod planlagte besparelser, der iflg. BUPL alene i Århus ville koster op til 470 pædagogiske stillinger (TV2 Østjyllands hjemmeside ) Fredag d. 15. september 2006 enedes størstedelen af Århus Byråd (kun ekskl. SF og Enhedslisten) om et spareforlig på 410 mio. kr., hvoraf de 116 mio. skulle spares på børneområdet. Mandag d. 18. september blokerede forældre som noget nyt 20 daginstitutioner i Århus, accelererende til over 200 daginstitutioner i løbet af ugen. Torsdag d. 21. september vedtog 3800 pædagoger at nedlægge arbejdet i protest mod den planlagte besparelse. Arbejdsnedlæggelsen varede frem til 9. oktober. 71 af de 271 gamle kommuner blev ramt af aktionerne (svarende til 27 af de 98 nye kommuner) (JP ). Formanden for BUPL, Henning Pedersen udtalte til netavisen Newspaq , at han godt kunne forstå pædagogernes frustrationer, men at han ikke kunne bakke op om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Havde han dog ikke udtalt dette, ville det have øget risikoen for, at BUPL kunne idømmes en betragtelig millionbod for organisationsansvar Regeringens modtræk var bl.a. at kalde de aktionerende for de sædvanlige ballademagere bl.a. på baggrund af, at en af de personer, der i 2003 havde kastet rød maling mod statsminister Anders Fogh Rasmussen, viste sig at sidde centralt placeret i det aktionsudvalg, der skulle styre flere massedemonstrationer 2.10 (JP ). Protesterne var specielt omfattende i Århus, og Århus-borgmester Nicolai Wammen udtalte i lyset af protesterne, at besparelserne bl.a. skyldtes, at Århus Kommune var blevet snydt for 150 mio. kr. i

14 Ballade på rød stue forbindelse med kommunalreformen. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen replicerede, at de økonomiske problemer i Århus skyldtes rod i økonomien og tilbød polemisk at sætte Århus under administration. Trods omfattende protester fra et voksende antal faggrupper, vedtog de 28 mandater bag budgetforliget i Århus Byråd dog de aftalte besparelser på 410 mio. kr. uden så meget som at ændre et komma. Aben blev dog flittigt sendt på omgang som JP Århus 6.10 så malende beskrev det: Socialdemokraterne gav regeringen skylden for besparelserne mens V og K ikke uventet skød tilbage på Socialdemokraterne. DR Nyheder lavede i oktober 2006 en rundspørge blandt de 27 af de i alt 98 nye kommuner, hvor der havde været pædagogstrejker og forældreblokader (Horsens Folkeblad ). I cirka halvdelen af dem var budgettet blevet ændret efter protesterne. 4.2 BYGGEDE KONFRONTATIONEN PÅ REELLE DATA? De færreste vil nok i en stille stund afvise, at en stor del af talkrigen bestod i, at den ene part sagde glasset er halvt fyldt, mens de andre protesterede og kaldte det halvt tomt. Under alle omstændigheder blev den ene parts statistikker sjældent direkte afvist, men altid imødegået af helt andre tal og statistikker, der var så sammenlignelige som højden på hhv. flagstænger og tordenskrald. Eksempler: For den ene var en besparelse på 40 mio. kr. ved at lægge diverse dagtilbud sammen en effektivisering, der ikke ville berøre kerneydelsen for de andre var det en besparelse, der ikke kunne undgå at ramme kerneydelsen. Den ene så en besparelse på 116 mio. kr. den anden så en uændret udgift pr. barn i forhold til 1997 (Århus Onsdag ). Kommunaleksperten, professor Jens Blom Hansen udtalte da også til JP at intet i tallene tydede på nedskæringer i velfærden. Tværtimod (JP ) Derfor var den manglende vilje til enighed vigtigere end den manglende enighed. Og følelsen af og angsten for forringelser var vigtigere end de egentlige fakta (Pittelkow, JP ). En egentlig gennemgang af alle tallene for at fastslå, hvem der havde mest ret, er derfor ikke vigtig i forhold til problemformuleringen og så ville den kræve ord mere. 5. IDENTIFIKATION AF HOVEDAKTØRERNE 5.1 BUPL - hovedaktør på udfordrersiden At dømme efter hvor mange gange hhv. BUPL, FOA og FOHA blev nævnt i den landsdækkende presse under konflikten i 2006, er der ingen tvivl om, at BUPL i pressen stod som hovedaktøren på udfordrersiden. Søger man på Infomedia i perioden til i landsdækkende medier og indtaster hhv. BUPL, FOA og FOLA samt konflikt, er der 48 artikler om BUPL, 20 om FOA og 2 om FOLA. 5.2 Regeringen - hovedaktør på myndighedssiden Beslutningen om at koncentrere mig om regeringen på den anden side - og ikke kommunerne, som jo rent faktisk sad med budgetterne på daginstitutionsområdet vil sikkert kunne klandres af nogen for at løbe med på BUPLs dagsorden (som for eksempel formuleret af BUPLs formand Henning Pedersen: Det er regeringens skattestop, og det er den snævre vækstramme i kommunernes økonomi, der gør, at kommunerne ikke har nogen som helst mulighed for at lave budgetter, der hænger sammen (dr.dk )).

15 Ballade på rød stue Men to ting er afgørende for mig: 1. Adspurgt af meningsmålingsinstituttet Norstat 2-4 oktober 2007 (Søndagsavisen ), om det var kommunernes eller regeringens ansvar, at daginstitutionerne blev tilført de nødvendige midler, mente 76 % (!), at det var regeringens ansvar. Kun 21% pegede på kommunerne. Presset lå dermed klart på regeringen. 2. Regeringen lod sig selv lokke med ind i bokseringen. Efter først at have gemt sig bag kommunerne og henvist til, at beslutningskompetencen lå hos kommunerne, gik regeringen selv i offensiven bl.a. med Anders Foghs berømte ord om de de sædvanlige ballademagere. Og dermed røg teflon-laget af den ellers så mediebehændige regering. Kommunernes mediestrategi var derimod enkel: De surfede med på folkestemningen og smed villigt aben over i skødet på regeringen (bl.a. Søndagsavisen ). Og pga. befolkningens overbevisning om regeringens ansvar, var det umuligt for regeringen at komme af med aben igen. 6. OM PARTERNES MÅL OG INTERESSER OG OM HVEM DER HAVDE SUCCES Alle, der har set en boksekamp, har sikkert lagt mærke til, at når den sidste gong-gong lyder, hæver begge boksere (eller i hvert i fald dem, der stadig kan stå oprejst) sejrssikkert armene. Sådan foregår det også i de politiske ringhjørner: Alle parter trækker efterfølgende delelementer frem og erklærer sig med dem som vindere. Et godt eksempel er den århusianske pædagog, der lige efter, at Århus Byråd ikke havde ændret så meget som et komma i spareplanerne, alligevel til JP Århus udtalte: Jeg synes faktisk, at det er os, der har vundet den kamp (JP Århus ). Det er ganske enkelt ufedt ikke at nå sine mål - selvom man måske så efterfølgende kan forvandle taberrollen til en offerrolle, som så til gengæld kan udnyttes som aktiv. Derfor er der ikke den store mening i at spørge kombattanterne om, hvem der havde succes i konflikten. Jeg mener, at det er langt mere frugtbart at sammenholde aktørernes objektive interesser og mål med, hvad resultatet blev af konflikten både på kort sigt og på lidt længere sigt. Også Binderkrantz opererer med succes på kort sigt og på langt sigt: Dels de konkrete succeser og gevinster, på den anden side en mere langsigtet opbygning af ressourcer, såsom flere og mere loyale medlemmer, sætten sig i respekt hos politiske modstandere, opbygning af netværk og velvilje i befolkningen og blandt mediefolk (Binderkrantz;2005; 62). Årsagen til at jeg har valgt at identificere parternes objektive interesser og mål i stedet for at spørge parterne selv, er at det vil være urealistisk at tro, at de er villige til udtømmende at røbe andre mål og interesser end dem, der står i deres officielle programmer Med interesser mener jeg bredere målsætninger (en del af missionen), mens jeg med mål tænker på mere konkrete sigtepunkter (en del af visionen). Målene vil oftere være eksplicitte, mens de bagvedliggende interesser oftere er eksplicitte. Jeg vil dog ikke i det følgende gøre meget ud af denne sondring, da den ikke har betydning i processen med at sammenholde resultater med mål/interesser. 6.1 BUPLS INTERESSER OG MÅL Men hvordan kan vi fastslå BUPLs interesser og mål uden at spørge organisationen selv? BUPLs formålsparagraf siger nemlig bare om forholdet til arbejdsgiverne og arbejdspladserne, at den vil

16 Ballade på rød stue samle pædagoger og studerende, varetage medlemmernes interesser og virke for øget medbestemmelse på arbejdspladserne (bupl.dk). Det kan vi ved at vende Mission-vision-strategi-taktik -modellen (fremover MVST-modellen) fra afsnit 3 om. Enhver bare nogenlunde professionel organisationsledelse bruger nemlig modellen enten eksplicit eller implicit - til at sikre overensstemmelse mellem organisationens interesser og mål på den ene side og organisationens konkrete tiltag på den anden side. Og på baggrund af BUPLs ressourcer og resultater er jeg ikke i tvivl om, at BUPL er professionelt ledet. Så ved at se på BUPLs konkrete handlinger (taktikker) under konflikten, kan vi deducere os tilbage til, hvilke af de 4 interesseorganisations-strategier i Binderkrantz model, organisationen benyttede. Og herudfra kan vi så identificere de bagvedliggende mål og interesser. De empirisk konstaterbare taktikker BUPL benyttede sig primært af aktioner og informationer til pressen. Aktionerne rakte lige fra uddeling af huskekager til at være medarrangør af den store demonstration ved Folketingets åbning. Om BUPL som organisation har haft en finger med i spillet i forbindelse med arbejdsnedlæggelserne kan jeg ikke afgøre, da sagen blev forligt. Men den kendsgerning, at strejkerne kun foregik i nogle kommuner kunne tyde på, at initiativet skete lokalt. Et centralt initiativ til forældrenes blokader har jeg heller ikke kunnet konstatere. Man kan dog formode, at forældrenes initiativ er udsprunget af en påvirkning fra de lokale pædagogers side. Det bekræftes af Christian Lindholst, der i 2006 var medlem af brugerbestyrelsen på Børnehuset Myrehøjen. Han oplevede, at de lokale pædagoger på et indkaldt møde opfordrede forældrene til at starte blokaden. Han husker specielt en pædagog, der henvendt til de fremmødte spurgte I konflikter da, gør I ikke? (interview-christian Lindholst) Der har sideløbende været en kontakt til Folketingets oppositionspartier (Interview - BUPL), hvor BUPL har leveret information om konflikten. Der ser derimod ikke ud til at have været kontakt direkte til regeringen eller statsforvaltningen (interview - BUPL). De benyttede strategier i Binderkrantz model Gennemgangen af BUPLs handlinger efterlader ikke tvivl om en stærk satsning på mobilisering af medlemmer og forsøg på at skabe en folkestemning gennem medierne. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at BUPL har haft både en klar mediestrategi og en klar mobiliseringsstrategi. Der har også været en delvis parlamentsstrategi, gående ud på at støtte allierede i Folketinget. På baggrund af VK-regeringens solide flertal har denne strategi efter al sandsynlighed dog ikke haft 1. prioritet, da den ikke i sig selv ville kunne give resultater på linie med en positiv folkestemning. Jeg kan ikke på nationalt plan konstatere nogen forvaltningsstrategi under konflikten. Sandsynlige mål og interesser I de næste afsnit vil jeg på basis af strategivalget vurdere sandsynligheden for, hvilke mål BUPL er gået efter Sektorpolitisk indflydelse Ved siden af ønsket om indflydelse på medlemmernes løn- og arbejdsforhold er ønsket om flest mulige pædagoger og i det mindste ikke en nedskæring uden tvivl et vigtigt mål for BUPL. Og da antallet af pædagoger og deres arbejdsforhold er politisk bestemt, burde målet om politisk

17 Ballade på rød stue indflydelse være indlysende. Korporatisterne men også Binderkrantz - betragter den sektorpolitiske indflydelse som det altoverskyggende mål for en interesseorganisation. Men spørgsmålet er, hvordan målet har været prioriteret i forhold til organisationens øvrige mål. Hvis det eneste mål havde været at sikre arbejdspladserne, ville det have været formålstjenligt i hvert i fald at forsøge sig med forvaltningsstrategien overfor centralforvaltning og regering (som jo af BUPL blev anset som de ansvarlige) noget, som jeg ikke har kunnet konstatere Organisatorisk: Tiltrækning og fastholdelse af medlemmer Binderkrantz vedkender sig ligesom pluralisterne til det faktum, at interesseorganisationer også er nødt til at tænke på tiltrækning og fastholdelse af medlemmer (Binderkrantz;2005;87). For alle fagorganisationer er organisationsprocenten blandt de ansatte, de skal repræsentere, afgørende: Uden en solid organisationsprocent har man intet at bytte med (læs: ro på arbejdspladserne) i forhold til de politiske organer, man søger indflydelse hos og medlemstallet er også afgørende for økonomien. Organisationsprocenten har traditionelt ikke været det store problem for fagforeninger på det danske arbejdsmarked, da det har været normalt med eksklusivaftaler, der sikrede monopol for fagforeningen og tvungent medlemskab for medarbejderne. Monopolerne har været opretholdt dels gennem aftaler med arbejdsgiverne, dels ved hjælp af et socialt pres på arbejdspladserne udtryk som skruebrækker og nasserøv er efterhånden godt indarbejdede udtryk i det danske sprog. Der er under VK-regeringen dog sket en vis adskillelse af fagforeningerne og a-kasserne (BUPLinterview), og det har stillet fagforbund som BUPL overfor en helt ny problemstilling: At medlemstallet ikke bare kan tages for givet. Og det medfører iflg. Ulrik Johansen, at fagforeningerne er tvunget til at fokusere mere på medlemmernes interesser og mindre på samfundsinteresser, dvs. at de er mindre tilbøjelige til at gå på kompromis med deres kortsigtede interesser (Johansen;123). I en artikel i BUPL s blad Børn & Unge nr. 34 fra 2005 opstillede lektor Carsten Strøby Jensen fra Københavns Universitet et scenarium for 2008, hvor op til 1/3 af alle nyindmeldte BUPLmedlemmer ville fravælge fagforeningen og nøjes med A-kassen. Sammen med en medlemssammensætning, der betød at 60% flere medlemmer end i 2005 ville gå på pension, ville det udgøre en alvorlig fare for BUPLs medlemstal. Årsagerne angav Carsten Strøby som - konjunkturbestemte (folk var ikke så bange for at være arbejdsløse) - værdibaserede (flere følte, at det var i orden kun at være medlem af en a-kasse) og - organisatoriske (der var sket en større adskillelse af fagforening og a-kasse). Daværende formand for BUPL, Birgit Elgaard, nævnte i samme artikel, at modtrækket måtte være at profilere BUPL som en interessant organisation.og allerede i 2005 var der iflg. artiklen sat en del projekter i gang til hvervning af nye medlemmer - med fokus på unge og nyuddannede. En ting, der ikke blev nævnt i artiklen var den øgede konkurrence fra de såkaldt gule fagforeninger udenfor LO/FTF, der primært markedsfører sig på kontingentprisen (Ugebrevet Mandag Morgen s. 3ff). Det er en konkurrence, som blev og bliver taget meget alvorligt af den traditionelle fagbevægelse: I forhold til perioden 1997 til 2004 er LO-forbundenes årlige markedsføringsudgifter i perioden steget med 350%. Målet er synlighed udtalte en af fagforbundenes informationschefer til A4. BUPL brugte selv i 2006 knap 5 mio. til markedsføring i forhold til knap 1,8 mio. pr. år i gennemsnit i perioden

18 Ballade på rød stue Og tingene var ikke blevet bedre i 2006: - Arbejdsløsheden var nu historisk lav. - Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg havde med sin dom fra dømt de danske eksklusivaftaler som værende i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om foreningsfrihed (Ritzau ). Selv på de områder, hvor der ikke var eksklusivaftaler, fik dommen uden tvivl mange til at føle det mere legitimt at stå udenfor den normale fagforening evt. vælge en af de billigere, gule fagforeninger. - Den Kristelige Fagbevægelse havde mere end fordoblet deres markedsføringsomkostninger i forhold til 2005 (Ugebrevet A4; ). - Der var i 2006 ingen tegn på, at medarbejdere ville gå senere på pension eller førtidspension. Skrækscenariet i Børn & Unge blødes dog op af det faktum, at FTF modtager en del medlemmer fra LO som har uddannet sig. Den store taber i medlemsspillet er derfor forbundene under LO (JP Århus ). Jeg vil dog på baggrund af artiklen i Børn & Unge fastholde, at der i BUPL i 2006 var en stærk fokus på tiltrækning og fastholdelse af medlemmer. Og intet er så godt i en tid med uro på de indre linier som at medlemmerne har en ydre fjende. Og intet er så godt i en tid med faldende medlemsloyalitet som at kunne bevise sin eksistensberettigelse som organisation (JP ). Dette bestyrkes af, at når det drejer sig om politisk indflydelse, er forvaltningsstrategien og parlamentsstrategien de direkte strategier og mediestrategien og mobiliseringsstrategien de indirekte. Men billedet vendes om, hvis målet er at tiltrække og fastholde medlemmer: Her er de meget synlige medie- og mobiliseringsstrategier de direkte strategier mens forvaltnings- og parlamentsstrategier er indirekte, da de foregår i relativt lukkede netværk og derfor er ret usynlige for medlemmerne(det er først, når der kommer positive resultater ud af samarbejdet med statsapparat og parlament, at man kan bruge det som argument overfor medlemmerne).hvis en interesseorganisation har medlemmer, der kræver en høj profil (og det tyder de mange lokale initiativer med pjecer og påvirkningen af forældrene på), kan organisationen endda være nødt til at anvende en aggressiv medie og mobiliseringsstrategi, der kan risikere at ødelægge muligheden for et samarbejde med forvaltningen (Binderkrantz;2005;29). Lidt malende kan man kalde BUPLs mediestrategi i 2006 for Hizbollah-strategien : Man laver en masse ravage overfor en overlegen modstander en konflikt, der umiddelbart er udsigtsløs og går ud over en masse uskyldige. Men selvom man umiddelbart intet opnår, opnår man både kraftig sympati fra de grupper, som føler sig repræsenteret og man styrker sin position blandt eksisterende og potentielle medlemmer. Det lidt dramatiske strateginavn er inspireret af den libanesiske Hizbollah-organisations strategi overfor den israelske overmagt ligeledes i Strategisk: Uspoleret men uomgængelig Man kan godt som interesseorganisation have en målsætning om ikke at deltage i korporative strukturer for ikke at være i lommen på nogen og bevare sin handlefrihed (Johansen). Det kan være et aktivt valg, men som påpeget af Johansen er dette oftere tilfældet med organisationer med en mere løs medlemsstruktur, og som jeg vil sandsynliggøre i afsnit 7.5 er det i BUPLs tilfælde en tilbagefaldsstrategi.

19 Ballade på rød stue Man kunne lidt polemisk kalde tilbagefaldsstrategien for Kim Il Sung-strategien : Den nordkoreanske leder har lige siden murens fald været isoleret, men nu da han har fået sig en atombombe, er de andre nationer pludseligt vældigt interesserede i dialog. Hvis vi skal overføre Kim Il Sung-strategien til Binderkrantz terminologi, er interesseorganisationens atombombe kombinationen af en mobiliserbar medlemsskare og en evne til ved hjælp af medier og medlemmer at mobilisere en væsentlig sympati i befolkningen (Binderkrantz;2005;59). For at opnå dette kræves en særdeles aggressiv medie- og mobiliseringsstrategi, kombineret med en delvis parlamentsstrategi med fokus på oppositionen. Resultatet af en succesfuld Kim Il Sung-strategi kan være, at organisationens politiske modstanderne får så stor respekt for organisationen, at de vil gøre alt for at inddrage den. Eller endnu bedre: At de politiske modstandere lægger sig fladt ned og helt undlader planer (om f.eks. besparelser) på et område for at undgå en konfrontation. Dvs. at modstanderne simpelthen vælger at lade spørgsmålet forsvinde helt fra den politiske dagsorden enten i den aktuelle situation eller på lidt længere sigt. Efter min mening anvendte BUPL Kim Il Sung-strategien. Organisationen kørte en meget aggressiv politik, hvor den kraftige ekstrapolering af kommunernes spareplaner kunne tyde på devisen: Overdrivelse fremmer forståelsen. BUPL benyttede endvidere en særdeles konfrontatorisk mobiliserings- og mediestrategi rettet mod regeringen. Jeg skal understrege, at formålet med at navngive BUPLs strategier efter diktatorer og terrorgrupper ikke er en moralsk stillingtagen men udelukkende har et formidlingssigte Landspolitisk: Indflydelse på folkevalgte organers sammensætning Det er ikke noget nyt, at fagforbund støtter nogle partier og ikke andre. Og engang imellem ses det, at interesseorganisationer går direkte efter den siddende regerings strube, som f.eks. SID, der med Hardy Hansen i spidsen i 1985 troede, at Schlüter-regeringen kunne væltes med demonstrationer (leksikon.org). Hvis en regering skal væltes, er parlamentsstrategien normalt den direkte strategi, da kun Folketinget kan stille en regering overfor et mistillidsvotum. Men har regeringen sit bagland i orden (som VK-regeringen havde i 2006), er medie- og mobiliseringsstrategierne de mest direkte til at skabe et elektoralt pres, der muligvis på et tidspunkt kan føre til et regeringsskifte. Forvaltningsstrategien kan her endda give direkte bagslag, da man så som interesseorganisation bliver fedtet ind i et samarbejde med dem, man ønsker at bekæmpe. Man kan sagtens forestille sig, at BUPL i 2006 følte, at de ikke kunne komme igennem med deres synspunkter, så længe regeringen bestod af V og K. Teorien understøttes af den meget kraftige retorik vendt direkte mod regeringen. Og havde BUPL-ledelsen et landspolitisk mål om et regeringsskifte, havde den medlemmerne bag sig. Så sent som i 2002 stemte kun 15% af medlemmerne på et af regeringspartierne eller Dansk Folkepart (PLS-Rambøll maj 2002). Målenes opståen Målene om sektorpolitisk indflydelse og interessen i at tiltrække og fastholde medlemmer har været klare mål før konflikten ganske enkelt fordi de er hhv. eksistensberettigelse og eksistenskrav i

20 Ballade på rød stue enhver fagforening. Til gengæld er det min opfattelse, at målet om at være uspoleret først kom til i frustration over ikke at blive hørt og mere var en aktuel rønnebærrene er sure -reaktion, og målet om at vælte regeringen først kom til, da konflikten begyndte at tage fart og man kunne se den folkelige opinion flytte sig. 6.2 BUPLS RESULTATER PÅ KORT OG PÅ LANGT SIGT I dette afsnit vil jeg vurdere graden af succes ud fra de interesser og mål, som jeg i 6.1 har tillagt organisationen Sektorpolitisk BUPL stødte med den hårde retorik regeringen fra sig og at dømme efter de store politiske omkostninger, der var forbundet med at stå fast, virker det som om, det nærmest var blevet en principsag for regeringen ikke at give efter. Til gengæld lykkedes det som nævnt i afsnit 4 at pille spareforslag af bordet i 15 kommuner. Og på lidt længere sigt gav magtdemonstrationen lokalt også bonus se afsnit Organisatorisk BUPL fik med den omfattende mobilisering og mediestrategi på kort sigt uden tvivl både øget synligheden og medlemsloyaliteten. Og medlemstallet toppede da også i 2007 ved , hvorefter det igen faldt med 1000 medlemmer i 2008 (BUPL-interview) Strategisk På kort sigt På helt kort sigt fik Kim-Il-Sung -strategien som nævnt under blot regeringen til at gå i baglås. Men ud fra de før-efter-meningsmålinger, der er refereret i indledningen, tyder alt på, at konflikten udløste et holdningsskred i befolkning i retning af BUPLs synspunkter, der gjorde organisationens atombombe endnu mere frygtindgydende. På længere sigt De nærmest omfavnende toner fra regeringspartierne ved Folketingets åbningsdebat året efter konflikten, dvs. i 2007, rettet mod de demonstrerende fagforeninger på Slotspladsen kunne tyde på, at regeringen i hvert i fald udadtil havde fået mere respekt for dem. Den stejle holdning hos de kommunale forhandlere under overenskomstforhandlingerne i 2008, kunne dog til gengæld give en fornemmelse af, at omfavnelsen under åbningsdebatten udelukkende tjente til at tage luften ud af fagforeningernes kampagner. Til gengæld ser det ud til, at det lykkedes for BUPL at skræmme kommunerne. Et godt eksempel var København, hvor kommunen i 2007 lynhurtigt fik taget alle besparelser af bordet, da BUPL og forældrene begyndte at rasle med sabelen (JP om hvordan planlagte besparelser i Københavns Kommune på daginstitutionsområdet efter få dages blokader igen blev taget af plakaten af kommunalpolitikerne).

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Interesseorganisationerne:

Interesseorganisationerne: Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME Oplæg på session 1 v. Anders Dybdal Fotograf: Anders Hviid ANDERS DYBDAL Områdedirektør Chef for Public Affairs Ansvar for Vækst-gruppen, der arbejder med bl.a. erhverv,

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Referat af møde d. 12/4 2011

Referat af møde d. 12/4 2011 Referat af møde d. 12/4 2011 Til stede Monica, Bestyrelsen Mariehønen Ditte, Bestyrelsen Mariahjemmet Louise, Bestyrelsen Knasten/Stauninggården Jeanette, Bestyrelsen Abildvænget Lea, Bestyrelsen Mariahjemmet

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, august 2017 AUGUST 2017 Aktuel Ældrepolitik, august 2017 Side 2 af 5 Aftale om flere år på arbejdsmarkedet Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået Aftale om

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

KAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME?

KAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME? Indhold KAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME? 11 De magtfulde lokale demokratier................... 12 Kommunernes rolle.......................... 12 Det særlige ved lokal lobbyisme.................... 15

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014.

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3ac60

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere