HVERKEN TERRORISME ELLER TERRORBEKÆMPELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVERKEN TERRORISME ELLER TERRORBEKÆMPELSE"

Transkript

1 1

2 HVERKEN TERRORISME ELLER TERRORBEKÆMPELSE den usynlige komité OVO press 2 3

3 HVERKEN MARTYRIET ELLER VELFÆRDSSTATEN Oversætterens indledning til de fire teser fra den usynlige komité bragt i den internationale avis Guccio Forbemærkninger til dette efterår og denne tekst Det er en lang historie, der foreløbigt kulminerede den 13. november Og uanset om sådanne begivenheder finder sted for at bekræfte en sag, det angiveligt er værd at ofre sig selv og andre for, eller om de finder sted for at kunne skrue op for statens undtagelsesbeføjelser, så udgør de i begge tilfælde forsøg på at krænke og kue det afgørende ved menneskeartens potentialitet: at menneskene kan forblive i live på planeten, indtil de dør af naturlige årsager, dvs. af sygdom eller ved naturkatastrofer. Der er imidlertid ingen religion eller stat, der har opretholdelsen af menneskehedens potentialitet som sit formål. Tværtimod er alle religioner og alle stater ude på at instrumentalisere artens muligheder til egen fordel. HVERKEN TERROR ELLER TERRORBEKÆMPELSE Fire teser til en forebyggende neutralisering af terrorbekæmpelse af den usynlige komité er oversat fra fransk til dansk af Carsten Juhl efter Quatre thèses pour une neutralisation préventive de l antiterrorisme, < Udgivet af OVO press, 2016 Grafisk form: Rasmus Graff Tryk og indbinding: Balto Print OVO #22 ovopress.net ISBN I forlængelse af den statsteologiske konflikt, der er knyttet til den syriske revolutions nederlag, til racismen i Europa, der også er forbundet med presset fra revolutionen og opstandene i nærheden, samt til forsøget på at mobilisere Vestens offentligheder til fordel for terrorbekæmpelse, har jeg formuleret fem punkter, der kan indlede min oversættelse af de fire teser til en forebyggende neutralisering af terrorbekæmpelse ( A4_download.pdf ). De fire teser var tydeligvis tænkt som et oplæg til protestmødet i Frankfurt den 18. marts 2015 i anledning af indvielsen af Den Europæiske Centralbanks nye bygning i bydelen Ostend. De udgør en tekst, der var så generel, at den ikke kunne efterleves i marts i år; men den usynlige 4 5

4 komités fire teser stiller ikke desto mindre fortsat de afgørende spørgsmål til enhver taktik i Vesten, der vil undergrave pengeøkonomien og den diskurs, økonomiens stater forsøger at opretholde. Den overordnede titel til denne OVO-publikation er inspireret af situationen i Italien , hvor de autonomes synspunkter og dagbladet Lotta continuas position blev sammenfattet i parolen Hverken med De Røde Brigader eller med staten. Det var i den italienske udgave af blyårene, hvor der i øvrigt var to terrorismer i gang uden for de autonomes 77-bevægelse (il movimento del 77): 1. Den sorte terrorisme, der gik efter at anbringe bomber ved offentlige steder, såsom banker, markedspladser, togvogne, venteværelser. 2. Den røde terrorisme, der gik efter at ramme, evt. bortføre ledende erhvervsfolk eller politikere som f.eks. Aldo Moro. Så den 13. november i Paris minder mest om den fascistiske terrors bomber på Piazza Fontana (i Milanos centrum, : 17 omkomne) eller i venteværelset på Bolognas Centralstation ( : 85 omkomne). Men til den usynlige komités oplæg til marts-aktionen i Frankfurt: I Aktionen som selvstændig begivenhed Aktionen blev ikke en handling, der kunne ramme et mål inden for kapitalkommandoen (eksempelvis Den Europæiske Centralbank, som det var meningen med aktionen den 18. marts i Frankfurt), men snarere symbolisere, at der gives en stræben mod et alternativ til pengene, og ikke mindst at denne stræben har en kraft, der kan legemliggøres. Inkarnationen blev derfor en slags symfonisk opbrud en tidlig morgenstund (kl. 5.30) mellem morgenduelige, sort- og hætteklædte europæere og nogle fåtallige og tillige overrumplede, uniformerede forbundsbetjente (de civilklædte står åbenbart senere op). En slags ouverture til den rituelle manifestation mange timer senere, der så finder relikvier fra et autonomt-autentisk Aurora i form af nogle angrebne politistationer, ødelagte bankfilialer og udbrændte politibiler: Morgenrødens lugt af ild i dæk, en hurtig fortælling om svedent gummi og forduftede brandstiftere. Se den veltempererede beskrivelse: Francfort-le-18-mars At aktionen kunne finde sted, og alle de morgenduelige vende tilbage til deres baser rundt omkring på minikontinentet, skyldtes en kombination af to forhold: I,1. At der kan planlægges handlinger, der omfatter 200 personer fra hele Europa, uden om kontrollen; det vil også sige uden at planlæggerne har efterladt sig ret mange digitale spor. Planlæggerne besidder med andre ord et konspiratorisk snilde, dvs. at de er trænede i at handle koordineret og organiseret. En træning som mere har at gøre med indarbejdelsen af en kode for fjendtligsindet etisk adfærd, end for oprettelsen af et avantgardeparti. De to udelukker ganske vist ikke hinanden, men den første udgør endnu en ganske frisk mulighed: Det er muligt at få gennemtænkt fjendtlige følelser allerede nu, og beskrivelsen af den 18. marts i Frankfurt viser, at det allerede nu kan lade sig gøre at have styr på ganske mange militantes akutte modvilje mod kapitalismen. I,2 At Forbundsregeringen tydeligvis havde pålagt ordensmagten, at håndhæverne ikke skulle skyde med skarpt. Ingen Benno Ohnesorg, Carlo Giuliani eller Rémi Fraisse 6 7

5 denne gang. End ikke et skyd efter benene som i København i sin tid. Magten følte sig med andre ord ikke truet på noget afgørende punkt; dvs. at de par ødelæggelser den 18. marts var indkalkulerede faux frais. Den Europæiske Centralbank har flere større kapitaldannelser imod sig, ja, måske en hel nationalstat, i det mindste den græske, så 200 revolutionære europæeres ryk i de universalier, der henviser til det pengeløse samfund, fremviser en potentialitet, Den Europæiske Centralbank ikke var og måske aldrig vil være i stand til at forstå. Kapitalen tilhører ikke mulighedernes rige, den har kun en fremtid i kraft af sin magt til at opretholde en pengeøkonomi. Det fik de revolutionære så påvist endnu en gang, uforsagt og uden ofre. Og det var nok det bedste ved aktionen i Frankfurt: Konfrontationen fik lov til at stå alene, uimodsagt og uden at der blev ofret til den. II Teorien efter afslutningen af Homo Sacer-arbejdet At få åbnet umiddelbarheden, så den får bekræftet noget andet end subjektivitet, udgør indholdet i Agambens sidste bind Homo Sacer: L uso dei corpi, kroppenes brug (Homo Sacer IV, 2, der udkom i september 2014). Hele Kants arbejde med den anden kritik (Kritik af den praktiske fornuft) går også på dette, selvom det alment subjektives gyldighed tynder ud med kritikken af instrumentaliseringen af den anden, af næsten. I Homo Sacer-arbejdet er der to afgørende indsigter, der på et overordnet plan kan råde bod på de antinomier, den republikanske etik har kæmpet med fra Immanuel Kant til Hannah Arendt: II,1 Der skal ikke ofres. Så ingen militant kan ofre sig for en sag. Aktionen må være indlejret i forholdet mellem teori og liv, og er aktivisten ikke i live bagefter, så er aktionen ikke i stand til at etablere en alternativ praksis af betydning for den livsform, som skal omfatte en anden relation mellem teori og praksis og en anden vægtning inden for dikotomien zoè/ bios. Døden kan aldrig styrke immanensplanet, eftersom selve styrken må indgå i den potens, der skal oparbejdes, opelskes, fremmes og tydeliggøres ved en liv- og teorisamlende praksis, der kan afsnøre de revolutionære anordninger, som har magtet at afsætte suverænen. Den revolutionæres død svækker derimod potensens tilstedeværelse i den omkalfatring af magt, der åbner for en anden livsform. Målet helliger med andre ord kun midlerne inden for en teologi om hellighed. Og revolutionen er det modsatte af teologi. II,2 Derfor er der heller ikke nogen suveræn modposition, der indgår i den omstyrtende proces: ikke i de revolutionære anordninger og slet ikke i den praksis, der er resultatet af revolutionen. Kan først et revolutionært parti og siden et proletarisk diktatur komme på tale, så må de være ikke-ekskluderende; altså hverken et parti af indforskrevne medlemmer eller et diktatur med en stat. Det er ved selve deres tilblivelse som kvalitetsløse singulariteter, at det fælles i hele processen tydeliggøres. Det fælles er det stof, aktioner gøres af, dvs. liv og teori: prøvende, udøvende, hypoteserigt, på mange måder lig kunstneriske undersøgelser, men uden den adskillelse, der splitter de skabende fra det skabte. III Revolutionens betydning Hvad vil en revolutions primat sige, når vi først har etableret aktionens plads mellem det umiddelbare og universalierne? Og kan revolutionens forrang fortsat fremhæves, når ingen må 8 9

6 bryde imperativet om at forblive i live under konfrontationen med suverænen? Det er vanskeligheden ved det messianske skift fra homo sacer til homo saviour: Der er ingen revolutionsledere at balsamere og ingen martyrer at afbillede bagefter. Forløsningens bærere er hvilke-som-helst-frelsere med andre ord. Men der vil være en konfrontation. Derfor er de fire teser bragt i Guccio vigtige. Modstanden mod den angivelige Antiterrorisme er en omfattende politisk opgave. Er spørgsmålet om livsform et resultat af processen med at etablere en praksis, som forbinder livet med teorien, så vil der i denne praksis også skulle indgå en teori, der har beskæftiget sig med bekæmpelsen af den nævnte Antiterrorisme. Det er naturligvis suverænen, der har udviklet rædselsemnet, dvs. terroren, for på denne måde at kunne placere det rædselsvækkende uden for suverænitetens selvopretholdende teknik. Udelukkelse skal adskilles fra rædsel, selvom de materielle og objektive vilkår udpeger udelukkelsen som rædslens grundlag: Denne udpegning hedder Lampedusa. Suverænens modstykke til Lampedusa er det tilbagevendende ritual med at dræbe børnene i Gaza, og det bekræfter blot dette: Det er terrorbekæmpelsen, der på det politiske plan kan opretholde rædselsregimentet i verden. Ingen anden politik kan det. Tillige og i øvrigt bekræfter de historisk forbundne kar Auschwitz-Gaza den grundlæggende homo sacer-indsigt om, at gårdsdagens ofre kan blive morgendagens bødler. Derfor kan og skal ingen ofre sig for revolutionen. Revolutionens anonyme fælleskab må være overvældende. IV De fire teser og situationen. I historien og nu Ikke desto mindre må der rejses barrikader mod suverænens altomfattende provokationssystem. Både konkrete barrikader og moralsk-abstrakte. For de nationale demokratier i Vesten styres ved hjælp af etnokratiske medieanordninger, der bekræfter fordomme, uvidenhed og løgn, dvs. ved hjælp af det såkaldte skuespilsamfund. Nogle nationaldemokratier er selvfølgelig værre end andre, blandt disse er det danske, det ungarske og det israelske nationaldemokrati de værste. Enkelte lande har forsøgt at reformere sig selv som nationaldemokratier, eksempelvis Grækenland og Spanien, men har blot fået bekræftet, at reformisme ikke er noget alternativ til revolution. Det var den ikke i Tyskland i 1919, i Italien i 1920, i Spanien i 1936, i Ungarn i 1956, i Polen og Italien i 1970 erne, i Ægypten og Tunesien i 2011, i Bosnien-Herzegovina i Og får suverænen ikke etableret reformistiske forestillinger i befolkningen, så står der en vrimmel af kirker og mafiaer parate til at hjælpe med at erstatte alternativet reform/revolution med borgerkrige (Afghanistan, Irak, Syrien, Ukraine, Yemen osv.), der så atter muliggør en vækst i førnævnte provokationssystems ideologi om terrorbekæmpelse. Inden for den højere politik kan de revolutionære håbe på, at nogle stater forholder sig neutrale, når det går løs. Eksempelvis at Brasilien, Sverige og Vatikanet gør det. Endvidere, at ikke alle stater kan få deres befolkninger til at marchere i takt, eksempelvis at nederlagene endnu hjemsøger bevidsthederne i Tyskland, Italien og Japan. Dette fjerde punkt i min indledning er det strategiske. De fire teser fra Guccio er nok mere taktiske, eftersom den fjerde tese eksplicit efterlyser en mod-strategi. Ikke desto mindre så forbinder strategi og taktik kun det umiddelbare med det universelle, når suverænens krise er overvældende. Den fjerde teses sidste punkt (punkt 5) er derfor altafgørende: Bliver debatten om en strategi ikke international eller i det mindste europæisk, som det hedder, så er initiativet til den enten for tidligt ude eller for sent på den i denne omgang. Derfor 10 11

7 er en historisk og en dagsaktuel analyse fortsat begge meget nødvendige: Hvad er læren fra de forrige revolutioner den russiske, den tyske og den kinesiske i tyverne, og den spanske i trediverne? Og hvad er læren fra de mange kolonikrige, der fulgte i kølvandet på Anden Verdenskrig? Hvad indeholdt Maj 68: Hvad skete der i USA i 1960 erne og i Italien i 1970 erne? Hvor meget har ændret sig siden da? V Den danske ødemark I landet Dødemark er der ingen offentlighed, der er interesseret i verden. Landets befolkning har den 18. juni 2015 stemt på partier, der alle er isolationistiske. Den største befolkningsandel har stemt for Venstre og Dansk Folkeparti, der til og med er eksterminatoriske. Dødemark er et rent etnokrati, renere end Israel, der dog har en velorganiseret arabisk opposition. Derfor er Gaza et hovedanliggende for de revolutionære i Dødemark. Lad mig derfor til slut i denne indledning trække nogle linjer til begyndelsen: Siden Murens fald og især efter oprettelsen af den globale undtagelsestilstand med September Eleventh og genindførelsen af tortur i de forhørsmetoder, der anvendes af Vestens politi og militær, er der kommet noget jaget over de levende i Verden, når man ser bort fra den protestantiske befolkning i Nordamerika og Nordeuropa samt deres allierede i Israel, Saudi-Arabien og Kinas Kommunistiske Parti. Protestanterne, Israel, Saudi-Arabien og KKP udgør den nye overklasse, verdensaristokratiet. Agamben gav denne jagt på de andre en historie og en teori i den første bog om homo sacer i Men selve Homo Sacer-projektet begyndte med en dobbeltkronik om flygtningens status i dagbladet Libération for 22 år siden (juni 1993), og to år senere fik projektets kritiske del så sin foreløbige konklusion i den første Homo Sacer-bogs slutaf- snit om lejren som det modernes nomos. En konklusion, der fortsat gælder, selvom den i dag er lidt trængt af systemkritiske og revolutionære oppositioner i Tunis, Cairo, Athen, Madrid, São Paolo, Santiago, Istanbul, Sarajevo, og især Aleppo, der fremstår som vor tids Barcelona Men stater er svære at styrte; selv Assadbrødrenes lille restmafiastat i Damaskus er ikke faldet endnu. Gaza er imidlertid prototypen på den verdenslejr, den danske regering og det danske folketing ønsker at oprette syd for Dødemarks grænsebomme. Og som den danske befolkning stemte for den 18. juni 2015, ligesom et israelsk vælgerflertal havde gjort det den 17. marts En verdensbevægelse mod terrorbekæmpelse burde derfor bære navnet Gaza. Decembernote om volden (i stedet for et efterord) At erklære, love, true, hidkalde, bønfalde, og altid gøre det ved at fremvise det sagtes spektakulære kropslighed, der nu er globalt spektakulær, samt ikke mindst fremvise det sagtes kropslige relation til døden, som tilkommer såvel offer-modtageren som den selvopofrende udsiger: disse er udtryk, der skaber kollektive identiteter, som er stærkere nu end nogensinde, fordi de er uhåndgribelige og alt mere indholdsløse. Per Aage Brandt, Identité et violence Pour une sémiotique performative [Identitet og vold For en performativ semiotik], forelæsning afholdt i Limoges, 26. november, Identité et violence er givetvis det mest betydningsfulde, der er skrevet om den mimetiske vold siden René Girards arbejde fra 1972, La violence et le sacré [Volden og det hellige] og 12 13

8 dens efterfølger ti år senere: Le Bouc émissaire [Syndebukken]. Og den er uden den bizarre tilpasning af arvesynden, vi finder hos Girard: Den franske antropolog og litteraturteoretiker opererede med et afledt skyldsbegreb, hvorved det blev ham muligt at skelne mellem en syndebuk, som tilskrives skyld, og en syndebuk, nemlig den korsfæstede, som tilskrives uskyld. Den uskyldige buk s uskyld skulle så være skyld i den kristne vækkelses primat, hvorved martyriet naturligvis de kristne martyrers Kristus-imitation blev i stand til at udvide og udbrede evangeliet om en selvopofrende, uskyldig gud. I Girards fortolkning er syndebukken en anordning og forskelsmarkør, der kan fabrikere overgange fra en oprindelig vold til en moral (Le Bouc émissaire, Paris: Grasset, 1982, s. 118 og videre). På dansk er denne tænkning, der her er gengivet stedmoderligt, blevet præsenteret af Hans J. Lundager Jensen i monografien René Girard (forlaget Anis, 1991). Se også Peter Kemps anmeldelse Syndebukken og vor kultur, in: Politiken, (René Girard døde den 4. november i år. Se Jean Birnbaums fine nekrolog i Le Monde, ) martyriet, heltedåden = selvmord og mord er indeholdt i de tre monoteistiske religioner ud over at være forberedt og fremelsket af alle stater, eftersom de alle har oprettet hær og politi med henblik på at ofre deres ungdom til fordel for Leviathanen, suverænen, nationen, etnokratiet, moskeen, kongen, kaliffen, kirken. Så når revolutionen er vigende, som den har været siden Aleppokommunen blev endelig overladt til sig selv i september 2013, så vokser identitetsbehovet som en stor erstatningsbyld blandt alle de unge, der føler, hvor akut krisen og krigen er blevet. Og det vrimler med generaler, imamer og præster, korps, mafia og moskeer, der kan tilbyde en eller anden bandeidentitet til de unge i eller fra det opløste Mellemøsten. Camatte og Collus tekst Om organisation henter her hele sin mening. Se min Hvad der ikke kunne fortsætte og hvad der ikke kunne begynde, Kbh.: Billedkunstskolernes forlag, Heri er Om organisation oversat s I Nitten semiotiske smuler, Kbh.: Basilisk, 2014, s , analyserer Per Aage Brandt i øvrigt og prækursorisk såvel identitetstemaet som mistankens teatralitet og topik. Per Aage Brandts omfattende Limoges-forelæsning har så en anden funktion, nemlig at få tænkt terrorismens handlinger i forhold til udøvelsen af den højeste vold: menneskedrabet. Og teksten når meget langt i sin bestemmelse af terrorismen: Den må analyseres ud fra voldens betydning for at kunne opretholde en i øvrigt indholdsløs identitetsfølelse, dvs. en meningsløs opretholdelse af mening for nu at parafrasere Brandts artikel om Charliesagen i Weekendavisen, Identitetstrangen er da også det værste teoretiske biprodukt af krisen og krigene, og den kommer det revolutionære engagement i forkøbet, fordi dette engagement er så krævende, eksperimenterende og filosofisk. Politik ligger lige langt fra forbrydelsen som fra filosofien, og koblingen til forbrydelsen Carsten Juhl Kbh.,

9 den usynlige komité FIRE TESER TIL EN FOREBYGGENDE NEUTRALISERING AF TERRORBEKÆMPELSE 16 17

10 1 Terrorbekæmpelse* er ikke en form for retslig undertrykkelse, men en regeringsmåde Argumenter a I modsætning til, hvordan det fremstilles, så er terrorbekæmpelse i hovedsagen ikke rettet mod dem, som den rammer, men mod befolkningen i al almindelighed. Ved at slå til over for nogle enkelte bliver den indrettet til at få en virkning på alle andre. Uanset om det er for at berolige sidstnævnte ved at fremme fiktionen om, at regeringen er til for at beskytte dem mod de mange farer, eller om det er for at sprede en vis ængstelse, en rædselstilstand og en belejlig handlingslammelse i befolkningen: Ved at slå til over for en enkel bliver hundrede ængstelige. Det er aldrig et ubetydeligt øjeblik, når en opgradering af terrortrusselniveauet finder sted. Og man bør huske på, at længe før Edward Snowdens afsløring af programmerne for generel overvågning af kommunikation, havde Patriotic Act af 2001 og den engelske Terrorism Act af 2000 tilladt overvågning af alle under henvisning til kampen mod terrorisme. b Antiterrorismens tilblivelseshistorie fører os tilbage til Algierkrigen. Dengang var terrorbekæmpelse betegnelsen for en lyssky aktivitet, der blev udført af grupper som la Main Rouge [Den røde hånd], og disse grupper 18 19

11 var blevet dannet af de hemmelige franske tjenester for at provokere FLN [Den nationale befrielsesfront] ved at gennemføre såvel clearingmord som bombeattentater mod den algierske civilbefolkning. Denne tilblivelseshistorie fortsætter i lige linje til den strategia della tensione [strategien til at fremkalde spænding], som blev iværksat i Italien i 1970 erne for at imødegå den revolutionære bevægelse. Historien omfatter så sidenhen GAL (Groupes Antiterroristes de Libération [De antiterroristiske befrielsesgrupper]) i Spanien og Frankrig: Styret af det spanske indenrigsministerium gennemførte de mellem 1983 og 1987 mere end 35 operationer vendt mod det baskiske ETA, atter mord og attentater. Under retssagen mod GAL erklærede general José Antonio Sáenz de Santamarià, der ledte den spanske Guardia Civil: Den antiterroristiske kamp lader sig ikke gennemføre inden for lovens rammer. Hvad dette angår, befinder vi os oftest på kant med loven eller uden for loven, og somme tider inden for lovens rammer... men der gives ingen anden fremgangsmåde end at benytte sig af ureglementeret krig mod de typer, der skyder på en bagfra. Lovregler er en god ting, men vi kan ikke efterleve dem på nogen bestemt måde, eftersom de går terroristernes ærinde. I et interview til dagbladet El País i 1995 tilføjede han: Der er noget man ikke må gøre i den antiterroristiske kamp. Gør man det alligevel, skal man ikke sige det. Bliver det påtalt, må man benægte det hele. derfor, der er så mange af dem; mere end hundrede forskellige definitioner rundt omkring i verden. Terrorisme er en politisk kategori: Den er den umulige oversættelse til rettens sprog af den politiske kategori fjende. Den er terrorist, som er blevet erklæret for at være en sådan af suverænen, eftersom det er suverænens prærogativ at udpege fjenden.** Det sker derfor ikke sjældent, at gårsdagens terrorist bliver til suveræn efter et regimeskift og omvendt: Såvel Yitzhak Shamir som Nelson Mandela har stået i spidsen for terroristiske organisationer, før de blev statsoverhoveder. Og for nylig var det det, der skete for de Muslimske Brødre i Ægypten. Få dage før han måtte tage flugten i sit private jetfly, kaldte Ben Ali de demonstranter, der meget snart skulle blive revolutionens helte, for terroristbander i tunesisk fjernsyn. d Den udenomretslige terrorbekæmpelse, der ved hjælp af missiler affyret fra droner eller ved specialoperationer over alt i verden henretter, før der er afsagt nogen dom, lader sig ikke adskille fra retsvæsenets terrorbekæmpelse, der fører uendelige retssager og fængsler i årtier, eller lader være. Det er to sider af en og samme regeringsmåde, og det vil sige af en krig, der føres mod befolkningen, mod selve muligheden af en opstand. c Terrorisme er faktisk ikke nogen retslig kategori. Der gives ingen juridisk definition på terrorisme. Det er 20 21

12 2 Terrorbekæmpelse Argumenter er navnet på en krig, på en psykologisk verdenskrig a Vi har nu i hundrede år, faktisk siden Første Verdenskrig, vidst, at krig ikke bare er et militært fænomen, men en total samfundsmæssig kendsgerning, eftersom en sejr må inddrage såvel industrien som sundhedsvæsenet, såvel propagandaen som kontrollen over adfærdsformerne. Det er imidlertid først med afkolonialiseringens krige, at det psykologiske aspekt ved krigene er blevet opfattet som det centrale. Og det er ikke overraskende, da afkolonialiseringens krige var krige, der blev ført inden i befolkningen og mod den. Derfor har den psykologiske aktions teknik siden spredt sig over alt, fra markedsførelsen over politiet til politikken. Hvem har i dag ikke til hensigt at erobre hjerter og sind? Fra popstjernen over generalen i felten til det multinationale selskab. b Uanset om den psykologiske krig består i at udføre tortur, manipulere offentligheden eller infiltrere en organisation, så sigter den på at forme opfattelser, modstanderens opfattelse, ens egne tilhængeres opfattelse eller de opfattelser, der kan frembringes i befolkningens flydende masser. Den er et indgreb i det mentale rum, enhver benytter for at orientere sig i livet, og et indgreb i fjendens kampvilje, som enhver effektiv kamp er afhængig af. I en bemærkning forfattet den 24. oktober 1954 til den amerikanske udenrigsminister John Foster Dulles, definerede daværende præsident Dwight D. Eisenhower en sådan krig som alt og ingenting: Fra at afsynge en fædrelandssang til at gennemføre en krævende sabotage. I sin Oplysning vedrørende det indenlandske territorieforsvar og den psykologiske krig under Algierkrigen får den franske hær karakteriseret psykologisk krigsførelse på følgende måde: Den består i den planlagte anvendelse af propaganda og af de midler, der er egnede til at påvirke offentligheden, lidenskaberne, holdningerne og adfærden blandt mennesker, de være sig venner, neutrale eller fjender, med henblik på at bistå i virkeliggørelsen af landets nationale mål. Hvad der her står på spil, er militærets landgang i underbevidsthedens sorte kontinent, regeringens kontrol med selve følsomheden i befolkningen; det er en hidtil uset udvidelse af kampzonen. c Terrorisme er historiens første følelsesforbrydelse. Det er ikke at have begået eller forberedt en handling, eller gjort sig til talsmand for denne eller hin antidemokratiske lære, der er det centrale i, hvad der bliver bebrejdet terroristen, men derimod at have spredt rædsel ved sin blotte eksistens. Og rædsel er en følelse. Terroristens handling, terroristens voldsanvendelse består i vedkommendes eksistens som rædselsvækkende eksistens. Der findes imidlertid ingen rædselsvækkende eksistens. Det der findes, er blot beretninger, iscenesættelser, nogle billeder, der med fuldt overlæg sigter mod 22 23

13 at frembringe en følelse af rædsel. Der gives dog måder, hvorpå sådanne beretninger og billeder kan modtages, og de uskadeliggør den nævnte følelse. Det er derfor, at det terroristiske ved et mord, et ansigt eller et slagord bliver det, der skal dominere den offentliggørelse og den samfundsmæssige fortælling, der skal bestemme mordet, ansigtet og slagordet. Og her finder vi de kræfter, der er antiterrorismens allierede over alt: Det er det spektakulæres kræfter. i flammer og rettede som sædvanlig sine anklager mod Black Bloc, anarkister og andre ekstremister. Men den operation fik ikke lige den tilstræbte virkning: Nogle fiffige sjæle havde på de ødelagte bankmure tagget Behold jeres slanter for jer selv! Dér skete der noget: Har de voldelige humor nu? Det svarer i hvert fald ikke til det spektakulære samfunds fortælling. d Det har nu været i mange år, at de antiterroristiske kræfter har lagt sig i selen for, at oprøret og den direkte aktion mod denne eller hin af imperiets håndlangere blev forbundet med frygt, i stedet for mentalt at blive forbundet med en følelse af befrielse, af at kunne ånde lettet op og være mindre alene i den automatiserede verden, der holder os nede. Alene måden, hvorpå Black Bloc omtales, skal nødvendiggøre angst, til trods for alle forklaringer om det modsatte. Angst for at blive berørt af Black Bloc eller angst for at blive sat i forbindelse dermed. Det er afgørende at få denne tryllebinding opløst: Man bør aldrig lade sig isolere og bringe i overensstemmelse med det billede af én og den følelse, der dermed automatisk følger. I stedet bør man vække en fornemmelse for sammensværgelse og på ny knytte revolutionsideen til ideen om voksende styrke og glæde. I forbindelse med opstandene i Toulouse og Nantes som følge af drabet på Rémi Fraisse blev der ødelagt nogle banker. I forlængelse af sin evige opgave med oprørsbekæmpelse så udsendte regeringen selvfølgelig hele tiden billeder af gadeopstande, ødelæggelser og banker 24 25

14 3 Antiterrorisme Argumenter er en global politik, der iværksættes nationalt a Det er velkendt, at af de 11 forslag til en fælles antiterroristisk lovgivning fremsat af Den Europæiske Union i efteråret 2001 som reaktion på attentaterne af 11. september var seks af dem allerede forberedt før attentaterne, fire var under forberedelse, mens kun ét var nyt, det om asylretten og indvandring. Vi ved også, at Storbritannien, der er et sandt lokomotiv på dette felt, allerede havde fået vedtaget sin Terrorism Act i år 2000, og den sigtede ligesom den efterfølgende europæiske lovgivning på undergravende bevægelser, dog uden at udsige det, og her først og fremmest på den daværende antiglobaliseringsbevægelse. General Fabio Mini var således ikke i tvivl efter G8-topmødet i Genova juli 2001: Den voldsomme protest mod verdenssystemet [er] i et sådant tilfælde lig med terrorisme. b I Ministerrådets hensigtserklæring om beslutningerne af 13. juni 2002 vedrørende bekæmpelse af terrorisme i Den Europæiske Union bliver enhver handling defineret som terroristisk, der vil kunne forvolde alvorlig skade på et land eller en international organisation, når handlingens ophavsmand har det mål alvorligt at intimidere en befolkning eller ubeføjet at tvinge of- fentlige myndigheder eller en international organisation til at gennemføre en eller anden handling eller til at afholde sig fra at gennemføre den, eller også alvorligt at destabilisere eller tilintetgøre grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer i et land eller i en international organisation. Ved sin efterstræbte vaghed tillader denne definition at slå ned såvel på en generalstrejkebevægelse, der skal få en regering til at bøje af, som på et mod-topmøde samt som tilbehør på en organisation, der benytter sig af væbnet kamp. Og sådan var den da også blevet forstået i sin tid af mange aktivister. Og i det var der ikke noget nyt: Det var med den slags argumenter, at Margaret Thatcher i begyndelsen af 1980 erne havde forsøgt at bruge antiterroristisk lovgivning mod minearbejdernes strejke. c At sætte ind med terrorbekæmpelse mod protestbevægelser er i mellemtiden blevet sædvane. Således blev nogle personer i Spanien i forbindelse med den bevægelse, der kaldes Indignados, bragt for den antiterroristiske retsinstans Audiencia Nacional, fordi de havde deltaget i blokeringen af indgangen til det catalanske parlament i Barcelona, da der skulle stemmes om en spareplan. Blandt så mange andre i Grækenland var det nogle kammeraters tur til at blive truet med sådanne forholdsregler, fordi de havde besat rådhuset i forbindelse med en antiterroristisk aktion i Piræus. I Frankrig er nogle aktivister blevet dømt under henvisning til terrorbekæmpelse, fordi de blev anklaget for at have transporteret røgbomber og bøjede søm efter en protestbevægelse. Andre det er dem fra Tarnac bliver 26 27

15 retsforfulgt under henvisning til de samme anklager, fordi de ifølge politiet har saboteret et TGV-banelegeme med metalkroge samt ikke mindst skrevet Den kommende opstand. I Italien er fire kammerater Chiara, Claudio, Nicolò og Mattia anklaget for terrorisme, fordi de har deltaget i en fælles aktion, som hele No TAV bevægelsen stod inde for,*** hvorved en damptromle tilhørende anlægsbyggeriet for højhastighedslinjen Lyon-Torino blev sat i brand. Dette skulle så være terrorisme, fordi de ved at gøre det skulle have forsøgt at tvinge myndighederne til ikke at bygge denne linje og dermed gjort landet stor skade ved at påføre det et afbræk i dets omdømme. Derfor er de nu indsatte under fængsels- og retsforhold, der ellers er forbeholdt mafiabosser. Og for nylig i Brasilien er det folk, der har tilladt sig at organisere protester mod verdensmesterskaberne i fodbold, som er blevet arresteret under henvisning til terrorbekæmpelse. d Under sådanne forhold er det derfor umuligt at forestille sig store protestbevægelser mod indvielsen af Den Europæiske Centralbanks hovedsæde i Frankfurt uden først at stille spørgsmålet om en forebyggende neutralisering af det redskab, Den Europæiske Union har udviklet mod sådanne politiske begivenheder. Vi er imidlertid nødsaget til at konstatere, at vi indtil videre intet steds har formået at neutralisere terrorbekæmpelse. En af årsagerne til, at det er mislykkedes for os indtil nu, skyldes måske, at vi altid har kæmpet mod antiterrorisme inden for nationens rammer, selvom det drejer sig om en global politik. 4 Eftersom Argumenter den er en global politik, må antiterrorisme bekæmpes globalt Som reaktion på Genova 2001 skrev chefredaktøren for Rivista Italiana Difesa [Italiensk tidsskrift for forsvar] følgende: Eftersom ordensmagten udmærket kender disse antiglobalistiske guerillafolk, så kan det ikke være vanskeligt at få oprettet en europæisk-international databank med henblik på forlods at identificere farlige individer, infiltrere organisationerne og lige før en risikofyldt begivenhed tage forebyggende forholdsregler såsom at tvangsindsamle fingeraftryk, gennemføre grænsekontrol og ophæve Schengen-konventionen. Endnu tydeligere foreslår en leder af et italiensk center for strategiske studier, at der over for altermondialistiske bevægelser oprettes en generel kontrol med territoriet ved hjælp af et organiseret og permanent samarbejde mellem militære institutioner og lokale politistyrker, at der skabes specialiserede træningscentre, der skal virke i tæt samarbejde med forsvars- og indenrigsministerierne, forhindres organisering af internationale begivenheder, der skal gøre aktivisterne og deres motiver troværdige, samt at presse og medier opfordres til selvdisciplin (indbefattet ved hjælp af institutionel pression af mere eller mindre åbenlys karakter), at straffeloven tilpasses, at der misin

16 formeres og infiltreres ved hjælp af provokatører med henblik på at kontrollere og sabotere, og endelig at der gøres brug af gengæld alt efter omstændighederne. Konklusionen lyder: De institutioner, der deltager i denne store offensiv, må ligeledes få adgang til en hel vifte af de modforanstaltninger, der er blevet teoretiseret og anvendt af de amerikanske skoler for modoprør og af den franske for revolutionær krig. Erindrer man nu den europæiske rækkevidde af den infiltrationsfunktion, den engelske officer Mark Kennedy havde, samt politiets strategi under de nylige mod-topmøder, så er det sikkert, at de anførte forslag ikke faldt forgæves, men udgør den globale politik, der føres over for os. Vi har derfor brug for en mod-strategi, og en mod-strategi, der er lige så global som fjendens manøvrer. 1 Når deres taktik består i at isolere os i forhold til befolkningen for at få denne til at gå imod os, så må vi sørge for, at der til Frankfurt ikke blot kommer aktivister og militante, men også andre folk alle de der er underlagt Den Europæiske Centralbanks obskøne politik. Det er meget beklageligt, at vi ikke var i stand til forvandle den skandale, som Mark Kennedy-sagen vakte i England, til en europæisk affære, hvad der kunne have bragt de forskellige politikorps fremgangsmåder for en dag, som benyttede sig af hans tjenester. 4 Når de forsøger at stille det normale, apolitiske liv op over for de antikapitalistiske flokkes galskab, så må vi i stedet påvise det normale livs galskab og vise glæde ved en politik, der tager udgangspunkt i livet og i dagligdagen. 5 Når modstandernes parti sejrer, fordi de har en global strategi over for os, mens vi ikke har en sådan strategi over for dem, så må vi genoptage den internationale strategiske debat i det mindste i Europa, for atter at blive i stand til at få greb om situationen. Oversat fra fransk af Carsten Juhl 2 Når deres taktik består i at knytte følelsen af rædsel til de revolutionære bevægelser, så må vi vække latteren, få latteren over på vor side ved at udvise stor opfindsomhed. En terrorist, der får folk til at le, er ikke længere en terrorist. 3 Når vi må kæmpe med antiterroristiske retssager på lokalt eller nationalt plan, så må vi benytte enhver lejlighed til at gøre dem i det mindste til en europæisk affære

17 Oversætterens noter * Den franske originaltekst bruger termen antiterrorisme, mens vi på dansk kan indsætte terrorbekæmpelse, når det mere er undertrykkelsen som virkning end undertrykkelsen som isme dvs. som politisk ideologi, der er på færde. ** Prærogativ = fortrinsret. *** No TAV: Nej til højhastighedstog (TAV = Treno ad Alta Velocità), det vil bl.m.a. sige nej til tunnelbyggeriet gennem Alperne ved Val di Susa. Serge Quadruppani offentliggjorde i Le Monde diplomatique, Paris, december 2014, en artikel om de økologiske, økonomiske og militærstrategiske forhold omkring Val di Susa og højhastighedsforbindelsen gennem Alperne. Den blev oversat til norsk bokmål og publiceret i den norske udgave af Le Monde diplomatique, Oslo, januar 2015, s , med titlen Motstand i dalen og underrubrikken Myndigheterne vil bygge en høyhastighetslinje mellem Lyon og Torino til tross for at det er dyrt og unødvendig. En stor lokal mobilisering er nå i ferd med å avspore prosjektet. 32

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis

Kendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis Kendelse afsagt den 23. maj 2017 Sag nr. 17-70-01121 Foreningen Far mod Midtjyllands Avis Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over læserbrevet Et bredere perspektiv af vold i familien bragt af Midtjyllands

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

[;:~~>-ql k~~ J..t--, ivt.v;.' }<-'t""' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I. j;:}.1.<t-~- D w0. [Hæfte 25, 1934] D.eh~ ~)-CG I...

[;:~~>-ql k~~ J..t--, ivt.v;.' }<-'t' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I. j;:}.1.<t-~- D w0. [Hæfte 25, 1934] D.eh~ ~)-CG I... 438 Fængselsoptegnelser ------- den, man kæmper for ved at fremkalde lidenskaber og menneskelig varme, overhovedet ikke kan fremkalde "nye kun~tnere"; man kan med andre ord ikke sige, at denne eller hin

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere