Børnekultur - medielege

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnekultur - medielege"

Transkript

1 Børnekultur - medielege Ledsagehæfte til videoerne Den gale professor En dronnings skæbne Zip Zap Video Værkstedsvideo i øjenhøjde Indholdsfortegnelse: Lars Henningsen: Da videokameraet blev til et stykke legetøj Klaus Thestrup: Toy Stories. Når medierne er trængt ind i vores hjerter Hanne M. Larsen: At være til stede på distancens betingelser Brug kameraet på forskellige måder Brug kameraet - mange gange Udstyrsoversigt Kreditering: medvirkende og støttegivere Hasta la vista. En video om levende billeder i leg I denne version: kun åbningsartikel "Da videokameraet blev til et stykke legetøj" uden grafik mv. Da videokameraet blev til et stykke legetøj Lars Henningsen - Hej, prøv at se her, så gør jeg sådan her, nærmest. Jeg gør sådan, ssssst. Du står her, ik'? Du kommer sådan, og åhrrrr! og sådan nærmest falder ned, ik? - Er du klar? OK! Klar, nu! Ud af billedet Kristoffer. Josef, der her optræder i en rolle som narkogangster, demonstrerer for kameramanden, Silas, hvordan en videooptagelse skal ske på den helt rigtige måde. Ordspillet faldt under optagelserne til videoen Den gale professor. Initiativtagere var en gruppe drenge i alderen 9 til 13 år, og de udviklede i foråret -96 en dramatisk historie om, hvad der kan ske, når en gal videnskabsmands ambitioner bevirker, at ødelæggende kræfter slippes løs. - Prøv lige at høre! Man så soldaten, ik? Han smed de to sække herned og smækkede låget på, og så så man en vogn køre væk, altså, mens parykken faldt ned i rendestenen. Kan du ikke se det? Johanne forklarer, hvordan en passage efter henrettelsen af dronning Marie Antoinette skal udfolde sig på video. Baggrunden er, at Johanne og veninden Anne, begge 11, i efteråret -96 var parate til at dramatisere dele af den franske revolution foran et videokamera, og disse bestræbelser resulterede i videoen En dronnings skæbne. Børn laver video

2 I citaterne er det tydeligt, at børnene virkelig ønsker at udtrykke sig. De er ude i vigtige ærinder i deres videooptagelser. Jeg deltog i forberedelser og optagelser som hjælper og fik derved et indblik i nogle af de interesser og færdigheder, børn kan have, når det gælder om at fortælle en god historie og om at inddrage videomediet i en fortælling. Et ekstra kamera, der blev betjent af forældre, børnene og undertegnede, fulgte processerne fra sidelinien og resulterede i to videodokumentationer. I det følgende vil jeg dog formidle nogle af disse erfaringer i artikelform. Dvs. at jeg placerer videoerne i et børnekulturelt perspektiv, jeg beskriver dele af processen bag de to videoer, og endelig indkredser jeg nogle almene perspektiver i feltet børn og video. Hvad var det karakteristiske for processerne bag Den gale professor og En dronnings skæbne? Især gjorde tre forhold sig gældende: For det første udfoldede projekterne sig i fritiden og i privat regi. Det vil sige i den del af børnenes legemiljø og legetradition, der udspiller sig uden for institutionel ramme. Dernæst har børnene på afgørende punkter haft udspillet i forbindelse med udformningen af historierne i videoerne, og de førte altid selv videokameraet. Endelig har det afgørende udgangspunkt for aktiviteterne været børnenes egen viden og kompetence med hensyn til medier. Hverken jeg eller andre voksne underviste børnene på traditionel vis i brugen af udstyr eller i gængse måder at strukturere optagelser på etc. Afsættet var de lege, de kendte i forvejen, og erfaringer med medier de har i rigt mål ligesom mange andre børn. Basal instruktion i brugen af udstyr skete på optagelsesstedet, og erfaringer blev formuleret undervejs i processen. Aktiviteterne viste sig indimellem at rumme megen kaos og til andre tider passager, hvor der blev vist den yderste koncentration - forløb, der til stadighed rummede en særegen alvorlig betydning for de deltagende børn, og hvor det ikke havde været muligt at lave video, uden at børnene tidligere havde leget og øvet mange lege, der var inspireret af medier. Der var dermed tale om tradition. Tillige var der tale om opbygning og kombinationer af udtryk, som blev til fortællinger i billede og lyd. Altså en skabende udfoldelse. Disse karakteristika placerer aktiviteterne i et kulturelt felt - eller med et andet ord i en børnekultur, som det kan være frugtbart at nuancere på følgende måde (1): Børnekulturens typer A. Det område, der ofte får opmærksomhed, drejer sig om den kultur, voksne producerer for børn. Det kan handle om kommercielle tilbud (tv, video og computerspil), eller det kan dreje sig om tilbud, der af voksne bedømmes som værende af mere kvalititativ og dannelsesorienteret karakter (f.eks. børnelitteratur og børneteater). B. En anden type orienterer sig mod kulturel aktivitet med børn, hvor børn og voksne handler i et kulturelt samspil (f.eks. teater, musik og sport). C. Den tredje hovedtype centrerer sig om de kulturelle udtryksformer børn overfører og nyskaber i deres egne netværk. Der er her tale om en legekultur, som f.eks. kan omfatte rollelege, fortællinger, lydlige og kropslige udtryk. En vigtig og interessant pointe drejer sig om, at kategorierne set ud fra et børneperspektiv ikke er adskilte. F.eks. bliver det kommercielle niveaus figurgalleri og fortællinger i høj grad brugt som råstof til nye udtryk. Der er tale om en karakteristisk genfortællen eller omsætning, som er karakteristisk for legekulturen (2). Et andet karakteristisk og enestående fænomen ved børns legekultur ytrer sig, når børn håndterer forholdet mellem realitet og fiktion (3). I optagelserne til Den gale professor og En dronnings skæbne spillede videokameraets tilstedeværelse en afgørende rolle i spændingsfeltet mellem realitet og fiktion. Dette uddyber jeg senere. Medielege

3 Denne skitse vil jeg afrunde med en oversigt, der indkredser den del af børns legekultur, der omfatter medier. Jeg introducerer begrebet medielege (4), som kan udfolde sig på f.eks. følgende måder: A. Medieleg kan iagttages omkring et tv. Barnet eller børnegruppen vil ofte forholde sig aktivt under tv-kigningen: de kommenterer programmet, kommer med tilråb, synger med på kendingsmelodier eller udtrykker sig kropsligt under indtryk af oplevelserne i tv. Lignende aktivitet kan ses i en børnegruppe, der står samlet omkring en computer, hvor et spil er i gang. B. Medielege kan finde sted i forlængelse af oplevelser fra medier. Dvs. medieinspirerede lege. De kan udfolde sig fjernt fra det elektroniske isenkram - på steder, der støtter iscenesættelsen af legen. Det kan være forældrenes soveværelse, hvor spejl og makeup danner ramme for f.eks. et Melodi Grand Prix. Eller det kan handle om krigslege, der finder sted i en baghaves krat. En mulighed i legene kan være, at en imaginær mikrofon eller et fantasikamera indgår i legen, og at kendte virkemidler fra medierne således understøtter bestræbelserne. C. Medielege kan også omfatte de udtryk, som børn skaber med elektronisk udstyr eksempelvis aktivitet med computere: udvikling af billeder, lyd og brug af visse typer af computerspil og Internet. Et videokamera kan desuden være en oplagt del af børns leg, og det er denne artikels hensigt at give eksempler og muligheder på dette. Videoen Den gale professor Initiativtagere var 5 til 10 børn, overvejende drenge, i alderen fra 7 til 13 år. Det er ret karakteristisk, at jeg i skrivende stund ikke præcist kan fortælle, hvor mange børn, der deltog, da antallet af deltagere varierede meget under optagelser og redigering. Selvfølgelig var der dog en central gruppe børn, der tog væsentlige initiativer, og som slog på tromme, når der f.eks. var brug for at besætte udvalgte roller. Mange af børnene havde tidligere været med i optageforløb om drenges vilde lege, og de havde ageret computerspils-riddere i andre videooptagelser (5). Området, hvor børnene bor, havde således i flere tilfælde dannet ramme for optagelser, og det var nærliggende at søge nye græsgange. Dvs. lokaliteter, hvor Den gale professors ustyrlige forehavender kunne udspille sig, og som appellerede til sanserne, og som så flotte ud på videobillederne. Optagelse Det er klart, at det var spændende for drengene at kæmpe på vingerne af et jetfly i scenen Flystyrtet. Også selvom det stod støt på jorden og havde gjort det i en rum tid på Flyvemuseet i Karup. Skydelege er ikke til bonede gulve, og det at skyde med en plasticpistol oven på en rigtig flyver gav drengene en speciel fornemmelse, når der blev trykket på aftrækkeren. Men mindre kunne også gøre det. Scenen Kælderen er et eksempel: et mørkt rum, en kælder og en lygte. Lygtens hårde lys og rummets lydlige reflekser gav masser af stof til gode videooptagelser. Moderne videokameraer er meget lysfølsomme, så den begrænsede lysmængde var ikke et problem. Måske kunne det tænkes at koordineringen mellem kamerafører, lysmand og agerende ville falde kaotisk ud. Men det er min absolutte erfaring, at netop koordinering er en meget væsentlig del af mange lege, og at børn øver dette utallige gange. Derfor lykkedes det at udvide legen med en lygte og en lysmand, der sammen med kameramanden nøje fulgte de agerende. Et andet konkret eksempel på koordinering eller timing ytrede sig gentagne gange, når kameramanden sagde: 1,2,3 nu! - eller som det ofte i skyndingen lød: 1,2 nu! Det er ganske enkelt vigtigt at være klar over, hvornår legen starter. Det ved børnene, og resultatet blev nogle ualmindeligt koncentrerede råoptagelser (6). Videokameraets rolle i legen

4 I optagelserne blev der anvendt et lille Hi8-kamera indstillet på automatik. Jeg foreslog børnene, at de altid brugte vidvinkel, da dette giver stor dybdeskarphed og færre rystelser i håndholdte optagelser. Kameraet medvirkede til en forankring af realplanet. F.eks. rejste brugen af kamera som beskrevet herover hurtigt spørgsmålet: Hvornår starter vi? og tillige Hvor skal tingene ske? Et konkret eksempel på, at brugen af kamera medvirker til overvejelser og planlægning, kan ses i scenen Kampen mod narkohandlerne, hvor kameramanden, Silas, instruerer professoren i, at han på et tidspunkt Går lidt... ud af billedet (7). Børnene er bevidste om, at der er tale om en håndtering af et udsnit af virkeligheden, og at kamerabevægelse og de agerendes bevægelser kan koordineres. Jeg vil yderligere give et eksempel på forskellige slags løb, hvor kameraets muligheder og kropslig dramatik koordineres. I starten af ovennævnte scene forfølges professoren skarpt på vej ud gennem et gitter og over en udspændt kæde. De agerende udøver en form for løb, der sker langsomt, men som samtidig ser ud til at være en hæsblæsende, dramatisk jagt. Børnene laver altså et langsomt hurtigløb, fordi de formentlig på realplanet ved, at det er nødvendigt af hensyn til kameramandens arbejde. Videokameraet bidrog samtidig til en accentuering af fiktionsplanet. Kameraet var i direkte vekselvirkning med børnenes ageren, og det indgik således som en slags medaktør i videooptagelserne og havde ofte en forstærkende effekt på bestræbelserne: børnene optrådte både i forhold til hinanden og i forhold til kameraet. Kameraet var håndholdt, og kameramanden havde således mulighed for at befinde sig inde midt i handlingens centrum. Markerede spark og slag og håndtering af skydere mv. er vigtige elementer i mange drenges legekulturelle bagage, og videokameraets tilstedeværelse inviterede så at sige til, at sådanne filmiske virkemidler indgik og blev synliggjort. I dette hæfte gennemgår Klaus Thestrup i artiklen Toy Stories et optageforløb fra videoen under overskriften Betydningsfulde iscenesættelser, og han indkredser, hvad der måske står på spil for børnene i disse udfoldelser. Filmiske virkemidler I Den gale professor viser drengene, at de kender til filmisk opbygning af en fortælling. Eksempelvis ønsker børnene at håndtere parallelle handlingsforløb. I scenen Kælderen kæmper professorens to hjælpere med fjender to forskellige steder. Kameramanden (i denne situation også professor!) filmede skiftevis den ene og den anden hjælper i kamp. De kæmpende, der ikke blev filmet, skulle fryse kropsstillingerne, så den følgende optagelse kunne fortsætte præcis samme sted. Denne optagemetode udspandt sig, før børnene havde stiftet direkte bekendtskab med redigeringsudstyr! Drengene bruger også vidensfald (8). I scenen Kampen mod narkohandlerne cirkler professoren og to gangstere om hinanden uden at kende hinandens eksistens. Publikum ser begge parter og ved, at en konfrontation venter. Et andet vidensfald optræder til sidst i videoen, hvor uskyldige småbørn leger uden for professorens laboratorium i lykkelig uvidenhed om, at hans næste skridt formentlig bliver at slippe den frygtede sygdom løs. Drejebog: papirarbejde eller legetradition I en vis forstand kunne jeg konstatere, at der ikke blev truffet forberedelser forud for optagelserne. Drengene havde ikke udarbejdet en drejebog, hvor det f.eks. fremgik, hvad der skulle ske, hvornår og hvilke kameravinkler, der skulle bruges. Samtidig er det ikke rigtigt at se på det, børnene foretog sig, som rene tilfældigheder. For det første trak de på mange års lege, øvelse og tradition, når det handlede om at udfolde en god historie inspireret af virkemidler fra video. Dernæst forberedte de sig ved lange diskussioner og forhandlinger, hvor vilde ideer blev bragt frem og i mange tilfælde forkastet. Sluttelig udviste de en udviklet sans for at etablere et samspil mellem muligheder på optagelokaliteten og et figurgalleri, der overvejende var etableret på forhånd. Det er min opfattelse, at der eksisterede en drejebog, ikke på papir og som resultat af en enkelt instruktørs arbejde, men som en art drengekulturens drejebog, der eksisterede i tid (fælles øvelse

5 og tradition) og i rum (optagestedets muligheder og den kropslige mulighed for at inddrage lokaliteten). En væsentlig faktor var sandsynligvis, at handlingsforløbet i et enkeltafsnit stort set blev optaget kontinuerligt på optagestedet. Dvs. at begivenhederne blev filmet i den rækkefølge, som de skulle have i den færdige film. Dette gav børnene en mulighed for en fælles, umiddelbar forståelse for, hvor langt de var nået i optagelserne, hvilket igen var grundlag for nye improvisationer (9). Metoden, hvis den ellers kan kaldes for en sådan, har naturligvis sine begrænsninger eksempelvis i tilfælde, hvor en fortælling rummer spring i tid eller sted. Jeg vil ikke argumentere for, at en sådan ikke-formel tilgang er den eneste rigtige, og jeg kan forestille mig videointeresserede børnegrupper, der med fordel kan udvikle deres egne typer af drejebøger, som bliver til på måder, der har præg af leg. Det afgørende var den handlingsorienterede tilgang, det at kameraet indgik i en helhed tidligt i processen, og at videoptagelserne var med til at danne direkte erfaringer med mediet. Hierarkier Mindre søskende søgte også fra periferien ind mod begivenhedernes centrum i upåagtede øjeblikke. Et eksempel er Ronja på 7 år, der fik tildelt ret suspekte roller som monster og narkohandlende Falckmand, men som også fandt sprækkerne i de større drenges forehavender. Eksempelvis er det hende, der udfører den meget flotte parodi på tv-nyhederne og vejrudsigten i passagen i dokumentationsvideoen, hvor et modeljetfly bliver brændt af. Og hun får sluttelig fingre i kameraet i børneværelset, hvor den største af drengene, Silas, og jeg intenst diskuterer videoredigering. Tilsyneladende kan hun ikke håndtere udstyret. Billedet sejler nemlig rundt i den i forvejen ret kaotiske blanding af aktiviteter i børneværelse og videoredigering. Det hun gør, er imidlertid for mig at se meget interessant: hun ser, ser igennem kameraet og oplever, hvad det egentlig kan som en forlængelse af øjet og synssansen. Således fik Ronja sin del af kagen, selvom hun var blandt de yngste og dermed nederst i hierarkiet. Videoen En dronnings skæbne Vi er to piger på 11 år... vi lærte hinanden at kende gennem vores forældre, der flyttede i kollektiv sammen. Sådan lyder optakten til Annes og Johannes ansøgning til Kulturens Børn (10). Og baghaven samme sted - dog ikke længere kollektiv - kom til at danne den ydmyge ramme for videooptagelserne til En dronnings skæbne og repræsenterede således intet mindre end slotsparken ved Versailles. Udgangspunktet var pigernes omfattende viden om og interesse for den franske revolution og for dramatiske kvindeskæbner. Opmærksomheden gjaldt historiske begivenheder med Marie Antoinette som omdrejningspunkt samt dragter. Imidlertid blev denne viden brugt frit. Dragterne skulle på én gang have et korrekt tidstypisk udseende samtidig med, at pigerne var helt klar over, at det var virkningen på videobilledet, det gjaldt. Marie Antoinettes og Ludvig XVI rokokodragter er således tidstypiske inden for et spillerum på få år. Samtidig fremstår f.eks. dronningens dragt som typisk for vores tid, idet overstykket er syet af et stykke blomstret voksdug, kjolestof, og pufærmer er udført i tyndt afdækningsplastic, og overskørtet er syet af plastnet fra kartoffelsække (11). Illusionen virker. Indlevelse Men det tager tid at opbygge en illusion. Forberedelserne, påklædning og sminkning, varede en meget god del af den weekend, videoptagelserne fandt sted. Disse forberedelser var absolut ikke spildtid, noget der skulle overstås. Derimod blev rollerne nærmest bogstaveligt arbejdet ind under huden i sminkeforløbet, og mange detailler var vigtige. Det handlede f.eks. om, at en sort stjerne på kinden, hønsemund og kunstige negle skulle sidde perfekt. Ligeledes var rigtigt fodtøj vigtigt, også selvom det ikke kunne ses på videoen: laksko med guldkanter og lyserøde sløjfer til dronningen og sorte balsko til kongen. Æstetisk udfoldelse handler om indlevelse gennem krop

6 og sanser, og det er således vigtigt at have de rigtige sko på, når man skal leve sig ind rytmen i en rokokodans. Disponering af optagelser Forberedelserne omfattede også udarbejdelse af en drejebog i tegneserieform, der angav en ramme for hver scene. F.eks. I parken, I fængslet eller Henrettelsen. Forløbet svarede i grove træk til den klassiske berettemodel: anslag, optrapning, klimaks og udtoning. I Johannes og Annes version var spændingsfeltet også meget præcist beskrevet i én overskrift, nemlig: En dronnings storhed og fald. Der var dog også plads til at nuancere handlingsforløbet. Halvvejs i optageforløbet improviserede pigerne en raffineret idé, der handlede om, at dronningen skulle skjule en diamantring under arrestationen og fængslingen. Efter halshugningen ligger ringen tilbage i vejens støv, og pigerne lader således ringen fremstå som et tegn, et metonym, der henviser til dronningen og hendes liv i overflod. Hvordan historien herefter slutter, kan opleves i videoen. I En dronnings skæbne var det storesøster, Mette på 15, der var fast kameramand. Handlingen i videoen blev stort set optaget i den rækkefølge, den har i den færdige video, og hver enkelt scene blev gentaget og optaget flere gange med forskellige kamerapositioner. F.eks. optog Mette først et nærbillede af de sultende drenge i scenen Men ikke alle munde er mætte. Dernæst en optagelse af drengene, hvor de kravler ydmygt af sted, og endelig totaloptagelse, hvor dronningen hovent sparker dem væk. I den følgende videoredigering var det herefter muligt at sammensætte klippene (indstillingerne) således, at f.eks. en bevægelse i én indstilling fortsætter i den næste indstilling. Der var altså tale om et arbejde med visuel kontinuitet. Det er noget af en bedrift at få dette til at lykkes uden en detaljeret drejebog i baghånden. Men det lykkes - langt hen ad vejen. Det skyldes måske, at netop gentagelse er en vigtig del af legekulturen. Dels kan gentagelse give øvelse, og dels kan gentagelse give den agerende en mulighed for at leve sig rigtigt ind i en bestemt handling eller en bestemt stemning. Principper for redigering Spørgsmålet er imidlertid, om visuel kontinuitet, det perfekte og det, som kan være gode dyder inden for fiktion på tv og film, er vigtigt generelt at beskæftige sig med i medielege, hvor der fortælles en historie på video. Således bliver der i Den gale professor klippet råt og friskt: der er ingen tid at spilde, når det handler om at nå frem til de mest dramatiske højdepunkter. Drengenes udfoldelser under redigeringen så nærmest ud til at dreje sig om et udtyndningsprincip. Det gjaldt om at finde de mest actionprægede passager og derefter at klippe dem sammen. Hvilket som oftest fungerer i videoen: drengeleges megen bevægelse egner sig godt til video, og det kan lade sig gøre at foretage visuelt heldige klip næsten hvor som helst. Yderligere kan der ske det, at bevægelsesforløb og perspektiver, som under optagelsen var af behersket karakter, senere på tvskærmen opleves som meget heftige og dramatiske. Brud og sammenstød Et andet princip i forbindelse med visuel kontinuitet kan handle om, at der tilstræbes sammenhæng i det, der ses af rekvisitter og kostumer. Men i Den gale professor og En dronnings skæbne er der ofte tale om sammenstød mellem det fiktive univers i filmen og elementer af helt dagligdags karakter, eller der ses åbenbare forstyrrende brud på den handling og den sammenhæng, der kan forventes. Børnene prikker tilsyneladende uforstyrret hul på deres egen fiktioner. F.eks. ses en lillebror i fuld gang med at gynge i baggrunden, da halshugningen er forestående i En dronnings skæbne. I denne scene ses også en gruppering af plastichavemøbler, der absolut ikke er tidstypiske for historien. Endvidere fremgår det tydeligt, at det usle fængsel er et hønsehus, hvor fornedrelsen bliver total, da der bliver serveret hønsepiller for dronningen. I Den gale professor sker der det, at hovedpersonen skifter alder og højde fra scene til scene. Dette skyldtes bl.a. det enkle forhold, at det var attraktivt både at være foran og bag kameraet, og

7 at opgaven som f.eks. kamerafører og hovedrollehaver vekslede mellem deltagere i forskellig alder. Min erfaring er herefter, at arbejde med f.eks. visuel kontinuitet kan være frugtbart, hvor deltagerne ønsker og magter det, og hvor videoens karakter begrunder det, eksempelvis i forbindelse med beherskede bevægelsesudtryk og fokus på detaljer (12). Men hvis det drejer sig om mere kropslige og actionprægede genrer og medielege, spiller det ikke nødvendigvis den store rolle, om alle bevægelsesforløb mv. passer sammen fra klip til klip. Her kan det være helheden, der tæller, når det går rask afsted, og et formelt arbejde med f.eks. kontinuitet, der strækker sig fra drejebog til redigering, kan formentlig virke som en spændetrøje for bestræbelserne. Samspil: medieleg og medieværksted Som tidligere nævnt var grundlaget for optagelserne et lille Hi8-kamera af en type, der sælges til brug i familiesammenhænge. Det har bl.a. den fordel, at det er så kompakt, at det fysisk kan bæres af børn, de automatiske funktioner er relativt gode, og billed- og lydkvalitet er, kombineret med den bedste båndkvalitet, af en standard, der kan bruges til video- og lydredigering. Redigering af billed og lyd Den gale professor og En dronnings skæbne har haft glæde af at ligge i slipstrømmen på de forandringer, der er sket på Århus Filmværksted i teknisk henseende. Udstyrssystemer baseret på Hi8 er blevet udfaset på værkstedet. Digital videoteknologi og redigering på computer er i stedet indført, og det vil f.eks. sige, at det var muligt at have værkstedets transportable Hi8- redigeringsanlæg stående på børneværelserne i længere perioder. Dette var afgørende for, at børnene på hjemmebane kunne blive fortrolige med denne fase i videoernes tilblivelse. Børnene udformede handlingsforløbene, og senere skete der en efterbearbejdning på Århus Filmværksted, hvor redigeringsteknikere sammen med børnene lavede grafik, strammede enkelte passager og justerede billed- og lydniveauer: Denne indsats resulterede i et masterbånd, der evt. senere kunne bruges til udsendelse på f.eks. lokal-tv eller kopiering i større antal (13). Endvidere blev der gjort en del ud af lydredigering på computer, hvor musik og effektlyde gav en oplevelse af helhed i længere passager og understøttede stemninger. Lydoptagelserne blev bevidst underprioriteret i optageforløbet, idet jeg havde foreslået børnene, at de ikke brugte så mange replikker, men i stedet gjorde meget ud af det kropslige og visuelle. Baggrunden for dette forslag var, at jeg forestillede mig, at det ville være vanskeligt at lave gode lydoptagelser, hvor mikrofonen var tilstrækkelig tæt på f.eks. de talende. Et forslag af denne karakter vil jeg imidlertid tage op til revision en anden gang, da koordineringsspørgsmålet, som beskrevet, ofte lykkedes godt, og det dermed kan tænkes at en børnegruppen i udvalgte passager kan have held med at bruge en mikrofon, der føres tæt på de agerende ved hjælp af en stang (14). I Den gale professor var det under lydredigeringen et problem for børnene, at fortællerstemmen ikke honorerede kravene til den dramatiske stemning i videoen. Fortællerens stemme virkede for lille og realistisk. Derfor blev løsningen en del bakken snagvendt, rumklange mv., som det var muligt at udforme i lydredigeringen. Endvidere blev der gjort flittigt brug af et lydarkiv, og børnene instruerede en dygtig musiker i stemningen i de forskellige passager, hvor der skulle være musik og specielle lydflader. I En dronnings skæbne blev historien støttet af omhyggeligt håndtegnede skilte, der havde et vist slægtskab med stumfilms-grafik. Ytringsmuligheder Det, som ud fra et teknisk udgangspunkt har været karakteristisk for børnenes udfoldelser i forbindelse med Den gale professor og En dronnings skæbne, er, at medielegene med et godt amatørkamera blev koblet med nogle professionelle muligheder, hvad angår produktion af medieudtryk (15).

8 Århus Filmværksted åbner i kraft sit formål (16) mulighed for en sådan kobling på et relativt lavt økonomisk niveau eller værkstedet kan eventuelt bevilge fuldstøtter. Tillige søger Århus Filmværksted at fastholde en tradition for at bedømme forskellige idéoplæg og medieproduktioner ud fra disses egne forudsætninger og styrkesider. Der er således tale om en bred ramme, hvor også elementer fra børns medielege kan finde plads. Landet over findes der andre muligheder for at arbejde med medieudtryk, idet en lang række medieskoler og medieværksteder er organiseret i Værkstedssammenslutningen (17), og disse henvender sig på forskelligt grundlag til offentligheden. Den gale professor modtog også værkstedsstøtte fra Det Danske Videoværksted i form af en projektbevilling. Konkret bestod støtten af muligheden for at bruge et Hi-8 kamera og en undervandskamera-pose i en periode. Dette udstyr kom til sin fulde ret i scenen Vandoptagelser. Der var tale om meget krævende optagelser, og koordinering af kamera og aktør var helt afgørende i denne passage, hvor professoren styrtede ned fra den blå himmel for senere at kravle op i en kajak i åben sø. Legekultur: proces - produkt I hvor høj grad er det muligt stadig at tale om medieleg og legekultur, hvis dele af aktiviteterne henlægges til et medieværksted? Det er selvsagt vanskeligt af definere begrebet leg, men et karakteristika kan være, at leg udfolder sig uden en egentlig kerne - at der er tale om forbindelser og kombinationer af ideer og udsagn af associativ karakter, som ikke er målrettede i almindelig forstand (18). Bliver der herved tale om et sammenstød med f.eks. et medieværksteds formentlig begrænsede ressourcer med hensyn til tid og værkstedets struktur i øvrigt? Og kan børns medielege komme til at handle mere om teknik og projekt end om leg? For det første var børnene ret optagede af, at videooptagelserne mundede ud i et produkt. De ville gerne lave en video, de kunne vise til andre. Dette er vel ikke meget anderledes end mange lege, hvor øvelser og forberedelser ender med f.eks. at lege cirkus eller popstjerner, hvilket vises for kammerater og forældre? Dernæst er Århus Filmværksted som nævnt indstillet på, at video kan laves på mange måder - også måder, hvor en mere undersøgende proces mødes med færdiggørelsen af et produkt. Således rummede redigeringen på værkstedet elementer af leg: børn og teknikere prøvede de muligheder af, som tid og kræfter gav plads til, og derved var der ikke kun tale om én lige vej til et produkt. Denne måde at redigere på er aktuel i forbindelse med computerredigering, hvor der kan bygges op, brydes ned, byttes rundt osv. - en mangfoldighed af muligheder, men hvor der også kræves overblik og tålmodighed. Endelig er det centralt at fokusere på, at kun en del af aktiviteten blev flyttet fra børnenes daglige legemiljø. Et billede på legekulturen kan være et netværk af rødder, der har sin ret ubemærkede eksistens, og som af og til sender skud op til beskuelse - og i nogle tilfælde forstyrrelse. Medielege af den karakter, som Den gale professor og En dronnings skæbne repræsenterer, havde således et godt udviklet rodnet af lege, som børnene i tidens løb havde praktiseret uafhængigt af voksne. En lille del af dette legekulturens rodnet skød op i forbindelse med videooptagelserne i form af fortællinger om en dronning og en professor, og blev så at sige eksponeret af kameraet i forløb, hvor voksne på forskellige måder deltog i spillet. Rollekomplekset - den voksne i medieleg Den voksne hjælper eller medaktør i medielege kan selvfølgelig indtage lige så mange positioner som en voksen deltagelse i al mulig anden leg (19). Men når børnegrupper, der ikke er særlig fortrolige med videoudstyr, går i gang med at udfolde sig, er det nødvendigt, at den voksne har et overblik på basale tekniske områder, så gode ideer ikke bremses eller ødelægges på grund af relativt ligegyldige forhold. Det kan gælde spørgsmål som hvor er vi på båndet? (så optagelser ikke slettes), det kan handle om at tjekke batteriers tilstand inden optagelser osv.

9 På et mere overordnet plan kan det være vigtigt, at den voksne er i besiddelse af en erfaring, der kan hjælpe til at gøre ideer realisable. Det kan dreje sig om at skære nogle vildveje fra og om at afgrænse (og ikke begrænse) mulighederne. Eksempelvis var én af udgangspositionerne for nogle af drengene bag Den gale professor, at filmen skulle have en varighed af mindst 1½ times længde, og sådanne ambitioner er det nok værd at drøfte nærmere med børnegruppen. Offentlighed Hvis et medieværksted inddrages i redigeringsfasen, vil det være et krav, at den voksne hjælper kender til arbejdsgange i en sådan sammenhæng. Dette er en balance, da mange medieleges natur netop kan være at udfordre udstyrets formåen og at bryde med mange gængse erfaringer for brug af videoudstyr. Et samarbejde med et medieværksted kan også være en anledning til, at børnegruppen overvejer, hvordan deltagerne har det med en eventuel større offentlighed. Hvem skal f.eks. se videoen? Hvad er ønskeligt, og hvad er gennemførligt? Hvordan har de agerende det med at blive set på skærmen af kammerater eller mennesker, man slet ikke kender? Det kan være en fordel ikke at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Dvs. at lade forventningerne til en eventuel formidling af en video vokse efterhånden, som erfaringerne udvikles. Endvidere er det vigtigt, at den voksne, der leger med, er i stand til at kunne lade være på de rigtige tidspunkter. Dels kunne lade være med at lægge sin ellers udmærkede voksenerfaring ned over legen, og dels at kunne lade ubevogtede øjeblikkes tilløb til noget nyt forblive ukommenteret og lade det tage den form, der viser sig. Samtidig vil det formentlig ikke være frugtbart, hvis den voksne undlader at give udtryk for sin egen oplevelse af aktiviteterne. Der er både tale om et samspil og et modspil. Dette anskueliggør dilemmaet. For vi er jo en del af legen, hvad enten vi rives med af gode ideer eller blot prøver at befinde os på sidelinien (20). Sluttelig vil jeg resumere rollefordelingen omkring Den gale professor og En dronnings skæbne. Det var bl.a. børnenes rolle at: - lave historierne i videoerne - føre kamera - fordele roller - udvælge de enkelte klip i redigeringen. Det var bl.a. de voksnes rolle at: - sørge for lån af udstyr og gøre klart, hvordan det skulle bruges for ikke at blive ødelagt - give forslag til, hvordan udstyret bedst kunne bruges til optagelser - give forslag til, hvordan ideer kunne gøres realistiske. Medielege - mediepædagogik Hvilke forbindelser kan der tænkes at være mellem børns medielege og skolesystemet, idet mange børn udviser stor interesse for medietilbud, og det konstateres, at mange børn erhverver sig færdigheder i forbindelse med medier bagom skolesystemet? (21) Skal børn og unge have deres kulturelle kompetence for sig selv, er skole skole, og vil en medieundervisning kunne medføre en form for omklamring eller inddæmning af deres interesser og udtryk på feltet? Det er min oplevelse, at diskussionen ikke var særlig aktuel for børnene bag Den gale professor og En dronnings skæbne. Det er mit indtryk, at en mediepædagogisk indsats fra skoleside sagtens kunne have taget over efter, at de sidste klip var redigeret i videoerne. Måske findes der netop et meget frugtbart krydsningsfelt mellem skolesystemets krav og forventninger og de ressourcer, børns og unges interesser for medieudtryk repræsenterer? Børn og unge skal nok finde deres frirum, når det handler om at danne kulturudtryk af en karakter, der ikke synes egnede for den pædagogiske hækkeklippersaks (22). Dertil giver f.eks. medieindustriens populærkultur mange muligheder for mængder af sanselige afprøvninger og utæmmelige vildskud.

10 Perspektiv Det er et paradoks, at mange medielege f.eks. handler om tv samtidig med, at de handler om meget mere end tv: inspirationen, råstofferne, til legene kommer fra elektroniske medier mv., men legene repræsenterer også et modstykke til mediernes tilbud: børnene udøver i deres medielege en nedbrydning og opbygning af mediernes billeder, de genfortæller indtryk og oplevelser og skaber derved nye billeder i en praksis, hvor relationen fantasi og realplan er et af grundelementerne. Ydermere er bearbejdede medieudtryk som f.eks. Den gale professor og En dronnings skæbne ikke afhængige af tv som formidlingsmulighed, idet videoerne kan finde deres egne kredsløb i form af vhs-kassettekopier (23). Jeg skitserer altså et perspektiv i medielege, som også siger noget om vores, de voksnes, måde at bruge medierne på. Det er f.eks. spørgsmålet, om børns håndtering af fantasiplan og realplan ikke kan være inspirerende for os. I tv er der eksempler på en programtype, faktion, hvor fiktion og fakta spiller sammen, og hvor seeren udfordres i afkodningen af de forskellige planer (24). Der er endvidere til stadighed spørgsmålet om vurderingen af sandhedsværdier i nyheds- og dokumentarprogrammer og det generelle spørgsmål om, hvordan medierne påvirker vores virkelighedsopfattelse. Vilkår for leg Er børnene da i kraft af deres legekultur og medieleg da i stand til at fordøje og skabe en kultivering (25) af næsten enhver slags medieprodukt, splatterfilm, glamour-serier osv.? Det kommer bl.a. an på mulighederne for at udøve disse lege. Det handler om livsrum, om muligheder for at udøve og udvikle legetraditioner, om omverdenens vurdering af forskellige legetyper og om forståelse for børnekulturens forskellige udtryk herunder de udtryk, som udfoldes i børnenes egen legetradition (26). Således handler en diskussion om medier efter min opfattelse om meget mere end blot medier. Ejheller er det teknikken, der er interessant i sig selv. Det er i børnenes leg, at den afgørende ressource ligger. Brug videokameraet Et konkret handleforslag, jeg herefter vil bringe videre, drejer sig om at lade de videokameraer, der findes privat, på skoler og i institutionssammenhænge, blive inddraget i børns lege. Udstyret er der, interessen ligeså, og børns medielege rummer lyd og visualitet, som matcher godt med et videokameras muligheder (27). Dette kan eksemplevis ske på følgende fire niveauer, som hver er karakteriseret af forskellige forudsætninger og muligheder med hensyn til tid, voksendeltagelse, udstyr mv., og som kan spille sammen på forskellige måder. Det vigtigt at fremhæve, at det ene niveau ikke er finere end det andet. Brug af meget og dyrt udstyr og en høj grad af efterbearbejdning af et medieudtryk er ikke nødvendigvis særlig interessant. 1. Eksperimenteren og leg med videokamera og tv. Eksempelvis brug af closed cirquit : videokamera og tv er forbundet, så videobilledet ses samtidig i begge apparater. Brug af videokamera og tv som en slags dukketeater. Legetøj: Barbie- og Actiondukker i macrooptagelse, der forstørres på tv-skærmen. Opbygning af scenarier, som videofilmes sammen med dukkerne. Evt. optagelse på bånd og forevisning senere. 2. Brug af videodagbog. Skildring af egen dagligdag. Videokameraet indgår i lege generelt og i medieinspirerede lege, hvor kameraet indgår i en aktiv rolle. Både børn og voksne bruger kameraet (28) og har adgang til at se bånd, når de har lyst til det. Videooptagelserne redigeres ikke (29). 3. Bearbejdning af videooptagelser.

11 Simpel redigering: videokamera til videomaskine. Evt. lydredigering i form af audio-dub (30) på videokamera. Nogle få kopier af videomasteren cirkulerer i tætte sammenhænge, skole, institution eller familie, hvor optagelserne er del af en fælles historie. 4. Medieudtryk med højere grad af teknisk og indholdsmæssig bearbejdning. Optageudstyr lånes på medieværksted, eller der foretages optagelser med private videokameraer af en vis teknisk standard. Redigering på medieværksted med deltagende teknikere: billed, lyd og grafik. Børn og voksne deltager i bearbejdningen. Masterbånd massekopieres til vhs-bånd og formidles via foreninger, biblioteker, skoler mv. Evt. udsendelse på lokal-tv som selvstændigt program eller som uddrag i en overordnet programsammenhæng. - og så går du lidt væk ud af billedet, og så så du Josef komme hen på dig, og så gir' Josef dig et ordentligt spark! Lars Henningsen er uddannet lærer og grafiker/tegner. Er studerende på DLHs exam.pæd. studie i Medieog informationskundskab. Har med afsæt i suppleringsuddannelsen i Børne- og ungdomskultur på Aarhus Universitet været initiativtager og støtte i forb.m. en række projekter vdr. børns brug af medier. Hele videoen om Den gale professor sælges af de medvirkende børn. Varighed 24 minutter. Den gale professor: Videoen om videoen varer 14 minutter. En dronnings Skæbne varer 10 minutter. En dronnings skæbne: Videoen om videoen varer 7 minutter. Disse sælges samlet på ét bånd Noter (1) Disse børnekulturtyper beskrives bl.a. i Flemming Mouritsens Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. I denne bog gives centrale analyser af de børnekulturelle udtryksformer og deres sammenstød med den voksne verdens vurdering af orden og rationalitet. Tillige omtales de tre børnekulturtyper i Peter Ø. Andersens og Jan Kampmanns Børns Legekultur. Forfatterne giver på grundlag af præcise observationer i to daginstitutioner flere karakteristikker af børnenes leg: samspillet med institutionsverdenen, legepositioner, drenge/pigelege etc. Dette kobles med væsentlige snit i legeforskningens forskellige varianter. (2) Jf. f.eks. Flemming Mouritsen, 1996, i artiklen Drengeleg og actionmænd. (3) Jf. Flemming Mouritsen, 1996, i artiklen Fortællerollen i børns fortællinger og rollelege. Se endvidere Peter Ø. Andersen og Jan Kampmann, 1997, kapitlet Børns kultur som brud mellem fiktion og realitet. (4) Den svenske børnekulturforsker Magareta Rönnberg, 1989a, argumenterer for, at tv-kigning kan være en positiv del af børns leg, og hun anvender begrebet medielege. Jørgen Pauli Jensen, 1988, beskriver tillige forskellige aspekter vdr. kommunikations- og medielege. (5) Drengene havde tidligere deltaget i videooptagelser til: - det er livet, det handler om. En video om drenges vilde lege. Produceret af Klaus L. Mortensen og Lars Henningsen. Desuden medvirkede drengene i Computerleg. Skærm og tastatur i børnekulturen. Produceret af Lars Henningsen. I denne video deltog også Anne og Johanne, der stod bag En dronnings skæbne.

12 (6) For drengene bag Den gale professor blev det til 3 en-times bånd optaget over i alt 6-7 dage. For pigerne bag En dronnings skæbne handlede det om et bånd på en times længde, så var optagelserne hjemme. Denne beskedenhed med hensyn til båndforbrug er en stor fordel, når der skal redigeres senere: det er overskueligt at orientere sig i båndmaterialet. (7) Denne og følgende sceneangivelser i artiklen knytter an til Den gale professor. Videoen om videoen. (8) Vidensfald: fordeling af viden i en fiktionsproduktion. Lennard Højbjerg, 1996, skriver om begrebet: Principielt er der tre former for vidensfald. a) Fortælleren ved mere end modtageren og de fiktive personer b) Fortælleren og de fiktive personer ved mere end modtageren c) Fortælleren og modtageren ved mere end de fiktive personer. Den sidste form for vidensfald gælder i de omtalte passage af Den gale professor. (9) I Information ( ) beskrives under overskriften En verden af troværdighed en arbejdsmetode, hvor improvisation er central. Instruktøren Jonas Elmer beretter om tilblivelsen af filmen Let's Get Lost. Spørgsmålet om hvorvidt traditionelle, profesionelle arbejdsmetoder skal afspejles i opbygningen af en medieundervisning diskuteres af Birgitte Holm Sørensen (1994 s. 156). (10) Kulturministeriets Kulturens Børn støtter initiativer, der finder sted uden for skoler og institutioner. Formålet er, at børn selv skal være initiativtagende. Der kan støttes økonomisk (Tipsmidler), og det forudsættes, at et projekt har opnået lokal støtte fra kommune eller andet. I forbindelse med støtten til Den gale professor og En dronnings skæbne var udstyrsstøtte fra Århus Filmværksted en afgørende faktor. Kulturens Børn bevilger ikke løn. (11) Den nu nedlagte Kostumecentral i Århus hjalp med at sy kostumer efter de oplysninger Anne og Johanne gav. (12) Den beskrevne diskontinuitet kan, ifølge Klaus Thestrups artikel, måske give børnene en mulighed for at udtrykke en ønsket distance. (13) Det er ret billigt at få mangfoldiggjort videoer i større antal hos kopifirmaer. Stykpris ca. 35 kr. ved et oplag på over 50 videoer. Til gengæld vil der som reglen være større udgifter forbundet med fremstillingen af masteren (udstyrsleje, redigering mv.), medmindre et medieværksted medvirker. (14) Teknikken kaldes også at boome. Kræver meget godt samarbejde mellem kameramand, lydmand og agerende. (15) Se i øvrigt udstyrsoversigten senere i hæftet. Det fremgår, hvordan amatørudstyr kombineres med redigeringsudstyr af ældre dato og nyt digitalt udstyr. Amatørkameraer kan give nogle ret flossede farver i slutproduktet, men børnene er oftest ret ligeglade med dette aspekt af teknikken. (16) Det hedder i vedtægterne for Århus Filmværksted: Foreningen har til formål at stille teknisk udstyr og lokaler... til rådighed for personer, der ønsker at udtrykke sig gennem de fotografiske og elektroniske billedmedier. Værkstedet har siden 70 erne givet projektstøtte til en mangfoldighed af initiativer af ikkekommerciel og nyskabende karakter. (17) Værkstedssammenslutningens adresse: Mediehuset, Jægergårdsgade 152, 02F, 8000 Århus C. Tlf./Fax Sammenslutningens medlemsliste formidles på pc-diskette. (18) Christian Pedersen (1991) giver en udmærket analyse af rolleleg og karakteristik af børns rollelege. (19) Eli Åm, 1985, beskriver forskellige positioner for den voksnes deltagelse i børns leg: Parallel Player, Playmate, Playtutor og Spokesman for Reality. I forbindelse med voksnes medvirken i f.eks. medieleg er den voksnes personlige ressource central.

13 Forældrestøtte var vigtig i forbindelse med initiativerne. I forbindelse med Den gale professor var Klaus Lasvill Mortensen ankermand og i forb.m. En dronnings skæbne dannede Elsebeth Johansen fast bagland. (20) I antropologien arbejder forskerne med deltageobservation i deres feltarbejde og denne metode kan kaste en del lys over samspillet, også hvis det drejer sig om den voksnes deltagelse i f.eks. medielege eller andre børnekulturelle udtryk, hvor børnenes udspil er centrale. Kirsten Hastrup, 1989, giver en overordnet teoretisk tilgang til denne metode. Perle Møhl, 1995, diskuterer væsentlige spørgsmål vdr. etnografi og film. Endelig henviser jeg til Hanne M. Larsens bidrag i dette hæfte. (21) Birgitte Tufte, 1995, anvender begrebet Den parallelle skole. (22) Flemming Mouritsen, 1996, behandler spørgsmål om opdragelse og dannelse i forhold til børns legekultur i artiklen: Projekt afvikling. Børns legekultur og udviklingskonstruktionen. I forb.m. mediepædagogik, mediedannelse og demokrati henviser jeg til Birgitte Tufte, 1995, og Kirsten Drotner, (23) I forbindelse med En dronnings skæbne har lokale børnebiblioteker tillige åbnet dørene for udstillinger, hvori indgik video, kostumer, rekvisitter, tegninger osv. Dele af børnekulturelle videoer af ældre dato er blevet vist på DRs TV-Åben. (24) Eksempler på disse programtyper er Fak2eren og DR s Dokumentar. (25) Kultivering : Ét af Flemming Mouritsens rammende udtryk for den bearbejdning ( genfortællen og omsætning ) af bl.a. medieoplevelser, der sker i børns legekultur. Magareta Rönnberg (1989b) behandler fænomenet under overskriften: Barnen transformerar Transformers. Et eksempel på kombination af figurer ses i Den gale professor: i flg. Silas, én af hovedkræfterne bag videoen, rummer figuren Den gale professor kvaliteter fra Jokeren (Batman) og Hannibal the Cannibal (Ondskabens øjne). (26) I Revner og sprækker, BUKS nr. 36 gives en beskrivelse og analyse af børns legevilkår og børns ønsker til lokalsamfundet. En mediepædagogisk indsats i skolesammenhæng vil selvsagt også have betydning for børns muligheder for at bearbejde medieindtryk. I såvel en mediepædagogisk sammenhæng som i en voksen diskussion af mediespørgsmål er det centralt at have en kritisk fokus på de intense kommercielle påvirkningsstrategier, der rettes mod de unges opmærksomhed og lommepenge. (27) Det er samtidig vigtigt at se det produktive aspekt i alle medielege - også hvor der ikke indgår udstyr. (28) Mange voksne vil sikkert spørge, om det ikke er en risiko, at videokameraet tager skade af børns håndtering under leg. Et svar på dette er, at det f.eks. var en afgørende regel under optagelserne af Den gale professor og En dronnings skæbne at kameraets halsrem altid blev brugt. Tillige er det muligt at gennemføre optagelser på forskellige måder, der mindsker risiko for udstyrsskader: - En ældre søskende eller elev med øvelse i brug af kamera kan f.eks. optage en børnegruppes medieleg eller videoprojekt. Dette under hensyn til gruppens ønsker og ideer. - Et alternativ kan være at en voksen indgår i udfoldelserne som kameramand. Selvfølgelig i et opmærksomt samspil med børnegruppen. (29) Mindre videoer kan optages ved at der klippes i kameraet. Dvs. at optagelserne svarer til den færdige video. (30) Audio-dub: Videokameraets teknik åbner mulighed for, at der lægges ekstra lyd på efter den første optagelse. Den indbyggede mikrofon eller en løs mikrofon bruges. Litteratur Andersen, Peter Ø. og Kampmann, Jan: Børns Legekultur. Socialpædagogisk Bibliotek, 1996 BUKS nr. 30. Børn og leg/ungdom og medier, 1993 Christensen, Ole og Kryger, Niels: Lydmediet i skolen. DLH, 1995

14 Drotner, Kirsten: At skabe sig selv. Ungdom, æstetik, pædagogik. Gyldendal, 1991 Drotner, Kirsten: Mediedannelse: bro eller barriere? En rapport om børns og unges mediebrug. Statsministeriets Medieudvalg, Kbh., 1995 Epstein, Ed, Vang, Henrik Tarp og Rasmussen, Hanne Trosborg: I revner og sprækker, i: BUKS nr Hastrup, Kirsten: Sandhed og synlighed. Autenticitetsproblemet i antropologien, i: Hastrup, Kirsten og Ramløv, Kirsten (red.): Feltarbejde. Oplevelse og metode i etnografien. Akademisk Forlag, 1988 Højbjerg, Lennard: Fortælleteori 1 - Audiovisuel formidling. Akademisk Forlag, 1996 Jensen, Jørgen Pauli: Børns udvikling og livsvilkår. Gyldendals pædagogiske bibliotek, Løngren, Hanne og Sørensen, Birgitte Holm: Deltageobservation - TV: det elektroniske familiemedlem, i: Mediekultur nr. 21, 1993 Mouritsen, Flemming: Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense Universitetsforlag, 1996 Møhl, Perle: Etnografien i kameraet, i: Tidsskriftet Antropologi nr. 31, 1995 Olofsson, Birgitta Knutsdottor: Skal vi lege? Forlaget Børn & Unge, 1992 Pedersen, Christian: Jeg er sgu Superman - En analyse af rolleleg, i: BUKS nr. 22, 1991 Rasmussen, Tove Arendt: Actionfilm og drengekultur. AUC: Institut for Kommunikation, 1990 og 1995 Rönnberg, Magareta: Tv er en form for leg, i: BUKS nr. 11, 1989 Rönnberg; Magareta: Skitkul! Om SK Skräpkultur. Uppsala, 1989 Sørensen, Birgitte Holm: Medier på begyndertrinnet - i et mediedidaktisk perspektiv. Danmarks Lærerhøjskole, 1994 Sørensen, Birgitte Holm: Børns reception af billeder, i: BUKS nr. 35, 1995 Sørensen, Birgitte Holm: Lyrisk og eksperimenterende video. Dansklærerforeningen, 1996 Sørensen, Anne Scott: Kønnets kultur - om unge og ungdom i: BUKS nr. 23, 1992 Tufte, Birgitte: Skole og medier. Byggesæt til de levende billeders pædagogik. Akademisk Forlag, 1995 Åm, Eli: Lek i barnehagen - de voksnes rolle. Universitetsforlaget, Oslo, Videoer om børns leg og om ungdomskultur Tornberg, Freddy: En god barndom. Billeder fra o - 6 åriges hverdag. Forlaget Kommuneinformation. Roos, Lise: Far, Mor, Børn. Noget om rollelege. SFC. Bonfils, Dola: Gurps. SFC

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

- Så gør jeg sådan her, nærmest

- Så gør jeg sådan her, nærmest - Så gør jeg sådan her, nærmest Et kropsfænomenologisk blik på en leg med kamera Lars Henningsen Artikel fra Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 45/2002 STILL omkring kameraet - Reflektioner over

Læs mere

Reklamer mellem leg og forbrug

Reklamer mellem leg og forbrug Reklamer mellem leg og forbrug Hvordan børn transformerer mediernes billeder Af Lars Henningsen Artiklen er bragt i KLIP nr. 43, 1999 I denne sommer har diskussionen om børns mediebrug fået et omdrejningspunkt,

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM Børn, kultur, teknologi, pædagogik v. Klaus Thestrup, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab og Ole Caprani, lektor v. Datalogisk Institut, Århus

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL christine pilegaard larsen Medier og medieundervisning Gylden dal Medier og medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen 1. e-udgave,

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb

Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb e Dato: Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb Institutions/gruppe/ teamnavn: Udfyldt af: PLANLÆGNINGSDEL Bevæggrund og navn 1. Initiativets

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Malebøger til børn og voksne

Malebøger til børn og voksne Malebøger til børn og voksne Et pædagogisk- og billedkunstfagligt materiale. Mit materiale er i stadig udvikling, da jeg er sammen med børn hver dag. Jeg udvikler konstant nye fortællinger igennem mine

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Optagelse med to kameraer

Optagelse med to kameraer Optagelse med to kameraer Del 1 Hvis du filmer en levende begivenhed med et enkelt videokamera, kan du få problemer med redigeringen: Hvis du ønsker at klippe fra det ene skud til det andet, er du nødt

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere