Fakta om grundejeren.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om grundejeren.dk"

Transkript

1 ællesforeningen af Grundejerforeninger 30 oktober 2014 Er din håndværker autoriseret Det sku være så godt Protest over ejendomsskattesystemet Nye vurderinger rammer også forkert Grundskyld i Pas godt på din kloak Inspirationsaften om energirenovering Hjælp til byggesager/håndværkerfradrag Der er noget i luften Er din udestue lovlig? Skru langsomt op for fjervarmen Bestemmelser for vejarbejder i Kbh. side side side side side side side side side side side side i København

2 akta om grundejeren.dk ormand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Jura Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for G Sundbyvang Vand og kloak Næstformand Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds G Skilte, veje & snerydning Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Jørn Palm Valgt i 2014 for G Søndervang Vedtægter Michael Christensen Valgt i 2013 for G Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter orsyningsvirksomhed Bestyrelsessuppleanter: 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2014 for G Søndervang 2. suppleant Vakant 3. suppleant Vakant Bydelsudpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for G Søndervang Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. orsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. orsidefoto: Erik Honoré Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne redenshøj G Lykkehøj G Møllely G Odin G Strandengen G Sundbyvang G Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal G Vestre Solvang G 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej G Utterslevhøj G Ankeret G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej rilands Allé G Dæmningen G Gl. Østengaard G Hestehaven G Højmark G Kløverbladet G Lyset G Nordre Hanssted G Nybovej G Ny Østergaard Villaby G Strandlyst G Søholm G Søholm Parkby G Søndervang G Søndre Hanssted G Trekantens Vejlaug Ulriksdal G Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad G Boeslunde G Brønshøjgårds Haveby G Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård G Brønshøj Præstegårdsø Danas Park G Enighedens Vejlaug rederikssundsvej 333 E Godthaab G Holcks Plads Husum Haveby G Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby G Lille Husum G Solhøj G Søgaard G Vejforeningen af 11/ Bakke Allé G Bakkedal G Damhussøen G, ossgården G rederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien G Katrinedal G Kildeåens Haveby G Kirkestiens Villakvarter G Kæragervej G Langkærvej/Ledagersti G Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 G Ofea Plads G Slotsherrens Bro G Thorupgårdens Haveby G Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby G Vanløse Ny Villakvarter G Vanløse Stationsby G Aabakken G = Omfattet af Grundejeren.dk s kollektive bestyrelses- og erhvervsansvars-forsikring (årligt 950 kr.) 2

3 Er din håndværker autoriseret? Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, orum Advokater Svaret på dette spørgsmål burde være indlysende, nemlig ja! Desværre er det bare ikke altid tilfældet. Autorisationsreglerne inden for bygge- og anlægsbranchen kan virke som lidt af en regel-jungle at finde rundt i. or at finde ud af, om den opgave, du som grundejer skal have løst, kræver autorisation, skal du først finde ud af, hvilket fagområde opgaven hører under og derfor hvilken bekendtgørelse, der dækker dette fagområde. Når du så endelig har fundet bekendtgørelsen, skal du ofte dykke langt ned i den, for at finde svaret på, om udførelsen af den konkrete opgave så kræver autorisation. Et godt eksempel på, at det kan være vanskeligt at finde grænserne mellem forskellige autorisationer, er skellet mellem VVS-autorisationen og Kloakmester-autorisationen. Men kan man så stole på, at en håndværker, der udgiver sig for at have autorisationen, rent faktisk har den. I tre nyere domme har Østre Landsret givet bøder til virksomheder, der udførte arbejde uden autorisation og som optrådte på en måde, så kunderne fik den opfattelse, at de rent faktisk havde opnået autorisation. I Østre Landsrets dom af 8. juni 2010 idømte landsretten en person en bøde på kr. for at have udført autorisationskrævende kloakarbejder uden autorisation som kloakmester. Den 23. december 2010 idømte landsretten direktøren i en virksomhed, der benyttede betegnelsen VVS ApS i sit virksomhedsnavn, en bøde på kr. for at have overtrådt gasinstallationslovens 14 ved at bruge denne betegnelse uden at have autorisation. Betegnelsen fandtes egnet til at vække en forestilling hos kunderne om, at virksomheden besad en VVSautorisation. Tilsvarende idømte landsretten den 5. marts 2014 en virksomhedsejer en bøde på kr. for at have anvendt betegnelsen VVS i virksomhedens navn uden at have autorisation. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde annonceret på sin hjemmeside på en måde, som var egnet til at vække en forestilling om, at virksomheden havde autorisation. Som det fremgår, følges autorisationspligten op af et strafansvar. Men det hjælper sjældent den grundejer. Spørgsmålet er herefter, om der er noget, du som grundejer kan gøre? På kan du finde registre inden for de enkelte fagområder, hvor du kan tjekke, om din håndværker har autorisationen. 3

4 DET SKU VÆRE SÅ GODT... -men så var det faktisk skidt! En klagesang om DONGS huséren i G/ Søndre Hanssted, Valby Af Birgit Philipp, cand.jur., I begyndelsen af maj i år (2014) oprandt dagen så, hvor Dong skulle begynde at nedlægge luftledninger i min egen grundejerforening, Søndre Hanssted i Valby. Jeg havde på forhånd beroliget min bestyrelse med oplysning om, at de meldinger, vi i GRUNDEJEREN.DK havde fået fra andre foreninger, var, at arbejdets kvalitet var rimelig god. Det svarede også til den opfattelse, vi havde i bestyrelsen i GRUNDEJREN.DK: Efter den katastrofalt dårlige udførelse i G/ Utterslevhøj, hvor vi gik ind med massive krav til Københavns kommune om bl.a. at sikre et langt bedre tilsyn, var tingene blevet bedre, men skulle det vise sig, at den gode tendens desværre ikke holdt Hos os havde Dong som bygherre valgt Kemp & Lauritzen som entreprenør med polske underentreprenører til at udføre arbejdet. Allerede tidligt i arbejdet mente vi at kunne konstatere, at der var problemer med komprimeringen, og jeg kontaktede Dong v/rudi Lethan rederiksen, som skulle være vores kontaktperson om problemet. Han reaktion var kort og klar: Det tager vi under afleveringsforretningen, for hans folk udførte arbejdet korrekt. Det var så den dialog! Der er også problemer med asfalten mod fliser i forkant. Vores asfalt er gammel, så den smuldrer ved optagning af fliserne. Derved bliver der et gab på 5-8 cm, som Dong synes skulle fyldes med stabilgrus, hvilket vi ikke ville acceptere. Et forsøg med stenmel i revnerne lykkedes ikke. Vi kæmper stadig for at få lagt en asfaltpølse i gabet, så vores fliser ikke bliver undermineret af vand. Dong etablerede 2 oplagspladser (uden den nødvendige forudgående aftale med kommunen og uden beskyttelsesplader) for brudte fliser og containere på vejbanen, som havde fået ny OB-belægning for 18 mdr. siden. Da materialet blev skrabet op, blev store dele af vejbanen ødelagt og skal retableres. Dette kunne have været undgået med plader på vejbanen. Udbedring er endnu ikke sket. Vi har til dato modtaget 4 færdigmeldinger fra Dong! Ved de efterfølgende gennemgange, hver gang med deltagelse af Dan Boye og/eller Jonas Stræde fra Københavns kommune, kunne vi alle se, at en stor del af manglerne stadig ikke var udbedret (fliser lagt for højt, forkert, for skævt, ingen asfalt i forkant mod fliser osv.) Vi synes, at det er helt utroligt, at professionelle aktører kan tillade sig at holde såvel tilsynsmyndigheden Københavns kommune som os vejejere for nar på denne måde og decideret spilde vores tid! Der er nu gået over 4 måneder, og i den forbindelse kan det oplyses, at arbejdet normalt forudsættes gennemført på 5 uger! Vi har ingen rettigheder, kun forpligtelser. Det er os, der risikerer at skulle betale, hvis det efterfølgende viser sig, at der var mangler ved arbejdet. Min tidligere artikel i GRUNDEJREN.DK: Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken sådan burde det være, men sådan er det ikke er sørgeligt aktuel. Den aktuelle situation, hvor ledningsejer/bygherre (Dong) ifølge det såkaldte gæsteprincip har ret til at grave i vores veje uden hensyntagen til os, viser endnu engang med ulidelig tydelighed, hvor urimelige vilkårene for os ejere af private fællesveje er: Entreprisekontrakten indgås mellem Dong og én eller flere entreprenører, valgt af Dong, og det valg har vi ikke har haft nogen 4

5 Vigerslev Haveforstad I Vigerslev haveforstad er man bestemt heller ikke tilfredse med det udførte arbejde efter DONG s jordlægning af elledninger. oreningens beboere har sendt en alenlang klageliste til bestyrelsen. Og bestyrelsen er utilfredse med, at DONG s underentreprenør ikke har efterlevet de udleverede kravspecifikationer, og vil gerne have udført 7 kontrolopgavninger. liserne ligger i dag dårligere end inden opgravnigerne. Andre typiske fejl og mangler er: indflydelse på, for vi er ikke kontraktpart. Vi kan bare se til, at folk, som vi opfatter som lidet professionelle, husérer på de veje, som vi bruger vores fritid og penge på at vedligeholde. - Afstanden mellem fliserne er for stor. - Mange fliser har tager skade ved optagning og nedlægning. - ortovsbelægningen og især vejhjørnerne er ikke lavet håndværksmæssigt korrekt. - Ny asfalt ønskes mellem fliser og kantsten pga højdeforskel, skader og generelt dårligere kvalitet. - Ved regnvejr d ser vi at 16 regnvandsbrønde er tilstoppet efter DONGs arbejde. Blandt disse er også to, der er nævnt i mangellisten, som derfor burde have være spulet / renset. - Der skulle generelt eftergås med fugegrus, dette er stadig ikke gjort alle de steder, der har været gravet fliser op. De eneste, vi kan henholde os til og det har vi i Søndre Hanssted også gjort i hele forløbet er Københavns kommune. Dan Boye er på vores side, har de rigtige holdninger til og forståelse for problematikken og gør absolut, hvad han kan. Derfor er vi er fulde af fortrøstning om, at vi nok på et tidspunkt skal blive tilfredse med resultatet men vejen derhen har været (for) lang både for kommunen og for os! Ordet ressourcespild dukker naturligt op her! Vi ved godt, at vi ikke skal have bedre veje efter dette arbejde end før, men vores fromme ønske er såmænd bare: at vejene ikke skal være ringere efter ledningsnedgravningen! Og når man tænker over det, er det så ikke utroligt, at voksne, professionelle mennesker, som er ansat i og lønnet af en stor virksomhed, tillader sig at aflevere et stykke arbejde, som tilsynsmyndigheden den ene gang efter den anden kan konstatere ikke er i orden og derfor skal have den røde blyant frem? Det er jo ikke en indlæringssituation, de sidder i! Projektet i hele København forventes afsluttet i november 2014 lad os håbe, at den resterende del af arbejdet lykkes bedre end hos os i Valby. 5

6 PROTEST OVER EJENDOMSSKATTESYSTEMET Af Birgit Philipp, cand.jur. På vegne af ællesforeningen af Grundejere i København (Grundejeren.dk) skal jeg herved protestere over, at vores ca medlemmer fortsat nu formentligt mindst til 2017 af beskattede midler skal betale en ejendomsskat, som flere eksperter mener er opkrævet på et fejlagtigt grundlag. Den nyligt fremlagte rapport fra Engberg-udvalget ændrer ikke på dette. Rapporten er i og for sig udmærket, men udvalgets kommissorium var for smalt, og derfor udgør udvalgets konklusioner blot lapperier på et system, som tiden måske er vokset fra. Vi grundejere føler os i forvejen som nyttige idioter, da vi også af beskattede midler - betaler en ekstraskat i form af vedligeholdelse af vores private fællesveje. Den følelse er ikke blevet mindre i den seneste tid, hvor vores ejendomsskatteindbetalinger tilsyneladende skal agere kassekredit for regeringen. Vi er klare over, at problemerne opstod under den forrige regering. Vi håber, at denne regering og/eller et flertal af ansvarlige politikere vil drage omsorg for, at grundejerne i København ikke fortsat skal bære byrderne ved et fejlbehæftet ejendomsskattesystem. Vi vil kraftigt opfordre beslutningstagerne til nu at behandle hele denne sag med den alvor, den fortjener, og det haster: Borgernes betaling af skat hviler på tillid til systemet. Denne tillid er væk hos grundejerne, idet ejendomsskatteberegningerne er fejlbehæftede og i mange tilfælde forekommer helt vilkårlige. Borgernes betaling af skat hviler ligeledes på frivillighed. Borgernes tillid til systemet forsvinder, og skatterne ikke betales frivilligt, skal de tvangsinddrives. Det kan systemet ikke bære. Det er derfor en meget alvorlig sag for et samfund som vores, hvis økonomi bygger på frivillig indbetaling af skatter, hvis skatteydernes tillid til skattesystemet forsvinder, og det er netop dette, der er ved at ske. Derfor er det uhyre vigtigt, at politikerne nu indser, at det er nødvendigt hurtigt at gennemføre effektive tiltag og den nødvendige nytænkning, således at tilliden til vores skattesystem kan genoprettes. Vi har tidligere foreslået daværende skatteminister Holger K. Nielsen at inkludere ændringer i den måde, vi i Danmark beskatter fast ejendom, i ekspertudvalgets kommissorium, således at en del af beskatningen først lægges på handelstidspunktet, altså først når værdistigningen realiseres, som det er tilfældet i flere andre lande. Man pålægger køber at betale moms og sælger at betale værdistigningsafgift, og (de lavere) ejendomsskatter er således ikke eneste måde til at opnå ejendomsbeskatning. Da alle eksperter synes enige om, at man aldrig med en matematisk model kan ramme handelsprisen, spørger vi: Hvad med at gå den modsatte vej og inkludere handelsprisen som et parameter i ejendomsskatteberegningen? Hvis to parter på et givet tidspunkt kan blive enige om en handelspris, er det vel et udtryk for ejendommens værdi? Derved ville man over for den enkelte skatteyder kunne efterregulere eventuelle unøjagtigheder i den matematiske beregning af ejendomsskatter, som naturligvis skulle ligge på et lavere niveau. Denne vinkel blev imidlertid ikke inkluderet i udvalgets kommissorium, og derfor har vi stadig den situation, at nogle ejere af fast ejendom er nødt til at gå fra hus og hjem som følge af de stadigt stigende og i nogle tilfælde forkert beregnede ejendomsskatter. GRUNDEJEREN.DK håber, at politikerne kan indse, at denne retstilstand generelt er helt urimelig for alle Danmarks mange pligtopfyldende betalere af ejendomsskatter, og at der snarest rettes op på problemerne, så vi forhåbentlig i fremtiden kan genvinde vores tillid til ejendomsskattesystemet. 6

7 Nye ejendomsvurderinger vil også ramme skævt Ejendomsvurderinger skal laves på en helt ny måde, foreslår regeringens ekspertudvalg. Men også den nye model har fejl, så du risikerer at betale for meget i grundskyld og ejendomsskat. Læs om forslaget til det nye ejendomsvurderingssystem på Bolius.dk. Et nyt ejendomsvurderingssystem skal afløse SKATs udskældte ejendomsvurderinger, der ofte ramte langt ved siden af, hvad boligerne reelt blev solgt for, og derfor var skyld i, at boligejerne enten betalte for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Regeringens ekspertudvalg, det såkaldte Engberg-udvalg, er kommet med et udspil til, hvordan det nye system skal se ud. Kort fortalt mener udvalget, at ejendomsvurderingerne kun skal baseres på data om, hvad lignende boliger i nærområdet er blevet solgt for og data om den enkelte ejendom altså er der fx ingen vurderingsmænd, der personligt skal have muligheden for at vurdere en boligs værdi. Hvert tredje parcelhus vurderes mindst 20 procent forkert Engberg-udvalget har lavet en prototype på et nyt system og afprøvet den på en lang række boliger. Den nye model rammer mere rigtigt end SKATs model, men den rammer stadig langt fra det beløb, som sammenlignelige boliger er blevet solgt for. Inden for plus/minus 20 procent af handelsprisen rammer prototypen rigtigt i følgende tilfælde: Ejerlejligheder: 83,4 % Rækkehuse: 81 % Parcelhuse: 67,5 % Det betyder altså, at i ca. en tredjedel af tilfældene, vil vurderingen af parcelhuse blive mere end 20 procent for høj eller lav. Prototypemodellen er mest usikker i de områder, hvor der bor færrest mennesker og sælges færrest huse, og hvor boligerne er vurderet til under 1 million kr. eller over 5 millioner kr. Nyt ejendomsvurderingssystem fra 2018 Usikkerheden betyder, at regeringen ikke vil indføre det nye system med virkning fra 2017 som først bebudet, men først i 2018, så man kan nå at gøre det bedre. Det betyder, at boligejerne skal fortsætte med at betale ejendomsskat ud fra den nuværende ejendomsvurdering minus 2,5 procent. - Træfsikkerheden i vurderingerne skal være bedre - så enkelt er det. Og jeg hører udvalget sige, at det faktisk også er muligt, selvom de samtidig slår fast, at det er en umulighed fuldstændig at ramme, hvad en bolig ville være blevet solgt til. Det er simpelthen et grundvilkår, når vi taler ejendomsvurderinger. - Samtidig hører vi nu fra udvalget, at modellen har en indbygget skævhed, som betyder, at de billigste ejendomme overvurderes, mens de dyrere ejendomme undervurderes. En sådan omvendt Robin Hood indbygget i systemet må vi have fundet en løsning på, inden vi kan give boligejerne nye ejendomsvurderinger, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet. Ejendomsvurderinger bliver aldrig helt korrekte Engberg-udvalget fastslår, at vurderinger aldrig vil kunne ramme 100 procent korrekt. Derfor foreslår udvalget, at udtrykket ejendomsværdi ændres til beskatningsværdi for ejendommen og grundværdi til beskatningsværdi for grunden for netop at signalere, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning og ikke et udtryk for ejendommens eksakte handelspris. Boligejere skal selv rette fejl i BBR Hvis vurderingssystemet skal ramme mere korrekt end i dag, kræver det bl.a., at oplysningerne om de enkelte boliger bliver mere korrekte end i dag. x er der en del fejl i det såkaldte BBRregister, hvor der står oplysninger om boligen, og her foreslår Engberg-udvalget, at boligejerne skal oplyses om og rette fejlene. - Det er vigtigt, at vurderingerne bliver så klare og præcise som muligt. Derfor anbefaler vi, at ejerne får mulighed for at rette fejl i data, når de modtager vurderingen fra SKAT. Det kan fx være, at der er fejl i registreringen af en tilbygning, som skal tælle med på en anden måde, forklarer Peter Engberg Jensen, formand for ekspertudvalget. Svært at vurdere grunde Grunde er de sværeste at vurdere rigtigt, da der kun sælges forholdsvis få byggegrunde i Danmark, og det har kæmpe betydning for boligejerne, da det er grundvurderingen, de betaler grundskyld af. Derfor foreslår regeringens ekspertudvalg, at grundene vurderes på en helt ny måde at staten eller kommunerne simpelthen fastsætter, hvor stor en del grundene skal udgøre af den samlede ejendomsværdi fx 30 procent i én kommune og 60 procent i en anden. Typisk vil grundværdien udgøre en stor procentdel i de kommuner, hvor det er dyrt at købe hus i dag, og en lille i de kommuner, hvor huspriserne er lave. Udvalget foreslår, at der kan være én procentdel for huse i byzone og en anden for huse i landzone, og at det bør overvejes, om procenten skal kunne sættes højere eller lavere for bestemte slags grunde. 7

8 Så meget skal du betale i grundskyld fra I 25 kommuner skal boligejerne betale 30 procent mere i grundskyld frem mod 2018, viser nye beregninger fra Danske Bank. Se, hvad en gennemsnitlig husejer skal betale i din kommune. På grund af problemerne med et nyt system til ejendomsvurderinger, vil regeringen fastholde de nuværende vurderinger for ejerboliger, indtil et nyt vurderingssystem er på plads. Det betyder, at den næste vurdering først sker i 2017, og at de fleste boligejere skal betale skat ud fra den nuværende vurdering til og med Ifølge beregninger fra Danske Bank vil den kommunale ejendomsskat, grundskylden, blive ved med at stige i mange kommuner, mens den vil falde i et mindre antal kommuner de kommende år. Her stiger grundskylden med 30 procent I 25 kommuner stiger en gennemsnitlig husejers udgifter til grundskyld med 30,3 procent frem til 2018: Bornholm, avrskov, rederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, Ikast-Brande, Kalundborg, København, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Odense, Odsherred, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vordingborg og Ærø. Her falder grundskylden I 18 kommuner falder udgifterne med 0,9-2,5 %: anø, Thisted, Gribskov, Roskilde, Hjørring, Brønderslev, Haderslev, Jammerbugt, Lejre, Lemvig, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Skive, Sønderborg, Tønder, Vejen og Aabenraa. De fleste steder stopper stigningerne inden Det skyldes, at der er et loft over, hvor meget skatten må stige hvert år på grund af højere grundværdier. SÅ MEGET TJENER STAT OG KOMMUNER PÅ EJENDOMSKAT OG GRUNDSKYLD Ifølge Engberg-udvalget vil stat og kommuner ikke tjene ekstra på en ny model for ejendomsvurderinger, men nogle boligejere kan komme til at betale mere i ejendomsskat, mens andre slipper billigere. Det årlige skatteprovenu vil blive: - Parcelhuse: 18,1 mia. kr. - Rækkehuse: 2,2 mia. kr. - Ejerlejligheder: 1,6 mia. kr. - Sommerhuse: 2,2 mia. kr. Danmark er det land i EU, hvor borgerne betaler næstmest i ejendomsskatter, kun overgået af Storbritannien. Kilde: Regeringens ekspertudvalgs rapport orbedring af ejendomsvurderingen kr. om året i grundskyld Der er stor forskel på, hvor meget danskerne betaler i grundskyld. Det er især i hovedstadsområdet, at de store regninger skrives ud. I Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Rudersdal og rederiksberg Kommuner skal en gennemsnitlig husejer af med mellem og kr. om året i I Morsø, Tønder, Vesthimmerland, Skive, Vejen, Thisted og Lemvig slipper den gennemsnitlige husejer med en årlig betaling for grundskyld på under kr. Grundskyld kunne være steget endnu mere Ifølge privatøkonom i Danske Bank, Lars Olsen, skal en del danskere dog være glade for, at det nye system for ejendomsvurderinger udskydes med hensyn til grundskylden. - Der er næppe nogen tvivl om, at hvis der var kommet nye vurderinger i 2015, som det oprindeligt var meningen, ville de vurderinger i gennemsnit være højere. orslaget betyder reelt, at det er vurderingen fra 2011 minus 2,5 procent, som bliver brugt i beregningerne i fire år fra 2015 og frem. Det betyder alt andet lige, at boligejerne betaler mindre, end de ellers ville gøre, forklarer han. Grundskyld for gennemsnitligt enfamiliehus i hver kommune Beregningen forudsætter, at kommunerne ikke ændrer ved selve satsen for grundskylden (grundskyldspromillen). lere kommuner planlægger at sænke den til næste år - Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Greve, Slagelse og Viborg Kommuner har netop vedtaget det. Det er ikke medregnet og vil betyde, at den gennemsnitlige husejer skal betale en lavere grundskyld, end den i tabellen. DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM Det er ikke politisk besluttet, hvordan det nye system for ejendomsvurderinger kommer til at se ud, men her er, hvad regeringens ekspertudvalg bl.a. anbefaler: - Vurderingerne skal baseres på faktiske handelspriser på sammenlignelige ejendomme i nærområdet. - Alle vurderinger bør bygge på objektive data og kriterier der skal altså ikke foretages subjektive skøn. - GPS-data inddrages, så fx afstand til vand, vej og jernbane tages med i vurderingen. - Ejeren bør inddrages tidligt i vurderingsprocessen og gives mulighed for digitalt at rette forkerte data. - Det skal være nemmere og hurtigere at klage over vurderinger. 8

9 9 Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg anø avrskov axe redensborg redericia rederiksberg rederikshavn rederikssund uresø, arum uresø, Værløse aaborg-midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge ,5% 15,2% 10,6% 16,5% 9,2% 19,7% 2,1% 22,2% 29,1% -0,9% 16,8% 13,6% 3,4% 14,8% 14,7% 16,1% 16,1% 22,0% 24,2% 14,4% -1,6% 21,3% 7,0% 21,3% 14,0% -2,2% 24,3% 24,4% 18,6% 26,8% 17,2% 20,2% 4,0% 16,9% Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus ,3% 4,2% 12,9% 8,4% 20,8% 20,6% 19,4% 15,9% 8,3% -2,0% 28,4% 25,9% 25,5% 17,9% 0,5% 3,8% 15,5% 28,7% -1,0% 24,1% 14,0% 14,4% 9,7% 0,7% 21,5% 14,0% 22,6% Kommune Stigning/fald i % Kilde: Danske Bank Kommune Stigning/fald i %

10 Pas godt på din kloak Mere regn i fremtiden betyder øget risiko for oversvømmelser på din matrikel samt flere kommunale krav til håndtering af vandet. å styr på din kloak! Kilde: Bolius.dk HOOR arkivfoto Det er næppe den del af din bolig, du er mest stolt af, du giver den sjældent opmærksomhed og viser den aldrig frem, når du har gæster. Alligevel ville du og din bolig uden netop den være meget ilde stedt. Vi taler naturligvis om din kloak. Hvordan er en kloak opbygget? En kloak er kort fortalt de rør og brønde under din bolig, der leder spildevand fra dit køkken og badeværelse - og i mange boliger også regnvand - væk fra din matrikel og ud i det kommunale kloaknet og videre hen til renseanlægget. Kloakrør og -brønde Dit kloaksystem ligger under jorden og består af kloakrør samt forskellige brønde. Kloakrørene er forbundet til toilettet og afløbet fra køkkenvasken, håndvasken og badet i den ene ende og en brønd i den anden. Reparationer, udbygninger m.m. af kloaksystemet skal altid laves af en autoriseret kloakmester. Du må dog gerne selv rense brøndene. Arbejde med afløb og rør over terræn er autoriseret VVS-arbejde. Kloakrørene kan være lavet af beton, glaseret ler eller et meget holdbart plastmateriale normalt kaldet PVC eller PP. Du har måske set dem som nogle orangefarvede rør. I dag laves alle nye rør af PVC eller PP, men ældre kloakrør i beton kan sagtens have mange leveår i sig endnu. Et kloakrør i plast, glaseret ler eller beton kan sagtens have en levetid på 100 år. Hvordan vedligeholder du kloakrørene? Du vedligeholder bedst kloakrørene ved at spule dem engang imellem. Rørene kan stoppe til af mange årsager, fx på grund af stegefedt fra madlavningen, der hældes i afløbet. Er det helt galt med kloakrørene, eller er de simpelthen for gamle, må du i nogle tilfælde få en autoriseret kloakmester til at udskifte de gamle rør med nogle nye, grave dem helt op. Skal du have renoveret rørene, kan der i nogle tilfælde benyttes såkaldt strømpeforing, hvor man presser en sok af glasfiber igennem kloakrøret, som så stivner og bliver helt glat på indersiden. Det kan typisk gøres, hvis problemet ligger inde under huset, hvor det er svært at komme til, eller rørene ligger meget langt nede. Hvilke funktioner har de forskellige kloakbrønde? I dag er fremstilles alle kloakrør af plastmaterialerne PVC eller PP. Brøndene kan også være lavet af både PVC, PP eller beton, og deres funktion kan være at give adgang til kloaksystemet for at reparere eller rense det. Brønde med sand- eller slamfang bruges også til at frasortere sand, grus og jord m.v., så kloakrørene nedstrøms ikke stopper til. Typisk er det gennem samlebrønden, man kommer ned og laver f.eks. tvinspektion. En brønd har typisk et synligt dæksel oppe i terræn, og der kan være flere forskellige typer brønde på din matrikel. - Samlebrønd. Som navnet siger, er formålet med en samlebrønd at samle alle de forskellige kloakledninger på grunden i ét rør, som går videre ud til skelbrønden, dog ikke hvis du adskiller regnvand fra spildevand i dit kloaksystem, som stadig flere kommuner vil stille krav om de kommende år. I nogle tilfælde er skelbrønd og samlebrønd den samme. - Rensebrønd. Her har man mulighed for at komme ned og spule en kloakledning eller et dræn eller lave en tv-inspektion. - Sandfangsbrønd. En sandfangsbrønd skal sættes i forbindelse med et dræn, og kan sættes under f.eks. et tagnedløb. Brønden har overløb og fungerer ved, at drænvandet og/eller tagvandet løber ned i den, så sand- og jordpartikler i vandet falder til bunden i brønden, og det grovrensede vand løber videre i kloaksystemet. Ifølge afløbsnormen skal der installeres et sandfang i forbindelse med drænet, uanset om vandet selv løber fra drænet, eller om det skal pumpes væk. I så fald skal sandfanget sidde inden pumpen. Det er vigtigt, at du selv renser sandfangsbrønden minimum to gange om året, så den ikke stopper til, og der føres partikler videre ud i kloaksystemet eller i pumpen. - Pumpebrønd. En pumpebrønd er en brønd med en pumpe i, der hjælper med at pumpe vand væk fra dybtliggende rør, hvor det ikke kan løbe fra selv. Det kan fx være, hvis du er nødt til at få lagt drænrør under det niveau, kloakrørene ligger i, så drænvandet skal pumpes op i kloakrørene. Pumpen skal vedligeholdes, så der skal være fri adgang til pumpen. Vær opmærksom på, at du med pumpen får endnu et elektrisk apparat i din bolig, som bruger energi og vil koste på elregningen og i vedligeholdelsesbudgettet. 10

11 - Skelbrønd. Skelbrønden markerer overgangen fra den del af kloakken på din matrikel, som du har ansvaret for og til den del, kommunen har ansvaret for. Som regel er det dig, der har vedligeholdelsespligten på skelbrønden, også selvom den står lige uden for dit skel, men nogle kommuner påtager sig vedligeholdelsen af skelbrønde placeret udenfor skel. Hvordan vedligeholder du brøndene? Lige som du bør rense dine tagrender, bør du også tjekke dine brønde minimum et par gange om året, hvilket alt for mange boligejere glemmer. Du bør også tjekke dem, når der bliver varslet skybrud, og brøndene skal kunne håndtere ekstra store mængder vand. Nedfaldne blade kan være med til at stoppe din brønd. De fleste træer smider deres blade om efteråret, der kan stoppe de forskellige brønde, men bøgetræerne smider dem om foråret, og der er mange pollen fra birketræer og grantræer, der med tiden kan stoppe dine brønde. Er brøndene ikke renset, kan der stå unødigt meget vand i brøndene, og så risikerer du, at de frostsprænger om vinteren. Derudover kan tilstoppede sandfangsbrønde løbe over, og hvis de står tæt på husets fundament, giver det ofte fugtskader i bygninger med kælder. TV-inspektioner behøver du kun at få foretaget, når du flytter ind i et gammelt hus, eller når du ved, der er et problem, men de er typisk ikke dyre at få foretaget. Dræn Dræn lægger du omkring bygninger, hvor der er problemer med fugt i kældervæggene, og du har brug for at lede vand væk fra omkring huset. Dræn kan ikke alene løse problemer med opstigende fugt fx på grund af højtliggende grundvand. Du kan dog også lægge stikdræn inde under huset, typisk hvis du har en kælder med en bærende væg, som er fugtig. Tal med rådgiver eller kloakmester om løsningsmulighederne. Hvilke krav stilles til fremtidens kloakker? Hvis der ikke allerede er et krav om det i dit boligområde i dag, vil det sandsynligvis komme i løbet af en årrække: Dit kloaksystem skal kunne håndtere regnvand og spildevand i to forskellige systemer. I takt med at der kommer større og større regnmængder, øges presset nemlig på det fælles kloaksystem og på vandrensningsanlæggene, og det kræver, at regnvand og spildevand kan adskilles, da regnvand kræver langt mindre rensning. Men det er en gigantisk dyr og tidskrævende opgave, kommunerne står over for, at lave to kloaksystemer, så der kommer til at gå en lang årrække, inden alle kommuner vil have et nyt system klar. Nogle kommuner kræver imidlertid allerede nu et separat system til regnvand til nybyggede boliger for at undgå, at boligejeren skal separere senere, hvilket er dyrt - også selvom det kommunale kloaksystem ude på vejen ikke er opdelt endnu. orhør dig hos din egen kommune eller download lokalplanen for dit område. I andre kommuner er det et krav, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsafløb via en faskine eller på anden måde holder vandet på sin egen grund, fx ved opsamling af regnvand i store tanke, så det kan genanvendes i husholdningen. Nogle kommunale forsyningsselskaber (fx Københavns Energi) vælger også at give boligejere tilskud til etablering af regnvandsfaskiner for at tage toppen af regnvandsmængden i systemerne. Håndtering af regnvand på egen grund Hvis du ønsker at håndtere regnvand på din egen grund, kræver det tilladelse fra kommunen, fordi nedsivningsanlæg ikke må placeres oven på forurenet jord eller for tæt på søer eller vandforsyningsboringer. Du vil selv kunne udføre en del af arbejdet, men hvis der er behov for at afproppe eksisterende kloakrør eller etablere nødoverløb, så ekstra vand kan løbe over i kloakken, skal du have fat i en autoriseret kloakmester. Kontakt under alle omstændigheder kommunen, inden du går i gang med arbejdet, da kommunen også kan have planer for dit boligområde, som kan påvirke din beslutning. Hans Jørgen Lykkeboe på Utterslevhøjs generalforsamling Hvordan beskytter du dig mod skybrud? Vi får flere skybrud, og det sætter også pres på kloakkerne. Så meget at spildevandet i klokken kan blive presset ind i din bolig. Derfor kan det være en god idé at beskytte sig med et såkaldt højvandslukke, der er en anordning, der lukker af for vandet, så det bliver i røret og ikke kommer videre op i afløbet og ind i huset. Et højvandslukke kan forebygge, at spildevand presses ind i boligen under skybrud. Da et højvandslukke lukker for afløbet, skal du være meget varsom med at bruge toilet, bad, vaskemaskiner og håndvaske, når vandet presser på under et skybrud, idet det kan give oversvømmelse i huset af husets eget spildevand. Højvandslukker er dog forsynet med en alarm, der fortæller husets beboere om, hvornår afløbet er blokeret. Sørg for at være på forkant. Har din nabo prøvet oversvømmelse, kommer turen sikkert også snart til dig, hvis du ikke gør noget. Du kan dog ikke få højvandslukke på dræn og regnvand. Her er det pumpeanlæg, der skal til. Højvandslukke bør kun bruges på spildevand. Højvandslukke kan monteres som en del af gulvafløbet eller en del af kloakrøret kloakmesteren kan vejlede dig om, hvad der er smartest i dit tilfælde. Alt efter hvad det kræver af udgravningsarbejde og opbrækning af gulvet kan etableringen af en højvandslukke koste dig kr. Hvad gør du, hvis du ser rotter? Der er ingen krav om, at du skal installere rottespærrer i din kloak, men hvis du ser rotter eller har mistanke om at der er rotter, er du forpligtet til at anmelde det til kommunen. Kommunen er så forpligtet til at sende en autoriseret rottebekæmper ud og se på det. 11

12 Gratis inspirationsaften om energirenovering Hør om varmepumper, isolering, facadeisolering, solceller mm. Bliv klogere på isolering, varmepumper, facadeisolering og andre vigtige forhold, når du gerne vil energirenovere din bolig. Bolius inviterer til spændende aftener om energirenovering. Med energiprisernes himmelflugt og udsigt til endnu højere priser og afgifter, bliver det dyrere at varme huset op i fremtiden. Samtidig er et hus med et dårligt energimærke sværere at sælge, så derfor kan du lige så godt få det energirenoveret nu og selv nyde komforten. Det er gået op for de fleste boligejere. Men tilbage står usikkerheden om, hvad der skal laves først, hvad der kan lade sig gøre, hvad det koster, og om det nu også virker lige så godt som det, du allerede har? Derfor inviterer Bolius til gratis inspirationsaftener. I løbet af aftenen bliver du klogere på energirenovering, ligesom vi er vært ved en sandwich og en forfriskning undervejs. På mødet vil Bolius fagekspert fortælle om den seneste udvikling inden for energirenovering, hvad du bør gøre først, og hvad du skal tænke over, inden du går i gang. ageksperten vil også fortælle om muligheden for at få dit hus energitjekket og ikke mindst om den komfort, der følger med ved at have et hus i god energi-stand. På aftenen møder du, ud over Bolius, forskellige indlægsholdere fra relevante virksomheder. Efter arrangementet vil du have mulighed for at tale med indlægsholderne. Under arrangementet byder vi på en sandwich og noget at drikke. Arrangementet er fra Dørene åbnes kl Overvejer du at skifte til en varmepumpe, der kan hente energi ud af jorden eller luften, kan du få hjælp hos Danfoss. Du vil få gode tips og råd, så du har et bedre grundlag for at træffe beslutning om din fremtidige varmekilde. Danfoss fortæller bl.a. også, hvordan deres nye radiatortermostater, living by Danfoss, kan give besparelser på omkring 23 procent på varmeregningen. Alene ved at skifte dine gamle termostater ud med Danfoss nye elektroniske termostater. Viessmann A/S' store program inden for opvarmning sænker varmeudgiften med den nyeste teknologi. Et lavere energiforbrug giver boligen en bedre energimærkning. Vores komplette program indeholder bl.a. hybridløsninger, kondenserende gas- og oliekedler, varmepumper, solvarme, boligventilation og meget mere. ISOCON ApS er et landsdækkende isoleringsfirma. De er uvildig leverandør af alle typer miljøvenlige kvalitets isolerings-materialer, hvilket sikrer, at de tilbyder skræddersyede produkter, der passer til netop din bolig. Oftest vil en isolering give en varmebesparelse på 30-50% og dermed være tjent hjem på blot 2-3 år. Solceller er en af få investeringer, der tjener sig selv hjem over tid. Ved selv at producere strøm slipper du for stigende elpriser og kan halvere din elregning. Energimidt er Danmarks førende solcelleleverandør med over 20 års erfaring inden for området og installerede Danmarks første solcelleanlæg tilbage i Anlægget sidder der stadig og yder i dag 88 procent! Energimidt tager altid udgangspunkt i hver enkelt kundebehov for at sikre optimal udnyttelse at solcelleanlægget og dermed den bedste investering for kunden. Ballerup, d. 6. november Wihlborgs Konferencecenter Lautrupvang 8, 2750 Ballerup Tilmelding: Det siger deltagerne om arrangementerne: Jeg er bygningsingeniør, og stiller normalt ikke store forventninger til indlæg om dette emne, når det er for alle. Her blev jeg positivt overrasket. Gav mig lyst til at få startet en ordentlig undersøgelse af mit hus, førend jeg iværksætter nye energiforanstaltninger - i første omgang termografi. STO Isolering viser, hvordan både nye og gamle huse kan facadeisoleres økonomisk, effektivt og fugtsikkert. Samtidig øges komforten, varmeregningen sænkes og energimærket får et markant løft. Som ekstra bonus får huset en helt ny facade, så det fremstår flot og vedligeholdelsen fremover bliver minimal. Med en varmepumpe fra HS Tarm, kan du reducere varmeregningen væsentligt. En varmepumpe fra HS Tarm indeholder den nyeste teknologi. Eksempelvis er varmepumperne forberedt til smart grid, så strømmen bruges, når den er billigst, fx om natten. HS Tarm fortæller herudover om den nye energibesparende gaskedel WHBS, som med Danmarks klart billigste pris er en rigtig god investering for både pengepungen og miljøet. Endelig vil HS Tarm fremhæve træpillekedlen TPK, som netop er blevet kåret som bedst i test til prisen af de svenske energimyndigheder, i den største test af træpillekedler på det svenske marked til dato. 12

13 13

14 Sådan bruges håndværker fradraget - Nyt spændende initiativ med hjælp til de forskellige processer i byggesager hos 3byggetilbud.dk fradragtjekliste/ Der er på det sidste kommet en del henvendelser angående udnyttelsen af håndværkerfradraget, hjælp til byggeprocessen og klager over dårligt håndværk. lere foreninger har taget siden til sig og henviser på deres hjemmeside til 3byggetilbud.dk. Du kan se her hvordan:

15 15

16 Der er noget i luften Med radon-projekterne i først Brønshøj-Husum og i foråret 2014 i Vanløse ser det ud til, at der skal tages alvorligt fat i problemet i specielt de ældre huse, men også nye Radon-undersøgelsen Mange grundejere har inddraget kælderen i beboelsen, og i undersøgelser i København har man over de sidste 10 år fundet radon over grænseværdien i hver 3. bolig. Det blev bekræftet efter undersøgelsen i Brønshøj-Husum sidste år. VGS besluttede - i samarbejde med Grundejeren.dk s LAR og miljørådgiver Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd - at gennemføre en måling i 23 af de over 100 huse i Vanløse, der tilmeldte sig undersøgelsen. Måleresultaterne blev præsenteret ved et borgermøde i Kulturstationen den 10. juni I 18 af af de undersøgte huse - som bruger kælderen til børne- eller soveværelse - lå syv huse under nedre grænseværdi mens seks huse lå over den nedre grænseværdi (100 Bq), hvorfor mindre tiltag er nødvendige her. em huse lå over den øvre grænseværdi (200 Bq), og to af disse med hhv. 400 og 1100 Bq. I de sidstnævnte huse skal der gøres noget større tiltag. De deltagende huse er i undersøgelsen blevet anonymiseret. Alle nyere huse opført fra 1998 bør være beskyttet af en membran, men det gælder ikke de gamle huse i Vanløse, hvor radonen kan trænge ind gennem utætheder i fundamentet. Undersøgelsesresultaterne, den lille folder, oplæg fra Niras og bilag om afhjælpning samles i et skrift, men foreligger elektronisk for interesserede foreninger. Erik Honoré 16

17 orureningskilder Radon er en naturlig radioaktiv luftart fra undergrunden, som trænger ind i boliger gennem utætheder i fundamentet. Husets indhold af radon afhænger af, hvor meget radon der er i undergrunden under huset, om fundamentet er tæt, og om der er god udluftning i husets nederste etage. Grænseværdier og løsninger Radioaktiv stråling måles i becquerel (Bq), hvor 1 Bq er 1 radioaktivt henfald pr. sek. Den nedre grænseværdi er 100 Bq, mens den øvre er 200 Bq. Når den nedre grænseværdi overskrides, skal igangsættes simple tiltag som øget udluftning og ventilation samt tætning af fundament. Hvis den øvre grænseværdi overskrides, så skal foretages omfattende tiltag (ud over de simple). Der kan f.eks. etableres radonudsug, hvorved den radonholdige luft under fundamentet ledes op gennem et rør med afkast over tag. Alternativt kan lægges en membran eller etableres en betonplade, der tætner terrændækket. Sundhedsskader Radon er den hyppigste årsag til lungekræft efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen. Hos børn øger radon risikoen for akut leukemi. Koncentrationen er størst i husets nederste etage og sundhedsrisikoen er derved størst, hvis man har soveværelse eller opholdsrum i husets nederste etage. Radon i Vanløse Nedenfor ses resultater fra radonmålinger i 23 huse i bydelen. Der er målt 2 steder i hvert hus. Resultater i becquerel (Bq). Radon i dit hus: Max. 100 Bq/m 3 Hus nr Måling Måling Hus nr Måling Måling Problematiske områder På radonkortet kan man se de områder, hvor risikoen for høj radonforurening er størst. Jo mørkere områder desto større risiko. Det ses, at huse i Vanløse har middel risiko. Det er derfor vigtigt at få målt, om der er et radonproblem i bydelens boliger. Netop derfor har Vanløse Lokaludvalg og Grundejersammenslutning igangsat et stort projekt, hvor der er blevet målt radonindhold i 23 boliger. Målingerne foretages via små sorte bokse, der skal ligge passivt i dage. Det koster ca. 700 kr og kan gøres pr. postordre. Hus nr Måling Måling Den nedre grænseværdi overskrides i 57 % af husene. Mens den øvre grænseværdi overskrides i 13 %. Næsten alle rum med overskridelser bruges til soveværelser og børneværelser. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at forureningen med radon også er et problem i Vanløse. 17

18 Udestuer Er der forskel på en udestue og en vinterhave, og regnes de som tilbygninger? Må du bruge udestuen til beboelse, og hvordan skal den se ud? Hvad er en udestue? Udestue, vinterhave, havestue eller veranda. Begreberne bruges ofte lidt tilfældigt, men dækker over en uopvarmet - og som regel mindre - tilbygning til huset, hvor væggene fortrinsvis består af glas. Hvor formålet med en udestue eller havestue er at forlænge muligheden for at sidde ude med 1 måned eller 2 i hver ende af forårs- og sommersæsonen, er en vinterhave oprindeligt tænkt som en slags drivhus i tilknytning til huset. En udestue består i sin enkleste form af en afskærmning af glas med et enkelt, næsten fladt tag af fx plast eller glas. Den kan bygges oven på en eksisterende terrasse og altså uden et egentligt fundament. Der er tendens til, at udestuerne i materialer og konstruktioner begynder at minde mere om egentlige tilbygninger, blot med brug af mere glas i ydervæggen. Således kan udestuen både have energivinduer, fundament og tagdækning, der svarer til husets. Hvilke regler gælder for udestuer? Begrebet udestue bruges temmelig flydende, også af producenter og fagfolk, men i Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en egentlig tilbygning mere præcis. Her er det nemlig afgørende, om udestuen er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, er der tale om en tilbygning, og så skal den opfylde en række krav til beboelse, bl.a. krav om rumhøjde, flugtveje, tæthed og isolering. 18

19 Byggetilladelse Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræver det byggetilladelse at opføre en udestue. Det er altså ikke nok blot at anmelde byggeriet til kommunen. Ansøgningen skal være skriftlig og bl.a. indeholde tegninger og beskrivelse af udestuens placering, opbygning og materialer. Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse! Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en byggetilladelse. Hvis dine ønsker rækker ud over de gældende krav og regler, skal du desuden samtidig med ansøgningen søge om dispensation. Når arbejdet er færdigt, skal du huske at færdigmelde byggeriet til kommunen. En udestue tæller med i etagearealet, og du skal derfor tidligt i planlægningen sikre dig, at du ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, der normalt er 30 procent i parcelhusområder. En udestue tæller også med i det samlede regnskab af bebyggelsesprocenten og skal derfor også angives på din BBR-meddelelse. Har du en gammel udestue, som du vil renovere, skal du først sikre dig, at den eksisterende udestue er anført på din BBRmeddelelse, før du går i gang. Hvis den ikke er, bør du kontakte kommunen, inden du går i gang med at renovere. Det er dit ansvar som boligejer at sørge for, at oplysningerne på BBRmeddelelsen til hver en tid stemmer og er opdateret. Du skal også sikre dig, at du overholder kravet om en minimumsafstand på 2,5 meter til skel. Udestue som beboelsesrum Du må opholde dig i din udestue på samme måde, som du må i haven og i udhuse og andre bygninger på grunden. Egentlig beboelse kræver dog, at udestuen opfylder kravene til beboelsesrum, herunder at den skal være opvarmet. Dermed er det så en tilbygning og ikke en udestue ifølge bygningsreglementet. Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du opfører en udestue? Når du opfører en ny udestue eller ændrer en eksisterende udestues status til beboelse, skal du give dit forsikringsselskab besked, således at policen på din husforsikring til enhver tid er opdateret. Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade. Hvor skal udestuen placeres, og hvordan skal den se ud? Udestuens størrelse og placering er afgørende for, om den vil indgå i en harmonisk helhed med resten af huset eller virke som en fremmedartet knast på det. Mest oplagt vil det være at placere udestuen så fordelagtigt som muligt i forhold til have, udsigt og sollys. Samtidig bør du tage hensyn til husets arkitektur. Udehuse kan se meget forskellige ud og være mere eller mindre integrerede med resten af huset. Du skal også beslutte, hvilket rum i huset, der skal have udgang til udestuen. orbindelsen mellem huset og udestuen er vigtig, men dog ikke nødvendigvis afgørende for udestuens placering.i en ikke-opvarmet udestue kan husets ydermur bevares, og udgangen til udestuen kan ske gennem en terrassedør en løsning, der åbner for flere mulige placeringer. Hvis du planlægger at opføre en opvarmet udestue, kan du overveje, om der skal være forbindelse mellem huset og udestuen via en dør, eller om du med fordel kan åbne helt op mellem udestuen og huset ernes og 1970 ernes udestuer havde ofte et lidt skuragtigt og midlertidigt præg, men tendensen er i nyere tid, at der bruges bedre og mere varige materialer og konstruktioner, uanset om udestuen er opvarmet eller ej. Opvarmede udestuer med karakter af egentlige tilbygninger kan med held lægge sig tæt op ad husets oprindelige materialer og udtryk, men udestuen kan også være helt sin egen. En let og neutral glaskonstruktion kan passe til både gamle og nyere huse. Nøgleordet er at have respekt for det eksisterende hus og derudfra udforme udestuen. Vinduerne vil altid være dominerende i udestue, og deres udformning bestemmer i høj grad stilen. Alt efter, om du vælger store moderne glasflader, evt. med rammer af aluminium, eller et mere traditionelt småsprosset præg, får to vidt forskellige udestuer. Er både vægge og tag af glas, opnås et drivhus-look, og her lukkes den maksimale lysmængde ind. Men det kan være meget varmt om sommeren. Et lukket tag skærmer mere for solen og giver udestuen et mindre drivhuspræg. Er der tale om en opvarmet udestue, skal der, som sagt, tages hensyn til bygningsreglementets nye energikrav, og det kan være nødvendigt at begrænse vinduesarealet for at opfylde isoleringskravene. Ligesom carporte og garager fås udestuer mere eller mindre færdige fra forskellige leverandører, men det vil ofte være nemmere at finde den helt rigtige løsning ved selv at tegne den - evt. i samarbejde med en arkitekt eller en leverandør. Det vil nok betyde, at udestuen bliver lidt dyrere end et præfabrikeret samlesæt. Til gengæld vil den efter al sandsynlighed rent æstetisk passe bedre til dit hus Kilde: Bolius.dk 19

20 Brug ventilen flittigt Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du med et par minutters ekstra indsats kan spare op til kroner. remløbstermostaten ligner for det meste en helt almindelig termostat til en radiator. oto: Per Stengade En gennemsnitsfamilie kan spare op til kr. på en fyringssæson, hvis de skruer langsomt op for deres fjernvarmeanlæg, efter at det har været sommer-lukket. Når fyringssæsonen går i gang, skal du ikke dreje fremløbstermostaten hen (reguleringsventilen) på fuld styrke. remløbstermostaten styrer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer, og i begyndelsen er det slet ikke nødvendigt at sende helt varmt vand ind i dine radiatorer. Sådan tænder du langsomt for fjernvarmeanlægget Gør i stedet følgende: 1. Drej fremløbstermostaten til en temperatur på grader, når du åbner for fjernvarmen for første gang i fyringssæsonen. 2. Hæv temperaturen med 5-7 grader, når det bliver koldere i oktober/november. 3. Skru yderligere 5-7 grader op, når kulden sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen. På den måde ender du med grader, eller hvad der svarer til ca. to tredjedele af fuld styrke. I meget kolde perioder kan du skrue yderligere op, hvis du har svært ved at varme huset op. Men husk at skrue ned igen, når det ikke længere er nødvendigt. Her finder du fremløbstermostaten jernvarmeanlæg har typisk 2 termostater. Den ene styrer temperaturen i varmtvandsbeholderen, den anden styrer temperaturen til radiatorerne. I denne forbindelse er det den sidste, du skal have fat i. 20 Termostaten ligner en helt almindeligt termostat til en radiator og sidder ved varmeveksleren. Varmeveksleren er den beholder, hvor dit vand opvarmes af fjernvarmen og kommer ud som varmt vand. På sommerluk.dk/sadan-lukker-du finder du et diagram over et typisk fjernvarmeanlæg. remløbstermostaten (reguleringsventilen) er markeret som nummer 13. Vær ikke bange for at gå i gang. Hvis du drejer den forkerte termostat, er det kun temperaturen på dit varme vand i varmtvandsbeholderen, der ændres, og den kan du bare dreje tilbage igen. Spar endnu mere på varmen Du kan sænke varmeregningen endnu mere ved at følge disse råd: 1. Indstil alle radiatorer i et rum ens og åbn dem samtidigt. Det giver en bedre opvarmning at have 4 radiatorer på 25 % end én, der er skruet helt op. 2. Opvarm helst alle rum i boligen også soveværelset. Luk døren ind til et rum, hvis du foretrækker, at det skal være køligere end resten af boligen. 3. Indstil temperaturen til grader. Hver ekstra grad betyder en stigning på 5 procent på varmeregningen. Interaktiv termostat: Se, hvor meget du sparer på at skrue ned for varmen 4. Luk radiatorerne, når du lufter ud. Ellers registrerer de den kolde luft og begynde at varme op. Luft ud kraftigt, men i kort tid (5 minutter) om vinteren - så undgår du, at vægge og andet bliver kolde og mere energikrævende at varme op igen. Kilde: HOOR

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN Jens Lundager ENERGI PÅ TOPPEN 29. marts 2017 HVAD VIL JEG SIGE NOGET OM? 1. Noget om KommuneKredit 2. Noget om fordeling af lån hos os 3. Noget om Forsyningsstrategi

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere