UDKAST - Spildevandsplan 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST - Spildevandsplan 2015"

Transkript

1 UDKAST - Spildevandsplan 2015 Introduktion Denne spildevandsplan afløser tidligere spildevandsplan fra 2001 og efterfølgende 18 tillæg hertil. Baggrunden for udarbejdelse af Spildevandsplan 2015 er, at: Den tidligere spildevandsplans planperiode udløb i Inddrage vandplanerne i udviklingen af spildevandsstrukturen i kommunen. Den tidligere spildevandsplan beskrev omfattende ændringer af spildevandsstrukturen i Odder Kommune, en del af disse ændringer er gennemført og det er hensigtsmæssigt at beskrive den aktuelle spildevandsstruktur. Kommunens klimatilpasningsplan, som har til formål, at håndtere og imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. Klimatilpasningsplanen er et tillæg til kommuneplanen som skal udmøntes via spildevandsplanen. Spildevandsplan er revideret, så plantiltag er gjort til status; og der inddrages og tages hensyn til de parametre der er bekrevet i både Vandhandleplan og kommunens klimatilpasningsplan med nye plantiltag. Spildevandsplanen er udarbejdet af Odder Kommune i samarbejde med Odder Spildevand A/S og Orbicon A/S. Forord Denne Spildevandsplan udgør grundlaget for drift og udvikling af spildevandsforsyningen i Odder Kommune. Spildevandsplanen er Odder Kommunes administrationsgrundlag på spildevandsområdet og er kommunens redskab til, at håndtere afledning af regn og spildevand. Odder Spildevand A/S (Forsyningen), der driver spildevandsforsyning i Odder Kommune og er ejet af kommunen, er forpligtiget til, at drive sin virksomhed inden for de rammer, som spildevandsplanen udstikker. Spildevandsplanen skal sikre, at håndteringen af regn og spildevand skal udføres således, at vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i vandløb, søer, fjorde, hav opnås. Spildevandsplanen lægger endvidere op til, at forsyningssikkerhed, natur og miljøhensyn og klimatilpasning tilsammen gør, at vandet betragtes som en ressource. Spildevandsplanens indhold:

2 Målsætningerne for spildevandsområdet Status af den eksisterende spildevandstruktur i Odder Kommune Beskrivelse af planlagte og forventede tiltag for spildevandsområdet. Beskrivelse af kloaksystemets tilstand Spildevand i det åbne land Spildevandsplanen beskriver det serviceniveau, som borgere og virksomheder kan forvente med hensyn til afledning af regn- og spildevand. Spildevandsplanen, der er udarbejdet i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 32, er udarbejdet af Odder Kommune i samarbejde med Odder Spildevand A/S og Orbicon A/S som rådgiver. Planen er miljøvurderet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om miljøvurderinger af planer og programmer. Planforslaget blev vedtaget af Byrådet den xx. xxxx xxxx. Planforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden xx.xxxx til xx.xxxx XXXX. Spildevandsplanen er vedtaget endeligt af Byrådet den xx.xxxx xxxx. Indledning Spildevandsplanen dækker perioden , og erstatter tidligere spildevandsplaner og efterfølgende tillæg hertil. I Spildevandsplanen findes oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold for spildevandsforsyningen i Odder Kommune samt overordnede politikker og målsætninger. Spildevandsplanen fastlægger de fremtidige rammer for udvikling af spildevandsforsyningen frem til og med 2018, som udføres af det kommunale spildevandsselskab Odder Spildevand A/S. I planen beskrives udførelse af renoveringer, investeringer for kommunens spildevandsanlæg; Odder Spildevands vedligeholdelse af afløbssystemet og fornyelse; miljøtilstanden i vandmiljøet samt tilpasning til kommunens byudvikling og klimaprojekter. Med baggrund i Odder Kommunes gældende vandhandleplan for realisering af den statslige vandplans indsatsprogram, vil Odder Kommune sammen med Odder Spildevand bl.a. arbejde med forbedret spildevandsrensning fra det åbne land. I spildevandsplanen beskrives, hvilken praksis Odder Spildevand følger ved dimensionering, etablering og renovering af kloaksystemer herunder serviceniveau (mål for hvor hyppigt borgerne må opleve opstuvning af spildevand fra afløbssystemet). I praksis tages der højde for klimaforandringerne f.eks. højere vandstande og øgede regnvandsmængder, som vil påvirke driften af kloaksystemer i fremtiden. Spildevandsplanen anviser desuden det administrative og retslige grundlag for Odder Kommunes forvaltning af spildevandsområdet. Læsevejledning Spildevandsplanen er opbygget af elementer, der henvender sig bredt til borgere, virksomheder, medarbejdere i Odder Kommune, Odder Spildevand og andre interesserede. Planen er opbygget af følgende afsnit: "Introduktion" beskriver, hvad en spildevandsplan er, retsvirkning, indhold, m.v. "Lovgrundlag" beskriver spildevandsplanens lov og planlægningsgrundlag. 2 / 48

3 "Målsætninger" beskriver kommunens specifikke målsætninger på spildevandsområdet. "Status" beskriver den eksisterende spildevandsstruktur, spildevandsrensning i det åbne land og miljøtilstanden i recipienter. "Plan" beskriver Byrådets planer for kommunens spildevandsstruktur og investeringstiltag for den kommende periode. "Administrationspraksis" omhandler en række administrative forhold, praktiske retningslinjer, håndtering af overfladevand mv. Teksten indeholder ikke aktive links, men begreber som teksten henviser til er placeret i Læs mere boksen til højre, eller i den medfølgende ordliste. Miljøvurdering Spildevandsplanen er miljøscreenet og vurderet jf. Miljøvurderingsloven. Screening og miljøvurdering er selvstændige dokumenter som er tilgængelige via kommunens hjemmeside. Generelt vurderes det at spildevandsplanen er en opsamling af status for spildevandsafledningen i Odder Kommune, men der er aspekter i plandelen som kan have væsentlig økonomisk betydning for borgerne i Odder Kommune og en positiv miljømæssig betydning for kommunen. Ordliste A Aerob Med adgang til luftens ilt, iltforbrugende. Processer udført af mikroorganismer, der bruger fri ilt. Modsat anaerob. Afløbskoefficient Den del af regnvandet, der falder på en overflade og løber videre til f.eks. kloaksystemet. F.eks. er afløbskoefficienten for asfaltarealer 1, mens den er 0,1 fra skovarealer. Afløbsledninger Der forstås ledninger på privat grund, der internt betjener ejendommens/ matriklens transport af spildevand, evt. frem til offentlige ledningsanlæg. Afløbssystem Rørlagt ledningssystem til transport af regnvand og spildevand. Afløbsvand Fællesbetegnelse for spildevand, drænvand og regnvand. Afskærende ledning Der forstås ledninger, der afskærer afløbsvand fra at løbe direkte i recipienten. Ofte betegnelsen på ledninger efter overløbsbygværk. Afstrømningsområde Landområde hvorfra al nedbør løber til samme vandløb. Afværgepumpning Grundvand, der oppumpes fra vandboringer med det formål at hindre en grundvandsforurening i at brede sig. Aktivt slam Slam, der én gang er bundfældet, ledes i et aktivt slamanlæg tilbage til beluftningstanken, hvor slammets mikroorganismer - hovedsageligt bakterier - omdanner en del af de organiske stoffer til uorganiske (mineraliseres) under kraftig beluftning. Aktivt slamanlæg - Se biologisk rensning og aktivt slam. Almene vandværker Et alment vandværk er et fælles vandværk for mindst 10 husstande. Ammoniak Kemisk formel: NH3, luftart, letopløselig i vand. Dannes biologisk ved bakteriers nedbrydning af protein, dels aerobt, dels anaerobt. Ved nitrifikation omdannes giftstoffet ammoniak til plantenæringstoffet nitrat, N03, afaerobe salpeterbakterier og gode iltforhold. Processen sker i to trin: 1) nitritbakterier ilter ammoniak, NH3 (eller ammonium, NH4) til nitrit, N02 2) nitratbakterier ilter nitrit, N02, til nitrat, N03. Anaerob - Uden adgang til luftens ilt, ikke-iltforbrugende. Visse bakterier trives kun uden ilt, og visse kemiske processer foregår kun uden eller med meget lidt ilt modsat aerob, iltforbugende. Arealbelastning Næringsstofbelastning fra dyrkede og udyrkede arealer Automatisk rist - Mekanisk rist, som er forsynet med automatik. 3 / 48

4 B Badevand - Vand, der anvendes til rekreativ friluftsbadning ved kysterne. Bakterier - Mikroskopiske, primitive, encellede organismer, som i almindelighed regnes til planterne. Mange kan dyrkes på et kunstigt næringssubstrat. Blandt bakterierne findes alle de forrådnelsesbakterier og andre, som holder naturens kredsløb i gang. En række af bakterierne er patogene. Bassinanlæg Renseanlæg bestående af åbne bassiner, hvori der foregår en bundfældning af materiale fra afløbsvandet samt en vis biologisk nedbrydning af organisk materiale. BAT en forkortelse for "Bedst Tilgængelige Teknik" (Best Available Techniques) til opnåelse af et generelt højt beskyttelsesniveau for det omgivende miljø. Befæstelsesgrad Den procentdel af et overfladeareal, der er dækket med tætte overflader, hvor vandet strømmer af f.eks. tagflader og asfalterede områder. Befæstede arealer Arealer, som på grund af anvendelse til veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist uigennemtrængelige for vand. Beplantet filteranlæg Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, og består af et beplantet filteranlæg, som er udført med en tæt membran i sider og bund. Spildevandet fordeles over et filterlag, hvori der er plantet f.eks. tagrør eller pil. Spildevandets nedbrydelige dele omsættes af de mikroorganismer, der sidder på planterødder og på sandkorn under forbrug af luftens ilt. Under filteret opsamles det rensede spildevand i dræn og føres til nedsivning (faskine eller sivedræn) eller udledes på anden måde (vandløb, grøft, dræn eller lign.). Betalingsvedtægt Regler for hvordan anlæg og drift af spildevandsanlæg skal betales. Disse regler fastsættes efter lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts BI5 Fem døgns biokemisk iltforbrug. Det antal milligram ilt pr. liter, som en vandprøves mikroorganismer forbruger i en fem døgns periode til biokemisk iltning af det organiske stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, der kan omsættes ved naturlige aerobe processer. Biologisk rensning Under ét, de rensningsprincipper, hvor mikroorganismer fortærer/nedbryder de organiske bestanddele, der findes opløst i spildevandet til simplere stoffer under forbrug af ilt. Dette betyder, at det primære iltsvind i recipienten mindskes. Biologisk sandfilter Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land. Anlægget er opbygget med sand og tæt plastdug under sandlaget. Via sivestrenge ledes spildevandet ud øverst i anlægget. Spildevandet renses under gennemsivningen i sandlaget. Det rensede spildevand opsamles i bunden og ledes videre til dræn/recipient. BOD - Biochemical Oxygen Demand, en engelsk betegnelse for BI5. Boligenhed Ved en boligenhed forstås en énfamiliebolig med selvstændigt køkken, f.eks. et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i en etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus og lignende. Bundfældning Stoffer og partikler synker til bunds, når vandet er i ro, f.eks. i et bassin (sedimentation). Bundfældningstank Mindre mekanisk renseanlæg, som anvendes til rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I bundfældningstanken bundfældes faste stoffer, og papir og fedt m.v. og tilbageholdes, mens kun en lille del af spildevandets forurenende stoffer fjernes. Fra bundfældningstanke er der typisk direkte afløb til dræn, recipient eller afløb til et renseanlæg f.eks.nedsivningsanlæg. Bundfældningstanken skal jævnligt tømmes af en slamsuger. Andre betegnelser: Septiktank og trixtank. C CE mærke CE mærkning betyder, at man som fabrikant erklærer at overholde samtlige relevante direktiver for det pågældende produkt, og at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. CE mærkningen er indført af Europa Kommissionen. Colibakterier Stor gruppe almindeligt forekommende tarmbakterier. Undersøgelser for colibakterier er et vigtigt led i den hygiejniske bedømmelse af vand. D Denitrifikation Bakteriel omdannelse af nitrat, N03 til kvælstoffilter eller frit kvælstof, NO, N02 henholdsvis N2. Processen udføres af kvælstoffrigørende bakterier i iltfattigt miljø (anaerobt). Drift Tiltag, som opretholder et anlægs funktion. Drænledninger Der forstås ledninger til bortledning af drænvand. Drænvand er grundvand og nedsivende regnvand der samles i omfangsdræn omkring f.eks. kældre og ledes til et afløbssystem. Drænvand kan også være grundvand, der opsamles i markdræn. Dette drænvand ledes ud i søer, vandløb eller havet. DVFI Dansk Vandløbs FaunaIndeks. En vurdering og bedømmelse af recipientens forureningsgrad se Faunaklasse. E Efterklaring (Sekundær sedimentation) den anden adskillelse af slam og spildevand ved bundfældning i en renseproces. Ekspropriation Tvungen afståelse af privat ejendom af hensyn til almenvellet. I henhold til 4 / 48

5 miljøbeskyttelsesloven kan der træffes beslutning om ekspropriation til spildevandsanlæg, dels af fast ejendom, dels af retten til at føre ledninger gennem privat ejendom, således at det offentlige overtager denne ret. F Faskine Stenbrønd eller stenfyldt rende, der er dækket med jord, fliser eller lignende, hvorigennem vand fra jordoverfladen kan samle sig og derfra sive ned i jorden. Faunaklasse Angivelse af et vandløbs miljøkvalitet vurderet ud fra antal og artssammensætning af smådyr. DVFI har 7 faunaklasser til bestemmelse af den biologiske vandløbskvalitet: 7 Særdeles god 6 Meget god 5 God 4 Noget forringet 3 Ringe 2 Meget ringe 1 Særdeles ringe Fedtudskiller - En anordning til at fjerne fedt fra spildevand. Fedt er ikke blandbart med vand og har en mindre vægtfylde, hvorfor det vil samle sig på overfladen, når vandet er i ro. Flokkulering Som rensemetode bruges flokkulering til at fjerne meget små forurenende partikler fra vand. Partiklerne er så små, at de ikke lader sig bundfælde selv ved forlænget bundfældning. Partiklerne kaldes kolloider. Flydelukke Olie og benzinudskillere kræves ofte udført med et flydelukke, som automatisk lukker for afløbet, når olielaget bliver for tykt. Flyderens vægtfylde er afstemt således, at den flyder på overfladen af vandfasen men under oliefasen. Fornyelsesplan Detaljeret beskrivelse af spildevandsanlæggets tilstand og funktion og en sammenfatning af de mål, der er fastlagt under fornyelsesplanlægningen, dvs. angiver løsningsforslag til fornyelse. Fornyelsesplanen bør suppleres med en handleplan og en økonomiplan. Fornyelsesplanlægning Udarbejdelse af en plan, der sammenfatter de mål, der er sat for en tilfredsstillende funktion af spildevandsanlægget. Fortyndingszone Også betegnet udledningszone, er det område nedstrøms et spildevandsudløb, hvori der sker en fortynding og opblanding af det udledte spildevand med recipientvandet. I udledningstilladelserne er fastsat en fortyndingszone. Forureningsgrad Forureningsgraden bestemmes ved faunaundersøgelser se faunaklasse. Fosfor Fosfor er et grundstof (P), der er nødvendigt for alle levende organismer. I husspildevand findes fosforforbindelser i toiletaffald og i vaskemidler. Fosfor har betydning som næringssalt ved eutroficering af søer. Fosfor kan fjernes ved kemisk rensning. Fældning Renseproces der især benyttes til fjernelse af fosforforbindelser eller suspenderet stof fra afløbsvandet. Et fældningsmiddel, f.eks. aluminium, jern eller calciumsalte, tilsættes afløbsvandet og binder de forurenede stoffer som herefter fjernes ved bundfældning af det dannede slam. Fællessystem I fællessystem føres al spildevand og regnvand fra en bydel gennem samme ledning til renseanlægget. Det vil sige, at der kun er én hovedledning i gaden og kun én stikledning til hver ejendom/grund. Al regnvand fra tage, veje og pladser føres også til hovedledningen i gaden. De vandmængder, der ledes i fællessystemet, varierer med vandmængden under regnvejr. Hvis der ikke er plads i hovedledningen, sker der overløb til en recipient ved et overløbsbygværk. Ledningsnettet bliver i praksis beregnet til en vis vandføring, der med års mellemrum evt. oftere må forventes overskredet ved meget kraftig nedbør. Noget af vandet i ledningerne bliver herved ledt til recipienten direkte uden rensning. Mængden af forurenende stoffer, som udledes til recipienten, afhænger af opspædningsgraden mellem spildevand og regnvand. Mængden af udledte stoffer kan reduceres ved indretning af forsinkelsesbassiner, hvor afløbet føres retur til kloaksystemet. G Gravitationssystem Afløbssystem, hvor vandets strømning sker via tyngdekraften. Grundvand Vand fra nedbør, der er sivet gennem de øvre jordlag og derefter befinder sig i et jordlag med vandfyldte porer ovenover eller mellem vandstandsende lag, f.eks. ler. Grundvandssænkning I forbindelse med byggeprojekter og opgravning under terræn f.eks. til fundament er det ofte i anlægsfasen nødvendigt at foretage grundvandssænkninger, hvor grundvand (forurenet eller ikke forurenet vand) pumpes op og ledes til kloak eller til et vandområde. Gråt spildevand - Husspildevand uden toiletspildevand. H Helårsbolig Ved en helårsbolig forstås en bolig, der er registreret i kommunen som helårsbolig, og som alene anvendes til beboelse. Husspildevand Det er spildevand, der afledes fra husholdninger, herunder afløb fra toiletter, køkken og bad. Sanitært spildevand falder også ind under denne definition. Husspildevand Omfatter dels spildevand fra boliger, 5 / 48

6 dels sanitetsspildevand fra erhvervsvirksomheder, der leder spildevand til kloaknettet i separat ledning. Hydrogeologiske forhold Forholdene omkring grundvandets forekomst og dets bevægelse i jorden. Højvandslukke Er et teknisk anlæg som forhindrer, at kloakvandet fra kloakken kan løbe baglæns i kloakrørene og op igennem afløbet i f.eks. en kælder, når det regner kraftigt, og kloakken ude i vejen ikke kan nå at lede kloakvandet væk hurtigt nok. I Indsivning Overfladevand eller grundvand, der trænger ind i kloakledninger eller brønde via revner og sprækker. J Jordhåndteringsplan - Plan for, hvorledes forurenet jord og jord fra grunde kortlagt efter jordforureningsloven håndteres i forbindelse med en bygge og anlægsopgave. K Kemisk rensning (Kemisk fældning) Rensningsmetode, som ofte anvendes i forbindelse med mekanisk biologisk rensning for også at fjerne næringssaltet fosfat, som kun i ringe grad fjernes i biologiske processer (ca. 20 %). Processen kan foregå før, efter eller samtidigt med den biologiske rensning; kaldet henholdsvis forfældning eller direkte fældning (hvis biologisk udelades), efterfældning og simultanfældning. Et kemikalie tilsættes spildevandet og danner uopløselige forbindelser med fosfatet. Derefter følger flokkuleringen og sedimentationen eller flotation til at fjerne de uopløselige stoffer fra vandet. Fældning anvendes også i forbindelse med processpildevand til fjernelse af f.eks. tungmetaller og protetin. Kloakopland Et område inden for hvilket spildevand samles med henblik på videre transport og behandling. Koalescensudskiller En koalescensudskiller er en olie og benzinudskiller til at fjerne små oliedråber fra vandet. Den anvendes især til mere forurenet overfladevand, der er blandet med olie eller benzinholdigt vand f.eks. regnvand fra en udendørs vaskeplads for biler. Kravværdi Et udtryk for de grænser, man beslutter at sætte for forskellige parametre i miljøet, f.eks. at vandets indhold af tungmetaller skal være mindre end praktisk måleligt, at der sættes loft for hvor meget nedbrydeligt biologisk materiale, der må være pr. liter osv. Kvælstof Grundstof. Kemisk betegnelse for nitrogen, N. Forekommer som luftart, N2, og udgør størstedelen af atmosfærisk luft. Kølevand Vand der anvendes til køling af maskiner og processer i industrien. L Luftning Tilledning af luft (med fri ilt) til den aerobe proces i biologiske renseanlæg. I aktivslamanlæg beluftes spildevandet enten fra overfladen ved forskellige metoder eller fra bunden med luftindblæsning gennem diffusor. M Mekanisk rensning De grovere bestanddele i spildevand fjernes ved hjælp af mekanisk rist og sandfang, hvorefter spildevandet sendes ind i en bundfældningstank, hvor de finere opslemmede dele fjernes. Mekanisk rist - Risten skiller de grove materialer (metaldele, tekstiler osv.) i spildevandet fra. Den mekaniske rist er selvrensende. Mekanisk-biologisk rensning - Rensningsmetode, hvor spildevand ledes gennem mekanisk rist og sandfang til bundfældningstank. Derefter ledes det til aktiv slamanlæg og så til sekundær sedimentation (efterklaring). Mineralisering Omdannelse af organisk stof til uorganiske forbindelser; bruges især om slam. Minimumsfald Det mindste fald en gravitationsledning lægges med for at sikre en vis høj vandhastighed, således at aflejringer og forstoppelser i ledningen undgås. Minirensningsanlæg Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, og er et lille biologisk renseanlæg beregnet for en enkelt eller få ejendomme. N Nedsivning - Afledning af spildevand til undergrunden (jorden), hvor spildevandet langsomt gennemsiver de forskellige jordlag. Enten når det grundvandet, eller også trænger det ud til vandløb, søer eller havet. Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet skal man søge tilladelse til nedsivning af husspildevand gennem sivebrønde eller sivedræn og af overfladevand (afstrømmende regnvand o.l.) gennem faskiner. Nedsivningsanlæg Fast anlæg til nedsivning af spildevand, regnvand eller drænvand. kræver tilladelse fra Kommunalbestyrelsen efter nærmere regler. Nitrat Kemisk formel: N03, eller N03. Kvælstofforbindelse; dannes af ammoniak eller ammonium ved nitrifikation. Nitrat er et næringssalt, der kan være begrænsende faktor for algevækst. Det kan også forårsage for stor algevækst med iltsvind til følge. Nitrifikation Omdannelse af giftstoffet ammoniak til plantenæringsstoffet nitrat. Processen foregår i to trin, aerobt, god ilttilførsel. I nitritbakterier ilter ammoniak (NH3) til nitrit (N02) eller ammonium (NH4+) til nitrat (N03). 6 / 48

7 Nitrit Kvælstofforbindelse, kemisk formel N02 eller N02. Dannes ved nitrifikation af ammoniak eller ved denitrifikation af nitrat. N-total Vandets totale indhold af kvælstof, uorganisk og organisk. Næringssalt Stof, der er nødvendigt for bl.a. algers primærproduktion. O O I forbindelse med spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land udtrykker det stofreduktionen af organisk stof. Kan også være grundstoffet ilt (O2). Offentlige spildevandsanlæg Anlæg, hvor et eller flere forsyningsselskaber har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Olie- og benzinudskiller - Olieudskillere bruges til at fjerne olie og benzin fra regn/spildevandet. I olieudskilleren udnyttes det, at olie og benzin er lettere end vand og derfor flyder ovenpå og lægger sig på vandoverfladen. Det rensede vand løber ud i bunden af olieudskilleren. Olieudskilleren anvendes i forbindelse med f.eks. tankstationer og værksteder. OP I forbindelse med spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land udtrykker det stofreduktionen af organisk stof og total fosfor. Opstemning/opstuvning En betegnelse for den hævning af vandstanden der sker i kloaksystemet, når det regner kraftigt. Vandstanden stiger, og der kan løbe kloakvand ind i lavtliggende kældre. Organisk materiale Materiale opbygget over kulstofkæder og som indeholder energi, der frigøres ved nedbrydning (mineralisering). Overfladevand Overfladisk afstrømmende vand, regnvand. Vand fra gader, veje, pladser og fra bygningers ydre overflader. Overløbsbygværk Et overløbsbygværk er placeret i et fællessystem og under kraftig regn og overbelastning af kloakledningerne, løber der en blanding af spilde og regnvand ud til en recipient, så kloakledningerne aflastes, og opstuvningen i kloaksystemet bliver mindre. Spildevandet, som ledes til recipienten, er fortyndet med regnvand, men ikke renset. Oxidation - Iltning; proces under hvilken et stof afgiver elektroner, bliver oxideret (iltet, processen forbruger ilt). Den modsat rettede proces kaldes reduktion. Oxygen Ilt, O2, luftart. I vand er der opløst ilt, som dels stammer fra vandplanternes afgivelse af ilt i lys (under fotosyntese) dels opløses direkte fra luften. P P Se fosfor. PAH Polyaromatiske hydrocarboner, kan findes i udstødningsgas fra biler, skorstensrøg, grillrøg og skovbrande. Det dannes oftest ved ufuldstændige forbrændinger, men kan også dannes under omsætning af organiske stoffer i naturen. Derfor finder man stofferne overalt i naturen, mest i mindre mængder men også i store mængder i olie. Parameter Egenskab, der kan ændre sig, udtryk for en målelig størrelse, der karakteriseres en given del af den fysiske, kemiske eller biologiske totaltilstand i spildevand eller recipient. Parameterværdier angives som regel ved tal efterfulgt af måleenhed (f.eks. 15 C eller 0,2 mg/i). PE eller p.e. Se personækvivalent. Permeabel Gennemtrængelig. Personækvivalent Ved en personækvivalent (PE eller p.e.) forstås den mængde forurening en person bidrager med. Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5 ), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år. ph Mål for en opløsnings surhedsgrad. En neutral opløsning har ph på omkring 7, en sur har under 7 og en basisk har mellem 7 og 14. Pileanlæg Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, hvor spildevandet bliver ledt hen og opsuget af piletræer eller fordamper. Pileanlæg kan etableres uden bund, således at det vand, der ikke bliver opsuget eller fordamper, siver ned i jorden. Sådanne anlæg skal udføres efter regler om nedsivningsanlæg. Polymer Stort molekyle sammensat af mange små ens molekyler. Mange plasticstoffer er polymerer. Privat spildevandsanlæg Anlæg, hvor en eller flere private (fællesanlæg) eller virksomhed(er) har ansvaret for anlæggets drift/eller vedligeholdelse. Det som ikke er omfattet af offentlige spildevandsanlæg. Private ledninger - Ledninger, der ikke ejes af Forsyningsselskabet. Processpildevand Spildevand fra virksomheder, der har indgået i selve fremstillingsprocessen, hvorfra der føres evt. rester, hjælpestoffer o.s.v. Også spildevand fra rengøringen af maskiner, gulve m.v. i produktionslokalerne kan give forurening. Prognose - Forudsigelse: F.eks. beregnet fremtidigt vandbehov. P-total - Vandets totale indhold af fosfor, uorganisk og organisk. R Recipient Vandområde, vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand (fra latin: Recipiere, tager tilbage, modtager). Recipientkvalitet - Er recipientens fysiske, kemiske og biologiske tilstand f.eks. vandkvalitet, sedimentkvalitet og de organismer, der lever i recipienten. 7 / 48

8 Recirkulation Tilbageførsel af stoffer eller energi for genudnyttelse af dem, i rensningsprocesser f.eks. fra affald, fra slam eller fra afløb. Regnvand Vand fra nedbør se også overfladevand. Regnvandsbassin Anlæg i forbindelse med bortledning af regnvand fra befæstede arealer. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn, og afgiver langsomt regnvandet til en recipient. Regnvandsledninger Der forstås ledninger til transport af overfladevand fra befæstede arealer, tage, veje m.m. Rejekt - Ved slamafvanding skilles slammet i en flydende fase, der kaldet rejekt og en fase, der kaldes slamkage (fra latin: Rejacere, tilbagekaste). Renovering af kloakledninger Fornyelsestiltag, der ofte indebærer en opgravning og udskiftning, men kan gøres uden opgravning ved anvendelse af den oprindelige ledning, som tætnes ved indføring af nyt rør i det eksisterende. Renoveringsmetoder Injicering af samlinger, foring med sammensvejste lange rør, kortrørsforing, strømpeforing. Renseanlæg Bygningsværker, hvor der sker en reduktion af spildevandets indhold af forurenende stoffer/komponenter/materialer. Renseklasse Nærmere fastsatte krav til den nødvendige spildevandsrensning i det åbne land for at opnå eller fastholde den fastsatte recipientkvalitetsmålsætning. Ristestof Stof, der er fjernet fra spildevand ved hjælp af riste, mekanisk eller automatisk. Man fjerner ristestof for at undgå forstoppelser i renseanlæggets rør. Råslam - Ustabiliseret slam. S Samletank En tank/beholder, der anvendes til opsamling af spildevand. Samletank kan anvendes i områder, der ikke er kloakeret, og hvor der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand i jorden. Med passende mellemrum skal tanken tømmes af en slamsuger, som bringer spildevandet til et renseanlæg. Sandfang Den nederste del af en sandfangsbrønd. Sandfanget sidder under udløbet fra brønden, hvor sand og lignende kan opsamles. Udløbet er det sted, hvor vandet forlader brønden. Der skal stå vand i bunden af en sandfangsbrønd. Sandfilter Et filter til vandrensning opbygges af sand med forskellige kornstørrelser. Sediment Bundlaget i en Sø, et vandløb eller et havområde. Sedimentation Bundfældning, stoffer og partikler synker til bunds, når vandet er i ro, f.eks. i et bassin. Sedimenterbart Partikler, som synker til bunds i stillestående vand, f.eks. sand. Selvrensningsevne Et teoretisk mål for recipientens evne til at omsætte stof; kan sammenlignes med biologiske renseanlægs effektivitet. Semiseparatsystem Semiseparering udføres i eksisterende fællessystem. Det betyder, at der etableres én ekstra kloakledning til regnvand, hvortil vej og pladsafvanding samt evt. tagnedløb fra de ejendomme, som har facade mod vejarealet kobles på ledningen. Regnvand ledes til f.eks. regnvandsbassin, og derfra ud til en recipient f.eks. et vandløb. Øvrigt tag og overfladevand og spildevand afledes i én kloakledning til renseanlægget. Semiseparering udføres primært i forbindelse med kloakfornyelse i eksisterende kloakområder med fællessystem. Separatsystem - I et separatsystem er spilde- og regnvand adskilt i hver sin ledning. Spildevandet ledes direkte til renseanlægget. Regnvand ledes til f.eks. regnvandsbassin og derfra ud i vandområder til en recipient. Septiktank Lille mekanisk renseanlæg, tidligere med kun et kammer fra 1977 kræves dog mindst to kamre. I tanken sker en bundfældning af faste stoffer, mens kun en ringe del af spildevandets biokemiske iltforbrug reduceres. Afløbet fra en septiktank er ikke rent. Det afledes ofte til sivedræn eller til vandløb. Ved nedsivning i jorden sørger jordens bakterier for en vis videre nedbrydning af det organiske materiale i spildevandet. Slammet bundfældes i tanken og skal tømmes 1 2 gange årligt. Sigtedybde Den dybde, hvor en cirkulær hvidmalet skive bliver usynlig ved nedsænkning i en vandmasse. Simultan fældning At kemisk rensning (fældning) foregår simultant, dvs. samtidigt med biologisk rensning. Sivedræn Primitivt afløb, drænrør, rør med udsivningsmulighed. Slam - Restprodukt fra spildevandsrensning. Slamalder Den gennemsnitlige opholdstid for en slampartikel i et renseanlæg. Slutdisponering - Den endelige placering eller behandling af et affaldsprodukt, hvortil man ikke kender metoder til yderligere miljømæssig uskadeliggørelse. Der kan f.eks. være tale om at henlægge slagge fra forbrænding eller slam fra spildevandsrensning på et særligt aflukket og beskyttet sted. SO I forbindelse med spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land udtrykker det skærpet krav til stofreduktionen af organisk stof samt nitrifikation. SOP I forbindelse med spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land udtrykker det skærpet krav til stofreduktionen af organisk stof og nitrifikation samt total fosfor. Sort spildevand - Spildevand fra toiletter. Sparebassin Et bassin til udligning af tilstrømningen af spildevand på fællessystemer før det ledes til selve renseanlægget, anvendes også på ledningssystemer. Spildevand - Enhver form for forurenet vand; omfatter husspildevand, erhvervsspildevand samt regnvand, der er afledt fra bebyggede og befæstede arealer se også processpildevand. Spildevandsanlæg Er åbne og lukkede ledninger og andre anlæg (renseanlæg), der tjener til afledning og behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet. Spildevandsanlæg kan være 8 / 48

9 offentlige eller private. Spildevandslaug Ejendomme i et område der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. De udarbejder vedtægter og forslag til optagelse af spildevandsanlægget i spildevandsplanen som privat anlæg. Vedtægten tinglyses på de tilsluttede ejendomme, når optagelsen af spildevandsplanen er endeligt vedtaget af Byrådet. Spildevandsledninger Der forstås ledninger til transport af hus og processpildevand. Spildevandsplan - Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand. Spildevandssystem Denne kloaktype omfatter kun en ledning til spildevand, som ledes direkte til renseanlæg. Regnvand ledes ikke med. Regnvandet nedsives eller udledes lokalt på den enkelte ejendom. SS - Se suspenderet stof. Stabilisering af slam - Proces, hvorved et let nedbrydeligt organisk stof i slammet omdannes til luftarter og uorganiske salte (mineralisering) eller hæmmes i deres omdannelse. Det kan gøres ved kalktilsætning, udrådning eller slamluftning til en passende stabilitetsgrad. Stabilt slam Slam, der har gennemgået en stabiliseringsproces, har opnået en passende stabiliseringsgrad. Steril - Bakteriefri. Surhedsgrad - Se ph. Suspenderet stof (SS) Partikler og fnug, der enten flyder på vandet eller svæver i væske, og som for størstedelen kan fjernes ved filtrering. Suspension Opslemning; tilstedeværelse af partikler i vand. Synergier Samspil mellem to eller flere faktorer der forstærker hinanden så den kombinerede effekt bliver større end summen af de enkelte faktorers bidrag Særligt forurenende virksomhed En virksomhed, som er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og som nævnes i listen, der er bilag til loven. T Tag- og overfladevand Ved tag og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer. Topografi Beskrivelse af terrænhøjder. Trix-tank Mindre mekanisk renseanlæg af flerkammertanktypen, efter Emscherprincippet. Tryksat kloakering Kloakeringsform, hvor spildevandet ledes til en pumpebrønd, hvorefter det via en pumpe ledes til det øvrige kloaksystem og videre til renseanlægget. TS TørStof. Fremkommer som en % angivelse i forbindelse med slam. Tungmetaller Eller tunge metaller, er metaller, der har højst atomvægt og høj massefylde, over 7g/ml, nemlig kviksølv, bly, krom, cadmium, zink, kobber, nikkel. Forbindelser af disse metaller er ofte stærke fiskegifte. De kan opkoncentreres til giftige niveauer i organismerne gennem fødekæderne. Tørstof Den mængde stof, der bliver tilbage efter inddampning af vand eller slamprøve ved 130 C. U Udledergrænseværdi Betyder en grænse eller et interval for en given parameter i udledningen til en recipient f.eks. en fabriks udløb og spildevandets indhold af forskellige stoffer m.v. Udlederkravværdi Er en af myndighederne fastsat grænse eller tilladeligt interval for en given parameter i det spildevand, der strømmer fra en udløbsledning til recipient. Se kravværdi. Udledningszone (Fortyndingszone) er det område i recipienten, hvor den forlangte fortynding af spildevand, der i rørledning er ført ud i vandområdet, skal tilendebringes. Udligningsbassin Et bassin til udligning af tilstrømningen af spildevand på fællessystemer før det ledes til selve renseanlægget, anvendes også på ledningssystemer. Ustabilt slam Slam, der ikke har gennemgået en slambehandlingsproces, som altså ikke har fået en passende stabilitetsgrad (se også stabilisering af slam). V VA-godkendt Godkendelsesordning for materialer og komponenter til vand og afløbsinstallationer. Vandforurening Uønsket ændring/påvirkning af vandets egenskaber (vandkvalitet) til skade for mennesker, dyre eller planteliv. Den ønskede vandkvalitet afhænger i høj grad af, hvad de enkelte vandområder skal bruges til. Vandføring Udtryk for den vandmængde, der løber gennem et vandløb eller en kloakledning, på et givet sted. Måles f.eks. i liter pr. sekund eller m pr. time. Vandkvalitet Sammenfattende udtryk for vandets indhold af alle de stoffer og materialer, som kan tænkes at forekomme i vand. Vedligeholdelse Tiltag, som opretholder et anlægs tilstand. Vejledende krav En kravværdi, der skal tilstræbes overholdt, men ikke retsforfølges. Vejvand Der forstås overfladevand fra veje. Denne betegnelse anvendes, når der udelukkende er tale om udløb til recipient i form af overfladevand fra veje. Vidensniveau 1 og 2 I henhold til jordforureningsloven kortlægges jordforurening på 2 niveauer: Vidensniveau 1: Hvis der er eller har været forurenende aktiviteter på en grund, bliver den kortlagt på Vidensniveau 9 / 48

10 1 (V1 kortlægning). Det kan f.eks. have været benzinsalg eller et autoværksted på ejendommen. Når ejendommen er kortlagt på Vidensniveau 1 betyder det, at der kan være mistanke om, at grunden kan være forurenet. Vidensniveau 2: En grund kan efterfølgende kortlægges på Vidensniveau 2 (V2 kortlægning), hvis der laves en forureningsundersøgelse der viser at et eller flere forurenende stoffer findes i så høje koncentrationer at det kan være skadeligt for mennesker eller miljø at være i kontakt med jorden. Ø Økologi Læren om samspillet i naturen, dvs. mellem omgivelserne og de levende organismer samt mellem disse indbyrdes. Økosystem Et samfund af organismer og deres ydre omgivelser (jord, vand, klima etc.) på et bestemt område eller sted. Det kan være en sø, en skov eller lignende, men også jorden som helhed kan ses som et økosystem. Økotoksikologi handler om forskellige giftige stoffers indvirkning på og påvirkning af økosystemerne. Disse former for giftige stoffer kaldes miljøgifte, og der findes en hel del forskellige af dem. De deles oftest op i 3 hovedkategorier: Pesticider, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer. Lovgrundlag Spildevandsplanen beskriver rammerne for bortskaffelse af spildevand og regnvand i kommunen. Planen er udarbejdet i medfør af en række love og bekendtgørelser. De væsentligste er følgende: Miljøbeskyttelsesloven Lov nr. 879, , med senere ændringer Spildevandsafgiftsloven Lov nr. 938, med senere ændringer Slambekendtgørelsen Bek. nr. 1650, med senere ændringer SpildevandsbekendtgørelsenBek. nr. 1448, med senere ændringer Betalingsloven Lov nr. 633, med senere ændringer Miljømålsloven Lov nr. 932, med senere ændringer Planloven Lov nr. 587, med senere ændringer Miljøvurderingsloven Lov nr. 939, med senere ændringer Vandsektorloven Lov nr. 469, med senere ændringer Badevandsbekendtgørelsen Bek. nr. 939, med senere ændringer Administration af kommunens spildevandsforhold sker desuden på grundlag af følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen: Betalingsregler for spildevandsanlæg, Vej. nr , Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Vej. nr , Spildevandsplanens vedtagelse Forslaget til spildevandsplanen vedtages af Miljø og teknikudvalget og sendes derefter i offentlig høring i mindst 8 uger. Indkomne bemærkninger og ændringsforslag vil blive behandlet forud for Byrådets endelige vedtagelse af spildevandsplanen. I henhold til reglerne i miljøbeskyttelseslovens 32 kan byrådets vedtagelse af spildevandsplanen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler indbringes for domstolene. En sag skal være rejst inden 6 måneder efter vedtagelsen af planen. Forslaget til udkast af Spildevandsplan 2015 offentliggøres på kommunens hjemmeside. Udkastet sendes samtidig i høring hos Naturstyrelsen. 10 / 48

11 Det offentlige afløbssystem Det offentlige afløbssystem defineres som det system, hvor Forsyningen har ansvaret for bortledning af spildevand og i nogle områder også regnvand. Ledningsanlæg vist på spildevandsplanens kortbilag er som udgangspunkt offentlige, med mindre andet er angivet i kortet eller tinglyst på ejendommen. Ejerskab af stikledninger er bestemt af Lov om betalingsregler og nærmere beskrevet i Betalingsvedtægt for Odder Spildevand A/S - bilag 1 og 1a. Den matrikulære grundgrænse til en ejendom udgør som hovedregel skellet mellem den offentlige stikledning og den private stikledning. Indenfor spildevandsplanens kloakoplande forestår Forsyningen etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren indenfor eget areal er forpligtiget til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger. En generel undtagelse herfor er udstykninger af ny bebyggelse, der udføres som privat spildevandsanlæg med tilslutning til Forsyningens ledningsanlæg. Anlægget kan efter udførelse overtages af Forsyningen, men aftale herom skal foreligge inden byggemodningen igangsættes. Ud over stikledninger og andre små anlæg på egen grund, findes der enkelte større oplande, hvor ledningsanlægget er privatejet og drevet. I disse tilfælde er oplandet i spildevandsplanen særskilt markeret med andet ejerskab. For privatejede ledningsanlæg er der mulighed for at søge Odder Kommune om, at Forsyningen overtager ledningsanlægget. I øvrige tilfælde er anlægget offentligt, med mindre der foreligger særskilt tinglysning/servitut. Forsyningen har ansvaret for at føre stik til ejendommens grundgrænse i områder med tilslutningspligt. Der anvises et tilslutningspunkt til det offentlige system. Odder Kommune meddeler tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige og private afløbssystemer (renseanlæg, ledningsanlæg og pumpestationer m.v.) og tilhørende udløbsledninger. Tilladelsen regulerer kvalitet og kvantitet af det tilledte spildevand og kan omfatte specifikke vilkår for tilledningen. Tilslutning til kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4 forpligtet til for egen regning, at tilslutte spildevandet til stikledning, når denne er ført frem til grundgrænsen. Tilslutningsbidraget er fastsat som et engangsbeløb, der forfalder, når en ejendom kan tilsluttes spildevandsanlægget. Regler for den årlige vandafledningsafgift fremgår af Betalingsvedtægten for Odder Spildevand A/S. Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen berettiget til, for ejerens regning, at lade autoriseret kloakmester foretage tilslutning af ejendommens kloak. Tilsvarende pligt til, at gennemføre separering på egen grund gælder for ejere af ejendomme i oplande, som i henhold til spildevandsplanen planlægges ændret fra fællessystem til separatsystem. Delvis udtræden I henhold til gældende lovgivning og Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand, er det muligt for grundejere at udtræde helt eller delvist af kloakforsyningen. Forudsætningen herfor er generelt, at der skal være hjemmel til det i gældende spildevandsplan, at kloakforsyningen skal have en økonomisk gevinst heraf samt give accept af en delvis udtræden. Spildevandsplanen udpeger ikke ejendomme med mulighed for helt at udtræde af kloakforsyningen. Delvis udtræden for regnvand kan efter gensidig aftale mellem Odder Kommune og Forsyningen ske i følgende 11 / 48

12 situationer: Ved udførelse af separatkloakering i eksisterende fælleskloakerede områder. Ved kloakering af områder, der ikke tidligere har været kloakeret og som i spildevandsplanen er udlagt til separatkloakering. Forudsætningen herfor er, at Forsyningen kan dokumentere en besparelse og at der indgås en skriftlig aftale herom mellem den enkelte grundejer og Forsyningen. Ved en ejendoms udtræden med regnvand eller fraskrivelse af retten til regnvandsafledning, kan Forsyningen tilbagebetale indtil 40 % af tilslutningsbidraget, jf. Betalingsvedtægt. Der er i spildevandsplanen udpeget områder, hvor udtræden for regnvand er mulig, og udtræden kan af Forsyningen administrativt håndteres som anført ovenfor. Der gælder generelt at eksisterende fælleskloakerede oplande vil udgøre områder for mulig delvis udtræden af kloakforsyningen for tilledning af regnvand. Spildevandsplanens oplysninger om kloakeringsprincipper tilrettes på grundlag af de indgåede skriftlige aftaler om delvis udtræden. Grundejerne skal selv betale for de nødvendige ændringer på egen grund. Ændringerne vil i de fleste tilfælde omfatte adskillelse af spildevand og regnvand samt etablering af regnvandsfaskine eller anden form for LARløsning. Inden udtræden for regnvand og etablering af anlæg, skal det sikres, at jordbunden er egnet til nedsivning. Kloakopland, mulig udtræden Spildevand i det åbne land For spildevandsforhold i det åbne land gælder, at: Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, i hvilke områder udenfor kloakoplande, der foretages eller skal udføres nedsivning eller rensning af spildevandet til en given renseklasse. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bestemme, om et påbud om forbedret rensning af spildevandet skal opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Forudsætningen for at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Ved meddelelse af påbud om forbedret rensning skal følgende forudsætninger være opfyldt: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det berørte nedstrøms liggende vandområde. 12 / 48

13 Recipienten skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag for at kræve forbedret rensning. Udover specifikke vandløb og søer nævnt i Regionplan 2005 og medtaget i vandplanen er der et generelt krav om, at der skal ske forbedret spildevandsrensning på ejendomme, der udleder til visse småsøer og vandhuller med et vandspejl større end 100 m 2. Der kan i visse situationer meddeles påbud om forbedret rensning, hvis recipienten er forurenet med spildevand i et omfang, så miljømålet ikke er opfyldt. Det fremgår af vandplanerne, at al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder så vidt muligt skal undgås. Udledning af urenset husspildevand til andet end vandområder kan påbydes ændret ved anvendelse af Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, f.eks. i følgende situationer: ved udledning direkte på jordoverfladen, som medfører uhygiejniske forhold. ved afledning til ikke godkendte siveanlæg med henvisning til grundvands og miljøbeskyttelseshensyn i øvrigt. Endelig er udledning af spildevand til vejgrøfter eller ledninger ikke tilladt i henhold til Vejlovens 102 stk. 4. Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, skal grundejer normalt tilbydes et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvis der til boliger i det åbne land er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter Miljøbeskyttelseslovens 30. Hvis ejendommens ejer accepterer tilbuddet, medfører dette, at forsyningsselskabet på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbuddets krav. Til gengæld opkræves et standardtilslutningsbidrag og årligt vandafledningsbidrag efter Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, svarende til udgifterne ved at blive tilsluttet det offentlige kloaksystem. Ved medlemskab af kloakforsyningen skal ejeren af ejendommen selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og etablere ny bundfældningstank. Ejeren og skal også vedligeholde bundfældningstanken, samt afholde udgifter til eventuelt forbrug af el og vand til drift af renseløsningen. Tømning af bundfældningstank er Forsyningens udgift. Plangrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som beskriver: Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten helt eller delvist dvs. forhold omkring ind og udtræden af kloakforsyningen. Spildevandsanlæggets tilstand, samt planlagte fornyelser af dette. En tids og økonomioversigt for de planlagte projekter. Planlægning 13 / 48

14 Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhieraki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Spildevandsplanen er en sektorplan, som omhandler et fagligt afgrænset område betegnet Spildevand. Spildevandsplanen er underlagt de øvrige gældende planer, der udstikker retningslinjer med betydning for planlægningen på spildevandsområdet. Udarbejdelse af spildevandsplanen er sket med fokus på fuld overensstemmelse med disse planer. Kommuneplan Gældende Kommuneplan fastlægger og udpeger de overordnede rammer og retningslinjer for kommunens udvikling, herunder til boligformål, erhvervsformål, offentlige formål og fritidsformål. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32. Spildevandsplanen er udarbejdet under hensyntagen til kommuneplanens rammer for de eksisterende områder og planlagte udviklingsområder, og angiver de fysiske rammer, som spildevandsforsyningen skal operere indenfor. Kommuneplanen omsætter Odder Kommunes overordnede bypolitiske mål til bindende planlægning og rammer for den videre udvikling, og fastlægger de fysiske rammer for handlemuligheder og levevilkår i kommunen. Kommuneplanen omfatter byudvikling og regulering af bebyggelser og anlæg, samt afvejningen af de benyttelsesog beskyttelsesmæssige interesser i det åbne land, som f.eks. landbrug, skovrejsning, natur, landskab, kulturmiljøer, vandløb, søer mm. Hensigten med retningslinjerne for spildevand i kommuneplanen er, "at sikre den spildevandsrensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne i vandplan , samt sikre at risikoen for grundvandsforurening ikke forøges. Målet er endvidere, at forebygge miljøkonflikter mellem renseanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse". I kommuneplanen er udpeget oplande til vandområder, hvor det er konstateret, at målsætningerne ikke opfyldes. Udpegningen giver Byrådet mulighed for at meddele påbud om forbedret rensning, jf. Miljøbeskyttelsesloven. Tilsvarende vil der stilles krav om forbedret rensning for eventuelle nye eller forøgede udledninger af spildevand til vandløb og søer fra spredt bebyggelse. I forhold til udledning af spildevand til recipienter beskriver kommuneplanen, at det ikke må medføre "overskridelse af vandkvalitetskravene i det berørte vandområde". Kommuneplanen omfatter desuden tilpasning til klimaændringer i den fysiske planlægning. En af retningslinjerne vedrørende klimatilpasning er særligt relevante i forbindelse med spildevandsplanlægning. Ved lokalplanlægning af nye områder til by, bolig og erhverv skal tag og overfladevand håndteres tættest muligt på kilden. Kommuneplanen må ikke stride mod de vandplaner, som omfatter kommunens vandområder. Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som har direkte retsvirkning for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter, og som kan indeholde bestemmelser om fremtidig anvendelse, udformning af bebyggelse, veje og stier, friarealer samt en lang række andre forhold. En lokalplan består af bestemmelser med tilhørende kortbilag og skal ledsages af en redegørelse for planens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning fastlægger anvendelsen til for eksempel boliger, erhverv, offentlige formål mv. for alle kommunens områder. 14 / 48

15 Eksempler på bestemmelser som kan medtages ved udarbejdelse af en lokalplan: Områdets anvendelse, størrelse og afgrænsning. Omfang, placering bevarelse af bebyggelse og anlæg. Terrænregulering, befæstelse, beplantning og belysning. Beliggenheden af kloak og andre ledningsanlæg. Placering og udformning af regnvandsbassiner. Bestemmelser om håndtering, herunder genanvendelse, og opbevaring af regnvand, herunder LAR løsninger. Vedtagelse af nye lokalplaner kan medføre behov for tilpasning af gældende spildevandsplan. Dette kan gøres ved at udarbejde tillæg eller revision af spildevandsplanen for at sikre overensstemmelse mellem f.eks. kloakoplandsområde, byggemodningsområde, regnvandsbassin, kloakanlæg m.v. Vandplan og Vandhandleplan I oktober 2000 blev Vandrammedirektivet vedtaget i EU. I Danmark er det europæiske Vandrammedirektiv implementeret i den nationale lovgivning med Miljømålsloven. Ifølge denne må spildevandsplanen ikke stride imod statens vandplan. Vandplanen fastsætter miljømål for alle vandforekomster (overfladevand og grundvand) og ledsages af et indsatsprogram. I Odder Kommunes gældende Vandhandleplan beskrives vandplanens indsatsprogram, der omfatter flere tiltag på spildevandsområdet. Vandplanerne stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og påvirker dermed de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Der stilles ikke krav til renseanlæg i Odder Kommune. Forsyningen har planlagt, og udfører, nedlæggelse af decentrale anlæg og sammen med den løbende renovering af kloaknettet vil det betyde forbedringer af vandmiljøet. Kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den gældende spildevandsplan. Detailplanlægningen af spildevandsindsatsen fremgår af spildevandsplanen. Naturkvalitetsplan I Kommuneplanenr står, at "Frem til vedtagelse af naturplanerne og en ny kommunal naturkvalitetsplan vil det tidligere Århus Amts Naturkvalitetsplan være gældende". Det tidligere Århus Amts naturkvalitetsplan er fra 2005, og underbygger regionplanens målsætninger. Naturkvalitetsplanen omfatter de arealer, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, dvs. heder, overdrev, moser, enge, strandenge og vandhuller. Hovedprincippet i planen er, at beskyttelse af naturområder med mest værdifulde naturindhold prioriteres højst. Naturkvalitetsplanen stiller krav til naturtilstanden på de beskyttede naturlokaliteter og påvirker dermed de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Odder Kommune vil derfor indarbejde hensynet til naturarealerne i spildevandsplanen, så det sikres, at regnbetingede udløb ikke hindrer målopfyldelse på naturlokaliteterne. Vandforsyningsplan Vandforsyningsstrukturen i Odder Kommune beskrives i gældende vandforsyningsplan. 15 / 48

16 Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand. I planen fastlægges grænserne mellem de enkelte vandforsyningsselskabers forsyningsområder. Planen skal sikre, at vandværkerne kan levere godt og tilstrækkeligt drikkevand til forbrugerne inden for planperioden. Dette indebærer, at vandværkerne skal fungere tilfredsstillende både teknisk og hygiejnisk, at ledningsnettet udbygges, og at der opnås god forsyningssikkerhed i kommunen. Planen danner grundlag dels for den kommunale administration af vandforsyningen og dels for vandforsyningernes egen planlægning. Planens udgangspunkt er Odder Kommunes ønske om: At sikre kommunens borgere og erhvervslivet en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning, baseret på rent grundvand. At tilgodese en høj forsyningssikkerhed til en rimelig pris. At sikre den fremtidige vandkvalitet i grundvandsmagasinerne. At sikre forsyningssikkerheden ved etablering af nødforsyninger. Ekspropriation Som følge af spildevandsplanens realisering kan det blive nødvendigt at etablere anlæg, herunder regnvandsbassiner, på private arealer. Med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens kap. 8, 58, kan byrådet beslutte at ekspropriere de dertil nødvendige arealer, såfremt erhvervelsen ikke kan ske ved frivillige aftaler mellem Forsyningen og grundejerne. Kan der ikke opnås frivillige aftaler med grundejerne kan der træffes beslutning om at gennemføre en ekspropriation efter reglerne i Vejlovens kap. 5, til fordel for 3. mand, Forsyningen. I forbindelse med vedtagelse af nærværende spildevandplan tilkendegiver Byrådet, at man er villig til at foretage de nødvendige ekspropriationer til planens gennemførelse, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler. Hermed kan erstatninger ved frivillige aftaler udbetales på ekspropriationslignende vilkår. Målsætninger Odder Kommune vil med denne spildevandsplan først og fremmest arbejde for en sikker afledning og håndtering af regn og spildevand. Derudover skal spildevandsplanen tage højde for krav til klimatilpasning og hensynet til natur og miljø. Kravet om forsyningssikkerhed, behovet for klimatilpasning og hensynet til natur og miljø danner rammen for Odder Kommunes spildevandsplan og håndtering af spildevand i fremtiden. Alle indsatser i forbindelse med planen skal derfor afvejes i forhold til de tre parametre. Forsyningssikkerhed I forhold til forsyningssikkerhed sætter spildevandsplanen fokus på serviceniveau, afledningssikkerhed, sikring mod oversvømmelser og sundhed for såvel borgere som erhverv. Sikker afledning af spildevand og regnvand er for Odder Kommune også et spørgsmål om at sikre god badevandskvalitet i kommunens kystvande. Serviceniveauet fortæller hvor hyppigt, man som borger eller grundejer kan forvente opstuvning af spildevand fra afløbssystemet, og hvad man kan forvente sig af spildevandshåndteringen i Odder Kommune. Klimatilpasning Odder Kommune ønsker, at spildevandsplanen skal bidrage til, at kommunen er på forkant med klimaændringerne. Spildevandsplanen har fokus på renovering og tilpasning af kloaknettet, så dimensionering af kloakledninger sker under forventning om større mængder nedbør og hyppigere skybrud på grund af klimaændringer. Natur og miljøhensyn På natur og miljøområdet har spildevandsplanen fokus på at skabe de krævede forbedringer af tilstanden i vandløb, søer og kystvande. Med planen vil Odder Kommune sikre, at vandets naturlige kredsløb tænkes ind i planlægningen. Samtidig er der fokus på muligheden for at opnå sidegevinster som ny natur og nye rekreative områder, når de nødvendige tiltag i planen skal gennemføres. Det kan være i forbindelse med planlægning af placering og udformning af foranstaltninger, som skal forbedre håndteringen af regnvand. 16 / 48

17 Spildevandsplanens mål Grundlaget for målsætningerne i Odder Kommunes spildevandsplan er udsprunget af Byrådets overordnede vision for Teknik og Miljø, som lyder: "Byrådet ønsker en attraktiv, mangfoldig og bæredygtig kommune fuld af kvalitet, oplevelser og liv". Med udgangspunkt i den overordnede vision og de tilhørende pejlemærker og indsatsområder sættes forsyningssikkerhed, natur og miljøhensyn og klimatilpasning i fokus i håndteringen af spildevand i Odder Kommune. Det er derfor disse overordnede mål, der sætter rammen for spildevandsplanlægningen. Spildevandsplanen indeholder Byrådets planer for spildevandshåndtering i de kommende 4 år og skitserer den langsigtede udvikling for den efterfølgende periode. I spildevandsplanlægningen griber alle målsætninger ind i hinanden. Fremtidige udfordringer skal håndteres med bæredygtige løsninger, som samtidig bidrager til at skabe attraktive oplevelser og liv, f.eks. i rekreative områder. På denne måde tænkes vandet som en ressource i kommunen. Spildevandsplanen har stor betydning for vandmiljøet og for vores almene sundhedstilstand. Den indeholder muligheder for at skabe anderledes naturoplevelser og rekreative områder, og den er med til at sætte rammerne for, hvor ofte vi vil se oversvømmelser af f.eks. veje og kældre. Med spildevandsplanen ønsker Odder Kommune at fokusere på, at: forsyningssikkerhed, natur og miljøhensyn og klimatilpasning gør at vandet udgør en ressource, effektivisere spildevandsområdet ved centralisering af renseanlægsstrukturen, sikre en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetsmålene, konsekvenser ved stigende nedbør som følge af klimaforandringer indarbejdes i planlægningen af spildevandstekniske anlæg, regnvand nedsives lokalt og, hvor nedsivning ikke er mulig, så vidt muligt forsinkes i rekreative løsninger, sikre gode badevandsforhold i henhold til EU's badevandsdirektiv. Forsyningssikkerhed 17 / 48

18 Forsyningssikkerhed er et fokuspunkt i Odder Kommunes spildevandsplan. Forsyningssikkerheden skal skabe grundlaget for borgernes og virksomhedernes fortsat gode hygiejne og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med spildevandsbehandlingen, og beskytte borgernes ejendom og værdier mod ødelæggende oversvømmelser fra regnvand. Samtidig er hensigtsmæssig transport, behandling og bortskaffelse væsentlig for forsyningssikkerheden i kommunen. Med spildevandsplanen vil Odder Kommune derfor: Skabe et tilfredsstillende serviceniveau for borgere og virksomheder. Sikre, at kloaksystemet har den nødvendige kapacitet og driftsikkerhed. Mindske risikoen for oversvømmelser i forbindelse med kraftig regn, samt driftsudfald på kloakken. Sikre badevandskvaliteten i kystvandene mod forringelser som følge af udledning af regn og spildevand. Natur og miljøhensyn Odder Kommune ønsker at fremme den biologiske mangfoldighed i kommunen ved at skabe og fremme en rig natur og et godt vandmiljø. I henhold til Kommuneplan er det et mål for udviklingen i Odder Kommune at skabe mere natur. Dette skal ske ved dels at sikre og forbedre kvaliteten af de eksisterende naturområder og dels ved at udvide mængden af naturområder. Endvidere er det Odder Kommunes opgave, at sikre gunstig bevaringsstatus af en række naturtyper indenfor Natura 2000 områderne. Vandhandleplanen beskriver miljømålene for overfladevand og prioriterer indsatsen ud fra følgende retningslinjer: Fremkommelighed i forhold til lodsejerinteresser og tekniske udfordringer Synergi til anden indsats Reduktion af spildevands og næringsstofbelastning Sammenhængende indsats i vandløbssystemer Vandhandleplanens indsatsprogram omfatter den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder tidsplan for indsatsen. Spildevandsplanlægningen skal ske under hensyn til ovenstående og sikre at planen vil udgøre en væsentlig rolle i at målene opfyldes. Indsatsprogrammer for Kommuneplan og gældende vandhandleplan indarbejdes i spildevandsplanen. Klimatilpasning Klimaforandringerne betyder, at vi fremover vil få mere og kraftigere nedbør i Danmark. Det vil få konsekvenser for afløbssystemet og måden, vi håndterer regn og spildevand på. Odder Kommune vil gennem fokus på klimatilpasning sikre, at borgere og væsentlige samfundsmæssige værdier bliver beskyttet så godt som muligt mod de negative konsekvenser af klimaændringerne. Odder Kommune vil med spildevandsplanen således arbejde for: At sikre borgere og virksomheder bedst muligt mod konsekvenserne af klimaforandringerne. At være på forkant med klimaforandringerne for derigennem at sikre, at afløbssystemet også i fremtiden vil have tilstrækkelig kapacitet og tilstand til at fungere tilfredsstillende. At være en aktiv medspiller sammen med Forsyningen i den samlede klimatilpasning i kommunen. Spildevandsplanen koordineres med kommunens klimatilpasningsplan. I kommunens arbejde med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen er indsatsen kendetegnet ved, at der arbejdes for: 18 / 48

19 Fælles løsninger på fælles udfordringer med fokus på samspillet mellem byerne og det åbne land. At drage størst udbytte af de investeringer, der i de kommende år skal foretages på klimatilpasning. At samtænke udfordringen med at klimatilpasse Odder Kommune med udviklingsperspektiver for erhvervslivet, øget bosætning og det gode liv i kommunen. Samarbejde med borgere, erhverv, forsyningsselskab og nabokommuner, så der i fællesskab kan gøres en indsats for at håndtere de klimarelaterede udfordringer på nye og nyttige måder. Forsyningspolitik og mål Odder Kommune er myndighed på spildevandsområdet. Anlægs og driftsopgaver varetages af Odder Spildevand A/S. Forsyningen forestår transport, modtagelse, håndtering og rensning af spildevand fra husholdninger og virksomheder i Odder Kommune. Selskabet ejer og driver alle tidligere offentlige spildevandsanlæg, hvilket bl.a. omfatter renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer mm. Forsyningen har udarbejdet Strategiplan som beskriver selskabets vision om, at modtage, rense og udlede spildevand økonomisk effektivt på en bæredygtig og miljømæssigt god måde. Forsyningen vil opfylde sin vision ved at anvende den nyeste viden og teknologi, hvor kunden og slutbrugeren samtidig er i fokus. Det betyder, at Odder Spildevand A/S arbejder efter følgende værdier: Effektiv Ansvarlig Troværdig Fremsynet Forsyningens hovedstrategi er: "En nytænkende effektivisering og optimering af vores anlæg, udstyr og processer samt opgradering til det bedst opnåelige på det vedtagne økonomiske grundlag." Med udgangspunkt i dette er de strategiske fokusområder: Nedbringelse af driftsomkostningerne med 20 % i forhold til 2011 Optimering af energi og ressourceforbrug Teknologi og investeringer Samarbejde med forsyningsselskaber og andre Information og kommunikation Serviceniveau Indenfor spildevandsplanens kloakoplande har grundejeren både ret og pligt til at aflede spildevand til Forsyningens kloaksystem. Den tilsluttede grundejer har derfor også en berettiget forventning til det serviceniveau, som Forsyningen præsterer. Med klimaforandringerne vil der komme kraftigere regn, og det vil komme oftere. Når det sker, bliver eksisterende kloakledninger gradvist mere overbelastede. Flere steder vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet i ledningsnettet, hvilket vil betyde, at der kommer vand på terræn oftere end tidligere. Dette vil ikke nødvendigvis give problemer, idet vandet ofte vil blive liggende på vejen, til der igen er plads i kloaksystemet. Vandet samler sig, hvor der er lavninger i terrænet. Om der er risiko for oversvømmelse, afhænger af terrænforholdene på veje, fortove, grønne områder, matriklen, kloaksystemet mv. Serviceniveauet fastsættes af Odder Kommune, idet Forsyningen skal leve op til kommunens natur og miljøpolitik. 19 / 48

20 Eksisterende ledningsnet Ved udbygning af afløbssystemet skal der findes en balance mellem borgernes forventning og kloakforsyningens investeringer. Vælges små ledninger, vil de fungere godt under tørvejr, være selvrensende og billige at etablere, men give problemer under store regnskyl med oversvømmelser af kældre og terræn til følge. Vælges større ledninger, der er dyrere i anlæg og drift risikeres, at ledningerne ikke er selvrensende og dermed giver forstoppelser i tørvejr, men de kan aflede meget vand under regn. Ifølge den tidligere målsætning kunne det tillades, at ledninger i fælleskloak højst blev overbelastet hvert andet år, med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. Separate regnvandsledninger blev dimensioneret, så ledningerne højest blev overbelastet én gang årligt. Eksisterende ledningsnet er derfor dimensioneret efter følgende praksis: Arealanvendelse Fælleskloak: Bolig og erhvervsområder Separatkloak, regnvand: Bolig og erhvervsområder Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet 2 år 1 år Nye kloakanlæg Ved dimensionering af nye kloakanlæg foreskriver nuværende funktionspraksis, at der for alle nye kloakoplande og fuldt fornyede kloakoplande gælder, at opstuvning til terræn som minimum ikke må ske oftere end: hvert 10. år i fælleskloakerede områder hvert 5. år i separatkloakerede områder Arealanvendelse Fælleskloak: Bolig og erhvervsområder Separatkloak, regnvandsdel: Bolig og erhvervsområder Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet 10 år 5 år Forsyningen er normalt forpligtet til, at grundejere kan aflede vand fra stueplan ved gravitation, men grundejere har selv ansvaret for afvanding af kælderen. Forsyningen har ikke pligt til at sørge for, at kældre kan afvandes eller tørholdes. Husejere kan selv modvirke kælderoversvømmelser på flere måder: Separering af regn og spildevand, så regnvandet ikke presses ind gennem kælderens afløb. I områder, hvor hovedkloakken stadig er udført som en fælles ledning for regn og spildevand, kan der monteres højtvandslukker for at hindre opstuvning af vand fra fælleskloakken ind i husets afløbsinstallationer. Pumpning af spildevand fra en ejendom modvirker effektivt, at regnvand presses ind i kældre. Højvandslukker skal finansieres af grundejeren selv, da det ifølge lovgivningen ikke er tilladt, at Forsyningen bidrager. Det vil samfundsøkonomisk være langt det billigste, at husejeren selv gør en indsats for at undgå de værste oversvømmelser af kældre på denne måde. Anbefaling af separering af regnvand og spildevand 20 / 48

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S Betalingsvedtægt for Hjørring Vandselskab A/S Ikrafttrædelse dato 25 maj 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Lovgrundlag og omfang 4 Kapitel 1 Vedtægtens område 4 1.1 Generelt 4 1.2 Vandselskabets anlæg

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3. Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.1 Tilslutningsbidrag 4 3.2 Vandafledningsbidrag 7 3.3 Særbidrag 9 3.4

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1 Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Dagsorden 1. Indledning 2. Spildevandsplan 3. Ny renseanlægsstruktur 4. Projektomfang

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt Thisted Vand A/S Betalingsvedtægt 1 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1... 3 Vedtægtens område... 3 Kapitel 2... 3 Thisted Vand A/S budget og regnskab... 3 Kapitel 3... 4 Thisted Vand A/S indtægter... 4 A.

Læs mere

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME 2012 UDGIFTS FORDELING GRÆNSEFLADER MELLEM

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

klimasikring i grundejerens afløbssystem

klimasikring i grundejerens afløbssystem Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10355 - 26 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Randers Kommune Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Revideret december 2006 Med virkning fra 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Forord Lovgrundlag og omfang... 3 Kapitel 1 Vedtægtens

Læs mere

ADMINISTRATIONSPRAKSIS

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Side 1 DEFINITIONER 1 Ad 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE 1 Ad 2 KLOAKFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB 2 Ad 2.1. ADMINISTRATIONSBIDRAG 2 Ad 2.2. FORRENTNING 2 Ad 3

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 med senere ændringer, har bestyrelsen i Rebild

Læs mere

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Revideret Forslag 13. maj 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Grundlag for tillægget... 3 Indhold i tillægget...

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S. 1. Vedtægtens område. 2. Hedensted Spildevand A/S s budget og

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S HOLBÆK SPILDEVAND A/S Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S Gældende fra 1. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 Forord... 3 Kapitel 1: Grundlag for vedtægten... 4 Kapitel 2: Vedtægtens

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S 1 INDHOLD 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE... 1 2 HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S BUDGET OG REGNSKAB... 4 3 HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S INDTÆGTER...5 4 PRIVATE

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Indledning I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget

Læs mere

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015 Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (betalingsloven), har Vallensbæk Kloakforsyning

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere