Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland."

Transkript

1 Vejret 104 (2005), Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland. Mads Hvid Ribergaard. Danmarks Meteorologiske Institut. Center for Marin Forecasting. Lyngbyvej 100, 2100 København Ø. 1 Indledning Den grønlandske økonomi er i høj grad afhængig af fiskerierhvervet. Dramatiske ændringer har ikke alene resulteret i en ændret fiskeflåde, men også påvirket hele den grønlandske økonomi hvilket i høj grad har påvirket befolkningen socialt (Hamilton et al, 2000; Hamilton et al., 2003). Før i tiden var torskefiskeriet det altdominerende fiskeri ved Grønland, men et kollaps i slutningen af 1960erne bevirkede, at de grønlandske fiskere måtte se sig efter nye marine arter. I dag er den grønlandske økonomi næsten udelukkende afhængig af fiskeri på den grønlandske rejebestand, hvilket udgør 73 procent af Grønlands samlede eksport. Områderne omkring Sydøst- og specielt Vestgrønland er de kommercielt vigtigste områder for fiskeri. Disse farvande er stærkt påvirkede af udefra kommende vandmasser fra både polare og tempererede områder, hvilket har stor indflydelse på den marine produktivitet over den grønlandske shelf. Det er styrkeforholdet mellem disse forskellige havstrømme, der bestemmer hydrografien over de sydøstlige og vestlige fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på fordelingen af arter og dermed fiskeriet (Pedersen and Smidt, 2000; Pedersen and Rice, 2002; Buch et al., 2004). Her gives en kort gennemgang af variationerne i både fiskeriet og de hydrografiske forhold ved Vestgrønland siden 1950erne og deres mulige relationer til klimavariationer primært udtrykt ved Den Nordatlantiske Oscillation (NAO). Det meste er hentet eller direkte oversat fra Buch et al. (2004) og Ribergaard (2004). For en mere detaljeret gennemgang henvises til Ribergaard (2004) samt referencer i denne. 2 Variationer i det kommercielle fiskeri ved Vestgrønland Ved Vestgrønland findes der flere forskellige slags torsk - både indenskærs i fjordsystemerne og udenskærs over fiskebankerne. Fjordtorskene vekselvirker dog kun i ringe grad med de udenskærs torsk og der ses derfor bort fra dem i det følgende (Wieland and Hovgård, 2002; Storr-Paulsen et al., 2004 og referencer heri). Den altdominerende udenskærs art er Atlantisk torsk (Gadus Morhua), der også er den torskeart hvorpå der fiskes kommercielt. Det store fiskeri på Atlantisk torsk ved Grønland startede i midten af 1920erne (Figur 1; Figur 2a) og erstattede sæljagt som den vigtigste resource for det grønlandske folk. Fangsterne øges gradvist indtil den 2. verdenskrig, under hvilken kun den portugisiske flåde fiskede efter torsk. Herefter steg fangsterne voldsomt i starten af 1950erne og toppede i 1960erne med fangster op mellem 400,000 og 500,000 tons. I slutningen af - 1 -

2 1960erne faldt fangsterne imidlertid dramatisk, og fangsterne har siden ikke været i nærheden af samme niveau som førhen. Der har dog været 2 perioder med tendenser til forbedringer, hvilket skyldes stærke torskeårgange fra 1973 og 1984/1985, men siden starten af 1990erne er torsken praktisk taget forsvundet fra de vestgrønlandske farvande. Ved at sammenligne fangsterne af torsk med den estimerede biomasse af torsk ved Vestgrønland (Figur 1f) ses det, at biomassen falder lidt tidligere end fangsterne. Dette tyder på overfiskning, men dette er ikke den eneste forklaring på det dramatiske fald i fangsterne. Ændringer i de hydrografiske forhold spillede også en væsentlig rolle, hvilket der gøres rede for i de følgende afsnit. Mens torsken forsvandt fra de grønlandske farvande, begyndte et stort fiskeri på hellefisk (Figur 2c) og specielt rejer (Pandalus borealis, Figur 2d), som er blevet den foretrukne marine resource. Fangsterne på rejer steg gradvist til mere end 75,000 tons. I starten af 1990erne medførte en regulering i fiskeriet et svagt fald, men fra slutningen af 1990erne er fangsterne igen steget moderat. Til trods herfor er den estimerede biomasse af rejer faktisk steget i slutningen af 1990erne (Figur 3a). 3 Klimavariationer Igennem de sidste 50 år af det tyvende århundrede har det sydvestlige Grønland oplevet store variationer i klimaet, hvilket har haft indflydelse på forholdende for både landdyr og marine dyrarter. Derfor virker det naturligt, at disse klimatiske variationer kan forklare dele af den variation, der er sket i fiskeriet som beskrevet i forrige afsnit. De fleste stednavne der benyttes i det følgende kan genfindes i Figur Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) De største variationer i atmosfæren på tidsskalaer fra år til årtier er over Nordatlanten tæt forbundet med den Nordatlantiske Oscillation (NAO), som er et udtryk for en meriodional oscillation af luftmassen mellem det subtropiske højtryk nær Azorene og de subpolare lavtryk nær Island (Hurrell, 1995). Dette kan direkte relateres til styrken af vestenvindsbæltet, således at når trykforskellen er stor, så er vestenvinden ligeledes stærkere end normalt (Figur 4). Da dette signal er stærkt regionalt og stærkest om vinteren, defineres ofte et simpelt indeks som trykforskellen i vintermånederne mellem Ponta Delgadas, Azorene og Reykjavik, Island. Hermed har man en tidsserie, der i grove træk beskriver atmosfærens opførsel over det Nordatlantiske område gennem de sidste godt 150 år. Variationerne af NAO indekset siden 1865 er vist i Figur 5. I perioder med høje NAO værdier vil den stærkere vestenvind bevirke, at det nordeuropæiske kontinent vil opleve generelt varmere og fugtigere vejr, da luftmasserne har en mere maritim oprindelse. Det modsatte gør sig gældende ved Sydvestgrønland, hvor kolde luftmasser fra det nordlige Canada strømmer udover Labradorhavet og Davisstrædet (Figur 4a). I perioder med lave NAO værdier er der en tendens til, at stormlavtrykkene tager en mere sydlig rute og at disse er svagere. Dermed påvirkes det sydlige Grønland mere af relative varmere og mere maritime luftmasser fra det nordlige Atlanterhav og området opvarmes relativt i forhold til en periode med høje NAO værdier

3 Denne sammenhæng ses tydeligt hvis man sammenligner NAO værdierne (Figur 5) med lufttemperaturen i Nuuk og Tasiilaq (Figur 6). I perioden fra midten af 1920erne til slutningen af 1960erne var der en lang periode med generelt lave NAO værdier, hvilket reflekteres i høje lufttemperatur i både Nuuk og Tasiilaq. Herefter skiftede NAO værdierne tilbage til en lang periode med fortrinsvis høje værdier. Perioderne i starten af 1970erne, og var alle år med markante høje NAO værdier, og her faldt lufttemperaturen mærkbart. Siden slutningen af 1990erne har lufttemperaturene været relative høje til trods for høje NAO værdier. Dette skyldes, at lavtrykscellen nær Island i disse år var forskudt mod nordøst (f.eks. ICES 2000). Disse sidste år viser, at man skal være varsom med brugen af NAO som indikator for klimavariationer ved Vestgrønland, da specielt positionen af lavtrykscellen ændrer sig med tiden. Bruges NAO indekset derimod med omtanke, er det et godt redskab der forklarer de store træk af klimaændringerne. 3.2 Hydrografiske forhold ved Vestgrønland Vandet over de vest- og sydøstgrønlandske fiskebanker består primært af to meget forskellige vandmasser: Varmt og saltholdigt Irmingervand. Transporteres til området med Irmingerstrømmen, der er en sidegren til Den Nordatlantiske Strøm. Koldt Polarvand med lav saltholdighed stammende fra det Arktiske Ocean. Dette føres sydover sammen med store mængder havis i Den Østgrønlandske Strøm. Disse to vandmasser mødes første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet (Figur 7), hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker Irmingervandet under Polarvandet. Undervejs blandes vandmasserne og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm der bestemmer hydrografien over de vestgrønlandske fiskebanker. Variationerne i saltholdighed og havtemperatur over kontinentalsoklen vest for Fyllas Banke er vist i Figur 8. Her er forholdene vist i forskellige dybdeintervaller siden Kernen af Polarvand ligger normalt i dybdeintervallet m (blå) mens kernen af Irmingervandet ligger under 400 m (rød). Der er stor år til år variation hvilket i nogle tilfælde kan skyldes lokal hvirvelaktivitet. Derfor er der lavet et 3-års løbende middel for bedre at fange de storskalaede variationer. I slutningen af 1960erne til starten af 1970erne faldt temperaturen med flere grader i de øvre vandlag. Dette skyldes hovedsagelig the Great Salinity Anomaly (GSA), hvor store mængder lav-salint Polarvand og havis forlod Arktis gennem Fram Strædet, hvilket de efterfølgende år kunne observeres over det meste af den subpolare gyre (Dickson et al., 1988; Belkin et al., 1998). Således var temperaturfaldet ledsaget af et fald i saltholdigheden i slutningen af 1960erne. Omtrent samtidigt i starten af 1970erne faldt middeltemperaturen i atmosfæren i samme område, reflekteret i skiftet fra lave til høje NAO værdier. Ligesom i atmosfæren var perioderne og karakteriseret ved meget kolde havtemperaturer i de øverste lag, hvilket hænger sammen med lokal afkøling i perioder med meget høje NAO værdier

4 Siden slutningen af 1960erne er saltholdigheden faldet samtidigt med et mindre fald i temperaturen i kernen af Irmingervandet (rød, m) hvilket indikerer, at transporten af Irmingervand til området er mindsket siden 1960erne. I de seneste par år ser det imidlertid ud som om, at Irmingervandet er vendt tilbage igen med forøget styrke. Dette kan forklares ved variationer i NAO set over en lang tidsperiode. Perioden før 1960erne var udpræget år med lave NAO værdier, men fra slutningen af 1960erne skiftede NAO værdierne fra lave til høje værdier. Ændringer i NAO medfører ændringer i overfladevinden over Nordatlanten, hvilket igen påvirker havets overfladecirkulation (se f.eks. Dickson et al., 1996; Dickson et al., 2000; Blindheim et al., 2000; Blindheim et al., 2001; Buch et al., 2004). Ifølge Blindheim (2000; 2001) vil Den Nordatlantiske Strøm blive stærkere men smallere i perioder med høje NAO værdier og dermed kraftige vestenvinde (Figur 9). Irmingerstrømmen, der er en vestlig sidegren af Den Nordatlantiske Strøm, vil derved svækkes. Det er netop denne svækkelse af Irmingerstrømmen man ser på stationen vest for Fyllas Banke. 3.3 Relationer mellem klimavariationer, hydrografien og det marine økosystem ved Vestgrønland Ændringen i det biologiske samfund og fangstsammensætningen af fisk ved Vestgrønland i sidste halvdel af det tyvende århundrede foregik på samme tid som der blev observeret store klimatiske variationer i det grønlandske område. Det virker derfor oplagt, at ændringerne i den biologiske sammensætning i høj grad er styret af ændrede hydrografiske forhold. Pedersen og Rice (2001) foreslog, at rekrutteringen af fisk og skaldyr ved Vestgrønland er relateret til havtemperatur, stabiliteten af vandmassen samt driften af fiskelarver i overfladestrømmen. Alle disse mekanismer er relateret til input af udefrakommende vandmasser til området - hovedsageligt Irmingervand og Polarvand - som igen er relateret til NAO som beskrevet i forrige afsnit. Transporten af varmt og saltholdig Irmingervand til Vestgrønland er faldet betydeligt siden slutningen af 1960erne (se forrige afsnit, Buch et al., 2004), hvilket ser ud til at have haft en negativ indflydelse på rekrutteringen af torsk og rødfisk ved Vestgrønland, men en positiv effekt for de grønlandske rejer og hellefisk (se også Figur 2). At temperaturen har en positiv indflydelse på opvæksten af torsk ved Grønland er ikke nyt. Allerede i starten af 1950erne fandt Hermann (1953) en positiv sammenhæng mellem havtemperatur og årgangsstyrken af vestgrønlandske torsk. Det generelle fald i havtemperaturene efter slutningen af 1960erne resulterede i dårlige opvækstbetingelser, hvilket kom til udtryk ved f.eks. reduceret vækst i de meget kolde perioder (Figur 2e), og torsken migrerede sydover for til sidst at forlade det vestgrønlandske område (Schopka, 1991). Hansen og Buch (1986) genanalyserede rekrutteringsdata af Vestgrønlandsk torsk og fandt en lineær sammenhæng mellem havtemperaturen målt på toppen af Fyllas Banke og årgangsstyrken af den lokale torskebestand målt som 3-årige (reproduceret og opdateret i Figur 10 og hentet fra Ribergaard, 2004). Denne sammenhæng gjaldt imidlertid ikke i bestemte år, hvor årgangsstyrken var exceptionel høj. Hansen og - 4 -

5 Buch (1986) argumenterede, at der i alle disse år havde været et stort input af torskelarver, der var gydt ved Island og blevet transporteret med havstrømmene til Grønland. Denne transport var direkte blevet observeret i 1963, 1973 og Mærkningsforsøg har tilmed indikeret, at en tilsvarende transport havde fundet sted i tidligere år i 1950erne og 1960erne. Dette under antagelse af, at kønsmodne torsk vender tilbage til det sted hvor de selv er blevet gydt. Således vil kønsmodne torsk fanget ved de islandske gydeområder, der som unge var blevet mærket ved Vestgrønland, sandsynligvis selv være af islandsk oprindelse. Senere har man brugt mængden af kuller ved Grønland som en indikator for transporten af fiskelarver fra Island til Grønland. Dette kan lade sig gøre, fordi kuller ikke gyder i grønlandske farvande. Ved at bruge fangstdata for kuller argumenterede først Hovgård og Messtorff (1987) og senere Dickson og Brander (1993), at kollapset af det grønlandske torskefiskeri i høj grad hang sammen med et lille tilskud af torsk fra Island til Grønland siden midten af 1960erne, hvilket er samme konklusion som Hansen og Buch (1986) nåede frem til. Ved at følge tankegangen fra Hansen og Buch (1986) kan Figur 10 tolkes således: Den røde linie viser en positiv sammenhæng mellem årgangsstyrke og havtemperatur. Årene, der ligger tæt på denne lige linie, er den lokale grønlandske torskebestands reaktion på ændringer i det marine miljø, som kommer til udtryk gennem den lokale havtemperatur. Årene, der falder indenfor den blå ellipse, er alle år hvor årgangsstyrken har været meget høj. Disse stærke årgange tolkes som år, hvor der har været en betydelig drift af torskelarver fra de islandske gydeområder til Grønland. Alle disse år er fra 1950erne og starten af 1960erne, samt 1973 og 1984/1985. Fangsterne af torsk (Figur 1) i 1950erne og 1960erne er alle høje og de stærke årgangsstyrker fra 1973 og 1984/1985 ses begge som små forbedringer i fangsterne de følgende år. De år, der falder indenfor den grønne ellipse, er alle fra midten af 1980erne og 1990erne, hvor torsken næsten var forsvundet fra Vestgrønland. Da der ikke er nogen lokal bestand, så kan den ikke opretholde sig selv og årgangsstyrken vil naturligvis være nær nul. Dette under forudsætning af, at der ikke i samme år har været et betydeligt input af torskelarver fra Island. Dette kan relateres til NAO. I 1950erne og 1960erne var styrken af Irmingerstrømmen stærkere end perioden efter I disse år var succesraten af transporten af torskelarver fra Island til Grønland tilsvarende højere, hvorved den lokale grønlandske torskebestand regelmæssigt rekrutterede fra de Island. Efter kollapset nær 1970 ændrede hydrografien sig og opvækstbetingelserne for torsken blev forværret. Samtidigt forsvandt rekrutteringen af torskelarver fra Island. Dette enten fordi transporten var lille eller måske nærmere, at torskelarverne simpelthen ikke overlevede turen langs Grønlands østkyst i det ændrede oceanklima. Ydermere havde fiskeriet ikke indstillet sig på et mindre fiskeri i slutningen af 1960erne, så i denne periode blev der overfisket og kollapset blev derved mere voldsomt. Der findes andre faktorer der har indflydelse på opvæksten af torsk ved Vestgrønland, som f.eks. variationer i mængden af føde for torskelarver, men overfiskning, ændringer i rekrutteringen af torskelarver fra Island samt lokalt koldere omgivelser er de mest accepterede forklaringer på det pludselige kollaps af den vestgrønlandske - 5 -

6 torskebestand. En videre diskussion af andre faktorer kan findes i Ribergaard (2004) samt referencer i denne. Stigningen i rejefiskeriet kan til dels forklares ved, at rejelarver er mindre påvirkelige overfor temperatur end torskelarver, men hovedforklaringen skal nok nærmere findes i, at en stor fjende torsken er forsvundet fra området (Koeller, 2000; Lilly et al., 2000). Det intense rejefiskeri har desuden resulteret i en stor bifangst af torsk, og dermed medvirket til at holde torskebestanden nede og dermed holde en fjende i skak (Kingsley et al., 1999; Pauli et al., 2001). Siden midten af 1980erne har fiskeriet på rejer flyttet sydover (Figur 3b). Dette indikerer, at rejerne har migreret sydover til varmere omgivelser under den kolde periode fra slutningen af 1980erne til starten af 1990erne. Fra 1995 steg bundtemperaturen markant (Figur 3c), men rejerne migrerede ikke nordpå igen. Disse varme betingelser ser ud som om de er favorable for rejerne, da både den totale biomasse og rekrutteringen af rejer er steget i sidste halvdel af 1990erne (Figur 3a). 4 Diskussion og fremtidige undersøgelser Hypotesen, oprindeligt stillet af Hansen og Buch (1986), at de stærke årgange af torsk ved Vestgrønland er et resultat af en stor rekruttering af torskelarver fra Island, er nærmere undersøgt af Ribergaard (2004). For at undersøge driften fra Island til Grønland nærmere, så er der lavet statistik på drivbøjer med et sejl i 15 meters dybde. Alle de drivbøjer fra 1990erne, der på et tidspunkt befandt sig over den sydvestlige islandske shelf, er grupperet efter deres videre færd (Figur 11). Godt halvdelen fortsætter nord om Island (grøn), mens procent ender i Irmingervandet langs Grønlands østkyst (rød). Dette stemmer godt overens med statikken over driften af torskelarver beregnet ud fra 0-gruppe togterne for perioden (Astthorsson et al., 1994). Tilbage er så at forklare de procent af drivbøjerne, der også ender ved Grønland men i Polarvandet i den Østgrønlandske Strøm (blå). Hvis man antager, at disse torskelarver pga. den lave havtemperatur i Polarvandet og pga. anden fødesammensætning heri ikke overlever, så stemmer statistikken fra drivbøjerne forbavsende godt overens med driften af torskelarver. Dette indikerer, at torskelarverne i deres første levemåneder passivt driver rundt med havstrømmen. Hermed synes det muligt at modellere transporten af torskelarver fra Island til Grønland. Således er overfladestrømfelter fra en regional nested oceanmodel med horisontal opløsning på km brugt som forcering til en partikelmodel, der skulle repræsentere torskelarvernes drift. Simuleringerne dækker perioden og oceanmodellen er forceret med NCAR/NCEP re-analyser (Ribergaard, 2004). Overraskende nok kunne dette model-setup ikke reproducere en stor transport af torskelarver fra Island til de grønlandske farvande i de år, hvor årgangsstyrken af torsk ved Vestgrønland var stor. Man kunne derfor umiddelbart fristes til at kassere hypotesen af Hansen og Buch (1986). Imidlertid viste en detaljeret validering af oceanmodellen, at den havde store problemer med at gengive de rigtige fordelinger af salt, temperatur og specielt havis i det nordvestlige Atlanterhav omkring Grønland, hvilket igen påvirker overfladecirkulationen (Ribergaard, 2004). Derfor kan man ikke konkludere noget endeligt ud fra dette modeleksperiment

7 Ved nærmere analyse af drivbøjerne ses det, at drivbøjernes slutposition er stærkt bestemt af strømmene i Danmarksstrædet specielt i et lille område omkring 66 N, hvor mange af drivbøjerne krydser strædet i den stærke front mellem Irmingervandet og Polarvandet. Således vil selv små forstyrrelser i overfladestrømmen bestemme torskelarvernes skæbne. Hermed synes de individuelle lavtrykspassager at være overordentlige vigtige for transporten fra den ene vandmasse til den anden, ligesom den kraftige hvirvelaktivitet på fronten synes vigtig. For at reproducere disse strømforhold korrekt konkluderede Ribergaard (2004), at både oceanmodellen og atmosfæremodellen skulle have en væsentlig højere opløsning både rummeligt og tidsligt - end i det pågældende eksperiment. For at imødegå disse krav, så arbejder DMI s Center for Marin Forecasting (CMF) på at opsætte en oceanmodel med høj opløsning i Nordatlanten med speciel fokus på farvandene omkring Grønland. Under de tyske trawltogter ved Sydøst- og Vestgrønland i 2003 blev der fanget forholdsvis mange 1-års torsk og specielt 0-gruppe torsk samt kuller (Stein, 2004). Et hurtigt estimat giver, at 2003-årgangen er i samme størrelsesorden som årgangen (Manfred Stein, personlig samtale). Dette kunne tyde på en tilbagevenden af udenskærs torsk ved Vestgrønland, men dette kræver en regulering af fiskeresourcerne for at minimere fremtidige bifangster og overfiskning. Man skal dog holde sig for øje, at de klimatiske forhold kan ændre sig drastisk på kort tid og med store konsekvenser for det marine miljø som f.eks. omkring Fysikken bag disse klimatiske ændringer er dårlig forstået og bør udforskes detaljeret i fremtiden. 5 Resumé Hvor den grønlandske økonomi førhen i høj grad var afhængig af torskefiskeri, så er den i dag næsten udelukkende afhængig af rejefiskeriet. Siden omkring 1970 har det grønlandske klima været betydelig koldere end perioden , hvilket kan relateres til et skift i NAO indekset fra lave til høje værdier. Ændringen i atmosfærens trykfordeling, reflekteret ved NAO, har resulteret i en mindskelse af transporten af varme, saltvand og torskelarver til det vestgrønlandske område. Stigningen i biomassen af rejer ved Vestgrønland kan ikke alene forklares ved ændrede klimatiske betingelser. Med torskens forsvinden forsvandt også en af rejens store fjender. Desuden har bifangst af torsk ved rejefiskeriet medvirket til at holde torskebestanden nede på et minimum. Klimavariationerne ved Grønland er hovedsagelig baseret på havtemperaturer. Der findes stort set ingen direkte strømmålinger i området, der kan bruges til en beregning af styrken og variabiliteten i transporten af Irmingervand og Polarvand til området. Derfor anbefales det at opsætte strømmålere med tilhørende temperatur og saltholdigheds-målere ved f.eks. Kap Farvel. For at undersøge disse hydrografiske forhold nærmere, herunder driften af torskelarver fra Island til Grønland tilbage i tiden, så anbefales det at opsætte en oceanmodel med høj horisontal og tidslig opløsning og drive den med en atmosfæremodel, der også har en høj rummelig og tidslig opløsning

8 Referencer Astthorsson, O.S., Gislanson, A., and Gudmundsdottir, A., Distribution, abundance, and length of pelagic juvenile cod in Icelandic waters in relation to environmental conditions. ICES marine Scientific Symposium 198, Belkin, I.M., Levitus, S., Antonov, J., and Malmberg, S.-Aa., Great Salinity Anomalies in the North Atlantic. Progress in Oceanography 41, Blindheim, J., Borovkov, V., Hansen, B., Malmberg, S.-Aa, Turrell, B. and Østerhus, S., Upper layer cooling and freshening in the Norwegian Sea in relation to atmospheric forcing. Deep-Sea Research I 47, Blindheim, J., Toresen, R., and Loeng, H., Fremtidege klimatiske endringer og betydningen for foskeressursene, Havets miljø Buch, E., Pedersen, S.A. and Ribergaard, M.H., Ecosystem variability in West Greenland waters. Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 34, Dickson, R.R., and Brander, K.M., Effects of a changing windfield on cod stocks of the North Atlantic. Fisheries Oceanography 2(3/4), Dickson, R.R., Lazier, J.R.N., Meincke, J., Rhines, P. and Swift, J., Long-term coordinated changes in the convective activity of the North Atlantic. Progress in Oceanography 38, Dickson, R.R., Meincke, J., Malmberg, S.-Aa., and Lee, A.J., The "Great Salinity Anomaly" in the northern North Atlantic Progress in Oceanography 20, Hamilton, L., Lyster, P., and Otterstad, O., Social change, ecology and climate in 20th-century Greenland. Climatic Change 47, Hamilton, L.C., Brown, B.C., and Rasmussen, R.O., West Greenland s cod-toshrimp transition: Local dimensions of climate change. Arctic 56, Hansen, H., and Buch, E., Prediction of Year-class Strength of Atlantic Cod (Gadus morhua) off West Greenland. NAFO Scientific Council Studies 10, Hermann, F., Influence of temperature on strength of cod year-classes. Annales Biologiques 9, Hovgård, H. and Messtorff, J., Is the West Greenland cod mainly recruited from Icelandic waters? An analysis based on the use of juvenile haddock as an indicator of larval drift. NAFO Scientific Council Research Documents 87/031. Hurrell, J.W Decadal trends in the North Atlantic Oscillation: regional temperatures and precipitation. Science 269,

9 ICES The 1999/2000 ICES annual ocean climate status summary. Prepared by the Working Group on Oceanic Hydrography. Editor: Bill Turrell. (www.ices.dk/status/clim9900/). Kingsley, M.C.S., Kanneworff, P., and Carlsson, D.M., By-catches of fish in the West Greenland shrimp survey: an initial analysis. NAFO Scientific Council Research Documents 99/111. Koeller, P.A., Relative importance of abiotic and biotic factors to the management of the northern shrimp (Pandalus borealis) fishery on the Scotian Shelf. Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 27, Lilly, G.R., Parsons, D.G., and Kulka, D.W., Was the increase in shrimp biomass on the northeast Newfoundland Shelf a consequence of a release in predation pressure from cod? Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 27, Pauly, D., Palomares, M.L., Froese, R., Sa-a, P., Vakily, M., Preikshot, D., and Wallace, S., Fishing down Canadian aquatic food webs. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 58, Pedersen, S.A., and Rice, J., Dynamics of fish larvae, zooplankton, and hydrographical characteristics in the West Greenland Large Marine Ecosystem In: Shermann, K.S., and Skjoldal, H.R. (eds). Large Marine Ecosystems of the North Atlantic: Changing States and Sustainability. Elsevier Science, Amsterdam, The Netherlands, Pedersen, S.A., and Smidt, E.L.B Zooplankton distribution and abundance in West Greenland waters, Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 26, Ribergaard, M.H., On the coupling between hydrography and larval transport in the Southwest Greenland waters. Ph.D. thesis. University of Copenhagen. Schopka, S.A., The Greenland cod at Iceland, , and its impact on assessment. NAFO Scientific Council Research Documents 91/102. Stein, M., Transport of Juvenile Cod (Gadus morhua) and Haddock (Melanogrammus aeglefinus) from Iceland to Greenland Is there environmental forcing? NAFO Scientific Council Research Documents 04/004. Storr-Paulsen, M., Wieland, K., Hovgård, H., and Rãtz, H-.J., Stock structure of Atlantic cod (Gadus morhua) in West Greenland waters: implications of transport and migration. ICES Journal of Marine Science 61, Wieland K., and Hovgård, H., Distribution and Drift of Atlantic Cod (Gadus morhua) Eggs and Larvae in Greenland Offshore Waters. Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 30,

10 6 Figurer Figur 1. Totale årlige fangster i 1000 tons af torsk ved Vestgrønland (blå søjler og rød linie). De indenskærs fangster er vist med røde søjler og grøn linie. Fra Ribergaard (2004)

11 400 a) Atlantic cod Catch ('000 tons) Catch ('000 tons) b) c) No data Redfish Greenland halibut Catch ('000 tons) Cm Biomass ('000 tons) d) e) No data 3000 f) No data Northern shrimp Mean length (cm) of Atlantic cod at age 6 years Estimated Atlantic cod stock biomass ('000 tons) Atlantic cod year-class strength (columns) Figur 2. (a e) Årlige fangster af fire kommercielt vigtige fiskearter ved Vestgrønland. (e) Middellængde af 6 år gamle torsk og 3 års løbende middel. (f) estimeret biomasse og årgangsstyrke af vestgrønlandske torsk. Fra Buch et al. (2004) Number (x 10 6 )

12 Figur 3. (a) Biomassen af rejer ved Vestgrønland og rekrutteringsindekset beregnet vha. det årlige rejetogt. (b) Middel breddegrad af kommercielt rejefiskeri ved Vestgrønland (c) Middel bundtemperatur under rejetogter. Modificeret fra Buch et al. (2004)

13 Figur 4. Illustration af de atmosfæriske forhold ved høje NAO værdier (øverst) og lave NAO værdier (nederst). Figurerne er hentet fra CLIVAR transparency D1 (courtesy of CEFAS, UK)

14 Figur 5. Tidsserie af vinter (december marts) NAO værdier for perioden Med sort er vist 3 års løbende middel. Opdateret fra Buch et al. (2004)

15 Figur 6. Årlig middeltemperatur sydvest (Nuuk) og sydøst (Tasiilaq) for Grønland for perioden

16 Figur 7. Bundtopografien og overfladestrømningen omkring Grønland. Med mørkerød er vist Den Nordatlantiske Strøm fra syd mens den lysere røde er en sidegren heraf kaldet Irmingerstrømmen (IC). Den mørkeblå pil viser Den Østgrønlandske Strøm (EGC) og med violet vises Den Vestgrønlandske Strøm (WGC). Konturlinier for bundtopografien er vist for 500, 1000, 2000, 3000 og 4000 meters dybde

17 Figur 8. Illustration af overfladecirkulationen i Nordatlanten ved a) høje NAO værdier og b) lave NAO værdier. Med rød er vist Den Nordatlantiske Strøm fra syd, der transporterer varme og salt nordpå, mens koldt og lav-salint vand eksporteres sydover fra det Arktiske Ocean gennem Framstrædet. Sidegrenen af Den Nordatlantiske Strøm, der syd for Island drejer mod vest kaldes Irmingerstrømmen. Figuren er hentet fra Blindheim et al. (2001)

18 Figur 9. Middel temperatur (øverst) and saltholdighed (nederst) i fire forskellige dybdeintervaller vest for Fyllas Banke (station 4) over kontinentalsoklen for perioden Bemærk ændringen i skalaen for saltholdighed ved De tykke linier angiver 3-års løbende middel. Polarvandet har sin kerne i intervallet m (blå) mens kernen af Irmingervandet findes under 400 m (rød). Fra Ribergaard (2004)

19 Figur 10. Årgangsstørrelser af 3 års torsk ved Vestgrønland (målt i tons) som funktion af temperaturen på toppen af Fyllas Banke (station 2, 0 40 m) for perioden Bemærk, at 1984 årgangsstørrelsen går udenfor y-aksen. Årene er tilbageregnet til fødselsåret, dvs. f.eks årgangen er estimeret ud fra fangster af 3-årige torsk i Se teksten for forklaring af den blå og grønne ellipse samt den røde linie. Fra Ribergaard (2004)

20 Figur 11. Højfrekvent filtrerede trajtorier af drivbøjer med sejl i 15 meters dybde i 1990erne. Kun de drivbøjer, der på et tidspunkt befandt sig over den sydvestlige islandske shelf er inkluderet. Alle drivbøjerne har fået hver deres farve afhængig af deres slutposition. Blå: Krydser Danmarkstrædet og fortsætter i Polarvandet i Den Østgrønlandske Strøm tæt ved kysten. Rød: Krydser Danmarkstrædet og fortsætter i Irmingervandet nær m dybdekonturene i Den Østgrønlandske Strøm. Grøn: Transporters nord om Island. Violet: Transporteres sydøst om Island. Dybdekontur er vist for følgende dybder: 500, 1000, 2000, 3000 m. Fra Ribergaard (2004)

Nr. 3-27. årgang August 2005 (104)

Nr. 3-27. årgang August 2005 (104) Nr. 3-27. årgang August 2005 (104) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

De grønlandske rejer forskning og fremtid

De grønlandske rejer forskning og fremtid RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 72 Søren Anker Pedersen (sap@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur 72 De grønlandske rejer forskning og fremtid Grønlandske

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Agenda - Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Markedets forventninger til fiskerierhvervets

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

En fed vandloppe. Af Sigrún Huld Jónasdóttir

En fed vandloppe. Af Sigrún Huld Jónasdóttir Af Sigrún Huld Jónasdóttir En fed vandloppe Afdeling for Havog Kystøkologi Danmarks Fiskeriundersøgelser Generelt Vandlopper er ganske små krebsdyr som dominerer dyreplanktonet i de fleste havøkosystemer.

Læs mere

Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 2016

Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 2016 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Rejerådgivning for 216 Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 216 Nuuk 21.

Læs mere

Når klimaet bryder mønstret

Når klimaet bryder mønstret i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og

Læs mere

Nordatlantiske havøkosystemer under forandring - effekter af klima, havstrømme og fiskeri

Nordatlantiske havøkosystemer under forandring - effekter af klima, havstrømme og fiskeri Nordatlantiske havøkosystemer under forandring - effekter af klima, havstrømme og fiskeri Søren Anker Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur Kavalergaarden 6 2920 Charlottenlund

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK. Rejerådgivning for 2017

PINNGORTITALERIFFIK. Rejerådgivning for 2017 Median estimate of Z/Zmsy during year Number at age 2 (mean 996--205 = ) ('000 t) Shrimp Biomass (Bmsy=) PINNGORTITALERIFFIK NATURINSTITUT GRØNLANDS GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Rejerådgivning

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef CV og publikationsliste for Helle Siegstad side 1 af 6 CURRICULUM VITAE Navn: Helle Siegstad Nuværende stilling: Afdelingschef Kontaktoplysninger: Arbejde: Grønlands Naturinstitut, Boks 570, 3900 Nuuk

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Prinsipper for fordeling af fiskebestande Nordisk Råds Miljø- og Resursudvalg Espoo 26. januar 2011 Kjartan Hoydal, NEAFC, London Min baggrund Uddannet

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis)

FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis) FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis) Udført i samarbejde mellem: DIFTA Dansk Institut for FiskeriTeknologi og Akvakultur GFLK Grønlands Fiskeri Licens Kontrol

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 79 Offentligt. Arktis under klimamæssige

Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 79 Offentligt. Arktis under klimamæssige Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 79 Offentligt Arktis under klimamæssige og sociale forandringer Rasmus Ole Rasmussen Nordregio 31. Marts 2009 Konklusion! Fremtiden for Arktis

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005

Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005 Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005 Teknisk rapport nr. 63, 2006 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005 Forfattere: Marie

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri

E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri 2. Udgave Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 30. december 1996 om kontrol med. Baggrund Kontrol af kvoteforbruget for det kystnære fiskeri

Læs mere

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. August 2012 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Atlantens rolle i klimasystemet

Atlantens rolle i klimasystemet Aktuel Naturvidenskab 2 (2005), 23 27 Atlantens rolle i klimasystemet Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard DMI 18/4 2005 Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21.

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri

Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri Marine Stewardship Council Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri MSC s årsmøde i Danmark 2015 Our vision is of the world s oceans teeming with life, and seafood supplies safeguarded for this

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere