Kognitiv terapi af depression

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitiv terapi af depression"

Transkript

1 1155 Kognitiv terapi af depression Nicole K. Rosenberg Kognitiv terapi har været revolutionerende for den psykologiske depressionsbehandling. Empiriske undersøgelser, der sammenligner effekten af kognitiv terapi og medikamentel behandling, viser, at de har lige god effekt. Der er en bedre holdbarhed ved kognitiv terapi efter et år, og kognitiv terapi har en selvmordsforebyggende effekt. BIOGRAFI: Forfatter er chefpsykolog og leder af Klinik for Angst og Tvangslidelser, De psykiatriske Specialklinikker. Århus Universitetshospital, Risskov. FORFATTERS ADRESSE: Klinik for Angst- og tvangslidelser, De psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. En nyere epidemiologisk undersøgelse viser, at 4% voksne danskere har en depression og at der er ca. 1 / 3 i hver af grupperne: let, moderat og svær (1). En betragtelig del af disse søger ikke behandling, formentlig fordi hverken de selv, deres pårørende eller andre erkender, at der er tale om en depression. De lider i stilhed, og forandringerne i stemningsleje og adfærd opfattes udefra som aldersbetingede forandringer eller som udtryk for travlhed, krise, træthed eller andet (2). Et stort antal patienter med unipolar let og moderat depression identificeres og behandles i almen praksis. Biologiske, psykologiske og sociale faktorer indgår i depressionens ætiologi med forskellig vægt fra patient til patient, og fremtrædelsesformerne er legio: Én patient er præget af tristhed med skyldfølelse og lav selvtillid, en anden af irritabilitet og opfarenhed, forringet koncentration og rastløshed. En tredje klager over energifattigdom, træthed, søvnbesvær og døgnvariation. En fjerde har multiple somatiske klager. Nogle har en snigende debut, andre en hurtigt indsættende debut. I nogle tilfælde er der tilsyneladende ingen uden udløsende årsag, i andre tilfælde starter depressionen efter en traumatisk livsbegivenhed eller kort før lykkelig begivenhed. Patienter med selvmordstanker og uden ses. Der kan være tale om første episode, senere episoder i periodisk depression eller en kronisk tilstand (3).

2 1156 KOGNITIV TERAPI Caseformulering Der findes selvsagt ikke et behandlingsprogram med en fastlagt, ufravigelig rækkefølge af metoder til behandling af disse meget forskellige tilstandsbilleder og forløbsformer. Derimod er en tilgang baseret på caseformulering klinisk relevant. Caseformuleringen kaldes også»en subjektiv anamnese«(4). En caseformulering er således patientens opfattelse af, hvilke livshistoriske og aktuelle, indre og ydre faktorer der har afgørende betydning for lidelsens opståen og vedligeholdelse. Disse data ordnes af terapeuten i overensstemmelse med den kognitive depressionsmodel og danner udgangspunkt for udarbejdelse af en problemliste. Hertil kommer»mini-formuleringer«(5) for delproblemer ved depressionen, dvs. patientens opfattelse af, hvilke faktorer der er afgørende for f.eks. søvnbesvær, social tilbagetrækning, trøstespisning eller inaktivitet. På baggrund af sådanne formuleringer vælges relevante metoder. Et formuleringsbaseret kognitivt terapiforløb har karakter af en løbende hypotesetestning i et empirisk forskningsprojekt: Terapeuten foreslår patienten at anvende en bestemt metode, begrunder dette og introducerer metoden i terapitimen. Patienten påtager sig at afprøve metoden hjemme. I den følgende session foretager terapeuten sin dataindsamling ved at spørge til hjemmearbejdet og effekten af den metode, patienten har arbejdet med. På den baggrund besluttes det, hvordan terapien skal fortsætte (5). Dette indebærer, at effekten af behandlingen løbende vurderes såvel gennem dialog med patienten som ved brug af spørgeskema. BDI (Beck s Depression Inventory) er et meget velegnet redskab til dette. Patienten medbringer til hver session en udfyldt BDI, hvis score bidrager til effektvurderingen skalaen er bl.a. optrykt i (2). Korrekt brug af caseformulering forudsætter, at terapeuten har kendskab dels til den kognitive depres sionsmodel, dels til det repertoire af metoder og teknikker, der sædvanligvis virker ved depression. Den kognitive depressionsmodel Depression rammer mange aspekter af psyken: Følelser, tankeindhold, formelle aspekter af tænkningen, motivation, adfærd og kropslige funktioner, og disse påvirker gensidigt hinanden på forskellig vis fra patient til patient: Pessimistiske tanker kan føre til tristhed, der fører til inaktivitet, eller formelle tankeforstyrrelser kan medføre lav motivation, der skaber inaktivitet, der igen fører til pessimistisk tankeindhold etc. I Fig. 1 gives et eksempel på en sådan ond cirkel. I den kognitive model er tænkningens indhold centralt. Patientens automatiske tænkning, dvs. de tanker, der uvilkårligt opstår i enhver situation, får et negativt indhold. Det medfører, at konkrete situationer i patientens dagligdag løbende vurderes negativt, hvilket skaber og forværrer depressive følelser og lægger op til depressionsfremmende adfærd. De negative automatiske tanker henter deres indhold fra mere generelle tankemønstre: Skemata og basale antagelser. Disse har en mere eller mindre tydelig livshistorisk oprindelse (6). I forbindelse med depressionen er dysfunktionelle skemata og antagelser aktiverede, dominerer personens opfattelse af sig selv, andre og omverden (den negative triade) og farver, som nævnt, tankeindholdet i konkrete situa-

3 1157 Fig. 1. Depressionens mange aspekter. Konkret eksempel. Situation Venner meddeler at de vil komme på kort visit Vedligeholdesesadfærd Aflyser besøget Isolerer sig Følelser Tristhed Anspændthed Motivation Lav Formel tænkning Nedsat koncentration, tempo og initiativ Tankeindhold Jeg kan ikke magte det De vil se ned på mig tioner (7, 8). I Fig. 2 er dette eksemplificeret. I figuren er følgende eksempel anvendt: En kvinde har gennem hele opvæksten fået ros og anerkendelse for sin flid, hensynsfuldhed og interesse for andre mennesker. Tegn på egoisme og oprør er derimod diskret blevet misbilliget. Hun har følgelig udviklet den basale antagelse:»jeg er et godt menneske, fordi jeg gør noget for andre og ser bort fra egne behov.«bag dette findes skemaet:»jeg er et dårligt, egoistisk menneske.«gennem ungdom og voksenalder bliver hendes leveregler basis for en systematisk psykisk overbelastning. Hun passer arbejde, familie, gamle forældre, nabo der er blevet skilt, påtager sig ekstra pligter og ansvar for andres ve og vel, men kender knap nok sine egne behov. Udløsende hændelse bliver de første tegn på overbelastning, der tvinger hende til at afstå fra nogle af de mange forpligtelser, hun har påtaget sig. Skemaet»Jeg er et dårligt menneske«aktiveres straks og farver tænkning, følelser og adfærd i flere konkrete situationer. Kognitivt terapeutiske strategier og metoder De kognitivt adfærdsterapeutiske metoder ved depression falder i tre kategorier: Adfærdsmetoder, kognitive metoder og metoder til ændring af generelle tankemønstre. Metoderne retter sig mod et af aspekterne i depressionsmodellen, men påvirker indirekte de øvrige. Valg af metode afhænger både af patientens tilstandsbillede og af, hvordan patienten bedst kan bringes til at arbejde med sine problemer. I Tabel 1 er vist et eksempel på en behandlingsplan. De metoder, der nævnes i tabellen, gennemgås nedenfor.

4 1158 KOGNITIV TERAPI Situation Negativ automatisk tænkning - Følelse Vedligeholdende adfærd Venner anmelder at de vil komme på besøg De ser ned på mig Tristhed Aflyser besøg Trækker sig tilbage fra andre Livshistorisk oprindelse for skemata og basale antagelser Skemata Antagelser Anerkendelse af omsorg;»straf«for egoisme»jeg er et dårligt menneskejeg er afholdt fordi, jeg gør meget for andre og ser bort fra egne behov«fig. 2. Livshistorie skemata negativ automatisk tænkning. I et behandlingsforløb hvor der kun er få timer til rådighed, kan behandleren nøjes med at udvælge et eller to af problemerne og arbejde med disse. Det er vigtigt, at patienten får oplevelsen af selv at kunne forandre sin tilstand. Dette kræver, at patient og terapeut klart afgrænser et emne, præsenterer en metode, således at patienten kan tage dette med sig som hjemmearbejde. Nogle patienter vægrer sig mod dette og ønsker primært at»læsse af«: tale bredt om deres problemer, tørre øjnene og gå hjem. Terapeuten må oftest imødekomme dette ønske således, at han er lyttende i sessionens første halvdel, mens fokusering på et emne, valg af metode og aftale om hjemmearbejde foregår i anden halvdel. De kognitive metoder er udviklet til behandling af depressionslidelsen og ikke til løsning af alment menneskelige, eksistentielle vanskeligheder. Selvom skillelinjen ikke altid kan trækkes knivskarpt mellem disse, er det en vigtig pointe. En gennemgående strategi i behandlingen er da også at hjælpe patienten til at skelne mellem på den ene side sin sygdom (de forestillinger, følelser og adfærdsformer, der udspringer af denne) og på den anden side sig selv, dvs. overvejelser og valg foretaget med den raske del af personligheden (9). Indledningsvist kan denne strategi hjælpe patienten med at erkende, at han har en depression. Det er eksempelvis afgørende, at patienten ved, at hans selvmordstanker er et depressivt symptom, der forsvinder igen, når han bliver rask, og ikke er en eksistentiel problemstilling. Jo mere præcist han efterhånden bliver i stand til at identificere sine depressionssymptomer, jo bedre vil han være til at få disse under kontrol og senere til at forebygge tilbagefald. Psykoedukation En af metoderne i denne proces er undervisning. Det er altid vigtigt at undervise patienten i symptomer, forløb og relevant

5 1159 Problemliste Tilbagevendende depression Mange depressive symptomer Lav energi Nedsat selvtillid Isolation Inaktivitet Metode Psykoedukation med henblik på at øge patientens distance til symptomer Analyser af situationer hvor problemet viser sig med henblik på at afdække evt. forstærkende tanker og adfærd Problemløsning med henblik på at cope med lav energi i hverdagen Leveregelarbejde (»Jeg skal altid gøre andre tilfredse«) Reattribuering med henblik på fordeling af ansvar på flere end patienten selv Adfærdseksperimenter med henblik på at omstrukturere katastrofetanker, der hindrer socialt samvær Aktivitetsregistrering med henblik på gradvis øgning af aktiviteter og sikring af flere lystbetonede aktiviteter Herudover: Ændring i medikamentel behandling Pårørendeedkuation Tabel 1. Behandlingsplan baseret på caseformulering. Eksempel. behandling ved depression. Foldere, småhæfter og bøger kan anvendes (2, 10, 11). Ofte bliver patienten overrasket over, at f.eks. skyldfølelse, irritabilitet og forringet nattesøvn er tegn på depression. Det gælder også for kognitive deficit såsom nedsat opmærksomhed, indlæringsevne og initiativ, der kan persistere lang tid efter normalisering på andre områder (12). Psykoedukation af pårørende er tilsvarende vigtigt, da patientens depressionsbetingede adfærd ofte fejlfor tolkes. Terapien har hele vejen igennem et undervisende aspekt, ikke mindst i forbindelse med metodeintroduktion, hvor det sikres, at patienten forstår rationale og fremgangsmåde. Adfærdsmetoder Aktivitetsregistrering er ofte meget central i depressionsbehandling. Det lyder enkelt at få patienten til at registrere sine aktiviteter og til at være mere aktiv. For det første er det imidlertid langtfra altid let, for det andet er det en nærliggende fejl at forenkle adfærdsmetoderne; så har de ikke tilstrækkelig terapeutisk værdi. En udbredt oplevelse hos depressive er, at de intet foretager sig. Her kan en retrospektiv registrering af de foregående dages aktiviteter eller en løbende registrering på et aktivitetsskema bidrage til at ændre denne opfattelse. En lige så udbredt oplevelse er, at alt hvad patienten (alligevel) foretager sig, er glædesløst og præstationsmæssigt ringe. Ved at tilføje en vurdering af glæde og præstation (på en skala fra 0 til 10) til de registrerede aktiviteter, viser det sig, at der er variation på begge områder i løbet af dagen. Registreringsmetoden kan også anvendes prospektivt og proaktivt: Patient og terapeut nedskriver i et ugeskema et dagligt stigende antal aktiviteter med en høj grad af mestring og lyst og afsætter færre og færre timer til søvn og inaktivitet (5, 7, 13). Det er generelt vigtigt i vurderingen af fremskridt i terapien at se på ændret adfærd, da der ofte er et efterslæb mht. oplevelse af følelsesmæssig belastning. Problemløsning er en anden adfærdsmetode. Evnen til at overskue og løse problemer er ofte nedsat ved depression. Sammen med træthed, uoverkommelig-

6 1160 KOGNITIV TERAPI hedsfølelse og nedsat tempo betyder det, at projekter, der normalt gennemføres ubesværet, opgives. Her kan det være en hjælp til patienten at lære at opdele opgaver i mindre delopgaver og kun løse en ad gangen. En tilsvarende metode er at lære patienten at sætte tidsbegrænsning på aktiviteter. F.eks. kan det forekomme uoverskueligt at påtage sig at rydde op i hele garagen, mens oprydning i en halv time kan være overkommeligt. Det kan være for overvældende at sige ja til at deltage i en konfirmationsfest fra kl. 11 til 20, mens det kan være overkommeligt at meddele værterne, at man kan være med et par timer (grundet sin aktuelle tilstand). Kognitive metoder Analyse omstrukturering er den mest kendte metode i kognitiv terapi og en central metode i depressionsbehandlingen. Den retter sig mod tænkningens indhold. Patienten beskriver en konkret, aktuel situation, der har været følelsesmæssigt belastende/har forværret depressionen. Herefter identificeres patientens tænkning i situationen, og det undersøges om og med hvilke tanker, patienten har forværret sine følelser. Eksemplet i Fig. 1 og 2 illustrerer dette. Herefter lærer patienten at omstrukturere sin negative tænkning og udvikle såkaldt alternative tanker (4). De alternative tanker er mere realistiske, selvunderstøttende, beroligende og opmuntrende tanker, som giver patienten handlingsudkast, der modvirker depressionen. I nogle tilfælde hjælper diskuterende tanker, f.eks:»jeg ved jo godt at gæsterne ikke stiller nogen krav«,»det gør ikke noget her er lidt rodet«. I andre tilfælde anvender patienten sin viden fra psykoedukation og siger til sig selv, at de negative automatiske tanker blot er udtryk for depression. Der er to kriterier for en god alternativ tanke: At den giver følelsesmæssig lettelse, og at den lægger op til at bryde med depressionsfremmende adfærd. De situationer, der belaster den depressive patient, er langtfra altid neutrale situationer, som patienten med sit triste sind farver sorte. Det kan være situationer, der reelt er præget af svære livsvilkår, ensomhed, tab eller sygdom. Negativ tænkning er i den sammenhæng tanker, der yderligere belaster patienten og fratager ham modet. F.eks. konstaterer en person, efter at have miste en god ven, at han er ked af tabet. Dette er situationsrelevante tanker og følelser. Det er først, når han går videre med tanker som f.eks., at vennen aldrig har kunnet lide ham, at det er ham selv alene, der har ødelagt relationen, at ingen kan lide ham og at han aldrig får nogen venner igen, at der er tale om negativ automatisk tænkning. Adfærdseksperimentet forener kognitive og adfærdsmetoder. Eksempel: Patienten finder et tilbagevendende problem, f.eks. at han ikke længere inviterer sin nabo på en kop kaffe. Han kan ikke magte samværet mere end en time og mener, at naboen vil blive krænket, hvis han meddeler ham dette. Denne hypotese kan testes i et adfærdseksperiment, hvor patienten inviterer sin nabo på kaffe og understreger, at invitationen er fra kl. 15 til 16. Modhypotesen er, at naboen vil have forståelse for patientens behov. Et tidspunkt for eksperimentets gennemførelse aftales, og patienten vurderer på forhånd, hvilken hypotese udfaldet vil støtte. Der er ikke tale om et adfærdseksperiment,

7 1161 hvis patienten blot opfordres til at foretage sig noget han ikke plejer (hvilket kan være yderst klinisk relevant). Det kræver, at en hypotese (negativ automatisk tanke) testes (4, 6). Reattribueringsmetoden rettes mod overdreven skyld- og ansvarsfølelse. Den depressive patient er tilbøjelig til at attribuere al skyld og al ansvar især for fejl til sig selv (8). Med reattribuering hjælpes patienten med at aflaste sig selv ved at fordele skyld og ansvar på flere personer/ instanser i forbindelse med en konkret hændelse eller et bestemt tema. Eksempel: Kvinde, mor til en 13-årig datter, bliver bekendt med, at denne har rapset fra en kiosk et par gange. Kvindens første reaktion er at attribuere al skyld til sig selv:»jeg er en dårlig mor.«reattribueringen viser, at pigens kammerater, faren, søskende, pædagoger og pigens personlighed i lige så høj grad har andel i årsagerne til rapseriet. Dette er en vigtig forudsætning for relevant problemløsning (10). Bearbejdning af leveregler og skemata Metoder, der retter sig mod generel tænkning, kommer ofte ind lidt senere i terapien. Som tidligere omtalt bidrager disse generelle tankemønstre til vedligeholdelse af depressionen. De øger endvidere risikoen for tilbagefald, når patienten er blevet rask (9). Karakteristiske basale antagelser har karakter af leveregler, der ofte er belastende uden, at patienten er klar over det, f.eks.:»alt hvad jeg gør skal være perfekt«;»jeg skal altid opfylde andres behov før mine egne«;»hvis nogen beder mig om noget, skal jeg altid sige ja«;»jeg har ikke ret til at få noget godt«;»jeg skal ikke belaste andre med mit selskab«. Levereglerne er ofte forbundet med strategier, der umiddelbart giver belønning i form af tilfredshed fra omgivelserne og god samvittighed hos patienten selv. På længere sigt er de imidlertid overbelastende og kræver undertrykkelse af egne behov et forhold, der antages at medvirke til at øge risikoen for depression. I arbejdet med leveregler starter man med at identificere den regel, patienten ønsker at arbejder med. Det er ofte relevant at undersøge, hvornår i patientens liv levereglen er opstået, da den ofte har haft en meget vigtig funktion, dels i forhold til patientens skemata, dels i forhold til omgivelserne. Bag levereglen kan man altid finde et dysfunktionelt skema, f.eks.:»jeg er ikke noget værd«;»jeg er den eneste ansvarlige person i familien«;»jeg er ikke vigtig«;»jeg er et dårligt, egoistisk menneske«. Det vil næsten også altid være muligt at identificere nogle problemstillinger, som levereglen har hjulpet patienten med at løse. Første etape i leveregelarbejdet er identifikation og navngivning. Det undersøges herefter hvilke problemer og hvilke fordele levereglen giver patienten i dag. Patienten beskriver nogle af disse problemstillinger, som løses dårligt, fordi den uhensigtsmæssige leveregel er aktiveret. Herefter beskriver hun, hvordan hun ville ønske sig, at hun kunne agere og konstruere en ny leveregel, der ville kunne føre til den ønskede adfærd. F.eks.:»Inden jeg siger ja til en opgave, undersøger jeg altid, om jeg har tid og lyst til at løse den«;»det er vigtigt at jeg tager udgangspunkt i mine egne behov«.

8 1162 KOGNITIV TERAPI Patienten øver sig i at anvende den nye leveregel. Det kræver ofte, at hun giver sig selv fortrydelsesret, når hun automatisk kommer til at agere på baggrund af de gamle leveregler. Ved kronisk depression anses bearbejdning af leveregler og skemata for væsentligt (4, 9). Det fremhæves også, at det ved disse patienter er vigtigt, at behandleren ikke opgiver sine metoder men nærmere fastholder dem og modificerer dem samt undersøger faktorer, der hindrer patienten i at bruge dem, hvis ikke patienten samarbejder om metoderne. Dette skal selvfølgelig afbalanceres af en parathed til at opgive metoder, der ikke har effekt. McCullough (14) har også specialiseret sig i kronisk depression. Han mener, at disse patienter ofte er udviklingsmæssigt forstyrrede, og at deres forståelse af sig selv, sociale situationer og relationer derfor er mangelfuld. Følgelig er patienten ikke i stand til at bede om det, han har behov for, og frustreres ofte. Gennemgang af situationer, hvor dette sker, står centralt i behandlingen af de kronisk depressive patienter. Effekt af kognitiv terapi Der har længe været dokumentation for effekt af kognitiv terapi ved let og moderat depression med 53 til 83 procent helbredelse (15). Med få undtagelser viser empiriske undersøgelser og metaanalyser, der sammenligner effekten af kognitiv terapi og medikamentel behandling, at disse har lige god effekt. Der er endda en bedre holdbarhed ved kognitiv terapi efter et år, og kognitiv terapi har en selvmordsforebyggende effekt (16). Ved svær depression kan kognitiv terapi ikke stå alene, men bør suppleres med medikamentel behandling (se også Sundhedstyrelsens kommende referenceprogram for affektive lidelser). Der er ingen tvivl om, at kognitiv terapi har været revolutionerende for den psykologiske depressionsbehandling. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Der er fortsat en stor procentdel af depressive patienter, der ikke profiterer tilstrækkeligt af forløb på standardvarighed på 10 til 15 sessioner. Et nyere studie (17) tilbyder patienterne en trinvis behandling med kognitiv terapi: Alle tilbydes først et kortere forløb (trin 1). De, der har tilstrækkeligt udbytte heraf, ophører, mens de øvrige går videre til trin 2 og så fremdeles t.o.m. trin 4. På hvert trin opnår nogle patienter tilstrækkelig effekt og ophører. På hvert trin er der også en stigende procentvis dropout, der viser, at der fortsat er en lille subgruppe af patienter, som ikke profiterer af behandlingen. En sådan»stepped care«-model kunne med fordel afprøves i Danmark. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Olsen LR et al. Prevalence of major depression and stress indicators in Danish general population. Acta Psychiatr Scand 2004; 109: Gerlach J, red. Depression. Symptomer, årsager og behandling. København: Psykiatrifondens Forlag, WHO. ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark, Needleman LD. Cognitive case conceptualization. A guidebook for practitioners. London: Lawrence Erlbaum Associates Publishers, Persons JB, Davidson J, Tompkins MA.

9 1163 Essential components of cognitive-behaviour therapy for depression. Washington D.C.: American Psychological Association, Rosenberg NK, Mørch M. Kognitiv terapi ved depression og andre affektive lidelser. I: Mørch M, Rosenberg N, red. Kognitiv terapi. Modeller og metoder. København: Hans Reitzels Forlag, Beck AT, Rish AJ, Shaw BF, Emery G. Cognitive therapy of depression. New York: Guilford, Clark D, Beck AT, Alford BA. Scientific foundations of cognitive theory and therapy of depression. New York: John Wiley & Sons, Moore RG, Garland A. Cognitive therapy for cronic and persistent depression. West Sussex: John Wiley and Sons, Fennell M. Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressionsbehandling. Del 2: Brugsbog til patienten. København: Dansk Psykologisk Forlag, Undén et al. En hjælp til dig der har depression. Guide til depressive og deres omgivelser. Eli Lilly A/S og Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Paelecke-Habermann Y et al. Attention and executive funktions in remitted major depression patients. J Affect Disord 2005; 89: Hazlett-Stevens H, Craske MG. Brief cognitive behavioural therapy: definition and scientific foundations. I: Bond FW, Dryden W, red. Handbook of brief cognitive behaviour therapy. West Sussex: John Wiley & Sons, Ltd., McCullough JP. Treatment for cronic depression: cognitive behavioural analysis system of psychotherapy. New York: Guilford, Craighead WE, Hart AB, Craighead LW, Ilardi SS. Psychosocial treatments for major depressive disorder. I: Nathan PE, Gorman JM, red. A guide to treatments that work. New York: Oxford University Press, Brown GK, Tenltave T, Henriques GR, Xie SX, Hollander JE, Beck AT. Cognitive therapy for the prevention of suicide attempts: a randomized controlled trial. JAMA 2005; 295: Rush AJ, Trivedi MH, Wisniewski SR, Nierenberg AA, Stewart JW, Warden D et al. Acute and longer-term outcomes of depressed outpatients requiring one or several treatment steps: a report STARAD. Am J Psychiatry 2007; 63:

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Depression. Depressionens negative spiral

Depression. Depressionens negative spiral Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Klientens eget værktøj

Klientens eget værktøj 6 Klientens eget værktøj Mange års arbejde med kognitiv terapi ved depressioner har fået en psykolog til at gøre sine resultater op. Hun har fundet effekten forbavsende høj i forhold til andre terapiformer

Læs mere

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse.

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse. Program dag 2 Opsamling dag 1 Opsamling fra dag 1 Tankeforvrængninger (inkl. øvelse) Analysere og teoretisere omstrukturering af tanker Kaffepause Øvelse med tankejournal og 5 gode spørgsmål Frokost Øvelse

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Kognitive metoder. depressive patienter. - til indlagte. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen

Kognitive metoder. depressive patienter. - til indlagte. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen Kognitive metoder - til indlagte depressive patienter. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen Den kognitive depressionsmodel Opvækst vilkår Dannelse af dysfunktionelle skemata & basale antagelser

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere