Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme"

Transkript

1 Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme Statistik for beholdningen af udenlandske direkte investeringer (FDI) for Danmark er gennem længere tid tolket som, at vi i Danmark har et enormt problem med vores investeringsbalance, og især med at tiltrække udenlandske investeringer. De dystre konklusioner rettet mod Danmark er dog tvivlsomme. Begynder man at grave dybere i tallene, viser de, at der er flere forhold, man skal være opmærksom, og som alle taler for stor forsigtighed med konklusionerne. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 14. februar 13 Analysens hovedkonklusioner Statistikken for direkte investeringer (FDI) omfatter beholdning af aktier og andre kapitalandele, hvor investor besidder mindst pct. af egenkapitalen eller stemmerne i den virksomhed, der er investeret i. FDI er som udgangspunkt mere en finansiel investering end en real investering. Internationale sammenligninger medregner poster, der ikke giver anledning til realøkonomisk aktivitet. Fraregnet de såkaldte gennemløbsinvesteringer, får man i Danmark et mere positivt billede af udviklingen. Mere vigtigt påvirker forhold, som ikke følger af en ny investeringsaktivitet, opgørelse af FDIbeholdningerne i meget markant grad. Siden 1998 har de såkaldte værdireguleringer mv. øget forskellen mellem de ind- og udgående investeringer med mere end 3 mia. kr. Heraf stammer 1 mia.kr. alene fra årene siden 7. Pris- og valutakursreguleringer er afgørende her. De internationale FDI-statistikker tegner vidt forskellige billeder afhængig af, om der kigges på beholdning- eller strømstatistik. Analysen viser, at mens Danmark de senere år har haft værdireguleringer mv., der har øget investeringsgabet ind og ud af landet med ¼ (1 mia.kr.), er det modsatte tilfælde for Sverige, hvor værdireguleringer har mindsket investeringsgabet med 1½ (4 mia.svkr.).korrigeret for værdireguleringer mv. de senere år får Sverige et større investeringsgab end Danmark helt modsat det herskende billede. Dokumentation fra Nationalbanken viser endvidere, at man skal være meget forsigtig med at tolke FDI-tallene opdelt på både brancher og lande. På baggrund af analysen efterlyses en dybere granskning af, hvad FDI-tallene viser, og hvad man præcist kan bruge dem til. Det gælder ikke mindst de internationale sammenligninger. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 8447 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V

2 Tal for udenlandske direkte investeringer (FDI) ind og ud af Danmark er gennem længere tid tolket derhen, at vi i Danmark har et stort problem med vores investeringsbalance, fordi vi har mere end svært ved at tiltrække udenlandske investeringer relativt til andre lande. Der har i medierne været overskrifter som: Sverige banker Danmark gul og blå på investeringer (Dagbladet Børsen,. november 1). Det sker med henvisning til, at investeringerne fra udenlandske virksomheder ind i Sverige i og 11 løb op i 69. Men i Danmark løb de udenlandske investeringer kun op i 44. Begge landes erhvervsvirksomheder sendte til gengæld investeringer for omkring 7-73 ud af landet. Herefter konkluderes det: ( ) at der er et kæmpe investeringsunderskud i Danmark til skade for væksten, mens Sverige holder skindet på næsen. Danmark mangler udenlandske investeringer for 389,5 milliarder (Dagbladet Information, 11. juni 1) 1. Der henvises til, at Danmark har et efterslæb i udenlandske investeringer på 389,5 milliarder kroner. Et efterslæb eller investeringsgab som skyldes, at danske virksomheder i stigende grad investerer i udlandet mens det modsatte ikke er tilfældet. Copenhagen Economics henviser i forbindelse med en analyse af den danske investeringskrise Danmark som Investeringsland til figur 1, der viser et markant gab mellem de ind- og udgående investeringer i Danmark, mens der ikke ses tilsvarende gab i Sverige. Det konkluderes, at: Sverige som et af de få vesteuropæiske lande har formået at tiltrække investeringer udefra i samme takt, som svenske virksomheder har investeret i udlandet. Figur 1. Ind- og udgående udenlandske investeringer Danmark og Sverige, andel af BNP omics.com%fadmin%fpublic%fdwsdownload.aspx%3ffile%3d%5ffiles%5ffiler%5fpublikationer%5f933%bdanmarksom-investeringsland.pdf&ei=ekl-uikudjcdhqflvydgcw&usg=afqjcngohsxedkvnalgxjw4nxuywpwtw

3 De dystre konklusioner rettet mod Danmark sker typisk med udgangspunkt i internationale sammenligninger af FDI-beholdningen, hvor Danmark kommer relativt sløjt ud. Begynder man imidlertid at grave dybere i tallene, viser de, at der er flere forhold, man skal være opmærksom, og som alle taler for, at de skal tolkes forsigtigt. I det følgende gennemgår vi tre af de problematikker, vi foreløbig har fundet. Før det skal kræves en lidt nærmere beskrivelse af, hvad FDI egentlig dækker over. Direkte udenlandske investeringer - FDI Nationalbanken, der udarbejder statistikken for FDI, skriver i analysen Globalisering og danske direkte investeringer, Kvartalsoversigten,. kvartal 8: Direkte investeringer omfatter beholdninger af aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst pct. af egenkapitalen eller stemmerne i den virksomhed, der er investeret i. Investeringer af denne størrelse antages dels at være foretaget med henblik på varig økonomisk forbindelse mellem investor og virksomheden, dels at give investor en væsentlig (men ikke nødvendigvis bestemmende) indflydelse på ledelsen. En direkte investering kan være i form af egenkapital eller koncernlån mv. Af Nationalbankens Kvartalsoversigt fra 4. kvartal 1 fremgår det desuden, at FDI bør betragtes som en finansiel investering mere end en real investering, jf. boks 1. FDI er således langt fra altid nyinvesteringer i realøkonomisk forstand, men vil ofte være helt eller delvist salg af et selskab til udenlandske ejere, uden at der umiddelbart investeres mere. Ejerskabet skifter så at sige blot hænder. Nationalbanken finder samtidig ikke belæg for, at (netto)udstrømning af FDI reducerer de hjemlige investeringer. Boks 1. Uddrag fra nationalbankens seneste analyse med FDI Der er visse problemer forbundet med at drage en direkte parallel mellem investeringer i hjem- og udlandet, da den statistiske opgørelse af de to er forskellig. I nationalregnskabets opgørelse af investeringer i hjemlandet indgår investeringer i bygninger og maskiner, mens opgørelsen af investeringer i udlandet, FDI, dækker bredere. Begrebet FDI inkluderer også investeringer i aktier og andre ejerandele (porteføljeinvesteringer), når de udgør mere end pct. af den udenlandske virksomhedsegenkapital. En tilsvarende investering i hjemlandet ville falde under kategorien investeringer i aktier og ikke i fast kapital og dermed være en del af nationalregnskabets finansielle konti. Der kan derfor i højere grad være tale om en forskel i placeringen af nettofordringserhvervelsen, end en substitution af indenlandsk kapitalapparat for udenlandsk kapitalapparat, når muligheden for at foretage investeringer i udlandet tænkes med i analysen. Geninvestering i udlandet af overskud skabt i udlandet vil i statistikken figurerer som udadgående FDI. Dvs. at lande, der har et højt afkast af deres beholdning af FDI i udlandet, automatisk vil have en relativt høj udadgående FDI, hvis overskuddet beholdes i udlandet. Det har ofte været drøftet i den økonomiske debat, at udenlandske direkte investeringer reducerer det hjemlige investeringsniveau, men hverken den økonomiske litteratur eller den seneste udvikling giver et entydigt svar på effekten af udadgående direkte investeringer på hjemlige investeringer. For så vidt angår sammenhængen mellem investeringer i hjemlandet og nettostrømningen af FDI synes der ikke umiddelbart at være en entydig sammenhæng, jf. figur [I rapporten]. Om noget så peger data på, at der er en svag positiv sammenhæng. Resultater fra tidligere studier viser heller ikke en entydig sammenhæng mellem investeringer i hjemlandet og FDI. Desai mfl. (5) finder tegn på, at udadgående FDI er komplement til hjemlige investeringer for multinationale selskaber, mens Feldstein (1994) har fundet, at de mere er substitutter. Kilde: Virksomhedernes opsparing og investeringer, Nationalbankens kvartalsoversigt, 4. kvartal 1, del. 3

4 1. Internationale sammenligninger af FDI medtager gennemløbsinvesteringer. Fra Nationalbankens analyse Globalisering og danske direkte investeringer, Kvartalsoversigten -. kvartal 8 fremgår det: Gennemløbsinvesteringer er direkte investeringer, der "løber igennem" Danmark, dvs. direkte investeringer fra udlandet i et holdingselskab i Danmark (indadgående), der videreinvesterer midlerne i udlandet (udadgående). Disse investeringer giver ikke anledning til realøkonomisk aktivitet i det land, som de gennemløber. Fra til 3 udgjorde gennemløbsinvesteringer en væsentlig del af de direkte investeringer( ) men omfanget er blevet betydeligt reduceret efter en ændring af skattelovgivningen i 1. Internationale sammenligninger af direkte investeringer vanskeliggøres af, at de fleste lande opgør direkte investeringer inkl. gennemløbsinvesteringer. Figur 1A. viser udviklingen i FDI-beholdningen inklusive gennemløbsinvesteringer, mens Figur 1B viser udviklingen eksklusiv gennemløbsinvesteringer. Vi har fra Nationalbanken kun oplysninger om gennemløbsinvesteringer fra Figur 1A. FDI inklusive gennemløb Figur 1B. FDI eksklusive gennemløb Udgående m gennemløb Indgående m gennemløb Udgående U gennemløb Indgående U gennemløb Anm.: Nationalbankens beholdningsstatistik med gennemløb starter først i Kilde: AE pba. Nationalbanken. (nationalbanken.statistikbank.dk/dndira og DNDIRA). Efter en markant stigning fra 1999 til har de indgående direkte investeringer i Danmark inklusiv gennemløbsinvesteringer ligget stort set uændret på et niveau på godt. Dette er blevet tolket som et tegn på, at vi de sidste -11 år ikke har været i stand til at tiltrække udenlandske investeringer overhovedet. Ser man bort fra gennemløbsinvesteringer, er de indgående direkte investeringer i Danmark vokset fra 4 i år 1999, til 7¾ i år til knap 43 pct. i 11. Altså en stigning på pct.enheder af BNP i perioden en klar stigning. Et kig på de udgående direkte investeringer inklusive gennemløb viser en stigning fra godt 31 i 1999 til godt i år til godt 71 i 11. For de udgående eksklusive gennemløb er der en stigning fra godt 6 i 1999 til knap 67 pct. af BNP i 11. Det svarer til en stigning målt i forhold til BNP på knap 41 pct.enheder af BNP. Målt i kroner er der i år 11 en forskel mellem de ind- og udgående på ca. 443 mia.kr. når gennemløbsinvesteringer medregnes. Eksklusive gennemløbsinvesteringer er der 11 et gab på ca. 43 mia.kr. (4 ). 4

5 Gabet mellem de ind- og udgående investeringer i 11 er således ikke ændret nævneværdigt ved at se bort fra gennemløbsinvesteringerne. Men udviklingen er stærkere for både de ind- og udgående, og der er således ikke længere stagnation siden år i de indgående eksklusive gennemløbsinvesteringer. Målt i kroner vokser de indgående direkte investeringer eksklusive gennemløbsinvesteringer 167 mia.kr. mere i perioden til 11, sammenlignet med udviklingen inklusive gennemløb. At medtage gennemløbsinvesteringer tegner således et forkert billede af udviklingen for de indgående investeringer i Danmark. Fordi gennemløbsinvesteringer ikke giver anledning til realøkonomisk aktivitet i det land, de gennemløber, er det mest relevant at se på de direkte investeringer uden gennemløb.. FDI-beholdningerne medtager også værdireguleringer mv. Af den seneste opgørelse fra Nationalbanken vedrørende FDI-beholdningen for 11 3 kan man læse: Danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark steg i løbet af 11 og udgjorde ved udgangen af året henholdsvis og 768 mia. kr. Stigningen er for begge drevet af en investeringsaktivitet, som ikke er set i samme omfang siden 7. Således foretog danske virksomheder direkte investeringer i udlandet for 81 mia. kr., mens udenlandske virksomheder investerede i Danmark for mia. kr. Udlandets direkte investeringer i Danmark påvirkes dog af negative værdiændringer på 36 mia. kr., så den større aktivitet kun giver sig udslag i en beskeden forøgelse af beholdningen. Danske direkte investeringer i udlandet har på den anden side haft positive værdiændringer på 18 mia. kr. For det første kan vi med de nyeste tal for 11 ( mia.kr.) konstatere, at udlandet ikke er holdt op med at investere i Danmark. For det andet konstateres det, at værdiændringer/værdireguleringer på eksisterende investeringer er med til at ændre opgørelsen af beholdningerne i de enkelte år ud over de ændringer, der følger af investeringer. FDI-beholdningen opgøres efter følgende formel 4 : FDI-beholdning[år x] = FDI-beholdningen[år x-1] + investeringsstrøm[år x] + værdiændringer mv.[år x] Investeringsstrømmen ( periodens transaktioner ) opgøres således i de enkelte år i den såkaldte strøm-statistik. Det er en opgørelse over danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark, som er foretaget i løbet af den angivne periode. Værdiændringer dækker både over en ændret pris på de aktiver, der er investeret i, derudover kan værdien være påvirket af valutakursændringer. Valutakurser influerede ifølge Nationalbanken fx opgørelsen i meget mærkbart. Der til kommer, at mv dækker såkaldte andre mængdemæssige æn

6 dringer, der bl.a. følger af transaktioner, som ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt samt af ændringer i stikprøven 5. Med udgangspunkt i ovenstående sammenhæng har vi korrigeret FDI-beholdningen for værdireguleringer mv. tilbage til 1999 med udgangspunkt i 1998 og strømstatistikken i de enkelte år. Vi kan hermed få et indblik i, hvor meget værdireguleringer mv. betyder for udviklingen i FDI-beholdningen. Året 1998 er så langt vi kan komme tilbage med Nationalbankens tal. FDI-beholdningen korrigeret for værdireguleringer mv. er vist i figur.a, mens vi i figur.b til sammenligning har den normale opgørelse af FDI-beholdningen eksklusive gennemløbsinvesteringer begge målt i. Forskellen mellem de ind- og udgående investeringer i 1998 er den samme. Figur A. FDI eksklusive gennemløb og værdiregulering mv Figur B. FDI eksklusive gennemløb, men inklusive værdireguleringer Udgående U gennemløb u værdiregul * Indgående U gennemløb u værdiregul * Udgående U gennemløb Indgående U gennemløb Anm.: Tallene for 1998 (ekskl. gennemløb) er oplyst af Nationalbanken. Korrektionen for værdireguleringer mv. er sket med udgangspunkt i den kvartalsvise strømstatistik for FDI. FDI-beholdningerne for de ind- og udgående investeringer er således fremskrevet med de samlede FDI fra strømstatistikken hvert enkelt år med udgangspunkt i FDI-beholdningen fra 1998 (første år vi umiddelbart har til rådighed). Kilde: AE pba. Nationalbanken (nationalbanken.statistikbank.dk/dndira, DNDIRA,DNDIRQ, DNDIRQ). Som det fremgår af figur.a og.b, påvirkede store negative værdireguleringer mv. den indadgående beholdning af FDI i starten af erne, og ligeledes har der i flere år efter 7 været negative værdireguleringer mv. I 4 var der til gengæld en stor positiv værdiregulering mv. på de indgående investeringer. Målt fra har der samlet set kun været negative værdireguleringer mv. på de indgående investeringer for ca. 1½ mia.kr. Sættes fokus i stedet på perioden fra 7-11, der har været præget af økonomisk nedtur i Danmark, har der imidlertid været negative værdireguleringer mv. for ca. 17 mia.kr. Fra år 1998 til 11 er de indgående investeringer eksklusive værdireguleringer mv. løftet fra 19½ pct. af BNP til 43 dvs. med i alt 3¼ pct.enheder af BNP. Stigningen ses især i starten af erne, men der var også pæn fremgang fra 6 til 9. De senere år har det været både op og ned. Et kig på de udgående investeringer afslører, at der her har været massive positive værdireguleringer mv. Set over hele perioden fra for i alt ca. 3 mia.kr. Det dækker imidlertid både over år med negative reguleringer (fx - og 6-7) og de øvrige år med positive værdireguleringer mv.. Specielt i 4 og 9 har der været reguleringer i mia.kr. klassen. 5 Når en virksomhed tages ind eller ud af stikprøven, bevirker det en ændring i beholdningerne,. Opgørelsen er baseret på en stikprøve med et udsnit af danske virksomheder pba. ca. 5 månedlige indberettere og ca. 3 årlige indberettere. Tilsammen repræsenterer de to grupper ifølge Nationalbanken en dækningsgrad på omkring 9 pct. 6

7 Måles der på perioden 7-11, er der tale om positive værdireguleringer mv. for de udgående investeringer på ikke mindre end 166 mia.kr. Korrigeret for værdireguleringer mv. er beholdningen af udgående FDI steget fra 1½ i 1999 til 54 pct. i 11 et samlet løft målt i på 3¾ pct.enheder af BNP. Uden værdiregulering er der imidlertid et løft på næsten ½ pct.enheder af BNP (fra 1½ til 67 ), jf. figur.b. Et kig på gabet mellem de ind- og udgående investeringer korrigeret for værdireguleringer mv. afslører en forskel på godt 11 i 11, hvilket svarer til ca. mia.kr. Til sammenligning viser opgørelse uden værdiregulering en forskel på 43 mia.kr. svarende til ca. 4 i 11. Stort set hele forskellen i gabet i 11 på i alt godt 3 mia.kr. kan forklares af positive værdireguleringer mv. på de udgående investeringer. Der er således ikke alene en betydelig mindre stigning på de udgående FDI, når der korrigeres for værdireguleringer mv. Investeringsgabet i 11 er godt 3 mia.kr. mindre, når der korrigeres for værdireguleringer mv. tilbage til Det viser tabel 1. Tabel 1. Udvikling FDI-beholdning med og uden værdiregulering mv Med værdiregulering Uden værdiregulering Værdiregulering Med værdiregulering Uden værdiregulering Værdiregulering Udgående Indgående Forskel Anm: Se figur Kilde: AE pba. Nationalbanken. Alene siden 7 påvirker værdireguleringerne mv. beholdningen af de udgående investeringer positivt med 166 mia.kr., mens de indgående er negativt påvirket med 17 mia.kr. Siden 7 er investeringsgabet altså øget med mere end 1 mia.kr. alene som følge af værdireguleringer mv. Nationalbanken har efter 4 datamæssig mulighed for at dekomponere størrelsen for værdiregulering mv. i bidrag fra prisændringer, valutakursændringer samt andre mængdemæssige ændringer. Tabel viser et specialudtræk fra Nationalbankens system fra 7-11 en periode, hvor der har været markante bidrag fra værdireguleringer mv. Tabel. Dekomponering af værdireguleringer mv Værdiregulering mv. i alt, heraf Pris Valutakurs Andre mængdemæssige Udgående Indgående Bidrag til Gab Anm: Tallene stammer fra en særkørsel på Nationalbankens system. At der er mindre forskelle mellem de offentliggjorte tal, som fremstår i tabel 1, og dekomponeringen i denne tabel, så værdiændringer og transaktioner ikke summer helt til de ændrede beholdningstal, skyldes bl.a. Nationalbankens revisionspolitik, hvor ændringer i datagrundlaget kun får lov til at spille igennem nogle få år tilbage. Kilde: AE pba. særudtræk fra Nationalbankens FDI-system. 7

8 Som det fremgår af tabel, har vi siden år 7 haft de største bidrag fra prisreguleringer, der forklarer i alt 83 mia.kr. (44 pct.) af det øgede investeringsgab til værdireguleringer mv. Det dækker over, at de udgående investeringer er blevet prisjusteret markant op (7 mia.kr.), mens de indgående investeringer samtidig er prisjusteret ned (11 mia.kr.). Tilsvarende er de udgående investeringer blevet værdireguleret markant op som følge af valutakursbevægelser (68 mia.kr.). De indgående investeringer er dog også blevet justeret op som følge af valutakurs, om end mindre (9 mia.kr.). Samlet forklarer valutakursbevægelser i alt ca. 58 mia.kr. (31 pct.) af det øgede investeringsgab, der følger af værdireguleringer mv. siden 7. Endelig har andre mængdemæssige ændringer bidraget med 48 mia.kr. (5 pct.) af det af det øgede investeringsgab, der følger af værdireguleringer mv. Det dækker over, at de udgående investeringer er opjusteret (5 mia.kr.), mens de indgående er nedjusteret (3 mia.kr.). Samlet står det altså klart, at pris- og valutareguleringer har bidraget meget markant positivt til de udgående investeringer (i alt 1 mia.kr.), mens det især er andre mængdemæssige ændringer, der har påvirket de indgående investeringer negativt. Der ligger altså et ekstremt stort bidrag til udviklingen i FDI-beholdningen fra forhold, der ikke hidrører fra ny investeringsaktivitet. Værdireguleringer mv. påvirker også markant det svenske billede I modsætning til det billede Copenhagen Economics tegner i figur 1, tyder en ny analyse fra Nationalbanken (Kvartalsoversigt 4. kvartal 1) ikke på, at der i årene 7-11 har været et større netto outflow af FDI i Danmark sammenlignet med Sverige. Tværtimod ligger Sverige målt netto-outflow fra strømstatistikken (inklusive gennemløb) lidt højere. Som det fremgår af figur 3A og 3B, lå de udgående direkte investeringer i Sverige i gennemsnit,6 højere end de indgående i årene Det tilsvarende tal for Danmark er et gennemsnit på, pct. 6 Figur 3A. FDI-flow Sverige Figur 3B. FDI-flow Danmark Udgående inkl. gennemløb, OECD Indgående inkl. gennemløb, OECD Netto outflow Udgående inkl. gennemløb, OECD Indgående inkl. gennemløb, OECD Netto outflow Anm.: Inklusive gennemløbs investeringer der ikke kan udskilles i de internationale statistikker. Kilde: AE pba. OECD Alligevel viser opgørelserne af FDI-beholdningen, at gabet mellem de ind- og udgående investeringer er blevet lidt mindre i Sverige efter 6. Det viser figur 4A. 6 Bemærk, at opgørelsen indbefatter gennemløb. Vi har ikke umiddelbart tal for Sverige eksklusive gennemløbsinvesteringer, og OECD s tal ligner heller ikke helt præcist de tal, Copenhagen Economics anvender (formentlig fordi der er kommet nye tal og revisioner). Copenhagen Economics anvender tal far UNCTAD. Tallene her ligner i overordnede træk OECD s. 8

9 Figur 4A. FDI-beh. Sverige med værdiregul. Figur 4B. FDI-beh. Sverige uden værdiregul Udgående inkl. gennemløb ekskl. værdi mv, OECD Udgående inkl. gennemløb, OECD Indgående inkl. gennemløb, OECD Indgående gennemløb ekskl. værdi mv OECD Anm.: Inklusive gennemløb. Der er korrigeret for værdireguleringer mv. ved at fremskrive 6-beholdningstalllene med de ind- og udgående investeringer fra strømstatistikken i OECD s databank. Dette er på linje med proceduren i figur. Se endvidere anmærkningen til figur 5. Kilde: AE pba. OECD Foretager vi en tilsvarende korrektion, som ovenstående, for værdireguleringer mv. på de svenske ind- og udgående FDI (inklusive gennemløb), får vi billedet i figur 4B. Det viser at gabet mellem de indog udgående investeringer er øget mærkbart i Sverige de senere år. Forskellen mellem figur 4A og 4B skyldes, at de udgående investeringer fra Sverige i perioden har oplevet meget markante negative værdireguleringer mv. (ca. mia.svkr.), mens de indgående har oplevet markante positive værdireguleringer ( mia.svkr.). Med værdiregulering er der i 11 et gab mellem de ind- og udgående investeringer på 6½ svarende til ca. 5 mia.svkr. Uden værdiregulering mv. fra 6 finder vi et gab i 11 på 19 pct. af BNP svarende til ca. 6 mia.svkr. Værdireguleringer mv. siden 6 påvirker altså det svenske investeringsgab i 11 med næsten 4 mia.svkr. (1½ ). En tilsvarende øvelse på de danske tal (inklusive gennemløb) fra OECD viser til sammenligning uden værdiregulering et gab 11 på 4¾ i 11. Med værdiregulering fra 6 finder vi et gab i 11 på 14½ altså mindre end i Sverige! Det viser figur 5A og 5B. Værdireguleringer mv. siden 6 påvirker altså det danske investeringsgab i 11 ca. 1 mia. kr. (¼ ). Figur 5A. FDI-beh. Danmark med værdiregul. Figur 5B. FDI-beh. Danmark uden værdiregul Udgående inkl. gennemløb ekskl. værdi mv, OECD Udgående inkl. gennemløb, OECD Indgående inkl. gennemløb, OECD Indgående gennemløb ekskl. værdi mv OECD Anm.: Inklusive gennemløb. Der er korrigeret for værdireguleringer mv. ved at fremskrive 6-beholdningstalllene med de ind- og udgående investeringer fra strømstatistikken i OECD s databank. Dette er på linje med proceduren i figur. For at ramme Nationalbankens tal for FDI-beholdningen har det været nødvendigt at kombinere to forskellige statistikbanker. Kilde: AE pba. OECD Beregningerne viser, at værdireguleringer mv. har haft en enorm betydning for opgørelsen af de direkte udenlandske investeringer i både Danmark og Sverige de senere år og det endda med meget markante og modsatte fortegn. 9

10 3. Lande- og Branchefordelte FDI giver ikke nødvendigvis det rigtige billede Af den seneste opgørelse fra Nationalbanken vedrørende FDI-beholdningen for 11 kan man endvidere læse: Sverige er med investeringer for 37 mia. kr. fortsat danske virksomheders største investeringsland. Niveauet påvirkes dog i høj grad af, at Carlsbergs store investeringer i Rusland ejes gennem svenske datterselskaber. Og: Udlandet udviste i 11 igen interesse for at investere direkte i Danmark efter en årrække med afdæmpe aktivitet. De nye investeringer kommer især via Luxembourg og Japan, hvilket hovedsageligt skyldes to store virksomhedshandler. Således opkøbte amerikanske Dupont danske Danisco gennem et luxembourgsk holdingselskab, mens japanske Takeda købte Nycomed koncernen fra dens svenske ejere. Sidstnævnte foranledigede samtidig et fald i de svenske investeringer i Danmark. Og videre: Med til billedet hører, at lande som Luxembourg og Holland i høj grad er hjemlande for finansielle holdingselskaber, så den ultimative ejer kan sagtens have en anden nationalitet. I tallene ser man kun 1. led i investeringskæden. Således viser Nationalbankens beskrivelse dels, at det kan være vanskeligt at sige, hvilke lande investeringspengene reelt kommer fra, og hvor de reelt går hen. Således investerer Carlsberg i Rusland via et svensk datterselskab, hvilket registreres som en dansk FDI i Sverige. Ligeledes registreres en FDI i Danmark fra Luxembourg, når amerikanske Dupont købte Danisco via et luxembourgsk holdingselskab. Samtidig: I 11 er udlandets direkte investeringer i industrivirksomheder øget med 1 mia. kr. Dermed fortsætter tendensen fra, hvor investeringerne voksede med 17 mia. kr. De går hovedsageligt til etablerede dattervirksomheder og udgør over de seneste to år over halvdelen af den samlede stigning i indadgående direkte investeringer i Danmark. Derudover bød 11 på øgede investeringer i finansieringsvirksomheder. Det skyldes bl.a., at opkøbet af Danisco skete gennem et dansk holdingselskab. Holdingselskaber udgør generelt langt størstedelen af branchen "Finansieringsvirksomhed" og dækker ofte over investeringer i andre brancher. Salget af Danisco (værdi af op imod 36 mia.kr. i 11), der er en dansk producent af fødevareingredienser og industrielle ingredienser, herunder enzymer, bliver således i systemet ikke registreret som en FDI i dansk industri, men derimod som en FDI i den danske finansielle sektor. Det viser også, at man skal være meget forsigtig med at fortolke opgørelsen på brancher.

11 Brug for en nærmere granskning af FDI-statistikken FDI-tallene bruges ofte i den økonomiske debat til at drage meget håndfaste konklusioner omkring investeringsudviklingen ind og ud af Danmark, og ikke mindst i relation til Danmarks præstation relativt til lande vi normalt sammenligner os med. Men jo mere man graver i statistikken, desto større vanskeligheder viser der sig med hensyn til at drage for håndfaste konklusioner. At konklusionerne endda let kan ende fejlagtige, viser ovenstående analyse med al tydelighed. I det lys efterlyses en dybere granskning af, hvad FDI-tallene viser, og hvad man præcis kan bruge dem til. Det gælder ikke mindst de internationale sammenligninger, hvor der på trods af gennemløbsinvesteringer og markante bidrag fra værdireguleringer mv. tolkes hårdt på tallene. 11

Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget

Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Der har i den økonomiske debat været stort fokus på de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Målt på de overordnede tal for beholdningen

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Direkte investeringer

Direkte investeringer 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Historisk lav produktivitetsvækst

Historisk lav produktivitetsvækst Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere