KOGNITIV TERAPI AF MARIANA NIELSEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOGNITIV TERAPI AF MARIANA NIELSEN"

Transkript

1 KOGNITIV TERAPI AF MARIANA NIELSEN Kan gruppe-kognitiv adfærdsterapi bruges effektivt i behandling af depression? Artiklen gennemgår centrale principper og gengiver erfaringer fra Bispebjerg Hospitals Depressions- og Angstafsnit. GRUPPEBEHANDLING FOR D E P R E S S I O N 8 PSYKOLOG NYT Nr

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN De gode resultater af individuel kognitiv adfærdsterapi i behandling af moderate til middelsvære depressive tilstande er efterhånden veldokumenterede (fx Beck et al., 1979; Dobson, 1989; Freeman et al., 1989; Paykel, 1992; Rush et al., 1977 og Rush & Giles, 1982). Selv om effekten af kognitiv gruppeterapi stadig er knapt så veldokumenteret, foreligger der ligeledes undersøgelser, der overvejende tyder på lovende resultater. Derfor kan det overraske, at mængden af publiceret forskning vedr. kognitiv gruppeterapi for depressive fortsat er så sparsom (fx Furlong & Oei, 2002; Hoberman et al., 1988; Lockwood et al., 2004; Rush & Watkins, 1981; Shaffer, 1981; Wierzbicki, 1987). En bred litteratursøgning viser endvidere, at af de få publicerede undersøgelser omhandler flere ganske specifikke underområder, fx kognitiv gruppebehandling af ældre i ambulant regi (Steuer & Hammen, 1983), af unge med misbrug (Curry et al., 2001), af underprivilegerede grupper (Satterfield, 1998) og af fødselsdepressioner i et landligt område i Australien (Craig et al., 2005), hvilket sætter grænser for generaliserbarheden. På Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling er der i april 2004 åbnet et specialiseret afsnit for depression og angst, hvortil jeg er knyttet som psykolog. I dette regi forekom det ganske naturligt og relevant at etablere behandlingsgrupper for indlagte depressive patienter med afsæt i kognitiv adfærdsterapi. Ca. to år forinden havde en styregruppe bestående fortrinsvis af psykologer og psykiatere fra flere psykiatriske afdelinger i Københavns Amt påbegyndt arbejdet med et pilotprojekt for etablering af korttids manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling af depression i psykiatrien. Siden hen er Rigshospitalet, Oringe og Bispebjerg kommet med i samarbejdet. På vores afsnit har vi således taget udgangspunkt i manualen udarbejdet for projektet, der nu foreligger i sin 3. reviderede udgave (Bramsen, et al., 2006). Manualen har Melanie Fennells tilgang til depressionsbehandling som inspiration (Fennell, 1989, 2005; Fennell, 1999; Fennell, 2000 og Fennell et al., 2004). Behandlingens kvalitet er løbende blevet sikret via workshops med og gruppesupervision af manualforfatterne samt en workshop med Melanie Fennell. Her vil jeg kort redegøre for de grund- Nr PSYKOLOG NYT 9

3 læggende adfærdsterapeutiske og kognitive behandlingsprincipper for depression, idet vores behandlingsforløb bygger på en kombination af begge. Jeg vil kort skitsere forløbets opbygning og dernæst fremlægge de foreløbige resultater fra de i alt fire gruppeforløb, som vi hidtil har haft. Adfærdsterapeutiske principper I den adfærdsterapeutiske tilgang til depression anses adfærden som det, der primært fremkalder og forstærker depressive tanker og følelser ved at medvirke til at skabe eller vedligeholde ugunstige betingelser for individet. Depression betragtes således som en følge af nedgangen i antallet af forstærkere i individets tilværelse grundet en mindsket eller manglende evne til at handle sådan, at man bliver positivt forstærket. Ferster m.fl. fremhæver tab af sociale forstærkere (fx ægtefællens død) og af aktivitetsforstærkere (fx at miste sit arbejde) som to væsentlige forhold for udvikling af depression hos personer, der fra en tidlig alder har lært at reagere emotionelt frem for problemløsende på frustrationer, og som ofte er blevet straffet (dvs. negativt forstærket) for at udvise aggression. Jf. Ferster kendetegnes depression i øvrigt ved en indskrænket repertoire af problemløsende strategier samt ved en række perceptuelle forstyrrelser, der gør, at den depressives opmærksomhedsfelt bliver svært indsnævret til kun at fokusere på de negative og tilsyneladende bestandige aspekter af tilværelsen. Hvis terapeuten hjælper patienten til at ændre sin adfærd i mere hensigtsmæssig retning, vil det øge forstærkningsniveauet, og det forventes automatisk at medføre ændringer i tankerne, følelserne og den efterfølgende adfærd (Friedman & Katz, 1974; McLean, 1984). Lewinsohn og hans medarbejdere (Lewinsohn & Amenson, 1978; Lewinsohn & Talknington, 1979; Lewinsohn et al., 1983, 1985; MacPhillamy & Lewinsohn, 1976, 1982) har undersøgt forholdet mellem stemningsrelaterede begivenheder (dvs. begivenheder, som påvirker stemningen allermest) af behagelig og ubehagelig karakter og depression på den ene side; og på den anden forholdet mellem social kompetence og depression. Sidstnævnte spiller en rolle i individets muligheder for at opnå social forstærkning. De fandt frem til, at der forud for depressionens opståen ofte var sket et fald i forstærkerne i individets miljø, og 10 PSYKOLOG NYT Nr

4 at depressionens adfærd, tanker og følelser kan resultere af såvel et fald i positiv forstærkning (fx som følge af tabet af en betydningsfuld relation) som af en stigning i negativ forstærkning (fx kritik fra omgivelserne som følge af individets vedvarende passivitet). Samme mekanismer synes at vedligeholde depressionen, idet den depressive får mindre positiv forstærkning og mere negativ forstærkning end andre, bl.a. som følge af utilstrækkelige eller hæmmede sociale færdigheder til at erhverve sig forstærkere. Med andre ord deltager depressive i færre positive begivenheder end andre, og de vurderer dem mindre positivt end andre, så de ikke får så meget ud af potentielt positive situationer (Friedman & Katz, 1974; Lewinsohn et al., 1979). Tilsvarende oplever de flere negative begivenheder end andre og vurderer disse begivenheder mere negativt end andre (Grosscup & Lewinsohn, 1980). Det primære i Lewinsohns behandling bliver at få patienten til at engagere sig i flere af de for patienten mest behagelige aktiviteter, som forøger den positive forstærkning og kan være med til at løfte humøret samt i at minimere de aversive påvirkninger. Dette sker ved i første omgang at afdække, hvilke aktiviteter patienten finder behagelige, og planlægge sådanne aktiviteter dagligt. Der sker desuden en daglig registrering af såvel positive som negative begivenheder samt den stemning, de fremkalde,r med henblik på at skærpe patientens opmærksomhed på sammenhængen mellem kvaliteten og kvantiteten af interaktionerne med miljøet og humøret. Det kan endvidere være gavnligt at træne sociale færdigheder med henblik på at ændre problematiske interaktionsmønstre, øve strukturering af dagligdagen med balance mellem pligter og lystbetonede aktiviteter og lære afslapningsøvelser til bedre at kunne tackle sociale situationer og stress. Tilgangen er således problemløsende og opgavecentreret. Kognitiv terapi for depression Kognitiv terapi for depression har som overordnet mål at lære mere effektiv humørregulering ved hjælp af identifikation og omstrukturering af negative overbevisninger. Et centralt begreb for forståelsen af depressionens opståen og vedligeholdelse er den kognitive triade, som består i en fejlagtig og negativ opfattelse af selvet som værdiløs, mangelfuld og uduelig, omverdenen som krævende, afvisende og kritisk og fremtiden som håbløs (Beck et al., 1979; Mørch et al., 1995; Williams, 1992). Dette tankeindhold befordrer depressionen og bygger på kognitive forvrængninger som dikotom tænkning, arbitrære slutninger, personalisering, selektiv opmærksomhed, katastrofetænkning o.l., på baggrund af negative skemata og uhensigtsmæssige underliggende antagelser og leveregler udviklet ud fra tidlige erfaringer og hændelser (Fennell, 1999). Disse ofte rigide og overgeneraliserede holdninger vedrørende accept, præstation og kontrol vil for det meste ligge latent og først aktiveres og præge tænkningen negativt under stressende forhold. Et væsentligt element i kognitiv terapi for depression er at lære patienterne at blive bedre til selviagttagelse, så de lægger mærke til de negative følelser, der tilsyneladende kommer uden grund og ofte kan tilbageføres til negative automatiske tanker. Hjemmearbejdet kan indledningsvis bestå i registreringen af tanker og deres betydning for følelsesmæssige reaktioner og adfærd. Næste skridt bliver at udfordre og nuancere de negative tanker ved hjælp af en særlig udspørgeteknik kaldet sokratisk dialog og ved hjælp af adfærdseksperimenter (Fennell et al., 2004). Optimalt kræver forebyggelse af depressiv tilbagefald ligeledes en modificering af de meget rigide skemata og leveregler, som er med til at organisere og forvrænge perceptionen og dermed forme tænkningen (Beck, 1995; Greenberger & Padesky, 1995). Mere adfærdsorienterede teknikker kan også komme på tale, især i behandlingen af svær depression, fx graduering af opgaver, daglig registrering af graden af mestring og lyst ved forskellige aktiviteter, assertionstræning o.l. (Fennell, 1999; Haaga & Beck, 1992). Nr PSYKOLOG NYT 11

5 KAT-gruppebehandling på Depres sions- og Angstafsnit Formål: Kognitiv adfærdsterapeutisk (KAT) gruppeterapi på Depressions- og Angstafsnittet på Bispebjerg Hospital har som formål såvel behandling som forebyggelse af depression via tilegnelse af velafprøvede kognitive og adfærdsterapeutiske metoder. Desuden styrkelse af sociale færdigheder og selvtillid. Målgruppe og inklusionskriterier: Gruppebehandlingen tilbydes primært patienter indlagt på afsnittet med depressiv enkeltepisode eller tilbagevendende depressive episoder af mindst to ugers og højst to års varighed og en sværhedsgrad svarende til en Hamilton score på (middelsvær). Depressionen skal være det primære problem, hvilket principielt udelukker patienter med bipolar lidelse, svære personlighedsforstyrrelser, alvorlig somatisk sygdom, organiske hjernelidelser og misbrug. Deltagelse forudsætter i øvrigt gode danske sprogfærdigheder i tale og skrift. Rekruttering: Ud fra de modtagne 32 henvisninger har vi gennem de sidste to år haft fire gruppeforløb med 4-6 deltagere i hver gruppe, i alt 22 deltagere af begge køn (6 mænd og 16 kvinder) i aldersgruppen 20 til 67 år (gennemsnitlig alder på 35 år). Heraf har 19 gennemført forløbet på 12 sessioner. Til vore grupper har vi især haft patienter, der har været indlagt på afsnittet (kun tre blev henvist andetstedsfra og har aldrig været indlagt). For de flestes vedkommende (77,3%) har der været tale om første indlæggelse på psykiatrisk afdeling, men størstedelen (59,1%) har haft mindst to tidligere depressive episoder, som enten forblev ubehandlede eller blev behandlet med antidepressiva via praktiserende læge. Ligeledes kendetegnende for en betragtelig del af deltagerne (77,2 %) har været comorbide DSM-III-R akse II personlighedsforstyrrelsesdiagnoser, især Cluster C (evasive, dependente, tvangsprægede eller af blandet type). Gruppedeltagerne bliver primært henvist ved afsnittets ugentlige behandlingskonference og er på forhånd blevet diagnosticeret med depression efter ICD PSYKOLOG NYT Nr

6 kriterierne og Hamiltonratet, således at de opfylder kriteriet for depressionens dybde mellem Flertallet (90,9 %) får antidepressiva, oftest SSRI-præparater. Patienterne kommer til en forsamtale af ca. en times varighed hos en af gruppens terapeuter. Her udarbejdes en caseformulering, der som minimum indeholder en oversigt over depressive symptomers varighed og dybde (bl.a. ved hjælp af Becks Depression Inventory, BDI), mulige sårbarheds- samt udløsende faktorer med inspiration i stress-sårbarhedsmodellen. Patienterne får præsenteret rationalet for behandlingen, deres motivation bliver vurderet, og personlige mål med behandlingen aftales. Vi har måttet afvise henviste patienter, som viste sig ikke at være i stand til at reflektere på et rimeligt niveau, ikke talte dansk tilstrækkelig godt, og hvor angsten eller en svær personlighedsforstyrrelse har været det primære. Oftest har deltagerne nået at blive udskrevet inden gruppens start og kommer ambulant. Gruppeterapeuterne: Vi har været to terapeuter i gruppen: jeg, som er psykolog med syv års klinisk erfaring og en efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, og en sygeplejerske med mange års erfaring med psykodynamisk gruppeterapi af lettere psykiatriske tilstande, men uden særlige forudsætninger indenfor metoden. Sidstnævnte har således været under oplæring og er nu i gang med en kort efteruddannelse i metoden. Vi har begge løbende fået supervision af en af manualforfatterne. Opbygning: Behandlingsprogrammet består af 12 sessioner med fast mødestruktur samt to opfølgningssessioner efter henholdsvis 3 og 6 måneder. Det er opbygget efter princippet om, at brug af adfærdsterapeutiske og kognitive interventioner afhænger af graden af depression (en enkel model kan ses i Mørch et al. 1995), således at de første tre-fire sessioner mest fokuserer på psykoedukation og adfærdsterapeutiske teknikker. Der er mulighed for at bruge flere sessioner på sidstnævnte, afhængig af depressionens dybde hos den enkelte deltager. I de efterfølgende sessioner lægges der stadig mere fokus på de kognitive interventioner. Hjemmearbejdet afspejler ovennævnte princip og indledes med aktivitetsregistrering. Gruppedeltagerne lærer at lægge mærke til humørændringer i sammenhæng med de aktiviteter, de er i gang med, og opdager, hvilke aktiviteter der henholdsvis belaster og bedrer humøret. Herefter arbejdes med målrettet afledning samt aktivitetsplanlægning med henblik på at bryde depressionens onde cirkel. Som en konsekvens af depressionen og den depressives ofte perfektionistiske krav kan det være nødvendigt at graduere planer og opgaver for at gøre dem mere realistiske og overskuelige. Fra ca. session 4 påbegyndes arbejdet med registrering og modificering af negative automatiske tanker vha. såvel kognitive som adfærdsterapeutiske interventioner. I session 9 introduceres arbejdet med depressogene antagelser og leveregler, som fortsættes i de to efterfølgende sessioner. Og de sidste to sessioner fokuserer på tilbagefaldsforebyggelse, opsamling af det indlærte og evaluering. Deltagerne opmuntres til fortsat brug af metoden efter behandlingens afslutning. Gruppen mødes igen til to sessioner efter 3 og 6 måneder med det overordnede formål at fastholde den indlæring, der har fundet sted og eventuelt genopfriske nogle af teknikkerne. Gruppeterapeuterne bestræber sig på så vidt muligt at tilpasse programmet til deltagernes tilstand, personlighed, behov og ressourcer, hvorfor det til tider vil være nødvendigt at afvige fra manualens struktur om end ikke fra dens overordnede indhold. Terapeuternes ansvar bliver gennemgående at bevare en terapeutisk tilgang, da en manualbaseret tilgang med oplæg i relevante temaer til hver session kan være med til at give forløbet en stiv og undervisningspræget form. Selv om sessionerne tager udgangspunkt i den enkelte deltagers erfaringer fra hjemmearbejdet, opmuntrer terapeuterne til gruppens engagement i forhold Nr PSYKOLOG NYT 13

7 til at stille spørgsmål, komme med konstruktive forslag og erfaringsudvekslinger, så at den enkelte også får glæde af fordelene ved at være i en gruppe af ligesindede med på visse punkter vidt forskellige erfaringer med depression. Samhørigheden i gruppen fremmes ligeledes herved samt ved en kort pause uden terapeuternes tilstedeværelse. Afvigelser fra Melanie Fennels metode: Allerede ved første gruppeforløb blev vi klar over, at registrering af lyst-mestring (se Fennell, 1999) er ganske vanskelig at administrere i gruppe, da begreberne ofte opfattes forskelligt. Derfor har vi valgt at følge manualens anbefaling og først og fremmest fokusere på humørændringer og ændringer i oplevelsen af energiniveau. Det er nok den Foreløbige resultater: Det er selvfølgelig endnu en forholdsvis lille gruppe af deltagere, mine erfaringer med kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeterapi for depression bygger på, hvorfor resultaterne stadig er tentative. Min erfaring hidtil har været, at langt de fleste gruppedeltagere synes at have profiteret af behandlingen, også efter 3 og 6 måneder, om end i varierende grad. Kvalitativt angiver størsteparten at have fået det klart bedre eller afgørende bedre psykisk (kun to beskriver deres psykiske tilstand som uændret efter forløbet) samt at have fået udbytte af gruppeforløbet og klart bedre eller afgørende bedre forståelse af deres problemer såvel ved afslutningen som ved opfølgningen. Alligevel ses der i materialet en gennemsnitlig nedgang i BDI score på kun 5 point (gennemsnitlig BDI ved afslutning 24,7), hvilket især må finde sin forvæsentligste forskel fra Melanie Fennels metodiske tilgang. Mens vi formentlig har undgået begrebsmæssig forvirring, er vi på den anden side gået glip af nuanceringsmuligheden, der ligger i lystmestringsregistrering. Patienternes feedback: Alle patienter fik ved gruppeforløbets afslutning udleveret et spørgeskema til vurdering af deres udbytte af behandlingen. De elementer, de har lagt vægt på, kan deles i to grupper: dels de mere uspecifikke gruppedynamiske faktorer som det at lære af ligesindede, den støttende atmosfære og betydningen af gruppens størrelse for trygheden. Og dels de faktorer, der knytter sig til den konkrete metode med elementer som psykoedukation, aktivitetsplanlægning, afledningsteknikker, omstrukture- ring af negative automatiske tanker, fokus på ændring af uhensigtsmæssig adfærd og modificering af uhensigtsmæssige leveregler. Nogle fremhævede, at de var blevet bedre til at kommunikere med deres omgivelser om deres sygdom og behov. Flere har givet udtryk for, at forløbet har været alt for kort, og nogle af de mest motiverede kunne have tænkt sig en tidligere introduktion til de kognitive interventioner for således at have mere tid til skemata- og leveregelarbejdet. Eller månedlige booster-sessio ner efter gruppeforløbets afslutning. Enkelte kunne savne jævnlige individuelle motivationssamtaler som hjælp til udførelse af hjemmearbejdet. Flere har endvidere nævnt, at de har savnet et element af assertions- og selvværdstræning. 14 PSYKOLOG NYT Nr

8 klaring i dels de høje BDI scores forud for behandlingens start (gennemsnit 29) og dels den meget store spredning i BDI såvel forud for behandlingen som de afsluttende scores (henholdsvis mellem 0 og 52 og mellem 4 og 58 point, dvs. fra minimal til svær depression). Samt i at størsteparten (77,2 %) af deltagerne har haft langvarige personlighedsmæssige problemer og således fortsat er subjektivt lidende og naturligt nok ikke oplever at være færdige med deres psykoterapeutiske arbejde ved behandlingens afslutning trods objektiv bedring (målt i ICD-10 kriterier for depression). Kun en af gruppedeltagerne er blevet kortvarigt genindlagt med depressionsrecidiv ca. 1 år efter behandlingens afslutning. Målt i nedgang af BDI score kan det konstateres, at yngre (25-40 år), ofte studieaktive deltagere med få eller kortvarige episoder af depression og få eller lettere personlighedsmæssige problemer gennemgående har haft langt det bedste udbytte. Det har ofte også været dem, der har udvist mest fleksibilitet i tænkningen om dem selv, andre, behandlingsrationalet o.l., mødt op stabilt og velforberedt, udført hjemmearbejdet uden nævneværdige problemer og ikke længere er depressionsfølende ved behandlingens afslutning. Deltagere med mere langvarig depression, sværere personlighedsproblematikker, udtalt angst og comorbide somatiske problemer oplevede mere beskeden nedgang i BDI score og havde samtidig sværere ved selvstændigt at udføre hjemmearbejdet, som grundet det forholdsvis korte forløb primært henvender sig mod de depressive symptomer. Det er velkendt og efterhånden også dokumenteret, at personlighedsproblematikker profiterer bedst af arbejde med modificering af uhensigtsmæssige skemata og dertil knyttet adfærd (Young, 1990, 1999; Young et al., 2003), hvilket kun just bliver indledt i vores gruppeforløb. Konklusion Ud fra mine erfaringer med korttids manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling for depression har jeg fået indtryk af, at metoden godt kan anvendes i gruppe, også for patienter med middelsvære problemstillinger. Man må dog gøre sig klart, at jo større symptomtyngden og personlighedsproblematikker, desto mindre kan ambitionsniveauet realistisk set være for behandlingen, da mere beskeden effekt vil være at forvente. Dette svarer til publicerede forskningsresultater, fx Ball et al., Samtidig indgår det i mine overvejelser, at man i en manualbaseret gruppetilgang risikerer at miste en af fordelene ved individuel kognitiv adfærdsterapi, da man ikke i samme grad vil kunne skræddersy terapien til den enkelte, hvilket formentlig kan mindske behandlingens effektivitet en tendens, som antydes i den sparsomme forskning på området (fx Wierzbicki, 1987; Rush & Watkins, 1981). Nr PSYKOLOG NYT 15

9 Jeg kunne savne flere studier af de væsentligste faktorer for vellykket kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling for depression. Ud fra mine hidtidige erfaringer kunne jeg ønske at have mulighed for at udvide behandlingsforløbet betydeligt, da det har vist sig, at langt de fleste patienter, vi får indlagt med depressioner, netop har mere langvarige problemer og comorbide personlighedsforstyrrelser. Selv om det formentlig stadig vil være langt fra tilstrækkeligt, overvejer jeg fremover at udvide gruppeforløbet til sessioner, hvilket er det, vore ressourcer tillader. I et sundhedsvæsen præget af konstante besparelser, bliver det i sidste ende netop et spørgsmål om ressourcer, men det kunne være ønskeligt, at man på Bispebjerg Hospital valgte at afsætte midler til mere langvarig kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeterapi med fokus på at arbejde med grundlæggende antagelser og uhensigtsmæssige leveregler i forlængelse af vores grundforløb, som primært retter sig imod behandling af egentlige depressive tilstande. Mariana Nielsen, cand.psych., Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling Referencer: Ball, J., Kearney, B., Wilhelm, K., Dewhurst-Savellis, J. & Barton, B. (2000): Cognitive behaviour therapy and assertion training groups for patients with depression and comorbid personality disorders. I: Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 28, Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F. & Emery, G. (1979): Cognitive therapy of Depression. New York, Guilford Press. Beck, J.S. (1995): Cognitive Therapy basics and beyond. Guilford Press. Bramsen, J., Due Madsen, J., Holton L.M. & Øibakken, R. (2006): Kognitiv be handling af depression i gruppe manual. 3. reviderede udgave. Craig, E., Judd, F. and Hodgins, G.: Therapeutic group programme for women with postnatal depression in rural Victoria: a pilot study. Australasian Psychiatry,13 (3), 2005, Curry, J.F., Wells, K.C., Lochman, J.E., Craighead, W.E. and Nagy, P.D. (2001): Group and family cognitive behavior therapy for adolescent depression and substance abuse: A case study. Cognitive and Behavioral Practice, Volume 8, Issue 4, Autumn 2001, Dobson, K.S. (1989): A meta-analysis of the efficacy of cognitive therapy for depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 57, (3), Fennell, M.J.V. (1989, 2005): Depression. I: K. Hawton, P.M. Salkovskis, J. Kirk & D.M. Clark (eds): Cognitive Behaviour Therapy for psychiatric problems: A practical guide. Oxford Medical Publications. Fennell, M.J.V. (1999): Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressionsbehandling. Dansk psykologisk Forlag. Fennell, M.J.V. (2000): Cognitive Behaviour Therapy for Depressive Disorders. I: M.G. Gelder, N. C. Andreasen & J. J. Jr. Lopez-Ibot (reds): New Oxford Textbook of Psychiatry. Oxford University Press. Fennell, M.J.V., Westbrook, D. & Bennett-Levy, J. (2004): Depression. I: J. Bennett-Levy, G. Butler, M.J.V. Fennell, A. Hackmann, M. Mueller & D. Westbrook (reds): The Oxford Guide to beha vioural experiments in cognitive therapy. Oxford University Press. Friedman, R.J. & Katz, M.M. (reds.) (1974): The Psychology of Depression: Contemporary Research and Theory. Washington: Winston & Sons. Furlong, M. & Oei, T.P.S. (2002): Changes to automatic thoughts and dysfunctional attitudes in group CBT for depression. I: Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 30, Freeman, A., Simon, K.M., Beutler, L.E. & Arkowitz, H. (reds.) (1989): Comprehensive handbook of Cognitive Therapy. New York: Plenum Press. Grosscup, S.J. & Lewinsohn, P.M. (1980): Unpleasant and pleasant events and mood. Journal of Clinical Psychology, Vol.36, No.1, Haaga, D.A.F. & Beck, A.T. (1992): Cognitive Therapy. I: E.S. Paykel: Handbook of Affective Disorders. New York: Churcill Livingstone. Hoberman, H.M., Lewinsohn, P.M. and Tilson, M. (1988): Group treatment of depression: Individual Predictors of Outcome. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56 (3), Lockwood, C., Page, T., Conroy-Hiller, T. (2004): Comparing the effectiveness of cognitive behaviour therapy using individual or group therapy in the treatment of depression. JBI Reports 2 (5), Lewinsohn, P.M. & Amenson, C.S. (1978): Some relations between pleasant and unpleasant mood-related events and depression. Journal of Abnormal Psychology, vol. 87, No. 6, PSYKOLOG NYT Nr

10 Lewinsohn, P.M., Youngren, M.A. & Grosscup, S.J. (1979): Reinforcement and Depression. I: R.A. Depue (ed.): The Psychobiology of Depressive Disorders: Implications for the effects of stress. New York: Academic Press, Lewinsohn, P.M. & Talknington, J. (1979): Studies on the measurement of unpleasant events and relations with depression. Applied Psychological Mea surement, Vol. 3, No.1, Lewinsohn, P.M., Melmelstein, R.M. Alexander, C. & MacPhillamy, D.J. (1983, 1985): The unpleasant events schedule: A scale for measurement of aversive events. Journal of Clinical Psychology, Vol. 41, No. 4, McLean, P. (1984): Behavioral The rapy: Theory and research. I: A.J. Rush: Short Term Psychotherapies for Depression. New York: John Wiley, MacPhillamy, D.J. & Lewinsohn, P.M. (1976): Manual for the Pleasant Events Schedule. University of Oregon. MacPhillamy, D.J. & Lewinsohn, P.M. (1982): The Pleasant Events Schedule: studies on reliability, validity and scale intercorrelation. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 50, No. 3, Mørch, M., Rosenberg, N. & Elsass, P. (1995): Kognitive behandlingsformer, kognitiv terapi, social færdighedstræning og psykoedukation. København: Hans Reitzels Forlag. Padesky, C. & Greenberg, D. (1995): Clinician s guide to Mind over Mood. NY: Guilford Press. Paykel, E.S. (red.) (1992): Handbook of Affective Disorders. New York: Churchill Livingstone. Rush, A.J., Beck, A.T., Kovacs, M., & Hollon, S. (1977): Comparative efficacy of cognitive therapy and pharmacotherapy in the treatment of depressed outpatients. Cognitive Therapy and Research, 1, Rush, A.J. & Giles, D.E. (1982): Cognitive Therapy: Theory and Research. I A.J. Rush: Short Term Psychotherapies for Depression. New York: John Wiley, Rush, A.J., & Watkins, J.T. (1981): Group versus individual cognitive therapy: A pilot study. Cognitive Therapy and Research, 5, Satterfield, J.M. (1998): Cognitive behavioral group therapy for depressed, low-income minority clients: Retention and treatment enhancement. Cognitive and Behavioral Practice, Volume 5, Issue 1, Shaffer, C.S. (1981) Positive changes in depression, anxiety, and assertion following individual and group cognitive behavior therapy intervention. Cognitive Therapy and Research 5(2). Steuer J.L. & Hammen, C.L. (1983): Cognitive-Behavioral Group Therapy for the Depressed Elderly: Issues and Adaptations. Cognitive Therapy and Research, Vol. 7, No. 4, Wierzbicki, M. (1987) The efficacy of group and individual cognitive therapy for mild depression. Cognitive Therapy and Research 11(3). Williams, M. (1992): Psychological Treatment of Depression. Wiley. Young, J.E. (1990, 1999): Cognitive therapy for personality disorders: A schema-focused approach. Florida: Professional Resource Press. Young, J.E., Klosko, J.S. & Weishaar, M. (2003): Schema-Therapy: A Practitioner s Guide. New York: Guilford Publications. Nr PSYKOLOG NYT 17

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til

Læs mere

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Depression. Depressionens negative spiral

Depression. Depressionens negative spiral Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes

Læs mere

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser

Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser Mental Health Centre North Zealand, Psychiatric Research Unit Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser Stine Bjerrum Moeller, specialpsykolog,

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2016-2018 Vibeke Bliksted Ea Bøhm Jepsen Sanne Vandborg Kjær Merete M. Mørch Krista Straarup Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

På Psykiatrisk Ambulatorium og Dag i Aabenraa har man gjort erfaring med kognitiv gruppeterapi med kronisk. Positiv. Positiv.

På Psykiatrisk Ambulatorium og Dag i Aabenraa har man gjort erfaring med kognitiv gruppeterapi med kronisk. Positiv. Positiv. 8 På Psykiatrisk Ambulatorium og Dag i Aabenraa har man gjort erfaring med kognitiv gruppeterapi med kronisk Positiv Positiv problem hospital er depressive DEPRESSION Af Eva Thomsen og Helle Christiansen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger

Læs mere

Klientens eget værktøj

Klientens eget værktøj 6 Klientens eget værktøj Mange års arbejde med kognitiv terapi ved depressioner har fået en psykolog til at gøre sine resultater op. Hun har fundet effekten forbavsende høj i forhold til andre terapiformer

Læs mere

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer 2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer Baggrund Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsmetode, som har vist sig effektiv ved en lang række psykiske lidelser som depression,

Læs mere

Udfordringer i kognitiv terapi

Udfordringer i kognitiv terapi Udfordringer i kognitiv terapi Judith S. Beck Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker? Forord af Aaron S. Beck Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udfordringer i

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse.

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse. Program dag 2 Opsamling dag 1 Opsamling fra dag 1 Tankeforvrængninger (inkl. øvelse) Analysere og teoretisere omstrukturering af tanker Kaffepause Øvelse med tankejournal og 5 gode spørgsmål Frokost Øvelse

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Spørgsmål 6. Temabeskrivelse

Spørgsmål 6. Temabeskrivelse Spørgsmål 6 Tema Depression Temabeskrivelse I bilagene behandles depression samt de tankemønstre, der knytter sig til denne tilstand. Der ønskes en kort redegørelse for depressionsbegrebet samt en psykologisk

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Psykoedukationsgruppe - ADHD

Psykoedukationsgruppe - ADHD Psykoedukationsgruppe - ADHD Informationsmateriale til sundhedsfaglig kontaktperson Der arbejdes i gruppen med materiale som er hentet fra følgende manual: PEGASUS Kurs för vuxna med ADHD och deras närstående.

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kognitiv terapi af depression

Kognitiv terapi af depression 1155 Kognitiv terapi af depression Nicole K. Rosenberg Kognitiv terapi har været revolutionerende for den psykologiske depressionsbehandling. Empiriske undersøgelser, der sammenligner effekten af kognitiv

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere