7. Evaluering af at arbejdet med metoder til indsats- og resultatdokumentation Konklusion...27

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Evaluering af at arbejdet med metoder til indsats- og resultatdokumentation Konklusion...27"

Transkript

1 1. Indledning Baggrund for evalueringen Formål med evalueringen Formål med cirkus-temaugerne Evalueringsperspektiv Undersøgelsesfeltet Vasebæks profil Analysestrategi Dataindsamling Forløbsbeskrivelse Beskrivelse af temaugekonceptet Er der skabt udviklende samvær for børnene? Undersøgelsesspørgsmål Børneperspektivet Hvad har været særlig godt? Hvad har været mindre godt? Hvad kan gøres bedre? Værdier på spil? Resultatkrav Eksempel på en social rutine Er der skabt faglig udvikling for personalet? Undersøgelsesspørgsmål Hvad har været godt? Personalets samarbejde Struktur, rammer og opgaver Ny læring Hvad har været mindre godt? Hvad kan gøres bedre? Værdier på spil? Resultatkrav Er der skabt en god dialog med forældrene? Undersøgelsesspørgsmål Forældreperspektivet Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt? Hvad kan gøres bedre? Værdier på spil? Resultatkrav Er der skabt en god dialog med Køge Kommune? Resultatkrav Evaluering af at arbejdet med metoder til indsats- og resultatdokumentation Konklusion

2 1. Indledning 1.1. Baggrund for evalueringen Vasebæk iværksatte i foråret 2006 et projekt om indsats- og resultatdokumentation. Formålet med projektet er at udvikle og implementere redskaber til brug for dokumentation af den pædagogiske og behandlingsmæssige indsats på Vasebæk. Dokumentationen skal bruges til intern læring og kvalificering af indsatsen samt til at dokumentere kvaliteten af arbejdet over for eksterne samarbejdspartnere. Målet med projektet er nået såfremt dokumentationsredskaberne medvirker til at: det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde styrkes og systematiseres der skabes en øget refleksion og læring vedr. indsatsen der opnås en forbindelse mellem viden om processer og viden om resultater der sker en kvalificering af vidensdelingen og den tværfaglige dialog der sker en kvalificering af formidlingen til, og samarbejdet med, forældre og andre samarbejdspartnere der opnås større kvalitet i indsatsen over for børnene Det særlige fokus på indsats- og resultatdokumentation har sin baggrund i at amtets institutioner på børn og unge området har besluttet at gøre dette til fælles mål i driftsaftalerne for perioden Det skyldes også, at Vasebæk igennem et stykke tid har haft et ønske om at få nogle bedre redskaber til at opnå en mere systematisk tilgang til dokumentationen af det daglige arbejde med børnene 1. Projektet består af 4 delprojekter, som er beskrevet i det følgende : 1. delprojekt : Pilotprojekt Projektet iværksættes med et pilotprojekt, som tager udgangspunkt i cirkus-temaugerne på Vasebæk i uge Pilotprojektet skal bruges til at afprøve metoder til indsats- og resultatdokumentation. Det er planlagt at der i forbindelse med cirkus-projektet skal udarbejdes individuelle mål for alle børn i forhold til at udvikle en social rutine. 2. delprojekt : Arbejdsgangsanalyse Der skal udarbejdes en arbejdsgangsanalyse til at skabe overblik vedr. indsatsen, metoder, procedurer mv. og på den måde finde ud af hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at integrere dokumentationsværktøjer i praksisfeltet. 1 Projektet er beskrevet yderligere i projektdesign vedr. indsats- og resultatdokumentation på Vasebæk J.nr

3 3. delprojekt : Fælles sprog Dette delprojekt handler om at udarbejde forslag til fælles sprog i de anvendte redskaber/metoder på Vasebæk. Det drejer sig primært om struktur og indhold i behandlingsoplægget (behandlingsplanen). Herunder en opdeling/tydeliggørelse af behandlingsoplægget i forhold til hvad der er et internt arbejdsredskab og hvad der er information til samarbejdspartnere. Det handler også om at tydeliggøre og kvalificere målformulering, resultatkrav, handlingsplan og opfølgning, samt at indarbejde alle indsatser i behandlingsplanen og opfølgningen på denne (f.eks. Marte Meo, early bird, pecs mv.). 4. delprojekt : Nyt IT-system Det planlægges at indkøbe et nyt IT-system til at understøtte processen med at indarbejde indsats- og resultatdokumentation i dagligdagen Formål med evalueringen Formålet med denne evaluering er, at afdække hvorvidt undersøgelsesspørgsmål og resultatkrav er opfyldt. Gennem dette skal det konstateres om det har været muligt at anvende metoder til indsats- og resultatdokumentation, og endelig om dette har medvirket til at opnå resultatkravene for det samlede projekt (jf. ovenfor). 3

4 1.3. Formål med cirkus-temaugerne Vasebæk har som mål at gennemføre et årligt projekt, hvor der skabes et inspirerende miljø med fokus på kommunikation. Målene for cirkus-temaugerne er delt op i 4 delområder, som ses i nedenstående model. Tid - proces Uge 21 I Uge 22 I Uge 23 Handlingsplan Leverancer Resultatkrav Skabe udviklende samvær for børnene Der er opbygget en social rutine med alle børn 50 pct. af børnene har lært en social rutine 5 børn ejer en ny leg MÅL Skabe inspirerende miljø med fokus på kommunikation Skabe faglig udvikling for personalet Skabe god dialog med forældre Cirkusforestilling gennemført Forældre har set cirkusforestilling Medarbejderne oplever at cirkusprojektet har skabt tværfaglig udvikling Vise Køge Kommune at Vasebæk er en værdig samarbejdspartner Køge Kommune er orienteret om cirkusprojekt 80 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med cirkusprojektet (løbende info og forestilling) Omgivelser Køge Kommune får bedre kendskab til Vasebæk Afledt effekt Målene er beskrevet mere detaljeret i det nedenstående : Delmål børn : Skabe udviklende samvær med børnene, herunder at Opdage nye kompetencer hos børnene Skabe livsglæde for børnene Give børnene mulighed for at danne nye kontakter til andre børn og voksne. Hovedleverance : Der er opbygget en social rutine med alle børn Resultatkrav : 50 pct. af børnene har lært en social rutine. 5 børn ejer en ny leg 4

5 Delmål personale : Skabe faglig udvikling for personalet, herunder at : Opnå indbyrdes læring blandt og på tværs af personalet Gruppernes isolering brydes Udnytte den kreative energi der opstår i processen Hovedleverance : Cirkusforestilling gennemført Resultatkrav : Medarbejderne oplever at cirkusprojektet har skabt tværfaglig udvikling Delmål forældre : Skabe god dialog med forældre, herunder at : Forestillingen er en øjenåbner for forældre og pårørende Forestillingen giver forældrene inspiration Hovedleverance : Forældre og pårørende har set cirkusforestilling Resultatkrav : 80 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med cirkusprojektet (løbende information og forestilling). Delmål Køge Kommune : Vise Køge Kommune at Vasebæk er en værdig samarbejdspartner. Hovedleverance : Køge Kommune er orienteret om cirkusprojektet Resultatkrav : Køge Kommune får bedre kendskab til Vasebæk 5

6 1.4. Evalueringsperspektiv Evalueringen er opbygget som en procesevaluering, hvilket vil sige en evaluering der fokuserer på hvordan aktørerne i undersøgelsesperioden formår at samarbejde, og hvilke resultater/erfaringer de løbende opnår. På denne måde er det hensigten at opnå viden, forståelse og indsigt i handlingsforløbet og effekten af indsatsen i forhold til de opstillede mål for cirkus-temaugerne Undersøgelsesfeltet Interessentanalyse Undersøgelsesfeltet er afdækket gennem udarbejdelse af en interessentanalyse, som ses i nedenstående model. Personale Forældre Organisatorisk og faglig kvalitet Cirkusprojekt Brugeroplevet kvalitet Køge Kommune Børn Det fremgår af modellen, at de primære interessenter består af børn, forældre, personale og Køge Kommune. I forhold til børn og forældre fokuseres der primært på den brugeroplevede kvalitet, mens der i forhold til personale og Køge Kommune primært fokuseres på den organisatoriske og faglige kvalitet. Målene for cirkusprojektet er udarbejdet med udgangspunkt i de 4 interessentområder. Undersøgelsesfeltet er afgrænset til at dække personale og børn i børnehaven. Week-end aflastningen indgår ikke i evalueringen. 6

7 1.6. Vasebæks profil Vasebæk er en specialbørnehave med dagtilbud og week-end aflastning. Målgruppen er børn i alderen fra 0-7 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder en gruppe af svagt fungerende børn med diagnosen autisme. Formålet med tilbuddet er at tilgodese børnenes behov for specialpædagogisk og terapeutisk behandling, vidtgående specialundervisning samt pasning og omsorg Analysestrategi I nedenstående model ses analysestrategien for evaluering af cirksus-temaugerne på Vasebæk. Delmål 1 : Skabe udviklende samvær for børnene Mål, rammer, indhold Formål, rammer, indhold Delmål 2 : Skabe faglig udvikling for personalet Delmål 3 : Dialog med forældre Konklusion Delmål 4 : Dialog med Køge Kommune Først beskrives formålet, rammer og indhold for evalueringen. Herefter gennemgås hvert indsatsområde i forhold til de opstillede mål for projektet. Det konstateres efterfølgende om det har været muligt at anvende metoder til indsats- og resultatdokumentation. Afslutningsvis er der en konklusion. 7

8 1.8. Dataindsamling Der er anvendt forskellige indsamlingsmetoder til brug for evalueringen. Det drejer sig om : Observationer (deltagelse i arbejdsgruppe, personalemøder og publikum til cirkusforestilling). Dokumenter (referater, projektbeskrivelser, notater) Kvantitative indsamlingsteknikker (spørgeskema til forældre og mål-skemaer til personale vedr. individuelle mål om den sociale rutine samt projektmål) Kvalitative indsamlingsteknikker (workshop med udarbejdelse af målhieraki, deltagelse i arbejdsgruppe, dialog på personalemøder) 8

9 2. Forløbsbeskrivelse 2.1. Beskrivelse af temaugekonceptet Vasebæk har løbende arbejdet med temauger, hvor hverdagens struktur for en stund suppleres med mere kreative og impulsive vinkler. Efter et projekt i 2004 med fokus på kommunikation, blev det besluttet at gennemføre et projekt hvert år. Projektet starter med at der nedsættes en styregruppe som udvælger et tema og planlægger forløbet. Når projektet er slut foretages der en evaluering på et fællesmøde, og på den baggrund foretages der løbende justeringer af konceptet. Efter temaugerne i 2004, blev det f.eks. besluttet at reducere projektperioden fra 3 til 2 uger. I 2005 var temaet farver. Hele børnehaven blev dekoreret, og der blev lavet rum med forskellige farver. Der blev arbejdet på værksteder og lavet forskellige aktiviteter. Projektet blev afsluttet med en sommerfest, hvor forældre og pårørende var inviteret. I 2006 bestemte den nedsatte styregruppe, at temaet skulle handle om cirkus. Som noget nyt skulle temaugerne afsluttes med et egentligt produkt, nemlig en cirkusforestilling. I det følgende ses en stemningsrapport fra cirkustema-ugerne på Vasebæk skrevet til forældre og pårørende : Endelig blev det dagen hvor vi skulle starte vores projekt, onsdag aften blev børnehaven først lukket lidt over otte, der var hektisk aktivitet for at få de sidste ting klaret inden cirkusset startede. Mandag morgen opstod der hurtig kø, alle børnene skulle lige opdage hvad du nu var der var sket med deres børnehave. Hatten der var fyldt med billetter til dagen samt noget der skulle smages på. Der var billeder og mange nye ting der kunne leges med og kontakter der kunne trykkes på så de gav lyd fra sig. Hver dag var der en leben og legen på vores gang så ingen kunne være i tvivl om at her var der en børnehave med plads til børn. På værkstedsdagen var det muligt at male de fineste cirkus dyr og hatte, både med glasur og savsmuld. Klovnedagene her var det muligt både at se klovne optræde og selv være med, det var mulig at klæde sig ud lægge sminke på og lave sin helt egen klovnekage, ja selv en god vandkamp og kage kamp kunne det blive til. På dyre-dagen kunne vi spise som dyrene, lege med mange forskellige dyr, både bløde og hårde og det var mulig at klæde sig ud og blive malet som et dyr. Vi kunne ride med heste i den fine savsmuld eller kaste det op i luften. Akrobat dagene gav os mulighed for at gynge, klatre gå på line og bruge vores kroppe på alle mulige sjove måder. Selv en enkelt cirkusforestilling blev det til, vi fik besøg af cirkus Belladonna med grisen svineline der kunne mange gode kunster. Vi kunne ride på kamel og kaste med lasso og få rigtig mange gode ideer til vores egen cirkusforestilling. 9

10 Næsten hver dag var det muligt at købe popcorn fra popcorn boden der blev betjent af drengene fra Mejsestuen. Børn og voksne øvede hver eneste dag på deres nummer, og i de sidste tre dage før vi havde indbudt til sommerfest øvede vi os på at lave en cirkusforestilling vi skulle opføre for forældre og venner. Der var et nummer med elefanter, hestenummeret, boldkaster, klatre og meget meget mere. Alle vores børn gik op i forestillingen og nød at det var dem der blev klappet af.. Mejsedrengene der nu kunne styre en bod, solgte billetter til alle der kom til forestillingen, dog opstod der mindre problemer når nogen bestilte 5 billetter af 10 kr. og så prøvede at betale med en halvtresser når enhver ved at det er 5 ti kroner der skal til. I det følgende er der en besvarelse af de enkelte undersøgelsesspørgsmål og resultatkrav. Der er også inddraget spørgsmål vedr. sammenhængen til Vasebæks værdigrundlag. Endelig er der en afdækning af hvilke erfaringer personalet har gjort sig i forhold til at arbejde systematisk med målformulering og opfølgning på mål. Afsnittene er primært baseret på personalets og forældrenes spørgeskema-svar. Når der skrives personalet vurderer/mener mv. dækker det over udtalelser fra en eller flere personer blandt personalet, og er dermed ikke nødvendigvis dækkende for hele personalegruppens holdning. 10

11 3. Er der skabt udviklende samvær for børnene? 3.1. Undersøgelsesspørgsmål Personalet vurderer, at cirkusprojektet har været med til at skabe udviklende samvær for børnene. F.eks. har de oplevet at stille børn er blevet så inspireret af forløbet, at de har overskredet deres egne grænser og sprunget ud i ting de normalt ikke tør. Det er på den måde lykkes for alle børn at deltage i aktiviteterne, selv for de børn der normalt er hurtige til at sige fra. Personalet mener også, at cirkusprojektet har bidraget til at der er opdaget nye kompetencer hos børnene ved, at de har eksperimenteret og afprøvet nye ting. Nogle børn har lært nye ord og disses betydning, f.eks. i forhold til ordene : klovn, elefant, klappe, bukke, udklædningstøj og optræde. Nogle børn har også lært nye lege. Det drejer sig bl.a. om at optræde for andre, klæde sig ud og at lege dyr som spiser. Et barn viste personalet at han kan tegne, et andet barn rækker nu armene op når hun ønsker at deltage i aktiviteter. Endelig var der nogle børn der lærte at sige nye ord, der gør dem i stand til at kommunikere med de voksne. F.eks. var der et barn der i løbet af projektperioden begyndte at sige : nej, mens et andet barn fik omverdenen til at reagere på sine nonverbale signaler. Personalet har også oplevet, at cirkusprojektet har skabt livsglæde for børnene. Det viste sig bl.a. ved at børnene synes at det var sjovt, at der var nye ting og aktiviteter hver dag. F.eks. synes børnene, at det var sjovt at se hvilke ting der gemte sig i hatten (hvor der hver dag var placeret nye ting). De synes også det var sjovt at ride på en hest, der var opstillet ved indgangsdøren. Personalet har observeret at flere børn har fordybet sig mere i aktiviteterne end de plejer at gøre, hvilket kædes sammen med at børnene synes det har været spændende og sjovt. Personalet mener også, at cirkusprojektet har givet børnene mulighed for at skabe kontakter til andre børn og til personalet. Det skyldes at der blev arbejdet på tværs af grupperne gennem hele forløbet, herunder cirkusnumrene. Der var også meget kontakt på kryds og tværs af de faste aktiviteter. F.eks. delte børnene hattens indhold ud til hinanden, og der skete løbende noget på gangen som involverede alle. Nogle børn viste også interesse for hinandens cirkusnumre, fik lyst til at prøve de andres numre samt nød at blive set på og klappet af. Der var nogle børn der viste interesse for at fortsætte de lege de havde lært under projektet, herunder med børn de ikke tidligere havde leget sammen med. Der var også børn der inviterede de voksne til at fortsætte lege fra projektperioden, bl.a. et barn der ikke tidligere havde vist initiativ til at lege. Samlet set er der skabt flere kontakter mellem børnene indbyrdes og mellem børnene og de voksne. Det er både sket gennem udvikling af eksisterende relationer og gennem etablering af helt nye relationer Børneperspektivet Personalet har en oplevelse af at børnene generelt har nydt forløbet. De fleste børn har deltaget. Nogle har været med til det hele, andre har været med til enkelte aktiviteter. Børnene har sprogligt, mimisk og kropsligt givet udtryk for at det har været overvældende, men også spændende. I den første uge var det en smule forvirrende for børnene, fordi de 11

12 voksne først skulle tilrettelægge og finde en form på de forskellige aktiviteter, den sociale rutine og hvordan der skulle øves cirkusnumre. Børnene har generelt oplevet forløbet som grænseoverskridende, og de har været meget trætte hver dag når de skulle hjem Hvad har været særlig godt? Personalet har en række bud på hvad der har været særlig godt ved projektet i forhold til indsatsen over for børnene. De mener således, at det har været særlig godt for børnene at der har været fokus på at skabe sociale rutiner. Det skyldes at arbejdet med de sociale rutiner, har gjort at der har været fokus på at tempoet i processen har været på børnenes niveau. Personalet mener også, at det har været godt for børnene at få nogle massive sanseindtryk og at deltage i særligt udvalgte aktiviteter. Det har medvirket til at mange børn har fået rykket nogle grænser for hvad de kan og tør. Det har også været godt for børnene at personalet har fået bedre kendskab til børnene fra de andre stuer. Det har været godt for børnene at der har været øget fokus på at benytte tekniske hjælpemidler. Det handler bl.a. om brugen af touch-skærme, hvor børnene har set billeder af sig selv og hinanden. Det har været godt med cirkusmappen, som børnene har fået med hjem og vise til forældrene. Endelig har det været godt for børnene at der blev skabt nogle kreative rammer, hvor børnene har kunnet se de voksne i nogle nye roller Hvad har været mindre godt? Personalet vurderer at det var mindre godt, at der var uforholdsmæssig mange personer i de samme rum ad gangen. Personalet havde, i nogle tilfælde, gang i for mange aktiviteter på samme tid, og var derfor ikke i stand til at være ordentligt til stede over for børnene. Det var også forvirrende, at der både blev lavet cirkusaktiviteter og blev øvet numre i det samme rum. Samtidig blev det oplevet upraktisk, at cirkusaktiviteter skulle flyttes ud af lokalet når der skulle øves cirkusnumre. Nogle oplever at der var for lidt tid til fordybelse, og at de mange aktiviteter virkede forstyrrende på nogle børn (primært for børnene med autisme) Hvad kan gøres bedre? Personalet peger på en række ting som kan gøres bedre i forhold til indsatsen over for børnene. Det drejer sig bl.a. om, at gøre rammerne bedre så der skabes mere tid til de enkelte aktiviteter. F.eks. kunne der arbejdes med klovne-ting 2-3 dage i træk efterfulgt af arbejde med dyre-ting i 2-3 dage i træk. Der er også et ønske om at de forskellige produkter får lov til at stå samme sted gennem hele projektperioden, så der ikke skal bruges en masse tid 12

13 på at flytte rundt. Det kunne løses ved at hver aktivitet får sit eget rum. Endelig er der et ønske om at nogle af de forskellige ting/produkter fra projektugerne får lov til at blive stående efter projektets afslutning, fordi børnene fortsat kan have glæde af disse Værdier på spil? Personalet peger på at alle Vasebæks værdier, i forhold til indsatsen over for børnene, er kommet i spil i løbet af temaugerne. Personalet har således brugt deres høje faglighed til at give børnene en varieret og kreativ stimulering, og til at give børnene redskaber til social omgang med andre mennesker (f.eks. gennem arbejdet med den sociale rutine). Personalet vurderer også at de gennem hele processen har forsøgt at møde børnene der hvor de er, og være nænsomme når noget er nyt og uprøvet. Der har hele tiden været en kærlig omsorg, bl.a. ved at børnene har fået lov til at prøve nye, mærkelige og farlige ting, uden at de er blevet skræmt Resultatkrav Resultatkravet for indsatsen over for børnene er at : 50 pct. af børnene har lært en social rutine, og at 5 børn ejer en ny leg. Hvis resultatkravene nås, er det forventeligt at der er en opfyldelse af målene om at børnene har fået nye kompetencer, oplevet glæde og opnået god kontakt til deres primærpædagog, andre voksne samt andre børn. En social rutine er en tydeliggørelse og værdiformulering af den voksnes kommunikation til barnet, og hvad barnet efterfølgende gør. Den sociale rutine skal øves, så barnet og den voksne ved at det er en svarhandling. Den sociale rutine handler bl.a. om kunsten at skabe forventningens glæde hos barnet. Alle medarbejdere har arbejdet på at etablere en social rutine med et eller flere børn. Arbejdet med at skabe sociale rutiner er i 15 tilfælde beskrevet i et mål-skema. Resultatkrav 1 : 50 pct. af børnene har lært en social rutine Resultat : Af mål-skemaerne fremgår det at 13 ud af 19 børn har lært en social rutine det svarer til 68 pct. (der er ikke angivet resultat for de resterende børn). Resultatkravet er dermed opfyldt. 2 For nærmere beskrivelse af Vasebæks værdigrundlag se samt Værdibaseret samarbejde Vasebæk J.nr

14 Personalet underbygger dette resultat ved at fortælle, at de fleste børn var i stand til at lære en social rutine. For nogle børn var det nemt, fordi de allerede kendte elementer af rutinen fra andre sammenhænge. For andre børn var det svært, og der var derfor behov for at øve rutinen mange gange. Resultatkrav 2 : 5 børn ejer en ny leg Resultat : Af mål-skemaer og spørgeskemaer fremgår det, at 7 børn ejer en ny leg (der er ikke angivet resultat for de resterende børn). Resultatkravet er dermed opfyldt. Personalet oplever at nogle børn efter cirkusprojektet fortsætter legene fra projektperioden. F.eks. er der nogle der leger dyr, klæder sig ud, leger rollespil, købmandsleg, maler mv. Nogle børn bruger legen som indledning til kommunikation til såvel voksne som andre børn. Nogle forventer ligeledes at de voksne svarer med f.eks. klovnerier. I forhold til nogle børn er det svært at vurdere præcist hvorvidt de på nuværende tidspunkt ejer den nye leg (1 uge efter cirkusprojektets afslutning). Personalet peger bl.a. på, at nogle børn måske skal dyrke legen noget tid endnu inden de rigtig ejer den Eksempel på en social rutine I det følgende er der et eksempel på en af de sociale rutiner, der blev arbejdet med i temaugerne. Social rutine for Mads Hvad er målet med den sociale rutine? Målet er at lave et samspil mellem Mads og mig, hvor vi kommunikerer socialt sammen. Det skal samtidig være klart for Mads hvad vi laver og det skal også være sjovt for ham, at deltage. Hvordan ser den sociale rutine ud? Mads sidder på cyklen, som har et håndtag der kan sige lyde, som en motorcykel. jeg viser ham med hånden, hvad vej han skal køre. Han kører fremad og rundt om nogle kegler, dernæst siger jeg : Kan du køre baglæns, Mads? og Mads siger ja og kører baglæns rundt om keglerne. Da Mads er kommet rundt viser jeg tegn med hånden og spørger : Er det en sej motorcykel? og Mads drejer på håndtaget så cyklen lyder som en motorcykel (brum, brum). Rutinen er tilrettelagt til en vis grænse. Jeg vil være åben for Mads engagement i form af flere runder om keglerne eller hvis han vil brumme mens han kører. Hvordan vil jeg måle om målet er nået? Målet er nået såfremt at : arbejdet med opbygningen af den sociale rutine har medvirket til at jeg har oplevet ny kompetencer hos Mads, eksempelvis at han mestrer cyklen både ved forlæns og 14

15 baglæns kørsel og samtidig kan fastholde vores rutine og når der skal optrædes foran forældrene. Arbejdet med den sociale rutine har medvirket til at Mads har vist og oplevet glæde ved vores sociale rutine. Handlingsplan Uge 1 : I den første uge af cirkusprojektet vil jeg introducere Mads for vores cykel-nummer. Derudover vil jeg få Mads med i værkstedet, hvor vi vil udsmykke cyklen sammen. jeg vil forvandle cyklen til en sej motorcykel, ved at vikle sort velour og sølvpapir om stellet på cyklen. Mads skal også prøve den læderjakke, som jeg har bestemt at han skal have på, så han bliver rigtig sej. Jeg har ikke besluttet endnu om han skal pyntes yderligere, da jeg vil lade være op til ham om han kan lide at få sat håret og have solbriller på, så han ligner en rigtig biker. Uge 2 : Denne uge vil jeg bruge på at øve vores nummer, så Mads bliver tryg ved det og opfanger en vis rutine. Uge 3 : I denne uge opføres cirkusforestillingen og her vil jeg fortsat øve med Mads, også gerne sammen med nogle af de andre, så han får en idé om hvordan det skal foregå til sommerfesten. Opfølgning Uge 1 : I den første uge af projektet startede Mads og jeg mandag med at hente cykel ind fra skuret på legepladsen. Det var min mening at jeg ville have udsmykket cyklen samme dag, men på grund af cirkus-aktiviteten i hele børnehaven var tiden presset. Dagen efter lykkedes det os at komme i værkstedet. Jeg fortæller ham at vi skal bruge cyklen inde i fyssen, hvor vi skal lave cirkusforestilling. I værkstedet viser jeg Mads hvordan vi gør, med det sorte velour og han forsøger med sølvpapir. Hans koncentration holder omkring 10 minutter og jeg beslutter mig for at det er flot. Han beder om at male, da det jo er det man normalt gør i værkstedet (!!!). Mads maler nu og jeg pynter cykel og påkalder mig indimellem hans opmærksomhed, så han ser at arbejdet skrider frem og cyklen bliver anderledes. Næste dag har jeg planlagt at vi skal øve. Det har været rigtig svært at få tid til at øve de andre dage. Vi får øvet på stuen og jeg får lidt hjælp fra Lisbeth. Jeg indser at jeg skal være meget mere engageret i hans kørsel ellers bestemmer han selv vejen og det er ikke meningen. Men måske skal jeg også overveje hvad der er vigtigst; at han gør som jeg siger, eller at han selv bestemmer og samtidig bliver belønnet for den indsats. Uanset hvad, vil alle synes at han er dygtig, når det kommer til forestillingen. Sidste dag i den første uge føler jeg mig lidt presset. Jeg er bange for at tiden ikke er tilstrækkelig, da jeg kan se at vi heller ikke når at øve nummeret i dag. Jeg føler at han trænger til en pause og vi leger først fangeleg på gangen, hvor han hyler og skriger af glæde når jeg fanger ham og derefter cykler vi en tur. Det skal ikke gå op i cirkus det hele, specielt ikke så han bliver træt af det. Ugen er ikke gået helt som forventet, jeg kan se at tiden er knap og er usikker på om Mads vil nå at opfatte rutinen omkring vores cykel-nummer. Uge 2 : Arbejdet går fremad. Mads snakker nu om cirkus og han forbinder mig med projektet, så det kunne ikke være bedre. Det er dog stadig lidt svært for Mads at finde en rutine i, hvad vej han skal køre. Midt på ugen får jeg sat tape på gulvet, som viser hvilken vej han skal 15

16 cykle. Dette hjælper ham og træningen går meget bedre. Mads mestrer nu at køre rundt om keglerne i et ottetal, det ser bare så godt ud og han elsker når jeg roser ham. Vores kommunikation kan nu udvikle sig og heldigvis opfanger han forbindelse mellem den seje motorcykel og lyden på håndtaget, så når jeg spørger ham om den er sej smiler han og drejer på håndtaget. To dage inden forestillingen skal vi bare øve videre, så vi begge bliver helt trygge ved rutinen, men jeg er fortrøstningsfuld. Det går rigtig godt og Mads har tydeligvis opfanget rutinen. Han ejer nu en ny leg. En leg han glæder sig til og som bringer en helt ny følelse op i ham. Han ved at han er i centrum og han er god til det. Det er tydeligt at han mærker samspillet mellem ham og mig, det kan jeg se ved at han reagerer på mine spørgsmål og udmærket er klar over hvad det er vi skal. Forestillingen går utrolig godt. Mads er klar over hvad vi skal. Han er forberedt og vi har snakket om, at mor og far kommer og ser Mads senere. Jeg har gjort meget ud af at fortælle Mads hvor sej han er med læderjakken, opsat strithår og solbriller. Han er bevidst om at han er sej. Da tiden kommer, er Mads klar over hans opgave. Vi har musiknummeret Born to be wild på i baggrunden (som vi har øvet med de sidste par dage) og Mads brillerer i manegen. Han er i stand til at holde fokus, trods de mange mennesker. Han får god tid til at kigge på menneskene og nyder klapsalverne. Jeg kan se at han nyder det, han smiler og griner stolt. Han klapper når publikum klapper og giver motorcyklen ekstra gas. Vores samspil fungerer stadig og trods larmen (klapsalver og musik), kan vi stadig kommunikere og fastholde vores rutine. Jeg vil hermed anslå at mine mål for Mads og min rutine er nået. Jeg oplever nye kompetencer hos Mads. Jeg er faktisk utrolig stolt af ham. Han er i stand til at fastholde rutinen og bruger mig som samarbejdspartner, samtidig med at han nyder at være en stjerne. Det er i høj grad mit indtryk at Mads oplever stor glæde ved vores nummer og han er tydelig klar over sin egen deltagelse og smiler når han bliver rost. Yderligere eksempler på arbejdet med at skabe sociale rutiner er vedlagt som bilag. 16

17 4. Er der skabt faglig udvikling for personalet? 4.1. Undersøgelsesspørgsmål Blandt personalet er der flere der oplever at cirkusprojektet på nogle områder har skabt faglig udvikling. Der peges således på, at projektet har været med til at skærpe opmærksomheden på vigtigheden af at være på forkant med udviklingen samt at lave en grundig planlægning og forberedelse. Der er også kommet en øget fokus på at arbejde med målformulering og opfølgning på mål. Endelig har personalet fået nye it-kompetencer i arbejdet med bl.a. touch-skærme og digital billedbehandling. Personalet oplever også at cirkusprojektet generelt har skabt indbyrdes læring blandt og på tværs af stuerne. Det har været lærerigt at se hinandens metoder i forhold til arbejdet med børnene. Personalet har også givet hinanden inspiration. Hvis nogle har haft svært ved at komme i gang, har der været god hjælp og støtte fra kollegaerne i form af kreative ideer. Der er også en generel oplevelse af, at det gennem cirkusprojektet har været muligt at udnytte den kreative energi der opstod i processen. Medarbejderne har været gode til at give feed-back til hinanden gennem hele forløbet. Både i perioden før projektet hvor ideerne blev båret frem, og i selve projektperioden hvor de blev ført ud i livet. Typisk er der sket det at nogle får en god idé, som de andre så er med på at prøve af. Der er ofte meget kort vej fra tanke til handling. Ideerne blomstrer også ofte under pres. Personalet er positivt overrasket over deres evne til at gribe ideerne, skabe kreativiteten og finde løsningerne i de pressede situationer. Endelig har der været masser af grin og sjov gennem hele processen, hvilket har været med til at bære energien oppe. Det er også den generelle holdning, at cirkusprojektet har bidraget til at opbryde gruppernes daglige isolering. Det er sket ved, at der er blevet samarbejdet på kryds og tværs af stuerne, hvilket har været med til at bryde med gamle vaner og roller. Medarbejderne har i flere tilfælde været tvunget til at gøre nye ting sammen med nye mennesker. Det har også været medvirkende til at bryde med de sædvanlige faggrænser. Det vurderes også, at det fremover vil være nemmere at hjælpe hinanden på tværs af stuerne, fordi såvel voksne som børn kender hinanden bedre. Det er stadig for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af projektet for personalets samarbejde, men der er nu nogle flere fælles erfaringer at bygge videre på. Der peges også på at projektet er en god forberedelse til sommerperioden, hvor medarbejderne i højere grad blandes pga. den lavere belægning på stuerne (børnene holder ferie og personalet afvikler ferie) Hvad har været godt? I det følgende er der en gennemgang af personalets oplevelse af hvad der har været godt ved projektet i forhold til personalets samarbejde, strukturen og hvad der har givet ny læring. 17

18 4.3. Personalets samarbejde Personalet peger primært på at det positive ved projektet har været det fælles fokus. Der har været en oplevelse af at være i den samme proces og arbejde med de samme mål som hele det øvrige hus. Det har været godt at se kollegaer i nye roller, og det har været rart at mærke at alle har taget et ansvar. Det har også været godt at alle har haft noget at byde på, hvilket har medvirket til den store bredde i projektet. Medarbejderne har forskellige kompetencer som de har formået at sætte i spil, så der er skabt et fælles produkt. Der er skabt plads og anerkendelse til alle. En medarbejder udtrykker det på følgende måde : De kreative kan ikke klare sig uden vandbærerne, og omvendt Der peges også på det positive ved at hele huset har summet af liv, og det rare ved at komme lidt væk fra den daglige trummerum. Endelig vurderer personalet, at fokuseringen på arbejdet med skabelsen af de sociale rutiner mellem voksne og børn, bevirkede at ambitionsniveauet passede godt til alle parter. Det skabte generelt en afslappet stemning uden frygt Struktur, rammer og opgaver Der peges på at det har fungeret godt med en styregruppe der har planlagt de overordnede rammer for tema-ugerne. Styregruppen har også medvirket til at give et løbende overblik gennem udarbejdelse af referater af styregruppemøder, opgavefordeling og skemalægning for ugerne. Alle stuer har været repræsenteret i styregruppen, hvilket har givet et bredt forankret ejerskab til projektet blandt medarbejderne. Den klare rolle- og opgavefordeling, har givet et godt overblik og gjort det nemmere at vide hvornår man skulle være på, og hvornår man bare kunne være deltager. Endelig nævnes det, at den gode planlægning har været medvirkende til at det har været muligt at overholde de forskellige deadlines i processen Ny læring Det har været godt at få bekræftet at der er plads til forskelligheder på Vasebæk. For hver enkelt medarbejder er det udfordrende og lærende, og nogle gange også lidt ubehageligt, at komme ud i nogle nye og uvante situationer. Projektet har vist at alle bidrager med det de kan, og at det er medvirkende til at få et godt resultat. Det har også givet ny læring at arbejde systematisk med opstilling, arbejde og opfølgning på mål. Det har givet ny læring i forhold til måle-metoden, men også i forhold til indsigten i det enkelte barn. Det har også givet ny læring at arbejde systematisk med de sociale rutiner, og se hvordan det arbejde kan bruges fremadrettet. Endelig er der opnået ny læring i forhold til arbejdet med de teknologiske hjælpeværktøjer som digital billedbehandling, nye kameraer, talebøffer, touchskærm og mediamixer Hvad har været mindre godt? Personalets samarbejde Der peges på, at det for nogen har været en større udfordring at være med i temaugerne, og at det derfor er vigtigt at tage hensyn ved ikke at presse hinanden ud på dybt vand. 18

19 Struktur, rammer og opgaver Nogle medarbejdere vurderer, at der har været for lidt tid til planlægning inden projektet gik i gang. Herunder planlægning af personaledækning i forhold til aktiviteter samtidig med varetagelse af den almindelige børnepasning. Nogle peger også på, at det var svært at holde kalenderen helt fri fra andre aktiviteter i projektperioden. Der peges også på, at der nogle gange var for mange opgaver på samme tid. F.eks. en kombination af social rutine, cirkusaktiviteter og forestilling. Det var med til at skabe forvirring og manglende overblik. Det vurderes også, at der manglede faste lokaler til de forskellige aktiviteter. Blandt personalet er det også holdningen, at ambitionsniveauet skal afstemmes til de konkrete ressourcer der er til rådighed, så medarbejderne ikke stresses unødigt. Det nævnes også, at referater fra styregruppe ikke var dateret. Det gjorde det svært at finde ud hvilket referat der var det sidste og gældende Hvad kan gøres bedre? Personalet har en række bud på hvad der kan gøres bedre i forhold til personalets samarbejde og struktur/rammer/opgaver. Samarbejdet mellem personalet kan gøres bedre ved at snakke åbent om rollefordelingen inden tema-ugerne starter. Det handler om at være åben i forhold til hinandens kompetencer, herunder hvad der er ens svage og stærke sider. Det kan bruges til at sætte det bedste hold til opgaven, og sikre at særlige ønsker kan efterkommes. Planlægningen kan gøres bedre ved at den overordnede plan gøres mere tydelig. Det kan bl.a. ske gennem daterede referater fra styregruppen, men også gennem beskrivelse af opgavefordeling (f.eks. en koordinering af hvem der tager billeder af hvad, så dobbeltarbejde undgås). Der peges også på at lave en holdbar plan for personaledækning. Det kan også ske gennem bedre forberedelse på de enkelte stuer, så de kan komme hurtigere i gang med projektet. Der er dog også en oplevelse af, at mange ting ikke kan gøres før i sidste sekund, samt at den pressede tidsplan for nogle medarbejdere virker stimulerende for de kreative ideer. Endelig foreslås det at lave særskilte rum til aktiviteter, samt at opstille telte til aktiviteter udenfor Værdier på spil? Personalet oplever at alle Vasebæks værdier i forhold til personalets interne samarbejde har været på spil i projektperioden. Der har været en høj grad af rummelighed, hvor der har været plads til forskelligheder og skabelse af et kreativt miljø hvor der er afprøvet nye pædagogiske tiltag (f.eks. de sociale rutiner, cirkusforestilling). Personalet har også været hjælpsomme over for hinanden ved at være lydhøre ved hinandens nye ideer. Der har også været en høj faglighed ved at der f.eks. er blevet samarbejdet på tværs af faggrænser. 19

20 4.9. Resultatkrav Resultatkravet for samarbejdet mellem medarbejderne ses i nedenstående boks : Resultatkrav 3: Medarbejderne oplever at cirkusprojektet har skabt tværfaglig udvikling Resultat : Medarbejderne oplever generelt at cirkusprojektet har skabt tværfaglig udvikling, herunder at: der er opnået indbyrdes læring blandt og på tværs af personalet gruppernes isolering er brudt ned i projektperioden den kreative energi der opstod i processen blev udnyttet Resultatkravet er dermed opfyldt. Der peges på at medarbejderne på Vasebæk normalt arbejder tværfagligt, men at det i projektperioden har været særlig intenst, og at der derfor også har været et særligt udbytte. 20

21 5. Er der skabt en god dialog med forældrene? Dette afsnit baserer sig på personalets besvarelser på et evalueringsmøde samt spørgeskemasvar fra forældrene. Der er kun besvarelser fra 9 forældre ud af 22 mulige, hvilket giver en svarprocent på 41. Der skal være besvarelser fra 66 procent før en undersøgelse kan siges at være repræsentativ Undersøgelsesspørgsmål Personalet vurderer, at cirkusprojektet generelt har skabt en god dialog med forældrene. De fleste af forældrene har givet nogle fantastiske tilbagemeldinger på cirkusforestillingen, herunder at : forestillingen var lige til en guldmedalje. Personalet oplever også at de har fået god respons på cirkusmapperne med billeder, beskrivelse af aktiviteter mv., som børnene har fået med hjem til forældrene hver dag. Nogle forestiller sig, at cirkusmappen har givet forældrene inspiration til at komme og se forestillingen. Forældrene bekræfter denne antagelse, idet 4 forældre angiver at være særdeles tilfreds med den forudgående information de fik om temaugerne. 4 forældre angiver at de er meget tilfredse. 1 forælder har svaret : Ved ikke. Forældrene uddyber dette ved at fortælle, at den forudgående information gav mulighed for at være grundig forberedt på forløbet. Også i forhold til den løbende information er der stor tilfredshed, idet 6 forældre giver udtryk for at de er særdeles tilfredse, mens 3 forældre giver udtryk for at de er tilfredse. Forældrene supplerer dette ved at fortælle, at informationen gav dem mulighed for at følge med, forberede barnet og snakke med barnet om dagens oplevelser. Der gives udtryk for at billeder er rigtig gode at snakke ud fra. I forhold til børn der ikke kan tale er det en rigtig stor gevinst at få billeder med hjem, så forældrene kan se hvad der er sket i løbet af dagen. En af forældrene giver følgende ros til personalet : En meget flot og informativ mappe til hvert enkelt barn, trods det ekstra arbejde der er forbundet hermed HVER DAG imens projektet kører! Super godt gået!. Forældrene giver også udtryk for generel tilfredshed med den løbende information de fik om cirkus-temaugerne gennem personlig kontakt med personalet. 2 forældre har således svaret at de er særdeles tilfredse, mens 6 forældre har svaret at de er tilfredse. 1 enkelt forælder har svaret : Ved ikke. Forældrene supplerer denne besvarelse med, at den personlige kontakt for mange ikke er så stor, fordi barnet hentes og bringes af taxa. Kontaktbogen fungerer derfor ofte som det primære kommunikationsmiddel. En af forældrene fortæller, at det er en stor fordel at hente og bringe hver dag, da det giver en meget bedre kontakt med personalet og dermed føling med barnets trivsel. Personalet er lettet over at se og høre forældre og pårørendes reaktioner på cirkusforestillingen. Det har medvirket til at skabe en god dialog og goodwill, som kan bruges positivt i det fremtidige samarbejde. De positive oplevelser danner også grobund 21

22 for en god dialog mellem forældrene indbyrdes, og kan være medvirkende til at flere kommer til sommerfesten. Personalet tror også, at cirkusprojektet har været en øjenåbner for mange forældre og pårørende. Det er sket ved at forældrene har set deres børn udfolde sig i nogle nye sammenhænge og vise nogle nye kompetencer. Også blandt børnenes søskende var der en stolthed over hvad deres søster/bror viste i forestillingen. Det ses bl.a. ved at de fremmødte søskende sad helt stille og fulgte med i forestillingen. Der er blandt personalet en formodning om, at forældrene har fået ny inspiration ved at få den løbende information om cirkusprojektet og ved at se cirkusforestillingen. Det kan virke inspirerende at se sit barn udfolde sig, og derved give ideer til selv at give barnet nye udfordringer. Forældrene bekræfter til dels denne antagelse, da forældrene i nogen grad oplever at cirkusforestillingen har vist dem sider af deres barn som de ikke kendte til. Der er således 4 forældre der angiver at de i høj grad har set nye sider af deres barn, 2 forældre har svaret : ja, i nogen grad og 2 forældre har svaret Nej, kun i mindre grad. Endelig er der 1 forælder der har svaret : Nej, slet ikke. Forældrene uddyber disse svar med at fortælle, at de bl.a. har set deres børn udvise mod ved at optræde, at fungere i samspil med andre børn og voksne, at udvise udholdenhed og at nyde publikums hyldest. Forældrene svarer også, at de overvejende har oplevet at cirkus-temaugerne har haft en positiv effekt på deres barns trivsel. Der er således 6 forældre der i høj grad mener dette, mens 2 forældre har svaret : Nej, kun i mindre grad. 1 enkelt forælder har svaret : Ved ikke. En forælder fortæller, at cirkus-projektet har medvirket til en glæde, nysgerrighed og udvidelse af barnets verden. En anden forælder fortæller, at barnet fortsat kigger i temabogen og uopfordret (og med stor fryd) laver sine cirkusnumre derhjemme. Endelig fortælles der om et barn, som har fået en bedre motorik. Der er også nogen forældre der oplever, at cirkustemaugerne har haft en positiv effekt på deres barns udvikling. Der er således 3 forældre der i høj grad har denne opfattelse, mens der er 2 forældre der oplever dette i nogen grad. Endelig er der 4 forældre der har svaret : ved ikke. Forældrene kommenterer, at det er svært at konstatere om cirkus-temaugerne har været den udslagsgivende faktor for en positiv udvikling børnene. Der peges på, at den generelle indsats på Vasebæk har den afgørende betydning for børnenes udvikling. Forældrene er lidt mere usikre på om cirkus-temaugerne har lært dem noget om barnet, som de kan bruge i samværet med barnet fremover. Der er således 1 forælder der i høj grad oplever dette, mens der er 2 forældre der i nogen grad oplever dette. Dernæst er der 1 forælder der kun i mindre grad har denne opfattelse, og endelig er der 5 forældre der har svaret : ved ikke. En af forældrene fortæller, at cirkusprojektet har lært vedkommende at være mere åben og nysgerrig i forhold til barnets potentialer Forældreperspektivet Personalet har en formodning om, at forældrene generelt har været rigtig glade for cirkusprojektet. Personalet tror at forældrene får et positivt indtryk af personalets indsats, og tænker : Godt at de gider og godt med den kreative energi. Personalet tror at 22

23 forældrene har fået en større følelse af at de kender personalet bedre, ved at personalet har været i andre uvante roller i processen og særligt under forestillingen. Personalets formodninger bekræftes af besvarelserne fra forældrene. Følgende udsagn taler for sig selv : Fantastisk oplevelse for ungerne, og dejligt som familie at få præsenteret tingene med en "afslutningsfest". Vi beundrer den indsats, der bliver lagt i det fra alle kanter. Alt er bare SÅ gennemført. Well done!! Jeg er dybt imponeret over personalets energi, kreativitet og engagement. Min oplevelse er, at det virkelig er noget børnene kan bruge til noget udfra hver deres udgangspunkt. Positiv og spændende og rar atmosfære at komme til hver dag! Jeg er meget imponeret over den kæmpe arbejdsindsats personalet yder - og så giver det særlig gode resultater og oplevelser når forløbet er så gennemtænkt og gennemarbejdet fra bunden. Hold op for et super-produkt - det lykkes kun med en super proces! 5.3. Hvad har været godt? Personalet oplever at det har været rart at få en god dialog med forældrene, herunder at forældrene glædes over den indsats personalet gør over for børnene. Det har også været rart med en fælles stolthed over børnenes præstationer/udvikling. Det har endvidere været godt at opleve, at der i kontakten til forældrene igennem 14 dage er blevet sat fokus på andre ting end glemt tøj mv. Endelig har det været godt at arbejde med cirkusmappen, herunder at gøre sig overvejelser om hvordan der kan skabes den bedst mulige information Hvad har været mindre godt? Personalet peger på at nogle forældre går glip af nogle gode oplevelser ved ikke at have deres daglige gang i børnehaven (dvs. i de tilfælde hvor børnene primært bringes og hentes af taxa) Hvad kan gøres bedre? Personalet foreslår at der inden cirkusprojektet starter gives bedre information til forældrene om projektets formål, indhold, og dermed hvilke konsekvenser det har for børnene. Det kan bl.a. være oplysninger om at de daglige rutiner brydes i projektperioden, og at børnene bliver mere trætte. Der er også et forslag om, at personalet skal være bedre til at spørge forældrene om deres oplevelse og brug af cirkusmappen Værdier på spil? Personalet peger på at primært Vasebæks værdier vedr. god dialog og professionalisme er kommet på spil i samarbejdet med forældrene. 23

24 5.7. Resultatkrav Resultatkravet for samarbejdet med forældrene ses i nedenstående boks : Resultatkrav 4 : 80 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med cirkusprojektet (løbende information og forestilling). Resultat : Det er ikke muligt at svare entydigt på dette, da der kun er afgivet 9 svar ud af 22 mulige det svarer til 41 pct. Der er først tale om et repræsentativt svar, når 66 pct. har besvaret. Blandt de 9 besvarelser er der en overvejende tilfredshed med cirkusprojektet. 7 forældre giver udtryk for at de er særdeles tilfredse, 1 forældre giver udtryk for at de er tilfredse, mens 1 forælder har svaret : ved ikke. 24

25 6. Er der skabt en god dialog med Køge Kommune? Målet er at vise Køge Kommune at Vasebæk er en værdig samarbejdspartner. Køge Kommune blev inviteret til at overvære cirkusforestillingen, men der kom ikke nogen repræsentanter. Hovedleverancen er at Køge Kommune er orienteret om cirkusprojektet. Det sker ved at evaluering og cd om projektet sendes til kommunen Resultatkrav Resultatkravet for samarbejdet med Køge Kommune ses i nedenstående boks : Resultatkrav : Køge Kommune får bedre kendskab til Vasebæk Resultat : Resultatet er delvist nået ved at Køge Kommune er blevet orienteret om projektet gennem tilsendelse af CD med billeder fra temaugerne samt evalueringsrapport. 25

26 7. Evaluering af at arbejdet med metoder til indsats- og resultatdokumentation Medarbejderne har allerede kendskab til målformulering gennem bl.a. behandlingsarbejdet (behandlingsplanen) og driftsaftalen med amtet. Der arbejdes således med strukturerede og klart definerede mål for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde i bl.a. behandlingsoplæg og Marte Meo. I driftsaftalen inddrages medarbejderne også systematisk med målformulering og opfølgning på mål. Men der er stadig behov for en yderligere kvalificering af dette arbejde. MED-udvalget udarbejdede i 1. kvartal 2006 en selvevaluering i forbindelse med kurset : Klar til I selvevalueringen blev der inden for en lang række indsatsområder peget på behovet for bedre redskaber til opfølgning og måling af kvalitet og effekt. I forbindelse med pilotprojektet (evalueringen af cirkusprojektet) blev der nedsat en arbejdsgruppe der i forbindelse med en work-shop udarbejdede et målhieraki (mål, handlingsplan og resultatkrav) for alle indsatsområder. Målhierakiet blev efterfølgende præsenteret for medarbejderne. Herunder blev medarbejderne orienteret om deres væsentligste opgave med at udarbejde mål for en social rutine med børnene. Som tidligere konstateret blev begge resultatkravene inden for dette indsatsområde indfriet. Stort set alle medarbejdere har prøvet kræfter med at formulere mål for en social rutine. Personalet har bl.a. oplevet, at det har været svært at skulle omformulere tanker og ideer til egentlige mål. Men der er samtidig en oplevelse af, at det har været godt, og at det er noget der skal arbejdes videre med. Der peges bl.a. på at målformuleringen er god til at fokusere på barnets ressourcer og målet frem for at fokusere på problemer. 26

27 8. Konklusion Samlet set kan man konstatere at formålet med pilotprojektet er indfriet. Medarbejderne har således været i stand til at anvende metoder til indsats- og resultatdokumentation, og der er dermed taget yderligere et skridt frem mod en kvalificering af arbejdet med dette indsatsområde. I det følgende gennemgås status for resultatkravene for cirkusprojektets enkelte indsatsområder : Resultatkrav 1 : 50 pct. af børnene har lært en social rutine Resultat : Af mål-skemaerne fremgår det at 13 ud af 19 børn har lært en social rutine det svarer til 68 pct. (der er ikke angivet resultat for de resterende børn). Resultatkravet er dermed opfyldt. Resultatkrav 2 : 5 børn ejer en ny leg Resultat : Af mål-skemaer og spørgeskemaer fremgår det, at 7 børn ejer en ny leg (der er ikke angivet resultat for de resterende børn). Resultatkravet er dermed opfyldt. Resultatkrav 3: Medarbejderne oplever at cirkusprojektet har skabt tværfaglig udvikling Resultat : Medarbejderne oplever generelt at cirkusprojektet har skabt tværfaglig udvikling, herunder at: der er opnået indbyrdes læring blandt og på tværs af personalet gruppernes isolering er brudt ned i projektperioden den kreative energi der opstod i processen blev udnyttet Resultatkravet er dermed opfyldt. 27

28 Resultatkrav 4 : 80 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med cirkusprojektet (løbende information og forestilling). Resultat : Det er ikke muligt at svare entydigt på dette, da der kun er afgivet 9 svar ud af 22 mulige det svarer til 41 pct. Der er først tale om et repræsentativt svar, når 66 pct. har besvaret. Blandt de 9 besvarelser er der en overvejende tilfredshed med cirkusprojektet. 7 forældre giver udtryk for at de er særdeles tilfredse, 1 forælder giver udtryk for at de er tilfredse, mens 1 forældre har svaret : ved ikke. Resultatkrav : Køge Kommune får bedre kendskab til Vasebæk Resultat : Resultatet er delvist nået ved at Køge Kommune er blevet orienteret om projektet gennem tilsendelse af CD med billeder fra temaugerne samt evalueringsrapport. Det vurderes, at udviklingen af dokumentationsarbejdet på Vasebæk (herunder gennemførelsen af cirkusprojektet) er med til at styrke det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde. Der er også skabt en øget refleksion, læring og dialog gennem det tværfaglige samarbejde i temaugerne. Der er gennem arbejdet med målformulering og opfølgning opnået en større forståelse af sammenhængen mellem viden om processer og viden om resultater. Der er også sket en kvalificering af formidlingen til, og samarbejdet med, forældrene. Bl.a. gennem kontaktbøger og cirkusforestilling. Endelig vurderes det at cirkusprojektet har været med til at skabe en større kvalitet i indsatsen over for børnene. På den måde lever pilotprojektet også op til de overordnede resultatkrav for det samlede indsats- og resultatdokumentationsprojekt på Vasebæk. 28

29 Bilag : Eksempler på sociale rutiner samt billeder fra cirkustemaugerne 29

30 Billetsalg 30

31 Elefant 31

32 Fakir 32

33 Maledag 33

34 Motorcykel 34

35 Rasmus med spejl 35

36 Selina 36

37 Mathilde 37

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Nyhedsbrev for August / September

Nyhedsbrev for August / September Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 1 Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013.5-5 Sprog Dagtilbuddets

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Evaluering Forårs SFO 2017

Evaluering Forårs SFO 2017 Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering

Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal September 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 3... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø. 1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Eget indsatsområde: Forældresamarbejde 2015

Eget indsatsområde: Forældresamarbejde 2015 Eget indsatsområde: Forældresamarbejde 2015 Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: - Et åbent, konstruktivt og ansvarsfuldt samarbejde mellem forældrene og det pædagogiske personale - At

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Resume af 3 evalueringsrapporter

Resume af 3 evalueringsrapporter !1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans

Læs mere

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/ i Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven 3 8520 Lystrup D. 26/10-2013 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere