PINIARNEQ 2014 PINIARNEQ 2014 JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING AALLAANIARTUNUT ATASSUTEQAAT PISANILLU NALUNAARSUIFFIIT

Transkript

1 PINIARNEQ 2014 AALLAANIARTUNUT ATASSUTEQAAT PISANILLU NALUNAARSUIFFIIT JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING PINIARNEQ 2014

2 IMARISAI Aqutsiveqarfimmit... 1 Kalaallit nunaanni piniarnermi ileqqussat pitsaasut Pisanik nalunaaruteqartarneq... 5 Uumasut assigiinngitsut pillugit paasissutissat: inatsisit, piffissat piniarfiusut, maleruaqqusat aammalu pisat pillugit nalunaarsukkat... 7 Najukkanni piniarnermut aalajangersakkat nalornigukkit kina aperissaviuk? Namminersorlutik oqartussat aalajangersagaat atuuttut (16. juli 2013) Hunting Seasons Piniarnermit nalunaarsuiffik INDHOLDSFORTEGNELSE Nyt fra forvaltningen... 1 God jagtskik i Grønland... 4 Fangstrapportering... 5 Information om de forskellige arter: lovgivning, jagttider, instrukser og fangststatistik... 6 Hvem skal du spørge om lokale fangstbestemelser, hvis du er i tvivl? Selvstyrets gældende bestemmelser indenfor fangst og jagt (pr. 1. juli 2013) Fangsttal for ikke-kvoterede arter... 15

3 NYT FRA FORVALTNINGEN GRØNLANDSK MAD & STØRRE SELVFORSYNING De sidste par år har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) arbejdet med at øge forbruget af grønlandske fødevarer ved facilitering mellem parterne og dermed medvirket til en større grad af selvforsyning af fødevarer i landet. Sammen med forskellige aktører på området indsamlede APNN først information for at få dannet sig et overblik af I) hvilke faktorer, som spiller ind i vores valg og forbrug af grønlandske fødevarer, II) hvor i landet ressourcerne forefindes, III) hvem der handler med disse og IV) hvordan lovgivningen på området er. For at maksimere indsatsen valgte APNN at fokusere på forbruget af grønlandske fødevarer i børneinstitutioner. De fleste børneinstitutioner i Grønland hører under det offentlige, og APNN er af den opfattelse, at den højeste grad af indflydelse vil kunne opnås på dem. I denne sammenhæng skal det også nævnes, at Grønland er med i Ny Nordisk Mad i regi af en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd, hvor et af indsatsområderne hedder Børn og Mad. Henover sommeren 2012 foretog APNN en spørgeundersøgelse om forbruget i landets børneinstitutioner. 56 børneinstitutioner deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen dækkede spørgsmål om, hvor ofte børnene spiser grønlandsk mad, hvilke råvarer der spises, hvor de køber maden henne og sammensætningen af hhv. grønlandske børn og børn af anden etnisk herkomst i institutionen. Målet med undersøgelsen var at pin pointe, hvor eventuelle problemstillinger kunne være. Efter analysen af resultaterne er det meningen, at APNN fremkommer med anbefalinger til, hvordan forbruget af grønlandske fødevarer kan forøges. NYE BEKENDTGØRELSER Ny bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af småhvaler er på vej APNN er i gang med at udarbejde en ny bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af andre små tandhvaler end hvid- og narhvaler. Dvs. bekendtgørelsen drejer sig om marsvin, hvidnæse hvidskævring, grindehval, døgling og spækhugger. Disse arter forstås i bekendtgørelsen som små hvaler. Med denne bekendtgørelse vil alle vore fangstdyr dermed være regulerede. Med bekendtgørelsen får Naalakkersuisut mulighed for at fastsætte en eller flerårige kvoter for de små hvaler. Dette sker efter rådgivning fra Grønlands Naturinstitut og Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO) samt høring af relevante instanser. For at kunne tage på fangst efter de små hvaler skal man være indehaver af et gyldigt erhvervsjagtbevis eller fritidsjagtbevis. Der vil desuden blive stillet krav vedr. fangstmetoder fx definition ved anvendelse af riffelkaliber og maskestørrelse på garn, salg samt rapportering af fangsterne. Ny bekendtgørelse om anvendelse af motoriserede køretøjer på vej En anden bekendtgørelse, som APNN er i gang med, er en ny bekendtgørelse om anvendelse af motoriserede køretøjer og luftfartøjer i forbindelse med fiskeri, fangst og jagt. Denne skal erstatte bekendtgørelse nr. 241 af 2. juni 1972 om forbud mod anvendelse af visse befordringsmidler under jagt i Grønland. Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft i løbet af sommeren Bekendtgørelsens væsentligste budskab er, at det er forbudt at anvende snescootere, ATV-ere (4-hjulede køretøjer) og andre motoriserede køretøjer, samt luftfartøjer i forbindelse med fiskeri, fangst og jagt. Naalakkersuisut kan dog i forbindelse med vinterjagt på moskusokser og rensdyr give dispensation til transport til og fra fangstområdet. 1

4 Det er altså med andre ord forbudt at forfølge eller drive landpattedyr og fugle med motoriserede køretøjer og luftfartøjer. Eneste undtagelse er drivjagt af moskusokser, som er en mulighed for erhvervsfangere efter særskilt ansøgning til APNN. Det skal understreges, at der skal holdes en minimusafstand på 500 meter til levende dyr, når man færdes på motoriserede køretøjer. Revideret bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af store hvaler I 2013 trådte en revideret version af bekendtgørelsen om store hvaler i kraft, nemlig Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 7. februar 2013 om beskyttelse og fangst af store hvaler. Forinden havde den været i høring og drøftet i forskellige brugergruppemøder. Hensigten med ændringen af bekendtgørelsen var primært at ændre på antallet af fartøjer til pukkelhvalfangst, således at det tilsvarer kravene til finhvalfangsten. At tydeliggøre regler for salg og indhandling, at specificere tilladelsesproceduren ved forsøg, at ændre på fartøjets længdemål fra fod til meter længde over alt (loa), samt andre småændringer af lovgivningsmæssigt, redaktionel og teknisk karakter. DIGITALISERING AF JAGTBEVISER Den 5. oktober 2012 igangsatte APNN en digitalisering af fritidsjagtbeviser på Digitaliseringen medfører, at man nu kan ansøge om et fritidsjagtbevis og indberette fangster på en meget hurtig måde via et selvbetjeningssystem. Med selvbetjeningen kan man indberette fangster for forrige sæson og forny fritidsjagtbevis for den kommende sæson på en simpel og hurtig måde. Man kan også ansøge om et fritidsjagtbevis for den kommende sæson, hvis man ikke har haft noget jagtbevis i forrige sæson, og man har folkeregisteradresse i Grønland. Endelig kan man ansøge om en dispensation, hvis man ikke har bopælsadresse i Grønland. For at kunne bruge selvbetjeningssystemet skal man have en NemID. APNN opfordrer alle dem, som ønsker at få et jagtbevis og har NemID til at benytte selvbetjeningen. Ved at anvende selvbetjeningen på kan man forkorte sagsbehandlingstiden, da alle ansøgninger sendt via selvbetjeningssystemet modtages direkte af APNN, som behandler dem og udsteder jagtbeviset, hvis alle krav er opfyldt. I indkøringsfasen og formodentlig et par år frem vil APNN også tilbyde ansøgning og fangstmelding på den traditionelle papirsskemametode, men hovedsageligt for dem som ikke har EDBeller internet-adgang. 2

5 PROBLEMBJØRN 2012 var et år, hvor vi så det hidtil største antal tilfælde af, at isbjørne blev skudt i nødværge. Der var 7 særskilte episoder, hvor i alt 10 isbjørne blev skudt. Det er lidt over 7 % af fangstkvoten på 140. Isbjørne nedlagt i nødværge trækkes ikke fra kvoten. Tallet er en markant stigning i forhold til tidligere år, hvor der normalt ikke har været mere end 5 isbjørne skudt i nødværge. Et højt antal isbjørne skudt i nødværge kan blive et problem, indenfor et forvaltningsregi hvor en fuldt udnyttet fangstkvote fastsættes ud fra det højeste anbefalede niveau for bæredygtig fangst. Hvis vi ikke formår at nedbringe antallet af isbjørne skudt i nødværge, kan vi blive nødt til at korrigere fangstkvoterne ved at indberegne nødværge isbjørne, således at den menneskeskyldte dødelighed på isbjørne holdes indenfor et bæredygtigt niveau. Hvorvidt en isbjørn, der kommer tæt på bebyggede områder, fører til en aflivning, kommer an på to overordnede faktorer: (1) hvordan man har sikret forskellige anlæg i byen/bygden imod isbjørne og (2) hvordan forsøgene på afskrækkelse af isbjørnen foregår. Her i Grønland har vi de sidste få år prøvet at komme med forskellige løsninger til spørgsmål 2) hvordan kan man afskrække en isbjørn, således at den holder sig væk fra beboede område på en for både bjørnen og menneskerne involveret effektiv og sikker måde? Sammen med jagtbetjente og politiet har APNN løbende revideret Selvstyrets retningslinjer til møder med isbjørne. Det første spørgsmål har vi ikke diskuteret endnu i samfundet. langs kysten, og mad/køddepoter i byer og bygder er blevet til en ny fourageringsmulighed for isbjørnene. For at undgå flere tilfælde hvor vi bliver nødt til at aflive isbjørne, der er kommet for tæt på mennesker, er det en debat, vi skal tage fat i. Hvordan kan affaldshåndteringen lægges om? Skal vi gå væk fra vores brug af kødstilladser? Skal vi begynde at bruge elektriske hegn til vores hunde? Hvad med bygderne? Skal de også hegnes ind? Der er mange spørgsmål, vi kan stille, og løsningsmulighederne vil være endnu flere, hvis vi tager debatten offentligt op. Selvstyrets instrukser vedr. problembjørne deles ud til kommunerne og fangerorganisationer. Politiet sørger for, at det kommer ud til politistationer rundt omkring på kysten. Instrukserne stiller de grundlæggende rammer for korrekt opførsel, når isbjørne kommer for tæt på bebyggede områder. Heri kan man også finde kontaktinformation til jagtbetjente på kysten. Isbjørne tiltrækkes af bebyggede områder, for her finder den normalt masser af spiselige fødeemner. Kødstilladser, affaldsdepoter og tilmed hunde kan vise sig at være vældig interessante for isbjørnen. Netop hvordan vi opbevarer fangsten og vinterforrådet, har ikke ændret sig i århundreder. Der har måske heller ikke været anledning til dette tidligere, da kvote på isbjørn først blev indført i 2006, og forhold vedr. havisen har ændret sig de senere år. Men i disse år, hvor vinterisen er mindre end tidligere, har vi set isbjørne søge føde 3

6 GOD JAGTSKIK I GRØNLAND Af Fangstrådet og APNN. NATUROPLEVELSER OG AFFALD Kommer man ud i naturen, er det skønt, uanset hvor man kommer til i Grønland. Men i de senere år er det blevet sværere at få øje på det smukke i de områder, man kommer til. Det, der tidligere har været naturskønne arealer, er forurenet med efterladt affald. Vi må snarest stoppe denne vane. Det bør ikke være et problem at rydde op efter sig i naturen og tage sit affald med retur til byen. I de fleste byer er der stillet affaldscontainere op ved bådpladserne, og det er gratis at smide sit affald ud. Tag derfor altid dit affald med hjem, når du er på tur. Det giver de bedste natur- og jagtoplevelser for os selv og vore efterkommere. fangst. Sikre dig, at våbnet er skudt ind, inden du afgiver skud mod vildtet. Du skal altid være opmærksom på, hvad der er bagved det dyr, du skyder på. Skyd aldrig i retning af andre mennesker, boliger, både etc. og aldrig indenfor bygrænsen. 5) Før altid journal over det nedlagte vildt, så du let kan udfylde årsskemaet, når dit jagtbevis skal fornys. Udfyld særmeldingsskema for alle kvoterede arter, så forvaltningen får den bedst mulige viden om udviklingen i vildtbestandene. Den barske natur og vidtstrakte områder betyder, at man skal vægte sikkerhed højt. Læs mere om sikkerhed til søs i omslaget til dette hæfte. God jagt! JAGTETIK Vore forskelligartede fangstdyr og storslåede natur giver mulighed for unikke fangstoplevelser, hvad enten byttet er en sæl, hval eller fugl. I den følgende tekst beskrives fem punkter, der i Grønland opfattes som god jagtskik. 1) Al jagt skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Sæt dig derfor ind i gældende jagttider, jagtområder og kvoteringer, også dem der fastsættes af din kommune. Respekter fredede områder og beskyttelseszoner omkring fuglekolonier, så fuglene får ro til at yngle. 2) En del af skønheden i jagten ligger i, at dyret ikke udsættes for unødig lidelse. Det er derfor vigtigt, at du bruger den rette størrelse kaliber og aldrig skyder på afstande, der er større, end at du med sikkerhed kan ramme. Dyr må ikke anskydes og drives, i forsøg på at mindske den afstand det parterede dyr skal bæres. 3) I Grønland har vi stor tradition for at anvende hele dyret i husholdningen. Medbring derfor alt kød og andre spiselige dele, når du nedlægger vildt. På den måde får vi mest ud af vores fælles levende ressourcer. 4) Kontroller dit udstyr, inden du drager på 4

7 FANGSTRAPPORTERING ÅRSSKEMA OG SÆRMELDINGSSKEMAER Fangststatistikken viser for nogle arters vedkommende nogle uforklarlige årssvingninger. Efter at have diskuteret disse med lokale fangere, blev det klart, at fangstopgørelser for visse arters vedkommende er forkerte, og dette har ført til ændringer i opsætningen af årsskemaet. Korrekte fangsttal er yderst vigtige for at sikre den bedst mulige udnyttelse af vore levende ressourcer. Der har de senere år været åben kvotejagt på moskusokser og rensdyr i en række områder i Vestgrønland. let af særmeldingsskemaer vi modtager for moskusokser og rensdyr er dog faldet støt siden midten af 90 erne på trods af stigende antal af rapporterede fangster i årsskemaet. Det tyder på, at ikke alle er klar over, at man stadig skal være i besiddelse af licens og aflevere særmeldingsskema for disse arter. Derudover finder vi uoverensstemmelser mellem hvem, der indsender særmeldingsskemaer for kvoterede arter, og hvem der rapporterer kvoterede arter på årsskemaet. Derfor kommer her præciserende information om årsskema og særmeldingsskemaer. ÅRSSKEMA Årsskemaet er det skema, du udfylder ved udgangen af jagtsæsonen. Skemaet finder du midt i PINIARNEQ hæftet. Årsskemaet skal udfyldes hurtigst muligt efter 30. september og sendes til fangstafdelingen senest 15. oktober. For at sikre at forvaltningen får de mest præcise oplysninger, opfordrer vi dig til at føre journal over det bytte, du nedlægger i løbet af året. Journal-skemaer finder du i dette hæfte. Eventuelt kan man aftale, at den lokale KNAPK (eller en jagtkammerat) kontrollerer ens fangsttal for at korrigere eventuelle fejl, inden årsskemaet sendes til APNN. HUSK at skrive dit CPR nummer på årsskemaet. Det er vigtigt, at vi ved, hvem der fremsender fangstoplysninger, ellers kan vi ikke udskrive et nyt jagtbevis. Giv dig derfor god tid, når du udfylder skemaet. Sørg for at fangsterne er korrekt anført, og at dine personlige oplysninger er med, inden du sender årsskemaet. SÆRMELDINGSSKEMA FOR KVOTEREDE ARTER For at jage kvoterede arter skal man have en licens fra kommunen. Særmeldingsskemaer er de skemaer, der udleveres sammen med licenser på kvoterede arter. På særmeldingsskemaet noteres detaljeret information om det dyr, man nedlægger. Særmeldingsskemaer skal udfyldes umiddelbart efter fangsten og afleveres til kommunen. Husk at anskudte og mistede dyr også skal rapporteres. AFTAL HVEM DER SKAL MELDE FANGSTEN TIL PINIARNEQ VED FÆLLESFANGST Fangstafdelingen modtager nogle gange flere fangstmeldinger for det samme dyr. Dette er uheldigt, da netop fangsttal bruges af både Pinngortitaleriffik og APNN til at rådgive og justere forvaltningen af de enkelte arter. Aftal derfor med dine jagtkammerater inden fangsten starter, hvem der rapporterer det nedlagte dyr på årsskemaet PINIARNEQ. Så er vi sikre på, at nedlagte dyr kun rapporteres en gang. SALG AF DELE FRA KVOTEREDE ARTER Før fangeren må sælge dele af kvoterede arter, skal kommunen stemple licensen. Kommunen kan ikke stemple en licens, før de har sikret sig, at særmeldingsskemaet er korrekt udfyldt. Husk: ved salg af hele isbjørneskind, narhvalstænder, samt isbjørne- og hvalroskranier skal en kopi af den stemplede licens følge med salget. Denne kopi skal forevises ved ansøgninger om CITES eksport tilladelser (læs mere på CITES). 5

8 INFORMATION OM DE FORSKELLIGE ARTER: LOVGIVNING, JAGTTIDER, INSTRUKSER OG FANGSTSTATISTIK ISBJØRN Lovgivning: fangst på isbjørne i Grønland er reguleret via Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 21 af 22. sept om beskyttelse og fangst af isbjørne. Bemærk: Der forventes opdaterede tal fra nye isbjørnetællinger i Kane Basin og Baffin Bugt bestandene i slutningen af 2013, og ny biologisk rådgivning på isbjørne kan forventes i 2014, hvorefter kvoterne vil revideres tilsvarende. Grønland har i henhold til en aftale mellem isbjørnelandene; som udover Grønland udgøres af Norge, Rusland, Canada og USA, forpligtet sig til at udfærdige en Action Plan til brug i forvaltningen af isbjørne. Udover en national action plan, er der også bidrag til afsnit i den cirkumpolare plan. Jagttider: 1. september til 30. juni på vestkysten (Qaanaaq Nanortalik), samt 1. oktober 31. juli på østkysten (Ittoqqortoormiit & Tasiilaq). Instrukser: Selvstyret har udarbejdet retningslinjer til møder med isbjørne, som også tager højde for håndtering af skind, kranie og mavesæk efter aflivning af en isbjørn. Retningslinjerne kan findes på departementets side under Kaliberkrav: cal Statistik: År Fangst HVALROS Lovgivning: Fangst på hvalros i Grønland er reguleret via Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros. Bemærk: Ny data på hvalros-tællinger præsenteres i den Videnskabelige Komite i Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO) i efteråret 2013, og biologisk rådgivning på hvalros forventes opdateret i begyndelsen af Jagttider: 1. marts til 30. april for den vestgrønlandske bestand (66 N N), samt 1. oktober 30. juni for områder nord for N. I Østgrønland er jagtperioden 1. oktober 30. juni. Kaliberkrav: cal Statistik: År Fangst

9 STORE HVALER Lovgivning: Fangst på store hvaler; som omfatter sildepisker, pukkelhval, grønlandshval og finhval, er reguleret via Selvstyrets Bekendtgørelse nr. 4 af 7. feb om beskyttelse og fangst af store hvaler. Yderligere gælder Bekendtgørelse nr. 12 af 16. juli 2010 om rapportering ved fangst og anskydning af store hvaler også ved fangst på store hvaler. Jagttider: Jagten på sildepisker og grønlandshval foregår i perioden 1. april 31. december. Finhval og pukkelhval kan fanges året rundt 1. januar 31. december. Kaliberkrav: Sildepisker ved fællesfangst; cal , hvalgranat-99 pukkelhval/grønlandshval/finhval (LV DD ), finhvalsgranat (LV DD ) og sildepiskergranat (LV DD 30-70). Statistik for fangst i Vestgrønland og Østgrønland: Finhval Vestgrønland Grønlandshval Pukkelhval Sildepisker (vågehval) #) 187 #) Instrukser: Retningslinjer for håndtering af ulovlig nedlæggelse af dyr, aflivning i selvforsvar eller bifangster af kvoterede havpattedyr i garn/net kan findes på departementets side under Østgrønland Sildepisker (vågehval) #) 2010 og 2011 fangsttal er efter kvalitetssikring hhv. opjusteret og nedjusteret med 1 dyr i respektive år. 7

10 SÆLER Lovgivning: Fangst på sæler i Grønland er reguleret via Selvstyrets Bekendtgørelse nr. 16 af 12. nov om beskyttelse og fangst af sæler. Bemærk: Spættet sæl og gråsæl er totalfredet i Grønland, og der har således ikke siden 2010 været fangst på disse sælarter. Jagttider: Der er fangst på sæler året rundt, 1. januar 31. december. Kaliberkrav: cal. 17HMR, cal. 22WMR & 20ga samt sælgarn med en maskestørrelse på mindst 280 mm. Statistik: Artnavn Uumasup aqqa Hovedtotal Netside Natseq Blåside Allattooq Sortside Aataaq Klapmyds Natsersuaq Remmesæl Ussuk Spættet sæl* Qasigia Sæler total/ Puisit katillugit Spættet sæl*: APNN er vidende om tidligere års fejlrapportering af fangster af spættet sæl grundet fejlidentificering og opsætning af årsskemaet. Omfanget er ikke kvantificeret. 8

11 HVID- OG NARHVAL Lovgivning: Fangst på hvid- og narhvaler i Grønland er reguleret via Selvstyrets Bekendtgørelse nr. 7 af 29. mar om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler. Bemærk: Med introduktionen af særskilt rådgivning for narhvalsbestandene i Østgrønland, har man med start i 2013 indført adskilte kvoter for Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Jagttider: Der er fangst på hvid- og narhvaler året rundt, 1. januar 31. december. Instrukser: Retningslinjer for håndtering af ulovlig nedlæggelse af dyr, aflivning i selvforsvar eller bifangster af kvoterede havpattedyr i garn/net kan findes på departementets side under Kaliberkrav: cal (7,62x63mm) samt garn med en maskestørrelse på mindst 380 mm. i tilladte forvaltningsområder. Statistik for fangst i Vestgrønland og Østgrønland: Narhvaler 2006/ / / / ) Vestgrønland Inglefield Bredning 1) Melville bugt 3) Inglefield Bredning Syd Østgrønland Grønland i alt ) Inglefield Bredning (Qaanaaq) har en 5-årig teknisk kvote på 425 dyr 2) Kvoteperioden blev flyttet fra 1. juni-31. juli til 1. januar-31.dec i ) Melvillebugt blev anerkendt som separat bestand i 2009/2010, indtil da var Savissivik del af Inglefield Bredning, og Upernavik var en del af Inglefield Bredning Syd Hvidhvaler 2006/ / / / ) Vestgrønland Qaanaaq 2) Vestgrønland Grønland i alt ) Kvoteperioden blev flyttet fra 1. juni-31. juli til 1. januar-31.dec i ) Qaanaaq har en 5-årig teknisk kvote på 100 dyr 9

12 RENSDYR Lovgivning: Fangst på rensdyr i Grønland er reguleret via Selvstyrets Bekendtgørelse nr. 7 af 27. juni 2013 om beskyttelse og fangst af vilde rensdyr. Bemærk: Ovennævnte bekendtgørelse trådte i kraft i 2013 ved sammenlægningen af to tidligere bekendtgørelser. Bemærk at fra og med 2013 er det tilladt at bruge bue og pil ved jagt på rensdyr. Kaliberkrav: cal. 222 Statistik: Hovedtotal Fritidsjagt Erhvervsjagt Rensdyr total MOSKUSOKSER Lovgivning: Fangst på moskus i Grønland er reguleret via Selvstyrets Bekendtgørelse nr. 8 af 27. juni 2013 om beskyttelse og fangst af moskusokser. Kaliberkrav: Fritid- og erhvervsjagt; 6.5x55mm. Trofæjagt; cal Statistik: Hovedtotal Fritidsjagt Erhvervsjagt Moskusokse total

13 FUGLE Lovgivning: Fangst af fugle i Grønland er reguleret via Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. Bemærk: Grønlands Naturinstitut er i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, DCE, lige blevet færdige med en fyldestgørende rapport om Grønlands fuglebeskyttelsesområder. Rapporten viser, at flere af stederne ikke længere er egnet til at have betegnelsen fuglebeskyttelsesområde. Den gældende bekendtgørelse om fugle fra 2009 vil derfor i den nærmeste fremtid blive revideret. Jagttider: Kvoterede fugle Efterårs- og vinterjagt Qaanaaq - Kangaatsiaq Sisimiut - Nanortalik Tasiilaq - Ittoqqortoormiit Edderfugl Kongeedderfugl Lomvie Polarlomvie Forårsjagt Qaanaaq Upernavik - Kangaatsiaq Ittoqqortoormiit Edderfugl Kongeedderfugl Lomvie Polarlomvie Ikke-kvoterede fugle Islom Undtagelse Mallemuk Upernavik - Kangaatsiaq Skarv Kortnæbbet gås Ittoqqortoormiit Canadagås Bramgås Ittoqqortoormiit Gråand Havlit Fjeldrype Upernavik - Kangaatsiaq Ride Gråmåge Hvidvinget måge Svartbag Tejst Søkonge Qaanaaq & Ittoqqortoormiit Ravn Kaliberkrav: cal. 22lr og maksimalt 12ga. haglgevær

14 HVEM SKAL DU SPØRGE OM LOKALE FANGSTBESTEMELSER, HVIS DU ER I TVIVL? Hvis du er i tvivl om jagtbestemmelserne i dit lokalområde, kan du altid spørge kommunens erhvervskonsulent, eller Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug, Fangst- og jagtafdeling. Kommunen kan svare på mange spørgsmål om jagt i din kommune, for eksempel hvilke jagttider, der gælder i dit lokalområde, hvordan man får licenser til kvoterede arter, hvordan særmeldingsskemaer for kvoterede arter skal udfyldes, mm. Fangst- og Jagtafdelingen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) er ansvarlig for forvaltning af kvoterede og ikke-kvoterede fangstdyr. Du kan tage kontakt med relevante sagsbehandlere på nedenstående adresse: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Imaneq 1A, 701 Postbox Nuuk Officiel adresse: apnn@nanoq.gl Faxnummer til henvendelser, samt til fangstrapporter for kvoterede arter: Faxnummer til jagtbevisansøgning / årsskema: adresse til jagtbevisansøgning / årsskema: Jagtbeviser@nanoq.gl 12

15 SELVSTYRETS GÆLDENDE BESTEMMELSER INDENFOR FANGST OG JAGT (PR. 1. JULI 2013) Lovgivning Find lovgivningen på søg på navnet eller klik på årstallet, og søg på det nummer, som loven eller bekendtgørelsen har. Fangst- og jagtloven om ændring af landstingslov om fangst og jagt, landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om ændring af landstingslov om fangst og jagt, landstingslov nr. 9 af 15. april 2003 om ændring af landstingslov om fangst og jagt, landstingslov nr. 11 af 12. november 2001 om fangst og jagt, landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 Havpattedyr om beskyttelse og fangst af store hvaler, bekendtgørelse nr. 4 af 7. februar 2013 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler, bekendtgørelse nr. 7 af 29. marts 2011 om beskyttelse og fangst af sæler, bekendtgørelse nr. 16 af 12. november 2010 om rapportering ved fangst og anskydning af store hvaler, bekendtgørelse nr. 12 af 16. juli 2010 om fredning af og fangst af hvalros, bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af isbjørne, bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 Rensdyr om beskyttelse og fangst af vilde rensdyr, bekendtgørelse nr. 7 af 27. juni 2013 Moskusokser om beskyttelse og fangst af moskusokser, bekendtgørelse nr. 8 af 27. juni 2013 Andre landdyr om beskyttelse af jærv, bekendtgørelse nr. 13 af 13. september 2004 om fredning af ræve i Grønland, bekendtgørelse nr. 20 af 17. maj 1989 om fredning af harer i Grønland, bekendtgørelse nr. 19 af 17. maj 1989 om fredning af ulve i Grønland, bekendtgørelse nr. 9 af 5. maj 1988 Fugle om beskyttelse og fangst af fugle, bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 Jagtbevis om fritidsjagtbeviser, bekendtgørelse nr. 17 af 9. oktober 2012 om erhvervsjagtbeviser, bekendtgørelse nr. 18 af 9. oktober 2012 Jagtbetjente om jagt- og fiskeribetjentenes opgaver og beføjelser, bekendtgørelse nr. 28. af 30. oktober 1998 Trofæjagt om betalingsjagt og - fiskeri, bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 Slædehunde om slædehunde, landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 ændret ved Inatsisartutlov nr. 28 af 18. november 2010 ændret ved Inatsisartutlov nr. 23 af 22. november 2011 Fiskeri om fiskeri efter laks, bekendtgørelse nr. 12 af 1. august 2012 om fiskeri efter fjeldørred, bekendtgørelse nr. 20 af 25. august 2005 om fiskeri efter stenbider, bekendtgørelse nr. 13 af 13. maj

16 Våben om import salg, besiddelse og anvendelse af blyhagl, bekendtgørelse nr. 13 af 8. august 2012 Våbenlov for Grønland nr af 19. december 1992 ( Fredede områder om fredning af et område ved Ivittut og Kangilinnguit, bekendtgørelse nr. 4 af 12. april om fredning af Austmannadalen, bekendtgørelse nr. 23 af 14. juli 2008 om fredning af Kitsissunnguit, bekendtgørelse nr. 11 af 17. april 2008 om fredning af Ilulissat Isfjord, bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Qinnguadalen, Qinngeq Kujalleq, Tasersuaq, Kuussuaq, samt landområdet fra Kuussuaq til og med skovområdet Qasigeerneq, bekendtgørelse nr. 12 af 19. april 2005 om fredning af en del af øen Uunartoq, Nanortalik kommune, bekendtgørelse nr. 11 af 19. april 2005 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland, bekendtgørelse nr. 16 af 5. oktober 1999 om fredning af Paradisdalen (Arnangarnup Qoorua), bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om naturreservatet i Melville Bugt, bekendtgørelse nr. 21 af 17. maj 1989 Naturbeskyttelsesloven om naturklagenævnet, bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 2009 om naturbeskyttelse, landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 Dyreværnsloven om dyreværn, landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 Befordringsmidler om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i området Uummannaq og Upernavik, bekendtgørelse nr. 16 af 13. juli 2000 om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i området Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq, bekendtgørelse nr. 5 af 25. maj 1999 om forbud mod anvendelse af visse befordringsmidler under jagt nr. 241 af 2. juni 1972 Levnedsmiddellovgivning om ændring af kontrol med levnedsmidler og zoonoser (mikrobiologisk kvalitetskontrol), forordning nr. 9 af 31. maj 2001 om levnedsmiddelvirksomheder nr. 21 af 27. juli 1998 om kontrol med levnedsmidler og zoonoser (ændring af nr. 17 af 28. oktober 1993), forordning nr. 7 af 2. maj 1996 om kontrol med levnedsmidler og zoonoser, forordning nr. 17 af 28. oktober 1993 Indhandling om rapportering ved indhandling af fiskeri-, fangst- og fåreavlsprodukter, bekendtgørelse nr. 10 af 5. juli 2006 Kommunale vedtægter Der findes en række kommunale vedtægter, som yderligere regulerer fangsten. Henvend dig derfor til din bopælskommune for at høre hvilke vedtægter, der er gældende i din kommune. Følgende er eksempler på områder, hvor vedtægter findes i nogle af landets kommuner: Sælfangst, udsætning af sælgarn, fuglejagt, garnfiskeri efter hvidhval, narhvalfangst, hvalflænsning og befordringsmidler. 14

17 FANGSTTAL FOR IKKE-KVOTEREDE ARTER PISAT NALUNAARSORNERI / FANGSTSTATISTIK Aallerfik: Jagtdatabasen, APNN ulloq 15. juli 2013 suliarineqartut mi kisitsisit utaqqiisaa kisitsisaapput Kilde: Jagtdatabasen, APNN opgjort d.15. juli Tallene for 2011 er foreløbige Fugle/ Timmissat Artnavn Uumasup aqqa Hovedtotal Lomvie Appa Edderfugl Miteq Søkonge Appaliarsuk Rype Aqisseq Tejst Serfaq Ride Taateraaq Kongeedderfugl Miteq siorakitsoq Mallemuk Timmiakuluk Ravn Tulugak Svartbag Naajarluk Havlit Alleq Gråmåge Naajarujussuaq Gråand Qeerlutooq Canadagås Canadap nerlia Skarv Oqaatsoq Islom Tuullik Kortnæbbet gås Hvidvinget Måge Nerleq siggukitsoq Naajaannaq Blisgås* Nerleq Bramgås Nerlenaq Fugle total/ Timmissat katillugit

18 Søkonge æg Gråmåge æg Mallemuk æg Appaliarsuk mannii Naajarujussuaq mannii Timmiakuluk mannii Fugleæg total/ Timmissat manii katillugit * Nerleq (Blisgås) 2009 eqqissisimatitaalerpoq. * Blisgås er fredet siden Fuglæg/ Timmissat mannii Havpattedyr/ Immami Miluumasut Artnavn Uumasup aqqa Hovedtotal Marsvin Niisa Grind Niisarnaq Hvidnæsehvidskæving Aarluarsuk Døgling Anarnak Spækhugger Aarluk Havpattedyr total/ Immami Miluumasut katillugit Landpattedyr/ Miluumasut nunamiut Artnavn Uumasup aqqa Hovedtotal Polarhare Ukaleq Polarræv Terianniaq Landpattedyr total/ Miluumasut nunamiut katillugit

19 17

20 AQUTSIVEQARFIMMIT KALAALIMERNGIT IMMINULLU PILERSORNERUNISSAQ Ukiuni kingullerni kalaalimerngit atorneqar nerulernissaat tamatumuunalu annerusumik imminut pilersornerulernissaq, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakker suisoqarfiup kikkut attuumassuteqartut attaveqatigiissinnerisigut suliniutigisimavaa. Suliamut attuumassuteqartut tamalaat suleqatigalugit APNN paasissutissanik katerseqqaarpoq tamatumuuna paasiumallugu I) pissutsit suut qanoq annertutigisumik aammalu sorlernik kalaaliminertortarnitsinnut sunniuteqartarnersut, II) nunatsinni pisuussutit suut sumi nassaassaanersut, III) kikkut tamakkuninnga nioqquteqartarnersut, aammalu IV) tamakku pillugit inatsisit qanoq innersut. Suliniut annertunerpaamik sunniisinnaaqqullugu, meeqqerivinni kalaaliminernik atuinerup aallunneqarnerunissaa APNN-ip toqqarpaa. Kalaallit Nunaanni meeqqeriviit amerlanerit pisortat ataanni ingerlasuupput, APNN-ilu isumaqarsimavoq taakkunani sunniisinnaaneq annertunerussasoq. Matumunnga atatillugu aamma eqqaaneqassaaq Kalaallit Nunaat Ny Nordisk Mad-imut ilaammat, tassanilu suliniutinut ilaalluni, Meeqqat nerisassallu ip aasaanerani meeqqerivinni kalaaliminernik atuineq pillugu immersugassat atorlugit misissuinermik APNN ingerlataqarpoq. Meeqqeriviit 56-it misissuinermut peqataapput. Apeqqutit meeqqat qanoq akulikitsigisumik kalaaliminertortarnerinik, kalaaliminerngit suut nerineqartarnerinik, sumi nerisassiat pisiarineqartarnerinik aammalu meeqqerivimmiittut kalaaliunerinik allamiuunerinilluunniit imaqarput. Misissuinerup siunertaraa ajornartorsiutaasinnaasut eqqoqqissaarlugit nassaariniarneqarnissaat. Misissuinernermi inernerit nalilersorneqarnerisa kingorna siunertaavoq kalaaliminertortarnerup qanoq annerulersinneqarnissaanik APNN innersuussuteqassasoq. NALUNAARUTIT NUTAAT Arferit mikisut illersugaanerat piniagaanerallu pillugit nalunaarut nutaaq suliarineqarpoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfiup (APNN) nalunaarut nutaaq tassa arferit mikisut qilalukkat qaqortat qernertallu pinnagit illersugaanerat piniagaanerallu pillugu nalunaarut. Pineqartut tassaapput niisa, aaluarsuit niisarnaq aamma aarluk. Arferit taakkua nalunaarummi taaneqarput arferit mikinerit. Taama nalunaarummik atulersitsinikkut piniakkat tamarmik malittarisassiuunneqassapput. Naalakkersuisut nalunaarut tunngavigalugu arferit mikisut ukiumut imaluunniit ukiunut arlalinnut pisassiissutigisinnaanngussavaat. Tamanna Pinngortitaleriffimmik aamma NAMMCO-miit siunnersuineq aammalu susassaqartut tusarniareerlugit pisassaaq. Arfernik mikinernik piniassagaanni inuutissarsiutigalugu piniarsinnaanermut allagartamik imaluunniit sunngiffimmi aallaaniarsinnaanermut allagartaqartariaqarpoq. Piniariaatsinut piumasaqaatit soorlu aallaasit aamma qassutit nigartaat, tuniniaanissamut kiisalu pisanik nalunaaruteqarnissamut nalunaarut piumasaqaateqassaaq. Qamutinik motorilinnik pillugu nalunaarut nutaaq piareersarneqarpoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfiup (APNN) aalisarnermut, piniarnermut aallaaniarnermullu atatillugu qamutinik motoorilinnik aamma timmisartunik atuineq pillugu nalunaarut nutaaq suliaralugu ingerlappaa. Nalunaarutissap nutaap taarsissavaa Kalâdlit-nunâne autdlainiarnerme angatdlatit ilaisa atugaunigssaisa inertequtauneránik nalunaerut nr. 241, 2. juni 1972-imeersoq. Nalunaarut nutaaq naatsorsuutigineqarpoq 2013-ip aasaanerani atuutilissasoq. Nalunaarutip oqariartuutaa pingaarnerpaaq tassaavoq aalisarnermut, piniarnermut aallaaniarnermullu atatillugu qamuteralannik, ATV-nik (sisamanik assa 1

21 kaasullit) kiisalu qamutinik motoorilinnik allanik atuineq inerteqqutaanera. Taamaakkaluartoq ukiuunerani umimmanniarnermut tuttunniarnermullu atatillugu piniarfimmut piniarfimmiillu assartuinermut atatillugu Naalakkersuisut immikkut akuersissummik tunniussisinnaapput. Allatut oqaatigalugu qamutit motoorillit aamma timmisartut atorlugit nunami miluumasunik timmissanillu malersuineq imaluunniit ungoorineq inerteqqutaavoq. Immikkut isigineqartoq tassaavoq umimmannik ungoorineq inuutissarsiutigalugu piniartunut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfimmut immikkut qinnuteqarnikkut periarfissaasoq. Erseqqissarneqassaaq assartuutit motoorillit atorlugit ingerlaarnermi uumasut minnerpaamik 500 meterinik qanilleqqusaanngimmata. Arfernik angisuunik illersuineq piniarnerlu pillugu nalunaarut nutartigaq 2013-mi arfernut angisuunut nalunaarut nutartigaq atuutilerpoq, tassa Arfernut angisuunik illersuineq piniarnerlu pillugit Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 4, 7. februar 2013-imeersoq. Tamanna sioqqullugu tusarniaassutigineqarsimavoq aammalu atuisut ataatsimiinnerini assigiinngitsuni oqaluuserineqartarsimalluni. PINIARNERMUT ALLAGARTAT QARASAASIAKKUT SULIARINEQALERNERAT Oktobarip tallimaani 2012-imi, gl atorlugu piniarnermut allagartat qarasaasiakkut suliarineqarsinnaanissaat APNN-imit aallartinneqarpoq. Qarasaasiakkut suliarineqarsinnaanngornerisa malitsigaa imminut sullissivik aqqutigalugu sunngiffimmi piniarnermi allagartamik sukkanerusumik qinnuteqartoqarsinnaanngornera pisanik nalunaarutinik nassiussisoqarsinnaanngornera. Pisanik nalunaarutinik nassiussineq piniarnermullu allagartamik nutarterineq imminut sullissivik atorlugu ajornannginnerusumik suliarineqarsinnaalerput. Ukiup suliani sunngiffimmi piniarnermut allagartaqarsimanngikkaanni pisaarusukkaannilu, tamaana aamma qinnuteqartoqarsinnaavoq, Kalaallit Nunaanni najugaqartutut allattorsimanersutit apeqqutaaginnarluni. Aammattaaq Kalaallit Nunaanni najugaqartutut allattorsimanngikkaanni, immikkut akuerineqarnissamik qinnuteqartoqarsinnaavoq. Imminut sullissivik atussagaanni, NemID piumasaqaataavoq. Sunngiffimmi piniarnermut allagartartaarusuttut NemID-imillu peqareersut, imminut sullissivimmik atorluaanissaannik APNN-imit kajumissaarpagut. gl-ip atorneqarneratigut innuttaasunik sullissineq sukkanerulissaaq, imminut sullissivik atorlugu qinnuteqaatit tamarmik APNN-imit toqqaannartumik tiguneqartarmata piumasaqaatillu naamaasineqarsimatillugit ingerlaannaq nassiunneqarsinnaallutik. Ukiuni siullerni marlussunni nalinginnaasumik pappiaqqatigut pisanik nalunaaruteqarsinnaaneq, pingaartumik atuisunut internetimut attaveqanngitsunut APNN-imit suli neqoroorutaassaaq. 2

22 NANNUT QANINNGOORTUT Ukiumi 2012-imi nannut imminut illersorniarluni toqunneqarsimasut maannamut amerlanerpaaffigivaat. Tassami pisuni arfineq marluusuni katillugit nannut qulit toqunneqartariaqarsimapput. Pisassiissutaasut 140-uusunit 7 %-iinit annerulaarput. Imminut illersorniarluni pisarineqartut pisassiissutinit ilanngaatigineqarneq ajorput. Kisitsisit ukiut siuliinut naleqqiullugu malunnartumik qaffariarput, nalinginnaasumimmi nannut tallimanit amerlanerunngitsut imminut illersorniarluni toqunneqartarnikuugaluarput. Nannut imminut illersorniarluni toqunneqartariaqartut amerlavallaarnerat ajornartorsiutaalersinnaavoq, ingammik ukiuni makkuni pisassiissutit nungusaataanngitsumik piniarnerup qaffasinnerpaaffianiitsillugit. Nannut imminut illersorniarluni toqunneqartartut ikilisissinnaanngikkutsigit, pisassiissutit nalimmassarneqartariaqalersinnaapput, nannut ukiumut inuit pisuussutigisaannik toqusartut nungusaataanngitsumik amerlassuseqassappata. Nannup inoqarfimmut qaninngoornera, nannup toqunneqartariaqarneranik kinguneqariataarsinnaaneranut apeqqutit marluk pingaaruteqarput; (1) illoqarfimmi/nunaqarfimmi sanaartukkat qanoq nannunut isumannaallisarneqarsimanersut, (2) nannullu qimaatinniarnera qanoq ingerlanneqarsimanersoq. Nunatsinni ukiuni kingulliunerusuni apeqqummut kingullermut aaqqiissutissanik nassaarniartarsimavugut qanoq ililluta nannut qimaatinniarsinnaanerlutigit, nannumut inunnullu ulorianartorsiortitsinngitsumik. APNN piniarnermut nakkutilliisut politiillu suleqatigalugit Namminersorlutik Oqartussat nannunik naapitsinerni maleruaqqusaat ataavartumik nutarterniartarsimavai. Apeqqulli suli inuiaqatigiit akornanni sukumiisumik eqqartorsimanngilarput. Inoqarfiit nannunit kajungerineqartarput, tamaani nerisassarpassuaqartarmat. Ikaat, eqqaaveqarfiit qimmillumi nannunut soqutiginarsinnaasarmata. Pisatsinnik qanoq qimatulisarnerput ukiuni hunnorujukkaani arlalinni allanngornikuunngilaq. Immaqami aamma tamatumunnga pissutissaqar tarsimanngilagut aatsaammi mi nannut aalajangersimasumik amerlassusilimmik pisassiissutigineqartalermata aammalu ukiuni kingullerni aatsaat immap sikuusarnera allannguuteqarsimam mat. Ukiunili makkunani, ukiup sikuata suli milliartuinnarfiani, nannut Nunarput sinerlugu nerisassarsiortut takornartaajunnaarsimapput inoqarfinnilu qimatuliviit nannunik neriniarfittut isigineqalersimallutik. Nannut inoqarfinnut qaninngoortarnerisa navianartorsiortitsilertarnerat millisinniarutsigu tamannarpiaq oqaluuserisariaqarparput. Qanoq eqqaaveqarneq aaqqiivigisinnaavarput? Ikaanik atuinerput qimattariaqarparput? Qimmigut kallerup innitortunik ungalulersulissuagut? Nunaqarfiimmi? Aamma ilanngullugit ungalulersussappat? Apeqquterpassuupput, aaqqiissutissanillu periarfissat suli amerlanerussapput, inuit akornanni oqallinneq aallartikkutsigu. Namminersorlutik Oqartussat nannunik naapitsinermi maleruaqqusaat kommuuninut piniartullu kattuffiinut nassiussuunneqartarput kiisalu sinerissami politeeqarfinnut apuunneqartarlutik. Nannut inoqarfinnut qaninngoortillugit periuusissanik sinaakkusissianik maleruaqqusat imaqarput. Sinerissami piniarnermut nakkutilliisunut attavissat maleruaqqusani aamma nanineqarsinnaapput. 3

23 KALAALLIT NUNAANNI PINIARNERMI ILEQQUSSAT PITSAASUT Allattut Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit kiisalu APNN. PINNGORTITAMI MISIGISAT AAMMA IGITAT Pinngortitaq alianaatsuuvoq nunatsinni sumulluunniit pigaluaraanni. Ukiunili kingullerni nunani tikitani alianaatsortaa takujuminaallisimavoq. Siusinnerusukkut nunat alianaatsorsuusimasut maannakkut igitanik qimanneqarsimasunik mingutsinneqarsimapput. Taamatut ileqqoqalersimaneq piaarnerpaamik unitsittariaqarparput. Pinngortitameereernerup kingorna saliinissaq igitassallu illoqarfimmut oqqunnissaat ajornartorsiutaasariaqanngilaq. Illoqarfinni amerlanerni umiarsualiviit eqqaanni containerit eqqaaviit inissinneqarsimapput, igitassallu iginneqarnissaat akeqarnani. Taamaattumik angalasimagaangavit igitassatit tamatigut nassartakkit. Taamaasiorneq uagutsinnut, kingulissatsinnut, pinngortitami piniarnermilu pitsaanerpaamik misigisaqartitsissaaq. PINIARNERMI ILEQQUSSAT PITSAASUT Piniakkagut assigiinngitsorpassuit pinngortitarlu alutornartorsuaq piniarnermi naleqanngitsunik misigisaqarnissamut periarfissiipput, pisaq puisiuppat, arfiuppat timmiaappalluunniit apeqqutaatinnagu. Nunatsinni piniarnermi ileqqorissaarnertut isigineqartut immikkoortut tallimat tulliuttumi allaaserineqarput. 1) Piniarneq tamarmi inatsisit atuuttut naapertorlugit ingerlanneqassaaq. Taamaattumik piffissat piniarfissat, nunat piniarfissat pisassiissutillu atuuttut paasiniakkit, aamma illit kommunerpit avataani aalajangersarneqartut. Nunat eqqissisimatinneqartut aamma timmiaqarfiit eqqaanniittut nunat illersugaasut ataqqikkit taamaalilluni timmissat eqqissisimallutik piaqqisinnaaqqullugit. 4 2) Piniarnerup nuannersuuneranut ilaavoq uumasup pisariaqanngitsumik naalliutsinneqannginnissaa. Taamaattumik pingaaruteqarpoq sulloqqortussutsip eqqortup atorneqarnissaa isumannaatsumillu toqqinnissinnaanermiit ungasinnerusumiit aallaanninngisaannarit. Uumasup aattorneqarsimasup nammanneqarnissaa qanillisarniarlugu uumasut pissatarineqassanngillat ungoorneqassanatillu. 3) Nunatsinni atuinitsinni uumasup tamarmiusup atorneqarnissaa ileqqoraarput. Taamaattumik pisaqaruit neqi ilaalu nerineqarsinnaasut tamakkerlugit nassartakkit. Taamaaliornikkut pisuussutit uumassusillit ataatsimut pigisavut pitsaanerpaamik pissarsiffigissavagut. 4) Piniariarlutit aallannginninni sakkutit misissoqqaakkit aallaasivillu piniagassanut atorneqartinnagu ooqattaatigineqarsimanissaa isumannaarlugu. Uumasup aallaaniakkavit tunuaniittoqarnersoq tamatigut misissoqqaartassavat. Inuit allat, inissiat, angallatit allallu tungaannut aamma illoqarfiup iluani seqqunngisaannarit. 5) Uumasut pisarisatit pillugit tamatigut allattuiuaannarit taamaalillutit piniarnermut allagartat nutarterneqartussanngorpat ukiumoortumik immersugassat ajornannginnerusumik immersorsinnaaqqullugu. Piniagassat killilersukkat tamaasa pillugit pisanik immikkut nalunaarsuiffissaq immersoruk, taamaalilluni piniagassaqassutsip ineriartorneri pillugit ingerlatsivik sapinngisamik pitsaanerpaamik ilisimasaqalersillugu. Pinngortitaq imaannaanngitsoq nunalu annertooq isumaqarpoq isumannaallisaaneq annertuumik pingaartinneqassasoq. Mappersakkap matuma ungaluani imaatigut isumannaallisaaneq pillugu annertunerusumik atuarit. Piniarluarna!

24 PISANIK NALUNAARUTEQARTARNEQ UKIUMOORTUMIK IMMERSUGAS- SAT IMMIKKULLU IMMERSUIFFIIT Pisanik nalunaarsukkat uumasut ilaat eqqarsaatigalugit ukiumiit ukiumut nassuiaatissarsiuminaatsumik allanngorartarput. Tamanna pillugu piniartunik oqaloqateqarnikkut paasinarsivoq uumasut ilaat eqqarsaatigalugit pisanik nalunaarsukkat ilaat kukkuneqartarsimasut, taamaammallu ukiumoortumik immersuiffissat allaanerusumik ilusilersorneqarput. Pisuussutitta uumassusillit pitsaanerpaamik atorneqarnissaat anguniarlugu pisat eqqortumik nalunaarsorneqartariaqarput. Ukiuni kingullerni Kitaani sumiiffiit ilaani umimmaat tuttullu killilersugaanngillat. 90-ikkunniilli umimmattanik tuttuttanillu immikkut nalunaarsuiffissat tigusartakkavut ikiliartorsimapput naak ukiumoortumik immersugassani pisat nalunaarutigineqartartut amerliartorsimagaluartut. Tamatumuunakkut malunnarpoq uumasunik taakkuninnga pisaqassagaanni akuersissummik pigisaqarnissaq immikkullu immersugassanik tunniussinissaq kikkut tamarmik ilisimasimanngikkaat. Tamatuma saniatigut isumaqarpugut uumasut killilersugaasut pillugit immikkut immersugassanik kikkut nassiussisarnersut aammalu kikkut ukiumoortumik nalunaarsuinerminni pisanik killilersugaasunik nalunaaruteqartarnersut assigiinngissuteqartoq. Taamaammat matumani ukiumoortumik immersugassat immikkullu nalunaarsuiffissat erseqqissaatigineqarput. UKIUMOORTUMIK IMMERSUGASSAT Ukiumoortumik immersugassat piffissap piniarfiusup naanerani immersugassaraat. Immersugassaq quppersakkap PINIARNEQrup qeqqani nassaarisinnaavat. Ukiumoortumik immersugassaq 30. septemberip kingorna piaarnerpaamik immersorneqassaaq kingusinnerpaamillu 15. oktober piniarnermut immikkoortortamut nassiunneqassalluni. Aqutsiveqarfiup paasissutissanik eqqornerpaanik pissarsinissaa qularnaarniarlugu ukiup ingerlanerani pisarisartakkannik nalunaarsuiffeqaqqullutit kajumissaarumavatsigit. Nalunaarsuisarfissat quppersakkami matumani nassaarisinnaavatit. Aamma ukiumoortumik pisanik immersuiffissat APNN-imut nassiunneqartinnagit najukkami KNAPK-p immikkoortortaa (imaluunniit piniaqatigisartagaq) isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaavoq pisanik nalunaarsukkat kukkunersiorneqarnissaat pillugu. Eqqaamajuk ukiumoortumik immersugassami CPR-nut allassagakku. Kia pisat pillugit paasissutissanik nassiussisuunera ilisimasariaqarparput taamaanngippat piniarnermut allagartamik nutaamik nassitsisinnnaanaviannginnatta. Taamaammat piffissaqarluarlutit immersugassamik immersuigina. Ukiumoortumik immersugassaq nassiutsinnagu pisatit eqqortumik nalunaarsukkit paasissutissallu ilinnut tunngassuteqartut ilanngutikkit. UUMASUNUT KILLILERSUKKANUT IMMIKKUT IMMERSUIFFISSAQ Uumasunik killilersugaasunik pisaqassagaanni kommunimit akuersissummik pissarsisariaqarpoq. Immikkut nalunaarsuiffissat tassaapput nalunaarsuiffissat uumasunik killilersugaasunik pisaqarnissamut akuersissummut ilanngullugu tunniunneqartartut. Immikkut nalunaarsuiffissaq uumasoq pisarisaq pillugu paasissutissanik sukumiisunik immersorneqassaaq. Immikkut nalunaarsuiffissat pisaqarnerup kinguninngua immersorneqassaaq kommunimullu tunniunneqassalluni. Eqqaamajuk pissatat annaasallu aamma nalunaarutigineqassammata. KIKKUT PISAMINNIK PINIARNEQ- MUT NALUNAARUTEQASSASUT ISUMAQATIGIISSUTIGISARSIUK Piniarnermut immikkoortortaq ataasiarani uumasoq ataaseq pillugu nalunaarutinik qassiinik tigusaqartarpoq. Tamaanna pitsaaneq ajorpoq tassami pisanik nalunaarutit aallaavigerpiarlugit Pinngortitaleriffik APNN siunnersuisartus 5

25 saammata aammalu uumasunik ataasiakkaanik aqutsineq aaqqissortartussaammassuk. Taamaammat piniarneq aallartitsinnagu uumasunik pisarineqartunik kina PINIARNEQ-mut nalunaaruteqassanersoq piniaqatitillu isumaqatigiissutigisarsiuk. Taamaalilluta qulakkiissavarput uumasoq pisarineqartoq ataasiaannarluni nalunaarutigineqarsimassasoq. UUMASUT KILLILERSUK- KAT ILAANIK TUNINIAANEQ Piniartoq pisap killilersukkap ilaanik tuniniaalersinnagu kommunip akuersissut naqis suseqqaartussaavaa. Immikkut immersugassap eqqortumik immersorneqarsimanera qulakkeeqqaartinnagu kommuni akuersissummik naqissusiisinnaanngilaq. Eqqaamajuk: nannup amiinik ilivitsunik, qilalukkat qernertat tuugaavinik, kiisalu nannut aarrillu niaquisa saarnginik tuniniaaniaraanni akuersissutip naqissusikkap assilinera ilanngullugu pisisumut tunniunneqartussaammat. Assilinera taanna avammut annissinissamik CITES-imit akuersissummik piniarnermi takutinneqassaaq. (paasisaqarnerujumallutit atuaruk gl/cites). 6