Indledning

Transkript

1 Spildevandsplan

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Lov og planlægningsgrundlag Miljø Recipienters målsætning og tilstand Spildevandsstruktur Kloakoplande eksisterende og nye Renseanlæg Private renseanlæg Slamhåndtering Ledningsanlæg Bygværker og bassiner Udløb til recipienter Udpegningsgrundlag for det åbne land Kontraktligt medlemskab Spildevandet i det åbne land handlingsplan Spildevandsrensning i det åbne land Administrative forhold Tids og økonomiplan

4 Læsevejledning Spildevandsplanen er opbygget af flere elementer, der hver for sig henvender sig specielt til enkelte målgrupper. Indledningen beskriver, hvad en spildevandsplan er, samt planens juridiske grundlag. Under Lov og planlægningsgrundlag er beskrevet, hvordan planen passer sammen med anden planlægning (kommuneplan, regionplan etc.). De specifikke målsætninger for kloakforsyningens arbejde, er beskrevet under Spildevandsstruktur. I nedenstående tabel er anskueliggjort, hvilke afsnit, der er mest relevante for henholdsvis borgere/ejere, myndighed og politikere. Oversigten er ikke fyldestgørende, og man er selvfølgelig velkommen til at læse hele spildevandsplanen. Hvilke dele af planen er interessant for dig? Er du Ejer af en ejendom i et område, der er kloakeret Mest relevante afsnit for dig Kloakoplande Administrative forhold Tids og økonomiplan Ejer af en ejendom i landområde uden for spildevandsforsyningsselskabets kloakledning Spildevandet i det åbne land Administrative forhold Tids og økonomiplan Miljømyndighed Recipienters målsætning og kvalitet Spildevandsstruktur Renseanlæg Bygværker Udløb til recipienter Spildevandet i det åbne land Administrative forhold Tids og økonomiplan Politiker Spildevandsstruktur Spildevandet i det åbne land Administrative forhold Tids og økonomiplan

5 Indledning Spildevandsplan Langeland Kommunes overordnede mål med spildevandsplanen er, at sikre vores vandløb, søer, kystvande og grundvand mod forurening fra spildevandsafledning. Spildevandsplan giver et fælles plangrundlag for spildevandshåndteringen i Langeland Kommune, der skal sikrer opfyldelse af de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten og fiskebestanden inden udgangen af 2012 jf. Regionplan 2005 (se side 3). Med vedtagelsen af Spildevandsplan ophæves spildevandsplanerne med tilhørende tillæg for de tre tidligere kommuner på Langeland: Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland Kommune. Spildevandsplaner, der ophæves: Tranekær Kommunes spildevandsplan Rudkøbing Kommunes spildevandsplan Sydlangeland Kommunes spildevandsplan Hvad er en spildevandsplan? I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold inden for spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Ifølge lovgivningen skal spildevandsplanen ajourføres, når der sker væsentlige ændringer i et spildevandsanlæg eller de forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget. Ajourføring sker ved udarbejdelse af tillæg. Tillæg til spildevandsplanen skal i offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der foretages en hovedrevision af spildevandsplanen hvert 8. år. Spildevandsplanen er juridisk grundlag for: Tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. Udbygning og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav og planlægning. Tilslutning af spildevand til det offentlige kloaksystem, samt betaling af tilslutnings- og vandafledningsbidrag. Meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land. Meddelelse af ekspropriation til fordel for anlæg af spildevandsanlæg. For borgere og virksomheder er spildevandsplanen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på kloakområdet. 1

6 Indledning Procedure og tidsplan for planens vedtagelse: Forslag til spildevandsplan blev godkendt i kommunalbestyrelsen inden annoncering og offentlig fremlæggelse i 8 uger. I offentlighedsfasen blev der afholdt et orienteringsmøde for interesserede borgere. I offentlighedsfasen var der mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget. Endelig vedtagelse af Spildevandsplan offentliggøres i lokale aviser. Selve planens indhold kan læses via Langeland Kommunes hjemmeside: Elementer i spildevandsplanen Målsætninger for håndteringen af spildevandet. Renseanlæg. og kloakfornyelse. Kortdel m. eksisterende og planlagte kloakoplande. Slamhåndtering. Spildevandsrensning i det åbne land. Kortdel med udpegning af områder i det åbne land, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning Administrative forhold Budget- og tidsplan for anlægsprojekter. Spildevandsplanens indhold: Spildevandsplanen består af en tekstdel, der beskriver de eksisterende forhold, samt de kommende års aktiviteter. Herudover indeholder planen en kortdel med en oversigtsplan, samt detailplaner for henholdsvis de kloakerede byområder og de udpegede områder i det åbne land. Oversigtsplanen viser kommunen i sin helhed med den rensestruktur, der forbinder hvert enkelt kloakeret byområde til et renseanlæg. Detailplanerne for de kloakerede byområder angiver, hvilke ejendomme, der er kloakeret og med hvilket kloakeringsprincip. Endvidere fremgår alle kendte udledninger til recipienterne. Detailplanerne for det åbne land viser, hvor spildevandet skal renses til et bestemt niveau og hvilke ejendomme, der forventes at være omfattet af de pågældende krav. Forsyningens rolle: Langeland Forsyning A/S blev dannet pr. 1. januar 2010 på baggrund af et lovkrav om adskillelse af myndigheds og driftsopgaver på bl.a. kloakområdet. Langeland Forsyning A/S er et 100 % kommunalt ejet aktieselskab. Forsyningen skal varetage alle driftsopgaver inden for kloakområdet, herunder gennemføre tiltagene i denne plan indenfor renseanlæg, kloak og slam. Langeland Forsyning A/S Vågebjergvej 5B 5932 Humble Tlf

7 Lov og planlægningsgrundlag Lovgivning Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32, samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr af 22. december Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. en skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og - pligten helt eller delvist, 3)områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet. 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 8)afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2 Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2 stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3 Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk.. 5 Miljø og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven grundlag Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Det er derfor sikret, at spildevandsplanen ikke er modstridende med de gældende planer, der udstikker retningslinjer af betydning for spildevandsområdet. Forhold til Regionplan 2005 Regionplanen var Amtsrådets overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplan 2005 blev vedtaget af Fyns Amtsråd den 12. december 2005 og er gældende frem til vedtagelsen af kommuneplan for Langeland Kommune. Regionplanen indeholder retningslinjer, der er bindende for kommunens planlægning, samt en række opfordringer til kommunen om blandt andet spildevandshåndtering. På baggrund af amtets regionplan skal kommunen planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres, og i henhold til lovgivningen må spildevandsplanen ikke stride mod regionplanen. 3

8 Lov og planlægningsgrundlag Regionplan 2005 indeholder en recipientkvalitetsplan, der angiver kvalitetsmålsætninger for vandløb, søer og kystnære områder. Baseret på recipienternes tilstande er der i regionplanen udarbejdet et følsomhedskort, der udlægger målsætninger for forbedret spildevandsrensning i det åbne land. De i spildevandsplanen udpegede områder, hvor der kræves forbedret spildevandsrensning, er baseret på regionplanens følsomhedskort. Kommunen skal i spildevandsplanen vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Det skal bemærkes, at den forbedrede spildevandsrensning er forsinket i forhold til regionplanens retningsliner. Forhold til kommuneplan Den 12. april 2010 vedtog kommunalbestyrelsen Kommuneplan for Langeland Kommune. Herved kan Regionplan 2005 ophæves og erstattes af den nye kommuneplan. Kommuneplanen må ikke stride mod retningslinjer fastsat i Regionplan 2005, der har retsvirkning som landsplandirektiv. Evt. justeringer af spildevandsplanen i form af tillæg, på baggrund af den nye kommuneplan, kan dog ikke udelukkes. Forhold til lokalplaner En lokalplan indeholder bestemmelser om en bebyggelses udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen i form af tillæg. Forhold til vand- og naturplaner Kvaliteten af Danmarks vand og natur skal forbedres. Det er et led i EU's indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa. Miljøministeriet skal derfor udarbejde: Vandplaner som skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde atura 2000-planer som skal bevare og genoprette vores internationale naturområder Målene for spildevand vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter miljømålsloven. erne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden erne forventes at komme i 6 mdr. offentlig høring medio 2010, og endelig vedtaget af Folketinget i Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for de tiltag, som kommunen vil iværksætte for at opnå målene i De kommunale handleplaner skal i offentlig høring inden endelig vedtagelse. Vedtagelsen af de statslige Vandplaner vil få konsekvenser for spildevandsområdet i Langeland Kommune. Jf. Udkast til vandplanerne forventes bl.a. yderligere 463 ejendomme i det åbne land, at skulle have forbedret spildevandsrensning udført inden Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004 omfatter også sektorplaner, herunder spildevandsplaner. Hvis planen omfatter en fysisk ændring (f.eks. nye kloakoplande) skal det således vurderes, om planen skal igennem en egentlig miljøvurdering. Se bilag 3. 4

9 Lov og planlægningsgrundlag Forhold til vandforsyningsplaner Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur af drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet vandforsyningsplan for Langeland Kommune, men en ny er under udarbejdelse og forventes godkendt i Vandforsyningen i Langeland Kommune varetages af 5 offentlige og 5 private vandværker, samt 2 offentlige vandforsyninger. Offentlige Vandværker og forsyninger: Hou tage vandforsyning Tranekær vandforsyning Rudkøbing Vandværk Tryggelev Vandværk Hesselbjerg Vandværk Bagenkop Vandværk Lejbøllevandværk Private Vandværker: Snøde Stoense Vandværk Tullebølle Vandværk Lohals Vandværk Houborglund Vandværk Humble Andels Vandværk Det er den lokale vandforsyning, der har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Det gælder både den kommunale vandforsyning og de private vandforsyninger. Kommunen skal føre tilsyn med vandets kvalitet. Kvaliteten sikres blandt andet ved, at der løbende udtages prøver til analyse for nitrat, pesticider, colibakterier m.v. Afstandskrav Placering af spildevandsledninger skal ske i sikker afstand til vandindvindingsboringer. I Langeland Kommune vil man bestræbe sig på at holde en sikkerhedsafstand mellem spildevandsledninger og indvindingsboringer på 300 m. edsivningsanlæg må ikke opføres inden for 300 m fra indvindingsboringer, der skal have drikkevandskvalitet og inden for 150 m fra vandindvindingsanlæg i øvrigt. Afstandskravene kan nedsættes til 75 m, når de hydrologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg. Se evt. kortbilag 3. Udsnit af love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlægning Lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse (LBK) nr af 22/12/2006. Spildevandsbekendtgørelsen. BEK nr af 11/12/2007. Betalingsloven. LBK nr. 281 af 22/03/2007. Miljømålsloven. LBK nr. 932 af 24/09/2009. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 936 af 24/09/2009. Spildevandsafgiftsloven. LBK nr. 636 af 21/08/1998. Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven ). Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). Lovteksterne kan læses på 5

10 Miljø Miljøbeskyttelseslovens 27 indeholder et generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer, herunder spildevand. Spildevand fra husholdninger kan indeholde en lang række stoffer, som kan forurene vandmiljøet. Til disse stoffer hører bl.a. organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Organisk stof omsættes af mikroorganismer under forbrug af ilt. Herved kan der opstå dårlige iltforhold - og i nogle tilfælde helt iltfrie forhold - i vandmiljøet. Dette kan have negativ effekt på fisk og bunddyr. Indholdet af organisk stof udtrykkes derfor normalt som den mængde ilt, der forbruges ved nedbrydningen. Denne iltmængde måles normalt som BI 5 (biokemisk iltforbrug i 5 dage ved 20 grader celsius) og COD (kemisk iltforbrug) og angives i mg iltforbrug pr. l spildevand. æringsstofferne kvælstof () og fosfor (P) er skadelige for vandmiljøet i store mængder, idet de virker som gødningsstoffer for bl.a. alger. Kraftig algevækst giver dårlige lysforhold for planterne. Herved påvirkes fotosyntesen og iltforholdene forringes så bunddyr og fisk får svært ved at overleve. Indholdet af disse stoffer angives normalt som Tot- (totalkvælstof) og Tot-P (total-fosfor). ogle tungmetaller er nødvendige for forskellige levende organismer i små mængder, men i for høje koncentrationer bliver de skadelige. En del tungmetaller kan ophobes i levende organismer og derved blive koncentreret op gennem fødekæden. Miljøfremmede stoffer er betegnelsen for en lang række kemikalier, som ikke normalt findes i vandmiljøet og som kan være giftige og ofte er ikke-nedbrydelige. Miljøfremmede stoffer kan ligeledes ophobes i levende organismer og derved opkoncentreres op gennem fødekæden. Vandløb De største miljøproblemer i de langelandske vandløb er, at levestederne for planter og dyr er forringede som en følge af vandløbsreguleringer, spærringer og vandløbsvedligeholdelse, samt at vandløbene forurenes af nedbrydeligt, organisk stof, der udledes med f.eks. spildevand. I modsætning til det naturlige organiske stof (f.eks. blade), der nedbrydes langsomt, så nedbrydes det organiske stof i spildevand let, hvilket afspejler sig i højt BI 5. Ved tilførsel af spildevand stiger det biologiske iltfor-brug i vandløbet. Det organiske stof bundfælder i sedimentet og iltforbruget øges derved her. Samtidig med det øgede iltforbrug, overlejrer de udfældede partikler mikroalgerne og makrofytterne. Mikroalgernes og makrofytternes biomasse falder og dermed deres produktion af ilt. Sedimentets samlede iltforbrug aftager med afstanden fra udledningen, efterhånden som mængden af organisk stof falder. aturlige vandløb har i en vis udstrækning en selvrensende effekt, hvorimod vandløb med svag eller stillestående vandføring, som hovedparten af de langelandske vandløb, ikke har denne evne og derfor er meget påvirkelige af tilførsel af organisk stof. Forurening med organisk stof er i vidt omfang afhjulpet ved biologisk rensning af 6

11 Miljø spildevand, og virkningen af denne indsats viser sig hurtigt i vandløbene. Derimod vil et reguleret og kanaliseret vandløb ikke, eller kun meget langsomt, af sig selv kunne genskabe sit naturlige fysiske forløb og dermed levestederne for dyr og planter. ilt til nedbrydningen. Det giver dårlige iltforhold, specielt ved bunden, og dermed forringede livsvilkår for de fleste dyr og planter i vandet. Høje næringsstofkoncentrationer kan desuden føre til vækst af giftige alger og som følge deraf døde fisk, dyr og fugle. Kysten Søer Stor næringsstoftilførsel fører til en række ændringer i søernes biologiske samfund. En konsekvens af et forhøjet næringsstofindhold i søerne, er en stor opvækst af planteplankton, hvilket har forskellige negative effekter. Store opblomstringer af planteplankton medfører, at vandet bliver uklart og lys nedtrængningen mindskes. Herved udkonkurreres eller fortrænges undervandsplanterne fra større dybder. terne har bl.a. betydning for tilbageholdelse af næringsstoffer i søbunden, og næringsstofindholdet i vandet øges, hvis de forsvinder. Undervandsplanterne er desuden vigtige som føde eller skjulested for mange arter af fisk, fugle og vandinsekter. år planteplanktonet dør bruges megen te- og dyrelivet i de danske farvande er truet af tilførsel af for store mængder af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Udledning af urenset spildevand er med til at øge mængden af planteplankton. Den øgede mængde planteplankton gør vandet uklart og skygger for lysets nedtrængning i vandet. Det hindrer ålegræs og tang i at vokse på dybere vand. år planteplanktonet dør, synker det til bunden og omsættes - og denne proces bruger ilten i bundvandet. Den øgede mængde planteplankton vil derfor medføre, at de indre farvande med få års mellemrum rammes af omfattende iltsvind. Herved dør en betydelig del af bunddyrene. Ved gentagne iltsvind er kun få, meget robuste og kortlivede arter i stand til at overleve. Det medfører dårlige muligheder for de fisk, der søger føde ved bunden, og bestandene af bundfisk vil da mindskes i lavvandede områder. Påvirkningerne forstærkes af, at vandet i de lavvandede danske farvande ofte er lagdelt (springlag). Det øger risikoen for dårlige iltforhold ved bunden, da iltudvekslingen gennem springlaget sker meget langsomt. Dvs. iltforbruget bliver større end produktionen af ilt fra makrofytter. 7

12 Recipienternes målsætning og tilstand Målsætning Fyns Amts Regionplan recipientkvalitetsplan, indeholder målsætninger for anvendelsen af vandområderne, de såkaldte recipientkvalitetsmålsætninger. Derudover indeholder planen krav til områdernes vandkvalitet og fysiske kvalitet. Betegnelsen recipient omfatter: o Vandløb (åer, bække og grøfter) o Søer o Fjorde o Kystvande I Fyns Amts Regionplan 2005 er der anvendt andre målsætningsbetegnelser for vandområderne end dem, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning se tabel. Sammenligning af Fyns Amts Regionplans recipientkvalitetsplan og Miljøstyrelsens vejledning Recipientkvalitetsplanlægningens målsætningskategorier Miljøstyrelsens målsætning Regionplanens målsætning Vandløb A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Referenceområde for naturvidenskabelige studier B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri C-F Vandløb med lempet målsætning Æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand. Eller Æstetisk tilfredsstillende Søer A1 B Kystvande Særligt naturvidenskabeligt interesseområde aturligt og alsidigt dyre- og planteliv Referenceområde for naturvidenskabelige studier Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri aturvidenskabeligt interesseområde Generel målsætning Referenceområde for naturvidenskabelige studier Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, hvor de naturlige betingelser er tilstede. Gyde- og/ eller opvækstområde for fisk 8

13 Recipienternes målsætning og tilstand Status for recipienternes tilstand Fyns Amt udarbejdede i 2004 en basis-/ risikoanalyse for vandistrikt Fyn (område 42). Det overordnede formål med analysen var, at skabe grundlag for den videre vandplanlægning gennem identifikation af vandområder/- forekomster, hvor der er risiko for at vandrammedirektivets / miljømålslovens mål om mindst god tilstand ikke vil blive opfyldt senest ved udgangen af 2015 med de i dag vedtagne miljøforanstaltninger. Amtsrådets holdninger Recipienterne på Langeland I Langeland Kommune er der 57 vandløb og 14 søer, der er målsat i forhold til recipientkvalitetsplanen. Udover de målsatte søer skal alle vandhuller med et overfladeareal større end 100 m2 som udgangspunkt have en målsætning som fiskevand til lyst- eller erhvervsfiskeri. Vandløb, der ikke er udpeget på kortbilag 1, har som udgangspunkt, enten en lempet målsætning eller en basismålsætning. Kystvande, nor og fjorde, der ikke er særligt udpegede på kortbilag 1, skal have en målsætning svarende til egnet som fiskevand til lyst- eller erhvervsfiskeri. 9

14 Recipienternes målsætning og tilstand Vandløb Ifølge Fyns Amts risikoanalyser skønnes det, at kun 4 ud af de 57vandløb i Langeland Kommune vil opnå målsætningen i Amtet peger på, at de primære årsager er dårlige fysiske forhold, tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse og regnvandsudløb, samt afstrømning fra dyrkede arealer. Regionplanen foreskrev, at bedre rensning fra spredt bebyggelse, samt forbedrede fysiske forhold, bl.a. via mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaureringer, kunne forbedre forholdene. Faktorer der indvirker på vandområder: Spildevandsudledning (reguleres via spildevandsplanen). Påvirkning fra næringsstoffer (reguleres delvist via spildevandsplanen). Dyrkning / landbrug. Faunaspærringer. Dårlig fysisk tilstand / hårdhændet vedligeholdelse. Opstemning. Miljøfremmede / miljøfarlige stoffer. Fysiske forandringer Søer Risikoanalysen for de langelandske søer skønner, at kun 1 ud af de 14 søer vil opnå deres målsætning inden Regionplanen peger på spildevand fra spredt bebyggelse og mindre bysamfund, samt udvaskning fra dyrkede marker som årsag til søernes ringe tilstand. Desuden påpeges det, at tidligere tiders tilførsel af fosfor er ophobet på søbunden og herfra afgives til vandet. Kystvande Kystvandene omkring Langeland skønnes ikke at opnå målsætningen inden I amtets basisanalyse beror skønnet bl.a. på, at flora og fauna påvirkes af fiskeri, muslingeskrab, klapning, sejlrendeuddybning, råstofindvinding mv. Desuden skønnes det, at miljøfarlige stoffer, samt eutrofiering af næringsstoffer er en væsentlig faktor i den manglende opnåelse af målsætningen. Regionplanen giver derfor udtrykt for, at der er behov for yderligere nedbringelse af næringsstofudledningerne, særligt fra landbruget, samt en yderligere reduktion af tilførte miljøskadelige stoffer. Spildevandsplanen skal forholde sig til recipienternes aktuelle forhold og redegøre for planlagte tiltag inden for kloakforsyningen, der kan være med til at sikre et fremtidigt godt vandmiljø i kommunen. Langeland Kommune og Langeland Forsyning A/S vil i planperioden bl.a. gennemføre følgende tiltag: Optimere renseanlæggene. Optimere bygværkerne. Renovere kloaksystemet. Anlægge separatkloakering ved ny kloakering. Kloakere en række ejendomme i det åbne land. Påbyde udvalgte ejendomme i det åbne land forbedret spildevandsrensning. En reduktion af tilførslen af næringsstoffer skønnes at have en gavnlig effekt. 10

15 Spildevandsstruktur Status Gennem de seneste år er der gennemført en fortsat centralisering af spildevandsrensningen, med nedlæggelse af renseanlæggene i Bukkemose, Fredmose, Helletofte og Botofte og afskæring af spildevandet til større og nyere anlæg. Der er i dag 7 renseanlæg i kommunen tilhørende Langeland Forsyning A/S. Renseanlæggene, samt oplandsgrænser er vist på nedenstående kort. 11

16 Spildevandsstruktur Det største renseanlæg er Rudkøbing Centralrenseanlæg, der kan håndtere spildevandet fra personer. De mindste renseanlæg er Snøde og Lejbølle renseanlæg, der kan håndtere spildevandet fra 1200 personer. Oversigt over anlæg (se nærmere beskrivelse af anlæg på side ) Anlæg Etableret år Udbygget år Type Godkendt kapacitet Skønnet belastning Recipient Lohals MBDK 1770 PE 683 PE Langelandsundet Snøde MBDK 1200/1600 PE Lejbølle MBDK 1200/1300 PE 445 PE Langelandsbælt 247 PE Langelandsbælt Roløkke MBK 4300 PE 1888 PE Langelandsbælt Rudkøbing MBDK PE 4788 PE Rudkøbing Løb Brandsby MBK 6000 PE 2660 PE Langelandsbælt Harsbjerg MBK 2600 PE 1224 PE Marstal bugt Belastningen på renseanlæggene forventes at stige i planperioden grundet udbygning af boligområder i de større byer, samt kloakering af landsbyer og en lang række ejendomme i det åbne land. Etablering af slammineraliseringsanlæg I den kommende planperiode vil forsyningen udarbejde en strukturanalyse med vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt at nedlægge nogle af anlæggene og afskære spildevandet til eksisterende anlæg eller evt. et større anlæg midt på øen. Det primære grundlag for udarbejdelse af en strukturanalyse for renseanlæggene er den tekniske og økonomiske restlevetid på de eksisterende renseanlæg, set i sammenhæng med de omkostninger der er forbundet med driften af renseanlæggene og de omkostninger, der er forbundet med at pumpe spildevandet til andre og større anlæg. Miljømæssige konsekvenser ved evt. at flytte spildevand til en anden recipient indgår som en væsentlig parameter i vurderingen, idet der tages hensyn til de kommende vandplaner. 12

17

18 Kloakoplande

19 Kloakoplande lagte kloakeringer I denne spildevandsplan udlægges der 145 ejendomme i nye kloakoplande. De fleste af disse ejendomme er beliggende i det åbne land og er udpeget til at skulle have foretaget forbedret spildevandsrensning. Langeland Forsyning har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at kloakere ejendommene, idet de ligger forholdsvis tæt og nær ved eksisterende kloakoplande eller afskærende ledninger. Disse nye områder spildevandskloakeres, dvs. der anlægges kun ledning til spildevand. Ejerne skal selv sørge for at skille regn og spildevand af på de enkelte ejendomme, samt selv sørge for afledning af regnvand til nedsivning, eller via eksisterende grøfter, vandløb og dræn i henhold til vandløbsloven. I spildevandsplanen er der lavet nye tidsplaner for kloakering af ejendomme beliggende i tidligere planlagte kloakoplande jf. de tre gamle kommuners spildevandsplaner. Se oversigt og tidsplan for kloakering af ejendommene i bilag 1 og kortbilag 2. Samt kort med afgrænsninger på de følgende sider. Jf. spildevandsplanen kloakeres det eksisterende kloakopland Stenbæk ved traditionel kloakering. t er i dag kloakeret som vacuumsystem for toiletspildevand. Resten af spildevandet fra ejendommene nedsives privat på grundene. Det er planen at etablere et nyt spildevandssystem og afskære spildevandet til eksisterende kloakledning i Se bilag 1. I planen er der desuden inddraget nye kloakoplande ved de områder, der i kommuneplanen er udlagt til nye boligområder. Langeland Forsyning kloakerer områderne i takt med byudviklingen. rne kan ses på de følgende sider. I det følgende er angivet en kort beskrivelse af kloakoplandene i kommunen opdelt på byniveau. For hvert hovedkloakopland angives renseanlæg (der afledes til), kloaksystem, oplandsareal, samt hvilken recipient, der afledes direkte til fra oplandet. Ligeledes er oplandsafgrænsningen vist. Definitioner på forskellige typer kloaksystem Separatsystem: 2 strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning for separat afledning. Spildevandssystem: 1 strenget kloaksystem for spildevand. Regnvand afledes lokalt. Fællessystem: 1 strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning. Læsevejledning På de følgende sider er der foruden nogle farvekoder for kloakeringsprincippet, nogle labels på billederne. Disse labels viser en kode for enten spildevandsstrukturen eller et bygværk. Koden består af de første bogstaver for det pågældende område, samt en forkortelse af anlægget. Labels markeret med hvid boks viser en kode for et kloaksystem. F.eks. TUPLSE1 betyder: TUllebølle PLanlagt SEparatkloakeret nr. 1. Labels markeret med en turkis boks viser en tilsvarende kode for bygværker. F.eks. TUOV6 betyder: TUllebølle OVerløbsbygværk nr. 6 15

20 1. Rudkøbing Rudkøbing By Rudkøbing by er delvis separatkloakeret og delvis fælleskloakeret. Spildevandet fra begge områder ledes til de to afskærende ledninger Vejleledningen og Havneledningen. Spildevandsmængde Boliger: ca PE Industri: ca PE Fremtidige boligområder skal separatkloakeres. Regnvand skal afledes ved nedsivning eller ved aflastning i regnvandsbassiner Rensningsanlæg Rudkøbing Overløb RUOV1 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV12 Overløb til Vejlen RUOV16 Overløb til Vejlen RUOV17 Overløb til Vejlen RUSE5 Udløb af regnvand til Vejlen RUOV2 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV3 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV4 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV5 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV6 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV7 Overløb til Vejlen RUOV8 Overløb til Vejlen RUOV9 Overløb til Vejlen RUOV10 Overløb til Vejlen RUSE1 Udløb af regnvand til Vejlen RUOV11 Overløb til Vejlen RUSE2 Udløb af regnvand til Vejlen RUOV15 Overløb til Vejlen ROUV14 Overløb til Vejlen RUSE3 Udløb af regnvand til Vejlen RUSE4 Udløb af regnvand til Vejlen RUSE6 Udløb af regnvand til Rudkøbing Løb RUOV13 Overløb til Vejlen RUSF1 Udløb af regnvand via forsinkelsesbassin til Vejlen 16

21 1. Rudkøbing Fælleskloakeret Rudkøbing Havn RUOV1 Spildevandskloakeret RUOV3 RUOV2 RUOV4 RUFÆ1 Separatkloakeret RUOV6 RUOV5 RUFÆ2 RUFÆ3 lagt separatkloakeret RUFÆ4 SIS RUOV13 RUPLSP1 D Overløbsbygværk RUSP1 RUSE2 RUSF1 MØSP1 RUFÆ2 RUFÆ3 RUSE1 RUOV14 Rudkøbing Industriområde RUFÆ4 RUFÆ6 RUFÆ7 RUFÆ8 RUSE3 SE7 RUFÆ9 RUSE5 RUSE4 RUSE2 RUSE6 RUPLSE2 SKRØSP3 RUOV4 RUOV6 RUOV5 RUFÆ10 RUFÆ5 RUFÆ7 R RUFÆ11 R RUSE8 RUOV8 RUSE7 RUOV9 RUOV10 RUOV7 RUSE3 RU RUSE4 Rudkøbing v. Rue Mark 17

22 1. Rudkøbing Kragholmvej t er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer. Spildevandsmængde 85 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing Overløb Ingen registrerede 18

23 1. Rudkøbing RUSE4 RUOV17 RUOV15 RUOV16 RUPLSE1 Spildevandskloakeret RUPLSE3 KRSP2 KRSP1 separatkloakeret SØSP2 19

24 1. Rudkøbing Peløkke t er fælleskloakeret. yt boligområde ved Strandengen er separatkloakeret i 2-strengssystem. Spildevandsmængde 258 PE Rensningsanlæg ye boligområder separatkloakeres. Rudkøbing Renseanlæg Overløb RUSE6 Udløb af regnvand til Rudkøbing Løb PEOV1 Overløb fra pumpestation til Rudkøbing Løb Kulepile t er fælleskloakeret. Spildevandsmængde 300 PE 8 ejendomme ved ordre Landevej spildevandskloakeres. Renseanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb RUOV13 ødoverløb fra pumpestation Strandhuse/Rifbjerg Spildevandsmængde Renseanlæg Strandhuse er spildevandskloakeret, regnvand tilledes private drænsystemer. Rifbjerg by er ikke kloakeret, spildevand afledes i private systemer til bundfældningstanke med privat udledning Strandhuse: 32,5 PE Rifbjerg: 40 PE Rudkøbing Renseanlæg Overløb PESE1 regnvandsudløb Rifbjerg by spildevandskloakeres. Regnvand afledes i private systemer 20

25 21 1. Rudkøbing STR1 RUSP1 RUFÆ12 PEFÆ1 RI1 RUPLSP1 PESE1 PEPLSE1 PEPLSP2 RUOV1 RUOV13 PEOV1 RUSE6 SKRØSP1 SKRØSP3 SØSP2 SKRØSP2 RUFÆ8 RUFÆ6 RUFÆ9 RUFÆ7 RUSE4 RUSE5 RUSE3 E7 RUSE6 KRSP2 RUPLSE1 RUPLSE2 RUPLSE3 RUSE2 RUSE4 SKRØSE1 SKRØSE3 RUOV15 Rudkøbing Øst Peløkke/Kulepile Fælleskloakeret Spildevandskloakeret Separatkloakeret STR1 RI1 PESE1 PEOV1 PESE1 RUSE6 Rifbjerg/strandhusene lagt spildevandskloakeret D Overløbsbygværk lagt separatkloakeret

26 1. Rudkøbing Spildevandsmængde Renseanlæg Overløb Simmerbølle/Kassebølle t er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer. Boligområder123 PE Industri Ø-pølser 1500 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rudkøbing Renseanlæg SISE1 ødoverløb fra pumpestation ved fyldpladsen SISE2 Ud til Bregnemoseløbet Spildevandsmængde Møllemose t er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer 30 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Renseanlæg Overløb Spildevandsmængde Rudkøbing Renseanlæg Ingen registrerede overløb Gl. Skrøbelev t er spildevandskloakeret. Regnvand afledes privat via ældre ledninger og grøfter til systemer med tilslutning til Henninge-Løbet 125 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Renseanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb SKRØSE2 ødoverløb fra pumpestation Spildevandsmængde Overløb y Skrøbelev t er spildevandskloakeret. Regnvand afledes privat via ældre ledninger og grøfter til systemer med tilslutning til Lindelse or 200 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden SKRØSE3 Regnvand 22

27 1. Rudkøbing Spildevandskloakeret Simmerbølle/Kassebølle SISP2 SISE1 SISE2 SISP1 MØSP1 Gammel Skrøbelev D Overløbsbygværk SKRØSP3 SKRØSE2 ØRSP1 SKRØSE3 P2 LSE1 SKRØSP1 y Skrøbelev SKRØSE2 SKRØSE3 SKRØSP2 SKRØSP1 SP2 SKRØSE1 23

28 1. Rudkøbing Torpe t er spildevandskloakeret. Regnvand afledes i private systemer gennem åbne grøfter og dræn til Fuglsbølle Vestre Hovedløb Spildevandsmængde 58 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede Søndre Landevej t er spildevandskloakeret. Regnvand afledes i private systemer gennem åbne grøfter og dræn Spildevandsmængde 95 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede Fuglsbøllevejen t er spildevandskloakeret. Regnvand afledes i private systemer gennem åbne grøfter og dræn Spildevandsmængde 63 PE Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede 24

29 1. Rudkøbing Spildevandskloakeret Torpe TOSP1 Søndre landevej SØSP2 SØSP1 Fuglsbøllevejen FUSP5 VESP2 VESP1 25

30 2. Lohals Lohals Lohals by er delvis fælleskloakeret og delvis separatkloakeret i 2-strengssystem Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 655 PE Separatkloakeret: 673 PE Der er udlagt en del områder hvor der skal etableres separatkloakering i 2-strengsystem Rensningsanlæg Lohals Renseanlæg Overløb LOOV1 Overløb til Mejerigrøften LOOV2 Overløb til Langelandssundet LOOV3 Overløb til Langelandssundet LOSE1 Udløb af regnvand til Troldebjerggrøften LOSE2 Udløb af regnvand til Langelandssundet LOSE3 Udløb af regnvand til Mejerigrøften 26

31 2. Lohals Fælleskloakeret LOOV1 Lohals Havn LOSE7 Separatkloakeret LOSE1 LOOV3 LOFÆ1 LOSE2 lagt separatkloakeret opland LOSE3 LOPLSE1 LOFÆ2 LOPLSE3 LOPLSE2 Lohals Øst D Overløbsbygværk LOFÆ2 LOSE6 LOSE5 LOPLSE2 LOFÆ4 LO1.4 LOFÆ3 LOSE4 Lohals Syd LOSE1 27

32 2. Lohals Hov tage/ Hoborglund Spildevandsmængde med private bundfældningsanlæg og spredt nedsivning. 493 PE y bebyggelse skal udføres med tidssvarende godkendte nedsivningsanlæg eller anden form for lokal spildevandsrensning, alt afhængig af grundvandsspejlet. 28

33 2. Lohals med tæt nedsivning ordstrand HOVPL1 HOVPL1.1 29

34 3. Snøde Stoense Stoense sommerhusområde t er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 908 PE y bebyggelse spildevandskloakeres, regnvand skal afledes privat Rensningsanlæg Overløb Ingen registrerede Stoense t er delvis separatkloakeret i 2-strengssystem samt spildevandskloakeret hvor regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 175 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Snøde Overløb Stoense STOSE1 Udløb af regnvand til evresmose 30

35 3. Snøde Stoense Spildevandskloakeret Stoense sommerhusområde nord LOSP1 Separatkloakeret spildevandskloakeret STOSP1 Stoense sommerhusområde syd D Overløbsbygværk STOSP1 STOSE1 HOSP1 STOPLSP1 Stoense STOSE1 STOSE1 31

36 3. Snøde Stoense Snøde Størstedelen af Snøde er separatkloakeret i 2- strengssystem. En del er spildevandskloakeret og enkelte ejendomme er fælleskloakeret. Spildevandsmængde Separatkloakeret: 365 PE Spildevandskloakeret: 98 PE Fælleskloakeret: 25 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden. Evt. ny bebyggelse separatkloakeres. Rensningsanlæg Snøde Overløb SØSE1 Udløb af regnvand til Bjerregårdsrenden SØSE2 Udløb af regnvand til Bjerregårdsrenden Snøde Hesselbjerg med private bundfældningsanlæg og spredt nedsivning. Spildevandsmængde 138 Det er planlagt at spildevandskloakere området, for at sikre miljørt, herunder kystvand og bregnemoseafløbet. 32

37 3. Snøde Stoense Fælleskloakeret Snøde ord SSE2 Spildevandskloakeret SSP2 SSE1 SPLSE1 Separatkloakeret SFÆ1 SSP1 SPLSE2 lagt separatkloakeret opland SPLSE3 SPLSE3 lagt spildevandskloakeret SSE4 SSE3 D Overløbsbygværk SSP3 Snøde Syd SØSE2 SØSE1 SØSE1 HESPPL1 Snøde Hesselbjerg 33

38 4. Lejbølle Dageløkke t er delvis separatkloakeret og spildevandskloakeret. Spildevandsmængde Separatkloakeret: 513 PE Spildevandskloakeret: 60 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Snøde Overløb Ingen registrerede Spildevandsmængde Tressebølle t er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer 80 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Overløb Snøde TRESP1 Udløb af regnvand til Mose øst for Tressebølle Fæbæk t er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 95 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Snøde Overløb Ingen registrerede 34

39 4. Lejbølle Spildevandskloakeret Dageløkke DASE1 Separatkloakeret DASP2 DASP1 F Fæbæk/Tressebølle TERSE1 D Overløbsbygværk TRESP1 TRESP2 FÆSP1 DASP1 FÆSP1 Fæbæk 35

40 4. Lejbølle Svalebølle det åbne land t er i dag ikke offentlig kloakeret, spildevand afledes i private systemer primært igennem bundfældningstanke med afledning til dræn m.m. Spildevandsmængde 53 PE t spildevandskloakeres i 1 strengssystem, regnvand afledes i private systemer Rensningsanlæg Overløb Lejbølle Ingen planlagte Bøstrup t er delvis fælleskloakeret og spildevandskloakeret Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 100 PE Spildevandskloakeret: 40 PE Rensningsanlæg Overløb ye områder spildevandskloakeres Snøde BØOV1 Overløb til Egeløkke Lung Lejbølle t er fælleskloakeret i 1-strengssystem Spildevandsmængde 218 PE ye områder spildevandskloakeres Rensningsanlæg Snøde Overløb LEJOV1 Overløb fra bassin 36

41 37 4. Lejbølle BØSP1 BØFÆ1 BØPLSP2 BØOV1 Bøstrup LEFÆ1 BØPLSP3 LEJOV1 Lejbølle Fælleskloakeret Spildevandskloakeret D Overløbsbygværk lagt spildevandskloakeret BØPLSP1 Svalebølle

42 4. Lejbølle Emmerbølle Strand Camping Privat nedsivningsanlæg > 30 PE Spildevandsmængde > 30 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Privat nedsivning Overløb Ingen registrerede Emmerbølle/ Helletoftevej t er i dag ikke offentlig kloakeret, spildevand afledes i private systemer primært igennem bundfældningstanke med afledning til dræn m.m. Spildevandsmængde 40 PE Rensningsanlæg t spildevandskloakeres, regnvand afledes i private systemer Lejbølle Overløb Der er ingen planer om overløb Helletofte Strand t er spildevandskloakeret, regnvand afledes privat Spildevandsmængde 128 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Lejbølle Overløb Ingen registrerede 38

43 4. Lejbølle med tæt nedsivning Emmerbølle Camping Spildevandskloakeret EM1 Spildevandskloakeret LEPLSP1 LEFÆ Emmerbølle-/ Helletoftevej LEPLSP2 Helletofte Strand HEL1 HEL1.2 HEL1.3 39

44 5. Tranekær Tranekær Tranekær by er separatkloakeret i 2-strengssystem Spildevandsmængde Tranekær 275 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Overløb Lejbølle TRASE1 Udløb af regnvand til Tuemose Tranekær/ Rødby Rødby er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 30 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Lejbølle Overløb Ingen registrerede Botofte Spildevandsmængde Botofte er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer 195 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Lejbølle Overløb Ingen registrerede 40

45 41 5. Tranekær TRSE1 Tranekær TRSP1 TRSE1 Tranekær / Rødby BOSP1 Botofte Spildevandskloakeret Separatkloakeret D Overløbsbygværk

46 6. Tullebølle Tullebølle t er dels fælleskloakeret, dels separatkloakeret.et par ejendomme er spildevandskloakeret Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 583 PE Separatkloakeret: 253 PE Spildevandskloakeret: 5 PE ye boligområder separatkloakeres. Boliger i det åbne land spildevandskloakeres. Rensningsanlæg Roløkke Overløb TUSE1 Udløb af regnvand til Akkermoserenden TUSE2 Udløb af regnvand til Akkermoserenden TUOV1 Overløb til Akkermoserenden TUOV2 Overløb til Akkermoserenden TUSE3 Udløb af regnvand til Akkermoserenden TUOV3 Overløb til Akkermoserenden TUOV4 Overløb til Akkermoserenden TUOV5 Overløb til Akkermoserenden 42

47 43 6 Tullebølle TUFÆ1 TUFÆ2 TUSE1 TUS TUSE7 TUSE2 TUSE3 TUPLSE2 TUPLSE3 TUSE1 TUOV2 Tullebølle midt TUSP1 TUFÆ1 TUSE1 TUSE5 TUSE4 TUSE3 TUPLSE2 TUPLSE3 Tullebølle ord TUFÆ1 TUSE5 TUSE7 SE2 TUSE3 TUPLSE2 TUPLSE3 TUSE1 Løkkebyvej Fælleskloakeret Spildevandskloakeret Separatkloakeret D Overløbsbygværk lagt separatkloakeret lagt spildevandskloakeret

48 6. Tullebølle Løkkeby sommerhusområde Fælles og spildevandskloakeret Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 50 PE Spildevandskloakeret: 188 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Roløkke Overløb Ingen registrerede Stengade t er i dag ikke offentlig kloakeret, spildevand afledes i private systemer primært igennem bundfældningstanke med afledning til dræn m.m. Spildevandsmængde 43 PE t er planlagt spildevandskloakeret i 1 strengssystem, regnvand skal afledes i private systemer Rensningsanlæg Roløkke Overløb Ingen planlagte 44

49 6 Tullebølle TUSE6 TUFÆ3 Skebjerg Fælleskloakeret TUPLSE1 TU/LØSP1.1 Spildevandskloakeret TUPLSP1 TU/LØSP1.2 LØOV Separatkloakeret TU/LØSP1.4 TU/LØSP1.5 lagt separatkloakeret lagt spildevandskloakeret Løkkeby D Overløbsbygværk LØSSP1 LØSFÆ1 Stengade TUPLSP2 45

50 7. Spodsbjerg Spodsbjerg By t er fælleskloakeret Spildevandsmængde 348 PE y bebyggelse spildevandskloakeres Rensningsanlæg Roløkke Overløb Spodsbjerg SPOV1Overløb til Langelandsbæltet SPOV2 Overløb til Langelandsbæltet Spodsbjerg sommerhusområde Sommerhusområdet er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer eller via nedsivning Spildevandsmængde 690 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden. Rensningsanlæg Roløkke 46

51 47 7. Spodsbjerg SPOFÆ1 SPOPLSP1 SPOPLSP2 SPOV1 SPOV2 Spodsbjerg ord SPOSP1 SPOSP2 SPOSP3 SPSE1 SPOV3 Spodsbjerg Midt SPOSP1 SPSE1 Spodsbjerg Syd Fælleskloakeret Spildevandskloakeret D Overløbsbygværk

52 7. Spodsbjerg Longelse/Longelse Sand/Sdr. Longelse t er spildevandskloakeret i 1 strengssystem, regnvand afledes via private systemer Spildevandsmængde 353 PE Evt. nye boligområder spildevandskloakeres Rensningsanlæg Roløkke Overløb LOSE2 Udløb af regnvand til Fladmose-Hellevad Afløbet LOSE3 Udløb af regnvand til Fladmose-Hellevad Afløbet 48

53 7. Spodsbjerg Spildevandskloakeret LOSASP1 LOSE1 Spildevandskloakeret Longelse ØLOSP1 LOSE3 LOSE2 Longelse D Overløbsbygværk LOSP5 LOPLSP1 FUSP2 LOSP1 LOSP3 LOSP3 Sdr. Longelse LOSP2 LOSE4 LOSP4 49

54 7. Spodsbjerg Fuglsbølle t er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 173 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Overløb Roløkke FUSE1 Udløb af regnvand til Skovsboafløbet Skrøbelev t er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 220 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing renseanlæg Overløb SKRØSE1 Regnvandsudledning via Henningeløbet SKRØSE2 ødoverløb fra pumpestation SKRÆSE3 Regnvandsudledning via Henningeløbet Torpe t er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 58 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensninganlæg Rudkøbing renseanlæg Overløb Ingen registrerede 50

55 7. Spodsbjerg Spildevandskloakeret Fuglsbølle FUSP2 FUSP1 FUSE1 FUSP3 D Overløbsbygværk SKRØSP3 SKRØSE2 Skrøbelev ØRSP1 SKRØSE3 SKRØSP1 SKRØSE1 Torpe TOSP1 51

56 8. Lindelse Vesterby Mark t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde PE 63 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden. Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede Klæsøvej t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 17,5 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby renseanlæg Overløb Ingen registrerede Statene t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 75 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby renseanlæg Overløb Ingen registrerede 52

57 53 8. Lindelse HESP3.1 HESP3.2 HESP3 VESP3 AUSP1 KL1 HESP3.2 VESP2 VESP1 VESP4 VESP3 Vesterby Mark Klæsøvej HESP1 HES HESP STASP1 AUSP1 Statenevej spildevandskloakeret D Overløbsbygværk

58 8. Lindelse Snaremose t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 30 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Roløkke Overløb Ingen registrerede Herslevvej/Smediestræde/Augløkkevej/Bjergvej t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 70 PE Rensningsanlæg Forholdene vil være uforandrede i planperioden Overløb Ingen registrerede 54

59 8. Lindelse Fælleskloakeret Snaremosevej FUSP4 SASP1 Herslevvej HESP3 D Overløbsbygværk AUSP1 HESP2 HESP1 Bjergvej HESP2 ILSP2 ILSP1 55

60 8. Lindelse Illebølle t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 168 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby Overløb Ingen registrerede Vindeby t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 70 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby Overløb Ingen registrerede 56

61 57 8. Lindelse ILSP1 ILSP3 ILSP4 ILSP5 Illebølle VISP1 ILSP10 ILSP9 ILSP8 ILSP7 IlSP6 Illebøllevej VISP2 ILSP10 Vindeby Fælleskloakeret D Overløbsbygværk

62 8. Lindelse Hennetved t er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 110 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby Overløb Ingen registrerede 58

63 59 8. Lindelse HESP1 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1A 1B 1B 1B 1B 1B 1B 1B 1B 1B A 28A 28A 28A 28A 28A 28A 28A 28A A 30A 30A 30A 30A 30A 30A 30A 30A A 48A 48A 48A 48A 48A 48A 48A 48A Spildevandskloakeret