Barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret -"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret - En undersøgelse af grønlandiseringen i forbindelse med rekruttering til det grønlandske hjemmestyre Ilja Leo Lang Nr. 234/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 234/2008 Barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret - en undersøgelse af grønlandiseringen i forbindelse med rekruttering til det grønlandske hjemmestyre Ilja Leo Lang ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale af Ilja Leo Lang Barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret - en undersøgelse af grønlandiseringen i forbindelse med rekruttering til det grønlandske hjemmestyre Afleveret den: 9. januar 2008

4 Abstract Since Greenland got it s Home Rule Administration in 1979 the administration has been dependent on employing foreign i.e. mainly Danish professionals to work in the Greenlandic Administration. For almost three decades, Greenlandic politicians have been talking about how to change that. The focus of this thesis is on greenlandization in regard to the recruitment of labor to the Greenlandic Home Rule Administration. I will address the question why so relatively little has happened in regard to the greenlandization of the Greenlandic Home Rule Administration when the Greenlandic politicians and home rule government have talked so warmly thereof for this the last 28 years. First the barriers for the recruitment of Greenlandic labor in the Home rule administration are outlined. Then it is discussed how the degree of Greenlandic labor in the Home rule administration could be increased and why the greenlandization of the Home Rule Administration is progressing so slowly. After numerous literature studies and an interview-survey of 20 qualitative interviews with Greenlandic politicians and employees from the Home Rule Administration I conclude that: The barriers for the recruitment of Greenlandic labor in the Home rule administration are: - Limited supply of qualified/educated Greenlandic labor - A relatively poor public service level - The priority of qualifications and an efficient administration on behalf of greenlandization in regard to the home-rule-employees - Lack of time and resources in the home rule administration - The use of Greenlandic employees as cultural-interpreters - Greenland s dependence on Denmark, the Danish language, and the Danish cultural influence - Ethnically based stereotypes, myths, prejudices and culturally based differences, which cause cooperation-problems The degree of Greenlandic labor in the Home rule administration could be increased by: - Continuing the current focus on and investment in the educational sector - Focusing even more on apprentices, trainees and in-service training - Creating an overall policy of greenlandization for the Home Rule Administration - Changing the way the home-rule-government is organized and the way work is done to create one, that better accommodates the Greenlandic mentality i.e. less writing, less meetings, and adapting a more holistic approach to administration, working on creating more continuity in the work and more time for the daily work - Creating a policy for greenlandization through the recruitment of Greenlandic labor - Doing more to make Greenland an attractive place for well educated people to settle down - Recruiting more Greenlandic leaders (this will probably happen in the beginning of 2008) - Using the Greenlandic language more in the home rule government - Integrating the foreign professionals better - Actively working on overcoming the ethnical and cultural differences. Key to the Greenlandic Home Rule Government s failure to greenlandize their administration is the failure of politicians to put forward an active policy for greenlandization. Despite the fact that greenlandization is constantly spoken about by Greenlandic politicians there has been a significant lack of subsequent political action. Thus it appears that most of the Greenlandic governments actions in regard to greenlandization are merely symbolic and lacking of a practical element. In order to achieve progress in the greenlandization of the administration, the Greenlandic government will have to formulate a policy for the greenlandization of the Home Rule Administration. In short, less talk and more action. 1

5 Akkreditering Jeg vil gerne starte med at takke International Workgroup for Indigneous Affairs 1 for samarbejdet, samt Jens Dahl IWGIA s tidligere direktør - for hans hjælp i forbindelse med gennemlæsningen af projektudkast. Herudover en stor tak til min mor, Karin Skaarup, samt kultursociolog Jørn Bendtsen, for gennemlæsning og kommentarer. Mens jeg er i gang vil jeg også gerne takke Ph.d. ved Institut for Statskundskab i København, Ulrik Pram Gad, lektor Frank Sejersen fra Institut for Eskimologi, professor Hanne Petersen fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet, Pia Vedel Ankersen, Ph.d. ved Ilisimatusarfik (Grønlands universitet i Nuuk), samt Ph.d. Mads Leth Jakobsen fra Institut for Statskundskab i Århus og alle andre som har afsat tid til at mødes med mig. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke Hanne Edlefsen for hjælp med husly i Nuuk og gode kommentarer og feedback i specialets første fase, samt naturligvis alle de mange der har stillet op til interview. Dette er (i alfabetisk rækkefølge): Anita Strauss Sørensen, Asii Chemnitz Narup, Daniel Gottrup, Daniel Voss, Elisabeth Ravn Johansen, Hans Jakob Helms, Gert Schmidt, Jarte Hansen, Jonathan Motzfeldt, Kaj Kleist, Karsten Klausen, Kirsten Enequist, Lise Lennert Olsen, Lona Lynge, Louise Amkær, Martha Lund Olsen, Marie Svendsen, Mininnguaq Kleist, Morten Winther Nielsen, Ole Aggo Markussen, Palle Christiansen, Peter Hansen og Ruth Heilmann. 1 Benævnes herfra IWGIA. 2

6 Forord Grønland og grønlandske problemstillinger udgør ikke en stor del af danskernes bevidsthed. Generelt kan man sige, at grønlænderne er godt informeret om danske forhold, men at danskerne derimod ikke ved ret meget om grønlandske forhold. 2 Min motivation for at beskæftige mig med Grønland opstod i forbindelse med et længerevarende studieophold i Australien, hvor jeg fik indblik i den australske urbefolknings miserable levevilkår. Som dansker følte jeg mig højt hævet over den australske regerings håndtering af problemerne - lige indtil jeg opdagede, at det heller ikke står alt for godt til i vores eget riges nordligste del. Eftersom min interesse for Grønland nu var blevet vakt, begyndte jeg at læse op på emnet, og det gik op for mig, at de problemstillinger mange grønlændere kæmper med, på mange måder ligner problemerne blandt verdens øvrige oprindelige folk fra andre tidligere kolonier. 3 Andre områder af verden, hvor problemerne i forhold til f.eks. vold, overgreb og alkohol minder om de grønlandske, er hos maorierne i New Zealand, sanfolket i Sydafrika, aboriginerne i Australien, samt blandt andre inuitsamfund i Arktis. 4 Siden jeg i sin tid besluttede mig for at skrive speciale om Grønland er jeg blevet meget klogere på emnet. Dels på grund af kurset det moderne Grønland, som jeg i efteråret 2006 fulgte på Københavns Universitets Institut for Eskimologi, samt de indledende eksplorative interviews, som jeg ligeledes foretog i efteråret Dels på grund af de talrige bøger om emnet, som jeg igennem de forgangne år har pløjet mig igennem. Sidst, men ikke mindst, på grund af de tre måneder, som jeg i løbet af sommeren 2007 tilbragte på den grønlandske vestkyst, i Narsarsuaq, Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut og Nuuk, samt den række af grønlandske politikere og embedsmænd, som jeg interviewede i Nuuk i sensommeren Dette er ikke blot min oplevelse, men et synspunkt der understøttes flere steder i litteraturen. F.eks. i Thisted 2002: I den forbindelse skal det nævnes, at den grønlandske befolknings problemer adskiller sig fra verdens øvrige oprindelige befolkningsgruppers på to afgørende punkter. For det første er grønlænderne det eneste oprindelige folk, som har sit eget, klart definerede og afgrænsede territorium. For det andet har man med det grønlandske Hjemmestyre opnået udstrakt politisk selvbestemmelse. 4 Surrugue & Elgaard

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Problemfelt, empiri og analyseramme Indledning 8 2. Indkredsning af problemfelt 9 3. Empirisk grundlag Analyseramme Problemformuleringer Kilde- og statistikproblemer Begrebsafklaring Specialets videre forløb 27 Kapitel 2: Undersøgelsesdesign Indledning Analysestrategi Teoretiske og metodiske refleksioner Interviewprocessen Kodning og databehandling Valg af interviewpersoner Opsummering 41 Kapitel 3: Grønlandiseringspolitikken Indledning Fra danisering til grønlandisering Grønlandiseringsbegrebet Det grønlandske Hjemmestyres overordnede grønlandiseringspolitik Opsummering 49 Kapitel 4: Det grønlandske arbejdsmarked og det grønlandske Hjemmestyre Indledning Det grønlandske arbejdsmarked Hjemmestyrets bestræbelser for en grønlandisering af personalepolitikken Udviklingen i Hjemmestyrets personalesammensætning Behovet for tilkaldt arbejdskraft 56 4

8 6. Opsummering 58 Kapitel 5: Barrierer for rekruttering Indledning Uddannelse Det lave offentlige serviceniveau De grønlandske politikeres høje ambitionsniveau Manglende tid og ressourcer, brandslukning og personafhængighed Grønlændere som kulturtolke og -formidlere Grønlands afhængighed af Danmark, dansk hegemoni og den dansk-kulturelle indgangsvinkel Etnicitet og kulturforskelle Pierre Bourdieus begrebsapparat Andre teorier om etnicitet og kultur Stereotyper, myter og fordomme, jf. Libmanns m.fl. s teorier Samarbejdsproblemer Sprog Det grønlandske sprog er Grønlands konstitutionelle hovedsprog Det grønlandske sprog er nøglen til en forståelse af hvad der rører sig i det grønlandske samfund Det danske sprog er Grønlands reelle forvaltningssprog Det grønlandske Hjemmestyres tosprogethed Opsummering 93 Kapitel 6: Indsatsområder i forhold til en øget rekruttering Indledning Fortsat fokus på uddannelse Større fokus på opkvalificering Større fokus på trainee- og følgeordninger Overordnet grønlandiserings- og rekrutteringspolitik Ny organisationsstruktur Større vægt på grønlandisering ved rekruttering Aktiv politik med hensyn til at få den veluddannede grønlandske arbejdskraft i Danmark tilbage til Grønland 110 5

9 3.4 Vigtigheden af grønlandske ledere i den grønlandske administration En helhedsorienteret indgangsvinkel til forvaltningsarbejdet Mere tid Mindre skriftlighed og større mundtlighed Større vægt på det grønlandske sprog Integration af den udefrakommende arbejdskraft Bedre bikulturelt samarbejde Den grønlandske kulturs indbyggede samarbejdspotentiale Interkulturel kommunikation Bikulturel synergi Opsummering 125 Kapitel 7: Konklusion Indledning Politikformuleringsstadiet Implementeringsstadiet Det omgivende samfund Perspektivering 138 Litteraturliste Bøger og tidskriftsartikler Avisartikler Love og bekendtgørelser 151 Bilagsoversigt 152 6

10 Kapitel 1: Problemfelt, empiri og analyseramme. 7

11 1. Indledning I dette kapitel vil jeg indkredse specialets problemfelt, samt baggrunden for mit emnevalg. Først og fremmest de problemer, der er forbundet med Grønlands Hjemmestyres fortsatte afhængighed af højtuddannet udefrakommende arbejdskraft. Efter at have opstillet en foreløbig problemformulering, kommer jeg nærmere ind på specialets empiriske grundlag, hvorefter analyserammen, Søren Winthers integrerede implementeringsmodel, introduceres, efterfulgt af de tre endelige problemformuleringer. Til sidst vil jeg redegøre for nogle generelle statistiske og kildemæssige problemer, specialets centrale begreber, min brug af disse, samt specialets videre forløb. 8

12 2. Indkredsning af problemfelt Jeg vil i dette speciale sætte fokus på grønlandiseringen i forbindelse med rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til det grønlandske Hjemmestyre. 5 Grønlandisering er et begreb med mange facetter. Der er tale om et bredt fænomen, som finder sted overalt i det grønlandske samfund på mange forskellige niveauer. 6 Grønlandisering drejer sig blandt andet om at bevare den grønlandske kulturelle arv, anerkendelsen af det grønlandske sprog, samt at skabe nogle samfundsmæssige, politiske, økonomiske og administrative strukturer, som passer til det grønlandske samfund. 7 I forbindelse med rekrutteringen af arbejdskraft til Hjemmestyret drejer grønlandisering sig blandt andet om uddannelse og opkvalificering af den hjemmehørende grønlandske arbejdskraft, så den med tiden kan erstatte den udefrakommende arbejdskraft. 8 Baggrunden for mit emnevalg er, at jeg har erfaret, at en stor del af embedsmændene i den grønlandske administration (dvs. direktører, vicedirektører, kontorchefer, afdelingsledere og fuldmægtige) har dansk baggrund, samtidig med at Hjemmestyrets politikere og lavere rangerende kontorpersonale hovedsageligt er af grønlandsk oprindelse. Ud af Grønlands samlede befolkning på knap personer er omkring 6.000, jf. Grønlands statistik, ikke-grønlændere 10 - dvs. hovedsageligt danskere 11. Nuuk er med sine omkring indbyggere Grønlands største by. Som Grønlands hovedstad har Nuuk mange af de moderne faciliteter en hovedstad skal have. Moderne faciliteter kræver specialiseret arbejdskraft, og den tager tid at uddanne. Da det først er efter Hjemmestyrets indførelse i 1979, at man i Grønland for alvor begyndte at satse på uddannelse, henter det grønlandske samfund en stor del af den højtuddannede arbejdskraft i Danmark. 13 Specielt 5 Begreberne hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft og det grønlandske Hjemmestyre defineres nærmere i dette kapitels 7. afsnit. 6 Tobiassen 1995: 52 og 58, samt bilag I1, side 1, linje Tobiassen 1995: 52 og 58, samt bilag I1, side 1, linje Jeg vil i kapitel 3 komme nærmere ind på grønlandiseringsbegrebet og dets historiske baggrund. 9 Pr. 1. januar 2007 er befolkningstallet i Grønland blevet opgjort til personer, jf. Grønlands Statistik 2007B: Pr. 1. januar 2007 er antallet af foreigners i Grønland opgjort til 6.282, jf. Grønlands Statistik 2007A: Grønlands statistiks opgørelser over hvem der er grønlændere og ikke-grønlændere er problematiske, fordi de er baseret på det såkaldte fødestedskriterium. Jeg vil i min begrebsafklaring i dette kapitels afsnit 7. komme nærmere ind på dette. 12 Pr. 1. januar 2007 er befolkningstallet i Nuuk by + omegnsbygder opgjort til personer, jf. Grønlands Statistik 2007A: Petersen 2005:

13 i Nuuk er der en stor andel højtuddannede danske specialister og faglærte arbejdere, ligesom gruppen af danskere i Nuuk udgør den økonomiske overklasse. 14 Der er i Grønland generel enighed om, at man kan og bør grønlandisere 15, men vidt forskellige opfattelser af hvordan grønlandiseringsbestræbelserne bør gribes an. Mange af grønlandiseringsbestræbelserne har haft stor succes. Selvom man er nået videre, er man dog endnu langt fra de ambitiøse mål. Et af de områder, hvor resultaterne ikke har stået mål med forventningerne, er med hensyn til grønlandiseringen af arbejdskraften i hjemmestyreadministrationen, blandt andet fordi uddannelsesniveau og sprog fungerer som barrierer ved nyansættelser. 16 Efter 28 års Hjemmestyre med grønlandisering som officielt politisk mål synes jeg det er i øjnefaldende, at hjemmestyreadministrationens ledere og akademikere endnu i så høj grad består af udefrakommende, hovedsageligt dansk, arbejdskraft. 17 At arbejdskraften i så høj grad består af udefrakommende, skaber en række problemer for det grønlandske Hjemmestyre. 18 De mange kortvarige ansættelser skaber adskillige problemer for det grønlandske samfund, fordi de belaster den offentlige grønlandske administration. Et af det grønlandske Hjemmestyres hovedproblemer er den regelmæssige udskiftning af medarbejderstaben. 19 Ifølge Kennet Pedersen, forfatter til en rapport om fastholdelsesproblemer for akademisk arbejdskraft i Grønland udarbejdet for ASG (Akademikernes Sammenslutning i Grønland), er procent af alle akademikere i Hjemmestyret udefrakommende arbejdskraft. 20 Problemet med fastholdelsen af medarbejderstaben er dog ikke udelukkende et problem for den akademiske faggruppe. Talmaterialet for det grønlandske arbejdsmarked viser, at en stor gennemstrømning er et generelt strukturelt problem på hele det grønlandske arbejdsmarked. 21 Den grønlandske administrationen er endnu afhængig af udefrakommende arbejdskraft. 22 Hovedparten af denne forlader Grønland efter omkring to års ophold. 23 På grund af den hurtige 14 Olsen 1997: Som nævnt vil jeg i kapitel 3 komme nærmere ind på grønlandiseringsbegrebet og dets historiske baggrund. 16 I kapitel 5 vil jeg i detaljer redegøre for mulige barrierer for grønlandisering af arbejdskraften i Hjemmestyret. 17 I dette kapitels afsnit 7 vil jeg nærmere definere begrebet udefrakommende arbejdskraft. 18 Der er i Grønland mange betegnelse for den tilkaldte danske arbejdskraft. Den er blandt andet blevet kaldt: badegæster, udefrakommende, tilkaldte, midlertidig arbejdskraft, danskere med mere. 19 Pedersen 1999: Pedersen 1999: Pedersen 1999: Brochmann & Hamann 1990 som refereret af Tobiassen 1995:

14 udskiftning af medarbejderne, er den grønlandske forvaltning præget af ustabilitet og manglende administrativ hukommelse. 24 For overenskomstansatte akademikere i centraladministrationen var den gennemsnitlige ansættelsestid i år 1998 nede på 1,6 år. Af ca. 130 akademikere havde en fjerdedel været ansat under et år, tre fjerdedele under tre år, og således kun en fjerdedel i over tre år. 25 Wolfgang Kahlig, associeret professor ved Grønlands Universitet i Nuuk, peger i forbindelse med sin undersøgelse af grønlandske ledere fra 1999 på følgende konsekvenser af den ustabile, tilkaldte arbejdskraft 26 : - Fagspecifikke kompetencer og viden eksporteres ud af landet hver gang en medarbejder forlader Grønland. Også viden om grønlandske kultur- og samfundsforhold følger individet og forsvinder med den enkelte medarbejder. - Den første ansættelsesfase i enhver ny organisation indebærer en indlæringsperiode. Det er således ikke unormalt, at der går et vis indlæringsperiode, inden den nye medarbejder kan leve op til sit fulde potentiale. En stadig udskiftning af personer i Hjemmestyret hindrer herudover opbygningen af erfaring og systemhukommelse. Den manglende fastholdelsesevne undergraver således arbejdspladsens effektivitet og kontinuitet. - Personaleudskiftningen medfører en række økonomiske omkostninger for det grønlandske samfund, da nyansættelse er forbundet med en række transaktionsomkostninger. Dette er der ikke noget nyt i det er også tilfældet i Danmark blot er transaktionsomkostningerne væsentligt højere i Grønland end i Danmark, af den simple grund, at omkostningerne i forbindelse med transport og bolig er væsentligt højere i Grønland. Herudover er der en række omkostninger forbundet med den grundlæggende oplæring af danske akademikere i de grønlandske forhold. 27 Dette speciales udgangspunkt er en undren over, at der tilsyneladende ikke hverken fra politisk hold eller fra Hjemmestyrets ledelses side er sat markant og målrettet ind for at løse problemerne med den store andel af udefrakommende arbejdskraft i det grønlandske Hjemmestyre. 23 Jónsson 1999A:115 og Brochmann & Hamann 1990 som refereret af Tobiassen 1995: Pedersen 1999: Kahlig 1998: Pedersen 1999:

15 Jeg finder det forunderligt, netop fordi der blandt de grønlandske politikere siden Hjemmestyrets indførelse har været bred enighed om, at det grønlandske folk selv bør overtage styringen af Grønland. Det politiske mål har således altid været, at det grønlandske Hjemmestyre i langt højere grad end det er tilfældet i dag, bør rekruttere grønlandsk arbejdskraft, når en stilling bliver ledig. 28 Baggrunden for dette er en generel enighed om, at den grønlandske befolkning skal være repræsenteret i forvaltningen, for at samspillet mellem det grønlandske samfund og den grønlandske forvaltning kan fungere. 29 På trods af stor politisk enighed på området, går det kun langsomt fremad. I perioden fra 1985 til 1996 blev antallet af grønlandskfødte med akademikeroverenskomst mere end femdoblet. I samme periode er antallet af akademikere, blandt andet på grund af hjemtagelsen af forvaltningsområder 30, firedoblet. Den relative andel af grønlandskfødte med akademiker-overenskomst er i perioden steget fra ca. 10 procent til ca. 13 procent 31. Pr. 1. januar 1993 var der i alt 389 akademikere ansat i det offentlige i Grønland. Heraf var 87,9 procent udefrakommende. Den grønlandske andel af akademikere var således 12,1 procent. 32 Ifølge landsstyreformand Hans Enoksen var der i 2003 ca. 125 AC-fuldmægtige i centraladministrationen. Ud af disse 125 personer var godt og vel 20 personer hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft. 33 Med udgangspunkt i min undren over, at grønlandiseringen i forbindelse med rekrutteringen til Hjemmestyret kun relativt langsomt bevæger sig i den rigtige retning, opstilles følgende indledende problemformulering: Hvordan kan det være, at man endnu ikke har nået grønlandiseringsmålene 34 med hensyn til en væsentlig forøgelse i rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til det grønlandske Hjemmestyre? Dette er, jf. Pedersen 1999: 16, Hjemmestyrets såkaldte substitutionsmålsætning. 29 Mere herom i kapitel 3 om grønlandiseringspolitikken. 30 Hjemtagelsen af forvaltningsområder fandt i Grønland sted fra Hjemmestyrets indførelse i Det sidste forvaltningsområde blev hjemtaget fra København til den grønlandske centraladministrationen i Nuuk i Direktoratet for sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder 1997: Tobiassen 1995: 86, samt Kalaallit Nunaat/Grønland Grønlands Hjemmestyre 2003B. 34 Jeg vil i kapitel 3 om grønlandiseringspolitikken komme nærmere ind på det grønlandske Hjemmestyres grønlandiseringsmål, grønlandiseringspolitikkens forskellige dimensioner, samt hvorfor det grønlandske Hjemmestyres bestræbelser for en grønlandisering af personalepolitikken ikke har bragt meget med sig. 35 Jeg vil senere i dette kapitel yderligere udfolde denne problemformulering. 12

16 Der føres i Grønland en vedvarende debat om grønlandiseringsbestræbelserne generelt samt specifikt i forbindelse med rekruttering til Hjemmestyret. Set i lyset af denne debat, samt debatten om grønlandsk selvstyre/selvstændighed, er det mit håb, at jeg igennem en besvarelse af ovenstående problemformulering vil kunne bidrage med en præcisering af, hvilke barrierer der eksisterer for en øget grønlandisering, samt hvilke tiltag, der positivt vil kunne fremme en øget rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft. Flere hjemmehørende grønlændere i den grønlandske forvaltning er en forudsætning for, at grønlænderne fremover selv kan administrere deres eget land. Dette er et bredt politisk ønske blandt Grønlands politiske partier. 13

17 3. Empirisk grundlag Jeg vil i dette speciale undersøge grønlandiseringen i forbindelse med rekruttering til det grønlandske Hjemmestyre med udgangspunkt i en række skriftlige kilder, samt 20 kvalitative interviews. Min empiri består af: En skriftlig del: primært af den eksisterende litteratur om emnet rekruttering til Hjemmestyret, samt sekundært af Hjemmestyrets regler og retningslinjer i forbindelse med rekrutteringen af grønlændere. En interviewdel, som består af en række kvalitative interviews med grønlandske politikere og embedsmænd 36 om visioner og praksis i forbindelse med rekrutteringen af medarbejdere til Hjemmestyret. I forhold til specialets genstandsfelt altså: barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft vil jeg tage udgangspunkt i den eksisterende litteratur og supplere den med mine 20 kvalitative interviews. Da det eksisterende felt af litteratur om emnet samlet set er baseret på et langt større empirisk grundlag 37 end min egen kvalitative interviewundersøgelse, har jeg valgt at gøre den eksisterende litteratur om barriererne for rekrutteringen til specialets primære udgangspunkt. Dette betyder ikke, at min egen empiriske undersøgelse er en uvigtig del af specialets empiri. Efter at have bearbejdet de kvalitative interviews, er der for mig ingen tvivl om, at de både supplerer, uddyber og nuancerer den eksisterende litteraturs udsagn om problemfeltet. At jeg alligevel primært har valgt at tage udgangspunkt i den eksisterende litteratur, skyldes ene og alene, at den er baseret på et empirisk grundlag, der kvantitativt langt overgår de tyve kvalitative interviews, som jeg selv har foretaget. 36 Mere om udvælgelse af interviewpersoner senere. 37 I form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser, som ligger til grund for den eksisterende litteratur. 14

18 4. Analyseramme Jeg vil i det følgende introducere min analyseramme, nemlig Søren Winthers integrerede implementeringsmodel, som er afbildet nedenfor. Søren Winthers integrerede implementeringsmodel er et forsøg på at forene de vigtigste teoretiske bidrag til implementeringsforskningen. Jeg vil i dette speciale bruge dele af modellen som teoretisk analyseramme for en besvarelse af spørgsmålet om, hvorfor man endnu ikke har nået grønlandiseringsmålene i det grønlandske Hjemmestyre. 38 Søren Winthers integrerede implementeringsmodel er en generel model, der på grund af sin store bredde kan bruges i vidt forskellige sammenhænge. Jeg vil ikke gennemgå modellen slavisk, men kan henvise til Winthers udmærkede bog implementering og effektivitet 39 for en mere tilbundsgående beskrivelse af modellen og dens variable 40. Til gengæld vil jeg som en del af mit speciales analyseramme gennemgå de dele af modellen, som jeg anser som særligt relevante i forhold til specialets problemformuleringer. 41 Winthers integrerede implementeringsmodel Winter 1994: Winter Jeg vil således ikke i denne fremstilling komme nærmere ind på de dele af modellen der, jf. illustrationen, omhandler implementeringsresultater og feedback, da de er mindre relevante for min problemstilling. 41 Winter 1994: Winter 1994:

19 Jeg har i min brug af Winthers integrerede implementeringsmodel særligt valgt at fremhæve tre aspekter, nemlig det jeg med udgangspunkt i Winthers model har valgt at kalde: politikformuleringsstadiet, implementeringsstadiet, samt omgivelserne. Disse tre stadier er alle relevante i forhold til min indledende problemformulering om manglende opfyldelse af grønlandiseringsmålene i forhold til en væsentlig forøgelse i rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til det grønlandske Hjemmestyre. Dette fordi målrealiseringen, ifølge Winthers model, kan umuliggøres i såvel første som andet stadie, og at omgivelserne herudover også kan spille afgørende ind herpå. 43 Politikformuleringsstadiet 44 udgør modellens første stadie. Ifølge Winther er de ting, der her kan gå galt: For det første, at processen i så høj grad præges af politiske konflikter, at det ikke lykkes at blive enige om effektfulde politiske instrumenter, men munder ud i politikker, der nærmest er umulige at gennemføre, fordi de er opstået på baggrund af kompromisser, og fordi målene er uklare, utilstrækkelige eller tvetydige. For det andet kan manglende kausalitet i forhold til sammenhængen mellem de valgte instrumenter og den offentlige politik, som de skal regulere, få afgørende betydning for implementeringsmulighederne. At man vælger ineffektive implementeringsinstrumenter kan have baggrund i politiske uenighed, at der findes forskellige politiske interesser, at de politiske instrumenter er symbolske eller at man mangler kausalteori i forhold til, hvordan de politiske problemer kan løses. 45 Implementeringsstadiet 46 udgør modellens andet stadie. Implementeringsprocesserne foregår på både organisations- og markarbejderniveau 47. Såvel de organisationer som de markarbejdere, der medvirker til implementeringen, har interesser. Somme tider interesser, som kolliderer med gennemførelsen af de politiske mål. Dette skaber koordinationsproblemer, forsinkelser, afværgemekanismer eller egentlig modarbejdelse Det er ikke entydigt, hvornår implementeringen i praksis starter. Da denne problemstilling ikke er så væsentlig for min brug af modellen, har jeg i det følgende valgt at antage, at implementeringsprocessen starter i politikformuleringsfasen. 44 I Winthers model er politikformuleringsstadiet repræsenteret ved firkanten til venstre. Resultatet af politikformuleringsprocessen er et konkret policy-design. 45 Winter 1994: I illustrationen af Winthers model på forrige side er implementeringsstadiet repræsenteret ved den store firkant i midten ved navn: Implementeringsprocessen. 47 Med markarbejderen menes f.eks. den individuelle administrator i en forvaltningsorganisation. 16

20 Omgivelserne 49 eller det omgivende samfund - dvs. den måde hvorpå de socioøkonomiske, demografiske og fysiske omgivelser udvikler sig på påvirker, udover ovenstående to stadier, systemet. 48 Også målgruppen for den offentlige politiks adfærd spiller en rolle for implementeringen. Målgruppen er ikke kun lydige, passive redskaber, men aktive med- og modspillere, der i høj grad præger politikkens resultater. 49 I Winthers model er dette repræsenteret ved de tre pile øverst. 17

21 5. Problemformuleringer På baggrund af ovenstående præsentation af specialets problemfelt og empiriske udgangspunkt samt Søren Winthers analyseramme vil jeg nu yderligere udfolde min indledende problemformulering til følgende tre problemformuleringer: 1. Hvilke barrierer for rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft er der i det grønlandske Hjemmestyre? 2. Hvordan kan andelen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft i det grønlandske Hjemmestyre øges? 3. Skyldes misforholdet mellem Hjemmestyrets visioner og praksis i forhold til rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft det grønlandske Hjemmestyres politik, hjemmestyreadministrationens implementering heraf eller faktorer i det omgivende grønlandske samfund? I forbindelse med 1. problemformulering vil jeg med udgangspunkt i min empiri afdække, hvad der eksisterer af barrierer for rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret. Hovedparten af barriererne vil allerede være beskrevet i den eksisterende litteratur. På baggrund af min kvalitative interviewundersøgelse vil jeg supplere, uddybe og nuancere den eksisterende litteraturs udsagn om problemfeltet, ved at sammenholde de i litteraturen beskrevne barrierer med mine interviewpersoners kvalitative interviewudsagn herom. I forbindelse med 2. problemformulering ønsker jeg at se på konkrete handlingsmuligheder for en øget grønlandisering i forbindelse med rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til den grønlandske forvaltning. I forbindelse med 3. problemformulering ønsker jeg med udgangspunkt i den ovenfor præsenterede analyseramme at placere et ansvar for misforholdet mellem Hjemmestyrets visioner og praksis i forhold til rekruttering af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret. Med formuleringen misforholdet mener jeg misforholdet mellem det faktum, at de grønlandske politikere i årevis har talt varmt for en grønlandisering af hjemmestyreadministrationen, samtidig 18

22 med, at udviklingen i antallet af hjemmehørende på rekrutteringsområdet kun er steget ganske lidt. Jeg vil på baggrund af min empiri diskutere, om det er den førte politik der udgør problemet, eller om det er i forvaltningens implementering af politikken, problemet ligger. Eller om årsagen til den relativt langsomme forøgelse i rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft skal findes i omgivelserne, altså det omgivende samfund - dvs. samfundets socioøkonomiske, demografiske og fysiske strukturer. Med formuleringen placere et ansvar mener jeg ikke, at ansvaret skal placeres enten hos de grønlandske politikere, hos den grønlandske hjemmestyreforvaltning eller skal begrundes med de omgivende samfundsstrukturer. Årsagerne kan sagtens tænkes at ligge alle tre steder. Jeg vil på baggrund af min empiri diskutere, hvorvidt problemet primært ligger i politikformuleringsstadiet, implementeringsstadiet, og/eller i omgivelserne. Spørgsmålene, der rejser sig i forbindelse med politikformuleringsstadiet, er, hvorvidt misforholdet mellem Hjemmestyrets visioner og praksis kan begrundes med, at de grønlandske politikere ikke kan blive enige om effektive politiske instrumenter til at øge grønlandiseringen, og at de vedtagne love og regler derfor i praksis bliver umulige at implementere. Eller at der blot tale om at politikerne fører symbol-politik, forstået på den måde at de taler om grønlandisering af forvaltningen, alt imens de i virkeligheden prioriterer andre ting, hvorfor den megen tale om grønlandisering af administrationen først og fremmest er symbolsk, fordi den omsættes i ineffektive symbolske politiktiltag? Spørgsmålene, der rejser sig i forbindelse med implementeringsstadiet, er, hvorvidt det er forvaltningens implementering af Hjemmestyrets politik i forhold til rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret, der er problemet. Samt om den enkelte markarbejder, som skal implementere politikken, eller det hjemmestyredepartement, som skal medvirke til implementeringen, har interesser, som kolliderer med gennemførelsen af de politiske mål, og som bidrager til koordinationsproblemer, forsinkelser, afværgemekanismer eller egentlig modarbejdelse. Også organisationsniveauet kan være et problem, hvis de normer, retningslinjer, regler og handlemåder, som ligger til grund for rekrutteringen i det enkelte direktorat, ikke stemmer overens med departementets politik. Spørgsmålene, der rejser sig i forbindelse med omgivelserne, dvs. det omgivende samfunds socioøkonomiske, demografiske og fysiske strukturer er, hvorvidt målgruppen for den offentlige politik arbejder for eller imod rekrutteringen af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft, og de processer der finder sted i henholdsvis politikformulerings- og/eller implementeringsstadiet. 19

23 6. Kilde- og statistikproblemer Jeg vil i det følgende redegøre for nogle generelle kilde- og statistik problemer i forbindelse med specialets problemfelt. KILDEPROBLEMER I universitetsopgaver er det selvfølgeligt at underbygge udsagn med statistik- og kildehenvisninger. Den virkelighed, som jeg i dette speciale beskæftiger mig med, adskiller sig dog fra mange andre områder af virkeligheden, fordi der kun findes ganske få publikationer herom. Der findes med andre ord ikke ret mange publicerede kilder om problemerne omkring rekruttering af personale til den grønlandske forvaltning. Derfor vil jeg til tider i løbet af dette speciale henvise til kilder, der går relativt langt tilbage i tid. Alternativet til en sådan ældre litteraturhenvisning ville være, ikke at henvise overhovedet. I den forbindelse skal jeg understrege, at jeg udelukkende har valgt at henvise til ældre litteratur, når der ikke eksisterer noget alternativ, og at jeg på baggrund af et konkret skøn har vurderet, at kilden på trods af dens alder endnu er relevant. STATISTIKPROBLEMER Arbejdsmarkedsstatistikkerne i Grønland er langtfra gode nok, set i forhold til andre landes arbejdsmarkedsstatistikker. 50 Før i tiden indeholdt Grønlands Statistiske Årbøger en masse informationer om den offentlige sektor og intet om den private sektor. I dag er det paradoksalt næsten lige omvendt. 51 Hjemmestyrets statistikbaser, som f.eks. Suliaq-databasen, igennem hvilken man kan få en masse oplysninger om medarbejdernes tilknytning til Grønland, blive desværre ikke opdateret for tiden. 52 Den manglende data om sammensætningen af medarbejdere i Hjemmestyret er udtryk for et generelt problem i det grønlandske Hjemmestyre, fordi der er for få personer i forhold til de opgaver, der bliver stillet. 53 Det er ikke altid at man kan finde ressourcer til de mere langsigtede opgaver, som f.eks. statistiske opgaver, og mere langsigtede udviklingsopgaver. Hvorvidt de bliver løst ender ofte med at blive meget personafhængigt forstået på den måde, at et 50 Bilag G1, side 2, linje Bilag O1, side 6, linje Bilag O1, side 3, linje Bilag F1, side 21, linje

24 område som f.eks. vedligeholdelsen af en statistisk database, kun finder sted, hvis der er en medarbejder, som aktivt har besluttet sig for, at lige netop denne opgave er vigtig. 54 Jeg nævnte tidligere, at der pr. 1. januar 1993 i alt var 389 akademikere ansat i det offentlige i Grønland. Heraf var 87,9 procent udefrakommende. Den grønlandske andel af akademikere var således 12,1 procent. 55 I den forbindelse nævnte jeg også, at der ifølge landsstyreformand Hans Enoksen i 2003 var ca. 125 AC-fuldmægtige i centraladministrationen. Ud af disse 125 personer var godt og vel 20 personer hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft. 56 Ifølge Selvstyrekommissionens betænkning fra 2003 kan 80,3 procent af arbejdsstyrken i Grønland betegnes som netop hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft, 12,3 procent har en særlig tilknytning til arbejdsmarkedet, der ligestiller dem med grønlandsk arbejdskraft, og resten, som kan betegnes som udefrakommende arbejdskraft, udgør 7,4 procent. 57 Hovedparten af Hjemmestyrets personale består således af dem, som man med en bred betegnelse kan karakterisere som hjemmehørende. Dette er helt i tråd med Hjemmestyrets overordnede prioritering om, så vidt muligt at benytte hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft. 58 I dag eksisterer der, som nævnt, ikke nogle opdaterede data om sammensætningen af medarbejdere i Hjemmestyret. 59 Der eksisterer heller ikke nogen statistik om antallet af grønlandsk-sprogede og ikke grønlandsk-sprogede medarbejdere i Hjemmestyret. 60 På trods af den manglende statistik er der ifølge en interviewperson 61 bred enighed om, hvordan statistikken sådan cirka ser ud på disse områder 62. En medarbejder fra Grønlands Statistik beskriver, hvordan antallet af ikkehjemmehørende i Grønland i starten af halvfemserne var oppe omkring de personer 63, hvorefter det faldt støt til fordel for hjemmehørende grønlændere. 64 Ifølge Hjemmestyrets direktør 54 Bilag F1, side 21, linje Tobiassen 1995: 86, samt Kalaallit Nunaat/Grønland Grønlands Hjemmestyre 2003B. 57 Grønlands Hjemmestyre 2003A: Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder 1997: Bilag O1, side 5, linje Bilag F1, side 3, linje Jeg vil i kapitel 2 komme nærmere ind på til- og fravalg i forbindelse med udformningen af min kvantitative interviewundersøgelse. 62 Bilag F1, side 3, linje Bilag O1, side 8, linje Jeg vil i dette kapitels afsnit 7 under overskriften personer født i og personer født udenfor Grønland komme nærmere ind på, hvilket statistisk belæg der er herfor. 21

25 har hjemmestyreadministrationen inden for de sidste år ansat mellem 20 og 30 akademikere af grønlandsk oprindelse. 65 Præcist hvor stor gruppen af tilkaldte danskere er, er omgærdet af en række statistik-problemer. Et spørgsmål, der ofte melder sig i forbindelse med en konkret afgørelse af en ansats tilhørsforhold, er f.eks.: Hvor længe man skal have opholdt sig i Grønland for ikke længere at være tilkaldt, samt, hvor meget man kan være dansk- påvirket uden at blive dansker? Ifølge Ulrik Pram Gad, som blandt andet forsker i identitetsspørgsmål ved Københavns Universitet, er området essentielt og omstridt. Alligevel ved vi, at ca. to tredjedele af den grønlandske forvaltningselite er uddannet i Danmark, samt at en fjerdedel af denne gruppe har arbejdserfaring fra Danmark. 66 Såvel kategorien udefrakommende arbejdskraft som kategorien hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft er forbundet med en række statistiske problemer, først og fremmest fordi opdelingen er udtryk for en kamp mellem grupper af forskellig opfattelse om den grønlandske identitet og selvopfattelse Bilag H1, side 19, linje Gad 2006: Gad 2006:

26 7. Begrebsafklaring I det følgende redegør jeg for specialets centrale begreber, samt hvordan jeg bruger dem. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Begrebet Grønlands Hjemmestyre betegner dels den grønlandske styreform, dels den grønlandske centraladministration. Når begrebet bruges i betydningen den grønlandske styreform (altså om Grønlands hjemmestyreordning), består det grønlandske Hjemmestyre af Landstinget, som er en folkevalgt forsamling, samt af Landsstyret, som er regeringen. Landsstyret og Landstinget serviceres af forskellige direktorater under hjemmestyret. 68 I daglig tale bruges begrebet det grønlandske Hjemmestyre ofte om den grønlandske centraladministration. Det er denne betydning (altså betydningen den grønlandske centraladministration ) jeg henviser til, når jeg i det følgende bruger begrebet; til tider refererer jeg dog også hertil ved brug af begrebet centraladministrationen. Det grønlandske Hjemmestyre består af Landsstyrets sekretariat, samt Hjemmestyrets 13 direktorater. 69 Jeg bruger begrebet Hjemmestyret i betydningen den grønlandske centraladministration. Begrebets anden betydning, som jeg har valgt at benævne Grønlands hjemmestyreordning, bruges ikke yderligere i dette speciale. UDEFRAKOMMENDE ARBEJDSKRAFT Kært barn har mange navne. Også selvom fænomenet med de mange udefrakommende, primært danskere, i det grønlandske Hjemmestyre måske ikke er en helt så kærkommen problemstilling, har fænomenet et utal af navne. Igennem tiden har man således brugt betegnelser som: badegæster, udefrakommende, tilkaldte, midlertidig arbejdskraft og lignende betegnelser om den udefrakommende arbejdskraft. Da disse primært består af danskere, kunne man også benævne den den danske arbejdskraft. I det følgende vil jeg dog bestræbe mig på at bruge formuleringen udefrakommende arbejdskraft. Selvom jeg skulle komme til at bruge udtrykkene tilkaldt dansk arbejdskraft eller tilkaldte danskere refererer jeg til den samme gruppe. Kennet Pedersen opstiller fire kategorier af udefrakommende arbejdskraft 70 : 68 Dahl 1986: Læs mere herom på det Grønlands Hjemmestyres hjemmeside: 70 Pedersen 1999:

27 - Den første gruppe er de kortvarigt ansatte. Disse kaldes i folkemunde badegæster eller soppere. Denne grupper af personer skifter ansættelsessted inden for de første tre år. En del af dem rejser fra muligheden for at få betalt hjemrejse, en mulighed man normalt optjener ret til efter at have arbejdet i hjemmestyreadministrationen i tre år. Ca. tre fjerdedele af de overenskomstansatte akademikere i hjemmestyreadministrationen tilhører denne gruppe. Som jeg andetsteds har været inde på, er det denne gruppe, der udgør den største belastning for det grønlandske samfund, idet den typiske badegæst er ansat i Hjemmestyret i gennemsnitligt 1,6 år. - Den anden gruppe er de ansatte, der kun lige nøjagtigt bliver de tre år, som giver dem ret til betalt tilbagerejse. I folkemunde kaldes dette at aftjene værnepligten. For denne gruppe finder afrejsen fra Grønland som regel sted præcis tre år efter ankomsten. - Den tredje gruppe af personer er de ansatte, der bliver længere end tre år, men stadig planlægger at flytte tilbage til Danmark på et senere tidspunkt. Med et senere tidspunkt angives ofte: et barns skolestart, gymnasiestart, eller en persons pensioneringstidspunkt. Denne gruppe kan generelt betegnes som ansættelsesmæssigt stabil. Varigheden af den enkelte ansættelse afhænger af personlige og sociale forhold. - Den fjerde og sidste gruppe er måske ikke så overraskende, den gruppe der har valgt at blive i Grønland resten af deres liv. HJEMMEHØRENDE GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT Hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft er min benævnelse for de personer der ikke tilhører ovenstående kategori, men jf. det nedenstående kan betegnes som personer født i Grønland eller grønlandsk arbejdskraft med særlig tilknytning til Grønland. PERSONER FØDT I GRØNLAND & PERSONER FØDT UDENFOR GRØNLAND Fra 1960 erne har man i den grønlandske befolkningsstatistik kunnet se en opdeling mellem personer født i Grønland og personer født udenfor Grønland. Denne opdeling gælder endnu. Det såkaldte fødestedskriterie trådte i kraft med en tjenestemandslov i 1964 og blev afskaffet med virkning fra den 1. april Fødestedskriteriet har været genstand for en omfattende offentlig debat. Kritikken har først og fremmest gået på, hvorvidt fødestedskriteriet kan betragtes som et 71 Aflønning finder dog endnu sted på baggrund af kategorierne hjemmehørende henholdsvis ikke-hjemmehørende. Tobiassen 1998:

28 middel til forskelsbehandling af danskere og grønlændere. 72 I dag bruges opdelingen endnu i Grønlands Statistiks opgørelser over ansatte i Grønlands offentlige administration. 73 Som nævnt ovenfor, findes der en række statistikproblemer ved dette mål. For det første er et stigende antal grønlændere under uddannelse i Danmark. Hvis denne gruppe får børn i Danmark vil børnene i befolkningsstatistikken tælle som født uden for Grønland også selvom de derefter flytter tilbage til Grønland. Omvendt får en række personer, der er født uden for Grønland, børn i Grønland, hvorefter disse børn optræder i statistikkerne som grønlandskfødte. Med andre ord er fødestedskriteriet ikke et særlig godt mål. Ser man på fødestedsstatistikkerne toppede antallet af personer født uden for Grønland i 1988, hvor man kom op på personer, svarende til 17,5 procent af den daværende befolkning. 74 I januar 2000 var gruppen af personer født udenfor Grønland faldet til personer eller 12 procent af befolkningen. 75 GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT / ARBEJDSKRAFT MED SÆRLIG TILKNYTNING TIL GRØNLAND I denne opgave har jeg indtil videre anvendt begreberne personer født uden for Grønland som identiske med udefrakommende eller tilkaldte danskere. I loven om arbejdskrafttilgangen i Grønland 76 inddeles arbejdsstyrken dog efter andre kriterier, nemlig i grupperne grønlandsk arbejdskraft og arbejdskraft med særlig tilknytning til Grønland. Definitionen på begrebet grønlandsk arbejdskraft findes i Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland 77. Ifølge Loven skal følgende betingelser være overholdt, for at der er tale om grønlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft med særlig tilknytning til Grønland : a) personen skal være født i Grønland og have haft fast bopæl i Grønland i de første 5 leveår, eller b) personen skal have særlig tilknytning til Grønland. Med dette menes at vedkommende skal have haft fast bopæl i Grønland i 7 år inden for de seneste 10 år, eller skal have levet sammen med en person, der enten er født i Grønland eller har haft fast bopæl i Grønland de først 5 leveår Tobiassen 1995: Tobiassen 1998: Dette stemmer ganske godt overens med den medarbejder fra Grønlands Statistik, som jeg i dette kapitels afsnit 5 referede for at have opgjort antallet af udefrakommende til omkring i starten af halvfemserne. 75 Tobiassen 1998: , samt Edlefsen & Korsgaard 2004: Bilag Se Ltl. 27 (1992). 77 Ltl Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder 1997: 1, samt Ltl

29 GENERELLE STATISTIKPROBLEMER I FORBINDELSE MED ARBEJDSKRAFTSKATEGORIERNE I GRØNLAND I statistikken opdeles befolkningen udelukkende i forhold til fødestedet dvs. ud fra om den enkelte er født i Grønland eller uden for Grønland. 79 Det nævnte statistiske materiale indfanger ikke den gruppe af personer, der ikke er født i Grønland, men som opfylder kravene under punkt b. i Landstingslov nr. 27 fra Denne gruppe er jf. loven sidestillet med grønlandsk arbejdskraft. Jf en interviewperson fra Grønlands Statistik er der en pæn korrelation mellem det at være født i Grønland og føle sig grønlandsk, men det statistiske materiale giver ikke et dækkende billede af arbejdskraftens sammensætning. 81 Hvis det statistiske materiale kunne indfange den andel af grønlandsk arbejdskraft som opfylder kravene under punkt b, ville andelen af grønlandsk arbejdskraft i Hjemmestyret være betydeligt større. 82 Jf. Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejders rapport fra 1997, arbejdes der videre med disse statistiske problemer, som der ifølge rapporten forventes at findes en løsning på i nærmeste fremtid. 83 Der er nu gået ti år, og en løsning på de statistiske problemer omkring arbejdskraftens sammensætning ser stadig ud til at have lange udsigter. 79 Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder 1997: Ltl Bilag Q1, side 1-3, linje Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder 1997: Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder 1997:

30 8. Specialets videre forløb Med hensyn til specialets videre forløb vil jeg i kapitel 2 komme nærmere ind på specialets undersøgelsesdesign. I den forbindelse vil jeg redegøre for analysestrategi, videnskabsteoretisk udgangspunkt, kodning og databehandling, valg af interviewpersoner, samt hvilke teoretiske og metodiske refleksioner, til- og fravalg jeg har gjort mig i forbindelse med udformningen af min kvalitative interviewundersøgelse. I kapitel 3 vil jeg beskrive grønlandiseringspolitikkens historiske baggrund, dvs. udviklingen fra 50 erne og 60 ernes daniseringspolitik frem til det grønlandske Hjemmestyres grønlandiseringspolitik. Det er relevant i forhold til opgavens problemstilling, fordi de politiske grønlandiseringsbestræbelser og den politiske grønlandiseringspolitik bedst kan forstås på baggrund af den historiske udvikling i Grønland. Herefter beskrives grønlandiseringsbegrebets henholdsvis kulturelle og strukturelle aspekter, og specialets udgangspunkt, den personalemæssige grønlandisering, defineres. Endelig redegøres der for det grønlandske Hjemmestyres overordnede grønlandiseringspolitik. I kapitel 4 vil jeg skitsere karakteren af det grønlandske arbejdsmarked, samt det grønlandske Hjemmestyres stilling i forhold hertil, da jeg mener en forståelse af det grønlandske arbejdsmarked er en forudsætning for at kunne forstå problemerne omkring rekrutteringen til det grønlandske Hjemmestyre. Herefter vil jeg beskrive Hjemmestyrets bestræbelser for grønlandiseringen af personalepolitikken, herunder Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskraftstilgangen i Grønland. Til sidst vil jeg redegøre for udviklingen med hensyn til Hjemmestyrets personalesammensætning fra Hjemmestyrets indførelse og frem til i dag og beskrive Hjemmestyrets fortsatte behov for tilkaldt arbejdskraft. I kapitel 5 vil jeg på baggrund af den eksisterende litteratur og mine interviews ét for ét behandle de barrierer, som eksisterer i forbindelse med rekruttering af grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyret. 27

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske

Læs mere

Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici

Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Bachelor projekt af: Nivi Olsen. Ilisimatusarfik Administration Januar 2009 Vejleder: Aksel V. Carlsen, Lektor 0 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Udvidet evalueringsmodel på Roskilde Bibliotekerne - Winters integrerede evalueringsmodel for implementering af vedtagne politiker (policy)

Udvidet evalueringsmodel på Roskilde Bibliotekerne - Winters integrerede evalueringsmodel for implementering af vedtagne politiker (policy) Udvidet evalueringsmodel på Roskilde Bibliotekerne - Winters integrerede evalueringsmodel for implementering af vedtagne politiker (policy) Winters model bruges på Roskilde Bibliotekerne til evaluering

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret vedr. oplysningskampagnen om selvstyre

Spørgsmål til Landsstyret vedr. oplysningskampagnen om selvstyre NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Landstingsmedlem Palle Christiansen c/o Landstingets Bureau Her Spørgsmål til Landsstyret vedr.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse Uddannelse Af Jógvan Petersen Ny specialistuddannelse Den 1. januar 2001 træder DP s ny specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer i kraft. Uddannelsen svarer i store træk til den ramme,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

6. semester Bachelorprojekt

6. semester Bachelorprojekt 6. semester Bachelorprojekt Indholdsfortegnelse Semestertema... 1 Fagene på 6. semester... 1 Retssociologi (10 ECTS)... 1 Project Planning (5 ECTS)... 1 Bachelor-projekt (15 ECTS)... 2 Kontaktpersoner

Læs mere