Fakta om grundejeren.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om grundejeren.dk"

Transkript

1 ællesforeningen af Grundejerforeninger 30 oktober 2014 Er din håndværker autoriseret Det sku være så godt Protest over ejendomsskattesystemet Nye vurderinger rammer også forkert Grundskyld i Pas godt på din kloak Inspirationsaften om energirenovering Hjælp til byggesager/håndværkerfradrag Der er noget i luften Er din udestue lovlig? Skru langsomt op for fjervarmen Bestemmelser for vejarbejder i Kbh. side side side side side side side side side side side side i København

2 akta om grundejeren.dk ormand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Jura Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for G Sundbyvang Vand og kloak Næstformand Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds G Skilte, veje & snerydning Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Jørn Palm Valgt i 2014 for G Søndervang Vedtægter Michael Christensen Valgt i 2013 for G Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter orsyningsvirksomhed Bestyrelsessuppleanter: 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2014 for G Søndervang 2. suppleant Vakant 3. suppleant Vakant Bydelsudpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for G Søndervang Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. orsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. orsidefoto: Erik Honoré Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne redenshøj G Lykkehøj G Møllely G Odin G Strandengen G Sundbyvang G Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal G Vestre Solvang G 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej G Utterslevhøj G Ankeret G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej rilands Allé G Dæmningen G Gl. Østengaard G Hestehaven G Højmark G Kløverbladet G Lyset G Nordre Hanssted G Nybovej G Ny Østergaard Villaby G Strandlyst G Søholm G Søholm Parkby G Søndervang G Søndre Hanssted G Trekantens Vejlaug Ulriksdal G Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad G Boeslunde G Brønshøjgårds Haveby G Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård G Brønshøj Præstegårdsø Danas Park G Enighedens Vejlaug rederikssundsvej 333 E Godthaab G Holcks Plads Husum Haveby G Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby G Lille Husum G Solhøj G Søgaard G Vejforeningen af 11/ Bakke Allé G Bakkedal G Damhussøen G, ossgården G rederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien G Katrinedal G Kildeåens Haveby G Kirkestiens Villakvarter G Kæragervej G Langkærvej/Ledagersti G Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 G Ofea Plads G Slotsherrens Bro G Thorupgårdens Haveby G Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby G Vanløse Ny Villakvarter G Vanløse Stationsby G Aabakken G = Omfattet af Grundejeren.dk s kollektive bestyrelses- og erhvervsansvars-forsikring (årligt 950 kr.) 2

3 Er din håndværker autoriseret? Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, orum Advokater Svaret på dette spørgsmål burde være indlysende, nemlig ja! Desværre er det bare ikke altid tilfældet. Autorisationsreglerne inden for bygge- og anlægsbranchen kan virke som lidt af en regel-jungle at finde rundt i. or at finde ud af, om den opgave, du som grundejer skal have løst, kræver autorisation, skal du først finde ud af, hvilket fagområde opgaven hører under og derfor hvilken bekendtgørelse, der dækker dette fagområde. Når du så endelig har fundet bekendtgørelsen, skal du ofte dykke langt ned i den, for at finde svaret på, om udførelsen af den konkrete opgave så kræver autorisation. Et godt eksempel på, at det kan være vanskeligt at finde grænserne mellem forskellige autorisationer, er skellet mellem VVS-autorisationen og Kloakmester-autorisationen. Men kan man så stole på, at en håndværker, der udgiver sig for at have autorisationen, rent faktisk har den. I tre nyere domme har Østre Landsret givet bøder til virksomheder, der udførte arbejde uden autorisation og som optrådte på en måde, så kunderne fik den opfattelse, at de rent faktisk havde opnået autorisation. I Østre Landsrets dom af 8. juni 2010 idømte landsretten en person en bøde på kr. for at have udført autorisationskrævende kloakarbejder uden autorisation som kloakmester. Den 23. december 2010 idømte landsretten direktøren i en virksomhed, der benyttede betegnelsen VVS ApS i sit virksomhedsnavn, en bøde på kr. for at have overtrådt gasinstallationslovens 14 ved at bruge denne betegnelse uden at have autorisation. Betegnelsen fandtes egnet til at vække en forestilling hos kunderne om, at virksomheden besad en VVSautorisation. Tilsvarende idømte landsretten den 5. marts 2014 en virksomhedsejer en bøde på kr. for at have anvendt betegnelsen VVS i virksomhedens navn uden at have autorisation. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde annonceret på sin hjemmeside på en måde, som var egnet til at vække en forestilling om, at virksomheden havde autorisation. Som det fremgår, følges autorisationspligten op af et strafansvar. Men det hjælper sjældent den grundejer. Spørgsmålet er herefter, om der er noget, du som grundejer kan gøre? På kan du finde registre inden for de enkelte fagområder, hvor du kan tjekke, om din håndværker har autorisationen. 3

4 DET SKU VÆRE SÅ GODT... -men så var det faktisk skidt! En klagesang om DONGS huséren i G/ Søndre Hanssted, Valby Af Birgit Philipp, cand.jur., I begyndelsen af maj i år (2014) oprandt dagen så, hvor Dong skulle begynde at nedlægge luftledninger i min egen grundejerforening, Søndre Hanssted i Valby. Jeg havde på forhånd beroliget min bestyrelse med oplysning om, at de meldinger, vi i GRUNDEJEREN.DK havde fået fra andre foreninger, var, at arbejdets kvalitet var rimelig god. Det svarede også til den opfattelse, vi havde i bestyrelsen i GRUNDEJREN.DK: Efter den katastrofalt dårlige udførelse i G/ Utterslevhøj, hvor vi gik ind med massive krav til Københavns kommune om bl.a. at sikre et langt bedre tilsyn, var tingene blevet bedre, men skulle det vise sig, at den gode tendens desværre ikke holdt Hos os havde Dong som bygherre valgt Kemp & Lauritzen som entreprenør med polske underentreprenører til at udføre arbejdet. Allerede tidligt i arbejdet mente vi at kunne konstatere, at der var problemer med komprimeringen, og jeg kontaktede Dong v/rudi Lethan rederiksen, som skulle være vores kontaktperson om problemet. Han reaktion var kort og klar: Det tager vi under afleveringsforretningen, for hans folk udførte arbejdet korrekt. Det var så den dialog! Der er også problemer med asfalten mod fliser i forkant. Vores asfalt er gammel, så den smuldrer ved optagning af fliserne. Derved bliver der et gab på 5-8 cm, som Dong synes skulle fyldes med stabilgrus, hvilket vi ikke ville acceptere. Et forsøg med stenmel i revnerne lykkedes ikke. Vi kæmper stadig for at få lagt en asfaltpølse i gabet, så vores fliser ikke bliver undermineret af vand. Dong etablerede 2 oplagspladser (uden den nødvendige forudgående aftale med kommunen og uden beskyttelsesplader) for brudte fliser og containere på vejbanen, som havde fået ny OB-belægning for 18 mdr. siden. Da materialet blev skrabet op, blev store dele af vejbanen ødelagt og skal retableres. Dette kunne have været undgået med plader på vejbanen. Udbedring er endnu ikke sket. Vi har til dato modtaget 4 færdigmeldinger fra Dong! Ved de efterfølgende gennemgange, hver gang med deltagelse af Dan Boye og/eller Jonas Stræde fra Københavns kommune, kunne vi alle se, at en stor del af manglerne stadig ikke var udbedret (fliser lagt for højt, forkert, for skævt, ingen asfalt i forkant mod fliser osv.) Vi synes, at det er helt utroligt, at professionelle aktører kan tillade sig at holde såvel tilsynsmyndigheden Københavns kommune som os vejejere for nar på denne måde og decideret spilde vores tid! Der er nu gået over 4 måneder, og i den forbindelse kan det oplyses, at arbejdet normalt forudsættes gennemført på 5 uger! Vi har ingen rettigheder, kun forpligtelser. Det er os, der risikerer at skulle betale, hvis det efterfølgende viser sig, at der var mangler ved arbejdet. Min tidligere artikel i GRUNDEJREN.DK: Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken sådan burde det være, men sådan er det ikke er sørgeligt aktuel. Den aktuelle situation, hvor ledningsejer/bygherre (Dong) ifølge det såkaldte gæsteprincip har ret til at grave i vores veje uden hensyntagen til os, viser endnu engang med ulidelig tydelighed, hvor urimelige vilkårene for os ejere af private fællesveje er: Entreprisekontrakten indgås mellem Dong og én eller flere entreprenører, valgt af Dong, og det valg har vi ikke har haft nogen 4

5 Vigerslev Haveforstad I Vigerslev haveforstad er man bestemt heller ikke tilfredse med det udførte arbejde efter DONG s jordlægning af elledninger. oreningens beboere har sendt en alenlang klageliste til bestyrelsen. Og bestyrelsen er utilfredse med, at DONG s underentreprenør ikke har efterlevet de udleverede kravspecifikationer, og vil gerne have udført 7 kontrolopgavninger. liserne ligger i dag dårligere end inden opgravnigerne. Andre typiske fejl og mangler er: indflydelse på, for vi er ikke kontraktpart. Vi kan bare se til, at folk, som vi opfatter som lidet professionelle, husérer på de veje, som vi bruger vores fritid og penge på at vedligeholde. - Afstanden mellem fliserne er for stor. - Mange fliser har tager skade ved optagning og nedlægning. - ortovsbelægningen og især vejhjørnerne er ikke lavet håndværksmæssigt korrekt. - Ny asfalt ønskes mellem fliser og kantsten pga højdeforskel, skader og generelt dårligere kvalitet. - Ved regnvejr d ser vi at 16 regnvandsbrønde er tilstoppet efter DONGs arbejde. Blandt disse er også to, der er nævnt i mangellisten, som derfor burde have være spulet / renset. - Der skulle generelt eftergås med fugegrus, dette er stadig ikke gjort alle de steder, der har været gravet fliser op. De eneste, vi kan henholde os til og det har vi i Søndre Hanssted også gjort i hele forløbet er Københavns kommune. Dan Boye er på vores side, har de rigtige holdninger til og forståelse for problematikken og gør absolut, hvad han kan. Derfor er vi er fulde af fortrøstning om, at vi nok på et tidspunkt skal blive tilfredse med resultatet men vejen derhen har været (for) lang både for kommunen og for os! Ordet ressourcespild dukker naturligt op her! Vi ved godt, at vi ikke skal have bedre veje efter dette arbejde end før, men vores fromme ønske er såmænd bare: at vejene ikke skal være ringere efter ledningsnedgravningen! Og når man tænker over det, er det så ikke utroligt, at voksne, professionelle mennesker, som er ansat i og lønnet af en stor virksomhed, tillader sig at aflevere et stykke arbejde, som tilsynsmyndigheden den ene gang efter den anden kan konstatere ikke er i orden og derfor skal have den røde blyant frem? Det er jo ikke en indlæringssituation, de sidder i! Projektet i hele København forventes afsluttet i november 2014 lad os håbe, at den resterende del af arbejdet lykkes bedre end hos os i Valby. 5

6 PROTEST OVER EJENDOMSSKATTESYSTEMET Af Birgit Philipp, cand.jur. På vegne af ællesforeningen af Grundejere i København (Grundejeren.dk) skal jeg herved protestere over, at vores ca medlemmer fortsat nu formentligt mindst til 2017 af beskattede midler skal betale en ejendomsskat, som flere eksperter mener er opkrævet på et fejlagtigt grundlag. Den nyligt fremlagte rapport fra Engberg-udvalget ændrer ikke på dette. Rapporten er i og for sig udmærket, men udvalgets kommissorium var for smalt, og derfor udgør udvalgets konklusioner blot lapperier på et system, som tiden måske er vokset fra. Vi grundejere føler os i forvejen som nyttige idioter, da vi også af beskattede midler - betaler en ekstraskat i form af vedligeholdelse af vores private fællesveje. Den følelse er ikke blevet mindre i den seneste tid, hvor vores ejendomsskatteindbetalinger tilsyneladende skal agere kassekredit for regeringen. Vi er klare over, at problemerne opstod under den forrige regering. Vi håber, at denne regering og/eller et flertal af ansvarlige politikere vil drage omsorg for, at grundejerne i København ikke fortsat skal bære byrderne ved et fejlbehæftet ejendomsskattesystem. Vi vil kraftigt opfordre beslutningstagerne til nu at behandle hele denne sag med den alvor, den fortjener, og det haster: Borgernes betaling af skat hviler på tillid til systemet. Denne tillid er væk hos grundejerne, idet ejendomsskatteberegningerne er fejlbehæftede og i mange tilfælde forekommer helt vilkårlige. Borgernes betaling af skat hviler ligeledes på frivillighed. Borgernes tillid til systemet forsvinder, og skatterne ikke betales frivilligt, skal de tvangsinddrives. Det kan systemet ikke bære. Det er derfor en meget alvorlig sag for et samfund som vores, hvis økonomi bygger på frivillig indbetaling af skatter, hvis skatteydernes tillid til skattesystemet forsvinder, og det er netop dette, der er ved at ske. Derfor er det uhyre vigtigt, at politikerne nu indser, at det er nødvendigt hurtigt at gennemføre effektive tiltag og den nødvendige nytænkning, således at tilliden til vores skattesystem kan genoprettes. Vi har tidligere foreslået daværende skatteminister Holger K. Nielsen at inkludere ændringer i den måde, vi i Danmark beskatter fast ejendom, i ekspertudvalgets kommissorium, således at en del af beskatningen først lægges på handelstidspunktet, altså først når værdistigningen realiseres, som det er tilfældet i flere andre lande. Man pålægger køber at betale moms og sælger at betale værdistigningsafgift, og (de lavere) ejendomsskatter er således ikke eneste måde til at opnå ejendomsbeskatning. Da alle eksperter synes enige om, at man aldrig med en matematisk model kan ramme handelsprisen, spørger vi: Hvad med at gå den modsatte vej og inkludere handelsprisen som et parameter i ejendomsskatteberegningen? Hvis to parter på et givet tidspunkt kan blive enige om en handelspris, er det vel et udtryk for ejendommens værdi? Derved ville man over for den enkelte skatteyder kunne efterregulere eventuelle unøjagtigheder i den matematiske beregning af ejendomsskatter, som naturligvis skulle ligge på et lavere niveau. Denne vinkel blev imidlertid ikke inkluderet i udvalgets kommissorium, og derfor har vi stadig den situation, at nogle ejere af fast ejendom er nødt til at gå fra hus og hjem som følge af de stadigt stigende og i nogle tilfælde forkert beregnede ejendomsskatter. GRUNDEJEREN.DK håber, at politikerne kan indse, at denne retstilstand generelt er helt urimelig for alle Danmarks mange pligtopfyldende betalere af ejendomsskatter, og at der snarest rettes op på problemerne, så vi forhåbentlig i fremtiden kan genvinde vores tillid til ejendomsskattesystemet. 6

7 Nye ejendomsvurderinger vil også ramme skævt Ejendomsvurderinger skal laves på en helt ny måde, foreslår regeringens ekspertudvalg. Men også den nye model har fejl, så du risikerer at betale for meget i grundskyld og ejendomsskat. Læs om forslaget til det nye ejendomsvurderingssystem på Bolius.dk. Et nyt ejendomsvurderingssystem skal afløse SKATs udskældte ejendomsvurderinger, der ofte ramte langt ved siden af, hvad boligerne reelt blev solgt for, og derfor var skyld i, at boligejerne enten betalte for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Regeringens ekspertudvalg, det såkaldte Engberg-udvalg, er kommet med et udspil til, hvordan det nye system skal se ud. Kort fortalt mener udvalget, at ejendomsvurderingerne kun skal baseres på data om, hvad lignende boliger i nærområdet er blevet solgt for og data om den enkelte ejendom altså er der fx ingen vurderingsmænd, der personligt skal have muligheden for at vurdere en boligs værdi. Hvert tredje parcelhus vurderes mindst 20 procent forkert Engberg-udvalget har lavet en prototype på et nyt system og afprøvet den på en lang række boliger. Den nye model rammer mere rigtigt end SKATs model, men den rammer stadig langt fra det beløb, som sammenlignelige boliger er blevet solgt for. Inden for plus/minus 20 procent af handelsprisen rammer prototypen rigtigt i følgende tilfælde: Ejerlejligheder: 83,4 % Rækkehuse: 81 % Parcelhuse: 67,5 % Det betyder altså, at i ca. en tredjedel af tilfældene, vil vurderingen af parcelhuse blive mere end 20 procent for høj eller lav. Prototypemodellen er mest usikker i de områder, hvor der bor færrest mennesker og sælges færrest huse, og hvor boligerne er vurderet til under 1 million kr. eller over 5 millioner kr. Nyt ejendomsvurderingssystem fra 2018 Usikkerheden betyder, at regeringen ikke vil indføre det nye system med virkning fra 2017 som først bebudet, men først i 2018, så man kan nå at gøre det bedre. Det betyder, at boligejerne skal fortsætte med at betale ejendomsskat ud fra den nuværende ejendomsvurdering minus 2,5 procent. - Træfsikkerheden i vurderingerne skal være bedre - så enkelt er det. Og jeg hører udvalget sige, at det faktisk også er muligt, selvom de samtidig slår fast, at det er en umulighed fuldstændig at ramme, hvad en bolig ville være blevet solgt til. Det er simpelthen et grundvilkår, når vi taler ejendomsvurderinger. - Samtidig hører vi nu fra udvalget, at modellen har en indbygget skævhed, som betyder, at de billigste ejendomme overvurderes, mens de dyrere ejendomme undervurderes. En sådan omvendt Robin Hood indbygget i systemet må vi have fundet en løsning på, inden vi kan give boligejerne nye ejendomsvurderinger, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet. Ejendomsvurderinger bliver aldrig helt korrekte Engberg-udvalget fastslår, at vurderinger aldrig vil kunne ramme 100 procent korrekt. Derfor foreslår udvalget, at udtrykket ejendomsværdi ændres til beskatningsværdi for ejendommen og grundværdi til beskatningsværdi for grunden for netop at signalere, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning og ikke et udtryk for ejendommens eksakte handelspris. Boligejere skal selv rette fejl i BBR Hvis vurderingssystemet skal ramme mere korrekt end i dag, kræver det bl.a., at oplysningerne om de enkelte boliger bliver mere korrekte end i dag. x er der en del fejl i det såkaldte BBRregister, hvor der står oplysninger om boligen, og her foreslår Engberg-udvalget, at boligejerne skal oplyses om og rette fejlene. - Det er vigtigt, at vurderingerne bliver så klare og præcise som muligt. Derfor anbefaler vi, at ejerne får mulighed for at rette fejl i data, når de modtager vurderingen fra SKAT. Det kan fx være, at der er fejl i registreringen af en tilbygning, som skal tælle med på en anden måde, forklarer Peter Engberg Jensen, formand for ekspertudvalget. Svært at vurdere grunde Grunde er de sværeste at vurdere rigtigt, da der kun sælges forholdsvis få byggegrunde i Danmark, og det har kæmpe betydning for boligejerne, da det er grundvurderingen, de betaler grundskyld af. Derfor foreslår regeringens ekspertudvalg, at grundene vurderes på en helt ny måde at staten eller kommunerne simpelthen fastsætter, hvor stor en del grundene skal udgøre af den samlede ejendomsværdi fx 30 procent i én kommune og 60 procent i en anden. Typisk vil grundværdien udgøre en stor procentdel i de kommuner, hvor det er dyrt at købe hus i dag, og en lille i de kommuner, hvor huspriserne er lave. Udvalget foreslår, at der kan være én procentdel for huse i byzone og en anden for huse i landzone, og at det bør overvejes, om procenten skal kunne sættes højere eller lavere for bestemte slags grunde. 7

8 Så meget skal du betale i grundskyld fra I 25 kommuner skal boligejerne betale 30 procent mere i grundskyld frem mod 2018, viser nye beregninger fra Danske Bank. Se, hvad en gennemsnitlig husejer skal betale i din kommune. På grund af problemerne med et nyt system til ejendomsvurderinger, vil regeringen fastholde de nuværende vurderinger for ejerboliger, indtil et nyt vurderingssystem er på plads. Det betyder, at den næste vurdering først sker i 2017, og at de fleste boligejere skal betale skat ud fra den nuværende vurdering til og med Ifølge beregninger fra Danske Bank vil den kommunale ejendomsskat, grundskylden, blive ved med at stige i mange kommuner, mens den vil falde i et mindre antal kommuner de kommende år. Her stiger grundskylden med 30 procent I 25 kommuner stiger en gennemsnitlig husejers udgifter til grundskyld med 30,3 procent frem til 2018: Bornholm, avrskov, rederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, Ikast-Brande, Kalundborg, København, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Odense, Odsherred, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vordingborg og Ærø. Her falder grundskylden I 18 kommuner falder udgifterne med 0,9-2,5 %: anø, Thisted, Gribskov, Roskilde, Hjørring, Brønderslev, Haderslev, Jammerbugt, Lejre, Lemvig, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Skive, Sønderborg, Tønder, Vejen og Aabenraa. De fleste steder stopper stigningerne inden Det skyldes, at der er et loft over, hvor meget skatten må stige hvert år på grund af højere grundværdier. SÅ MEGET TJENER STAT OG KOMMUNER PÅ EJENDOMSKAT OG GRUNDSKYLD Ifølge Engberg-udvalget vil stat og kommuner ikke tjene ekstra på en ny model for ejendomsvurderinger, men nogle boligejere kan komme til at betale mere i ejendomsskat, mens andre slipper billigere. Det årlige skatteprovenu vil blive: - Parcelhuse: 18,1 mia. kr. - Rækkehuse: 2,2 mia. kr. - Ejerlejligheder: 1,6 mia. kr. - Sommerhuse: 2,2 mia. kr. Danmark er det land i EU, hvor borgerne betaler næstmest i ejendomsskatter, kun overgået af Storbritannien. Kilde: Regeringens ekspertudvalgs rapport orbedring af ejendomsvurderingen kr. om året i grundskyld Der er stor forskel på, hvor meget danskerne betaler i grundskyld. Det er især i hovedstadsområdet, at de store regninger skrives ud. I Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Rudersdal og rederiksberg Kommuner skal en gennemsnitlig husejer af med mellem og kr. om året i I Morsø, Tønder, Vesthimmerland, Skive, Vejen, Thisted og Lemvig slipper den gennemsnitlige husejer med en årlig betaling for grundskyld på under kr. Grundskyld kunne være steget endnu mere Ifølge privatøkonom i Danske Bank, Lars Olsen, skal en del danskere dog være glade for, at det nye system for ejendomsvurderinger udskydes med hensyn til grundskylden. - Der er næppe nogen tvivl om, at hvis der var kommet nye vurderinger i 2015, som det oprindeligt var meningen, ville de vurderinger i gennemsnit være højere. orslaget betyder reelt, at det er vurderingen fra 2011 minus 2,5 procent, som bliver brugt i beregningerne i fire år fra 2015 og frem. Det betyder alt andet lige, at boligejerne betaler mindre, end de ellers ville gøre, forklarer han. Grundskyld for gennemsnitligt enfamiliehus i hver kommune Beregningen forudsætter, at kommunerne ikke ændrer ved selve satsen for grundskylden (grundskyldspromillen). lere kommuner planlægger at sænke den til næste år - Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Greve, Slagelse og Viborg Kommuner har netop vedtaget det. Det er ikke medregnet og vil betyde, at den gennemsnitlige husejer skal betale en lavere grundskyld, end den i tabellen. DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM Det er ikke politisk besluttet, hvordan det nye system for ejendomsvurderinger kommer til at se ud, men her er, hvad regeringens ekspertudvalg bl.a. anbefaler: - Vurderingerne skal baseres på faktiske handelspriser på sammenlignelige ejendomme i nærområdet. - Alle vurderinger bør bygge på objektive data og kriterier der skal altså ikke foretages subjektive skøn. - GPS-data inddrages, så fx afstand til vand, vej og jernbane tages med i vurderingen. - Ejeren bør inddrages tidligt i vurderingsprocessen og gives mulighed for digitalt at rette forkerte data. - Det skal være nemmere og hurtigere at klage over vurderinger. 8

9 9 Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg anø avrskov axe redensborg redericia rederiksberg rederikshavn rederikssund uresø, arum uresø, Værløse aaborg-midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge ,5% 15,2% 10,6% 16,5% 9,2% 19,7% 2,1% 22,2% 29,1% -0,9% 16,8% 13,6% 3,4% 14,8% 14,7% 16,1% 16,1% 22,0% 24,2% 14,4% -1,6% 21,3% 7,0% 21,3% 14,0% -2,2% 24,3% 24,4% 18,6% 26,8% 17,2% 20,2% 4,0% 16,9% Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus ,3% 4,2% 12,9% 8,4% 20,8% 20,6% 19,4% 15,9% 8,3% -2,0% 28,4% 25,9% 25,5% 17,9% 0,5% 3,8% 15,5% 28,7% -1,0% 24,1% 14,0% 14,4% 9,7% 0,7% 21,5% 14,0% 22,6% Kommune Stigning/fald i % Kilde: Danske Bank Kommune Stigning/fald i %

10 Pas godt på din kloak Mere regn i fremtiden betyder øget risiko for oversvømmelser på din matrikel samt flere kommunale krav til håndtering af vandet. å styr på din kloak! Kilde: Bolius.dk HOOR arkivfoto Det er næppe den del af din bolig, du er mest stolt af, du giver den sjældent opmærksomhed og viser den aldrig frem, når du har gæster. Alligevel ville du og din bolig uden netop den være meget ilde stedt. Vi taler naturligvis om din kloak. Hvordan er en kloak opbygget? En kloak er kort fortalt de rør og brønde under din bolig, der leder spildevand fra dit køkken og badeværelse - og i mange boliger også regnvand - væk fra din matrikel og ud i det kommunale kloaknet og videre hen til renseanlægget. Kloakrør og -brønde Dit kloaksystem ligger under jorden og består af kloakrør samt forskellige brønde. Kloakrørene er forbundet til toilettet og afløbet fra køkkenvasken, håndvasken og badet i den ene ende og en brønd i den anden. Reparationer, udbygninger m.m. af kloaksystemet skal altid laves af en autoriseret kloakmester. Du må dog gerne selv rense brøndene. Arbejde med afløb og rør over terræn er autoriseret VVS-arbejde. Kloakrørene kan være lavet af beton, glaseret ler eller et meget holdbart plastmateriale normalt kaldet PVC eller PP. Du har måske set dem som nogle orangefarvede rør. I dag laves alle nye rør af PVC eller PP, men ældre kloakrør i beton kan sagtens have mange leveår i sig endnu. Et kloakrør i plast, glaseret ler eller beton kan sagtens have en levetid på 100 år. Hvordan vedligeholder du kloakrørene? Du vedligeholder bedst kloakrørene ved at spule dem engang imellem. Rørene kan stoppe til af mange årsager, fx på grund af stegefedt fra madlavningen, der hældes i afløbet. Er det helt galt med kloakrørene, eller er de simpelthen for gamle, må du i nogle tilfælde få en autoriseret kloakmester til at udskifte de gamle rør med nogle nye, grave dem helt op. Skal du have renoveret rørene, kan der i nogle tilfælde benyttes såkaldt strømpeforing, hvor man presser en sok af glasfiber igennem kloakrøret, som så stivner og bliver helt glat på indersiden. Det kan typisk gøres, hvis problemet ligger inde under huset, hvor det er svært at komme til, eller rørene ligger meget langt nede. Hvilke funktioner har de forskellige kloakbrønde? I dag er fremstilles alle kloakrør af plastmaterialerne PVC eller PP. Brøndene kan også være lavet af både PVC, PP eller beton, og deres funktion kan være at give adgang til kloaksystemet for at reparere eller rense det. Brønde med sand- eller slamfang bruges også til at frasortere sand, grus og jord m.v., så kloakrørene nedstrøms ikke stopper til. Typisk er det gennem samlebrønden, man kommer ned og laver f.eks. tvinspektion. En brønd har typisk et synligt dæksel oppe i terræn, og der kan være flere forskellige typer brønde på din matrikel. - Samlebrønd. Som navnet siger, er formålet med en samlebrønd at samle alle de forskellige kloakledninger på grunden i ét rør, som går videre ud til skelbrønden, dog ikke hvis du adskiller regnvand fra spildevand i dit kloaksystem, som stadig flere kommuner vil stille krav om de kommende år. I nogle tilfælde er skelbrønd og samlebrønd den samme. - Rensebrønd. Her har man mulighed for at komme ned og spule en kloakledning eller et dræn eller lave en tv-inspektion. - Sandfangsbrønd. En sandfangsbrønd skal sættes i forbindelse med et dræn, og kan sættes under f.eks. et tagnedløb. Brønden har overløb og fungerer ved, at drænvandet og/eller tagvandet løber ned i den, så sand- og jordpartikler i vandet falder til bunden i brønden, og det grovrensede vand løber videre i kloaksystemet. Ifølge afløbsnormen skal der installeres et sandfang i forbindelse med drænet, uanset om vandet selv løber fra drænet, eller om det skal pumpes væk. I så fald skal sandfanget sidde inden pumpen. Det er vigtigt, at du selv renser sandfangsbrønden minimum to gange om året, så den ikke stopper til, og der føres partikler videre ud i kloaksystemet eller i pumpen. - Pumpebrønd. En pumpebrønd er en brønd med en pumpe i, der hjælper med at pumpe vand væk fra dybtliggende rør, hvor det ikke kan løbe fra selv. Det kan fx være, hvis du er nødt til at få lagt drænrør under det niveau, kloakrørene ligger i, så drænvandet skal pumpes op i kloakrørene. Pumpen skal vedligeholdes, så der skal være fri adgang til pumpen. Vær opmærksom på, at du med pumpen får endnu et elektrisk apparat i din bolig, som bruger energi og vil koste på elregningen og i vedligeholdelsesbudgettet. 10

11 - Skelbrønd. Skelbrønden markerer overgangen fra den del af kloakken på din matrikel, som du har ansvaret for og til den del, kommunen har ansvaret for. Som regel er det dig, der har vedligeholdelsespligten på skelbrønden, også selvom den står lige uden for dit skel, men nogle kommuner påtager sig vedligeholdelsen af skelbrønde placeret udenfor skel. Hvordan vedligeholder du brøndene? Lige som du bør rense dine tagrender, bør du også tjekke dine brønde minimum et par gange om året, hvilket alt for mange boligejere glemmer. Du bør også tjekke dem, når der bliver varslet skybrud, og brøndene skal kunne håndtere ekstra store mængder vand. Nedfaldne blade kan være med til at stoppe din brønd. De fleste træer smider deres blade om efteråret, der kan stoppe de forskellige brønde, men bøgetræerne smider dem om foråret, og der er mange pollen fra birketræer og grantræer, der med tiden kan stoppe dine brønde. Er brøndene ikke renset, kan der stå unødigt meget vand i brøndene, og så risikerer du, at de frostsprænger om vinteren. Derudover kan tilstoppede sandfangsbrønde løbe over, og hvis de står tæt på husets fundament, giver det ofte fugtskader i bygninger med kælder. TV-inspektioner behøver du kun at få foretaget, når du flytter ind i et gammelt hus, eller når du ved, der er et problem, men de er typisk ikke dyre at få foretaget. Dræn Dræn lægger du omkring bygninger, hvor der er problemer med fugt i kældervæggene, og du har brug for at lede vand væk fra omkring huset. Dræn kan ikke alene løse problemer med opstigende fugt fx på grund af højtliggende grundvand. Du kan dog også lægge stikdræn inde under huset, typisk hvis du har en kælder med en bærende væg, som er fugtig. Tal med rådgiver eller kloakmester om løsningsmulighederne. Hvilke krav stilles til fremtidens kloakker? Hvis der ikke allerede er et krav om det i dit boligområde i dag, vil det sandsynligvis komme i løbet af en årrække: Dit kloaksystem skal kunne håndtere regnvand og spildevand i to forskellige systemer. I takt med at der kommer større og større regnmængder, øges presset nemlig på det fælles kloaksystem og på vandrensningsanlæggene, og det kræver, at regnvand og spildevand kan adskilles, da regnvand kræver langt mindre rensning. Men det er en gigantisk dyr og tidskrævende opgave, kommunerne står over for, at lave to kloaksystemer, så der kommer til at gå en lang årrække, inden alle kommuner vil have et nyt system klar. Nogle kommuner kræver imidlertid allerede nu et separat system til regnvand til nybyggede boliger for at undgå, at boligejeren skal separere senere, hvilket er dyrt - også selvom det kommunale kloaksystem ude på vejen ikke er opdelt endnu. orhør dig hos din egen kommune eller download lokalplanen for dit område. I andre kommuner er det et krav, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsafløb via en faskine eller på anden måde holder vandet på sin egen grund, fx ved opsamling af regnvand i store tanke, så det kan genanvendes i husholdningen. Nogle kommunale forsyningsselskaber (fx Københavns Energi) vælger også at give boligejere tilskud til etablering af regnvandsfaskiner for at tage toppen af regnvandsmængden i systemerne. Håndtering af regnvand på egen grund Hvis du ønsker at håndtere regnvand på din egen grund, kræver det tilladelse fra kommunen, fordi nedsivningsanlæg ikke må placeres oven på forurenet jord eller for tæt på søer eller vandforsyningsboringer. Du vil selv kunne udføre en del af arbejdet, men hvis der er behov for at afproppe eksisterende kloakrør eller etablere nødoverløb, så ekstra vand kan løbe over i kloakken, skal du have fat i en autoriseret kloakmester. Kontakt under alle omstændigheder kommunen, inden du går i gang med arbejdet, da kommunen også kan have planer for dit boligområde, som kan påvirke din beslutning. Hans Jørgen Lykkeboe på Utterslevhøjs generalforsamling Hvordan beskytter du dig mod skybrud? Vi får flere skybrud, og det sætter også pres på kloakkerne. Så meget at spildevandet i klokken kan blive presset ind i din bolig. Derfor kan det være en god idé at beskytte sig med et såkaldt højvandslukke, der er en anordning, der lukker af for vandet, så det bliver i røret og ikke kommer videre op i afløbet og ind i huset. Et højvandslukke kan forebygge, at spildevand presses ind i boligen under skybrud. Da et højvandslukke lukker for afløbet, skal du være meget varsom med at bruge toilet, bad, vaskemaskiner og håndvaske, når vandet presser på under et skybrud, idet det kan give oversvømmelse i huset af husets eget spildevand. Højvandslukker er dog forsynet med en alarm, der fortæller husets beboere om, hvornår afløbet er blokeret. Sørg for at være på forkant. Har din nabo prøvet oversvømmelse, kommer turen sikkert også snart til dig, hvis du ikke gør noget. Du kan dog ikke få højvandslukke på dræn og regnvand. Her er det pumpeanlæg, der skal til. Højvandslukke bør kun bruges på spildevand. Højvandslukke kan monteres som en del af gulvafløbet eller en del af kloakrøret kloakmesteren kan vejlede dig om, hvad der er smartest i dit tilfælde. Alt efter hvad det kræver af udgravningsarbejde og opbrækning af gulvet kan etableringen af en højvandslukke koste dig kr. Hvad gør du, hvis du ser rotter? Der er ingen krav om, at du skal installere rottespærrer i din kloak, men hvis du ser rotter eller har mistanke om at der er rotter, er du forpligtet til at anmelde det til kommunen. Kommunen er så forpligtet til at sende en autoriseret rottebekæmper ud og se på det. 11

12 Gratis inspirationsaften om energirenovering Hør om varmepumper, isolering, facadeisolering, solceller mm. Bliv klogere på isolering, varmepumper, facadeisolering og andre vigtige forhold, når du gerne vil energirenovere din bolig. Bolius inviterer til spændende aftener om energirenovering. Med energiprisernes himmelflugt og udsigt til endnu højere priser og afgifter, bliver det dyrere at varme huset op i fremtiden. Samtidig er et hus med et dårligt energimærke sværere at sælge, så derfor kan du lige så godt få det energirenoveret nu og selv nyde komforten. Det er gået op for de fleste boligejere. Men tilbage står usikkerheden om, hvad der skal laves først, hvad der kan lade sig gøre, hvad det koster, og om det nu også virker lige så godt som det, du allerede har? Derfor inviterer Bolius til gratis inspirationsaftener. I løbet af aftenen bliver du klogere på energirenovering, ligesom vi er vært ved en sandwich og en forfriskning undervejs. På mødet vil Bolius fagekspert fortælle om den seneste udvikling inden for energirenovering, hvad du bør gøre først, og hvad du skal tænke over, inden du går i gang. ageksperten vil også fortælle om muligheden for at få dit hus energitjekket og ikke mindst om den komfort, der følger med ved at have et hus i god energi-stand. På aftenen møder du, ud over Bolius, forskellige indlægsholdere fra relevante virksomheder. Efter arrangementet vil du have mulighed for at tale med indlægsholderne. Under arrangementet byder vi på en sandwich og noget at drikke. Arrangementet er fra Dørene åbnes kl Overvejer du at skifte til en varmepumpe, der kan hente energi ud af jorden eller luften, kan du få hjælp hos Danfoss. Du vil få gode tips og råd, så du har et bedre grundlag for at træffe beslutning om din fremtidige varmekilde. Danfoss fortæller bl.a. også, hvordan deres nye radiatortermostater, living by Danfoss, kan give besparelser på omkring 23 procent på varmeregningen. Alene ved at skifte dine gamle termostater ud med Danfoss nye elektroniske termostater. Viessmann A/S' store program inden for opvarmning sænker varmeudgiften med den nyeste teknologi. Et lavere energiforbrug giver boligen en bedre energimærkning. Vores komplette program indeholder bl.a. hybridløsninger, kondenserende gas- og oliekedler, varmepumper, solvarme, boligventilation og meget mere. ISOCON ApS er et landsdækkende isoleringsfirma. De er uvildig leverandør af alle typer miljøvenlige kvalitets isolerings-materialer, hvilket sikrer, at de tilbyder skræddersyede produkter, der passer til netop din bolig. Oftest vil en isolering give en varmebesparelse på 30-50% og dermed være tjent hjem på blot 2-3 år. Solceller er en af få investeringer, der tjener sig selv hjem over tid. Ved selv at producere strøm slipper du for stigende elpriser og kan halvere din elregning. Energimidt er Danmarks førende solcelleleverandør med over 20 års erfaring inden for området og installerede Danmarks første solcelleanlæg tilbage i Anlægget sidder der stadig og yder i dag 88 procent! Energimidt tager altid udgangspunkt i hver enkelt kundebehov for at sikre optimal udnyttelse at solcelleanlægget og dermed den bedste investering for kunden. Ballerup, d. 6. november Wihlborgs Konferencecenter Lautrupvang 8, 2750 Ballerup Tilmelding: Det siger deltagerne om arrangementerne: Jeg er bygningsingeniør, og stiller normalt ikke store forventninger til indlæg om dette emne, når det er for alle. Her blev jeg positivt overrasket. Gav mig lyst til at få startet en ordentlig undersøgelse af mit hus, førend jeg iværksætter nye energiforanstaltninger - i første omgang termografi. STO Isolering viser, hvordan både nye og gamle huse kan facadeisoleres økonomisk, effektivt og fugtsikkert. Samtidig øges komforten, varmeregningen sænkes og energimærket får et markant løft. Som ekstra bonus får huset en helt ny facade, så det fremstår flot og vedligeholdelsen fremover bliver minimal. Med en varmepumpe fra HS Tarm, kan du reducere varmeregningen væsentligt. En varmepumpe fra HS Tarm indeholder den nyeste teknologi. Eksempelvis er varmepumperne forberedt til smart grid, så strømmen bruges, når den er billigst, fx om natten. HS Tarm fortæller herudover om den nye energibesparende gaskedel WHBS, som med Danmarks klart billigste pris er en rigtig god investering for både pengepungen og miljøet. Endelig vil HS Tarm fremhæve træpillekedlen TPK, som netop er blevet kåret som bedst i test til prisen af de svenske energimyndigheder, i den største test af træpillekedler på det svenske marked til dato. 12

13 13

14 Sådan bruges håndværker fradraget - Nyt spændende initiativ med hjælp til de forskellige processer i byggesager hos 3byggetilbud.dk fradragtjekliste/ Der er på det sidste kommet en del henvendelser angående udnyttelsen af håndværkerfradraget, hjælp til byggeprocessen og klager over dårligt håndværk. lere foreninger har taget siden til sig og henviser på deres hjemmeside til 3byggetilbud.dk. Du kan se her hvordan:

15 15

16 Der er noget i luften Med radon-projekterne i først Brønshøj-Husum og i foråret 2014 i Vanløse ser det ud til, at der skal tages alvorligt fat i problemet i specielt de ældre huse, men også nye Radon-undersøgelsen Mange grundejere har inddraget kælderen i beboelsen, og i undersøgelser i København har man over de sidste 10 år fundet radon over grænseværdien i hver 3. bolig. Det blev bekræftet efter undersøgelsen i Brønshøj-Husum sidste år. VGS besluttede - i samarbejde med Grundejeren.dk s LAR og miljørådgiver Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd - at gennemføre en måling i 23 af de over 100 huse i Vanløse, der tilmeldte sig undersøgelsen. Måleresultaterne blev præsenteret ved et borgermøde i Kulturstationen den 10. juni I 18 af af de undersøgte huse - som bruger kælderen til børne- eller soveværelse - lå syv huse under nedre grænseværdi mens seks huse lå over den nedre grænseværdi (100 Bq), hvorfor mindre tiltag er nødvendige her. em huse lå over den øvre grænseværdi (200 Bq), og to af disse med hhv. 400 og 1100 Bq. I de sidstnævnte huse skal der gøres noget større tiltag. De deltagende huse er i undersøgelsen blevet anonymiseret. Alle nyere huse opført fra 1998 bør være beskyttet af en membran, men det gælder ikke de gamle huse i Vanløse, hvor radonen kan trænge ind gennem utætheder i fundamentet. Undersøgelsesresultaterne, den lille folder, oplæg fra Niras og bilag om afhjælpning samles i et skrift, men foreligger elektronisk for interesserede foreninger. Erik Honoré 16

17 orureningskilder Radon er en naturlig radioaktiv luftart fra undergrunden, som trænger ind i boliger gennem utætheder i fundamentet. Husets indhold af radon afhænger af, hvor meget radon der er i undergrunden under huset, om fundamentet er tæt, og om der er god udluftning i husets nederste etage. Grænseværdier og løsninger Radioaktiv stråling måles i becquerel (Bq), hvor 1 Bq er 1 radioaktivt henfald pr. sek. Den nedre grænseværdi er 100 Bq, mens den øvre er 200 Bq. Når den nedre grænseværdi overskrides, skal igangsættes simple tiltag som øget udluftning og ventilation samt tætning af fundament. Hvis den øvre grænseværdi overskrides, så skal foretages omfattende tiltag (ud over de simple). Der kan f.eks. etableres radonudsug, hvorved den radonholdige luft under fundamentet ledes op gennem et rør med afkast over tag. Alternativt kan lægges en membran eller etableres en betonplade, der tætner terrændækket. Sundhedsskader Radon er den hyppigste årsag til lungekræft efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen. Hos børn øger radon risikoen for akut leukemi. Koncentrationen er størst i husets nederste etage og sundhedsrisikoen er derved størst, hvis man har soveværelse eller opholdsrum i husets nederste etage. Radon i Vanløse Nedenfor ses resultater fra radonmålinger i 23 huse i bydelen. Der er målt 2 steder i hvert hus. Resultater i becquerel (Bq). Radon i dit hus: Max. 100 Bq/m 3 Hus nr Måling Måling Hus nr Måling Måling Problematiske områder På radonkortet kan man se de områder, hvor risikoen for høj radonforurening er størst. Jo mørkere områder desto større risiko. Det ses, at huse i Vanløse har middel risiko. Det er derfor vigtigt at få målt, om der er et radonproblem i bydelens boliger. Netop derfor har Vanløse Lokaludvalg og Grundejersammenslutning igangsat et stort projekt, hvor der er blevet målt radonindhold i 23 boliger. Målingerne foretages via små sorte bokse, der skal ligge passivt i dage. Det koster ca. 700 kr og kan gøres pr. postordre. Hus nr Måling Måling Den nedre grænseværdi overskrides i 57 % af husene. Mens den øvre grænseværdi overskrides i 13 %. Næsten alle rum med overskridelser bruges til soveværelser og børneværelser. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at forureningen med radon også er et problem i Vanløse. 17

18 Udestuer Er der forskel på en udestue og en vinterhave, og regnes de som tilbygninger? Må du bruge udestuen til beboelse, og hvordan skal den se ud? Hvad er en udestue? Udestue, vinterhave, havestue eller veranda. Begreberne bruges ofte lidt tilfældigt, men dækker over en uopvarmet - og som regel mindre - tilbygning til huset, hvor væggene fortrinsvis består af glas. Hvor formålet med en udestue eller havestue er at forlænge muligheden for at sidde ude med 1 måned eller 2 i hver ende af forårs- og sommersæsonen, er en vinterhave oprindeligt tænkt som en slags drivhus i tilknytning til huset. En udestue består i sin enkleste form af en afskærmning af glas med et enkelt, næsten fladt tag af fx plast eller glas. Den kan bygges oven på en eksisterende terrasse og altså uden et egentligt fundament. Der er tendens til, at udestuerne i materialer og konstruktioner begynder at minde mere om egentlige tilbygninger, blot med brug af mere glas i ydervæggen. Således kan udestuen både have energivinduer, fundament og tagdækning, der svarer til husets. Hvilke regler gælder for udestuer? Begrebet udestue bruges temmelig flydende, også af producenter og fagfolk, men i Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en egentlig tilbygning mere præcis. Her er det nemlig afgørende, om udestuen er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, er der tale om en tilbygning, og så skal den opfylde en række krav til beboelse, bl.a. krav om rumhøjde, flugtveje, tæthed og isolering. 18

19 Byggetilladelse Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræver det byggetilladelse at opføre en udestue. Det er altså ikke nok blot at anmelde byggeriet til kommunen. Ansøgningen skal være skriftlig og bl.a. indeholde tegninger og beskrivelse af udestuens placering, opbygning og materialer. Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse! Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en byggetilladelse. Hvis dine ønsker rækker ud over de gældende krav og regler, skal du desuden samtidig med ansøgningen søge om dispensation. Når arbejdet er færdigt, skal du huske at færdigmelde byggeriet til kommunen. En udestue tæller med i etagearealet, og du skal derfor tidligt i planlægningen sikre dig, at du ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, der normalt er 30 procent i parcelhusområder. En udestue tæller også med i det samlede regnskab af bebyggelsesprocenten og skal derfor også angives på din BBR-meddelelse. Har du en gammel udestue, som du vil renovere, skal du først sikre dig, at den eksisterende udestue er anført på din BBRmeddelelse, før du går i gang. Hvis den ikke er, bør du kontakte kommunen, inden du går i gang med at renovere. Det er dit ansvar som boligejer at sørge for, at oplysningerne på BBRmeddelelsen til hver en tid stemmer og er opdateret. Du skal også sikre dig, at du overholder kravet om en minimumsafstand på 2,5 meter til skel. Udestue som beboelsesrum Du må opholde dig i din udestue på samme måde, som du må i haven og i udhuse og andre bygninger på grunden. Egentlig beboelse kræver dog, at udestuen opfylder kravene til beboelsesrum, herunder at den skal være opvarmet. Dermed er det så en tilbygning og ikke en udestue ifølge bygningsreglementet. Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du opfører en udestue? Når du opfører en ny udestue eller ændrer en eksisterende udestues status til beboelse, skal du give dit forsikringsselskab besked, således at policen på din husforsikring til enhver tid er opdateret. Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade. Hvor skal udestuen placeres, og hvordan skal den se ud? Udestuens størrelse og placering er afgørende for, om den vil indgå i en harmonisk helhed med resten af huset eller virke som en fremmedartet knast på det. Mest oplagt vil det være at placere udestuen så fordelagtigt som muligt i forhold til have, udsigt og sollys. Samtidig bør du tage hensyn til husets arkitektur. Udehuse kan se meget forskellige ud og være mere eller mindre integrerede med resten af huset. Du skal også beslutte, hvilket rum i huset, der skal have udgang til udestuen. orbindelsen mellem huset og udestuen er vigtig, men dog ikke nødvendigvis afgørende for udestuens placering.i en ikke-opvarmet udestue kan husets ydermur bevares, og udgangen til udestuen kan ske gennem en terrassedør en løsning, der åbner for flere mulige placeringer. Hvis du planlægger at opføre en opvarmet udestue, kan du overveje, om der skal være forbindelse mellem huset og udestuen via en dør, eller om du med fordel kan åbne helt op mellem udestuen og huset ernes og 1970 ernes udestuer havde ofte et lidt skuragtigt og midlertidigt præg, men tendensen er i nyere tid, at der bruges bedre og mere varige materialer og konstruktioner, uanset om udestuen er opvarmet eller ej. Opvarmede udestuer med karakter af egentlige tilbygninger kan med held lægge sig tæt op ad husets oprindelige materialer og udtryk, men udestuen kan også være helt sin egen. En let og neutral glaskonstruktion kan passe til både gamle og nyere huse. Nøgleordet er at have respekt for det eksisterende hus og derudfra udforme udestuen. Vinduerne vil altid være dominerende i udestue, og deres udformning bestemmer i høj grad stilen. Alt efter, om du vælger store moderne glasflader, evt. med rammer af aluminium, eller et mere traditionelt småsprosset præg, får to vidt forskellige udestuer. Er både vægge og tag af glas, opnås et drivhus-look, og her lukkes den maksimale lysmængde ind. Men det kan være meget varmt om sommeren. Et lukket tag skærmer mere for solen og giver udestuen et mindre drivhuspræg. Er der tale om en opvarmet udestue, skal der, som sagt, tages hensyn til bygningsreglementets nye energikrav, og det kan være nødvendigt at begrænse vinduesarealet for at opfylde isoleringskravene. Ligesom carporte og garager fås udestuer mere eller mindre færdige fra forskellige leverandører, men det vil ofte være nemmere at finde den helt rigtige løsning ved selv at tegne den - evt. i samarbejde med en arkitekt eller en leverandør. Det vil nok betyde, at udestuen bliver lidt dyrere end et præfabrikeret samlesæt. Til gengæld vil den efter al sandsynlighed rent æstetisk passe bedre til dit hus Kilde: Bolius.dk 19

20 Brug ventilen flittigt Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du med et par minutters ekstra indsats kan spare op til kroner. remløbstermostaten ligner for det meste en helt almindelig termostat til en radiator. oto: Per Stengade En gennemsnitsfamilie kan spare op til kr. på en fyringssæson, hvis de skruer langsomt op for deres fjernvarmeanlæg, efter at det har været sommer-lukket. Når fyringssæsonen går i gang, skal du ikke dreje fremløbstermostaten hen (reguleringsventilen) på fuld styrke. remløbstermostaten styrer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer, og i begyndelsen er det slet ikke nødvendigt at sende helt varmt vand ind i dine radiatorer. Sådan tænder du langsomt for fjernvarmeanlægget Gør i stedet følgende: 1. Drej fremløbstermostaten til en temperatur på grader, når du åbner for fjernvarmen for første gang i fyringssæsonen. 2. Hæv temperaturen med 5-7 grader, når det bliver koldere i oktober/november. 3. Skru yderligere 5-7 grader op, når kulden sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen. På den måde ender du med grader, eller hvad der svarer til ca. to tredjedele af fuld styrke. I meget kolde perioder kan du skrue yderligere op, hvis du har svært ved at varme huset op. Men husk at skrue ned igen, når det ikke længere er nødvendigt. Her finder du fremløbstermostaten jernvarmeanlæg har typisk 2 termostater. Den ene styrer temperaturen i varmtvandsbeholderen, den anden styrer temperaturen til radiatorerne. I denne forbindelse er det den sidste, du skal have fat i. 20 Termostaten ligner en helt almindeligt termostat til en radiator og sidder ved varmeveksleren. Varmeveksleren er den beholder, hvor dit vand opvarmes af fjernvarmen og kommer ud som varmt vand. På sommerluk.dk/sadan-lukker-du finder du et diagram over et typisk fjernvarmeanlæg. remløbstermostaten (reguleringsventilen) er markeret som nummer 13. Vær ikke bange for at gå i gang. Hvis du drejer den forkerte termostat, er det kun temperaturen på dit varme vand i varmtvandsbeholderen, der ændres, og den kan du bare dreje tilbage igen. Spar endnu mere på varmen Du kan sænke varmeregningen endnu mere ved at følge disse råd: 1. Indstil alle radiatorer i et rum ens og åbn dem samtidigt. Det giver en bedre opvarmning at have 4 radiatorer på 25 % end én, der er skruet helt op. 2. Opvarm helst alle rum i boligen også soveværelset. Luk døren ind til et rum, hvis du foretrækker, at det skal være køligere end resten af boligen. 3. Indstil temperaturen til grader. Hver ekstra grad betyder en stigning på 5 procent på varmeregningen. Interaktiv termostat: Se, hvor meget du sparer på at skrue ned for varmen 4. Luk radiatorerne, når du lufter ud. Ellers registrerer de den kolde luft og begynde at varme op. Luft ud kraftigt, men i kort tid (5 minutter) om vinteren - så undgår du, at vægge og andet bliver kolde og mere energikrævende at varme op igen. Kilde: HOOR

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne

Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne NR. 2 FEBRUAR 2012 Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne Boligpriserne er faldet mest i "pendlerkommuner", der ligger mellem 40-80 km fra København. Det giver kommende boligejere et nyt valg:

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere