Høje Taastrup. Han ta r skraldet. Medlemsblad for SiD Høje Taastrup. Enderne kunne ikke nå sammen Leder. Attentat på arbejdsmiljøet

Transkript

1 Medlemsblad for SiD Høje Taastrup Høje Taastrup Nr. 4 December 2004 Enderne kunne ikke nå sammen Leder Side 2 Attentat på arbejdsmiljøet Side 6-7 Skattestoppet fl år børnefamilier Side 7 Se kontingentstatistikken Side 16 Han ta r skraldet Side 4-5

2 SID Høje Taastrup Pile Alle 18-20, 2630 Taastrup. Telefon: med omstilling til filialkontoret i Hedehusene. Telefax: Åbningstider: Mandag kl Tirsdag lukket. Onsdag kl , Torsdag kl og Fredag kl Formanden har ordet Filialkontor Hovedgaden 423, 1.tv., 2640 Hedehusene Telefon: Åbningstider for A-kassen og kassererkontoret i Hedehusene Mandag og onsdag , Torsdag og , Tirsdag, fredag og lørdag lukket. KONTORET Formand: Ole Schneider, Køgevej 132,2., Dør 4, 4000 Roskilde. Telefon Næstformand: Jan Petersen, Industri, Dyringparken 142, 2660 Brøndby Strand. Telefon Kasserer: Jørgen Friis, Flintevænget 45, 2640 Hedehusene. Telefon Kontorbestyrer: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse. Telefon Steen Nielsen, GLS, Vaskeri, Lager, Mølleager 100, 2640 Hedehusene. Telefon Aksel E. Jensen, B.O.S., Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertslund. Telefon Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand. Telefon Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, Telefon Tonny Mønster Madsen, SOCO System A/S, Taastrup Have 33 1.tv., 2630 Taastrup,Telefon Flemming Henriksen, Spæncom, Bøgen 10, Svogerslev, 4000 Roskilde, Telefon Bent Mortensen, Løvtoften 25, 2630 Taastrup. Telefon Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup. telefon Johnny Brøgger-Jensen, Hardi International, Knastebakken 29, 2750 Ballerup. Telefon Ole Stengård Olsen, Høje Taastrup kommune, Kirkeholmen Taastrup. Telefon Hans-Erik Hansen, Teestrup Nedenvej 3, 4690 Haslev, Telefon Jan Bergerud Hansen, Hede Nielsen A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup. Telefon Poul Vestergaard, Øksen 2, 2.tv, 2630 Taastrup, Telefon Bent Salvesen, Arla Foods, Dalhuset 4, 2.th., 2670 Greve. Telefon Efterlønsklubben Taastrup v/ Ib Melby. Telefon / Efterlønsklubben Hedehusene v/ Jørgen Jensen. Telefon Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Holbæk Express Socialrådgivning Socialrådgiver Frank Petersen Taastrup: Mandag , Onsdag , torsdag Deadline for stof til næste nummer 7.februar 2005: Hjemmeside pr : Enderne kunne ikke nå sammen Vi må konstatere efter mere end 1 års forhandlinger og talrige møder at der ikke er basis for én fagforening på Vestegnen. Dertil var der for store forskelle på vigtige elementer, der - under de forhandlinger, der var mellem afdelingerne - gjorde, at vi måtte erkende, at enighed ikke kunne opnås. Det er ærgerligt, fordi vi sammen kunne have skabt en stærk faglig organisation på Vestegnen. Vi kan i SiD Høje-Taastrup vælge at fortsætte alene med et medlemsgrundlag på mere end medlemmer. Det tror jeg også bliver nødvendigt - også med de udfordringer, der måtte ligge i at være lille i forhold til de øvrige afdelinger på Vestegnen. Med de væsentlige skel der opstod, ville vi hvis vi søgte med de andre være tvunget til at anerkende de væsentlige uoverensstemmelser, som gjorde, at enderne ikke kunne nå sammen. Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, medlemmerne ville nikke ja til på generalforsamlingen. Der er dog ingen grund til at skjule, at det så er tid til at foretage forandringer i afdelingen, hvis vi skal kunne modstå det pres, vi vil blive udsat for i fremtiden. Vi skal have gjort op med de valgtes faglige områder. Vi skal sammen internt i afdelingen have omlagt vores arbejdsopgaver, og endelig skal vi diskutere, hvad vi hver især skal bruge af eksterne ressourcer i forhold til de mange forskellige opgaver, vi beskæftiger os med. Hvis vi ikke gør op med den traditionelle måde at strukturere arbejdsopgaverne på i afdelingen, så vi kan komme i marken og hente medlemmer, ja så får vi meget svært ved at overleve som selvstændig afdeling. Der er jo ikke noget bedre end udfordringer. Jeg tror på, at vi - SiD Høje-Taastrup - med en større fleksibilitet, stadigvæk har en fremtid. Ole Schneider Formand

3 Knas i leverancen Arla Foods truer med at outsource mælkeindsamlings-kørsler. Aftale om lønregulering forhandlet på plads Den 31. august i år vandt SiD en faglig sag om taktregulering i henhold til den fælles overenskomst inden for Mejeribruget. Arbejdsrettens dom betyder, at samtlige medarbejdere inden for Mejeribruget, som bl.a. også omfatter Arla Foods, skal have en efterregulering på 3,40 kr. i timen i perioden 1. oktober 2003 til 1. oktober Det drejer sig om i alt om cirka 11 millioner arbejdstimer. Derudover kommer en taktregulering på 1,18 kr. i timen med virkning fra den 1. oktober i år, så den samlede lønforhøjelse fra denne dato er 4,58 kr. i timen. I nogle møder mellem SiDs forhandlingsledelse og Arbejdsgiverforeningen, gav Arla Foods udtryk for det synspunkt, at chaufførernes lønninger er for høje i forhold til de lønninger, der udbetales efter ATL overenskomsten. Arla Foods påstår, at forskellen gennemsnitligt hen over et år er på 29,60 kr. i timen. Derfor har selskabet meldt ud, at man hen over næste overenskomstperiode vil sætte 845 Arla-chauffører ned på ATL-niveauet plus 4,58 kr. i timen. Dette vil i givet fald betyde en lønnedgang på cirka 25 kr. i timen for chaufførerne, ifølge virksomhedens beregninger. Arla-ledelsen har desuden truet med at outsource kørslen. Bl.a. med, at de første 100 mælkeindsamlingskørsler i Nordjylland skulle være outsourcet inden den Dette var baggrunden for den spontane arbejdsnedlæggelse blandt Arla-chaufførerne på Ishøj Ferskvareterminal torsdag aften den 21. oktober, efter at en landsdækkende aktion var startet samme eftermiddag i Rødkjærsbro i Jylland og bredt sig gennem Jylland til Sjælland. Chaufførenes krav blev fulgt op af Tillægsforsikring på vej? SiD analyserer behovet for private tillægsforsikringer, som kan give ekstra penge i tilfælde af arbejdsløshed. Af Palle Aarøe SiD har nu åbnet for en diskussion af, om man fremover skal have tilbud om private tillægsforsikringer på a- kassens hylder, som kan sikre ekstra penge i tilfælde af arbejdsløshed og den dermed forbundne lønnedgang. Hidtil har SiD været skeptisk over for idéen om tillægsforsikringer. Både fordi man er bange for, at en lønsikring vil udhule dagpengesatsen, og fordi en forsikring ikke er en reel valgmulighed for mange medlemmer. Modstandere af tillægsforsikringer peger bl.a. på, at der er risiko for, at solidariteten mellem højt- og lavtlønnede forsvinder, så opbakningen til hele dagpengesystemet dermed risikerer at smuldre. Et problem er også, at mange SiD ere slet ikke kan. terminalmedarbejderne i Ishøj, som gik hjem kl Desuden sendte Ishøj 15 mand til terminalen i Slagelse, for at støtte deres kolleger dernede.. Arbejdet blev genoptaget igen normalt fredag aften kl Jeg har fuld forståelse for chaufførernes frustrationer, og det er selvfølgelig uheldigt, at man har været nødt til at foretage den reaktion fra chaufførernes side. Men vi fastholder, at den slags problemer om regulering af løn skal køres via overenskomstforhandlingerne, som allerede er startet op, fordi den nuværende fællesoverenskomst udløber til marts 2005, siger faglig sekretær Benny Unterschlag, som følger den uafklarede sag helt til dørs. Lønreguleringen er nu forhandlet på plads til udbetaling den 27. november 2004, og der er taget hul på fornyelsen af fællesoverenskomsten pr. 1. april komme i betragtning til en tillægsforsikring, fordi de ikke har haft fast arbejde i tilstrækkelig lang tid. Andre kan heller ikke få en nævneværdig økonomisk dækning, når/hvis de bliver fyret. Men nogle medlemmer ønsker en privat tillægsforsikring, erkender lederen af SiD s a-kasse, Morten Kaspersen. - Hvis vi konstaterer en stigende tendens til, at man forlader SiD med den begrundelse, at man ikke kan få en tillægsforsikring, så bliver man nødt til at diskutere muligheden for at træffe en beslutning om, at vi skal have det, siger Morten Kaspersen. - Vi analyserer i øjeblikket medlemsskaren. Både i forhold til hvilken type beskæftigelse - ledige og beskæftigede - de har og hvilke indkomstgrupper de ligger i - og hvad de så i givet fald ville kunne få ud af tillægsforsikringer på markedet i dag. - Da vi endnu ikke er færdige med den interne analyse, ved vi ikke, om vore medlemmer - som generelt måske er mere berørt af ledighed end andre - kan få gavn af én af den slags tillægsforsikringer, der allerede findes. Vi vil for alt i verden undgå, at vore medlemmer bliver lokket til at tegne en tillægsforsikring, som de ikke får noget ud af alligevel, siger Morten Kaspersen. - Hvis vi kommer frem til, at der er behov for tillægsforsikringer, skal vi efterfølgende have nogle forsikringsselskaber til at komme med et tilbud. Jeg vil ikke sætte tid på hvornår. Det bliver ikke i SiD s tid, men engang når vi er kommet godt fra start i 3F. En tidligere undersøgelse i Fagbladets webpanel har vist, at et flertal af SiD-medlemmerne er skeptiske over for private tillægsforsikringer. Mindre end hver femte er interesseret i en privat tillægsforsikring, som først dækker efter 30 dages ledighed. - Jeg har fuld forståelse for chaufførernes frustrationer, og det er selvfølgelig uheldigt, at man har været nødt til at foretage den reaktion fra chaufførernes side. Men vi fastholder, at den slags problemer om regulering af løn skal køres via overenskomstforhandlingerne, som allerede er startet op, siger faglig sekretær Benny Unterschlag. Lederen af SiDs a-kasse, Morten Kaspersen er ved at analysere behovet for tilbud om tillægsforsikring D ECEMBER HØ JE TAASTRUP

4 Af Palle Aarøe Den store indsamling M Larsen Vognmandsfi rma A/S, Brøndby indsamler dagrenovation fra indbyggere hver uge - plus en hel del til. Den 10. december i år har Knud Rasmussen, 62 år, kørt som skraldem and i Albertslund i 25 år. Og han har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig. Han er til frihed under ansvar kms gåtur hver dag svarer til, at Knud har gået hele kommunen rundt på 14 dage. Fysikken er stadig helt på toppen. Når man snakker skrald er Sjælland det primære område. Når det drejer sig om indsamling af farligt affald, er hele Danmark kærneområdet. Alt det indsamlede bliver enten genbrugt, forbrændt eller deponeret. Vognmandsfirmet flyttede i januar 1996 til nye lokaler med administration, personalefaciliteter og miljøsikret parkeringsanlæg på Vibeholmsvej 5-7 i Brøndby, som nu er base for de omkring 150 renovationsmedarbejdere/chauffører og 10 administrative medarbejdere. Den årlige omsætning er på mere end 100 mio. kr. og fortsat stigende, og f.eks. udfører man ugentlig dagrenovation for indbyggere i en lang række sjællandske kommuner - store som små. Virksomheden har i samtlige 57 år ikke haft en eneste overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og der beskæftiges medarbejdere i både 2. og 3. generation. Mange har haft 25 års jubilæum og flere jubilarer er på vej. Lav status og ond spiral Claus Barslund er administrerende direktør og eneaktionær. Hans morfar Morten Larsen var af den gamle skole. Han havde to døtre, og»piger kan jo ikke drive vognmandsforretning«. Derfor sprang man en far/søn generation over i arverækken, inden han trådte ind i firmaet i Virksomheden M. Larsen Vognmandsfirma A/S blev startet af vognmand Morten Larsen i 1947 på adressen Brøndbyøstervej 125, og begyndte egentlig renovationskørsel efter få år. I dag har firmaet udviklet sig til en blomstrende virksomhed - selvom det nok er lidt lille i sammenligning med de øvrige tilbageværende 4-5 aktører på markedet - og udfører i dag renovationsindsamling for 15 kommuner på Sjælland. Herudover betjener virksomheden Amagerforbrænding, Vestforbrænding, Fasan, Mokra, Kara, KAVO og SMOK, ligesom den indsamler og sorterer miljøfarligt affald i mere end 100 kommuner. Firmaet indsamler ligeledes i stort omfang genbrug og elektronikskrot. Steen Adrian klar til at køre den 5,7 tons store genbrugsbil på job i Helsingør. Han arbejder mange steder på Sjælland, indsamler bl.a. metal, køleskabe, og elektronik skrot og kender efterhånden det meste af Sjælland som sin egen bukselomme.

5 Fanen holdes højt hos M Larsen Vognmandsfi rma A/S, som har 10 administrative medarbejdere og 150 renovationsmedarbejdere/chauffører. Firmaet er miljøcertifi ceret ISO og gennemfører alle opgaver med kvalitetsstyring ifgl. principperne i ISO 9001 Direktøren møder hver dag kl til morgenkaffe og planlægger dagens opgaver sammen med renovationsarbejderne, containerfolkene og kørselsledelsen. Og chefen har overhovedet ingen planer om hverken at sælge firmaet eller stoppe, så længe det er sjovt at stå op og gå på arbejde hver morgen. Selvom branchen konkurrencemæssig er blevet meget hård og mange små firmaer er blevet slagtet undervejs. - Vi forsøger konstant at holde omkostningerne nede og bygger f.eks. ikke et stort glaspalæ til firmadomicil. Der er jo kun et sted at tjene pengene hjem, nemlig via bilerne i marken. Udnyttelsesgraden af dem skal være optimal og medarbejderne skal helst være med på idéen. Vi gør meget ud af at finde den rigtige medarbejder til den konkrete opgave. Men det kan være problematisk, fordi der Gennemsnitlig levetid 18 måneder Kørsel for Brøndbyøster kirke den Pris: 10,03 kr. I dag er en vognmandstimeløn i nærheden af 500 kr. ikke er meget prestige i at være skraldemand. Derfor kniber det for branchen at tiltrække de unge, siger Claus Barslund. - De gode medarbejdere er som regel over 40 år, og det er svært at finde 20-årige, som er voksne nok til at påtage sig opgaven og ansvaret, når vi vil udstyre dem med en bil til 1,5 mio. kr. og stiller krav til dem. - Omvendt zapper de unge bare videre til et andet sted, hvis man som arbejdsgiver ikke kan opfylde deres krav til arbejdsforhold, arbejdstider, fleksibilitet, ansvar og udfordring. Så er det os, der er noget galt med. Vi kan ikke konkurrere med IT-branchen, og et chaufførjob er ikke et 37 timers job i dag. Der er et voksende kundepres, og tingene skal gå hurtigt, og den spiral bliver sværere og sværere, siger Claus Barslund. Carsten Rützou er også sikkerhedsrepræsentant. Han fylder snart 44 år og har været skraldemand i Albertslund i 15 år. - Jobbet er ikke så hårdt som i gamle dage. Vi har fået gode hjælpemidler, siger han. Der er kildesortering i Albertslund og Carsten og Knud indsamler fl asker og papir til genbrug Skraldefolkene har selv været med til at udvikle indsamlingssystem og værktøjerne hertil. John Sørensen i gang med dagrenovationen. Han har været skraldemand i 17 år. Elektronik-skrot fra Jylland, Fyn og Sjælland omlades i Brøndby og sendes til genbrug i Sverige. Der sendes et par hundrede tons af sted om måneden. Bilparken er meget moderne og fornyes løbende. Den består af 6 miljøbiler typisk til indsamling af olie- og kemikalieaffald, 4 genbrugsbiler, 7 storskraldsbiler og en lang række renovationsbiler, containerbiler, kranbiler, sættevogne og trækkere. I alt 100 kørende enheder og mere end 1000 affaldscontainere af enhver art

6 . Bjarne Laustsen, Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører (tv) kritiserer bl.a., at BST-pligten gradvist forsvinder til fordel for en liberalisering, hvor virksomhederne får lov til at hyre private konsulentfi rmaer. Th. Klaus Dahl, formand for afdelingens miljøudvalg. Attentat på arbejdsmiljøet Regeringens såkaldte arbejdsmiljø«reform«vil ikke nedbringe antallet af arbejdsskader og arbejdsulykker. Tværtimod. BST skal udbygges til at omfatte hele arbejdsmarkedet. Virksomheder med mere end 5 ansatte skal igen have mulighed for at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Arbejdstilsynet skal have mulighed for at udstede administrative bøder Arbejdstilsynet skal have flere ressourcer, så man virkelig kan få fat i de dårlige arbejdsgivere. Sådan ønsker Socialdemokraterne at forbedre arbejdsmiljøet. Men regeringens arbejdsmiljø«reform«, som er aftalt i et smalt forlig med Dansk Folkeparti og de radikale, vil i høj grad straffe de gode virksomheder og belønne de dårlige arbejdsgivere. Det kom med al tydelighed frem, da Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører Bjarne Lausten gav en politisk status over den arbejdsmiljø-mæssige situation i forbindelse med afdelingens miljøudvalgs heldagsmøde den 18. november, hvor 25 sikkerhedsrepræsentanter deltog. - Regeringen er i virkeligheden slet ikke interesseret i at få nedbragt antallet af arbejdsulykker og mindske sygefraværet. Den laver det ene attentat efter det andet på arbejdsmiljøet. Beskæftigelses- ministeren vil ophæve BST-pligten. Det vil betyde, at de gode virksomheder måske vil beholde den. Men de dårlige vil opsige aftalen og spare de 400 kr. pr. medarbejder, som ordningen koster, sagde Bjarne Laustsen, og kritiserede, at man har afskediget 131 medarbejdere ved Arbejdstilsynet. I stedet har man ansat 65 nye medarbejdere, som skal finde ud af, hvem der er en god og hvem der er en dårlig virksomhed i en slags smiley-ordning, der alene i administration koster 6 mio. kr. om året. De nye medarbejdere skal screene alle virksomheder. Dem er der af hvilket betyder, at der bliver halvanden time til hver, og der er ingen pligt til at tale med de ansatte. Derfor bliver det mere end svært at få overblik over f.eks. området psykosomatiske sygdomme. Men også de mange mobile arbejdssteder bl.a. inden for byggeriet bliver det vanskeligt at vurdere, når de fleste medarbejdere er»ude i marken«, når screenings-folkene tropper op. Derfor bør man finde en anden måde at gøre det på. Efter beskæftigelsesministerens forslag vil det vare 3-4 år at komme igennem de BST-pligtige virksomheder (40 pct.) og 7-8 år om resten. Og så er der i denne beregning ikke taget højde for, om en virksomhed lukker, flytter eller en ny opstår. De tager Jeres penge - Der er en helvedes masse gode grunde til at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Det er forkert at gå den anden vej, og det kan være, at de arbejdsgivere, der ønsker BST væk nu, kommer til at betale en pris senere, advarede Bjarne Laustsen og understregede, at regeringen mangler penge til sin såkaldte arbejdsmiljø«reform«, der er betalt flere gange ved frem- og tilbageførsler. Bla. tager man penge fra kommunale bloktilskud tilbage i statskassen. - De tages penge fra Jer, som bruges til skattelettelser for de rige, sagde Laustsen, som godt kunne ønske sig et meget bredt politisk forlig om arbejdsmiljøet, hvilket ikke er oplevet siden arbejdsmiljøloven blev vedtaget i Der har konstant været tale om en kampplads med stop eller go afhængig af hvem der sad på regeringsmagten. En mere rolig gænge var ønskelig, og måske skulle noget puttes ind i overenskomsterne, hvis det kunne lade sig gøre. Dette ønske faldt dog ikke i god jord blandt tilhørerne, som fremhævede, at tillidsfolkene så ville blive dårligere stillet. En ordentlig kamp Lausten kritiserede også, at regeringen vil fjerne det objektive ansvar. Det var han meget ked af, fordi når ingen har ansvaret, så kan man ikke dømme nogen. Det vil således bl.a. betyde, at arbejdsgiverne i givet fald slipper for at betale for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste. Der faldt også drøje hug til regeringens plan om at fjerne APV- (arbejdsplads vurdering) fra de små virksomheder, og regeringens forhøjelse af reglen om de mindre virksomheders ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant fra 5 til 10 ansatte stødte også på kraftig D EBEMBER HØJE TAASTRUP

7 modvind. Den har f.eks. betydet, at alene SiD har mistet 1400 sikkerhedsrepræsentanter. Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører ser også gerne ordningen med administrative bøder genindført. - Hver 10. hospitalsindlæggelse sker på baggrund af et dårligt arbejdsmiljø. Halvdelen af sygefraværet - som i dag er på helårs personer - skyldes et dårligt Da VK-regeringen kom til i 2001 indførte de skattestoppet. Men i en families økonomi er det ikke kun skatten, der tæller, men også hvor store udgifterne er til ting som for eksempel daginstitutioner og transport, som det offentlige i høj grad bestemmer prisen på. Siden 2001 har der været store prisstigninger på ting som netop daginstitutioner og transport. Tabel 1 viser prisudviklingen på forskellige områder, som det offentlige har direkte eller indirekte kontrol over. Som det fremgår af tabellen, har prisstigningerne på disse områder været væsentligt højere end de generelle prisstigninger. Hvor forbrugerpriser er steget med knap seks procent fra 2001 til i dag, så er de offentligt relaterede områder samlet steget med 17,5 procent i samme periode. Den samlede prisstigning på disse områder svarer til en meromkostning for de danske familier på over 5 mia. kr. Ses der alene på merprisstigningen i forhold til den generelle prisudvikling, har meromkostningerne for de danske familier været på ca. 3,5 mia. kr. Tabel 1. Prisudvikling på offentligt relaterede områder, procent arbejdsmiljø. Disse hospitalsindlæggelser samt en tredjedel af dette sygefravær vil kunne undgås hvis man investerede mere i arbejdsmiljøet. Men regeringen går den modsatte vej, sagde Bjarne Lausten, inden han fortsatte over i en mere direkte peptalk til tilhørerne om at stille op og blande sig mere i den politiske debat, så vi kan få en ordentlig kamp. Heldagsmødet bød også på et Dyr brugerbetaling efter skattestop indlæg fra miljøkonsulent Bjørn Spigelhauer om sikkerhedsarbejdet på arbejdspladserne og et virksomhedsbesøg på Rockwool med Otto Vilhensten som rundviser for at se på sikkerhedsarbejdet. Der var desuden gruppearbejde, og afdelingens næstformand Jan Petersen afsluttede den spændende dag med en opsamling af»den røde miljøtråd«. Ny analyse fra AErådet viser, at prisen på offentlige ydelser - vand, institutionspladser, renovation og transport - er steget med 17,5 pct. siden jan-okt 2001 til jan-okt Renovation 11, Vandafledningsafgift 12, Personbefordring af jernbane 11, Bustransport 20, Kombineret persontransport 26, Porto 14,2 10. Uddannelse 33, Daginstitutioner og SFO 14,9 Ovenstående sammenvejet 17,4 Kollektiv transport sammenvejet 16,8 00. Forbrugerprisindeks i alt 5,8 Anm. De anførte numre relaterer sig Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik.. Tabel 2 viser hvorledes en typisk familie er blevet påvirket af de offentlige prisstigninger. Der er set på hvad en familie bestående af 2 voksne og 2 børn, et barn i børnehave og et barn i SFO, har haft af meromkostninger i forhold til en situation hvor taksterne for vand, renovation, transport og daginstitutioner ikke var steget i forhold til 2001 altså en slags brugerbetalingsstop. Tabellen viser også hvad meromkostningerne har været for familien set i forhold til en situation, hvor de offentlige priser havde fulgt de generelle forbrugerprisstigninger. Tabel 2. Meromkostning i 2004 for en familie med 2 børn, et barn i børnehave og et i SFO I forhold til pris- udvikling svarende til forbrugerprisindekset I forhold til ingen prisstigning 2004-kroner Vandforsyning Renovation Vandafledningsafgift og kloak Transport Daginstitutioner Ialt ) Der antages, at begge voksne bruger et alle zoners abonnementskort til S-tog i 11 måneder om året. Kilde: AErådets beregninger på tal fra Danmarks Statistik, Trafikministeriet og Finansministeriet Fordeling og incitamenter Ovenstående tabel viser, at familien i 2004 har meromkostninger på over kr., set i forhold til en situation, hvor priserne var blevet holdt i ro, samt meromkostninger på næsten kroner, i forhold til hvis de offentlige prisstigningerne havde fulgt de generelle prisstigninger. Især transport og børnepasning er steget relativt meget, og den nævnte børnefamilie skal således betale kr. mere om året, end hvis prisstigningerne havde fulgt de øvrige forbrugerpriser i samme periode. D ECEMBER HØJE TAASTRUP

8 Af Palle Aarøe. Nu går det fremad Leon Jensen har fået meget mere selvtillid efter at have fulgt ordblinde-undervisningen i afdelingen i halvandet år. De første to skoleår i Valby var ikke særligt opmuntrende for Leon Jensen, som i dag er 47 år. Han kunne godt se, at han som regel var én af de sidste til at gøre sig færdig med opgaverne. Han fandt ude af, at han var ordblind og fik pludselig at vide af sine forældre uden nærmere diskussion, at han skulle skifte skole efter sommerferien og starte i 3. klasse på Frederiksgårdsskolen i Vanløse. Han troede, det var en ordblindeskole, men det var i virkeligheden en slags opsamlingsskole for bl.a. ordblinde, men også for adfærdsvanskelige elever og andre, som ikke faldt ind under det normale skolemønster. Leon havde svært ved at følge undervisningen, og især stavning voldte ham problemer. Han fik slet ikke den støtte og specialundervisning, han havde behov for som ordblind, og han havde derfor mange nedture og kun ganske få kammerater under skolegangen. Han bestod trods alle kvaler 10. klasse på opsamlingsskolen og blev konstabel i Sjælsmark, fordi han ikke havde mod på at tage en rigtig uddannelse. Han ville gerne have været tømrer eller noget andet håndværksmæssigt. Som konstabel fik han ordblindeundervisning i dansk i enkelte timer. Men det hjalp ikke ret meget. I 1977 startede han som ufaglært på Atlas i Ballerup, og flyttede med marineafdelingen, da den senere rykkede til Stamholmen. Han var frem til 1988 på lageret og i varemodtagelsen og var i disse år væk fra al skolegang. Afdelingen blev overtaget af et andet firma, og Leon kom på et nyt lager, hvor han arbejdede i 10 år, inden dette lager flyttede til Italien. Han sagde ja til et tilbud om at komme over som montør i afdelingen i Søborg, og havde i starten svært ved at skulle se på Leon Jensen (th) og ordblindelærer Stig Monrad i fuld gang med computerindlæringen, som omfatter alle tænkelige moderne IT-hjælpemidler. Og det virker! tegninger og den slags, men efter et års tid gik det. Her arbejder han i dag som montør af ferskvandsanlæg til skibe. Får mere selvtillid Leon blev skilt for et par år siden. Han skulle så selv pludselig lave alle papirer til kommunen og skattevæsen, og han syntes, han manglede selvværd. Èn af de ting, der kunne rette op på det, var at han blev bedre til at stave. Han kontaktede derfor det daværende Tale- og Høreinstitut og blev den vej tilbudt at deltage i ordblinde-undervisningen i SiD Høje Taastrup afdeling. Her har han det seneste halvandet år gået til individuel undervisning i bl.a. stavning, ordlyde og det at skrive på computer - noget helt andet end at bruge skruetrækker, svensknøgle og skiftenøgle, som han gør på arbejdspladsen. - Jeg synes selv, jeg er blevet bedre til at stave og har lært nogle teknikker. Jeg har også fået mere selvtillid, siger Leon, som om et halvt år har planer om at melde sig til den forberedende voksenundervisning under VUC Vestegnen, som lægger op til at kunne klare folkeskolens 9. og 10. klassers afgangsprøver. Inden man starter på ordblindeundervisningen i afdelingen gennemgår man en lille test, så man ved, hvor de enkelte deltagere står, og så man bedre kan tilrettelægge undervisningen efter de individuelle behov. Gratis undervisning Fortrinsvis er der tre personer på forskellige niveauer i en undervisnings-gruppe, og der kører normalt 3 hold hver torsdag eftermiddag i afdelingen. Ordblindelærer Stig Monrad oplyser, at mange deltagere typisk f.eks. vil lære at kunne læse for deres børn, at kunne skrive rigtigt på en arbejdsseddel, formulere sig på skrift eller sende SMS-beskeder. D EBEMBER HØJE TAASTRUP

9 foregår under Ordblindeafdelingen VUC Vestegnen.. Også de mange specielle ordblindeprogrammer til computerbrug får man gratis, og man kan få 50 pct. i tilskud til anskaffelse af en bærbar computer og scanner. Hvis man f.eks. ønsker at lære noget basisgrammatik, kan man scanne siderne ind og få det ud igen via et oplæsningsprogram. Man kan også få en ordforslagsbank eller et program, som både kan stavekontrollere og analysere ord. Og endelig kan man få et værktøj, som oversætter en skrevet tekst til tale. Leon Jensen vil dog lære at læse selv fremfor at scanne teksterne ind. - Det er stadig tabu at være ordblind, selvom det er blevet bedre, Fokus på sygefraværet Psykiske lidelser indtager andenpladsen, når det gælder erhvervsskader. Antallet er steget de sidste seks år og udgør nu 14 % af alle indberettede erhvervsskader. Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg udsender vejledningen Undgå Sygefravær skab et bedre arbejdsmiljø til virksomheder i Høje-Taastrup Kommune med mere end to ansatte for at opfordre til at nedbringe længerevarende sygefravær hos medarbejderne ved en øget konkret indsats for arbejdsmiljøet. Også alle større virksomheder i Københavns og Roskilde Amter vil modtage vejledningen, som dermed sendes ud til i alt virksomheder. Vejledningen bygger på rapporten Status og fremtid for psykisk syge borgere i Høje-Taastrup Kommune udarbejdet for Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg i eftersommeren Rapporten anbefaler bl.a. et øget samarbejde mellem kommune og virksomheder for at fastholde og integrere borgere med et længevarende sygefravær forårsaget af psykisk lidelse. - Vi anbefaler en virksomhedskultur præget af åbenhed og vilje til at analysere og tackle medarbejdernes problemer, når det kommer til siger Stig Monrad. - Men det er aldrig for sent at komme i gang. Og alle får det meget bedre, når de først har turdet at tage springet. Ordblindhed er stadig tabu. En halv million danskere er funktionelle analfabeter danskere anser sig selv for at være ordblinde. Hver tiende dansker er så dårlig til at læse, at de kun forstår enkle tekster, og hver tredje dansker har problemer, hvis en tekst indeholder mere end to oplysninger. En million danskere på arbejdsmarkedet har brug for at få forbedret deres læse-, stave- og regnefærdigheder, hvis de skal kunne fungere i dagens videnssamfund. Hele 18 procent af de 15-årige har ikke et læseniveau, der sygefravær forårsaget af psykiske lidelser, fremhæver formanden for Koordinationsudvalget, Svend-Erik Hermansen. Vejledningen oplyser om psykiske lidelser hos medarbejdere som følge af: 1) Mobning og chikane på arbejdspladsen 2) Et råt psykisk arbejdsmiljø hvor arbejdets krav og ressourcer ikke stemmer overens. kan bruges til en uddannelse efter folkeskolen. Det er Danmarks største skjulte handicap og er forbundet med meget tabu. Det er flovt at være»funktionel analfabet«, og det er en alvorlig barriere i forhold til arbejdsmarkedet, hvor størstedelen af de læse- og stavesvage findes blandt de ufaglærte og kortuddannede. Blandt dem er de, der ser deres arbejde flytte til udlandet med lavere lønninger og derfor er nødt til igen at sætte sig på skolebænken. Den skolebænk, der tidligere har medført så mange nederlag og smerte, og som de har svoret aldrig mere at sætte sig på, men som nu er nødvendig for at få taget en uddannelse eller efteruddannelse og ikke ende i køen af arbejdsløse Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg Koordinationsudvalget anbefaler Undgå Sygefravær Skab et bedre psykisk arbejdsmiljø. Den nye lov om Arbejdsmiljø understøtter Koordinationsudvalgets initiativ. Her stilles krav til arbejdsgiveren om pligt til at lade sygefravær indgå i arbejdet for sikkerhed og sundhed på den enkelte virksomhed med henblik på at nedbringe sygefraværet. - Det er på den enkelte arbejdsplads, man har ansvaret for, at mennesker ikke udvikler sygdom som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og heller ikke skal opleve situationer, der kan medvirke til psykisk sygdom, siger Svend-Erik Hermansen. Høje-Taastrup Kommunes rapport er også sendt til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen med en opfordring om at bruge materialet aktivt i relation til kampen for nedbringelse af sygefravær. Rapporten og vejledningen kan i sin helhed læses på Koordinationsudvalget i Høje- Taastrup Kommune består af repræsentanter for fag- og arbejdsgiverorganisationer, ArbejdsFormidlingen, Invalideorganisationerne og de praktiserende læger samt Byrådet. Koordinationsudvalget arbejder for at skabe samarbejdsrelationer på tværs af kommunen, virksomhederne og borgerne, og for at udbrede kendskabet til mulighederne for at fastholde nuværende medarbejdere, ansætte nye medarbejdere og integrere og opkvalificere ledige på arbejdsmarkedet. D ECEMBER HØ JE TAASTRUP

10 . Af Annette Børjesen Darré D EBEMBER HØJE TAASTRUP Nyt fra a-kassen Nu da 2004 så småt lakker mod enden, er det igen blevet tid til at reflektere lidt over nogle af de udfordringer, vi i SID Høje Taastrup s a-kasse har været ude for i årets løb. Det var året, hvor der skete væsentlige ændringer på AMU området. Reformen bliver kaldt NYT AMU og trådte i kraft 1. januar Baggrunden for NYT AMU er de store ændringer på arbejdsmarkedet og i virksomhederne, der sker i disse år. Det har medført, at mange tekniske skoler og AMU centre har fusioneret. AMU-Center København hedder nu Københavns Tekniske skole Sukkertoppen. AMU uddannelserne er hidtil blevet udviklet til målgruppen af ufaglærte, faglærte og teknikere/laboranter. Det er også denne målgruppe, der kan få VEU-godtgørelse, når de følger et AMU-kursus. I NYT AMU er der ændringer. Som noget nyt har ALLE, uanset alder og uddannelsesbaggrund, mulighed for at deltage i AMU-kurser. Et væsentligt motiv for at udvide målgruppen har været at tilgodese virksomhedernes behov for at kunne lade hele medarbejderteams deltage i samme kursus uanset uddannelsesbaggrund. Håndsrækning fra SiD SiD mener, det er hensigtsmæssigt, at teams fra virksomhederne samlet kan deltage i AMU-kurser, men i en tid, hvor bevillingerne til AMU nedsættes år for år, er det kritisabelt, at målgruppen samtidig udvides. Der er hårdt brug for midler til kompetenceudvikling for de mindst uddannede. Der er brug for AMU mere end nogensinde. Uddannelsessekretær i SiD Poul Hansen har begået en pjece, der hedder NYT AMU. Denne pjece har til formål at give et overblik, og vi i SID håber, at pjecen blandt andet vil være en håndsrækning til de mange aktive tillidsrepræsentanter. Vil du vide mere, kan jeg henvise til SiD s hjemmeside hvor man ved at vælge UddannelsesNYT kan finde masser af information og relevante internet-links om bl.a. AMU-forhold. Nye udbetalingsregler fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond Folketinget vedtog i marts 2004 en ny lov for LD, der indebærer en lempelse af betingelserne for at få LD opsparingen udbetalt. Alle vil fremover kunne få LD opsparingen udbetalt, når de er fyldt 60 år, uafhængigt af øvrige indkomst og pensionsforhold. Det betyder, at selvom du fortsat har kapitalpensioner, vil du kunne få din LD opsparing udbetalt. Det skal dog præciseres, at opsparingen i LD fortsat vil blive indregnet (læs modregnet) i efterlønsgrundlaget som hidtil og på samme måde, som er gældende for kapitalpensioner og ratepensioner. Derudover skal den nye regel for udbetaling ved tab af erhvervsevne fremhæves. Tidligere kunne udbetaling på grund af et erhvervsevne tab på 50% alene ske, hvis der var tilkendt en erstatning som følge af en arbejdsskade. Nu kan udbetaling som hovedregel finde sted, hvis en person er tilkendt erstatning for et erhvervsevne tab på mindst 50%. På bagsiden af udbetalingsblanketten er reglen nærmere beskrevet. Personer visiteret til fleksjob kan fortsat ikke få udbetalt erstatning, med mindre de opfylder andre kriterier. Det skyldes, at fleksjobbet anses for at være udtryk for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, som sikrer, at pågældende er ansat med løn- og ansættelsesvilkår som øvrige ansatte. Retten til opsparingen gælder stadig, selvom man lader den blive stående. For mange kan det være en fordel at lade opsparingen i LD blive stående som en reserve, selvom udbetaling vil kunne finde sted i henhold til bestemmelserne. Hvis man vælger at få opsparingen udbetalt, kan udbetalingen finde sted med kort varsel. Hvis du er over 60 år og vil have din opsparing udbetalt, kan du, ved at oplyse dit cpr. nummer rekvirere en blanket på tlf eller på Internettet på Det kan være en fordel selv at indhente blanketten på ovenstående telefonnummer, for derved sikres det, at personer, der er fyldt 60 år, får en forenklet blanket, som alene vedrører reglen for udbetaling som 60 årig. A-kassen har også blanketter til LD liggende. Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn Flere af vores ledige medlemmer har stiftet bekendtskab med Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn i årets løb. Det er et samarbejde i LO familien, hvor 71 fagforeninger deltager - heraf er SiD Høje Taastrup én af dem. Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn blev stiftet sidste forår som en konsekvens af Folketingets beslutning om, at andre aktører end Arbejdsformidlingen (AF) skulle inddrages i indsatsen for ledige. Da beslutningen var taget, var vi mange organisationer, som ikke havde lyst til bare at lade mere eller mindre kvalificerede private firmaer overtage kontaktforløbene for vores ledige medlemmer, idet vi tror på, at vores ledige medlemmer hellere vil i kontaktforløb hos os deres faglige organisation end hos andre private firmaer hvis de vel at mærke får valget. Samarbejdet med AF kan være meget tungt, idet det er et meget bureaukratisk system, som dikterer reglerne 100%. I starten var der 23 andre aktører. Dette antal har AF nu nedbragt til 12, hvoraf Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn er én af dem, som AF bruger i den såkaldte fritvalgsordning. Såkaldte fordi de ledige kun får 3 andre aktører at vælge imellem. Liberalt opgør om jobformidling - det enstrengede system I regeringens nye plan»det nye Danmark«om et enstrenget system kan borgerne nøjes med at gå til kommunen for at få formidlet et job. Ifølge forslaget til et enstrenget system, vil regeringen styrke indsatsen for at få flere i arbejde. Regeringen vil derfor samle og forenkle beskæftigel-

11 sesindsatsen i nye lokale jobcentre i kommunerne. Udspillet ser således ud: Et enstrenget beskæftigelsessystem med én lokal, kommunal indgang. Ledige skal fremover henvende sig på nye lokale jobcentre i kommunerne, der tager sig af alle opgaver for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Kommunen finansierer alle udgifter til forsørgelse og den aktive indsats med statslig refusion. Tæt styring fra statslig niveau med en central myndighed og et mindre antal regionale enheder, som overvåger jobcentrenes resultater og løser tværgående opgaver og sikrer tæt sammenhæng til nationale målsætninger. A-kasserne bevarer deres nuværende roller og opgaver. Arbejdsmarkeds parter repræsenteres på alle niveauer, bidrager med rådgivning og medvirker til at udvikle beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren siger, at Det er hverken et kommunalt eller Et godt råd! Tallene er i 2004 kr. Vidste du, at du over 25 år indbetaler et efterlønsbidrag på kr ,00 Samt a-kasse kontingent over 25 år på kr. 126,960,00 I alt over 25 år kr ,00 Hvilket svarer til efterlønskontingent pr. år på kr ,00 a-kasse kontingent pr år på kr. 5078,40 I alt indbetaler du om året kr ,40 Dertil skal du selvfølgelig lægge dit fagforeningskontingent. Husk også at hele dit kontingent er fradragsberettiget. Som loven ser ud i dag Ved at indbetale a-kassekontingent og efterlønskontingent i 25 år har du ret til: år hvis dagpengeret udløber kan opnå ret til efterløn. At modtage dagpenge hvis du for eksempel bliver ledig som 51 1 /2-årig frem til de 60 år, hvorefter du overgår til efterløn. Efterløn. Optjening af skattefri præmie. Ved indbetaling af a-kassekontingent og efterlønskontingent vil du som ledig i alderen 55 år til 60 år mod- statsligt system, men et nyt system, som bygger på det bedste fra AF systemet og det bedste fra kommunerne. I dag er beskæftigelsesindsatsen fordelt på to parallelle systemer. AF hjælper personer, der er medlem af en a-kasse. Kommunen hjælper de personer, der ikke er medlem af en a-kasse. Den nuværende opdeling af beskæftigelsesindsatsen afspejler ikke de lediges behov. Det indebærer en risiko for, at de ledige ikke får de nødvendige tilbud. Beskæftigelses indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer, ikke hvilken kasse man tilhører, mener Beskæftigelsesministeren. Men jeg mener derimod: at staten vil centralisere arbejdsmarkeds-indsatsen og spare arbejdsformidlingen væk, at regeringen har brugt for mange penge på skattelettelser. Derfor skal der findes penge andre steder, at det er arbejdsmarkedets parter, der kender hinanden og bruger hinanden jobmæssigt. Sådan har det været i hundrede år - og det fungerer, at en arbejdsgiver ikke vil henvende sig på socialforvaltningen af frygt for at få en bistandsklient. Det vil kun de arbejdsgivere, der er vant til at få et tilskud til den enkeltes løn. indtil videre vil a-kasserne bevare udbetalingen af ydelser til medlemmerne, men hvis det nye enstrengede system bliver gennemført, vil det med et snuptag være let for den siddende regering at lukke a-kasserne og på den måde stække fagbevægelsen ved at fjerne udbetalingsydelserne fra a-kasserne, så kan vi alle - når arbejdsmarkedet ikke har brug for os - stå med hatten i hånden på socialforvaltningen og bede om en skilling. Ja, kære medlem, dette var bare lidt om året der gik. Nu venter vi selvfølgelig på, hvad fremtiden kommer til at betyde for fagbevægelsen, a-kassen og dig. Vi vil i hvert fald slutte af med at ønske dig og din familie en rigtig god jul og et godt nytår. Er du mellem år, så tænk dig om, før du siger nej til at indbetale efterløns kontingent! tage dagpenge, som svarer til 90% af din løn, dog max 641 kr. om dagen, efterløn fra 60 år til 65 år - 91% af dagpengesatsen = 583 kr. hvilket svarer til: Dagpenge i 5 år kr ,00 Efterløn i 5 år 91% af dagpengesatsen kr ,00 I alt over 10 år kr ,00 Du har i 25 år indbetalt kr ,00 Du modtager i alderen 55 år til 65 år kr ,00»Gevinst«kr ,00. Efterlønskontingentet tilbagebetales hvis: Du dør inden 65 års alderen, (tilbagebetales til boet). Du går på førtidspension inden 65 års alderen. Tilbagebetalingen udgør: Antal indbetalinger x dagpengesatsen på tilbagebetalingstidspunktet. Der fratrækkes dage med udbetaling af efterløn, samt statsafgift på 30%. Ved fravalg af efterlønskontingent Eksempelvis ledig som 50 eller 51 årig og fravalgt efterlønskontingentet: Der er ret til dagpenge/aktivering i 4 år, derefter bistandshjælp eller ved 962 nye løntimer, ret til ny dagpengeret. D ECEMBER HØ JE TAASTRUP

12 . Nye satser gældende fra 3. januar 2005 Dagpenge - efterløn - overgangsydelse - orlov Dagpenge pr.dag brutto pr. år Fuldtidsforsikrede kr. 654 kr Deltidsforsikrede kr. 436 kr Mindstesats kr. 536 kr Dimittend, fuldtidsforsikrede kr. 536 kr Dimittend, deltidsforsikrede kr. 358 kr Ungesatsen, (50% af dagpengesatsen) Fuldtidsforsikrede kr. 327 kr Deltidsforsikrede kr. 218 kr Aktiveringsydelse Fuldtidsforsikrede kr. 654 kr. 170,040 Deltidsforsikrede kr. 436 kr Ungesats, fuldtidsforsikrede (82%) kr. 536 kr Ungesats, deltidsforsikrede (82%) kr. 358 kr Ungesats, fuldtidsforsikrede (50%) kr. 327 kr Ungesats, deltidsforsikrede (50%) kr. 218 kr Orlov til børnepasning 60% af dagpengesatsen kr. 392 kr Overgangsydelse Fuldtidsforsikrede kr. 536 kr Deltidsforsikrede kr. 358 kr Efterløn ny fleksibel ordning (60 år efter ) Fuldtidsforsikrede 91% kr. 595 kr Deltidsforsikrede 91% kr. 397 kr Fuldtidsforsikrede 100% kr. 654 kr Deltidsforsikrede 100% kr. 436 kr Fuldtidsforsikrede overgået fra Overgangsydelse 82% kr. 536 kr Deltidsforsikrede overgået fra Overgangsydelse 82% kr. 358 kr Efterløn gammel ordning (60 år inden ) 100% sats Fuldtidsforsikrede, trin 1 kr. 654 kr Deltidsforsikrede, trin 1 kr. 436 kr Med virkning fra.1. januar 2005 er bundfradragene som følger: Årstal for udstedelse af efterlønsbevis Oprindelig 1999-værdi af bundfradrag Dagpenge pr.dag brutto pr. år 82% sats Fuldtidsforsikrede, trin 2 kr. 536 kr Deltidsforsikrede, trin 2, kr. 358 kr Efterløn overgået fra overgangsydelse 82% sats Fuldtidsforsikrede kr. 536 kr Deltidsforsikrede kr. 358 kr Maksimale årlige beløb for medlemmer der har været på overgangsydelse eller efterløn fra 1. januar 2005 Efterløn, trin 1 Fuldtidsforsikrede kr Deltidsforsikrede kr Efterløn, trin 2 Fuldtidsforsikrede kr Deltidsforsikrede kr Efterløn, overgået fra overgangsydelse: Fuldtidsforsikrede kr Deltidsforsikrede kr Skattefri præmie i år 2005 For medlemmer der opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede: (skal have efterlønsbevis i 2 år samt 3120 arbejdstimer) 1 præmieportion kr præmieportioner kr Maksimal fradragsfri indtjening for modtagere af overgangsydelse for år 2005 Fuldtidsforsikrede pr. år brutto kr Deltidsforsikrede pr. år brutto kr Beløbsgrænse vedr. selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden: kr Beløbsgrænse ved ekstraordinære indbetaling af pensionsordninger ved fleksibel efterløn: kr År 2004-værdi af bundfradrag kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Ved udstedelse af efterlønsbevis i år 2005 er bundfradraget på kr Omregningssats for år 2005 er 168,85 kr. pr. time Arbejdsgivergodtgørelse 1 G dag kr /2 G dag kr. 327 For at kunne opnå den maksimale dagpengesats skal lønnen indenfor de sidste 13 uger/3 måneder have været kr ,23 pr. måned, det vil sige over 106,75 kr. i timen D EBEMBER HØ JE TAASTRUP

13 Opslagstavlen Kontoret i Hedehusene lukker Afdelingens filialkontor i Hedehusene, Hovedgaden 423, 1.tv. lukker med virkning fra 1. januar Kontoret i Hedehusene holder lukket mellem jul og nytår, og den sidste åbne arbejdsdag på filialkontoret er torsdag den 23. december 2004 Derfor skal al henvendelse efter denne dato fremover ske i afdelingen på Pile Allé i Høje Taastrup. Bedre hjælp til ofre for massefyringer danske lønmodtagere bliver hvert år ofre for massefyringer, og mange bliver hængende i langtidsledighed. Derfor vil Socialdemokraterne og LO forbedre reglerne for hjælp i forbindelse med massefyringer, og har derfor fremsat et lovforslag om at genindføre den varslingspulje, som regeringen let og elegant afskaffede i Det nytter ikke, at man skal ned på knæ og tigge foran beskæftigelsesministeren, hver gang der er brug for penge. Systemet er for bureaukratisk og restriktivt og forsinker hjælpen, så folk risikerer at havne i langtidsledighed, siger Jan Petersen, Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører. Han mener, der er behov for en central pulje på mellem 30 og 50 mio. kr. til brug for uddannelsesaktiviteter og omskoling i opsigelsesperioden. Ifølge LO s beregninger, kom omkring en tredjedel af de danske lønmodtagere, der sidste år blev ramt af massefyring, fra virksomheder med under 100 medarbejdere. Udfordringer for ufaglærte forude Hvert år forsvinder flere tusinde job i den traditionelle industri fra Danmark. Der skal ske en stærk politisk indsats, hvis bunden ikke skal falde ud af arbejdsmarkedet, som står over for markante omvæltninger. Det spår Ugebrevet A4`s fremtidsværksted, som har opstillet fire sandsynlige scenarier for fremtidens ufaglærte arbejdsmarked. Fremtidsværkstedet er sidste led i et analysearbejde, som Rambøll Management har foretaget for Ugebrevet A4, og det viser med al tydelighed, at de ufaglærte står over for store udfordringer, hvor intet scenarie er rosenrødt. Blandt løsningsforslagene til en bedre fremtid for de ufaglærte er kompetenceudvikling, forskning og udvikling, udvikling af det rummelige arbejdsmarked og en omlægning af skattesystemet. Selvom uddannelse og kompetenceudvikling allerede i dag fylder meget i debatten, understreges det, at alle har et ansvar for øget kompetenceudvikling. Ikke blot staten og arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, men også de ufaglærte og de dårligst kvalificerede faglærte selv, hvis eksisterende virksomheder skal opretholde deres konkurrenceevne. Og hvis nye virksomheder skal opstå, kræver det forskning og nytænkning på et højere niveau end i dag.»det kræver et rummeligt arbejdsmarked, hvis de ufaglærte skal fastholdes, og arbejdsmarkedet og skattesystemet skal indrettes sådan, at nye former for servicearbejde kan opsluge de ufaglærte, som mister deres job i produktionsvirksomheder, der rykker udenlands. Virksomhederne skal tage deres tørn med at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet, og fagforbund og ufaglærte kan blive tvunget til at sluge nogle kameler ikke mindst i forhold til lønniveauet for nogle grupper af ufaglærte«, hedder det bl.a.. Stor omsætning af ufaglærte job Der skabes hvert år nye job for ufaglærte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Men problemet for de ufaglærte består i, at der i de seneste år er blevet nedlagt mellem og flere job for ufaglærte, end der bliver skabt. På hele arbejdsmarkedet blev der nedlagt job i 2002, hvor der til gengæld blev oprettet nye job. Dette svarer til en jobomsætning på 22 pct. for hele arbejdsmarkedet og på 32 pct. for den ufaglærte del, som altså har den mest dynamiske jobomsætning. Omfanget af skabelse og nedlæggelse af job er ifgl. analysen størst inden for landbrug og forretningsservice, mens stabiliteten er mere udtalt inden for fremstillingserhvervene. Ifgl. AE er det nødvendigt at sætte efteruddannelse i gang, som gør det muligt for ansatte i truede brancher at uddanne sig ud af virksomheden eller branchen.

14 . Pensionsbidrag - også for døde Hvis en medarbejder dør, har en arbejdsgiver stadigvæk pligt til at betale et eventuelt skyldigt beløb til den afdødes pensionsordning. Det fastslår en ny dom Det betaler sig altid at have styr på indbetalingerne til medarbejdernes pensionsordninger. Har man ikke det, kan man som arbejdsgiver risikere en betydelig ekstra regning. Det viser en principiel dom, som for nylig er afsagt af Arbejdsretten. En medarbejder dør lige pludselig, og afdødes arbejdsgiver havde ikke styr på pensionsindbetalingerne, som han var kommet bagefter med. Arbejdsgiveren blev civilretlig dømt til at betale medarbejderens efterladte kr., svarende til pensionsordningens dødsfaldssum. Men pensionsselskabet har stadig krav på de indbetalinger, som arbejdsgiveren skulle have foretaget for medarbejderen efter bestemmelserne i overenskomsten. Det slås fast i Arbejdsrettens dom, at arbejdsgiveren har begået brud på overenskomsten ved at undlade at foretage indbetalingerne. Og det ændres ikke af, at medarbejderen er afgået ved døden. En bod for bruddet på overenskomsten og efterbetaling af skyldige pensionsbidrag blev fastsat til kr. Herudover viste det sig, at arbejdsgiveren heller ikke havde sørget for et gyldigt ansættelsesbevis for medarbejderen, og han havde desuden undladt at betale medarbejderen løn under sygdom. Disse to forseelser blev samlet takseret til kr. Derfor blev den samlede regning til arbejdsgiveren med uorden i papirerne på kr. Oversigt over månedlige udbetalinger af ydelser i år 2005 fra Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse gammel efterløn/ny efterløn - overgangsydelse - orlov - aktiveringsydelse & dagpenge klip ud og gem Ydelsesperiode Periode slut Disposition Gl. efterløn / dagpenge m.v. Uge 52, 53, 01, 02, 03 Søndag den 23. januar Torsdag 27. / fredag 28. januar Uge 04, 05, 06, 07 Søndag den 20.februar Torsdag 24. / fredag 25. februar Uge 08, 09,10, 11 Søndag den 20. marts Onsdag 23. / Onsdag 23. marts Uge 12,13,14, 15 Søndag den 17. april Torsdag 21. / Torsdag 21. april Uge 16,17, 18, 19, 20 Søndag den 22. maj Torsdag 26. / fredag 27. maj Uge 21,22, 23, 24 Søndag den 19. juni Torsdag 23. / fredag 24. juni Uge 25,26, 27, 28, 29 Søndag den 24. juli Torsdag 28. / fredag 29. juli Uge 30, 31, 32, 33 Søndag den 21. august Torsdag 25. / fredag 26. august Uge 34,35, 36, 37 Søndag den 18. september Torsdag 22. / fredag 23. september Uge 38,39, 40, 41, 42 Søndag den 23. oktober Torsdag 27. / fredag 28. oktober Uge 43,44, 45, 46 Søndag den 20. november Torsdag 24. / fredag 25. nov- december Uge 47,48, 49, 50, Søndag den 18. december Torsdag 22. / fredag 23. december PS: Gammel efterløn er til disposition i dit pengeinstitut torsdage, alle andre ydelser fredage. O.B.S. O.B.S. O.B.S. O.B.S. O.B.S. Ydelseskortet skal være afleveret mandag morgen inden kl. 7.00, ellers vil udbetalingen blive forsinket. ER DU FØRST LEDIG EFTER SKAL DU AFLEVERE KOPI AF DIT SKATTEKORT FOR 2005 D EBEMBER HØ JE TAASTRUP

15 Nye tillidsrepræsentanter: De afgåede tillidsrepræsentanter er anført i parentes. Jens-Mikael Priis Inexa A/S Nicky Bondesen Express Fulfilment Services A/S Nye sikkerhedsrepræsentanter: Ronni Jensen (Teddy Larn) Thomas Pedersen (Erik Klausen) Birgit Vandtved Brian Nielsen Bettina Christensen (Jesper Frost) Stephen Tuck Monica Endahl Preben Carentius Danske Fragtmænd Sj. Albertslund Kloakservice ApS Rockwool A/S Albertslund Kommune Inexa A/S Albertslund Kommune Albertslund Kommune Pelliconi Scandinavia A/S Genvalg af sikkerhedsrepræsentanter/ tillidsrepræsentanter: Kaj Petersen Steen Frisgaard Ole Christiansen Rockwool A/S Albertslund Kommune Høje-Taastrup Kommune, Erhvervscenteret Hvem hvad hvor? Find de 10 svar her i bladet og vær med i konkurrencen om én af tre præmier. 1. præmie 3 flasker SiD rødvin 2. præmie 2 flasker SiD rødvin 3. præmie 1 flaske SiD rødvin 1. Holder filialkontoret i Hedehusene åbent mellem jul og nytår? 2. Hvor mange år har firmaet M.Larsen Vognmandsfirma A/S eksisteret? 3. Hvad truer Arla Foods med at outsource? 4. Hvad hedder Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører? 5. Hvor mange procent er offentlige ydelser steget siden 2001? 6. Hvornår trådte reformen»nyt AMU«i kraft? 7. Hvor lang tid har Leon Jensen gået til ordblindeundervisning i afdelingen? 8. Hvad har Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune netop sat fokus på? 9. Hvad er Morten Kaspersen bl.a. i gang med at analysere behovet for? 10. Hvad blev den samlede regning til arbejdsgiveren med uorden i papirerne? Vinderne af sidste konkurrence blev: 1. præmie Erik Jensen, Hedehusene 2. præmie Else Rasmussen, Glostrup 3. præmie Bente Borup, Hedehusene Afdelingen ønsker de tre vindere tillykke. Jan Karlsson Jens Andersen Bent Nelhorf-Holm Anders Biller Bent Hansen Arne Rasmussen Erdal Kartal. SVARTALON til afdelingens Hvem - hvad - hvor - konkurrence afl everes senest den 7. feb med morgenposten Svar nr. 1: Svar nr. 2: Svar nr. 3: Svar nr. 4: Svar nr. 5: Svar nr. 6: Svar nr. 7: Svar nr. 8: Svar nr. 9: Svar nr. 10: Navn: Adresse: Albertslund Kommune Rockwool Albertslund Kommune Albertslund Kommune Arla Foods (chauffører) Spæncom A/S Taastrup Realskole Afgåede tillidsrepræsentanter/ sikkerhedsrepræsentanter: Jan Bringsjord Leif Sørensen Jan Cort Christensen Ishøj A/S, Den Danske Trådvarefabrik Rockwool A/S TNT DFDS Afdelingen takker hermed afgåede tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter for deres indsats og samarbejde i den valgte periode. Postnummer: Med venlig hilsen Ole Schneider Formand By: M ARTS HØ JE TAASTRUP

16 MAGASINPOST B Adm. bidrag A-kassen Forbund Efterlønsbidrag Afd. Ialt 50,00 159,50 105,25 191,00 104,00 609,75 pr. halvmåned efterlønsbidrag 31% adm.bidrag afd. 10% 14% adm.bidrag forbund 19% a.kassen 26% a.kassen forbund efterlønsbidrag afd. Orientering om kontingentet år 2005 Også i år 2005 kommer der en kontingentstigning, stigningen fordeler sig på denne måde: Efterløns bidrag: 187,00 191,00 A-kassen statsbidrag 157,90 159,50 inkl. Adm.Bidrag og atp. Adm. Bidrag a-kasse afd. 53,70 50,00 ALKA fritidsulykkesforsikring 17,00 18,25 Forbund incl. ALKA gruppelivsforsikring 115,15 105,25 Afdeling: 88,25 104,00 Ialt: 619,00 628,00 Stigning i alt pr. halvmåned: 9,00 Fritidsulykkesforsikring stiger i år 2005, prisen er 18,25 pr. halvmåned. 01 Ordinær heltid: 606,25 ekskl. Fritidsulykkesforsikring, samt evt. klub. 44 Ordinær heltid uden efterløn: 418,75 ekskl. Fritidsulykkesforsikring, samt evt. klub. 51 Ordinær heltid fyldt 60, 30. Juni ,25 ekskl. Fritidsulykkesforsikring, samt evt. klub. Kontingentet for efterløn-ny og gammel ordning, samt overgangsydelse pr. måned. 61 Efterløn heltid ny ordning: 670,50 ekskl. Fritidsulykkesforsikring. 21 Efterløn heltid gl. ordning: 543,50 ekskl. Fritidsulykkesforsikring. 23 Efterløn heltid 82% sats: 384,50 ekskl. Fritidsulykkesforsikring. 36 Overgangsydelse heltid: 398,00 ekskl. Fritidsulykkesforsikring. Adm. bidrag A-kassen Forbund Efterlønsbidrag Afd. Ialt 100,00 307,00 83,00 0,00 180,50 670,50 pr. måned efterlønsbidrag 0% forbund 11% afd. adm.bidrag 21% 19% adm.bidrag a-kassen 49% a-kassen forbund efterlønsbidrag afd.