Grundlæggende tilgang. Eleverne på centeret. Mere om elevgruppen. Undervisningen

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNINGSCENTRET LIGGER LIGE VEST FOR ØSTERBYSKOLEN. HER ER SKOLETILBUD FOR BØRN MED BEHOV FOR MEGET VOKSENSTØTTE FOR AT DE KAN LÆRE OG UDVIKLE SIG OPTIMALT. DER ER CIRKA 100 ELEVER DER GÅR I SKOLE PÅ CENTRET. Grundlæggende tilgang "Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde". Det er de enkle grundtanker bag Specialundervisningscentret. Vi uddanner børnene i livsduelighed. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber hos de mange unikke børn der går i skole hos os. Vi har en anerkendende tilgang i arbejdet med eleverne og vi henter vores viden fra mange forskellige teorier, blandt andet er vi meget inspireret af neuropædagogik. Vi arbejder ud fra en strategi om, at børn gør det rigtige hvis de kan. Børn der er opkørte skal låne lidt ro for at falde ned igen. Vi skælder derfor ikke ud og råber meget sjældent højt. Alligevel er vi tydelige i vores udmeldinger og fastholder børnene i de krav vi stiller. Vi vægter en høj grad af struktur og forudsigelighed i undervisningen. Eleverne på centeret Eleverne på Centret er alle elever der har brug for meget voksenstøtte. Eleverne er inddelt i grupper som igen er opdelt i tre faser; Indskoling, mellemtring og udskoling. Undervisningen foregår fra Herudover har udskolingen understøttende undervisning(uuv) fra hver tirsdag og kl hver onsdag. I UUV tilbydes undervisning i boldspil, sløjd, musik og kreativt værksted. Mange af eleverne er fritaget fra den understøttende undervisning, da skoledagene ellers bliver meget lange. Denne beslutning laves individuelt i en midlertidig periode i samråd med forældrene. Mere om elevgruppen Eleverne lærer og udvikler sig bedst i mindre grupper med mere voksenstøtte. Gruppen af børn spænder vidt. Vi har elever uden sprog og elever der tager Folkeskolens afgangseksamen i enkelte fag. Fælles for dem alle er, at de har en nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder. Eleverne kan have vanskeligheder i forbindelse med opmærksomhed, adfærd, tilknytning eller det sociale og følelsesmæssige område. Undervisningen foregår i mindre grupper, hvor det tilstræbes, at eleverne socialt og fagligt har samme pædagogiske behov. Derved skabes de mest optimale betingelser for, at eleven kan føle sig som

2 en del af et klassefællesskab og få venner. Undervisningen er præget af en høj grad af struktur og der undervises generelt i kortere intervaller. Vi bestræber os på, at være tydelige voksne og vi tager individuelle hensyn f.eks i form af afskærmning eller tæt guidning. I undervisningen arbejdes der med gentagelse og repetitioner og der anvendes forskellige metoder og pædagogiske tilgange: Vi arbejder TEACCH-inspireret og bruger bl.a tegn til tale, PECS, Sociale historier, symbolskrivning, tegneseriehistorier, marte meo, Karlstadt-metoden og belønningssystemer.undervisningen tager ofte udgangspunkt i en praktisk tilgang. Vi prioriterer udeliv og praktisk/musiske aktiviteter højt. Kommunikationsredskaber På Centret har mange elever svært ved at kommunikere på traditionelle måder. Nogle børn har talevanskeligheder i forskellig grad og af forskellige årsager. Nogle af børnene har slet intet verbal sprog. På Centret ønsker man at skabe gode vilkår for, at alle børn kan kommunikere og kommunikeres med. Det kræver, at personalet tager mange redskaber og tilgange i brug. Her præsenterer vi nogle af dem. Tegn til tale På specialundervisningscentret er Tegn Til Tale (TTT) et udbredt kommunikationsredskab i mødet med eleverne. Tegn Til Tale handler om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er i modsætning til decideret tegnsprog velkendte og kan forstås af de fleste. Tegn Til Tale adskiller sig fra almindeligt kropssprog ved primært at bruge hænderne og ved at være mere standardiseret og universel. Tegn Til Tale kan være et hjælpemiddel for børn uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø, hvor det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det. Det finder man på Centret, der arbejder målrettet med at alle elever, uanset kommunikationsniveau eller - form, skal være i et miljø, hvor man vil kommunikationen med dem. Symbolskrivning Symbolskrivning er et billedprogram som kan understøtte elevernes læseindlæring. Symbolskrivning indeholder rigtig mange enkle billeder, der kan arrangeres, udskrives og bruges til mange formål. Billederne kan også bruges til kommunikation til og med børn uden verbalt sprog og til at skabe visuel struktur for Centerets børn. TEACCH-inspireret På Centeret arbejder vi TEACCH-inspireret. TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren) er en pædagogisk praksis, der bl.a bruges til specialundervisning af børn med autismespektrumforstyrrelser. Grundlæggende handler TEACCH

3 om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. Udgangspunktet for TEACCH er at; Forældrene medinddrages, da de kender barnet bedst. Støtten er livslang og kontinuerlig. Stor respekt for professionelle, faglighed og Eksperter på området. Undervisningen er baseret på, at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. PECS PECS (Picture Exchange Communication System) er et billedkommunikationssystem. Det lærer systematisk eleverne at kommunikere egne ønsker og behov til omverdenen. F.eks. lærer eleverne at henvende sig via konkreter (ting der symboliserer et bestemt ønske eller behov), fotos, Boardmaker eller skrift. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau. Symbolskrivning Symbolskrivning er et computerbaseret værktøj, der støtter elevens skriveproces og læseindlæring. Eleverne kan se betydningen af et ord, da et symbol automatisk tilføjes ordet, så snart det er skrevet på computeren. Symbolerne er meningsgivende. Sociale historier Sociale historier er et individuelt baseret redskab, som bruges til at lære børn at gebærde sig i forskellige sociale situationer. En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Det kan for eksempel være at børste tænder, acceptere en ny vikar på skolen, eller at gå i seng om aftenen. Den sociale historie fortæller barnet, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel, og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Den læses for barnet eller barnet læser den selv, hvis han eller hun kan indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Historien gemmes, så barnet kan kigge på den igen senere, hvis han eller hun føler, det er nødvendigt. Metoden bruges til børn med talesprog, som hjælpes til at lære nye handlemuligheder.

4 Udeliv, bevægelse og kreativitet På Centret er det en naturlig del af dagligdagen, at elevernes skoletid består af varierede aktiviteter og læringsmåder. Eleverne på Centret er meget forskellige, de har meget forskellige styrker, og mange forskellige udfordringer. Derfor er det nødvendigt, at dagen har en klar struktur, men også at den ikke bliver for triviel og stillesiddende, og der skal altid kunne tages individuelle hensyn undervejs. Ved at inddrage uderummet på mange forskellige måder kan aktiviteterne også varieres. Bl.a. har Centret Projekt Landsbyen kørende, som er en vigtig del af en anderledes og kreativ tilgang til undervisning. Projekt Landsbyen Projekt Landsbyen udspringer af en vision om at skabe udfoldelses- og læringsmuligheder for Centrets elever i det fri. Projektet arbejder med et vikinge-/middelaldertema, og der er i samarbejde med eleverne bygget et bålhus som er omdrejningspunkt for konceptet. Tanken er at skabe rum for at arbejde med elevernes forskellige styrker gennem nye og anderledes udfoldelsesmuligheder, men projektet skal også fungere som vej til at gennemføre nogle af de traditionelle fag på mere utraditionelle måder. F.eks. idræt/bevægelse ved rollespil/kappestrid, hjemkundskab ved madlavning og spisning i bålhuset eller sløjd ved bygge- og værkstedsprojekter i Landsbyen. Det er for mange elever en stor glæde og kilde til læring, når undervisningen afholdes i Landsbyen og bålhuset. Centrets medarbejdere oplever, at eleverne blomstrer gennem projektet. Ture ud ad huset På Centret arrangeres der ofte ture ud ad huset. Det skaber variation i skoledagen, giver mulighed for alternative bevægelsesaktiviteter og træner børnene i at begå sig i samfundet uden for skolen. F.eks. er der for de fleste elever på Centret hver uge en tur i svømmehallen i Vejen Idrætscenter. Det er prioriteret, da børnene på den måde får bevægelse ind i undervisningen og uddrager læring fra f.eks. busturen til og fra svømmehallen, omklædnings- og badesituationen og det at begå sig blandt andre mennesker. Derudover arrangeres der jævnligt kanoture, lejrskole og vandreture. Specialundervisningscentrets SFO I Centrets SFO er der ansat cirka 20 medarbejdere, som har ansvaret for de omkring 60 børn, der er tilmeldt. Børnene er fordelt i grupper, der er sammensat efter, hvilke klasser de er tilknyttet, alder og pædagogiske behov. Specialundervisningscentrets SFO foregår i de samme rammer som undervisningen. Gennem anerkendende pædagogik støttes børnene i SFO en i at etablere sociale kontakter og håndtere konflikter. Der arbejdes i et struktureret, overskueligt og forudsigeligt miljø, da vi tror på, at det giver tryghed for børnene og fremmer deres indlæring. Det tilstræbes, at børnene også i SFO en mødes af velkendte voksne.

5 Tiden i SFO rummer visse planlagte aktiviteter, f.eks. kreative, udendørs og/eller sportslige aktiviteter, men er i vidt omfang en tid, hvor børnene har mulighed for fri leg og selvvalgte aktiviteter. Det er en pædagogisk vurdering, at børnene skal kunne mærke forskel på skoletid og fritid, og at børnene i SFO en udvikler sig og lærer af den mere frie og mindre voksenstyrede struktur, hvor de i høj grad selv er medbestemmende for egne aktiviteter. SFO en skal både medvirke til at understøtte nogle af de ting, der arbejdes med omkring barnet i skolen, men også tilbyde barnet en tid med andre muligheder, udfordringer og tilbud, end de der ligger i skoletiden. Centrets SFO er også med i Projekt Skolesport og har i den forbindelse blandt andet haft forløb med forenings samarbejde med zumba og boksning. Derudover spilles der ugentligt fodbold og dødbold. Det medvirker alt sammen til at udvikle og styrke børnene kropsligt/motorisk, trivselsmæssigt og socialt. I SFO-tiden anvendes også Centrets bålhus og andre udendørs faciliteter.