Når museer prioriterer sociale medier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når museer prioriterer sociale medier"

Transkript

1 NORDISK MUSEOLOGI , S Når museer prioriterer sociale medier En undersøgelse af 22 danske museers brug af sociale medier SIGURD TROLLE GRONEMANN Title: When museums prioritise social media: A study of 22 Danish museums use of social media Abstract: Although the use of social media can be regarded as an everyday practice in many museums by now, several studies suggest that museums take monologic communication approaches in their social media communication. This study analyses 22 Danish natural science museums use of social media during one month in The findings confirm that the use of social media on museums own websites is generic in nature, not integrated with content, and monologic in form. Conversely, many museums deliver just the opposite mode of communication on Facebook where they initiate a broad range of dialogic genres featuring intense publication activities and high rates of response. The article discusses how the identified trends on the one hand emphasise that many museums have embraced a deportalised communications approach, while the trends on the other hand still demonstrate a very narrow range of web services beyond Facebook. Keywords: Social media, online presence, web communication, web 2.0, museum website, Facebook, museum communication. Museers interesse i at integrere sociale medier i deres kommunikationspraksis har fulgt den generelle opmærksomhed for nye medier i samfundet. Derfor er sociale medier blevet en fast del af kommunikations- og informationsindsatsen på mange museer i dag. Alligevel påpeger flere studier, at museerne har en tendens til at halte bagud i deres online-kommunikation i forhold til andre sektorer (bl.a. Lopez et al. 2010); kun at prioritere sociale medier i mindre eller overfladisk grad (bl.a. Holdgaard, 2011); at fastholde monologiske kommunikationsformer og ikke skabe nogen mærkbar respons hos brugerne (bl.a. Lopez et al. 2010, Holdgaard 2011, Fletcher & Lee 2012, Schick & Damkjær 2013); eller ikke at være innovative og udnytte potentialerne godt nok (bl.a. Stuedahl 2011, Capriotti & Kuklinski 2012, Schick & Damkjær 2013). Flere undersøgelser understreger samtidig, at museets egen hjemmeside (fortsat) er blottet for dialogisk aktivitet (Arends et al. 2009, Russo et al. 2009, Lo-

2 SIGURD TROLLE GRONEMANN 38 pez et al. 2010, Capriotti & Kuklinski 2012). Formålet med denne artikel er at udbygge og nuancere den eksisterende viden på området. Den udbygning er særlig nødvendig, fordi området er i konstant teknisk og anvendelsesorienteret udvikling, hvilket i disse år navnlig kommer til udtryk i, at museernes digitale kommunikationsindsats ikke længere hovedsageligt knyttes til deres hjemmeside, men i højere grad deportaliseres, dvs. den spredes og fragmenteres i websfæren (Schneider & Foot 2006, Trant & Bearman 2007, Arends et al. 2009, Brügger 2010, Svarre 2012). På baggrund af denne udvikling spørger jeg, hvilke prioriteringer og kommunikationsindsatser danske museer har i forhold til sociale medier på internettet. Mere konkret fokuserer jeg på følgende spørgsmål: Hvor på internettet prioriterer museerne sociale medier? Hvilke typer af social netværkskommunikation initieres hvor? Og i hvilken grad responderer brugerne på kommunikationen? Spørgsmålene besvares gennem en empirisk analyse af 22 af de mest besøgte danske zoologiske museers, science centres, akvariers og zoologiske havers brug af sociale medier i januar 2013, og analysen bidrager dermed med et øjebliksbillede af et felt i løbende udvikling. Institutionerne er valgt, fordi de udgør nogle af Danmarks mest besøgte attraktioner, samtidig med at netop denne type institutioner, der fokuserer på naturfagligt indhold, ikke tidligere har været genstand for systematiske studier af denne art. Artiklen starter med en redegørelse for eksisterede forskning, herefter præsenteres kort undersøgelsens metode, hvorefter undersøgelsens resultater analyseres i tre afsnit, som følger: En kortlægning af museernes digitale tilstedeværelser, en redegørelse for graden af bruger-respons som genereres og en systematise- ring af de typer social netværkskommunikation, som museerne igangsætter, hvor de mest er til stede, nemlig Facebook og museumshjemmesiden. Analysen bekræfter i enkelte tilfælde tidligere studiers billede af museer som institutioner, der har svært ved at integrere sociale medier som en naturlig del af deres digitale kommunikation. Den giver dog også mange eksempler på museer, der i deres kommunikationspraksis prioriterer en bred vifte af dialogisk kommunikation og forstår at tilrettelægge kommunikationsindsatsen, så der skabes gode responsresultater. Samtidig kan der observeres en markant platformafhængig forskel mellem museernes hjemmesider og deres Facebook-sider. På baggrund af analysen diskuteres det, hvordan de identificerede tendenser understreger, at mange museer har taget deportaliseringen til sig og har accepteret, at en stor del af kommunikationen med potentielle brugere ikke behøver foregå i egen fold, men kan udfolde sig der, hvor den i et teknisk, økonomisk og brugsmæssigt perspektiv er bedre understøttet. Samtidig viser analysens tendenser dog også, at museernes spredning af kommunikationen stadig er begrænset, idet indsatserne alene koncentreres om Facebook, og kun i mindre og overfladisk grad inddrager andre webtjenester. Afslutningsvis argumenterer jeg for, at mine resultater er vigtige, fordi de kan medvirke til at ændre forestillingen om, at museer fastholder monologiske kommunikationsindsatser og ikke har succes med at involvere brugere. Men jeg diskuterer samtidig, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at museerne prioriterer snævert i forhold til digitale platforme, hvis de fortsat ønsker at udvikle og skabe relevant og involverende digital kommunikation i et brugerperspektiv.

3 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER MUSEER OG SOCIALE MEDIER Museumsforskere har i en årrække belyst sociale mediers potentiale for at imødekomme nogle af de udfordringer, som museerne står over for i dag. Flere faktorer er blevet fremhævet, blandt andet: At sociale medier giver museerne mulighed for at agere mere dialogisk og demokratisk (Stuedahl 2011); at de kan være et nyttigt værktøj til at dele information og involvere fagfolk og besøgende i nye eller eksisterende fælleskaber; at de gør det nemmere at reagere på aktuelle begivenheder; og at de kan skabe viden og indhold og facilitere nye fortolkningsrammer i et brugerperspektiv (Russo et al. 2007, Giaccardi 2012). Ligeledes integreres og prioriteres sociale medier i større grad i museernes kommunikative og strategiske fokus (Russo et al. 2006) en tendens, som er i tråd med, hvordan anvendelsen af medieteknologier generelt har udviklet sig i samfundet (Jensen 2008). Af samme grund er udtryk som sociale medier blevet hvermandseje, både i den offentlige diskurs, i medieindustrien og blandt forskere. Men som den danske medieforsker Stine Lomborg pointerer, er begrebet ofte anvendt uden nogen, eller blot implicit, definerende kvalifikationer (Lomborg 2011). Et studie af museers brug af sociale medier kræver derfor dels en diskussion af, hvordan feltet afgrænses, dels en definition af hvad der menes med sociale medier. Men det forudsætter også en redegørelse for den kontekst, hvori kommunikationen undersøges, for at kunne skabe en operationel analytisk ramme. Jeg vil i det næste redegøre for disse forhold. Kompleksiteten forbundet med sociale medier hæmmer en let forståelig og anvendelsesorienteret karakterisering. Samtidig er området relativt nyt (ikke mindst i en forskningsmæssig sammenhæng), og mediet og dets an- vendelse er i konstant forandring. De sociale aspekter af digitale medier har mange begreber knyttet til sig fra de meget brugte begreber sociale medier og web 2.0 til mindre anvendte som the participative web og the social web (Drotner & Schrøder 2013). Tidligere var de sociale netværksteknologier ikke så omfattende, og de fordrede ikke en dyb integration af sociale mediekoncepter og -funktionalitet, og det var derfor nemmere at identificere de karakteristika, der fremstod som nye og anderledes ved netop denne type kommunikation (Han 2011). Udviklingen, både i forhold til teknologier, udbredelse og anvendelse, har dog medført, at det er blevet vanskeligere (og undertiden måske ikke engang meningsfuldt) at definere, hvornår digital kommunikation er social, og hvornår den ikke er da det også antyder, at nogle medier ikke er sociale (Lomborg 2011, Drotner & Schrøder 2013). Som Lomborg påpeger, er mediedimensionen også problematisk, fordi den fejlagtigt indebærer, at forskellige sociale medier er baseret på forskellige teknologier (Lomborg, 2011). Derfor er det, som også påpeget af Drotner og Schrøder, og Lomborg, mere meningsfuldt at betragte sociale medier som undergruppe af digitale medier snarere end som nye medieteknologier (eller som medier) en undergruppe, som udvider og populariserer en anvendelse, som allerede er understøttet på internettet (Drotner & Schrøder 2011). Diskussionen af de digitale mediers sociale dimensioner kompliceres yderligere af behovet for at kunne betragte komplekset på forskellige niveauer. En tilgang kan være at studere de tekno-kulturelle forhold, som sociale medier eksisterer under, f.eks. remediering (Bolter & Grusin 2000) og mediekonvergens (Walther 2005, Jenkins 2006, Jensen 2008) eller de kulturelle praksisser, som sociale medier indlejres 39

4 SIGURD TROLLE GRONEMANN 40 i, f.eks. deltagerkultur (Jenkins et al. 2006). På et helt andet niveau findes der definitioner, som baseres på en teknologiforståelse, og som anvender sociale medier som et paraplybegreb, der kan samle forskellige typer af internetteknologier (fra wikis og blogs til sociale netværkssites og foto- og videodelingssites), eller endnu mere specifikt samler webtjenester (som Facebook, Linkedin og Youtube), software eller applikationer (apps), som tilslutter sig internettet (Boyd & Ellison 2007, Han 2011, Lomborg 2011). Også forståelsen af sociale medier som en særlig dialogisk form for kommunikation er udbredt: tovejs- og mange-tilmange-kommunikation frem for massemediernes envejs og en-til-mange-kommunikation (Russo et al. 2007, Lomborg 2011, Drotner & Schrøder 2013). Lomborg påpeger, at få af disse udbredte definitioner og forståelser af sociale medier fanger alle de interaktive og netværksorienterede dynamikker, der kendetegner sociale medier, eller fanger deres afgrænsning i forhold til andre digitale medier, i form af deres kommunikative egenskaber. I stedet foreslår hun at begrebsliggøre sociale medier som kommunikative genrer, fordi det giver en definitorisk ramme, der fanger de karakteristika og funktioner, som sociale medier indbefatter, og fordi genreperspektivet flytter det konceptuelle fokus fra medieteknologi til den kommunikative proces (Lomborg 2011). De danske medieforskere Kirsten Drotner & Kim Schröder kombinerer i deres definition de teknologiske rammer med en anden dimension, nemlig de brugsmæssige praksisser med fokus på kreative og deltagende dimensioner (Drotner & Schröder, 2013). Jeg mener, at det er i mødet mellem Drotner og Schröders meget konkrete, tekniske og brugsorienterede definition og Lomborgs fokus på de dialogiske kommunikative egenskaber, at sociale mediers aktuelle funktioner bedst forstås. Det er da også denne kombination, denne undersøgelse anvender. HJEMMESIDEN: EN CENTRAL ENHED I STUDI- ER AF MUSEERS DIGITALE KOMMUNIKATION Selvom hjemmesidens rolle som primær kommunikationskilde for museernes brugere er blevet diskuteret i museumsforskningen (bl.a. Trant & Bearman 2007, Arends et al. 2009), har man her tradition for, at museernes hjemmesider netop optræder som den vigtigste digitale kommunikationskanal. Museers hjemmesider er undersøgt både ud fra et bruger- og et afsenderperspektiv. Især afsenderperspektivet har domineret, og når begreber som user experience (Li et al. 2012), digital visitor experience, visitor satisfaction (Goldman & Schaller 2004), user involvement (Durbin 2010) og user expectations (Marty 2008 & 2011) anvendes i studierne af brugeres adfærd og reception af udvalgte funktioner på hjemmesiden, er formålet som oftest at evaluere og informere museernes kommunikationspraksis. Afsenderperspektivet fremstår tydeligt, når studierne fokuserer på uudnyttede potentialer, designråd og best practice i forbindelse med udvikling af museernes hjemmesider (Rellie 2003, Botis et al. 2007). Studierne forholder sig desuden til, hvordan organisationsstrukturer påvirker designproces og -resultat og kommer med input til, hvordan disse kan optimeres (Rellie 2003, Botis et al. 2007). De uudnyttede potentialer berøres også i studier af, hvordan museerne repræsenteres på hjemmesiden, og hvordan elementer af det fysiske museum, f.eks. udstillingerne, kan overføres til et virtuelt, digitalt miljø (Løssing 2004, Sumption 2006). Det uudnyttede potentiale er også et gennemgående tema i undersøgelser, der kred-

5 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER ser om, hvordan sociale medier kan anvendes til forskellige museumsrelevante formål så som outreach, community-involvement eller læring (Russo et al. 2009), og i undersøgelser, der dokumenterer og evaluerer udbredelsen af museernes anvendelse af sociale medie- og web 2.0- funktioner på hjemmesiden (Arends et al. 2009, Lopez 2010, Capriotti & Kuklinski 2012). Det er især det sidste tema, som har relevans for den undersøgelse, denne artikel bygger på blandt andet fordi hjemmesiden her anvendes som undersøgelsesobjekt for museernes sociale mediebrug. For hvordan undersøges denne sociale mediebrug bedst? Måske er museumshjemmesiden ikke det rette sted at lede. Det er naturligvis reelt nok at påvise, at museernes hjemmesider ikke anvender mange web 2.0- funktioner, og kommunikationen dermed fortsat holdes i en monologisk form (hvilket bl.a. konkluderes af Capriotti & Kuklinski 2012). Spørgsmålet er dog, om det resultat er særlig brugbart, hvis museet i stedet benytter sig af disse funktioner og kommunikation et andet sted? Den italienske medieforsker Ximena Lopez undersøgelse af web 2.0-funktioner på tværs af 240 museer i fem lande eksemplificerer problemstillingen. Lopez og hendes medforfattere dokumenterer en ringe udbredelse af web 2.0-funktioner på de undersøgte hjemmesider, og de anvender bl.a. resultaterne til at argumentere for, at museers anvendelse af web 2.0-kommunikation er begrænset sammenlignet med andre sektorer, og at dette afspejler måden, hvorpå museerne ser sig selv som uddannelses- og kulturinstitutioner (Lopez et al. 2010). Igen er et relevant spørgsmål så, om de undersøgte museer anvender web 2.0-funktioner andre steder på internettet, og hvis ja, om årsagen ikke nødvendigvis er et resultatet af museernes selvbillede, men kan have helt an- dre (og knap så kontroversielle) årsager (eksempelvis tekniske, praktiske eller økonomiske)? MUSEET PÅ ANDRE DIGITALE PLATFORME END HJEMMESIDEN Eksisterende studier af museers brug af digitale, sociale medier, snarere end af deres egne hjemmeside til social netværkskommunikation, redegør bl.a. for mange af de potentialer, som er forbundet med, at museer involverer sig i de sociale medieplatforme, hvor relevant kommunikationen allerede foregår blandt potentielle brugere (Bernstein 2008, Dawson et al. 2008). Andre beskæftiger sig med de muligheder, der er forbundet med eksempelvis brugerskabt indhold på de sociale medier (Durbin 2009) og produktions- og involveringsstrategier på video- og fotodelingstjenester som Youtube og Flickr (Incandela & Stein 2009, Freemann 2010). Atter andre undersøgelser forholder sig til strategier for at sikre museernes sociale medieinitiativers succes og bæredygtighed (Russo & Peacock 2009), eller de beskæftiger sig med at kortlægge, hvem der bruger museernes sociale medieinitiativer (Holdgaard 2012), og hvad der karakteriserer dem og deres brug (Kelly & Russog 2008). Flere studier vælger at undersøge museers konkrete anvendelse af sociale medieplatforme som Facebook, Flickr, Twitter og Youtube og graden af brugernes involvering (Holdgaard 2011, Fletcher & Lee 2012, Schick & Damkjær 2013). Det er især det sidste tema, som har relevans for denne undersøgelse, bl.a. danskerne ph.d. Lea Schick og kommunikationsmedarbejder ved Louisiana, Katrine Damkjærs undersøgelse af kunstmuseers brug af Facebook. I deres artikel argumenter Schick og Damkjær for, at størstedelen af de danske kunstmuseer ikke udnytter Facebooks potentiale, at de fastholder 41

6 SIGURD TROLLE GRONEMANN 42 en traditionel marketingorienteret kommunikation og undlader at facilitere brugernes involvering som såkaldte prosumers (Schick & Damkjær, 2013). Den danske ph.d. Nanna Holdgaards første årlige analyse (af i alt tre årlige) af danske statsejede og statsstøttede museers kommunikation på sociale medier antyder, at museerne godt nok er til stede på Facebook, men at de kun i mindre grad er aktive og engagerede (Holdgaard 2011). Samtidig fastholdes klassiske kommunikationsformer, hvor brugerne ifølge Holdgaard betragtes som passive modtagere. Brugerne er meget lidt aktive og bidrager kun med få kommentarer, synes godt om-tilkendegivelser, delinger eller upload af materialer (Holdgaard 2011). Undersøgelsesobjektet er det samme i de amerikanske kommunikationsforskere Adrienne Fletcher og Moon Lees studie af, hvordan museer i Amerika bruger sociale medier, men her er brugerperspektivet metodisk og teoretisk skiftet ud med et afsenderperspektiv. Ifølge Fletcher & Lee vil museerne gerne prioritere sociale medietilstedeværelser, men holder alligevel fast ved de klassiske, monologiske kommunikationsformer (Fletcher & Lee 2012). ET HELHEDSPERSPEKTIV PÅ MUSEERNES DIGITALE KOMMUNIKATION Selvom museernes hjemmesider sandsynligvis stadig spiller den centrale rolle både i et bruger- og afsenderperspektiv, har museernes brug af digitale medier dog fulgt en generel tendens hos institutioner og organisationer til at sprede den digitale kommunikation ud på flere platforme (Trant & Bearman 2007, Arends et al. 2009). Begreber som deportalisering (Svarre 2012), websfære (Schneider & Foot 2006, Brügger 2010) og elementer i begreber som web 3.0 og det semantiske web tager udgangs- punkt i tanken om, at digital kommunikation ikke er knyttet til et fast domæne eller en bestemt platform, og at en organisations digitale kommunikation skabes af alle de dynamiske tilstedeværelser, som har relevans i et brugerperspektiv (Schneider & Foot 2006, Trant & Bearman 2007, Svarre 2012). I det følgende anvendes begrebet deportalisering, fordi det nyttigt peger på forskydningen af kommunikationsforholdet mellem modtager og afsender. Hvor afsender tidligere i vidt omfang kunne kontrollere kommunikationen, er den digitale kommunikation, som i dag møder brugerne, i langt højere grad påvirket af eksempelvis brugere, journalister, bloggere osv. (Svarre 2012). Websfære-begrebet understøtter dette perspektiv i og med, at en organisations websfære ikke kun udgøres af en eller flere hjemmesider men af en samling dynamisk definerede digitale ressourcer spredt ud på adskillige relevante tilstedeværelser (Schneider & Foot 2006, Brügger 2010). Og som den danske medieforker Niels Brügger uddyber, så behøver enhederne i en websfære ikke at dele nogle formelle relationer (i form af layout osv.), at indtage den samme semantiske verden (da de kan tilhøre små dele af hjemmesider, som intet har med organisationen at gøre), eller at være forbundet (eksempelvis via hyperlinks) (Brügger 2010:50). Sådanne begreber medvirker til at bryde med traditionen om at anskue hjemmesiden som den centrale enhed, når museer kommunikerer online; og sådan et helhedsperspektiv er nødvendigt for meningsfuldt at kunne analysere museernes digitale sociale kommunikation i dag. AFGRÆNSNING OG METODISK TILGANG Min undersøgelse analyserer brugen af sociale medier hos 22 af de mest besøgte danske mu-

7 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER seumslignende institutioner, der fokuserer på naturfagligt indhold, nemlig ni zoologiske haver, fire science centre, fire naturhistoriske museer og fem akvarier (Danmarks Statistik 2012). Langt størstedelen (19) af de udvalgte har over besøgende årligt (fig. 1). Analysen er et øjebliksbillede, der fokuserer på kommunikationen initiereret på internettet i det offentlige domæne (dvs. tilgængeligt for alle) i januar Undersøgelsens fokus på naturfaglige formidlingsinstitutioner er hovedsageligt valgt, fordi deres sociale mediekommunikation ikke tidligere er blevet undersøgt systematisk. Afgrænsningen er i overensstemmelse med ICO- M s (The International Council of Museums) inkludering af netop denne type institutioner, men anderledes end f.eks. den danske museumslov ville tilsige. Min metodiske og analytiske tilgang er inspireret af Engholms & Klastrups (2010) fokus på, hvordan hjemmesiden kommunikerer frem for, hvad hjemmesiden kommunikerer, samt af Thorlacius (2004) model for visuel kommunikation. Hvor Engholm og Klastrups model fokuserer på designaspektet, arbejder Thorlacius i sin model med forskellige kommunikationsfunktioner. Begge modeller fokuserer på, hvordan hjemmesiden fremstår, hvordan den opfattes og kan anvendes af brugerne, samt hvilke intentioner afsender har med kommunikationen. Men som Thorlacius også beskriver, så kræver en fuldendt analyse, at man behandler det indhold, som kan udanalyseres af produktet og det, som ikke kan udanalyseres af produktet, nemlig afsenders intention og modtagers reception (Thorlacius 2004:81). Engholm & Klastrup argumenterer samtidig for, at en fuldstændig hjemmesideanalyse uundgåeligt vil skulle adressere den udviklings- og brugskontekst, som ana- lysegenstanden udspringer af (Engholm & Klastrup 2010). Begge modellers præcisering af, hvad der kan analyseres ud fra produktet, og hvad der ikke kan, inspirerer også mit metodiske og teoretiske perspektiv. KORTLÆGNING AF MUSEERNES DIGITALE TILSTEDEVÆRELSER I WEBSFÆREN Enhver undersøgelse af websfæren udfordres af de forskelligartede enheder, som optræder i den. For at skabe en overordnet struktur har jeg inddelt museernes digitale tilstedeværelser i tre klynger, nemlig primære, sekundære og tertiære tilstedeværelser (fig. 1). Inddelingen er foretaget på baggrund af fire overordnede kendetegn ved kommunikationen, nemlig udbredelse (tilstedeværelse på webservice/-platform), initiering (afsender- eller brugerinitiering), prioritering (opdateringsfrekvens og mængde af indhold) og opmærksomhed (antallet af aktive/registrerede observérbare brugere). De primære digitale tilstedeværelser kendetegnes ved at have en stor udbredelse blandt de 22 institutioner. Kommunikationen er afsenderinitieret og består af mange forskelligartede kommunikationstiltag med høj opdateringsfrekvens (eksempelvis poster seks museer gange, 14 museer 5-15 og kun to museer har et lavt antal posteringer på 1-4). Samtidig er det her, at langt størstedelen af museernes digitale brugere er til stede og er aktive. Tilstedeværelsen på Facebook og på museernes egne hjemmesider hører til de primære digitale tilstedeværelser. Museernes tilstedeværelse på Youtube, Twitter, Linkedin og Pinterest hører til de sekundære digitale tilstedeværelser. Udbredelsen er lille med undtagelse af Youtube, kommunikationen er afsenderinitieret, tilstedeværelserne er med enkelte undtagelser fattige på indhold og 43

8 SIGURD TROLLE GRONEMANN 44 Institution Zoo København Rundetaarn Odense Zoo Experimentarium Aalborg Zoo Givskud Zoo Randers Regnskov Jesperhus Knuthenborg Safaripark Nordsø Oceanarium Ree Park Jyllands park zoo Tycho Brahe Planetarium Statens Naturhistoriske Museum Kattegatcentret Danmarks Akvarium/Den Blå Planet Fiskeri- og Søfartsmuseet AQUA Danfoss Universe Naturama Geocenter Møn Naturbornholm Antal besøgende pr. år (i tusinder) Primære tilstedeværelser Hjemmeside X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Facebook X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Sekundære tilstedeværelser Youtube X X X X X X X X X X X X X X X X X X Twitter X X X X X X Linkedin X X X X X X X Pinterest X Apps X Blogs, mikro-sites X X X X X Tertiære tilstedeværelser Flickr X X X X X X X X X Instagram X X X X X X X X X X X X X X X X X Foursquare X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Google+ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Fig. 1. Oversigt over museernes tilstedeværelser i websfæren.

9 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER med lav opdateringsfrekvens, og så er antallet af aktive, observerbare brugere meget lavt. De tertiære tilstedeværelser kendetegnes ved ikke nødvendigvis at være initieret og faciliteret af museerne selv, men af brugere (eller som hos Google+ oprettet automatisk). Fælles for tilstedeværelserne i denne kategori er en stor udbredelse, lav frekvens i brugernes opdateringer og, sammenlignet med Facebook, en lille mængde brugergenereret indhold og et lille antal registrerede brugere. Institutionernes tilstedeværelser på Flickr, Instagram, Foursquare og Google+ hører til de tertiære digitale tilstedeværelser. På baggrund af analysen af websfæren fokuserer jeg på de digitale indsatser, som institutionerne prioriterer højest, og som samler størstedelen af brugerne. MÅLBAR RESPONS: FACEBOOK OG MUSEERNES HJEMMESIDER I og med at de undersøgte Facebook-sider varierer i størrelse, anvendes i det følgende relative udregninger eksempelvis respons set i forhold til antallet af potentielt eksponerede brugere eller respons per opdatering. IPP (interactions per post) (fig. 2) angiver netop dette (IPP defineres som antallet af interaktioner pr. post pr. måned). En specificering af interaktionerne viser, at Zoo København eksempelvis i gennemsnit får ca. 700 synes godt om-tilkendegivelser, hver gang de opretter et opslag på deres tidslinje, mens Den Blå Planet, Aalborg Zoo og Jesperhus får henholdsvis 326, 270 og 203 gennemsnitlige tilkendegivelser, hver gang de opretter et opslag. I den anden ende præsterer Odense Zoo og Experimentarium kun 85 og 24 gennemsnitlige tilkendegivelser, hver gang de opretter et opslag på tidslinjen. Sammenlignes den målbare respons med højere involve- ringstærskel, eksempelvis antallet af kommentarer og delinger, ligger Zoo København igen højt med 30 kommentarer og 48 delinger, hver gang der oprettes et opslag på tidslinjen. Den Blå Planet får gennemsnitligt 45 kommentarer, hvorimod der deles seks gange, hver gang et opslag oprettes. Det generelle billede er dog, at mange af institutionerne befinder sig i den modsatte ende og opretter opslag, som genererer mindre respons. På de 17 resterende Facebook-sider oprettes gennemsnitligt mellem en og fem kommentarer og delinger for hvert opslag. IPM (eller interactions per mille) anvendes for at tage højde for antallet af potentielt eksponerede brugere (IPM defineres som antallet af interaktioner pr. tusinde registrerede brugere pr. måned). Som det ses af figur 2, er niveauet generelt højt. Otte institutioner har interaktioner pr. tusinde brugere, ni institutioner har interaktioner, og fem har 5-10 interaktioner pr. tusinde brugere om måneden. Ovenstående respons er afsenderinitieret, men brugerne opretter også selv opslag og uploader indhold. Også her er niveauet højt, og igen udmærker Zoo København sig med 97 opslag af andre, og Den Blå Planet med 49 opslag. 7 institutioner har 5 15 opslag af andre, og 13 institutioner har under fem opslag. Det er desuden meget udbredt, at brugerne tagger institutionen i deres egne billeder (hvorved billedet uploades til institutionens album). Hvor det totale antal billeder delt på Flickr, Instagram og Foursquare udgør 3415, udgør andelen af brugerdelte billeder på Facebook alene hele billeder. Udbredelsen af funktioner på museernes hjemmesider, der giver mulighed for respons, er yderst begrænset. Kun få steder integreres muligheder for at synes godt om, dele eller kommentere på hjemmesiden; og når det sker, re- 45

10 SIGURD TROLLE GRONEMANN 46 Institution Zoo København Rundetaarn Odense Zoo Experimentarium Aalborg Zoo Givskud Zoo Randers Regnskov Jesperhus Knuthenborg Safaripark Nordsø Oceanarium Ree Park Jyllands park zoo Tycho Brahe Planetarium Statens Naturhistoriske Museum Kattegatcentret Danmarks Akvarium/Den Blå Planet Fiskeri- og Søfartsmuseet AQUA Danfoss Universe Naturama Geocenter Møn Naturbornholm Antal besøgende pr. år (i tusinder) Antal synes godt om (på side-niveau) IPM (Interactions per mille) IPP (Interactions per post) ,1 34,0 13,4 5,5 39,0 17,5 27,9 16,2 6,3 17,6 22,6 15,9 11,9 8,0 12,0 63,8 33,3 2,2 10,8 3,7 37,2 15,0 795,6 27,7 95,6 27,1 307,3 61,9 92,3 242,8 13,7 33,2 111,0 36,2 17,2 8,7 19,3 377,6 6,5 1,3 20,0 3,6 33,6 2,4 Fig. 2. IPM (interactions per mille) og IPP (interactions per post). Fremhævet med gråt er institutionerne, som leverer IPM på mellem 20 og 70 og IPP på mindst 100. sulterer det sjældent i aktivitet. Muligheden for at tilkendegive og dele er oftest med som en nødvendig men uvæsentlig og generisk funktion (dvs. gennemgående og ikke integreret med den kontekst, den optræder i). BREDDE I KOMMUNIKATIONSINITIATIVER PÅ FACEBOOK På Facebook initierer museerne syv forskellige overordnede typer dialogisk kommunikation som følger: Deling, citater og henvisninger. En meget anvendt type opslag tager udgangspunkt i henvis- ninger til relevante, eksterne ressourcer. Henvisningerne kan både være til tv- og radioindslag, hvor institutionen optræder, bogudgivelser og forfattere, digitale forsknings- og videns ressourcer, begivenheder og lokaliteter, samt krydshenvisninger til institutionens primære hjemmeside. Henvisningerne udgør vigtige analyseelementer, fordi brugen af dem er meget udbredt. De tager sjældent udgangspunkt i begivenheder eller tiltag hos afsender og optræder derfor i højere grad som gavmilde tips eller deling af ekspertviden. Personliggørelse. Personliggørelse som virkemiddel anvendes i stor udstrækning og antager

11 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER en række forskellige former. Mest udbredt er det, at personalet iscenesættes som privatpersoner, eksempelvis ved at der sættes navn, stilling og ansigt på ansatte, eller at opslaget tager udgangspunkt i en speciel begivenhed for denne person eksempelvis jubilæer, personlige anekdoter eller billeder fra interne arrangementer. Denne type iscenesættelse af personalet og museet ses også i forbindelse med opnåede milepæle eksempelvis når antallet af Facebook-brugere eller antal besøgende på institutionen når nye højder, når museet modtager priser, eller når en fondsansøgning går igennem. En anden udbredt form er, at fagpersoner og forskere personliggøres, fordi en barriere fjernes eksempelvis hvis redaktøren giver forskeren mulighed for at dele viden og ressourcer direkte via et opslag. Distribuering og værdiskabelse af brugergenereret indhold. Opslagene på tidslinjen anvendes i enkelte tilfælde til at distribuere og kommentere brugergenererede produktioner eller henvise til deciderede fanressourcer og -samlinger. Det være sig filmproduktioner eller fotoblogs, som har relevans for eller tager udgangspunkt i institutionen og som udgangspunkt er produceret og delt uopfordret af brugerne. Transparens. Brug af opslag med ufiltreret indhold, eksempelvis kommunikation som omhandler ømtålelige emner, er også udbredt på tværs af Facebook-siderne. Filteret kan være udvisket af flere årsager, og der optræder flere eksempler på decideret krisehåndtering i opslagene eksempelvis har både Jesperhus og Zoo København valgt at oprette opslag i forbindelse med dødsfald blandt besøgende. Heldigvis er emnet dog sjældent af en så voldsom karakter. Ufiltreret indhold kan også handle om, at der er problemer med IT-systemerne, eller at sneen ikke bliver ryddet i tide til, at institutionen åbner. En anden udbredt form er, når brugerne tages med bag kulissen, og der vises billeder af nyfødte unger eller syge dyr, der skal aflives. Ofte kan brugerne også følge byggeprojekter eller tilblivelsen af nye udstillinger. Social ansvarlighed og naturbevarelse. En tydelig tendens er institutionernes deling af tiltag, som brander dem som socialt ansvarlige, eksempelvis når de opkøber regnskov, indkøber firmacykler eller støtter nødhjælpsorganisationen Dansk Folkehjælp. Andre arbejder vedholdende med budskaber om naturbevarelse. Eksempelvis har Kattegatcentret en markant og løbende indsats i forhold til overfiskeri af hajer, hvilket præger kommunikationens debatter, ressourcedeling og opfordringer til at handle. Dialog, brugerinddragelse og rekruttering. Ønsket om at skabe dialog med brugerne går igen på de undersøgte Facebook-sider. Nogle opslag er meget direkte i deres opfordring til dialog, når brugerne for eksempel indbydes til at holdningstilkendegive eller stemme om alt fra navngivning af dyr, temaet for næste udstilling eller lydsporet til næste års tv-reklamer. Andre opslag anvendes som værktøj til at rekruttere brugerne til udviklingsarbejde eller opslå nye stillinger. Enkelte steder optræder der simple former for involvering af interessefælleskaber med det formål at indsamle genstande til udstillinger eller bidrag til forskningsaktiviteter. Marketing og branding. Facebook anvendes også hyppigt til marketing og brandingorienterede formål, ligesom konkurrencer og afstemninger i opslagene er udbredt. Ligeledes anvender størstedelen af institutionerne Facebook-siden til at gøre opmærksom på arrangementer på institutionen det kan være alt fra specialrundvisninger til foredrag med forskere og kulturpersonligheder. Siden bruges ofte, når institutionen hurtigt ønsker at kommunikere interne og eksterne begivenheder. 47

12 SIGURD TROLLE GRONEMANN 48 BREDDE I KOMMUNIKATIONSINITIATIVER PÅ HJEMMESIDER Udføres den samme analyse på museernes hjemmesider fremstår det tydeligt, at museernes brug af sociale medier her ikke er særlig udbredt, har et lavt konceptuelt ambitionsniveau (idet sociale mediemekanismer ikke tænkes ind som en del af kommunikationen) og en overfladisk teknisk integration, der skaber generiske og overflødige interaktionsmuligheder. Mine analyser viser fem forskellige overordnede typer social mediekommunikation, som museerne initierer på deres hjemmeside: Metainformation og henvisninger. Den mest dominerende anvendelse består af henvisninger til museernes øvrige sociale medietilstedeværelser (selvom der også optræder eksempler, hvor der ikke henvises). Selvom der er tale om henvisninger, der som udgangspunkt ikke skaber en direkte dialog, er de relevante at have for øje, fordi de kan opfordre til det. Det er dog yderst begrænset, hvad museerne rent faktisk gør for at motivere til dialog. Ofte optræder Facebook-, Youtube- og Twitter-logoerne alene, og ellers er der kun korte, generiske følgetekster, som Mød os på eller Find os på. Det er også udbredt at fremvise det totale antal synes godt om -tilkendegivelser på museets Facebook-side, nogle gange sammen med en opfordring til at følge trop. Igen virker anvendelsen generisk og i et brugerperspektiv unødvendig. Det fremstår som en form for intern metainformation, der ingen værdi tilføjer til kommunikationen set i forhold til eksterne brugere. Deling, synes godt om-tilkendegivelser og kommentering. Muligheden for at dele er som udgangspunkt udbredt på de fleste hjemmesider. Man skal dog kigge godt efter, da mange af museerne anvender små standardikoner i eksterne plugins, hvilket bl.a. medfører, at funktionerne isoleres fra den indholdskontekst, de kunne optræde i (bl.a. ved at være isoleret i fodnote- eller værktøjsmenu). Billedet bekræftes, hvad angår Facebooks synes godt om -funktion her er der kun tre eksempler på kontekst-integration (i dette tilfælde knyttes tilkendegivelsen til en bestemt indholdsklynge og hjemmesiden generelt). Indlejring af eksterne indholdsklynger. Institutionerne bruger i udstrakt grad indlejrede moduler eller API er (application programming interfaces), der er gjort tilgængelige fra museernes andre digitale tilstedeværelser. Især anvendelsen af Youtubes videoafspiller dominerer. Kun i få tilfælde integreres selve Youtubekanalen. Facebook-moduler indlejres også her er strømmen fra tidslinjen mest udbredt. Herudover optræder enkelte eksempler på Twitter-moduler, Tripadvisor og Trustpilot. Begivenheder og nyheder. Enkelte museer syndikerer nyheder ud via RSS-feeds (really simple syndication), selvom den mest dominerende form for nyhedssyndikering er nyhedsbreve, som samtlige museer udsender. Kun få museer trækker på Facebooks begivenhedsfunktion. Produktion. Udbredelsen af brugerproduktioner med en social mediedimension er meget lav. Der findes kun enkelte, simple eksempler: Knuthenborg Safaripark gør det muligt at skabe sit eget postkort og sende det til sine venner; Experimentarium indbyder brugerne til at tage billeder af deres egne dinosaurmodeller; og Zoo København indbyder brugerne til at dele egne billeder af isbjørnene. Ovenstående eksempler illustrerer det konceptuelle ambitionsniveau og graden af interaktion og integration i løsningerne inden for denne kategori.

13 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER PLATFORMEN BESTEMMER GRADEN AF DIGITAL DIALOGISK KOMMUNIKATION Tidligere studier har som nævnt indledningsvis belyst og diskuteret, hvordan museumshjemmesiden halter bagefter, når det kommer til at anvende funktioner fra sociale medier (Arends et al. 2009, Lopez 2010, Capriotti & Kuklinski 2012). Andre studier har omhandlet, hvordan langt de fleste museer er til stede på Facebook, men kun engagerer sig sporadisk og fastholder klassiske monologiske kommunikationsformer på platformen (Holdgaard 2011, Fletcher & Lee 2012, Schick & Damkjær 2013). Der er ligeledes blevet argumenteret for, at brugerne ikke involverer sig og kun interagerer med få kommentarer, synes godt om -tilkendegivelser, delinger og upload af materialer (Holdgaard 2011). Denne undersøgelse peger imidlertid på, at hvis man anlægger et holistisk perspektiv på social mediekommunikation, fremkommer et mere nuanceret billedet af danske museers sociale mediekommunikation end tidligere antaget. Museernes kommunikation på Facebook domineres ikke kun af begrænset engagement og dårlig respons. Tværtimod leverer flere museer en bred vifte af kommunikationsinitiativer på Facebook. Samtidig viser undersøgelsen, at museerne prioriterer at publicere til Facebook kun to museer i denne undersøgelse posterer med en lav frekvens, mens de resterende 20 museer alle leverer en til flere posteringer ugentligt hvilket tegner et billede af museer, som engagerer sig i at fastholde og involvere sine brugere. Selvom flere museer i undersøgelsen bekræfter billedet af kommunikation på Facebook med begrænset brugerrespons, så viser undersøgelsen samtidig mange eksempler på museer, der i den undersøgte periode skaber gode responsresultater. Responsniveauerne er ikke kun høje, når det gælder funktioner, der kræver begrænset involvering (som eksempelvis at indikere at man synes godt om ). Brugerne efterlader også mange kommentarer, uploader billeder og deler indhold. Eksempelvis genereres der gennemsnitligt 45 kommentarer, hver gang Den Blå Planet laver et opslag på deres tidslinje. Fem museer leverer IPP-rater (interactions per post) på langt over 100 (i to tilfælde på over 300 og i et enkelt tilfælde på over 700). Syv museer i undersøgelsen leverer høje IPM-rater (interactions per mille) på mellem 20 og 70. Til sammenligning genererer Danmarks største Facebook-side, nemlig Legos med synes godt om -tilkendegivelser, på sideniveau kun to interaktioner pr. tusinde brugere. Ældresagens Facebook-side, der i forbindelse med konferencen Social Media Week 2013 blev kåret til årets bedste bl.a. baseret på deres høje responsniveauer, skaber med synes godt om -tilkendegivelser 70 interaktioner pr. tusind brugere om måneden. Sådanne eksempler kan være med til at nuancere den udbredte forestilling om, at museer ikke har succes med at opnå respons på deres Facebook-kommunikation. Samtidig bekræfter undersøgelsen tidligere resultater, der viser, at museer sjældent integrerer sociale medier på deres hjemmeside. På institutionernes hjemmesider har kommunikationsinitiativernes formål ikke det samme spænd som på Facebook i og med, at tiltagene mest anvendes i markedsføringsøjemed. Hermed fremstår brugen af sociale medier på hjemmesiden mere som en nødvendig tilføjelse end som et centralt og integreret aspekt af den digitale kommunikation. Resultaterne viser, at mange museer har forstået, hvordan platforme som Facebook fungerer, og at de udnytter de muligheder, som webtjenesten løbende gør tilgængelige mulighe- 49

14 SIGURD TROLLE GRONEMANN 50 der, som museernes egne hjemmesider (og CMS) måske kun i ringe grad har mulighed for at understøtte. På den måde har museerne forrykket deres dialogiske kommunikationsindsatser ud af egen fold, så de kan udfolde sig der, hvor denne type kommunikation i et teknisk, økonomisk og i et brugsmæssigt perspektiv ofte understøttes bedre. Dermed kan museernes manglende anvendelse af sociale medier på museumswebsitet virke meningsfuldt (både i et bruger- og afsenderperspektiv), og det bekræfter tendensen til (som bl.a. argumenteret for af Schneider & Foot 2006, Trant & Bearman 2007, Arends et al. 2009), at museerne for længst er begyndt at anvende en deportaliseret kommunikationstilgang. Samtidig er det dog tydeligt, at denne tendens alene koncentreres omkring Facebook, og at museernes indsatser i de sekundære og tertiære digitale tilstedeværelser kun i ringe grad har vundet indpas og prioriteres. Samtidig tyder min undersøgelse på, at når disse tilstedeværelser anvendes, sker det ikke på platformenes præmisser, hvorved responsen fra brugerne er meget begrænset. Eksempelvis er udbredelsen af Youtube stor, og selvom Youtube-kanalerne har en høj gennemsnitlig visningsrate på omkring visninger pr. kanal, så er antallet er abonnenter ekstremt lavt (600 fordelt på 18 Youtube-kanaler). Samtidig er responsen fra de mange brugere, som ser filmene, også helt fraværende. Det er tankevækkende, at ca film og næsten 2,5 millioner visninger kun har fremtvunget 10 kommentarer fra brugerne. Det indikerer til dels, at museerne alene anvender Youtubes afspilnings-plugin på deres hjemmesider, og at videoproduktionerne kun i mindre grad integreres, så de involverer og skaber mening i den sammenhæng, som Youtube-kanalen understøtter. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Der kan være mange årsager til at museerne kun i mindre eller overfladisk grad inddrager andre webtjenester (Russo & Peacock 2009, Fletcher & Lee 2012, Schick & Damkjær 2013), og det kan for det enkelte museum være meningsfuldt bl.a. set i lyset af at det kræver ressourcer at opretholde flere digitale tilstedeværelser sideløbende. Facebook er den sociale netværkstjeneste med flest danske brugere, men nye internationale undersøgelser viser, at især unge migrerer fra Facebook til andre webtjenester (Miller 2013, Global Web Index 2013). Hermed kan museernes snævre prioritering på sigt bl.a. vise sig at være problematisk i forhold til at involvere publikumssegmenter, som de netop ønsker at nå med deres digitale kommunikation. Samtidig viser dette studie også, sammenholdt med eksisterende forskning på området, en sammenhæng mellem museernes øgede erfaring med og stigende prioritering af Facebook og deres evne til at levere involverende kommunikationsinitiativer. Derfor vil museernes eksperimenter, højere prioritering, erfaringsopbygning og omstillingsparathed i forhold til at anvende nye sociale medietjenester ud over Facebook være afgørende for, hvordan museerne i fremtiden skaber relevant og involverende digital kommunikation. Denne undersøgelse har vist, at museernes anvendelse af sociale medier i høj grad afhænger af, hvor i websfæren, man kigger. Betragtes museernes hjemmesider, bekræftes tidligere studiers billede af museer, som leverer generiske, ikke kontekst-integrerede social mediekommunikation med begrænset respons. Betragtes museernes Facebook-tilstedeværelser, leverer museerne en høj posteringsfrekvens og en bred vifte af dialogiske kommunikationsinitiativer, som i flere tilfælde skaber gode re-

15 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER sponsresultater. Betragtes museernes digitale kommunikationsindsatser hvad angår sociale medier som en helhed, fremstår de på den ene side mere fragmenteret (og deportaliseret) end tidligere, men også meget snævert prioriteret og kun med en høj grad af brugerinvolvering på Facebook. Denne konklusion medvirker til at ændre forestillingen om museernes anvendelse af sociale medier på internettet, og den kan skærpe fokus på, hvor og hvordan museerne må prioritere, hvis de fortsat skal skabe respons hos og involvering af deres brugere. LITTERATUR Arends, Max et al Interaction with art museums on the web. IADIS Int l Conference WWW/Internet: Proceedings, Bernstein, Shelley Where do we go from here? Continuing with web 2.0 at the Brooklyn Museum. Museums and the Web 2008: Proceedings. papers/bernstein/bernstein.html (downloadet 10. januar 2013) Bolter, Jay David & Richard Grusin Remediation: Understanding New Media. Massachusetts: MIT Press. Bottis, Emily, Christine Klaehn & Corey McPherson Nash Reflecting organizational change in on-line presence. Museums and the Web Proceedings. cting_organizational_change_in_on_line_presen ce (downloadet 10. januar 2013) Boyd, Danah & Nicole Ellison Social networking sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication 13:1, Brügger, Niels Website analysis. Elements of a conceptual architecture. Papers from The Centre for Internet Research. Århus: Center for Internetforskning, Aarhus Universitet. Capriotti, Paul & Hugo Pardo Kuklinski Assessing dialogic communication through the Internet in Spanish museums. Public Relations Review 38:4, Danmarks Statistik 2012: Aktiviteter i museer og zoologiske anlæg efter landsdel og type. (downloadet 14. januar 2013) Dawson, Brian, Fraser McDonald & Gabrielle Trépanier Social presence: New value for museums and networked audiences. Museums and the Web 2008: Proceedings. apers/dawson/dawson.html (downloadet 22. februar 2013) Drotner, Kirsten & Kim Christian Schrøder (eds.) Museum Communication and Social Media: The Connected Museum. New York: Routledge. Durbin, Gail Out there: Museums and user generated content on social media sites. Museums and the Web 2009: Proceedings. here_museum_and_user_generated_content_socia l_me (downloadet 18. februar 2013) Durbin, Gail More than the sum of its parts: Pulling together user involvement in a museum web site. Museums and the Web 2010: Proceedings. biblio/more_than_the_sum_of_its_parts_pulling_ together_user_ (downloadet 10. januar 2013) Engholm, Ida & Lisbeth Klastrup Websites as artefacts: A new model for website analysis. 2nd International Conference on New Media and Interactivity: Proceedings 2. Istanbul: Marmara University. Fletcher, Adrienne & Moon Lee Current social media uses and evaluations in American museums. Museum Management and Curatorship 27:5,

16 SIGURD TROLLE GRONEMANN 52 Freeman, Cristina Garduño Photosharing on Flickr: intangible heritage and emergent publics. International Journal of Heritage Studies 16:4-5, Giaccardi, Elisa (ed.) Heritage and Social Media: Understanding Heritage in a Participatory Culture. London: Routledge. Global Web Index Is Facebook Losing Teens? (downloadet 5. januar 2014) Goldman, Kate Haley & David Schaller Exploring motivational factors and visitor satisfaction in on-line museum visits. Museums and the Web 2004: Proceedings. ring_motivational_factors_and_visitor_satisfacti (downloadet 10. januar 2013) Han, Sam Web 2.0. London: Routledge. Holdgaard, Nanna The use of social media in the Danish museum landscape. Museums and the Web 2011: Proceedings. apers/the_use_of_social_media_in_the_danish_m useum_l (downloadet 10. januar 2013) Holdgaard, Nanna Museum Facebook users Who are they? The Transformative Museum: Proceedings, (downloadet 14. januar 2013) Incandela, Daniel & Robert Stein Seeking balance in the on-line video landscape. Museums and the Web 2009: Proceedings. apers/incandel (downloadet 11. januar 2013) Jenkins, Henry Convergence Culture: Where Old and New Media Collide. New York: New York University Press. Jenkins, Henry et al Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century. Chicago: MacArthur Foundation. Jensen, Klaus Bruhn Medier og samfund. En introduktion. Samfundslitteratur: Frederiksberg. Kelly, Lynda & Angelina Russo From ladders of participation to networks of participation: Social media and museum audiences. Museums and the Web 2008: Proceedings. apers/kelly_l/kelly_l.html (downloadet 22. februar 2013) Li, Yu-Chang, Alan Wee-Chung Liew & Wen-Poh Su The digital museum: Challenges and solution. 8th International Conference on Information Science and Digital Content Technology: Proceedings June 2012, 3, Lomborg, Stine Social Media as communicative genres. MedieKultur Journal of media and communication research 51, López, Ximena et al The presence of Web 2.0 tools on museum websites: A comparative study between England, France, Spain, Italy, and the USA. Museum Management and Curatorship 25:2, Løssing, Anne Sophie Warberg Internettet som udstillingsramme. Skriftserie Center for Digital Æstetik-forskning, 3. Marty, Paul Museum websites and museum visitors: Digital museum resources and their use. Museum Management and Curatorship 23:1, Marty, Paul My lost museum: User expectations and motivations for creating personal digital collections on museum websites. Library & Information Science Research 33, Miller, Daniel What will we learn from the fall of Facebook? UCL Social Networking Sites & Social Science Research Project Blog, 24. november. g/ 2013/11/24/what-will-we-learn-from-the-fallof-facebook/ (downloadet 5. december 2013) Rellie, Jemima Tate online: Towards a third

17 NÅR MUSEER PRIORITERER SOCIALE MEDIER generation museum website. International Cultural Heritage Informatics Meeting: Proceedings. Paris: Archives & Museum Informatics Europe. Russo, Angelina et al Social media and cultural interactive experiences in museums. Nordisk Museologi 1, Russo, Angelina, & Darren Peacock Great expectations: Sustaining participation in social media spaces. Museums and the Web 2009: Proceedings. mw2009/papers/russo/russo.html (downloadet 11. januar 2013) Russo, Angelina, Jerry Watkins & Susan Groundwater-Smith The impact of social media on informal learning in museums. Educational Media International 46:2, Schneider, Steven & Kirsten Foot Web Campaigning. Cambridge, Mass: The MIT Press. Stuedahl, Dagny Social media and community involvement in museums. A case study of a local history wiki community. Nordisk Museologi 1, Schick, Lea & Katrine Damkjær Can you be friends with an art museum? Rethinking the art museum through Facebook. In Pille Runnel (ed.). The Digital Turn: Users Practices and Cultural Transformations. New York: Peter Lang. Sumption, Kevin In search of the ubiquitous museum: Reflections of ten years of museums and the web. Museums and the Web 2006: Proceedings. arch_of_the_ubiquitous_digital_museum_reflecti on (downloadet 10. januar 2013) Svarre, Peter Den perfekte storm læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. København: Gyldendal. Thorlacius, Lisbeth Visual kommunikation på WWW. I Ida Engholm & Lisbeth Klastrup (red.). Digitale verdener De nye mediers æstetik og design. København: Gyldendal, Thorlacius, Lisbeth Visual communication in web design: Analyzing visual communication in web design. In Jeremy Hunsiger, Lisbeth Klastrup & Matthew Allen (eds.). International Handbook of Internet Research. Springer: New York, Trant, Jennifer & David Bearman Technologies, like museums, are social. Museums and the Web 2008: Proceedings. nologies_museums_are_social (downloadet 10. januar 2013) Walther, Bo Kampmann Konvergens og nye medier. Århus: Academica. Sigurd Trolle Gronemann, cand.it., ph.d.-stipendiat DREAM (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials) Syddansk Universitet Campusvej 55 DK-5230 Odense, Danmark 53

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Fantasiens museum i den digitale tidsalder

Fantasiens museum i den digitale tidsalder Fantasiens museum i den digitale tidsalder Samlingen på nye måder http://www.fortheloveofgod.nl Center Antikmuseet, Institut Foto: Øverst Nederst påantikmuseet. Klassisk Arkæologi Universitet Torben t.v.:

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Involvering på sociale medier

Involvering på sociale medier Involvering på sociale medier Content Marketing og Employee Advocacy Maria Schwarz @mariaschwarz Fotos: Morten Fauerby, Montgomery.dk Seismonaut rådgiver virksomheder og organisationer i at navigere i

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Turistens Digitale Rejse

Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse RESEARCH / PLANNING LOYALTY / REFLECTION / SHARING BOOKING / PLANNING TRIGGER (DREAM) OUT OF MARKET INSPIRATION EXPERIENCE / ON-SITE-PLANNING / SHARING

Læs mere

FRA SALGSTRAKT TIL KUNDEREJSE

FRA SALGSTRAKT TIL KUNDEREJSE FRA SALGSTRAKT TIL KUNDEREJSE S 2 Salgs trakten Fra: En lineær proces, med relativ stor kontrol over information. Eksponering er den primære driver i markedsføring. 3 Demokratisering af information Baggrunden

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Ved Teknologisk Institut 23. April 2013 Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.55 Fordele og faldgruber ved sociale medier v/peter Lemcke

Læs mere

www.visitdenmark.com Attraktionslisten 2008

www.visitdenmark.com Attraktionslisten 2008 www.visitdenmark.com Attraktionslisten 2008 Attraktionslisten 2008 ISBN: 87-87393-54-9 Juni 2009 Udgivet af: VisitDenmark Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Titel Kontaktperson:

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014 Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor 20. marts 2014 TRINE-MARIA KRISTENSEN Cand. scient. soc. (PR) Marketing & Kommunikation Social Media rådgiver og underviser siden 2005 Jeg har blandt

Læs mere

Attraktionslisten 2010. Titel

Attraktionslisten 2010. Titel Attraktionslisten 2010 August 2011 Udgivet af: VisitDenmark Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Titel Kontaktperson: Kirstine Tolstrup Nielsen ktn@visitdenmark.com Top 50 - Danmarks

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af som effektivt redskab SOCIALE MEDIER 2015 3.300.000 DANSKE BRUGERE PÅ FACEBOOK - svarende til 68% af den danske befolkning i aldersgruppen 13 år eller ældre.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Hvad gør regionerne med de sociale medier?

Hvad gør regionerne med de sociale medier? Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg

Læs mere

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com Facebook Timeline KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com W EBDANMARK.COM APS T: +45 7020 1619 CVR 25 85 88 32 SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@W

Læs mere

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Attraktionslisten 2011

Attraktionslisten 2011 Attraktionslisten 2011 Udgivet af: VisitDenmark Maj 2012 ISSN: 1904-5794 ISBN: 978-87-87393-85-0 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontaktperson: Kirstine Tolstrup Nielsen

Læs mere

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS 7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2CCMDK14 B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2C content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2C content marketing-industri.

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Charlotte F Czepluch cfc@cphbusiness.dk

Charlotte F Czepluch cfc@cphbusiness.dk SEO / sem optimering strategi forretningen Inden vi gør noget som helst andet: Venligst aflæg denne web-side et besøg: www.densnugnu.dk Faktisk - aflæg gerne denne side et besøg, når som helst i næste

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation.

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SOCIALE MEDIER PR Q3 2015

SOCIALE MEDIER PR Q3 2015 SOCIALE MEDIER PR Q3 2015 VG poster 3-4 gange ugentligt på følgende sociale medier, i prioriteret rækkefølge: Facebook (27.511 følgere), Instagram (6.619 følgere), Twitter (4.826 følgere), LinkedIn (525

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER VEJLEDNING Vejledning til tilgængelighedstest Digitaliseringsstyrelsen 2012 Design: www.kopilot.dk 1 Før du tester tilgængelighed på hjemmesider Det er ofte

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Den larmende verden!!

Den larmende verden!! BLOG DIG TIL SUCCES Den larmende verden Den larmende verden Overflod af indhold og afsendere 1/4 af alt indhold er i dag skabt af brugerne selv 10 timer Så meget content indtager vi hver eneste dag 5x

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL DR MEDIEFORSKNING JUNI 2016

MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL DR MEDIEFORSKNING JUNI 2016 MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL JUNI 2016 OBS. UDVALGTE SLIDES ER BLEVET FJERNET I FORBINDELSE MED OFFENTLIGGØRELSEN AF PRÆSENTATIONEN HVORFOR MOBILETNOGRAFI PÅ NYHEDSPROJEKT?

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

Tandlæge på de sociale medier

Tandlæge på de sociale medier Tandlæge på de sociale medier Årskursus 2012 YourWaves.dk fredag den 27. april 12 Martin Ibsen * Direktør i YourWaves * 5 år med digital kommunikation * Master i IT ledelse og strategi fredag den 27. april

Læs mere

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER Rekrutteringsdatabaser Rekrutterings-databaser Jobcentre Jobbaser Fagforeninger Jobudbydere A-kasser Udvalget er stort af rekrutterings- og CV-banker, hvor dit CV kan blive optaget. De findes blandt andet

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere