Kendskab og holdninger til et aktivt medlemskab i DP

Transkript

1 Kendskab og holdninger til et aktivt medlemskab i DP EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT MEDLEMMER AF DANSK PSYKOLOG FORENING

2 Indhold Kort Fortalt... 2 Tak til... 2 Etik... 2 Baggrund... 3 Hovedkonklusioner... 3 Metode & dataindsamling.. 4 Undersøgelsens resultater.. 9 Bilag: Spørgeskema. 26 Kvalitative udsagn 31 1

3 Kort Fortalt Rapporten Kendskab og holdninger til et aktivt medlemskab i DP bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Undersøgelsen er en del af arbejdsprogrammets opgave pkt med at skabe attraktiv adgang til indflydelse for alle medlemmer. Vi har været nysgerrige på at afdække, i hvilken udstrækning medlemmer af Dansk Psykolog Forening kender til eksisterende muligheder for at blive aktiv og arbejde frivilligt i foreningen samt hvad der kendetegner de af vores medlemmer som har mere eller mindre kendskab hertil. Vi har også været interesseret i at få kendskab til medlemmernes holdning til organiseringen af det aktive medlemskab, samt deres interesse for at engagere sig. Tak til Alle medlemmer som tog sig tid til at besvare spørgeskemaet. Etik Alle data er behandlet fortroligt. Udarbejdet af Dansk Psykolog Forening. For spørgsmål vedrørende design og analyse kontakt projektleder Monica Lorenzo Pugholm mlp@dp.dk 2

4 Baggrund Rapporten Kendskab og holdninger til et aktivt medlemskab i DP bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Undersøgelsen er et af flere tiltag, som bestyrelsen har igangsat på baggrund af en GF16 beslutning om at arbejde for at mobilisere flere aktive medlemmer i foreningsarbejdet. Opgaven i arbejdsprogrammet pkt Samarbejde med decentrale enheder om attraktiv adgang til indflydelse for alle medlemmer indledtes tilbage i 2016 med en kvantitativ undersøgelse Adgang til Indflydelse -blandt foreningens aktive medlemmer med en post i en eller flere styrelser, og er sidenhen fulgt op med dialog i regi af Formandskollegiemøder og rådsmøder i foreningens decentrale enheder dvs. kredse, sektioner, selskaber og netværk. Nærværende undersøgelse har til formål at give et øjebliksbillede af, hvor langt Dansk Psykolog Forening er med at skabe attraktiv adgang for alle medlemmer. Undersøgelsen søger svar på medlemmers grad af kendskab til foreningens frivillige arbejde og muligheder for at engagere sig, samt hvilke faktorer som evt. kan ses i sammenhæng med medlemmets kendskab til foreningen samt lyst til at involvere sig i det frivillige og aktive foreningsarbejde. Rapporten bidrager med svar fra og om vores medlemmer, som skal assistere foreningens videre arbejde med skabe attraktive adgange til indflydelse og være en gennemskuelig forening for alle medlemmer. Hovedkonklusioner Rapporten Kendskab og holdninger til et aktivt medlemskab i DP bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Undersøgelsen fandt sted i perioden 12. december 2017 til den 22. december I alt 2159 medlemmer valgte at besvare spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 22 procent. Undersøgelsen er et af flere tiltag, som bestyrelsen har igangsat på baggrund af en GF16 beslutning om at arbejde for at mobilisere flere aktive medlemmer i foreningsarbejdet. Undersøgelsens viser, at vores respondenter er repræsentative for den samlede gruppe af medlemmer af Dansk Psykolog Forening, for så vidt angår køn, alder og geografi sammenlignet med, hvordan fordelingen ser ud i vores medlemssystem. Respondenterne er også repræsentative i forhold til hvor mange der har, hhv. ikke har tillidsposter i foreningen. Undersøgelsen inddeler sine respondenter i 5 respondentgrupper. Respondenterne fordeler sig således: o medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen (89%) o medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed (4%) o medlem af DP og TR-repræsentant (4%) o medlem af DP og TR-repræsentant og valgt ind i en styrelse i en decentral enhed (1%) o medlem af DP og har en anden tillidspost fx medlem af udvalg eller fagnævn (2%) foreningens medlemmer på nær de, som i forvejen er engageret og arbejder frivilligt i foreningen - generelt har et manglende kendskab til muligheder for at engagere sig i foreningens fagpolitiske arbejde. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er meget højt kendskab svarer 30% af vores samlede respondenter, at de vurderer deres kendskab som lig 1, andre 30 % svarer at deres kendskab er lig 2. Kun 2 % af vores respondenter vurderer, at deres kendskab er lig 5 og 10 % vurderer, at deres kendskab er på en skala fra 1-5 er lig 4. 3

5 særligt foreningens yngre medlemmer (alderskategorien op til 29 år) har ringe kendskab til de psykologfaglige og fagpolitiske enheder i foreningen. Hele 50%, svarer, at de ikke ved, hvordan man kan være aktiv. 37%, svarer, at de er i tvivl om, hvordan man som medlem kan være aktiv. foreningens yngre medlemmer udtrykker interesse for at involvere sig mere i foreningen. Til spørgsmålet kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder svarer respondentgruppen -29-årige Ja (22%) og ved ikke (52 %). 25 % svarer nej. Medlemmer siger ja tak (70%) til mulighed for at stemme digitalt ved GF. 4

6 Metode & dataindsamling Undersøgelsens dataindsamling er en spørgeskemaundersøgelse, som forløb over perioden fra den 12. december 2017 til den 22. december Alle medlemmer, som har registreret sig i vores medlemssystem med en gyldig mailadresse blev inviteret til at deltage via med et link til et elektronisk spørgeskema. I alt 2159 medlemmer valgte at besvare spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 22 procent. Design af spørgeskema Spørgeskemaet kombinerer spørgsmål med brug af fritekstfelter, hvor den enkelte respondent er inviteret til at give sine kommentarer. Denne rapport er først og fremmest en deskriptiv analyse af det kvantitative dataset. Undersøgelsens bilagsmateriale inkorporerer et bredt udsnit af undersøgelsens kvalitative udsagn fra respondenter. Vores respondenter Tabel 1 viser, at 2159 medlemmer har gennemført undersøgelsen. Dermed har medlemsundersøgelsen en svarprocent på 22 procent. Vi refererer herfra til disse medlemmer som undersøgelsens respondenter. Tabel 1.1: Status for undersøgelsen Vi har haft en antagelse om, at kendskab til foreningens fællesskaber og fagpolitiske arbejde hænger sammen med, hvorvidt medlemmet i forvejen er engageret i foreningens fagpolitiske arbejde. Vi bad derfor vores respondenter sætte kryds indenfor den kategori, som bedst kendetegner dem som medlem. Respondenten kunne vælge at placere sig indenfor følgende kategorier: Jeg er. medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed medlem af DP og TR-repræsentant medlem af DP og TR-repræsentant og valgt ind i en styrelse i en decentral enhed medlem af DP og har en anden tillidspost fx medlem af udvalg eller fagnævn 5

7 Af tabel 1.2 ses fordelingen af respondenter indenfor de fem kategorier: Tabel 1.2: Fordeling af respondenter indenfor 5 respondent kategorier Jeg er... Repræsentativitet For at få et billede af, hvorvidt vores respondenter er repræsentative for den samlede gruppe af medlemmer af Dansk Psykolog Forening, har vi set på, hvorledes vores respondenter fordeler sig på køn, alder og geografi sammenlignet med, hvordan fordelingen ser ud i vores medlemssystem. I vores analyse af repræsentativitet har vi derudover forsøgt at få et billede af hvor repræsentative vores medlemmer er med hensyn til, om de har én eller flere typer poster eller funktioner i foreningen. Tabel 2.1 nedenfor viser en oversigt over vores respondenter. Vores undersøgelse er stort set repræsentativ med hensyn til køn, geografi og alder i henhold til vores fulde registrerede medlemsantal. Der er dog en mindre overrepræsentation af respondenter fra Selvstændige Psykologers Sektion. 6

8 Tabel 2.1: Fordelingen af respondenter i undersøgelsen sammenholdt med fordelingen af medlemmer i vores medlemssystem fordelt på: Køn, geografi, alder, og post/funktion i DP Medlemmer Medlemmer der har gennemført undersøgelsen Difference (Procentpoint) Antal (svarprocent = 22%) Køn Kvinde 79% 80% +1% Mand 21% 20% -1% Geografi Hovedstaden 44% 43% -1% Nordjylland 9% 8% -1% Midtjylland 27% 27% 0% Syddanmark 12% 13% +1% Sjælland 7% 8% +1% Alder % 22% -1% % 20% -1% % 18% -1% % 18% +3% % 17% +1% 70+ 6% 5% -1% Sektion Hospitalssektionen 14% 16% +2% Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion 19% 18% -1% Privat Ansatte Psykologers Sektion 6% 6% 0% Pædagogiske Psykologers Sektion 2% 1% -1% Sektionen for Ledere 3% 3% 0% Selvstændige Psykologers Sektion 16% 22% +6% Studentersektionen 16% 13% -3% Universitetssektionen 2% 3% +1% Ingen Sektion 22% 18% -4% Aktiv i styrelse Ingen tillidspost i foreningen 89% 90% skøn Har én/flere tillidsposter i decentral enhed 4% 10 % skøn TR 4% TR og valgt ind i en styrelse 1% Har en anden tillidspost, fx medlem af udvalg el. fagnævn 2% 7

9 Undersøgelsens resultater I de følgende afsnit gennemgår vi undersøgelsens resultater. Vi gennemgår respondenternes kendskab og holdninger til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder og fællesskaber, og deres interesse i at involvere sig i foreningen. Endelig indgår der en kort analyse af respondenternes holdning til at kunne stemme digitalt ved foreningens generalforsamling. Indledende kryds af data har vist, at variablene køn, geografi og sektionsforhold generelt har ringe indflydelse på respondenternes svar på de stillede spørgsmål. Derimod har vi fundet et tydeligt sammenfald mellem respondenternes svar og alder. Vi har også fået bekræftet vores antagelse om, at der er et tydeligt sammenfald mellem medlemmernes forhåndskendskab til foreningens fællesskaber og fagpolitiske enheder og deres kendskab til foreningens aktive medlemskab. Vi vil i det følgende derfor koncentrere os om at se på, hvordan respondenternes svar fordeler sig på undersøgelsens 5 respondentgrupper. Herudover vil vi se på sammenfald mellem respondenternes svar og alder. Tabel 3.1: Fordeling af respondenter indenfor 5 respondent kategorier. Jeg er... krydset med Jeg er... 8

10 Kendskab til fagpolitiske eller psykologfaglige enheder Vi spurgte vores respondenter hvilke fagpolitiske eller psykologfaglige enheder, de har kendskab til. Vi var interesseret i at vide om de kendte til foreningens 4 decentrale enheder: Kreds, selskab, netværk og sektion. Tabel 4.1 og 4.2 viser, hvordan svarene fordeler sig indenfor de 5 respondentgrupper. Tabel 4.1: Hvilke af følgende fagpolitiske eller psykologfaglige enheder har du kendskab til fordelt på Jeg er.. Tabel 4.2: Hvilke af følgende fagpolitiske eller psykologfaglige enheder har du kendskab til fordelt på Jeg er.. Størstedelen af vores 2159 respondenter befinder sig i undersøgelsens respondentkategori medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen. Der er som det også fremgik af tabel 3.1 tale om i alt 1927 respondenter eller 89%. Indenfor denne respondentgruppe angiver 477 respondenter, 25%, at de er uden kendskab til kreds, selskab, netværk og sektion. Som det fremgår af tabel 4.1 og 4.2 sker der et markant fald i det manglende kendskab så snart respondenten er tilknyttet en tillidspost. Generelt har vores respondenter størst kendskab til Kreds, 57%, med 1045 respondenter, samt Selskab, 59%, med 1078 respondenter. 9

11 Respondenternes selvvurderede grad af kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder Vi spurgte vores respondenter, hvordan de selv vurderer deres kendskab til foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Vi bad respondenterne vurdere deres kendskab på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er lig meget højt kendskab. Tabel 5.1 og 5.2 viser, hvordan svarene fordeler sig indenfor undersøgelsens 5 respondentgrupper. Tabel 5.1: Hvordan vil du generelt vurdere dit kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder fordelt på Jeg er.. Tabel 5.2: Hvordan vil du generelt vurdere dit kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder fordelt på Jeg er.. Tabel 5.1 og 5.2 viser, at respondenternes selvvurderede kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder er lavest indenfor medlemskategorien medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen. Omvendt ser vi, at kendskabet vurderes størst indenfor gruppen medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed. 10

12 Medlemmer får kendskab til foreningens decentrale enheder via arrangementer og kurser Vi spurgte vores respondenter, hvorfra de har deres kendskab til foreningens decentrale enheder. Figur 6.1 og 6.2 viser svarene fordelt på undersøgelsens 5 respondentgrupper. Tabel 6.1: Hvorfra har du dit kendskab til foreningens decentrale enheder fordelt på Jeg er.. Tabel 6.2: Hvorfra har du dit kendskab til foreningens decentrale enheder fordelt på Jeg er.. Størstedelen af respondenterne har kendskab til foreningens decentrale enheder via arrangementer eller kurser eller 48% respondenter angiver dette svar. Derudover er nyhedsbreve, kollegaer og DP s egen hjemmeside også steder, der står højt på respondenters liste over steder, hvorfra de har deres kendskab. 435 respondenter, 20%, angiver, at de intet kendskab har til foreningens decentrale enheder. Den største faktor for kendskab til foreningens decentrale enheder ligger i medlemmers tilknytning til foreningen. Tabel 6.1 og 6.2 viser, at kendskabet til foreningens decentrale enheder i høj grad ændrer sig, så snart respondenten har en eller flere tillidsposter. 11

13 Til spørgsmålet hvorfra har du dit kendskab til foreningens decentrale enheder havde vores respondenter også mulighed for at angive på anden vis. En gennemgang af de kvalitative udsagn viser, at respondenternes kendskab også hænger sammen med hvorvidt de tidligere har været aktive i foreningen med en eller flere poster. Respondenternes selvvurderede grad af kendskab til aktiviteter indenfor foreningens decentrale enheder Vi spurgte vores respondenter, hvordan de selv vurderer deres kendskab til aktiviteter indenfor foreningens decentrale enheder. Vi bad respondenterne vurdere deres kendskab på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er lig meget højt kendskab. Tabel 7.1 og 7.2 viser, hvordan svarene fordeler sig indenfor undersøgelsens 5 respondentgrupper. Tabel 7.1: Hvordan vil du vurdere dit kendskab til de aktiviteter, som foregår indenfor de decentrale enheder, dvs. kredse, sektioner, selskaber og netværk fordelt indenfor Jeg er.. Tabel 7.2: Hvordan vil du vurdere dit kendskab til de aktiviteter, som foregår indenfor de decentrale enheder, dvs. kredse, sektioner, selskaber og netværk fordelt på Jeg er.. Af tabel 7.1 og 7.2 ser vi, at der er mindst kendskab til de aktiviteter, som foregår i de decentrale enheder indenfor respondentgruppen medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen. 659, 34%, af respondenter indenfor denne gruppe angiver et selvvurderet meget lavt kendskab. 12

14 Respondenternes kendskab til hvordan man kan være aktiv i foreningen Vi spurgte vores respondenter Ved du, hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Tabel 8.1 og 8.2 viser svar fordelt indenfor undersøgelsens 5 respondentgrupper. Tabel 8.1: Ved du, hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder fordelt på Jeg er.. Tabel 8.2: Ved du, hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder fordelt på Jeg er.. Tabel 8.1 og 8.2 viser, at der er stor forskel på viden om, hvordan man som medlem kan være aktiv indenfor de 5 respondentgrupper. Hvis vi kigger isoleret på respondentgruppen medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen ser vi, at 651, 37%, af vores respondenter indenfor denne gruppe, angiver, at de ved, hvordan man som medlem kan være aktiv. 584 respondenter indenfor samme respondentgruppe, 30%, svarer nej til spørgsmålet ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. 697, 36%, respondenter indenfor gruppen svarer det er jeg i tvivl om. Til sammenligning svarer 95% af respondenterne indenfor respondentgruppen medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed ja til spørgsmålet Ved du, hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. 13

15 Aktive medlemmer indenfor og udenfor decentrale enheder Vi stillede vores respondenter spørgsmålet Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Tabel 9.1 viser respondenternes svar på tværs af respondentgrupper. Tabel 9.1: Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her, om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger. I tabel 9.2 og 9.3 har vi krydset respondenternes svar på spørgsmålet om de er aktive, således, at svarene opdeles for de 5 respondentgrupper. Tabel 9.2: Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her, om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger fordelt på Jeg er.. Tabel 9.3: Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her, om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger sammenholdt med Jeg er.. Af Tabel 9.2 og 9.3 ser vi, at 1943, 90%, af respondenter svarer, at de ikke er aktive i nogle af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Tabel 9.2 og 9.3 viser desuden, at man som medlem indenfor 14

16 respondentgruppen medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed og medlem af DP, TR-repræsentant og valgt ind i en styrelse godt kan vurdere, at man ikke er aktiv. På lignende vis kan man som medlem indenfor respondentgruppen medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen godt vurdere, at man er aktiv. Tabel 10.1 herunder giver os et indblik i hvordan man som medlem vurderer, at man er aktiv. Tabel 10.1: Hvordan er du aktiv? Af tabel 10.1 fremgår, at 79 eller 38%, af vores respondenter angiver jeg er aktiv på anden vis som svar på spørgsmålet hvordan er du aktiv. Af de kvalitative udsagn som vores respondenter har tilføjet ser vi, at aktiv på anden vis dækker alt fra hjælp ved arrangementer til afholdelse af oplæg. Næsten halvdelen af vores respondenter ved ikke om de har lyst til at være aktive Vi spurgte vores respondenter kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Tabel 11.1 viser respondenternes svar på tværs af alle respondenter. Tabel 11.1: Kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Tabel 11.1 viser, at 279 eller 14 % af respondenterne svarer, at de godt kunne tænke sig at være aktive. Næsten halvdelen af respondenterne eller 43% svarer ved ikke, og de resterende - 42% - svarer nej. Ser vi på tabel 11.2 og 11.3 nedenfor finder vi, at tallene fordeler sig ens på gruppen medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen Dvs. 145 af de i alt 1861 respondenter, som er i gruppen medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen angiver ja til spørgsmålet kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Hele 43% er i tvivl. Vi kan af undersøgelsen ikke se, om en del af de 43% ville være interesseret i at blive aktive, hvis de vidste, hvad det gik ud på. 15

17 Tabel 11.2: Kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Jeg er... Tabel 11.3: Kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Jeg er... medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed medlem af DP og TR repræsentant medlem af DP, TR repræsentant og valgt ind i en styrelse i en decentral enhed medlem af DP og har en anden tillidspost, fx medlem af udvalg eller fagnævn Ja ,3% Nej ,2% Ved ikke ,5% I alt I alt Vi vil i de næste afsnit se på udvalgte svar på undersøgelsens spørgsmål, som de fordeler sig indenfor respondenternes alder. Mere specifikt vil vi se på kendskab til foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder fordelt på aldersgrupper, samt interesse i at være aktiv fordelt på alder. 16

18 Alder og kendskab til fagpolitiske eller psykologfaglige enheder Som det fremgik af tabel 3.1 befinder størstedelen af vores respondenter sig i respondentkategorien medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen (89 %). Af tabel 12 og 12.1 ser vi hvordan aldersintervaller fordeler sig indenfor de 5 respondentkategorier Tabel 12.1: Alder Krydset med: Jeg er... Tabel 12.2: Alder Krydset med: Jeg er... 17

19 Vi er interesseret i at se, hvordan respondenterne vurderer deres kendskab til foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder indenfor aldersgrupper. Tabel 13.1 og 13.2 viser, hvordan respondenternes svar fordeler sig på alder uafhængig af undersøgelsens 5 respondentgrupper. Tabel 13.1: Hvordan vil du generelt vurdere dit kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder? Du bedes vurdere dit kendskab på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er meget højt kendskab. Krydset med: Alder Tabel 13.2: Hvordan vil du generelt vurdere dit kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder? Du bedes vurdere dit kendskab på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er meget højt kendskab. Krydset med: Alder I alt ,5% ,2% ,5% ,8% ,0% I alt Som det fremgår af tabel 13.1 og 13.2 er det selvvurderede kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder lavest indenfor aldersgruppen optil 29 år. Samtidig viser vores analyse som det fremgår af tabel 14.1 og 14.2 nedenfor- at aldersgruppen optil 29 år samtidig er den gruppe som ved mindst om, hvordan man bliver aktiv. 18

20 Tabel 14.1:Ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Alder Tabel 14.2: Ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Alder I alt Ja ,0% Nej ,5% Det er jeg i tvivl om ,5% I alt

21 I tabel 15.1 og 15.2 ser vi på aktivitet indenfor foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder fordelt på alder Tabel 15.1: Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger. Krydset med: Alder Tabel 15.2: Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger. Krydset med: Alder I alt Ja ,7% Nej ,3% I alt

22 Foreningens unge vil engagere sig i det aktive medlemskab Med det lave kendskab til foreningens aktive medlemskab i aldersgruppen optil 29 år viser det sig samtidig, at det netop er indenfor denne ungekategori, at vi finder den højeste udtalte interesse i at engagere sig. Tabel 16.1 nedenfor viser, hvordan svar på spørgsmålet er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder fordeler sig på tværs af alle vores respondenter. Herefter zoomer vi ind på de respondenter 1949 eller 90% (jf. tabel 16.1), som svarer, at de ikke er aktive. Vi har stillet alle de som svarer nej til spørgsmålet er du aktiv det opfølgende spørgsmål: Kunne du tænke dig at være aktiv. Tabel 17.1 og 17.2 viser respondenternes svar fordelt på alder. Tabel 16.1: Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger. Vi spurgte de 1949 respondenter som svarede nej, om du kan tænke dig at være aktiv. Tabel 17.1 og 17.2 nedenfor viser, hvordan interessen for det at være aktiv i foreningen fordeler sig indenfor aldersgrupper. Tabel 17.1: Kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Alder Tabel 17.2: Kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Alder I alt Ja ,3% Nej ,2% Ved ikke ,5% I alt

23 Når vi sammenholder respondenternes ønske om at være aktiv med alder, ser vi, at der er forskel indenfor aldergrupperne. Når vi zoomer ind på aldersgruppen op til 29 år tabel 17.1 og 17.2 ser vi at vi indenfor denne ungekategori finder den største interesse for at være aktiv. Her svarer 102 eller 22%, at de gerne vil være aktive i foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enhed. 52% af de unge er i tvivl og svarer ved ikke. Når vi nedenfor tabel 18.1 og 18.2 ser på, hvordan viden om det at være aktiv fordeler sig på alder, finder vi, at ungekategorien (op til 29 år) har et flertal, som svarer, at de ikke ved eller er i tvivl, om hvordan man kan være aktiv Tabel 18.1: Ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Alder Tabel 18.2: Ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Krydset med: Alder I alt Ja ,0% Nej ,5% Det er jeg i tvivl om ,5% I alt Vores analyse viser, at ungegruppen (op til 29 år) er den gruppe der angiver størst interesse i at være aktive. Samtidig er det dog også den gruppe, der angiver, at de ved mindst om, hvordan man som medlem kan være aktiv (Tabel 18.1 og 18.2). Hele 236, eller 50%, svarer, at de ikke ved, hvordan man kan være aktiv. 173, eller 37%, svarer, at de er i tvivl om, hvordan man som medlem kan være aktiv. Undersøgelsens fund kan i den sammenhæng danne afsæt for en kommunikationsindsats overfor ungegruppen med henblik på at mobilisere flere unge til det aktive foreningsliv i DP. I den sammenhæng ville vi skulle se nærmere på, om antallet af unge, som angiver, at de ønsker at være aktive eller ikke ved det, vil svare ja til 22

24 at engagere sig, efter at have fået viden om, hvordan man som medlem kan engagere sig i foreningens fagpolitiske og psykologfaglige fællesskaber. Et flertal ønsker mulighed for at afgive stemme digitalt ved GF Et tillægsspørgsmål til undersøgelsen har været at spørge vores respondenter, om interessen for at kunne stemme digitalt ved GF. Tabel 19.1 viser, hvordan respondenternes svar fordeler sig generelt. I tabel 19.2 og 19.3 har vi valgt at se på respondenternes svar fordelt på de 5 respondentgrupper (tabel 19.2) og alder (tabel 19.3) Tabel 19.1: Tak for dine svar om kendskab til og interesse i foreningens netværk. Vi vil nu tillade os at stille dig et lidt andet spørgsmål, som vedrører foreningens højeste myndighed, nemlig Generalforsamlingen. DP s generalforsamling (GF) mødes hvert 2. år. og træffer bl.a. beslutning om rammerne for foreningens strategiske arbejde og lægger budget mv. Alle medlemmer kan deltage i GF, men det kræver i dag, at man møder op og er fysisk til stede på GF for at man har stemmeret og indflydelse via taleret i salen på de beslutninger, der træffes. Bestyrelsen overvejer at åbne op for, at flere medlemmer kan deltage i beslutningerne ved at gøre det muligt for medlemmer, der ikke har tid eller mulighed for at komme til GF i stedet kan stemme digitalt om de beslutninger, der er til afstemning på GF. Dvs. at du som medlem kan få indflydelse på GF-beslutninger uden selv at være tilstede fysisk men via computer fra et andet sted, fx hjemmefra. Synes du, det er en god idé? PS: Det er fortsat nødvendigt at være fysisk tilstede ved GF for at deltage i debatten. Tabel 19.2: ( ) Bestyrelsen overvejer at åbne op for, at flere medlemmer kan deltage i beslutningerne ved at gøre det muligt for medlemmer, der ikke har tid eller mulighed for at komme til GF i stedet kan stemme digitalt om de beslutninger, der er til afstemning på GF. Dvs. at du som medlem kan få indflydelse på GF-beslutninger uden selv at være tilstede fysisk men via computer fra et andet sted, fx hjemmefra. Synes du, det er en god idé? ( ) Krydset med Jeg er.. 23

25 Tabel 19.3: ( ) Bestyrelsen overvejer at åbne op for, at flere medlemmer kan deltage i beslutningerne ved at gøre det muligt for medlemmer, der ikke har tid eller mulighed for at komme til GF i stedet kan stemme digitalt om de beslutninger, der er til afstemning på GF. Dvs. at du som medlem kan få indflydelse på GF-beslutninger uden selv at være tilstede fysisk men via computer fra et andet sted, fx hjemmefra. Synes du, det er en god idé? ( ) Krydset med: Alder Tabel 19.1 til 19.3 viser, at der er stor opbakning til beslutningen om at åbne op for, at medlemmer kan deltage i DP s generalforsamling digitalt, hvor 1511 respondenter, 70%, svarer Ja mod 251 (12%) der svarer Nej (jf. tabel 19.1). Generelt er der opbakning på tværs af undersøgelsens respondentgruppe og aldersgrupper. 24

26 Bilag 1: Spørgeskema Kære Medlem Tak fordi du tager dig tid til at besvare dette korte spørgeskema. Spørgsmålene handler først og fremmest om dit kendskab til - og holdning til -de fagpolitiske og psykologfaglige netværk, som du med dit medlemskab af Dansk Psykolog Forening har mulighed for at gøre brug af og involvere dig aktivt i. Når vi er interesseret i at afdække dit og andre medlemmers kendskab til foreningens netværk er det fordi, vi er optaget af at være en gennemskuelig forening, som skaber attraktive netværk for alle medlemmer. Indkomne svar fra spørgeskemaundersøgelsen kan give os et øjebliksbillede af, hvor gennemskuelig vi er som forening - set med dine og andre medlemmers øjne. Det tager ca.5 minutter at udfylde spørgeskemaet, og du besvarer ved at trykke på 'næste'. På forhånd tak Bestyrelsen, Dansk Psykolog Forening Hvilke af følgende fagpolitiske eller psykologfaglige enheder har du kendskab til? Du kan sætte mere end et kryds. (1) Kreds (2) Selskab (3) Netværk (4) Sektion (5) Jeg har ikke kendskab til nogen af ovenstående 25

27 Hvordan vil du generelt vurdere dit kendskab til foreningens fagpolitiske og psykologfaglige enheder? Du bedes vurdere dit kendskab på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er meget højt kendskab (1) (2) (3) (4) (5) Hvorfra har du dit kendskab til foreningens decentrale enheder? Du kan sætte mere end et kryds (1) Jeg har forhåndskendskab, fordi jeg selv er aktiv i en eller flere decentral enheder (2) Jeg har hørt om decentrale enheder via foreningens nyhedsbreve? (7) Via (3) Gennem kollegaer (4) Via arrangementer eller kurser, jeg har deltaget i (6) Jeg har aldrig hørt om foreningens decentrale enheder (5) På anden vis (du bedes skrive hvordan) Hvordan vil du vurdere dit kendskab til de aktiviteter, som foregår indenfor de decentrale enheder dvs. kredse, sektioner, selskaber og netværk? Du bedes vurdere dit kendskab på en skala fra 1-5, hvor 1 er lig meget lavt kendskab og 5 er meget højt kendskab (1) (2) (3) (4) (5) Ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? (1) Ja (2) Nej 26

28 (3) Det er jeg i tvivl om Vi vil meget gerne høre overvejelserne bag dit svar. Er du aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? Med aktiv mener vi her om du er valgt ind i en styrelse og/eller hjælper til med at arrangere fx arrangementer eller udfører andre handlinger. (1) Ja (2) Nej Hvordan er du aktiv? (1) Jeg er valgt ind i en styrelse (2) Jeg hjælper ad hoc i styrelser (3) Jeg er aktiv på anden vis (beskriv hvordan) Kunne du tænke dig at være aktiv i en af foreningens fagpolitiske eller psykologfaglige enheder? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Er der noget ved Dansk Psykolog Forenings fagpolitiske eller psykologfaglige enheder, du synes bør være anderledes? 27

29 Tak for dine svar om kendskab til og interesse i foreningens netværk. Vi vil nu tillade os at stille dig et lidt andet spørgsmål, som vedrører foreningens højeste myndighed, nemlig Generalforsamlingen. DP s generalforsamling (GF) mødes hvert 2. år. og træffer bl.a. beslutning om rammerne for foreningens strategiske arbejde og lægger budget mv. Alle medlemmer kan deltage i GF, men det kræver i dag, at man møder op og er fysisk til stede på GF for at man har stemmeret og indflydelse via taleret i salen på de beslutninger, der træffes. Bestyrelsen overvejer at åbne op for, at flere medlemmer kan deltage i beslutningerne ved at gøre det muligt for medlemmer, der ikke har tid eller mulighed for at komme til GF i stedet kan stemme digitalt om de beslutninger, der er til afstemning på GF. Dvs. at du som medlem kan få indflydelse på GFbeslutninger uden selv at være tilstede fysisk men via computer fra et andet sted, fx hjemmefra. Synes du, det er en god idé? PS: Det er fortsat nødvendigt at være fysisk tilstede ved GF for at deltage i debatten. (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Jeg er... (1) medlem af DP og har ikke nogen tillidspost i foreningen (2) medlem af DP og har en eller flere tillidsposter i en decentral enhed (3) medlem af DP og TR repræsentant (4) medlem af DP, TR repræsentant og valgt ind i en styrelse i en decentral enhed (5) medlem af DP og har en anden tillidspost, fx medlem af udvalg eller fagnævn 28

30 Hvilke(n) post(er) har du i den styrelse, som du er valgt ind i? (1) Formand (2) Næstformand (3) Kasser (4) Styrelsesmedlem uden særlig funktion I hvilke(n) type decentral enhed sidder du som styrelsesmedlem? (1) Kreds (2) Selskab/netværk (3) Sektion Hvis du har nogle afsluttende kommentarer eller refleksioner omkring de stillede spørgsmål kan du skrive dem her: Tusind tak fordi du tog dig tid til at svare på vores spørgsmål. Det sætter vi stor pris på. Venlig hilsen Bestyrelsen, Dansk Psykolog Forening 29

31 Bilag 2: Kvalitative udsagn fra vores respondenter Svar på spørgsmålet hvorfra har du dit kendskab til foreningens decentrale enheder fremgår af tabel 6.1. På tværs af respondentgrupper svarende 172 (8 %) svarende til 172 respondenter på anden vis. I den gå boks nedenfor har vi samlet et udpluk af respondenternes svar. En optælling viser, at langt de fleste har deres kendskab via tidligere erfaringer som aktiv i foreningen. De mange udsagn er ikke udtømmende, men viser bredden af kommentarer: Jeg er tidligere aktiv Jeg har selv været med til at starte to faglige selskaber Magasinet P Psykolog Nyt Jeg har tidligere været aktiv i et selskab, og har præsenteret en sektion i en følgegruppe i Socialstyrelsen, men jeg har aldrig hørt, at selskaber, sektioner og kredse blev kaldt decentrale enheder og var lige ved at svare negativt på det hele. Gennem mit arbejde som TR. Via mails fra den kreds jeg tilhører. Hvad mener I med "decentrale enheder"? Kredsen kender jeg, fordi jeg får mails derfra. Sektioner og selskaber kan jeg se står nævnt nederst på hjemmesiden. Har hørt lidt, men har aldrig forstået systemet. Har indtil for nylig været i kredsstyrelsen ca. 10 år. Facebook. Gennem mit medlemskab af foreningen i 35 år. Gennem arbejde i Grønland. Via Vingstedkursus hørte jeg om KAPS, og kom (tror jeg) på Kreds Vejles mailliste Fordi jeg blev spurgt om jeg ville holde oplæg i flere af kredsene. Jeg kendte det ikke før det. Fra mine medstuderende, der selv er aktiv i studentersektionen. Via Facebook grupper og opslag. 30

32 Svar på spørgsmålet: Ved du hvordan man som medlem kan være aktiv i en af de fagpolitiske eller psykologfaglige enheder. Af tabel 8.1 fremgår, at 38 % af vores respondenter svarede ja, mens 28 % svarede nej. 34 % angav det er jeg i tvivl om. I et fritekstfelt bad vi vores respondenter fortælle om overvejelser bag deres svar. Nedenfor har vi samlet et udpluk af respondenternes kvalitative udsagn: Jeg savner et nemt tilgængeligt overblik på fx dp.dk hvor det tydeligt fremgår, hvilke fokusområder de enkelte enheder varetager, og hvilke aktiviteter der foregår, og hvordan man deltager. Jeg var ikke klar over, at det hed decentrale enheder - så har jeg nok svaret forkert - da spørgsmålet bagefter lød hvilke sektioner, man havde kendskab til. Det er forvirrende med alle de forskellige navne, hvad der er hvad har jeg slet ikke styr på ( ). Jeg er i tvivl fordi jeg nok ikke længere har den store interesse i sagen. Har ingen anelse om, hvordan kredsen er organiseret eller organiserer sig. Kommer til de en del arrangementer. Har været aktiv tidligere, men ved ikke, hvordan det fungerer nu. Jeg har ikke selv gjort noget for at engagere mig yderligere. Jeg er pensionist og 75 år. Det er først nu jeg begynder at få overskud til at sætte mig ind i netværk og faglig forening. Jeg går ud fra at man melder sig ind, men ved det ikke. Jeg savner et nemt tilgængeligt overblik på fx dp.dk hvor det tydeligt fremgår, hvilke fokusområder de enkelte enheder varetager, og hvilke aktiviteter der foregår og hvordan man deltager. Kredsen får jeg mail fra og melder mig til alt, medmindre der står andre aftaler i kalenderen. Sektioner og selskaber ved jeg kun lidt om og er usikker på adgang til og eksistens, da det ligner lidt lukkede grupper ( ). Jeg er egentlig ikke klar over, hvad der er af forskellige netværk mv. Jeg ved godt hvordan man kan være aktiv i et fagligt selskab, med ved ikke så meget om de andre netværk. Jeg færdes i nogle organisationspsykologiske kredse og jeg oplever, at vi er ret selvkørende og, at de arrangementer der er interessante for os, er nogle vi selv skaber :). Jeg kender bare ikke så meget til det og har nok heller ikke haft behovet. Jeg er uklar på, hvordan man fx melder sig ind i at være del af sektion/kreds styrelse. Jeg ved, at man kan søge efter arrangementer. Det er ofte tilfældigt, at jeg får informationer. ( ) Det ville være rart med en slags avis på hjemmesiden, så man kunne høre om de forskellige ting, der foregår. Jeg er ikke noget 'foreningsmenneske', men jeg mener at DP som faglig organisation er vigtig for mig som lønmodtager. Så fagforeningsdelen er vigtigere for mig end de aktiviteter der tilbydes. 31

33 Vi spurgte vores respondenter: Er der noget ved Dansk Psykolog Forenings fagpolitiske eller psykologfaglige enheder, du synes bør være anderledes? De mange udsagn er ikke udtømmende, men viser bredden af kommentarer: Jeg synes hele strukturen er forældet Skarpere profil: fx på hjemmesiden er selskaber og netværk blandet sammen, det fremgår ikke umiddelbart nogen steder hvad forskellen er. Når man 'bladrer' gennem de forskellige selskaber, netværk mm er det ikke alle, der virker aktive - der bør strammes lidt op For mig er det et spørgsmål om ikke at have tid. Når mine børn bliver ældre... Det er svært som ny at komme ind i arbejdet i flere selskaber og kredse, for det er de samme, der har siddet, der i mange år Nej. Synes psykologer i stigende grad bliver hørt/selv formulerer sig offentligt. Endnu større samarbejde mellem bestyrelse og decentrale enheder om holdning og politik udadtil Det selskab jeg er medlem af fungerer godt Jeg har adskillige gange oplevet skuffelse Fagnævns arbejde burde opprioriteres og professionaliseres således at der er klare principper og praksis og det er overkommeligt at være medlem og lave et stykke arbejde, eller få lidt mere i honorar. Måske mere proaktiv information ud. Via mail. Jeg synes foreningen bruger alt for mange penge og burde flytte til en mindre dyr ejendom og ansætte nogle andre faggrupper som faglige sekretærer. Henholder mig til at enhederne som de ser ud d.d. er demokratisk vedtagne. Nej, det har jeg ikke gjort mig nogen tanker om. Større orienterende åbenhed omkring beslutningsprocesser. Mere information om karakteren af det arbejde, som finder sted i enhederne, fx på hjemmesiden. Det er min fornemmelse, at der er for mange lag og enheder, det virker lidt uoverskueligt. Tænker at der er mange aktive, og at de som deltager får noget fagligt og fagpolitisk ud af det. Mere involvering af almindelige medlemmer, mindre elitær. Der må gerne formidles informationer om indhold, deles erfaringer via foreningen hjemmeside eller fagblad. Mere åbenhed om hvad man samles for, arbejder for, opnår gennem den pågældende enhed. Jeg synes, at de der laver et stykke arbejde i eksempelvis kredsen gør det rigtiggodt. Mine kræfter er desværre ikke til en indsats pt. Jeg er meget taknemmelig for den indsats, der bliver gjort i kredsen. Og også i øvrige. Jeg er klar over, at det er frivilligt arbejde og alene af den grund prisværdigt. TAK. 32