Direkte krav ved fast ejendom - Recourse to a prior party in regards to real estate

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Direkte krav ved fast ejendom - Recourse to a prior party in regards to real estate"

Transkript

1 Direkte krav ved fast ejendom - Recourse to a prior party in regards to real estate

2 Bachelor projekt, 6. semester Titelblad Projektets titel:! Direkte krav ved fast ejendom Fag:!!! Formueret - Obligationsret Omfang:!! 57 normalsider Vejleder:!! Carsten Munk-Hansen Navn:!!! David Kjølby Larsen!!! -! studie nr.! !!! Rasmus Claus Laugaard Pedersen! -! studie nr.! Afleveringsdato:! 16. maj af 58

3 1. Indledning! Emne! Afgrænsning! 6 2 Metodeovervejelser! Metode - den retsdogmatiske metode! Projektets opbygning! Retskilder! Lov og forarbejder! Retspraksis! Litteratur! 10 3 Beskrivelse af det direkte krav! Direkte krav! Teoretiske opfattelser af retstilstanden! Cessionssynspunktet! Retsbrudstilfældet! Kontraktsafhængigt retsbrudsansvar! Det direkte ansvar - blandingsteorien! Valg mellem flere regelsæt - konkurrencelæren.! Forældelse! Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom! Mangler! 20 4 Retstilstanden og teorier! Indledende retspolitisk vurdering af det direkte krav! Analysens objekt! Cessionssynspunktet! Indledning! Aftalt cession! Cessionssynspunktet i retspraksis! 26 3 af 58

4 4.3.3 Sammenfattende! Retsbrudssynspunktet! Retsbrudssynspunktet over for kontraktsafhængigt retsbrudsansvar! Retspraksis! Retsbrudssynspunktet over for private! Sammenfattende! Kontraktsafhængigt retsbrudsansvar! Sammenfattende! Blandingsteorien! Sammenfattende! 51 5 Konklusion! English Abstract! 55 7 Litteraturliste! 57 4 af 58

5 1. Indledning Der udveksles hver eneste dag en betydelig mængde ydelser parter imellem, og den enkelte parts retsstilling fastlægges i den forbindelse typisk af en aftale samt baggrundsretten. Såfremt en part har købt et aktiv, der senere viser sig at være mangelfuldt eller lignende, vil det således med udgangspunkt i en konkret aftale og baggrundsretten blive afgjort, om den ikke-misligholdende part kan rejse et krav over for sin medkontrahent. Under betegnelsen direkte krav behandles imidlertid tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person, C, ønsker at rette et krav mod en anden fysisk eller juridisk person, A, uden at der foreligger et aftaleforhold mellem dem men således, at et aktiv gennem en eller flere kontraherende parter er overført fra A til C. Et eksempel på en sådan konstruktion er, at en sælger, A, overdrager en mangelfuld ejendom til B, Hvorefter B videresælger den faste ejendom til C. Såfremt manglerne ved den faste ejendom påfører C et tab, og hvis A er årsag til dette tab, vil C kunne rette et krav direkte mod A, efter nogle mere eller mindre fastsatte principper fra retspraksis. Som følge af at retspraksis på området for direkte krav ikke er entydigt, har dette område været genstand for stor opmærksomhed i den juridiske teori. Da muligheden for direkte krav kan være særdeles relevant i mange tilfælde, har området ligeledes stor praktisk relevans. Området for direkte krav har sin oprindelse i den almindelige obligationsret, hvor udgangspunktet om kontrakters relativitet tilsiger, at en fysisk eller juridisk person ikke kan støtte ret på en aftale, som vedkommende ikke er part i. Det er dog fundet nødvendigt at fravige dette udgangspunkt i tilfælde, hvor hensynet til den erstatningssøgende vejer tungere end hensynet til princippet om kontrakters relativitet. De juridiske teoretikere har gennem tiden anført en række synspunkter, som et direkte krav kan støttes på. De to mest anerkendte teorier går på, at et direkte krav kan støttes på reglerne om erstatning uden for kontrakt, retsbrudssynspunktet, eller på en indtrædelse i misligholdelsesbeføjelser, cessionssynspunktet. 5 af 58

6 1.1 Emne Der er i teorien generel enighed om, at området for direkte krav er præget af usikkerhed. Som følge heraf, vil dette projekt indeholde en analyse af retstilstanden på dette område. I den forbindelse vil de momenter, der hersker usikkerhed omkring, blive belyst, hvilket vil ske med udgangspunkt i de synspunkter, som direkte krav traditionelt støttes på. 1.2 Afgrænsning I nærværende fremstilling vil emnet blive afgrænset til at omhandle direkte krav rejst af erhververe af fast ejendom i anledning af faktiske mangler ved denne. På baggrund af den retsdogmatiske metode vil gældende ret i forhold til direkte krav søges klarlagt, særligt med henblik på om de af teoretikerne opstillede synspunkter afspejles i retspraksis. Hvad er der sikkert belæg for i retspraksis og hvad er der usikkerhed om. Fast ejendom var et af de første retsområder, hvor direkte krav blev anerkendt af domstolene, hvilket betyder at der er en langvarig praksis på området. 1 Faste ejendomme er ofte kostbare aktiver, der består i mange år og bevarer en høj værdi, hvorfor denne ofte vil passere flere omsætningsled. I fremstillingen redegøres der for de fire teorier for direkte krav, som er behandlet i den juridiske litteratur, det vil sige retsbrudssynspunktet, cessionssynspunktet, det kontraktsafhængige retsbrudsansvar og teorien om det direkte ansvar. Der vil blive sondret mellem private og professionelle omsætningsled, og nuanceforskellene mellem disse vil blive berørt. De forskellige omsætningsled kan være private købere og sælgere, private selvbyggere, professionelle byggevirksomheder, hoved- og underentreprenører eller selskaber, der køber ejendomme med henblik på videresalg. I analysen vil der være særlig fokus på, hvilke hensyn domstolene lægger vægt på i deres afgørelser. Det vil herved forsøges klargjort, hvorvidt retspraksis er konsistent, eller om retspraksis i højere grad bærer præg af rimelighedsbetragtninger. Det direkte krav kan optræde i forskellige skikkelser. Der er i teorien argumenteret for, at direkte krav skal kunne fremsættes som forskellige obligationsretlige misligholdelsesbeføjelser - f.eks. som et direkte krav om afhjælpning. 2 Fremstillingen vil imidlertid kun 1 Jf. Bryde Andersen, Lookofsky, Obligationsret I, s Jf. Ulfbeck, 2000, Kontrakters Relativitet, s af 58

7 behandle de misligholdelsesbeføjelser, der traditionelt set bliver anerkendt af domstolene, nemlig erstatning og forholdsmæssigt afslag. I afsnit 3.3 redegøres der for de almindelige regler for forældelse i relation til direkte krav. Forældelse rejser på området for direkte krav nogle komplekse spørgsmål i relation til forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, dette vil af afgrænsningshensyn ikke blive underkastet yderligere behandling. 7 af 58

8 2 Metodeovervejelser 2.1 Metode - den retsdogmatiske metode Emnet vil blive behandlet ud fra den retsdogmatiske metode. Retsdogmatikken er en retsvidenskab, der har til formål at beskrive, fortolke, analysere og systematisere gældende ret. 3 Derved gøres det muligt at klarlægge, hvorledes retstilstanden er på et givent retsområde, og fastslå hvilke principper, der regulerer området. Målet med fremstillingen er at undersøge hvilke hensyn og afvejelser domstolene lægger til grund, og herigennem undersøge om teorien på området finder anvendelse. Derfor vil der i denne fremstilling blive beskrevet og redegjort for de almindelige teorier på området, hvorefter retspraksis om direkte krav ved fast ejendom vil blive analyseret. Dette vil primært ske med udgangspunkt i retspraksis, de i litteraturen fremsatte teorier, og artikler der beskæftiger sig med direkte krav, herunder særligt i forhold til fast ejendom. Området for direkte krav er ikke reguleret ved lov, og retspraksis udgør derfor den vigtigste retskilde. Ved gennemlæsning af retspraksis fornemmes en tydelig inspiration og lånelyst fra den juridiske litteratur, og dette skaber en interessant diskussion, om hvorvidt juridisk litteratur skal tillægges større værdi, når man behandler et ulovreguleret område. Udgangspunktet må være, at den juridiske litteratur tillægges den værdi, som traditionen tilsiger, hvorefter litteraturen officielt ikke anses som en retskilde, men domstole kan inspireres af argumenter og anskuelser fra litterære kilder. Tilstanden kan anskues som en hønen og ægget -situation, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad der kom først. Dommerne med deres kendelser, eller litteraturens forfattere med deres anskuelser og opfattelser af teorier om direkte krav. Der vil i fremstillingen benyttes forkortelser til omsætningsledene, dvs. købere, entreprenører, bygherrer, sælgere, mv. De vil blive omtalt under betegnelserne A, B, C, D, efter hvornår de i sagen er sat i forbindelse med den faste ejendom, der er genstand for diskussion. Dette giver en god oversigt ift. kronologien ved et overdraget aktiv og de i sagen relevante parter. 3 Jf. Munk-Hansen, Rettens grund, side 95. smh. Wegener, Juridisk metode, side af 58

9 2.2 Projektets opbygning I fremstillingens kapitel 3 beskrives det direkte krav, og der redegøres for, hvilke teoretiske opfattelser der er på området. Hernæst berøres reglerne om forældelse, lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom og mangelsbegrebet i obligationsretlig forstand. I kapitel 4 bliver teorierne analyseret og sammenholdt med retspraksis. Det udledes, hvordan teori og retspraksis korresponderer. Kapitel 5 indeholder fremstillingens konklusion, og kapitel 6 indeholder et engelsk abstract, der kort referer projektets hovedpunkter. 2.3 Retskilder De kilder der vil blive anvendt i forbindelse med den indledende, redegørende, og beskrivende del, er hovedsagligt den juridiske litteratur om direkte krav. I analysen vil retspraksis være det primære objekt for analysen. Når et givent retsområde ikke er reguleret ved lov, hvilket er tilfældet for direkte krav, er den primære retskilde den foreliggende retspraksis. Denne dommerskabte ret er derfor grundlaget, hvorfra man må fortolke nogle specifikke regler eller generelle principper vedrørende direkte krav. Direkte krav er omtalt i visse love og forarbejder, men disse kan næppe tjene som en retskilde jf. afsnittet nedenfor. Det kan siges at retspraksis overtager lovens plads som den primære retskilde, og dette lukker op for en interessant diskussion om, hvorvidt den juridiske litteratur så følger med op ad rangstigen og bliver en vigtigere retskilde. Denne diskussion vil blive taget i afsnittet nedenfor Lov og forarbejder Det er i de danske lovtekster og forarbejder, muligt at støde på begrebet direkte krav. Eksempelvis er der i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 2, stk. 7, omtalt direkte krav. Der er også andre eksempler på, at direkte krav er omtalt eksempelvis i AB92 5, stk. 5. LFFE og AB92 er ikke primære retskilder i projektet, da reglerne kun giver adgang til at rette et krav direkte efter almindelige regler. Bestemmelserne slår således blot fast, at det ikke er udelukket at rette et direkte krav. Der er dermed ikke hjemmel til at rejse et direkte krav. Lovteksterne tager ikke nærmere stilling til, hvordan direkte krav kan rettes, og indeholder heller ikke nogen stillingtagen til, hvilke materielle betingelser der skal være opfyldt. Derfor er loven i denne fremstilling ikke den 9 af 58

10 primære retskilde, da den ikke fastlægger begrebet direkte krav eller regulerer muligheden for at rejse direkte krav Retspraksis Området for direkte krav er ulovbestemt, og derfor kommer den dommerskabte ret til at spille en særlig rolle. Retspraksis bliver hermed den vigtigste retskilde, hvori retsanvenderen må forsøge at analysere regler og principper ud fra de argumenter og præmisser domstolene angiver. I retspraksis er der en lang tradition for at anerkende direkte krav, og der ses således domme om direkte krav ved fast ejendom tilbage til I analysen af retspraksis vil der blive lagt særlig vægt på nyere domme i overenstemmelse med almindelig retskildelære. Ved analyse af dommene belyses hvilke hensyn der lægges til grund, når et direkte krav indrømmes ved de danske domstole. Herigennem vil der kunne konkluderes, hvorvidt området bærer præg af forudsigelighed, eller om retstilstanden er uklar, og dermed skaber en ringere retssikkerhed for den enkelte aktør. Der vil særligt blive lagt vægt på de domme, der vurderes at have størst præjudikatværdi, og må anses for at være toneangivende på området Litteratur Den behandlede litteratur har hovedsageligt sit udspring i værker om obligationsret og fast ejendom i national kontekst. Der er ydeligere medbragt artikler fra ugeskriftet, da der er væsentlige bidrag at hente her. Der er søgt en afbalanceret anvendelse af materialet. 10 af 58

11 3 Beskrivelse af det direkte krav 3.1 Direkte krav Den almindelige obligationsret regulerer det forhold, at to parter har indgået en aftale, og afgør hvad der i den enkelte situation er en kontraktmæssig ydelse. Det klare udgangspunkt er, at aftaler kun får retskraft mellem de involverede parter. Dette kaldes relativitetsprincippet eller princippet om kontrakters relativitet. 4 Dette er en grundpille i formueretten, som medfører, at parter har et overblik over hvilke pligter de påtager sig og hvilke rettigheder de opnår. Det giver parterne mulighed for at vurdere risici og omkostninger ved deres aftaler, og dermed indrette aftalens indhold herefter. Det direkte krav adskiller sig derved, at kravet opstår mellem to personer, som ikke har indgået en aftale. Der er således tale om en afvigelse fra relativitetsprincippet. Hvor et formuegode er solgt flere gange, kan det være relevant at rejse et krav mod et tidligere led i omsætningskæden. Situationen kan eksemplificeres derved, at A sælger et aktiv til B, der sælger aktivet videre til C. Hvis ydelsen senere viser sig ikke at være kontraktsmæssig, er der tilfælde, hvor C kan rette sit krav direkte mod A. Dette er særligt nærliggende i tilfælde, hvor B er insolvent eller lignende. Der refereres undertiden i litteraturen til direkte krav som ʻspringende regresʼ. Som omtalt ovenfor er udgangspunktet kontraktens relativitet, hvor en køber C retter et eventuelt krav mod sin medkontrahent B, som herefter må søge regres mod den, som solgte det mangelfulde aktiv til at starte med, A. Det direkte krav kan derfor anses som et tilfælde, hvor køberen C springer et eller flere omsætningsled over og indtræder i mellemledet Bʼs regreskrav mod A. Da det direkte krav imidlertid også opstår i tilfælde, hvor der ikke er tale om et regreskrav gennem aftalekæder, anses termen ʻspringende regresʼ for til tider at være misvisende, og den vil ikke blive anvendt selvstændigt i projektet. 5 Når direkte krav anerkendes ved domstolene, er der tale om en undtagelse fra princippet om kontraktens relativitet. Denne undtagelse bygger på nogle kontraktsretlige hensyn, men indeholder også erstatningsretlige aspekter. 4 Jf. Ulfbeck, 2000, Kontrakters relativitet, side 185, smh. Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, Obligationsret I, side Jf. Bryde Andersen og Lookofsky, 2010, Obligationsret I, side af 58

12 Direkte krav er i litteraturen forsøgt opdelt i to grundlæggende teorier, henholdsvist retsbrudstilfældet og cessionstilfældet, sondringen behandles umiddelbart nedenfor. Hvilke kriterier og betingelser, der stilles for, at en person kan rette et direkte krav mod et tidligere omsætningsled, er imidlertid et omdiskuteret emne i litteraturen. Der er således en usikker retstilstand. Dette er problematisk særligt, da det strider mod princippet om, at retstilstanden skal tilbyde borgerne en forudsigelighed. En usikker retstilstand giver det enkelte individ en ringere retssikkerhed. 3.2 Teoretiske opfattelser af retstilstanden Der er dele af både erstatningsretlig og kontraktsretlig tankegang i den retlige konstruktion direkte krav. Det ses derved, at en erhververs ret til at rejse et krav mod tidligere omsætningsled, både kan begrundes i erhververens ret til at kræve erstatning hos den person, som har handlet uagtsomt, men også kan begrundes med, at erhververen i kraft af sin aftale med en sælger kan have en ret til at indtræde i sælgerens indsigelsesrettigheder mod et tidligere omsætningsled. Det er derfor naturligt når de traditionelle teorier om direkte krav, udspringer af netop kontraktsretlige hensyn henholdsvist erstatningsretlige hensyn. I litteraturen er der traditionelt opstillet to teoretiske hensyn, til at beskrive de forskelligartede tilfælde af direkte krav som ses i retspraksis. Cessionssynspunktet med kontraktuelt præg, og retsbrudssynspunktet med deliktuelt præg Cessionssynspunktet Cessionssynspunktet, eller subrogationssynspunktet, henviser til den situation, at en ydelse sælges gennem en aftalekæde, hvor erhververen af ydelsen også får en ret til at indtræde i sælgerens eventuelle indsigelsesret mod et tidligere omsætningsled. Herved skal forstås den situation, at en ydelse er mangelfuld, typisk derved at der foreligger skjulte mangler ved ydelsen, som først bliver synlige efter, at ydelsen er videresolgt af den oprindelige køber. 12 af 58

13 Hvis A som entreprenør bygger en ejendom til B, og bygningen lider af en skjult mangel, men B sælger den faste ejendom til C, hvorefter at manglen opdages, er tanken, at C i kraft af sin aftale med B har mulighed for at indtræde i Bʼs indsigelsesret mod A. For at et direkte krav i ovenstående tilfælde skal give nogen mening, er det en nødvendig betingelse, at B ville have mulighed for at rette et krav mod A, da der ellers ikke ville foreligge en indsigelsesret, som C kunne indtræde i. Det hedder sig, at der skal foreligge ubrudte kæder. Princippet er kendt fra GBL 27, hvorefter en erhverver ikke kan opnå bedre ret end overdrageren - C vil således ikke kunne opnå indsigelser mod A, som B ikke ville have haft. For at en køber kan rette et krav mod en tidligere bygherre, entreprenør, sælger eller lign., er det nødvendigt, at hvert enkelte omsætningsled i mellem skadelidte og den til hvem skadelidte retter sit krav direkte, principielt har mulighed for at rette et krav på grund af den pågældende mangel mod sin realdebitor. Manglen skal således have været en mangel i hvert enkelt retsforhold, forstået således, at den leverede ydelse ikke stemte overens med hvad der var aftalt eller hvad der med rette kunne forventes. Kravet om de ubrudte kæder kan synes teoretisk derved, at Bʼs mulighed for at rette et krav mod entreprenøren A, afhænger af om B har lidt et tab som følge af manglen. Hvis B derfor har solgt bygningen uvidende om den skjulte mangel til C, har B ikke lidt et tab, hvorfor der kan argumenteres for, at B ikke har indsigelsesret mod A, før at C retter et krav mod B. Kravet om de ubrudte kæder må dog anskues på den måde, at B såfremt C retter et krav mod ham på grund af manglen, skal have mulighed for at søge regres mod entreprenøren A. Det er i litteraturen forudsat, at den skadelidte køber i cessionstilfælde, ud over at kunne rette sit krav som et erstatningskrav, har mulighed for at rette kravet som den almindelige obligationsretlige misligholdelsesbeføjelse; forholdsmæssigt afslag i købesummen. 6 Dette er teoretisk set ikke helt problemfrit, og skyldes i høj grad en objektivisering der er sket ift. afslagsbeføjelsen og dennes udmåling. 7 Det skal ved forholdsmæssigt afslag såvel som ved krav rejst som erstatning bemærkes, at erhververen C fra ovenstående eksempel ikke kan rette et krav mod A, som er større end det, B teoretisk set ville kunne rette mod A. Dette er fuldt i overensstemmelse med princippet fra GBL 27 og følger af, at en erhverver i et cessionstilfælde indtræder i sin medkontrahents indsigelsesret mod tidligere omsætningsled, hvorfor medkontrahentens indsigelsesret må udgøre maksimummet for erhververens krav. 6 Jf. Munk-Hansen, 2010, Fast ejendom, side 371, smh. Ulfbeck, 2000, Kontrakters relativitet, side Beføjelsen forholdsmæssigt afslag er i teorien angivet som en gensidighedsbeføjelse. 13 af 58

14 For at en erhverver kan rette et erstatningskrav mod en tredjepart, skal de almindelige erstatningsretlige betingelser for erstatning inden for kontrakt være opfyldt på samme måde som ved et almindeligt inter partes opgør. Betingelserne skal være opfyldt i hvert enkelt led mellem skadelidte og den, mod hvem skadelidte rejser sit krav, i medfør af betingelsen om ubrudte kæder. Erhververen kan rette et krav som et afslag i købesummen, hvis der foreligger en værdiforringende faktisk mangel ved ydelsen, som stammer fra det tidligere omsætningsled, mod hvem erhververen ønsker at rette sit krav Retsbrudstilfældet Mens cessionstilfældet har sin hjemmel i aftalen og mellemledets indsigelsesret mod tidligere omsætningsled, har retsbrudstilfældet hjemmel i erstatningsrettens grundprincipper om erstatning uden for kontrakt. Retsbrudstilfældet er således den situation, at en sælger, A, har handlet ansvarspådragende i sin handel med en køber, B, som typisk men ikke nødvendigvis i god tro sælger ydelsen videre til en senere køber, C. C vil så, hvis nogle nærmere kvalificerede betingelser er opfyldt, kunne rette sit krav mod den oprindelige sælger, A. Da der ikke er tale om en indtrædelse i mellemledets rettigheder, er det underordnet om den sidste køber har mulighed for at rette et krav mod mellemledet, samt om mellemledet har mulighed for at rejse et krav mod sælgeren. Alle de inter partes relationer (A-B,B-C, etc.) der befinder sig mellem den ansvarshavende sælger og den skadelidte køber, er uden betydning for muligheden for at rejse et krav efter retsbrudssynspunktet. I forhold til cessionstilfældet, er det således ved retsbrud ikke et krav, at der foreligger ubrudte kæder. Der er imidlertid nogle særlige krav til ansvarsgrundlaget hos den culpøse sælger. Traditionelt indeholdte teorien den betingelse, at der skulle være et kvalificeret retsbrud. Dette skal ikke alene forstås som en strengere vurdering af den udviste culpa, end hvad der i almindelighed gør sig gældende for erstatning uden for kontrakt, men endvidere et krav om, at sælgeren uagtsomt eller forsætligt har tilsidesat nogle pligter, som han måtte have overfor sin køber i medfør af aftaleforholdet. Her tænkes typisk på loyalitetsforpligtelsen, hvormed at man som aftalepart har en pligt til at optræde loyalt over for sin medkontrahents interesser. Anerkendelsen af direkte krav ved et retsbrudstilfælde har hjemmel i de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. A og C har ikke indbyrdes indgået en aftale i forholdet A- B-C, hvormed at situationen ikke er identisk med en tvist om erstatning inden for kontrakt, 14 af 58

15 skønt at betingelsen om kvalificeret retsbrud henviser til nogle pligter, som den skadevoldende har haft i medfør af en kontrakt i forholdet A-B Kontraktsafhængigt retsbrudsansvar Ved ovenstående redegørelse om de dominerende teorier retsbrud og cession er det altovervejende indtryk, at der er en tendens til at sondre mellem kontraktsansvar og deliktsansvar. Der er i litteraturen søgt en viderudvikling af begreberne, og det er her kontraktsafhængigt retsbrudsansvar gør sit indtog. Der er med dette begreb søgt en viderudvikling af retsbrudssynspunktet, fordi der ifølge visse forfattere er tilfælde som både har præg af det kontraktuelle og deliktuelle. Borup Nørgaard og Vestergaard Pedersen fremsætter således deres teori om det kontraktsafhængige retsbrudsansvar i U1995B 385. Dette gør de på baggrund af en analyse af retspraksis, hvorefter de mener at kunne påvise, at de traditionelle teorier om retsbrud og cession ikke giver et fyldestgørende billede af retstilstanden. Grundsubstansen i deres teori kan bedst udtrykkes med følgende citat: Den generelle regel må antages at være, at ethvert forhold hos A, der ville kunne medføre ansvar efter kontraktsregler, kan udgøre ansvarsgrundlaget for kontraktsafhængigt retsbrudsansvar. 8 Det kontraktsafhængige retsbrudsansvar er en type af kontraktsansvar, der medfører Aʼs ansvar over for en medkontrahents medkontrahent, C, og dette ansvar er i høj grad afhængigt af kontraktsforholdet mellem A og B. Der er ikke klart tale om et strengt deliktsmæssigt- eller kontraktsmæssigt ansvar, men et ansvar der befinder sig et sted midt imellem. Teorien om kontraktsafhængigt retsbrudsansvar har dermed sit anvendelsesområde i gråzonen mellem et klart tilfælde af retsbrud og et klart tilfælde af cession, hvormed teorien fungerer sideordnet med de traditionelle. Særligt for det kontraktsafhængige restbrudsansvar er, at det er en betingelse at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Det er således et krav, at der kan opgøres et tab, at der er et ansvarsgrundlag, at der er kausalitet og at der er adækvans. Dertil kommer dog, at en række andre betingelser også skal være opfyldt. Når det er de almindelige erstatningsbetingelser der er gældende for kontraktsafhængigt retsbrudsansvar, er kravet til den udviste uagtsomhed dermed mindre end, hvad der gør sig gældende for det traditionelle retsbrudsansvar. Det kontraktsafhængige retsbrudsansvar angår dog som udgangspunkt primært professionelle erhvervsdrivende i og med, at 8 Jf. Borup Nørgaard og Vestergaard Pedersen, U 1995B.385, side af 58

16 der for private må kræves en grovere uagtsomhed, som også er kendt fra det almindelige retsbrudssynspunkt. 9 Et direkte krav vil kunne rettes af C, såfremt A kan pålægges kontraktsansvar over for B. Det er en betingelse, at A ikke rammes af et krav, som ikke ville kunne være opstået mellem A og B. Der skal alså kunne gøres samme mangelsbeføjelser gældende i forholdet mellem A-B som mellem A-C. Dette vil sige at C ikke erhverver bedre ret end B, og dette er et klart udtryk for princippet i gældsbrevslovens 27, hvilket også gør sig gældende for cessionstilfældet. Erhververen opnår altså ikke bedre ret end overdrageren. Dette er dog kun udgangspunktet i teorien, hertil er der undtagelsestilfælde, hvormed C kan opnå et krav, som ikke er begrænset af det krav, B ville kunne rette mod A. Der skal yderligere foreligge særlige omstændigheder for at ifalde kontraktsafhængigt retsbrudsansvar. Derfor har man valgt at sondre mellem forskellige tilfælde. Dette være sig professionelle erhvervsmæssige sælgere, selvbyggere, entreprenører, håndværkere m.m. Til sidst er det efter denne teori en betingelse, at et kontraktsansvar mellem B og C ikke er udelukket, bortfaldet eller begrænset grundet Cʼs særlige forhold. Der må således ikke foreligge ansvarsfraskrivelser, manglende reklamation, tilsidesættelse af undersøgelsespligten m.m. i retsforholdet mellem B og C. Dette begrundes med at der kan være tale om egen skyld, og at derigennem kan opnås en ugrundet berigelse. 10 Tilsvarende er kendt fra den almindelige teori om cessionstilfældet, hvor det er en betingelse at der foreligger ubrudte kæder Det direkte ansvar - blandingsteorien Det direkte ansvar er en teori, der vil gøre op med den klassiske betragning af direkte krav som værende enten cession eller retsbrud. Denne sondring har ifølge Vibe Ulbecks betragtninger i disputatsen Kontrakters Relativitet betydet, at man ved den klassiske cession/retsbrudsbetragning ikke har set problemstillingen i en større sammenhæng i forhold til formuerettens løbende udvikling. Man har med andre ord blot forsøgt at opdele de to typer af direkte krav i ultimative tilfælde, i stedet for at søge en udvikling. Begreberne 9 Jf. Borup Nørgaard og Vestergaard Pedersen, U , side Jf. Borup Nørgaard, Vestergaard Pedersen, U1995B.385, side 388 f. 16 af 58

17 anses af Ulfbeck for at være så udhulet i teori og praksis, at en ændring af begreberne er nødvendig. 11 Direkte ansvar er en særlig ansvarstype, der bedst beskrives som en sammenblanding af kontraktsretligt ansvar og deliktsansvar. Begrundelsen for at udvikle dette nye begreb er, at der er særlige fordele for netop dette. Blandt andet vil der være procesbesparende hensyn ved at afsige dom direkte over A til fordel for C, da man ikke skal gennem en længere proces af retsager for at komme frem til kravet mellem A og C via et sagskompleks, hvor der afsiges dom om kravet mellem B og C og herefter A og B. Dernæst ses der også en fordel i at forlade den traditionelle tanke om relativitetsprincippet, da man herved kan tale om et direkte retsforhold mellem A og C, og ikke skal igennem flere aftaleled, og støtte ret på disse indbyrdes aftaler. 12 Det er blevet anført, at teorien om det direkte ansvar blot er en ændring af begreberne og ikke vil føre til andre konklusioner end ved de oprindelige teorier om cession og retsbrud Valg mellem flere regelsæt - konkurrencelæren. Af ovenstående fremgår det, at der er tradition for at sondre mellem deliktsregler og kontraktsregler ved indrømmelsen af direkte krav. I den anledning er det værd at overveje om det ene regelsæt har forrang frem for det andet. I tilfælde hvor det ene regelsæt fører til et anderledes resultat end det andet, bør det derfor overvejes, om den der retter kravet frit kan vælge mellem de to regelsæt, eller om denne skal vælge det ene frem for det andet. Denne diskussion går under navnet konkurrencelæren. 14 Udgangspunktet i dansk ret er, at man selv vælger hvilket regelsæt man støtter sit krav på. Tilsvarende gør sig gældende inden for området direkte krav Jf. Ulfbeck, Kontrakters relativitet, side 185 f. 12 Jf. Ulfbeck, Kontrakters relativitet, side 186 ff. 13 Jf. Bryde Andersen, U.2001B,119, side Jf. Ulfbeck, Kontrakters relativitet, side Jf. Edlund, U2006B.173, side af 58

18 3.3 Forældelse Direkte krav kan være støttet i regler om ansvar inden for kontrakt eller regler om erstatning uden for kontrakt. Med forældelseslovens 3, er forældelsesfristen for fordringer som udgangspunkt 3 år. Det er imidlertid ikke givet hvornår fristen skal regnes fra. Ved en misligholdelse af en aftale regnes fristen fra tidspunktet for misligholdelsen, jf. 2, stk. 3. Misligholdelse kan ikke ske inden aftalens indgåelse, hvormed fristen efter 2, stk. 3 vedrørende fast ejendom, må beregnes fra salgsdatoen. For erstatning uden for kontrakt regnes fristen fra skadens indtræden. Der er i forlængelse heraf særlige regler om fristens suspension, når skadelidte ikke har kendskab til misligholdelsen eller den skadevoldende handling, jf. forældelsesloven 3, stk. 2. Der er endvidere en absolut forældelsesfrist fra den skadevoldende handlings ophør på 10 år, jf. 3, stk. 3, nr. 2 og 3, og på 30 år for forurening af bl.a. jord eller undergrund, jf. 3, stk. 3, nr. 1. Der opstår særlige problemstillinger i forbindelse med valg af regelsæt og dermed fristens begyndelsestidspunkt. Dette vil ikke blive behandlet nærmere i denne fremstilling. 3.4 Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom I lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, herefter LFFE, er der en regel i 2, stk. 7, der bekræfter eksistensen af ulovbestemte principper, som regulerer en købers adgang til at rette et direkte krav mod tidligere omsætningsled ift. faktiske mangler ved fast ejendom. 16 Lovens hovedformål er at give en sælger i en bolighandel mulighed for at blive fritaget for at hæfte for faktiske mangler ved bygninger på ejendommen, hvis han opfylder nogle nærmere angivede betingelser. Loven omfatter kun bolighandler og således ikke salg af en ubebygget grund, landbrug eller fast ejendom som kun skal anvendes til erhverv, jf. 1 stk. 1 og 2. Der gives ydermere kun mulighed for at fraskrive sig ansvaret for fysiske mangler ved ejendommen, hvorfor at retlige mangler altid vil kunne påberåbes af køberen. Hvis en sælger i en bolighandel får udarbejdet en tilstandsrapport som overdrages til køberen, samt fremskaffer tilbud om en ejerskifteforsikring, hvortil sælgeren skal tilbyde at betale mindst halvdelen af den samlede præmie, samt vejleder om retsvirkningerne, kan 16 Ændret fra 2, stk. 6 til 2, stk. 7 med lov nr. 609, som trådte i kraft den 1. maj 2012, jf. bekendtgørelse nr af 58

19 køberen ikke senere påberåbe sig fysiske mangler ved bygningen, jf. 2, stk. 1. Det er dog et krav, at de ovenstående handlinger foretages inden aftaleindgåelse, jf. 2, stk. 2. Lovgiver har ikke ønsket at fjerne køberens eventuelle mulighed for at rette et direkte krav mod tidligere sælgere, entreprenører, bygherrer eller lignende, hvorfor at der i 2, stk. 7 er indført en regel herom. Der var indtil 2006 tvivl om, hvordan bestemmelsen skulle fortolkes. Tvivlen ses bl.a. i afgørelsen U H og afgørelsens dissens (2-2-1 afgørelse), men også i artikel U. 2006B.173 af Edlund, s. 174, hvor forfatteren henviser til bestemmelsen som en hjemmel til at rette et direkte krav. Der var således ikke klar enighed om hvorvidt, at LFFE 2, stk. 7 (dengang 2, stk. 6), skulle forstås som en hjemmel for køberen til at rette et direkte krav mod tidligere sælgere, eller om bestemmelsen blot skulle tolkes således, at den sikrede at man ikke med 2, stk. 1 afskar brugen af de ulovbestemte principper om direkte krav, som allerede eksisterede på området for bolighandler. 17 Dette spørgsmål blev imidlertid afklaret i højesteretsdommen U H, som omhandlede nogle faktiske mangler ved en ejendoms undertag og fuger. A, der var direktør i et forsikringsselskab, solgte uden beskyttelsen i LFFE en ejendom til forsikringsselskabet, B. B solgte senere ejendommen videre til C, men nu hvor handlen indeholdte beskyttelsen fra LFFE. Højesteret gav C medhold i, at denne kunne rette et krav om forholdsmæssigt afslag mod A, jf. 2, stk. 6 (senere ændret til 2, stk. 7). Dommen indeholder en detaljeret fortolkning af bestemmelsen og af forarbejderne, og den i afgørelsen foreliggende dissens illustrerer den tvivl, der var på området. 2 af Højesterets dommere udtaler at LFFE 2, stk. 6 ikke skal forstås som en lovfæstet adgang til at rette et direkte krav mod tidligere omsætningsled, mens at 1 dommer stemte for det modsatte, men dog også gav C medhold i sit krav. De 2 sidste dommere i afgørelsen stemte for at stadfæste landsrettens frifindelse af A, men var derudover enige i de 2 første dommeres fortolkning af LFFE 2, stk. 6. I spørgsmålet om fortolkningen af 2, stk. 6, og af om denne indeholder en generel lovfæstet hjemmel til at rejse et direkte krav, eller om den blot henviser til de i forvejen eksisterende almindelige regler herom, fastslår U H, i stemmefordelingen 4 mod 1, at reglen ikke indeholder en generel hjemmel. Hermed kan bestemmelsen siges at indeholde et eksempel på, at man fra lovgivers side anerkender de eksisterende ulovbestemte regler om direkte krav. 17 Jf. Edlund, U.2006B.173, side 2; forfatteren opfatter i artiklen LFFE 2, stk. 6 som en klar hjemmel. 19 af 58

20 3.5 Mangler Når et direkte krav rettes mod tidligere omsætningsled, gøres der brug af mangelsbeføjelser. I dette afsnit fastlægges mangelsbegrebet og de deraf afledte misligholdelsesbeføjelser. Aftalen mellem parterne fastlægger, hvilken ydelse de hver især skal erlægge. Hvis en ydelse fuldt ud tilfredsstiller kreditoren efter, hvad han med hjemmel i aftalen samt i lovfæstede og ulovbestemte principper kunne forvente, siges ydelsen at være kontraktmæssig. Begrebet mangler knytter sig til alle andre situationer end denne. Det kan både være i forhold til, hvornår der er leveret, hvor der er leveret eller standen af det leverede. Standen af den leverede ydelse kræver særlig opmærksomhed ift. køb og salg af fast ejendom, hvorfor dette bliver behandlet mere nærgående nedenfor. Da aftalen er den primære kilde til at fastslå, hvad der er en kontraktmæssig ydelse i det enkelte tilfælde, fastslår den optimale kontrakt, hvornår ydelsen skal leveres, hvor der skal leveres og i hvilken stand det leverede skal være. Når aftalen ikke entydigt tager stilling til et forhold ved en leveret ydelse, benytter domstolene aftaleudfyldelse ved en eventuel tvist. Det er vigtigt, hvad parterne implicit kunne forvente af aftalen. Der vil være visse forhold ved en ydelse, der er så fundamentale, at det ikke er nødvendigt at definere disse i aftalen, der er tale om en form for selvfølgeligheder, der kan tolkes ud fra, hvad parterne måtte have ment. Domstolene vurderer om en defekt eller en fejl mv. udgør en mangel ud fra en helhedsbedømmelse. Her vægtes særligt aftalens resterende udformning, hvilke oplysninger der var givet mellem parterne uden om aftalen og obligationsrettens almindelige principper om en ydelses tilstand, herved hvad der stiltiende må være aftalt i det pågældende tilfælde af hensyn til branche, kutyme og lign. Det er vigtigt hvad parterne med rette kunne forvente af aftalen. Man taler om aftaleparternes loyale oplysningspligt, samt på den anden hånd parternes undersøgelsespligt ift. salgsgenstanden. Hvilken stand den leverede ydelse skal være i, henviser som udgangspunkt ikke til, at ydelsen skal have et minimum af kvalitet. Intet har for dårlig kvalitet eller er i for ringe stand til at kunne sælges. Brugte varer, skrot og andensorteringsgenstande har også en værdi og handles på markedet. Et køb af en totalskadet bil eller et faldefærdigt hus medfører ikke i sig selv, at ydelsen er mangelfuld. Så længe det fremgår af aftalen, og hvad der ellers med rette kunne forventes mellem parterne, kan ovenstående aktivgrupper være kontraktsmæssige. 20 af 58

Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM. Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse

Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM. Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Kapitel 1. Afgrænsning og begreber 17 1. Fremstillingens udstrækning og afgrænsning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Titelblad. Kandidateksamen i Jura. Eksamen: Aalborg Universitet. Uddannelsessted: Dansk: Emne:

Titelblad. Kandidateksamen i Jura. Eksamen: Aalborg Universitet. Uddannelsessted: Dansk: Emne: 1 Titelblad Eksamen: Uddannelsessted: Emne: Kandidateksamen i Jura Aalborg Universitet Dansk: Parternes retsstilling i tvivlstilfælde om huseftersynsordningens rækkevidde Engelsk: The parties legal position

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

EJERSKIFTEFORSIKRING

EJERSKIFTEFORSIKRING EJERSKIFTEFORSIKRING - Betydning for købers retstilling ved mangler Kandidatafhandling udarbejdet af: Lene Braad, studie nr. 2008-3549 Afleveringsdato: 2. december 2013 Vejleder: Karina Hedegaard Hansen

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 Sag 108/2011 (2. afdeling) Bettina Anderson Houlberg Lauritzen og Anders Houlberg Lauritzen (advokat Palle Møller Jørgensen for begge, beskikket) mod Annette

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Forsikring og erstatning

Forsikring og erstatning Forsikring og erstatning Køb af fast ejendom Indledning EAL 19 Ifølge EAL 19, stk. 1 er der ikke erstatningsansvar for skader der er dækket af en tingsforsikring. Typisk tænker man at EAL gælder erstatning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 Sag 272/2013 Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs (advokat Karsten Holt) mod Prime Ocean A/S (advokat Birgitte Sølvkær Olesen) og Seamore

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelse

Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelse Indledning Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelse Baggrund Køb af fast ejendom Indenfor fast ejendom gælder købelovens 47 ikke direkte. Udgangspunktet er dog at princippet i bestemmelsen anvendes

Læs mere

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7? Konkurs Erhvervslejeret Eksamensspørgsmålet Konkurs Introduktion Generelt om lejers eller udlejers konkurs Konkurslovens kapitel 7 Omhandler gensidigt bebyrdende aftaler Formål: At sikre at skyldners konkursbo

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009 Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Programoversigt 1. Hvad er en entrepriseforsikring? 2. Forskellige entreprisekontrakter 3. Byggeriets

Læs mere

Bestemmelserne pkt. 2.1. og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale.

Bestemmelserne pkt. 2.1. og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale. Dansk Byggeris kommentarer til DB-12 (tidligere TUN-12) Brancheforeningen Danske Byggecentre (tidligere Trælasthandlerunionen TUN) har udarbejdet DB-12 ( Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

mellem parterne i ejendomshandler er til en vis grad blevet afløst af købernes tvister med ejerskifteforsikringsselskaberne om dækningsomfanget.

mellem parterne i ejendomshandler er til en vis grad blevet afløst af købernes tvister med ejerskifteforsikringsselskaberne om dækningsomfanget. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 8 1.1 Specialets opbygning... 9 2. Afgrænsning af emne... 10 3. Metode... 11 4. Gældende ret... 12 4.1 Fast ejendom regelsæt og begrebsafklaring... 12 4.1.1 Aftalen,

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 Sag 5/2014 (2. afdeling) Advokat Hans Boserup (selv) mod Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper Baungaard for begge) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

af KLAUS TOUGAARD KRISTENSEN

af KLAUS TOUGAARD KRISTENSEN Sælgerens oplysningspligt og køberens undersøgelsespligt samt køberens adgang til ophævelse og/eller erstatning i anledning af faktiske mangler - i køb, herunder også forbrugerkøb og ejendomskøb The seller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 Sag 282/2011 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod Aarhus Kommune (advokat Lars Gregersen)

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 Sag 26/2013 (2. afdeling) Rambøll Grønland A/S (advokat Claus Berg) mod Avannaa Arkitekter og Planlæggere ApS under konkurs (advokat Niels Hansen Damm)

Læs mere

Ejerlejlighed købt som beset

Ejerlejlighed købt som beset - 1 Ejerlejlighed købt som beset Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål 1651 Kære Tommy Christiansen Uden medvirken af ejendomsmægler købte et familiemedlem i efteråret 2013 en ejerlejlighed,

Læs mere

Kapitel I: Indledning, teser og formål

Kapitel I: Indledning, teser og formål Kapitel I: Indledning, teser og formål...15 1. Præsentation af emnet...15 2. Afhandlingens teser og formål...16 3. Teserne underbygges...21 3.1. Indledning...21 3.2. Ad tese nr. 2 Forholdet til anden præceptiv

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER NL92 for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande. Udgivet 1992 af

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Erstatningsrettens udvikling 1 I. Indledning 1 II. Dogme- og kulturhistoriske tilbageblik 2 III. Idéhistoriske

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 Sag 89/2014 Sydøstjyllands Politi (kammeradvokaten ved advokat Sanne H. Christensen) mod A (advokat Niels Lindeborg Johansen, beskikket) I tidligere

Læs mere

DOM. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

DOM. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. marts 2014 i sag nr. BS A-1071/2013: Kasper Wünsche Charlotte Muncks Vej 11, 4. 2400 København NV mod Louise Hvidberg Ingstrup Allé 32 2770

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Offentlige myndigheders erstatningsansvar. Advokat Benedicte Galbo

Offentlige myndigheders erstatningsansvar. Advokat Benedicte Galbo Offentlige myndigheders erstatningsansvar Advokat Benedicte Galbo Det offentliges virke som arbejdsgiver bygherre ejer af fast ejendom/offentlige anlæg/tog bilejer ekspropriationsmyndighed sygehusejer

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 11. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

RETTEN I SØNDERBORG DOM. Afsagt den 28. juni 2012 i sag nr. BS C8-1538/2010: Kenneth Bøttcher og Maria Todsen mod Hans Boserup

RETTEN I SØNDERBORG DOM. Afsagt den 28. juni 2012 i sag nr. BS C8-1538/2010: Kenneth Bøttcher og Maria Todsen mod Hans Boserup RETTEN I SØNDERBORG DOM Afsagt den 28. juni 2012 i sag nr. BS C8-1538/2010: Kenneth Bøttcher og Maria Todsen mod Hans Boserup og sag nr. BS C8-2236/2011: Hans Boserup mod K Sagens baggrund og parternes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

D O M. Afsagt den 17. januar 2014 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Michael Dorn, Karen Hald og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.)).

D O M. Afsagt den 17. januar 2014 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Michael Dorn, Karen Hald og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.)). D O M Afsagt den 17. januar 2014 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Michael Dorn, Karen Hald og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.)). 4. afd. nr. B-830-13: Atradius, Filial af Atradius Credit Insurance

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Page 1 of 5 LOV nr 522 af 06/06/2007 Gældende (Forældelsesloven) Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1336 af 19/12/2008 11 LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere, om indklagede skal erstatte klagerne udgifter til tilstandsrapport, energimærke og tilbud på ejerskifteforsikring.

KENDELSE. Sagen angår endvidere, om indklagede skal erstatte klagerne udgifter til tilstandsrapport, energimærke og tilbud på ejerskifteforsikring. 1 København, den 4. februar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Frands-Christian Laursen v/adv. Jan Allan Svendsen St. Kongensgade 49 1022 København K. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal fortabe sit salær

Læs mere

De erstatningsretlige aspekter ved kommunernes sygedagpengeregres

De erstatningsretlige aspekter ved kommunernes sygedagpengeregres De erstatningsretlige aspekter ved kommunernes sygedagpengeregres Compensation aspects concerning recourse claims of sick pay made by Danish municipalities af MARTIN FREY OLESEN Specialet handler om de

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 31/2011 (2. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for Bente Haugaard-Christensen og Freddy Haugaard-Christensen (advokat Lennart Fogh)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere

Læs mere

SØNDERJYSK WEEKENDKURER

SØNDERJYSK WEEKENDKURER Indledning Sønderjysk Weekendkurers (herefter SW) almindelige forretningsbetingelser for transporter gælder for alle transporter, der udføres af SW s, uanset om disse udføres af SW s eller af en tredjepart

Læs mere

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget)

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) 1. Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori denne forefindes, og som beset af køberen med de på grunden evt. værende

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Nis Jul Clausen Hans Henrik Edlund Anders Ørgaard. Købsretten. 5. udgave IIIKARNOV GROUP

Nis Jul Clausen Hans Henrik Edlund Anders Ørgaard. Købsretten. 5. udgave IIIKARNOV GROUP Nis Jul Clausen Hans Henrik Edlund Anders Ørgaard Købsretten 5. udgave IIIKARNOV GROUP Kapitel 1 Om kontraktforpligtelser og deres misligholdelse 1.1 Indledning - købsaftalen 13 1.2 Rigtig opfyldelse 17

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Ansvarsbegrænsninger

Ansvarsbegrænsninger Ansvarsbegrænsninger Fortolkning & tilsidesættelse Netværk for it-advokater 21. maj 2012 Jakob B. Sørensen Oversigt 1. Introduktion 2. Vedtagelse og fortolkning 3. Praksis om tilsidesættelse og opretholdelse

Læs mere

Udbudsmateriale. For salg af Råmosevej 62, Ballerup til fritidsformål

Udbudsmateriale. For salg af Råmosevej 62, Ballerup til fritidsformål Udbudsmateriale For salg af Råmosevej 62, Ballerup til fritidsformål Oktober 2012 Ballerup Kommune udbyder herved en parcel på ca. 2.170 m 2 af ejendommen matr.nr. 5 a Ågerup by, Pederstrup, beliggende

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere