Ekstremregn og kloakker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstremregn og kloakker"

Transkript

1 Oktober 2011

2 2 Ekstremregn og kloakker Resume Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende skader på både erhverv og beboelse, gener for trafikken og lukninger af institutioner. Kloaksystemerne er dimensioneret til normale regnhændelser og kan derfor ikke følge med, når der er skybrud. Eksperter har anslået, at regnmængderne kommer til at stige, og at vi oftere vil opleve skybrud og ekstreme regnhændelser. Hvis prognoserne holder, vil det have meget store økonomiske konsekvenser, og det vil være en samfundsmæssigt god investering med relativt kort tilbagebetalingstid at sætte mere gang i klimatilpasningen. Ingeniørforeningens ekspertpanel peger på, at det er vigtigt at intensivere klimatilpasningsindsatsen samt sikre en fornyelse af kloaksystemet. Der er ifølge ekspertpanelet behov for betydelige investeringer i kloaksystemer, og flertallet mener, at det bør foregå ved renovering af det eksisterende kloaksystem med supplerende afledning på overfladen og lokal afledning af regnvand (LAR). Ved LAR anvendes typisk elementerne nedsivning gennem jordoverfladen - vegetationsområder eller permeable belægninger, grønne tage, nedsivning fra faskine samt udnyttelse af grøfter og lavninger i terræn til forsinkelse, fordampning og afledning af vand. Eksperterne er samtidig positive over for Miljøministerens forslag om, at udledning af regnvand i kloakkerne kan inkluderes i afledningsbidraget for at give større incitament for borgere og virksomheder til at reducere udledningen. Samtidig mener et flertal, at der bør være et lovbestemt minimum for serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser. Det skal ses i lyset af, at den økonomiske smalhals i mange kommuner ifølge eksperterne har betydet, at klimatilpasningsindsatsen nedprioriteres i forhold til mere bløde områder. Anbefalinger IDA mener, at: Klimatilpasningsindsatsen skal intensiveres og understøttes af en national handlingsplan for klimatilpasning. Regeringen bør opstille en tidsplan for, hvornår kommuner og forsyningsselskaber skal have gennemført analyser af de effekter, som klimaændringerne vil kunne medføre i den enkelte kommune - samt en tidsplan for, hvornår beslutninger om klimatilpasning skal være ført ud i livet. Det er nødvendigt at øge investeringerne i klimatilpasning og renovering af de danske kloakker, men investeringerne kan ikke stå alene og skal suppleres af andre tiltag, der kan aflede vand - ud over det almindelige serviceniveau for kloaksystemerne. Kommuner og andre aktører skal udnytte potentialet i eksisterende varslingssystemer til forebyggende beredskab i meget højere grad end nu.

3 Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter fremover. Der vil komme færre regnhændelser, men de ekstreme regnhændelser vil blive væsentligt kraftigere. Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen har anslået, at regnmængderne kommer til at stige med 30 procent i løbet af de næste år 1. Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende skader på både erhverv og beboelse, gener for trafikken og lukninger af institutioner. Kloaksystemerne er dimensioneret til normale regnhændelser og kan derfor ikke følge med, når der er skybrud. Derudover kan oversvømmelserne resultere i smittefare fra bakteriefyldt spildevand samt problemer med skadedyr. Omfanget af skader efter skybrud er bestemt af, hvor lang tid skybruddet varer og dets intensitet, men helt afgørende er selvfølgelig også, hvor det rammer. Lavtliggende områder og oplande med begrænset afledning er mere sårbare, ligesom skadesomfanget er meget større i byer end på landet. Helt galt kan det gå, når kraftige skybrud rammer store, tætbebyggede områder, som det skete 2. juli 2011, hvor København druknede i vand. Figur 1 Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden 1. juni til 15. september (både privat og erhverv) Mio.kr Kilde: Forsikring & Pension * Foreløbigt skøn pr. 1. august 2011 Ændringerne i regnvejrsmønsteret, kombineret med de mange gener og de store økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for såvel den enkelte borger som for samfundet, gør det mere aktuelt end nogensinde at diskutere, hvilke krav man bør stille til håndtering af ekstremt regnvejr. Samtidig har de meget store øko- 1 Spildevandskomiteen skrift 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

4 4 nomiske konsekvenser og de store gener gjort det til en god samfundsmæssig investering med relativt kort tilbagebetalingstid at sætte mere gang i klimatilpasningen. Der findes forskellige tilgange til problemet med tilbagevendende oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. Et synspunkt kan være, at man accepterer vand på terræn og beskytter sig mod oversvømmede kældre med mere, ligesom man om vinteren lever med de besværligheder som sneen fører med sig. Det vil således være den enkelte borgers opgave at sikre sin ejendom mod indtrængende vand - et synspunkt som til dels kunne komme til udtryk i et forsikringskrav om for eksempel højtvandslukke i kælderafløb. Desuden kan man indrette veje/infrastruktur, så det kan tåle oversvømmelse. En anden mulighed er at intensivere klimatilpasningen ved at investere massivt i udbygning af kloaksystemet, afledning på overfladen og LAR. For at kvalificere diskussionen har Ingeniørforeningen spurgt en kreds af eksperter, der arbejder med problemerne, om deres holdning til, hvordan man kan imødegå udfordringerne. Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmerne af IDAs Spildevandskomité og EVA-udvalget Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, som er et udvalg under komiteen. Udvalgets medlemmer beskæftiger sig med de ingeniørmæssige opgaver vedrørende planlægning, projektering, udførelse og drift af kloakanlæg og renseanlæg samt tilpasning af teknikken til fremtidige krav om rensning, miljøbeskyttelse og udnyttelse af ressourcer. 273 ud af 461 eksperter 59 procent har svaret på undersøgelsen. Dataindsamlingen er gennemført i juni 2011, altså inden det store skybrud 2. juli Krav til kloaksystemerne I praksis er det næppe muligt at undgå oversvømmelser og overløb med forurenet spildevand i forbindelse med meget kraftige regnskyl. Det er derfor nødvendigt at træffe beslutning om, hvilket serviceniveau mod skadevoldende oversvømmelser man bør sikre, under hensyntagen til hvad det koster at udbygge og vedligeholde infrastruktur, afløbssystemer og vandløb. På den ene side af regnestykket indgår der altså en række konkrete udgifter, og på den anden side er der en række økonomiske og miljømæssige omkostninger for borgere og samfund i forbindelse med oversvømmelser og overløb. Derudover kan der også indgå sociale omkostninger i form af de gener, borgerne oplever i forbindelse med oversvømmelser. En beslutning kan være, at man stiller krav om, at et givet område ikke har risiko for at opleve skadevoldende oversvømmelser oftere end hvert 25. år. Ingeniørforeningens ekspertpanel er blevet spurgt, om det er fornuftigt at operere med krav med en tidsangivelse for, hvor hyppigt borgerne skal være sikret mod skadevoldende oversvømmelser i forbindelse med ekstreme regnskyl. 30 procent mener i høj grad eller i meget høj grad, at det er et rimeligt krav. Omvendt er 38 procent uenige, så der er altså ingen klar anbefaling fra eksperterne på dette område. De delte meninger kan blandt andet afspejle uenighed om, hvor store krav det er rimeligt at stille. De kan også afspejle, at der er delte meninger om, hvorvidt der er tale om skadevoldende oversvømmelse af kældre eller stueplan, idet det i dag er borgernes egen opgave at sikre kældre. Det er således et betydeligt højere krav at stille, at der ikke

5 sker oversvømmelse af kældre, i forhold til at der ikke må ske oversvømmelse i stueplan. Ligeledes kan det diskuteres, om gentagelsesperioden bør være 25 år. Tabel 1 Synes du, det er rimeligt, at alle borgere er sikret mod skadevoldende oversvømmelser fra ekstreme regnskyl (f.eks. med gentagelsesperiode op til 25. år)? I meget høj grad 9 % I høj grad 21 % I nogen grad 31 % Kun i ringe grad 20 % Slet ikke 18 % Ved ikke 0 % Kommunernes rolle Kommunerne har i dag ansvaret for kommuneplanlægningen, vandforsyningsplanlægningen, spildevandsplanlægningen, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, de kommende kommunale vandhandleplaner samt de kommende risikostyringsplaner (oversvømmelser). Samtidig er de største vandselskaber kommunalt ejet. I en tid, hvor mange kommuners økonomi er hårdt presset, kunne man forestille sig, at kommunerne var tilbøjelige til at prioritere mere borgernære opgaver som børnepasning, skole og pleje af kommunens ældre borgere. I modsætning til udbygning af klimatilpasning og afledning af overskydende regnvand er det områder, som for mange borgere er mere nærværende i det daglige og dermed også mere salgbare, hvis man som kommunalpolitiker alene tænker på næste valg. En kortlægning foretaget af Dansk Miljøteknologi (omtalt i Ingeniøren juni 2011) viser, at kun fem af landets 98 kommuner har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan eller -strategi baseret på en kortlægning af de særlige problemstillinger i deres område. En plan med en tydelig fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for de nødvendige tiltag, fordelt på klare indsatsområder 2. I Ingeniørforeningens ekspertpanel er der 35 procent, som i høj grad eller meget høj grad mener, at kommunerne i sparetider nedprioriterer klimatilpasningsindsatsen og beredskabet for håndtering af ekstreme regnhændelser til fordel for de mere bløde områder. 29 procent mener, at det i nogen grad er tilfældet, mens 29 procent svarer, at det kun i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. De resterende 7 procent har svaret ved ikke. 2 Ingeniøren juni 2011

6 6 Figur 2 Vurderer du, at kommunerne i sparetider nedprioriterer klimatilpasningsindsatsen og beredskabet for håndtering af ekstreme regnhændelser til fordel for de mere bløde områder? Ved ikke; 7% Slet ikke; 9% I meget høj grad; 15% Kun i ringe grad; 20% I høj grad; 20% I nogen grad; 29% Inden for afløbsteknikken er der en lang tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til almindelige regnskyl. Den er opbygget gennem tiderne af de involverede teknikere, og det har medført, at der ikke eksisterer nogen lovmæssige reguleringer inden for området ledningsdimensionering som derfor udelukkende baserer sig på sædvanlig praksis. I dag afgøres enhver tvist om skader, der skyldes opstigende kloakvand, således næsten altid efter culpareglen, dvs. retten afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er handlet forsvarligt 3. I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt man vurderer, at kommunerne i sparetider nedprioriterer klimatilpasningsindsatsen og beredskabet for håndtering af ekstreme regnhændelser til fordel for de mere bløde områder, kommer spørgsmålet, om serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser fra ekstremregn bør være lovbestemt. Et lovkrav vil kunne sikre, at kommunerne lever op til et vist minimumskrav. Omvendt kan det indvendes, at det er unødvendigt med yderligere lovgivning i de kommuner, som allerede er i gang med klimatilpasningsindsatsen. Godt halvdelen af ekspertpanelet (52 procent) er helt enige eller overvejende enige i, at der bør være et lovbestemt minimum for serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser. 18 procent er uenige, mens 27 procent hverken er enige eller uenige. 3 Skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Spildevandskomiteen 2005

7 Tabel 2 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Serviceniveauet for skadesvoldende oversvømmelser fra ekstremregn bør være lovbestemt Helt enig 14 % Overvejende enig 38 % Hverken enig eller uenig 27 % Overvejende uenig 9 % Helt uenig 9 % Ved ikke 2 % Kommunernes forsyningsselskaber blev i 2010 udskilt som selvstændige kommunale selskaber. De nye selskaber, der har egen bestyrelse og ledelse, drives efter stramme regler for, hvad de må bruge deres indtægter til. Indtægterne kommer blandt andet fra de spildevandsafgifter, som bliver opkrævet hos kommunens borgere. Adskillelsen mellem myndighedsopgaver og driftsopgaver indebærer således, at kommunerne skal organisere deres vand- og spildevandsforsyning på en væsentligt anden måde, end tilfældet har været tidligere. Flere af eksperterne i panelet peger især på, at selskabsgørelsen har betydet, at koordineringen af indsatsen på tværs af sektorer er blevet vanskeligere, at samarbejde mellem forsyningsselskab og kommune er blevet dårligere, og at der er kommet for mange administrative byrder og kontrol af arbejdet. På den anden side er det blevet mere klart, hvilke krav der er til forsyningen, og hvilke midler de har til at løse opgaverne, og set fra borgernes synspunkt er det nu mere synligt, at afledningsafgiften rent faktisk går til at drive kloakkerne. Den overordnede vurdering fra eksperterne af selskabsgørelsen og de muligheder, det har givet for at håndtere udfordringerne i forbindelse med ekstremregn, er ikke entydig. 34 procent mener, at den nye struktur har givet bedre rammer til at løse problemerne, mens næsten lige så mange 31 procent mener det modsatte. 32 procent mener ikke, at omorganiseringen har haft den store betydning for opgaveløsningen.

8 8 Figur 3 Vurderer du, at selskabsgørelsen af de kommunale forsyningsvirksomheder har betydet, at udfordringerne med at håndtere store vandmængder vil blive løst bedre eller dårligere end tidligere? Ved ikke; 4% Meget dårligere; 6% Meget bedre; 11% Dårligere; 25% Bedre; 23% Uændret; 32% Vandene er også delte, når eksperterne bliver spurgt om, hvor opgaven med at planlægge og koordinere den nødvendige indsats bør ligge. 43 procent mener, at opgaven bør ligge i kommunen, mens 45 procent peger på forsyningsselskabet som den bedste tovholder. Svarene tyder på, at det er fornuftigt at lade den enkelte kommune bestemme, om den selv ønsker at påtage sig opgaven med at planlægge og koordinere indsatsen, eller om det er en opgave, man overlader til forsyningsselskabet. Tabel 3 Hvor mener du, at opgaven med at planlægge og koordinere den nødvendige indsats bør ligge i de enkelte kommuner? Kommunen 43 % Forsyningsselskabet 45 % Private regnvandslaug 0 % Andet 11 % Ved ikke 1 %

9 Regningen Som det fremgik af figur 1, er det i første omgang forsikringsselskaberne, der må bære byrden for de ekstreme regnskyl. Forsikringsselskaberne må herefter formodes at skubbe regningen videre til forsikringstagerne i form af højere præmier. Spørgsmålet er, hvor meget myndigheder og skatteborgere er villige til at betale for at forebygge fremtidige oversvømmelser. Ingeniørforeningens ekspertpanel er blevet bedt om at vurdere, hvor stort det fremtidige investeringsbehov til renovering og fornyelse af kloaksystemerne er. Investeringsbehovet er ikke udelukkende et spørgsmål om opgradering af dimensioneringen af kloaksystemet, men kan også være renovering og fornyelse, som sikrer standarden i det eksisterende system. Et stigende investeringsbehov kan derfor også være udtryk for et efterslæb i kloakinvesteringerne. 12 procent mener, at det er nødvendigt at mere end fordoble investeringerne i forhold til, hvad de er i dag, hvis man skal kunne håndtere fremtidens udfordringer. 26 procent peger på en forøgelse mellem 50 og 100 procent, mens yderligere 33 procent mener, at en forøgelse på mellem 25 og 50 procent er nok. Kun 3 procent vurderer, at det nuværende investeringstempo er tilstrækkeligt, mens ingen mener, at man bør investere mindre, end man gør i dag. Samlet set er fagfolkene enige i, at der behov for betydelige investeringer i kloaknettet, hvis det skal kunne håndtere de fremtidige udfordringer. Tabel 4 Hvordan vurderer du, at det fremtidige investeringsbehov til renovering og fornyelse af kloaksystemerne i Danmark skal være, set i forhold til de seneste årtier? Mere end 100% forøgelse 12 % 50% 100% forøgelse 26 % 25% - 50% forøgelse 33 % 0% - 25% forøgelse 18 % Uændret 3 % Mindre 0 % Ved ikke 8 % Hvis forsyningsselskaberne skal overholde reglerne om, at de økonomisk skal hvile i sig selv, vil store investeringer i kloaknet og lignende betyde, at de må sætte afledningsbidraget op. Ekspertpanelet er blevet bedt om at give et bud på, hvor meget man må sætte afledningsbidraget i vejret for at sikre mod skadevoldende oversvømmelse. 15 procent mener, man kan hæve afledningsbidraget til det dobbelte, mens yderligere 24 procent mener at man kan hæve det med 50 procent. Kun 10 procent mener ikke, det må koste ekstra.

10 10 Tabel 5 Hvor dyrt mener du, det må være at sikre mod skadevoldende oversvømmelse? (vurderet i forhold til afledningsbidraget) 100% af det nuværende afledningsbidrag 15 % 50% af det nuværende afledningsbidrag 24 % 10% af det nuværende afledningsbidrag 31 % Det må ikke koste ekstra 10 % Ved ikke 21 % Tidligere miljøminister Karen Ellemann har foreslået, at man skal omlægge spildevandsafgiften, så den fra udelukkende at være baseret på, hvor meget drikkevand man modtager fra vandværket, også indeholder et element af, hvor meget regnvand der ryger i kloakken. Målsætningen med forslaget er at skabe incitament til, at tilsluttede ejendomme frakobler deres regnvand fra de offentlige kloakker ved at lade regnvandet nedsive i jorden. Kritikere mener, at det vil være vanskeligt og dyrt at udforme og administrere sådan en ordning. 39 procent af eksperterne mener, at forslaget om, at udledning af regnvand i kloakkerne skal inkluderes i afledningsbidraget, vil kunne reducere problemerne med regnbetingede oversvømmelser. Yderligere 33 procent mener, at forslaget i nogen grad vil kunne reducere problemerne. Den lidt tøvende tilslutning kan fortolkes i retning af, at det kunne være en mulighed at inkludere udledningen af regnvand i afledningsbidraget, men at det ikke nødvendigvis bør være et lovkrav. Tabel 6 Vurderer du, at miljøministerens forslag om, at udledning af regnvand i kloakkerne skal inkluderes i afledningsbidraget, vil kunne reducere problemerne med regnbetingede oversvømmelser? I meget høj grad 14 % I høj grad 25 % I nogen grad 33 % Kun i ringe grad 17 % Slet ikke 5 % Ved ikke 6 % De seneste års regnvejrshændelser har vist, at nogle kommuner er mere udsat end andre. Generelt vil mulighederne for afledning være større i sparsomt bebyggede områder, mens gener og ødelæggelser til gengæld vil være større i tætbebyggede områder. Samtidig har det vist sig, at nogle kommuner står over for særlige udfordringer i forhold til at håndtere skybrud og kraftig regn på grund af jordbundsforhold, mange lavtliggende områder med bebyggelse eller andre kritiske forhold af geografisk eller geologisk karakter. Spørgsmålet er, om der bør etableres en særlig statslig pulje, hvor kommuner, der er særligt udsatte for klimaforandringer, kan søge midler til at iværksætte varige foranstaltninger.

11 Der er i ekspertpanelet delte meninger om ideen. 30 procent mener i høj grad, der er behov for en sådan pulje, mens 31 procent i nogen grad mener, der er behov. På den anden side er der 38 procent, som kun i ringe grad eller slet ikke bifalder ideen. Tabel 7 Mener du, at der er behov for en statsligt finansieret pulje, hvor kommuner, der er særligt udsatte for klimaforandringer, kan søge midler til at iværksætte varige foranstaltninger? I meget høj grad 9 % I høj grad 21 % I nogen grad 31 % Kun i ringe grad 20 % Slet ikke 18 % Ved ikke 0 % Løsninger Når det gælder håndtering af store regnmængder, findes der en lang række andre løsninger, som både kan være mere effektive og billigere end kloakker. Det kan for eksempel være lokal afledning af regnvand også kaldet LAR, afledning på overfladen eller separering af regnvand og spildevand. Ofte vil det være en palet af flere virkemidler, som udgør den samlede løsning. Ved lokal afledning af regnvand (LAR) forstås ethvert tiltag på overfladen, der har til formål at aflede eller forsinke regnvandsstrømningen fra et område. Ved LAR anvendes typisk elementerne nedsivning gennem jordoverfladen vegetationsområder eller permeable belægninger (infiltration), grønne tage (fordampning) nedsivning fra faskine (perkolation), udnyttelse af grøfter og lavninger i terræn til forsinkelse, fordampning og afledning. De enkelte elementer anvendes enten hver for sig eller i kombination 4. Ekspertpanelet peger på, som det fremgår af tabel 8, at løsningen bør være en kombination af en renovering af det eksisterende system suppleret af afledning på overfladen og LAR. Tabel 8 Hvilken vej vurderer du, at vi hovedsageligt skal udvikle vores afløbssystem (kun et kryds)? Fuld separering med tilstrækkelig kapacitet 19 % Renovering af eksisterende system med supplerende regnvandskloak 13 % Renovering af eksisterende system med supplerende afledning på overfladen og LAR 57 % Andet 11 % Ved ikke 0 % 4 Regnbetingede udledninger - Katalog over teknologier til reduktion af effekter i miljøet DANVA

12 12 Der findes i dag en række varslingssystemer, som kan sætte gang i det forebyggende beredskab, når der er skybrud på vej. Eksempelvis DMI s varslinger, lokale regnmålere og radarovervågning. Ekspertpanelet er enig i, at man slet ikke udnytter potentialet i anvendelsen af varslingssystemer til forebyggende beredskab. Kun 8 procent mener, at man udnytter potentialet fuldt ud. Tabel 9 Mener du, at man udnytter potentialet i anvendelsen af varslingssystemer til forebyggende beredskab? I meget høj grad 4 % I høj grad 4 % I nogen grad 24 % Kun i ringe grad 50 % Slet ikke 7 % Ved ikke 10 % Udfordringer En nødvendig forudsætning for at løse udfordringerne med at håndtere fremtidens regn- og spildevand er, at det er muligt at rekruttere fagfolk og eksperter med de rigtige kompetencer. Svarene fra ekspertpanelet tyder imidlertid på, at der er problemer med at finde kvalificerede personer til de ledige stillinger. Der er således 42 procent som svarer, at det i høj grad eller meget høj grad er vanskeligt at finde de rigtige ansøgere. Yderligere 33 procent svarer, at det i nogen grad er vanskeligt. Kun 12 procent mener ikke, at det er et problem. Tabel 10 Oplever du, at det er vanskeligt at rekruttere fagfolk og eksperter til ledige stillinger på spildevandsområdet? I meget høj grad 20 % I høj grad 22 % I nogen grad 33 % Kun i ringe grad 8 % Slet ikke 4 % Ved ikke 13 % Eksperterne i panelet er blevet bedt om at svare på, hvilke to udfordringer der er de største inden for spildevandsområdet. Flest svarer, at de største udfordringer er at få gang i klimatilpasningsindsatsen samt at sikre en fornyelse af kloaksystemet. Også udledning til vandløb, søer og havmiljø betragtes som en stor udfordring. Drift og vedligehold af det eksisterende kloaksystem samt rekruttering bliver prioriteret noget lavere af eksperterne. Den samme prioritering ses, når der spørges til, hvilke områder der har mest brug for politisk handling, og hvilke områder der har brug for mest ny forskning og viden.

13 Tabel 11 Hvilke udfordringer vurderer du som de største inden for spildevandsområdet? (marker de to vigtigste) Udledning til vandløb, søer og havmiljø 48 % Klimatilpasning 61 % Fornyelse af kloaksystemerne 51 % Drift- og vedligehold af eksisterende net 17 % Rekruttering 15 % Andet 2 % Tabel 12 Hvilke af disse udfordringer, vurderer du, har mest brug for politisk handling? (marker de to vigtigste) Udledning til vandløb, søer og havmiljø 47 % Klimatilpasning 72 % Fornyelse af kloaksystemerne 43 % Drift- og vedligehold af eksisterende net 12 % Rekruttering 10 % Andet 6 % Tabel 13 Hvilke af disse udfordringer, vurderer du, har mest brug for forskning og viden? (marker den vigtigste) Udledning til vandløb, søer og havmiljø 33% Klimatilpasning 45% Fornyelse af kloaksystemerne 13% Drift- og vedligehold af eksisterende net 7% Andet 2% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn Rasmussen eller presserådgiverne Ole Haun eller Ulrik Frandsen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmerne af IDAs Spildevandskomité og EVA-udvalget Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, som er et udvalg under komiteen. Udvalgets medlemmer beskæftiger sig med de ingeniørmæssige opgaver vedrørende planlægning, projektering, udførelse og drift af kloakanlæg og renseanlæg samt tilpasning af teknikken til fremtidige krav om rensning, miljøbeskyttelse og udnyttelse af ressourcer. 273 ud af 461 eksperter 59 procent har svaret på undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i juni 2011.

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 Det juridiske afsæt Advokat Søren Stenderup Jensen Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 WWW.PLESNER.COM Disposition

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Niels-Arne Jensen Chefkonsulent Analyse & Udvikling Københavns Ejendomme Ørestad Skole 1 Agenda Udgangspunktet Erfaringer fra skybrud Plangrundlag

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Katalog over miljømålsaktiviteter

Katalog over miljømålsaktiviteter 30. januar 2015 Bilag til miljømålsaftale for forsyningerne i Usserød Å Samarbejdet 1 Indledning og baggrund... 2 2 Katalog over aktiviteter... 3 Kortlægning af kapaciteten i det samlede regnvandssystem...

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune Strategi for kloakfornyelse i Herning Tillæg 20: Rammer og indhold Betydning for dig Lidt om det videre forløb

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc

3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc Klikovands liste for 2014 over kurser, temadage og andre arrangementer med relevans for fagpersoner, der arbejder med klimatilpasning Opdateret 14. august Udbyder Titel Dato Skovskolen Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst

Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst og ud fra hvilke kriterier? KLs skybrudskonference Hvad er billigst? Forsyning og Metode? Samfundet kommune LAR Kloakker Andet 2 DTU Miljø, Danmarks Tekniske

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Den kommende spildevandsplan 2014 bliver den første spildevandsplan vedtaget i Furesø Kommune. Spildevandsplanen samler oplysninger om de eksisterende og

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Ved Carsten Nystrup, Direktør Nordvand a/s Spildevandsplan 2011-2014 Gentofte Kommunes spildevandsplan udstikker mål, strategier og indsatsområder for

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger begyndt at implementere klimatilpasningsplanerne. I den

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere