da nsk d ida k t ik Årets danskdidaktikkonference: Hvor skal vi hen? AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "da nsk d ida k t ik Årets danskdidaktikkonference: Hvor skal vi hen? AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)"

Transkript

1 da nsk d ida k t ik Årets danskdidaktikkonference: Hvor skal vi hen? AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

2 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 2 Så er det nu du skal tilmelde dig: Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? En forsknings- og udviklingskonference om fremtidens danskdidaktiske forskning & udvikling, 10. og 11. januar på Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), AU. HVAD Danskfagene står som altid i et vadested. Læreruddannelsen er under omvæltning, universiteterne op- og nedruster, dansk som andetsprog bliver nedprioriteret, danskfagenes folk diskuterer danskfagenes identitet, nogen kæmper, andre rider på en bølge af medvind. Det er på tide at mødes for at diskutere og inspirere fagdidaktikken. Hvor skal vi gå hen? Hvad er vigtigst? Hvad trænger vi til at vide, og hvad skal vi i det hele taget med det hele? Torsdag den Kaffe, brød og registrering Velkomst ved Mads Haugsted Keynote ved prof. Kjell Lars Berge (Oslo) Frokost Første workshopsession Kaffe og frugt Anden workshopsession Pause Plenumdebat ved Niels Mølgaard, Charlotte Rytter og Jens Raahauge. Hvor skal vi hen? Ordstyrer: Vibeke Hetmar Konferencemiddag Fredag den Velkomst til andendagen ved Mads Haugsted Keynote ved centerleder Thomas Illum Hansen: Det rokkende turbobrev Pause med kaffe Tredje workshopsession Frokost

3 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? Fjerde workshopsession Pause med kaffe og frugt Plenumdebat med skarpe indlæg fra workshops. Hvorfor vil I derhen? Workshops: I de planlagte workshops er bl.a. følgende emner til diskussion: It og medier som didaktiske grænseobjekter i danskfagene, It og en re-didaktisering af danskfaget, Fortællerstudier i talesproget, Lokal diversitet, global sammenhæng og literacyundervisning, Prototypiske situationer, Situationsdidaktik, Genredidaktik, Tekstbegreber i og uden for fiktionsundervisningen, Kønskategorien i standardiserede undersøgelser, Kommunikationskritik i skolen, Vurdering af litteraturundervisningslæremidler, Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning, Didaktiske diskurser og dilemmaer med særlig fokus på medier og modaliteter, De digitale medier i dansk, Litteraturhistorieundervisning i globaliseringens tidsalder, Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVORNÅR Seneste tilmelding: gennem konferencens webshop. Afholdelse af konference på DPU: 10. og 11. januar 2013 HVEM Du vil bl.a. møde: Vibeke Hetmar, Jens Raahauge, Thorkild Hanghøj, Rasmus Fink Lorentzen, Tina Høegh, Helle Pia Laursen, Lise Overgaard Nielsen, Simon Fougt, Louise Molbæk, Niels Mølgaard, Charlotte Rytter, Anna Skyggebjerg, Bonnie Vittrup, Jeppe Bundsgaard, Marianne Oksbjerg, Helle Munkholm Davidsen, Nikolaj Frydensbjerg Elf, Sune Weile, Elna Mortensen, Mads Haugsted og Helle Rørbech.

4 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 4 Deltagere i øvrigt: fagdidaktiske forskere, undervisere fra UC-er, fagkonsulenter, cfu-konsulenter, læringscentermedarbejdere, dansk- og didaktik-studerende, forlagsfolk og dig! Form: Workshopdebatter: 2x20 min. indlæg. Diskussion: grundspørgsmål: Hvad er status for danskfagene i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på læreruddannelsen? Hvad er status for fagdidaktikken? Hvad skal der forskes i? Plenumdebatter: Korte skarpe indlæg fra selvudvalgte workshops. Fælles debat. Udvalgte og gennemarbejdede papers offentliggøres i en efterfølgende artikelsamling; som et nummer i instituttets skriftserie Cursiv. Øvrige oplysninger Pris: 1000 kr. for deltagelse og forplejning 460 kr. for studerende og arbejdsløse Konferencearrangører: Mads Haugsted, og Jeppe Bundsgaard, Opgavedidaktik i danskfagene De Digitale medier i dansk Litteraturhistorieundervisning i globaliseringens tidsalder Stemme og synsvinkel. Fortællerstudier i talesproget Abstracts Marie Falkesgaard Slot Sune Welle Elna Mortensen Tina Høegh Mail gmail.com Genredidaktik Louise Molbæk com Didaktiske diskurser og dilemmaer med særlig fokus på medier og modaliteter Nikolaj Frydensbjerg Elf

5 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 5 Hvordan kan forskelle i skolen forstås og håndteres? Mind the Gap Prototypiske situationer Situationsdidaktik et casestudie Vurdering af litteraturundervisningslæremidler Lokal diversitet, global sammenhæng og literacyundervisning It og medier som didaktiske grænseobjekter i danskfagene Om kønskategorien i standardiserede undersøgelser og i videreformidling af resultaterne Kommunikationskritik i skolen et historisk perspektiv med fremtidsperspektiver It og en re-didaktisering af danskfaget Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning det rokkende turbobrev Helle Rørbæk Anna Karlskov Skyggebjerg Lise Overgaard Nielsen Simon Skov Fougt Marianne Oksbjerg Helle Pia Lauersen Thorkild Hanghøj Bonnie Vittrup Jeppe Bundsgaard Rasmus Fink Lorentzen Helle Munkholm Davidsen Thomas Illum Hansen webspeed.dk dk

6 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 6 Her følger de abstracts som danner grundlag for oplæg: Opgavedidaktik i danskfagene Ph.d. Marie Falkesgaard Slot Opgaver er vigtige tekster i elevers arbejde med danskfag(ene) i både grundskolen og i ungdomsuddannelserne. I opgavetekster møder elever individuelt eller i grupper et fagligt stof, som de skal forstå og bearbejde (ofte) frem mod et mundtligt el. skriftligt produkt. Den gode opgave etablerer en skarp og præcis forforståelse og struktur, så elever kender den kontekst og de faglige forventninger, som stilles til opgavearbejdet. Den gode opgave markerer en tydelig læsestrategi, som henviser til hvordan elever kan opbygge viden i danskfaget og dermed få en sikker opfattelse af, hvad viden er i dansk og hvordan viden kan bearbejdes i faget. Endelig har den gode opgave et metarefleksivt udfaldsrum, som tydeliggør sammenhængen mellem elevens mulighed for at tænke over hvorfor opgaven stilles, som den gør og hvad udbyttet af opgaveløsningen kan være (Hedeboe, 2002). Som det fremgår, kræver arbejdet med opgaver at opgavestilleren arbejder ud fra en didaktisk model. Et udkast til en sådan mini-opgavedidaktik må indeholde følgende spørgsmål: 1. Hvad er formålet og målet med opgaven, og hvilken sammenhæng skal opgaven ses ind i? 2. Hvilke værktøjer kan anvendes for at søge viden i arbejdet med opgaven 3. Hvilke spørgsmål og niveauer er de vigtigste i opgaven, og hvad skal der konkret gøres for at opgaveløsningen bliver god? 4. Hvordan kan der arbejdes med fagets metodiske dele i opgaven? 5. Hvem forventes det at opgaven løses sammen med? Med afsæt i følg. model har jeg udarbejdet et bud på en opgavedidaktisk tænkning, som jeg afprøver på forskellige opgavetyper i danske og britiske læremidler.

7 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 7 De Digitale medier i dansk Sune Weile Lektor Sct. Knuds Gymnasium, dansk og historie Blog: Dansklærerforeningens bestyrelse Opgavekommissionen for IT-forsøget i dansk STX Det Almenpædagogiske Samarbejde på Fyn De digitale medier står på spring i vores læringsrum. Men hvordan skal vi reagere? Størstedelen af de digitale medier har et stort potentiale i elevaktiverende arbejdsformer i danskundervisningen fx gennem produktion af videoer, podcasts og wikis, men det kræver en didaktisering. Hvilke krav stiller det til vores lærerrolle, og hvilke krav stiller det til elevernes kompetencer? Og vigtigere, hvordan afspejler det sig i undervisningen, når eleverne mere systematisk skal trænes i anvendelse af internettets ofte uoverskuelige materiale? Gennem arbejde med Web 2.0-værktøjer opøver eleverne en fortrolighed med internettets ressourcer, som gør dem i stand til at anvende det i mange forskellige sammenhænge. Oplægget giver praktiske eksempler på, hvordan digitale medier kan understøtte og udbygge de digitale kompetencer i danskfaget. Litteraturhistorieundervisning i globaliseringens tidsalder Elna Mortensen Tidligere lektor i dansk ved læreruddannelsen i Aalborg Kultur flyttede som både et faktisk forhold i verden og som et analytisk begreb ind i de humanistiske fag og videnskaber i 1980 erne, og herfra rykkede kultur også ind i fagdidaktikken for danskfaget, men trods det har folkeskolefagets fagdidaktik aldrig rigtig forladt sin oprindelige funktion: at skabe en national identitet hos eleverne gennem arbejdet med dansk sprog og dansk litteratur. I denne forståelse er danskfaget i folkeskolen et modersmåls- og nationalfag, hvor litteraturundervisning og litteraturhistorieundervisning står centralt som omdrejningspunkter for skabelsen af en dansk national identitet hos eleverne også selvom de humanistiske søstervidenskaber for længst har

8 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 8 bevæget sig andre steder hen i forhold til litteraturhistoriens form, indhold og funktion. Jeg vil i mit indlæg give et bud på en status over litteraturhistorieundervisningen i folkeskolen ved at sammenholde fire elevers deskriptive beretninger om konkrete litteraturhistoriske praksisser i deres 9. klasser med en række nordiske litteratur- og medieforskeres kulturanalytiske, sociologiske og fagdidaktiske refleksioner over modersmåls- og nationalfagenes muligheder og retninger i den senmoderne globaliserede verden (Helland (2005), Persson (2007), Andersen (2008 og 2011), Martinsson (2004), Drotner (2006 og 2008), Kaspersen (2012)). Indlægget vil dermed diskutere bud på litteraturhistoriens og litteraturhistorieundervisningens rolle og muligheder nu og i fremtiden, når vilkårene for nutidens danskfag i folkeskolen snarere er at være et postnationalt kulturfag end et nationalt modersmåls- og nationalfag. Jeg vil i indlægget bl.a. komme til at stille følgende spørgsmål: Har litteraturhistorien overhovedet noget at gøre i folkeskolens ældste klasser, når den globaliserede verden er ensbetydende med en tiltagende medialisering og kulturel cirkulation og måske er mere samtids- og fremtidsorienteret end fortidsorienteret? Kan der tilrettelægges kulturmøder og mødesteder i litteraturhistorieundervisningen, hvor beskæftigelse med litteraturhistorie har sin berettigelse? Skal kosmopolitiske praksisser inddrages i litteraturhistorieundervisningen? Referencer: Mortensen, Elna (2011): Jakob Ejersbos Liberty som kulturel oversættelse i: IASS 2010 Proceedings, IASS2010 Mortensen, Elna (2010): Kulturelle vendinger og kulturmøder om litteraturhistorie og litteraturhistorieundervisning i det senmoderne, Masteruddannelsen i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, Syddansk Universitet Stemme og synsvinkel. Fortællerstudier i talesproget Tina Høegh, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Oplægget viser eksempel på hvordan arbejde med parafrasen

9 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 9 og mundtligt tekstarbejde kan hjælpe den ofte svære narratologiske analyse (fortæller-analyse) i arbejdet med tekster. Det gælder alle undervisningsniveauer, fra grundskolens mellemtrin til videregående uddannelse: narratologi som tekststudie foregår nødvendigvis på højt abstraktionsniveau og kræver ikke kun gode læsere, men kendere af kultur og sprog i teksten. Endvidere er narratologien et stort felt hvor der foregår mange grundlagsdiskussioner. Man er gennem de sidste fyrre år næsten enedes om at skelne tekstens stemmer, herunder fortællerstemmen, fra perspektivet der fortælles fra, men så slutter enigheden i forskningen også hurtigt igen. Diskussionerne af sprog og litteratur viser hvor kompleks vores kommunikation er, og hvor mange dele vi tolker, både når vi læser og lytter til sproget. Gennem faglig lytning og opmærksomhed for de komplekse fortællerstrukturer, som vi også anvender hele tiden i dagligsproget (narrativer), kan talesproget hjælpe og fungere som nøgle ved at fungere som umiddelbar erfaring af betydning og mening. Vi kan ved let øvelse opgradere de faglige lyttekompetencer til analyse af mundtlighed i danskfaget og sprogfagene for at opdage den subtile mangestemmighed som daglig kommunikation bæres gennem, og oplægget viser hvor enkelt vi gennem mundtlig kommunikation kan vise virkelig komplekse skriftsproglige fortællerforhold. Multimodal observation og diskussion af de disse observationer er en vej til læseforståelse, tekstanalyse og tolkning og til øget bevidsthed for kommunikation i almindelighed gennem gestik, prosodi og blikretning fx. Med udgangspunkt i analyse af en videooptagelse og ny multimodal beskrivelse diskuterer jeg mulighederne for undervisning i tekstarbejde i mange modaliteter og medier. Referencer: Bachtin, M. M Ordet i romanen. Gyldendal, Moderne tænkere Speech Genres and Other Late Essays. University of Texas Press. Austin. Andersen, N.M I en verden af fremmede ord: Bachtin som sprogbrugsteoretiker. København: Akademisk Forlag. Adelmann, K Att lyssna till röster : ett vidgat lyssnandebegrepp i ett

10 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 10 didaktiskt perspektiv. Ph.d.-afhandling. Sverige: Forskarutbildningen i svenska med didaktisk inriktning, Området för lärarutbildning, Malmö högskola Konsten att lyssna. Didaktiskt lyssnande i skola och utbildning. Sverige: Studentliteratur. Aczel, Richard Hearing Voices in Narrative Texts. In New Literary History, Vol. 29, No. 3, Understanding as Over-Hearing: Towards a Dialogics of Voice. In New Literary History, Vol. 32, No. 3, Booth, W.C The Rhetoric of Fiction. USA: University of Chicago Press (2.ed.) Erickson, F Musicality in talk and listening: A key element in classroom discourse as an environment for learning. Communicative Musicality: Exploring the basis of human companionship. Trevarthen et al. Oxford University Press, Fine, E. C The Folklore Text: From Performance to Print. Indiana University Press. Genette, G.: Narrative Discourse: An Essay in Method. Basil Blackwell. Oxford Narrative Discourse Revisited. Ithaca, New York. Cornell University Press. Haller, B Grænsebørn. [English]. Høst og Søn/Rosinante og Co. A/S Hühn, P. et al (Ed.) Point of View, Perspective, and Focalization: Modeling Mediation in Narrative. Berlin/New York: Walter de Gruyter. Hühn, P. et al. (Ed.) Handbook of Narratology. Contributions to Narrative Theory. Berlin: Walter de Gruyter. Høegh, T Mundtlig fortolkning kreativ praksis i litteratur- og sprogundervisning. I Acta Didactica Norge, Vol 6, Nr. 1 (2012). Ed.: Glenn Ole Hellekjær (21 sider).

11 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 11 php/adno/article/view/201 (forthcoming) A discussion of methodology to analyse multimodal communication, in D. Duncker and B. Perregaard (Eds.) Creativity and Continuity. Perspectives on the Dynamics of Language Conventionalization, XX pages. Jewitt, C. (Ed.) The Routledge Handbook of Multimodal Analysis. London and New York: Routledge. Talor and Francis Group. Kendon, A Gesture: Visible Action as Utterance. UK: Cambridge University Press. Kress, T. and van Leeuwen, T Multimodal Discourse: The Modes and Media of Contemporary Communication. UK: Hodder Arnold. McNeill, D Hand and Mind. What Gestures Reveal about Thought. Chicago: University of Chicago Press. Page, Ruth (Ed.) New Perspectives on Narrative and Multimodality. New York and UK: Routledge. Richardson, B Unnatural Voices: Extreme Narration in Modern and Contemporary Fiction. The Ohio State University Press. Streeck, J. et al. (Ed.) Embodied Interaction Language and Body in the Material World. Cambridge University Press. Therkelsen, R.et al. (red) Sproglig polyfoni: tekster om Bachtin og ScaPoLine. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Trevarthen, C. et al Musicality: Communicating the vitality and interests of life. Communicative Musicality: Exploring the basis of human companionship. Trevarthen et al. Oxford University Press, p Genredidaktik Af Louise Molbæk Der er tendens til, at genreundervisningen i folkeskolen overvejende beskæftiger sig med genre som formel kategori, dvs. genre som rubricering og mindre med genre som et social-

12 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 12 semiotisk fænomen. Et eksempel er undervisningsmaterialet Sæt skrivespor. Her præsenteres eleverne for en lang række af genrer. Men materialet repræsenterer en næsten udelukkende formel forståelse af genrebegrebet. Genrebevidsthed reduceres til det at kunne identificere genrer og producere inden for forskellige genrer ved at anvende faste karakteristika. Eleverne lærer på den måde at reproducere konventionelle stivnede tekster inden for forskellige genrer men uden en større forståelse for genre som kommunikation og fortolkning knyttet til den kontekst, hvor de bliver til og læst. I danskundervisningen bør der opereres med en udvidet forståelse af genrebevidsthed (Bakhtin, Miller) og dermed også genredidaktikken, således at genrebevidsthed som mål omfatter en dybere og mere kritisk forståelse af, hvad der er på spil i en kommunikationssituation. En forståelse af genre der knytter sig til diskursbegrebet. Det er relevant med en sådan vending, eftersom genre udtrykker ideologier, som eleverne nødvendigvis må lære at forholde sig kritiske overfor i lyset af et demokratisk dannelsesideal. Ligeledes vil et fokus på et udvidet genrebegreb kunne medføre en mere dynamisk viden om kommunikative begivenheder, hvor genrer i højere grad bruges som redskaber fremfor mål i sig selv. En sådan vending omfatter, at der arbejdes på at bringe mere autenticitet ind i undervisningen, således at de kontekster, som tekster udspringer af, bliver tydelige og personlige for eleverne ved, at de fx selv er involverede i situationer, som de skal reagere i. Herved kan det personlige engagement og oplevelsen af meningsfuldhed og ejerskab øges og medvirke til, at eleverne kan erkende intellektuelt og følelsesmæssigt, hvad genre er, hvordan genrer virker og selv fungere som autentiske reagenter, ved at bruge egne tankerækker om form og indhold. Litteratur Bakhtin, Mikhail (1995): Teksten som problem i lingvistik, filologi og andre humanistiske videnskaber- forsøg på en filosofisk analyse. I Det retoriske og det dialogiske, K&K, nr. 79, 23. årgang, nr 1

13 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 13 (s ). Holte, Forlaget Medusa Bakhtin, Mikhail (2000): The Problem of Speech Genres. I: Duff, David (ed.) Modern Genre Theory ( s ). Harlow, England, New York. Longman Devitt, Amy J. (2009): Teaching critical genre awareness I : Bazerman, Charles m.fl. (ed.) GENRE IN A CHANGING WORLD. Perspectives on Writing (s ). Fort Collins, Colorado: The WAC Clearinghouse and Parlor Press. Available at colostate.edu/books/genre/ Devitt, Amy J. (2004): Writing genres. Carbondale: Southern Illinois University Press Hertzberg, Frøydis (2001): Tusenbenets vakre dans I: Rhetorica Scandinavicatema retorik og genre, nr. 18, 2001 (s ) Miller, Carolyn (1984): Genre as social action. I Quaterly journal of speech, 70 (S ) Didaktiske diskurser og dilemmaer med særlig fokus på medier og modaliteter Af Nikolaj Frydensbjerg Elf I dette oplæg præsenteres resultater fra forskningsprojektet Nordfag.net (www.nordfag.net). Projektet er foreløbig blevet afsluttet med udgivelsen af bogen Den nordiske skolen fins den: Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske modersmålsfag (Elf og Kaspersen, red.; Novus, 2012). Nordfag.net tager udgangspunkt i den såkaldte IMEN-tradition for kvalitative studier i modersmålsfaget. 26 lærerdagbøger og -interview fra dansk-, svensk- og norsklærere er blevet indsamlet og analyseret i et komparativt perspektiv af en gruppe af forskere fra samme lande. Der analyseres primært med en diskursanalytisk tilgang. I denne sammenhæng præsenteres først projektets overordnede konklusioner. Dernæst fokuseres på et studie af mediedidaktiske perspektiver i materialet.

14 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 14 Materialet tyder bl.a. overordnet på at litteraturdidaktikken, som traditionelt har defineret modersmålsfaget, ikke mindst på gymnasieniveau, er nødlidende i den forstand at vi finder meget få stærke markeringer inden for dette fagområde. Skrivedidaktikken derimod er etableret som en platform for modersmålslærere der manifesterer sig i anderledes klart manifesterede fagdidaktiske positioner hos en væsentlig gruppe af informanterne. Mediedidaktikken er italesat som en stærk teknologidiskurs der lægger vægt på undervisningen med medier, hvorimod undervisning om medier er begrænset. Samtidig viser lærernes dagbøger og interviewene at der er behov for nye multimodalt orienterede begreber til at forstå ikke kun modersmålsfagets medieundervisning men hele fagets didaktik med. Hvordan kan forskelle i skolen forstås og håndteres? Helle Rørbech Hvordan kan forskelle i skolen forstås og håndteres?, spørger Mette Buchardt og Liv Fabrin i deres nyudkomne bog om interkulturel didaktik (Buchardt og Fabrin 2012) I paperet vil jeg rette spørgsmålet mod danskfagets litteraturdidaktik og i forlængelse heraf åbne en fagdidaktisk diskussion om kultur og kulturforskelle i folkeskolens litteraturundervisning. Inden for fremmedsprogdidaktikken er forbindelsen mellem sprog, kultur og nation gennem en årrække blevet undersøgt og problematiseret som grundlag for fagenes kultur- og sprogpædagogik (Risager 2003, Kramsch 2006). Mens danskfaget tilsyneladende fortsat forstås som et monokulturelt og nationalt fag i hvert fald, hvis vi ser på litteraturdelen af læseplanen for grundskolen. Det er altså ikke i Fælles Mål (Fælles Mål 2009), man kan finde hjælpe til at besvare spørgsmålet om, hvordan forskelle skal håndteres i litteraturundervisningen eller, hvordan en interkulturel litteraturdidaktik kunne se ud. Diskussionen om interkulturel litteraturdidaktik er imidlertid ikke fraværende i danskfaget se bl.a. (Witzke 2003; Kjølbye 2003 ). Men diskussionen om forskelle i litteraturundervisningen bør,

15 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 15 mener jeg, som det er tilfældet i fremmedsprogsdidaktikken, lægge vejen omkring en diskussion af kulturbegrebet (Risager 1998; 2003). I paperet vil jeg modstille to kulturbegreber (Kramsch 1998; 2006) og derpå diskutere deres konsekvenser for interkulturel litteraturdidaktik og for mulighederne for at håndtere og evt. transformere forskelle i litteraturundervisningen. Men kan en teoretisk diskussion af grundlaget for en interkulturel litteraturdidaktik stå alene? Eller spurgt på en anden måde, hvordan kan lærerne og deres praksis bidrage i diskussionen om en interkulturel litteraturdidaktik? I den sidste del af paperet præsenteres uddrag af interview med fire dansklærere fra et igangværende ph.d. projekt om litteratur, kultur og identitet i danskfaget. Det bliver således de fire lærers strategier overfor forskelle i litteraturundervisningen, som i paperet kommer til at levere ikke ét men fire meget forskellige svar på ovenstående spørgsmål. Buchardt, Mette og Fabrin, Liv (2012). Interkulturel Didaktik, Kbh.: Gyldendal. Kjølbye, Marie Louise (2003). Med andre øjne, Kbh.: Dansklærerforeningen. Kramsch, Claire (1998). Language and Culture, Oxford &N.Y.: Oxford University Press. Kramsch, Claire (2006). Culture in Language Teaching In: Andersen, Hanne Leth; Lund, Karen og Risager, Karen (ed.) Culture in Language Learning, Århus: Aarhus University Press. Risager, Karen (1998) Language teaching and the process of European integration In: Byram, Michael and Fleming, Michael (ed.) Language Learning in intercultural Perspective, Cambridge: Cambridge University Press. Risager, Karen (2003). Det nationale Dilemma i sprog- og kulturpædagogikken, Kbh.: Akademisk Forlag. Witzke, Agnes (2003). Forskellighed som potentiale litteraturundervisning i multietniske klasser I: Sprogforum 27, p

16 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 16 Mind the gap Tekstbegreber i og uden for fiktionsundervisningen Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, ph.d. AU Ser man på udviklingen af tekstbegrebet i bekendtgørelserne for grundskolefaget dansk over de seneste 50 år, kan man først og fremmest pege på en udvidelse: Danskfaget inkluderer i dag flere medier, teksttyper og genrer end nogensinde før. På mellemtrinnet arbejdes der med største selvfølgelighed med at analysere og fortolke såvel film som billedbøger og formeksperimenterende børneromaner. Alligevel vil jeg vove den påstand, at tekstbegrebet er mindre udvidet, end vi tror. Et årti med stigende pres på færdighedssiden af danskfaget, med ændringer og specificeringer af fagformålene og indførelsen af en forfatterkanon har sat sit præg på valget af tekster til fiktionsundervisningen; men prægningen af tekstbegrebet er ikke kun udefrakommende: Tilsyneladende eksisterer der blandt dansklærere, læremiddelforfattere og konsulenter en relativ konsensus om, hvad gode undervisningstekster er, og især hvad god litteratur er. Problemet er, at denne konsensusopfattelse i meget ringe grad tager højde for elevernes møde med og engagement i tekster uden for undervisningen. Sammenligner man studier af børns læsevaner, fritidskultur og tekstpræferencer (Reinholdt Hansen 2012 samt KUMs undersøgelse af danskernes kulturvaner, 2012) med indholdet i læremidler og tilgængelige titler på diverse centre for undervisningsmidler vil man få øje på kløften mellem det tekstbegreb, som eleverne præsenteres for i danskundervisningen, og det tekstbegreb, som de møder uden for undervisningen. Kanonlitteratur og såkaldt kompleks børnelitteratur har forrang i undervisningen, mens bl.a. mediekonvergente seriebøger, spændingslitteratur og dokumentariske tekster har forrang uden for undervisningen. Denne kløft er langtfra ny, og den er heller ikke noget isoleret dansk fænomen; senest er den grundigt belyst af den svenske litteraturdidaktiker Magnus Persson i Spørgsmålet er naturligvis også, om det i sig selv er noget problem for elevernes udvikling af generelle analyse- og fortolkningskompetencer, at der eksisterer flere parallelle tekstbegreber i og uden for skolen. Man kan i den forbindelse overveje, om det eventuelt kunne gavne elevernes kompetencetilegnelse: 1)

17 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 17 Hvis tekstbegrebet i fiktionsundervisningen i højere grad blev diskuteret og reflekteret efter formål. 2) Hvis der herskede en større åbenhed over for teksttyper og genrer, som bryder med et snævert litteraturbegreb. 3) Hvis de tekst(typ)er, eleverne omgås med uden for skolen ville blive trukket ind i undervisningen. I dette paper vil jeg identificere og diskutere de forskellige tekstbegreber samt præsentere konkrete eksempler på tekst(typ) er, som ikke findes repræsenteret i undervisningsmidler og i fællessamlinger, men som antageligvis kunne befrugte fiktionsundervisningen Prototypiske situationer Lektor Lise Overgaard Nielsen, University College Sjælland I dette oplæg til diskussion vil jeg udelukkende forholde mig til den rent teoretiske undervisning. Det vil sige den undervisning som ikke er direkte knyttet til praksis på den ene eller anden måde. Tesen som jeg har arbejdet med de sidste 2 år, er at en situationsorienteret kompetencetilgang til den teoretiske undervisning kan bidrage væsentligt til at mindske afstanden mellem teori og praksis. Jeg tager udgangspunkt i Jeppe Bundsgaards begreb om situationsorienteret kompetence. Ydermere vil jeg tage udgangspunkt i de praksisforsøg, jeg selv har udført i min undervisning i dansk i læreruddannelsens to første studieår, samt det udviklingsarbejde som praksisforsøgene er rundet af. Jeg vil i oplægget skitsere en prototypisk situation. At tage udgangspunkt i protypiske situationer betyder at omdrejningspunktet ikke bliver teori som indhold, men teori som refleksionsredskab til at håndtere lærerens praksis. De prototypiske situationer rummer en simuleret virkelighed, som de studerende i høj grad er med til at skabe ved indlevelsen i fortællingens fremmederfaring og den kompleksitet som de studerendes indlæser. Implementeringen af det situationsorienterede kompetencebegreb har betydet at undervisningen har fået et andet udgangspunkt. Fremfor at spørge hvad de studerende skal vide, bliver spørgsmålet hvad skal den studerende udvikle af kompetencer

18 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 18 for at kunne håndtere den prototypiske situation?. Det giver et helt andet svar og dermed en helt anden undervisning. Implementeringen har også betydet at fokus i undervisningen har flyttet sig fra den studerende som lærerstuderende til eleverne i skolen. Kort sagt; fremfor at undervise de studerende i litterære metoder for at de som kommende lærer kan skelne metodiske tilgange og tage stilling til deres eget litteraturpædagogiske fagsyn, så har undervisningen rykket sig til at fokusere på hvilke elever der har brug for hvilke metodisk tilgang for at kunne udvikle deres fortolkningskompetence. Dette perspektiv har i høj grad nedbrudt nogle af barrierene mellem teori og praksis. Situationsdidaktik et casestudie Simon Skov Fougt, ph.d.-stipendiat, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet; Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol. Problemformulering: Hvordan kan lærere omsætte kompleks teori om god undervisning til praksis? Abstract: Folkeskolen står over for et paradigmeskift med øget digitalisering og en forholdsvist traditionelt tænkende lærergruppe, der foretrækker lærebøger frem for det digitale (Selander og Skjelbred 2004, Drotner, Duus og Dahler 2009). Lærerens fagsyn, fagdidaktiske kompetence og tilegnelse af it udpeges som centrale omdrejningspunkter (Jensen, Krøjer og Hansen 2010, Christiansen og Gynther 2011). Kvalitative interviews og klasserumsobservationer hos 21 dansklærere i udskolingen i mit ph.d.-projekt bekræfter billedet af en traditionel faglighedsopfattelse, præget af isolerede fagligheder i en overvejende IRE-domineret samtalestruktur i klassen: Læreren Initierer, eleven Responderer, og læreren Evaluerer (Sinclair og Coulthard 1975). Ifølge Vibeke Hetmar kan den siges at konstituere undervisningsbegrebet inden for den skolske kulturform (Hetmar 2004:109), og strukturen er problematisk i et læringsperspektiv, fordi den fjerner elevernes

19 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 19 mulighed for at tænke selv: the course of events is determined more by the teacher s understanding of the topic than by the gaps in students understanding of it (Mercer 1995:19). Samtidig er der bredt forskningsmæssigt belæg i moderne læringsteorier for, at den bedste måde at lære noget nyt på er at have et problem i en virkelig situation, som man vil løse i en social sammenhæng (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2011). Denne situationsdidaktik, som Jeppe Bundsgaard kalder prototypisk situationsorienteret curriculum-logik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011). Udfordringen består altså i at udvikle lærerens fagsyn og fagdidaktiske kompetence, fra den traditionelle faglighedsopfattelse over mod en mod en fagdidaktisk reflekteret situationsdidaktik med it, så den faglige dialog overvejende foregår blandt eleverne i meningsgivende situationer, og hvor it anvendes fagdidaktisk reflekteret. Med et casestudie, hvor jeg i en intervention arbejder med en dansklærers udvikling af scenariekompetence belyser jeg i dette abstract en række af de udfordringer, en ændring af faglighedsopfattelsen i dansk i folkeskolen står over for. Nøgleord Lærerkompetenceudvikling, Klasserumssamtale, IRE, Fagdidaktisk reflekteret integration af it, Situationsdidaktik, Prototypisk situationsorienteret curriculum-logik Vurdering af litteraturundervisningslæremidler Marianne Oksbjerg Læremiddelundersøgelsens fokus er at afdække hvorledes didaktiske læremidler, produceret til grundskolens litteraturundervisning, indeholder særlige didaktiske intentioner. De særlige intentioner gælder elevernes demokratiske dannelse og literacykompetencer i et kritisk perspektiv. Undersøgelsen er resultat af analyse og vurdering af næsten alle læremidler, som er udkommet på området i perioden Kommunikationskritisk kompetence må i dannelsessammenhæng opfattes som værende central, og er derfor teoretisk

20 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 20 udgangspunkt for de vurderingskriterier, som er udviklet og anvendt i undersøgelsen. Læremiddelundersøgelsens resultater er fremkommet på baggrund af kvalitative analyser af læremidlerne. Undersøgelsesresultaterne er omsat til numeriske værdier efter et pointsystem og opstillet skematisk med henblik på at skabe et overblik over tendenser på området. Undersøgelsen omfatter analyser efter fem udvalgte kriterier for elevers udvikling af kommunikationskritiske kompetence. Point er givet efter hvert kriterium og den gennemsnitlige værdi for læremidlets didaktiske intention er udregnet. Undersøgelsen viser, at på en pointskala fra 0-5, er de didaktiske intentioner for udvikling af elevernes kommunikationskritiske kompetence 1,1. Der tages generelt ikke udgangspunkt i en forståelse af literacy som forankret i elevernes sociale kontekst, men indebærer derimod undervisning, hvor der er tendens til kontekstuafhængig træning af færdigheder. Kun i forholdsvis ringe grad skal eleverne analysere og undersøge teksters værdiudsagn sådan som de læser og forstår dem. Didaktiske intentioner, der retter sig mod at lære eleverne at sammenholde egne og andres værdier, at forholde sig kommunikationskritisk og ytre selvstændige holdninger, må generelt set betegnes som svage i læremidlerne. Undersøgelsens konklusioner viser, at der med fordel kan iværksættes forskning og udvikling i hvordan skolens demokratiske dannelsesopgave kan kobles tættere til fagdidaktikken på dette område. Ligeledes mangler vi undersøgelser, der kan dokumentere didaktiske læremidlers udbredelse, anvendelse og rolle i forbindelse med elevernes læringsprocesser i grundskolens litteraturundervisning. Lokal diversitet, global sammenhæng og literacyundervisning Af Pia Helle Laursen I 1990 erne stillede den såkaldte New London Group, der bestod af en gruppe af forskere med interesse for literacy, spørgsmålet: Hvordan ser en relevant literacyundervisning ud i en kontekst, der er præget af lokal diversitet og global sammenhæng (Cope & Kalantzis 2000)? Denne udfordring beskrev de som todelt. Den ene del af denne udfordring knyttede sig til kulturel og sproglig

21 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 21 diversitet; den anden til den multimediale og -modale udvikling. Inden for den pædagogiske forskning har mange siden især taget den sidstnævnte del af udfordringen op og med rette fået sat den multimodale udfordring i tilknytning til literacy højt på dagsordenen. Den førstnævnte udfordring, der også optager betragtelig mindre plads i New London gruppens samlede refleksioner i bogen fra 2000, er derimod ikke i samme omfang blevet taget forskningsmæssigt op, på trods af at sproglig diversitet er et vilkår i den danske skole og et tema, der synes også at fylde meget i den offentlige debat om literacy. Den udfordring, der knytter sig til sproglig diversitet, er ikke blevet mindre siden 1990 erne, så der er god grund til at genoptage den dimension af New London gruppens spørgsmål og altså spørge, hvordan en relevant literacyundervisning ser ud i en aktuel kontekst, der er præget af lokal sproglig diversitet og global sammenhæng. I dette paper diskuteres denne udfordring med afsæt i forskningsprojektet Tegn på sprog. It og medier som didaktiske grænseobjekter i danskfagene Thorkild Hanghøj, lektor, ph.d., Institut for Kommunikation, AAU København Gennem de seneste år har der været en række forsøg på at undersøge og reformulere danskfagenes didaktik i lyset af den stigende brug af digitale teknologier og multimodale udtryksformer i undervisningen (Henningsen, 2004; Bundsgaard, 2005; Elf, 2009; Slot, 2010; Thinggaard, 2012). Fælles for disse ph.d.-afhandlinger er, at de alle diskuterer problemer med at begrebsliggøre brugen af digitale teknologier og (nye) medier i forhold til danskfagets didaktik. På baggrund heraf og med henvisning til egne forskningsprojekter, vil jeg hævde, at forskningen i danskfagets medie- og it-didaktik i høj grad må forholde sig til to overordnede problemstillinger. Først og fremmest er der behov for en mere nuanceret forståelse af de didaktiske muligheder og udfordringer, som er knyttet til brugen af it og medier i fagets praksis. Jeg vil derfor hævde, at det er nødvendigt at fokusere mere på, hvordan betydningen af digitale teknologier i høj grad udfoldes og forhandles gennem brug i praksis. For at kunne levere mere nuancerede beskrivelser af praksis, vil jeg begrebsliggøre digitale teknologier

22 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 22 som didaktiske grænseobjekter (jf. Star & Griesemer, 1989) i danskfagene, idet teknologierne alt efter fagopfattelse kan ses som redskaber til organisering af undervisningen, som bærere af multimodale udtryksformer og/eller som aktører i et globalt netværkssamfund. Samtidig er digitale teknologier også didaktiske grænseobjekter i den forstand, at de muliggør koblinger mellem forskellige domæner: faglige domæner, pædagogiske domæner, hverdagsdomæner samt scenariebaserede domæner, der kobler undervisningen til specialiserede domæner som f.eks. journalistik eller spildesign, der eksisterer udenfor skolens og danskfagenes institutionaliserede domæner. Den anden problemstilling, der følger af den første, handler om behovet for at udvikle en fagdidaktik og en fagdidaktisk praksis, der kan skabe relevante koblinger eller oversættelser mellem faglige, pædagogiske og hverdagslige aspekter af digitale teknologier f.eks. gennem organiseringen af scenariebaserede undervisningsforløb (Hanghøj, 2011, 2012). Om kønskategorien i standardiserede undersøgelser - og i videreformidling af resultaterne Bonnie Vittrup, Cand.pæd.didak og videnskabelig assistent Danske elevers resultater i de internationale komparative undersøgelser og i mindre nationale undersøgelser spiller en betydelig rolle i den pædagogiske debat og får indflydelse på beslutningsprocesserne i uddannelsessystemet. Men sammenligninger og rankings giver ikke blot dokumenteret viden og facts. Standardiserede undersøgelser bygger på og fremprovokerer også særlige former for kønsforståelser: Kønsopdelt statistik er med til at præcisere billedet af målgruppen. Ældre, unge, etniske minoriteter, syge, raske, byboere, landboere osv. Alle mennesker har et køn (ligestillingidanmark. dk). Køn er en af flere baggrundsvariable i undersøgelserne, som oplyses af eleverne ved afkrydsning. Man kan vælge to svar-

23 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 23 kategorier: Dreng eller Pige. Derudover kan større eller mindre kønsforskelle i resultaterne iagttages empirisk. Tallene viser således, hvordan drenge og piger gennemsnitligt fordeler sig forskelligt. Oftest reduceres disse procenttal til binære relationer: Piger læser mere varieret litteratur end drenge, mens drenge oftere læser tegneserier (PISA København 2010). Dette oplæg anlægger et perspektiv på køn som performativt, dvs. køn opfattes ikke kun som en indre essens, men som en kategori der kontinuerligt gøres og skabes i relationer og samspil, dvs. performer (bl.a. Butler, 1990). Performativitetsbegrebet henleder således opmærksomhed på kønskategoriens forandringsmæssige potentiale. Med afsæt i nyere kønsstudier (bl.a. Davies & Harré, 2000; Staunæs & Søndergaard, 2006; Søndergaard, 2005) undersøger oplægget, hvordan kønskategorierne, piger og drenge, bliver til i testdesigns som TIMSS, PIRLS, PISA og ICILS. Endvidere diskuterer oplægget, hvordan køn i resultaterne læses som årsag og ikke som effekter af de rammer, som forskellige kontekster producerer. Undervejs præsenteres alternative læsninger af de kønnede gennemsnit, som i stedet for at reproducere forståelsen af køn som modsatte, afgrænsede helheder, nuancerer procenttallene og åbner for andre mulige måder at tænke, skrive og gøre køn i undersøgelserne. Kommunikationskritik i skolen et historisk perspektiv med fremtidsperspektiver Jeppe Bundsgaard, lektor, DPU/AU, En kritisk tilgang til kommunikation har levet et skyggeliv i skolen i de seneste årtier. Det kan have mange årsager, men der er gode grunde til at få det kritiske perspektiv frem i lyset igen i en tid hvor måden vi kommunikerer på ved brug af informationsteknologier, og måden der kommunikeres på fra virksomheder, medieinstitutioner og politikere, er under forandring. I foredraget præsenteres et litteraturstudie af læremidler og teo-

24 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 24 retiske tekster om undervisning i massemedier, massekommunikation, reklamer og kommunikationskritik fra 60-erne og frem med henblik på at fremanalysere hvordan (om overhovedet) kommunikationskritik er blevet opfattet, diskuteret og undervist i i perioden. Der viser sig i hvert fald tre tilgange eller faser (som ikke er strengt historisk opdelt) til arbejdet med kommunikation og massekommunikation i skolen: en medie-/ideologikritisk tilgang en elevaktiv tilgang en analytisk/ukritisk tilgang Det historiske blik på kommunikationskritik i skolen fungerer som udgangspunkt for en diskussion af hvilke argumenter der er for at genoptage et fokus på kommunikationskritik, og hvilke aspekter en sådan tilgang kan bestå af. Denne diskussion tager udgangspunkt i såvel sociologiske analyser, demokratiske målsætninger og dannelsesteoretiske pointer. It og en re-didaktisering af danskfaget Lektor, programkoordinator Rasmus Fink Lorentzen Det moderne samfund digitaliseres og præges i stigende grad af teknologi som nødvendiggør ansigtsløs kommunikation, multimodale udtryksformer, samarbejde i netværk og brug af nye tekstformer. Nyere sociologisk (Castells, Wellman, Giddens) og socialsemiotisk forskning (Kress, Løvland) såvel som Pisaundersøgelser (Pisa 2009) peger på at dette medfører en række udfordringer i forhold til at kunne kommunikere, samarbejde og udtrykke sig hensigtsmæssigt, og at børn i dag ikke af sig selv lærer strategier til at mestre disse udfordringer. En af grundskolens nye opgaver er derfor at udvikle sådanne strategier hos eleverne ved at undervise i relevante tekstformer og strukturere undervisningen anderledes. Dermed bliver det relevant at udnytte mulighederne med it og digitale læremidler i undervisningen. Det fordrer dog en re-didaktisering af fagene, og i dansk betyder dette at læreren i sit didaktiske design må

25 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 25 gentænke og begrunde sit valg af indhold, metoder og arbejdsformer. Spørgsmålet er hvordan en sådan re-didaktisering af faget kan udmøntes i praksis? Oplægget vil tage udgangspunkt i tre casestudier og komme med et bud på dette: I Odder kommune har man indført ipads til alle elever og lærere på syv skoler. Som følgeforsker på udviklingsprojektet, har jeg undersøgt mulighederne for at arbejde med kommunikative kompetencer og undervisningsdifferentiering i danskfaget gennem et kvalitativt studie af lærernes undervisning, elevernes produkter og skoleledernes strategier for implementering af it. En anden case viser hvordan tre lærerstuderende har tilrettelagt og gennemført en undervisning med hjemmesider og multimodalitet i dansk i indskolingen. Professionsskoleprojektet i 4-10samarbejdet udgør den sidste case. Det er et tre-årigt forskningsprojekt som følger Sølystskolen i Aarhus og udviklingen af lærerenes faglige kompetencer i relation til it og læringsmiljø. I eksemplerne fokuseres der på tydelige faglige mål, autentiske læringssituationer og kollaborativ læring. Som et bud på et svar på spørgsmålet: Hvor skal vi gå hen? lægger casestudierne op til at diskutere lærerens rolle som didaktisk designer i et moderne danskfag. Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning Af Helle Munkholm Davidsen I en kognitiv optik hænger læseforståelse og litteraturundervisning snævert sammen, fordi litteraturen træner sprogforståelsen. Den kognitive tilgang peger dermed ikke kun på, at litteraturundervisningen er det centrale element i læseundervisningen. Den peger også mere præcist på, hvad der er det centrale i såvel sprog- læse- og litteraturforståelse. Det er inferering og begrebsforståelse, og begge elementer er snævert forbundet med vores kulturelle baggrundsviden og vores almene kognitive og fænomenologiske forståelse af verden. Læsning er derfor ikke en teknisk færdighed, men er grundlæggende forbundet med

26 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 26 vores eksistens som mennesker i verden, i en kulturel og historisk betinget kontekst, fordi det er det, sprog handler om og afspejler. Som den kognitive litteratur- og sprogforsker Mark Turner siger i Reading Minds (1991): Litteratur lever i sproget og sproget i det dagligdags liv. Studiet af litteratur skal leve i studiet af sprog, og studiet af sprog i studiet af den hverdagslige bevidsthed. Litteraturundervisning og læseundervisning er det samme som studiet af hverdagslivets bevidsthed. Dette synspunkt vil jeg udfolde i mit indlæg, hvor jeg vil redegøre for, hvorfor kognitionsforskning, litteraturforskning og almendannelse bør stå centralt i den fremtidige læseforskning. Indlægget vil tage afsæt i min bog Kognitiv litteraturanlyse (2011), men være målrettet læseforståelsens kognitive mekanismer og den almene sprogforståelse. Indlægget vil også berøre mere overordnede fagdidaktiske spørgsmål som instrumentel målsætning af danskfærdigheder i modsætning til dannelsens kategoriale orientering. det rokkende turbobrev Thomas Illum Hansen, Videncenterleder, ph.d. Per Højholt forstod en tekst som en turbo, der får fart ved at genbruge sin egen udstødning. Det er en rammende metafor også for dansk som tekstfag. Det udvidede tekstbegreb, den litterære kanon og genrepædagogikkens indtog i dansk vidner om et sammensat fag, der er spændt ud mellem vidt forskellige tekst- og fagforståelser. Derfor er det på tide, at vi sætter turboen til. Oplægget præsenterer en semiotisk turboteori om tekst og kompetencer, der forsøger at sammentænke de forskellige udfordringer, dansk står over for som henholdsvis kommunikationsfag og fortolkningsfag.

27 Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen? 27

28 Vurderingsparametrene er udviklet og finansieret i forbindelse med udviklingen af it-platformen KMD Education.

dansk ÅRETS DANSKDIDAKTIKKONFERENCE: HVOR SKAL VI HEN? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

dansk ÅRETS DANSKDIDAKTIKKONFERENCE: HVOR SKAL VI HEN? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) dansk di daktik ÅRETS DANSKDIDAKTIKKONFERENCE: HVOR SKAL VI HEN? AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ÅRETS DANSKDIDAKTIK-KONFERENCE: HVOR SKAL VI HEN? 2 SÅ ER DET NU DU SKAL

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning

Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Danskdidaktik konference: Hvor skal vi hen? Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet 10. og 11. januar 2012 Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T DaDi - Netværk for forskning i Danskfagenes Didaktik Hvilken viden og hvilken forskning anvendes i danskundervisningen på læreruddannelserne hvordan

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Vurdering af litteraturundervisningslæremidler. En undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i

Vurdering af litteraturundervisningslæremidler. En undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i Vurdering af litteraturundervisningslæremidler En undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i 2009-11 1 Vurdering af læremidler i et demokratisk dannende og kritisk

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

Kulturfag(sdidaktik)? Nikolaj Frydensbjerg Elf

Kulturfag(sdidaktik)? Nikolaj Frydensbjerg Elf Kulturfag(sdidaktik)? Nikolaj Frydensbjerg Elf Oversigt over oplæg / paper Del 1 tilbyder en videnssociologisk oversigt over forskningen i kulturfagsdidaktik med afsæt i fremmedsprogsdidaktikken og med

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Ph.d. i uddannelsesforskning

Ph.d. i uddannelsesforskning Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)

Læs mere

Principper for opgaveformulering. Dansk aldersspecialiseret mod hhv. begynder-og mellemtrin samt mellem- og sluttrin, 2007-loven

Principper for opgaveformulering. Dansk aldersspecialiseret mod hhv. begynder-og mellemtrin samt mellem- og sluttrin, 2007-loven Principper for opgaveformulering Dansk aldersspecialiseret mod hhv. begynder-og mellemtrin samt mellem- og sluttrin, 2007-loven 1 Opgavekommissionen består af: Charlotte Reusch, Metropol (siden 01.10.10)

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc. It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken marts 15 om Technucation Programmet Status på it

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD

Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD Fagets udvidelse: It og medier kræver udvikling af nye tekstkompetencer gennem udvalgte genrer, modaliteter og kommunikationssituationer Organisering/produktion:

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? LÆSEVEJLEDERKONFERENCE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND 3. NOVEMBER 2016 Lone Nielsen Danskkonsulent Professionshøjskolen UCC Jesper Bremholm Adjunkt, DPU Aarhus Universitet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen,

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen, Multimodale tekster - når det hele betyder noget Munkebjergkonferencen, d. 23.11.17 Lone Nielsen, loni@ucc.dk Jeg har en plan Hvorfor nu tale om multimodale tekster? Tekstkompetencer i en verden, hvor

Læs mere