Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan"

Transkript

1 Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse

2 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold 1.0 Undervisningsplan Emne Status Målsætning Tid Materialer Præsentation Ja nej øvelse Pyramiden Hvad har størst indflydelse på de valg unge træffer? hjørner Dilemma: Billeder Billede Billede Billede Billede Bilag Bilag Faktaviden om børn og unge på nettet Gode råd til unge om brug af nettet Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 2

3 1.0 Undervisningsplan 1.1 Emne: Mod til at vælge forebyggelse af risikoadfærd Sundhedspædagogisk tilbud til alle elever i 6. klasse i Silkeborg Kommune i skoleåret 2014/2015. Tilbuddet sker i et samarbejde mellem SSP og sundhedsplejen. Sundhedsplejersken på den enkelte skole, laver aftale med klasselæreren for 6. klasse om klasseundervisning i 1½ time. Herefter forældremøde, hvor både repræsentant fra SSP og sundhedsplejerske deltager. Forældremødet er af 2 timers varighed og skal ligge i tidsrummet fra 1. oktober 2014 til 1. april Status: Mod: Mod er evnen til at konfrontere angst, frygt, smerte, risiko, usikkerhed og intimidering. Mod er også evnen til at turde sige fra og til at turde søge hjælp. Valg: Det moderne ungdomsliv rummer mange muligheder for de unge, der i vid udstrækning oplever, at de selv har ansvaret for at indfri de muligheder. Så samtidig med, at de fleste unge har det godt med at have alle de valgmuligheder, er det også et stort ansvar at stå med, når man er ung. For hvad sker der, hvis man vælger forkert eller ikke udnytter sine muligheder optimalt? Samtidig er det ikke alle, der har lige muligheder eller lige adgang til de gode valg. Der er stadig forhold i samfundet, der gør det mere sandsynligt for nogle end for andre f.eks. at få de gode karakterer eller den gode uddannelse. Risikoadfærd: Risikoadfærd er en adfærd, der indebærer en høj risiko for på kortere eller længere sigt at forvolde skader på en selv og/eller andre. Unge vil ind imellem foretage nogle valg, som andre vil betegne som risikoadfærd. Det er vigtigt at forebygge risikoadfærd, inden den for alvor begynder eller har Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 3

4 fået alvorlige konsekvenser. Samtidig er det vigtigt at overveje, hvor meget man skal oplyse de unge om forskellige typer af risikoadfærd, så man ikke i stedet for skaber øget interesse blandt unge for at ville afprøve risici. Årsager til risikoadfærd hos unge kan være forskellige. De kan have overdrevne forestillinger om, hvad der er normaladfærd blandt andre unge og føle at de skal leve op til noget - flertalsmisforståelse. Det kan også være at de på den ene side vil se sig selv som seje, ældre og have de voksnes fordele, mens de på den anden side vil tage afstand fra det krav om ansvarlighed, som ligeledes er en del af identitetsarbejdet og voksentilblivelsen. Ofte vil de unge føle, at der på den korte bane, er mere at vinde end at tabe på en risikoadfærd, f.eks. at drikke sammen med vennerne inden man egentlig har lyst, for at komme med i fællesskabet. Gevinsten ved en risikoadfærd kommer her og nu, mens det at lade være, ofte vil være en investering i fremtiden. 1.3 Målsætning: At bevidstgøre de unge om, at de har valgmuligheder. At få de unge til at træffe egne valg, og få dem til at stå ved de valg de træffer. At de unge reflekterer over, hvad eller hvem der har indflydelse på deres valg. At forebygge risikoadfærd. At få de unge til at reflektere over deres brug af nettet og at dette også kan indebære en risici. 1.4 Tid: Klasseundervisning i 1½ time. 1.5 Materialer: Labels med elevernes navne. Kort til Pyramiden klippes ud. Bilag 1 (Et sæt til hver gruppe, der skal være 3-4 elever i hver gruppe). 4 laminerede ark til 4-hjørner med svarmulighederne. Gemme PowerPoint på USB-stick. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 4

5 2.0 Præsentation Tid: 10 minutter Til sundhedsplejersken: Sundhedsplejersken præsenterer sig. Eleverne får navneskilt på. Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Det vi skal snakke om i dag, er det vi kalder: Mod til at vælge. Gennem livet har vi mange valgmuligheder og de valg man som ung træffer, kan have stor betydning for ens liv. Kender i til nogle valg, der påvirker jeres liv? Store og små valg? (Eksemplerne kan skrives op på tavlen). Et eksempel på et valg kunne være, at begynder man at ryge, så har det nogle sundhedsmæssige konsekvenser, men man vælger samtidig et meget lille fællesskab frem for det store fællesskab, man er en del af, som ikke ryger. Det samme gælder for mange andre valg, at der er fordele og ulemper. Kan vores valg blive præget af normer eller forventninger fra f.eks samfundet? (Sådan plejer man at gøre). Når vi som sundhedsplejersker har fokus på valg, handler det bl.a. om at undgå risikoadfærd. Vi ønsker, at I skal træffe nogle valg, så i ikke har risikoadfærd. Er der nogen der ved hvad ordet risikoadfærd betyder (Evt. hvad betyder risiko, hvad betyder adfærd?)? Definitionen af risikoadfærd er, når man gør noget, som lige nu eller på lang sigt kan skade en selv eller andre. Er der nogen, der kan give nogle eksempler på risikoadfærd? Kan brug af sociale medier, facebook etc. være risikoadfærd? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 5

6 De næste to lektioner vil vi gerne snakke med jer om, hvordan man træffer de rigtige valg. Hvordan ved man, hvad der er rigtigt? Kan andre påvirke ens valg? Hvordan bliver man god til at stå ved den man er og det man selv, mener der er rigtigt? Vi skal lave nogle forskellige øvelser og til sidst skal vi se på nogle billeder. 3.0 Ja nej øvelse Tid: 10 minutter Til sundhedsplejersken: Øvelsens formål er: - At de unge lærer at vise deres holdninger konkret gennem handlinger. - At de unge lærer at tænke efter og tage stilling. - At de unge bliver mere bevidste om hvordan jeg er, hvad jeg mener, hvad jeg vil. - At de unge får mulighed for at vise nye sider af sig selv. - At de unge ser andres meninger, lærer hinanden bedre at kende og øver sig i at respektere hinanden. - At de unge får øget bevidsthed om evt. gruppepres, hvordan vi påvirker hinanden i positiv og negativ forstand. Til Eleverne: Vi skal i gang med en øvelse, som kan hjælpe jer med at træffe de valg, der er rigtige for lige netop jer. Vi er forskellige som mennesker og i vil derfor se, at i har forskellige svar, som alle skal respekteres. I skal svare ja, nej eller ved ikke med kroppen, mens I står op. Når I vil svare ja, rækkes armene op over hovedet. Ved nej, tager i armene ned langs siden kroppen. Hvis I ikke ved, hvad I vil svare, lægges armene over kors. Åbne øjne: Har du spist morgenmad? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 6

7 Er det vigtigt at have gode venner? Synes du dine forældre forstår dig? Kan du lide at få et knus? Drikker du sodavand hver uge? Kan du selv bestemme om du vil have et knus af andre? Får du søvn nok? Kan dine venner se på dig, når du er ked af det? Kan du lide at sove længe? Kan man have dårlige venner? Er du frisk om morgenen? Skal man helst være ligesom alle andre? Sover du med mobilen tændt? Tror du nogen gange noget om andre, som ikke passer? Bruger du mere end 2 timer hver dag på internettet? Kan I tale om alt i din familie? Er der plads til at være som man har lyst til i vores klasse? Betyder det noget, om man er populær i klassen? Er du glad, når du er sammen med dine venner? Er du glad, når du er sammen med din familie? Kan du lide at gå i skole? Bliver du påvirket af, hvad andre mener? Til eleverne: I skal forsat svare med kroppen som før, men nu skal I også lukke jeres øjne. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 7

8 Går du til sport? Kan du holde på en hemmelighed? Har du prøvet at blive overtalt til noget, som du ikke havde lyst til? Spiser du grøntsager hver dag? Har du en bedste ven? Er det svært at sige fra overfor venner? Kan man presse nogen til at gøre noget? Er du på facebook? Har du oplevet, at nogen har skrevet noget om dig på sms eller internettet, som du er blevet ked af? Har du skrevet noget om andre på sms eller internettet, som de er blevet kede af? Har du et kæledyr? Respekterer dine venner, når du siger nej til noget? Er du en god ven? Er du mørkeræd? Er du ofte ked af det? Kan du snakke med nogen om det, hvis du bliver ked af det? Kan du lide at se TV? Laver du om på dig selv, for at andre skal kunne lide dig? Føler du dig nogen gange ensom? Bliver du accepteret som den du er? Er der noget du føler du er god til? Kan du lide at holde ferie? Kan du lide æbler? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 8

9 Tak skal I have, nu må I gerne åbne Jeres øjne. Til eleverne: (forslag til drøftelse på klassen) Var der forskel på, at svare med åbne og lukkede øjne? Hvad var forskellen? Er det lettere at være ærlig, når man har lukkede øjne? Kan vi påvirke hinanden med vores svar? Hvilke følelser giver det, når man står ved det man mener? 4.0 Pyramiden Hvad har størst indflydelse på de valg unge træffer? Tid: 15 minutter Til sundhedsplejersken: Øvelsens formål er: - At de unge bliver mere bevidste om, hvad eller hvem der påvirker de valg de træffer. - At lære at lytte til andres mening og deres begrundelser for valg. - At lære nyt om hinandens forskelligheder og lære at respektere dem. - At de unge bliver bevidste om hvordan de prioriterer i deres liv og at denne prioritering kan omorganiseres. De unge inddeles i grupper bestående af 3-4. Det overordnede spørgsmål er: Hvad har størst indflydelse på de valg unge træffer? De får udleveret 10 kort, som skal rangeres i en pyramide på bordet foran dem, hvor øverste række er det, der påvirker unges valg mest. De skal i gruppen forsøge at blive enige om rangeringen. Et af kortene er blanke, derpå kan eleverne selv skrive hvad de tænker der mangler i pyramiden. (Se bilag 1). Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 9

10 Eleverne får 5 min til at lave pyramiden. Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Hvordan var det at lave pyramiden? Kunne i blive enige? Hvad har de enkelte grupper rangeret øverst, og hvorfor? Hvem eller hvad i pyramiden påvirker eksempelvis det tøj man går i, eller ens fritidsaktivitet, eller hvilken mobil jeg har? Hvordan påvirker jeres forældre jeres valg? Hvordan påvirker jeres venner jeres valg? Træffer i sommetider valg på bagrund af det i ser på internettet? Er det et valg, når man liker noget på facebook? Er det man ser på facebook, tv, internettet altid et realitisk billede af et liv, som kan påvirke ens valg, fordi man gerne vil være lige sådan? Hvor ofte tænker i at man bliver påvirket bevidst eller ubevidst? Hvad kan man gøre for at være opmærksom på hvad eller hvem der påvirker ens valg? Hvilke konsekvenser kan det have hvis man eksempelvis træffer valg, som ikke er i overensstemmelse, med det ens forældre eller venner forventer? hjørner Tid: 35 minutter. Til sundhedsplejersken: Vigtigt at underviseren er åben, nysgerrig og tillader alle udsagn uden at kommentere. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 10

11 Øvelsens formål er: At den enkelte bliver bevidst om, hvad vedkommende virkelig mener eller vil. At man får øvet sig i, at vise og udtrykke forskellige synspunkter. At lære af de andre og/eller inspirere andre, ved at bidrage til klassen med forskellige idéer og løsningsforslag. At de unge reflekterer over deres brug af sociale medier. Til eleverne: Jeg vil nu læse et dilemma op. Et dilemma er en historie om et problem, hvor der kan være flere løsninger på problemet. 5.1 Dilemma: Tanjas forældre er meget bekymrede for, hvad Tanja laver, når hun er på nettet. De er bange for, at hun skal komme ud for noget, som ikke er rart f.eks. at nogle voksne kontakter hende, og beder hende om at gøre noget, eller at der er nogen som skriver noget grimt om hende. Derfor skal hun fortælle sine forældre, hvem hun er venner med og hvad hun laver på nettet. Ofte kommer forældrene også og tjekker selv, når hun sidder ved computeren. Det synes Tanja er vildt irriterende, for hun vil ikke have, at de skal vide alt, hvad hun laver på nettet. Hvad skal Tanja gøre? Jeg vil nu bede jer om, at stille jer ud i 4 hjørner, med hver sin svarmulighed. I skal nu argumentere for, hvorfor det netop er dette svar, der er det rigtige til dilemmaet. Hjørne 1: Tanja skal ikke gøre noget, for hendes forældre har ret til at tjekke hende. Hjørne 2: Tanja skal overtale forældrene til, at de ikke behøver at tjekke hvem hun skriver med og hvad der bliver skrevet. Hjørne 3: Tanja skal bare gå på nettet andre steder end derhjemme, så hun kan være i fred. Hjørne 4: Tanja skal droppe nettet. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 11

12 Til sundhedsplejersken: Eleverne fordeles af sundhedsplejersken rundt i de 4 hjørner, så der cirka står lige mange hvert sted. F.eks. ved at eleverne får tildelt et nummer fra 1-4 og stiller sig i det hjørne, der passer til deres nummer. Dilemmaet læses evt. op igen. Eleverne får et par minutter til at snakke sammen i hjørnerne og finde fordele og ulemper ved det svar, der passer til deres hjørne. Sundhedsplejersken går nu rundt til de forskellige hjørner og får eleverne til at fortælle om de fordele og ulemper, som de er kommet frem til. Sundhedsplejersken kan stille uddybende spørgsmål. Nedenfor er der forslag til spørgsmål. Undervejs kan man supplere med faktaviden om børn og unges brug af nettet. Spørgsmål til hjørne 1: (Hjørne 1: Tanja skal ikke gøre noget, for hendes forældre har ret til at tjekke hende). Hvorfor synes i, at forældrene har ret til at tjekke hende? Kan der være nogen fordele ved, at forældrene holder øje med, hvem hun skriver sammen med og hvad der bliver skrevet? Kan der være nogen ulemper ved, at forældrene holder så meget øje med, hvad der bliver skrevet? Må andre end forældrene se, hvad der bliver skrevet? Hvor gammel synes i, at Tanja skal være, før forældrene ikke længere må se, hvad hun skriver? Må forældrene også tjekke hendes mobil? Hvorfor tror i, at forældrene gerne vil se, hvad hun skriver? Spørgsmål til hjørne 2: (Hjørne 2: Tanja skal overtale forældrene til, at de ikke behøver at tjekke hvem hun skriver med og hvad der bliver skrevet). Hvorfor skal Tanja prøve at overtale forældrene til, at de ikke behøver tjekke hvem hun skriver med? Hvorfor tror i, at Tanja helst vil undgå at forældrene ser, hvad hun skriver? Hvordan kan Tanja prøve at overtale forældrene? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 12

13 Kan der være nogen fordele ved, at forældrene ikke holder øje med, hvad Tanja laver på nettet? Kan der være nogen ulemper ved, at forældrene ikke holder øje med, hvad Tanja laver på nettet? Er det ok at have hemmeligheder for sine forældre? Har børn og unge ret til privatliv? Spørgsmål til hjørne 3: (Hjørne 3: Tanja skal bare gå på nettet andre steder end derhjemme, så hun kan være i fred). Hvor kan Tanja vælge at gå på nettet, i stedet for hjemme fra? Er der nogen fordele ved at gå på nettet andre steder end hjemme? Er der nogen ulemper? Hvad kan Tanja have af hemmeligheder, som hun gerne vil skjule for forældrene? Spørgsmål til hjørne 4: (Hjørne 4: Tanja skal droppe nettet). Hvad kan fordelen være, ved at hun dropper nettet? Hvad kan ulempen være, ved at hun dropper nettet? Hvad kan hun ellers bruge tiden på? Hvordan kan hun mødes med sine venner? Generelle spørgsmål: Hvorfor vil forældre gerne vide, hvem deres børn er sammen med og hvad de laver? Har i hørt om nogen, der har oplevet, at der er blevet skrevet noget ubehageligt om dem på nettet? Hvad kan man gøre, hvis der er skrevet noget ubehageligt om en selv på nettet? Hvad kan man gøre, hvis der er skrevet noget ubehageligt på nettet om en af vennerne? Er der nogen fordele ved, at de venner man har på nettet, er nogen man kender i forvejen? Hvad skal man gøre, hvis man er blevet venner med en på nettet, som gerne vil have at man mødes? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 13

14 Er det ok at lægge billeder ud på nettet af andre? Er der nogen situationer, man ikke bør lægge ud? Er det ok, at være venner med ens forældre på f.eks. Facebook? Når alle hjørnerne er blevet hørt, kan sundhedsplejersken bede eleverne tænke over, hvilket svar de selv synes var det bedste, men de skal bare holde det for sig selv. 6.0 Billeder Tid: 25 minutter. Til sundhedsplejersken: Billederne vises på smartboard. Formål: - At få eleverne til at reflektere over, hvad de ser på billederne. - At få eleverne til at forstille sig, hvad der ville ske, ud fra forslåede ændringer i situationen. - At få eleverne til at overveje, hvordan unge påvirker hinanden. - At hjælpe eleverne til at turde vælge anderledes end alle andre. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 14

15 6.1 Billede 1 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klasse) Hvad tror i de laver? Hvad signalerer de? Hvad får de ud af det? Hvad går de glip af? Går de glip af noget? Tror i, at dem der står i baggrunden også har en mobil? Hvad nu hvis, hvis drengen i midten ikke havde en mobil? Hvorfor kunne det være, at han ikke har en mobil? Kan man undvære en mobil? Hvornår kan det være en fordel at have mobilen slukket? Er det vigtigt at tjekke sin mobil, når man er sammen med sine venner? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 15

16 Tror i, at man påvirker hinanden, ved bare at finde sin mobil frem? Kan man blive afhængig af, hele tiden at skulle tjekke f.eks. Facebook eller Instragram? 6.2 Billede 2 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på (Forslag til drøftelse på klassen) Hvad tror I der sker på billedet? Ser de alle ud til at have det sjovt? Hvad tror I de griner af? Hvad nu hvis de griner af et billede af din bedste ven i en pinlig situation, som en har lagt ud på nettet? Hvad ville du gøre? Må man sende et billede af en klassekammerat i en pinlig situation, til en anden i klassen? Kan man altid vide, hvad andre synes er en pinlig situation eller en sjov situation? (Hvis man ikke kan være sikker, så undgå at lægge billeder ud af andre). Må man lægge billeder eller film ud på nettet af andre? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 16

17 6.3 Billede 3 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Hvad sker der på billedet? Hvad sker der når man ryger? Er det svært at lade være? Hvilke fordele er der ved at begynde at ryge? Hvilke ulemper er der ved at begynde at ryge? Hvad ville der ske hvis en af drengene bagved sagde at det er ulækkert at ryge? Kan man føle sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til? Skal man prøve at ryge når man er ung? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 17

18 6.4 Billede 4 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Hvad sker der på billedet? Hvad laver pige bagved/er hun ved at gå hjem? Hvad sker der når man drikker? Hvornår må/skal man begynde at drikke alkohol? Skal man drikke alkohol når man er ung? Kan man blive presset af det de andre gør, så man kommer til at gøre noget man egentlig ikke har lyst til? Hvad er fordelene og ulemperne ved det valg pigen der går træffer? Hvad vil der ske/hvilken betydning har det, hvis pigerne i midten drikker med? Hvad vil der ske, hvis de ikke drikker sammen med de andre? Har man altid et valg? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 18

19 Bilag 1 MIG SELV SØSKENDE VENNER REKLAMER FORÆLDRE??? FACEBOOK/SOCIALE MEDIER SKOLE NORMER I SAMFUNDET MODE/TRENDS Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 19

20 Bilag 2 Faktaviden om børn og unge på nettet. Over 90 % af de signaler, man sender til andre, når man taler, er kropssprog. Derfor opstår der let misforståelser på sms. De fleste børn bruger mobilen med respekt, men online-medierne kan bruges til chikane, trusler, udelukkelse og til at sprede rygter og sladder. Mobning på sms og internet kan føles endnu værre end mobning i skolegården, fordi det kan foregå anonymt, både dag og nat, også derhjemme på værelset. Sårende beskeder spredes hurtigt og cirkulerer i lang tid, ofte helt usynligt for de voksne. Danske børn starter med at gå på nettet, når de er 7 år mod 9 år i resten af Europa og fire ud af fem danske 9-16-årige bruger nettet dagligt. 74 % af danske 9-16-årige har netadgang på deres eget værelse en klar førsteplads i Europa og 81 % af danske 9-10-årige har deres egen mobiltelefon. 12 % af danske børn mellem 9 og 16 år er blevet mobbet på net og mobil mod 5 % i resten af Europa. Kun halvdelen af forældrene til disse børn tror, at børnene har oplevet digital mobning. 14 % af danske 9. klasser har drillet andre på sms inden for de sidste 12 måneder. 12 % af danske 9-16-årige har mødt én i virkeligheden, de har fået kontakt til på nettet. Kun 5 % af forældrene tror, at deres barn har mødtes med en netven. I 9. klasse er det 40 %, der har mødtes med en ven fra nettet. Ca unge i 9. klasse (ca. 2,8 %) har følt sig presset, overtalt eller tvunget til sex i forbindelse med at møde en person, de havde lært at kende på nettet. Hvem er ofrene? Som med alle andre seksuelle overgreb kan drenge og piger i alle aldre og fra alle sociale lag blive udsat for seksuelle krænkelser på nettet. Dog er der en tendens til, at teenagepiger er de mest udsatte, når det gælder seksuelle overgreb, der starter med kontakt på nettet. Men der findes også tilfælde, hvor mindre drenge er blevet manipuleret til seksuelle aktiviteter. Langt fra alle sager når frem til myndighedernes kendskab, fordi mange ofre kan skamme sig over at være blevet narret af personen og derfor ikke fortæller nogen om deres oplevelser. Pornografi med børn Den nye digitale billedteknologi og de omfattende muligheder for deling på internettet har desværre gjort pornografi med børn til en stor og voksende Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 20

21 industri. Og bag hvert billede gemmer der sig et offer for seksuelle overgreb. Red Barnet har siden 1998 varetaget den danske hotline mod pornografi med børn, hvor borgere kan anmelde ulovlige billeder af børn på internettet. (www.redbarnet.dk) Gode råd til unge om brug af nettet Kilder: EU Kids Online, Børns Digitale Trivsel, 2009 Danske børn starter med at gå på nettet, når de er 7 år mod 9 år i resten af Europa. Fire ud af fem danske 9-16-årige bruger nettet dagligt. 74 % af danske 9-16-årige har netadgang på deres eget værelse en klar førsteplads i Europa. 81 % af danske 9-10-årige har deres egen mobiltelefon Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 21

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole. Ve skabsløbet n PRÆSENTATION AF RED BARNETS ARBEJDE Her får du ni tekster, som du kan bruge, når du holder oplæg på skoler om Red Barnets arbejde. Klip dem ud, og brug dem som talekort. Vær opmærksom på

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Digital trivsel og forældresamarbejde Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor

Læs mere

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål 4cases Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål Først præsenteres en konkret case, derefter relateres casen til generelle problematikker omkring deling af krænkende materiale, og til sidst skitseres forskellige

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Alle de andre gør det

Alle de andre gør det SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Social pejling En videnbaseret indsats - Ringstedforsøget, Århus eksperimentet, m.m. Metatænkning - børn og unge overfører fra et emne til et andet Fokus på metoden ikke

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om sundhed og om hvordan du føler, at du har det. Sådan gør du: Brug musen til at krydse

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%

Læs mere

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen. Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen?

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen? Evaluering af SSP dagen elev 18 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det hedder den fordi at det er sejt at sige nej til de dumme ting. 2. Hvad lærte du? (Fik du ny viden? ) Jeg lærte en

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 42 / 81% 8 / 15% 2 / 4% Ja Nogenlunde rigtigt Er du

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec.

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: År: Måned: dec. Generel tilfredshed Er du glad for at gå i skole? 9 Hvordan har du det med dine lærere Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse du går i? Hvordan

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere