L Æ R E R V E J L E D N I N G T I L

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L Æ R E R V E J L E D N I N G T I L"

Transkript

1 E L E V A R T I K L E R > A R T I K E L 1 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G T I L HÆNDERNE I MASKINEN

2 K O L O F O N, I N D H O L D 2 HÆNDERNE I MASKINEN Lærervejledning til et skoleforløb i Maskinen i Nationalmuseets udstilling på Brede Værk LÆRERVEJLEDNINGEN TIL HÆNDERNE I MASKINEN ER PRODUCERET TIL MASKINEN, BREDE VÆRK AF NATIONALMUSEET I 2010 > UDVIKLING AF SPIL: MIKKEL THELLE (NA- TIONALMUSEET), IDA TOLDBOD (POCO PIU) OG JEPPE RAASTHØJ (FENRIS FILM & MULTI- MEDIA APS) > TEKST: MIKKEL THELLE (NATIONALMUSEET) OG IDA TOLDBOD (POCO PIU) > GRAFISK DESIGN: CLAUS LYNGGAARD, OKTAN. FOTOCREDIT: S 1, 2, 4, 7, 11, 14 OG 30 LARS K. CHRISTENSEN, S 22 OG 25: GENERAL MOTORS, U.S. GOVERNMENT, S 23 Ø: FORD SAMLEBÅND,1913, WIKIMEDIA, S 23M: FORD SAMLEBÅND, MODEL T, FLICKR, S 23 N: MODERNE SAMLEBÅND, WIKIMEDIA, S 24 Ø OG N: HÆNDER, FLICKR, S26 Ø, M OG N: TOYODA, WIKIMEDIA, S 27 Ø: OLIEBOREPLATFORM, WIKIMEDIA S 27 N: TØNDER, FLICKR, ØVRIGE BILLEDER: NATIONALMUSEET. INDHOLD Forord...3 Faglig baggrund...4 Spillet - intro...11 Detaljeret gennemgang af spillets forløb...16 Elevartikler til kopiering (5 stk)...22 Gennemgang af den øvrige udstilling...28 Trinmål m.m...30

3 V E L K O M M E N 3 HÆNDERNE I MASKINEN VELKOMMEN TIL MASKINEN OG SPILLET HÆNDERNE I MASKINEN Hvordan ville det være at arbejde ved et samlebånd dag ud og dag ind? Hvor hurtigt bliver man træt af det? Bliver man stresset? Hvor hurtigt bliver man god til det? Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne kommer til at arbejde med i spillet Hænderne i Maskinen. Spillet er udviklet som et ekstra formid lingslag til aktiviteten Maskinen i Nationalmuseets udstilling om industrikultur på Brede Værk. Undervejs vil eleverne på egne kroppe mærke, hvordan det er at arbejde under pres, hvordan det er at være arbejder eller virksomhedsleder, og hvordan det omgivende samfund påvirker, det man kan og skal på sit arbejde. De store begivenheder bestemmer dine mindste bevægelser. Det er ambitionen, at eleverne via deres egne oplevelser får nogle erfaringer i mini-skala, som sætter dem i stand til bedre at forstå og vurdere den industrihistorie, som Danmark har gennemløbet de seneste år. Spillet afvikles som en lyntur gennem 5 udvalgte teknologifaser, der starter med introduktionen af samlebåndet og slutter i nutiden. Der er meget, der skal nås, og der er mange spørgsmål, eleverne skal forholde sig til undervejs. Alligevel vil nogle elever måske komme til at synes, at det er ret ensformigt at arbejde på samlebånd. Det er en vigtig erkendelse. Ambitionen med spillet er bl.a. at ramme en balance mellem konkurrenceiver og adrenalin på den ene side, samtidig med at man på den anden side får en fornemmelse af det slid, man ville komme ud for ved et liv med ensidigt gentaget arbejde. Den pointe må eleverne gerne mærke snerten af undervejs. Rigtig god fornøjelse! Nationalmuseet

4 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 4 FAGLIG BAGGRUND

5 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 5 DA INDUSTRIALISERINGEN VENDTE OP OG NED PÅ SAMFUNDET Her følger en kort præsentation af nogle væsentlige punkter i industrialiseringens historie, som den udviklede sig i Danmark. Afsnittet skal primært give et overblik, som samtidig er med til at begrunde de 5 teknologifaser, der udgør grundstrukturen i spillet. Under Elevartikler findes desuden 5 artikler, som hver især på en mere journalistisk og kortfattet måde formidler konkrete nedslag i historien. Elevartiklernes overskrifter er: Ideen til samlebåndet kom fra døde dyr På jagt efter bedre og hurtigere bevægelser Biler designet til udskiftning En nedtur i Japan gav en god idé Miljøet er ikke længere til at komme uden om Disse elevartikler er tænkt som materiale, der bruges som forberedelse til et besøg. Under besøget kan eleverne selv knytte forbindelse fra spillets elementer til temaer i artiklerne, der hand ler om bl.a. tidsstudier, fyring af en ledelse, Lean og miljøhensyn i industriproduktion. INDUSTRIALISERINGEN SKILTE HÅNDEN FRA ØJET Der skete en enorm omvæltning af samfundet, da industrialiseringen tog fat i Danmark omkring Før i tiden var det håndværkere, der fremstillede de ting, man købte. Men med industrien blev produktionen af dagligdagsting lige fra tøj, øl, skråtobak, møbler og brød samlet i store specialiserede virksomheder. Her var arbejdet typisk splittet op i mange mindre dele. FRA HELHED TIL LILLE DEL I værkstederne før industrialiseringen kendte den enkelte håndværker alle trin i tilblivelsen af et produkt. Man kunne endda ofte selv udføre disse trin mere eller mindre godt. Men det blev der vendt op og ned på med mekanisering, standarder og rationaliseret fabriksproduktion. Man kan sige, at med industrialiseringen blev hånden skilt fra øjet. Man blev en lille del af en helhed, som man ikke nødvendigvis selv kunne overskue. Med industrien blev produktionen pludselig også spredt over et stort nærmest abstrakt område. Man kunne klippe uld i Australien, som blev spundet og vævet i Danmark for at blive lavet om til klæder i Asien. Alt efter tidspunktet i den industrielle udvikling var det forskellige funktioner, der befandt sig forskellige steder i verden. Men uanset hvornår, var selve hændernes fremstilling af produktet uden for øjets overblik. FLETTER SIG IND I HELE SAMFUNDET Den industrielle produktion kom til at gennemtrænge samfundet i langt højere grad end tidligere produktioner. Den krævede maskineri, som skulle produceres og repareres. Der skulle bruges finansiering, og det krævede flere banker, som kunne yde store lån. Der skulle udvikles ny teknologi, som kunne forbedre produktionen, og der opstod ny viden, som var rettet mod at udvikle og effek-

6 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 6 tivisere den industrielle produktion. Der skulle bruges arbejdere i tusindvis, nye bygninger, transport- og kommunikationsnet. Hele samfundet blev en del af den industrielle produktion. Det var kraftmaskiner som dampmaskinen, der drev fabrikkerne i den industrielle produktion. Produkterne begyndte desuden at blive mere ens, fordi de blev produceret efter tegninger. DET STARTEDE I ENGLAND Den industrielle udvikling startede i England i 1700-tallet. I første omgang var det bomuldsproduktionen, der blev revolutioneret. Og det var også bomuldsproduktionen sammen med bl.a. minedrift, som blev frontløberen for den industrielle udvikling i resten af Europa og USA. De engelske kolonier leverede bomuld i massevis, og fra 1760 erne og 20 år frem udviklede tekstilmaskinerne sig hurtigt. Først kom spindemaskinerne Spinning Jenny, der kunne spinde flere tråde og The water frame, der kunne udnytte vandkraft. Og da Samuel Cromton fandt ud af at kombinere de to teknikker, begyndte det at gå stærkt. Spinderiet blev så effektivt, at de andre led i processen ikke kunne følge med. Derfor begyndte man at kigge nærmere på vævene, og man udviklede en mekanisk væv maskinvæven, som senere blev helt automatisk. ENERGIEN BLIVER HJEMMELAVET Den første dampmaskine blev udviklet allerede tidligt i 1700-tallet af Thomas Newcomen. Men det var James Watt, der bragte dampkraften ind i fabrikkerne. I 1776 udviklede han blandt andet en maskine, der kunne regulere sig selv, så den ikke løb løbsk. Dampmaskinen kunne i modsætning til vandkraft bruges hvor som helst. Og den kunne endda bevæges, som Robert Stephensons lokomotiv The Rocket viste i DEN ANDEN INDUSTRIELLE REVOLUTION Efter denne første industrielle revolution startede en ny bølge i midten af 1800-tallet. Her kom Tyskland og USA med. Nu begyndte flere ting at spille en central rolle. Det handlede om infrastruktur, dampskibe, kemisk industri, benzinmotorer og elektricitet. Denne udvikling bliver også kaldt Den anden industrielle revolution. FORD OG TAYLOR VILLE EFFEKTIVISERE PRODUKTIONEN En del af denne bølge handlede om, hvordan man skulle styre produktionen. I USA udviklede Frederick Taylor ideen om videnskabelig ledelse Scientific Management og bilfabrikanten Henry Ford forfinede idéen om rationel masseproduktion, som også blev kaldt fordismen. Ford og Taylor var begge optaget af at tilrettelægge produktionen og gøre den mere effektiv. De splittede processen op i mindre arbejdsgange, som kunne sættes effektivt sammen med det formål at producere mere på den samme tid. Uanset om det var biler eller geværer, skulle selve produktet og fremstillingsprocessen nu tilrettelægges af ingeniører. Til gengæld skulle al ledelse og koordinering af arbejde, sikkerhed og løn styres af særligt uddannet kontorpersonale funktionærerne. Og tidligere tiders håndværkere var forandret til arbejdere, der skulle betjene maskiner. Arbejdet var delt op i mange små operationer, der hver især ikke krævede stor faglig viden.

7 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 7 Endnu en amerikaner, Frank Gilbreth, er kendt for at analysere arbejdet med det formål at gøre det mere effektivt. Men han fokuserede mere på selve bevægelserne. Han forsøgte at spare nogle af bevægelserne væk eller finde bedre bevægelser, så arbejdet på den måde blev mere effektivt. Han var optaget af at gøre arbejdet mere optimalt for arbejderen. Frank Gilbreth fotografede bl.a. håndbevægelser og satte navn på 18 forskellige små del-bevægelser, et slags industriproduktionens alfabet. SAMLEBÅNDET Det var Henry Ford, der i 1913 tog samlebåndet i brug i stordrift. Og samlebåndet blev et af de helt store symboler på de forandringer, industrialiseringen medførte. Henry Ford fik bl.a. ideen fra Chicagos slagtehaller, hvor slagterne skar hver deres stykke kød af, mens de store døde dyrekroppe ophængt i metalkroge - gled forbi på særlige transportbånd. DANMARK FIK HURTIGT SIT FØRSTE SAMLEBÅND Det gik hurtigt. Allerede i 1919 havde Ford etableret sin første fabrik i Norden - i Heimdalsgade i København. Her trillede 14 nye biler fra samlebåndet hver dag, slet ikke nok til efterspørgslen. Derfor åbnede Ford en ny fabrik i 1924 i Sydhavnen formentlig den hidtil største samlebåndsproduktion i Europa. Her var linieproduktionen rendyrket. De enkelte dele kom ind i den ene ende, og bilerne kørte færdige og testede ud i den anden ende. Den første dag producerede man 225 biler. Den ny masseproduktion slog hurtigt igennem, men ikke alle var lige tilfredse. Henry Ford betalte ganske vist høje lønninger, så hans arbejdere også havde råd til at købe bl.a. biler, men han forbød arbejderne at organisere sig i fagforeninger. Det gav bitre konflikter både i Danmark og USA, og han blev til sidst tvunget til at indgå aftaler med arbej derforbundene både i sit hjemland og i Danmark. Samlebåndet spredte sig hurtigt til andre produktioner, og på Kjøbenhavns Skofabrik indførte man f.eks. det moderne rullebånd i MODERNE SAMLEBÅND Der er stadig meget samlebåndsarbejde i dag. Og noget er meget højteknologisk. De opskrifter, man skal bruge, bliver automatisk præsenteret på en skærm, og hvis man rækker ud efter et stykke forkert værktøj, lyser en lampe automatisk rødt. Men samlebåndsarbejdet har også udviklet sig, så arbejderne f.eks. arbejder sammen i mindre grupper frem for på lange transportbånd. Der er indført rotationsarbejde, så arbejderne skiftes til at udføre de forskellige opgaver. Det betyder, at man bruger sin krop forskelligt i løbet af en arbejdsdag og det gør nedslidningen af kroppen noget mindre. Meget samlebåndsarbejde foregår efterhånden i udviklingslandene. Og en del af det tidligere samlebånd er erstattet af fabrikshaller uden arbejdere, hvor det er robotter, der udfører det ensidige og hårde arbejde. De bliver ikke trætte og kræver ikke bedre arbejdsforhold. KRIGSPRODUKTION Udviklingen af samlebåndet faldt tidsmæssigt sammen med Første Verdenskrig. Og på det tidspunkt var der for alvor brug for at kunne arbejde på højtryk. Under krigen blev der massefremstillet alt fra våben til mad. Der var fokus på at få produceret

8 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 8 så meget som overhovedet muligt, og bl.a. derfor var komponenterne ofte enkle. THE AMERICAN WAY OG KONKURRENCE UDEFRA Første Verdenskrig blev afløst af de brølende tyvere. Her var der fart på, men også økonomiske problemer. Det var i denne periode, at industrien uden for USA kopierede the american way med videnskabelig ledelse, tidsmåling, stempelur og akkordarbejde. Og selv om der var krise, steg den danske produktivitet rent faktisk gennem 1920 erne. Flere danske virksomheder prøvede også at sænke lønnen i den periode. De blev ganske enkelt åndet i nakken af østeuropæiske lande, som kunne lave produkter til en arbejdsløn, der lå langt under en dansk arbejders. MARKEDSFØRING Ford T lå nummer 1 i USA som den mest solgte bil midt i 1920 erne. Der var én model, én slags reservedele, og én farve. Henry Ford skal have sagt: Selv om der var krise i Danmark, steg produktiviteten rent faktisk gennem 1920 erne. 160 PRODUKTION OG PRODUKTIVITET I 1920'ERNE PRODUKTION BESKÆFTIGELSE PRODUKTIVITET 1922 = ÅR

9 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 9 Man kan få en Ford T i den farve man ønsker, så længe det er sort. Men så let skulle det ikke blive ved med at være. Ford fik konkurrence skarp konkurrence. GENERAL MOTORS UDFORDRER FORD Sidst i 1920-erne begyndte General Motors (GM) at lancere nye bilmodeller hvert år. Det var en kampagne, som skulle slå Ford af banen. Og hermed havde man født et helt nyt og vigtigt begreb i industrialiseringen nemlig markedsføring. GM s direktør, Alfred Sloan, indførte også ideen med forskellige biler i forskellige prislejer. På den måde sikrede han, at man kunne blive i General Motors-familien gennem hele sin karriere. Denne markedsføringsstrategi gjorde GM til en af verdens største virksomheder. Men den introducerede også idéen om planlagt overflødighed og et forbrugsmønster, der handler om, at det sidste nye er det bedste, og det er et mønster, der har slået dybe rødder i vores måde at forbruge på frem til i dag. I Danmark kom markedsføringen først til udfoldelse efter Anden Verdenskrig. På det tidspunkt begyndte man genopbygningen af Europa, og med Marshall-hjælpen kom der gang i væksten. Nu var der ikke kun råd til mad. Man kunne tillade sig at bruge penge på tøj, bolig og biler. Det gav vækst i reklamebranchen. Flere og flere virksomheder, som ikke tidligere havde brugt reklamer, kom med på vognen. Fødevarer, skønhedsplejemidler, mode, tv og biler blev markedsført overfor stadigt mere købedygtige forbrugere. NYE ARBEJDSFORMER LEAN I Japan udviklede Toyota-koncernen et helt nyt syn på den industrielle produktion. Det gav den japanske bilindustri en stor fordel, og dens indflydelse bredte sig. Man kaldte det nye produktions-princip Lean eller slank, produktion. FARVEL TIL SAMLEBÅND GODDAG TIL SAMARBEJDE I TEAMS Lean fokuserede på det man kaldte værdiskabende tid - det vil sige den tid, der gik med at tilføre produktet det, som kunden faktisk ville betale for. Alle andre former for aktiviteter skulle skæres bort, og enhver Lean-arbejder skulle således kende de syv former for spild. Det er bl.a. transport, lagerplads og overflødig bevægelse af kroppen. I Lean-produktion begyndte man at arbejde i små hold, som hver dag fik et dagsmål. Det var op til holdet at organisere sig bedst muligt, og der var et bonussystem, som var med til at holde tempoet oppe. Alle de dele, der skulle bruges i produktionen, blev bragt til fabrikken hver dag af underleverandører. På den måde undgik man dyre lagre med ting, der bare lå og ventede på at komme i produktion. Og alle bevægelser og ruter i produktionen blev gennemprøvet og rationaliseret. Systemet fik succes, og er blevet indført en lang række steder, bl.a. senere også i det danske sundheds- og postvæsen, hvor det bruges flere steder i dag. MILJØET I KRISE Frem til 1960 erne havde industrialiseringen stort set rullet, uden at nogen bekymrede sig om miljø og det voksende energiforbrug. Men det skulle forandre sig. I 1969 blev Danmarks første miljøbevægelse, NOAH, dannet, den første danske miljøbeskyttelseslov blev vedtaget i 1974 og

10 L Æ R E R V E J L E D N I N G > F A G L I G B A G G R U N D 10 samme år afholdt FN et stort miljømøde i Stockholm alt sammen tegn på, at der var en voksende opmærksomhed omkring miljøet. FOKUS PÅ MILJØ OG FORURENING Danske firmaer blev kigget efter i sømmene, og der kom bl.a. fokus på nogle af de store kemiske fabrikker som Cheminova, Proms Kemiske Fabrikker og Sojakagefabrikken på Islands Brygge i København. På den ene side kunne man ramme de forurenende virksomheder gennem loven, og på den anden side kastede medierne lys på udledningen af forurenende stoffer. Og da en væltet tankvogn ved Haderslev i 1972 forgiftede drikkevandet og fiskene i de lokale åer i månedsvis, rejste der sig en national bekymring. Man blev ganske enkelt nødt til at tage hensyn til miljøet i sin produktion. ENERGIKRISE I 1973 blev en krise i Mellemøsten årsag til, at Vesten fik øje på, hvor afhængige de enkelte lande var af sikre olieleverancer. De arabiske lande besluttede at begrænse eller helt indstille olieforsyningerne til lande, som støttede Israel. Det kom både Danmark, det meste af Vesteuropa og USA til at føle. Der opstod en regulær oliekrise. I Danmark betød det bl.a., at privatbilisme i en periode blev forbudt om søndagen. Der blev sparet på gadebelysningen, så hver anden lampe blev slukket. Og Neonreklamerne på Rådhuspladsen blev slukket. Energi var ikke længere noget, man bare kunne tage for givet. IDEER TIL TEMAER, SOM I KAN ARBEJDE VIDERE MED HJEMME PÅ SKOLEN Hvad er en akkord i industri-sammenhæng? Hvad er tidsstudier? Hvor arbejder man typisk på akkord? Hvor er der samlebåndsproduktion i Danmark? Hvor bruger man Lean-produktion i Danmark? Hvilke sygdomme kan man få af ensidigt gentaget arbejde i industrien? Hvordan har danske fagforeninger eller myndigheder arbejdet med at sikre arbejderne mod nedslidning? Hvordan har fagforeninger kæmpet for bedre akkorder? Hvad er monotont arbejde? Hvorfor er en del samlebåndsarbejde flyttet til tredje verdens lande? Er det altid bedre at erstatte arbejdere med robotter, hvis arbejdet er ensformigt? Kan en ledelse blive fyret fra den ene dag til den anden? HER ER NOGLE IDEER TIL KILDER TIL MERE VIDEN: Industrikultur i Danmark, Skoletjenesten/ Industrikultur 07, 2007 Dampens Kraft, pdf Teknisk Museum Barnepiger og stripperdrenge. Om børns arbej de i det danske industrisamfund (kvindemuseet i Århus), 2006 Tendenser i Mellemkrigstiden en undervisningsantologi, Skoletjenesten 2008 Fra industrialisering til globalisering - et undervisningsmateriale til DieselHouse (Bymuseet) Mette Boritz o.a., Fra porcelæn til plastik - kaffekander fortæller Dansk Industrihistorie, Nationalmuseet/Dansk Industri, 2008 NETTET: (Arbejdermuseet) Det moderne gennembrud (Skoletjenesten. Materialet kan downloades gratis på

11 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T 11 SPILLET INTRO Hænderne i Maskinen henvender sig primært til klasse. Spillet er tværfagligt og inddrager aspekter fra bl.a. fagene historie, samfundsfag og matematik. Hjemme på skolen kan fag som dansk og fysik også være med til at understøtte spillet. Til alle forløb er der knyttet en guide fra Nationalmuseet, der fungerer som spil-leder. Udgangspunktet er Maskinen, som er en stor fast installation i Brede Værk. Maskinen består af to fabrikker, hvor publikum kan konkurrere om at arbej de hurtigst og bedst. Produkterne er kuglelejer, som skal sættes sammen til gear. Spillet Hænderne i Maskinen er bygget op som et narrativt forløb, hvor eleverne skal spille forskellige roller. De skal forestille sig, at de er arbej dere eller virksomhedsledere på de to fabrikker, der konkurrerer om at afsætte flest produkter til Verdensmarkedet. Undervejs i denne konkurrence skal eleverne selv være med til at tilrettelægge og organisere arbejdet, diskutere og udregne akkorder og forholde sig til

12 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T 12 Principgrundplan over Bygning 6 med Maskinen, som består af to fabrikker og et Verdensmarked ophængt mellem de to fabrikker. De hvide cirkler markerer arbejdspladserne: Sortering (på indersiden af fabrikken), samling af kuglelejer og gear (på ydersiden af fabrikken) samt kvalitetskontrol (for enden af fabrikken). Antallet af arbejdspladser kan varieres. De fire felter i hjørnerne af rummet markerer de steder, hvor eleverne skal forberede sig til diskusionspauserne. Her er eleverne inddelt i arbejdere og ledelse for hver af de to fabrikker. 01 ARBEJDERNE 01 LEDELSEN 02 ARBEJDERNE FABRIK 01 FABRIK LEDELSEN problematikker som nedslidning, arbejdstempo og oplevelse af tid. Spillet gennemgår 5 forskellige teknologifaser. I hver fase er der nogle forskellige vilkår på Verdensmarkedet, som eleverne skal forholde sig til. Der udbryder krig, markedsføring af produkter vinder frem, der opstår konkurrence fra Asien, og der kommer miljøkrise. Alle disse forhold har betydning for, hvad fabrikkerne skal producere og hvordan. Der kommer f.eks. ændringer i de opskrifter, eleverne skal følge. Eleverne skal således hele tiden følge med i, hvad der sker ude i verden på Verdensmarkedet. I løbet af spillet vil eleverne komme til at bytte roller, så de oplever Maskinen fra forskellige synsvinkler. Forløbet varer 1,5-2 timer. Enten før eller efter forløbet har klasserne mulighed for at besøge resten af udstillingerne i bygning 2 og 4. SPILLETS FORLØB - OVERBLIK Nationalmuseets guide fungerer som spil-leder. Guiden skal være med til at sikre den røde tråd i spillet, og fungerer også som hjælper med praktiske ting som f.eks. at stoppe/starte spillet, når der skal holdes pauser. Som lærer kommer du til at fungere som hjælpe-spilleder. For at få det fulde udbytte af forløbet, bør klassen have forberedt sig hjemmefra. I skal bl.a. have fordelt elevernes roller som henholdsvis arbejdere og virksomhedsledere på forhånd se af snittet Elevernes roller. På selve Brede Værk giver Nationalmuseets guide en kort briefing, som handler om dagens program: Eleverne skal spille et spil, hvor de skal forsøge at tilrettelægge en effektiv produktion og samtidig tage hensyn til fabrikkens arbejdere.

13 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T 13 Spørgsmålet er, hvilken strategi de skal vælge. Når dagen er omme, samles klassen til en fælles diskussion om fordele og ulemper ved forskellige strategier, risiko for nedslidning, arbejderinddragelse m.m. Som lærer skal du huske at bede alle elever om at tjekke ind på Maskinen med deres AktivBilletter/stregkoder. Indtjekket er bl.a. med til at styre de diplomer, der laves til alle elever til slut. I det følgende er en kort gennemgang af Maskinen og selve spillets forløb. MASKINEN Maskinen består af to fabrikker, der konkurrerer mod hinanden om at sælge varer på Verdensmarkedet. Varerne er særlige gear, som bygges af kuglelejer. Disse kuglelejer og gear skal samles korrekt, hvorefter de sælges på Verdensmarkedet. Salget foregår ved, at man placerer en vare i Kvalitetskontrollen. Det er en enhed i spillet, som via en fintfølende vægt kontrollerer om kuglelejerne/gearene er samlet korrekt. Hvis produktet er korrekt, får man pris for 1. sortering. Hvis der f.eks. mangler en kugle, får man kun pris for 2. sortering. Det handler altså både om at arbej de hurtigt og præcist. Verdensmarkedet er to store skærme vendt mod hver sin fabrik. Verdensmarkedet viser hele tiden via en graf, hvordan det går med produktiviteten på de to fabrikker. Grafen afspejler det samlede antal af solgte produkter, samt hvor mange af produkterne, der var 1. eller 2. sortering. I grafen er også indregnet nogle fiktive driftsomkostninger for fab- Eksempler på skærmbilleder fra Verdensmarkedet

14 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T 14 virksomhedsledelse (4-5 elever pr fabrik), som ikke skal arbejde med. De skal til gengæld notere og skrive op, hvordan det går med den enkelte arbejders hurtighed og præcision og om der er nogen af arbejderne, der skal flyttes rundt. De skal etablere og bevare overblikket over, hvad der foregår på fabrikken. rikkerne. Grafen går derfor i minus, hvis spillet startes uden arbejdere, der laver noget. 5 BASISFUNKTIONER Der er 5 basisfunktioner ved hver fabrik: 1 arbejdsplads, hvor man sorterer de elementer, der skal bruges til at bygge kuglelejerne/ gearene 3 arbejdspladser, hvor man samler kuglelejerne/gearene 1 arbejdsplads, hvor man kontrollerer produkternes kvalitet Ved hver samle-arbejdsplads og ved kvalitetskontrollen kan der være to personer, og ved sorteringen kan der være 2-4. ELEVERNES ROLLER Klassen skal på forhånd være inddelt i 2 hold ét til hver fabrik og de skal have følgende roller: arbejdere (5-8 pr fabrik) - heraf f.eks. også tillidsmænd/-kvinder (2 pr fabrik) De to fabrikker kan beskæftige i alt elever. Eleverne deltager i spillet ud fra den synsvinkel, som de enkelte roller giver. Når der undervejs i spillet introduceres dilemmaer, vil eleverne forholde sig forskelligt til disse dilemmaer. Undervejs kommer eleverne til at skifte roller og synsvinkler på den måde sikres det, at eleverne ser problemstillingerne fra flere vinkler. 5 TEKNOLOGI-FASER OG 4 DISKUSSIONS-PAUSER Skolespillet er bygget op over 5 teknologi-faser, som hver fokuserer på forskellige aspekter ved industrialiseringens historie. Mellem teknologi-faserne er der 4 diskussionspauser. I disse pauser bliver eleverne sat på forskellige opgaver. Teknologi-fasernes længde er faste de varer typisk 6 minutter. I det følgende er der arbejdet med en faselængde på 6 minutter. Men der kan være justeret på fasernes længde. Diskussions-pausernes længde kan variere dog skal de helst ikke vare mere end 10 minutter, for at sikre at spillet bevarer sin dynamik. Omvendt skal eleverne også have mulighed for at diskutere de problemstillinger, der introduceres via spillekortene. Som lærer skal du hjælpe Nationalmuseets guide med at sikre, at pauserne får en passende længde. Teknologi-faser og diskussionsfaser har følgende forløb:

15 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T 15 Guidens introduktion til hele forløbet Teknologi-fase 1 = Diskussions-pause 1 = Teknologi-fase 2 = Diskussions-pause 2 = Teknologi-fase 3 = Diskussions-pause 3 = Teknologi-fase 4 = Diskussions-pause 4 = Teknologi-fase 5 = Opsamling på hele forløbet max 90 min INTRO TIL HVER TEKNOLOGI-FASE Hver fase indledes med en kort filmisk præsentation af, hvad der rører sig i verden. Denne introduktion afvikles fra Verdensmarkedets skærme, og den giver en kontekst for, hvad der skal ske på fabrikken. Når introen spiller, står produktionen stille. Når introen er slut, kommer der instruktioner frem på små skærme ved arbejdspladserne på fabrikken. Eleverne skal nu holde øje med disse instruktioner og lave produkter magen til. Opskrifterne skifter på bestemte tidspunkter undervejs i spillet. Derfor skal eleverne fra starten af spillet have at vide, at de skal holde øje med opskrifterne, så de når at opdage, hvis opskrifterne ændrer sig fra én fase til den næste. Spillet stopper automatisk efter hver teknologifase. Når spillet stopper, skal I bruge de spillekort, som hører til spillet. Kortene introducerer forskel- lige problemstillinger, som eleverne skal arbejde med i diskussions-pausen, før de går videre til næste teknologi-fase i spillet. Eleverne skal arbejde parallelt på de to fabrikker, som konkurrerer med hinanden. Virksomhedsledelsen og arbejderne på de to fabrikker får de samme spillekort. Men de skal diskutere tingene separat på hver fabrik. GUIDENS ROLLE OG DIN ROLLE SOM LÆRER Nationalmuseets guide sørger for at overholde tider og for at sikre, at de rette introduktioner bliver givet. Men som lærer spiller du også en aktiv rolle: Sammen med guiden er du med til at viderebringe meddelelser fra bestyrelsen til ledelsen på fabrikkerne. Og sammen med guiden viderebringer du også oplysninger til arbejderne fra nogle fiktive kammerater det vil sige arbejdere på fabrikker i nærheden. De forskellige input er med til at forberede eleverne på de næste trin i spillet. Det vil typisk være en god idé, at du servicerer den ene fabrik, mens guiden servicerer den anden. GUIDENS INTRO TIL ELEVERNE: Guiden fortæller eleverne, at de skal forestille sig, at de skal arbejde på to fabrikker, som netop har indført nogle af de første samlebånd i verden. Det er en helt ny produktionsmetode, som kommer fra USA. Det er ganske enkelt fantastisk. Eleverne indtager deres pladser, som matcher de roller, de på forhånd har fået tildelt hjemmefra: De elever, der spiller arbejdere, skal bare gå i gang og gribe samlebåndsarbejdet an intuitivt. De elever, der spiller virksomhedsledelse, skal forsynes med blok og stopur, og de skal instrueres i at overvåge deres arbejdere for at observere, hvordan arbejdet går i forhold til hurtighed og kvalitet.

16 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T S F O R L Ø B 16 DETALJERET GENNEMGANG AF SPILLETS FORLØB HÆNDERNE I MASKINEN KONTROLSKEMA 01 TIDSSTUDIER OG AKKORDER HÆNDERNE I MASKINEN Højstærede ledelse Vi har med tilfredshed set, at I er kommet godt i gang med den nye produktionsform ved samlebåndet. Men vi har også vores bekymringer. Alle arbejdere skal helst arbejde lige hurtigt. Men gør de det? Og arbejder de hurtigt nok? I har brug for et bedre overblik. Derfor må vi bede jer om at teste arbejdernes tempo. Vi vedlægger et skema, som I kan bruge til testen. Jo hurtigere jeres folk arbejder desto mere tjener jeres fabrik. Når I har lavet testen skal I tage stilling til følgende: Skal den hurtigste arbejder bestemme arbejdstempoet? På den måde presser I jeres medarbejdere til at yde så meget, som de kan. Skal gennemsnittet bestemme arbejdstempoet? På den måde tager I mere hensyn til, at jeres medarbejdere skal holde i lang tid. I skal nå til enighed med jeres medarbejdere, inden I går videre! Hvis jeres medarbejdere truer med strejke, skal I sige ja til, at man ikke behøver arbejde hurtige end gennemsnittet i jeres test. LEDELSEN 1 VÆLG 3 ARBEJDERE DER SKAL TESTES Vælg 3 arbejdere gerne frivillige som vil lade sig teste på hurtighed. 2 VÆLG 3 PERSONER DER SKAL MÅLE TIDEN Vælg 3 personer, som skal tage tid på hver sin arbejder. Hver tidtager skal have et stopur. 3 UDFØR TESTEN Mål hvor hurtigt hver arbejder kan samle 1 gear. I skal bruge den opskrift, som fabrikken kører med lige nu. I kan vælge at prøve at få tempoet op ved at stresse arbejderne til at arbejde hurtigere. 4 HVAD SIGER TESTEN? Udregn nu gennemsnittet for de 3 medarbejdere på denne måde: Arbejder 1: Tid for 1 gear sek. (Tid 1) Arbejder 2: Tid for 1 gear sek. (Tid 2) Arbejder 3: Tid for 1 gear sek. (Tid 3) Gennemsnit: Gennemsnitstid for de 3 arbejdere (Tid 1+Tid 2+Tid 3)/3 sek. (gennemsnit for 1 gear) 5 HVILKEN TID ER BEDST? Hvilken tid er bedst? Hvilken tid skal arbejderne kunne holde? Den tid I vælger, er fabrikkens akkord. M LEDELSEN modtager i DISKUSSIONS- PAUSE NR. 1 dette 01 spillekort nr.: Ærbødigst, Bestyrelsen M TEKNOLOGI-FASE 1: INTRO PÅ VERDENSMARKEDETS SKÆRM: I USA har bilfabrikanten Henry Ford netop indført et kørende bånd til sin bilproduktion. Han kalder det et samlebånd. Det er bl.a. de glidende metalkroge i Chicagos slagtehaller, som har givet Henry Ford ideen. Nu skal alle til at arbejde i samme tempo og rytme. Ingen kan længere gemme sig for de kørende bånd. Her i Danmark følger fabrikkerne også med. Samlebåndet er den nye produktionsmåde. Alle arbejdere skal nu arbejde i samme rytme, hurtigt og præcist. Fabrikkerne får kun en høj pris for 1. sortering. SELVE SPILLET Nu arbejdes der i den første teknologifase (typisk 6 minutter) ved samlebåndet. Virksomhedslederne går rundt og holder øje med de bevægelser, som arbejderne udfører under arbejdet kan de rationaliseres? Herefter holdes der en pause. Spillet stoppes, og de to fabriksteams går hver til sit. Her bliver de stillet overfor nogle spørgsmål/problemer, som de skal forsøge at svare på/finde løsninger på. Se Diskussions-pause 1. DISKUSSIONS-PAUSE 1: I denne pause skal I bruge Spillekort 1-2 samt kontrolskema 1. Når spillet stoppes efter Fase 1, fryses Verdensmarkedets grafer. Her kan man se, hvordan de to fabrikker har klaret sig i første fase: Hvor mange gear har de produceret? Hvor mange var 1. sortering, og hvor mange var 2. sortering? Tallene skal bruges, når de i pausen skal foretage tidsmålinger på arbejderne på fabrikken. SPILLEKORT 1: Brev til virksomhedsledelsen, hvor bestyrelsen forlanger, at der laves tidsstudier på fabrikkens arbejdere, så ledelsen kan presse akkorden. Desuden står der: I næste fase skal I holde et vågent øje med alle arbejdere. Er der nogen der med fordel kunne placeres et andet sted i produktionen senere i spillet? KONTROLSKEMA 1: Skema til udførelse af tidsstudie-test. SPILLEKORT 2: Brev til arbejderne, hvor arbejderne på en anden fabrik advarer om tidsstudier og foreslår, at man kun skal acceptere en akkord, hvor alle kan være med.

17 ARBEJDERNE modtager i PAUSE NR dette spillekort nr.: HÆNDERNE I MASKINEN HÆNDERNE LEDELSEN I MASKINEN modtager i DISKUSSIONS- DISKUSSIONS- PAUSE NR. 2 dette 03 spillekort nr.: Kære Kammerater Vi har en advarsel til jer: Mange Fabriksejere prøver i øjeblikket at presse deres medarbejdere til sidste bloddråbe. De tester deres medarbejdere for at se, hvor hurtigt de kan arbejde. Og så forlanger de, at den hurtigste arbejder skal bestemme tempoet for alle andre. Det kan føre til, at I bliver slidt ned, og at I får en dårlig løn, hvis I ikke kan følge med. Hvis jeres ledelse vil teste jer, skal I nægte, at den hurtigste arbejder skal bestemme tempoet og akkorden. I skal kun gå med til, at alle skal forsøge at holde et gennemsnitstempo. Ellers bør I true med strejke. Med kammeratlig hilsen fra Jeres kolleger på fabrik GEAR TIL FREMTIDEN Til Virksomhedsledelsen Vi har nu endelig rystet krigen af os. Og der er heldigvis igen kommet gang i hjulene. Det er tid til at vurdere, om tingene kører, som de skal på vores fabrik. Vi har 3 vigtige punkter, som I skal se på: Punkt 1: Blev jeres produktivitet bedre fra fase 1 til fase 2? Hvorfor eller hvorfor ikke? Punkt 2: Vi må bede jer om at gøre produktionen endnu mere effektiv. I kan flytte rundt på jeres medarbejdere: Hvem er bedst til at sortere? Hvem er bedst til at samle? Hvem er bedst til at sælge? I kan overveje denne idé: Arbejder 1 samler de små skiver Arbejder 2 samler de store skiver Arbejder 3 samler hele gearet med mellemskiver Læg en plan og giv den videre til jeres medarbejdere. Det er jer som virksomhedsledelse, der bestemmer. Punkt 3: På andre virksomheder er arbejderne begyndt at kræve særlige pauser eller rotations-ordninger for at undgå nedslidning. I skal kun acceptere, at 10% af tiden går til pauser. Hvis I indfører nye ordninger, skal I holde øje med, at de fungerer, som de skal. Bestyrelsen Spillekort 1 uddeles til virksomhedsledelsen og spillekort 2 uddeles til arbejderne. Ledelsen får også kontrolskema 1. Eleverne læser deres spillekort og diskuterer separat i ledelserne og arbejder-grupperne. Virksomhedsledere mødes nu med deres arbejdere på hver fabrik. Virksomhedslederne fremlægger deres plan om at teste arbejderne. Arbejderne siger, at de kun vil sige ja til test, hvis de får indflydelse på, hvilke tal der går videre til bestyrelsen. Som lærer må du her optræde som mægler for at sikre, at spillet ikke slutter med en strejke...eller at diskussionen trækker for langt ud. Eleverne virksomhedsledelse og arbejdere lægger en plan for, hvor højt man vil satse på, at produktiviteten skal være i næste fase. Det vil sige, de beslutter, hvor mange gear de skal kunne producere på én fase. Herefter startes spillet igen. TEKNOLOGI-FASE 2: INTRO PÅ VERDENSMARKEDETS SKÆRM: Verdensmarkedets skærm fortæller, at der er ud - L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T S F O R L Ø B brudt krig: Den østrig-ungarske kronprins er myrdet! Første Verdenskrig eksploderer over hele Europa! Der skal bruges våben og kampvogne alle steder. Der foregår et rasende kapløb om at lave det bedste krigsudstyr. Industrien opfinder nye typer kampvogne, u-både og sprængstoffer. Alt skal bruges. Intet må gå til spilde. Så i hele Europa er prisen for 2. sorterings-gear steget. SELVE SPILLET Eleverne skal igen i gang med fabriksarbejdet i en ny fase på 6 minutter. Virksomhedslederne går stadig rundt og holder øje med arbejderne. Går tingene som de skal? DISKUSSIONS-PAUSE 2: I denne pause skal I bruge Spillekort 3-4. Når Fase 2 er slut, fryses Verdensmarkedets skærm og grafer igen. Her kan eleverne se, hvordan deres produktivitet ligger i forhold til Fase 1. Har de opnået det, de ville? Eleverne skal evaluere, om deres produktion er blevet bedre. Kunne fabrikkerne foretage andre ændringer i deres arbejde? I denne pause skal de to fabrikker diskutere ud fra nye spillekort: SPILLEKORT 3: Brev til ledelsen, hvor bestyrelsen foreslår, at man splitter arbejdet op i mindre delopgaver. I den fase, de lige om lidt skal starte på teknologifase 3 skal fabrikkerne til at lave to typer gear. Her giver opsplitningen af arbejdet i mindre del-opgaver ekstra mening, fordi der så f.eks. er én eller to arbejdere, som kan koncentrere sig om at holde styr på rækkefølgen gear- A - gear-b - gear-a - gear-b osv. 17

18 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T S F O R L Ø B 18 HÆNDERNE I MASKINEN Kære Kammerater! LEDELSEN HÆNDERNE I MASKINEN modtager i DISKUSSIONS- PAUSE NR. 3 dette 05 spillekort nr.: Til virksomhedsledelsen og medarbejderne ARBEJDERE modtager i DISKUSSIONS- PAUSE NR. 3 dette 05 spillekort nr.: ARBEJDERNE modtager i DISKUSSIONS- PAUSE NR. 2 dette spillekort nr.: 04 Der sker store forandringer ude i verden. Og vi kan se, at der er behov for ændringer på vores fabrikker. I Japan har de opnået gode resultater med en ny metode: Lean-metoden. Den skal I nu indføre på jeres fabrikker. Det kræver, at I skal lave særlige medarbejder-teams. Jeres arbejdere skal arbejde to og to på denne måde: Den ene arbejder i et team skal sortere til den anden arbejder. Hvert team samler et helt gear ad gangen. I må hjælpes ad om at få alle gear hen til kvalitetskontrollen. Det er store forandringer, og vi tror ikke, at den nuværende ledelse kan klare opgaven. Derfor må vi med beklagelse meddele, at ledelsen på jeres fabrik afsættes uden varsel fra dags dato. Det betyder, at vi skal byde velkommen til en ny ledelse. Samtidig vil vi tilbyde den gamle ledelse arbejde på deres egne fabrikker som tak for lang og tro tjeneste. Den nye ledelse på jeres fabrik skal bestå af: den eller de arbejdere, der sad i kvalitets kontrollen. Den nye ledelse skal være lige så stor som den gamle. Hvis det er nødvendigt, kan I supplere med en eller to af de medarbejdere, der arbejdede tættest på kvalitets kontrollen. Ledelse og arbejdere må i fællesskab og hurtigst muligt finde ud af disse ændringer. Bestyrelsen vil herefter bede de nye ledelser om at sammensætte de nye teams. Når arbejdet går igang igen, skal ledelsen foretage tidsmålinger på alle teams. På den måde kan vi vurdere, om produktiviteten er højere end før. Vi vedlægger et skema. HÆNDERNE I Bestyrelsen MASKINEN Mange arbejdere bliver slidt ned af arbejdet ved samlebåndet. Derfor opfordrer vi jer til at kæmpe for retten til en af disse ordninger: Pausegymnastik, så hver medarbejder ikke kun laver ensidige bevægelser dagen lang. Hvor mange og hvor lange pauser vil I foreslå? Rotationsordning, hvor medarbejderne med jævne mellemrum skifter plads, så arbejdet ikke bliver så ensformigt. Hvor tit ville I bytte arbejdsplads med hinanden? Vælg en af ordningerne og lav et forslag til jeres ledelse. Med kammeratlig hilsen fra Jeres kolleger på fabrik GEAR TIL FREMTIDEN Til virksomhedsledelsen og medarbejderne Der sker store forandringer ude i verden. Og vi kan se, at der er behov for ændringer på vores fabrikker. I Japan har de opnået gode resultater med en ny metode: Lean-metoden. Den skal I nu indføre på jeres fabrikker. Det kræver, at I skal lave særlige medarbejder-teams. Jeres arbejdere skal arbejde to og to på denne måde: Den ene arbejder i et team skal sortere til den anden arbejder. Hvert team samler et helt gear ad gangen. I må hjælpes ad om at få alle gear hen til kvalitetskontrollen. Det er store forandringer, og vi tror ikke, at den nuværende ledelse kan klare opgaven. Derfor må vi med beklagelse meddele, at ledelsen på jeres fabrik afsættes uden varsel fra dags dato. Det betyder, at vi skal byde velkommen til en ny ledelse. Samtidig vil vi tilbyde den gamle ledelse arbejde på deres egne fabrikker som tak for lang og tro tjeneste. Den nye ledelse på jeres fabrik skal bestå af: den eller de arbejdere, der sad i kvalitets kontrollen. Den nye ledelse skal være lige så stor som den gamle. Hvis det er nødvendigt, kan I supplere med en eller to af de medarbejdere, der arbejdede tættest på kvalitets kontrollen. Ledelse og arbejdere må i fællesskab og hurtigst muligt finde ud af disse ændringer. Bestyrelsen vil herefter bede de nye ledelser om at sammensætte de nye teams. Når arbejdet går igang igen, skal ledelsen foretage tidsmålinger på alle teams. På den måde kan vi vurdere, om produktiviteten er højere end før. Vi vedlægger et skema. Bestyrelsen Eleverne læser deres spillekort og diskuterer separat i ledelserne og arbejder-grupperne. Herefter mødes ledelse og arbejdere internt på hver deres fabrik og diskuterer, hvordan arbejdet skal organiseres fremover. Som lærer spiller du en vigtig rolle her. Du er en slags mødeleder og skal styre følgende: arbejderne skal acceptere at flytte rundt på fabrikken virksomhedslederne skal acceptere, at arbejderne vil have en af følgende to ordninger: - pausegymnastik - en rotationsordning Begge fabrikker skal blive enige om, hvordan de i næste fase vil tilrettelægge deres arbejde. Som spil-leder skal du minde virksomhedslederne om, at de skal udnævne en person til at holde øje med henholdsvis pausegymnastik-ordning og rotations-ordning. Herefter er eleverne klar til næste produktionsfase. Guiden fortæller, at fabrikkerne nu skal producere to forskellige gear - skiftevis det ene og det andet gear. Tendensen kommer fra USA, hvor man er begyndt at producere mange forskellige bilmærker. SPILLEKORT 4: Brev til arbejderne, hvor kammerater fra en anden fabrik foreslår, at der bliver indført pausegymnastik eller en rotationsordning på fabrikken. TEKNOLOGI-FASE 3: INTRO PÅ VERDENSMARKEDETS SKÆRM: I USA har General Motors udfordret Ford! Bilgiganten lancerer nu nye, større og smartere modeller for hvert år. Folk er vilde med de nye og forskellige modeller. Reklamer for biler dukker

19 Husk at være opmærksom på prisen for gearene: L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T S F O R L Ø B 19 op overalt. Markedsføringen har bidt sig fast. Det er blevet smart at have den sidste nye og sin helt egen, individuelle bil. Alle steder må fabrikkerne til at producere flere forskellige bilmodeller samtidig. Det kræver også, at de producerer forskellige gear. SELVE SPILLET Eleverne arbejder derud af. Virksomhedslederen styrer pauser og rotation som beskrevet ovenfor. Det er en god idé at foreslå, at fabrikkerne holder øje med hinanden. De kan på den måde opdage, at den anden fabrik gør noget andet, end de selv gør. DISKUSSIONS-PAUSE 3: I denne pause skal I bruge spillekort 5 til henholdsvis ledelse og arbejdere samt Kontrolskema 2. Når fasen slutter, fryses Verdensmarkedet igen. Hvordan går det med produktiviteten? Bør der foretages flere ændringer? I denne fase kommer der en ny meddelelse til begge Fabrikker fra deres bestyrelser. SPILLEKORT 5: Brev fra ledelsen til både arbejdere og ledelse, som fortæller at virksomhedsledelsen afsættes og der indsættes en ny. Der indføres en ny produktionsform - Lean. De nye ledelser skal hurtigt sammensætte teams, hvor arbejderne arbejder sammen to og to én der sorterer og én der samler. De skal gøre sig klar til at arbejde efter Lean-metoden, som har vundet ind pas i Asien. KONTROLSKEMA 2: Skema til tidsmåling på de nye Lean-teams. INTRO TIL NÆSTE FASE: Eleverne har allerede via deres spillekort fået en præsentation af, hvad der nu skal ske fabrikkerne går over til Lean-produktion. Men guide og lærer HÆNDERNE I MASKINEN KONTROLSKEMA 02 PRODUKTIVITET I DE NYE LEAN-TEAMS LEDELSEN Disse målinger kan foregå samtidig, hvis I er nok i ledelsen til at måle for hvert team. For hvert team skal I gøre følgende: Start målingen, når samlearbejderen begynder på et nyt gear. Mål arbejdstiden for 3 gear. Udregn en gennemsnitstid. Foretag herefter den samme måling på de andre teams. TEAM 1: Tid for 3 gear: Gennemsnitlig tid for 1 gear: TEAM 2: min/sek. min/sek. Tid for 3 gear: Gennemsnitlig tid for 1 gear: TEAM 3: min/sek. min/sek. Tid for 3 gear: Gennemsnitlig tid for 1 gear: min/sek. min/sek. I sidste fase tjente vores fabrik følgende: 1. Sortering: 100 % 2. Sortering: 50 % Nu kan vi tjene: 1. Sortering: 100 % 2. Sortering: 25 % M

20 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T S F O R L Ø B 20 skal lige hjælpe eleverne med at sammensætte de hold, der skal arbejdes i. TEKNOLOGI-FASE 4: INTRO PÅ VERDENSMARKEDETS SKÆRM: På Verdensmarkedets skærm præsenteres den nye Lean-produktionsmetode kort: De vestlige bilfabrikker trues nu af Japan. Det er bilgiganten Toyota, der er gået i spidsen med at opfinde helt nye metoder for bilproduktion. Rygterne taler om at fabriksarbejderne fungerer i små selvbestemmende arbejdsgrupper. Fabrikkernes lagerplads er afskaffet. Og det er lykkedes japanerne at lave en tung bilproduktion om til en smidig og fleksibel proces, der nemt kan lægges om. En farlig konkurrent er på banen. Og det er en konkurrent, som kan producere både hurtigt og mere fejlfrit. Prisen på 2. sorteringsgear rasler ned rundt om i verden. Hvem gider købe dårlige gear, når man kan få japansk 1. sortering til en billig pris? SELVE SPILLET Eleverne arbejder i teams to-og-to. Eleverne (sortering/samling) laver hele produktioner. Ledelsen tager tid på, hvem der er hurtigst. DISKUSSIONS-PAUSE 4: I denne pause skal I bruge spillekort 6 til henholdsvis ledelse og arbejdere. Graferne på Verdensmarkedet fryses igen. Fa brikkerne kan nu sammenligne hvilken fabrik, der har den højeste produktivitet. De kan ud fra deres målinger på Lean også se, hvilken fabrik, der havde det hurtigste team. Det er ikke nødvendigvis den samme fabrik, der er hurtigst på begge områder. Kunne Lean betale sig? Vil de fortsætte sådan? Eller vil de lægge en ny strategi for den sidste fase. Det bestemmer ledelsen og arbejderne i fællesskab denne gang. De får 5 minutter til på bag grund af deres erfaringer at beslutte, hvilken strategi de vil lægge for deres konkurrence med den anden fabrik. Skal det være Lean eller den mere opsplittede produktione skal det være rotation eller pauser? Vælg og se hvem der vinder. Opgaven står på følgende spillekort: ARBEJDERNE HÆNDERNE I MASKINEN modtager i DISKUSSIONS- PAUSE NR. 4 dette spillekort nr.: HÆNDERNE I MASKINEN LEDELSEN 06 modtager i DISKUSSIONS- PAUSE NR. 4 dette spillekort nr.: 06 Til virksomhedsledelsen og medarbejderne Med venlig hilsen Bestyrelsen Nu har vi i fællesskab prøvet forskellige metoder ved samlebåndet. Nu er det tid til den sidste indsats mod vores konkurrerende fabrik. Skal vi holde pauser? Skal vi beholde jobrotation hvor arbejderne skiftes til at udføre de forskellige opgaver? Skal vi bare knokle og håbe, at vi kan holde tempoet? Ledelse og arbejdere må sammen lægge en strategi og gøre jer klar til at kæmpe om den bedste plads på Verdensmarkedet. Vi har tillid til jer. Samtidig skal I være opmærksomme på følgende: Der er opstået alvorlig miljø- og energikrise i Verden. Derfor skal vi ikke længere producere forskellige gear. Vi har ændret på størrelsen af gearene. Det er for at spare på materialerne. Vores gear skal ikke længere bruges til biler men til miljø rigtige tog. Hold derfor et vågent øje, med de opskrifter I nu skal til at følge. God kamp! Med venlig hilsen Bestyrelsen Til virksomhedsledelsen og medarbejderne Nu har vi i fællesskab prøvet forskellige metoder ved samlebåndet. Nu er det tid til den sidste indsats mod vores konkurrerende fabrik. Skal vi holde pauser? Skal vi beholde jobrotation hvor arbejderne skiftes til at udføre de forskellige opgaver? Skal vi bare knokle og håbe, at vi kan holde tempoet? Ledelse og arbejdere må sammen lægge en strategi og gøre jer klar til at kæmpe om den bedste plads på Verdensmarkedet. Vi har tillid til jer. Samtidig skal I være opmærksomme på følgende: Der er opstået alvorlig miljø- og energikrise i Verden. Derfor skal vi ikke længere producere forskellige gear. Vi har ændret på størrelsen af gearene. Det er for at spare på materialerne. Vores gear skal ikke længere bruges til biler men til miljø rigtige tog. Hold derfor et vågent øje, med de opskrifter I nu skal til at følge. God kamp!

21 L Æ R E R V E J L E D N I N G > S P I L L E T S F O R L Ø B 21 I rummet kan man følge med i Verdensmarkedet på store store skærme. SPILLEKORT 10 til virksomhedslederne og arbejderne: Vi har nu prøvet forskellige strategier til både at øge tempoet og sikre os mod nedslidning. Læg nu en endelig strategi i kampen for at vinde over den anden fabrik. Der er også opstået miljøkrise i verden. Det giver nye vilkår for produktionen. Guide og lærer skal hjælpe eleverne med at gennemføre den strategi, de har valgt for den sidste fase for at slå den anden fabrik på Verdensmarkedet. TEKNOLOGI-FASE 5 PÅ VERDENSMARKEDET: INTRO PÅ VERDENSMARKEDETS SKÆRM: På Verdensmarkedets skærm får vi at vide, at flere og flere lande melder om miljøkrise. Klodens miljø er truet! Fabrikker dumper farligt affald, der forurener grundvandet. Og C0 2 -udledningen truer hele Jordens atmosfære. Der er opstået en ny bølge af bevidste forbrugere. De vil have flere bæredygtige varer. Og flere og flere taler om miljørigtig transport. Flere fabrikker må omstille sig til nye produkter. Der er bl.a. opstået en stor efterspørgsel på gear til miljørigtige tog. SELVE SPILLET Denne sidste fase afvikles efter de beslutninger, fabrikkerne har taget i diskussions-pause 4. OPSAMLING Når teknologi-fase 5 er slut, hjælper guiden med at samle op på hele forløbet og sætte fokus på udvalgte pointer som f.eks.: Hvilken betydning tror I, at industri og samlebånd har haft for: Vores kultur? Vores opfattelse af tid? Arbejde og fritid? Familie og arbejde? Her kan man også diskutere, om ledelserne var af den hårde type, eller om de lyttede til deres arbejdere. Som afslutning på arbejdet udformes et diplom på den aktive billet. Dette diplom er tilgængeligt via Internettet.

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk Arbejdermuseet Opgave projekt om industrialiseringen Praktik i andre skoleformer Eva Björk Løn og ligestilling Nedenunder finder du en tavle over hvad en kvinde, mand og barn tjente i gennemsnittet i timen.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Udvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen

Udvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Udvikling af bilers teknologi Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Indholdsfortegnelse Nutidens teknologi i biler 3 Bilers teknologi i gamle dage 4 Bilens teknologi for de

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Arbejdsdeling og masseproduktion

Arbejdsdeling og masseproduktion 1912) havde gjort sig tanker om dette, og den tradition blev fortsat af en lang række andre videnskabsmænd, der kastede sig over videnskabsfilosofiske problemer. Men det blev i anden halvdel af 1900-tallet

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre kampagneguide Av for en snubler! Faldulykker sker altid kun for de andre Sig farvel til faldulykker Umiddelbart virker det at snuble ikke som noget dramatisk. Men hvis den lette snublen bliver til et

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Mus eum. spas. Lærervejledning

Mus eum. spas. Lærervejledning Mus eum spas Lærervejledning Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med pas og besøg får eleverne et nyt kendskab til et

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum Mus eum spas Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Gymnastikhuset, der gerne vil lege med

Gymnastikhuset, der gerne vil lege med Gymnastikhuset, der gerne vil lege med En forening sælger topklassefaciliteter til skolerne i forbindelse med eventdage, hvor foreningens instruktører styrer undervisningen i samarbejde med lærerne og

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

I spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger.

I spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger. IGLO-STAFETTEN IGLO-stafetten er et spil, der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Alle fire niveauer har nemlig en rolle at spille i håndteringen

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 til juni 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN FOREBYGGELSESPAKKE GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN Nærings- og nydelsesmiddelindustrien DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 Sådan gør man 5 Fase

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

IGLO-stafetten. der hjælper jer med at finde løsninger. Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau.

IGLO-stafetten. der hjælper jer med at finde løsninger. Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. et spil der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Hvad er en dialogmetode? Sådan spiller i En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted 14.04.11 Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted Denne vejledning er en beskrivelse af, hvordan man har organiseret arbejdet med borgerens individuelle

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Din virksomhed. Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne

Din virksomhed. Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne Din virksomhed Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne Lars Forsendelse og modtagelse Lars holder styr på forsendelser og modtagelser af varer. Han er også team leder for for

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Brain Break event - event for 7. klasse

Brain Break event - event for 7. klasse Brain Break event - event for 7. klasse Introduktion I skal til at udvikle jeres egne brain breakes og til det har vi fået Chris MacDonald, der er ambassadør for Styr på Sundheden, til at skrive om, hvordan

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn Udarbejdet af MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Billedlotteri

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere