Etniske iværksættere og deres sociale netværk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske iværksættere og deres sociale netværk"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Etniske iværksættere og deres sociale netværk - Afgrænsning eller Brobygning? Rikke Skjølstrup Christensen & Maria Rye Dahl Nr. 190/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 190/2006 Etniske iværksættere og deres sociale netværk - Afgrænsning eller Brobygning? Rikke Skjølstrup Christensen & Maria Rye Dahl ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Etniske iværksættere og deres sociale netværk - Afgrænsning eller Brobygning? Bacheloropgave 2006 af Rikke Skjølstrup Christensen & Maria Rye Dahl

4 Abstract The focus of this paper is on ethnic entrepreneurs and their social network. Ethnic entrepreneurs own predominantly small-scale firms, clustered in specific business lines with limited economic profit, fierce competition and long working hours. A reason why the ethnic entrepreneurs can survive this intense competition is because of great support from their strong networks. The overall objective of this paper is to examine the different effects of the ethnic entrepreneurs social network in an integration perspective. The paper is based on the assumption that social networks produce a public good in the shape of social capital, which depending on the character of the social networks acts as encouraging or restricting for integration at societal level. Taking off from this point, the paper analyzes immigrants motives for self-employment, which shows that the main reason is blocked opportunities in the labour market. This experience and a shared frame of reference because of common immigrant history, shared cultural background, leads to a strong in-group solidarity, which functions as a source for bonding social capital. Further more, the paper analyzes which role the social networks plays for the entrepreneurs in the establishment of their businesses and in the daily work. Moreover, the analyze shows that ethnic entrepreneurs benefit from the resource mobilization of the network, which influences how they finance their business, gain information and the recruitment of employees. The ethnic entrepreneurs tend to choose employees and do business with people from their bonded network, since trust relations are easier to build up because of the in-group solidarity. The great use of bonded network may though have some disadvantages for their socioeconomic position because the network structures tend to block for new information. In the last section of the paper the focus is on ethnic entrepreneurs and their broader integration in the Danish society. We identify some positive and negative mechanisms; lack of knowledge and lack of recognition seem to be two strong negative mechanisms, where as being in contact with Danish friends and customers pull in the other direction. Finally, we see how the bonded network potentially can play an important part in the integration process by using the networks strategically, and using the bonds to communicate new knowledge and thereby potentially establishing greater trust in society. Keywords: Ethnic Entrepreneurs, social networks, bonding and bridging social capital, integration, marginal socioeconomic position, solidarity, trust. Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 1 af 74

5 ETNISKE IVÆRKSÆTTERE OG DERES SOCIALE NETVÆRK - Afgrænsning eller Brobygning? KAPITEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING MOTIVATION OG PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING DEFINITIONER OG AFGRÆNSNINGER OPGAVENS OPBYGNING/STORYLINE...7 KAPITEL 2: DEN METODISKE RAMME METODISK TILGANG Casestudiet som undersøgelsesdesign Undersøgelsesstrategi Kodning KILDEMATERIALE OG INDSAMLING AF EMPIRI Kvantitative data Kvalitative interviews Interviewreferater Udvælgelsesproces Præsentation af informanter KAPITEL 3: BEGREBSRAMME OG TEORETISKE REFLEKTIONER SOCIALE NETVÆRK OG SOCIAL KAPITAL Sociale netværk Social kapital INTEGRATIONSBEGREBET...23 KAPITEL 4: KILDEN TIL SOCIAL KAPITAL BAGGRUNDEN FOR AT BLIVE IVÆRKSÆTTER Økonomisk opportunitet og kulturel forklaring Nødløsning som forklaringsmodel FORDELE OG ULEMPER VED SELVERHVERVET DELKONKLUSION DANNELSE AF SOCIAL KAPITAL...30 KAPITEL 5: BRUGEN AF SOCIALE NETVÆRK I VIRKSOMHEDENS OPSTART OG DRIFT FINANSIERING Afgrænsende netværksbrug VIDEN...37 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 2 af 74

6 5.2.1 Information Rådgivning Imitation en måde at få viden Imitation hvorfor hjælper man hinanden? Vidensdeling i det afgrænsede netværk og dets konsekvenser ARBEJDSKRAFT OG TJENESTER Rekruttering Tjenester DELKONKLUSION...46 KAPITEL 6: INTEGRATIONSUDFORDRINGER OG -POTENTIALER INTEGRATIONSMEKANISMER Kontakt til danskere Den politiske integrationsdebat Myndighedernes rolle Delkonklusion En disintegrerende cirkel? DE AFGRÆNSEDE NETVÆRKS INTEGRATIONSMÆSSIGE POTENTIALER Hvorfor denne metode? Netværksdannelse som integrationsstrategi DELKONKLUSION...60 KAPITEL 7: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING SAMMENFATNING AF ANALYSENS SAMMENHÆNGE VURDERING OG PROBLEMATISERING AF DE TEORETISKE BEGREBERS ANVENDELIGHED PERSPEKTIVERING...64 LITTERATURLISTE...66 BILAGSLISTE OG BILAG...70 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 3 af 74

7 KAPITEL 1: INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING 1.1 Motivation og problemfelt Etniske iværksættere er et socialt fænomen, som har fået stadig større udbredelse i det danske samfund. Før 1980 var der kun få indvandrervirksomheder 1 i det danske erhvervsliv, men allerede omkring 1990 startede indvandrere i gennemsnit flere virksomheder end danskere, og i løbet af 1990erne er udviklingen yderligere taget til 2. Forretninger ejet af indvandrere og flygtninge er således de seneste årtier blevet en stadig mere iøjnefaldende del af bybilledet i de danske storbyer. Det gælder specielt kiosker, grønthandlere, pizzeriaer og shawarmabarer mv. Det er gennem disse forretninger, mange danskere har deres eneste personlige kendskab og kontakt til indvandrere. Indvandrervirksomhederne udgør et vigtigt arbejdsmarked for indvandrere. Hver fjerde beskæftigede indvandrer i landets tre største byer arbejder på en indvandrerejet virksomhed på trods af, at under 5 % af virksomhederne har mere end fem ansatte. Virksomhederne skaber beskæftigelse og selvforsørgelse til indvandrere, der normalt har vanskeligt ved at komme ind på det øvrige arbejdsmarked 3. Der er imidlertid en tendens til, at de etniske iværksættere etablerer sig i bestemte brancheområder, som restaurationer og detailhandel. Disse brancher er kendetegnet ved arbejdsintensive brancher med lavt kapitalkrav, lille fortjeneste pr. arbejdstime, usikre og ustabile beskæftigelsesforhold, hård konkurrence og en marginal placering i erhvervsstrukturen og på arbejdsmarkedet 4. Tidligere undersøgelser har vist, at en væsentlig grund til, at så mange indvandrervirksomheder overlever den hårde konkurrence, hænger sammen med stærke familiemæssige og etniske netværk. Disse udgør en helt speciel ressource for de etniske iværksættere og øger deres overlevelsesmuligheder som selverhvervende 5. Spørgsmålet er imidlertid, om en sådan branchekoncentration medfører en etnisk enklavedannelse, hvor de etniske iværksættere og deres sociale netværk afgrænser sig i forhold til det omgivne samfund, hvorved der kan opstå parallelle samfund, som fungerer 1 Vi definerer en indvandrervirksomhed, som en virksomhed, der ejermæssigt kontrolleres af førstegenerationsindvandrere, uanset om de kom hertil som voksne eller børn (Bager & Rezaei, 2001b: 61) 2 AMID, 2002: Bager & Rezaei, 2001b: 7; Rezaei, 2002: 4 5 Rezeai, 2002: 30-31, 34. Shahamak Rezaei bruger begrebet selverhverv for selvstændige erhvervsdrivende. I opgaven bruges begrebet på samme måde. Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 4 af 74

8 efter hvert deres rationale? Opgaven tager sit udgangspunkt i en undren over, hvorvidt der finder en sådan afgrænsning sted. 1.2 Problemstilling og problemformulering Tidligere forskning på området omkring indvandrervirksomheder og etniske iværksættere har primært haft et erhvervsøkonomisk sigte og en kvantitativ tilgang 6. Vi ønsker at gå mere kvalitativt til værks og anlægge et mere sociologisk og politologisk perspektiv på etniske iværksættere og deres sociale netværk, som er en medierende faktor mellem individ- og samfundsniveau 7. Ud fra et integrationsperspektiv, kan en afgrænsning i de etniske sociale netværk være problematisk, hvis de bliver ekskluderende fra resten af samfundet. Vi ønsker i dette casestudie at belyse, hvilken betydning de etniske sociale netværk har for de etniske iværksættere, undersøge hvad der karakteriserer netværkene og på denne baggrund vurdere, om en ekskluderende afgræsning rent faktisk er en realitet. Dette munder ud i følgende problemformulering: 1) Hvordan oplever de etniske iværksættere selverhvervet, og hvilken betydning har det for karakteren af deres sociale netværk? 2) Hvilken rolle spiller de sociale netværk for iværksætterne i forbindelse med virksomhedernes opstart og drift, og hvilken betydning har det for iværksætternes socioøkonomiske integration? 3) Hvilken betydning har de etniske iværksætteres brug af de sociale netværk for samfundets sammenhængskraft, og hvilke mekanismer påvirker denne? Vi ønsker i opgaven at skabe en forståelse af etniske iværksættere, deres sociale netværk og hvilke mekanismer, der påvirker iværksætternes integration i samfundet. Der tages udgangspunkt i en antagelse om, at sociale netværk producerer et kollektivt gode i form af en social kapital, som afhængigt af de sociale netværks karakter, kan virke fremmende eller hæmmende for en sammenhængskraft på samfundsniveau. Netværkets produktion af social kapital er altså ikke altid integrativ, men kan både have afgrænsende og en brobyggende 6 I Danmark er forskningen om etniske virksomheder et relativt nyt fænomen, men særligt i USA har man en stærk tradition for undersøgelse af indvandrergrupper, der har startet virksomheder inden for forskellige brancher. Denne forskning går under navnet Ethnic Business -skolen (Smith, 1996:17). I Danmark har Shahamak Rezaei brugt Ethnic Business -skolens teoretiske grundlag og lavet en omfattende, primær kvantitativ undersøgelse af indvandrervirksomheder i Danmark og iværksætternes erhvervsmæssige integration (Rezaei, 2002:17). 7 Jf. kapitel 3, hvor dette begreb uddybes. Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 5 af 74

9 effekter, dvs. enten trække grænser mellem forskellige befolkningsgrupper eller bygge bro mellem dem. Dermed mener vi, at den sociale kapital kan have stor betydning i en integrationsmæssig sammenhæng. Det er således betydningen af de etniske iværksætteres sociale netværk, som søges begrebsliggjort i opgaven. Vores problemfelt kan illustreres på følgende måde: Brobyggende effekter ift integration Etniske iværksætteres sociale netværk Afgrænsende effekter ift integration Figur 1: Projektets genstandsfelt 1.3 Definitioner og afgrænsninger Vores fokus er på etniske iværksættere og deres sociale netværk, der ofte i opgaven betegnes etniske sociale netværk 8. Med etniske iværksættere forstår vi personer med anden etnisk baggrund end dansk, som har egen virksomhed. Betegnelsen dækker både personer, der er kommet til landet som indvandrere, flygtninge eller som følge af familiesammenføring. Fælles for dem er, at de alle er født i et ikke-vestligt land, men er immigreret til det danske samfund, hvor de er selverhvervende. Vi har valgt at fokusere på etniske iværksættere, fordi vores fokus er på integration og ikke iværksætteri generelt. De etniske iværksættere er afgrænset til at være virksomhedsejere inden for servicesektoren, men spreder sig dog over flere forskellige brancher. Vi skelner i opgaven ikke mellem iværksætternes forskellige etniske baggrund. Dette kan være problematisk, idet indvandrere ikke er en homogen gruppe, men derimod præget af forskellige kulturelle og religiøse karakteristika og traditioner. Trods forskelle, har vi valgt at 8 Dette er et begreb som er blevet udviklet og meningsudfyldt undervejs i arbejdsprocessen, hvorfor vi har valgt at præsentere det i afsnit 3: Begrebsramme Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 6 af 74

10 belyse de fælles karakteristika hos etniske iværksættere ud fra en forforståelse af, at der kan identificeres nogle fælles træk omkring brugen af de sociale netværk. 1.4 Opgavens opbygning/storyline I kapitel 2 præsenteres metodiske overvejelser og vores tilgang til opgaven. Herefter følger kapitel 3 med en introduktion af den begrebsmæssige ramme, som har været med til at indkredse opgavens problemfelt. Derpå følger selve analysen, som er tredelt. I kapitel 4 behandler vi første del af problemformuleringen og analyserer, ud fra de etniske iværksætteres oplevelse af og baggrund for selverhvervet, mulige kilder til sociale kapital. I kapitel 5 behandles anden del af problemformuleringen, hvor vi undersøger, hvilken rolle den sociale kapital spiller for de etniske iværksættere i forbindelse med virksomhedsopstart og - drift. Vi vurderer endvidere konsekvenserne af brugen af den sociale kapital i forhold til de etniske iværksætteres socioøkonomiske integration. Sidste del af problemformuleringen behandles i kapital 6, hvor vi undersøger, hvilken betydning karakteren af de etniske sociale netværk kan have for samfundets sammenhængskraft, og hvilke andre mekanismer, der kan påvirke denne. Endelig indeholder kapitel 7 en sammenfatning af de analyserede sammenhænge og en samlet konklusion på projektets problemformulering. Vi problematiserer efterfølgende de teoretiske begrebers anvendelighed i forhold til vores problemfelt. Der perspektiveres afsluttende i kapitlet til mulige integrationsstrategier i forhold til etniske iværksættere. Figuren nedenfor illustrerer opgavens opbygning. Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 7 af 74

11 Indledning og problemstilling (kapitel 1) Den metodiske ramme (kapitel 2) Begrebsramme og teoretiske refleksioner (kapitel 3) Teoretiske refleksioner over begreberne sociale netværk, social kapital og integration, samt vores forståelse og operationalisering af begreberne Kilden til social kapital (kapitel 4) Analyse af kilder til social kapital på baggrund af de etniske iværksætteres motiver og oplevelse af selverhvervet. Brugen af sociale netværk i virksomhedens opstart og drift (kapitel 5) Analyse af de etniske iværksættere brug af sociale netværk, hvorvidt brugen kan karakteriseres som afgrænsende eller brobyggende, og hvilken betydning det har for iværksætternes socioøkonomiske integration Integrationsudfordringer og -potentialer (kapitel 6) Analyse af forskellige integrationsmekanismer og integrationspotentialer, der påvirker iværksætterne tillidsrelationer og dermed samfundets sammenhængskraft. Konklusion og perspektivering (kapitel 7) Figur 2: Opgavens opbygning Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 8 af 74

12 KAPITEL 2: DEN METODISKE RAMME I følgende gennemgås opgavens metodologiske udgangspunkt, arbejdsgang og kildeanvendelse såvel som de valg og forbehold, vi har taget undervejs. Formålet med kapitlet er at styrke opgavens pålidelighed ved at markere og begrunde valgene, som er foretaget i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data og endvidere at præsentere den strategi, som vi har anvendt til besvarelse af problemformuleringen. 2.1 Metodisk tilgang Vores grundlæggende tilgang til projektet er kvalitativ. Vi anvender den kvalitative metode til at forstå og begrebsliggøre den komplekse kontekstualitet omkring etniske iværksættere og deres sociale netværk. Vi bestræber os derigennem på at opnå en viden omkring sammenhænge vedrørende etniske iværksættere, deres brug af sociale netværk og deres integration i samfundet 9. Projektets kvalitative tilgang trækker på en konstruktivistisk ontologi, hvori den verden, der studeres, konstant skabes og tillægges mening gennem sociale praksisser og interaktioner. Data ses derfor ikke som noget, der ligger ude i verden og venter på at blive indsamlet, men tværtimod som noget, der skabes i forskernes interaktion med det valgte felt Casestudiet som undersøgelsesdesign For at opnå en dybere forståelse af etniske iværksætteres sociale netværk, og deres betydning for iværksætternes integration i samfundet, har vi valgt et casestudie som undersøgelsesdesign 11. Vores intention med at anvende casestudiet som design, er at indfange kompleksiteten og mangfoldigheden omkring de etniske iværksætteres sociale netværk, samt at få ny viden herom via fordybelsen. Vores mål er således ikke at generalisere, men i højere grad at specificere indholdet i og betingelserne for etniske iværksætteres sociale netværk. Vores cases udgøres af seks kvalitative interviews med etniske iværksættere, samt et interview med tidligere butikskonsulent, der ligesom iværksætterne, har anden etnisk 9 Christensen, 1997: 5 10 Bryman, 2004: Casestudier giver god mulighed for at gå i dybden og opnå større og mere detaljeret viden om et enkelt område (Bryman, 2004: 51ff) Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 9 af 74

13 baggrund end dansk. Derudover inddrager vi fem interviewreferater fra en tidligere undersøgelse om indvandrervirksomheder 12. Hvert enkelt interview skal ses som en case, der giver ny indsigt og viden. De mange cases bruges til at vise forskelligheder, kontraster og mønstre af etniske iværksætteres erfaringer med sociale netværk og selverhverv Undersøgelsesstrategi Vores valg af strategi afspejler en redskabsorienteret tilgang, hvor vi har kombineret forskellige tilgange ud fra pragmatiske hensyn 13. Inden vi påbegyndte den empiriske dataindsamling, har vi søgt at gøre vores forforståelse klar ved at tydeliggøre de forudsætninger og begreber, som undersøgelsen blev angrebet med 14. Vi har således søgt at være os vores bias bevidst og udvise teoretisk sensitivitet 15 i bestræbelsen på ikke at presse teoretiske begreber ned over materialet, men lade dem virke som inspiration til, hvordan det empiriske materiale kan hæves op på et abstrakt niveau og være medvirkende til at skabe ny substantiv teori 16. Vi startede derfor ud med en løst defineret begrebsramme, som var åben for revision og udvidelse. Problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene har, ligesom begrebsrammen, været gennem en transformations- og specifikationsproces, idet der har været en dialektisk sammenhæng mellem dataindsamling, databearbejdning, analyse og teoretisk arbejde. Dermed kan vores arbejdsgange siges at være inspireret af grounded theory, der netop lægger vægt på denne vekselvirkning mellem empiri- og teoriindsamlingen 17. Målet med anvendelsen af grounded theory er at udvikle begreber og begrebssammenhænge, der afgrænser og specificerer etniske iværksætteres sociale netværk. Hensigten er således ikke at udvikle generelle, formelle teorier, men at generere substantiv teori, som kun postulerer gyldighed inden for vores cases Casene vil blive præsenteret i afsnit Christensen, 1999: 7 14 Christensen, 1999: 3 15 Vi har forsøgt at styrke vores teoretiske sensitivitet ved at læse faglitteratur, dokumenter og andre tekster for derved at blive teoretisk sensitiv overfor det emne, vi undersøger. Jf. Hartman, 2005: 133ff 16 Guvå & Hylander, 2005: 45 og Hartman, 2005: 133ff 17 Strauss & Corbin, 1996: Christensen, 1997: 77 og Hartman, 2005: 73 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 10 af 74

14 2.1.3 Kodning 19 Kodningen af de transskriberede 20 interviews er udført ved hjælp af software-programmet Sleggja, som hjælper til at gøre analysen af datamaterialet mere overskuelig og øger derigennem analysens konsistens og gyldighed 21. Kodningen har været en iterativ proces, hvor vi løbende har revideret voress kodetræ, når vi fik nye ideer eller blev opmærksomme på andre facetter i empirien. Interviewanalyserne bliver fremstillet tværgående i analysen, da meningen er at nå frem til begrebsmæssig forståelse af etniske iværksætteres sociale netværk, ikke at beskrive de enkelte interviewpersoner. Vi har således i kodningen søgt at begrebsliggøre teksten, hvorfor kategorier og begreber skal forstås som indikatorer, der repræsenterer tendenser i datamaterialet. Vi har dog også ladet enkelte af vores kategorier inspirere af teoretiske overvejelser, blandt andet i differentieringen mellem stærke og svage netværk. Fordelen ved et element af teoretisk udvælgelse af kategorier er, at vi kan kontrollere den fremvoksende begrebsmæssige ramme 22. Ved at lade empiri- og teoriindsamling spille sammen i en fortløbende proces af revision og tilpasning, har vi tilstræbt, at de udviklede koder og kategorier er forankret i det empiriske datamateriale således, at vi har ladet os styre af vores cases og ikke af de teoretiske begreber. 2.2 Kildemateriale og indsamling af empiri Vi vil i dette afsnit anskueliggøre de datatyper, der i opgaven gøres til genstand for kvalitativ analyse samt vise, hvorledes de forskellige datatyper anvendes Kvantitative data Gennem analysen vil vi løbende inddrage relevante kvantitative undersøgelser om etniske iværksættere og indvandrervirksomheder. Disse kan bidrage med nogle mere generelle betragtninger om etniske iværksættere og indvandrervirksomheder, som kan sætte vores cases og empiri i relief. Vi vil specielt anvende kvantitative undersøgelser af Shahamak Rezaei, som er en af de få danske forskere, der har foretaget flere empiriske undersøgelser af 19 Kodningslisten er vedlagt som bilag 2 og kodningsrapporten som bilag 5 20 Vi har transskriberet interviewene ordret. 21 Bryman, 2004: Hartman, 2005: 95 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 11 af 74

15 indvandrervirksomheder. Ydermere vil vi benytte en undersøgelse, der er lavet for Københavns Kommune, som har fokus på indvandrervirksomhedernes betydning for beskæftigelsen af indvandrere i København Kvalitative interviews 24 Opgavens primære kilder er de syv åbne, kvalitative interviews; seks med etniske iværksættere og ét med den tidligere butikskonsulent, Shahriar Shams Ili. Interviewene varede mellem 60 og 150 minutter, hvilket afhang af informanternes fortællelyst og den tid, informanten havde sat af til interviewet. Den kvalitative tilgang til empiriindsamling giver mulighed for at møde de etniske iværksættere med en åbenhed, som ikke er mulig med kvantitative undersøgelser, hvor informanternes svarmuligheder er fastlagt på forhånd. Åbenheden var netop vigtig, da vores forudgående kendskab til den etniske iværksætterkultur var begrænset. Formålet med de kvalitative interviews har været at opnå forståelse af og ny viden om de etniske iværksætteres sociale netværk via iværksætternes personlige erfaringer 25. Derfor, og på grund af vores begrænsede forhåndskendskab til den etniske iværksætterkultur, har vi valgt en eksplorativ tilgang til interviewene. Tilgangen er netop god til at afdække ny viden og opdage nye dimensioner af emnet 26. Den viden og forståelse, vi har fået gennem hvert interview, har dog påvirket vores forforståelse og dermed været med til at danne rammen og fokus for det næste interview. Men generelt har målet været at lade interviewpersonerne tale så frit som muligt kun styret af en række tematiske spørgsmål, forhåndsviden og opfølgende kommentarer 27. Interviewet med den tidligere butikskonsulent, Shahriar, skilte sig dog lidt ud, idet han ikke selv er etnisk iværksætter, men tidligere butikskonsulent og nuværende erhvervsrådgiver på EVU 28. Forud for interviewet havde vi orienteret os i noget skriftlige materiale omkring det projekt, hvori han havde fungeret som butikskonsulent. Vi fandt herved ud af, at han blandt andet havde lavet opsøgende rådgivningsarbejde for de etniske iværksættere. Denne forhåndsorientering gjorde det lettere at spørge ind til hans erfaringer 23 Oxford Insight (2003) 24 Kodede interviews er vedlagt som bilag 3 25 Christensen, 1994: 1, 8 26 Kvale 1997: 107 og Christensen 1997: Vores spørgeguide er vedlagt som bilag EVU står for Erhvervscenter for etablering, vækst og udvikling. Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 12 af 74

16 med at arbejde med etniske iværksættere og hans oplevelse af deres sociale netværk. Interviewet er også et godt eksempel på, hvordan vores projekt fik en ny vinkel, nemlig den strategiske brug af netværkene, som var grundideen i projekt Butikskonsulent 29. Shahriar kunne i kraft af sit erhverv som butikskonsulent således komme med nogle mere generelle betragtninger omkring etniske iværksættere og deres sociale netværk. Han har imidlertid også fortalt om nogle tendenser, som vi ikke selv har set gøre sig gældende omkring vores informanter. Interviewet med ham har således givet nye perspektiver, men disse er trods alt kun hans erfaringsverden og hans fortællinger omkring oplevelser og erfaringer med etniske iværksætter. Dette søger vi i analysen at være bevidst om, hvorfor vi ofte søger at understøtte hans perspektiver med iværksætternes fortællinger. Alligevel vil vi i enkelte tilfælde fremhæve perspektiver, som vi kun har fra ham Interviewreferater 30 Efter projektets start fandt vi frem til, at Københavns Kommune i samarbejde med analysefirmaet New Insight havde lavet en undersøgelse af indvandrervirksomheders betydning for beskæftigelsen i København. Denne byggede både på registerbaseret data, samt 17 kvalitative interviews med ansatte eller ejere af indvandrervirksomheder. I håb om at kunne genanvende interviewene fra undersøgelsen henvendte vi os til projektstilleren: Københavns Kommunes Koordinationsudvalg. De gav grønt lys, og vi modtog i alt 13 interviewreferater fra New Insigth. Efter gennemlæsning, vurderede vi kun fem af dem brugbare i forhold til vores problemfelt. Disse blev dog først kodet efter, at vi ud fra vores egen indsamlede empiri havde arbejdet os frem til den endelige kodeliste. Dermed har interviewreferaterne ikke påvirket vores fokus, men har i højere grad været med til at understrege en diversitet og nogle mønstre i datamaterialet. At kode interviewreferaterne på denne måde vurderede vi som mest validt, eftersom undersøgelsens problemfelt var et lidt andet end vores. Det er dog stadig ikke uproblematisk at anvende interviewreferaterne, specielt da det er referater og ikke transskriberede interviews. Referaterne har sine begrænsninger, da vi må formode, at intervieweren kun har valgt at referere, hvad der var relevant i forhold til hans/hendes problemstilling. Vi kan således ikke udelukke, at forskeren har været biased under interviewet og i sin referatskrivning Vi vil se på integrationspotentialerne ved denne idé i kapitel Kodede interviewreferater er vedlagt som bilag 4 31 Bryman, 2004: 330 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 13 af 74

17 2.2.4 Udvælgelsesproces Udvælgelsen af informanterne er sket ud fra et ønske om at finde nogen, som kender og lever i den erfaringsverden de etniske iværksætteres sociale netværk som vi ønsker at blive delagtiggjort i 32. For at finde informanter til vores interviews kontaktede vi nogle medlemmer af Integrationsrådet i Københavns Kommune i håb om, at de kunne skaffe os kontakt til en etnisk iværksætter, der igen kunne henvise os til en anden iværksætter etc. Vi håbede således, at anvende sneboldmetoden til at finde frem til vores informanter. Denne metode viste sig sværere end forventet, idet vores første informant, som vi fik kendskab til via et integrationsrådsmedlem, ikke kunne henvise os til andre personer, der var interesseret i at deltage. Vi anvendte derfor en anden interviewkontakt, som vi havde fået gennem et andet integrationsrådsmedlem. Dette var butikskonsulenten Shahriar, der henviste os til vores tre næste informanter, som han alle kendte gennem sit arbejde som butikskonsulent. De to sidste informanter har vi fået kontakt til via vores vejleder Bolette Christensen samt ved egen opsøgende kontakt. Vi har opsøgt en del indvandrerejede virksomheder, som enten ikke er vendt tilbage efter aftale eller ikke har ønsket at deltage, blandt andet på grund af sproglige barrierer 33. Dette vil dog ikke umiddelbart påvirke integriteten af vores resultater, idet vi ikke søger at generalisere, men blot vise sammenhænge i vores cases. Til gengæld får vi muligvis ikke vist en så stor diversitet, som eventuelt gør sig gældende omkring etniske iværksættere. Fælles for vores informanter er, at de alle har indvilliget i at lade sig interviewe og udvist en positiv tilgang til projektets fokus. Da vores udvælgelse af informanter ikke helt er forløbet efter sneboldmetoden, men er foregået med en del begrænsninger, kan metoden bedst betegnes som convenience samples, hvilket ofte er vilkårene i interviewundersøgelser Christensen, 1994: Denne problematik omkring manglende overholdelse af interviewaftale og villigheden til at lave interview er også kendt fra andre undersøgelser om indvandrervirksomheder. Jf. Københavns Kommunes undersøgelse, hvor der blev kontaktet i alt 81 virksomheder, mens der kun var 17 medvirkende (Oxford Insight, 2003: 23-24) 34 Bryman, 2004: 100 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 14 af 74

18 2.2.5 Præsentation af informanter 35 Vi har i følgende valgt kun kort at præsentere vores informanter, da vores fokus ikke er på de enkelte personer, men på etniske iværksætteres sociale netværk. Fælles for alle vores interviewpersoner er, at de er førstegenerationsindvandrere eller -flygtninge, der alle taler dansk. Derudover er de alle (med undtagelse af butikskonsulenten) etniske iværksættere og lever dermed selv i den erfaringsverden, som vi ønsker at få kendskab til. I nedenstående tabel er vores informanter kort præsenteret med enkelte baggrundsvariable. Da enkelte af vores informanter har valgt at være anonyme, har vi valgt at sløre alle iværksætternes identiteter ved at fjerne deres egne og deres virksomhedsnavn. 35 Interviewpersonerne omtales også som informanter gennem opgaven Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 15 af 74

19 Interview -person Beskæftigelse og andre aktiviteter Tidligere arbejde Uddannelse Antal ansatte i virksomheden Etnisk baggrund IP1 Mand Ejer af transport- og distributionsvirksomhed Formand for Danskkurdisk Forening Ufaglært arbejde i restaurationsbranchen, læreplads på Novo Nordisk HF og mellemlang videregående kemiuddannelse 4 ansatte Kurder fra Tyrkiet Shahriar Shams Ili Mand Rådgiver hos EVU Erhvervscenter for etablering, vækst og udvikling. Butikskonsulent HA fra Handelshøjskolen Iran IP3 Mand Ejer af genbrugsbutik. Miljøambassadør og koordinator for etnisk miljønetværk, samt projekt-leder på projektet Tandem 36 Tidl. ejer af købmandsbutik og blomsterhandel HA på Handelshøjskolen og læst datalogi Ingen ansatte Iran IP4 Kvinde Ejer af indisk restaurant Miljøambassadør Faglært arbejde på plejehjem og i hjemmehjælpen Social- og sundhedshjælper Ingen ansatte Pakistan IP5 Mand Ejer af grønthandler Miljøambassadør Ufaglært arbejde i bl.a. Føtex og på McDonalds Læst til pilot i 1 år 2 ansatte Irak IP6 Mand Ejer af pizzeria og delikatesseforretning Tidl. ejer af kiosk, arbejdet i pizzeriaer 8. klasse 6-12 ansatte Tyrkiet IP7 Mand Ejer af grønthandler Tidl. ejer af flere grønthandlere, kørt med post Dansk folkeskole fra han var 11 år og til midten af 9. klasse Ingen ansatte Tyrkiet IP8 Mand Ejer af iransk restaurant Tidl. ejer af restaurant, ufaglært i metalbranchen Påbegyndt elektroingeniøruddannelsen i hjemlandet 6-7 ansatte, samt to praktikanter Iran IP9 Mand IP10 Mand IP11 Mand IP12 Mand Ejer af engrosfirma i frugt og grønt Ejer af taxiselskab Ufaglært arbejde i vaskeri, tidl. ejer af grønthandler og kiosk Taxachauffør for anden vognmand, og svejser Ejer af tyrkisk restaurant Lønmodtager på restaurant og pizzeria Ejer af rengøringsfirma Fabriks- og cafeteriamedarbejde r portør, tidl. ejer af restaurant Dansk folkeskole Ukendt Tyrkiet Faglært svejser, uddannet i hjemlandet Droppede ud af 1.g. i gymnasiet Civilingeniør, uddannet i hjemlandet 14 ansatte Pakistan 4 ansatte Tyrkiet 50 ansatte Ægypten 36 Tandem er et projekt i samarbejde med Håndværksrådet, som vi fik information om via denne informant Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 16 af 74

20 KAPITEL 3: BEGREBSRAMME OG TEORETISKE REFLEKTIONER Vi vil i dette afsnit skabe en begrebsklarhed ved at specificere og meningsfylde de centrale teoretiske begreber, der løbende vil blive inddraget i analysen. Begrebsrammen er blevet til i en dialektisk proces mellem teori og empiri. Efterhånden som vi via vores dataindsamling og -bearbejdning har opnået større forståelse af de forskellige begreber i forhold til vores problemfelt, er de blevet revideret, udvidet og specificeret. Den initielle begrebsramme var blot med til at udpege nogle relationer, som i første omgang var interessante at fokusere på 37, hvorfor begrebsrammen i højere grad skal ses som et produkt af arbejdsprocessen, end at være dens forudsætning. 3.1 Sociale netværk og social kapital I det følgende vil vi præsentere og diskutere, hvordan sociale netværk kan forstås, operationaliseres og begrebsliggøres. Vi vil først redegøre for vores forståelse og operationalisering af etniske sociale netværk, og derefter vil vi inddrage begrebet social kapital. Inspireret af forskellige teoretikeres fortolkninger af begrebet social kapital, udvikler vi vores forståelse, der relaterer sig til etniske iværksætteres sociale netværk Sociale netværk Sociale netværk kan både ses som udelukkende et sprogligt fænomen og som noget strukturelt eksisterende, uanset om det italesættes eller ej 38. Vi vælger i denne opgave at anvende den teoretiske konstruktion af begrebet sociale netværk til at undersøge reelt forekommende strukturelle træk ved menneskelige relationer. Vi ser således sociale netværk som strukturer af sociale relationer mellem mennesker, hvis egenskaber ikke kan reduceres til de enkelte deltagere i dem. Ved en persons sociale netværk forstår vi således et net af forbindelser eller kontakter, som personen har til andre mennesker. Personen er oftest en del af flere forskellige netværk, som, afhængig af den konkrete situation, kan sættes i værk eller være passive for den enkelte Christensen, 1997: 62 og Christensen, 1999: 5 38 Leinhardt, 1977: xiiiff (preference) 39 Rezaei, 2004a: 29 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 17 af 74

21 Vi har i interviewene søgt viden om informanternes netværk ved at lade informanterne fortælle om deres relationer, såvel de arbejdsrelaterede som sociale. Vi har derfor ikke søgt at afdække ét bestemt netværk, men efterstræbt at forstå vores enkelte cases net af relationer og deres forskellige betydninger. Når der i interviewene blev omtalt forskellige personer, har vi spurgt ind til relationen til den pågældende, og derigennem søgt at afdække relationens varighed, intensitet og specielt det kvalitative indhold 40. Vi har også søgt viden om, hvorvidt og i hvilket omfang de økonomiske og erhvervsmæssige handlinger er sammenvævet i det sociale. Dette perspektiv er hentet fra den økonomiske sociologi, som antager, at de økonomiske handlinger er indlejret i de sociale 41. Den økonomiske sociolog Mark Granovetter er en af pionererne til sonderingen mellem svage og stærke bånd, eller stærke og svage netværk 42. Denne skelnen har vi i vores interviews søgt at operationalisere ved både at fokusere på varigheden og intensiteten af relationen. Det har dog til tider været svært at identificere, om informanten beskrev sine svage eller stærke bånd. På trods af dette har vi i kodningen lavet denne skelnen således, at de stærke netværk består af iværksætternes forældre, bedsteforældre, søskende og nære venner, mens de svage udgøres af bekendte og slægtninge. På baggrund af denne lidt usikre skelnen har vi kun valgt at inddrage den i analysen, når den er tydelig og relevant 43. En anden distinktion i forbindelse med netværk er, hvorvidt man betragter netværkene subjektivt, med udgangspunkt i individets egen opfattelse af egne sociale relationer til omverdenen, eller objektivt, hvor netværket ses som en mellemkommen variabel mellem samfunds- og individplan 44. Vi anvender først de forskellige informanters subjektive fortællinger om deres netværksrelationer til at identificere nogle mønstre og forskelligheder. Disse danner dernæst grundlag for at se netværkene mere objektivt og analysere deres mulige betydning for integrationen på et samfundsplan. Vores anvendelse af sociale netværk som begreb søger således at indfange både individuelle og sociale strukturer og tjener som et vigtigt begrebsmæssigt link mellem handlinger og strukturelle 40 Fyrand, 1994: 79ff og Ejrnæs & Guldager, 1984: Økonomisk sociologi har en lang teoritradition med rødder tilbage til Durkheim, Simmel og Weber, men har fået fornyet fokus med bl.a. Mark Granovetters og andres artikler om, hvordan økonomiske problemer ofte skal ses i lyset af sociale handlinger (Granovetter et al, 2001: 8) 42 Granovetter (1973) argumenterer for at de svage bånd har lige så stor betydning som de stærke bånd. 43 Vi har i kodelisten defineret svage netværk som et netværk af relationer, der indgås midlertidigt og ofte med henblik på at opnå bestemte mål, og stærke netværk som et netværk af relationer, der udvikles mellem individer gennem lang tids interaktion. Dvs. både varighed, frekvens og intensitet er relevant 44 Rezaei, 2004a: 28 og Ejrnæs & Guldager, 1984: 7 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 18 af 74

22 begrænsninger, mellem mikro og makro analyser og mellem relationelle og kollektive dynamiske processer 45. Vi vil i opgaven ofte omtale de sociale netværk som etniske sociale netværk, da de identificerede sociale relationer er mellem personer med anden etnisk baggrund end dansk. Disse netværk bygger ofte på stærke tillidsrelationer samt en gensidig anerkendelse af en fælles etnisk baggrund 46. Tilliden er generelt et vigtigt element i netværk, det være sig erhvervsmæssige som sociale, da et minimum af tillid kan ses som en forudsætning for, at individer vælger at interagere. Tilliden kan imidlertid ifølge Lewicki & Bunker antage forskellige karakterer alt afhængig af relationerne 47. Den kan således være kalkulerende betinget, hvor værdien af tilliden udspringer af de fortjenester, man kan få ved at opbygge en relation i forhold til de omkostninger, der er ved at opretholde og bevare den. Tillid kan imidlertid også være identifikationsbaseret, hvor tilliden fungerer i kraft af en gensidig forståelse og anerkendelse af hinandens behov. De tillidsbaserede relationer, der danner baggrund for dannelsen af etniske sociale netværk, bygger overvejende på en gensidig identifikation. Gennem delt kulturel baggrund og delte oplevelser i forbindelse med immigrationen til modtagerlandet opstår der grundlag for, at indvandrere i løbet af en relativ kort tid etablerer identifikationsbaseret tillidsforhold 48. Vi kan sammenfattende definere de etniske sociale netværk som bestående af relationer mellem individer med anden etnisk baggrund end dansk. Disse relationer, der både kan udgøres af stærke som svage bånd, konstituerer en struktur, der kan virke som en ressourcemobiliserende faktor for de etniske iværksættere Social kapital Det teoretiske begreb social kapital er velegnet til at beskrive de produktive gevinster ved individets indlejring i sociale strukturer 49. Vi vælger at se det som et begreb, der refererer til de ressourcer, der fremkommer gennem de sociale relationer i de etniske sociale netværk. 45 Lin (et al), 2001: viii (preference) 46 Dette vil vi vende tilbage til i analysen. 47 Lewicki & Bunker i Rezaei, 2005: Rezeai, 2005: Hulgård, 2001: Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 19 af 74

23 Det er således ikke en ressource, som den enkelte besidder, men derimod noget, der rækker ud over individet 50. I operationaliseringen af social kapital som refererende til ressourcer, finder vi inspiration i James Colemans tre former for social kapital, der alle kan optræde samtidig indenfor samme sociale struktur. Colemans første form for social kapital drejer sig om forpligtelser, forventninger og pålidelighed, som eksisterer i sociale strukturer, hvor der findes et system af tjenester og gentjenester 51. Vi har i interviewene og senere i kodningen søgt at identificere, om tjenester og gentjenester spiller en rolle for etniske iværksættere og hvilke former for tjenester, der i så fald bliver fortalt om 52. Colemans anden form for sociale kapital vedrører informationskilder, der er en form for informationsoverførsel, som er indbygget i sociale relationer, og som kan facilitere handling 53. Denne form for social kapital har vi søgt at afdække ved blandt andet at spørge ind til, hvor og hvordan informanten har fået den nødvendige viden for at kunne etablere sig som iværksætter 54. Den tredje og sidste form for social kapital fremkommer, ifølge Coleman, som konsekvens af normer og effektive sanktioner 55. Normer, som udvikles i netværket, bestemmer, hvilke handlinger der anses for rimelige og/eller korrekte. Vi har undersøgt normerne ved at spørge ind til, hvorfor informanten handlede på bestemte måder i bestemte situationer og hvilke konsekvenser, det ville have, hvis hun/han havde handlet anderledes 56. Vi har imidlertid fundet Alejandro Portes begreber om afgrænset solidaritet og sanktionerbar tillid 57 mere konkrete til at begrebsliggøre de relationer, som vi har identificeret i de etniske sociale netværk. Begreberne er nemlig specielt udviklet til at forstå, hvordan social kapital opstår blandt indvandrere 58. Portes har kritiseret Coleman for ikke klart at skelne mellem kilderne til og effekterne af social kapital 59 og ønsker med begreberne sanktionerbar tillid og afgrænset solidaritet at pege på nogle mulige kilder til den sociale kapital. 50 Både James Coleman og Robert D. Putnam, som er de to centrale social-kapital teoretikere, ser social kapital som noget, der opstår i strukturen af individernes relationer og ligger således uden for individet. (Coleman, 1990: 305, 317 og Putnam, 1993: 170) Bourdieu derimod ser social kapital som en ressource den enkelte kan besidde i kraft af medlemskab af en bestemt gruppe (Järvinen, 2000: 349, i Heine og Andersen). 51 Coleman, 1990: 306ff 52 Jf. følgende kodeudtræk: , , og Coleman, 1990: Jf. følgende kodeudtræk: , , og Coleman, 1990: Jf. følgende kodeudtræk: , , og Portes og Sensenbrenner, 1993: Portes og Sensenbrenner, 1993: Portes & Sensenbrenner, 1993: 1322 Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 20 af 74

24 Ved afgrænset solidaritet forstås en handling, der er styret af tilhørsforholdet til en bestemt gruppe og de moralske normer, der er gældende inden for gruppen. Man handler således på bestemte måder, fordi man føler sig moralsk forpligtet til det 60. Sanktionerbar tillid er ligeledes en solidaritetsform som bygger på, at man inden for en gruppe har indbyrdes tillid i kraft af, at man kender hinanden. Det enkelte individ vælger at orientere sin adfærd til fordel for netværket, ikke kun fordi det bør, men ud fra forventningen om gensidighed. Hvis man handler i overensstemmelse med de normer, som fællesskabet bygger på, kan man forvente belønning i form af status, gentjenester eller lignende. Hvis man derimod bryder med netværkets normer, træder en sanktion i kraft, som består i, at man udelukkes fra gruppen, får forringet status og/eller et dårligt ry 61. Begge solidaritetsformer og kilder til social kapital er i høj grad afhængig af, at der findes et pres fra det omgivne samfund mod den pågældende gruppe det være sig f.eks. i form af diskrimination og/eller en begrænset mulighed for at trække på ressourcer uden for netværket 62. I den afgrænsede solidaritet forenes man i oplevelsen af en fælles fremmedhed og/eller eksklusion fra samfundet, mens den sanktionerbar tillid mister sin effekt, hvis truslen om udelukkelse af netværket, forringelse af position eller dårligt ry, ikke opleves som en straf. Portes påpeger imidlertid også, at afgrænset solidaritet og sanktionerbar tillid kan have nogle negative effekter, f.eks. at grupper kan lukke sig om sig selv og således begrænse den enkeltes frihed og kontakter til det omkringliggende samfund. I dette perspektiv kan de etniske netværk, i tilfælde af, at der kan identificeres en afgrænset solidaritet og/eller sanktionerbar tillid, blive ekskluderende og dermed begrænse de etniske minoriteters kontakt udadtil 63. Robert D. Putnams forståelse og brug af begrebet social kapital bevæger sig både på individniveau og på et mere overordnet samfundsniveau. Social kapital er i Putnams optik, en form for sammenhængskraft, der udtrykker, hvordan tillidsrelationer og normer om gensidighed på individ- og netværksniveau kan producere et tillidsforhold på et mere overordnet samfundsniveau, og dermed have en integrativ funktion. Denne form for tillid, som skaber en sammenhængskraft, karakteriserer Putnam, som en generaliseret tillid en 60 Portes & Sensenbrenner, 1993: Portes & Sensenbrenner, 1993: Portes & Sensenbrenner, 1993: og Rezaei, 2005: Portes & Sensenbrenner, 1993: Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 21 af 74

25 tillid, som ikke kun gælder mellem bestemte grupper, men derimod mere generelt mellem samfundets medlemmer. Putnams fokus er således på de mekanismer, som styrker samfundsintegrationen i form af tillidsforhold og gensidighed en gensidighed, der bygger på princippet om, at jeg giver noget nu, i håbet om og i troen på at få noget igen, når jeg selv har brug for det. Putnam har den opfattelse, at jo mere individer indgår i forbindelser med andre, desto mere tillid vil de have til disse individer og vice versa. Derved bliver interaktioner mellem individer centralt i Putnams optik 64. Putnams forståelse af social kapital er således anvendeligt til at sige noget om den social kapitals betydning i et integrationsperspektiv på et mere overordnet samfundsniveau 65. Vi vælger at anvende begrebet kvalitativt, idet vi undersøger indholdet i og grundlaget for forskellige tillidsrelationer 66. Vi søger således at identificere en generaliseret tillid hos iværksætterne, samt hvilke mekanismer, der påvirker denne. Putnam påpeger, at der kan udvikles to forskellige former for social kapital alt afhængig af karakteren af det netværk, som producerer den. Derved kan den sociale kapital, som er et kollektiv gode i det enkelte netværk, være mere eller mindre integrativ i sin funktion på samfundsniveauet. Bonding social capital eller afgrænsende social kapital, som vi vælger at kalde det, er den ene form. Denne dannes i netværk, som ifølge Putnam, er kendetegnet ved homogene grupper med fælles identiteter og en stærk følelse af loyalitet og gensidighed netværksmedlemmerne imellem. Denne form for social kapital skaber en indadvendthed, som kan virke afgrænsende i forhold til det omgivende samfund 67. I vores empiriske arbejde har vi søgt at operationalisere den afgrænsende sociale kapital ved at undersøge, hvorvidt de etniske sociale netværk kunne karakteriseres som afgrænsede. De afgrænsede netværk, ser vi som karakteriseret af en evne til selvorganisering, et stærkt gruppetilhørsforhold og en indadvendt og afgrænsende identitet. Her spiller Portes begreber om afgrænset solidaritet og sanktionerbar tillid også en rolle, da disse ses som kilder til en afgrænsende social kapital og er dermed solidaritetsformer, som kan identificeres i de afgrænsede netværk. 64 Siisiäinen, 2000: 4, 22 og Putnam, 1993: 170ff 65 Jf. også integrationsbegrebet nedenfor 66 Putnam selv anvender mere kvantificerbare operationaliseringer. I sit store værk Bowling Alone The Collapse and Revival of American Community (2000) måler han den sociale kapital ved at undersøge graden af amerikanernes frivillige engagement og foreningsdeltagelse. 67 Putnam, 2000: 22ff og Svendsen, 2001: 114f Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 22 af 74

26 Bridging social capital eller brobyggende social kapital er modsat den afgrænsende en udadvendt og inkluderende form for social kapital, der fremmes i netværk, som udgøres af sociale relationer på tværs af samfundets sociale og kulturelle skel. I modsætning til afgrænsende social kapital genererer brobyggende social kapital bredere identiteter og den gensidighed og tillid, der kendetegner de sociale relationer er generaliseret frem for specifikke 68. Den brobyggende sociale kapital har vi valgt at operationalisere som brobyggende relationer. Relationerne antager en brobyggende funktion, når de giver iværksætteren en ny viden, skaber kontakt på tværs af etniske og sociale skel eller genererer en generaliseret frem for specifik tillid en tillid, der ikke kun er afgrænset til en bestemt gruppe eller netværk, men gælder generelt i forhold til personer og institutioner i samfundet. Putnam mener, at brobyggende netværk skaber større grad af social kapital, som fremmer samfundets sammenhængskraft, men den afgrænsende sociale kapital er også en vigtig faktor: Bonding social capital is [ ] good for getting by, but bridging social capital is crucial for getting ahead. 69. Via dette ordspil getting by og getting ahead illustrerer Putnam, hvordan den afgrænsende sociale kapital hjælper individet til at klare sig gennem dagen og vejen, mens den brobyggende sociale kapital hjælper individet til at komme videre frem i verden. Han mener dog ikke, at den ene form for social kapital udelukker den anden, da netværk kan være afgrænsede og indadvendte i forhold til nogle sociale dimensioner, men samtidig antage en brobyggende karakter i forhold til andre sociale dimensioner. Altså kan samme netværk potentielt opbygge begge former Integrationsbegrebet Integrationsbegrebet er mangesidet og omdiskuteret og er blevet gjort til genstand for normative, politiske og faglige fortolkninger 71. På grund af denne uklarhed om begrebet, finder vi det vigtigt at være eksplicit omkring, hvilken betydning vi lægger i 68 Putnam, 2000: Putnam, 2000: Putnam, 2000: Mikkelsen, 2001: 13. Dertil kommer at integrationsbegrebet både benyttes til at beskrive en proces og målet for samme proces, samt, at begrebet i flere tilfælde bruges synonymt med begreberne assimilation og segregering på trods af, at begge kan opfattes som modsætninger til en egentlig integrationsstrategi. Assimilationsbegrebet dækker over en fuldstændig ensidig tilpasning af minoriteten til majoriteten, mens der med segregationsbegrebet er tale om en adskillelse mellem minoritets- og majoritetsgrupperne. (Emerek, 2002: 5) Rikke Skjølstrup Christensen og Maria Rye Dahl Side 23 af 74

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN - 1 - Indhold METODE... 2 UNDERSØGELSESDESIGN... 2 Case-undersøgelse... 2 Caseudvælgelse...

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere:

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere: Projekttitel: Den u/delte skole Forfattere: Christian Bundgaard, Mikkel Steen Dahlgaard, Pia Louise Nielsen, Simon Heilbuth og Solveig Petursdottir Madsen Vejleder: Yvonne Mørch Hus nr: 14.1 Gruppe nr:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital FTF arbejdsseminar d. 16.09.08 Hotel Frederik d. II, Slagelse Danmark kan noget særligt med mennesker Der er høj social kapital Tillid i hvor høj grad stoler folk på hinanden?

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kursusdag for integrationsmedarbejdere

Kursusdag for integrationsmedarbejdere Kursusdag for integrationsmedarbejdere - redskaber og inspiration til integrationsarbejdet Syddansk Universitet, Odense (Auditorium U100) Onsdag d. 28. januar 2009, kl. 9:30-17:00 Syddansk Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere