KOGNITIV TERAPI AF MARIANA NIELSEN
|
|
- Marcus Bjerre
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOGNITIV TERAPI AF MARIANA NIELSEN Kan gruppe-kognitiv adfærdsterapi bruges effektivt i behandling af depression? Artiklen gennemgår centrale principper og gengiver erfaringer fra Bispebjerg Hospitals Depressions- og Angstafsnit. GRUPPEBEHANDLING FOR D E P R E S S I O N 8 PSYKOLOG NYT Nr
2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN De gode resultater af individuel kognitiv adfærdsterapi i behandling af moderate til middelsvære depressive tilstande er efterhånden veldokumenterede (fx Beck et al., 1979; Dobson, 1989; Freeman et al., 1989; Paykel, 1992; Rush et al., 1977 og Rush & Giles, 1982). Selv om effekten af kognitiv gruppeterapi stadig er knapt så veldokumenteret, foreligger der ligeledes undersøgelser, der overvejende tyder på lovende resultater. Derfor kan det overraske, at mængden af publiceret forskning vedr. kognitiv gruppeterapi for depressive fortsat er så sparsom (fx Furlong & Oei, 2002; Hoberman et al., 1988; Lockwood et al., 2004; Rush & Watkins, 1981; Shaffer, 1981; Wierzbicki, 1987). En bred litteratursøgning viser endvidere, at af de få publicerede undersøgelser omhandler flere ganske specifikke underområder, fx kognitiv gruppebehandling af ældre i ambulant regi (Steuer & Hammen, 1983), af unge med misbrug (Curry et al., 2001), af underprivilegerede grupper (Satterfield, 1998) og af fødselsdepressioner i et landligt område i Australien (Craig et al., 2005), hvilket sætter grænser for generaliserbarheden. På Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling er der i april 2004 åbnet et specialiseret afsnit for depression og angst, hvortil jeg er knyttet som psykolog. I dette regi forekom det ganske naturligt og relevant at etablere behandlingsgrupper for indlagte depressive patienter med afsæt i kognitiv adfærdsterapi. Ca. to år forinden havde en styregruppe bestående fortrinsvis af psykologer og psykiatere fra flere psykiatriske afdelinger i Københavns Amt påbegyndt arbejdet med et pilotprojekt for etablering af korttids manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling af depression i psykiatrien. Siden hen er Rigshospitalet, Oringe og Bispebjerg kommet med i samarbejdet. På vores afsnit har vi således taget udgangspunkt i manualen udarbejdet for projektet, der nu foreligger i sin 3. reviderede udgave (Bramsen, et al., 2006). Manualen har Melanie Fennells tilgang til depressionsbehandling som inspiration (Fennell, 1989, 2005; Fennell, 1999; Fennell, 2000 og Fennell et al., 2004). Behandlingens kvalitet er løbende blevet sikret via workshops med og gruppesupervision af manualforfatterne samt en workshop med Melanie Fennell. Her vil jeg kort redegøre for de grund- Nr PSYKOLOG NYT 9
3 læggende adfærdsterapeutiske og kognitive behandlingsprincipper for depression, idet vores behandlingsforløb bygger på en kombination af begge. Jeg vil kort skitsere forløbets opbygning og dernæst fremlægge de foreløbige resultater fra de i alt fire gruppeforløb, som vi hidtil har haft. Adfærdsterapeutiske principper I den adfærdsterapeutiske tilgang til depression anses adfærden som det, der primært fremkalder og forstærker depressive tanker og følelser ved at medvirke til at skabe eller vedligeholde ugunstige betingelser for individet. Depression betragtes således som en følge af nedgangen i antallet af forstærkere i individets tilværelse grundet en mindsket eller manglende evne til at handle sådan, at man bliver positivt forstærket. Ferster m.fl. fremhæver tab af sociale forstærkere (fx ægtefællens død) og af aktivitetsforstærkere (fx at miste sit arbejde) som to væsentlige forhold for udvikling af depression hos personer, der fra en tidlig alder har lært at reagere emotionelt frem for problemløsende på frustrationer, og som ofte er blevet straffet (dvs. negativt forstærket) for at udvise aggression. Jf. Ferster kendetegnes depression i øvrigt ved en indskrænket repertoire af problemløsende strategier samt ved en række perceptuelle forstyrrelser, der gør, at den depressives opmærksomhedsfelt bliver svært indsnævret til kun at fokusere på de negative og tilsyneladende bestandige aspekter af tilværelsen. Hvis terapeuten hjælper patienten til at ændre sin adfærd i mere hensigtsmæssig retning, vil det øge forstærkningsniveauet, og det forventes automatisk at medføre ændringer i tankerne, følelserne og den efterfølgende adfærd (Friedman & Katz, 1974; McLean, 1984). Lewinsohn og hans medarbejdere (Lewinsohn & Amenson, 1978; Lewinsohn & Talknington, 1979; Lewinsohn et al., 1983, 1985; MacPhillamy & Lewinsohn, 1976, 1982) har undersøgt forholdet mellem stemningsrelaterede begivenheder (dvs. begivenheder, som påvirker stemningen allermest) af behagelig og ubehagelig karakter og depression på den ene side; og på den anden forholdet mellem social kompetence og depression. Sidstnævnte spiller en rolle i individets muligheder for at opnå social forstærkning. De fandt frem til, at der forud for depressionens opståen ofte var sket et fald i forstærkerne i individets miljø, og 10 PSYKOLOG NYT Nr
4 at depressionens adfærd, tanker og følelser kan resultere af såvel et fald i positiv forstærkning (fx som følge af tabet af en betydningsfuld relation) som af en stigning i negativ forstærkning (fx kritik fra omgivelserne som følge af individets vedvarende passivitet). Samme mekanismer synes at vedligeholde depressionen, idet den depressive får mindre positiv forstærkning og mere negativ forstærkning end andre, bl.a. som følge af utilstrækkelige eller hæmmede sociale færdigheder til at erhverve sig forstærkere. Med andre ord deltager depressive i færre positive begivenheder end andre, og de vurderer dem mindre positivt end andre, så de ikke får så meget ud af potentielt positive situationer (Friedman & Katz, 1974; Lewinsohn et al., 1979). Tilsvarende oplever de flere negative begivenheder end andre og vurderer disse begivenheder mere negativt end andre (Grosscup & Lewinsohn, 1980). Det primære i Lewinsohns behandling bliver at få patienten til at engagere sig i flere af de for patienten mest behagelige aktiviteter, som forøger den positive forstærkning og kan være med til at løfte humøret samt i at minimere de aversive påvirkninger. Dette sker ved i første omgang at afdække, hvilke aktiviteter patienten finder behagelige, og planlægge sådanne aktiviteter dagligt. Der sker desuden en daglig registrering af såvel positive som negative begivenheder samt den stemning, de fremkalde,r med henblik på at skærpe patientens opmærksomhed på sammenhængen mellem kvaliteten og kvantiteten af interaktionerne med miljøet og humøret. Det kan endvidere være gavnligt at træne sociale færdigheder med henblik på at ændre problematiske interaktionsmønstre, øve strukturering af dagligdagen med balance mellem pligter og lystbetonede aktiviteter og lære afslapningsøvelser til bedre at kunne tackle sociale situationer og stress. Tilgangen er således problemløsende og opgavecentreret. Kognitiv terapi for depression Kognitiv terapi for depression har som overordnet mål at lære mere effektiv humørregulering ved hjælp af identifikation og omstrukturering af negative overbevisninger. Et centralt begreb for forståelsen af depressionens opståen og vedligeholdelse er den kognitive triade, som består i en fejlagtig og negativ opfattelse af selvet som værdiløs, mangelfuld og uduelig, omverdenen som krævende, afvisende og kritisk og fremtiden som håbløs (Beck et al., 1979; Mørch et al., 1995; Williams, 1992). Dette tankeindhold befordrer depressionen og bygger på kognitive forvrængninger som dikotom tænkning, arbitrære slutninger, personalisering, selektiv opmærksomhed, katastrofetænkning o.l., på baggrund af negative skemata og uhensigtsmæssige underliggende antagelser og leveregler udviklet ud fra tidlige erfaringer og hændelser (Fennell, 1999). Disse ofte rigide og overgeneraliserede holdninger vedrørende accept, præstation og kontrol vil for det meste ligge latent og først aktiveres og præge tænkningen negativt under stressende forhold. Et væsentligt element i kognitiv terapi for depression er at lære patienterne at blive bedre til selviagttagelse, så de lægger mærke til de negative følelser, der tilsyneladende kommer uden grund og ofte kan tilbageføres til negative automatiske tanker. Hjemmearbejdet kan indledningsvis bestå i registreringen af tanker og deres betydning for følelsesmæssige reaktioner og adfærd. Næste skridt bliver at udfordre og nuancere de negative tanker ved hjælp af en særlig udspørgeteknik kaldet sokratisk dialog og ved hjælp af adfærdseksperimenter (Fennell et al., 2004). Optimalt kræver forebyggelse af depressiv tilbagefald ligeledes en modificering af de meget rigide skemata og leveregler, som er med til at organisere og forvrænge perceptionen og dermed forme tænkningen (Beck, 1995; Greenberger & Padesky, 1995). Mere adfærdsorienterede teknikker kan også komme på tale, især i behandlingen af svær depression, fx graduering af opgaver, daglig registrering af graden af mestring og lyst ved forskellige aktiviteter, assertionstræning o.l. (Fennell, 1999; Haaga & Beck, 1992). Nr PSYKOLOG NYT 11
5 KAT-gruppebehandling på Depres sions- og Angstafsnit Formål: Kognitiv adfærdsterapeutisk (KAT) gruppeterapi på Depressions- og Angstafsnittet på Bispebjerg Hospital har som formål såvel behandling som forebyggelse af depression via tilegnelse af velafprøvede kognitive og adfærdsterapeutiske metoder. Desuden styrkelse af sociale færdigheder og selvtillid. Målgruppe og inklusionskriterier: Gruppebehandlingen tilbydes primært patienter indlagt på afsnittet med depressiv enkeltepisode eller tilbagevendende depressive episoder af mindst to ugers og højst to års varighed og en sværhedsgrad svarende til en Hamilton score på (middelsvær). Depressionen skal være det primære problem, hvilket principielt udelukker patienter med bipolar lidelse, svære personlighedsforstyrrelser, alvorlig somatisk sygdom, organiske hjernelidelser og misbrug. Deltagelse forudsætter i øvrigt gode danske sprogfærdigheder i tale og skrift. Rekruttering: Ud fra de modtagne 32 henvisninger har vi gennem de sidste to år haft fire gruppeforløb med 4-6 deltagere i hver gruppe, i alt 22 deltagere af begge køn (6 mænd og 16 kvinder) i aldersgruppen 20 til 67 år (gennemsnitlig alder på 35 år). Heraf har 19 gennemført forløbet på 12 sessioner. Til vore grupper har vi især haft patienter, der har været indlagt på afsnittet (kun tre blev henvist andetstedsfra og har aldrig været indlagt). For de flestes vedkommende (77,3%) har der været tale om første indlæggelse på psykiatrisk afdeling, men størstedelen (59,1%) har haft mindst to tidligere depressive episoder, som enten forblev ubehandlede eller blev behandlet med antidepressiva via praktiserende læge. Ligeledes kendetegnende for en betragtelig del af deltagerne (77,2 %) har været comorbide DSM-III-R akse II personlighedsforstyrrelsesdiagnoser, især Cluster C (evasive, dependente, tvangsprægede eller af blandet type). Gruppedeltagerne bliver primært henvist ved afsnittets ugentlige behandlingskonference og er på forhånd blevet diagnosticeret med depression efter ICD PSYKOLOG NYT Nr
6 kriterierne og Hamiltonratet, således at de opfylder kriteriet for depressionens dybde mellem Flertallet (90,9 %) får antidepressiva, oftest SSRI-præparater. Patienterne kommer til en forsamtale af ca. en times varighed hos en af gruppens terapeuter. Her udarbejdes en caseformulering, der som minimum indeholder en oversigt over depressive symptomers varighed og dybde (bl.a. ved hjælp af Becks Depression Inventory, BDI), mulige sårbarheds- samt udløsende faktorer med inspiration i stress-sårbarhedsmodellen. Patienterne får præsenteret rationalet for behandlingen, deres motivation bliver vurderet, og personlige mål med behandlingen aftales. Vi har måttet afvise henviste patienter, som viste sig ikke at være i stand til at reflektere på et rimeligt niveau, ikke talte dansk tilstrækkelig godt, og hvor angsten eller en svær personlighedsforstyrrelse har været det primære. Oftest har deltagerne nået at blive udskrevet inden gruppens start og kommer ambulant. Gruppeterapeuterne: Vi har været to terapeuter i gruppen: jeg, som er psykolog med syv års klinisk erfaring og en efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, og en sygeplejerske med mange års erfaring med psykodynamisk gruppeterapi af lettere psykiatriske tilstande, men uden særlige forudsætninger indenfor metoden. Sidstnævnte har således været under oplæring og er nu i gang med en kort efteruddannelse i metoden. Vi har begge løbende fået supervision af en af manualforfatterne. Opbygning: Behandlingsprogrammet består af 12 sessioner med fast mødestruktur samt to opfølgningssessioner efter henholdsvis 3 og 6 måneder. Det er opbygget efter princippet om, at brug af adfærdsterapeutiske og kognitive interventioner afhænger af graden af depression (en enkel model kan ses i Mørch et al. 1995), således at de første tre-fire sessioner mest fokuserer på psykoedukation og adfærdsterapeutiske teknikker. Der er mulighed for at bruge flere sessioner på sidstnævnte, afhængig af depressionens dybde hos den enkelte deltager. I de efterfølgende sessioner lægges der stadig mere fokus på de kognitive interventioner. Hjemmearbejdet afspejler ovennævnte princip og indledes med aktivitetsregistrering. Gruppedeltagerne lærer at lægge mærke til humørændringer i sammenhæng med de aktiviteter, de er i gang med, og opdager, hvilke aktiviteter der henholdsvis belaster og bedrer humøret. Herefter arbejdes med målrettet afledning samt aktivitetsplanlægning med henblik på at bryde depressionens onde cirkel. Som en konsekvens af depressionen og den depressives ofte perfektionistiske krav kan det være nødvendigt at graduere planer og opgaver for at gøre dem mere realistiske og overskuelige. Fra ca. session 4 påbegyndes arbejdet med registrering og modificering af negative automatiske tanker vha. såvel kognitive som adfærdsterapeutiske interventioner. I session 9 introduceres arbejdet med depressogene antagelser og leveregler, som fortsættes i de to efterfølgende sessioner. Og de sidste to sessioner fokuserer på tilbagefaldsforebyggelse, opsamling af det indlærte og evaluering. Deltagerne opmuntres til fortsat brug af metoden efter behandlingens afslutning. Gruppen mødes igen til to sessioner efter 3 og 6 måneder med det overordnede formål at fastholde den indlæring, der har fundet sted og eventuelt genopfriske nogle af teknikkerne. Gruppeterapeuterne bestræber sig på så vidt muligt at tilpasse programmet til deltagernes tilstand, personlighed, behov og ressourcer, hvorfor det til tider vil være nødvendigt at afvige fra manualens struktur om end ikke fra dens overordnede indhold. Terapeuternes ansvar bliver gennemgående at bevare en terapeutisk tilgang, da en manualbaseret tilgang med oplæg i relevante temaer til hver session kan være med til at give forløbet en stiv og undervisningspræget form. Selv om sessionerne tager udgangspunkt i den enkelte deltagers erfaringer fra hjemmearbejdet, opmuntrer terapeuterne til gruppens engagement i forhold Nr PSYKOLOG NYT 13
7 til at stille spørgsmål, komme med konstruktive forslag og erfaringsudvekslinger, så at den enkelte også får glæde af fordelene ved at være i en gruppe af ligesindede med på visse punkter vidt forskellige erfaringer med depression. Samhørigheden i gruppen fremmes ligeledes herved samt ved en kort pause uden terapeuternes tilstedeværelse. Afvigelser fra Melanie Fennels metode: Allerede ved første gruppeforløb blev vi klar over, at registrering af lyst-mestring (se Fennell, 1999) er ganske vanskelig at administrere i gruppe, da begreberne ofte opfattes forskelligt. Derfor har vi valgt at følge manualens anbefaling og først og fremmest fokusere på humørændringer og ændringer i oplevelsen af energiniveau. Det er nok den Foreløbige resultater: Det er selvfølgelig endnu en forholdsvis lille gruppe af deltagere, mine erfaringer med kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeterapi for depression bygger på, hvorfor resultaterne stadig er tentative. Min erfaring hidtil har været, at langt de fleste gruppedeltagere synes at have profiteret af behandlingen, også efter 3 og 6 måneder, om end i varierende grad. Kvalitativt angiver størsteparten at have fået det klart bedre eller afgørende bedre psykisk (kun to beskriver deres psykiske tilstand som uændret efter forløbet) samt at have fået udbytte af gruppeforløbet og klart bedre eller afgørende bedre forståelse af deres problemer såvel ved afslutningen som ved opfølgningen. Alligevel ses der i materialet en gennemsnitlig nedgang i BDI score på kun 5 point (gennemsnitlig BDI ved afslutning 24,7), hvilket især må finde sin forvæsentligste forskel fra Melanie Fennels metodiske tilgang. Mens vi formentlig har undgået begrebsmæssig forvirring, er vi på den anden side gået glip af nuanceringsmuligheden, der ligger i lystmestringsregistrering. Patienternes feedback: Alle patienter fik ved gruppeforløbets afslutning udleveret et spørgeskema til vurdering af deres udbytte af behandlingen. De elementer, de har lagt vægt på, kan deles i to grupper: dels de mere uspecifikke gruppedynamiske faktorer som det at lære af ligesindede, den støttende atmosfære og betydningen af gruppens størrelse for trygheden. Og dels de faktorer, der knytter sig til den konkrete metode med elementer som psykoedukation, aktivitetsplanlægning, afledningsteknikker, omstrukture- ring af negative automatiske tanker, fokus på ændring af uhensigtsmæssig adfærd og modificering af uhensigtsmæssige leveregler. Nogle fremhævede, at de var blevet bedre til at kommunikere med deres omgivelser om deres sygdom og behov. Flere har givet udtryk for, at forløbet har været alt for kort, og nogle af de mest motiverede kunne have tænkt sig en tidligere introduktion til de kognitive interventioner for således at have mere tid til skemata- og leveregelarbejdet. Eller månedlige booster-sessio ner efter gruppeforløbets afslutning. Enkelte kunne savne jævnlige individuelle motivationssamtaler som hjælp til udførelse af hjemmearbejdet. Flere har endvidere nævnt, at de har savnet et element af assertions- og selvværdstræning. 14 PSYKOLOG NYT Nr
8 klaring i dels de høje BDI scores forud for behandlingens start (gennemsnit 29) og dels den meget store spredning i BDI såvel forud for behandlingen som de afsluttende scores (henholdsvis mellem 0 og 52 og mellem 4 og 58 point, dvs. fra minimal til svær depression). Samt i at størsteparten (77,2 %) af deltagerne har haft langvarige personlighedsmæssige problemer og således fortsat er subjektivt lidende og naturligt nok ikke oplever at være færdige med deres psykoterapeutiske arbejde ved behandlingens afslutning trods objektiv bedring (målt i ICD-10 kriterier for depression). Kun en af gruppedeltagerne er blevet kortvarigt genindlagt med depressionsrecidiv ca. 1 år efter behandlingens afslutning. Målt i nedgang af BDI score kan det konstateres, at yngre (25-40 år), ofte studieaktive deltagere med få eller kortvarige episoder af depression og få eller lettere personlighedsmæssige problemer gennemgående har haft langt det bedste udbytte. Det har ofte også været dem, der har udvist mest fleksibilitet i tænkningen om dem selv, andre, behandlingsrationalet o.l., mødt op stabilt og velforberedt, udført hjemmearbejdet uden nævneværdige problemer og ikke længere er depressionsfølende ved behandlingens afslutning. Deltagere med mere langvarig depression, sværere personlighedsproblematikker, udtalt angst og comorbide somatiske problemer oplevede mere beskeden nedgang i BDI score og havde samtidig sværere ved selvstændigt at udføre hjemmearbejdet, som grundet det forholdsvis korte forløb primært henvender sig mod de depressive symptomer. Det er velkendt og efterhånden også dokumenteret, at personlighedsproblematikker profiterer bedst af arbejde med modificering af uhensigtsmæssige skemata og dertil knyttet adfærd (Young, 1990, 1999; Young et al., 2003), hvilket kun just bliver indledt i vores gruppeforløb. Konklusion Ud fra mine erfaringer med korttids manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling for depression har jeg fået indtryk af, at metoden godt kan anvendes i gruppe, også for patienter med middelsvære problemstillinger. Man må dog gøre sig klart, at jo større symptomtyngden og personlighedsproblematikker, desto mindre kan ambitionsniveauet realistisk set være for behandlingen, da mere beskeden effekt vil være at forvente. Dette svarer til publicerede forskningsresultater, fx Ball et al., Samtidig indgår det i mine overvejelser, at man i en manualbaseret gruppetilgang risikerer at miste en af fordelene ved individuel kognitiv adfærdsterapi, da man ikke i samme grad vil kunne skræddersy terapien til den enkelte, hvilket formentlig kan mindske behandlingens effektivitet en tendens, som antydes i den sparsomme forskning på området (fx Wierzbicki, 1987; Rush & Watkins, 1981). Nr PSYKOLOG NYT 15
9 Jeg kunne savne flere studier af de væsentligste faktorer for vellykket kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling for depression. Ud fra mine hidtidige erfaringer kunne jeg ønske at have mulighed for at udvide behandlingsforløbet betydeligt, da det har vist sig, at langt de fleste patienter, vi får indlagt med depressioner, netop har mere langvarige problemer og comorbide personlighedsforstyrrelser. Selv om det formentlig stadig vil være langt fra tilstrækkeligt, overvejer jeg fremover at udvide gruppeforløbet til sessioner, hvilket er det, vore ressourcer tillader. I et sundhedsvæsen præget af konstante besparelser, bliver det i sidste ende netop et spørgsmål om ressourcer, men det kunne være ønskeligt, at man på Bispebjerg Hospital valgte at afsætte midler til mere langvarig kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeterapi med fokus på at arbejde med grundlæggende antagelser og uhensigtsmæssige leveregler i forlængelse af vores grundforløb, som primært retter sig imod behandling af egentlige depressive tilstande. Mariana Nielsen, cand.psych., Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling Referencer: Ball, J., Kearney, B., Wilhelm, K., Dewhurst-Savellis, J. & Barton, B. (2000): Cognitive behaviour therapy and assertion training groups for patients with depression and comorbid personality disorders. I: Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 28, Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F. & Emery, G. (1979): Cognitive therapy of Depression. New York, Guilford Press. Beck, J.S. (1995): Cognitive Therapy basics and beyond. Guilford Press. Bramsen, J., Due Madsen, J., Holton L.M. & Øibakken, R. (2006): Kognitiv be handling af depression i gruppe manual. 3. reviderede udgave. Craig, E., Judd, F. and Hodgins, G.: Therapeutic group programme for women with postnatal depression in rural Victoria: a pilot study. Australasian Psychiatry,13 (3), 2005, Curry, J.F., Wells, K.C., Lochman, J.E., Craighead, W.E. and Nagy, P.D. (2001): Group and family cognitive behavior therapy for adolescent depression and substance abuse: A case study. Cognitive and Behavioral Practice, Volume 8, Issue 4, Autumn 2001, Dobson, K.S. (1989): A meta-analysis of the efficacy of cognitive therapy for depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 57, (3), Fennell, M.J.V. (1989, 2005): Depression. I: K. Hawton, P.M. Salkovskis, J. Kirk & D.M. Clark (eds): Cognitive Behaviour Therapy for psychiatric problems: A practical guide. Oxford Medical Publications. Fennell, M.J.V. (1999): Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressionsbehandling. Dansk psykologisk Forlag. Fennell, M.J.V. (2000): Cognitive Behaviour Therapy for Depressive Disorders. I: M.G. Gelder, N. C. Andreasen & J. J. Jr. Lopez-Ibot (reds): New Oxford Textbook of Psychiatry. Oxford University Press. Fennell, M.J.V., Westbrook, D. & Bennett-Levy, J. (2004): Depression. I: J. Bennett-Levy, G. Butler, M.J.V. Fennell, A. Hackmann, M. Mueller & D. Westbrook (reds): The Oxford Guide to beha vioural experiments in cognitive therapy. Oxford University Press. Friedman, R.J. & Katz, M.M. (reds.) (1974): The Psychology of Depression: Contemporary Research and Theory. Washington: Winston & Sons. Furlong, M. & Oei, T.P.S. (2002): Changes to automatic thoughts and dysfunctional attitudes in group CBT for depression. I: Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 30, Freeman, A., Simon, K.M., Beutler, L.E. & Arkowitz, H. (reds.) (1989): Comprehensive handbook of Cognitive Therapy. New York: Plenum Press. Grosscup, S.J. & Lewinsohn, P.M. (1980): Unpleasant and pleasant events and mood. Journal of Clinical Psychology, Vol.36, No.1, Haaga, D.A.F. & Beck, A.T. (1992): Cognitive Therapy. I: E.S. Paykel: Handbook of Affective Disorders. New York: Churcill Livingstone. Hoberman, H.M., Lewinsohn, P.M. and Tilson, M. (1988): Group treatment of depression: Individual Predictors of Outcome. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56 (3), Lockwood, C., Page, T., Conroy-Hiller, T. (2004): Comparing the effectiveness of cognitive behaviour therapy using individual or group therapy in the treatment of depression. JBI Reports 2 (5), Lewinsohn, P.M. & Amenson, C.S. (1978): Some relations between pleasant and unpleasant mood-related events and depression. Journal of Abnormal Psychology, vol. 87, No. 6, PSYKOLOG NYT Nr
10 Lewinsohn, P.M., Youngren, M.A. & Grosscup, S.J. (1979): Reinforcement and Depression. I: R.A. Depue (ed.): The Psychobiology of Depressive Disorders: Implications for the effects of stress. New York: Academic Press, Lewinsohn, P.M. & Talknington, J. (1979): Studies on the measurement of unpleasant events and relations with depression. Applied Psychological Mea surement, Vol. 3, No.1, Lewinsohn, P.M., Melmelstein, R.M. Alexander, C. & MacPhillamy, D.J. (1983, 1985): The unpleasant events schedule: A scale for measurement of aversive events. Journal of Clinical Psychology, Vol. 41, No. 4, McLean, P. (1984): Behavioral The rapy: Theory and research. I: A.J. Rush: Short Term Psychotherapies for Depression. New York: John Wiley, MacPhillamy, D.J. & Lewinsohn, P.M. (1976): Manual for the Pleasant Events Schedule. University of Oregon. MacPhillamy, D.J. & Lewinsohn, P.M. (1982): The Pleasant Events Schedule: studies on reliability, validity and scale intercorrelation. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 50, No. 3, Mørch, M., Rosenberg, N. & Elsass, P. (1995): Kognitive behandlingsformer, kognitiv terapi, social færdighedstræning og psykoedukation. København: Hans Reitzels Forlag. Padesky, C. & Greenberg, D. (1995): Clinician s guide to Mind over Mood. NY: Guilford Press. Paykel, E.S. (red.) (1992): Handbook of Affective Disorders. New York: Churchill Livingstone. Rush, A.J., Beck, A.T., Kovacs, M., & Hollon, S. (1977): Comparative efficacy of cognitive therapy and pharmacotherapy in the treatment of depressed outpatients. Cognitive Therapy and Research, 1, Rush, A.J. & Giles, D.E. (1982): Cognitive Therapy: Theory and Research. I A.J. Rush: Short Term Psychotherapies for Depression. New York: John Wiley, Rush, A.J., & Watkins, J.T. (1981): Group versus individual cognitive therapy: A pilot study. Cognitive Therapy and Research, 5, Satterfield, J.M. (1998): Cognitive behavioral group therapy for depressed, low-income minority clients: Retention and treatment enhancement. Cognitive and Behavioral Practice, Volume 5, Issue 1, Shaffer, C.S. (1981) Positive changes in depression, anxiety, and assertion following individual and group cognitive behavior therapy intervention. Cognitive Therapy and Research 5(2). Steuer J.L. & Hammen, C.L. (1983): Cognitive-Behavioral Group Therapy for the Depressed Elderly: Issues and Adaptations. Cognitive Therapy and Research, Vol. 7, No. 4, Wierzbicki, M. (1987) The efficacy of group and individual cognitive therapy for mild depression. Cognitive Therapy and Research 11(3). Williams, M. (1992): Psychological Treatment of Depression. Wiley. Young, J.E. (1990, 1999): Cognitive therapy for personality disorders: A schema-focused approach. Florida: Professional Resource Press. Young, J.E., Klosko, J.S. & Weishaar, M. (2003): Schema-Therapy: A Practitioner s Guide. New York: Guilford Publications. Nr PSYKOLOG NYT 17
UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Kognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium
Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov
OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende
Kognitiv Adfærdsterapi
Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie
KOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden
Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Depression. Depressionens negative spiral
Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes
TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Feedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Information om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser
Mental Health Centre North Zealand, Psychiatric Research Unit Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser Stine Bjerrum Moeller, specialpsykolog,
Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Kognitiv Adfærdsterapi
Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2016-2018 Vibeke Bliksted Ea Bøhm Jepsen Sanne Vandborg Kjær Merete M. Mørch Krista Straarup Udenlandske gæsteundervisere: Melanie
Feedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Information om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
På Psykiatrisk Ambulatorium og Dag i Aabenraa har man gjort erfaring med kognitiv gruppeterapi med kronisk. Positiv. Positiv.
8 På Psykiatrisk Ambulatorium og Dag i Aabenraa har man gjort erfaring med kognitiv gruppeterapi med kronisk Positiv Positiv problem hospital er depressive DEPRESSION Af Eva Thomsen og Helle Christiansen
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt
De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger
Klientens eget værktøj
6 Klientens eget værktøj Mange års arbejde med kognitiv terapi ved depressioner har fået en psykolog til at gøre sine resultater op. Hun har fundet effekten forbavsende høj i forhold til andre terapiformer
2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer
2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer Baggrund Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsmetode, som har vist sig effektiv ved en lang række psykiske lidelser som depression,
Udfordringer i kognitiv terapi
Udfordringer i kognitiv terapi Judith S. Beck Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker? Forord af Aaron S. Beck Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udfordringer i
widex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Information om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse.
Program dag 2 Opsamling dag 1 Opsamling fra dag 1 Tankeforvrængninger (inkl. øvelse) Analysere og teoretisere omstrukturering af tanker Kaffepause Øvelse med tankejournal og 5 gode spørgsmål Frokost Øvelse
Hvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Spørgsmål 6. Temabeskrivelse
Spørgsmål 6 Tema Depression Temabeskrivelse I bilagene behandles depression samt de tankemønstre, der knytter sig til denne tilstand. Der ønskes en kort redegørelse for depressionsbegrebet samt en psykologisk
Paradokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Borderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Behandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Kognitiv terapi i almen praksis
Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,
1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Psykoedukationsgruppe - ADHD
Psykoedukationsgruppe - ADHD Informationsmateriale til sundhedsfaglig kontaktperson Der arbejdes i gruppen med materiale som er hentet fra følgende manual: PEGASUS Kurs för vuxna med ADHD och deras närstående.
Information om behandling for Socialfobi
Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Uddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne
UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Overblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling
Opgave 5. Bostedet Egely, case
Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Website til reducering af selvmordstanker
Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation
Fordybende FIT træning
08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent
år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Mødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater
Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet
Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.
RESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Kognitiv terapi af depression
1155 Kognitiv terapi af depression Nicole K. Rosenberg Kognitiv terapi har været revolutionerende for den psykologiske depressionsbehandling. Empiriske undersøgelser, der sammenligner effekten af kognitiv
Personlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
SELVMORDSRISIKO. Vurdering af
Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian
periodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser
Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund
personlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs
Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe
Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu
Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret
Helbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Overspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning