Alternativ kommunikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ kommunikation"

Transkript

1 Alternativ kommunikation Den 22/ , 5. semester DKK-prøven, prøvenummer: 4666 Vejleder: Birgitte Bækgaard Aabenraa University College Syd

2 Indholdsfortegnelse Indledning ---- side 1 Problemformulering ---- side 1 Metode ---- side 1 Hvorfor er kommunikation vigtig? ---- side 2 Drengene og deres diagnose ---- side 3 - Drengene ---- side 3 - Diagnosen mental retardering ---- side 4 Kommunikative forudsætninger ---- side 5 - Hos det mentale retarderede barn ---- side 5 - Hos drengene ---- side 5 Pædagogens rolle ---- side 6 - I forhold til det svært retarderede barn ---- side 6 - I forhold til drengene ---- side 7 Anerkendende kommunikation ---- side 8 - Girafsprog ---- side 8 Konklusion ---- side 9-10 Bilag side 11 Bilag side 12

3 Indledning Et liv uden kommunikation er svært at forestille sig og kan måske i virkeligheden slet ikke lade sig gøre. Vi har i vores Dansk, Kultur og Kommunikations projekt beskæftiget os med børn, vis verbale sprog er meget begrænset. Gennem dette projekt har vi erfaret hvor vigtig kommunikation egentlig er for mennesket. Der er mange måde at kommunikere på, men dog kommunikere alle. Ingen er ens og derfor har vi også som menneske forskellige forudsætninger til at kunne kommunikere. Mennesker med nedsat funktionsevne, mental retardering, autister eller andre handicaps har i de fleste tilfælde en forringet evne til at tilegne sig et verbalt sprog. Det er her vi ser andre former for kommunikation som alternative, supplerende eller kompenserende hjælpemidler der træder frem i stedet eller styrker den verbale kommunikation. Samtidig ser vi at kommunikation er langt mere end det talte sprog, end vi lige går og regner med. Som jeg før nævnede, har mange mennesker med forskellige handicap problemer med den verbale kommunikation. Der for er det vigtigt at vi som pædagoger har en viden omkring arbejdet med kommunikation og at der er mange alternative og supplerende hjælpemidler, som kan tages i brug. Arbejdet med kommunikation vil altid være lige så vigtigt for den handicappede voksen, som for det handicappede barn. Jeg har valgt i min opgave at koncentrere mig inden for børneområdet på baggrund af vores projekt og da man med tiden har bevist at kommunikation er et livsvigtigt grundlag for at vi som mennesker udvikler os. 1 I vores projekt har vi været ude og observere to mental retarderede tvillinge drenge. Drengene har et begrænset verbalt sprog, som gør dem mere kompliceret at arbejde med, når vi taler om kommunikation, og det er stor set alle former for kommunikation. Det har fået mig til at tænke på hvordan man som pædagog i dette tilfælde kan støtte et barns kommunikation med så et begrænset verbalt sprog som drengenes. Derfor lyder min problemformulering således: 1 Voss, Anne

4 Hvordan kan jeg som pædagog støtte kommunikationsevnen hos børn med diagnosen mental retardering? Metode I vores projekt har vi beskæftiget os med to mentale retarderede drenge som også har diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse uden specifikationer. Jeg vil i min opgave komme ind på begrebet kommunikation og hvorfor det er så vigtigt, da det er et livsnødvendigt grundelement i menneskets liv. Jeg vil derefter lave en beskrivelse af drengene og deres diagnose for at få et indblik i hvad drengene kan. Jeg vil komme ind og beskrive pædagogernes arbejde omkring kommunikation med drengene i institutionen, da der er blevet afprøvet adskillige alternative kommunikationshjælpemidler. Jeg har videre valgt at koncentrere mig om hvordan man som pædagog kan kommunikere og støtte et barn som har et begrænset verbalt sprog. Jeg vil igennem teoretikeren Marshall B. Rosenberg komme ind på girafsprog og anerkendende kommunikation og beskrive hvordan man kan støtte kommunikationen hos mentalt retarderede børn. Jeg vil derudover komme ind på hvordan man med alternative kommunikationshjælpemidler som Tegn til tale og piktogrammer kan kompensere, støtte eller supplere den verbale kommunikation hos mentalt retarderede børn med den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme. Det har jeg valgt på baggrund af drengenes begrænsede forudsætning for tilegnelse af kommunikation og deres træk af autisme. Børn med diagnosen mental retardering og børn med autisme har normalt nogenlunde samme forudsætninger til tilegnelse af kommunikation, men da drengene er et sjældent tilfælde, gør at de netop ikke har den samme evne og derfor vælger jeg at beskrive kommunikationshjælpemidlerne piktogrammer og tegn til tale i forhold til det svært retarderede barn med den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme. Hvorfor er Kommunikation vigtig? Kommunikation er grundlaget for at menneskets har en god trivsel. Kommunikationen mellem et barn og en voksen er livsnødvendig om barnet så enten er med eller uden verbalt sprog. Gennem kommunikation giver det barnet mulighed for at udtrykke sine ønsker og behov. 2 Der er ingen mennesker som er ens og derfor har vi også forskellige forudsætninger når vi taler om kommunikation. Kommunikation er noget der sker mellem mennesker, noget man gør sammen, altså noget der foregå i en gensidig relation. Men hos mennesker med forskellige handicaps, kan der være nogle vanskeligheder der for kommunikationen kan 2

5 betyde, at der ikke udvikles et talesprog, mister talesproget eller gør det svært at opfatte og forstå talesproget. Det er her man kan gå ind og anvende alternative kommunikationsmidler. Alternative kommunikationsmidler er rigtig vigtige, da de kan gå ind at kompensere eller understøtte det verbale sprog og det er igen en vigtig ting da det danner grundlag for menneskets dannelse, at mennesket kan handle og agere, og at mennesket oplever mening med livet. 3 Hvis børn ikke bliver forstået og deres følelser og behov ikke bliver opfyldt kan barnet gå ind i sig selv. Det vil sige at det lukker af for omverdenen og ikke bliver ikke bevidste omkring deres egne følelser og behov. Drengene og deres diagnose Drengene Vi har været i en institution i Sønderborg hvor vi observerede to 5årig tvillinge drenge. Drengene er mentale retarderede og har derudover diagnosen GUU som er forkortelsen på en gennemgribende udviklingsforstyrrelse uden specifikationer. GUU er kun en midlertidig diagnose, indtil man har fundet den gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Jeg kan her henvise til bilag 2 for at få et større indblik hvad diagnosen indebærer. GUU vil sige at man er ikke klar over endnu hvilken udviklingsforstyrrelse drengene har, men der er dog en stærk fornemmelse af at det er autisme, da drengene har mange ligheder og tydelige tegn på autisme, men som ifølge eksperterne ikke kan diagnosticeres på grund af den svære grad af mental retardering. For at få et nogenlunde billede af hvor drenge ca. ligger har jeg benyttet denne model fra: Interessegruppe for forældre til børn med GUU/GUA 4 3 Christensen, Mette Dansk, side 12 4

6 Diagnosen mental retardering Mental retardering (også kaldt udviklingshæmning) er en tilstand hvor udviklingen af forstanden (intelligensen) er stærkt nedsat, forsinket eller mangelfuld. Man kan også beskrive mental retardering således, at der ved barnet mangler et eller flere lag i det normale barns medfødte intelligens og logik. Mental retardering gør at mennesket har en manglende evne til at tilpasse sig i samfundet og vil ofte gennem livet kræve professionel hjælp. Tegnene på mental retardering vil vise sig i løbet af barndommen og udgør at intelligensniveauet er nedsat og at kognitive færdigheder som opfattelse, viden, fornuftslutninger, problemløsning, intuition, kreativitet, sprogforståelse, tale, personlig modenhed, grov og finmotoriske færdigheder og sociale evner kan være nedsat. Når man går ind og vurdere mennesket for mental retardering, vurdere man menneskets nedsatte intellektuelle evner og tilpasningsevne. WHO har en diagnoseliste hvor der inddeles efter intelligenskvotient, altså IQ. Der er inden for mental retardering 5 inddelinger, hvor drengene ligger i sværeste grad af mental retardering hvor IQ en er under Let retardering, hvor IQ ligger mellem til 70 (85% af alle retarderede) - Middelsvær retardering, hvor IQ ligger mellem til (10% af alle retarderede) - Svær retardering, hvor IQ ligger mellem fra under 20 til (5% af alle retarderede) - WHO s definition bruger også en 4.grad dybt retarderet hvor IQ ligger under 20 5 En IQ under 20 gør menneskets evne til at forstå og adlyde beskeder og informationer meget begrænset. Mange med svær mental retardering har handicaps som gør dem immobile, har svært ved renlighed og har et meget begrænset ikke sproglig kommunikation. De har svært ved at tage vare på egne basale behov og kræver konstant hjælp. 6 I drengenes tilfælde hvor IQ ligger under 20 gør at de kognitivt ligger på et udviklingsniveau som et barn fra 6-9 måneder. Det gør blandt andet, at de har et meget begrænset sprog og mulighed for tilegnelse af alternative kommunikationshjælpemidler, men det vil jeg senere komme ind 5 Gade, Henrik W: 6 ning.pdf

7 på i min opgave. Derimod fungerer drengenes motorik udmærket, de kan løbe, gå, spise og har ingen problemer med finmotorikken og her mener jeg spisesituationerne hvor de klarer sig udviklingsmæssigt/motorisk på samme niveau som andre 5 årige børn. Kommunikative evner Hos det mentale retarderede barn Jeg vil i det her afsnit prøve at give et billede af hvordan det mentale retarderede barn i den sværeste grad har det. Ifølge Henrik W. Gade har mennesket 5 nye lag i intelligensen: - Et abstrakt talesprog- evnen til at skelne mellem fortid, nutid og fremtid - Et overjeg Freudianske begreb, har evnen til at kunne sætte sig uden for sig selv - Er skriftsprog evnen til at læse og skrive - Matematik evnen til at regne - Empati evnen til at bevidst kunne føle for og forstå andre mennesker Ved det retarderede barn forsvinder lagende en efter en. Først forsvinder empatien og derefter vil det blive meget svært for barnet at lære matematik, læse og skrive. Overjeget og sproget forsvinder ofte helt ved den sværeste grad af mental retardering. Ved det mentale retarderede barn i den sværeste grad forsvinder dets unikke intelligens sproget. Jo længere IQ en kommer ned af skalaen, jo flere evner og organer mister barnet. I det værste tilfælde helt nede på bunden af skalaen kan barnet ikke bevæge sig, ikke spise, ikke høre, ikke se. Barnet lever, men er uden for rækkevidde. Barnet kræver struktur hver dag. Det er utrolig vigtigt at dagene minder om hinanden så meget som muligt. F.eks. skal barnet stå op på samme tid hver dag selv i weekender og i ferier. 7 Hos drengene På baggrund af drengenes diagnose er deres kommunikative evner meget begrænset og har derfor stort set intet verbalt sprog. Pædagogerne i institutionen har taget alternative kommunikationsmidler i brug og har forsøgt sig med piktogrammer, tegn til tale og Pecs. Piktogrammerne havde ingen virkning på drengene, de forstod ikke systemet i at man på sin private tavle skulle rykke rundt på billederne inden man fortog sig det næste. Drengene fik flere nederlag end det hjælp dem, så det gik pædagogerne fra. Pædagogerne afprøvede sammen med en talepædagog også hjælpemidlet Pecs, men igen forstod drengene ikke 7 Gade, Henrik W, side 34-42

8 sammenhængen mellem det der var illustreret på billederne og den virkelige genstand som stod foran dem. Pædagogerne er gået fra Pecs, da de oplever at metoden ikke virker, men talepædagogen vælger dog stadig at øve pecs med drengene. Tegn til tale er også blevet afprøvet på drengene, men der er meget få tegn drengene kan aflæse, de kan ikke selv lave tegnene, men kan som sagt aflæse nogle få. Pædagogerne har selvfølgelig hele vejen kigget på hvordan drengene udtrykker sig, og har valgt at understøtte dette i stedet for hele tiden at prøve og lærer drengene nye alternative kommunikations muligheder. Pædagogens rolle I forhold til det svært retarderede barn Som pædagog er det vigtigt at du lærer barnet at kende og finder barnets stærke og svage sider og derefter bruge barnets stærke sider til at styrke de svage. Kommunikationen kan hos det svært retarderede barn være meget begrænset. Det er samtidig rigtig vigtig at skabe en god relationen til barnet, da det kan have stor betydning for tilegnelse at kommunikation. Det er vigtigt at man er konkret, da barnet ikke kan forstå lange sætninger. Brug hænderne og kropssproget til at vise barnet hvad du vil have det skal lave. I mange tilfælde kan man hos det svært mentale retarderede barn som har den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme bruge tegn til tale og piktogrammer. 8 Derfor er det vigtig at vi som pædagog har et kendskab til alternative og supplerende kommunikationsmidler. Tegn til tale er et af de mange kommunikationshjælpemidler pædagogen kan få kendskab til. Tegn til tale er en kommunikationsform som mennesker med Downs syndrom, autisme, cerebral parese, andre former for hjerneskader og i de fleste tilfælde mennesker med mental retardering kan have stor gavn af. Tegn til tale er et kommunikation middel hvor man understøtter det verbale sprog med tegn og bygger på kropssprog, mimik og naturlige tegn. Da man af natur, altså ubevidst bruger kropssprog hver dag er tegn til tale forholdsvis nem at anvende i frem for talesproget. Tegn til tale er en visuel kommunikationsform. Det har en stor betydning for sprogforståelsen, da de fleste bedst husker og forstår det man har set. Efter et stykke tid hvor pædagogen har arbejdet med tegn til tale vil barnet opleve at forskellige bevægelser kan bruges til at udtrykke sine følelser, ønsker og behov. Men andre ord barnet vil få en sprogsucces. Erfaringer 8 Gade, Henrik W, side 42

9 gennem tiden fortæller blandt andet at tegn til tale er en kommunikationsform som kan styrke det verbale og har der igennem givet mulighed for bredere samvær med andre, bedre oplevelse af sig selv og i det hele tage givet en større livskvalitet. 9 Piktogrammer er endnu et kommunikationshjælpemiddel pædagogen kan tage i brug. Ligesom tegn til tale, anvendes piktogrammer hos mennesker med Downs syndrom, autisme, cerebral parese, mental retardering. Dog kræver piktogrammer at barnet har evnen til at tænke abstrakt. Piktogram er et hjælpemiddel til at strukturere barnets hverdag via billeder. Piktogrammer er et symbolsystem som er tydelige hvide tegninger på sort baggrund, det er sort og hvidt så barnet ikke bliver forstyrret af farver og andre unødige ting som der f.eks. kunne være på et fotografi. I institutionen og i hjemmet er piktogrammer et rigtig godt kommunikationsredskab, da barnet har mulighed for at udtrykke sine følelser, ønsker og behov. Det piktogrammerne også er meget kendt for i institutionen og i hjemmet er den struktur det skaber ved at man på et tavle eller andre underlag kan sidde billederne op i den rækkefølge dagen/ugen/timen skal forløbe og derved ved barnet hvad det skal i løbet af dagen/ugen/timen. Man kan også bruge piktogrammerne til at fortælle historier, klister på kasser og mapper for at fortælle, hvad der er inden i. 10 I forhold til drengene I forhold til drengene har pædagogerne langt hen af vejen støttet drengenes sprogtilegnelse ud fra et normalfungerende barn, da de udviklingsmæssigt er fra 6-9 måneder. Det foregår således at drengene ligger på ryggen mens pædagogerne pludrer, synger, laver ansigtsudtryk og i det hele taget snakker til dem, som et lille barn. Ud fra et barns normale udvikling kan man sideløbende se drengenes afvigelser forskellige steder. F.eks. når man prøver at fange barnets opmærksomhed, laver man forskellige lyde, ansigter, fagter, prøver at få øjenkontakt osv. og det er her rigtig svært at fastholde drengene eller helt at få deres opmærksomhed. De reagerer heller ikke hvis man f.eks. ringer med en klokke eller klapper i hænderne. Gennem højtlæsning, kigge i billedbøger, fanger og vedholder heller ikke drengenes interesse. Her går pædagogerne stadig ind og øve og stimulere drengene. Der hvor pædagogerne kan få drengenes opmærksomhed er ved rim og remser, sange. Især sange med fagter fanger dem meget og tæt kontakt i form af knus og kram vil den ene af drengene meget gerne. 9 Bjerregård, Marianne, side 3 10

10 Efter vores observationer af drengene og pædagogerne i vores projekt, oplevede vi at der igennem sanglegende opstod mest verbal kommunikation. En af drengene var rigtig god til at synge med. Jeg sætter synge i anførelsestegn, da han ikke sang med som et normaludviklet barn ville have gjort, men sang med på den måde f.eks. ved sangen hjulene på bussen kunne han synge rundt, rundt, rundt, åben og lukke, klir, klir, klir samtidig med han gjorde fagterne til sangen. Gennem sangene så man begge drenge udtrykke glæde, man kunne på deres kropssprog se at det var noget de kunne lide. Når en sang var færdig, kunne begge drenge sige synge også sang man igen, de kunne også udtrykke at de ville synge igen ved at lave fagterne til sangene. Da drengene udtrykker sig mest gennem kropssprog og ved få ord og lyde er det her pædagogerne går ind og støtter drengene ved at være anerkendende. Pædagogerne støtter drengene meget ved at gribe dem i det de gerne vil. F.eks. hvis en af drengene siger: synge spørger pædagogen om han vil synge, da kan drengene nogle gange finde på at ligge sig ned, da det er sådan de plejer at synge med dem. Pædagogen går ind og anerkender drengen og hans kommunikative evner, ved at give udtryk for forståelse og det gør hun ved at spørge om de skal synge og derefter igen vise forståelse ved at synge med ham, da han har lagt sig ned som endnu et tegn på at ville synge. Pædagogen bekræfter hans ønske om at synge, ved at sætte ord og handling på. Det er en kommunikationsform Marshall B. Rosenberg kalder for girafsprog og det vil jeg gå videre med i næste afsnit. Anerkendende kommunikation En vigtig ting i drengenes hverdag er den anerkendende tilgang. Da der ikke er den store udveksling af ord og drengene ikke altid har mulighed for at udtrykke sig, så er det utrolig vigtigt at den professionelle pædagog ved hvordan man omgås med hinanden. Vi har samtidig som kommende pædagoger et ansvar for at børn får en god opvækst som der i serviceloven 8 stk. 2 også står beskrevet: Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 11 Anerkendende kommunikation er utrolig vigtig for et barn, om barnet så er psykisk udviklingshæmmet eller om barnet er fuldstændig normalfungerende er det her vigtigt at vi som den professionelle pædagog ved hvordan vi skal omgås børn med forskellige forudsætninger for at styrke barnets, selvværd, selvfølelse og 11 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20297#k4

11 selvtillid. Det får mig til at tænke på Marshall B. Rosenberg og hans udvikling af girafsprog også kaldt ikke voldelig kommunikation. Girafsprog er en anerkendende tilgang som jeg i mange tilfælde syntes kan være brugbare i arbejdet med børn som har forskellige handicaps, da man går ind og er meget opmærksom på andres behov. Girafsprog Som vi ved er kommunikation en vigtig forudsætning for menneskets tilværelse her i livet. Ord har en vis magt og ord kan gøre mennesket ked af det eller glæde det. Marshall B. Rosenberg udviklede en kommunikationsform som han kalder Girafsprog. Rosenberg beskriver girafsprog som en kommunikationsform hvor formålet er at skabe en god og ligeværdig kontakt med andre. Ikke mindst mener Rosenberg at, gennem girafsprog fremmer vi vores eget selvværd, det vil sige at komme i kontakt med vores egne følelser og behov. Det giver mennesket mulighed for at handle empatisk overfor vores medmennesker. At man er klar over sine egne følelser og behov gør at man er i bedre stand til at se andres følelser og behov. 12 I drengenes tilfælde er der ikke den gensidige kommunikation i form af det verbale, men drengene kan stadig i nogle situationer udtrykke hvad de vil og ikke vil. Men pædagogerne har i arbejdet med girafsprog den anerkendende tilgang der skal til, for at de kan mærke drengenes behov. Efter observation af drengene og deres hverdag, ser vi pædagogerne være meget opmærksomme på, når drengene udtrykker sig. Pædagogerne møder drengene med glæde og prøver så vidt som mulig og opfylde deres behov. Det kan til tider være svært og frustrerende for pædagogerne, da det kan være svært at aflæse hvad drengene føler og ønsker. Pædagogerne er derfor ofte nød til at gætte sig frem til hvad drengene gerne vil og mange gange finder de aldrig ud af hvad de ville. Drengene er ikke altid bevidste om deres egne behov og er tilbøjelig for at tilpasse sig ind efter det pædagogerne gik ud fra drengene ønskede. Det er en problematik som kan være svært for pædagogerne, men jeg tænker også hvor frustrerende det må være for drengene i ikke at blive forstået, men det er et dilemma pædagogerne står i, hvor spørgsmålet er: hvor meget drengene kan forstå og er klar over deres egen behov og eksistens. Konklusion Efter projektet med drengene, fandt jeg ud af hvor vigtig kommunikationen er i ens liv. Og det har været hjerteknusende og se to drenge være så kommunikativt svage at faktisk ingen alternative, supplerende 12 Weirsøe, af Bodil, side 7-8

12 kommunikationshjælpemidler kan tages i brug. Men heldigvis så vi masser af kærlighed, knus og kram som tegn på at drengene har det godt. Det vil jeg mene blandt andet skyldes den anerkendende tilgang i at forstå drenges følelser og behov. Som Marshall B. Rosenberg skriver, er girafsprog hvor man møder andre mennesker med empati. Og hvis man møder de mennesker som er omkring en med denne empati, vil kommunikationen og relationen blive stærkere og man føler sig mere værdsat. Man vil derved opnå mere selvværd, da man bliver respekteret som den man er. I drengenes tilfælde er det vigtigt at man som pædagog møder dem på deres niveau, for at drengene kan blive forstået, få opfyldt deres ønsker, behov og anerkendt deres følelser. Hvis ikke de ikke bliver forstået og ikke for deres behov opfyldt, kan de ende med at blive helt inde lukket og gå ind i sig selv. I de fleste tilfælde hvor barnet på grund af mental retardering ikke har noget sprog er der heldigvis hjælp at hente. Vi vil som pædagoger have muligheder for at kunne arbejde med alternativ e og supplerende kommunikative hjælpemidler, for at understøtte barnets kommunikation.

13 Litteraturliste Bøger: Sørensen, red. af Mogens: Dansk, kulter og kommunikation Et pædagogisk perspektiv, akademisk forlag, 1.udgave, 4. oplag 2008 Gade, af Henrik W: Hverdagen med et retarderet barn En praktisk håndbog for forældre, lærer, pædagoger og familien, Special-pædagogisk forlag, 1.udgave, 1. oplag, 2005 Weirsøe, af Bodil: Girafsprog Empatisk kommunikation i pædagogisk arbejde, Social-pædagogisk bibliotek, Hans Reitzels forlag, 1. Udgave, 1. oplag, 2007 Brochure: Voss, af Anna, Dorte Haubro Uhrbrand og Emmy Kjelmann: Når dit barn ikke taler - Hvordan snakker i så med hinanden? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Internetsider: d. 21/ kl. 11:59 d. 21/ kl /publikationer/udviklingshaemning.pdf d. 21/ kl. 12:01 d. 21/ kl. 12:02 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20297#k4 d. 21/ kl. 13:00

14 Bilag 1 DDK- Projekt Didaktiske overvejelser Metode: SMTTE Modellen Mål: Vi har valgt at koncentrere os om, hvordan vi som pædagoger kan kommunikere med et barn uden verbalt sprog. Vores mål er at opnå indblik i alternativ kommunikation samt at observere, afprøve og evaluere børnehavens metoder. Sammenhæng: Vi har valgt at beskæftige os med alternativ kommunikation, da det var noget ingen af os havde stort kendskab til og det var noget vi alle interesserede os for. Vi har valgt at fokusere på børn inden for specielområdet, da vi mener, at det har stor betydning at pædagoger begynder at arbejde tidligt med kommunikation i forhold til børn uden verbalt sprog. Børnene vi har valgt at tage udgangspunkt er to tvillinge-drenge på fem år, som kun kommunikerer med ganske få lyde og ved at henvende sig dem der kan dække deres behov. Drengene har fået udredet diagnosen mentalt retarderet og udviklingsforstyrrelse uden specifikationer. Ifølge pædagogerne er drengen mentalt udviklet som et barn på 6-9 måneder. Drengene udviser tegn på autisme, men pga. af deres retardering, kan de ikke få stillet diagnosen autisme. Pædagogerne har afprøvet diverse former for alternativ kommunikation, men drengene er ikke modtagelige overfor disse metoder. Gennem kropssprog og et-to ords sætninger kan pædagogerne kommunikere med drengene, men de er stadig lidt i tvivl om hvor meget drengene forstår. Pædagogerne kommunikerer med drengene via kropssprog, lyde og tegn. Ud fra Kuno Bello testen er drengene vurderet til at funktionsevne der svarer til et barn på 6-9 måneder. Pædagogerne arbejder med drengene ud fra det stadie de er på dvs. de benævner de ting de anvender og sætter ord på alt hvad de gør. Pædagogerne forsøger at anerkende drengene ved at sætte ord på de lyde drengene kommer med.

15 Pædagogerne forsøger at kommunikere gennem guidning med få ord, da drengene har svært ved at kapere for mange ord af gangen. Pædagogerne har en antagelse om at drengenes hjerne fungerer som en kasse, hvor der kun er plads til et begrænset kapacitet. Derfor arbejder pædagogerne med kun at give dem de mest nødvendige ord. Tiltag: Da vi selv kun har ganske lidt kendskab til alternativ kommunikation, har vi svært ved at gå ud og afprøve forskellige metoder på børnene. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i de metoder pædagogerne i institutionen anvender. Vi vil afprøve om drengene reagerer på de samme beskeder, når vi henvender os til dem, frem for pædagogerne. Vi vil iagttage drengene fra morgenstunden, da det tidspunkt drengene kan koncentrere sig mest og pædagogerne derved har den bedste mulighed for at kommunikere med dem. Vi har gjort os nogle overvejelser omkring, hvordan spisesituationen foregår i forhold til om drengene skal have faste rammer og ro under måltidet og om der forekommer kommunikation. Vi har fået mulighed for at overvære en time hvor talepædagogen arbejder med drengenes kommunikation. Det bliver interessant at observere hvilke redskaber og metoder hun bruger til at kommunikere med drengene. Det bliver spændende at høre hvilke mål har og hvor hun gerne vil hen med arbejdet med drengene. Tegn: Da selve målet er svært at opnå, vil vi kigge nærmere på hvilke tegn drengene udviser i forhold til de beskeder de får, om de forstår hvad vi siger og reagerer derpå. Evaluering: Efter vores forbesøg havde vi gennem pædagogerne fået indtryk af at drengene rent kommunikativt var meget dårlig fungerende. Under vores andet besøg fik vi et helt andet indtryk af drengenes evner til at kommunikere. De viste stor interesse for at kommunikere med os. Vi har en antagelse om, at den ene af drengene viste oprigtig begejstring for at kommunikere med os og af denne grund henvendte han sig hele tiden. Vi havde inden haft en forestilling om at børnene ikke ville deltage i de sanglege pædagogerne dagligt lavede med dem. Dette fik vi afkræftet, idet børnene deltog aktivt i sanglegene og så ud til at nyde de genkendelige sange. Vi observerede at drengenes havde lettest ved at vedholde koncentrationen, når de lå på ryggen med benene ind mod pædagogen. På denne måde kunne pædagogen også lettere skabe øjenkontakt med drengene og opretholde kommunikationen. På forbesøget fik vi at vide af pædagogerne at de var meget i tvivl omkring hvor meget drengene egentligt er bevidste om hinandens eksistens. Ved vores næste besøg fik vi et andet indtryk, idet drengene var klar

16 over hinandens tilstedeværelse på legepladsen. Drengene var i kontakt med hinanden, da de anvendte det samme legetøj og udvekslede det mellem hinanden. Drengene var gode til at undgå konflikter. Et eksempel på en situation, var da begge drenge var interesserede i den samme skovl. I stedet for at komme i konflikt med hinanden over denne skovl, henvendte den ene af drengene sig til pædagogen og førte hende hen til en låge, hvor han vidste der lå nogle andre skovle. I dette eksempel er der en form for kommunikation mellem barnet og pædagogen. Drengen viser tydeligt, at han har behov for noget, som pædagogen skal hjælpe ham med. Ved vores tredje besøg var vi ude at overvære en spisesituation. En af drengene gav selv udtryk for, at han var sulten, ved at sige spise. Pædagogerne gav drengene lov til at komme ind og guidede dem ude fra legepladsen, ind i garderoben, ud at vaske hænder og ind til spisebordet. Forløbet var meget rutinepræget og gav nogle trygge omgivelser for drengene at være i, hvilket gjorde at de var meget rolige under hele spisesituationen. På vores fjerde besøg Havde vi planlagt at vi selv skulle lave en aktivitet sammen med drengene. For at det skulle være noget, de havde lyst til at deltage i havde at synge nogle genkendelige sanglege og introducere en ny. Vores hensigt var at observere om drengene havde lyst til at deltage sammen med os, frem for pædagogerne. Endvidere ville vi prøve at skabe en kommunikation gennem sangene. Vi startede med de genkendelige sange ( Hjulene på bussen ), for at skabe en tryg stemning og få dem motiveret til at deltage. Drengene gjorde tegn til at de vidste hvad der skulle foregå. Vi havde placeret os, som pædagogerne normalt gør når de synger med drengene, hvilket drengene hurtigt opfattede. Gennem deres kropssprog gav de udtryk for at de gerne ville synge sangen flere gange, ved at vise nogle genkendelige fagter fra sangen. Samtidig gjorde den ene opmærksom på, at vi skulle fortsætte ved at gentage syng flere gange. Vi ville afprøve en ny sang, som drengene ikke var vant til at synge og havde valgt Mon du bemærket har, som også indeholdt fagter. Drengene viste stor begejstring bl.a. kom den ene dreng, som normalt er lidt tilbageholden, hen og tog fat i en af os, for vise en af fagterne for derigennem at fortælle, at han gerne ville høre sangen igen. Vi stoppede bevidst efter hver sang for at få dem til at kommunikere, om de synge mere og evt. hvilken sang de gerne ville synge. Vi oplevede at de var meget begejstrede for at synge sammen med os. Vores aftale med talepædagogen blev desværre aflyst. I stedet valgte pædagogerne at demonstrere en arbejdssituation med en af drengene. Talepædagogen anvender pecs i den overbevisning at drengene er modtagelig overfor denne kommunikationsmetode. Pædagogerne har flere gange givet udtryk for at denne metode ikke virker, når de anvender den, men at talepædagogen fortsat gør et ihærdigt forsøg på at få drengene til at kommunikere via pecs. Vi havde den samme oplevelse som pædagogerne i forhold til at metoden ikke er anvendelig overfor drengene. Vi observerede hvordan pædagogen prøvede at få drengen til forstå princippet i pecs, men at dette langt fra fungerede. Han forstod ikke sammenhængen mellem

17 billederne og de fysiske genstande som var illustreret på billederne. Vi havde en dårlig oplevelse af hele situationen da det var tydeligt at drengen gav udtryk for hvad han gerne ville, men valgte de forkerte billeder i forhold til hvad han ønskede. Derimod mener vi, at pecs kan være en rigtig god måde at kommunikere på for mennesker, der forstår sammenhængen i metoden. For drengenes vedkommende skaber det blot flere frustrationer end det gør gavn, idet at de ikke får opfyldt deres ønsker. Pædagogerne har et ønske om at anvende vores optagelser som dokumentation overfor talepædagogen, da den tydelig viser at drengene ikke er modtagelig overfor pecs. Bilag 2 Hvad er gennemgribende udviklingsforstyrrels En gennemgribende udviklingsforstyrrelse beskriver en bestemt gruppe forstyrrelser. Ordet gennemgribende henviser til at udviklingen virker forstyrret på adskillige områder. Fx områder som kognition (evnen til tænkning og erkendelse), sprog og motoriske og sociale færdigheder. Forstyrrelsens årsag er en hindring, som modsat forsinkelse ikke er normal på noget tidspunkt af et barns udvikling. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse - herefter forkortet til GU - er et udtryk som anvendes på lige fod med ordet autismespektrum. Kategorien beskriver dog både autisme og autismelignende lidelser. GU skyldes neurologiske abnormiteter - hvilke er imidlertid ikke blevet endelig bevist. Der er endnu ikke blevet forsket tilstrækkeligt i lidelserne til at en bestemt årsagssammenhæng er blevet identificeret, og man regner da også med muligheden for at GU skyldes flere forskellige vilkår. Fx ved man at det er almindeligt at lidelserne forekommer i forskellige varianter indenfor de samme familier og kan derfor konkludere at der er tale om en vis grad af arvelighed. Samtidig ved man at tilstanden påvirkes af miljø, et positivt aspekt - for det vil jo sige at det er muligt at påvirke tilstanden positivt ved at skabe passende vilkår. Det danske sundhedsvæsen er forpligtet til at anvende det internationale diagnosesystem, ICD 10 (International Classification of Diseases). Under koderne F84.0 til F84.9 findes: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GU) F84.0 Infantil autisme

18 F84.1 Atypisk autisme : F84.5 Asperger s syndrom : F84.8 Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU) har koden F84.9, og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) har koden F84.8. GUU er en midlertidig diagnose som gives indtil man har endelig fastslået hvilken GU, der er tale om. Dvs. at når barnet er færdigdiagnosticeret skal der foreligge en specifik diagnose. Hvis man kan udelukke de øvrige gennemgribende udviklingsforstyrrelser, gives diagnosen GUA. Diagnoserne med laveste nummer til og med Asperger's Syndrom betragtes i dag generelt som autisme, mens GUA betragtes som en autismelignende tilstand. Asperger's syndrom og GUA kaldte man førhen under ét for infantil grænsepsykose. Samtidig med GUA kan der optræde andre lidelser som OCD (Obsessive-Compulsive Disorder = tvangstanker og tvangshandlinger), ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse) og andet klik på Se osse denne tekst om GU, GUA, GUU

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Kognition betyder: tænkning / erkendelse SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Note fra Slangerup Børnehave

Note fra Slangerup Børnehave Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Den alsidige personlige udvikling Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Alsidig personlig udvikling Vi forstår

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske

Læs mere

2/11. Natur og naturfænomener

2/11. Natur og naturfænomener Lærerplanen Denne lærerplan giver overblik over hvilke af børnenes kompetencer, vi i Børnehuset lægger vægt på at styrke. Kompetencerne er beskrevet inden for seks områder: Natur og naturfænomener, personlige

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Generel læreplan 2015 Ådalen

Generel læreplan 2015 Ådalen Generel læreplan 2015 Ådalen Tema Overordnede målsætning Læringsmål Sprog Vi ønsker at børnene får mulighed for at udtrykke sig i et nuanceret sprog og kunne kommunikere i et socialt samvær Børnene skal

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere