markedsføring af Grønland under selvstyret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "markedsføring af Grønland under selvstyret"

Transkript

1 AF kirsten thisted PIONEERING NATION markedsføring af Grønland under selvstyret Læsere af Magisterbladet, Dansk Magisterforenings fagblad, vil sikkert have lagt mærke til en serie helsides annoncer indrykket af Grønlands Selvstyre. En af annoncerne viser fire moskusokser på række, tre voksne dyr og en kalv skubbet ind imellem. De kigger RESUMÉ Artiklen argumenterer for, at Branding Greenland konceptet efter indførelsen af selvstyret har fået en markant og slagkraftig profil, der viser et nyt Grønland i øjenhøjde med en globaliseret verden. Kampagnen søger målrettet at udskifte gamle stereotyper af grønlændere med nye, tidssvarende billeder, som befolkningen samtidig kan stå inde for. Annonce i Magisterbladet, kampagne Kirsten Thisted. Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Afdeling for Minoritetsstudier, Københavns Universitet. Underviste i foråret 2012 i emnet»globalisering, Kosmopolitisme og Nation i Senmoderne Kultur«på kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur og Medier, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.»Branding Greenland«var et af de emner, der her blev taget op. Har siddet i Det Grønlandske Selskabs bestyrelse siden Tidsskriftet Grønland 3/2012

2 nysgerrigt afventende ud på læseren. Det største af dyrene ude til højre i billedet har hovedet lidt sænket, så de spidse horn stikker frem: sådan som når moskusokser føler sig truede og danner karre, skulder ved skulder, med kalvene gemt inde i midten.»det er let at få jagttilladelse i Grønland, men de fleste af os spiser i kantinen,«står der på teksten under billedet. En anden annonce viser en isbjørn, men beskåret, så vi kun ser den forreste del af bjørnen, der kommer gående ind i billedet fra venstre. Den er ude på isen, vi kan lige ane et indefrossent isfjeld i baggrunden.»vi har ikke isbjørne i gaderne, så du kan roligt gå på arbejde,«står der på teksten nedenunder. Begge annoncer bærer Grønlands nationalvåben, en isbjørn mod blå baggrund, indsat i øverste højre hjørne, som en markant del af det visuelle indtryk. 1 Til venstre for våbenet står der»naalakkersuisut/government of Greenland«, på grønlandsk og engelsk. Nederst i billedet under den danske tekst står adressen på Selvstyrets hjemmeside: www. nanoq.gl. 2 Hvad er det egentlig, der annonceres for her? Selv om vi ikke hører et ord om nogen konkret, ledig stilling, er det nærliggende at tænke sig, at annoncerne skal læses som en opfordring til højtuddannet arbejdskraft om at søge job i Grønland siden de nu er indrykket netop i Magisterbladet. Som enhver virksomhed vil vide, er en jobannonce ikke kun en måde at lade eventuelle ansøgere vide, at der er en stilling ledig. Med annoncen tegner man en profil af virksomheden og dens medarbejdere, sådan som man gerne vil, at omverdenen skal opfatte én, og på den måde bliver annoncen samtidig en reklame for virksomheden og dens produkter. I dette tilfælde er virksomheden Grønlands Selvstyre, og annoncerne er et eksempel på nation branding: at man brander nationen, som var det en virksomhed. Flere fortællinger er på spil i disse annoncer. Den umiddelbart væsentligste er naturligvis at fremmane et billede af Grønland Annonce i Magisterbladet, kampagne som et åbent og moderne samfund, parat til at modtage udefrakommende nye medarbejdere på højt niveau. Annoncerne formidler den historie gennem humoristisk at forholde sig til gældende stereotyper. Det gælder især den indgroede forestilling om Grønland og grønlændere som ét med naturen, i modsætning til den gamle kolonimagt, der i sin tid formulerede relationen mellem sig selv og kolonien netop som en modsætning mellem kultur og natur. Det har i mange år været en joke i Grønland, at omverdenen tror, der går isbjørne i gaderne. I et interview i dokumentarfilmen Tro, Håb og Grønland (Ivalo Frank 2009) gør filmproduceren Mikisoq Hove Lynge for eksempel grin med det i et forsøg på at beskrive det skisma, de unge oplever mellem deres egen selvopfattelse og omverdenens stereotyper. Annoncerne kommunikerer, at Grønland er et moderne samfund men samtidig er det der alt sammen allige- Tidsskriftet Grønland 3/

3 vel, naturen og jagten, eventyret og spændingen. Især i annoncen med isbjørnen får vi lige et pust af det sublime, som er en væsentlig del af den aura, der er opbygget omkring den arktiske natur: det overvældende og grænsesprængende, den lystfyldte blanding af skræk og skønhed, tiltrækning og frygt, det arktiske øde som den ultimative grænse, hvor mennesket ikke kun møder sig selv, men det der er større end en selv. På den måde både dekonstrueres og fastholdes myten. En anden fortælling, som formidles i annoncerne, handler endnu mere direkte om den postkoloniale relation mellem Danmark og Grønland. Inden hjemmestyret var danskere som bekendt»udsendte«til Grønland. Efter 1979 blev de»tilkaldte«, en væsentlig sproglig markering af, at centrum nu lå i Grønland, ligesom arbejdsgiver/arbejdstager relationen var ændret, således at Grønland nu var i positionen som den overordnede. Som et levn fra kolonitiden, og som en effekt af det til dels uafklarede forhold om det statslige herredømme, har danskere imidlertid haft det med fortsat at se Grønland lidt som deres egen private vildmark. På annoncerne har den grønlandske regering i bogstaveligste forstand sat sit stempel på naturressourcerne, der i dag forvaltes af Grønland selv. Annoncerne fortæller sådan set blot noget, som bør være ganske selvfølgeligt men som det måske alligevel kan være på sin plads lige at få repeteret i den danske offentlighed. På den måde bliver nation branding i tilfældet Grønland del af en strategi i den dekoloniseringsproces, som har været i gang i årtier, og som stadig pågår. Branding Greenland Branding Greenland er Grønlands internationale marketingsplatform. Platformen er skabt gennem et samarbejde mellem selvstyret og erhvervslivet, med det formål at»aflejre et sæt af positive associationer og forventninger til Grønland i omverdenen.«3 Branding Greenland blev iværksat i 2005, og økonomien til projektet har været noget svingende. Der blev i begyndelsen givet en del penge til at flyve udenlandske journalister op og lave reportager med et udefrakommende blik på Grønland, ud fra den betragtning, at udenlandske journalister ville være mindre fastlåste i deres forhåndsopfattelser, end danske. 4 En væsentlig del af den langsommelige dekoloniseringsproces handler om at komme ud af den situation, hvor kontakt med omverdenen går via Danmark, jf. det diskrete vink med en vognstang i den grønlandske regerings logo, hvor teksten står på grønlandsk og engelsk, mens dansk glimrer ved sit fravær. Den hidtil største satsning i det grønlandske branding program er A Taste of Greenland, en serie tv-programmer, der skal introducere grønlandske fødevareprodukter, samtidig med at Grønland brandes som turistdestination. Programmerne produceres i et samarbejde mellem det danskbaserede Ace & Ace Tv-productions, Visit Greenland og regionale samarbejdspartnere. Konceptet er velkendt fra en række lignende kampagner. Ideen er, at man sender en kok på rejse rundt i det land, man ønsker at brande, i dette tilfælde stjernekokken Chris Coubrough, der er født i New Zealand og nu ejer et antal gourmet restauranter i England. Der er indtil videre udsendt fire programmer, hver af 52 minutters varighed. Klip fra udsendelserne, hvor Chris Coubrough laver mad baseret på grønlandske råvarer på improviserede»køkkener«ude i naturen, ligger forskellige steder på nettet. Programmerne distribueres via TV5 International og vil blandt andet blive vist på BBC. Endelig er sloganet Future Greenland søsat af Grønlands Arbejdsgiverforening, der med start i 2009 hvert andet år afholder en konference under denne overskrift, som også var arbejdstitlen på Danmarks bidrag ved den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig Konferencen i 2011 arrangeredes i samarbejde med CSR (Corporate Social Responsibility) Greenland og bar under- 216 Tidsskriftet Grønland 3/2012

4 titlen People-Planet-Profit. Sloganet forsøger at kombinere to ellers modsatrettede diskurser: den globale diskurs med vægt på økologi og bæredygtighed, og den lokale diskurs med vægt på udvikling og økonomisk selvstændighed. På den måde forsøgte man at skabe et nyt rum for industriel udvikling på et sted, der i dén grad er castet som industrialiseringens modpol. Ligeledes forsøger sloganet at bygge bro mellem»hårde«, potentielt forurenende industrier som minedrift, olieboring og anlæggelsen af industrianlæg, og»bløde«industrier som turisme og fødevareindustri, der lever af opretholdelsen af billedet af den rene arktiske natur. Ligesom begrebet»bæredygtig udvikling«, der også er på mode i Grønland, øver slogans som Future Greenland, People-Planet-Profit os i at se sameksistens, hvor vi ellers ville se modsætning. I starten lå Branding Greenland på ministerielt niveau, men er siden flyttet over på turismeerhvervet. Fra 1. januar 2013 spaltes brandingarbejdet op, således at den del, som angår turisme og oplevelseserhverv, fortsat ligger hos Visit Greenland, mens den del, som angår andre erhverv, varetages af Greenland Business A/S. 6 Visit Greenland s hjemmeside vandt i foråret 2012 den prestigefyldte»webby Award«(også kendt som»internettets Oscar«), som det internationale publikums bud på den bedste turisthjemmeside. Under overskriften Pioneering Nation har sitet udviklet et helt»brandingunivers«med en såkaldt»værtøjskasse«af billeder og punch lines, som det er visionen, at også lokale destinationer og andre erhverv skal tage i brug, i den hensigt at målrette kommunikationen om Grønland. 7 Pioneering Nation erstatter tidligere slogans anvendt af den grønlandske turistbranche, som for eksempel det noget tvetydige»you ll never forget it«. Først med Pioneering Nation synes man for alvor at have ramt noget, der passer i det samlede»branding-univers«, og som har gennemslagskraft, samtidig med at det også vækker genlyd i befolkningen. Pioneering Nation Sloganet Pioneering Nation trækker kreativt på hele den vifte af historier om eventyr og opdagelseslyst, som allerede kendetegner Grønland. Det gælder naturligvis først og fremmest inuit, som kom kørende med deres hundeslæder hele vejen fra Bering strædet til Thule i det nordvestlige hjørne af Grønland og herfra tog Grønland i besiddelse hele vejen rundt. Her er tale om en grundmyte i den nationale grønlandske fortælling, som via Knud Rasmussens rejse den modsatte vej på Femte Thule Ekspedition har opnået international berømmelse. Herefter var der nordboerne, de ligeledes vidtberejste og eventyrlystne vikinger, som indvandrede fra syd i slutningen af 900-tallet, nogenlunde samtidig med at inuit kom fra nord. I slutningen af middelalderen måtte de imidlertid opgive deres bosættelser, primært på grund af klimaet, som dengang blev koldere. Nordboerne er på ingen måde anset som fjender i den nationale grønlandske fortælling, men tværtimod inkluderet, eftersom deres historie jo med en diskret hilsen til deres efterkommere viser, at de ikke kunne stå distancen og derved tabte retten til landet. Nordboruinerne er et af de bedste trækplastre for turister, og 1000 års jubilæet for kristendommens første indførelse blev fejret af Hjemmestyret med pomp og pragt og dronningebesøg fra Danmark. Hertil kommer så ekspeditionsheltene, Fridtjof Nansen, Knud Rasmussen, Ludvig Mylius Eriksen, Jørgen Brønlund, Robert Peary og alle de mange andre. Grønland tiltrækker stadig mennesker, som ønsker at gå i de gamle heltes fodspor eller at bryde nye grænser. Alt dette klinger med i Pioneering Nation, som selvfølgelig ikke mindst er et vigtigt slogan, fordi det også indfanger fortællingen om den lille nye nation, hvor et oprindeligt folk for første gang er godt på vej mod fuld selvstændighed. Endelig er Pioneering Nation sloganet genialt derved, at det undgår at skulle tage stilling til besværlige begreber som»det grøn- Tidsskriftet Grønland 3/

5 Fra Pioneering Nation. Slogan under billedet lyder: Eventyrlysten varm åben. landske folk«- samtidig med at kampagnen går aktivt ind i forhandlingen om grønlandsk identitet. Dette sidste kommer tydeligt til udtryk i de skiftende versioner af små reklamefilm lavet for Greenland.com. Hvor Grønland tidligere er skildret som en (særpræget, eksotisk) lokalitet eller landsdel, er fokus efter selvstyret naturligt nok kommet på skildringen af den selvstændige nation. Statsretsligt har grønlænderne opnået deres status som et selvstændigt folk netop ved at pege på, at den grønlandske befolkning markant adskiller sig fra befolkningen i det øvrige rigsfællesskab. 8 Samtidig er den grønlandske befolkning imidlertid påviseligt af blandet herkomst. Ikke blot er der de dobbelte rødder vestover, på grund af den fælles oprindelse med de øvrige inuit, og østover, på grund af de mange år med indflydelse fra Skandinavien. Den moderne grønlandske identitet er sammensat på baggrund af en uhyre sammensat palet: sådan som blandt andet kunstneren Julie Edel Hardenberg har påpeget det i en række forskellige fotoprojekter, samlet i bogen Den Stille Mangfoldighed (Nipaatsumik Assigiinngisitaarneq/The Quiet Diversity), Der er genetisk materiale nærmest fra hele kloden, ligesom grønlænderne også omgiver sig med ting, der kommer langvejs fra, og som er med til at forme deres identitet lige så vel som de ting, der er fulgt med fra inuitkulturen. Det, som skaber fællesskabet i Hardenbergs univers, er således netop mangfoldigheden i det fælles samfundsprojekt kaldet Grønland. I samfundsteori taler man om denne indstilling til nationen som et mere demos baseret fællesskab, hvor det er individets eget valg af bosted og tilhørsforhold, der prioriteres, frem for det ethnos baserede, medfødte skæbnefællesskab, som det kan være umuligt at få plads i som tilflytter. Hardenbergs projekt skriver sig ind i en lang debat om identitet og tilhørsforhold i Grøn- 218 Tidsskriftet Grønland 3/2012

6 Fra Pioneering Nation. Slogan under billedet lyder: Imødekommende lattermild - uformel. land, hvor fx også Julie Berthelsens indsats i TV2 programmet All Stars 2010 havde sin plads. 9 Hardenbergs billeder er kendt i hele Grønland, og de har fået direkte indflydelse på Pioneering Nation kampagnen. De små reklamefilm, Visit Greenland indtil videre har udsendt med ca. et års mellemrum, er et godt sted at følge det arbejde, der lægges i udviklingen af det grønlandske brand. Prøv selv at gå ind på You Tube og sammenlign de to versioner af filmen Be a pioneer, produceret af Ace & Ace for Greenland Tourism and Business Council / Greenland.com. Den første version er 5:45 min lang og lagt på You Tube d. 30. september Den anden version er 4 min. lang og lagt på You Tube 28. september Sammenligningen er øjenåbnende, hvad angår forskellen mellem et mere traditionelt turist univers for Grønland, og det nye brand, man forsøger at udvikle og implementere. I den første version har vi det sædvanlige, ensidige fokus på naturen og de aktiviteter, man her kan engagere sig i som turist, mens lokalbefolkningen mest har rollen som statister som noget der kan opleves på linje med de storslåede scenarier, sælerne og hvalrosserne. I den anden version er fokus flyttet over på kulturmødet som en af de vigtigste dimensioner ved rejsen. Billedmaterialet er i alt væsentligt det samme som i den første film, dog nu tilsat sekvenser fra storbyen Nuuk, men ind imellem naturpanoramaerne er skudt fem korte sekvenser, som i det billedmæssige udtryk meget ligner Hardenbergs kendte fotoværker, her genskabt i levende billeder. Hardenberg og hendes børn poserer da også selv i den sidste af sekvenserne.»come and visit our pioneering nation«lyder teksten, som glider ind over den første sekvens,»a Mixed population one nation«på den næste, og derefter på de sidste:»upholding traditions forward looking«,»warm welcoming«,»colorful cool«. Tidsskriftet Grønland 3/

7 I den anden version af Be a pioneer videoen bliver mødet med det unge, selvstændige og moderne Grønland dermed en af destinationens hovedattraktioner. I begge versioner er brugt musik af Nanook, og selv om et udenlandsk publikum ikke forstår et ord, kan man nok gætte, at teksterne har med naturen at gøre. Forstår man teksterne, tilføjes der imidlertid en helt ny dimension til filmen. Det bliver især tydeligt i den anden version, hvor sangen»inuinnaagavit«(du er kun et menneske) inviterer sit publikum til at identificere sig med den person, der tales til, og som opfordres til at gribe mulighederne og selv forme sit liv, selv om man muligvis er usikker og bange.»qaagit, nunaviit inuuffiginiariuk aggeqqusisuuvoq«, Kom og lev i dit land, det kalder på dig, lyder det, med alle den nationale retoriks virkemidler. Hvad udadtil fungerer som nation branding, fungerer således indadtil som nation building, i en situation, hvor selvstændigheden både er ensbetydende med nye muligheder og en ny selvfølelse, men også med en vis portion menneskelig usikkerhed og angst. Netop i forbindelse med den lille turistreklame bliver sangen imidlertid næsten mindre højstemt, end den er det i sig selv, fordi filmen med en meget utraditionel klipning forholder sig lidt dobbelttydigt humoristisk til sit eget projekt om at sælge hele Grønland, på land, til vands og i luften, på bare fire minutter. En sådan ny og lettere tone med plads for selvironi er længe efterlyst af de unge, ligesom de unge kunstnere selv er med til at sætte en sådan dagsorden. Be a pioneer videoen nåede at blive set af stort set enhver borger i Grønland, eftersom den vistes på det landsdækkende KNR-tv, inden den udskiftedes med en ny video med titlen Pioneering people, 3 min. fotograferet af David Trood, lagt på You Tube 16. maj Hvor de tidligere film var lavet med forhåndenværende filmoptagelser sat sammen fra A taste of Greenland programmerne, fremstår den nye film bedre som et produkt i sin egen ret. Undertitlen lyder»upholding traditions moving forward«, og der er lagt vægt på at vise både fangeren, som bevæger sig rundt i landskabet med sine hunde, og helikopterpiloten, der glæder sig over at have den bedste udsigt i hele Grønland. Ligeledes symboliseres blandingen af tradition og fornyelse ved klip mellem kunsthåndværk og moderne billedkunst med den samme blanding af patos og ironisk distance, som kendetegnede den foregående film. I det hele taget understreger filmen sin egen karakter af billedskabende virksomhed, idet der gennem hele filmen fokuseres på billeder i lag-på-lag: malerier som gengivelser af de scenerier, kameraet har fanget, og som man selv kan tage til Grønland og se eller optage; de gamle fotografier af fortidens pionerer, som en ung pige viser os på sin Ipad. I den nyeste video henvender grønlænderne sig direkte til beskueren, uden de»mellemmænd«, vi er vant til at se i turistprogrammer, hvor en udefrakommende rejser på vegne af os andre sådan som det netop sker i A Taste of Greenland programmerne, hvor Chris Coubrough indtager denne position. Væsentligt er det endvidere, at der på den nye video tales grønlandsk, med alle replikker oversat til engelsk. Først i den allersidste replik bliver der slået over i engelsk, som et signal om, at hovedsproget i dette land er grønlandsk men at man også er i stand til at kommunikere på engelsk. Også lydsporet er på engelsk, således at den udefrakommende i større grad end i de foregående film bliver inviteret med ind i det grønlandske univers, jf. sangens strofer:»there is a world beyond my skin so come on in.«sangen fremføres af den i Grønland fødte, men nu i USA bosiddende Simon Lynge. Med den nye video er Grønland således for alvor indskrevet i et globalt univers, men set ud fra en grønlandsk synsvinkel, med grønlændere i hovedrollerne. Kan en nation overhovedet brandes? Man ser budskabet om den unge nation, befolket af selvstændige, ansvarlige og initia- 220 Tidsskriftet Grønland 3/2012

8 Fra Pioneering Nation. Slogan under billedet lyder: Dynamisk energisk - handlekraftig. tivrige borgere massivt understøttet både i kommunikation fra stat til borgere og i enhver kommunikation udadtil i disse år. Se for eksempel magasiner som Air Greenlands inflight magasin Suluk, erhvervstillæg i de landsdækkende aviser Sermitsiaq og A/G, samt ikke mindst det privatejede magasin Greenland Today, der alene finansieres af annonceindtægter. Men kan en nation overhovedet brandes? Hvor går grænsen mellem reklameglitter og virkelighed? Begrebet nation branding blev lanceret af den engelske markedsføringsspecialist Simon Anholt omkring Snart måtte enhver nation med respekt for sig selv have et branding program, i håb om at klare sig i den globale konkurrence mellem nationerne om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, investeringer og turister. Store summer er afsat på statsbudgetterne, dog for det meste med skuffende virkning. For eksempel røg Danmark efter at have investeret en meget stor pengesum i en kampagne to pladser ned på det af Anholt opfundne Nation Brands Index. Den danske historiker Mads Mordhorst forklarer kampagnernes manglende succes med det paradoks, at nationer allerede er brands, de er endda super-brands (Mordhorst 2010). I virkeligheden har den kommercielle branding af varer og firmaer hentet sin inspiration fra nationerne, og det går derfor ikke bare at vende processen rundt en gang til og nu brande nationer, som om de var selskaber og varer. Det, som gør nationer til superbrands, er, at deres image, på godt og ondt, er opbygget gennem lang tid, hvilket giver fortællingerne tyngde historisk såvel som kulturelt. At ændre en nations grundfortælling, at re-brande den, er derfor uhyre vanskeligt. Denne regel gælder naturligvis også for Grønland, hvor der dog samtidig gør sig det forhold gældende, at det først og fremmest er stedet og naturen, der på forhånd er et Tidsskriftet Grønland 3/

9 brand, ikke nationen og befolkningen. Som oprindelige folk har inuit ganske vist et stærkt og ikke nødvendigvis ukompliceret brand, når man tænker på den rolle, Grønland ønsker at indtage, ikke som ofre for urbanisering og industrialisering, men som aktive medspillere i den moderne verden, hvor forurening og risiko ved industrialisering nøje må vejes op mod ønsket om også at få del i de forbrugsgoder og den tilværelse, der herved opnås. Grønland er derfor nødt til enten at give slip på betegnelsen oprindelige folk, eller at gå i front i forbindelse med en genforhandling af selve begrebet. 10 Historien om den unge, selvstændige nation har faktisk vist sig at være en rigtig god historie med nyhedsværdi i de internationale medier. 11 Først og fremmest er det imidlertid afgørende, at Grønland faktisk kan stå inde for de ting, man brander sig på. Overflade og glitter fører ikke til succesfuld branding. Simon Anholt har da også brugt meget tid på at forsøge at afmontere sit eget begreb. Begrebet nation brand er der ikke noget i vejen med, forklarer han, nationer er nødt til at forholde sig til det faktum, at de i omverdenen har et brand image, som de kun indirekte selv har indflydelse på. Det er, når man laver navneordet om til verbum: nation branding, det går galt (Anholt 2010:4). Nationers omdømme kan ikke ordnes med markedsføring, men forudsætter substans både hvad angår statsledelse, økonomi og internationale relationer. Anholt foreslår derfor en tæt dialog mellem regering, erhvervsliv og civilsamfund, når det gælder at fastlægge mål og strategi, herunder også gerne den form for symbolske handlinger, som skaffer positiv omtale udadtil. Som eksempel på en sådan symbolsk handling fra Grønlands side kan nævnes forslaget om at gøre Nordpolen til fællesmenneskelig arv. Forslaget koster ikke Grønland noget, men falder fint i tråd netop med Grønlands image som hjemland for et oprindeligt folk. Til gengæld må man så også regne med, at andre ting, som for eksempel hvilke regler man opsætter for behandling og aflønning af udenlandsk arbejdskraft, vil kunne få en stor symbolsk værdi, hvor det er handlingen, ikke brandingen, der lægges vægt på. En målrettet indsats omkring det, Anholt hellere vil kalde reputation management, end nation branding, må derfor bygge på en treenighed af strategi + substans + symbolske handlinger. Mangler den ene del, kan resultatet gøres op i følgende ligning: Strategi + substans symbolske handlinger = anonymitet Substans strategi + symbolske handlinger = usammenhæng Strategi substans symbolske handlinger = spin Strategi substans + symbolske handlinger = propaganda Symbolske handlinger substans strategi = fiasko Indtil videre må man konstatere, at det er gået rigtig godt med brandingen under det grønlandske selvstyre. Der kommunikeres uhyre effektivt, og nationens omdømme kan ingenlunde siges at være lagt i hænderne på marketing. Tværtimod har man netop bygget marketing sektoren op efter princippet om, at det må have rod både i kulturel substans og i civilsamfundet. I tilrettelæggelsen af sine kampagner har Visit Greenland således hentet inspiration hos en anden marketingsekspert, Wally Olins, der understreger, at enhver branding aktivitet må tage udgangspunkt i hvad folk selv føler, at de står for, og hvad de gerne vil. 12 Der er derfor holdt møder med kunstnere og kulturpersonligheder, ligesom man har begivet sig ind på mere radikale eksperimenter, som fx at holde et stormøde i kulturhuset Katuaq forinden optagelsen af det fjerde program i A taste of Greenland for at give Nuuks borgere 222 Tidsskriftet Grønland 3/2012

10 mulighed for selv at komme med ideer til, hvordan byen skulle brandes, og hvilke produkter, der skulle indgå. Resultatet taler for sig selv, idet programmet om Nuuk er langt det bedste af de foreløbig fire udsendte programmer. Først og fremmest kommer borgerne så stærkt og gennemslagskraftigt til orde, at Chris Coubrough på et tidspunkt må minde om, at det faktisk er ham, der er vært på programmet! 13 Konklusion Det kan således konkluderes, at Grønland har kastet sig ind i den globale konkurrence om synlighed og respekt på en foreløbig særdeles overbevisende måde. Uanset hvad man ellers siger om umuligheden af re-branding, synes der for Grønlands vedkommende lige nu at eksistere en enestående mulighed for at brande sig selv som ny nation. I hvor høj grad det lykkes Grønland at udnytte dette momentum, afhænger imidlertid ikke først og fremmest af marketing, men af den førte politik på en lang række områder, herunder energi, uddannelse, kultur og socialpolitik. Samtidig er skabelsen af et nyt image for grønlændere et nødvendigt led i det ligeværdige partnerskab mellem danskere og grønlændere, som er stadfæstet i selvstyreloven. I de nye billeder træder grønlænderne frem i øjenhøjde, både inden for rigsfællesskabet og på den globale scene. At de danske medier ser ud til at have forstået budskabet, således at stilen i repræsentationen af grønlænderne på stort set ingen tid synes at være lagt fuldstændig om, kan ses som led i Danmarks egen reputation management, hvor det at beholde grønlændernes tillid er fuldstændig afgørende, hvis Danmark fortsat skal kunne kalde sig en arktisk nation. Efterskrift Efter færdiggørelsen af denne artikel publicerede Visit Greenland sidst i september resultatet af en undersøgelse af danskernes paratviden om Grønland, foretaget af analyseinstituttet YouGov. Der gennemførtes 1017 interviews med danskere i alderen år, i perioden august Undersøgelsen viste, at 42 % af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Grønland stadig benytter kajakken som primært fartøj i forbindelse med fangst til havs, og 27 % tror, at hver tredje grønlandske mand blandt den voksne del af befolkningen har sælfangst som sit primære erhverv. 43 % svarede dog helt korrekt, at dette ikke passer. 46 % af danskerne tror, at de fleste grønlændere bor i små bygder i afsidesliggende små lokalsamfund med mindre end 500 indbyggere, selv om langt størstedelen af grønlænderne i dag bor i bymæssig bebyggelse eller i byer med en hel del flere indbyggere end de 500, eksempelvis Nuuk, der rummer over indbyggere, den andenstørste by Sisimiut med over indbyggere, eller den tredjestørste Ilulissat med over indbyggere. Ni ud af ti vidste dog, at Nuuk er hovedstanden i Grønland, Man kan selvfølgelig rive sig i håret over disse tal og understrege det forhold, at cirka halvdelen af danskerne har et syn på Grønland, som er forældet og ude af trit med virkeligheden. Men man kan også vende det rundt og understrege det positive i, at halvdelen af den danske befolkning i dag er så nogenlunde informerede, hvad angår den mest basale viden om Grønland. På basis af mine mange år som foredragsholder og underviser vil jeg nemlig vove den påstand, at det havde set langt værre ud, hvis man havde foretaget den undersøgelse for bare fem år siden. Undersøgelsen er måske selv et resultat af det fokus, der er kommet på forholdet mellem befolkningerne i Rigsfællesskabet. Danskernes fordomme om Grønland og grønlændere er faktisk et emne, som har fået en del plads i den danske presse på det sidste. Det nye image af Grønland, som Visit Greenland selv er med til at søsætte, synes således at slå igennem efter hensigten. Herudover konstaterer Visit Greenland, at det at besøge Grønland helt klart har en positiv effekt, siden de adspurgte, som har besøgt Tidsskriftet Grønland 3/

11 Grønland inden for de sidste fem år, både ved meget mere om Grønland og har et langt mere positivt indtryk af landet, end den resterende gruppe. Som adskillige har påpeget i debatten i den sidste tid, burde man således satse massivt på at sende danske skoleelever på studietur til Grønland og Færøerne. Dette ønske går hånd i hånd med en bedre undervisning. Jeg sidder her med min mands Lommebog for Skoleelever, Blandt mange andre nyttige artikler har den hele to om Grønland:»Dyrelivet i Grønland«, forfattet af magister Chr. Vibe, og»grønland i tal«, forfattet af cand. mag. Viggo Hansen. Dengang mente man altså, at konkret up to date viden om Grønland var afgørende for den opvoksende danske generation. I mellemtiden er Grønland tilsyneladende blevet et emne, man mest underviser i i de mindre klasser, samt i gymnasiet med særligt henblik på den førkristne religion! Men det er der sikkert også ved at blive rettet op på, for Grønland er jo et perfekt emne for tværfaglige studier med inkludering af danskfaget, naturvidenskab, samfundsfag osv. Bare tænk på, hvilket oplagt emne Grønland udgør under emnet globalisering! Så mon ikke der er al mulig grund til at tro, at tallene fra en undersøgelse som den nævnte vil have ændret sig markant, hvis man foretager den igen om skal vi sige 5 år? Noter 1 Bjørnen står på bagbenene med åbent gab og venstre lab løftet i modsætning til den bjørn, som bruges i det danske rigsvåben, hvor bjørnen løfter højre lab. De grønlandske fangere siger, at bjørne bruger venstre lab, når de slår. 2 Nanoq er det grønlandske ord for isbjørn. 3 Landsstyreformandens%20Departement/Tusagassiivik/ Branding_Greenland.aspx. Sidst besøgt 7. september Samtale med Susan Frydendahl, Informationsmedarbejder ved Grønlands repræsentation i Danmark, maj Titlen ændredes undervejs til Possible Greenland for at gøre projektet mere åbent. 6 Se Departement_for_erhverv/~/media/Naalakkersuisut/ Erhverv/2012/Ny_erhvervsfremme_dk.ashx; besøgt 28. september Se groenland-som-brand.aspx, sidst besøgt 7. september Ifølge Lars Emil Johansen var anerkendelsen af grønlænderne som et selvstændigt folk ikke udgangspunktet for forhandlingerne, men derimod en erkendelse, der opstod undervejs, nemlig i et notat dateret 8. november 2004 fra Udenrigsministeriet til Selvstyrekommissionen. Johansen Se Thisted Betegnelsen inuit går på en bestemt etnicitet, og det samme gør kalaallit. Kalaallit Nunaat betyder Grønlændernes Land. Oftere og oftere hører man imidlertid nu betegnelser som Kalaallit nunaamiut,»indbyggere i Grønlændernes land«. En sådan betegnelse inkluderer alle borgere, uanset etnicitet. 10 Thisted in print argumenterer for dette synspunkt og introducerer til den interne grønlandske debat om emnet. 11 Jf. hvordan historien om den første grønlandsk producerede spillefilm fik rigtig flot presse, Thisted Samtale med Anders Stenbakken, direktør i Visit Greenland, og Anne Mette Christiansen, ekstern konsulent i Branding Greenland, marts Problemet med de foregående programmer er, at man ikke tør gå ud i verdenssamfundet med undertekster. De lokale outfittere bliver derfor noget fåmælte, når de skal udtrykke sig på engelsk. I Nuuk har man ikke det problem. 224 Tidsskriftet Grønland 3/2012

12 Litteratur: Anholt, Simon, 2007: Competitive Identity: the new brand management for nations, cities and regions. Palgrave Macmillan Anholt, Simon, 2010: Places: Identity, Image and Reputation. Palgrave Macmillan Frank, Ivalo, 2009: Faith, Hope and Greenland. Documentary 35 min. Brussels, Copenhagen: kran Film Collective. Hardenberg, Julie Edel, 2005: Nipaatsumik assigiinngisitaarneq / Den stille mangfoldighed / The quiet diversity. Nuuk: Milik Publishing. Johansen, Lars Emil, 2008:»Det grønlandske folk, Det grønlandske sprog, Grønlands adgang til selvstændighed«, tale holdt i Nuuk 18, juni 2008, online på: landsstyreformandens%20departement/kalender/2008/06/18/~/media/64a40d a961c3c953 BD5D276.ashx. Mordhorst, Mads, 2010:»Nation-branding og nationalstaten«,. In: Mads Mordhorst and Uffe Østergaard (eds.): Den Jyske Historiker 126, Nation-branding, pp Thisted, Kirsten, 2011:»Nationbuilding Nationbranding. Identitetspositioner og tilhørsforhold under det selvstyrede Grønland.«In: Ole Høiris and Ole Marquardt (eds.): Fra vild til verdensborger. Grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet. Nuuk og Aarhus: Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Aarhus Universitetsforlag. Pp Thisted, Kirsten, in print:»discourses of Indigeneity. Branding Greenland in the Age of Self-Government and Climate Change.«In: Sverker Sörlin (ed.): Science, Geopolitics and Culture in the Polar Region. Norden Beyond Borders, Farnham, Ashgate. Tidsskriftet Grønland 3/

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Oplysningskampagne i Grønland

Oplysningskampagne i Grønland Rådet for Sikker Trafik 2008 Baggrund Justitsministeriet havde fremsat et lovforslag, der medførte en række ændringer af Færdselsloven i Grønland som ikke havde været ændret siden 1991. Lovforslaget blev

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Jeg vil gerne være kendt!

Jeg vil gerne være kendt! Jeg vil gerne være kendt! Frem i rampelyset det gi r vækst Vækstdagen 2011 Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 10. februar 2011 Kommunikationsrådgiver; direktør og medejer i Aspekta Trinskjær A/S

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

GREENLAND.COM ANNONCERINGSMUL IGHEDER

GREENLAND.COM ANNONCERINGSMUL IGHEDER GREENLAND.COM ANNONCERINGSMUL IGHEDER 1 2 INDEX 6 10 12 14 16 24 26 Nye Muligheder Priser Responsiv Design Rækkevidde Placering Lead Generering Kontakt 3 4 NYE MUL IGHEDER OMKRING SYNL IGHEDEN AF DIT SEL

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CSR en platform for innovation

CSR en platform for innovation CSR en platform for innovation CSR Greenland Præsentation d. 2. marts 2011 Agenda CSR Greenland Hvad er CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Corporate social Innovation (CSI) CSI eksempler CSI i Grønland Anne

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER Rekrutteringsdatabaser Rekrutterings-databaser Jobcentre Jobbaser Fagforeninger Jobudbydere A-kasser Udvalget er stort af rekrutterings- og CV-banker, hvor dit CV kan blive optaget. De findes blandt andet

Læs mere

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Afsender: Kloakforsyningen, Aalborg Kommune. Baggrund: Udskiftning af eksisterende og forældet præsentationsfolder både i relation til layout og indhold.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Baggrund. der i år falder torsdag den 25. Oktober 2012.

Baggrund. der i år falder torsdag den 25. Oktober 2012. 2012 Baggrund Med inspiration fra en årlig refleksdag i Norge, der i år blev gennemført for 6.år i træk, besluttede Børneulykkesfonden, at et lignende tiltag skulle indføres i Danmark. I samarbejde med

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

GUCCI GOVERNMENT. Branding af lande

GUCCI GOVERNMENT. Branding af lande GUCCI GOVERNMENT Branding af lande Side 2 Hovedformålet med at brande en by, region eller land er at gøre den attraktiv overfor turister, videnarbejdere og udenlandske virksomheder. Det er en helt ny funktion

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres STØTTEFORENINGEN FOR DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER INVITERER JER TIL AT VÆRE EN DEL AF VORES ÅRSPROJEKT OG FEJRINGEN AF DKM S 25 ÅRS JUBILÆUM I 2013 Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter fortsætter

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Rejseliv.dk som e-magasin

Rejseliv.dk som e-magasin Rejseliv Issue #3 2 Rejseliv.dk som e-magasin Vi kombinerer det bedste fra print, online, TV og samler det i et super lækkert og dynamisk rejsemagasin,der kun udkommer online! Vores chefredaktør tager

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Verdens førende løsning af Augmented Reality Entertainment til marketing kampagner

Verdens førende løsning af Augmented Reality Entertainment til marketing kampagner Verdens førende løsning af Augmented Reality Entertainment til marketing kampagner Velkommen På de følgende sider, vil du bliver præsenteret for og introduceret til Augmented Reality, og hvordan du kan

Læs mere

Nyhedsbreve, der sælger

Nyhedsbreve, der sælger Nyhedsbreve, der sælger - Anja Nielsen Nyhedsbreve, der sælger E-mail marketing er en fantastisk salgskanal. Her får du en god opskrift på nyhedsbreve, der sælger. Du får konkrete tips til, hvordan du

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Tilbage til fremtiden! Julie Edel Hardenbergs 210609, katalogtekst. af: Iben Mondrup (2009)

Tilbage til fremtiden! Julie Edel Hardenbergs 210609, katalogtekst. af: Iben Mondrup (2009) Tilbage til fremtiden! Julie Edel Hardenbergs 210609, katalogtekst af: Iben Mondrup (2009) Billedkunstneren Julie Edel Hardenberg har igen været på spil. Denne gang med sit projekt 210609, hvor hun i lighed

Læs mere

Forside 1: Bagside og bogryg:

Forside 1: Bagside og bogryg: Bagside og bogryg: Bagsiden og bogryggen er lavet i de samme farver som forsiden for at opnå et gennemgående og sammendhængende look. Stregen som skal forestille jernbanen er også fortsat på både bogryggen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere