Abstract. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 1 af 97

Transkript

1 Abstract The paper deals with the influence of the internet and digital tools in relation to the creation of the Occupy movement. Drawing on the framework of the network society and the concept of the public sphere the study examines to what extent political discussion on Occupy Wall Street s official Facebook-page displays liberal, communitarian and deliberative characteristics. Also the study examines how organization, mobilization and civic culture are occurring between mass media, social media and physical gatherings as information sources surrounding the Occupy movement. Through quantitative content analysis of the communicative environment on Facebook and a qualitative discourse analysis of a number of affirmative cases in the social and cultural framework of the network society the importance of the role that the internet now commands in social movements became clear. The results show that even though public opinion making didn t happen in a visible level in the discussion on Facebook, it allowed dedicated individuals to play a role in the development of democracy in subaltern counterpublics with the ability to raise awareness and build a community in context of the Occupy movement. Social media were particularly useful for organizing and mobilizing, where few individuals could mobilize many individuals and organize large-scale events. The traditional mass media were especially useful for creating media coverage hype surrounding the Occupy movement, in a random collaboration between different individuals and organizations. Furthermore individuals were contributing to the strengthening of civic culture with personal and social meanings for the ideals of democracy. It is argued that the Occupy movement was right in trying to penetrate the cultural sphere, in order to obtain a public legitimacy that could potentially create social changes, referring to the way organization, mobilization and civic culture was derived from mass media, social media and physical gatherings. Social changes will be achieved through biographical impacts of activism, referring to effects on the life-course of individuals who have participated in movement activities, effects that are at least in part due to involvement in those activities. And the ability of the internet to provide a revitalized public sphere including individuals, organizations and underrepresented segments of society. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 1 af 97

2 Indholdsfortegnelse Abstract Introduktion Kort om Occupy bevægelsen Problemfokus Afgræsning Læsevejledning Teori Netværkssamfundet De digitale værktøjer i netværkssamfundet Det offentlige digitale rum i netværkssamfundet Sociale bevægelser Kulturteori og sociale bevægelser Den offentlige sfære De demokratiske processer og den offentlige sfære Forskellige variationer af demokrati i den offentlige sfære Metode Undersøgelsesdesign underspørgsmål kvantitativ indholdsanalyse underspørgsmål kvalitativ diskursanalyse Occupy bevægelsen og internettet kritisk diskussion Validitet og reliabilitet Opsummering teori og metode Analyse underspørgsmål kvantitativ indholdsanalyse Occupy Wall St. som digitalt rum Den offentlige sfære case It is a pyramid scheme, you know it Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 2 af 97

3 4.3.0 Resultater Delkonklusion 1. underspørgsmål underspørgsmål kvalitativ diskursanalyse OWS som cirkulært medienetværk case the eighth day of protests Redegørelse for deleelementerne i medienetværket Analyse af de bekræftende cases fra deleelementerne Borgerkultur i medienetværket Resultater Delkonklusion 2. Underspørgsmål Vurdering Occupy bevægelsen og internettet kritisk diskussion Diskussion og meningsdannelse på internettet Organisering, mobilisering og borgerkultur på internettet Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet Delkonklusion kritisk diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag 1. It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election Bilag 2. Case: It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (uploaded ) Bilag 3. Case: It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (uploaded ) Bilag , New York Times, Gunning for Wall Street, With Faulty Aim Bilag , Facebook-event, #OCCUPYWALLSTREET March Bilag , Twitter, Tweets Bilag , YouTube, PEACEFUL FEMALE PROTESTORS PENNED IN THE STREET AND MACED!- #OccupyWallStreet Bilag , MSNBC, The Last Word, Rewrite Bilag 9. Internet memes, Pepper Spray Cop Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 3 af 97

4 1.0.0 Introduktion "Global civil society now has the technological means to exist independently from political institutions and from the mass media. However, the capacity of social movements to change the public mind still depends, to a large extent, on their ability to shape the debate in the public sphere" Manuel Castells, The Rise of The Network Society (2000) 1. Things that have been treated as constant in the social movement literature particularly about how social movements are defined and how tactics are related to social movements that may now be able to vary... Organizing doesn t even need to be collective anymore[,] lone-wolf organizers can produce action independently, and the groups that are organizing collectively can share the burden without meeting face-to-face. Jennifer Earl & Katrina Kimport, Digital enabled social change (2011) 2 Med udviklingen af internettet 3, i det sidste årti af det 20. århundrede, har verdenssamfundet fået et nyt offentligt rum, som brugerne kontinuerligt ændrer, udvider og former gennem strukturering og informationsdeling samt menneskets kognitive evne til at skabe mening ud af ting. Begrænsende faktorer som landegrænser, fysiske afstande, tidsforskel samt manglende teknologisk adgang og brugerfærdigheder er med tiden blevet reduceret. Det parallelle forhold mellem computerdesign og sociale relationer i en moderne og globaliseret verden har revolutioneret måden, hvorpå kommunikationen finder sted mellem borgere, virksomheder og organisationer samt statsmagten. I det andet årti af det 21. århundrede, hvor cirka en tredjedel 4 af jordens befolkning bruger internettet, har det moderne samfund udviklet sig til et digitalt netværkssamfund. Et netværkssamfund, hvor borgerne i stigende grad organiserer deres relationer via internettet, og deres personlige kommunikation gradvist bliver erstattet eller suppleret af internettet og de digitale værktøjer. Forholdet til de digitale værktøjer er blevet humaniseret, og brugen af skærme og billeder har medført nye former for visuel tænkning og kreativitet, der får medierne til, at blive sociale miljøer med deres egne interesser og kulturer. Et af de områder som internettet har haft og stadig har en afgørende indflydelse på, er social aktivisme. Med internettets decentrale struktur kræver det ikke længere organisationer, for at kunne organisere og mobilisere, i modsætning til tidligere, hvor aktivisternes fysiske tilstedeværelse var krævet i et bestemt rum og på et bestemt tidspunkt. Sociale bevægelser bliver i høj grad skabt gennem internettet og ved brug af de digitale værktøjer. Men hvordan skaber man en social bevægelse i en hypermedieret verden i forandring, hvor individet er i centrum og alt skal kommunikeres via en skærm? Med udgangspunkt i den sociale bevægelse Occupy, undersøger specialet centrale tendenser i netværkssamfundet gennem en flersidet metodisk tilgang. Specialet inddrager en række konkrete cases med henblik på, at nå til en bedre forståelse af, hvordan internettet og de digitale værktøjer har været med til at skabe Occupy bevægelsen. Derudover diskuteres internettets fremmende og svækkende faktorer for Occupy bevægelsens demokratiske potentiale med fokus på bevægelsens evne til at skabe forandring. 1 S. 11, Castells, Manuel (1996, second edition, 2000), The Rise of the Network Society, The Information Age: Economy, Society and Culture Vol. I. Cambridge, MA; Oxford, UK: Blackwell. ISBN S Earl, Jennifer & Kimport, Katrina (2011). Digital enabled social change: Activism in the internet age ISBN-10: (272 sider) 3 World Wide Web blev introduceret af fysikeren Tim Berners Lee i Internetworldstats.com, for June 30, URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 4 af 97

5 1.0.1 Kort om Occupy bevægelsen Occupy bevægelsen er en international ikke-voldelig bevægelse, der er imod social og økonomisk uretfærdighed. Deres samfundsmæssige bekymring er, at store selskaber og globale finansielle systemer styrer verden på en måde, som uforholdsmæssigt gavner et mindretal, undergraver demokratiet og grundlæggende er ustabilt. 5 Bevægelsen er, ifølge Sarah van Gelder i bogen This changes everything (2011) 6, bl.a. med til at identificere årsagen til krisen, fremlægge en vision for en ny verden og sætte standarden for en offentlig debat med en overordnet målsætning om, at gøre de økonomiske strukturer og magtrelationer i samfundet mere fair. Occupy bevægelsen blev officielt igangsat i New York af en række communities med kreativ inspiration fra Adbusters 7 med den første demonstration under navnet Occupy Wall Street (OWS), den , delvist inspireret af de græske protester 9, det arabiske forår 10 og de indignerede bevægelser 11. Den havde demonstrationerne spredt sig til over byer i forskellige lande og det var dermed blevet en international bevægelse. En international bevægelse, der på trods af nationale og lokale forskelligheder overordnet kæmper for det samme, og som strukturelt og kommunikativt benytter sig af de samme værktøjer, uanset om Occupy anvendes som navn. 15 Occupy bevægelsen er et kvalificeret udgangspunkt for specialets undersøgelser, fordi internettet aktivt er blevet anvendt til at organisere og mobilisere samt skabe en digital diskurs i bevægelsen. Selvom bevægelsen ikke er organiseret med formelle ledere og krav, findes der en deltagerdemokratisk struktur, hvor de fleste beslutninger træffes i eget tempo i arbejdsgrupper eller på generalforsamlinger, når der er vigtige beslutninger. Skabelsen af bevægelsen har således i høj grad været afhængig af individets frie ret til at handle. 5 Occupywallst.org. About. URL ( ) 6 van Gelder, Sarah and the Staff of Yes Magazine (2011), This changes everything: Occupy Wall Street and the 99% movement ISBN (84 sider) 7 Adbusters Media Foundation er en canadisk-baseret non-profit, anti-forbrugerbevægelse og pro-miljø organisation, der blev grundlagt i 1989 af Kalle Lasn og Bill Schmalz i Vancouver, British Columbia, der bl.a. udgiver et anarkistisk magasin med oplag på Occupywallst.org. About. URL ( ) 9 Wikipedia.org Greek protests. Fra til nu. URL ( ) 10 Wikipedia.org. Arab Spring. Fra d til nu. URL ( ) 11 Wikipedia.org Spanish protests. Fra d til nu. URL ( ) 12 Wikipedia.org. Occupy Movement. URL ( ) 13 Wikipedia.org. Occupy Movement. URL ( ) 14 Wikipedia.org. Occupy Movement. URL ( ) 15 Earl & Kimport, 2011 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 5 af 97

6 1.1.0 Problemfokus På baggrund af ovenstående introduktionen undersøger specialet internettets og de digitale værktøjers indflydelse på skabelsen af Occupy bevægelsen. For at finde svar på dette problemfokus, er følgende to underspørgsmål udformet: 1. Hvordan bliver OWS s officielle Facebook-side anvendt til diskussion og meningsdannelse? Med en kvantitativ indholdsanalyse af det kommunikative miljø på Facebook analyseres den demokratiske karakter af kommentarer og likes på Facebook-siden Occupy Wall St. 2. På hvilken måde er anvendelsen af internettet med til at skabe Occupy bevægelsen i netværkssamfundet? Med en kvalitativ diskursanalyse af en række bekræftende cases analyseres organisering og mobilisering samt borgerkultur i et større cirkulært medienetværk, som omgiver Occupy bevægelsen Afgræsning Specialets formål er at undersøge, hvordan internettet i et medievidenskabeligt perspektiv har haft indflydelse på skabelsen af Occupy bevægelsen med det overordnede mål, at berige medievidenskab som akademisk fag. Det sker gennem et teoretisk og metodisk fokus på et eller flere primærmaterialer, der direkte eller indirekte omhandler netværkssamfundet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Occupy bevægelsen set fra individets perspektiv som borger, på trods af at undersøgelser af sociale bevægelser traditionelt set fokuserer på kollektivet. Analyserne og diskussionen tager udgangspunkt i Occupy bevægelsens samt individets brug af internettet og de digitale værktøjer, for på den måde at give en dyberegående forståelse for skabelsen af Occupy bevægelsen. Specialet skelner ikke direkte mellem den fysiske del og den digitale del af Occupy bevægelsen, da de er dybt forbundne og ofte årsag og konsekvens af hinanden, men det primære fokus er på anvendelsen af internettet og de digitale værktøjer. Af hensyn til indsamling af empiri, udvalg af litteratur og tekster samt sprogbarrierer, tager specialet udgangspunkt i den amerikanske 16 del af Occupy bevægelsen. 16 Udsprang af Occupy Wall Street (OWS), der officielt startede d i New York Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 6 af 97

7 1.2.0 Læsevejledning Teori I dette afsnit introduceres de væsentlige teorier, der fungerer som teoretisk referenceramme for det valgte problemfokus. Metode Formålet med dette afsnit er, at redegøre for den metodiske tilgang i analyserne samt at gennemgå de implikationer, som de konkrete valg medfører. 1. analyse I dette afsnit analyseres det, hvordan Facebook-siden Occupy Wall St. bliver anvendt til diskussion og meningsdannele. Til at analysere kommunikationen i det offentlige rum, anvendes et sæt normative betingelser for den offenlige sfære fra teoriafsnittet. Formålet med afsnittet er, at svare på underspørgsmål 1, samt at danne et empirisk grundlag for den efterfølgende diskussion. 2. analyse I dette afsnit analyseres det på hvilken måde internettet og de digitale værktøjer, er med til at skabe Occupy bevægelsen. Til at analysere tendenserne i netværkssamfundet, anvedes en kulturteoretisk indgangvinkel fra teoriafsnittet. Formålet med afsnittet er, at svare på underspørgsmål 2, samt at danne et empirisk grundlag for den efterfølgende diskussion. Vurdering Formålet med dette afsnit er, at vurdere Occupy bevægelsens demokratiske potentiale på internettet. Til at vurdere Occupy bevægelsen evne til at skabe forandring, anvendes en række argumenter i en kritisk diskussion. Formålet med afsnittet er, at vurdere resultaterne af de forudgående analyser samt specialets problemfokus generelt. Konklusion Her konkluderes der på problemfokuset ud fra resultaterne i analyserne samt diskussionen i vurderingen. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 7 af 97

8 2.0.0 Teori I dette afsnit introduceres først det digitale netværkssamfund 17 (afsnit 2.1.0), som ud fra en kritisk forståelse danner den overordnede kontekst for specialet og tilgangen i undersøgelserne. Derefter redegøres der for sociale bevægelser (afsnit 2.2.0, side 15), som ud fra en kritisk fortolkning udgør omdrejningspunktet for undersøgelserne i specialet. Endelig redegøres der for den offentlige sfære (afsnit 2.3.0, side 18), som ud fra en kritisk forståelse danner den teoretiske ramme for undersøgelserne Netværkssamfundet For at undersøge kommunikative miljø i det offentlige digitale rum, og hvordan individer anvender internettet og de digitale værktøjer, er det nødvendigt, at have en overordnet forståelse af netværkssamfundet (afsnit 2.1.0) samt de digitale værktøjer (afsnit 2.1.1, side 9) og de offentlige digitale rum (afsnit 2.1.2, side 11). Grundlæggende kan man skelne mellem computer netværk og sociale netværk, som to forskellige former for netværk. Computer netværket er en materiel samling af hardware og software, der sammenkoblet med andre computere er i stand til, at sende og modtage data, typologi, protokol m.m., på flere niveauer, mens det sociale netværk, er en mental struktur, der består af forskellige aktører og deres relationer på flere niveauer. Netværkssamfundet bliver defineret forskelligt, men grundlægende handler det om, hvordan sociale netværk via computer netværk i en moderne og globaliseret verden har medført sociale, politiske, økonomiske og kulturelle ændringer af samfundet. Centralt for specialet er to af de mest betydningsfulde netværksteoretikere Jan van Dijk 18 og Manuel Castells 19, der i hhv. The Network Society (2006) 20 og The Rise of The Network Society (2000) 21 beskriver, hvordan samfundet i dag kan opfattes, som et netværk af netværk. Van Dijk definerer netværkssamfundet, som et samfund, hvor borgerne i takt med den teknologiske udvikling, i stigende grad organiserer deres relationer i netværk (van Dijk, 2006). I modsætning til andre teorietikere anser van Dijk internettets fragmentering af de offentlige rum, hvor forskellige kulturer kommunikerer forskelligt fra hinanden, som en naturlig konsekvens af netværkssamfundet. Van Dijk beskriver, hvordan kombinationen af sociale medier og digitale værktøjer i netværk skaber en ny infrastruktur i samfundet med deres egne interesser og kulturer. Castells definerer netværkssamfundet ud fra space of flows, hvor hindringer som statsgrænser, fysiske distancer, tidsforskel samt manglende teknologisk adgang og brugerfærdigheder, er blevet reduceret, hvilket sammen med kulturelle, økonomiske og politiske faktorer har muliggjort nye former for social organisering (Castells, 2000). I modsætning til andre teoretikere fremhæver Castells, at den 17 Fremover betegnet som netværkssamfundet 18 Jan A.G.M. van Dijk er professor i sociologi og kommunikationsvidenskab ved University of Twente, Holland 19 Manuel Castells (født 1942) er en spansk sociolog, især forbundet med forskning om informationssamfundet, kommunikation og globalisering 20 A.G.M. van Dijk, Jan (2006). The network society: social aspects of new media. ISBN (304 sider) 21 Castells, Manuel (1996, second edition, 2000), The Rise of the Network Society, The Information Age: Economy, Society and Culture Vol. I. Cambridge, MA; Oxford, UK: Blackwell. ISBN Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 8 af 97

9 grundlæggende struktur og magt i organisationen og samfundet skal findes inden for netværket, snarere end i global village 22 begrebet. Van Dijk adskiller sig fra Castells på flere områder, men den primære afvigelse er van Dijks fokus på enheder (units) i form af individuelle aktører, grupper og organisationer som substansen af samfundet, mens netværket former de organisatoriske former og strukturer af samfundet. Specialet diskuterer ikke Castells og van Dijks fortolkninger af netværkssamfundet yderligere, men vil primært tage afsæt i van Dijks fortolkning, til at undersøge netværkssamfundet med fokus på individet. Ifølge van Dijk, er den grundlæggende unit i netværkssamfundet blevet individet, som er forbundet af netværk. På trods af individuelle tilhørsforhold til et eller flere bestemte communities, er de sociale relationer, interpersonelle relationer og individuelle forskelle, stadig unikke for det enkelte individ (van Dijk, 2006). Internettet og de digitale værktøjer har muliggjort en individualisering og personstyret interaktivitet, som blandt andet påvirker individets identitet, værdier, viden, fællesskabsfølelse, opførsel m.m. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle ændringer, ikke er en konsekvens af internettet, men en konsekvens af at være en indlejret del af netværket. Udbuddet af globale, interaktive og horisontale computer-til-computer kommunikationsnetværk muliggør fremkomsten af en individualiseret massekommunikation, ofte iværksat af individer eller organisationer uden om de traditionelle massemedier 23. Det er fremkomsten af denne netværksbaserede individualisme, der som social struktur og historisk uvikling medfører, at individualisme bliver den dominerende kultur i det moderne samfund (van Dijk, 2006). Dermed definerer specialet netværkssamfundet, som et samfund af individer i netværk, hvor individet, hjulpet på vej af teknologien, opbygger sit sociale netværk ud fra en selektiv inklusion og eksklusion De digitale værktøjer i netværkssamfundet Specialet anvender betegnelsen digitale værktøjer til at dække over forskellige informationsteknologier. Det gælder hardware, f.eks. computere, mobiltelefoner, tablets, kameraer m.m., og software, f.eks. sociale medier, blogs, wikis, videodelings sider, applikationer m.m. Det er med andre ord teknologier, som borgerne i netværkssamfundet anvender på daglig basis. En af de vigtigste funktioner ved de digitale værktøjer er, at de alle kan anvendes i netværk, hvor individer kan interagere og kommunikere med hinanden. I Media Convergence (2010) 24 anvender Klaus Bruhn Jensen 25 kommunikationsmatricen til at redegøre for, hvordan de digitale værktøjer gør det muligt, at kommunikere mellem individuelle modtagere i netværk (figur 1, side 9). Kommunikationsmatricen består af seks kommunikative praksisser, der kan 22 Begreb tæt forbundet med Marshall McLuhan begreb anvendt i The Gutenberg Galaxy: The Making of Typographic Man (1962) og Understanding Media (1964). McLuhan beskrev, hvordan kloden er blevet til en landsby gennem digitaliseringen, der bringer alle sociale og politiske funktioner sammen i en øget menneskelig bevidsthed 23 Radio, Tv, aviser, magasiner, m.m. 24 Bruhn Jensen, Klaus (2010), Media Convergence: The Three Degrees of Network, Mass and Interpersonal Communication, ISBN-10: (208 sider) 25 Klaus Bruhn Jensen Professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 9 af 97

10 inddeles i tre forskellige kommunikationstyper, som finder sted synkront eller asynkront med eksempler på de medier, som den kommunikative praksis muliggør (Jensen, 2010). Figur 1. Medier og deres kommunikative praksis 26 Asynkron Synkron En-til-en s, SMS, Breve Telefon, VoIP, IM En-til-mange Blogs, Aviser Tv, Radio Mange-til-mange YouTube, Flickr, Wikipedia, Twitter Multiplayerspil, Videochat, Chat Af figur 1. fremgår det, at internettet og de digitale værktøjer muliggør alle seks typer kommunikation, til forskel fra traditionelle massemedier, der kun muliggør henholdsvis synkron og asynkron en til mange kommunikation. Modellen fremhæver den kommunikative mangfoldighed samt social production 27, der, ifølge Yochai Benkler 28, er en af internettets hovedegenskaber. Traditionelle massemedier har længe spillet en central rolle i samfundet med henblik på oplysning af borgerne i det offentlige rum, men de klassiske top-down styrede medier bliver i stigende grad fortrængt af mange-til-mange medieplatforme. Traditionelle massemedier dominere stadig netværkssamfundet på mange måder, men der er en tendens til, at individerne er gået fra, at være publikum til at være i centrum for medierne i takt med samfundets digitalisering (figur 2) (van Dijk, 2006). Det betyder også, at de bruger mindre tid på gamle medieplatforme og mere tid på nye medieplatforme. Figur 2. Individet i centrum 29 Figur 2. viser, hvordan netværket giver individet mulighed for, at være i centrum af medierne og de digitale værktøjer i netværkssamfundet. Internettet er blevet et massemedie, hvor den åbne struktur og de digitale værktøjer har gjort det nemmere, at anvende, dele, remixe, udvikle og kommentere indhold m.m. for både 26 Jensen, Klaus Bruhn, 2010: En model for socio-økonomisk produktion, hvor den kreative energi af et stort antal mennesker er koordineret (normalt ved hjælp af internettet) i store, meningsfulde projekter oftest uden den traditionelle hierarkiske organisation. Disse projekter er ofte, men ikke altid, undfanget uden økonomisk kompensation for deltagerne 28 Yochai Benkler (født 1964) er en israelsk-amerikansk professor i jura ved Entrepreneurial Legal Studies på Harvard Law School samt co-leder af fakultetet Berkman Center for Internet & Society på Harvard University 29 S. 5. Clark, Jessica (2009), Public Media 2.0: Dynamic, Engaged Publics. URL ( ) (44 sider) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 10 af 97

11 amatører og professionelle (Papacharissi, ). Ikke alene er langt mere indhold nu gratis tilgængeligt, men de kommercielle virksomheder er også flyttet over på den digitale platform, hvor de sælger produkter og services samt udvikler nye værktøjer og netværk (Castells, 2000). Hvorvidt de digitale værktøjer ligefrem ændrer individet, er forskningen splittet omkring, men det er sikkert, at forholdet til de digitale værktøjer er blevet humaniseret. De digitale værktøjer er blevet personlige, fascinerende, fængslende og måske direkte vanedannende (van Dijk, 2006). For visse individer bliver de digitale værktøjer ligefrem deres andet jeg, som et led i opbygningen af deres identitet (Papacharissi & Mendelson, ). Denne intensive brug af internettet og de digitale værktøjer er med til at ændre individets sprog, sociale relationer, verdenssyn og identiteter (van Dijk, 2006). Særligt kan fem medietendenser i netværkssamfundet fremhæves. I) Individerne søger aktivt efter det indhold de efterspørger, hvorefter de henter det gennem indholdsdelings sider, on demand tjenester m.m. II) Individerne kommunikerer aktivt med hinanden og organisationer samt virksomheder og statsmagten, gennem integrerede funktioner på forskellige hjemmesider og platforme. III) Individerne sammenligner, vurderer og deler indhold, gennem integrerede funktioner på forskellige hjemmesider og platforme. IV) Individerne producerer og remixer indhold, ved brug af diverse digitale værktøjer. V) Individerne samarbejder med hinanden og organisationer samt virksomheder og statsmagten, om produktion og distribution af indhold, ved brug af diverse digitale værktøjer. Disse fem tendenser forudsætter, at indholdet er digitalt tilgængeligt på tværs af en række platforme og enheder, at der kan kommunikeres nemt og hensigtsmæssigt samt at indhold kan bedømmes og vurderes Det offentlige digitale rum i netværkssamfundet Medierne i netværkssamfundet er konvergerede og blevet bærbare med adgang til internettet, hvilket medfører en mere mobil, hurtig og simultan anvendelse af medierne med mulighed for, at befinde sig i mere end et offentligt rum af gangen (figur 3, side 11). 30 Papacharissi, Z. (2012). A Networked Self: Identity Performance and Sociability on Social Network Sites. In Frontiers in New Media Research, F. L. Lee, L. Leung, J. Qiu, & D. Chu (Eds.), Taylor & Francis 31 Papacharissi, Z. & Mendelson, A. (2011). Toward a New(er) Sociability: Uses, Gratifications and Social Capital on Facebook. Media Perspectives for the 21st Century, Stelios Papathanassopoulos (Ed.), Routledge. (30 sider) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 11 af 97

12 Figur 3. Individer og digitale værktøjer i offentlige rum 32 Figur 3 fremhæver, hvordan de digitale værktøjer giver individerne i netværkssamfundet mulighed for, at deltage i flere forskellige offentlige rum alt efter, hvilke medier de benytter (van Dijk, 2006). Med de digitale værktøjer i form af mobiltelefoner, computere og tablets m.m., kan individer springe fra et digitalt rum til et andet, mens de er på farten og bevæger sig fra det ene fysiske rum til det andet, eller befinder sig i det fysiske rum i hjemmet. Dermed ændres og nedbrydes adskillelsen mellem offentlige rum inden for interessenetværk, lokale netværk, nationale netværk og internationale netværk. Ved ændringen af den situationsbestemte geografi, har de digitale værktøjer fået en direkte betydning for individernes sociale liv (Meyrowitz, 1986). Sociale medier er et eksempel på et offentligt digitalt rum, der tillader individer, at konstruere en offentlig eller semi-offentlig profil inden for et netværk, samt at organisere, kommunikere og følge en række individer, som de har relationer til inden for netværket (Ellison, 2007) 33. Forskellen på sociale medier og digitale communities er, at sociale medier typisk ikke er bygget op omkring bestemte emner eller sager, men ud fra individets selektive inklusion og eksklusion af netværk. Når det er sagt, så er grænserne mellem digitale communities og sociale medier et sløret område, fordi mange digitale communities har flere af de samme funktioner, som de sociale medier har. 32 Clark, 2009:12 33 Ellison, N. B.; Steinfield, C. & Lampe, C. (2007). The benefits of Facebook friends : Social capital and college students' use of online social network sites. In: Journal of Computer Mediated Communication, 12(4), Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 12 af 97

13 2.1.3 Forskning og det offentlige digitale rum Sociale medier og digitale communities har deres egen særlige struktur og organisation, eget sprog og egne former for interaktion samt egen kultur og identitet (van Dijk, 2006). Undersøgelser af sociale medier og digitale communities kræver derfor vidtgående analyser af forskellige aspekter med løbende opfølgning på grund deres kompleksitet og deres funktion, som en indlejret del af hverdagen og samfundet. I forbindelse med 2. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan individer anvender internettet og de digitale værktøjer til at skabe en social bevægelse, vil specialet anvende en operationel ramme, der så vidt muligt tager hensyn til netværkssamfundets kompleksitet. Ved konferencen New Media and the Public Sphere 34 ( ) præsenterede van Dijk modellen A mosiac of overlaping public spaces (figur 4, side 14), som placerer individet i centrum af medierne, hvor de mere eller mindre bevidst eller ubevidst indgår i et større cirkulært medienetværk, på kryds og tværs af offentlige og private rum. Van Dijk fremhævede bl.a. følgende tre betingelser i den offentlige sfære, som vil forsvinde i netværkssamfundets cirkulære medienetværk: I) Sammenholdningen af det offentlige rum med et bestemt sted eller område mindskes, når individet i et bestemt samfund eller nation ikke længere er fastholdt et bestemt område, for at kunne møde hinanden og opbygge fællesskaber (van Dijk, 2012). II) Enhedskarakteren af det offentlige rum omdannes til en blanding af forskellige sub-spheres (undersfærer), når sondringen mellem offentlige og private sfærer udviskes (van Dijk, 2012). III) Den konventionelle forestilling om en fælles samlet offentlighed vil sandsynligvis forsvinde til fordel for en mere kompleks mosaik af overlappende og indbyrdes forbundne offentlige rum i forskellig størrelser (Eysenck & Keane, ; van Dijk, 2012). 34 Konference New Media and the Public Sphere, Københavns Universitet ( og ), URL (d ), van Dijk, Jan A.G.M. ( ). Keynote address: Structure of Public Space in the Network Society. 35 Eysenck, Michael William & Keane, Mark T. (1995) Chapter 4: Theories of perception, movement, and action. In Cognitive Psychology: A Student's Handbook, ISBN Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 13 af 97

14 Figur 4. A mosaic of overlapping public spaces 36 Mass Media Broadcasting public spaces Online version Weblogs/Forums/Communities Social media Tag Public Spaces (Twitter) Semi-public spaces of friends (Facebook) Online versions Phones/Tablets/Wireless Computers Semi-private telecom spaces Private group spaces in crowds Physical gatherings Figur 4 viser, i forlængelse af den øvrigt beskrevne netværksteori (jf. afsnit 2.1.0, side 8), hvordan netværkssamfundet består af en mosaik af overlappende offentlige rum med fokus på kategorierne traditionelle massemedier, sociale medier og fysiske forsamlinger. Figur 4 er et cirkulært medienetværk, der påpeger individets afhængighed af medier, i forhold til at organisere, opfatte og kommunikere omkring et diversificeret og skiftende kompleks af overlappende ligheder og forskelle i netværkssamfundet (van Dijk, 2006). Modellen udgør en fordelagtig operationel ramme for specialets undersøgelser af, hvordan individer anvender internettet og de digitale værktøjer til at skabe en social bevægelse, i forbindelse med 2. underspørgsmål. Med udgangspunkt i medienetværket er det muligt, at analysere, hvordan organisering og mobilisering samt borgerkultur finder sted, afledt af de traditionelle massemedier, sociale medier og fysiske forsamlinger, som omgiver Occupy bevægelsen. Efter denne gennemgang af netværkssamfundet samt de digitale værktøjer og det offentlige digitale rum, redegøres der nu for sociale bevægelser og kulturteori ud fra en kritisk fortolkning af, hvordan individer anvender den sociale og kulturelle ramme til at skabe en social bevægelse. 36 van Dijk, Jan A.G.M. ( ). Keynote address: Structure of Public Space in the Network Society. Konference New Media and the Public Sphere, Københavns Universitet Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 14 af 97

15 2.2.0 Sociale bevægelser For at kunne undersøge, hvordan individer anvender den sociale og kulturelle ramme til at skabe en social bevægelse, er det nødvendigt, at have en forståelse af sociale bevægelser (afsnit 2.2.0) og kulturteori (afsnit 2.2.1). Social bevægelse refererer til den del af en kollektiv handling, hvor sociale aktører målretter deres handlinger omkring en fælles sag gennem interaktion med hinanden (Tarrow, 1994) 37. Fælles handlinger er ikke det samme, som en social bevægelse, men det er et godt grundlag til at danne en social bevægelse (Tarrow, 1994). Sociale bevægelser er uformelle grupperinger med en høj deltagelse af personer eller organisationer, der fokuserer på specifikke politiske eller sociale forandringer. Målsætningen for sociale bevægelser er, at forandre institutionelle problemstillinger i samfundet, ved at gøre brug af det politiske system, retssystemet, demonstrationer, besættelser, hærværk, vold el. lign. Sociale bevægelser fungerer typisk efter en dynamik, hvor udviklingen i forskellige stadier afgør bevægelsens fremtid, forstået på den måde, at sociale bevægelser ikke er bestandige eller uforanderlige (figur 5). Figur 5. Stadier i sociale bevægelser 38 Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Stadie 4 Stadie 5 Success Failure Emerge Coalesce Bureaucratize Cooptation Decline Repression Go mainstream Figur 5 viser, at sociale bevægelser typisk følger en bestemt cyklus (Blumer, ; Mauss, ; Tilly, ). Først bliver bevægelsen skabt ofte omkring en karismatisk leder. Derefter vokser og bureaukratiserer bevægelsen sig med mulighed for at opnå succes, møde fiasko, blive optaget, opleve undertrykkelse eller blive mainstream, hvorefter bevægelsen til sidst bliver opløst eller går i sig selv Forskning og sociale bevægelser Forskningen inden for sociale bevægelser fokuserer på forskellige aspekter af den kollektive handling. Det kan være den psykologiske motivation, evnen til at organisere, eller måden, hvorpå der kommunikeres. Traditionelt set har man fremhævet, hvordan organisationer fungerer, som bærere af sociale bevægelser mere end af individets handlinger, eller sagt på en anden måde, hvordan individets handling ikke skaber bevægelser medmindre de organiseres og mobiliseres af ledere (Zald & McCarthy, 2006) 42. Ifølge denne opfattelse er sociale bevægelser produkter af institutionelle rammer, og de er indbyrdes forbundne med 37 Tarrow, Sidney (1994), Power in Movement: Collective Action, Social Movements and Politics, Cambridge University Press 38 Blumer 1969; Mauss, 1975; Tilly, Blumer, Herbert G. (1969), Collective Behavior. In Alfred McClung Lee, ed., Principles of Sociology. Third Edition. New York: Barnes and Noble Books, pp Mauss, Armand L. (1975), Social Problems as Social Movements. Philadelphia: Lippincott 41 Tilly, Charles (1978), From Mobilization to Revolution. Reading, Massachusetts: Addison-Wesley 42 McCarthy, John D. & N. Zald, Mayer (2008), Social Movements In An Organizational Society Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 15 af 97

16 organisatoriske aktiviteter, som er indlejret i organisationen og omvendt (Zald & McCarthy, 2006). Zald & McCarthy beskriver således organisationen som: [a] complex, or formal, institution that identifies its goals with the preferences of a social movement or a countermovement and attempts to implement those goals. 43 Denne organisationsorienterede synsvinkel kritiseres af flere forskere, der opfatter sociale bevægelser i en kommunikativ kontekst (Flanagin, Stohl & Bimber, 2006, Earl & Kimport, 2011) 44. Deres opfattelse bygger på, at eksisterende teorier ikke tager hensyn til brugen af nye teknologier, hvor organisering ikke længere behøver at være kollektiv, og hvor individer kan handle uafhængigt. I Digital enabled social change (2011) beskriver Jennifer Earl og Katrina Kimport, hvordan sociale bevægelser af flere årsager anvender internettet og de digitale værktøjer til at organisere og mobilisere individer. Internettet og de digitale værktøjer har reduceret omkostningerne ved organisering og mobilisering samt behovet for kollektive handlinger i sociale bevægelser (Earl & Kimport, 2011). Det kræver ikke længere organisationer, for at kunne organisere, når de sociale medier og de digitale værktøjer muliggør, at individer kan organisere bevægelser på egen hånd (lone-wolf organizers 45 ) (Earl & Kimport, 2011). Flanagin, Stohl & Bimber beskriver det på følgende måde: The formal, centralized organizations with identified leaders, prescribed roles, and quantifiable resources that are fundamental to collective action theory are no longer the only, nor even primary, means of contemporary organizing. 46 Den traditionelle teori inden for sociale bevægelser kan med andre ord ikke forklare nutidens sociale bevægelser, hvor adskillelsen mellem private og offentlige grænser er blevet sløret, og hvor formen for lederskab og medlemskab er blevet decentraliseret (Flanagin, Stohl & Bimber, 2006) Kulturteori og sociale bevægelser I undersøgelserne af den sociale og kulturelle ramme på internettet, vil specialet overordnet anvende en teori inden for sociale bevægelser, der så vidt muligt tager hensyn til netværkssamfundets indflydelse på, hvordan individer skaber en social bevægelse. Kulturteori er en indgangsvinkel inden for sociale bevægelser, som fokuserer på betydningen af kultur i sociale bevægelser, samt udfordringen ved at organisere og mobilisere i sociale bevægelser. Sociale bevægelser er ofte nært beslægtet med den kulturelle uretfærdighedsramme, der danner front i bevægelsen, i bestræbelserne på at organisere og mobilisere individer (Ryan & Gamson, 2006) 47. Uretfærdighedsrammen fungerer som en samling af ideer og symboler, der illustrerer, hvor omfattende bevægelsens bekymringer er, og hvad bevægelsen kan gøre for at afhjælpe det. Ryan & Gamson beskriver uretfærdighedsrammen på følgende måde: 43 McCarthy & Zald, 2008:20 44 Bimber, Bruce, Flanagin, Andrew J. & Stohl, Cynthia (2006), Reconceptualizing Collective Action in the Contemporary Media Environment 45 En person der handler alene uden for en organisation eller gruppe til støtte for en bestemt sag, bevægelse eller ideologi 46 Flanagin, Stohl & Bimber, 2006:47 47 Ryan, Charlotte & Gamson, William A. (2006), The Art of Reframing. Political Debates Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 16 af 97

17 "It provides coherence to an array of symbols, images, and arguments, linking them through an underlying organizing idea that suggests what is essential - what consequences and values are at stake. We do not see the frame directly, but infer its presence by its characteristic expressions and language. Each frame gives the advantage to certain ways of talking and thinking, while it places others out of the picture." 48 Uretfærdighedsrammen er således en slags framing af den sociale bevægelse, der kan finde sted både internt og eksternt i bevægelsen. Framing er et samfundsvidenskabeligt begreb, der beskriver, hvordan individer, grupper og samfund organisere, opfatter og kommunikerer omkring virkeligheden. I Framing (1993) 49 beskriver Robert Entman 50 framing, som en spredt konceptualisering og et splittet paradigme, der ofte kun bliver overfladiske beskrevet. Entman foreslår derfor, at man udvælger nogle aspekter af en bestemt virkelighed, og gør dem mere fremtrædende, for at fremme fortolkningen af et bestemt paradigme (Entman, 1993). Denne opfattelse er i overensstemmelse med tidligere forskning på området, der hævder, at priming (tilgængeligheden i hukommelsen) er den primære forklaring på effekten af framing. Entman fremhæver vigtigheden af tilgængeligheden i hukommelsen i forbindelse med framing, som en kompleks model af medierelaterede effekter, der linker medier med indholdsdeling, modtagereffekter m.m. (Entman, 1993). Set ud fra at individer typisk handler ud fra de mest nylige oplysninger, og at de kun henter en lille del af oplysningerne fra langtidshukommelsen, der ikke er ligeså tilgængelig. Det betyder, at individer er stærkt afhængige af medier, hvor langt de fleste informationer omkring offentlige anliggender, som de anvender til at diskutere, kommer fra. Udover uretfærdighedsrammen fokuserer kulturteori på, hvordan internettet og de digitale værktøjer bliver anvendt i sociale bevægelser til at organisere og mobilisere individer. Manglende deltagelse eller delvis deltagelse (free-riders og slacktivism) er et velkendt fænomen for sociale bevægelser, når individet ikke føler sig motiveret til at deltage i en bevægelse, der kan koste dem personlige resurser i form af tid, penge, frihedsberøvelse el. lign. Årsagen til free-riders og slacktivism er typisk, at uretfærdighedsrammen ikke er stærk nok eller at organisering og mobilisering ikke finder sted i tilstrækkelig grad. Kulturteori udgør en oplagt indgangsvinkel for specialets undersøgelser af den sociale og kulturelle ramme på internettet, i forbindelse med 2. underspørgsmål. Med udgangspunkt medienetværket (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012) er det muligt, at analysere, hvordan den sociale konstruktion af uretfærdighedsrammen fandt sted i Occupy bevægelsen, og hvordan internettet og de digitale værktøjer blev anvendt til organisering og mobilisering samt borgerkultur, afledt af de traditionelle massemedier, sociale medier og fysiske forsamlinger. Efter en gennemgang af sociale bevægelser og kulturteori, redegøres der nu for den offentlige sfære ud fra en kritisk fortolkning af, hvordan den offentlige sfære opfattes i kontekst af det kommunikative miljø på internettet samt internettets fremmende og svækkende faktorer for Occupy bevægelsens demokratiske potentiale. 48 Ryan & Gamson, 2006:14 49 Entman, R.M. (1993), Framing: Toward clarification of a fractured paradigm. Journal of Communication 43 (4): doi: /j tb01304.x. 50 Robert Entman er professor i kommunikation ved The School of Media and Public Affairs, George Washington University Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 17 af 97

18 2.3.0 Den offentlige sfære For at kunne undersøge det kommunikative miljø på internettet samt internettets fremmende og svækkende faktorer for Occupy bevægelsens demokratiske potentiale, er det nødvendigt, at have en forståelse af den offentlige sfære (afsnit 2.3.0) samt de demokratiske processer, der omgiver Occupy bevægelsen på internettet (afsnit 2.3.3, side 21, afsnit 2.3.4, side 23). Den offentlige sfære er et grundlæggende element i demokratiet i kapitalistiske lande, som er blevet beskrevet i forskelle variationer af blandt andet Jürgen Habermas 51 (1962) 52, Nancy Fraser 53 (1992) 54 og Gerard Hauser 55 (1998) 56. Kommunikerer individer uden for den private sfære, kommunikerer de i det offentlige rum, som er et diskursivt rum, hvor individer og organisationer frit kan samles og identificere og diskutere samfundsmæssige problemer. Ultimativt kan diskussion fungerer, som politisk vejleder for statsmagten (Habermas, 1996). Teorien om den offentlige sfære bygger på, at politisk handling er styret af den offentlige sfære, og at de eneste legitime regeringer er dem, der lytter til den offentlige sfære. Samt at demokratier forudsætter, at borgerne engagerer sig og deltager i den politiske debat. Opfattelsen af den offentlige sfære hos Habermas, Fraser og Hauser adskiller sig fra hinanden i forhold til den teoretiske struktur af den offentlige sfære, kommunikationen i det offentlige rum og indflydelsen af den offentlige sfære på samfundet. I specialet dækker begrebet den offentlige sfære over flere forskellige opfattelser af den offentlige sfære, der kommer tættest på den beskrevet af Zizi Papacharissi 57. The ultimate goal of the public sphere is public accord and decision making, although these goals may not necessarily routinely be achieved. Agreement and rational deliberation are desirable outcomes; however, the value of the public sphere lies in its ability to facilitate uninhibited and diverse discussion of public affairs, thus typifying democratic traditions. 58 Den offentlige sfære kommer til udtryk gennem mange forskellige former for kommunikation i det digitale rum, og der kan derfor argumenteres for, at Habermases normative betingelser for den offentlige sfære (figur 6, side 19) forekommer for idealistiske til, at de bør anvendes i undersøgelserne af det kommunikative miljø på internettet. 51 Jürgen Habermas (født 1929) er en tysk sociolog og filosof i traditionen inden for kritisk teori og pragmatisme 52 Habermas, Jürgen (1962), The Structural Transformation of the Public Sphere (1962), ISBN Nancy Fraser (født 1947) er en amerikansk kritisk teoretiker, pt. Henry A. og Louise Loeb professor i statskundskab og samfundsvidenskab samt professor i filosofi ved The New School i New York City 54 Fraser, Nancy (1992), Rethinking the Public Sphere: A Contribution to the Critique of Actually Existing Democracy 55 Gerard Hauser er College Professor of Distinction og Professor of Communication at the University of Colorado 56 Hauser, Gerard (1998), Vernacular Dialogue and the Rhetoricality of Public Opinion, Communication Monographs 65:2 (1998), Zizi Papacharissi er kendt for sit akademiske arbejde inden for politisk kommunikation, kommunikationsteknologi samt kommunikation teori og forskningsmetoder 58 S. 5. Papacharissi, Z. (2008). The Virtual Sphere 2.0: The Internet, the Public Sphere and beyond. Handbook of Internet Politics, Andrew Chadwick & Philip Howard (Eds.), Taylor & Francis. (16 sider) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 18 af 97

19 Figur 6. Habermases normative betingelser for den offentlige sfære 59 Critique Sincerity the concept of critique builds upon the basic structure of arguments and exchange of words Reflexivity argumentation demands reflexivity of one s cultural values Ideal role taking participants must put themselves in the position of others Autonomy discourse must be autonomous from the system 60 participants must make effort to make all relevant information known in contrast to deception Inclusion all relevant positions and objections must be heard and everyone must be allowed to take part Discursive equality everyone has an equal opportunity to express themselves Et historisk tilbageblik I 1960 erne udgav Jürgen Habermas Strukturwandel der Öffentlichkeit: Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft (1962), hvor han beskriver udviklingen af borgerskabets offentlige sfære i det 17. og 18. århundrede samt dens fald i det 20. århundrede. Som en konsekvens af den blomstrende handel og dermed økonomiske og sociale befrielse fra kirken og statsmagten, opstod der i slutningen af det 17. århundrede et behov for et rum, hvor borgerne frit kunne snakke og diskutere (Habermas, ). Borgerne udviklede deres læsefærdigheder og en kritisk litterær sans, der tilskyndede til refleksion, og som var en væsentlig del af opblomstringen af saloner og tischgesellschafts (kaffehuse). Denne ansigt-til-ansigt diskussion blev yderligere tilskyndet med udvikling af kritisk journalistik i det 18. århundredes demokrati, hvilket Habermas fremhæver som the pre-eminent institution i udviklingen af det offentlige rum, fordi det skabte et rum, hvor rationelle og deliberative diskussioner, og dermed offentlig meningsdannelse, kunne opstå (Habermas, 1989). Ifølge Habermas var pressen (de traditionelle massemedier) imidlertid også årsagen til den offentlige sfæres fald. Flere faktorer i slutningen af 19. århundrede ændrede de traditionelle massemedier og statsmagten, da de traditionelle massemedier blev politiserede og kommercialiserede, og fordi staten intervenerede i den økonomiske sfære og det offentlige rum, ved implementering af social- og familiepolitik, udvidelse af stemmeretten, opinionsdannelse m.m. Den politiske debat fandt ikke længere sted i det offentlige rum, men bag lukkede døre, som Habermas beskriver det: The process of the politically relevant exercise and equilibrium of power now takes place directly between the private bureaucracies, special-interests associations, parties, and public administration. The public as such is included only sporadically in the circuit of power, and even then it is brought in only to contribute to its acclamation. 62 Med internettets fremkomst fik samfundet imidlertid et nyt offentligt rum, der åbnede op for en offentlig sfære på internettet. Cyberoptimisterne vurderede internettet som en hjørnesten i et nyt samfund, hvor demokratisk begrænsende faktorer ville blive reduceret, og et nyt liberalt demokrati ville vinde frem. En af 59 Dahlberg, Lincoln (2000), The Habermasian Public Sphere: A Specification of the Idealized Conditions of Democratic Communication URL ( ) (18 sider) 60 Authorities; state, religion, economy, etc. 61 Habermas, Jürgen (1989), The Structural Transformation of the Public Sphere: An Inquiry into a Category of Bourgeois Society, ISBN (301 sider) 62 Habermas, Jürgen, 1989:176 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 19 af 97

20 de mest anerkendte bøger fra den tid, er Howard Rheingolds 63 bog The Virtual Community (1993) 64, hvor han beskriver sin vision for internettet stærkt inspireret af Habermases The Structural Transformation of the Public Sphere (1989). Her fremhæver Rheingold de traditionelle massemediers negative effekt på for den offentlige sfære. According to Habermas and others, the way the new media have been commoditized through this evolutionary process from hand-printed broadside to telegraph to penny press to mass media has led to the radical deterioration of the public sphere discourse degenerated into publicity, and publicity used the increasing power of electronic media to alter perceptions and shape beliefs. 65 Rheingold advarer om, at det digitale rum hurtigt kan gå i samme retning, hvis man ikke værner om det offentlige rum, virksomhedernes kommercialisering og statsmagtens politiske indflydelse. Yderligere beskriver Mark Poster 66 i Cyber Democracy (1997) 67 og Nancy Fraser i Rethinking the Public Sphere (1992), hvordan tiden for ansigt-til-ansigt kommunikation i den offentlige sfære er forbi, og at demokratiet skal tage stilling til en ny digital medieret diskurs (Poster, 1997, Fraser, 1992). Poster og Fraser nuancere Habermases fremstilling af borgerskabets offentlige sfære set ud fra historien, Marxistisk teori og feministiske synspunkter 68. Poster anerkender, at eksisterende hierarkier og magtrelationer kan forstærkes af internettet, men fremhæver samtidig, at det er den netværksbaserede struktur, hvori internettets demokratiske potentiale ligger (Poster, 1997). Primært fordi sociale markører som race og køn er udviskede, og fordi mange-til-mange kommunikation er muliggjort. Poster mener, at det eneste krav til det offentlige rum på internettet er, at teknologien skal fremme en diskurs omkring politiske spørgsmål og at opfattelsen af demokrati skal anskues i en ny form af den traditionelle opfattelse af demokrati (Poster, 1997) Forskning og den offentlige sfære Flere kritiserer Habermases normative betingelser for den offentlige sfære, og argumenterer på forskellig vis for, at de normative betingelser bliver fejltolket og anvendt forkert i undersøgelser af den offentlige sfære på internettet (Fraser, 1992; Castells, 2000; Dahlgren ; van Dijk, 2006; Papacharissi, 2008). I forbindelse med 1. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan Facebook bliver anvendt til diskussion og meningsdannelse, vil specialet anvende en operationel ramme, der så vidt muligt tager hensyn til netværkssamfundets kompleksitet. I Democracy via cyberspace (2001) 70 beskriver Lincoln Dahlberg 71 en operationel ramme, hvor kommunikationen inddeles i tre kategorier, der hver især udgør en bestemt del af demokratiet: I) the liberal individualist, II) the communitarian og III) the deliberative (figur 7, side 21, Dahlberg, 2001). 63 Howard Rheingold (født 1947) er en kritiker, forfatter og lærer inden for de kulturelle, sociale og politiske implikationer af moderne kommunikationsmidler som Internet, mobiltelefoni og virtuelle fællesskaber 64 Rheingold, Howard (1993), The Virtual Community: Homesteading on the Electronic Frontier, ISBN (447 sider) 65 Rheingold, Howard, 1993: Mark Poster (født 1941, død 2012) var Professor Emeritus i historie og Film-og Medievidenskab på UC Irvine, hvor han også underviste i Kritisk Teori 67 Poster, Mark (1997), Cyber Democracy: Internet and The Public Sphere 68 Kvinder var f.eks. ikke en del af borgerskabets kaffehuse i 1700-tallet 69 Dahlgren, Peter (2005), The Internet, Public Spheres, and Political Communication: Dispersion and Deliberation, Political Communication, 22: , Routledge Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 20 af 97

21 Figur 7. De tre kategorier af online kommunikation 72 The Liberal individualist Monologue Personal revelation Personal showcase Flaming The communitarian The deliberative Ideological fragmentation Mobilization Rational-critical argument Public issue focus Equality Intra-ideological questioning Intra-ideological reciprocity Discussion topic focus Inter-ideological questioning Inter-ideological reciprocity Figur 7 viser, hvordan kommunikation kan kategoriseres efter den demokratiske stil, som den bedst udgør, for på den måde at vurdere, hvilken variation af demokratiet det offentlige rum kommer tættest på. Den liberalt individualistiske kommentar fokuserer på individets potentiale for selvrealisering og selvudfoldelse over det kollektive (Dahlberg, 2001). Kommunikationen er primært monolog, og andres synspunkter granskes for at finde ud af, hvor de står, og for at kunne afvise dem, hvis det er nødvendigt. Den kommunitaristiske kommentar fokuserer på teknologiens fordele, i forhold til at styrke eksisterende tilknytningsforhold og etablere nye, på baggrund af delte interesser eller ideologier (Dahlberg, 2001). Kommunikationen foregår primært i grupper, og andres synspunkter identificeres ud fra kollektivet, eller om de står inde eller uden for gruppen. Den deliberative kommentar, som er den sidste af de tre kategorier, fokuserer på den klassiske definition af et deliberativt demokrati (Dahlberg, 2001). Kommunikationen er fri og åben dialog, og andres synspunkter anvendes til at komme til en fælles forståelse gennem konsensus. Modellen udgør en evident operationel ramme for specialets undersøgelser af, hvordan Facebook bliver anvendt til diskussion og meningsdannelse, i forbindelse med 1. underspørgsmål. Med udgangspunkt i de tre kategorier af online kommunikation er det muligt, at analysere omfanget af forskellige demokratiske opfattelser i kommentarer og likes på Facebook, og hvilken variation af demokratiet det offentlige rum kommer tættest på. Derudover danner modellen med sin demokratiske vinkel baggrund for den kritiske diskussion sidst i specialet, omhandlende den demokratiske udvikling på internettet med fokus på bevægelsens evne til at skabe forandring De demokratiske processer og den offentlige sfære I forbindelse med 2. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan de traditionelle massemedier, sociale medier og fysiske forsamlinger var med til at skabe Occupy bevægelsen, vil specialet anvende en teoretisk ramme, der så vidt muligt tager hensyn til netværkssamfundets kompleksitet og de demokratiske processer, der omgiver Occupy bevægelsen. 70 Dahlberg, Lincoln (2001) Democracy via cyberspace: Mapping the rhetorics and practices of three prominent camps. New Media & Society 3(2): Lincoln Dahlberg er lektor i Medievidenskab ved Institut for engelsk og Medier, Massey University, Wellington 72 Dahlberg, 2001 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 21 af 97

22 I The Internet, Public Spheres, and Political Communication (2005) beskriver Peter Dahlgren 73, hvordan civic culture (borgerkultur) kan være med til at fremme politisk deltagelse. Dahlgren fremhæver, hvordan borgerkultur er forankret i individets levede erfaringer, personlige resurser og subjektive dispositioner (Dahlgren, 2005). Borgerkultur er således en kombination af kulturteori og temaer fra den politiske kommunikation om mening, identitet og subjektivitet, der kan anvendes til at analysere, hvordan individer udvikler sig til borgere, og hvorfor de gennem ord og handlinger deltager i den offentlige sfære og samfundsudviklingen (Dahlgren 2005). I forlængelse af netværksteorien anerkender borgerkultur heterogeniteten blandt individerne, og at der er mange måder, hvorpå medborgerskab og demokrati kan blive udført, når forskellige sociale og kulturelle grupper udtrykker demokratiske værdier. Kommunikationen i de offentlige digitale rum afspejler ikke altid Habermases normative betingelser for kommunikation i den offentlige sfære, men kommunikationen kan generere en dynamik, der kan styrke parametrene for borgerkultur med stor betydning for den demokratiske opfattelse (Dahlgren, 2005). Dahlgren fremhæver særligt muligheden, for at individer kan bidrage til styrkelsen af borgerkultur gennem det offentlige digitale rum, selvom de er distanceret fra det institutionelle rum, hvor de politiske beslutninger bliver truffet (Dahlgren, 2005). Dahlgren inddeler overordnet borgerkultur i fem parametre: I) Values, som handler om værdierne, der er forankret i hverdagen. Et politisk system ville aldrig opnå en demokratisk karakter, hvis hverdagens samfund afspejlede antidemokratiske værdier. II) Affinity, der henviser til følelsen af, at have noget tilfælles, på trods af borgernes heterogenitet. Fællesskabsfølelsen bunder bl.a. i erkendelsen af, at man skal overholde demokratiets regler for at opretholde demokratiet. III) Knowledge, som omhandler viden og kompetencer. Individets kommunikative færdigheder afhænger ikke kun af uddannelse, men også forståelsen af kulturelle ændringer og de digitale værktøjer. IV) Identities, der handler om individets identiteter og roller, som medfører rettigheder og forpligtelser i omverdenen. Identiteter bliver ikke kun defineret subjektivt, men også af sociale miljøer og institutionelle mekanismer. V) Practices, som berører de praksisser og metoder der finder sted, når individer eller grupper udlever demokratiet. De praksisser der har elementer af rutine bliver taget for givet, mens nye og innovative elementer skal holdes i live. Borgerkultur udgør en fordelagtig indgangsvinkel til at forklare de demokratiske processer, der omgiver skabelsen af Occupy bevægelsen, i forbindelse med 2. underspørgsmål. Med udgangspunkt de fem parameter for borgerkultur er det muligt, at analysere, hvordan Occupy bevægelsen fungerer som bærer af demokratiske værdier, synliggjort af individets personlige og sociale idealer for demokratiet. Derudover danner teorien med sin demokratiske vinkel baggrund for den kritiske diskussion sidst i specialet, omhandlende den demokratiske udvikling på internettet med fokus på bevægelsens evne til at skabe forandring. 73 Peter Dahlgren er Professor Emeritus i Medie- och kommunikationsvetenskap ved Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 22 af 97

23 2.3.4 Forskellige variationer af demokrati i den offentlige sfære For at kunne vurdere internettets fremmende og svækkende faktorer for Occupy bevægelsens demokratiske potentiale med fokus på Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring, er det nødvendigt, at have en forståelse af de forskellige variationer af demokrati. Demokrati er en politisk styreform, hvor alle borgere gennem deres stemmeret har lige indflydelse på de beslutninger, der påvirker samfundet og deres liv. Selvom udfoldelsen af demokrati har mange forskellige variationer, eksisterer der to grundlæggende former for demokrati, som de forskellige variationer bygger på. Direkte demokrati, hvor alle borgere deltager aktivt og direkte i beslutningsprocessen i det politiske system (oldtidens Athen), og repræsentativt demokrati, hvor mængden af borgerne udgør den suveræne magt, men hvor beslutningsprocessen i det politiske system, er overladt til valgte repræsentanter (Held, ). De forskellige og omfattende forestillinger om demokrati, kan opsummeres på analytisk vis, som David Held gør det i Models of Democracy (1987). Her er særligt fem af Helds ni idealmodeller sammen med en sjette model af Ken Hacker 75 og van Dijk egnede, som forklarende grundlag for forskellige variationer af demokrati (Hacker & van Dijk, ). Disse seks modeller for demokrati kan placeres i en todimensionel model i forhold til deres primary goal og deres primary means (figur 8). Figur 8. Seks modeller fordelt på to typer af politisk demokrati 77 Primary goal Opinion formation Primary means Representative democracy Direct democracy III) Pluralist IV) Participatory V) Libertarian Decision making I) Legalist II) Competitive VI) Plebiscitary Da det ikke er alle modeller, der er lige relevante, i forhold til specialets fokus på individets brug af internettet og de digitale værktøjer, er det med udgangspunkt i figur 8 muligt, at skære ned på antallet af demokratiske modeller. Referencerammen kan således begrænses til to variationer, set ud fra Occupy bevægelsens primære mål på internettet i højere grad er meningsdannelse snarere end beslutningstagning. I stedet for at gennemgå alle seks variationer af demokrati begrænses gennemgangen til deltagerdemokrati, som Occupy bevægelsen officielt har benyttet sig af, og libertarianistisk demokrati (libertarianisme), som er en dominerende opfattelse på internettet Deltagerdemokrati Deltagerdemokrati er en demokratisk model, som ligger meget tæt op af pluralistisk demokrati, fordi det også er en kombination af direkte og repræsentativt demokrati (Held, 1987). Forskellen er, at deltagerdemokrati fokuserer på borgerne og deres medborgerskab. Uddannelse af borgerne, som aktive 74 Held, David (1987), Models of democracy, ISBN (321 sider) 75 Ken Hacker er professor ved Department of Communication Studies, New Mexico State University 76 Hacker, Ken & van Dijk, Jan (2000), Digital Democracy, issues of theory and practice, URL ( ) 77 Hacker & van Dijk, 2000:8 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 23 af 97

24 medlemmer af samfundet, er derfor det primære mål. Befolkningerne betragtes ikke som summen af individuelle viljer, men som et kollektiv produkt af uddannelse og diskussion (Held, 1987). De politiske magthavere skal være tilgængelige og lydhøre for borgernes spørgsmål, ligesom de skal stille spørgsmål til dem selv. Informerede borgere er derfor en nødvendig betingelse i et deltagerdemokrati (Held, 1987). Kollektiv meningsdannelse sker gennem offentlige møder, og lovgivende forsamlinger foretrækkes i modsætning til den individualistiske bias i det liberale og folkeafstemmende demokrati (Held, 1987). Internettet og de digitale værtkøjer kan i deltagerdemokratisk struktur anvendes til at informere, organisere og mobilisere borgerne gennem oplysningskampagner og offentlige informationssystemer, der tager hensyn til den digitale kløft hos borgerne, både i forhold til tilgængelighed og brugervenlighed (Hacker & van Dijk, 2000). Andre anvendelsesmuligheder kan være inklusive diskussions- og kommunikationsnetværk, som kan bruges til uddannelse, læring og aktiv deltagelse for alle typer af borgere Libertarianisme Libertarianisme er en sjette model af demokrati, der især har været dominerende på internettet (Hacker & van Dijk, 2000). Libertarianisme er dog ikke en helt ny demokratisk model af den grund, da den bygger på flere demokratiske modeller. Pluralistisk og folkeafstemmende demokrati er tæt forbundet med libertarianisme, fordi de begge ser muligheder i communities samt digitale afstemninger og debatter (Hacker & van Dijk, 2000). Libertarianisme fokusere på autonom politik gennem horisontale kommunikationsformer tilladt af internettet og de digitale værktøjer. Den institutionelle politik betragtes som forældet og sættes til side af en ny politisk virkelighed, der er skabt kollektivt af borgerne i netværk (Hacker & van Dijk, 2000). Centralisme, bureaukrati og institutionel politik, der ikke lever op til forventningerne eller løser problemerne i samfundet, erstattes af den humanistiske liberalisme og den frie markedsøkonomi. Internettet og de digitale værtkøjer kan inden for libertarianisme anvendes til at dele information gennem inklusive diskussions- og kommunikationsnetværk. Andre anvendelsesmuligheder kan være elektroniske borgerafstemninger, der skal efterfølges af magthaverne. På den måde er libertarianisme tættere på, at være direkte demokrati, end at være repræsentativt demokrati. Deltagerdemokrati og libertarianisme udgør således en oplagt referenceramme for en kritisk diskussion af den demokratiske udvikling på internettet med fokus Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 24 af 97

25 3.0.0 Metode Efter gennemgangen af forskellige teorier præsenteres det overordnede undersøgelsesdesign (afsnit 3.1.0) for undersøgelserne i specialet. Derefter redegøres der helt konkret for analysemetoden, som anvendes i forbindelse med 1. underspørgsmål (afsnit 3.2.0, side 27) og 2. underspørgsmål (afsnit 3.3.0, side 28). Dertil følger en redegørelse af den kritiske diskussion (afsnit 3.4.0, side 29). Endelig diskuteres undersøgelsernes validitet og reliabilitet (afsnit 3.5.0, side 30) Undersøgelsesdesign Fokusset inden for undersøgelser af internettet har i de seneste år særligt været på kulturen ud fra forskellige etnografiske principper. Specialet problemfokus udspringer af, at kommunikationen i stigende grad foregår på internettet. Derfor fokuserer specialets undersøgelser på den kommunikation, som internettet og de digitale værktøjer muliggør, og ikke på selve teknologien bag. Occupy bevægelsen og andre sociale bevægelser er i stigende grad centrede omkring netværk, som Facebook og Twitter, pga. deres organiserende og mobiliserende egenskaber. Facebook og Twitter er valgt, som udgangspunkt for specialets undersøgelser, fordi de internationalt er det største hhv. sociale medie og mikro-blogging medie med 1 mia. aktive profiler 78 på Facebook og 500 mio. aktive profiler på Twitter. Specialet benytter sig af en virtuel etnografi 79 til at analysere det kommunikative miljø og den sociale og kulturelle ramme på internettet. Dvs., at specialet undersøger internettet som en form for miljø eller kultur, hvor individer udvikler bestemte former for kommunikation og identitet (Flick, 2009). Sociale medier kan opfattes som et etnografisk felt, hvor man ikke kun kan analysere det indholdsmæssige, men også organisering og mobilisering samt relationer og karakteristika inden for kulturen. Specialet består med andre ord af analytisk udforskende undersøgelser med udgangspunkt i 1. og 2. underspørgsmål Casestudier Centralt for specialet er Occupy bevægelsen, som en selvvalgt case defineret ud fra specialets problemfokus. Derudover er der en række formålsbestemte casestudier, som bidrager til at svare på underspørgsmålene, beskrevet i specialets problemfokus. Et casestudie er en specifik analyse af et udvalgt område, der understreger nogle udviklingsmæssige faktorer i forhold til en bestemt kontekst. Casestudiet bliver derfor anvendt inden for såvel humanistiske som naturvidenskabelige studier til at generere informationer og forklaringer. I Udvælgelse af cases 78 Wikipedia.org, Facebook, URL ( ) 79 Virtuel etnografi anvender det samme sæt af værktøjer til indsamlingen af data, som den traditionelle etnografi, men processen gennemføres via internettet, hvor oplysningerne kan være tilgængelige uden behov for registrering, transskribering eller dyberegående deltagelse eller erfaringsmæssig indsigt i miljøerne Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 25 af 97

26 (2007) 80 beskriver Helle Neergaard 81 forskellige former for udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative og kvantitative undersøgelser. Neergaard konkluderer blandt andet, at casestudier altid bør udvælges formålsbestemt, fordi caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsen formål (Neergaard, 2007). Udvælgelsen kan enten være teoridrevet ud fra konceptuelle grunde, eller også kan den være datadrevet ud fra en induktiv proces af det fremskaffede data (Neergaard, 2007). Undersøgelserne kan enten være kvalitative, hvor fokusset er på et dybdegående studie af få eller enkelte cases, som udvælges specifikt til formålet, eller også kan de være kvantitative undersøgelser, hvor fokusset er på brede studier af større stikprøver, som er udvalgt tilfældigt (figur 9). Figur 9. De to udvælgelsesteknikker 82 Kvalitative undersøgelser Logikken bag og styrken ved formålsbestemt udvælgelse ligger i at vælge informationsrige cases til dybdegående studium, som muliggør analytisk generalisering fra case til teori. Sådanne cases vil indeholde information om emner, der er af central vigtighed for forskningens mål. Kvantitative undersøgelser Logikken bag og styrken ved sandsynlighedsudvælgelse afhænger af at der vælges en virkelig tilfældig og statistisk repræsentativ stikprøve, som muliggør sikker generalisering fra stikprøven til populationen Figur 9 viser, at de to undersøgelsesmetoder har to forskellige formål. I kvalitative undersøgelser er der kun behov for få informanter, som analyseres grundigt for at få så mange informationer som muligt. I kvantitative undersøgelser er der brug for mange informanter, for at opnå et repræsentativt resultat, da formålet er at foretage en statistisk generalisering. Kvalitative og kvantitative undersøgelser kan yderligere inddeles i tre forskellige metoder (figur 10). Figur 10. De tre forskellige undersøgelsesmetoder 83 Analyseområder Kvalitativ Kvantitativ Diskurs, skrift, tale Interview Online/offline spørgeskemaer Handling, adfærd Deltagende observation Stikprøver Tekst, artefakt Diskursanalyse Dataindsamling Specialet benytter sig af forskellig empiri indsamlet gennem en teoristyret udvælgelsesteknik med kvalitative og kvantitative undersøgelser. 80 Neergaard, Helle (2007), Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser, Samfundslitteratur, ISBN (56 sider) 81 Helle Neergaard er professor i Entrepreneurskab og Centerleder ved Institut for Ledelse, Århus Universitet 82 Helle Neergaard 83 Bruhn Jensen, 2010:128 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 26 af 97

27 underspørgsmål kvantitativ indholdsanalyse Undersøgelsesmetoden i forbindelse med specialets 1. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan Facebook bliver anvendt til diskussion og meningsdannelse, er en kvantitativ indholdsanalyse af, hvem der taler og hvem der svarer. Der anvendes en teoretisk udvælgelsesstrategi, som en formel form for teoristyret kriterieudvælgelse eller sampling, der tager udgangspunkt i den formålsbestemte case It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (bilag 1, side 72), som er en time-line-post på OWS s officielle Facebook-side Occupy Wall St. fra den 30. september Formålsbestemt udvælgelse er valgt, for at reducere et relativt stort udvalg af cases, som er større end det er muligt at håndtere i praksis, selvom de potentielt kan være med til at svare på specialets 1. underspørgsmål. Formålsbestemt udvælgelse skal dog altid overvejes grundigt, da der i forbindelse med udvælgelsen kan opstå forvirring omkring vurderingskriterierne. Undersøgelsen finder sted med en kvantitativ dataindsamling inden for analyseområdet tekster og artefakter. Udvælgelsesrammen bygger på Dahlbergs teori om tre kategorier af online kommunikation: den liberal individualistiske, den kommunitaristiske og den deliberative (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001). Dahlberg anvender en operationel ramme, der bygger på flere teorier til at undersøge det kommunikative miljø på internettet, hvilket gør den brugbar af flere årsager. Dels udvider det mulighederne for at anskue kommunikationen mere bredt, ligesom kategorierne kan sammenlignes, da de alle er formuleret som kommunikative egenskaber. Yderligere kan der trækkes paralleller til politiske teorier, der bygger på forskellige forestillinger om demokratiet. Ved at kategorisere likes og kommentarer, kan specialet identificere forskellige kulturer i det kommunikative miljø, på baggrund af deres forskellige demokratiske opfattelser som liberal individualistisk, kommunitaristiske og deliberativ (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001). Undersøgelsen er begrænset til virkeligheden på Occupy Wall St. s Facebook-side den 30. september 2012, hvor et skærm-billede af time-line-posten blev gemt 84. Perioden blev valgt i en forventning om en høj grad af aktivitet på Facebook-siden i forbindelse med af det amerikanske præsidentvalg , og fordi det var tæt på årsdagen for starten af Occupy bevægelsen 86. Selvom undersøgelsen er et begrænset felt, eftersom individer aktivt skal like Occupy Wall St., for at kunne kommentere eller like på Facebook-siden, så er Facebook-siden stadig en del af et større netværk på Facebook samt resten af internettet, når der bliver interageret med time-line-posten. En dag viste sig at være tilstrækkeligt for undersøgelsen, da langt de fleste kommentarer og likes finder sted samme dag, som time-line-posten bliver postet. Operationaliseringen af undersøgelsen sker gennem indsamling af alle kommentarer og likes på time-lineposten fra den 30. september (bilag 1, side 72). Derefter kategoriseres alle kommentarer og likes enkeltvis i et skema med mulighed for sammenlagt, at sammenligne kategoriseringerne med hinanden (figur 11) (bilag 2, side 73). Figur 11. Operationalisering af den kvantitative indholdsanalyse I) kategorisering af hvorvidt det er et individ der tidligere har kommenteret II) kategorisering af om individet kommenterer med personlig henvendelse III) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som liberal individualist IV) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som kommunitaristisk 84 Screen-shotet blev gemt den 12. oktober Det amerikanske præsidentvalg blev afholdt den 6. november Occupy bevægelsen blev officielt igangsat den i New York Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 27 af 97

28 V) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som deliberativ VI) forklaringen eller motivet til kategoriseringen VII) kategorisering af hvor mange likes kommentaren har modtaget Implementeringen af undersøgelsen bliver gennemgået, som en del af analysen (jf. afsnit 4.1.0, side 33) underspørgsmål kvalitativ diskursanalyse Undersøgelsesmetoden i forbindelse med 2. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan individer anvender internettet og de digitale værktøjer til at skabe en social bevægelse, er en kvalitativ diskursanalyse af den sociale og kulturelle ramme. Der anvendes en bekræftende udvælgelsesstrategi, som især er anvendelig i forbindelse med cykliske design, og til yderligere at afprøve en teoris holdbarhed. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den formålsbestemte case the eighth day of protests 87 samt en række bekræftende cases (figur 12), der passer ind teorien omkring netværkssamfundet og det fremprovokerede mønster i medienetværket, afledt af de traditionelle massemedier, sociale medier og fysiske forsamlinger (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012). Figur 12. Bekræftende cases De traditionelle massemedier Sociale medier Fysiske forsamlinger , New York Times, Gunning for Wall Street, With Faulty Aim , MSNBC, The Last Word, Rewrite , Facebook-event, #OCCUPYWALLSTREET March , YouTube, PEACEFUL FEMALE PROTESTORS PENNED IN THE STREET AND MACED!- #OccupyWallStreet , Twitter, Tweets Resultaterne i bekræftende cases er aldrig bedre en caseudvælgelsesmetoden. Det er med andre ord valget af cases, der afgør, hvad det er muligt at sige noget om. Derfor er det særligt vigtigt ved bekræftende cases, at udvælge cases med både omtanke og eftertanke. Formålsbestemt udvælgelse er, som beskrevet ovenfor, valgt for at reducere et relativt stort udvalg af cases, som er større, end det er muligt at håndtere i praksis, selvom de potentielt kan være med til at svare på specialets 2. underspørgsmål. Undersøgelsen finder sted med diskursanalyse inden for analyseområdet tekster og artefakter. Med en kulturteoretisk indgangsvinkel, og medienetværket (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012) som operationel ramme, analyseres diskursen i de bekræftende cases (figur 12) med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur. Diskursanalysen af de bekræftende cases kan være med til at anskue, hvordan individer organiserer, opfatter og kommunikerer omkring virkeligheden i et større cirkulært medienetværk, som omgiver Occupy bevægelsen. Derudover kan Dahlgrens opfattelse af borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) være med til at forklare, hvordan individer som bærere af 87 Mindst 80 anholdelser bliver foretager af NYPD, i forbindelse med en protestmarch i uptown New York, hvilket medfører lukning af flere gader Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 28 af 97

29 overbevisninger og demokratiske værdier, er med til at skabe en bevægelse, der konstruerer mening for andre. Undersøgelsen er begrænset til virkeligheden, der fandt sted omkring the eighth day of protests 88. Perioden blev valgt fordi den markerer et gennembrud for Occupy bevægelsens gennemslagskraft og fremtidige udvikling. Operationaliseringen af undersøgelsen sker ved at identificere en række bekræftende cases (figur 12, side 28), der er fremtrædende for perioden inden for kategorierne de traditionelle massemedier, sociale medier, og fysiske forsamlinger (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012). De bekræftende cases strækker sig over en uge fra den 23. september til den 28. september Derefter analyseres diskursen af de bekræftende cases med inspiration i Norman Fairclough 89 tredimensionale ramme for kritisk diskursanalyse, der kombinerer tre separate former for analyse med fokus på analyse af tekst samt den diskursive og sociokulturelle praksis (figur 13) (Fairclough, 1995). Samtidig analyseres forekomsten af borgerkultur i perioden ud fra Dahlgrens fem parametre: I) værdier, II) affinitet, III) viden, IV) identiteter og V) praksisser (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005). Figur 13. Operationalisering af den kvalitative diskursanalyse I) analyse af tekst (syntaks, metaforiske struktur og visse retoriske virkemidler) II) analyse af diskursive praksis (produktions- og anvendelsespraksis med fokus på udspillede magtrelationer) II) analyse af sociokulturelle praksis (intertekstuel forståelse og samfundsmæssige strømninger) Implementeringen af undersøgelsen bliver gennemgået, som en del af analysen (jf. afsnit 4.5.0, side 43) Occupy bevægelsen og internettet kritisk diskussion Vurderingen af resultaterne i forbindelse med 1. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan Facebook bliver anvendt til diskussion og meningsdannelse samt 2. underspørgsmål og undersøgelserne af, hvordan individer anvender internettet og de digitale værktøjer til at skabe en social bevægelse, sker gennem en kritisk diskussion. Den kritiske diskussion tager udgangspunkt i den demokratiske udvikling på internettet og Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet. Occupy bevægelsen demokratiske potentiale ligger i bevægelsens evne til at skabe forandring, dermed ment bevægelsens abstrakte målsætning om, at gøre de økonomiske strukturer og magtrelationer i samfundet mere fair. En diffus målsætning om forandring, der er vanskelig at måle og vurdere i specialet. Set i lyset af specialets kulturteoretiske indgangsvinkel kan der argumenteres for, at Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring afhænger af, hvorvidt bevægelsens identitetspolitik lykkedes. Occupy bevægelsens identitetspolitik defineres i den forbindelse ud fra evnen til at skabe øget bevidsthed om de sociale og økonomiske uretfærdigheder, som finder sted i samfundet, samt evnen til at opbygge et 88 Den Norman Fairclough (født 1941) er brite og uddannet inden for lingvistik ved University of London. Fairclough har siden 1980 erne udviklet en diskursanalytisk tilgang kaldet kritisk diskursanalyse, som blev publiceret i 1992 med titlen Discourse and Social Change Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 29 af 97

30 fællesskab ud fra et moralsk fokus, der ultimativt kunne være med til at skabe forandringer på forskellige niveauer. Som overordnet referenceramme for diskussionen anvendes to variationer af demokrati i form af deltagerdemokrati og libertarianisme. Årsagen til at referencerammen begrænses til to variationer af demokrati, skal ses ud fra Occupy bevægelsens primære mål på internettet, der i højere grad var meningsdannelse snarere end beslutningstagning. Diskussionen tager udgangspunkt i resultaterne af 1. og 2. underspørgsmål samt en række argumenter fra bl.a. Castells, Dahlgren, Earl & Kimport, Robert W. McChesney 90, Morozov, Papacharissi og van Dijk i en kritisk diskussion af den demokratiske udvikling på internettet og Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet Validitet og reliabilitet Validitet og reliabilitet bygger overordnet set på specialets problemfokus, den teoretiske og metodiske tilgang samt udvælgelsen af cases (Kvale, 2004). Specialets undersøgelser tager udgangspunkt i komplekse og formålsbestemte cases, der bærer præg af mange elementer, som er vanskelige at analyse. Derfor bygger undersøgelserne i specialet på teorier og metoder, der tidligere er blevet anvendt i forskningsarbejde inden for området, for at sikre validiteten. Specialets teori og metode fungerer, som en aktiv erkendelsesproces mellem undersøgelserne og det fortolkende subjekt med formålet om at løse, forstå og forklare specialets problemfokus (Jensen, ). Metoden der anvendes i forbindelse med 1. underspørgsmål, er en kvantitativ indholdsanalyse med udgangspunkt i en formålsbestemt case, hvor der anvendes en teoretisk udvælgelsesstrategi. Validiteten af den kvantitative metode kommer til udtryk i operationalisering (figur 11, side 27) af teorien, omkring den demokratiske karakter af indhold (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001). Operationaliseringen sikrer, at undersøgelsen indhenter numeriske data under kontrollerede forhold, og at undersøgelsen kan gentages med de samme resultater. Der er risiko for metodisk bias, fordi kategoriseringen af kommentarerne sker ud fra en subjektiv vurdering af, hvorvidt de opfylder de opstillede kriterier for den demokratiske karakter af indholdet (jf. figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001). Metoden der anvendes i forbindelse med 2. underspørgsmål, er en kvalitativ diskursanalyse med udgangspunkt i en formålsbestemt case, hvor der anvendes en bekræftende udvælgelsesstrategi. Validiteten af den kvalitative metode kommer til udtryk i operationalisering (figur 13, side 29) af teorien omkring medienetværket (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012) og opfattelsen af borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005). Operationalisering begrænser fortolkningsmulighederne gennem framing af de bekræftende cases (figur 12, side) og den tredimensionale ramme (figur 13, side 29). Metodisk bias kan opstå i forbindelse med de kvalitative undersøgelser, da diskursanalysen er en subjektiv fortolkning. 90 Robert Waterman McChesney er en amerikansk professor ved University of Illinois i Urbana-Champaign samt Gutgsell Endowed Professor ved Institut for Kommunikation. Hans arbejde koncentrerer sig om historie og politisk økonomi for kommunikation, med fokus medierne rolle i demokratiske og kapitalistiske samfund 91 Jensen, Leif Becker, (1997), Indføring I Tekstanalyse, Roskilde Universitetsforlag Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 30 af 97

31 Fordi undersøgelserne er blevet fastlagt samtidig med bearbejdningen af empirien, kan det ikke afvises, at grundlaget for specialets undersøgelser kan være problematisk, når resultaterne skal vurderes. Dermed er der en risiko for at overse en række temaer, som ikke på forhånd kunne forudsiges. Omvendt er det meget kompliceret, at gå til empirien uden af at have fastlagt en case på forhånd. Derfor vurderes de kvantitative og kvalitative resultater i en kritisk diskussion, inden der drages konklusioner i specialet. Det bemærkes, at flere af de formålsbestemte cases oprindeligt kunne have taget sig anderledes ud, end de gjorde i forbindelse med undersøgelserne, fordi det er muligt at redigere og slette i digitalt indhold, uden det umiddelbart er synligt. Videre bemærkes, at specialets undersøgelser er formålsbestemt cases med henholdsvis teoretisk og bekræftende udvælgelsesstrategi, hvor resultaterne kun fortæller noget om de pågældende cases. For at få en højere grad af forståelse med en bredere og mere almen gyldighed af emnet, forudsættes en større variation af teorier og flere dybdegående undersøgelser. Med hensyn til anvendelsen af citater i undersøgelserne, er det vigtigt at understrege, at anvendelsen af citater kan være misvisende, når de tages ud af sammenhængen. Derfor indgår der så vidt muligt kun citater i specialet i deres fulde længde, eller i overensstemmelse med den kontekst, hvori de indgår oprindeligt Opsummering teori og metode Med det mål at undersøge den demokratiske karakter af kommentarer og likes på OWS s officielle Facebook-side, samt organisering og mobilisering samt borgerkultur i medienetværket via en række bekræftende cases, er der blevet præsenteret en overordnet forståelse af netværkssamfundet (afsnit 2.1.0, side 8), som danner kontekst for specialet. Derudover er der redegjort for en fortolkning af sociale bevægelser (afsnit 2.2.0, side 15), der udgør omdrejningspunktet for undersøgelserne. Endelig er der redegjort for en forståelse af den offentlige sfære (afsnit 2.3.0, side 18), som danner den teoretiske ramme for undersøgelserne. Kommunikationsmatricen (figur 1, afsnit 2.2.1, side 10, Jensen, 2010) viser, at internettet muliggør alle seks typer kommunikation med henvisning til en række forskellige medietendenser i netværkssamfundet. Internettet er blevet et massemedie med individet i centrum (figur 2, side 10), hvor den åbne struktur og de digitale værktøjer har gjort det nemmere, at anvende, dele, remixe, udvikle og kommentere indhold m.m., for både amatører og professionelle. Derudover har mediekonvergens og bærbare medier med adgang til internettet medført en mobil, hurtig og simultan anvendelse af medierne med mulighed, for at befinde sig i mere end et offentligt rum af gangen (figur 3, side 12). Netværkssamfundet består med andre ord af en mosaik af overlappende offentlige rum, hvor individer mere eller mindre bevidst eller ubevidst indgår i et Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 31 af 97

32 større cirkulært medienetværk, på kryds og tværs af offentlige og private rum of sfærer (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012). Videre er der redegjort for en fortolkning af sociale bevægelser og kulturteori (afsnit 2.2.0, side 15). Sociale bevægelser fungerer efter en bestemt dynamik, hvor udviklingen i forskellige stadier afgør bevægelsens fremtid (figur 5, afsnit 2.2.0, side 15, Blumer, 1969; Mauss, 1975; Tilly, 1978). Kulturteori er derfor fordelagtigt til at analysere organisering og mobilisering, afledt af de traditionelle massemedier, sociale medier, fysiske forsamlinger. Derudover er der redegjort for en forståelse af den offentlige sfære (afsnit 2.3.0, side 18) og de demokratiske praksisser, som omgiver Occupy bevægelsen. Den offentlige sfære kommer til udtryk gennem mange forskellige former for kommunikation i det digitale rum, og der kan derfor argumenteres for, at Habermases normative betingelser for den offentlige sfære (figur 6, side 19) forekommer for idealistiske til, at de bør anvendes i undersøgelserne af det kommunikative miljø på internettet. Dahlbergs operationel ramme (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001), hvor kommunikationen inddeles i tre kategorier, der hver især udgør en bestemt del af demokratiet, er derfor valgt, mens borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2010) udgør en gunstig indgangsvinkel til, at forklare de demokratiske processer, der omgiver skabelsen af Occupy bevægelsen. Set ud fra Occupy bevægelsens primære mål på internettet danner deltagerdemokrati og libertarianisme en egnet referenceramme for en kritisk diskussion af den demokratiske udvikling på internettet og Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet. Der er desuden redegjort for, hvordan specialet inddrager forskellig empiri indsamlet gennem en teoristyret udvælgelsesteknik med kvalitative og kvantitative undersøgelser (afsnit 3.1.0, side 25, afsnit 3.2.0, side 27, afsnit 3.3.0, side 28). 1. underspørgsmål, omhandlende det kommunikative miljø på OWS s officielle Facebook-side, er en formålsbestemt case, hvor der anvendes en teoretisk udvælgelsesstrategi. En kvantitativ indholdsanalyse med det formål, at kategorisere den demokratiske karakter af kommentarer og likes på OWS s officielle Facebook-side Occupy Wall St. Undersøgelsens indgangsvinkel bygger på Dahlbergs fortolkning af Habermases normative betingelser for kommunikationen i den offentlige sfære (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001). 2. underspørgsmål, omhandlende den sociale og kulturelle ramme på internettet, er en formålsbestemt case, hvor der anvendes en bekræftende udvælgelsesstrategi. En kvalitativ diskursanalyse af den sociale og kulturelle ramme avendes for at analysere, hvordan individer, grupper og samfund organisere, opfatter og kommunikerer omkring virkeligheden med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur. Undersøgelsen anvender en kulturteoretisk indgangsvinkel inden for sociale bevægelser, hvor diskursen analyseres, i forlængelse af Castells og van Dijks opfattelser af netværkssamfundet (jf. afsnit 2.1.0, side 8) samt Dahlgrens opfattelse af borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005). Yderligere blev der redegjort for den kritiske diskussion af den demokratiske udvikling på internettet og Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet (afsnit 3.4.0, side 29). Diskussionen tager udgangspunkt i resultaterne af 1. og 2. underspørgsmål samt en række argumenter fra bl.a. Castells, Dahlgren, Earl & Kimport, McChesney, Morozov, Papacharissi og van Dijk. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 32 af 97

33 4.0.0 Analyse I dette afsnit, som inkluderer analyserne af 1. underspørgsmål (afsnit 4.1.0) og 2. underspørgsmål (afsnit 4.5.0, side 43), introduceres casen, i begge tilfælde, forud for analyserne. Dvs. at der redegøres for analysen og implementering af undersøgelserne for hhv. den første analyse (afsnit 4.1.1, side 33, til afsnit 4.2.5, side 39) og den anden analyse (afsnit 4.6.0, side 43 til , side 52). Derefter præsenteres resultaterne for undersøgelserne i forbindelse 1. underspørgsmål (afsnit 4.3.0, side 40) og 2. underspørgsmål (afsnit 4.7.0, side 54). Til sidst sammenfattes en delkonklusion af for første analyse (afsnit 4.3.0, side 40) og anden analyse (afsnit 4.8.0, side 56) underspørgsmål kvantitativ indholdsanalyse 1. underspørgsmål omhandler det kommunikative miljø på OWS s officielle Facebook-side i form af en formålsbestemt case, hvor der anvendes en teoretisk udvælgelsesstrategi. Analysen er en kvantitativ indholdsanalyse med henblik på at kategorisere den demokratiske karakter af kommentarer og likes på OWS s officielle Facebook-side Occupy Wall St (jf. afsnit 3.2.0, side 27). Undersøgelsens indgangsvinkel bygger på Dahlbergs fortolkning af Habermases normative betingelser for kommunikationen i den offentlige sfære (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001) Occupy Wall St. som digitalt rum Som den anden mest besøgte hjemmeside på internettet, med 1 mia. unikke profiler 92, er Facebook en af de mest indflydelsesrige medieplatforme i netværkssamfundet. Dertil kommer den tid, som individerne bruger på at skabe det specielle miljø, som Facebook udgør. På den måde er Facebook med til at påvirke individernes daglige liv samt måden, hvorpå netværkssamfundet bliver præsenteret (van Dijk, 2006). Oprindeligt udgjorde Facebook en mikro-offentlig sfære, idet der var tale om et nationalt interessenetværk med et begrænset antal profiler (Valtysson, 2012) 93. I dag udgør Facebook en makro-offentlig sfære, der i takt med at det er blevet et internationalt interessenetværk, er i stand til at påvirke netværkssamfundet og generelle adfærdsmønstre hos individerne (Papacharissi, 2012). Ord som friends, likes og community er 92 Tech2.in.com, Web services, Facebook second most accessed site behind google in the US, URL ( ) 93 Valtysson, Bjarki (212), Facebook as a Digital Public Sphere: Processes of Colonization and Emancipation, triple C, Vol 10, No. 1 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 33 af 97

34 med tiden blevet redefineret og individet har fundet nye måder at netværke på, hvad enten det er socialt eller politisk, privat eller offentligt, eller lokalt eller internationalt. Specialet definerer Facebook, og derunder OWS s officielle Facebook-side Occupy Wall St., som et inklusivt digitalt rum, struktureret på en sådan måde, at det opfordrer individer til at deltage i den offentlige sfære. Overordnet set har Facebook en åben struktur med løse adfærdsnormer og adskillige kommunikative funktioner at vælge imellem (Ellison, 2010). Det er gratis og alle kan deltage, hvis de har en til registreringen og adgang til en internetforbindelse. Til forskel fra andre sociale medier, som kan placeres under en asynkron mange-til-mange kommunikationspraksis i kommunikationsmatricen (figur 1, afsnit 2.1.1, side 10, Jensen, 2010), kan Facebook omfatte alle matricens seks praksisser. Med funktioner som noter, mail, notifikationer, billeder, kommentarer, chat, video-chat, video, video-streaming, audio, audiostreaming, applikationer m.m., giver Facebook mulighed for synkrone og asynkrone en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange kommunikationspraksisser. Facebook-siden er en nøglefunktion, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Med Occupy Wall St. har OWS oprettet en officiel Facebook-side, hvorudfra de har opbygget deres community, der har omkring likes 94. Funktionsmæssigt adskiller Facebook-siden sig principielt ikke fra de private profiler, da de på samme måde kan dele indhold og oprette billedalbums, events, kanaler m.m. En vigtig funktion er timeline-posten. Herfra udgår stort set alt information, når Occupy Wall St. opretholder kontakten med deres community. Det sker ved at dele statusopdateringer og indhold af forskellig karakter, f.eks. hyperlinks, billeder eller video. Modtagerne, dvs. individer som liker Occupy Wall St., kan derefter kommentere, like eller dele time-line-post en indenfor deres eget netværk. Jo flere kommentarer, likes og sharings en timeline-post får jo højere prioritering får den i news-feed et, særligt hvis en indenfor ens eget netværk har kommenteret eller like et time-line-post en. News-feed et med den hastige strøm af informationer medfører, at information spredes hurtigt inden for netværket og Facebook generelt. Time-line-post en har på den måde stor værdi for OWS som social bevægelse, fordi der nemt og hurtigt kan kommunikeres og interageres, ikke blot med og mellem individer inden for community et, men også de enkelte individers egne netværk, som inddrages, når en fra Occupy Wall St. s community kommenterer, liker eller deler indhold fra Occupy Wall St Den offentlige sfære case It is a pyramid scheme, you know it Med Occupy Wall St. er OWS med til at fremme en politisk diskurs på Facebook. Den politiske diskurs afhænger ikke kun af Occupy Wall St. s blotte tilstedeværelse, men også af, hvordan deres community anvender denne tilstedeværelse. 94 Den 18. januar 2013 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 34 af 97

35 Derfor undersøges det, hvordan Occupy Wall St. s community interagerer og kommunikerer med hinanden. Undersøgelsen tager udgangspunkt i virkeligheden den 30. september 2012, hvor time-line-posten It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (bilag 1, side 72) blev postet af Occupy Wall St. Billedet er en illustration kaldet Pyramid of the Capitalist System offentliggjort i avisen Industrial Worker (1911). Illustrationen viser de kapitalistiske og sociale strukturer i samfundet i et anarkistisk perspektiv. Billedet blev anvendt overfor en større offentlighed under the Great Depression 95, da det amerikanske kommunistparti og fagforeninger brugte billedet ved Labor Day parade. Siden er billedet blevet anvendt i mange forskellige sammenhænge. Hvorfor OWS har valgt at bruge billedet, ved alene den moderator, der postede billedet i september Men billedteksten It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 peger på, at der med billedet på bevægelsens overordnede uretfærdighedsramme (jf. afsnit 2.2.3, side 16), er tale om et intra-ideologisk statement henvendt til Occupy Wall St. s community. Med ordene you know it indikeres, at modtageren allerede kender, eller bør kende, budskabet. Det to hashtag, hvoraf #election2012 henviser til den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp i 2012, indikerer, at timeline-posten formodentligt også er blevet delt på Twitter, som er et tag-space. Undersøgelsen indeholder en optælling af antal kommentarer og likes på Occupy Wall St. s time-line-post, It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 fra den (figur 14). For at indholdet forblev upåvirket 96, mens undersøgelsen fandt sted, er optællingen foretaget via et skærm-billede af timeline-posten fra den (bilag 2, side 73). Figur 14. Undersøgelse af det kommunikative miljø på Facebook Facebook-side Timeline-post Kommentarer Likes af kommentarer Occupy Wall St. It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012, 30 september Figur 14 viser resultatet af optællingen. For at kunne identificere det kommunikative miljø i diskussionen på time-line-posten, er de 238 kommentarer kategoriseret efter principperne i Dahlbergs operationelle ramme (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001) (jf. afsnit 3.2.0, side 27). Implementeringen af den operationelle ramme skete ved en kategorisering af de 238 kommentarerer ud fra deres indhold, ordvalg og retorik, som liberal individualistisk, kommunitaristisk eller deliberativ. Ved tvivl om kategoriseringen af kommentaren, eller når kommentarerne havde elementer af flere forskellige demokratiske opfattelser, er de kategoriseret under flere kategorier. Derudover blev antallet af likes på den enkelte kommentar optalt. Videre er kommentarerne kategoriseret efter om individet tidligere har kommenteret, og om individet kommenterede med personlig henvisning til en tidligere kommentar. Et eksempel på kategoriseringen inden for den operationelle ramme, er følgende, hvor Evan Williams skrev følgende med 3 likes (figur 11a, side 37, VII) kategorisering af hvor mange likes kommentaren har modtaget): 95 Startede i 1930 og varede indtil sidst I 1930 erne 96 F.eks. hvis et individ sidenhen slettede deres kommentar eller like Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 35 af 97

36 Don't be stupid- Obama and Romney are essentially the same candidate[s] funded by slightly different private interests. Class antagonisms are what's behind all of the issues OWS is protesting. It's time to fucking acknowledge it. 97 På trods af ordvalg som don t be stupid og fucking, der kan opfattes som flaming, blev kommentaren ikke kategoriseret som liberal individualistisk. Kommentaren blev kategoriseret, som en kombination af kommunitaristisk og deliberativ, idet de to kategorier tilsammen udgør essensen af kommentaren (figur 11a, IV) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som kommunitaristisk, V) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som deliberativ). Kommentarens fokus var både på time-line-postens billede, der henviste til samfundets sociale strukturer, og på billedteksten, der henviste til den amerikanske præsidentvalgkamp Derudover indgik kommentaren, som en del af en tværgående diskussion med andre kommentarer udenfor det intra-ideologiske fællesskab. Kommentaren bekræftede, hvad der stod bag de forhold, som OWS protesterer imod, ligesom vigtigheden af, at dette budskab anerkendes, blev yderligere understreget i den afsluttende sætning. Kommentaren svarede til det intra-idelogiske fællesskab, samtidig med at den henvendte sig til kommentarer uden for det intra-indeologiske fællesskab med offentlig interesse (figur 11a, VI) forklaringen eller motivet til kategoriseringen). Figur 11a. Implementeringen af den kvantitative indholdsanalyse 98 I) kategorisering af hvorvidt det er et individ der tidligere har kommenteret 1 II) kategorisering af om individet kommenterer med personlig henvendelse 0 III) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som liberal individualistisk 0 IV) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som kommunitaristisk 1 V) kategorisering af om kommentaren kan kategoriseres som deliberativ 1 VI) forklaringen eller motivet til kategoriseringen intra-ideological response, public issue focus VII) kategorisering af hvor mange likes kommentaren har modtaget 3 Figur 11a viser, at der kan være flere forskellige demokratiske opfattelser i samme kommentar, når indholdet undersøges overordnet på ordvalget og retorikken, der kendetegner hver af de tre kategorier. Forklaringen eller motivet til kategoriseringen af kommentaren var derfor en vigtig del af undersøgelsen, for at kunne afstemme, om kommentaren kom tættest på at være liberal individualist, kommunitaristisk eller deliberativ. I figur 7a (se figur 7a, side 37) beskrives implementering af de tre kategorier af online kommunikation ud fra Dalhbergs operationelle ramme (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001), og hvad der var signifikant i specialet for undersøgelserne af de pågældende kategorier. Derudover redegøres der yderligere for implementering nedenfor (afsnit 4.2.3, side 37, afsnit 4.2.4, side 38, afsnit 4.2.5, side 39). 97 Bilag 2, side 73, nr Figur 11, side 27 med resultaterne fra bilag 2, side 73. nr. 88 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 36 af 97

37 Figur 7a. Implementering af de tre kategorier af online kommunikation 99 Kategori Vejledende kendetegn Signifikativt i specialet The liberal individualist The communitarian The deliberative Monologue, personal revelation, personal showcase, flaming Ideological fragmentation, mobilization, intra-ideological questioning, intra-ideological reciprocity Rational-critical argument, public issue focus, equality, discussion topic focus, interideological questioning, interideological reciprocity Kommentaren består, modsat kategorien kommunitaristisk, overvejende af subjektivt funderede ytringer og fremvisning af egeninteresse. Kommentaren tager ofte afstand fra andre kommentarer med et andet budskab. Den kan også være af kort karakter og svær at aflæse taget ud af kontekst Kommentaren består, modsat kategorien liberal individualist, overvejende af intra-ideologiske ytringer med fokus på fællesskabet i Occupy bevægelsen. Kommentaren er typisk bekræftende overfor andre kommentarer i samme kategori. Den kan også være af kort karakter og svær at aflæse taget ud af kontekst, som kald til handling eller svar til Occupy Wall St. s time-line-post Kommentaren består, på trods af elementer fra de to andre kategorier, overvejende af rationelle argumenter med offentlig interesse. Kommentaren er typisk af længere karakter, hvor den indgår som en del af en tværfaglig diskussion med andre kommentarer, også selvom de ikke er i samme kategori. Den kan også være et svar til Occupy Wall St. s time-line-post Den liberalt individualistiske kommentar Kommentarer, hvor subjektivt funderede meninger og udøvelse af egeninteresse kom til udtryk, er kategoriseret under liberal individualistisk. Kommentarerne kan, ifølge Dahlberg, kendetegnes ved monologue (monolog), personal revalation (subjektivt funderede ytringer), personal showcase (personlig fremvisning) eller flaming (Dahlberg, 2001). Personlig fremvisning er de tilfælde, hvor individer reklamerede for sig selv eller noget, der var subjektivt motiveret. Et eksempel herpå er Matthew A. Easterbrooks kommentar, der reklamerede for ham selv, da han skrev følgende: Yes we are in a Financial Revolution check out my new book on FB (Financial Revolution) it has some real answers to real life situations and yes I give solutions. 100 Andre tilfælde var hyperlinks, som linkede til forskelligt personligt motiveret indehold, og uden direkte relation til time-line-posten. Hyperlinks tiltrækker stor opmærksomhed, og de er alene ved deres tilstedeværelse et incitament til at man skal klikke på dem. Monolog og subjektivt funderede ytringer er de tilfælde, hvor individer mere ønskede, at deres stemme skulle høres frem for at indgå i dialog, eller hvor individer videregav oplysninger set ud fra sig selv. Hertil kommer flaming, som er de tilfælde, hvor individer anvender bandeord, sarkasme og nedsættende bemærkninger rettet mod et individ, organisation, virksomhed eller offentlig myndighed. Et eksempel på monolog og flaming er Michael Dohrmanns kommentar, som brugte nedsættende ord om andre individer samtidig med, at han fremlagde sine subjektivt funderede ytringer, som om det var fakta, da han skrev følgende: You liberal retards, this is fascism. Capitalism looks nothing like this. And because of your nonsense the Occupy movement is dead - and will stay dead Dahlberg, Bilag 2, side 73, nr Bilag 2, side 73, nr. 99 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 37 af 97

38 Kategoriseringen af kommentarerne indenfor denne kategori er en balancegang, idet stort set alle kommentarer afgives ud fra egeninteresser. I forbindelse med undersøgelsen blev subjektivt funderede ytringer i visse tilfælde anvendt i kommentarerne på time-line-posten, som noget, der til forveksling mindede om rationale argumenter. Facebooks struktur kan være en del af forklaringen på den manglende lydhørhed, forståelse og dialog, der fremmer kommunikationen. Individet er placeret i et naturligt centrum på Facebook, hvor rammen, der udgør individets private profil og netværk, er opbygget ud fra en selektiv inklusion og eksklusion. Derfor kommenterer visse individer formodentligt på samme måde i politiske diskussioner, som når de kommenterer i andre sammenhænge på Facebook Den kommunitaristiske kommentar Kommentarer, hvor social samhørighed og gruppeidentitet eksisterede, er kategoriseret under kommunitaristisk. Ifølge Dalhberg kan kommentarerne kendetegnes ved ideological fragmentation (ideologisk fragmentering), mobilization, community identification, ingroup reciprocity eller ingroup questioning (svar og spørgsmål til gruppen) (Dahlberg, 2001). Ideologisk fragmentering eller homogenitet og community identifikation er de tilfælde, hvor individer identificer sig selv, som en del af et homogent kollektiv ofte i form af ord, som we, us og ours. Et eksempel herpå er Robert Vargases kommentar, der entydigt identificerede sig selv som en del af et fællesskab, og en repræsentant for community identifikation, da han skrev følgende i en kommentar: Such a fact...those at the bottom should walk away and let the party come crashing down...then when they are at our level we should rise on their shoulders! Its not a crime to be rich..it is a crime. 102 Andre tilfælde var mobilisering, hvor individer opfordrede til mobilisering i form af konkrete handlinger. Kommentarer, i form af hyperlinks og opfordringer til at stemme på bestemte politikere, talte både som kommunitaristisk og liberal individualistiske i undersøgelsen, idet de både kunne være af personlig egeninteresse og kollektivt motiveret på baggrund af den politisk motiverede time-line-post. Spørgsmål eller svar til gruppen er de tilfælde, hvor individer svarede på kommentarer eller stillede spørgsmål til andre kommentarer inden for gruppen og den intra-ideologiske identificering. Et eksempel på et intraideologisk svar, er David Nelsons kommentar, der intra-ideologisk svarede på time-line-posten, da han skrev følgende: GREED is the mark of the Devil on the top! Can anyone see that? Once we demolish the Greed, which is the love for power with power for love, then we could begin to restore Humanity Kategoriseringen af kommentarer inden for denne kategori viste i forbindelse undersøgelserne, at community identifikation og intra-ideologisk identificerede svar ofte højnede den politiske diskussion, i form yderligere kommentarer til kommentarer af kommunitaristisk karakter. En del af forklaringen kan være, at opfattelsen af like er blevet redefineret på Facebook, forstået således, at de individer, der like er en Facebook-side ikke nødvendigvis udgør et homogent kollektiv. I stedet består Facebook-siden af alle mulige heterogene individer, derunder flamers, politiske modstandere m.m. Derfor eksisterer social 102 Bilag 2, side 73, nr Bilag 2, side 73, nr. 150 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 38 af 97

39 samhørighed og gruppe identitet formodentligt ikke pr. definition på Facebook-siderne, på trods af, at Facebook-siden typisk identificerer sig selv som et intra-idelologiske fællesskab Den deliberative kommentar Kommentarer, hvor rationel argumentation og tværgående diskussion med offentlig interesse fandt sted, er kategoriseringen under deliberativ. Kommentarerne kan, ifølge Dahlberg, kendetegnes ved rational-critical argument (rationelle argumenter), public issue focus (offentlig interessefokus), equality (ligestilling), discussion topic focus (diskussion af emnet), outgroup reciprocity og outgroup questioning (svar og spørgsmål rettet uden for gruppen) (Dahlberg, 2001). Rationelle argumenter er de tilfælde, hvor individer tænker rationelt og argumenter for et fælles bedste ud fra deres egen position og viden. Et eksempel herpå er Stephanie Daughertys kommentar, der argumenter ud fra sin position, da hun skrev følgende i en kommentar: Even exchange bartering, gift economies, or even a healthier mixed economy than we have (most successful modern economies are mixed capitalist-socialist systems INCLUDING the united states). And even pure socialism does not dictate a command economy, anarchosocialism is an alternative relying on free association and mutual assistance. 104 Diskussion af emnet og diskussion med offentlig interessefokus er de tilfælde, hvor individer diskuterede politiske og samfundsrelevante emner med fokus på time-line-postens oprindelige emne. Spørgsmål og svar rettet uden for gruppen er de tilfælde, hvor individer svarede på kommentarer eller stillede spørgsmål på tværs af diskussionen, og uden fokus på egeninteresse eller ideologiske holdning. Et eksempel på diskussion af emnet og spørgsmål rettet uden for gruppen, er Harrison Jodeits kommentar, der diskuterer med A. H. Mod ud fra et inter-ideologisk spørgsmål på tværs af diskussionen, da han skrev følgende: A H Mod, you're saying that the surplus value of a worker's labor is kept by their employer. What, then, is a paycheck? 105 Ligestilling var vanskeligt at kategorisere i forbindelse undersøgelserne. I visse tilfælde analyseres det, hvorvidt individer møder hinanden som ligemænd, og i andre tilfælde om der er lighed i fordelingen af kommentarer blandt deltagerne (Papacharissi & Easton, 2012) 106. En funktion på Facebook, der gør det muligt for individer, at kommentere direkte på andre kommentarer, ville være hensigtsmæssig, hvis diskussioner ikke skal gå tabt, fordi det ikke er tydeligt for individet, når andre individer kommenterer specifikt på deres kommentar Bilag 2, side 73 nr Bilag 2, side 73 nr Papacharissi, Z. & Easton, E. (2012). In the Habitus of the New: Agency, Structure, and the Social Media Habitus. In J. Hartley, A. Bruns, and J. Burgess (Eds.), New Media Dynamics, Blackwell companion, Blackwell. 107 Facebook har sidenhen udvikling en reply-funktion, der gør det muligt at kommenterer direkte på en anden kommentar, hvis den finder sted på en Facebook-side Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 39 af 97

40 4.3.0 Resultater Undersøgelsen viser, at der i 268 kategoriseringer på grundlag af 238 kommentarer, er en stort set ligelig fordeling af kommenterer kategoriseret som deliberative (38 pct.) og liberalt individualistiske (39 pct.) (bilag 3, side 88). Færre kommenterer, er kategoriseret som kommunitaristiske (23 pct.), på trods af timeline-postens intra-ideologiske karakter af billedet og billedteksten (figur 15) (bilag 3, side 88). Figur 15. Procentfordeling af de tre kategorier af online kommunikation 108 Deliberative 38% Liberal individualist 39% Communitarian 23% Modsat den traditionelle opfattelse af internet-fora, er de fleste kommentarer hverken uhøflige eller af nedsættende karakter (Hill & Hughes, 1998). Kun 10 kommentarer (ca. 4 pct.) er kategoriseret som flaming (bilag 3, side 88). Det kan ikke udelukkes, at resultatet er en konsekvens af, at Occupy Wall St. bevidst sletter den slags kommentarer, uden det direkte fremgår af Facebook-siden. En anden forklaring på den udeblevne flaming kan være, fordi Facebook aktivt går ind og censurerer indhold eller sætter private profiler og Facebook-sider i karantæne, hvis det vurderes, at Facebooks regelpolitik ikke er blevet overholdt (Valtysson, 2012). I overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af internet-fora, står de fleste kommentarer alene (Hill & Hughes, 1998). Kun 60 ud af 238 kommentarer er direkte kommentarer med personlig henvendelse (bilag 3, side 88). Af de 60 kommentarer er 70 pct. deliberative kommentarer (figur 16, side 42). 108 Udregnet på baggrund af bilag 3, side 88 og kategoriseringen af liberal individualistisk (105), kommunitaristisk (62) og deliberativ (101) omregnet til procent i forhold til det samlede antal kommentarer (268) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 40 af 97

41 Figur 16. Procentfordeling af direkte kommentarer med personlig henvendelse 109 Deliberative 70% Liberal individualist 23% Communitarian 7% På trods af de mange kommentarer der stod alene, viser undersøgelsen, at der med i alt 95 kommentarer (ca. 28 pct.), hvor det er et individ, der tidligere har kommenteret, er en vis grad af ligestilling i diskussionen (bilag 3, side 88). For at få en indikation af, hvilke type kommentarer, der blev anerkendt mest, og omfanget af individer, som ikke kommenterede, men alligevel ytrede sig, er antallet af likes opgjort på de 238 kommentarer. Undersøgelsen viser, at kommentarer kategoriseret som kommunitaristiske eller deliberative har flere likes per kommentar med henholdsvis ca. 2,7 likes og ca. 2,6 likes per kommentar, mens liberal individualistiske kommentarer blot har ca. 1,9 likes per kommentar (bilag 3, side 88). I forhold til meningsdannelse, som er en væsentlig del af den offentlige sfære, kan likes fortolkes som at give sin stemme eller sit samtykke til andre kommentarer eller individer inden for netværket. Fortolkningen er dog problematisk, idet betydningen af like på Facebook med tiden er blevet redefineret med individuel betydning. Derudover har likes af kommentarer kun meget ringe betydning, da de ikke har nogen praktisk værdi i modsætning til likes af time-line-posten, som medfører at time-line-posten optræder hyppigere i news-feed et. Der finder derfor stort set ingen meningsdannelse sted i kommentarerne blandt de individer, der har kommenteret på time-line-posten, og diskussionen dør således ganske hurtigt ud. Medvirkende hertil er bl.a. Occupy Wall St. s time-line og kontinuerlige henvisning til nye emner og informationer, der bortleder opmærksomheden fra ældre indhold længere nede på Facebook-siden. 109 Udregnet på baggrund af bilag 3, side 88 og kategoriseringen af direkte kommentarer med personlig henvendelse liberal individualistisk (14), kommunitaristisk (4) og deliberativ (43) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 41 af 97

42 4.4.0 Delkonklusion 1. underspørgsmål Undersøgelsen har foretaget en kvantitativ analyse af, hvordan OWS s officielle Facebook-side blev anvendt til diskussion og meningsdannelse, for at svare på 1. underspørgsmål. Ud fra en teoretisk udvælgelsesstrategi, der byggede på Habermases normative betingelser for den offentlige sfære, indgik time-line-posten It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012, som formålsbestemt case. Resultaterne af kategoriseringen viste ikke, hvorvidt individet er liberal individualistisk, kommunitaristisk eller deliberativ, men hvordan det kommunikative miljø på Occupy Wall St. gennem en række kommunikative handlinger, understøttede flere former for demokratiske opfattelser. Undersøgelsens resultater anvendes senere i specialet, til at diskutere internettets fremmende og svækkende faktorer for Occupy bevægelsens demokratiske potentiale med fokus på bevægelsens evne til at skabe forandring. I alt er optalt 238 kommentarer og 580 likes af kommentarer, som blev kategoriseret ud fra den opperationelle ramme på baggrund af deres forskellige demokratiske opfattelser fordelt med 39 pct. på liberalt individualistisk, 23 pct. på kommunitaristisk og 38 pct. på deliberativ. Resultaterne viser at kommentarer kategoriseret som liberalt individualistisk og deliberativ karakter fandt sted i højere grad på time-line-posten, mens at kommentarer af kommunitaristisk karakter fandt sted i mindre grad. Det må antages også at være tilfældet for de øvrige time-line-posts på Occupy Wall St., uden at det dog er muligt at påvise. Da det ikke har været en del af undersøgelserne, har det ikke være muligt at konstatere, hvorvidt visse individer udgjorde såkaldte opinionsledere, der har en særlig formel eller uformel anseelse indenfor netværket, som kan påvirke ligestillingen i diskussionen. Men det kan ikke afvises, at flere individer i undersøgelsen er kendte inden for det intra-ideologiske fællesskab på Occupy Wall St., da et community typisk består af nogle få trofaste individer med et ekstra engagement. Facebook udgør ikke et mønstereksempel på et offentligt rum, på trods af at Occupy Wall St. udvider det offentlige rum, så snart individer involverer sig i politiske emner med udgangspunkt i bevægelsens uretfærdighedsramme. En årsag kan være kommercialiseringen, som i stigende grad influerer Facebooks struktur og dermed det kommunikative miljø. F.eks. når man kan betale sig til, at en time-line-post bliver set mere end andre, når der konstant bliver linket til kommercielt indhold via Facebooks struktur, eller når individet linker til indhold af kommerciel egeninteresse. En anden årsag kan være individualiseringen, der i stigende grad finder sted netværkssamfundet, og som ofte medfører manglende respekt, lydhørhed, forståelse og dialog. F.eks. når individet gennem diverse funktioner konstant bliver opfordret til, at give sin mening til kende uden nogen form for refleksivitet, eller når det er besværligt, at danne sig et overblik over mængden af kommentarer og bedømmelsen af disse. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 42 af 97

43 underspørgsmål kvalitativ diskursanalyse 2. underspørgsmål omhandler den formålsbestemte case the eighth day of protests 110, hvor der anvendes en bekræftende udvælgelsesstrategi. Analysen er en kvalitativ diskursanalyse af en række bekræftende cases (figur 12, side 28) med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur, afledt af de traditionelle medier, sociale medier og fysiske forsamlinger, som omgiver Occupy bevægelsen. Undersøgelsen anvender en kulturteoretisk indgangsvinkel inden for sociale bevægelser, hvor diskursen i de bekræftende cases analyseres ud fra netværkssamfundets kompleksitet (jf. afsnit 2.1.0, side 8) med udgangspunkt i medienetværket (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012) samt Dahlgrens opfattelse af borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) OWS som cirkulært medienetværk case the eighth day of protests Occupy bevægelsen har fra første dag været en bevægelse, som er vanskelig at frame af flere årsager. Således har bevægelsen ikke udarbejdet lister med specifikke krav, ligesom bevægelsen fungerer som en slags inkluderende paraply-bevægelse med bevægelser i bevægelsen. Derfor er det vanskeligt, at give et retvisende statistisk og demografisk billede af Occupy bevægelsen. De foreliggende statistiske og demografiske undersøgelser giver ikke et fuldstændigt billede af Occupy bevægelsen, da de primært beskriver den fysiske del af Occupy bevægelsen med fokus på organisatorerne og deltagerne i de fysiske demonstrationer og besættelser. Der er flere eksempler på, hvordan andre har forsøgt at frame Occupy bevægelsen i bestemte retninger alt efter deres agenda. Derudover har Occupy bevægelsen forsøgt at frame sig selv, via deres egne officielle pressekonferencer, aviser, live-streaminger samt hjemmesider, blogs, fora og profiler på de sociale medier m.m. Den deltagerdemokratiske struktur i bevægelsen har imidlertid medført en langsomlighed i den naturlige framings-proces, som har gjort det vanskeligt, at følge med i en hastig strøm af informationer i netværkssamfundet. Framing-processen af Occupy bevægelsen har derfor i høj grad været overladt til uafhængige medier, borgerjournalister, kommentatorer el. lign., i forlængelse af de samfundsmæssige strømninger, hvor individer ofte aktivt søger billeder, video og tekst, som stammer direkte fra kilden og ikke kun fra de traditionelle massemedier. 111 For at kunne frame Occupy bevægelsen, med udgangspunkt i internettet og de digitale værktøjer, er det nødvendigt at gennemføre en kritisk diskursanalyse, der analyserer, hvordan individer, grupper og samfund organisere, opfatter og kommunikerer omkring virkeligheden med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur i et større medienetværk (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012). 110 Mindst 80 anholdelser bliver foretager af NYPD, i forbindelse med en protestmarch i uptown New York 111 Ithaca.edu, Independent media fueling rise in Occupy Wall Street attention, URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 43 af 97

44 Figur 4. A mosaic of overlapping public spaces 112 Mass Media Broadcasting public spaces Online version Weblogs/Forums/Communities Social media Tag Public Spaces (Twitter) Semi-public spaces of friends (Facebook) Online versions Phones/Tablets/Wireless Computers Semi-private telecom paces Private group spaces in crowds Physical gatherings Specialet anvender van Dijks mosaik af overlappende offentlige rum i undersøgelserne af den formålsbestemte case the eighth day of protests, hvor politiet for første gang bliver afsløret i at reagerer uhensightsmæssigt og voldeligt overfor individer forsamlet i det offentlige rum til en OWS demonstration (event). Undersøgelserne tager udgangspunkt dagene op til the eighth day of protests samt efterdønningerne i dagene efter, som betød et skifte i dækningen af Occupy bevægelsen. Et skifte der gik fra en begrænset dækning i de traditionelle massemedier til en mediedæknings hype 113 med intensiv og massiv omtale i de traditionelle massemedier og på internettet. Udtrykket medie hype anvendes ofte om den selvoppustelige form for mediedækning, som er opstået i de seneste år, hvor de traditionelle massemedier bevist går efter at skabe nyhedsbølger. Begrebet anvendes i en akademisk diskurs, ved at se bort fra kriterier som overdrivelse og fordrejning, og i stedet fokusere på processen, der er med til at forstærke og forstørre disse mediegenererede nyhedsbølger. Undersøgelserne er foretaget ud fra en række delelementer fra det cirkulære medienetværk, der tilsammen var med til at skabe OWS, i centrum af medienetværket (figur 17, side 46). 112 Van Dijk, Når nyhedsemner udvikler deres eget liv med flere nyhedsbølger af én specifik historie eller et specifikt emne Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 44 af 97

45 Figur 17. Delelementerne i de cirkulære medienetværk Feedback via sociale medier Dækning i de traditionelle massermedier OWS Fysiske forsamlinger/ events Organisering & mobilisering via sociale medier I figur 17 vises van Dijks mosaik af overlappende offentlige rum (figur 4, afsnit 4.6.0, side 45, van Dijk, 2012) som et medienetværk, der fremhæver et cirkulært samspil mellem dækning i de traditionelle massemedier, organisering og mobilisering via sociale medier, fysiske forsamlinger/events samt feedback via sociale medier. Med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur i og omkring OWS undersøges det, hvordan de forskellige delelementer påvirkede hinanden cirkulært i medienetværket. En række bekræftende cases (figur 12), der passer ind teorien omkring netværkssamfundet og det fremprovokerede mønster i figur 4 (jf. figur 17), blev i den forbindelse valgt, for at give dybde og øget troværdighed af, hvordan internettet og de digitale værktøjer var med til at skabe OWS. Figur 12. Bekræftende cases De traditionelle massemedier Sociale medier Fysiske forsamlinger , New York Times, Gunning for Wall Street, With Faulty Aim , MSNBC, The Last Word, Rewrite , Facebook-event, #OCCUPYWALLSTREET March , YouTube, PEACEFUL FEMALE PROTESTORS PENNED IN THE STREET AND MACED!- #OccupyWallStreet , Twitter, Tweets Med inspiration i Norman Fairclough tredimensionale ramme, der kombinerer tekstanalyse med analyse af den diskursive og sociokulturelle praksis, gennemføres en kritisk diskursanalyse af det tekstmæssige indhold i de bekræftende cases i kronologisk rækkefølge. Ud fra samspillet mellem dækning i de traditionelle massemedier, organisering og mobilisering via sociale medier, fysiske forsamlinger/events samt feedback via sociale medier (figur 17) undersøges det, hvordan de bekræftende cases påvirkede hinanden i en periode strækkekende sig over en uge fra den til Implementeringen af den operationelle ramme skete dels med en redegørelse af perioden, som hver af de pågældende delelementer udgjorde i det cirkulære medienetværk (figur 17), set fra OWS perspektiv (se afsnit 4.6.2, side 45 til afsnit 4.6.7, side 48). Dertil fulgte en konkret analyse af de bekræftende cases med fokus på de retoriske og metaforiske virkemidler i teksten samt den diskursive og sociokulturelle praksis, set fra OWS side af sagen (se afsnit 4.6.8, side 49 til afsnit , side 52). Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 45 af 97

46 4.6.2 Redegørelse for deleelementerne i medienetværket Herunder redegøres der i kronologisk rækkefølge for perioden, som dækning i de traditionelle massemedier, organisering og mobilisering via sociale medier, fysiske forsamlinger/events samt feedback via sociale medier (jf. figur 17, side 45) udgjorde i medienetværket Dækning i de traditionelle massemedier OWS blev, udover en række lokale og mindre indflydelsesrige medier, ikke omtalt i de traditionelle massemedier i de første dage efter den første officielle OWS demonstration lørdag den , hvor op mod individer mødte op, selvom politiet i den periode blandt andet forhindrede fysiske besættelser og en række individer blev anholdt. 116 De første Tv-kanaler, som omtalte OWS, var Democracy Now! 117 i nyhedsudsendelsen Monday, september 19, med Amy Goodman på ( ), samt Current TV 119 i nyheds- og kommentarprogrammet CountDown with Keith Olbermann 120 og Comedy central 121 i satireprogrammet The Colbert Report 122 med Stephen Colbert ( ). Derudover var der en omtale af OWS i News Blog indlægget Occupy Wall Street: the protesters speak 123 af Poul Harris på The Guardians internetside ( ). Senere blev OWS for første gang omtalt på New York Times internetside, som er en af de mest populære i USA med mere end 30 millioner unikke besøgende om måneden. Omtalen udgør den første bekræftende case med New York Times, Gunning for Wall Street, With Faulty Aim 124 af Ginia Bellafante ( ) (bilag 4, side 92) (figur 12, side 46). Den manglende omtale i perioden og den negative framing af OWS i den første bekræftende case (jf. afsnit 4.6.9, side 49) var imidlertid ikke, hvad OWS kunne have håbet på, og den tilskyndede yderligere OWS til, fortsat at arbejde aktivt på, at frame sig selv, frem for at overlade det til de traditionelle massemedier. 114 Fra nu af blot angivet i parentes. Dag og dato er nævnt for at give et indtryk af det tidsmæssige forløb i perioderne 115 Thestar.com, Protests dwindle in attempt to Occupy Wall Street ( ), URL ( ) 116 Theweek.com, Occupy Wall Street a protest timeline ( ), URL ( ) 117 Democracy Now! er et amerikansk progressivt, nonprofit og uafhængigt (ikke-mainstream) program af nyheder, analyse og debat, udsendt på internettet og til mere end radio, satellit-og kabel-tv modtagere i Nordamerika 118 Democracynow.com, Occupy Wall Street: thousands march in ( ), URL ( ) 119 Current TV, som er en del af Current Media, er en amerikansk progressiv satellit-og kabel-tv kanal (niche-kanal), der bl.a. udsendte CountDown with Keith Olbermann i 2011 og Youtube.com, Keith Olbermann Covers Occupy Wall Street Protests Media Blackout ( ), URL ) 121 Comedy Central, som er en del af Viacom International Media Networks, er en amerikansk satellit- og kabel-tv kanal, der sender prisvindende komedie programmer af forskellig karakter i Nordamerika og internationalt 122 Colbertnation.com, The Colbert report videos, Wall Street under siege ( ), URL ( ) 123 Guardian.co.uk, Occupy Wall Street protests ( ), URL ( ) 124 Nytimes.com, Protesters are gunning for Wall Street with faulty aim ( ), URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 46 af 97

47 4.6.4 Organisering og mobilisering via sociale medier En stor del af organiseringen og mobiliseringen omkring OWS foregik på anarkistisk vis, og var mere eller mindre overladt til Adbusters, der som konsolideret culture jaming-organisation 125 havde resurserne og platformene i form af deres hjemme-, blog-, Facebook- og Twitter-side, til at organisere og mobilisere. Med blogindlægget #OCCUPYWALLSTREET This Saturday 126 af Culture Jammers HQ på Adbusters-blog ( ) inviterede Adbusters således sit netværk til demonstration lørdag den OWS havde deres egen internet-, Facebook- og Twiiter-side, men siderne havde kun begrænset udbredelse uden for bevægelsens community, da OWS ifølge teorien om sociale bevægelsen, i denne periode befandt sig på stadiet, før bevægelsen slår igennem (jf. figur 8, afsnit 2.2.0, side 15, Blumer, 1969, Mauss, 1975, Tilly, 1978). En Facebook-event blev derfor oprettet af 14 private facebook profiler og ikke af OWS. Facebookeventen udgør den anden bekræftende case med Facebook-event, #OCCUPYWALLSTREET March ( ) (bilag 5, side 93) (figur 12, side 46). Facebook, blogs og andre digitale værktøjer fungerede i denne periode især som et pre-event værktøj for OWS, mens der (jf. afsnit , side 49) blev lagt op til, at Twitter skulle anvendes som et live-event værktøj Fysiske forsamlinger/events På dagen, hvor den formålsbestemte case the eighth day of protests fandt sted, blev der anvendt adskillige former for kommunikation med live streaming, Tweets og andre digitale værktøjer, der dokumenterede eventen både for de individer, der var fysisk til stede i eventen, og for de individer, som fulgte med på afstand. Kommunikationen på Twitter udgør den tredje bekræftende case med Twitter, Tweets af en række forskellige individer og organisationer i forbindelse med eventen #OCCUPYWALLSTREET March ( ) (bilag 6, side 94) (figur 12, side 46). Efter eventen rapporterede enkelte nyhedsbureauer og lokalmedier 128 fra eventen, men det var primært via de sociale medier og borgerjournalister, borgerrettighedsforkæmpere, kommentatorer 129 m.m., at kommunikationen fandt sted ( ). F.eks. skrev kommentator og borgerjournalist Mike ( Twitter-followers 130 ) The police brutality of #occupywallstreet is only going to intensify protests 131 (kl. 17:21), som sin konklusion på eventen og sine personlige forventninger til de kommende protester med en bevidst eller underbevidst henvisning til OWS s uretfærdighedsramme. Facebook og andre digitale værtøjer blev også anvendt i denne periode, men det var Twitter (jf. afsnit , side 50) som live-event værktøj, der særligt understøttede den hastige strøm af informationer omkring eventen organisatorisk og mobiliserende samt kommunikativt generelt. 125 Culture jaming første gang anvendt omkring 1984, er en taktik brugt af mange anti-forbruger og sociale bevægelser til at bryde eller undergrave mediekulturen og dens mainstream kulturinstitutioner, herunder kommercielle reklamer. Målsætningen er at afsløre magtrelationer i masse samfundet og at fremme en gradvis forandring 126 Adbusters.org, Adbusters blog, Occupy Wall Street Saturday ( ), URL ( ) 127 Den eksakte oprettelsesdato er ikke tilgængelig på Facebook-events, men første gang der bliver linket til eventen på Facebook-siden Occupy Wall St. er d Reuters.com, US protests Wall Street ( ), URL & Oberver.com, Occupy Wall Street protesters regroup at Liberty Plaza with pizza tales of battle ( ), URL ( ) 129 Bilag 6, side 94 nr Den Bilag 6, side 94 nr. 17 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 47 af 97

48 4.6.6 Feedback via sociale medier Som en naturlig post-event bearbejdning blev der i timerne og dagene efter eventen #OCCUPYWALLSTREET March ( ) kommunikeret om eventen på forskellige måder via internettet og de digitale værktøjer. Formodentligt fordi det var vigtigt for mange individer, uanset om de var til sted eller en del af de forskellige communities, ikke at lade eventen forblive udokumenteret. Særligt blev YouTube anvendt til at oploade en række video optagelser. YouTube-videoen udgør den fjerde bekræftende case med YouTube, PEACEFUL FEMALE PROTESTORS PENNED IN THE STREET AND MACED!- #OccupyWallStreet uploaded af The Other ( ) (bilag 7, side 95) (figur 12, side 46). Dagen efter blev Anonymous WARNING to NYPD 133 uploadet på Anonymous officiele YouTube-profil, som et anderledes retorisk og metaforisk aggressivt svar på førnævnte YouTube-video. Her truede Anonymous NYPD med at offentliggøre identiteten på en voldelig NYPD-betjent, hvis de ikke selv gjorde det. NYPD nægtede at svare Anonymous, hvorefter Anonymous på anarkistiskt vis offentliggjorde identiteten på NYPD-betjenten (Anthony Bologna) i en YouTube-video 134 og i et pastebin-dokument 135 ( ). YouTube og andre digitale værktøjer blev i denne periode (jf. afsnit , side 51) især anvendt til at udfylde den rolle, som samfundet uden for netværket ikke prioriterede, bl.a. med dokumentation af eventen samt afsløringen af manglende borgerrettigheder Dækning i de traditionelle massemedier Med YouTube-videoerne af Bologna, optaget af forskellige individer med håndholdte mobiltelefoner og kameraer, fulgte et vendepunkt i mediedækningen i de traditionelle massemedier. I ugerne efter gik de traditionelle massemedier fra en begrænset dækning til en stigende dækning 136, og flere mainstream Tvkanaler begyndte, at sende YouTube-videoerne i korte indslag. Nyheds- og kommentarprogrammet udgør den femte bekræftende case med MSNBC, The Last Word, Rewrite 137 af Lawrence O Donnell ( ) (bilag 8, side 96) (figur 12, side 46). Dagen efter blev YouTube-videoerne yderligere omtalt i satireprogrammet The Daily Show, Democracy on the Lurch 138 af John Stewart på Comedy Central ( ). I stedet for at revse episoden yderligere, omdøbte Stewart Bologna til Tony Baloney, samtidig med visningen af det satiriske videoklip The Vigilogna af en ivrigt pebersprayende betjent. At få denne form for dækning via massemedierne var (jf. afsnit 4.6.9, side 49, , side 52) en slags validering, der, uanset om der var tale om subjektive holdninger, slacktivism, satiriske indslag eller negativ framing, var med til at forstærke mediedækningen af OWS i denne periode og i de følgende mange dage. 132 En uafhængig gruppe af individer, der også anvender navnet We Are the other 99, som dokumenterer OWS via live-stremning, video og fotos. Deres arbejde er blevet anvendt af blandt andet Time Magazine, ABC News, CBS, ARD, Fuji TV, France24 og BBC. Deres Ustream dækning er blandet adnet blevet set af mere unikke seere 133 Youtube.com, Anonymous WARNING to NYPD ( ), URL ( ) 134 Theanonmessage.blogspot.dk, Youtube bans ( ), URL ( ) 135 Pastebin.com, BadCop d0x ( ), URL ( ) 136 Ithaca.edu, Independent media fueling rise in Occupy Wall Street attention, URL ( ) 137 Nbcnews.com, MSNBC, the last word ( ), ( ) 138 Thedailyshow.com, Democracy on the lurch, Wall Street pepper spray incident ( ), URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 48 af 97

49 4.6.8 Analyse af de bekræftende cases fra deleelementerne Herunder analyseres de bekræftende cases fra delelementerne dækning i de traditionelle massemedier, organisering og mobilisering via sociale medier, fysiske forsamlinger/events samt feedback via sociale medier (figur 17, side 45) i kronologisk rækkefølge med fokus på de retoriske og metaforiske virkemidler i teksten samt den diskursive og sociokulturelle praksis Dækning i de traditionelle massemedier case Gunning for Wall Street, With Faulty Aim Den første bekræftende case, ud af i alt to 139 bekræftende cases fra delelementet dækning i de traditionelle massemedier, var New York Times artiklen Gunning for Wall Street, With Faulty Aim 140 af Ginia Bellafante ( ) (bilag 4, side 92). Uanset artiklens subjektive indhold og beskrivelse har mange modtagere formodentligt opfattet artiklen som en objektiv beskrivelse, fordi den er bragt i et medie, der offentligt har proklameret sig som et objektivt nyhedsmedie. Artiklen var overvejende en vildledende og nedladende artikel, der retorisk og metaforisk gengav OWS på samme måde, som medier, eksperter og politiske kommentatorer gjorde det i 1960 erne i et forsøg på at miskreditere de sociale bevægelser. Bellafante beskrev bl.a. bevægelsen som not easily extinguishable by street theater, med henvisning til de mange gadegøglere, der af mange New Yorkere ikke opleves, som noget ekstraordinært i gadebilledet. Derudover hævede hun, at the group was clamoring for nothing in particular samtidig med, at hun kritiserede it s [OWS] apparent wish to pantomime progressivism rather than practice it knowledgably. Ved subjektivt at nedgøre deltagernes viden og handlinger, som Dahlgren fremhæver som parametre for borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005), demonstrerede Bellafante skribenters magt overfor de passive læsere. Samtidig udstillede hun sin egen manglende forståelse for de samfundsmæssige strømninger overfor de kritiske læsere, når henses til hvad OWS udviklede sig til ganske få dage senere. I artiklens første halvdel valgte Bellafante blandt mange andre mulige, at bringe interviewene fra to excentriske personer, i form af a half-naked woman og one young man, a knee-length burlap vest, fur hat, ski goggles and tiny plastic baby dolls. På den måde gjorde hun artiklen underholdende for nogle læsere, samtidig med at hun for andre læsere nedtonede substansen i budskabet hos de interviewede og uretfærdighedsrammen generelt. Endelig lod Bellafante symbolsk artiklens sidste interview være af en trader on the floor of the New York Stock Exchange, der, som Bellafante, ikke forstod, hvad det var, de var vidner til Organisering og mobilisering via sociale medier case #OCCUPYWALLSTREET March Facebook-eventen #OCCUPYWALLSTREET March oprettet af 14 private Facebook-profiler 141 med lidt over invites 142, var den anden bekræftende case ( ) (bilag 5, side 93). Modtagerne har formodentligt opfattet Facebook-eventen forskelligt, bl.a. pga. den på Facebook normalt kritiske 139 Se afsnit for at finde den anden bekræftende case fra delelementet, da analyserne af de bekræftende cases bliver gennemgået i kronologisk rækkefølge. 140 Nytimes.com, Protesters are gunning for Wall Street with faulty aim ( ), URL ( ) 141 De 14 private Facebook-profiler: Be Sees, Justin Molito, Alexi Shaaloom, Garrett Dicembre, Victor Anónimo Sayan, Erdit Cokaj, Sean Swan, Jonathan A Taborda, Cerney Episcopal, Nick O. Time, Kaylee Dedrick, Victoria Helena, Ben Case, Felicity Galenti 142 Facebook.com, Events, #OCCUPYWALLSTREET March, URL ( ) 143 Den eksakte oprettelsesdato er ikke tilgængelig på Facebook-events, men første gang der bliver linket til eventen på Facebook-siden Occupy Wall St. er d Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 49 af 97

50 stillingstagen til indhold og fordi eventen var tilgængelig uden Facebook-profil. Facebook-eventen 144 var en overvejende organiserende og mobiliserende event, der retorisk og metaforisk anvendte intra-ideologisk community identifikation og handlekraft. I event-beskrivelsen blev we konsekvent anvendt indledningsvis, ligesom det politiske slogan We are the 99 percent, som senere vinder større indpas i Occupy bevægelsen, blev fremhævet tidligt i beskrivelsen. De 14 private Facebook-profiler motiverede på den måde læseren ud fra en række intra-ideologiske værdier henvendt til individer, der på den ene eller anden måde identificerede sig som en del OWS. Derudover var der en række praktiske informationer omkring eventen, efterfulgt af et mobiliserende kald, This is a call for individuals, families and community and advocacy groups to march in solidarity, der afslutningsvis definerede afsendernes formodede modtagere. Det subjektive ordvalg og den kortfattede beskrivelse var formodentligt bevidst, og nøje udvalgt af de 14 private Facebook-profiler, der oprettede eventen på vegne af OWS. De udnyttede magten som event-organisator til at komme ud med deres intra-ideologiske holdning, og lod det være op til modtagerne at supplere i kommentarfeltet 145. Desuden anvendte de to hashtags, #LibertySquare, nederst i event-beskrivelsen med henvisning til også at anvende Twitter. Afsenderne demonstrerede på den måde deres indsigt og forståelse for de samfundsmæssige strømninger, og hvordan de sociale medier adskiller sig med tag public spaces på Twitter og semi-public spaces of friends på Facebook Fysiske forsamlinger/events case Twitter, Tweets Den tredje bekræftende case var Twitter, Tweets af en række forskellige individer og organisationer i forbindelse med eventen #OCCUPYWALLSTREET March ( ) (bilag 6, side 94). Modtagerne har formodentligt opfattet kommunikationen forskelligt, bl.a. pga. den på Twitter generelt kritiske stillingstagen til indhold og fordi indholdet var tilgængeligt uden Twitter-profil. Eventen startede omkring middag lokal tid ved Zuccotti Park (Liberty Square), hvor OWS s officielle Twitter-profil, Occupy Wall ( Twitter-followers 146 ), skrev March starting RIGHT NOW! Join us!! #takewallst #sep (kl. 12:14). En informerende kommando, der demonstrerede Twitter-profilens fysiske tilstedeværelse og magt som organisator i eventen, sammen med et intra-ideologisk og mobiliserende budskab, der henvendte sig til individer udenfor eventen. På vej mod Union Square blev der meldt om de første anholdelser, og sammenstød med NYPD i kampen om at blive på fortovet, da det ikke var tilladt at marchere på vejene. 148 Jeff Rae@jeffrae (4.954 Twitter-followers 149 ), organisator og aktivist, skrev This is the officer who is pushing people he just threw me again #occupywallstreet (kl. 13:30). En live-rapportering med offentlig interessefokus ud fra sin egen position og viden, underbygget af et mobilfoto-link af Bologna som dokumentation. Da eventen nåede til Union Square blev der meldt om taler via human microphone 151, og at NYPD oprustede udenfor pladsen Beskrivelsen kan være en redigeret version af originalen 145 Undersøgelsen inkluderede ikke en analyse af indholdet af Facebook-eventens kommentarfelt 146 Den Bilag 6, side 94 nr Bilag 6, side 94 nr. 2, 3 og Bilag 6, side 94 nr En menneskemikrofon er et middel til at levere en tale til en stor gruppe af mennesker, hvor personer samledes rundt om en taler og gentager, hvad taleren siger, så det bliver forstærket uden brugen af højttalere, som er forbudt i det offentlige rum i New York 152 Bilag 6, side 94 nr. 6, 7, 8 og 9 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 50 af 97

51 Senere på vej tilbage mod Liberty Square blev der meldt om voldelig opførsel og masseanholdelser af NYPD i forbindelse med en knibetangsmanøvre, der blev fulgt af live-stream-seere, ifølge Anonymous officielle Twitter-profil, ( Twitter-followers 153 ). 154 Occupy Wall skrev More than 50 ppl arrested, at least 5 women maced in the face #nypd #usdor 155 (kl. 15:15). En live-rapportering med offentlig interessefokus, der taggede 156 NYPD og borgerkampagnen US Day of Rage 157, formodentligt som opfordring til at de skulle kommenterer på indholdet. Kort efter eventens ankomst til Liberty Square skrev Occupy Wall In our first 7 days of #OccupyWallStreet, we've seen why it's more important than ever 2 stand up 4 your rights. Will you join us tonight? 158 (kl. 16:43). Et intra-ideologisk opsumerende og mobliliserende budskab, med ordvalg som our, we og will you join us samt personlig henvendelse til de individer, der på den ene eller anden måde måtte identificere sig som en del OWS Feedback via sociale medier case PEACEFUL FEMALE PROTESTERS PENNED IN THE STREET AND MACED YouTube-videoen PEACEFUL FEMALE PROTESTORS PENNED IN THE STREET AND MACED!- #OccupyWallStreet oploaded af The Other 99 med views, likes og 583 dislikes samt kommentarer 159, udgjorde den fjerde bekræftende case ( ) (bilag 7, side 95). Modtagerne har formodentligt opfattet YouTube-videoen forskelligt, bl.a. pga. den på YouTube normalt kritiske stillingstagen til indhold, og fordi indholdet virkede autentisk. Video-beskrivelsen 160 var en overvejende informativ og mobiliserende beskrivelse, der retorisk og metaforisk anvendte intra-ideologisk community identifikation og deliberativ refleksion. I video-beskrivelsen blev we konsekvent anvendt indledningsvis, samtidig med at der blev opfordret til, at donere penge til The Other 99 s Media Fund, som optog videoen. På den måde udnyttede The Other 99 magten, som video-indehaver til at komme ud med deres intraideologiske holdninger, og lod det være op til modtagerne at supplere i kommentarfeltet 161. The Other 99 argumenterede desuden for, at Overtime and pensions are under attack, [and] deserved promotions are delayed because the dept cannot afford the salary increases, for på den måde at inkludere NYPD, som en del af Occupy bevægelsens uretfærdighedsramme, i stedet for at fremmedgøre dem for modtageren. The Other 99 var således bevidste om, at YouTube-videoens indhold kunne medføre fordømmelse m.m., rettet mod NYPD generelt. Afslutningsvis, efter en kort forklaring af YouTube-videoens indhold, blev vigtigheden af det intra-ideologiske fællesskab og de demokratiske metoder endnu en gang fremhævet med WeAreTheOther99 continues to peacefully occupy Lower Manhattan to begin a dialogue. The Other 99 forsøgte på den måde, i forlængelse af de samfundsmæssige strømninger, at fremme en diskurs, der forsat skulle lægge vægt på fredelige handlinger og demokratiske værdier som dialog. 153 Den Bilag 6, side 94 nr. 10, 11, 12 og Bilag 6, side 94 nr Dvs. at beskeden udover at linke også optræder på de respektive Twitter profiler, der bliver tagget 157 Kampagnen bag sloganet One citizen. One dollar. One vote 158 Bilag 6, side 94 nr Den Beskrivelsen kan være en redigeret version af originalen 161 Undersøgelsen inkluderede ikke en analyse af indholdet af Facebook-eventens kommentarfelt Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 51 af 97

52 Mass media coverage case The Last Word, Rewrite Den femte bekræftende case, og den anden ud af i alt to 162 bekræftende cases fra delelementet, var nyheds- og kommentarprogrammet The Last Word, Rewrite 163 af Lawrence O Donnell på MSNBC ( ) (bilag 8, side 96). På trods af at det primært var Tv-værtens subjektive holdning, der kom til udtryk i programmet, har modtagerne formodentligt opfattet nyheds- og kommentarprogrammet som objektivt, da programmet blev sendt i et proklameret objektivt nyhedsmedie. Nyheds- og kommentarprogrammet var et overvejende kritisk og informativt program, der retorisk og metaforisk anvendte monolog med offentlig interessefokus. Lawrence O'Donnell rettede fra starten en skarp kritik mod NYPD og Bologna, hvis identitet var blevet bekræftet af New York Times, som han kaldte out of control og beskyldte for routine abuse. O Donnell undgik på den måde bevidst at nævne Anonymous, som de fleste traditionelle massemedier tog afstand fra, selvom The New York Times formodentligt anvendte Anonymous afsløringer til at bekræfte Bologna s identitet. Efter at have afspillet flere YouTube-videoer, kommenterede han handlingerne direkte for seerne, He's spraying people who are walking away from him, they are not resisting him in any way., underbygget af forskellige nyhedsklip vedrørende sagen. På den måde udnyttede O Donnell magten som Tv-vært, og troværdig opinionsdanner til subjektivt at udstille NYPD og Bologna overfor seeren, så de ikke var i tvivl omkring troværdigheden af hans budskab. Senere i programmet kom han ind på den uhensigtsmæssige kultur, der eksisterede i NYPD med udgangspunkt i kommentaren fra Bolognas fagforening, som uforstående overfor de samfundsmæssige strømninger mente, at the notoriety the Wall Street protests have attracted in the media, var den eneste årsag til, at sagen havde fået mediedækning. O Donnell erklærede sig enig i kommentaren, men med stolthed over at en video kunne være med til at fælde en betjent, som ellers ikke ville være blevet fældet. Endelig rundede O Donnell sin kritik af med forudsigelser om, at NYPD s kommende undersøgelser af sagen ville blive farce-agtige. Herved synliggjorde O Donnell gentagende gange sit tilhørsforhold det inter-ideologiske samfundsfællesskab samtidig med han understøttede Occupy bevægelsens uretfærdighedsramme Borgerkultur i medienetværket I det digitale rum kom borgerkultur og individets bidrag til styrkelse og fornyelse af demokratiet til syne på flere måder med udgangspunkt i Dahlgrens fem parametre: I) værdier, II) affinitet, III) viden, IV) identiteter og V) praksisser (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005). De demokratiske værdier (I) værdier, jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) blev bl.a. synliggjort ved individets håndtering af de udemokratiske værdier, der blev udvist af NYPD med deres voldelige adfærd i forbindelse med the eighth day of protests. Her blev de traditionelle massemedier og de sociale medier, på trods af medienetværkets heterogenitet, aktivt anvendt til at skabe en øget gennemsigtighed på baggrund af værdierne forankret i individets liv. Det skete med en fælles diskurs (II) affinitet, jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005), der fordømte den uhensigtsmæssige mentalitet udvist af NYPD, ved brug af forskellige digitale værktøjer, som Twitter-hashtags, YouTube-videoen i samspil med nyheds- og kommentarprogrammet på MSNBC m.m. 162 Se afsnit for at finde den første bekræftende case fra delelementet, da analyserne af de bekræftende cases bliver gennemgået i kronologisk rækkefølge. 163 Nbcnews.com, MSNBC, the last word ( ), ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 52 af 97

53 De demokratiske kompetencer (III) viden, jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) blev bl.a. demonstreret ved individets viden og forskellige anvendelsesformer af teknologien. Her blev de traditionelle massemedier og de sociale medier, på trods af forskellige uddannelsesmæssige og sociale baggrunde, aktivt anvendt til at skabe mening i den hastige strøm af informationer i den offentlige sfære, og for at kunne beherske virkeligheden og agere i livet. Det skete ved brug af forskellige digitale pre-, live- og post-event værktøjer, som Adbuster-bloggen, Facebook-eventen, Twitter-hashtags, YouTube-videoerne i samspil med nyhedsudsendelsen på Democracy Now! samt nyheds- og kommentarprogrammet på Current TV og MSNBC m.m. De demokratiske identiteter (IV) identiteter, jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) blev bl.a. synliggjort ved diversiteten af individets forpligtende roller i det fysiske og i det digitale offentlige rum. Her blev de traditionelle massemedier og de sociale medier, påvirket af sociale miljøer og institutionelle mekanismer, aktivt anvendt ud fra individets personlige registre i forskellige sammenhænge til meningsfuldt, at bidrage og blive anerkendt af omgivelserne i rollen som organisator, borgerjournalist, borgerrettighedsforkæmper, kommentator m.m. Dette forklarer også, hvorfor der subjektivt blev taget kraftigt afstand fra noget, der ikke matchede individets opfattelse af sine egne roller og bevægelsens identitet. De demokratiske metoder (V) praksisser, jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) blev bl.a. demonstreret ved individets engagement og handlinger i forskellige former for netværk og communities i det fysiske og i det digitale offentlige rum. Her blev de traditionelle massemedier og de sociale medier aktivt anvendt, som tilbagevendende og ofte rutineprægede demokratiske praksisser, til at organisere, mobilisere, rapportere, dokumentere, diskutere o. lign. Det skete med ved brug af Facebook, Twitter, YouTube, Democracy Now!, Current TV, MSNBC m.m., hvilket genererede personlige og sociale betydninger for idealerne i demokratiet. Nyere former af demokratiet kom bl.a. til udtryk i form af slacktivism og satire, som udover at være underholdning, også kan have en demokratisk værdi i netværkssamfundet, på trods af at de ikke indgår i Habermases normative betingelser for den offentlige sfære. Slacktivism og satire spillede således en afgørende rolle for, hvordan uretfærdighedsrammen og kulturen i Occupy bevægelsen blev spredt, i forlængelse af de samfundsmæssige strømninger, med forskellige konsekvenser til følge. Slacktivism i form af views, likes og shares var, som i enhver anden viral kampagne, uundværlige for Occupy bevægelsen i bestræbelserne på at nå ud til så mange som muligt, ved at sprede de pågældende indhold på internettet fra ét netværk eller community til et andet. Det fik indholdet til at optræde i diverse news-feeds, playlists m.m., formodentligt med en øget bevidsthed, diskussion og refleksion til følge. Satire memes, der med satireprogrammerne The Colbert Report og The Daily Show var en faktor i de traditionelle massemedier, var fra starten aktivt med til at frame OWS i de første stadier af bevægelsen og i post-event tiden. Satire memes fungerede på flere måder som en integreret del af Occupy bevægelsen med fysiske memes i form af Guy Fawks-masker, udklædninger, skilte, street art, happenings m.m., der var med til at frame OWS i de fysiske demonstrationer og besættelser. Men også med digitale satire memes i form af slogans, videoer, billeder, hashtags m.m., som var med til at frame OWS på internettet. Effekten af måden som The Daily Show havde tacklet et ellers seriøst emne som politibrutalitet den , blev tydelig i forbindelse med en fredelig Occupy event ved University of Colifornia Davis, hvor en gruppe individer blev pebersprayet af en US Davis-betjent dokumenteret af adskillige individer på stedet ( Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 53 af 97

54 2011). Udover at videoer 164 og billeder 165 fra eventen vakte fordømmelse, da de blev spredt via internettet, og at identiteten af US Davis-betjenten (John Spike 166 ) blev afsløret af Anonymous, så medførte en peberspray-episode denne gang utallige internet memes i form af en remedieret Pepper Spray Cop (bilag 9, side 97). Disse satire memes, der fungerede både som underholdning og mere seriøs post-event bearbejdning af Occupy bevægelsens uretfærdighedsramme, har formodentligt også medført en øget bevidsthed, diskussion og refleksion Resultater Undersøgelserne viste, visualiseret nedenfor (jf. figur 4a, side 56) med udgangspunkt i delelementerne dækning i de traditionelle massemedier, organisering og mobilisering via sociale medier, fysiske forsamlinger/events samt feedback via sociale medier (figur 17, side 45), at omtalen i de traditionelle massemedier i den første periode var begrænset. OWS blev udover i en række lokale og mindre indflydelsesrige medier ikke nævnt i de traditionelle massemedier (nr. 1, figur 4a, side 56). De første Tvkanaler, som bragte noget om OWS, var Democracy Now!, Current TV og Comedy central med forskellige indgangsvinkel og motivation, men med det tilfælles, at de alle var baseret i New York. Derudover var der et subjektivt News Blog indlæg på The Guardians internetside samt en artikel på New York Times internetside, Gunning for Wall Street, With Faulty Aim 167 af Ginia Bellafante, der udgjorde den første bekræftende case. Det var en overvejende retorisk og metaforisk vildledende og nedladende artikel, som negligerede de samfundsmæssige strømninger. Artiklen tilskyndede således OWS til fremadrettet i højere grad aktivt frame sig selv. Undersøgelserne viste derudover, at organisering og mobilisering via sociale medier foregik på græsrodsniveau, bl.a. varetaget af Adbusters, fordi OWS stadig befandt sig på et stadie med begrænset kendskab. Adbusters inviterede til demonstration via deres blog (nr. 2, figur 4a, side 56), ligesom Facebookeventen, som udgjorde den anden bekræftende case #OCCUPYWALLSTREET March, blev oprettet af 14 private Facebook-profiler (nr. 3, figur 4a, side 56). Facebook-event var en overvejende organiserende og mobiliserende event-beskrivelse, der retorisk og metaforisk anvendte intra-ideologisk community identifikation og handlekraft. Med anvendelsen af hashtags demonstrerede organisatorerne deres forståelse for de samfundsmæssige strømninger, og viden om, hvordan de sociale medier med Facebook som digitalt pre-event værktøj kunne anvendes mest fordelagtigt. Undersøgelserne viste desuden, at adskillige former for live kommunikation blev anvendt til at dokumentere de fysiske forsamlinger/events, både for de der var fysisk til stede i eventen og for de som 164 Youtube.com, Police pepper spraying and arresting students at UC Davis ( ), URL ( ) 165 Knowyourmeme.com Casually Pepper Spray Everything Cop (about a year ago), URL ( ) 166 Sacbee.com, Officer at center of pepper spraying ( ), URL ( ) 167 Nytimes.com, Protesters are gunning for Wall Street with faulty aim ( ), URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 54 af 97

55 fulgte med på afstand. Twitter, Tweets, som udgjorde den tredje bekræftende case, viste, hvordan en række forskellige individer og organisationer ud fra forskellige roller og registre anvendte Twitter i forbindelse med eventen #OCCUPYWALLSTREET March (nr. 4, figur 4a, side 56). Facebook, blogs og fora blev også anvendt, men det var Twitter, der som live-event værktøj bedst understøttede den hastige strøm af informationer om eventen. Undersøgelserne viste derudover, at feedback via sociale medier skete med kommunikation om eventen på forskellige måder, som en naturlig post-event bearbejdning. Formodentligt som konsekvens af den manglende tilstedeværelse af de traditionelle massemedier. En af de første videoer var YouTube-videoen, PEACEFUL FEMALE PROTESTORS PENNED IN THE STREET AND MACED!- #OccupyWallStreet oploadet af The Other 99, som udgjorde den fjerde bekræftende case (nr. 5, figur 4a, side 56). Det var en overvejende informativ og mobiliserende video-beskrivelse, der retorisk og metaforisk anvendte intra-ideologisk community identifikation med deliberativ refleksion. Bevidste omkring de samfundsmæssige strømninger anvendte The Other 99 en diskurs, som understregede, at bevægelsen forsat skulle lægge vægt på fredelige handlinger og demokratiske værdier som dialog. Samtidig offentliggjorde Anonymous på anarkistisk vis kort efter Bolognas identitet (nr. 6, figur 4a, side 56). Internettet blev på den måde anvendt til at udfylde den rolle, som et samfund uden internet ikke ville have prioriteret, bl.a. med dokumentation af eventen samt afsløringen af manglende borgerrettigheder. Undersøgelserne viste yderligere, at feedback via sociale medier medførte, at omtalen i de traditionelle massemedier steg (nr. 7, figur 4a, side 56). MSNBC var den første mainstream Tv-kanal, der kommenterede YouTube-videoerne. Det skete i nyheds- og kommentarprogrammet The Last Word, Rewrite 168 af Lawrence O Donnell, som udgjorde den femte bekræftende case. Nyheds- og kommentarprogrammet var et overvejende kritisk og informativt program, der retorisk og metaforisk anvendte monolog med offentlig interessefokus. O Donnell rettede en skarp kritik mod NYPD og Bologna samtidig med, at han forstående overfor de samfundsmæssige strømninger, var stolt af at en video kunne være med til at NYPD s udemokratiske handlinger. Derefter gik mediedækningen i et samspil med den intensive omtale og aktivitet på internettet fra en stigende omtale i de traditionelle massemedier til en mediedæknings hype (nr. 8, figur 4a, side 56). At opnå den form for mediedækning var en validering af OWS, der, uanset om der var tale om subjektive kommentarer, slacktivism, satire eller negativ framing, var med til at forstærke mediedækningen af OWS i denne periode og i de følgende mange dage. 168 Nbcnews.com, MSNBC, the last word ( ), ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 55 af 97

56 Figur 4a. Diffusion af kulturelle ideer (internet memes) 169 Mass Media 7 Stigende omtale i de traditionelle massemedier 1 Begrænset omtale i de traditionelle massemedier Broadcasting public spaces 6 Anonymous Bologna-afsløring Online version Weblogs/Forums/Communities 2 Adbusters event- invitation Tag Public Spaces (Twitter) Social media 5 Uploading af YouTube-video 8 Mediedækning hype 3 Oprettelse af Facebook-event Semi-public spaces of friends (Facebook) Online versions Phones/Tablets/Wireless Computers Semi-private telecom spaces 4 Twitter kommunikation Private group spaces in crowds Physical gatherings Delkonklusion 2. Underspørgsmål Undersøgelserne har foretaget en kvalitativ diskursanalyse af, hvordan anvendelsen af internettet var med til at skabe Occupy bevægelsen, for at få svar på 2. underspørgsmål. Ud fra en bekræftende udvælgelsesstrategi, der byggede på en kulturteoretisk indgangsvinkel, og medienetværket (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012) som operationel ramme, indgik den formålsbestemte case the eighth day of protests og en række bekræftende cases (figur 12, side 45). Resultaterne viste, at medienetværket, som et centralt element i netværkssamfundet, spillede en vigtig rolle for skabelsen af OWS med henblik på organisering og mobilisering samt udfoldelsen af borgerkultur og demokratiske værdier. Resultaterne viste eksempler på, hvordan individer udvikler sig til borgere, og hvordan de gennem ord og handlinger deltager i den offentlige sfære og samfundsudviklingen i en hastig strøm af informationer. Internettet og de digitale værktøjer tilbød en række muligheder, ved at understøtte de eksisterende strategier i bevægelsen med henblik på organisering og mobilisering samtidig med, at en mediedæknings hype der ellers ikke kunne have eksisteret blev igangsat. Særligt var de sociale medier nyttige ved 169 Specialets resultater indsat i figur 4 fra side 44 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 56 af 97

57 organiseringen og mobiliseringen, hvor få individer fik mulighed for at samle mange individer og gennemføre store events. I takt med at de sociale medier, og derunder shares, views, likes m.m., har fået en større betydning i medienetværket, er antallet af direkte involverede individer ikke længere en ligeså afgørende faktor, som det tidligere har været for sociale bevægelser. På grund af den stigende individualisering og segmentering er begreber som fællesskab og objektivitet ikke længere en selvfølge i dækningen i de traditionelle massemedier. Nyhedsdækningen målrettet til et segment kan opfattes anderledes hos et andet segment, hvilket bl.a. medvirkede til, at internettet og det digitale offentlige rum blev anvendt til at udfylde den rolle, som det demokratiske samfund og de traditionelle massemedier uden internettet ikke prioriterede. Ved at styre den offentlige debat via en bestemt diskurs i de samfundsmæssige strømninger, er de traditionelle massemediers rolle skiftet fra indsamling af oplysninger til også at være dagsordensættende. Det krævede derfor en bestemt framing, der kunne rydde overskrifterne over en længere periode, før OWS trængte gennem til de traditionelle massemedier. Den visuelle dokumentation, som fandt sted i et ikke planlagt samarbejde mellem forskellige individer og organisationer, efterlignede dækningen i de traditionelle massemedier, og gjorde indholdet ekstra attraktivt for nyhedsdækningen og de sociale medier. Det medførte en mediedæknings hype med intensiv og massiv omtale i de traditionelle massemedier og på internettet, der var med til at forstærke og forstørre de mediegenererede nyhedsbølger som omgav OWS. Forskellige former for borgerkultur i det fysiske og i det digitale offentlige rum medførte en diskurs, der i den hastige strøm af informationer i netværkssamfundet, var med til at skabe Occupy bevægelsen på en måde, som ikke var set før i sociale bevægelser (Earl & Kimport, 2011). Med udgangspunkt i Dahlgrens fem parametre: I) værdier, II) affinitet, III) viden, IV) identiteter og V) praksisser (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) blev borgerkultur og individets bidrag til styrkelsen af demokratiet bl.a. synliggjort med: individets håndtering af de udemokratiske værdier (jf. I) værdier) i form af en fælles diskurs (jf. II) affinitet), der fordømte den uhensigtsmæssige mentalitet udvist af NYPD; individets viden (jf. III) viden) og forskellige anvendelsesformer af teknologien, hvor internettet og de digitale værktøjer blev anvendt som digitalt pre-, live- og post-event værktøj; individets divergerende og forpligtende identiteter (jf. IV) identiteter), som påvirket af sociale miljøer og institutionelle mekanismer, bidrog i forskellige demokratiske roller som organisator, borgerjournalist, kommentator m.m; individets engagement og handlinger i form af tilbagevendende og ofte rutineprægede demokratiske praksisser (jf. V) praksisser), som organisering, dokumentering, diskussion o. lign., i forskellige former for netværk og communities. Nyere former af demokratiet kom til udtryk på internettet i forlængelse af, at underholdning i højere grad indgår som en integreret del af det offentlige rum. Her var bl.a. slacktivism og satire med til at sprede indhold samt at udkæmpe en digital krig på memes 170, formodentligt med en form for demokratisk værdi til følge. 170 Adbusters.org, Meme wars interview ( ), URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 57 af 97

58 5.0.0 Vurdering I dette afsnit introduceres indledningsvis rammerne for den kritiske diskussion (afsnit 5.1.0). Derefter vurderes resultaterne i forbindelse 1. underspørgsmål og den kvantitativ indholdsanalyse med henblik på at kategorisere den demokratiske karakter af kommentarer og likes på OWS s officielle Facebook-side Occupy Wall St. (afsnit 5.2.0, side 59). Herefter vurderes resultaterne i forlængelse af 2. underspørgsmål og den kvalitativ diskursanalyse af en række bekræftende cases (figur 12, side 45) med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur, afledt af de traditionelle medier, sociale medier og fysiske forsamlinger, som omgiver Occupy bevægelsen (afsnit 5.3.0, side 61). Endelig diskuteres Occupy bevægelsens demokratiske evne til at skabe forandring via internettet (afsnit 5.4.0, side 62) Occupy bevægelsen og internettet kritisk diskussion Diskussion om forholdet mellem netværkssamfundet, sociale bevægelser og de demokratiske processer er en omfangsrig, kompliceret og stadig igangværende diskussion, som ikke kan gengives i sin helhed. På den ene side er cyberpessimister som Evgeny Morozov, der er meget skeptiske over for internettets demokratiske potentiale, og som mener, at internettet i høj grad kan være med til at undertrykke demokratiet (Morozov, 2011). På den anden side er cyberoptimister som Clay Shirky 171, der er meget positive over for internettets demokratiske potentiale, og som mener, at særligt peer-produktion kan være med til at styrke demokratiet (Shirky, 2010) 172. Mellem disse to modsætninger findes de argumenter, som udgør et kompromis mellem cyberpessimisme og cyberoptimisme. En tilgang som specialet vil anvende, ved i vurderingsafsnittet at gøre brug af argumenterne fra flere sider af diskussionen. Hovedargumenterne i den kritiske diskussion er opsummeret nedenfor i figur 18 (se figur 18, side 61). 171 Clay Shirky (født 1964) er en amerikansk forfatter, konsulent og underviser inden for de sociale og økonomiske virkninger af internetteknologi 172 Shirky, Clay (2010), Cognitive Surplus: Creativity and Generosity in a Connected Age, ISBN Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 58 af 97

59 Figur 18. Oversigt over hovedargumenterne i vurderingsafsnittet Afsnit Diskussion og meningsdannelse på internettet I) Fragmentering af individerne og individets manglende involvering er en begrænsende faktor for dannelsen af den offentlige sfære, når individet selektivt vælger og modtager tilpasset og målrettet indhold (Papacharissi, 2002), og når individet bevidst forsøger, at imponere netværket med henblik på at skabe en digital identitet (Morozov, 2011) I) Diskussionen i Facebooks kommentar-system kan være politisk svag samtidig med at den er stærk med henblik på identitetsskabelse og oppositionel kultur, når alternative synspunkter er til stede i diskussionen, og når individer med udgangspunkt i forenelige synspunkter, kan udvikle sociale bånd med individer, der har alternative synspunkter (Norris, II) , Juris, ) Samtalen bliver sjældent omdannet til demokratisk praksis, så længe individets tilstedeværelse sker, som passive beskuere og uden de relevante kommunikationskanaler med direkte feedback kanaler til politiske institutioner (van Dijk, 2006) Afsnit Organisering, mobilisering og diskussion på internettet I) Undersøgelser af sociale forandringer er svære, at dokumentere videnskabeligt, når det ikke kan påvises, hvordan sociale bevægelser, og ikke andre ting som finder sted i samfundet på samme tid, fører til en given social forandring II) (Earl & Kimport, 2011) Skabelsen af sociale bevægelser er blevet underlagt og afhængig af medierne og deres logik, i takt med at internettet anvendes som en del af en større socialkulturel verden, der er forbundet med det fysiske rum i et samspil mellem individer og organisationer III) Organisering på internettet er for ustabilt til at sociale bevægelser, kan eksisterer uden tilstedeværelse idet fysiske rum (van Dijk, 2006), når informationsstrømmen besværliggør vurderingen af indhold for modtager og mulighederne for at trænge gennem for afsender, og når det er svært, at vække politiske bevidsthed og kritisk stillingstagen til autoriteter hos de fleste individer (Morozov, 2011) Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet I) Occupy bevægelsen evne til at skabe forandring afhænger af, hvorvidt identitetspolitikken lykkedes, når forandringer skal ske gennem den kulturelle sfære, og når det udelukkende er individer, der handler bevidst, kollektivt og målrettet II) som kan forandre de institutionelle problemstillinger Kommunikationsteknologier er ikke løsningen for Occupy bevægelsen, men snarere et værktøj, der skal implementeres eftertænksomt, for derigennem at kunne understøtte og hjælpe forandring på vej (McChesney, 1996) I de følgende afsnit vil disse pointer blive diskuteret med udgangspunkt i diskussion og meningsdannelse på internettet (afsnit 5.2.0, side 59), organisering, mobilisering og borgerkultur på internettet (afsnit 5.3.0, side 61) samt Occupy bevægelsens demokratiske evne til at skabe forandring via internettet (afsnit 5.4.0, side 62) Diskussion og meningsdannelse på internettet Tidligere i specialet (afsnit 4.1.0, side 33) blev det med en kvantitativ indholdsanalyse påvist, hvordan det digitale rum blev anvendt til diskussion og meningsdannelse på baggrund af kommentarernes forskellige demokratiske opfattelser, som liberal individualistisk, kommunitaristisk og deliberativ (figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001). Resultaterne viste bl.a., at kommentarer kategoriseret som liberalt individualistisk og deliberative fandt sted i højere grad end kommunitaristiske (jf. afsnit 4.3.0, side 40). Spørgsmålet er, om 173 Norris, Pippa (2004), Electoral Engineering: Voting Rules and Political Behavior. New York: Cambridge University Press. (360 sider) 174 Juris, Jeffrey (2005), The New Digital Media and Activist Networking within Anti-Corporate Globalization Movements, in The Annals of the American Academy of Political and Social Science 597: Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 59 af 97

60 resultatet er repræsentativt, da det ikke kan udelukkes, at det vil tage sig anderledes ud for en anden timeline-post. En forklaring herpå er, at Occupy Wall St. s community overordnet ikke udgør et homogent kollektiv, hvor alle der like er Facebook-siden, indgår på samme vilkår i det intra-ideologiske fællesskab. Evgeny Morozov forklarer det således: The truth is that it s natural for people to form groups. Social psychologists have long understood that while it doesn t take much to make a group of people feel they have common identity, it is considerably harder to make tem act in the interest of that community or make individual sacrifices in its name. 175 På internettet er det ikke afgørende, om den sag man kæmper for er ægte eller ej, så længe den er let at finde frem til, forstå og deltage i (Morozov, 2011). På trods af at Occupy Wall St. identificerer sig selv som et intra-ideologiske fællesskab, består Facebook-siden af heterogene individer, flamers, politiske modstandere m.m., som deltager i diskussion med forskellige subjektive baggrunde, hvilket bevirkede, at social samhørighed og gruppe identitet kun var til stede i diskussionen i mindre grad. Det medfører, hvad Morozov kalder for et waiting for Godot-dilemma, hvor Facebook-sidens svar, i de fleste tilfælde, kommer i form af spam (Morozov, 2011). Dette var også tilfældet for Occupy Wall St., hvor utallige time-line-posts blev post et i den hastige strøm af informationer. Fragmentering af individerne er en af årsagerne til den manglende konsensusdannelse i diskussionen på internettet (Papacharissi, 2002) (jf. figur 18, afsnit 5.2.0, side 60, hovedargument I)). Ifølge Zizi Papachirissi er fragmentering en begrænsende faktor for dannelsen af den offentlige sfære, når individet ud fra prædefinerede interesser, selektivt vælger og modtager tilpasset og målrettet indhold, som er framet af afsenderen (Papacharissi, 2002). Derudover sker en stor del af kommunikationen af grunde, som ifølge Morozov, intet har at gøre med ideologier eller politik i almindelighed, men snarere for at imponere individets netværk og skabe en digital identitet (Morozov, 2011). Det medfører faren for at udvikle, hvad Cass Sunstein 176 kalder en cyberbalkanization 177, der er med til at polarisere den offentlige mening, snarere end den med til at skabe konsensus (Sunstein, 2001). På trods af at Occupy Wall St. s time-line-post var tilpasset af Occupy Wall St. med mulighed for intensivering af konflikten, medførte det sjældent en polariseret diskussion, men snarere en intensivering af diskussionen. Særligt var de kommentarer, som blev kategoriseret som deliberative, med til at udbrede diskussionen, ved at indgå som en del af en tværfaglig diskussion med andre kommentarer, der ikke var i samme kategori (jf. afsnit 4.2.5, side 39). Derudover har andre undersøgelser vist, at individer i digitale communities, kan udvikle sociale bånd via internettet, som forbinder dem med andre individer, der har alternative synspunkter, hvis de har visse forenelige synspunkter tilfælles (Norris, 2004, Juris, 2005). Diskussionen i Facebooks kommentar-system kan altså godt være politisk svag, samtidig med at den er stærk med henblik på identitetsskabelse og oppositionel kultur (jf. figur 18, afsnit 5.2.0, side 60, hovedargument II)). En af årsagerne til at diskussionen sjældent omdannes til demokratisk praksis, er individets tilstedeværelse som passive beskuere, og de manglende feedback kanaler til de politiske institutioner (van Dijk, 2006) (jf. 175 Morozov, 2011: Cass Robert Sunstein (født 1954) er en amerikansk jurist, især inden for områderne forfatningsret forvaltningsret, miljøret, samt lov og adfærdsmæssige økonomi, der var administrator for Det Hvide Hus 177 En karakteristik af internettet, der henviser til opsplitning og adskillelse på grund af forskellige faktorer, som teknologi, handel, politik, nationalisme, religion, interesser, etc. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 60 af 97

61 figur 18, afsnit 5.2.0, side 60, hovedargument III)). Kommentarer og likes giver ikke et fyldestgørende billede af diskussionens effekt, fordi størstedelen af individets tilstedeværelse på Facebook formodentligt sker som passive beskuere. Diskussionen på Occupy Wall St. s time-line-post minder således om diskussionerne i kantinen eller på pubben om forskellige og ofte konkrete emner, hvor flertallet lytter passivt i større eller mindre grad på forskellige tidspunkter Organisering, mobilisering og borgerkultur på internettet Tidligere i specialet (afsnit 4.5.0, side 43) blev det med en kvalitativ diskursanalyse påvist, hvordan individer anvender internettet og de digitale værktøjer til at skabe en social bevægelse med fokus på organisering og mobilisering samt borgerkultur. Resultaterne viste eksempler på, hvordan individer udvikler sig til borgere, og hvordan de gennem ord og handlinger, deltager i den offentlige sfære og samfundsudviklingen i den hastige strøm af informationer. Sociale medier var særligt nyttige til organisering og mobilisering, hvor få individer kunne samle mange individer og gennemføre store events. De traditionelle massemedier var især anvendelig til at skabe en selvforstærkende mediedæknings hype i et ikke aftalt samarbejde mellem forskellige individer og organisationer. Derudover genererede borgerkultur personlige og sociale betydninger for idealerne i demokratiet. Spørgsmålet er, om resultatet er repræsentativt alene fordi det passede ind teorien omkring netværkssamfundet og det fremprovokerede mønster i van Dijks mosaik af overlappende offentlige rum (figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012). Undersøgelser af sociale bevægelser har altid været svære at dokumentere videnskabeligt, da det er vanskeligt at dokumentere, hvordan sociale bevægelser, og ikke andre ting som finder sted i samfundet på samme tid, fører til en given social forandring (Earl & Kimport, 2011) (jf. figur 18, afsnit 5.2.0, side 60, hovedargument I)). Undersøgelser udført på et andet tidspunkt af OWS s tilstedeværelse ville formodentligt vise det samme billede af, hvordan internettet støttede de eksisterende strategier med henblik på organisering og mobilisering, men ikke det samme billede af, hvordan internettet også var med til at igangsætte en mediedæknings hype, der var med til at skabe Occupy bevægelsen. Netværkssamfundet påvirker skabelsen af sociale bevægelser, i takt med at den sociale og kulturelle ramme i stigende grad er blevet underlagt og afhængig af medierne og deres logik (jf. figur 18, afsnit 5.2.0, side 60, hovedargument II)). John Parkinson 178 forklarer udviklingen således: people occupying space and perform roles is partly a matter of attracting of direct engagement between political actors; sometimes a matter of attracting the cameras. Sometimes this is a way of communicating a story of ideas; 178 John Parkinson er en politolog og teoretiker ved University of Warwick, England Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 61 af 97

62 sometimes the actions themselves are the story. That can be deliberate as in protest action; or inadvertent as when action is captured on mobile phone cameras and posted on YouTube. 179 En udvikling der bliver forstærket af, at omkostningerne ved at deltage på internettet, er langt mindre, end ved at deltage i fysiske demonstrationer og besættelser (Earl & Kimport, 2011). Udviklingen til trods, kræver det imidlertid stadig politisk involverede individer, der fylder et bestemt rum ud sammen med andre individer (Parkinson, 2012; van Dijk, 2006; Morozov, 2011). Derudover gør manglen på offentlige digitale rum udviklingen en del sværere, som Parkinson udtrykker det: One can still have a kind of democracy without physical stages, just as human being can still function without the use of his or her limbs; however democratic life becomes a great deal harder without them. 180 Særligt svært er det, at få deltagelse til at medfører resultater velvidende, at dette skal udspringe fra en privat sfære, og finde sted i et politiseret rum, hvor informationsstrømmen ikke flyder frit (Parkinson, 2012; Morozov, 2011). Sidstnævnte er dog en forudsætning ifølge Dahlgren, da deltagelsen skal ske som en integreret del af hverdagen i et større kulturelt miljø (lebenswelt 181 ), der er inklusivt og politisk relevant (Dahlgren, 2011). En af årsagerne til at sociale bevægelser ikke kan eksistere uden tilstedeværelse i det fysiske rum, er den ustabile organisering på internettet (van Dijk, 2006) (jf. figur 18, afsnit 5.2.0, side 60, hovedargument III)). Den stigende brug af skærme betyder, at fristelsen for overfladiske indtryk og underholdning er blevet større med tabet af kontekst og originale kilder til følge (van Dijk, 2006; Morozov, 2011). Udviklingen har for de fleste betydet, at kulturen er blevet forvandlet til shows, og at autentiske billeder har erstattet virkelige erfaringer (Morozov, 2011). Derudover stiller den hastige strøm af informationer på internettet, hvor alle kan dele og deler indhold, store krav til afsender og modtager, når afsender skal trænge gennem informationsstrømmen, og når modtager skal bedømme indholdet (Morozov, 2011). Denne mangel på idealer og stabile sandheder medfører, at det hos langt de fleste er blevet sværere, at vække deres politiske bevidsthed og kritiske stillingstagen til autoriteter (Morozov, 2011) Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring via internettet Jeffrey Juris 182 og Castells påpeger, at sociale bevægelser handler om mere end teknologi, organisering og mobilisering. Det handler ligeså meget om, at skabe nye kulturelle modeller for politik og samfundet generelt (Juris, 2005; Castells, ). Ifølge Juris betragter flere aktivister græsrodsbaserede bevægelser 179 P Parkinson, John (2012). Democracy and public space: the physical sites of democratic performance 180 Parkinson, 2012: Lebenswelt kan opfattes som et univers af, hvad der er selvindlysende eller givent i en verden, som individer kan opleve sammen. Begrebet anvendes i filosofi, samfundsvidenskab og sociologi. 182 Jeffrey S. Juris er en Assistant Professor i antropologi ved University of California, Berkeley 183 Castells, Manuel (2004), The Network Society: A Cross-Cultural Perspective. Cheltenham, UK; Northampton, MA, Edward Elgar (2004), (editor and co-author), ISBN Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 62 af 97

63 som demokratiske laboratorier, der skal generere de politiske normer og former, som egner sig bedst til det eksisterende samfund (Juris, 2005). Occupy bevægelsens evne til at skabe forandring afhang af, hvorvidt bevægelsens identitetspolitik lykkedes (jf. figur 18, afsnit 5.3.0, side 60, hovedargument I)). Bevægelsens identitetspolitik kan defineres ud fra evnen til at skabe øget bevidsthed om de sociale og økonomiske uretfærdigheder, som finder sted i samfundet, samt evnen til at opbygge et fællesskab ud fra et moralsk fokus, der ultimativt kunne være med til at skabe forandringer på forskellige niveauer. Flere individer, der på den ene eller anden måde identificerede sig med Occupy bevægelsen, blev forbundet og mobiliseret via sociale protester og besættelser, der samlede opmærksomheden, ved at forstyrre den sociale harmoni i det fysiske rum. De fysiske besættelser var med til at øge bevidstheden om de sociale og økonomiske uretfærdigheder samtidig med, at de opbyggede et fællesskab med deltagerdemokratisk struktur ud fra et moralsk fokus, der viste, hvordan demokrati ser ud: this is what democracy looks like 184. Fokusset på struktur, proces, politik og kampen mod de lokale myndigheder for at opretholde de fysiske besættelser, skete imidlertid på bekostning af en bredere inddragelse af omverdenen og bevægelsens effektivitet, hvilket på længere sigt afledte opmærksomheden fra bevægelsens identitetspolitik (Schaffzin, 2011) 185. Ifølge Postill skal det demokratiske potentiale i sociale bevægelser findes i anvendelsen af internettet, hvor den libertarianistiske struktur kollektivt kan hacke demokratiet i dets nuværende form (Postill, 2012). Flere individer på internettet, der på den ene eller anden måde identificerede sig med Occupy bevægelsen, blev forbundet og mobiliseret til at deltage ud fra deres subjektive værdier, teknologiske færdigheder og identiteter. Det digitale indhold (memes) var med til at bryde de traditionelle massemediers monopol i takt med, at det digitale indhold (memes) krydsede digitalt spor med journalister, intellektuelle og politikere på internettet. Dette skabte en øget bevidsthed om de sociale og økonomiske uretfærdigheder samtidig med, at det opbyggede et fællesskab ud fra et moralsk fokus. Organiseringen på internettet var imidlertid for ustabil til at understøtte bevægelsens identitetspolitik alene, efter de fysiske besættelser blev fjernet af statsmagten. På trods af den intensive og massive tilstedeværelse i både det fysiske rum og det digitale rum, formåede Occupy bevægelsen ikke, at skabe forandringer på nævneværdige niveauer. Identitetspolitikken blev kun understøttet i form af den øgede bevidsthed om den sociale og økonomiske uretfærdighed. For at kunne skabe forandring via internettet, kræver det ifølge Robert McChesney, at en række public service principper implementeres. Det betyder, at der på kort sigt skal kæmpes for universel internetadgang, forbedrede brugerfærdigheder og en demokratisk og økonomisk velfunderet ikke-kommerciel mediesektor (McChesney, 1996) 186. På længere sigt skal der arbejdes for en gennemsigtig og forståelig offentlig planlægning og diskussion, som den grundlæggende kommunikationspolitik i samfundet (McChesney, 1996). Hermed nærmer McChesney sig e-governance 187, hvor flere aktører indgår i forskellige processer med fokus på samtalen og peer-produktion. 184 Slogan anvendt af OWS 185 Schaffzin, Gabi (2011), Pre-Occupied With Occupation, Massachusetts College of Art URL ( ) 186 McChesney, Robert W. (1996), The Internet and U. S. Communication Policy-Making in Historical and Critical Perspective, Journal of Communication Volume 46, Issue 1, pages Ikke at forveksle med e Government, der kan beskrives som en situation, hvor visse af statens ydelser og tjenester kan benyttes via internettet Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 63 af 97

64 Særligt nødvendigt er det, at kløften mellem de individer, der drager fordel af internettet og de avancerede værktøjer i jobbet, på uddannelsen, professionelt m.m., og de individer som bruger internettet og de simple værktøjer til underholdning, indkøb og grundlæggende kommunikation m.m. bliver mindsket (van Dijk, 2006). De underrepræsenterede segmenter af samfundet skal ind i den politiske samtale, for derved at reducere magthavernes monopol, og stemme for at mindske uligheden i samfundet. Her er det ifølge McChesney vigtigt, at markedet ikke anses som en erstatning for demokratiet, men snarere et teknologisk værktøj, der skal implementeres eftertænksomt i demokratiet (McChesney, 1996) (jf. figur 18, afsnit 5.3.0, side 60, hovedargument II)). Nye teknologier kommer af samme årsag ikke til at være løsningen for Occupy bevægelsen, hverken på kort eller langt sigt, uanset hvilken demokratisk struktur, der er den dominerende i samfundet. Det er kun individer, der handler bevidst, kollektivt og målrettet, som kan behandle og løse de problemer, som Occupy bevægelsen henviser til Delkonklusion kritisk diskussion Internettet er et rum for politisk tænkning, der ser forskelligt ud alt efter det ideologiske perspektiv. Nogle fremhæver, at internettets udvikling passer til libertarianisme, mens andre fremhæver, at peer-produktion står bag internettets udvikling eller de operativsystemer, der kører de computere og applikationer, som har adgang til internettet. Virkeligheden er nok nærmere, at det er en kombination af flere udviklinger. Internettets innovation og øgede sociokulturelle kompleksitet er et resultatet af peers i en inkluderende version med statsmagten, virksomheder og andre institutioner, der gennem tid og sted udveksler og deler koder og idealer, i en matrix af politik, kultur, økonomi. 188 Internettets udvikling består med andre ord af relationerne i netværket, hvor disse historisk foranderlige, teknologisk muliggjorte og kulturelt sammenkoblede konstellationer af politik, teknologi og individer, begynder at ligne globale forsamlinger bestående af underforsamlinger. 189 Netværkssamfundet muliggjorde nye former for relationer i Occupy bevægelsen, der kombinerede kendetegnene ved traditionelle organisationsformer og løse netværk blandt individer, organisatorer og andre stakeholders. Skabelsen af Occupy bevægelsen skete således ud fra en bred vifte af organisatoriske og mobiliserende initiativer i et ikke planlagt samarbejde mellem forskellige individer og organisationer, og ofte som en form for forbrug af Occupy bevægelsen, hvor kun en lille del kan kaldes politisk deltagelse. Det er dog vigtigt, at anerkende de flydende grænser mellem politik og ikke-poltik, da den kulturelle sfære og populærkultur altid har haft en vis grad af potentiel politisk relevans (Mouffe, , Dahlgren, 2011). Ved at inkludere det globale og det lokale, det digitale rum med det fysiske rum, mange-til-mange kommunikation med ansigt-til-ansigt kommunikation m.m., udnyttede Occupy bevægelsen, at politisk 188 Mediacultures.org, Fish, Adam, The Internet: Who Built That?! ( ), URL ( ) 189 Mediacultures.org, Fish, Adam, The Internet: Who Built That?! ( ), URL ( ) 190 Mouffe, Chantal (2005), On the Political Thinking in Action, Taylor & Francis, ISBN (160 sider) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 64 af 97

65 diskussion kan opstå, hvor som helst i det sociale landskab med mulighed for at skabe nye offentlige sfærer. 191 Occupy bevægelsen fokus har i høj grad været fastlåst på Wall Street og den globale finanssektor, men før bevægelsen kan gøre sig nogle realiserbare forhåbninger om, at forandre den globale finanssektor, skal bevægelsen først forandre kommunikationen i samfundet. Det handler ikke om at fremprovokere en hurtig reaktion fra de traditionelle massemedier, virksomhederne eller politikerne, som Occupy bevægelsen på forskellige måder har gjort det hidtil, men om at være fremsynet og skabe virkelige forandringer. I så fald gjorde Occupy bevægelsen det rigtige, ved i højere grad at fokusere på den kulturelle sfære snarere end den politiske sfære. Occupy bevægelsen skal forsat gennemtrænge den kulturelle sfære, for at opnå en offentlig legitimitet, der kan forandre måden, hvorpå institutionelle problemstillinger opfattes som et problem for samfundet. Det betyder ikke, at Occupy bevægelsen demokratiske potentiale ikke eksisterer, men at de bedste fald foregår indirekte, eller hvad man inden for teorien om sociale bevægelser kalder biografiske virkninger af aktivisme. Biografiske virkninger af aktivisme henviser til de varige virkninger af borgerkultur og andre demokratiske handlinger hos individer, der på den ene eller anden måde har taget del i Occupy bevægelsen. Occupy bevægelsens evne til at skabe forandringer via internettet afhænger af, hvorvidt internettet formår at udgøre en revitaliseret offentlig sfære for bevægelsen, hvor individer, organisationer og underrepræsenterede segmenter af samfundet kan: finde sammen og kommunikere med hinanden på tværs af en række platforme og enheder; udvikle, dele, remixe, diskutere og vurdere indhold med forskellige udbudsmuligheder, i et samarbejde mellem amatører og professionelle samt en ikke-kommerciel mediesektor; handle kollektivt og målrettet overfor statsmagten, virksomheder og andre institutioner. Det kan diskuteres, hvorvidt implementeringen af disse principper er realistisk, men det fremhæver, hvad der udgør et gunstigt grundlag, for at kunne skabe forandringer via internettet. Det medfører ikke en deltagerdemokratisk struktur på internettet, som den Occupy bevægelsen udøvede i forbindelse med de fysiske protester og besættelser. Men det giver mulighed for en stabil form for organisering og mobilisering samt nyere former af demokratiet, hvor deltagelse er nødvendig, for at kunne skabe en øget bevidsthed og forandringer på sigt. Occupy bevægelsen kan i forlængelse deraf betragtes, som et demokratisk laboratorium, der skal generere de politiske normer og former, som egner sig bedst til det eksisterende samfund. 191 Places.designobserver.com, Massey, Brett & Snyder Jonathan, Occupying Wall Street: Places and Spaces of Political Action ( ), URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 65 af 97

66 6.0.0 Konklusion På baggrund af specialets problemfokus, har specialet undersøgt internettets og de digitale værktøjers indflydelse på skabelsen af Occupy bevægelsen med udgangspunktpunkt i følgende underspørgsmål: 1. Hvordan bliver OWS s officielle Facebook-side anvendt til diskussion og meningsdannelse? 2. På hvilken måde er anvendelsen af internettet med til at skabe Occupy bevægelsen i netværkssamfundet? Undersøgelserne skete gennem en flerstrenget metodisk tilgang med fokus på netværkssamfundet, sociale bevægelser og den offentlige sfære. Undersøgelsen af diskussion og meningsdannelse på Occupy Wall St. viste, hvordan det kommunikative miljø på Occupy Wall St. understøttede flere former for demokratiske opfattelser (jf. figur 7, afsnit 2.3.2, side 20, Dahlberg, 2001) gennem en række kommunikative handlinger. Kommentarer kategoriseret som liberal individualistisk og deliberativ fandt sted i højere grad end kommunitaristisk på time-line-posten It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (jf. afsnit 4.1.0, side 33). Muligheden for meningsdannelse var til stede i diskussionen, men den fandt ikke sted i synlig grad, bl.a. pga. den stigende kommercialisering og individualisering samt den manglende respekt, lydhørhed, forståelse og dialog blandt individerne. Facebook fungerede ikke som en revolutionær forandring for Occupy bevægelsens deltagerdemokratiske struktur, men Facebook tillod engagerede individer, at spille en rolle i udviklingen af demokratiet i mindre modoffentligheder med mulighed for at understøtte bevægelsens identitetspolitik. Undersøgelsen af organisering, mobilisering og borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005) i medienetværket (jf. figur 4, afsnit 2.1.2, side 11, van Dijk, 2012) viste, hvordan individer udvikler sig til borgere, og hvordan de gennem ord og handlinger deltager i den offentlige sfære og samfundsudviklingen i en hastig strøm af informationer. Sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube var særligt nyttige til organisering og mobilisering, hvor få individer kunne samle mange individer, og gennemføre store events (jf. afsnit 4.5.0, side 43). De traditionelle massemedier var især anvendelige til at skabe en mediedæknings hype, i et ikke planlagt samarbejde mellem forskellige individer og organisationer (jf. afsnit 4.5.0, side 43). Internettet støttede de eksisterende strategier med henblik på organisering og mobilisering, og det var med til at igangsatte en mediedæknings hype med intensiv og massiv omtale i de traditionelle massemedier og på internettet, der ellers ikke ville have eksisteret. Organiseringen på internettet var imidlertid for ustabil til at understøtte Occupy bevægelsens identitetspolitik uden den fysiske tilstedeværelse i det offentlige rum. Borgerkultur (jf. afsnit 2.3.4, side 21, Dahlgren 2005: I) værdier, II) affinitet, III) viden, IV) identiteter og V) praksisser) generede personlige og sociale betydninger for idealerne i demokratiet synliggjort med: individets håndtering af de udemokratiske værdier (jf. I) værdier) i form af en fælles diskurs (jf. II) affinitet), der fordømte den uhensigtsmæssige mentalitet udvist af NYPD; individets viden (jf. III) viden) og forskellige anvendelsesformer af teknologien, hvor internettet og de digitale værktøjer blev anvendt som digitalt pre-, live- og post-event værktøj; Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 66 af 97

67 individets divergerende og forpligtende identiteter (jf. IV) identiteter), som påvirket af sociale miljøer og institutionelle mekanismer, bidrog i forskellige demokratiske roller som organisator, borgerjournalist, kommentator m.m; individets engagement og handlinger i form af tilbagevendende og ofte rutineprægede demokratiske praksisser (jf. V) praksisser), som organisering, dokumentering, diskussion o. lign., i forskellige former for netværk og communities. På trods af dette formåede Occupy bevægelsen ikke, at skabe forandringer på nævneværdige niveauer, fordi organiseringen på internettet var for ustabil til at understøtte bevægelsens identitetspolitik, efter de fysiske besættelser blev fjernet af statsmagten. Diskussionen pegede på, at Occupy bevægelsen gjorde ret i at forsøge, at gennemtrænge den kulturelle sfære, for at opnå en offentlig legitimitet, der kan forandre måden, hvorpå institutionelle problemstillinger opfattes som et problem for samfundet. Ved at inkludere det globale og det lokale, det digitale rum med det fysiske rum, mange-til-mange kommunikation med ansigt-til-ansigt kommunikation m.m., forsøgte Occupy bevægelsen at udnytte, at politisk diskussion kan opstå, hvor som helst i det sociale landskab med mulighed for at understøtte bevægelsens identitetspolitik. Der argumenteres for, at bevægelsens identitetspolitik skal understøttes gennem biografiske virkninger af aktivisme, hvor varige virkninger af deltagelse i Occupy bevægelsen, kan være med til at skabe virkelige forandringer. Videre argumenteres der for, at evnen til at skabe forandring via internettet afhænger af, hvorvidt internettet formår at udgøre en revitaliseret offentlig sfære, hvor individer, organisationer og underrepræsenterede segmenter af samfundet, kan: finde sammen og kommunikere med hinanden på tværs af en række platforme og enheder; udvikle, dele, remixe, diskutere og vurdere indhold med forskellige udbudsmuligheder, i et samarbejde mellem amatører og professionelle samt en ikke-kommerciel mediesektor; handle kollektivt og målrettet overfor statsmagten, virksomheder og andre institutioner. Internettet skal således understøtte en stabil form for organisering og mobilisering samt nyere former af demokratiet via borgerkultur. Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser af individer, der anvender internettet, og af individer, som ikke gør, for mere præcist at kunne identificerer forskellige årsager til manglende deltagelse på internettet. Som specialet påpeger, er det kun individer, der handler bevidst, kollektivt og målrettet, som kan forandre de institutionelle problemstillinger, som Occupy bevægelsen henviser til, hjulpet på vej, men ikke skabt, af internettet. Det er derfor nødvendigt med yderligere undersøgelser af, hvordan forbindelsen mellem det fysiske rum og det digitale rum, kan styrkes på en måde, hvor de hverken er styret af organisatorer eller individualisme. Sikkert er det, at fremtiden for sociale bevægelser og deres forhold til medier, fortsat vil konvergere og tilpasse sig, i takt med at de begge udvikler sig. Den menneskelige vilje forsvinder ikke, og det vil blive den afgørende faktor for Occupy bevægelsen evne til at skabe sociale forandringer, men vi har stadig til gode at se, hvordan teknologien kan være med til at hjælpe disse forandringer på vej. Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 67 af 97

68 7.0.0 Litteraturliste A.G.M. van Dijk, Jan (2006). The network society: social aspects of new media. ISBN (304 sider Bimber, Bruce & Flanagin, Andrew J. & Stohl, Cynthia (2006), Reconceptualizing Collective Action in the Contemporary Media Environment Blumer, Herbert G. (1969), Collective Behavior. In Alfred McClung Lee, ed., Principles of Sociology. Third Edition. New York: Barnes and Noble Books, pp Bruhn Jensen, Klaus (2010), Media Convergence: The Three Degrees of Network, Mass and Interpersonal Communication, ISBN-10: (208 sider) Castells, Manuel (1996, second edition 2000), The Rise of the Network Society, The Information Age: Economy, Society and Culture Vol. I. Cambridge, MA; Oxford, UK: Blackwell. ISBN Castells, Manuel (2004), The Network Society: A Cross-Cultural Perspective. Cheltenham, UK; Northampton, MA, Edward Elgar (2004), (editor and co-author), ISBN Clark, Jessica (2009), Public Media 2.0: Dynamic, Engaged Publics. URL ( ) (44 sider) Dahlberg, Lincoln (2000), The Habermasian Public Sphere: A Specification of the Idealized Conditions of Democratic Communication URL ( ) (18 sider) Dahlberg, Lincoln (2001) Democracy via cyberspace: Mapping the rhetorics and practices of three prominent camps. New Media & Society 3(2): Dahlgren, Peter (2005), The Internet, Public Spheres, and Political Communication: Dispersion and Deliberation, Political Communication, 22: , Routledge Earl, Jennifer & Kimport, Katrina (2011). Digital enabled social change: Activism in the internet age ISBN-10: (272 sider) Ellison, N. B.; Steinfield, C. & Lampe, C. (2007). The benefits of Facebook friends : Social capital and college students' use of online social network sites. In: Journal of Computer Mediated Communication, 12(4), Entman, R.M. (1993), Framing: Toward clarification of a fractured paradigm. Journal of Communication 43 (4): doi: /j tb01304.x. Eysenck, Michael William & Keane, Mark T. (1995) Chapter 4: Theories of perception, movement, and action. In Cognitive Psychology: A Student's Handbook, ISBN Fraser, Nancy (1992), Rethinking the Public Sphere: A Contribution to the Critique of Actually Existing Democracy Habermas, Jürgen (1962), The Structural Transformation of the Public Sphere (1962), ISBN Habermas, Jürgen (1989), The Structural Transformation of the Public Sphere: An Inquiry into a Category of Bourgeois Society, ISBN (301 sider) Hacker, Ken & van Dijk, Jan (2000), Digital Democracy, issues of theory and practice, URL ( ) Hauser, Gerard (1998), Vernacular Dialogue and the Rhetoricality of Public Opinion, Communication Monographs 65:2 (1998), Held, David (1987), Models of democracy, Stanford University Press ISBN (321 sider) Jensen, Leif Becker, (1997), Indføring I Tekstanalyse, Roskilde Universitetsforlag ISBN Juris, Jeffrey (2005), The New Digital Media and Activist Networking within Anti-Corporate Globalization Movements, in The Annals of the American Academy of Political and Social Science 597: Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 68 af 97

69 1 Morozov, 2011: Mauss, Armand L. (1975), Social Problems as Social Movements. Philadelphia: Lippincott McCarthy, John D. & N. Zald, Mayer (2008), Social Movements In An Organizational Society McChesney, Robert W. (1996), The Internet and U. S. Communication Policy-Making in Historical and Critical Perspective, Journal of Communication Volume 46, Issue 1, pages Mouffe, Chantal (2005), On the Political Thinking in Action, Taylor & Francis, ISBN (160 sider) Neergaard, Helle (2007), Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser, Samfundslitteratur, ISBN (56 sider) Norris, Pippa (2004), Electoral Engineering: Voting Rules and Political Behavior. New York: Cambridge University Press. (360 sider) Parkinson, John (2012). Democracy and public space: the physical sites of democratic performance, Oxford University Press ISBN Papacharissi, Z. (2012). A Networked Self: Identity Performance and Sociability on Social Network Sites. In Frontiers in New Media Research, F. L. Lee, L. Leung, J. Qiu, & D. Chu (Eds.), Taylor & Francis Papacharissi, Z. (2008). The Virtual Sphere 2.0: The Internet, the Public Sphere and beyond. Handbook of Internet Politics, Andrew Chadwick & Philip Howard (Eds.), Taylor & Francis. (16 sider) Papacharissi, Z. & Mendelson, A. (2011). Toward a New(er) Sociability: Uses, Gratifications and Social Capital on Facebook. Media Perspectives for the 21st Century, Stelios Papathanassopoulos (Ed.), Routledge. (30 sider) Papacharissi, Z. & Easton, E. (2012). In the Habitus of the New: Agency, Structure, and the Social Media Habitus. In J. Hartley, A. Bruns, and J. Burgess (Eds.), New Media Dynamics, Blackwell companion, Blackwell. Poster, M. (1997). Cyberdemocracy: Internet and the Public Sphere. In D. Porter (Ed.), Internet Culture (pp ). London: Routledge Rheingold, Howard (1993), The Virtual Community: Homesteading on the Electronic Frontier, ISBN (447 sider) Ryan, Charlotte & Gamson, William A. (2006), The Art of Reframing. Political Debates, Contexts February 2006 vol. 5 no SAGE Publications Schaffzin, Gabi (2011), Pre-Occupied With Occupation, Massachusetts College of Art URL ( ) Shirky, Clay (2010), Cognitive Surplus: Creativity and Generosity in a Connected Age, ISBN Sunnstein, Cass (2001a) Republic.com Princeton University Press ISBN Tarrow, Sidney (1994), Power in Movement: Collective Action, Social Movements and Politics, Cambridge University Press Tilly, Charles (1978), From Mobilization to Revolution. Reading, Massachusetts: Addison-Wesley Valtysson, Bjarki (212), Facebook as a Digital Public Sphere: Processes of Colonization and Emancipation, triple C, Vol 10, No. 1 van Gelder, Sarah and the Staff of Yes Magazine (2011), This changes everything: Occupy Wall Street and the 99% movement ISBN (84 sider) Andre kilder: A.G.M. van Dijk, Jan ( ). Keynote address: Structure of Public Space in the Network Society ved konferencen New Media and the Public Sphere, Københavns Universitet ( og ), URL (d ) Adbusters.org, Adbusters blog, Occupy Wall Street Saturday ( ), URL Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 69 af 97

70 blog/occupywallstreet-saturday.html ( ) Adbusters.org, Meme wars interview ( ), URL ( ) Colbertnation.com, The Colbert report videos, Wall Street under siege ( ), URL ( ) Democracynow.com, Occupy Wall Street: thousands march in ( ), URL ( ) Facebook.com, Events, #OCCUPYWALLSTREET March, URL ( ) Guardian.co.uk, Occupy Wall Street protests ( ), URL ( ) Internetworldstats.com, for June 30, URL ( ) Ithaca.edu, Independent media fueling rise in Occupy Wall Street attention, URL ( ) Knowyourmeme.com Casually Pepper Spray Everything Cop (about a year ago), URL ( ) Mediacultures.org, Fish, Adam, The Internet: Who Built That?! ( ), URL ( ) Nbcnews.com, MSNBC, the last word ( ), ( ) Nytimes.com, Protesters are gunning for Wall Street with faulty aim ( ), URL ( ) Oberver.com, Occupy Wall Street protesters regroup at Liberty Plaza with pizza tales of battle ( ), URL ( ) Occupywallst.org. About. URL ( ) Pastebin.com, BadCop d0x ( ), URL ( ) Places.designobserver.com, Massey, Brett & Snyder Jonathan, Occupying Wall Street: Places and Spaces of Political Action ( ), URL ( ) Reuters.com, US protests Wall Street ( ), URL ( ) Youtube.com, Keith Olbermann Covers Occupy Wall Street Protests Media Blackout ( ), URL ( ) Youtube.com, Anonymous WARNING to NYPD ( ), URL ( ) Youtube.com, Police pepper spraying and arresting students at UC Davis ( ), URL ( ) Sacbee.com, Officer at center of pepper spraying ( ), URL ( ) Tech2.in.com, Web services, Facebook second most accessed site behind google in the US, URL ( ) Theanonmessage.blogspot.dk, Youtube bans ( ), URL Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 70 af 97

71 ( ) Thedailyshow.com, Democracy on the lurch, Wall Street pepper spray incident ( ), URL ( ) Thestar.com, Protests dwindle in attempt to Occupy Wall Street ( ), URL ( ) Theweek.com, Occupy Wall Street a protest timeline ( ), URL ( ) Wikipedia.org. Occupy Movement. URL ( ) Wikipedia.org Greek protests. Fra til nu. URL ( ) Wikipedia.org. Arab Spring. Fra d til nu. URL ( ) Wikipedia.org Spanish protests. Fra d til nu. URL ( ) Wikipedia.org, Facebook, URL ( ) Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 71 af 97

72 Bilag 1. It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 72 af 97

73 Bilag 2. Case: It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (uploaded ) Vend papiret og se de næste side Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 73 af 97

74 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 74 af 97

75 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 75 af 97

76 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 76 af 97

77 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 77 af 97

78 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 78 af 97

79 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 79 af 97

80 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 80 af 97

81 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 81 af 97

82 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 82 af 97

83 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 83 af 97

84 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 84 af 97

85 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 85 af 97

86 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 86 af 97

87 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 87 af 97

88 Bilag 3. Case: It is a pyramid scheme, you know it. #occupy #election2012 (uploaded ) Direkte svar Liberal individualist Nr Gengangere Communitarian Deliberative Type Likes Intra-ideological response, flaming Discussion topic focus, inter-ideological questioning Monologue, personal revalation Intra-ideological response Intra-ideological response Discussion topic focus, rational-critical argument Intra-ideological response, monologue Intra-ideological response, flaming Personal showcase Intra-ideological response, personal showcase Intra-ideological response Intra-ideological response, monologue Discussion topic focus, inter-ideological questioning Mobilization, personal revelation Intra-ideological response, mobilization Mobilization Discussion topic focus, inter-ideological questioning Personal showcase Monologue, personal revalation Intra-ideological response Personal revalation Intra-ideological response, rational-critical argument Mobilization, personal revelation Personal revalation Personal revalation, monologue Personal revalation, intra-ideological response Personal revalation, intra-ideological response Rational-critical argument Intra-ideological response Rational-critical argument Personal revalation Rational-critical argument Discussion topic focus Discussion topic focus Intra-ideological response, mobilization Discussion topic focus Discussion topic focus Personal revalation, intra-ideological response Intra-ideological questioning Discussion topic focus Intra-ideological response Personal revelation, monologue Discussion topic focus Monologue Intra-ideological response Intra-ideological response, rational-critical argument Flaming Personal showcase Personal revelation Discussion topic focus Rational-critical argument Personal revelation Intra-ideological response Monologue Intra-ideological response Intra-ideological response, mobilization Intra-ideological response, mobilization Rational-critical argument Personal revelation Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Monologue Rational-critical argument Personal revalation Intra-ideological response, mobilization Intra-ideological response 3 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 88 af 97

89 Rational-critical argument Personal revalation Personal revalation, discussion topic focus Rational-critical argument Rational-critical argument, mobilization Discussion topic focus Intra-ideological response Intra-ideological response Personal revalation Intra-ideological questioning Intra-ideological response Personal revalation Rational-critical argument Discussion topic focus Discussion topic focus Personal showcase Rational-critical argument Rational-critical argument Intra-ideological response Rational-critical argument Rational-critical argument intra-ideological response, discussion topic focus Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation, discussion topic focus Personal revelation, discussion topic focus Rational-critical argument Inter-ideological response Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation, flaming Rational-critical argument Personal revelation Rational-critical argument, intra ideological response Rational-critical argument Personal revelation Personal revelation Personal revelation Intra-ideological response Personal revelation Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Personal showcase Personal revelation, mobilization Personal revelation Rational-critical argument Rational-critical argument Mobilization Intra-ideological response Rational-critical argument Rational-critical argument Monologue Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation, flaming Personal showcase Personal revelation, mobilization Personal revelation, mobilization Rational-critical argument, flaming Intra ideological questioning Personal showcase Intra ideological response Personal revelation Personal revelation Rational-critical argument Discussion topic focus Personal revelation, rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Rational-critical argument Intra ideological response, mobilization Personal showcase 0 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 89 af 97

90 142 1 Personal revelation Rational-critical argument Intra ideological response Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Intra ideological response Intra ideological response Discussion topic focus Personal revelation Intra-ideological response Personal revelation Personal revelation Personal revelation Personal revelation, flaming Personal revelation, flaming Rational-critical argument, flaming Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Rational-critical argument Inter-ideological questioning Personal revelation Rational-critical argument Flaming Personal revelation Intra-ideological response Rational-critical argument Discussion topic focus Intra-ideological response Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Personal revelation Personal showcase Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Rational-critical argument Personal showcase Rational-critical argument Rational-critical argument Intra-ideological response, intra-ideological questioning Personal showcase Personal revelation Personal revelation Rational-critical argument Personal showcase Rational-critical argument Intra-ideological response Intra-ideological response Intra-ideological response Personal revelation Rational-critical argument Personal revelation Rational-critical argument Flaming, rational-critical argument Personal revelation Intra-ideological questioning Personal revelation Personal revelation Personal revelation Rational-critical argument Discussion topic focus Intra-ideological response Rational-critical argument Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Personal revelation Discussion topic focus 0 Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 90 af 97

91 Personal revelation Rational-critical argument Personal revelation, intra-ideological response Personal revelation, rational-critical argument Inter-ideological questioning Personal revelation Personal revelation Personal revelation Rational-critical argument Rational-critical argument Personal revelation Personal revelation Personal revelation Intra-ideological response Discussion topic focus, inter-ideological questioning Personal showcase Personal revelation Personal revelation Personal showcase Personal revelation Personal revelation Personal revelation, intra-ideological response Personal showcase 1 I alt Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 91 af 97

92 Bilag , New York Times, Gunning for Wall Street, With Faulty Aim By late morning on Wednesday, Occupy Wall Street, a noble but fractured and airy movement of rightly frustrated young people, had a default ambassador in a half-naked woman who called herself Zuni Tikka. A blonde with a marked likeness to Joni Mitchell and a seemingly even stronger wish to burrow through the space-time continuum and hunker down in 1968, Ms. Tikka had taken off all but her cotton underwear and was dancing on the north side of Zuccotti Park, facing Liberty Street, just west of Broadway. Tourists stopped to take pictures; cops smiled, and the insidiously favorable tax treatment of private equity and hedge-fund managers was looking as though it would endure. I ve been waiting for this my whole life, Ms. Tikka, 37, told me. This, presumably was the opportunity to air societal grievances as carnival. Occupy Wall Street, a diffuse and leaderless convocation of activists against greed, corporate influence, gross social inequality and other nasty byproducts of wayward capitalism not easily extinguishable by street theater, had hoped to see many thousands join its protest and encampment, which began Sept. 17. According to the group, 2,000 marched on the first day; news outlets estimated that the number was closer to several hundred. By Wednesday morning, 100 or so stalwarts were making the daily, peaceful trek through the financial district, where their movements were circumscribed by barricades and a heavy police presence. (By Saturday, scores of arrests were made.) By Thursday, the number still sleeping in Zuccotti Park, the central base of operations, appeared to be dwindling further. Members retained hope for an infusion of energy over the weekend, but as it approached, the issue was not that the Bastille hadn t been stormed, but that its facade had suffered hardly a chip. It is a curious fact of life in New York that even as the disparities between rich and poor grow deeper, the kind of large-scale civil agitation that Mayor Michael R. Bloomberg recently suggested might happen here hasn t taken shape. The city has two million more residents than Wisconsin, but there, continuing protests of the state budget bill this year turned out approximately 100,000 people at their peak. When a similar mobilization was attempted in June to challenge the city s budget cuts, 100 people arrived for a sleep-in near City Hall. Last week brought a disheartening coupling of statistics further delineating the city s economic divide: The Forbes 400 list of wealthiest Americans, which included more than 50 New Yorkers whose combined net worth totaled $211 billion, arrived at the same moment as census data showing that the percentage of the city s population living in poverty had risen to 20.1 percent. And yet the revolution did not appear to be brewing. Most of those entrenched in Zuccotti Park had indeed traveled from somewhere else; they had come from Pennsylvania, Massachusetts, Missouri, Texas and so on with drums, horns, tambourines and, in the instance of one young man, a knee-length burlap vest, fur hat, ski goggles and tiny plastic baby dolls applied to the tips of his fingers. One of the few New Yorkers I met, a senior at Bronx High School of Science, was stopping by in fits and spurts, against the wishes of his psychiatrist mother, who feared the possibility of tear gas and had chastised her son for giving his allowance to the cause. That cause, though, in specific terms, was virtually impossible to decipher. The group was clamoring for nothing in particular to happen right away not the implementation of the Buffett rule or the increased regulation of the financial industry. Some didn t think government action was the answer because the rich, they believed, would just find new ways to subvert the system. I m not for interference, Anna Katheryn Sluka, of western Michigan, told me. I hope this all gets people who have a lot to think: I m not going to go to Barcelona for three weeks. I m going to sponsor a small town in need. Some said they were fighting the legal doctrine of corporate personhood; others, not fully understanding what that meant, believed it meant corporations paid no taxes whatsoever. Others came to voice concerns about the death penalty, the drug war, the environment. I want to get rid of the combustion engine, John McKibben, an activist from Vermont, declared as his primary ambition. I want to create spectacles, Becky Wartell, a recent graduate of the College of the Atlantic in Maine, said. Having discerned the intellectual vacuum, Chris Spiech, an unemployed 26-year-old from New Jersey, arrived on Thursday with the hope of indoctrinating his peers in the lessons of Austrian economics, Milton Friedman and Ron Paul. I want to abolish the Federal Reserve, he said. The group s lack of cohesion and its apparent wish to pantomime progressivism rather than practice it knowledgably is unsettling in the face of the challenges so many of its generation face finding work, repaying student loans, figuring out ways to finish college when money has run out. But what were the chances that its members were going to receive the attention they so richly deserve carrying signs like Even if the World Were to End Tomorrow I d Still Plant a Tree Today? One day, a trader on the floor of the New York Stock Exchange, Adam Sarzen, a decade or so older than many of the protesters, came to Zuccotti Park seemingly just to shake his head. Look at these kids, sitting here with their Apple computers, he said. Apple, one of the biggest monopolies in the world. It trades at $400 a share. Do they even know that? Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 92 af 97

93 Bilag , Facebook-event, #OCCUPYWALLSTREET March Morten Bay Knudsen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Side 93 af 97