Fakta om grundejeren.dk
|
|
- Birthe Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ællesforeningen af Grundejerforeninger 30 oktober 2014 Er din håndværker autoriseret Det sku være så godt Protest over ejendomsskattesystemet Nye vurderinger rammer også forkert Grundskyld i Pas godt på din kloak Inspirationsaften om energirenovering Hjælp til byggesager/håndværkerfradrag Der er noget i luften Er din udestue lovlig? Skru langsomt op for fjervarmen Bestemmelser for vejarbejder i Kbh. side side side side side side side side side side side side i København
2 akta om grundejeren.dk ormand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for G Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Næstformand Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner hjl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds G Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Jørn Palm Valgt i 2014 for G Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Michael Christensen Valgt i 2013 for G Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg mc@@grundejeren.dk Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter orsyningsvirksomhed ej@grundejeren.dk Bestyrelsessuppleanter: 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2014 for G Søndervang lp@grundejeren.dk 2. suppleant Vakant 3. suppleant Vakant Bydelsudpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for G Søndervang Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. orsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. redaktoer@grundejeren.dk orsidefoto: Erik Honoré Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne redenshøj G Lykkehøj G Møllely G Odin G Strandengen G Sundbyvang G Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal G Vestre Solvang G 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej G Utterslevhøj G Ankeret G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej rilands Allé G Dæmningen G Gl. Østengaard G Hestehaven G Højmark G Kløverbladet G Lyset G Nordre Hanssted G Nybovej G Ny Østergaard Villaby G Strandlyst G Søholm G Søholm Parkby G Søndervang G Søndre Hanssted G Trekantens Vejlaug Ulriksdal G Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad G Boeslunde G Brønshøjgårds Haveby G Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård G Brønshøj Præstegårdsø Danas Park G Enighedens Vejlaug rederikssundsvej 333 E Godthaab G Holcks Plads Husum Haveby G Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby G Lille Husum G Solhøj G Søgaard G Vejforeningen af 11/ Bakke Allé G Bakkedal G Damhussøen G, ossgården G rederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien G Katrinedal G Kildeåens Haveby G Kirkestiens Villakvarter G Kæragervej G Langkærvej/Ledagersti G Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 G Ofea Plads G Slotsherrens Bro G Thorupgårdens Haveby G Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby G Vanløse Ny Villakvarter G Vanløse Stationsby G Aabakken G = Omfattet af Grundejeren.dk s kollektive bestyrelses- og erhvervsansvars-forsikring (årligt 950 kr.) 2
3 Er din håndværker autoriseret? Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, orum Advokater Svaret på dette spørgsmål burde være indlysende, nemlig ja! Desværre er det bare ikke altid tilfældet. Autorisationsreglerne inden for bygge- og anlægsbranchen kan virke som lidt af en regel-jungle at finde rundt i. or at finde ud af, om den opgave, du som grundejer skal have løst, kræver autorisation, skal du først finde ud af, hvilket fagområde opgaven hører under og derfor hvilken bekendtgørelse, der dækker dette fagområde. Når du så endelig har fundet bekendtgørelsen, skal du ofte dykke langt ned i den, for at finde svaret på, om udførelsen af den konkrete opgave så kræver autorisation. Et godt eksempel på, at det kan være vanskeligt at finde grænserne mellem forskellige autorisationer, er skellet mellem VVS-autorisationen og Kloakmester-autorisationen. Men kan man så stole på, at en håndværker, der udgiver sig for at have autorisationen, rent faktisk har den. I tre nyere domme har Østre Landsret givet bøder til virksomheder, der udførte arbejde uden autorisation og som optrådte på en måde, så kunderne fik den opfattelse, at de rent faktisk havde opnået autorisation. I Østre Landsrets dom af 8. juni 2010 idømte landsretten en person en bøde på kr. for at have udført autorisationskrævende kloakarbejder uden autorisation som kloakmester. Den 23. december 2010 idømte landsretten direktøren i en virksomhed, der benyttede betegnelsen VVS ApS i sit virksomhedsnavn, en bøde på kr. for at have overtrådt gasinstallationslovens 14 ved at bruge denne betegnelse uden at have autorisation. Betegnelsen fandtes egnet til at vække en forestilling hos kunderne om, at virksomheden besad en VVSautorisation. Tilsvarende idømte landsretten den 5. marts 2014 en virksomhedsejer en bøde på kr. for at have anvendt betegnelsen VVS i virksomhedens navn uden at have autorisation. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde annonceret på sin hjemmeside på en måde, som var egnet til at vække en forestilling om, at virksomheden havde autorisation. Som det fremgår, følges autorisationspligten op af et strafansvar. Men det hjælper sjældent den grundejer. Spørgsmålet er herefter, om der er noget, du som grundejer kan gøre? På kan du finde registre inden for de enkelte fagområder, hvor du kan tjekke, om din håndværker har autorisationen. 3
4 DET SKU VÆRE SÅ GODT... -men så var det faktisk skidt! En klagesang om DONGS huséren i G/ Søndre Hanssted, Valby Af Birgit Philipp, cand.jur., formand@grundejeren.dk I begyndelsen af maj i år (2014) oprandt dagen så, hvor Dong skulle begynde at nedlægge luftledninger i min egen grundejerforening, Søndre Hanssted i Valby. Jeg havde på forhånd beroliget min bestyrelse med oplysning om, at de meldinger, vi i GRUNDEJEREN.DK havde fået fra andre foreninger, var, at arbejdets kvalitet var rimelig god. Det svarede også til den opfattelse, vi havde i bestyrelsen i GRUNDEJREN.DK: Efter den katastrofalt dårlige udførelse i G/ Utterslevhøj, hvor vi gik ind med massive krav til Københavns kommune om bl.a. at sikre et langt bedre tilsyn, var tingene blevet bedre, men skulle det vise sig, at den gode tendens desværre ikke holdt Hos os havde Dong som bygherre valgt Kemp & Lauritzen som entreprenør med polske underentreprenører til at udføre arbejdet. Allerede tidligt i arbejdet mente vi at kunne konstatere, at der var problemer med komprimeringen, og jeg kontaktede Dong v/rudi Lethan rederiksen, som skulle være vores kontaktperson om problemet. Han reaktion var kort og klar: Det tager vi under afleveringsforretningen, for hans folk udførte arbejdet korrekt. Det var så den dialog! Der er også problemer med asfalten mod fliser i forkant. Vores asfalt er gammel, så den smuldrer ved optagning af fliserne. Derved bliver der et gab på 5-8 cm, som Dong synes skulle fyldes med stabilgrus, hvilket vi ikke ville acceptere. Et forsøg med stenmel i revnerne lykkedes ikke. Vi kæmper stadig for at få lagt en asfaltpølse i gabet, så vores fliser ikke bliver undermineret af vand. Dong etablerede 2 oplagspladser (uden den nødvendige forudgående aftale med kommunen og uden beskyttelsesplader) for brudte fliser og containere på vejbanen, som havde fået ny OB-belægning for 18 mdr. siden. Da materialet blev skrabet op, blev store dele af vejbanen ødelagt og skal retableres. Dette kunne have været undgået med plader på vejbanen. Udbedring er endnu ikke sket. Vi har til dato modtaget 4 færdigmeldinger fra Dong! Ved de efterfølgende gennemgange, hver gang med deltagelse af Dan Boye og/eller Jonas Stræde fra Københavns kommune, kunne vi alle se, at en stor del af manglerne stadig ikke var udbedret (fliser lagt for højt, forkert, for skævt, ingen asfalt i forkant mod fliser osv.) Vi synes, at det er helt utroligt, at professionelle aktører kan tillade sig at holde såvel tilsynsmyndigheden Københavns kommune som os vejejere for nar på denne måde og decideret spilde vores tid! Der er nu gået over 4 måneder, og i den forbindelse kan det oplyses, at arbejdet normalt forudsættes gennemført på 5 uger! Vi har ingen rettigheder, kun forpligtelser. Det er os, der risikerer at skulle betale, hvis det efterfølgende viser sig, at der var mangler ved arbejdet. Min tidligere artikel i GRUNDEJREN.DK: Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken sådan burde det være, men sådan er det ikke er sørgeligt aktuel. Den aktuelle situation, hvor ledningsejer/bygherre (Dong) ifølge det såkaldte gæsteprincip har ret til at grave i vores veje uden hensyntagen til os, viser endnu engang med ulidelig tydelighed, hvor urimelige vilkårene for os ejere af private fællesveje er: Entreprisekontrakten indgås mellem Dong og én eller flere entreprenører, valgt af Dong, og det valg har vi ikke har haft nogen 4
5 Vigerslev Haveforstad I Vigerslev haveforstad er man bestemt heller ikke tilfredse med det udførte arbejde efter DONG s jordlægning af elledninger. oreningens beboere har sendt en alenlang klageliste til bestyrelsen. Og bestyrelsen er utilfredse med, at DONG s underentreprenør ikke har efterlevet de udleverede kravspecifikationer, og vil gerne have udført 7 kontrolopgavninger. liserne ligger i dag dårligere end inden opgravnigerne. Andre typiske fejl og mangler er: indflydelse på, for vi er ikke kontraktpart. Vi kan bare se til, at folk, som vi opfatter som lidet professionelle, husérer på de veje, som vi bruger vores fritid og penge på at vedligeholde. - Afstanden mellem fliserne er for stor. - Mange fliser har tager skade ved optagning og nedlægning. - ortovsbelægningen og især vejhjørnerne er ikke lavet håndværksmæssigt korrekt. - Ny asfalt ønskes mellem fliser og kantsten pga højdeforskel, skader og generelt dårligere kvalitet. - Ved regnvejr d ser vi at 16 regnvandsbrønde er tilstoppet efter DONGs arbejde. Blandt disse er også to, der er nævnt i mangellisten, som derfor burde have være spulet / renset. - Der skulle generelt eftergås med fugegrus, dette er stadig ikke gjort alle de steder, der har været gravet fliser op. De eneste, vi kan henholde os til og det har vi i Søndre Hanssted også gjort i hele forløbet er Københavns kommune. Dan Boye er på vores side, har de rigtige holdninger til og forståelse for problematikken og gør absolut, hvad han kan. Derfor er vi er fulde af fortrøstning om, at vi nok på et tidspunkt skal blive tilfredse med resultatet men vejen derhen har været (for) lang både for kommunen og for os! Ordet ressourcespild dukker naturligt op her! Vi ved godt, at vi ikke skal have bedre veje efter dette arbejde end før, men vores fromme ønske er såmænd bare: at vejene ikke skal være ringere efter ledningsnedgravningen! Og når man tænker over det, er det så ikke utroligt, at voksne, professionelle mennesker, som er ansat i og lønnet af en stor virksomhed, tillader sig at aflevere et stykke arbejde, som tilsynsmyndigheden den ene gang efter den anden kan konstatere ikke er i orden og derfor skal have den røde blyant frem? Det er jo ikke en indlæringssituation, de sidder i! Projektet i hele København forventes afsluttet i november 2014 lad os håbe, at den resterende del af arbejdet lykkes bedre end hos os i Valby. 5
6 PROTEST OVER EJENDOMSSKATTESYSTEMET Af Birgit Philipp, cand.jur. På vegne af ællesforeningen af Grundejere i København (Grundejeren.dk) skal jeg herved protestere over, at vores ca medlemmer fortsat nu formentligt mindst til 2017 af beskattede midler skal betale en ejendomsskat, som flere eksperter mener er opkrævet på et fejlagtigt grundlag. Den nyligt fremlagte rapport fra Engberg-udvalget ændrer ikke på dette. Rapporten er i og for sig udmærket, men udvalgets kommissorium var for smalt, og derfor udgør udvalgets konklusioner blot lapperier på et system, som tiden måske er vokset fra. Vi grundejere føler os i forvejen som nyttige idioter, da vi også af beskattede midler - betaler en ekstraskat i form af vedligeholdelse af vores private fællesveje. Den følelse er ikke blevet mindre i den seneste tid, hvor vores ejendomsskatteindbetalinger tilsyneladende skal agere kassekredit for regeringen. Vi er klare over, at problemerne opstod under den forrige regering. Vi håber, at denne regering og/eller et flertal af ansvarlige politikere vil drage omsorg for, at grundejerne i København ikke fortsat skal bære byrderne ved et fejlbehæftet ejendomsskattesystem. Vi vil kraftigt opfordre beslutningstagerne til nu at behandle hele denne sag med den alvor, den fortjener, og det haster: Borgernes betaling af skat hviler på tillid til systemet. Denne tillid er væk hos grundejerne, idet ejendomsskatteberegningerne er fejlbehæftede og i mange tilfælde forekommer helt vilkårlige. Borgernes betaling af skat hviler ligeledes på frivillighed. Borgernes tillid til systemet forsvinder, og skatterne ikke betales frivilligt, skal de tvangsinddrives. Det kan systemet ikke bære. Det er derfor en meget alvorlig sag for et samfund som vores, hvis økonomi bygger på frivillig indbetaling af skatter, hvis skatteydernes tillid til skattesystemet forsvinder, og det er netop dette, der er ved at ske. Derfor er det uhyre vigtigt, at politikerne nu indser, at det er nødvendigt hurtigt at gennemføre effektive tiltag og den nødvendige nytænkning, således at tilliden til vores skattesystem kan genoprettes. Vi har tidligere foreslået daværende skatteminister Holger K. Nielsen at inkludere ændringer i den måde, vi i Danmark beskatter fast ejendom, i ekspertudvalgets kommissorium, således at en del af beskatningen først lægges på handelstidspunktet, altså først når værdistigningen realiseres, som det er tilfældet i flere andre lande. Man pålægger køber at betale moms og sælger at betale værdistigningsafgift, og (de lavere) ejendomsskatter er således ikke eneste måde til at opnå ejendomsbeskatning. Da alle eksperter synes enige om, at man aldrig med en matematisk model kan ramme handelsprisen, spørger vi: Hvad med at gå den modsatte vej og inkludere handelsprisen som et parameter i ejendomsskatteberegningen? Hvis to parter på et givet tidspunkt kan blive enige om en handelspris, er det vel et udtryk for ejendommens værdi? Derved ville man over for den enkelte skatteyder kunne efterregulere eventuelle unøjagtigheder i den matematiske beregning af ejendomsskatter, som naturligvis skulle ligge på et lavere niveau. Denne vinkel blev imidlertid ikke inkluderet i udvalgets kommissorium, og derfor har vi stadig den situation, at nogle ejere af fast ejendom er nødt til at gå fra hus og hjem som følge af de stadigt stigende og i nogle tilfælde forkert beregnede ejendomsskatter. GRUNDEJEREN.DK håber, at politikerne kan indse, at denne retstilstand generelt er helt urimelig for alle Danmarks mange pligtopfyldende betalere af ejendomsskatter, og at der snarest rettes op på problemerne, så vi forhåbentlig i fremtiden kan genvinde vores tillid til ejendomsskattesystemet. 6
7 Nye ejendomsvurderinger vil også ramme skævt Ejendomsvurderinger skal laves på en helt ny måde, foreslår regeringens ekspertudvalg. Men også den nye model har fejl, så du risikerer at betale for meget i grundskyld og ejendomsskat. Læs om forslaget til det nye ejendomsvurderingssystem på Bolius.dk. Et nyt ejendomsvurderingssystem skal afløse SKATs udskældte ejendomsvurderinger, der ofte ramte langt ved siden af, hvad boligerne reelt blev solgt for, og derfor var skyld i, at boligejerne enten betalte for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Regeringens ekspertudvalg, det såkaldte Engberg-udvalg, er kommet med et udspil til, hvordan det nye system skal se ud. Kort fortalt mener udvalget, at ejendomsvurderingerne kun skal baseres på data om, hvad lignende boliger i nærområdet er blevet solgt for og data om den enkelte ejendom altså er der fx ingen vurderingsmænd, der personligt skal have muligheden for at vurdere en boligs værdi. Hvert tredje parcelhus vurderes mindst 20 procent forkert Engberg-udvalget har lavet en prototype på et nyt system og afprøvet den på en lang række boliger. Den nye model rammer mere rigtigt end SKATs model, men den rammer stadig langt fra det beløb, som sammenlignelige boliger er blevet solgt for. Inden for plus/minus 20 procent af handelsprisen rammer prototypen rigtigt i følgende tilfælde: Ejerlejligheder: 83,4 % Rækkehuse: 81 % Parcelhuse: 67,5 % Det betyder altså, at i ca. en tredjedel af tilfældene, vil vurderingen af parcelhuse blive mere end 20 procent for høj eller lav. Prototypemodellen er mest usikker i de områder, hvor der bor færrest mennesker og sælges færrest huse, og hvor boligerne er vurderet til under 1 million kr. eller over 5 millioner kr. Nyt ejendomsvurderingssystem fra 2018 Usikkerheden betyder, at regeringen ikke vil indføre det nye system med virkning fra 2017 som først bebudet, men først i 2018, så man kan nå at gøre det bedre. Det betyder, at boligejerne skal fortsætte med at betale ejendomsskat ud fra den nuværende ejendomsvurdering minus 2,5 procent. - Træfsikkerheden i vurderingerne skal være bedre - så enkelt er det. Og jeg hører udvalget sige, at det faktisk også er muligt, selvom de samtidig slår fast, at det er en umulighed fuldstændig at ramme, hvad en bolig ville være blevet solgt til. Det er simpelthen et grundvilkår, når vi taler ejendomsvurderinger. - Samtidig hører vi nu fra udvalget, at modellen har en indbygget skævhed, som betyder, at de billigste ejendomme overvurderes, mens de dyrere ejendomme undervurderes. En sådan omvendt Robin Hood indbygget i systemet må vi have fundet en løsning på, inden vi kan give boligejerne nye ejendomsvurderinger, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet. Ejendomsvurderinger bliver aldrig helt korrekte Engberg-udvalget fastslår, at vurderinger aldrig vil kunne ramme 100 procent korrekt. Derfor foreslår udvalget, at udtrykket ejendomsværdi ændres til beskatningsværdi for ejendommen og grundværdi til beskatningsværdi for grunden for netop at signalere, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning og ikke et udtryk for ejendommens eksakte handelspris. Boligejere skal selv rette fejl i BBR Hvis vurderingssystemet skal ramme mere korrekt end i dag, kræver det bl.a., at oplysningerne om de enkelte boliger bliver mere korrekte end i dag. x er der en del fejl i det såkaldte BBRregister, hvor der står oplysninger om boligen, og her foreslår Engberg-udvalget, at boligejerne skal oplyses om og rette fejlene. - Det er vigtigt, at vurderingerne bliver så klare og præcise som muligt. Derfor anbefaler vi, at ejerne får mulighed for at rette fejl i data, når de modtager vurderingen fra SKAT. Det kan fx være, at der er fejl i registreringen af en tilbygning, som skal tælle med på en anden måde, forklarer Peter Engberg Jensen, formand for ekspertudvalget. Svært at vurdere grunde Grunde er de sværeste at vurdere rigtigt, da der kun sælges forholdsvis få byggegrunde i Danmark, og det har kæmpe betydning for boligejerne, da det er grundvurderingen, de betaler grundskyld af. Derfor foreslår regeringens ekspertudvalg, at grundene vurderes på en helt ny måde at staten eller kommunerne simpelthen fastsætter, hvor stor en del grundene skal udgøre af den samlede ejendomsværdi fx 30 procent i én kommune og 60 procent i en anden. Typisk vil grundværdien udgøre en stor procentdel i de kommuner, hvor det er dyrt at købe hus i dag, og en lille i de kommuner, hvor huspriserne er lave. Udvalget foreslår, at der kan være én procentdel for huse i byzone og en anden for huse i landzone, og at det bør overvejes, om procenten skal kunne sættes højere eller lavere for bestemte slags grunde. 7
8 Så meget skal du betale i grundskyld fra I 25 kommuner skal boligejerne betale 30 procent mere i grundskyld frem mod 2018, viser nye beregninger fra Danske Bank. Se, hvad en gennemsnitlig husejer skal betale i din kommune. På grund af problemerne med et nyt system til ejendomsvurderinger, vil regeringen fastholde de nuværende vurderinger for ejerboliger, indtil et nyt vurderingssystem er på plads. Det betyder, at den næste vurdering først sker i 2017, og at de fleste boligejere skal betale skat ud fra den nuværende vurdering til og med Ifølge beregninger fra Danske Bank vil den kommunale ejendomsskat, grundskylden, blive ved med at stige i mange kommuner, mens den vil falde i et mindre antal kommuner de kommende år. Her stiger grundskylden med 30 procent I 25 kommuner stiger en gennemsnitlig husejers udgifter til grundskyld med 30,3 procent frem til 2018: Bornholm, avrskov, rederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, Ikast-Brande, Kalundborg, København, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Odense, Odsherred, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vordingborg og Ærø. Her falder grundskylden I 18 kommuner falder udgifterne med 0,9-2,5 %: anø, Thisted, Gribskov, Roskilde, Hjørring, Brønderslev, Haderslev, Jammerbugt, Lejre, Lemvig, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Skive, Sønderborg, Tønder, Vejen og Aabenraa. De fleste steder stopper stigningerne inden Det skyldes, at der er et loft over, hvor meget skatten må stige hvert år på grund af højere grundværdier. SÅ MEGET TJENER STAT OG KOMMUNER PÅ EJENDOMSKAT OG GRUNDSKYLD Ifølge Engberg-udvalget vil stat og kommuner ikke tjene ekstra på en ny model for ejendomsvurderinger, men nogle boligejere kan komme til at betale mere i ejendomsskat, mens andre slipper billigere. Det årlige skatteprovenu vil blive: - Parcelhuse: 18,1 mia. kr. - Rækkehuse: 2,2 mia. kr. - Ejerlejligheder: 1,6 mia. kr. - Sommerhuse: 2,2 mia. kr. Danmark er det land i EU, hvor borgerne betaler næstmest i ejendomsskatter, kun overgået af Storbritannien. Kilde: Regeringens ekspertudvalgs rapport orbedring af ejendomsvurderingen kr. om året i grundskyld Der er stor forskel på, hvor meget danskerne betaler i grundskyld. Det er især i hovedstadsområdet, at de store regninger skrives ud. I Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Rudersdal og rederiksberg Kommuner skal en gennemsnitlig husejer af med mellem og kr. om året i I Morsø, Tønder, Vesthimmerland, Skive, Vejen, Thisted og Lemvig slipper den gennemsnitlige husejer med en årlig betaling for grundskyld på under kr. Grundskyld kunne være steget endnu mere Ifølge privatøkonom i Danske Bank, Lars Olsen, skal en del danskere dog være glade for, at det nye system for ejendomsvurderinger udskydes med hensyn til grundskylden. - Der er næppe nogen tvivl om, at hvis der var kommet nye vurderinger i 2015, som det oprindeligt var meningen, ville de vurderinger i gennemsnit være højere. orslaget betyder reelt, at det er vurderingen fra 2011 minus 2,5 procent, som bliver brugt i beregningerne i fire år fra 2015 og frem. Det betyder alt andet lige, at boligejerne betaler mindre, end de ellers ville gøre, forklarer han. Grundskyld for gennemsnitligt enfamiliehus i hver kommune Beregningen forudsætter, at kommunerne ikke ændrer ved selve satsen for grundskylden (grundskyldspromillen). lere kommuner planlægger at sænke den til næste år - Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Greve, Slagelse og Viborg Kommuner har netop vedtaget det. Det er ikke medregnet og vil betyde, at den gennemsnitlige husejer skal betale en lavere grundskyld, end den i tabellen. DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM Det er ikke politisk besluttet, hvordan det nye system for ejendomsvurderinger kommer til at se ud, men her er, hvad regeringens ekspertudvalg bl.a. anbefaler: - Vurderingerne skal baseres på faktiske handelspriser på sammenlignelige ejendomme i nærområdet. - Alle vurderinger bør bygge på objektive data og kriterier der skal altså ikke foretages subjektive skøn. - GPS-data inddrages, så fx afstand til vand, vej og jernbane tages med i vurderingen. - Ejeren bør inddrages tidligt i vurderingsprocessen og gives mulighed for digitalt at rette forkerte data. - Det skal være nemmere og hurtigere at klage over vurderinger. 8
9 9 Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg anø avrskov axe redensborg redericia rederiksberg rederikshavn rederikssund uresø, arum uresø, Værløse aaborg-midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge ,5% 15,2% 10,6% 16,5% 9,2% 19,7% 2,1% 22,2% 29,1% -0,9% 16,8% 13,6% 3,4% 14,8% 14,7% 16,1% 16,1% 22,0% 24,2% 14,4% -1,6% 21,3% 7,0% 21,3% 14,0% -2,2% 24,3% 24,4% 18,6% 26,8% 17,2% 20,2% 4,0% 16,9% Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus ,3% 4,2% 12,9% 8,4% 20,8% 20,6% 19,4% 15,9% 8,3% -2,0% 28,4% 25,9% 25,5% 17,9% 0,5% 3,8% 15,5% 28,7% -1,0% 24,1% 14,0% 14,4% 9,7% 0,7% 21,5% 14,0% 22,6% Kommune Stigning/fald i % Kilde: Danske Bank Kommune Stigning/fald i %
10 Pas godt på din kloak Mere regn i fremtiden betyder øget risiko for oversvømmelser på din matrikel samt flere kommunale krav til håndtering af vandet. å styr på din kloak! Kilde: Bolius.dk HOOR arkivfoto Det er næppe den del af din bolig, du er mest stolt af, du giver den sjældent opmærksomhed og viser den aldrig frem, når du har gæster. Alligevel ville du og din bolig uden netop den være meget ilde stedt. Vi taler naturligvis om din kloak. Hvordan er en kloak opbygget? En kloak er kort fortalt de rør og brønde under din bolig, der leder spildevand fra dit køkken og badeværelse - og i mange boliger også regnvand - væk fra din matrikel og ud i det kommunale kloaknet og videre hen til renseanlægget. Kloakrør og -brønde Dit kloaksystem ligger under jorden og består af kloakrør samt forskellige brønde. Kloakrørene er forbundet til toilettet og afløbet fra køkkenvasken, håndvasken og badet i den ene ende og en brønd i den anden. Reparationer, udbygninger m.m. af kloaksystemet skal altid laves af en autoriseret kloakmester. Du må dog gerne selv rense brøndene. Arbejde med afløb og rør over terræn er autoriseret VVS-arbejde. Kloakrørene kan være lavet af beton, glaseret ler eller et meget holdbart plastmateriale normalt kaldet PVC eller PP. Du har måske set dem som nogle orangefarvede rør. I dag laves alle nye rør af PVC eller PP, men ældre kloakrør i beton kan sagtens have mange leveår i sig endnu. Et kloakrør i plast, glaseret ler eller beton kan sagtens have en levetid på 100 år. Hvordan vedligeholder du kloakrørene? Du vedligeholder bedst kloakrørene ved at spule dem engang imellem. Rørene kan stoppe til af mange årsager, fx på grund af stegefedt fra madlavningen, der hældes i afløbet. Er det helt galt med kloakrørene, eller er de simpelthen for gamle, må du i nogle tilfælde få en autoriseret kloakmester til at udskifte de gamle rør med nogle nye, grave dem helt op. Skal du have renoveret rørene, kan der i nogle tilfælde benyttes såkaldt strømpeforing, hvor man presser en sok af glasfiber igennem kloakrøret, som så stivner og bliver helt glat på indersiden. Det kan typisk gøres, hvis problemet ligger inde under huset, hvor det er svært at komme til, eller rørene ligger meget langt nede. Hvilke funktioner har de forskellige kloakbrønde? I dag er fremstilles alle kloakrør af plastmaterialerne PVC eller PP. Brøndene kan også være lavet af både PVC, PP eller beton, og deres funktion kan være at give adgang til kloaksystemet for at reparere eller rense det. Brønde med sand- eller slamfang bruges også til at frasortere sand, grus og jord m.v., så kloakrørene nedstrøms ikke stopper til. Typisk er det gennem samlebrønden, man kommer ned og laver f.eks. tvinspektion. En brønd har typisk et synligt dæksel oppe i terræn, og der kan være flere forskellige typer brønde på din matrikel. - Samlebrønd. Som navnet siger, er formålet med en samlebrønd at samle alle de forskellige kloakledninger på grunden i ét rør, som går videre ud til skelbrønden, dog ikke hvis du adskiller regnvand fra spildevand i dit kloaksystem, som stadig flere kommuner vil stille krav om de kommende år. I nogle tilfælde er skelbrønd og samlebrønd den samme. - Rensebrønd. Her har man mulighed for at komme ned og spule en kloakledning eller et dræn eller lave en tv-inspektion. - Sandfangsbrønd. En sandfangsbrønd skal sættes i forbindelse med et dræn, og kan sættes under f.eks. et tagnedløb. Brønden har overløb og fungerer ved, at drænvandet og/eller tagvandet løber ned i den, så sand- og jordpartikler i vandet falder til bunden i brønden, og det grovrensede vand løber videre i kloaksystemet. Ifølge afløbsnormen skal der installeres et sandfang i forbindelse med drænet, uanset om vandet selv løber fra drænet, eller om det skal pumpes væk. I så fald skal sandfanget sidde inden pumpen. Det er vigtigt, at du selv renser sandfangsbrønden minimum to gange om året, så den ikke stopper til, og der føres partikler videre ud i kloaksystemet eller i pumpen. - Pumpebrønd. En pumpebrønd er en brønd med en pumpe i, der hjælper med at pumpe vand væk fra dybtliggende rør, hvor det ikke kan løbe fra selv. Det kan fx være, hvis du er nødt til at få lagt drænrør under det niveau, kloakrørene ligger i, så drænvandet skal pumpes op i kloakrørene. Pumpen skal vedligeholdes, så der skal være fri adgang til pumpen. Vær opmærksom på, at du med pumpen får endnu et elektrisk apparat i din bolig, som bruger energi og vil koste på elregningen og i vedligeholdelsesbudgettet. 10
11 - Skelbrønd. Skelbrønden markerer overgangen fra den del af kloakken på din matrikel, som du har ansvaret for og til den del, kommunen har ansvaret for. Som regel er det dig, der har vedligeholdelsespligten på skelbrønden, også selvom den står lige uden for dit skel, men nogle kommuner påtager sig vedligeholdelsen af skelbrønde placeret udenfor skel. Hvordan vedligeholder du brøndene? Lige som du bør rense dine tagrender, bør du også tjekke dine brønde minimum et par gange om året, hvilket alt for mange boligejere glemmer. Du bør også tjekke dem, når der bliver varslet skybrud, og brøndene skal kunne håndtere ekstra store mængder vand. Nedfaldne blade kan være med til at stoppe din brønd. De fleste træer smider deres blade om efteråret, der kan stoppe de forskellige brønde, men bøgetræerne smider dem om foråret, og der er mange pollen fra birketræer og grantræer, der med tiden kan stoppe dine brønde. Er brøndene ikke renset, kan der stå unødigt meget vand i brøndene, og så risikerer du, at de frostsprænger om vinteren. Derudover kan tilstoppede sandfangsbrønde løbe over, og hvis de står tæt på husets fundament, giver det ofte fugtskader i bygninger med kælder. TV-inspektioner behøver du kun at få foretaget, når du flytter ind i et gammelt hus, eller når du ved, der er et problem, men de er typisk ikke dyre at få foretaget. Dræn Dræn lægger du omkring bygninger, hvor der er problemer med fugt i kældervæggene, og du har brug for at lede vand væk fra omkring huset. Dræn kan ikke alene løse problemer med opstigende fugt fx på grund af højtliggende grundvand. Du kan dog også lægge stikdræn inde under huset, typisk hvis du har en kælder med en bærende væg, som er fugtig. Tal med rådgiver eller kloakmester om løsningsmulighederne. Hvilke krav stilles til fremtidens kloakker? Hvis der ikke allerede er et krav om det i dit boligområde i dag, vil det sandsynligvis komme i løbet af en årrække: Dit kloaksystem skal kunne håndtere regnvand og spildevand i to forskellige systemer. I takt med at der kommer større og større regnmængder, øges presset nemlig på det fælles kloaksystem og på vandrensningsanlæggene, og det kræver, at regnvand og spildevand kan adskilles, da regnvand kræver langt mindre rensning. Men det er en gigantisk dyr og tidskrævende opgave, kommunerne står over for, at lave to kloaksystemer, så der kommer til at gå en lang årrække, inden alle kommuner vil have et nyt system klar. Nogle kommuner kræver imidlertid allerede nu et separat system til regnvand til nybyggede boliger for at undgå, at boligejeren skal separere senere, hvilket er dyrt - også selvom det kommunale kloaksystem ude på vejen ikke er opdelt endnu. orhør dig hos din egen kommune eller download lokalplanen for dit område. I andre kommuner er det et krav, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsafløb via en faskine eller på anden måde holder vandet på sin egen grund, fx ved opsamling af regnvand i store tanke, så det kan genanvendes i husholdningen. Nogle kommunale forsyningsselskaber (fx Københavns Energi) vælger også at give boligejere tilskud til etablering af regnvandsfaskiner for at tage toppen af regnvandsmængden i systemerne. Håndtering af regnvand på egen grund Hvis du ønsker at håndtere regnvand på din egen grund, kræver det tilladelse fra kommunen, fordi nedsivningsanlæg ikke må placeres oven på forurenet jord eller for tæt på søer eller vandforsyningsboringer. Du vil selv kunne udføre en del af arbejdet, men hvis der er behov for at afproppe eksisterende kloakrør eller etablere nødoverløb, så ekstra vand kan løbe over i kloakken, skal du have fat i en autoriseret kloakmester. Kontakt under alle omstændigheder kommunen, inden du går i gang med arbejdet, da kommunen også kan have planer for dit boligområde, som kan påvirke din beslutning. Hans Jørgen Lykkeboe på Utterslevhøjs generalforsamling Hvordan beskytter du dig mod skybrud? Vi får flere skybrud, og det sætter også pres på kloakkerne. Så meget at spildevandet i klokken kan blive presset ind i din bolig. Derfor kan det være en god idé at beskytte sig med et såkaldt højvandslukke, der er en anordning, der lukker af for vandet, så det bliver i røret og ikke kommer videre op i afløbet og ind i huset. Et højvandslukke kan forebygge, at spildevand presses ind i boligen under skybrud. Da et højvandslukke lukker for afløbet, skal du være meget varsom med at bruge toilet, bad, vaskemaskiner og håndvaske, når vandet presser på under et skybrud, idet det kan give oversvømmelse i huset af husets eget spildevand. Højvandslukker er dog forsynet med en alarm, der fortæller husets beboere om, hvornår afløbet er blokeret. Sørg for at være på forkant. Har din nabo prøvet oversvømmelse, kommer turen sikkert også snart til dig, hvis du ikke gør noget. Du kan dog ikke få højvandslukke på dræn og regnvand. Her er det pumpeanlæg, der skal til. Højvandslukke bør kun bruges på spildevand. Højvandslukke kan monteres som en del af gulvafløbet eller en del af kloakrøret kloakmesteren kan vejlede dig om, hvad der er smartest i dit tilfælde. Alt efter hvad det kræver af udgravningsarbejde og opbrækning af gulvet kan etableringen af en højvandslukke koste dig kr. Hvad gør du, hvis du ser rotter? Der er ingen krav om, at du skal installere rottespærrer i din kloak, men hvis du ser rotter eller har mistanke om at der er rotter, er du forpligtet til at anmelde det til kommunen. Kommunen er så forpligtet til at sende en autoriseret rottebekæmper ud og se på det. 11
12 Gratis inspirationsaften om energirenovering Hør om varmepumper, isolering, facadeisolering, solceller mm. Bliv klogere på isolering, varmepumper, facadeisolering og andre vigtige forhold, når du gerne vil energirenovere din bolig. Bolius inviterer til spændende aftener om energirenovering. Med energiprisernes himmelflugt og udsigt til endnu højere priser og afgifter, bliver det dyrere at varme huset op i fremtiden. Samtidig er et hus med et dårligt energimærke sværere at sælge, så derfor kan du lige så godt få det energirenoveret nu og selv nyde komforten. Det er gået op for de fleste boligejere. Men tilbage står usikkerheden om, hvad der skal laves først, hvad der kan lade sig gøre, hvad det koster, og om det nu også virker lige så godt som det, du allerede har? Derfor inviterer Bolius til gratis inspirationsaftener. I løbet af aftenen bliver du klogere på energirenovering, ligesom vi er vært ved en sandwich og en forfriskning undervejs. På mødet vil Bolius fagekspert fortælle om den seneste udvikling inden for energirenovering, hvad du bør gøre først, og hvad du skal tænke over, inden du går i gang. ageksperten vil også fortælle om muligheden for at få dit hus energitjekket og ikke mindst om den komfort, der følger med ved at have et hus i god energi-stand. På aftenen møder du, ud over Bolius, forskellige indlægsholdere fra relevante virksomheder. Efter arrangementet vil du have mulighed for at tale med indlægsholderne. Under arrangementet byder vi på en sandwich og noget at drikke. Arrangementet er fra Dørene åbnes kl Overvejer du at skifte til en varmepumpe, der kan hente energi ud af jorden eller luften, kan du få hjælp hos Danfoss. Du vil få gode tips og råd, så du har et bedre grundlag for at træffe beslutning om din fremtidige varmekilde. Danfoss fortæller bl.a. også, hvordan deres nye radiatortermostater, living by Danfoss, kan give besparelser på omkring 23 procent på varmeregningen. Alene ved at skifte dine gamle termostater ud med Danfoss nye elektroniske termostater. Viessmann A/S' store program inden for opvarmning sænker varmeudgiften med den nyeste teknologi. Et lavere energiforbrug giver boligen en bedre energimærkning. Vores komplette program indeholder bl.a. hybridløsninger, kondenserende gas- og oliekedler, varmepumper, solvarme, boligventilation og meget mere. ISOCON ApS er et landsdækkende isoleringsfirma. De er uvildig leverandør af alle typer miljøvenlige kvalitets isolerings-materialer, hvilket sikrer, at de tilbyder skræddersyede produkter, der passer til netop din bolig. Oftest vil en isolering give en varmebesparelse på 30-50% og dermed være tjent hjem på blot 2-3 år. Solceller er en af få investeringer, der tjener sig selv hjem over tid. Ved selv at producere strøm slipper du for stigende elpriser og kan halvere din elregning. Energimidt er Danmarks førende solcelleleverandør med over 20 års erfaring inden for området og installerede Danmarks første solcelleanlæg tilbage i Anlægget sidder der stadig og yder i dag 88 procent! Energimidt tager altid udgangspunkt i hver enkelt kundebehov for at sikre optimal udnyttelse at solcelleanlægget og dermed den bedste investering for kunden. Ballerup, d. 6. november Wihlborgs Konferencecenter Lautrupvang 8, 2750 Ballerup Tilmelding: Det siger deltagerne om arrangementerne: Jeg er bygningsingeniør, og stiller normalt ikke store forventninger til indlæg om dette emne, når det er for alle. Her blev jeg positivt overrasket. Gav mig lyst til at få startet en ordentlig undersøgelse af mit hus, førend jeg iværksætter nye energiforanstaltninger - i første omgang termografi. STO Isolering viser, hvordan både nye og gamle huse kan facadeisoleres økonomisk, effektivt og fugtsikkert. Samtidig øges komforten, varmeregningen sænkes og energimærket får et markant løft. Som ekstra bonus får huset en helt ny facade, så det fremstår flot og vedligeholdelsen fremover bliver minimal. Med en varmepumpe fra HS Tarm, kan du reducere varmeregningen væsentligt. En varmepumpe fra HS Tarm indeholder den nyeste teknologi. Eksempelvis er varmepumperne forberedt til smart grid, så strømmen bruges, når den er billigst, fx om natten. HS Tarm fortæller herudover om den nye energibesparende gaskedel WHBS, som med Danmarks klart billigste pris er en rigtig god investering for både pengepungen og miljøet. Endelig vil HS Tarm fremhæve træpillekedlen TPK, som netop er blevet kåret som bedst i test til prisen af de svenske energimyndigheder, i den største test af træpillekedler på det svenske marked til dato. 12
13 13
14 Sådan bruges håndværker fradraget - Nyt spændende initiativ med hjælp til de forskellige processer i byggesager hos 3byggetilbud.dk fradragtjekliste/ Der er på det sidste kommet en del henvendelser angående udnyttelsen af håndværkerfradraget, hjælp til byggeprocessen og klager over dårligt håndværk. lere foreninger har taget siden til sig og henviser på deres hjemmeside til 3byggetilbud.dk. Du kan se her hvordan:
15 15
16 Der er noget i luften Med radon-projekterne i først Brønshøj-Husum og i foråret 2014 i Vanløse ser det ud til, at der skal tages alvorligt fat i problemet i specielt de ældre huse, men også nye Radon-undersøgelsen Mange grundejere har inddraget kælderen i beboelsen, og i undersøgelser i København har man over de sidste 10 år fundet radon over grænseværdien i hver 3. bolig. Det blev bekræftet efter undersøgelsen i Brønshøj-Husum sidste år. VGS besluttede - i samarbejde med Grundejeren.dk s LAR og miljørådgiver Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd - at gennemføre en måling i 23 af de over 100 huse i Vanløse, der tilmeldte sig undersøgelsen. Måleresultaterne blev præsenteret ved et borgermøde i Kulturstationen den 10. juni I 18 af af de undersøgte huse - som bruger kælderen til børne- eller soveværelse - lå syv huse under nedre grænseværdi mens seks huse lå over den nedre grænseværdi (100 Bq), hvorfor mindre tiltag er nødvendige her. em huse lå over den øvre grænseværdi (200 Bq), og to af disse med hhv. 400 og 1100 Bq. I de sidstnævnte huse skal der gøres noget større tiltag. De deltagende huse er i undersøgelsen blevet anonymiseret. Alle nyere huse opført fra 1998 bør være beskyttet af en membran, men det gælder ikke de gamle huse i Vanløse, hvor radonen kan trænge ind gennem utætheder i fundamentet. Undersøgelsesresultaterne, den lille folder, oplæg fra Niras og bilag om afhjælpning samles i et skrift, men foreligger elektronisk for interesserede foreninger. Erik Honoré redakteur@grundejeren.dk 16
17 orureningskilder Radon er en naturlig radioaktiv luftart fra undergrunden, som trænger ind i boliger gennem utætheder i fundamentet. Husets indhold af radon afhænger af, hvor meget radon der er i undergrunden under huset, om fundamentet er tæt, og om der er god udluftning i husets nederste etage. Grænseværdier og løsninger Radioaktiv stråling måles i becquerel (Bq), hvor 1 Bq er 1 radioaktivt henfald pr. sek. Den nedre grænseværdi er 100 Bq, mens den øvre er 200 Bq. Når den nedre grænseværdi overskrides, skal igangsættes simple tiltag som øget udluftning og ventilation samt tætning af fundament. Hvis den øvre grænseværdi overskrides, så skal foretages omfattende tiltag (ud over de simple). Der kan f.eks. etableres radonudsug, hvorved den radonholdige luft under fundamentet ledes op gennem et rør med afkast over tag. Alternativt kan lægges en membran eller etableres en betonplade, der tætner terrændækket. Sundhedsskader Radon er den hyppigste årsag til lungekræft efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen. Hos børn øger radon risikoen for akut leukemi. Koncentrationen er størst i husets nederste etage og sundhedsrisikoen er derved størst, hvis man har soveværelse eller opholdsrum i husets nederste etage. Radon i Vanløse Nedenfor ses resultater fra radonmålinger i 23 huse i bydelen. Der er målt 2 steder i hvert hus. Resultater i becquerel (Bq). Radon i dit hus: Max. 100 Bq/m 3 Hus nr Måling Måling Hus nr Måling Måling Problematiske områder På radonkortet kan man se de områder, hvor risikoen for høj radonforurening er størst. Jo mørkere områder desto større risiko. Det ses, at huse i Vanløse har middel risiko. Det er derfor vigtigt at få målt, om der er et radonproblem i bydelens boliger. Netop derfor har Vanløse Lokaludvalg og Grundejersammenslutning igangsat et stort projekt, hvor der er blevet målt radonindhold i 23 boliger. Målingerne foretages via små sorte bokse, der skal ligge passivt i dage. Det koster ca. 700 kr og kan gøres pr. postordre. Hus nr Måling Måling Den nedre grænseværdi overskrides i 57 % af husene. Mens den øvre grænseværdi overskrides i 13 %. Næsten alle rum med overskridelser bruges til soveværelser og børneværelser. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at forureningen med radon også er et problem i Vanløse. 17
18 Udestuer Er der forskel på en udestue og en vinterhave, og regnes de som tilbygninger? Må du bruge udestuen til beboelse, og hvordan skal den se ud? Hvad er en udestue? Udestue, vinterhave, havestue eller veranda. Begreberne bruges ofte lidt tilfældigt, men dækker over en uopvarmet - og som regel mindre - tilbygning til huset, hvor væggene fortrinsvis består af glas. Hvor formålet med en udestue eller havestue er at forlænge muligheden for at sidde ude med 1 måned eller 2 i hver ende af forårs- og sommersæsonen, er en vinterhave oprindeligt tænkt som en slags drivhus i tilknytning til huset. En udestue består i sin enkleste form af en afskærmning af glas med et enkelt, næsten fladt tag af fx plast eller glas. Den kan bygges oven på en eksisterende terrasse og altså uden et egentligt fundament. Der er tendens til, at udestuerne i materialer og konstruktioner begynder at minde mere om egentlige tilbygninger, blot med brug af mere glas i ydervæggen. Således kan udestuen både have energivinduer, fundament og tagdækning, der svarer til husets. Hvilke regler gælder for udestuer? Begrebet udestue bruges temmelig flydende, også af producenter og fagfolk, men i Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en egentlig tilbygning mere præcis. Her er det nemlig afgørende, om udestuen er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, er der tale om en tilbygning, og så skal den opfylde en række krav til beboelse, bl.a. krav om rumhøjde, flugtveje, tæthed og isolering. 18
19 Byggetilladelse Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræver det byggetilladelse at opføre en udestue. Det er altså ikke nok blot at anmelde byggeriet til kommunen. Ansøgningen skal være skriftlig og bl.a. indeholde tegninger og beskrivelse af udestuens placering, opbygning og materialer. Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse! Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en byggetilladelse. Hvis dine ønsker rækker ud over de gældende krav og regler, skal du desuden samtidig med ansøgningen søge om dispensation. Når arbejdet er færdigt, skal du huske at færdigmelde byggeriet til kommunen. En udestue tæller med i etagearealet, og du skal derfor tidligt i planlægningen sikre dig, at du ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, der normalt er 30 procent i parcelhusområder. En udestue tæller også med i det samlede regnskab af bebyggelsesprocenten og skal derfor også angives på din BBR-meddelelse. Har du en gammel udestue, som du vil renovere, skal du først sikre dig, at den eksisterende udestue er anført på din BBRmeddelelse, før du går i gang. Hvis den ikke er, bør du kontakte kommunen, inden du går i gang med at renovere. Det er dit ansvar som boligejer at sørge for, at oplysningerne på BBRmeddelelsen til hver en tid stemmer og er opdateret. Du skal også sikre dig, at du overholder kravet om en minimumsafstand på 2,5 meter til skel. Udestue som beboelsesrum Du må opholde dig i din udestue på samme måde, som du må i haven og i udhuse og andre bygninger på grunden. Egentlig beboelse kræver dog, at udestuen opfylder kravene til beboelsesrum, herunder at den skal være opvarmet. Dermed er det så en tilbygning og ikke en udestue ifølge bygningsreglementet. Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du opfører en udestue? Når du opfører en ny udestue eller ændrer en eksisterende udestues status til beboelse, skal du give dit forsikringsselskab besked, således at policen på din husforsikring til enhver tid er opdateret. Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade. Hvor skal udestuen placeres, og hvordan skal den se ud? Udestuens størrelse og placering er afgørende for, om den vil indgå i en harmonisk helhed med resten af huset eller virke som en fremmedartet knast på det. Mest oplagt vil det være at placere udestuen så fordelagtigt som muligt i forhold til have, udsigt og sollys. Samtidig bør du tage hensyn til husets arkitektur. Udehuse kan se meget forskellige ud og være mere eller mindre integrerede med resten af huset. Du skal også beslutte, hvilket rum i huset, der skal have udgang til udestuen. orbindelsen mellem huset og udestuen er vigtig, men dog ikke nødvendigvis afgørende for udestuens placering.i en ikke-opvarmet udestue kan husets ydermur bevares, og udgangen til udestuen kan ske gennem en terrassedør en løsning, der åbner for flere mulige placeringer. Hvis du planlægger at opføre en opvarmet udestue, kan du overveje, om der skal være forbindelse mellem huset og udestuen via en dør, eller om du med fordel kan åbne helt op mellem udestuen og huset ernes og 1970 ernes udestuer havde ofte et lidt skuragtigt og midlertidigt præg, men tendensen er i nyere tid, at der bruges bedre og mere varige materialer og konstruktioner, uanset om udestuen er opvarmet eller ej. Opvarmede udestuer med karakter af egentlige tilbygninger kan med held lægge sig tæt op ad husets oprindelige materialer og udtryk, men udestuen kan også være helt sin egen. En let og neutral glaskonstruktion kan passe til både gamle og nyere huse. Nøgleordet er at have respekt for det eksisterende hus og derudfra udforme udestuen. Vinduerne vil altid være dominerende i udestue, og deres udformning bestemmer i høj grad stilen. Alt efter, om du vælger store moderne glasflader, evt. med rammer af aluminium, eller et mere traditionelt småsprosset præg, får to vidt forskellige udestuer. Er både vægge og tag af glas, opnås et drivhus-look, og her lukkes den maksimale lysmængde ind. Men det kan være meget varmt om sommeren. Et lukket tag skærmer mere for solen og giver udestuen et mindre drivhuspræg. Er der tale om en opvarmet udestue, skal der, som sagt, tages hensyn til bygningsreglementets nye energikrav, og det kan være nødvendigt at begrænse vinduesarealet for at opfylde isoleringskravene. Ligesom carporte og garager fås udestuer mere eller mindre færdige fra forskellige leverandører, men det vil ofte være nemmere at finde den helt rigtige løsning ved selv at tegne den - evt. i samarbejde med en arkitekt eller en leverandør. Det vil nok betyde, at udestuen bliver lidt dyrere end et præfabrikeret samlesæt. Til gengæld vil den efter al sandsynlighed rent æstetisk passe bedre til dit hus Kilde: Bolius.dk 19
20 Brug ventilen flittigt Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du med et par minutters ekstra indsats kan spare op til kroner. remløbstermostaten ligner for det meste en helt almindelig termostat til en radiator. oto: Per Stengade En gennemsnitsfamilie kan spare op til kr. på en fyringssæson, hvis de skruer langsomt op for deres fjernvarmeanlæg, efter at det har været sommer-lukket. Når fyringssæsonen går i gang, skal du ikke dreje fremløbstermostaten hen (reguleringsventilen) på fuld styrke. remløbstermostaten styrer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer, og i begyndelsen er det slet ikke nødvendigt at sende helt varmt vand ind i dine radiatorer. Sådan tænder du langsomt for fjernvarmeanlægget Gør i stedet følgende: 1. Drej fremløbstermostaten til en temperatur på grader, når du åbner for fjernvarmen for første gang i fyringssæsonen. 2. Hæv temperaturen med 5-7 grader, når det bliver koldere i oktober/november. 3. Skru yderligere 5-7 grader op, når kulden sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen. På den måde ender du med grader, eller hvad der svarer til ca. to tredjedele af fuld styrke. I meget kolde perioder kan du skrue yderligere op, hvis du har svært ved at varme huset op. Men husk at skrue ned igen, når det ikke længere er nødvendigt. Her finder du fremløbstermostaten jernvarmeanlæg har typisk 2 termostater. Den ene styrer temperaturen i varmtvandsbeholderen, den anden styrer temperaturen til radiatorerne. I denne forbindelse er det den sidste, du skal have fat i. 20 Termostaten ligner en helt almindeligt termostat til en radiator og sidder ved varmeveksleren. Varmeveksleren er den beholder, hvor dit vand opvarmes af fjernvarmen og kommer ud som varmt vand. På sommerluk.dk/sadan-lukker-du finder du et diagram over et typisk fjernvarmeanlæg. remløbstermostaten (reguleringsventilen) er markeret som nummer 13. Vær ikke bange for at gå i gang. Hvis du drejer den forkerte termostat, er det kun temperaturen på dit varme vand i varmtvandsbeholderen, der ændres, og den kan du bare dreje tilbage igen. Spar endnu mere på varmen Du kan sænke varmeregningen endnu mere ved at følge disse råd: 1. Indstil alle radiatorer i et rum ens og åbn dem samtidigt. Det giver en bedre opvarmning at have 4 radiatorer på 25 % end én, der er skruet helt op. 2. Opvarm helst alle rum i boligen også soveværelset. Luk døren ind til et rum, hvis du foretrækker, at det skal være køligere end resten af boligen. 3. Indstil temperaturen til grader. Hver ekstra grad betyder en stigning på 5 procent på varmeregningen. Interaktiv termostat: Se, hvor meget du sparer på at skrue ned for varmen 4. Luk radiatorerne, når du lufter ud. Ellers registrerer de den kolde luft og begynde at varme op. Luft ud kraftigt, men i kort tid (5 minutter) om vinteren - så undgår du, at vægge og andet bliver kolde og mere energikrævende at varme op igen. Kilde: HOOR
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereVirkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse
Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt 15. juni 2017 J.nr. 2017-3484 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442 af 8. juni 2017 (alm. del).
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs meredroppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej
Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-844 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217 af 8. februar 2017
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereUdbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereImplementering af Fælles Medicinkort i kommunerne
Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereNARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK
NARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK 2014 2017 Antidote Danmark er en NGO der arbejder på at nedsætte den store dødelighed blandt stofbrugere i Danmark. Antidote Danmark har fået aktindsigt fra Rigspolitiet
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt 10. f ebruar 2017 J.nr. 2017-399 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 31. januar 2017 (alm.
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013
nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereKommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012
Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereAndel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt 8. juni 2017 J.nr. 2017-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 371 af 4. maj 2017 (alm. del).
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereKommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013
Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mere