GISP. Nr. 154 Juni 2014

Transkript

1 GISP Nr. 154 Juni 2014 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

2 idræt c ibog gør idræt levende Idræt C gennemgår områder inden for idrættens verden. Bl.a. boldspil, musik og bevægelse, historiske afsnit samt tekniske færdigheder og træning. Senest er Idræt C ibog opdateret med: et udvidet afsnit om musik og bevægelse med video, mere historie og en række opgaver. mere interaktivitet sammenlign fx BMI og kondital med anbefalede værdier og landsgennemsnit. løbende opgaver, der lægger op til brug af smartphones. videointerviews med elever om bl.a. træningsprojekt og sundhed. Jette Engelbreth, Claus Estrup, Rasmus Pöckel, Ellen Sig og Jan Kahr Sørensen ibog.idraetc.systime.dk: 70 øvelses- og instruktionsvideoer 20 øvelser 10 opgaver 9 interaktiviteter 150 illustrationer 120 sider ebog 144 sider Se priser og licenser på systime.dk Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk bedre læring

3 GISP nr. 154 Juni 2014 Redaktion Mikkel Thoudal Clausen Malene Løye Kristensen Niels Paludan Marie Lind Brandtoft Redaktionens adresse Mikkel Thoudal Clausen Kummelgatan 48 C Ramlösa, Sverige mc@hels-gym.dk Pris pr. år Abonnement: 400 kr. Studerende og pensionister: 200 kr. Foto Bestyrelsen og redaktionen m.fl. Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk Rosendahls De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen. I N D H O L D. Leder Fra bestyrelsen Fra fagkonsulent GF 14 indkaldelse Kursusbeskrivelser i forbindelse med GF Swing Musik til din idrætsundervisning Flag Football som boldspil i gymnasieskolen CrossFit Performance Aktuel forskning Aktiver din krop og få din hjerne i top Hvad blev der af idræt for idrættens skyld? Læring, indlæring og adaptation Idræt, bevægelse og læring er hovedingredienserne Stævner DM i Futsal - fremtidens indendørs fodbold Kursusanmeldelser Idræt og IT Alpinskikursus i Matrei jan Kurser Ny praksis nødvendig i idræt C? Skikursus Tag på kanokursus Undervisning Niels Paludan: Når en ikke-danser skal være danselærer 42 Adventurerace Boganmeldelse Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Stævner Regioner regionssekretærer Adresser bestyrelsen, redaktionen mv

4 Leder Leder Selvom indeværende skoleår i særdeleshed har båret præg af øget arbejdsbelastning og usikkerhed omkring arbejdsforhold, er det GI`s bestyrelse samt GISP redaktionens håb og ønske, at mange idrætslærere vil trodse dette og komme på kursus og få inspiration og ny energi med tilbage til undervisningen. Derfor indeholder denne udgave af GISP mange tilbud på kurser i det kommende skoleår. Derudover er vi glade for at kunne præsentere spændende nyt fra forskerverdenen, som nysgerrige sjæle kan fordybe sig i og evt. benytte i egen undervisning. Der vil i forbindelse med GF14 på Sønderborg Idrætshøjskole den okt. blive tilbudt en bred vifte af kurser i både swing, crossfit, flagfotball, performance samt teorikursus om musik med mange kompetente og dygtige undervisere. Husk at kurserne afsluttes med en spændende generalforsamling, samt et møde med fagkonsulenten efterfulgt af spisning og en altid dejlig og energisk fest. Der er også kursus i kano ved Furesø med Ole Andreassen fra Gribskov Gymnasium, hvilket med stor succes er blevet afholdt flere gange tidligere. Hvis man mere er til ski, er der mulighed for at komme på et spændende skikursus i Matrei i Østrig i januar 2015, og man kan med fordel i dette nummer både læse om det allerede afholdte kursus i januar i år samt se de smukke billeder derfra. Sidst men ikke mindst tilbyder Andreas Scherring fra Århus Katedral kursus om, hvorvidt det er nødvendigt med en ny praksis på Idræt C og hvor sammenhængen imellem det praktiske arbejde med idrætsfaget og ministeriets læreplan for faget bliver sat til diskussion. Så med hensyn til kurser har man både mulighed for at få pudset sine praktiske færdigheder af og lære nye, men også at reflektere over sin egen rolle som idrætslærer på ovenstående kurser i det kommende skoleår. Hvis man ikke lige kan afsætte tid til at komme på kursus, var det måske en mulighed at blive inspireret af de mange gode ideer vor egen GISP-redaktør Niels Paludan har beskrevet i artiklen: Når en ikkedanser skal være danselærer og evt. benytte dem i egen underisning. Vi har i dette nummer haft held med at få fire idrætsforskere til at skrive om deres forskning, som kan være relevant for idrætslærere. Ph.d.-studerende Mona Have Sørensen fra Institut for Idræt, SDU har været meget i medierne med sin forskning om sammenhæng imellem fysisk aktivitet og indlæring blandt børn og unge. Det er jo spændende at følge med i, om forskningen evt. kan have en positiv indvirkning på idrætsfaget i gymnasiet. Som en pendant til Monas indlæg har vi en artikel af Martin Cholewa Jørgensen, der er Stud. BSc i Idræt og Samfundsfag ved AAU. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt idrætsfaget blot skal være et middel for andre fag i gymnasiet og den fysiske sundhed, eller om det ikke i stedet bør være til for idrættens egen skyld. Derudover præsenterer Lektor ved Institut for Idræt på SDU Thomas Skovgaard et spændende og helt ny opstartet samarbejde imellem SDU og UCL, der samler kompetencer inden for idræt, fysisk aktivitet og læring på tværs af de to institutioner. Sidst men ikke mindst har vi en artikel af lektor Jacob Wienecke i idræt og neurofysiologi, ph.d., studieleder for Idrætsuddannelsen, der handler om den faglige udvikling og sammenhæng imellem hjernen og motorik. På La Santa var der kursus i Adventure Race, og i den forbindelse blev det drøftet, hvorvidt der kunne laves en eksamen i den idrætsgren. Lektor Jeppe Bo Nielsen fra Skive Gymnasium forklarede, hvorledes han havde gjort det tidligere, og han indvilligede i at skrive en artikel om det, som interesserede kan læse i denne udgave af GISP. Til sidst vil jeg på vegne af GISP som altid opfordre til, at I indsender jeres spændende undervisningsforløb, studietur eller ekskursioner med idræt eller andet, som I mener, der kunne være relevant for andre idrætslærere. I er altid velkomne til at kontakte os med input samt forslag til GISP-bladet. På vegne af GISP redaktionen ønsker vi alle god læsning Malene Løye Kristensen, Rosborg Gymnasium og HF, Vejle 4

5 Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen maj 2014 Foråret er over os og mulige idrætseksamener nærmer sig med hastige skridt. Dette skoleår har på mange måder været anderledes for næsten alle kolleger. Det har været år 1 med OK13, og det har kunnet mærkes. Vi skrev i sidste nummer af GISP, at vi i forbindelse med efterårets to store kurser (GF og La Santa) havde taget temperaturen på, hvordan det stod til med idræt og OK13 rundt omkring på skolerne. Resultatet var ikke så nedslående endda set med idrætsfaglige briller. Mens rigtig mange rektorer havde brugt OK13 til at lave besparelser på forberedelsen generelt og det er naturligvis meget beklageligt så havde stort set ingen skoler lavet specifikke besparelser på idrætsfaget. Siden er det dog kommet os for øre, at der andre steder har været lavet idrætsspecifikke besparelser, og det er selvfølgelig et felt, vi følger ganske tæt i bestyrelsen. Flere af disse besparelser er dog ikke direkte overenskomstrelaterede, men går ofte på besparelser på den tredje idrætslærer i forbindelse med nybyggeri som idrætshaller og lignende. Vi vil gerne henlede opmærksomheden på den regionsundersøgelse, vi lavede i 2012, og som står at læse i GISP nr Her kan man se, at det heldigvis stadig er reglen mere end undtagelsen, at der er 3 lærere på 2 klasser med idræt, særlig i 1.g og 2.g. Den undersøgelse kan man jo vise sin rektor, hvis han/hun argumenterer med, at på alle andre skoler har de kun 2 idrætslærere til 2 klasser, som vi har hørt det et par gange efterhånden. Et andet sted, hvor vi til gengæld har kunnet mærke OK13, er på efteruddannelsesfronten. Flere af de andre faglige foreninger meldte allerede i efteråret om vigende deltagerantal til deres efteruddannelseskurser som konsekvens af OK13. Det kunne vi på det tidspunkt ikke nikke genkendende til, da både GF-kurserne og La Santa kurset var velbesøgte. Men billedet er et noget andet her i foråret. Vi havde to forskellige kurser planlagt og annonceret. Det ene af disse om den reflekterende idrætsudøver i samarbejde med SDU har vi måtte aflyse, da der kun var 3 (!) tilmeldte. Vi satser på at genudbyde dette kursus til november/december i stedet for. Det andet kursus, Idræt og IT 2, som var et dubleret kursus med afholdelse både i Hillerød og i Egå fik desværre langt færre tilmeldinger end vi havde håbet på. Sidste år gennemførte vi to lignende kurser men med et lidt andet IT-fokus og der blev hurtigt udsolgt med 30 kursister hvert sted og venteliste. I år blev det kun til henholdsvis 11 og 19 kursister på trods af heftig annoncering, men vi valgte at gennemføre kurserne alligevel, og det blev heldigvis et par rigtig gode kursusdage (læs anmeldelse af kurset længere fremme i bladet). Ikke desto mindre bekymrer tendensen os noget, da efteruddannelsestilbud jo er en af kerneydelserne i den faglige forenings arbejde. Det er naturligvis kun sjovt at lave efteruddannelse, hvis der kommer nogen på kurserne! Derfor, kære idrætskollega, vil vi opfordre dig og dine fagkolleger til at tjekke GI s kursuskalender og benytte nogle af tilbuddene. Det kunne f.eks. være Generalforsamlingskurset i oktober på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor vi igen i år udbyder 5 spændende kurser. Du kan læse mere om disse kurser og tilmeldingsproceduren andetsteds i nærværende blad. 5

6 Nyt fra bestyrelsen Det skal også nævnes, at vi så småt er gået i gang med at planlægge næste udlandskursus, som kommer til at løbe af stablen i Dette vil vi skrive mere om i næste blad. Endelig har vi besluttet som fast procedure på samtlige kurser, at kursusprisen vil være 500 kr. højere for ikke-medlemmer af foreningen, og at medlemmer prioriteres over ikke-medlemmer i tilfælde af at kurset bliver overtegnet. Det seneste års tid har store uddannelsesreformer fyldt en del i medierne. Først folkeskolereformen og senest erhvervsskolereformen. Det er områder som vi i bestyrelsen følger ganske tæt, i særdeleshed idrætsfagets nye status i folkeskolen som eksamensfag. Hvordan prøven bliver skruet sammen og med hvilket fokus ved vi endnu ikke, men at det bliver en kærkommen løftestang for vores indsatsområde med at få indført eksamen på idræt C i gymnasiet engang i fremtiden er ganske klart. I skrivende stund ved vi heller ikke mere om, hvordan det går med vores ansøgning om medtællende karakterer i idræt C på HF, som vi trykte i sidste nummer af GISP. Forhåbentlig kommer der ganske snart en afklaring og under alle omstændigheder regner vi med at kunne fortælle jer mere om dette felt i næste nummer af dette fagblad og på vores generalforsamling d.2.oktober på IHS. Med ønsket om en god eksamensperiode og en velfortjent sommerferie!! På bestyrelsens vegne Michala Hammer og Anders Bergholdt 6

7 Nyt fra fagkonsulenten Kære kollegaer Skoleåret går på hæld, forårssolen danser udenfor og vi har nu snart gennemført det første år med OK13. Der har været meget usikkerhed hver gang vi skal i gang med noget nyt. Sådan er det også her i eksamenstiden men jeg kan desværre ikke sige noget om, hvordan det skal håndteres, da løsningsmodellerne varierer fra skole til skole. En ting er dog sikkert. Lige om lidt så er vore elever klar til at gå til eksamen! Jeg har prøvet at samle op på de mest hyppige spørgsmål og nogle af de ting, der oftest er kilde til problemer ved eksamen. Dette bringes sidst i nyhedsbrevet. Men først til noget lidt andet. SPR/SSO Dette års SRP/SSO sæson er forløbet uden de store sværdslag. Der har været et mindre antal henvendelser om problemer end de sidste år, hvilket jeg håber er en indikation af, at der også har været færre problemer. Tak til alle jer, der har rettet opgaver og sørget for at den del har kørt på skinner. Det er naturligvis ikke muligt at rette så mange opgaver uden at der opstår problemer og/eller uoverensstemmelser. De fleste klares heldigvis i samarbejdet mellem lærer og censor, mens et mindre udvalg når mig enten telefonisk eller i skriftlig form. Ligesom de sidste mange år er de problemer, jeg har set flest af, der hvor opgaven ender med at blive et-faglig, fordi det bliver svært at se hvilket selvstændigt bidrag idræt kommer med, som det andet fag (typisk biologi eller samfundsfag) ikke kan levere. Vi skal i alle opgaveformuleringer sikre, dels at det fremgår eksplicit hvad henholdsvis idræt og det andet fag bidrager med, dels at de to ting adskiller sig fra hinanden. Afledt af dette problem er problemet med at vurdere opgaver, hvor idrætsfaglighed ikke er til stede. Det er naturligvis en mangel, men hvis man læser læreplanen for SRP (bilag 7 til stx-bekendtgørelsen), så vil dette kun påvirke 2 af de 7 mål for SRP, og derfor vil opgaven naturligvis ikke kunne få 12 eller 10, men hvis resten af målene er opfyldt, så kan opgaven altså godt få 7, hvis den lever op til de øvrige SRP-faglige mål Hvis vi skal varetage fagets tarv i denne sammenhæng, er det derfor meget vigtigt, at opgaveformuleringerne tydeligt markerer forskellen på de to fag. Et andet problem, som heldigvis ikke er forekommet hyppigt, er når lærer og censor ikke kan blive enige om en karakter. Reglen er som udgangspunkt, at det skal de. Hvis de ikke kan blive enige, så skal de to karakterer lægges sammen og divideres med to. Ligger karakteren 7

8 Nyt fra fagkonsulenten midt mellem to karakterer er det censors karakter, der afgør den endelige karakter. Man skal altså ikke kontakte rektor, men blot blive enige om at være uenige og så fastsætte karakteren ud fra ovennævnte princip. Fornemmer man, at ens modpart konsekvent forhøjer karakteren af taktiske grunde, så er reglerne lidt uklare. Her kan det komme på tale at kontakte rektor inden karakterfastsættelsen, og man skal under alle omstændigheder lave en indberetning efterfølgende. AT Årets emne i AT passede umiddelbart fint til idræt og det er også mit indtryk at antallet af opgaver med idræt er steget en smule. Tallene fra sidste år viste at antallet af opgaver med idræt c-niveau er faldet til et meget lavt niveau. Det tror jeg afspejler, at der rundt om i landet er kommet en bevidsthed om, at eleverne skal være metodemæssigt klædt på i faget, hvis de skal kunne vælge idræt c-niveau som det ene fag. Årskarakterer I forhold til årskaraktererne laver jeg lige en copy-paste fra mit nyhedsbrev sidste år. Der er stadig en del henvendelser om vilkårene for årskaraktererne. Hvad gør vi med elever, der enten har været væk på grund af skader/sygdom eller har været væk fra forløb, de ikke havde lyst til at deltage i. Sådant fravær kan give problemer i forhold til kravet om alsidighed (altså mindst 20% i hver af de tre færdighedsområder), som det er defineret i læreplanen. Elevens årskarakter skal afspejle alsidighedskravet, og hvad gør man så, hvis eleven slet ikke har deltaget i et af færdighedsområderne? Nogen gange er det lettere at sige, hvad man ikke gør, så det vil jeg starte med. Man kan ikke se på elevens faglige standpunkt i et forløb inden for samme færdighedsområde i 1. eller 2. g. Man kan ikke se bort fra, at eleven ikke har levet op til læreplanens krav om alsidighed. Man kan ikke give eleven en straf i form af en lav karakter for manglende deltagelse. Hvis nogen begynder at synes dette minder om den gamle sang med Jess Ingerslev og Tom McEwan, så vil I ikke undre jer over, at fortsættelsen lyder, men hvad må man så... Man må godt indkalde elever, der har været væk i et forløb til en prøve i de faglige mål i det pågældende forløb. Eleverne er ansvarlige i forhold til den undervisningsbeskrivelse, der er for holdet, og derfor fritager fravær ikke eleverne for at nå de faglige mål (dette gælder dog ikke hvis der foreligger en lægeerklæring). Man kan som lærer godt undlade at give en årskarakter, hvis eleven har været så meget væk, at man ikke har fagligt grundlag for at vurdere eleven. Dette er en mulighed, som rektorerne ikke er begejstrede for, og de kan da også godt insistere på, at der skal gives en årskarakter, hvis de til trods for meget højt fravær i idræt, tillader eleven at gå op på normale vilkår. I så fald må eleven indkaldes til en prøve i de faglige mål for de i 3.g indgående forløb. Dette vil normalt skulle gøres inden for den almindelige undervisning med mindre man kan aftale andet på skolen. En sjælden gang imellem er der nogle elever med fysiske handicap, som til trods for, at de sagtens kunne få en lægeerklæring, der kunne fritage dem for idræt, ønsker at deltage i idrætsundervisningen i det omfang deres fysiske handicap tillader det. Det er godt for den handicappede, det er godt for klassen og det er godt for samfundet. Derfor er det naturligvis ikke rimeligt, at de efterfølgende skal straffes med en dårlig karakter, fordi de ikke kan 8

9 Nyt fra fagkonsulenten leve op til de faglige mål. Derfor kan man i de tilfælde undlade at give en karakter i faget, men, hvis de følger faget, undgå, at de skal have et erstatningsfag. Forberedelse til eksamen Som jeg har gjort de sidste år, kommer der her en række gode råd, som nogle forhåbentlig vil finde selvfølgelige, men hvis det nu er lang tid siden, I sidst har haft eksamen, eller I er helt nye, så er der lidt relevant læsning her. Inden jeg kommer dertil er der lige et par ting, som alle kan have gavn af at læse. Først lidt om alsidighedsprincippet. Jeg har til stadighed en del henvendelser fra kollegaer som har lavet forløb i spring-rytme eller fitness, hvor der i begge typer forløb indgår elementer, der kan høre hjemme enten i musik og bevægelse eller i klassiske og nye. Der er to ting at sige om de drejebøger, der skal laves på baggrund af sådanne forløb, som i den praktiske hverdag kan give rigtig god mening. Dels skal drejebogen afspejle den undervisning, der er foregået i forløbet. Det vi sige at man i et forløb, hvor man har haft step, aerobics, styrketræning og boksning ikke kan nøjes med at gå op i f.eks. step. Eleven skal vælge at inddrage flere af delelementerne (ikke nødvendigvis dem alle) i sin drejebog. Dels skal elevens eksamenspræstation vise alsidighed (jf. læreplanen 2.1). Det betyder i praksis, at hvis en elev, der går op i fitness, vælger fortrinsvis at inddrage de ting, der har med musik og bevægelse at gøre, så skal elevens anden drejebog være i et af de to andre færdighedsområder, uanset hvad I har kategoriseret fitness som. Min egen erfaring er, at eleverne sagtens kan forstå dette krav om, at de i praksis viser alsidighed og derfor ikke kan gå op i step og aerobics i den ene drejebog og dans i den anden. 9

10 Nyt fra fagkonsulenten Og nu tilbage til eksamen Husk at det er læreplansfastlagt, at der mellem sidste undervisningsgang og eksamen skal være 1-2 gange (typisk antallet af elever x 20 minutter, hvilket på et hold med 30 giver 10 timer), hvor eleverne kan råde over idrætsfaciliteterne, så de kan øve op til den praktiske eksamen. Her kommer en huskeliste med 15 punkter, som forhåbentlig kan hjælpe nye lærere, og genopfriske hukommelsen for dem, der nu kun er unge af sind. 1. Hvis I i undervisningen har benyttet f.eks. svømmehal eller andre faciliteter ude i byen, så sørg for i god tid at snakke med ledelsen om at I har brug for disse faciliteter, hvis holdet skal op. Ledelsen må naturligvis ikke fortælle jer om eller hvornår holdet skal op, men de kan jo godt booke de nødvendige faciliteter. Falder eksamen tidligt, kan det være svært at nå, hvis I først kan komme i gang, når eksamen offentliggøres 2. Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. 3. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanen for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: Eksamensbekendtgørelsen ( Karakterbekendtgørelsen ( 3. Læs læreplanens afsnit om faglige mål og evalueringskriterier. ( R0710.aspx?id=132670) 4. Det er en god ide at få eleverne til at aflevere drejebøger inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden. 5. I vejledningen til bekendtgørelsen kan man finde gode råd til, hvordan eksamen forberedes og afvikles, hvis man ikke allerede har praktisk erfaring med dette. 6. Vejledning til læreplanen findes på dette link: ( UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Valgfag/100705_vejl_idraet_B_valgfag.ashx) 7. Drejebogen er skabelonen for eleven/kursistens praktiske eksamen. Hver elev/kursist skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder). Drejebogen bør hænge tæt sammen med undervisningsbeskrivelsen, således at forstå, at det gerne skal fremgå af elevens/kursistens drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder, som præstationen skal vise, at eleven/kursisten behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske udførelse af drejebogen. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven/kursisten viser hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på emu.dk/gym/fag/id/inspiration/idraet_paa_b-niveau/drejeboeger/drejebog_akrobatik.doc) 10

11 Nyt fra fagkonsulenten 8. Et case spørgsmål skal være formuleret således, at eleven/kursisten ikke kan besvare spørgsmålene uden at anvende information fra selve casen (se eksempler på Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at åbne casen og derved hente relevant information ud af casen. 9. Ifølge læreplanen er det obligatorisk, at eleverne har mulighed for at mødes og træne med henblik på eksamen. Det er imidlertid ikke lovligt for læreren at vejlede i denne periode. 10. Reglerne for selvstuderende gælder kun for ægte selvstuderende dvs. udefra kommende elever/kursister eller elever, der af den ene eller anden grund er bortvist fra undervisningen. Elever på særlige vilkår skal op i alle fag, men går i idræt op på samme vilkår som de øvrige elever på holdet. 11. Ifølge læreplanen er den samlede tid pr. eksaminand 45 min - 24 min. til teoridelen og 21 min. til praktikdelen. Begge tider er inkl. skift og votering. 12. Har I en elev, der er eller bliver skadet i en grad, så vedkommende ikke kan gennemføre den praktiske del af eksamen, så bed jeres rektor om at kontakte mig så hurtigt som muligt. 13. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man meget hurtigt læse det igennem og melde tilbage til eksaminator om alt er i orden eller om, der er elementer, der skal laves om. og HTX. Det er nyt og derfor vigtigt, at man som censor er med til at sikre, at eksamen og den forudgående undervisning kan sammenlignes med det, der foregår i STX. Alle steder læses der efter den samme bekendtgørelse, nemlig valgfagsbekendtgørelsens bilag Censors rolle er i øvrigt beskrevet indgående i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor), men her vil jeg kort gøre opmærksom på 29, stk. 4 og stk. 5. Her står der, at det er censors pligt at indberette formodninger om eller konstateringer af mangler ved den forudgående undervisning/vejledning eller til selve eksamenen. En indberetning er altid skriftlig og stiles til skolens rektor og til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Når censor er beskikket af ministeriet (og det er de altid) så skal skolen derudover sende indberetningen til ministeriet med deres kommentarer. Formålet med den eksterne censur er at opretholde det, der populært kaldes den nationale standard altså sikre et ensartet niveau uanset hvor en studentereksamen er taget. Derfor er det vigtigt, at man som censor tager denne indberetningspligt alvorligt. Jeg skal i lighed med sidste år mindeligt bede jer om, at hvis I kommer i den situation, at I skal lave en indberetning, så send den venligst også i kopi til mig. Det var alt herfra for denne gang! Nyd det spirende forår og slutspurten frem til eksamen. Held og lykke med eksamen og evt. censorgerning. Mads 14. Der begynder i disse år også at være idræt på HHX 11

12 Xxx Generalforsamling GENERALFORSAMLING GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening torsdag den 2. oktober 2014 kl på Sønderborg Idrætshøjskole (IHS), Friheds allé 42, 6400 Sønderborg. Efter generalforsamlingen vil der være møde med fagkonsulenten. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget 7. Valg af 2 revisorer 8. Valg af revisorsuppleanter 9. Evt. Ad punkt 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest torsdag den 12. september Bedes sendt til: Anders Bergholdt pr. mail: anders.bergholdt@skolekom.dk Ad punkt 6: På valg er følgende: Andreas Schiørring (villig til genvalg) Michala Hammer (villig til genvalg) Line Rasmussen (ønsker ikke genvalg) Ad punkt 7: På valg er følgende: Erik Bagger og Lars Westergaard (villige til genvalg) Ad punkt 8: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch (villige til genvalg) Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Anders Bergholdt (anders.bergholdt@skolekom.dk) i hænde senest torsdag den 11. september For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og morgenmad, kan tilmelding ske via Emu en GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen, mens vi må opkræve kr. 300 for overnatning og morgenmad. De 300 kr. bedes indbetalt på Reg.nr kontonr Foreningens vedtægter kan ses på modul/vedtægter-gymnasieskolernes-idrætslærerforening På gensyn GI s bestyrelse Anders Bergholdt, formand 12

13 Kursusprogram for GF 2014 KURSUSPROGRAM FOR GF 2014 PÅ IDRÆTSHØJSKOLEN I SØNDERBORG Fra onsdag d. 1/10 til fredag d. 3/10 inviterer GI til kursus, generalforsamling og fest på Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Allé 42, 6400 Sønderborg. Udbud af kurser er sammensat således, at der er kurser inden for idrætsfagets tre genrer samt et mere teoretisk kursus. Kurserne er organiseret således, at man kan vælge enten et eller to kurser, som det er skitseret i følgende oversigt: Der kan vælges mellem følgende kursusforløb: 1 kursus: Kursus A, B, C, D eller E Prisen for ét kursus er 2.450,- kr. 2 kurser: Kursus A + C, Kursus A + D, Kursus A + E, Kursus B + C, Kursus B + D og Kursus B + E Prisen for to kurser er 3.950,- kr. Ved indkvartering på enkeltværelse er der et tillæg på 400,- kr./nat. Indkvartering på enkeltværelse foregår kun på det nærliggende Hotel Comwell (afstand til Idrætshøjskolen ca. 1 km). For kursister der ikke er medlem af GI, er kursusprisen forhøjet med 500,- kr. Medlemmer prioriteres over ikkemedlemmer i tilfælde af at kurset bliver overtegnet Foreningen vil gerne invitere medlemmer af GI til Generalforsamling, middag og fest tors d. 2/10. For ikke-kursusdeltagere koster overnatningen efter festen 300 kr. Tilmelding til kurserne foregår kun via EMU en. Tilmeldingsfristen er mandag d. 1/ Indbetalingsfristen er fredag d. 12/ For yderligere oplysninger kan man kontakte formanden for GI: Anders Bergholdt, anders.bergholdt@skolekom. dk eller Onsdag d. 1/10 Kl Torsdag d. 2/10 Kl Torsdag d. 2/10 Kl Fredag d. 3/10 Kl Kl Kursus A: Swingdans Kursus B: Crossfit Kursus A: Swingdans Kursus B: Crossfit Kursus C: Flagfootball Kursus D: Teorikursus om musik Kursus E: Performance Kursus C: Flagfootball Kursus D: Teorikursus om musik Kursus E: Performance Aftenarrangement: Bordcurlingturnering Eftermiddagsarrangement: 16.00: Generalforsamling 18.00: Møde med fagkonsulenten Aftensarrangement: Middag og dans med band 13

14 Kursusprogram for GF 2014 SWING-DANS MUSIK TIL DIN IDRÆTSUNDERVISNING Swingdans er en paddehat af de mange danse fra perioden omkring 1920 erne til swingårtierne 30 erne og 40 erne. Det hele startede i det forrige århundrede med den herlige dans Cake Walk, der blev afløst af 20 ernes store craze CHARLESTON. Charleston-dansen blev udviklingen til Lindy Hop, der senere tog navn til blandt andet Jitterbug. Fælles for alle de danse er de inciterende rytmer, der fra 20 ernes lidt staccato-agtige rytmer blev blødere og fik mere puls og bounce, da Lindy Hoppen først rigtig fik tag i Swingmusikken i 30 erne, hvor den udvikledes til også at indbefatte løft og kast. Lindy Hop og 30 ernes Charleston-dans, de er begge kendt for deres høje energi niveau og flow, der gør det attraktivt og specielt at opleve. Det er altid en fornøjelse at se på og ligeså at danse. 30 ernes Charleston og Lindy Hop dansen kan i dag spores i den meget energiske ungdomsdans HIP HOP. Når man skal lære at danse Lindy Hop og Charleston over et par dage og få energien med, så bruges den herlige og sprudlende STREET SWING. Street Swing er kendt for godt tempo, flow og stor energi og er en symbiose af de føromtalte danse. Kunne du tænke dig at bruge musik mere i din idrætsundervisning og ikke mindst, at musikken passer perfekt til det, du laver? Dette kursus er et hands-on -kursus, hvor du kommer til at sidde med din computer og lære om forskellige programmer, du kan bruge til at bearbejde musik. Du lærer f.eks. hvordan musiknumre kan sættes sammen til en performance, hvordan du laver færdige opvarmningsprogrammer, og hvordan du kan ændre tempo i et stykke musik, hvis det f.eks. er for langsomt samt sætte musik sammen til cirkeltræning. Hvordan kan du bruge musik, du finder på youtube, og hvordan gemmer du musik smartest og i hvilket format? Du vil inden kurset skulle gøre lidt forskellige ting klar på din computer, og du vil få mulighed for at komme med ønsker til, hvad du har brug for i forhold til musik til din idrætsundervisning. Underviser: Louise Holte, Idræts- og musiklærer på Kongsholm Gymnasium & HF Undervisere: Per Mogensen og Kati Eriikka Arikoski- Johnson Kursusleder: Michala Hammer 14

15 Kursusprogram for GF 2014 FLAG FOOTBALL SOM BOLDSPIL I GYMNASIESKOLEN Flag Football er et spændende og nyt boldspil, som er i vækst i Danmark. Idéen med spillet er at bibeholde alle de fede kontaktelementer fra det for mange kendte American Football, men samtidig fjerne de hårde kontakt elementer. Dette gør Flag Football til et meget relevant boldspil i gymnasiesammenhænge, indeholdende en masse tekniske og taktiske elementer. Kurset har til formål at give en indsigt i dette spil. Undervisningen på IHS vil tage udgangspunkt i praktiske øvelser samt afprøvning af det færdige spil. I forbindelse hermed vil der være instruktion i og diskussion af regler samt didaktiske spørgsmål i forbindelse med undervisningen af spillet. Flag Football til eksamen på B-niveau vil også blive berørt. Underviser er Hågen Mohr Dietz, lektor i tysk og idræt på Sønderborg Statsskole. Han har stor undervisningserfaring indenfor Flag Football på både B-niveau idræt, C-niveau idræt samt frisport udenfor den normale undervisning både på Sønderborg Statsskole og i andre sammenhænge. Derudover er Hågen Mohr Dietz fodboldtræner i SUB Sønderborg og gymnastik instruktør i Vidar Sønderborg. Kursusleder: Niels Leth-Petersen, GI Der vil følge et færdigt undervisningsforløb med, som består af relevante øvelser og teoretiske keywords, som kan formidles til eleverne på skolerne. Da undervisningen primært vil foregå udendørs, er det vigtigt at medbringe tøj og sko derefter. Gerne fodboldstøvler og bukser eller shorts uden lommer. 15

16 Kursusprogram for GF 2014 CROSSFIT CrossFit er ikke en fitnessbølge. Det er en tsunami både hvad angår stigning i medlemstal og mængden af træningsøvelser. Ifølge Canadas Business News Network er det den hurtigst voksende fitnessbevægelse i verden. CrossFit er populært fordi det er højintenst, varieret, effektivt og socialt. Men har medaljen en bagside? Og hvordan kan træningsformen overføres til idrætsundervisningen i gymnasiet? Underviser er Michael Ross Sinclair. Lektor ved Nørre Gymnasium og uddannet træner ved CrossFit Copenhagen. Kursusleder: Andreas Schiørring, GI CrossFit er styrke- og konditionstræning bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser, der udføres ved relativ høj intensitet. Der er m.a.o. tale om cirkeltræning indhyllet i en back-to-basics diskurs af traktordæk, reb, sandsække, smedejern, hammere, bar hud og stenaldermad. Funktionelle bevægelser involverer generelt mange led og muskelgrupper og genererer kraft fra kernen og ud til arme og ben. Naturlige, funktionelle bevægelser har stor indflydelse på øvelserne i CrossFit. Kurset vil give praktisk og teoretisk indsigt i CrossFitkulturen. Den praktiske del vil fokusere på den teknisk korrekte udførelse af øvelserne, på sammensætningen af øvelser, og vi skal naturligvis også prøve kræfter med et par WODs (workout of the day). Der vil også blive givet inspiration til hvordan man kan arbejde med CrossFit uden at have det fulde udstyr. Den teoretiske del vil fokusere på, hvordan man sammensætter en CrossFit-undervisning for gymnasieelever, og kaste et kritisk, reflekteret blik på træningsformen. 16

17 Kursusprogram for GF 2014 PERFORMANCE Performance er en disciplin inden for idræt, som både begejstrer og skræmmer. Nogle bevæger sig som fisk i vandet, mens andre synes, at det kan være en lidt grænseoverskridende oplevelse og det samme gælder for vores elever. Men det er mest, indtil de kommer i gang! Performance kan placeres i grænselandet mellem rytmisk gymnastik, dans og teatersport, så der åbnes for mange indfaldsvinkler, der passer til og kan aktivere mange forskellige typer elever. At arbejde henimod en performance giver undervisningen i kategorien musik og bevægelse et motiverende konkret slutprodukt, samtidig med at vejen derhen er en proces, hvor mange forskellige elevpotentialer kan komme i spil. De to undervisere er: Inge Regnarsson, lektor i idræt og pædagogik på læreruddannelsen UCC. Uddannet cand.scient. i idræt samt sidefag i pædagogik og psykologi, KU Birgitte Hedeskov, ligeledes lektor i idræt på læreruddannelsen UCC. Uddannet cand. scient i idræt med bachelor i dans og koreografi. Uddannet på Nordisk Teaterskole i fysisk teater og performance. Begge har arbejdet med dans, koreografi, improvisation, performance og teater i mange forskellige undervisningssammenhænge. Kursusledere: Line Rasmussen og Ulla Wogensen, GI På kurset vil der derfor blive arbejdet med mange forskellige kropslige udtryksformer via konkrete øvelser og sammensætninger. På den måde er det formålet at give hands-on -redskaber til at planlægge forløb med delelementer, der kan føre frem til en performance/forestilling, hvor eleverne i høj grad er medproducerende. Der vil både blive arbejdet med koreograferede og improviserede sekvenser. 17

18 Aktuel forskning Aktivér din krop og få din hjerne i top Af Mona Have Sørensen, Ph.D, Institut for Idræt, SDU Lige nu arbejder din hjerne med at behandle de sanseindtryk, den får fra dine læsende øjne. Hvor meget du vil huske, afhænger bl.a. af om du har været fysisk aktiv i dag (hvilket muliggør en større rekruttering af neuroner til opmærksomhedskrævende opgaver). Desuden har din kropsstilling betydning for din koncentration og opmærksomhed, idet flere hjerneområder lukker ned efter ca. 20 minutters stillesidden. De senere år har der været en tendens til at fokusere på de fysiske konsekvenser af den stigende inaktivitet blandt danske børn og unge. Vi er bevidste om, at flere og flere bliver syge og overvægtige, når den fysiske aktivitet overflødiggøres, men problemet er betydeligt større set i lyset af, at den stigende overflødiggørelse af danske børns fysiske aktivitetsniveau ligeledes resulterer i kognitive forringelser, såsom nedsat læringsparathed, forståelsesevne og hukommelsesevne. Overodnet set påvirker fysisk aktivitet hjernen på samme måde, som den påvirker kroppen, eftersom hjernen ligesom en muskel udvikles ved aktivitet og degenererer ved inaktivitet (Ratey 2009). Studier viser en klar sammenhæng mellem fysisk form og kognitive funktioner (f.eks. Masley et al. 2009;Stroth et al. 2009; Davis et al. 2011; Crova et al. 2013; Kamijo et al. 2011; Verburgh 2013). Men hvornår skal den fysiske aktivitet placeres for at have den største effekt på kognition? Hvilken intensitet er bedst, og hvor længe skal eleverne være aktive? Og hvilken type fysisk aktivitet er der i det hele taget tale om? Er det aktive pauser i en stillesiddende undervisning, decideret fysisk træning eller drejer det sig i højere grad om fysisk aktivitet, der bidrager til en dybere forståelse (og større forankring) af faglige begreber? Vi ved endnu ikke nok til at kunne udlede noget entydigt om, hvilken slags fysisk aktivitet, der er bedst, hvad angår type, intensitet, varighed, men det er altid afgørende, at underviseren har et klart formål med den fysiske aktivitet, som vedkommende vælger at inddrage. Vi kan dog ikke på nuværende tidspunkt konkludere, hvilken indsats, der giver størst akademisk udbytte, men vi ved, at når tid tages fra boglige fag og gives til fysisk aktivitet, har det positiv eller ingen effekt. Det betyder, at selvom man erstatter faglig undervisning med idræt og dermed får færre timer i det pågældende fag, klarer man sig ikke dårligere. (Singh et al, 2012; CDC, 2010) Især ses en forbedring af den del af de kognitive evner, der kaldes eksekutive funktioner (EF), som er et samlebegreb ligesom intelligens, der bygger på en lang række mere grundlæggende funktioner og inddeles i følgende tre underkategorier: Arbejdshukommelse, selvkontrol og kognitiv fleksibilitet. (Miyake, A. et al. 2000) Eksekutive funktioner er vigtige/interessante af forskellige årsager. Dels er de afgørende for succes gennem hele livet i forhold til karriere (Prince et al. 2007), ægteskab (Eakin et al. 2004) og mental og fysisk sundhed (Dunn 2010), og dels er de vigtigere for børns skoleparathed end 18

19 Aktuel forskning IQ, (Blair et al. 2007) og kan desuden forudsige matematik og læsekompetence i samtlige skoleår (Gathercole et al. 2004). Man vil således ud fra børnehavebarnets eksekutive funktioner kunne danne sig et indtryk af barnets fremtidige succes i uddannelsessystemet. Det er derfor af afgørende betydning for Danmarks konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi at udvikle muligheden for, at børnene har optimale forudsætninger for overhovedet at kunne lære og for at kunne tænke nye tanker fra børnehaveklasse til voksenuddannelse. Derfor spiller fysisk aktivitet og kroppen som kognitiv ressource en afgørende rolle og må på ingen måde reduceres til noget, der blot transporterer hjernen rundt fra fag til fag. 19

20 Aktuel forskning Hvad blev der af idræt for idrættens skyld? Af Martin Cholewa Jørgensen Min undren udsprang af retorikken omkring faget og dets formål og egenskaber. Bertel Haarder (undervisningsminister ) udtalte følgende vedrørende den nye bekendtgørelse for gymnasiet for faget idræt C fra 2009: Niklas Brix Laursen Martin Cholewa Jørgensen Det er min opfattelse, at der fokuseres for meget på idrætten som et faciliterende middel for de andre fag i gymnasiet, og det betragtes som et middel til fysisk sundhed. Jeg anerkender, at idrætten har disse aspekter i sig dette er vigtigt at understrege, men fokus må lægges på fagets egenværdi idræt for idrættens skyld! Ellers undermineres faget og dets egenværdi, og dette er problematisk, fordi jeg mener, at faget har nogle unikke studieforberende og alment dannende egenskaber. Med andre ord; faget idræt har en kæmpe relevans for gymnasiet! Denne opfattelse blev grundlaget for et bachelorprojekt udarbejdet af undertegnede og medstuderende Niklas Brix Laursen i vinterhalvåret 2013 under problemformuleringen: Hvilke forventningsbarrierer opstår hos eleverne, i forhold til faget Idræt C s faglige mål på STX-uddannelsen? Nu skal eleverne have deres fysiske kapacitet forbedret samtidig med, at de kommer til at lære om god kost og motion. Det vigtigste er, at de bevæger sig og tager de vaner, de får i idrætsundervisningen, med sig videre i livet (Undervisningsministeriet 2009) Retorikken var stærk nok til at bane sig vej hele vejen ind i bekendtgørelsen, og i BEK nr. 692 af 23. juni 2010 tilføjes følgende under punkt 3,3 Arbejdsformer: Den enkelte time tilrettelægges således, at der i størstedelen af timerne er minimum 20 minutter, hvor den enkelte elev oplever at være fysisk belastet. (Undervisningsministeriet 2013) Et tidligere nummer af GISP (nr. 152) bragte artiklen Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? af Mette Iversen & Louise Nielsen (Iversen, Nielsen 2013). Artiklen følger samme retoriske spor:...denne artikels forfattere, forsøger at belyse, hvilke effekter fysisk aktivitet, som en del af undervisningen, har på elevernes læring. (Iversen, Nielsen 2013) 20

21 Aktuel forskning Ulla Tørnæs, daværende undervisningsminister, fremlagde i 2003 en redegørelse til folketinget, hvori der redegøres for, at idræt nedprioriteres og gøres til et introduktionsforløb med efterfølgende tilvalg (Undervisningsministeriet 2003). Dette betød i realiteten, at idrætten var på vej ud af gymnasiet som et 3-årigt obligatorisk forløb. Dette blev dog aldrig vedtaget, da der var stor utilfredshed i blandt Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) grundet forringelse af folkesundheden: Vi er chokerede over, at man nedprioriterer folkesundheden. Af redegørelsen fremgår det, at HF fremover kun skal have idræt som valgfag, mens det i gymnasiet kun eksisterer obligatorisk i introforløbet, og derefter bliver det ikke nævnt. Det betragter vi som en klar nedtoning af idræt (Aarslund 2003) Med troen på idrættens unikke værdi for gymnasieskolen, fandt jeg det derfor nødvendigt at undersøge, om den førnævnte retorik er sivet ned fra politisk niveau til laveste niveau i kæden eleverne. Problemformuleringen lød som førnævnt: Hvilke forventningsbarrierer opstår, hos eleverne, i forhold til faget Idræt C s faglige mål på STX-uddannelsen? I forhold til forventningsbarrierer ses der ikke udelukkende på hvilke gnidninger, der kan opstå i henhold til det undervisningsfaglige i faget idræt. Der ses også hvordan der muligvis skabes en afkobling af interesse i faget som et produkt af forskellige syn fra de involverede aktører; politikerne (bekendtgørelsen), lærer og eleven. Forventningsbarrierer skal altså forståes som de problemer og frustrationer, der kan opstå i relation til undervisnin- gens faglige mål og aktørernes forskellige opfattelser af disse. I projektet blev der også arbejdet med to typer af begrebet forventning. I den ene definition af begrebet forventning er det givet, at det er noget personen er kognitivt bevidst om, og dette sætter sine begrænsninger. Den vil komme til udtryk via verbal formidling. Den anden definition af begrebet forventning lægges der vægt på, hvilken forventning en persons handlinger afspejler. En handling afspejler en forventning til noget. I denne definition er personen ikke nødvendigvis kognitivt bevidst om, hvilke forventninger deres handlinger afspejler. Projektdesign Problemformuleringen blev operationaliseret via 2 fokuspunkter; 1. Med udgangspunkt i kroppen og hvordan eleverne oplevede og forholdte sig til denne. 2. Med udgangspunkt i didaktikken og elevernes retorik, oplevelser og holdninger til denne. Deres holdning til kroppen blev operationaliseret ved at undersøge, om de havde et dualistisk syn på krop og sind, repræsenteret af den franske filosof René Descartes ( ), eller om de havde et holistisk syn på krop og sind, repræsenteret af den franske filosof Maurice Merleau-Pontys ( ). Præmisen var, at havde de et dualistisk syn, havde de større mulighed for at opfatte deres krop som en objektiv genstand (stillet overfor deres sind) som blot skal trænes og holdes i form. Derved kan de opfatte faget idræt som et middel for de andre fag (ligesom i projektet Kan man løbe sig til en bedre studentereksamen? ) og sundhedsfaciliterende på linje med den førnævnte retorik. Havde de derimod et holistisk syn, havde de større mulighed for at tillægge faget egenværdi, da de ville opfatte deres krop og sind som uadskillelige og derfor ikke stille den ene over den 21

22 Aktuel forskning anden. Tillægger eleverne faget egenværdi, kan idræt i større grad blive en legitim og integreret del af det gymnasielle dannelsesprojekt. Operationaliseringen af didaktikken skete via begreberne; 1. Curriculum kulturen med fokus på meget specifikke og målbare kompetencer. 2. Almen didaktikken, der med udgangspunkt i Wolfgang Klafki sidestilles med overvejelser om det alment dannende (Klafki 1991). Metode Disse begreber blev undersøgt via 2 fokusgruppeinterviews med hhv. 5 og 6 elever fra en 2.g klasse fra Nørresundby Gymnasium & HF. Deres idrætslærer blev også interviewet via et semistruktureret interview. For at opnå en dybere forståelse af feltet blev der også foretaget en dokumentanalyse af STX-bekendtgørelsen for Idræt C fra hhv og 2013, hvor vi sammenlignede de to, med fokus på ændringerne undervejs. I de to fokusgruppeinterviews med eleverne blev der lagt vægt på, at eleverne skulle tale med hinanden, og i mindre grad med intervieweren. Eleverne fik blandt andet at vide, at dette interview muligvis var anderledes, end det de normalt forbandt med at blive interviewet. De skulle snakke og diskutere med hinanden. Kørte diskussionen af sporet eller løb de tør for ting at sige, ville intervieweren gribe ind. Det blev også pointeret, at vi først og fremmest var interesseret i deres egne erfaringer, oplevelser og fortællinger IKKE bare deres holdninger, samt alle oplevelser var vigtige og ingen var forkerte. Intervieweren skulle forsøge at styre diskussionen, således den kredsede om de relevante emner, denne rolle var særlig vigtig i starten af interviewet, og blev faciliteret via små opgaver som eleverne skulle løse sammen. Disse opgaver havde til formål, at få elevernes tanker til at kredse om de relevante emner, og starte en diskussion om disse. Eksempel på opgave som blev stillet til fokusgrupperne: Opgave 2: Start med at skrive alle de bedømmelseskriterier i mener jeres lærer kigger på - altså dem som i lige har nævnt. Brug papiret her. Rangerer dem herefter med tal, 1,2,3 osv. startende med 1. som det vigtigste. Enkelte, flere eller alle kan sidestilles, hvis i mener de er lige vigtige. Når interviewet var igang, og diskussionen kredsede om relevante emner, forsøgte intervieweren at indtage en mere faciliterende rolle og være mindre styrende. Spørgsmålene som blev stillet til fokusgrupperne, lå stor vægt på, at ligge op til elevernes egne erfaringer, oplevelser og fortællinger, og i mindre grad deres holdninger. Dette blev gjort grundet projektets fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Eksempler på spørgsmål som blev stillet til fokusgrupperne var: - Hvad er idræt for JER? Hvad kan I godt lide ved faget? - Hvad tror i NAVN (læreren) bedømmer jer på, når hun giver jer karakterer? - Kender i gymnasiebekendtgørelsen? - Har i eller nogen af jeres klassekammerater oplevet, at i/de ikke forstår deres karakter i Idræt C? 22

23 Aktuel forskning Konklusion den største forventningsbarriere er inden i eleverne selv En stor forventningsbarriere hos eleverne opstår i deres bevidste forventninger til faget idræt C, særligt omkring fagets formål og indhold. Eleverne mener, at faget er indholdsløst, i en kategori for sig selv i forhold til de andre fag og de mener ikke, faget giver dem noget, de skal bruge, efter de er færdige med gymnasiet. Dette skyldes det store fokus på sundhed, som har fundet vej ind i STX-bekendtgørelsen, hvor ordet fysisk kapacitet er blevet introduceret og promoveret i høj grad ved hjælp af retoriske hjælpemidler. Dette er bemærkelsesværdigt, når bedømmelseskriterierne, rent indholdsmæssigt, som det eneste i bekendtgørelsen ikke er blevet ændret fra Dette fokus på sundhed bekræfter idrætslæreren. Fokuset bevirker, at de andre illustreres aspekter således: i faget skubbes i baggrunden, og eleverne ikke er bevidste om dem og derfor ikke kan se formålet og indholdet i faget. Det er paradoksalt, at bekendtgørelsen lægger stor vægt på fysisk aktivitet og fysisk kapacitet, når eleverne kun har idræt C én gang om ugen. Både underviser og elever bekræfter, at dette ikke er nok til at påvirke deres fysiske sundhed eller fysiske kapacitet. Når sundhed og fysisk kapacitet er hovedformålet med idræt, og dette ikke kan opnås via undervisningen og deltagelsen i faget, nedskriver eleverne faget, som førnævnt. Deres ubevidste forventninger, som er klarlagt via analysen af deres oplevelser med/i faget, peger på noget helt andet. Eleverne deltager og oplever idræt på en sådan måde, at de opfylder underviserens og derved implicit bekendtgørelsens, forventninger. Dette bekræfter både underviseren og eleverne, ingen af dem har fået en meget lav karakter. Dette kan illustreres således: det eneste i bekendtgørelsen ikke er blevet ændret fra Dette fokus på sundhed bekræfter idrætslæreren. Fokuset bevirker, at de andre aspekter i faget skubbes i baggrunden, og eleverne ikke er bevidste om dem og derfor ikke kan se formålet og indholdet i faget. Det er paradoksalt, at bekendtgørelsen lægger stor vægt på fysisk aktivitet og fysisk kapacitet, når eleverne kun har idræt C én gang om ugen. Både underviser og elever bekræfter, at dette ikke er nok til at påvirke deres fysiske sundhed eller fysiske kapacitet. Når sundhed og fysisk kapacitet er hovedformålet med idræt, og dette ikke kan opnås via undervisningen og deltagelsen i faget, nedskriver eleverne faget, som førnævnt. Deres ubevidste forventninger, som er klarlagt via analysen af deres oplevelser med/i faget, peger på noget helt andet. Eleverne deltager og oplever idræt på en sådan måde, at de opfylder underviserens - og derved implicit bekendtgørelsens, forventninger. Dette bekræfter både underviseren og eleverne, ingen af dem har fået en meget lav karakter. Dette kan Bekendtgørelsen Dualistisk kropsopfattelse <X Holistisk kropsopfattelse Barriere Underviseren Dualistisk kropsopfattelse <X Holistisk kropsopfattelse Barriere Figure 1 - Her ses to-delingen af synlige og skjulte erfaringsgrundlag eleverne besidder. X et markerer aktørens placering, og pilen ved X et markerer den retning aktøren bevæger sig i. De store lodrette pile markerer en barriere, og størrelsen repræsenterer størrelsen af barrieren. Den dualistiske kropsopfattelse blev i projektet repræsenteret af Descartes og den holistiske kropsopfattelse af Merleau-Ponty. Eleven - eksplicit Dualistisk kropsopfattelse <X Holistisk kropsopfattelse Barriere Eleven - skjulte Dualistisk kropsopfattelse <X Holistisk kropsopfattelse 23