Preben Lund Rundt om H.C. Andersen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Preben Lund Rundt om H.C. Andersen"

Transkript

1 1 Preben Lund Rundt om H.C. Andersen Denne H.C. Andersen-biografi, opbygget på 8 temaer, har til formål at samle faktuelle oplysninger om Danmarks verdensberømte digter, som paradoksalt nok generelt er misopfattet på en lang række forhold på trods af den kolossale litteratur om ham - og af ham. Det enkelte tema vil søge at komme helt rundt om emnet, så der er mulighed for at fordybe sig i 8 væsentlige sider af H.C. Andersen. Det er min erfaring gennem en omfattende foredragsvirksomhed, at der eksisterer et ret stereotypt billede af digteren, og det må være væsentligt at søge det sande billede af det komplicerede menneske, som nåede så vidt trods de dårlige odds, han havde fra fødslen. I litteraturlisten figurerer en hel del af de forskere og skribenter, som jeg skylder dyb beundring og taknemmelighed for det righoldige kildemateriale, de har efterladt til fordybelse i emnet. Gennem flere årtier har jeg haft inspiration og gavn af den righoldige litteratur, blandt andet i kildelæsning til min første bog om Andersen med titlen "H.C. Andersens virkelighed, et barsk eventyr", og nu til nærværende temahæfter. Det er mit håb, at denne detaljerede fokusering på skarpt afgrænsede emner kunne hjælpe med at få større udbytte af den strøm af litteratur og tv-udsendelser på lands- og verdensplan, der ventes i anledning af 200-året for digterens fødsel i Tidstavlen efter temaerne skulle fungere som en tidsmæssig oversigt over digterens liv og produktion. Temahæfternes målgruppe er elever i folkeskolens ældste klasser samt gymnasiale linjer. Men de er også rettet mod almindelige læsere, der vil søge et mere nuanceret indtryk af den snart jubilerende digter. Prolog Digteren Thiele fik en dag besøg af den unge digterspire en formiddag i 1820, hvor han sad i et lejet værelse på Gammelstrand og skrev, da det bankede på døren. Thiele fortæller: "Da jeg løftede øjet fra papiret, overraskedes jeg ved at se en opløben dreng af et ganske besynderligt udseende stå ved døren med et dybt teatralsk buk ned mod gulvet. Sin kasket havde han allerede kastet fra sig ved døren, og da han rejste sin lange figur i en forslidt frakke, hvis ærmer ikke kunne nå de udmagrede håndled,

2 2 mødte mig et par små, kinesiske øjne, der trængte til en kirurgisk operation for at få fri udsigt, bagved en stor, fremragende næse. Om halsen havde han et broget kattuns tørklæde, så fast snøret, at den lange hals ligesom bestræbte sig for at undslippe, kort sagt, en overraskende skikkelse, der blev endnu mere påfaldende, da han med et par skridt fremad og et gentaget buk begyndte sin patetiske tale således: "Må jeg have den ære at udtale mine følelser for skuepladsen i et digt, som jeg selv har skrevet?" Før Thiele vidste af det, var den underlige dreng allerede midt i deklamationen, og da den var forbi, bukkede han og fortsatte uden ophold at spille en scene fra Oehlenschlägers "Hagbart og Signe", derefter - stadig uden ophold - andre scener fra både tragedier og komedier, sluttede af med en af ham selv forfattet epilog, bukkede teatralsk, greb sin kasket og var væk ned ad trappen. Thiele, som var stærkt desorienteret over det mærkelige besøg, fik senere at vide, at visitten var en tak, fordi han havde ydet et bidrag til den indsamling, professor Høegh- Guldberg havde sat i gang; H.C. Andersen gik simpelthen rundt og deklamerede for alle sine velgørere efter tur. Og man må sige, at hans mærkelige udstråling vakte opsigt - og efterhånden gjorde sin virkning.

3 3 Temahæfte 1 Rundt om Andersen Jeg var mere syg end rask! Hvis man kunne spørge H.C. Andersen, hvordan han havde haft det, mens han levede, ville han med god grund have sagt: "Jeg var mere syg end rask. Hele sit liv levede han en tilværelse i angst og uro, i sygelig sårbarhed og med et elendigt helbred. En fremragende læge, Hjalmar Helveg, gennemgik i 1929 hans sygejournal og udtalte: Han var udtalt psykopat (dvs. i vores sprogbrug sindslidende) med en del tilblanding af hysteriske elementer. Det vil sige på almindelig dansk, at han har haft det forfærdeligt svært med sig selv og sit følsomme sind hele livet igennem. Fysiske lidelser Dertil kommer, at han også fysisk havde en masse problemer. Hans dagbøger er fyldt med klager over helbredet. Hans muskler var ømme, fordi han ikke slappede af. Det går igen i mange, mange breve, at han led af en livslang angst Han følte smerter i underlivet, sandsynligvis af nervøs art. Han havde gigt i hele kroppen, i nakken, i armene, i knæene, hælene og i ryggen. Hvert øjeblik råber jeg AV!, skriver han et sted. Han led livet igennem af hæmorroider med voldsomt blodtab. Han havde adskillige tandbylder. Han en uendelig træthed, også som ung. Da han skrev en samling digte som 23-årig, var han så deprimeret, at han ikke regnede med at leve ret meget længere, og digtsamlingen fik titlen fik titlen: Digte af H.C.Andersen, død 1828!! Hver vinter og sommetider også om sommeren havde han en kraftig hoste, som udmattede ham og tog hans nattesøvn. Det var ikke særligt appetitligt, for der fulgte slim med, og det var han ulykkelig over. Han havde tit hold i nakken. Hans lunger var svage og gav ham flere alvorlige lungebetændelser. Han klagede flere gang over helvedesild. Han fik ringorm i benet.

4 4 Og så plagedes han af langvarige sår, der ikke ville læges. Og endelig led han i sine sidste år af den leverkræft, som endte med at tage livet af ham et halvt år efter, at han var fyldt 70 år. Det er altså den dagligdag, han måtte tåle. Og samtidig gav han os de mest geniale eventyr, fyldt med liv og humør eller dybsindig livsvisdom. Men hans omgangskreds tog sig bestemt ikke synderligt af hans bestandige klynkeri. Alle var godt trætte af at høre om hans sygdomme. Selv hans bedste ven, Edvard, skrev til ham: De har jo i grunden et udmærket helbred. Deres nervøsitet slår Dem ikke ihjel, den plager Dem kun! Edvard kan ikke mindes, at Andersen har været egentlig syg før de sidste par år, og selv da var han oven senge indtil det sidste. Det han fejlede var nervøsitet for at komme til at fejle noget. Altid uheldig Men dertil kom, at han var konstant uheldig. Engang faldt han ud af sengen på et hotelværelse i Innsbruch og slog sig slemt. En anden gang fik han pegefingeren i klemme i vinduet på en vogndør. Så faldt han over en kuffert på en mørk hotelgang og slog sig slemt Han fik en skive æble galt i halsen og fik kraftige smerter i brystet. Og han forstuvede sin hånd og fik en seneknude der, hvor hånden var skadet. Osv. osv. Alle disse uheld bliver omhyggeligt beskrevet i breve hjem til vennerne. Han er meget nøjagtig med alle detaljerne. Det er, som om han selv i choksituationer filmer det hele, enhver lille iagttagelse, så alt står skarpt. Det er en evne, som tydeligt går igen i hans eventyr. Hans uheld med at falde ud af sengen på et hotel i Innsbruch beskriver han, så man kan se det hele for sig. Han var vågnet midt om natten og rakte ned efter natpotten, som han godt nok fik fat i, men idet han ville rejse sig op i sengen igen, styrtede han på hovedet ud i den tomme luft med et voldsomt rabalder. Hans rejsekammerat Bloch vågnede forskrækket, fik tændt lys og besigtigede skaden. Andersen havde smerter i tindingen og i knæet, der blødte af en flænge som fra et hug af en kniv, og hele knæet blev blodrødt med blågrønne plamager. Da en læge i Hamburg slog skaderne hen som bagateller, forsøgte Andersen selv at vaske sårene med tjæresæbe, og det gjorde straks ondt værre. Her gengiver han i et brev hjem uheldet i detaljer: 27. maj 1872

5 5 Jeg lå ikke godt i sengen. Madrassen var lagt skævt, jeg rejste mig op for at ville rette på den, det var sort nat, jeg hældede mig til siden og ville støtte mit til en stol, som slet ikke var der, og nu fik jeg overbalance og styrtede på hovedet ud fra den meget høje seng, væltede et bord og rev to store lysestager ned, den ene slog mig i ansigtet, så jeg fik en skramme lige over næsen, og det smertede meget. Vi har set situationen masser af gange på film helt tilbage fra Gøg og Gokke, men for den stakkels 67-årige mand var det blodig alvor. Det kostede ham tre måneders uophørlige smerter. Men som sædvanlig var der ikke megen trøst at hente hos vennerne. De var så vant til hans beklagelser og slog uheldet hen i spøg. Louise Collin omtalte konsekvent episoden som den store digters uskyldige saltomortale i sengen! Kropsbygning Hans kropsbygning var vel også medvirkende til hans mange uheld. (se figur 1). Han var høj og mager og havde smalle skuldre. Hans arme og ben var lange og tynde, og han havde lange og knoglede hænder, en lang, mager brystkasse og en fedtløs mave. Og her kan vi igen hente oplysninger om H.C. Andersen via en helt anden videnskab end litteraturhistorien. Hans kropsbygning er nemlig meget typisk for den gruppe mennesker, som tidligere forskere kaldte den asteniske mennesketype, en opdeling, som for længst er forladt. Men konklusionen for netop den type mennesker virker nu alligevel interessant. I en bog fra 1921 beskriver den tyske psykiater Ernst Kretschmer det karakteristiske for denne type mennesker: "Disse mennesker har et sart nervesystem. De har let ved at føle sig deprimeret. De kredser voldsomt om deres egen person. De er overmåde følsomme over for sindsstemninger. De kan let blive såret uden særlig årsag, men kan til gengæld blive overstrømmende glade over småting. De asteniskes sans for kunst er forfinet, og deres smag trækker dem som en magnet mod fornemme samfundslag!!!" Ja, det stod der virkelig, uden nogen som helst tanke på H.C. Andersen, men som et led i en afhandling i psykologi. Et sart nervesystem Uanset hvad man må mene om dette forældede studie inden for psykologien, så var dr. Kretschmers hovedkonklusion jo et sart nervesystem, og det er altså det, der er en plage for H.C. Andersen livet igennem, I hvert fald fra han var en 7-8 år.

6 6 Vi ved nemlig, at hans sygelighed var fuldt udviklet allerede, da han var barn. Det kan læses indirekte i "Mit livs eventyr", hvor han selv skriver om en Sct. Hansaften, da han var 10 år. Han fortæller, at hans farmoder tog ham ud til en hellig kilde uden for Odense en Sankt Hansaften. Vi kan regne ud, at farmoderen prøvede at få ham helbredt for hans nervøse sind. Han havde allerede dengang en nervøs dirren over hele kroppen. Det er ikke så mærkeligt, at farmoderen tog det alvorligt. Hendes mand, altså den lille Christians farfader, var som bekendt rablende sindssyg, og hun var selvfølgelig bange for, at hendes barnebarn skulle have arvet farfaderens sygdom. Og vi kan i øvrigt se gang på gang, at H.C. Andersen som voksen lider af den samme frygt for sindssygen, når hans dårlige nerver slog klik. Alle hans breve og dagbøger er fyldt med beklagelser over skavanker og dårligt humør. Gang på gang bruger han ordet syg og sygelig sørgmodighed. Kun når han er optaget af noget spændende og glædeligt for eksempel de lange rejser lever han intenst og er fantastisk udholdende uden at kny. Nu forstår man på en hel ny måde, at han har formuleret bemærkningen i et brev til Ingemann 1855: At rejse er at leve!! Da bliver livet rigt og levende, man nærer sig ikke, som pelikanen af sit eget blod, men af den store naturs." Sagt af en af Europas mest berejste mænd i guldalderen med på det tidspunkt 29 udenlandsrejser bag sig i sit indholdsrige liv. Hjemme i Danmark kan han være deprimeret i dagevis. Især søndagen er deprimerende. Der sker jo ikke noget af betydning. Den sygelige, indre uro drev ham ud blandt mennesker. Når han var alene, blev han overfaldet af matheden, pirreligheden, humørsygen. Og det er jo lidt af et paradoks, at samtidig med, at han hele livet kæmpede med en overvældende træthed og modløshed, så var han uendelig rastløs. Denne mærkelige blanding af mathed og rastløshed narrede hans venner. Han fejlede jo aldrig noget rigtigt. Når han blev inviteret til at deltage i festlige selskaber, dukkede han altid op. Og så var han vittig og spændende. Festens midtpunkt Under en festlig middag på slottet ville Frederik den Syvende hilse på den berømte digter og hævede sit rødvinsglas til en skål. H.C. Andersen havde på det tidspunkt kun et glas med vand, som han hævede mod kongen. Kong Frederik sagde brøsigt med et glimt i øjet:

7 7 Hvad, skåler De med Deres konge i vand? Svaret kom omgående: Når man skåler med sin konge, bliver vand til vin!! Elegant og verdensmandsagtigt. Festens midtpunkt og han kunne være virkelig morsom på sin barokke, humoristiske måde. Og også bidende i sin ironi. For eksempel var det ham, der i sin tid udtalte: "Den fædrelandssang, der synges mest i Danmark er bøndernes klagesang over høsten!!" "I forstår mig ikke!! Men når han så klagede sig dagen efter en festlig aften, så slog de det hen, vennerne. Så var han altså bare hypokonder. Og så blev han endnu mere deprimeret over, at de ikke forstod ham. Det betød alverden for ham at blive forstået. Det siger han i øvrigt helt klart i Den grimme ælling : Og ællingen sad i krogen og var i dårligt humør; da kom den til at tænke på den friske luft og solskinnet! den fik sådan en forunderlig lyst til at flyde på vandet, til sidst kunne den ikke lade være, den måtte sige det til hønen. Hvad går dig af dig!, spurgte hønen. Du har ingenting at bestille, derfor kommer de nykker over dig! Læg æg eller spind, så går de over. I forstår mig ikke!, sagde ællingen "Ja, forstår vi dig ikke, hvem skulle så forstå dig! Du vil dog vel aldrig være klogere end katten og konen, for ikke at nævne mig! Skab dig ikke, barn! Og tak du din skaber for alt det gode, man har gjort for dig. Er du ikke kommet i en varm stue og har en omgang, du kan lære noget af! men du er et vrøvl, og det er ikke morsomt at omgås dig. Mig kan du tro, jeg siger dig nemlig ubehageligheder, og derpå skal man kende sine sande venner! RAMME "Geniet er et æg, der trænger til varme, til lykkens befrugtelse, eller det bliver et vindæg" (Citat fra romanen "Kun en spillemand") Der er noget, der tyder på, at hønen i virkeligheden er hans ældste veninde i København, Henriette Wulff, gift med søkadetkaptajnen, P.F. Wulff, som senere blev admiral. Henriette fik ham ofte til at græde af fortvivlelse, når hun sagde ligeud, at han skulle lade være med at drømme om at blive berømt og i øvrigt ikke være pivet.

8 8 Desværre oplevede hun ikke hans digteriske gennembrud, men i "Den grimme ælling" får den ikke for lidt i skildringen af hønens belæring, der nok er foregået i Wulffs tjenestebolig på Amalienborg. Hun siger ham ubehageligheder, og "derpå skal man kende sine sande venner"!!): Læg mærke til Henriettes bemærkning "Du har ingenting at bestille, derfor kommer de nykker over dig!" Ja, Henriette rammer plet. Det er, når H.C.Andersen er uvirksom, at han bliver deprimeret. Ruger over sin bitterhed hele sit liv Det er sandsynligt, at denne samtale er foregået i virkeligheden - ord for ord. Hvordan kan vi vide det? Fordi H.C.Andersen gang på gang brugte sine oplevelser og citerede direkte efter hukommelsen, og den var skarp, når han skulle gengive sin bitterhed. Lidt senere i eventyret er den gal igen. Familien Collin var jo utrolig gæstfri over for ham, men da han begyndte at sværme for husets datter Louise Collin med de kønne blå øjne, begyndte især hendes brødre, Edvard, Gottlieb og Theodor, at få kolde fødder. Det kan vi læse direkte i eventyret. Om morgenen fløj vildænderne op, og de så på den nye kammerat; Hvad er du for én? spurgte de, og ællingen drejede sig til alle sider og hilste, så godt den kunne. Du er inderligt styg!, sagde vildænderne, men det kan da være os det samme, når du ikke gifter dig ind i vor familie! Problemet omkring hans forelskelse i Louise opstod i 1832, og først 10 år efter udkom Den grimme ælling, men hans hukommelse fejlede ikke noget. Bitterheden holdt sig i årevis. I sin høje alder kom han i sindsbevægelse ved tanken om, at hans gode ven og redningsmand Jonas den Ældre ikke havde præsenteret ham for digteren Henrik Steffens, selv om han stod i stuen ved siden af dem. 40 år efter situationen! Psykoser i dagliglivet Hans ængstelige sind viser sig på mange måder. For eksempel ved hans frygt for at have glemt at slukke lyset. Det kunne udvikle sig til en ren farce, når han stod i lang tid og klemte den slukkede væge mellem fingrene. Så gik han ned ad trappen, vendte om og klemte vægen en gang til. Nede på gaden standsede han op, kiggede op til sine vinduer, vendte om og gik op igen, låste sig ind og klemte vægen en gang til. Nok var brandfaren på den tid en realistisk trussel, men hos H.C.Andersen førte angsten til tvangshandlinger, der var helt ude af proportioner.

9 9 Vi ved også, hvordan han var bange for at brænde inde på hotellerne og havde et langt tov med, så han kunne fire sig ned på gaden. Men hvis han blev anbragt højt oppe på hotellet, så lavede han en hysterisk scene og sov overhovedet ikke den nat. Hans angst for at blive levende begravet er vel almindeligt kendt. Så når han lagde sig til at sove om aftenen, satte han et stort skilt ved sengen med ordene: Jeg er kun skindød. Dertil kommer hans stigende angst for at blive sindssyg. Den 12. marts 1871 skriver han: Jeg er på vej til galehuset, føler jeg. Jeg må tale med en læge, men hvilken? En som har forstand, der kan lyse ind i mit sygelige sind". Mindre kendt er hans angst for åbne pladser, AGORAFOBI. Han gik altid langs husvæggene, og hans venner syntes jo selvfølgelig, at det var fjollet, når man nu kunne skyde genvej over et torv for eksempel. Men de prøvede kun én gang at tvinge ham til at gå ud fra husvæggene. Han blev nemlig overfaldet af en så fortvivlet angst, at han rystede og skælvede længe efter. Hele livet igennem led Andersen af skræk for hunde. I stue-etagen i hans bolig Nyhavn 18 boede kaptajn Johs. Anholm med en stor, skikkelig sortkrøllet hund. Hver gang han viste sig, gøede den voldsomt med logrende hale, men Andersen for op ad trappen i vild flugt med den glade hund i hælene. En dag, da han lige netop var kommet ind i sin lejlighed, lindede han på døren og råbte i panik ned: "Bed den mig? Bed den mig?" RAMME " han havde en medfødt angst for hunde, det hans sorg, at disse skabninger bare var til; blot en hund snusede til ham, gik der et chok gennem alle hans lemmer, og man vil da begribe, hvilken kval det måtte være for Niels at komme på gaden i København, der selv i udlandet, og med rette, er berømt for sin utrolige vrimmel " (Citat fra romanen "At være eller ikke være") En ejendommelig idiosynkrasi var hans nervøse overfølsomhed over for sødsuppe. Han blev dårlig efter at have spist en portion, og efter at have sundet sig, følte han en glubende appetit. Det blev et problem for ham, at H.C. Ørsteds kone i tide og utide serverede sødsuppe, når han var til middag hos dem, og han var ærgerlig på hende, når det skete. Man forsøger at forklare fænomenet med, at han ikke kunne tåle spiser med for meget sukker, men der forlyder intet om, at han reagerede på lignende måde over for andre søde spiser. Når han spiste ude kunne han gribes af sygelige fantasier.

10 10 Da pigen hos Collin havde tilberedt en kop Salep mod diarré ude i køkkenet i stedet for at bringe effekterne ind i stuen, nægtede han at drikke af frygt for, at hun havde taget fejl af hvidt sukker og arsenik. Og så var han jo uendelig sart over for en masse ting. Et åbentstående vindue en varm sommerdag kunne han ikke tåle. Det forlangte han straks lukket. Men nu kommer så et af de helt store paradokser i hans liv. Denne svagelige, sarte skrøbelige hypokonder kunne udholde de utroligste strabadser, når han var på rejse. Dag efter dag sad han i de utætte dagvogne i Sydens gloende hede og Alpernes isnende kulde. Han blev plaget af insektbid, blev kastet rundt i vognen på de primitive veje og klagede ikke synderligt. Der skete noget! (Se tema 5: Danmarks flittigste turist) Digteren med det voldsomme temperament Han kunne undertiden lade sig rive voldsomt med at sine sindsstemninger, når noget var gået ham, og så kendte hans raseri ingen grænser. Her er et eksempel på et brev, som han sendte sin gode ven og rådgiver Edvard Collin, 38 år gammel: 29.april 1843 "Gid aldrig mit øje må se det hjem, som kun har øje for mine fejl, men ikke hjerte for, hvad stort Gud har givet mig! Jeg hader, hvad som hader mig, forbander, hvad som forbander mig! Fra Danmark kommer som altid den kolde luft, som forstener mig ude. Mit hjem har sendt mig feber fra sine våde, kolde skove! De spytter på mig, de tramper mig i dyndet, jeg er dog en digternatur, som Gud ikke gav dem mange af De danske kan være onde, kolde, sataniske! Det folk, der passer til de våde, skimmelgrønne øer, hvorfra Tycho Brahe blev vraget, hvor Leonora sad i fængsel og endnu mange, som de behandler ilde Gid jeg aldrig mere så dette sted, jeg hader, jeg afskyr hjemmet, som det jo hader og spytter på mig!" Én stor kærlighedserklæring Prøv at sammenligne dette hysteriske vredesudbrud med fædrelandssangen, "I Danmark er jeg født", som han skrev syv år senere. I den varmeste hyldest til fædrelandet, vi har i Danmark, erklærer han sin kærlighed til det danske sprog, som først lød til ham på moderens syngende fynsk, og det fynske landskab med æblegård og humlehave. Til den danske sommers blomsterflor og den milde sommernat, hvor månens bløde lys

11 11 falder på kløvermarken i bøgens fædreland. Og til Dannebrog. Vi flager som ingen anden nation i verden. Over hele verden høres danskens sang måske Hartmann, måske digteren selv og mejselslag, Thorvaldsens verdensberømte kunst. Og han elsker den danske friske strand med de vilde svaner og I grønne øer, mit hjertes hjem hernede! Hvert af de fire følsomme vers ender i en fanfare: Dig elsker jeg!- Danmark mit fædreland! Hvad kan man forlange mere én stor kærlighedserklæring til Danmark. Og så kan han skrige sit had til fædrelandet ud i hysteriske vendinger i brevet til Edvard Collin. Kontrasten er overvældende: "sine våde kolde skove". "Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland". "de våde. skimmelgrønne øer!" "I grønne øer, mit hjertes hjem hernede" "Fra Danmark kommer altid den kolde luft" "Du danske friske strand". Hvad skal man stille op med sådanne følelsessvingninger? Ja, det sagde vennerne også, for fra tid til anden var han bestemt ikke nem at omgås. Han kunne lade sig rive meget voldsomt med at sine sindsstemninger, og det er også sket her. Det viser eksemplet også her. Fiaskoen med Agnete og havmanden Andersens hadefulde brev skyldes hans fiasko med sit syngespil, "Agnete og havmanden". Han havde i flere år arbejdet på dette skuespil, der skulle blive et storværk inden for dansk teaterlitteratur. Han var ikke selv til stede ved premièren på Det kongelige Teater, for han opholdt sig i Paris, da han fik brevet fra Edvard om, at stykket var blevet pebet ud den 20. april 1843 Dengang var publikum ikke så velopdragent som i dag, og han vidste godt, hvordan det lød, når et af hans stykker blev pebet ud. Det havde han oplevet før, og da løb han grædende ud af teatret og græd sorgen ud hos gamle Henriette Collin i Amaliegade Men her var det hans storværk, det gik ud over, og så var det, at hans skrev hjem og skabte sig over teaterpublikummet, over sine kritikere, over alle danskere og hele Danmark, og den fik jo ikke for lidt.

12 12 RAMME " Publikum, den hr. Massen, som uden eksamination får lov at komme i teatret, og dér sædvanlig prostituerer sig; han klapper galt og fordærver talentet. Tit klinger også for mine øren fra orkestrets strenge: "Publikum! dum,dum,dum!!" Der skulle bare lægges tekst under!" Han var ellers så sikker på, at verden ville opdage, at han var en virkelig digter, når hans drama blev opført. Han beder sågar om, at hvis han skulle dø, før dramaet bliver opført. så skal det trykkes med i hans erindringer. RAMME "Det er det ulykkelige for en kunstner at blive født i et lille land. Hans arbejder bliver kun manuskripter for venner. (Citat fra romanen O. T.) Han blev da også rasende på Edvard, da denne kritiserede hans udkast til de første scener til syngespillet. at han sendte ham et hysterisk svar, som gamle Jonas Collin skyndte sig at brænde for at det ikke skulle føre til et uigenkaldeligt brud mellem de to venner. Edvard skrev: "Hovedfejlen i alt, hvad De har skrevet er, efter min mening, Deres mangel på objektivitet. De spiller selv med i det liv, De skildrer, De nedskriver Deres følelser, idet De med liv og sjæl er inde i situationen, men De har ikke den besindighed og den faste overvægt og magt over Deres tanke, som digteren har, der betragter sig som stående på et punkt uden for den verden, han skildrer." Edvards venligt mente kritik var fuldt berettiget. Andersen skrev digtet under påvirkning af sorgen over at have mistet både Riborg og Louise, men værket indeholdt så megen sorg og følelse, at det blev for meget for kritikere og publikum. Følelse alene kunne ikke bære det i betragtning af digterens ringe modenhed. Det var Gade, der satte melodi til Agnete. Det blev opført 2 gange. I april og maj 1843! Thomas Ouerskou udtalte: "Det fandtes så kedsommeligt, at den gode musik ikke kunne redde det."

13 13 To år senere lykkedes det ham i "Den lille havfrue" at omsætte sin ulykkelige kærlighed i poesi. Da var han blevet mere afklaret om sin skæbne og indså, at han skulle leve sin ensomme tilværelse med sin kunst som det indhold livet skulle byde ham. "Dig elsker jeg, Danmark, mit fædreland Fiaskoen med Agnete indtraf som nævnt i 1843, og kun syv år senere kunne han skrive: Dig elsker jeg, Danmark mit fædreland! Ja, for da var vi nået til året Danmark var i krig med preusserne, og han opholdt sig om sommeren på den fynske herregård Glorup syd for Nyborg. Godset vrimlede med danske, norske og svenske soldater, der ventede på at blive overført til krigsskuepladsen i Sønderjylland. Og det var her, han blev så grebet af den nationale stemning, at han satte sig ned og skrev sin kærlighedserklæring til fædrelandet. Og han mente hvert ord! Ringe livskvalitet trods stor succés!! Se, det var et kik ind i H.C. Andersens følsomme sind. Alle hans dagbøger og breve til vennerne er fyldt med klager over dårligt humør, dårligt helbred og skuffelser livet igennem, og det kan nok overraske, at mange biografier har lagt så lidt vægt på alle de vanskeligheder, han sloges med hele sit liv. Alle odds var imod ham lige fra fødslen, og alligevel slog hans geni bragende igennem, igen trods et elendigt helbred og et vanskeligt sind. Det må nok siges at være hans største eventyr.

14 14 Temahæfte 2 Rundt om H.C. Andersen Kampen for overlevelse Moderens barndomshjem H.C. Andersens mor Anne Marie havde en temmelig kaotisk opvækst. Primitive mænd rykkdede ind og ud af hjemmet og efterlod uforsørgede børn, da de stak af fra deres ansvar. Hun var ældste datter af den udsvævende Anna Sørensdatter. Ingen ved, hvem der er hendes far. Der var mange muligheder på det tidspunkt, hun blev undfanget. Mormoderen, Anna Sørensdatter Da hun var tre år, fødte hendes mor endnu en pige, Christiane, uden at hun var gift med faderen, en tysk sadelmagersvend på gennemrejse. Hvis hun nu fødte endnu et barn uden at være gift, skulle hun ifølge loven straffes for skørlevned med fængsel på vand og brød. To år senere blev hun igen gravid med en hattemagersvend, og hun måtte forlade sine tre små børn for at afsone sin fængselsstraf i Odense Tugthus. Marie Kirstine på lidt over et år, Christiane på 3 år og H.C. Andersens mor på 6 år. Odense Tugthus er velkendt af alle kryds-og-tværs-løsere, som skal gætte en roman med to bogstaver, O.T. - titlen på en roman af H.C. Andersen, omtalt i temahæfte 8 om romanerne. I fængslet mødte hun en skrædder, som hun blev gift med uden at vente barn. Han døde syv år senere, og så fik børnene en ny stedfar, men da var Anne Marie efterhånden blevet 19 år og var for længst ude at tjene. Faktisk blev hun allerede som otte-årig jaget ud og tigge, og hendes beretning til sønnen om sin hårde barndom inspirerede ham til eventyret Den lille pige og svovlstikkerne. Moderen fortsætter den sociale nedtur Anne Marie gik snart i sin mors fodspor og blev som 24-årig gravid med en pottemagersvend fra Svendborg, Daniel Rosenvinge, som på én gang havde tre småpiger liggende i vuggen rundt om i Odense efter at have opholdt sig i byen i knap tre år. Huset i Hans Jensens Stræde, hvor H.C. Andersens storesøster Karen Marie Rosenvinge efter alt at dømme var sat i pleje, blev født den 22. september i 1799, og det er det hus, der nu rummer begyndelsen til H.C. Andersens hus. Knap seks år senere bliver Anne Marie igen gravid uden at være gift, men indhenter det forsømte ved at gifte sig med den syv år yngre skomagersvend, Hans Andersen, H.C.

15 15 Andersens biologiske far, nøjagtig to måneder før fødslen af Danmarks berømte digter tirsdag den 2. april Anne Marie blev efterhånden stærkt alkoholiseret. Selv om Andersen elskede sin mor, besøgte han hende sjældent, når han var på Fyn. I sin roman "Improvisatoren" skriver han følgende om gamle Domenica, som er hans billede på moderen: "Gamle Domenica havde hun meget interesse for, spurgte, om jeg besøgte hende flittigt, og jeg skammede mig ved at måtte tilstå, at jeg i de sidste år højest to gange havde været derude, men i Rom havde jeg ofte set hende og da altid delt min lille formue med hende, men det var jo ikke noget at tale om." - Nej, de få penge, han sendte sin ludfattige mor, var virkelig ikke noget at tale om! Faderen, Hans Andersen H.C. Andersens far, Hans Andersen, led af depressioner over sin utilfredsstillende skæbne. Han måtte gifte sig med en overtroisk og jævn kvinde, som han havde gjort gravid og ægtede den 2. februar ganske kort før hendes nedkomst den 2. april. Selv om han ikke havde nogen egentlig boglig uddannelse, var han ret belæst og var især begejstret for Ludvig Holberg, hvis komedier han læste højt for Christian. Hans kone var simpelthen analfabet og gav tydeligt udtryk for, at hun syntes, det var tidsspilde at lære at læse!! Afstanden mellem de to uens ægtefæller fik blandt andet Hans til at hvæse ad sin kone, når hun kom med sit overtroiske vrøvl. Da Christian en gang blev spået en stor fremtid, og at Odense engang ville blive illumineret til ære for ham, kaldte han spåkonen for en svindler, og Anne Marie var ulykkelig over hans afvisning af hendes skønneste drøm, som hun troede fuldt og fast på. Hans kom i lære som 11-årig i sin faders skomagerværksted og blev udlært som skomager 15 år gammel i Som friskomager var han ikke medlem af skomagerlauget og måtte klare sig uden støtte, og hans drømme om en glorværdig fremtid fik ham til at melde sig som soldat i krigen, hvor Danmark holdt med Napoleon, hans store idol. Han trådte ind i hæren i stedet for en rig bondesøn, hvis far betalte ham 1000 rigsdaler, som han overførte til sin kone og søn, så de kunne komme ud af fattigdommen. Men året efter, i 1813, gik Danmark bankerot, og pengene blev intet værd. I Holsten fik hans sarte helbred et alvorligt knæk, nedbrudt af de evindelige øvelsesmarcher nede i hertugdømmerne, for længere kom han ikke. Efter Danmarks nederlag i krigen vender faderen hjem i 1814, hårdt angrebet af tuberkulose i de usunde holstenske skyttegrave. Han ligger syg derhjemme i to år og dør den 26. april 1816 kl. otte om aftenen, kun 33 år gammel.

16 16 Nu er Christian faderløs, og hans mor må fortsætte sit usunde arbejde som vaskekone sommer og vinter nede i Odense å. Mosteren Christiane Mosteren var bordelmutter i København. Morfaderen Morfaderen var ukendt, mens papmorfaderen kom i tugthus, fordi han skød på en herremandsskytte. Farmoderen Anne Cathrine Nommesen Farmoderen var en fantasifuld løgner, og hun var den i familien, Christian blev mest påvirket af. Hun påstod blandt andet, at hendes moder skulle være adelig og gift med en fin herre i Kassel. Bynavnet var hentet fra den tids romanblade. Men hun var også den, der tog sig mest af ham. Hun var en daglig gæst i det lille hjem, og hun har måske sin andel i udviklingen af Christians livlig fantasi. Det var også hende, der fulgte sin 14-årige sønnesøn til postvognen, og det lev sidste gang, han så hende. Farfaderen Anders Hansen Traes Farfaderen var rablende sindssyg. Hans sindssyge brød ud 12 år før Christians fødsel, og han blev indstævnet for politiretten for at nægte at gå på arbejdet i skomagerværkstedet. Siden flakkede han om i Odense med byens hylende gadedrenge i hælene, pyntet med guirlander af skovens grene og blade til Christians store skræk. Når han mødte sin farfar, skjulte han sig i de nærmeste kælderskakter. Halvfætteren Johan Josephsen En halvfætter var i tugthus for krybskytteri og betleri. Myten om hans kongelige herkomst Hvis vi sammenligner med forholdene i vore dage, ville en sådan familie blive anerkendt som plejefamilie til et nyfødt barn? Hvorfor skulle en nyfødt kongesøn så blive anbragt i dette rodede familie-miljø? Hvis årsagen var, at hans identitet skulle holdes skjult, kunne man med lethed finde mere stabile familier, der ikke kunne tænkes i desperation at udnytte kendskabet til at presse penge af hoffet mod at skjule hans identitet. Drømmen om at blive digter opstår Efter faderens afrejse til militærtjenesten kom Hans Christian ofte hos genboen, den gamle præsteenke madam Bunkeflod.

17 17 Hun og de andre enker i gaden abonnerede på det lokale bibliotek, og bøgerne trak Christian til som magneter. Han måtte låne dem gratis hos enkerne. Her læste han første gang Shakespeares skuespil, som gjorde et voldsomt indtryk på ham. Efter hvert skuepil, han læste, opførte han dem på sit dukketeater hjemme. Hos den kvindelige læsekreds var det ikke Holberg som hjemme hos faderen, der var på tapetet. De ældre damer sværmede især for poesi, for vers, og så begyndte han at skrive vers, som han kunne læse op for sin nye fan-klub. Her hørte han også for første gang ordet digter blive udtalt. Madam Bunkeflods ældre søster omtalte tit sin broder med ærbødighed i stemmen Min broder, digteren. Og så drømte Christian selvfølgelig om at blive digter! Første digt I november 1816 skriver han sit første digt om lille Marie, der døde lige i nabolaget. Han læser digtet for fanklubben madam Bunkeflod, madam Saxdorf og madam Maria Gregoria Jensenius, og de spreder rygtet om den lille digter på kun 11 ½ år. Da han opdager, at detteher virker, laver han straks en afskrift af digtet i håb om, at de vil vise det til besøgende af fornemme familier, som han udtrykker det. Og det sker. Rygtet breder sig om denne usædvanlige knægt med de sjældne evner. Det største talent har allerede vist sig: Hans næse for at gøre sig kendt i de rette kredse. Han fortsætter med digte, som han tilegner den unge norske lærer Welhaven i fattigskolen, hvor han går. Han ved nemlig, at Welhaven selv skriver poesi - salmer. Ofrene udvælges med omhu. Nu bliver pr-virksomheden mere målrettet. De første kontakter med overklassen Da han skal til at skrive sin første tragedie hvor alle medvirkende dør en grusom død går han rundt og spørger, hvordan man taler ved hoffet. Naboerne mener, at man nok taler fremmede sprog, og så får Christian fat i et universalleksikon med franske, tyske og engelske gloser, oversat til dansk. En af replikkerne fra tragedien lyder i al sin vælde: Guten Morgen, mon père! Har De godt sleeping? Alle mennesker måtte høre hans stykke. Han var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var dem til største fornøjelse, når han læste op. Måske overså han, hvor fornøjede de bedst begavede egentlig var. Første manuskripter Hans første manuskripter blev indført hulter til bulter i faderens gamle afregningsbog fra militærtiden, hvorfra han læste sine skriblerier side op og side ned. Den otte sider store bog fulgte ham overalt, når der var chance for at gøre sig interessant. Opmærksomhed på Odense Teater

18 18 Skuepillerne på Odense teater, hvor han snart fik sin gang, var også imponeret af knægten og morede sig samtidig over den barnlige efterligning af de voksnes stil. Biskop Plum Fra de gamle enker retter han skytset mod det bedre borgerskab af en vis uddannelse, og han pumper dem for viden. Og chancen kom da også inde hos biskop Plum, som havde øjnene åbne for det brede folk og de talenter, der kunne hjælpe de fattige til en bedre tilværelse end deres miljø kunne tilbyde. Han inviterede Hans Christian til at komme ind og læse op af sine tekster for et mindre selskab. Det var mere end kirkelig interesse, der fik biskoppen til at fokusere på drengen. Han havde lige stiftet Det fynske litterære selskab i Oberst Høegh-Guldberg Til stede i selskabet var også oberst Chr. Høegh-Guldberg, som inviterede ham til en samtale senere. Også han fandt, at der var noget særligt over denne dreng. Dermed havde Hans Christian mødt en mand, som kunne åbne døre for ham i København den første af mange, der gav ham anbefalinger med til at komme videre i sin karrière. Edvard skriver da også om Andersens velyndere: "Jeg tager næppe fejl, når jeg nævner Chr. Høegh-Guldberg som den første, der blev opmærksom på Andersens ejendommelige natur og gaver og gav ham en hjælpende hånd". Andersen kalder ham også "min ældste ven". Også før sin afrejse til det store udland fik han en del anbefalinger med til store personligheder sydpå, men man skal såmænd ikke længere frem end til hans første rejse i Danmark, hvor han skriver: Med ekstrapost over Århus til Skanderborg, "hvortil jeg havde anbefalingsbrev fra Viborg; thi på min hele rejse har honoratiores i hver by anbefalet mig til den næste"!!! Første møde med kronprins Christian I 1818 var Christian til fest på slottet. Det var fastelavns mandag. Fyns guvernør, kronprins Christian (d. 8.) havde inviteret børnene af egnens bedre borgerskab til at slå katten af tønden i slotsgården, og personalets børn var inviteret med. Hans Christians mor arbejdede som vaskekone på slottet hos oldfruen, så hendes søn var også inviteret og gjorde sig meget interessant over for guvernørens søn Fritz, den senere kong Frederik den Syvende, der var tre år yngre end Hans Christian. Han har sikkert også søgt at gøre indtryk på kronprinsen efter sædvane, når han var i fint selskab, om ikke andet så ved at lege intenst med hans søn.

19 19 Utvivlsomt har han også haft kontakt med Fritz ved andre lejligheder, når moderen havde ham med på slottet, men når det påstås, at han og Fritz fik lov at lege sammen, fordi de var halvbrødre, så er man for langt ude! Første møde med det elskede teater I juni måned 1818 opførte man på Odense teater et gæstespil. Det fik Hans Christian op på mærkerne. Han sværmede omkring teatret og tog så mod til sig og gik ind og tiggede om at komme ind og se komedierne og især at få lov til at spille med!! Igen et udslag af den utrolige frimodighed, hvormed han pressede sig frem i det bedre selskab for at komme op af sumpen og blive anerkendt. Det endte med, at han fik lov at spille en page, der havde én replik i stykket, og han forestillede sig, at hele teatret kun tænkte på ham og hans replik. Han opnåede, hvad han eftertragtede man lagde mærke til ham og syntes om denne teatergale 13-årige dreng, der var så opslugt af branchen, at når skuespillerne mødte til aftenens forestilling, stod han der fuldt omklædt og parat til at komme i gang. Målet er Det kgl. Teater Hans omtale af sagen viser med al ønskelig tydelighed hans enkle metode til at blive kendt og komme op i samfundet: herved blev de opmærksomme på mig; min barnlighed og begejstring; de talte venligt til mig, og jeg så op til dem som jordiske guder. Nu kendte han sin bestemmelse og livsmål: Han måtte til Det kgl. Teater og blive berømt. Efter nogle statistroller og arbejde som reklamedreng med sandwichplakater for Odense Teater kunne han ikke vente længere. Han måtte af sted. Andet møde med kronprins Christian Hans kontakt med oberst Høegh-Guldberg førte til, at denne omtalte den mærkeligt begavede dreng for kronprins Christian, der i 1816 var blevet guvernør over Fyn, og denne "fik lyst til at se ham", som H.C. Andersen senere skriver. Prinsen har næppe husket ham fra tidligere besøg på slottet. Guldberg hviskede til Christian:" Hvis prinsen spørger, hvad du har lyst til, da sig, du vil gerne studere". Christian spillede nogle scener fra Holberg og sang nogle improvisationer for kronprinsen. Da denne spurgte ham ud om hans lyst til scenen, så tilstod han ligeud, at det var hans drøm, og sagde så ganske åbenhjertigt, at folk hellere ville have, at han skulle sige, at han ville studere. Kronprinsens svar viser vel med al tydelighed, at han ikke er far til denne dreng. Han fandt det Christians ønsker "upassende" for et fattigt barn. Han skulle hellere lære "en smuk profession", for eksempel som drejer, men det havde Christian ganske frimodigt ikke lyst til.

20 20 Kronprinsen sluttede samtalen med ordene:" Bestemmer De Dem dertil, da sig mig det, jeg skal tænke på Dem". Samtalen er gengivet i Andersens anden selvbiografi, "Levnedsbogen", og viser vel helt tydeligt, at guvernøren, den kommende konge, ikke har større ambitioner med den fattige skomagersøn. "Herved blev de opmærksomme på mig" Den 21. april 1819 bliver lejerne i hans barndomshjem i Munkemøllestræde opsagt, og hans moder og stedfar flytter ned til et lille hus med have længst nede ad gaden mod åen, og deres fattige bolig støder heldigt nok op til biskop Plums og etatsråd Falbes haver. Her viste Hans Christian igen sit talent for at gøre sig bemærket. Når der var fine gæster i nabohaverne, løb han rundt og sang af hjertens lyst med sin lyse stemme. Han var klar over, at de lyttede til hans sang, for han kunne høre gæsternes bemærkninger om hans "dejlige stemme", og at han nok ville gøre sin lykke med den engang. Da en vaskekone ved åen fortalte ham, at Kina lå lige under Odense å, drømte han om, at en kinesisk prins! ville dukke op og høre hans dejlige røst. Prinsen ville tage ham med til sit kejserrige og gøre ham rig og fornem, og så ville han vende hjem og bygge sig et slot ved Odense å. Om aftenen kunne han sidde længe og tegne skitser til sit drømmeslot. De tre fynske supportere Ud over de to indflydelsesrige supportere fra hele to vigtige topchefer - regimentschefen for Fyn samt Biskoppen over Fyns stift - havde han nu også fået opsnuset, at bogtrykker Iversen, som han overhovedet ikke kendte, havde forbindelse med en del skuespillere på Det kgl. Teater, så han tog mod til sig - igen - og besøgte ham for at få en anbefaling med til en eller anden på teatret. Bogtrykkeren, som samtidig var chefredaktør for Fyns største avis, prøvede at tale den 14- årige knægt fra den sindssyge idé, men da det ikke lykkedes, gav han ham et brev med til balletdanserinden madame Schall og professor Rahbek, der var kendt for at samle landets største kunstnere i sit hjem på Bakkehuset ude på Frederiksberg. Inden Christian rejste fra Odense, havde han altså allerede forberedt sit indtog i det fjerne København. Tre betydningsfulde mænd, som havde bemærket drengens usædvanlige evner. Oberst Høegh-Guldberg, biskop Plum og chefredaktør Iversen. De var alle enige om, at han kunne både synge, spille komedie og recitere, oven i købet egne værker, men han manglede det væsentligste til at bruge sine evner - uddannelse. Det var ikke så ringe af en 14-årig at skaffe sig hele tre indflydelsesrige mænd som afsæt til en helt vanvittig rejse ud i det ukendte - med 13 rigsdaler som eneste ballast. Omregnet til i dag svarer det til lidt over 1300 kr.

21 21 Som det fremgår, skyldtes det ene og alene hans frimodighed og stædige opsøgen af mænd, der kunne bruges til at komme frem i verden - ikke kongelig indgriben på grund af et sidespring fra en kvindekær kronprins, som nogle tror på. Afrejsen til København Fredag den 4. september 1819 kaster Christian sig ud på det dybe vand og rejser som blind passager til København for at søge sin lykke på Det kgl. Teater. Han bliver taget op uden for Odense - ude af sigte fra postmesteren - og sættes af på Frederiksberg bakke, inden dagvognen kører ind i Hovedstaden. Turen kostede underhånden tre rigsdaler, altså omkring 300 kr. i vor tids valuta. En af hans medpassagerer var madam Hermansen, der havde været ansat på slottet som prins Ferdinands amme. Til hende betroede Christian hele sin situation i alle detaljer under den lange køretur: Måske kunne hendes forbindelse med hoffet være en nyttig kontakt!! Første uge i København Søndag Tager ind på "Gardergården" i Vestergade. Overværer jødefejden med ruseknusninger og overfald på byens jøder. Overvældes af menneskemasserne i byen. Han har valgt ankomstdatoen med sikker sans for timing: Teatrets nye sæson begynder om mandagen. RAMME "Ud på aftenen den 4. september rullede Naomi ind i København. Hvilket liv, hvilken bevægelse i gaderne, dobbelt slående, når man kommer fra provinsen Alle mennesker var i bevægelse, som blodet i en febersyg Enkelte folkesværme stimlede sammen i sidegaderne, soldater jog forbi, som var de stafetter, der bragte depecher til det kongelige sommerslot Østergade, som de skulle igennem, var aldeles spærret af mennesker; vuilde skrig lød, ruder klirrede, der faldt et skud. Kusken måtte dreje af til en af sidegaderne "Hvad er det!?" råbte Naobi ud af vognen; lygten oplyste ganske hendes ansigt. En karl af simplere klasse stirrede på hende. "Hun hører nok også til Moses' familie!" sagde han, "det er nok en hel jøderede, der kører bort!!"" (Citat fra romanen "Kun en spillemand") Mandag Går straks til Det kgl.teater, hans drømmes mål. Bliver her antastet af en billetsjover, der tilbyder ham en billet. I sin naivitet siger han pænt tak, og da sælgeren spørger ham, hvilke

22 22 pladser han kunne tænke sig, svarer knægten taknemmeligt, at det "beroede ganske på hans egen godhed!!" Et herligt optrin, der viser, hvor godtroende Christian stadig er med sine 14 år. Han ender med at flygte i panik, da han ser den andens vrede. Tirsdag Går straks om formiddagen hen i den nuværende Bredgade med sin skrivelse til en af ballettens største stjerner Anna Margrethe Schall. Igen er han bevidst om at gå lige til tops uden at skele til, at han var en fattig stymper. Madam Schall får et mindre chok, da den knoklede, høje dreng giver sig til at danse rundt på gulvet med store spring og med hatten som tamburin. Det gælder bare om at få ham hurtigst muligt ud af huset igen, men han græder hjerteskærende, da hun ikke kan love ham optagelse i balletten. Onsdag Han traver den lange vej ud over Valby bakke til Bakkehuset, hvor Rahbek er kølig og uinteresseret. Han sender dog Christian videre til teaterchefen Frederik von Holstein. Torsdag Holstein afviser ham koldt med bemærkningen om, at han er for mager til balletten og savner dannelse. Christians fortvivlede forsvar kender ingen grænser: "O", svarede jeg, "når jeg kun må blive ansat med hundrede rigsdalers gage, vil jeg nok blive fed!" På fire dage er hans verden sunket i grus.. Ugen efter, den følgende fredag er krisen total. De ti rigsdaler, han kom til staden med, er opbrugt. Han bliver nødt til at søge arbejde for at overleve, og starter dagen efter på et job hos en snedkermester lørdag klokken seks om morgenen. Det job beholder han én dag. Svendene driller den klodsede dreng dagen lang. Blandt andet trækker de bukserne af ham for at se, om den spinkle dreng med den lyse stemmer ikke snarere er en pige, og om aftenen går han grædende ned til mester og siger op. Desperat forsøg på at redde sig ud af krisen Samme aften gør han noget desperat, og det redder måske hans liv. Han opsøger den netop tiltrådte direktør for musikkonservatoriet, syngemester Guiseppe Siboni. Denne havde gæster, blandt andet Jens Baggesen og Weyse. Han gik om ad bagtrappen, bankede på, stuepigen lukkede op, Christian klynkede sin livshistorie, pigen blev rørt og gik ind til gæsterne og gengav hovedhandlingen.

23 23 Siboni hentede ham ind og gav ham lov til at synge og deklamere selvvalgte brudstykker af Holberg, hvorunder Hans Christian blev så bevæget selv, at han hulkede af rørelse. Og Siboni lovede at uddanne hans kønne røst! På én dag var skæbnen vendt - takket være hans utrolige opfindsomhed med at opsøge mennesker, der kunne hjælpe ham fremad og opad! Tilmed havde Weyse samlet 70 rigsdaler sammen til ham, sandsynligvis efter et tip fra stuepigen, som Christian på vej ud havde hvisket, at han var bankerot! Søndag opsøger han Weyse i Kronprinsessegade. Der får han udleveret de 70 rigsdaler og får en ven for livet. Lidet har Weyse formodentlig anet, at han en dag skulle komponere skøn musik til tekster af denne fattige knægt. Hans Christians fænomenale teknik Men nu var han i gang med en uddannelse som sanger og fik kosten hos Siboni og penge til logi af sine to velyndere, komponisten Weyse og professor og digter Høegh-Guldberg. Han havde altså udnyttet sit kendskab med obersten i Odense til hans bror i København. Man kan allerede ane et mønster i H.C. Andersens opdrift i samfundet: Han knytter selv sine højtstående forbindelser - foreløbig uden kongelig assistance!! Og det system vil han komme til at benytte resten af livet Opskriften er enkel: Først opsøger han sit fornemme offer. Deklamerer eller græder, til interessen er vakt. Så beder han om en anbefaling til en lige så indflydelsesrig person, som han så får til at anbefale ham videre og så fremdeles. På sine senere rejser havde han et læs anbefalinger med til kejsere, konger, verdensberømte forfattere og andre kunstnere, som han måske også kunne bo hos og spare rejsepenge osv. Ny desperat krise I maj 1820 holdt eventyret brat op. Stemmen gik i overgang og forsvandt efter en våd og kold vinter, hvor han gik i Sibonis aflagte sommertøj fra Italien og tynde sko, som gav ham konstant våde fødder, så han gik med en generalforkølelse hele vinteren. Siboni sagde rent ud, at han havde ingen fremtid som sanger, og rådede ham til at tage tilbage til Odense og lære et håndværk!. Faktisk har han ikke mistet sin sangstemme efter overgangsalderen, for vi ved, at han sang solo ved en velgørenhedsforestilling på Vesterbros teater til fordel for Thorvaldsens museum i maj 1837, 32 år gammel. Igen står han på gaden uden fremtid. Og hvad gør han så? Han gentager nummeret fra efteråret, hvor Weyse, Baggesen og Siboni måtte lægge hus og penge til.

24 24 Høegh-Guldberg lover ham, personligt at ville undervise ham i dansk, som Hans Christian skriver som en brækket arm, og han samler ind blandt nogle venner og får så mange penge ind, at han kan udbetale Christian en støtte på 10 rigsdaler om måneden. Og tilmed skaffer han ham ind på Det kongelige Teaters balletskole! Weyse støtter ham endnu en gang økonomisk, men da Christian næppe kan blive ved at leve af to-tre menneskers hjælp, rundsender han et regulært tiggerbrev til mulige sponsorer. Også den ham ukendte Ingemann får brev. Udsendelse af tiggerbreve Brevet er stilet Til ædelmodige menneskevenner, og i lighed med nutidens landsindsamlinger til godgørende formål anmodes man om at tegne sig for månedlige eller kvartalsvise bidrag!!!! Han har sat sin fremtid på aktier "mba" - med begrænset ansvar. Så systemet er ikke så nyt endda - i hvert fald går det tilbage til 1820 ved den unge håbefulde digterspire. Starten på en ufattelig kædereaktion Samtidig arbejder han videre med at skaffe sig nyttige kontakter, og han er ikke uden opfindsomhed, og det ene fører det andet med sig, som i følgende tilfælde:. Da han møder en pige, som han gik til konfirmandforberedelse med i Odense, Laura Tønder-Lund, og hun fortæller, at hun er kommet i huset hos kontreadmiral J.C.Krieger, skaffer han sig gennem hende adgang til et hjem, hvor han kommer i forbindelse med mange fremtrædende personligheder, blandt andet provst Gutfeldt fra Holmens kirke. Kriegers kone er søster til "geheimerådinde" Engelke Colbjørnsen, enke efter Danmarks store statsmand Christian Colbjørnsen, som var en af hovedmændene bag Stavnsbåndets ophævelse. En af hendes døtre er hofdame hos kong Frederik den Sjettes yngste datter, arveprinsesse Caroline, gift med hofchefen. Enkefru Colbjørnsen, som han fedter sig ind hos, bor om sommeren på Bakkehuset, og således kommer H.C.Andersen tidligt i forbindelse med den litterære elite! Man kan blive helt svedt af tempoet og må glemme alt om hoffets hemmelige beskyttelse af en kongelig udenomsægteskabelig kærlighedsfrugt. Christian kunne selv!! Og så nærmer vi os en konklusion på spørgsmålet: Blev han hemmeligt promoveret og understøttet fra en masse samfundsstøtter på grund af sin royale herkomst, eller var han sin egen lykkes smed?

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Endelig helbredt! Tema: I Guds familie beder vi for hinanden. KAPITEL 7

Endelig helbredt! Tema: I Guds familie beder vi for hinanden. KAPITEL 7 32 KAPITEL 7 APG 12, 1-19. MESTERENS EFTERFØLGERE, S.80-86 Endelig helbredt! Har du nogen sinde kendt nogen, som var i vanskeligheder? Hvordan kunne du hjælpe dem? Peters venner bad og bad og bad for ham,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hvad ved jeg om H.C. Andersen?

Hvad ved jeg om H.C. Andersen? Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Kig i bogen. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om. Nina Sahl Gyldendal Hvor har du hørt om ham? Hvad lavede han? Hvad har du hørt

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique. 0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere