Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position og integrationsindsats i fem europæiske lande

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position og integrationsindsats i fem europæiske lande"

Transkript

1 Per Kongshøj Madsen Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position og integrationsindsats i fem europæiske lande Den danske debat om indvandrere og flygtningen handler ikke overraskende meget om danske forhold. Men nogle gange er det nyttigt at kigge ud over sognegrænsen. Har Danmark særlige problemer med integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet? Kan vi lære noget af andre europæiske lande? Svaret er både nej og ja. For de danske integrationsproblemer ligner på mange måder naboernes. Men samtidig er der på det konkrete niveau inspiration at hente i landene omkring os. Blikket løftes Ali og Ahmed og Mustafa og alle de andre indvandrere fylder tilsyneladende meget i det danske landskab. Det samme gør Vollsmose og Ishøj. Alle ved, at det er svært at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet og i samfundsfællesskabet i øvrigt. Planer udtænkes, og projekter afprøves. Noget hjælper og andet ikke så meget. Midt i al denne diskussion er det nyttigt at løfte blikket op over de helt nære problemer. Har vi særligt store integrationsproblemer i Danmark? Griber vi tingene meget anderledes og mere tåbeligt an end i andre lande? Formålet med denne artikel er derfor at kaste et blik ud over sognegrænsen. Hvilke fællestræk og forskelle er der mellem indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet i andre europæiske lande, og hvilke erfaringer er der med forskellige integrationspolitikker? Hvordan ser den danske indsats ud i et internationalt perspektiv? Det skal fremhæves, at fokus i artiklen er på arbejdsmarkedet og på den del af integrationsindsatsen, som sigter på at skaffe beskæftigelse til indvandrere og flygtninge. Andre dele af integrationspolitikken omtales kun sporadisk. 1 Hvad taler vi om? I den foreliggende sammenhæng skal der ikke forsøges opstillet en almengyldig definition på begrebet indvandrer eller flygtning Vægten lægges i stedet på med ud- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

2 gangspunkt i erfaringerne fra en række lande at vise bredden både i problemopfattelsen og i de politiske løsninger, når det gælder mennesker, som af en eller flere grunde kan opfattes som fremmede og derfor anderledes end befolkningsflertallet i det land, hvor de opholder sig. Om denne fremmedhed skyldes hudfarve eller kulturelle og religiøse forhold, og om de pågældende har opholdt sig i kortere eller længere tid i landet, vil her ikke være afgørende. Det følger af de begrebsmæssige problemer ved afgrænsningen af indvandrere og flygtninge, at der ikke kan gives entydige svar på spørgsmålet om antallet af personer i de to kategorier. Inden for hvert land kan anvendes flere forskellige registreringsmetoder, ligesom metoderne typisk vil variere fra land til land. På tværs af landene kan dog udskilles nogle typiske metoder i opgørelsen af antallet af indvandrere. En første metode anvender statsborgerskabet som kriterium. Personer bosat i ét land, men med statsborgerskab i et andet land, tælles således som indvandrere. Ser man bort fra forekomsten af illegale indvandrere og muligheden for dobbelt statsborgerskab, har metoden den åbenlyse fordel, at der med statsborgerskabet er tale om et entydigt juridisk kriterium for skellet mellem indvandrere og ikke-indvandrere. Ulempen er naturligvis, at indvandrede personer, som har opnået et statsborgerskab i modtagerlandet, ikke medtages i statistikken. Hvis man derfor ønsker at analysere forhold omkring indvandrerne, som netop er knyttet til deres reelle forskellighed i forhold til befolkningen i modtagerlandet og ikke blot deres formelle juridiske status er opgørelser baseret på statsborgerskabet ikke velegnede. Dette er da også baggrunden for, at en række lande supplerer opgørelser baseret på statsborgerskab med opgørelser, hvor indvandrerbegrebet statistisk afgrænses på en sådan måde, at man også indfanger de befolkningsgrupper, der har en baggrund som indvandrere, uden at have et udenlandsk statsborgerskab. Typisk sker dette ved at indvandrere afgrænses ud fra fødestedskriterier, kriterier knyttet til forhold ved forældrene (fødested og/eller statsborgerskab) eller ud fra en kombination af sådanne kriterier. Atter andre lande bygger deres statistik på folketællinger o.l., hvor der sker en fordeling af befolkningen efter etnisk baggrund baseret på respondenternes egne oplysninger. Med hensyn til opgørelser af antallet af flygtninge må oplysningerne typisk hentes fra administrative registre hos de nationale myndigheder, som har ansvaret for behandlingen af asylansøgningerne. Også her gælder, at de talmæssige oplysninger er vanskelige at sammenligne over tid og på tværs af lande, fordi de er påvirket af de konkrete og skiftende regelsæt i flygtningelovgivningen. Med disse begrænsninger skal i det følgende gives nogle få talmæssige oplysninger om indvandrerne i en række europæiske lande. Baseret på tilgængelig EU-statistik giver figur 1 et overblik over andelen af udenlandske statsborgere i arbejdsstyrken i EUlandene i Luxembourg er udeladt, fordi landet med en andel af udenlandske statsborgere på 39 procent (!) ville falde udenfor diagrammets rammer. Tallene for antal indvandrere (defineret ved statsborgerskabet) i figuren inkluderer indvandrere fra andre EU-lande. Som gennemsnit udgør EU-borgere 37 procent af det samlede indvandrertal i arbejdsstyrken, men med nogen variation. Der er en betydelig spredning omkring gennemsnittet for hele EU, hvor udenlandske statsborgere udgør 4,7 procent af arbejdsstyrken. Luxembourg ligger som 86 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

3 Figur 1: Andel af udenlandske statsborgere i arbejdsstyrken i EU, Østrig Tyskland Belgien Frankrig EU 15 Sverige Holland UK Irland Danmark Grækenland Spanien Finland Italien Portugal Procent Kilde: Kiehl & Werner 1999, tabel 3.2. nævnt i top. Herefter følger Tyskland, Østrig og Belgien med ca. 8 procent udenlandske statsborgere. I den anden ende ligger Portugal, Italien, Finland og Spanien med under 1 procent udenlandske statsborgere. Danmark ligger med en udlændingeandel i arbejdsstyrken på 1,9 procent også i den lave ende af spektret langt under EU-gennemsnittet. Så snart man forlader statsborgerskabet som kriterium, er det som allerede nævnt vanskeligere at finde sammenlignelige internationale opgørelser over indvandrernes andele af den samlede befolkning. Dette var også erfaringen fra den undersøgelse, som gennemførtes af EU s Beskæftigelsesobservatorium i foråret I tabel 1 er søgt sammenfattet de informationer, som haves om fem nordeuropæiske lande, samt Danmark. De fem lande Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige er valgt, fordi de dels er nærtstående, dels har en ganske forskellig baggrund med hensyn til deres migrationshistorie. Forhåbningen er, at de derfor kan bidrage med en bred vifte af erfaringer på integrationsområdet. Et enkelt blik på materialet i tabel 1 afslører variationen i grundlaget for de statistiske oplysninger, som foreligger. Hovedindtrykket er dog, at de fem lande har indvandrerandele, som ligger lidt over de danske andele også når man ser på andelen af Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

4 Tabel 1: Skøn over indvandrerandele i en række EU-lande Land Danmark Frankrig Holland Opgørelsesmetode Eget og forældres fødested Født i udlandet og bosat i Frankrig Født i udlandet eller mindst én forælder født i udlandet Skøn over indvandrerandelen i samlet befolkning 1998: Andel af indvandrere 5,3 procent og af efterkommere 1,3 procent i alt 6,6 procent. Heraf 3,5 procent fra mindre udviklede lande (uden for Vesteuropa og Nordamerika). 1990: 7,4 procent (heraf ca. halvdelen fra Europa og en tredjedel fra Afrika) 1997: 17 procent, heraf knap halvdelen i målgruppen for indvandrerpolitikken Storbritannien Ikke-hvid baggrund etnisk 1991: 5,5 procent Sverige Født i udlandet eller mindst én forælder født i udlandet 1997: 11 procent født i udlandet og 8 procent med mindst én af forældrene født i udlandet. Tyskland Statsborgerskab Kilde: Employment Observatory: TRENDS no. 32, Summer : Andelen af udenlandske statsborgere: 8,9 procent indvandrere fra ikke-europæiske lande. I forbindelse med omtalen af de enkelte landes forhold i afsnit 4 indledes hvert landeafsnit med en kort beskrivelse af de særlige arbejdsmarkedsforhold for indvandrerne i det pågældende land. Her skal derfor blot i hovedsagen på grundlag af oversigtsartiklen i Trends no. 32 omtales nogle hovedtræk af indvandrernes placering på arbejdsmarkedet i EU: Både erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrergrupperne ligger gennemgående under de tilsvarende frekvenser for den øvrige befolkning. Undtagelsen findes i lande, som har stram regulering af indvandringen styret af arbejdstilladelser. Samtidig kan der være store forskelle mellem frekvenserne for de forskellige indvandrergrupper. Indvandrere fra nærtstående (europæiske) lande ligner mest den øvrige befolkning. Andelen af selvstændige erhvervsdrivende er i næsten alle lande lavere blandt indvandrergrupperne end blandt den øvrige befolkning. Dette gælder også for Danmark med undtagelse af indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor andelen af selvstændige (5,3 procent) er højere end for øvrige danskere (4,6 procent). 88 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

5 Indvandrere har gennemgående et lavere uddannelsesniveau og et større frafald fra erhvervsuddannelser end den øvrige befolkning. I sammenhæng hermed finder man også, at indvandrere i højere grad er beskæftigede i job, som kræver få formelle kvalifikationer (ikke-faglærte jobs), og som har lav status og ringere vilkår med hensyn til arbejdsmiljø og arbejdstid. Andelen af funktionærer er mindre. Også med hensyn til fordelingen af beskæftigelsen på erhvervssektorer afviger indvandrerne fra den øvrige befolkning. Typisk findes indvandrerne dels i visse fremstillingssektorer og i bygge- og anlægssektoren, dels indenfor dele af servicesektoren (f.eks. restaurations- og hotelbranchen). Geografiske koncentrationer er også hyppige. Ofte finder man tillige, at bestemte indvandrergrupper koncentreres i bestemte erhverv, f.eks. i form af en koncentration af portugisere i byggesektoren i Frankrig eller af pakistanere i transporterhvervet i Storbritannien. Ser man på beskæftigelsesstabiliteten, finder man, at indvandrergrupperne gennemgående har en mere ustabil beskæftigelsessituation end den øvrige befolkning, ligesom andelen af personer på deltid eller med korttidsansættelse er højere. Gennemgående har indvandrere en højere arbejdsløshed end den øvrige befolkning i nogle tilfælde endda betydeligt højere. Også her gælder, at risikoen for og omfanget af arbejdsløsheden er højest for de indvandrergrupper, der kommer fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Lønningerne for indvandrergrupper ligger gennemgående lavere især for kvindernes vedkommende betydeligt lavere end for den øvrige befolkning. Lønforskellene genfindes, hvis man søger at korrigere for forskelle i uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring m.v. Samtidig ser man som et gennemgående træk, at indvandrergrupper, der har været længe i et land, har færre vanskeligheder på arbejdsmarkedet. Det samme gælder, hvis man ser på efterkommere af indvandrere (defineret som personer født uden for landet). Typisk klarer anden- og trediegenerationsindvandrere sig bedre end deres forældre, selv om de ofte stadig halter bagud for sammenlignelige grupper i den øvrige befolkning. Endelig er det vigtigt at fremhæve, at der i alle landene er store forskelle, når man sammenligner arbejdsmarkedssituationen for de forskellige grupper af indvandrere inden for det enkelte land. Dette gælder ikke alene mellem indvandrere af europæisk og ikke-europæisk oprindelse. Også inden for gruppen af ikke-europæiske indvandrere kan der være store forskelle, som betinger, at man skal være varsom med at generalisere såvel med hensyn til arbejdsmarkedssituation som optimale former for integrationsindsats. Diskrimination Placeringen af mange indvandrergrupper på de laveste trin af de nationale arbejdsmarkeder har i en række lande rejst spørgsmålet om, hvorvidt årsagerne hertil er diskrimination fra arbejdsgivernes side. Sker der en reel forskelsbehandling udelukkende, fordi personerne opfattes som fremmede, eller skyldes de ringere forhold med hensyn til lønninger og beskæftigelse blot indvandrernes lavere uddannelsesniveau og deraf følgende lavere produktivitet? Meget tyder på, at lønforskelle mellem indvandrere og andre grupper ikke alene kan forklares ved forskelle i produktivite- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

6 ten, men må afspejle diskrimination. Blandt andet engelske analyser har også fremhævet, at der synes at være et glasloft, som betyder, at indvandrergrupper ikke avancerer over et vist niveau i virksomhederne (Madood et al. 1997). Mange analyser peger på, at indvandrerne er ramt af et samspil af faktorer, som omfatter lavere uddannelsesniveau, manglende sprogbeherskelse og svage sociale netværk, der tilsammen betinger, at de fastlåses på de mindst favorable dele af arbejdsmarkedet. Også den generelle offentlige debat om indvandrernes rolle og betydning kan spille en rolle for forekomsten af diskrimination. Her er det selvfølgelig afgørende, om indvandringen opfattes som et positivt tilskud til det nationale arbejdsmarked eller som en trussel. De langsigtede effekter vil ofte kunne opfattes som positive i den forstand, at indvandrerne udgør et vigtigt bidrag til foryngelsen af den stagnerende arbejdsstyrke, som man finder i de fleste vesteuropæiske lande. Imidlertid drukner disse langsigtede overvejelser hyppigt i frygten for, at andre befolkningsgrupper fortrænges fra arbejdsmarkedet. Typisk vil denne trussel blive følt af de ikke-faglærte uden indvandrerbaggrund, som frygter lavere lønvækst og tab af jobs som følge af konkurrencen fra indvandrergrupperne. Fra et mere overordnet synspunkt kan det også hævdes, at en tilgang af billig ufaglært arbejdskraft fra udlandet kan hæmme en industriel modernisering, fordi den muliggør fortsat produktion inden for solnedgangsområder som f.eks. tekstilindustrien. Gennemgående for de betragtede lande er derfor, at indvandrerne på arbejdsmarkedet oftest diskuteres som et samfundsproblem i den forstand, at der kræves en politisk indsats for at fremme integrationen af de indvandrergrupper, som sakker bagud på arbejdsmarkedet enten som følge af diskrimination, eller fordi de simpelthen har kvalifikationer, der ligger under den øvrige befolknings. I det følgende afsnit gennemgås erfaringerne fra fem europæiske lande. Integrationspolitikker på arbejdsmarkedet i fem europæiske lande Landenes udgangssituation med hensyn til indvandrere og flygtninge er på en række punkter ganske forskellig. Derfor indledes hvert landeafsnit med en kort beskrivelse af det enkelte lands udgangspunkt. Herefter omtales den arbejdsmarkedspolitiske indsats for disse grupper i forhold til arbejdsmarkedet. For flertallet af landene gælder, at indsatsen for det første udgøres af den generelle aktive arbejdsmarkedsindsats, hvor indvandrere og flygtninge udgør en del af den samlede målgruppe for arbejdsmarkedspolitikken. Indvandrere og flygtninge med beskæftigelsesproblemer vil således normalt kunne drage nytte af de samme tilbud som den øvrige befolkning. Et særligt spørgsmål i denne forbindelse er selvfølgelig, om indvandrere og flygtninge i praksis er underrepræsenterede blandt deltagerne i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Et andet spørgsmål handler om behovet for inden for rammerne af den almindelige arbejdsmarkedsindsats at skræddersy tilbud til grupper af indvandrere og flygtninge. Typisk har landene ved siden af den generelle indsats også særlige integrationsprogrammer for indvandrere og flygtninge. Disse vil fra starten fokusere på de specielle forudsætninger og behov, f.eks. med hensyn til sprogindlæring eller kulturel orientering, som disse grupper har. Især for flygtninge finder man ofte sådanne særlige integrationsprogrammer. 90 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

7 Endelig gælder, at en række europæiske lande, ved siden af den egentlige arbejdsmarkedspolitiske indsats, har lovgivning eller andre foranstaltninger af særlig relevans for indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet. Disse kan omfatte: Lovgivning, som forbyder etnisk (eller anden) diskrimination i forbindelse med ansættelse, løn- og arbejdsforhold Institutioner, der skal styrke anti-diskriminatorisk lovgivning f.eks. den særlige svenske ombudsmand for etnisk diskrimination Særlige bestemmelser i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter Decentrale initiativer i lokalsamfundet til bekæmpelse af diskrimination og fremme af integration I forbindelse med gennemgangen af de enkelte lande omtales også foreliggende evalueringer af indsatsens resultater. Som med statistikken over størrelsen af indvandrergrupperne gælder imidlertid, at informationen ofte er mangelfuld, blandt andet fordi der i forbindelse med mere generelle evalueringer af arbejdsmarkedspolitiske indsatser ikke altid sker en registrering af deltagernes etniske baggrund. Dette kan i sig selv være et udtryk for ønsket om at undgå diskrimination, men hæmmer altså også mulighederne for at få indsigt i samspillet mellem de generelle programmer og deltagerne med en indvandrerbaggrund. Storbritannien Etniske minoriteter på det engelske arbejdsmarked Storbritannien har gennem mange år (siden 1940erne) haft en betydelig indvandrerbefolkning, der i hovedsagen stammer fra tidligere engelske kolonier. Disse grupper omtales derfor ikke længere som indvandrere, men som etniske minoriteter. Den første indvandrerbølge var i hovedsagen fra Caribien. Omkring 1970 fulgte en nyere indvandrerstrøm fra Indien og Pakistan. Samtidig strammedes immigrationsreglerne. I midten af 1990erne var antallet af årlige varige opholdstilladelser reduceret til ca , hvoraf en stor del vedrørte familiesammenføringer. På trods heraf er de etniske befolkningsgrupper vokset i kraft af et stort fødselsoverskud. Efter den seneste engelske folketælling fra 1991 omfattede de etniske minoriteter godt 3 mio. mennesker, svarende til 5,5 procent af befolkningen. De største grupper var indere (1,5 procent), pakistanere (0,9 procent) og caribianere (0,9 procent). I forhold til arbejdsmarkedet er der betydelige forskelle mellem den hvide befolkning og de etniske minoriteter. Samtidig er der store forskelle mellem de etniske minoriteter indbyrdes. Den indiske befolkningsgruppe ligger tæt på den hvide befolkning, medens arbejdsløsheden for sorte og for pakistanere er cirka tre gange højere end for hvide. Tilsvarende forskelle findes for erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Nogle af disse forskelle forstærkes, når der opdeles på køn. For eksempel er erhvervsfrekvensen på 56 procent, når man ser på kvinder fra etniske minoriteter under ét, men kun på 29 procent for kvinder fra Pakistan og Bangladesh, hvilket igen formentlig afspejler store kulturelle og religiøse forskelle mellem de etniske minoriteter indbyrdes. Andelen af selvstændige varierer også mellem grupperne. Etniske minoriteter med asiatisk baggrund (herunder indere og kinesere) har typisk en meget høj andel af selvstændige, medens de sorte befolkningsgrupper ligger lavt. Også når man ser på fordelingen på jobty- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

8 Tabel 2: Storbritannien: Arbejdsløshed og uddannelsesniveau, Arbejdsløshedsprocent Mænd Kvinder (ILO-definition) for: Hvide Etnisk Hvide Etnisk minoritet minoritet Højeste uddannelsesniveau Mellemniveau Laveste niveau Alle (16 til 59/64 år) Kilde: TRENDS no. 32, p. 91. per er der forskelle. I gennemsnit ligner de etniske minoriteter ganske vist den hvide befolkning. Fordelingen for etniske minoriteter på funktionærer, faglærte og ufaglærte ligger således tæt på den hvide befolkning. Men inden for de etniske minoriteter har eksempelvis inderne en funktionærandel på 42 procent, medens pakistanerne kun har 25 procent funktionærer. I store virksomheder er alle etniske minoriteter underrepræsenterede på de højere trin af jobpyramiden, hvilket i engelske analyser fortolkes som forekomsten af et glasloft, der hindrer etniske minoriteter i at avancere i organisationen. Der er store koncentrationer af etniske minoriteter på bestemte erhverv, typisk inden for serviceområdet. Men igen ses klare indbyrdes forskelle. Over 60 procent af de beskæftigede mænd fra Bangladesh arbejder for eksempel i restauranter. Det samme gælder over 40 procent af de beskæftigede kinesiske mænd. For hvide og indiske mænd er de tilsvarende andele henholdsvis 1 og 2 procent. Ikke overraskende fører disse forskelle i arbejdsmarkedsplacering også til forskelle i indkomst. I årene tjente fuldtidsbeskæftigede hvide i gennemsnit 7,73 i timen. Sorte tjente 6,88, og pakistanere tjente 6,43. Om disse forskelle kun afspejler forskelle i uddannelsesbaggrund o.l. eller egentlig diskrimination, er vanskeligt at afgøre. Opgørelser af uddannelsesniveauet for personer med forskellig etnisk baggrund viser dog en forbløffende lighed mellem hvide englændere og de etniske minoritetsgrupper bortset fra personer med baggrund i Pakistan og Bangladesh. Samtidig er arbejdsmarkedssituationen for sammenlignelige uddannelsesgrupper alligevel meget forskellig. Som eksempel giver tabel 2 en sammenligning af ledigheden (ILO-definition) mellem hvide og ikke-hvide fordelt på uddannelsesniveau. Pointen i tabel 2 er, at forskellen mellem ledighedsprocenter ikke bare findes, når man ser på de samlede grupper af hvide og ikke-hvide. Også på de enkelte uddannelsesniveauer genfindes forskellene. Dette afspejler, at den højere ledighed for de etniske minoriteter ikke blot kan henføres til en ringere uddannelsesmæssig baggrund, men også til andre forhold, herunder en mulig diskrimination fra arbejdsgivernes side. Arbejdsmarkedspolitikken og de etniske minoriteter Hovedindsatsen for integration af de etniske minoriteter sker gennem den ordinære arbejdsmarkedspolitik. I modsætning til 92 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

9 Tabel 3: Storbritannien: Resultater efter deltagelse i jobtræningsprogrammer (pct. af deltagere). Jobtræning for unge Jobtræning for voksne I job Opnået nye kva- I job lifikationer Hvide Sorte (Afrika/Caribien) Indere, pakistanere m.fl Andre Kilde: TRENDS no. 32, p. 94. Anm: Tabellen omfatter ikke hele UK, men kun selve England og Wales. De opnåede resultater gælder afsluttede deltagere i perioden april 1997 til marts 1998 og målt seks måneder senere. mange andre lande foreligger der for Storbritannien et ganske omfattende statistisk materiale om deltagelse og resultater for disse grupper. I ungeindsatsen er unge fra etniske minoriteter svagt underrepræsenterede, hvilket til dels afspejler, at unge fra disse grupper typisk fortsætter længere i det ordinære uddannelsessystem. Dog finder man i særlig grad en lav deltagelse af unge fra etniske minoriteter i uddannelsestilbud, som gennemføres i virksomhederne (lærlingeuddannelser), hvilket kan afspejle diskrimination eller frygt for diskrimination hos de unge. I forbindelse med den nye regerings omfattende initiativ mod ungdomsarbejdsløsheden (New Deal for Young People) gøres der en særlig indsats for unge fra etniske minoriteter. Denne omfatter blandt andet udvidede muligheder for sprogundervisning og mulighed for at starte uddannelse som nyledig (og ikke som normalt efter 6 måneders ledighed). De første erfaringer viser, at andelen blandt deltagerne af unge fra etniske minoriteter er betydeligt højere end hidtil (ca. 13 procent). Foreløbige opgørelser viser til gengæld, at disse unge har en højere sandsynlighed for at blive i introduktionsfasen af programmet og mindre sandsynlighed for hurtigt at komme videre i et almindeligt job. Når det gælder programmer for voksne arbejdsløse, er andelen af personer fra etniske minoriteter til gengæld meget høj (ca. 15 procent), hvilket igen afspejler deres overgennemsnitlige arbejdsløshed. Evalueringer af de opnåede resultater af indsatsen viser, at deltagere med en etnisk baggrund gennemgående klarer sig dårligere end andre deltagere. Tabel 3 viser som eksempel resultaterne efter deltagelse i jobtræningsprogrammer (work-based training) for unge og voksne i Blandt voksne deltagere opnås de bedste resultater af hvide, medens deltagere fra etniske minoriteter ligger (lidt) lavere, når det gælder efterfølgende beskæftigelse. For unge er forskellene mellem hvide og øvrige mere markante især når det gælder den andel, som kommer i ordinær beskæftigelse. Atter her antydes de særlige problemer, som unge med en etnisk baggrund har med at komme ind på virksomhederne. Som nævnt er de arbejdsmarkedspolitiske programmer ikke specielt målrettet til etniske minoriteter. Gennem finansieringen Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

10 af indsatsen gøres der dog en særlig indsats for at støtte de etniske minoriteter. De decentrale arbejdsmarkedsmyndigheders bevillinger er blandt andet knyttet til opnåelse af måltal for øget deltagelse af etniske minoriteter og til opnåede resultater specielt for disse grupper. Også for personer med sprogproblemer gøres en særlig indsats. Ud over den arbejdsmarkedspolitiske indsats findes der også i Storbritannien en række love og institutioner, som skal fremme integration af etniske minoriteter og modvirke diskrimination. Den vigtigste lovgivning findes i Lov om Raceforhold (Race Relations Act) fra Her forbydes diskrimination baseret på race, hudfarve, nationalitet og etnisk baggrund. Med loven etableredes også et etnisk ligestillingsråd (Commission for Racial Equality), der skal bekæmpe diskrimination og overvåge lovens virkning. Rådet udgiver informations- og rådgivningsmateriale rettet mod virksomheder og organisationer. Rådet vejleder også om måder at overvåge resultaterne af indsatsen gennem registrering af etnisk baggrund for ansatte og andre, som er i berøring med virksomheden eller organisationen. Hvert år indgives ca klager over overtrædelse af loven i forbindelse med ansættelsesforhold. Mellem 6 og 10 procent fører til en domfældelse af arbejdsgiveren. Konkret har ligestillingsrådet siden 1984 arbejdet for implementering af et sæt af retningslinier for etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. En oversigt fra viste, at ni ud af ti store virksomheder (med over ansatte) havde en formuleret politik i forhold til etnisk ligestilling. Foruden disse initiativer taget på nationalt niveau findes der i Storbritannien et stort antal regionale og lokale aktiviteter til fremme af integration, såvel på arbejdsmarkedet som i andre sider af samfundslivet (herunder kulturprojekter, byudvikling, sociale netværk osv.). Det er dog vanskeligt at få et overblik over alle disse initiativer, ligesom der ikke foreligger systematiske omfattende evalueringer. Den nye britiske regering giver høj prioritet til spørgsmålet om racemæssig ligestilling også på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse etableres et nyt rådgivende organ for regeringen (The Race, Employment and Education Forum) med repræsentanter for de etniske minoritetsgrupper og for arbejdsmarkedets parter. Formålet er at rådgive om mulige forbedringer af beskæftigelsesmulighederne for de etniske minoriteter. Endelig skal det nævnes, at der i forhold til flygtninge og asylansøgere findes et antal projekter, oftest finansieret af indenrigsministeriet. Disse projekter dækker en række aktiviteter (uddannelse, boligstøtte m.v.), men kan også have et mere direkte sigte på arbejdsmarkedet. I det foreliggende materiale findes imidlertid kun begrænset information herom. Frankrig Indvandrere på det franske arbejdsmarked I fransk statistik opereres ikke med begrebet etniske minoriteter. Derimod findes der siden starten af 1990erne opgørelser over antallet af immigranter defineret som personer, der er født uden for Frankrig uden fransk statsborgerskab og nu er bosat i Frankrig. Den største del af immigrantbefolkningen er derfor udenlandske statsborgere. Men den omfatter også personer, som senere har fået fransk statsborgerskab. Omvendt vil udenlandske statsborgere født i Frankrig ikke blive medregnet i immigrantgruppen. Da Frankrig ikke har et egentligt folkere- 94 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

11 gister, må opgørelser over immigrant-populationen baseres på en række forskellige kilder. På grundlag af den senest gennemførte folketælling fra 1990 kan antallet af immigranter opgøres til 4,2 mio. personer eller 7,4 procent af den samlede befolkning. Af de 4,2 mio. immigranter var 1,3 mio. franske statsborgere. Omkring halvdelen var europæere, medens 36 procent var afrikanere og 11 procent fra Asien. Antallet af efterkommere af immigranter (andengenerationsindvandrere), som er født i Frankrig af immigrantforældre, anslås til mellem 1,5 og 3 mio., medens antallet af illegale indvandrere skønnes til muligvis i underkanten af det faktiske tal. Udviklingen i immigranttallet har siden 1990 især været påvirket af familiesammenføringer, som atter domineres af indvandring fra Afrika, hvilket formentlig har forrykket den fordeling på oprindelsesland, som sås i Et senere skøn over den samlede gruppe af immigranter, efterkommere og illegale indvandrere ansætter for 1996 antallet til 7 mio. personer eller 12 procent af befolkningen. En analyse fra 1995 tegner et billede af immigranternes placering på arbejdsmarkedet. Andelen af immigranter i den samlede franske arbejdsstyrke var på 7,8 procent. Erhvervsfrekvensen for mandlige immigranter lå lidt over gennemsnittet (med undtagelse af aldersgruppen år), medens de kvindelige immigranter gennemgående havde lavere erhvervsfrekvenser. Blandt de beskæftigede immigranter var 46 procent arbejdere (blue-collar) sammenlignet med 26 procent af de beskæftigede under ét. Immigranterne var overrepræsenterede inden for industrien (især bilindustrien) og inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Mere end 80 procent af de kvindelige immigranter var beskæftiget i servicesektoren, især inden for ejendomsservice og personlige tjenesteydelser. Med hensyn til arbejdsløshed er immigranterne hårdt ramt. I 1995 var deres ledighedsprocent på 20, sammenlignet med et ledighedsgennemsnit på 12 procent for hele arbejdsstyrken. Højest var ledigheden for kvinder og unge. Den afgørende rolle spilles af oprindelseslandet. Ledighedsprocenten for kvinder fra Tyrkiet og Marokko var således på henholdsvis 45 og 43 procent, medens kvinder fra EU i gennemsnit havde en ledighed på 11 procent. En opgørelse fra 1998 tegner et tilsvarende billede. Ledigheden blandt immigranter var 24 procent sammenlignet med en ledighed på 11 procent for ikke-immigranter. Immigranterne og arbejdsmarkedspolitikken Fransk integrationspolitik bygger som udgangspunkt på et ligestillingsprincip, som indebærer, at immigranterne ikke defineres som en særlig målgruppe i forhold til arbejdsmarkedspolitikken (eller andre politikområder). Immigranterne opfattes således som indgående i målgruppen for indsatsen for langtidsledige eller for andre grupper med beskæftigelsesproblemer (f.eks. unge eller handicappede). Ser man på den generelle arbejdsmarkedsindsats, udgjorde ledige immigranter i 1998 ca. 15 procent af alle jobsøgende. Blandt personer over 50 år var andelen dog 23 procent. Indsatsen for de ledige omfatter en række velkendte redskaber: jobtræning, løntilskud og forskellige former for arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelse. Statistiske oplysninger synes at vise, at arbejdsløse immigranter opnår bedre beskæftigelsesresultater efter at have deltaget i uddannelse på træningscentre (svarende til danske AMU-centre) og ringere resultater Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

12 fra aktiviteter knyttet til virksomhederne. Men evalueringsgrundlaget er sparsomt. Om problemerne skyldes ringere kvalifikationer hos de ledige eller diskrimination fra virksomhedernes side, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Som i en række andre europæiske lande er ungdomsarbejdsløsheden i Frankrig et alvorligt problem især blandt unge indvandrere. I 1998 var arbejdsløsheden blandt unge (16-25 år) på 25 procent blandt unge ikke-immigranter og på 47 procent blandt unge med en immigrantbaggrund. Tilbuddene til unge ledige omfatter praktisk jobtræning og forskellige former for kombinationer af erhvervsuddannelse og praktik. En undersøgelse fra 1997 viste, at de unge med indvandrerbaggrund var koncentreret i programmer, som indebar erhvervsuddannelse på særlige uddannelsescentre, medens andelen af unge indvandrere i erhvervsuddannelser med et stort element af virksomhedspraktik var betydeligt lavere. For at forbedre situationen for de unge ledige gennemførtes i 1996 et program med overskriften sponsornetværk (réseau de parraignage). Programmet er målrettet til unge med dårlig uddannelsesbaggrund og vanskeligheder med at gennemføre en sædvanlig erhvervsuddannelse, herunder unge immigranter. De tilbydes et stabilt job i en offentlig eller privat virksomhed. Samtidig tilknyttes de unge en sponsor enten en pensionist eller en beskæftiget person som nyder tillid i virksomheden og skal støtte den unge og modvirke tendenser til forskelsbehandling. Programmet omfattede i 1997 ca unge. Erfaringerne var positive. I 1996 havde 46 procent af deltagerne en ikke-fransk baggrund. Resultaterne med hensyn til overgangen til normal beskæftigelse var på godt 50 procent efter 6 til 9 måneders deltagelse. Et tilsvarende program for kvindelige immigranter er nu etableret. Som nævnt er det i Frankrig hovedreglen, at immigranter (herunder flygtninge) støttes inden for rammerne af den generelle arbejdsmarkedspolitiske indsats. Undtagelsen er dog et særligt redskab i form af en fond (Den sociale handlingsfond/fas). Denne fond, som etableredes omkring 1960, havde til formål over en bred front at støtte integration af indvandrede arbejdere og deres familier. I de senere år har fonden især udvidet sine aktiviteter for at styrke immigranternes arbejdsmarkedssituation. Dette sker blandt andet gennem støtte til: sprogkurser jobsøgningskurser arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser I 1997 deltog mere end personer i disse programmet. Desuden støtter FAS uddannelse af undervisere og udviklingen af nye programmer og andre aktiviteter med henblik på at styrke integrationsindsatsen. Desuden har Frankrig i lighed med andre lande særlige programmer for flygtninge og asylansøgere. Omfanget er dog begrænset. I 1997 deltog personer. Endelig skal nævnes, at indsatsen for integration og indvandrere og flygtninge går videre end blot at etablere programmer. Regeringen gør en særlig indsats for at modvirke diskrimination. Dette sker blandt andet gennem et særligt integrationsråd og gennem forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Senest har regeringen i starten af 1999 søgt at mobilisere arbejdsmarkedets parter til en forstærket indsats på dette område. Der er da også en begyndende interesse fra arbejdsmarkedets parter især fra fagforeningernes side. 96 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

13 Holland Etniske minoriteter på det hollandske arbejdsmarked I Holland anvendes betegnelsen etniske minoriteter om personer af ikke-hollandsk oprindelse. Omkring 17 procent af den hollandske befolkning tilhører en etnisk minoritet, hvis man afgrænser denne ved, at personen og/eller mindst én af forældrene er født uden for Holland. Denne forholdsvis høje andel af indvandrere er resultatet af flere forskellige indvandringsbølger siden Anden Verdenskrig. Den ene hovedgruppe af indvandrere stammer fra tidligere hollandske kolonier, medens den anden udgøres af gæstearbejdere fra Middelhavsområdet, der kom til Holland under højvækstperioden i 1960erne. Af indvandrerne har lidt under halvdelen en ikke-europæisk baggrund. Disse indvandrergrupper (i hovedsagen fra Tyrkiet, Marokko, Antillerne og Surinam) udgør sammen med mindre grupper af indvandrere fra Middelhavsområdet målgrupperne for den hollandske integrationspolitik. Det samlede antal personer i målgruppen udgør knap 1,1 mio. personer, svarende til 6,8 procent af befolkningen. Målt på arbejdsmarkedssituationen afviger de etniske minoriteter betydeligt fra den øvrige befolkning. Etniske minoriteter i målgruppen har således en arbejdsløshed, der ligger fem gange over niveauet for den øvrige befolkning. Både beskæftigelses- og erhvervsfrekvens er lavere. Blandt unge fra etniske minoriteter var det i 1997 kun 28 procent, der var i beskæftigelse, sammenlignet med 43 procent blandt unge af hollandsk oprindelse. Samtidig er der betydelige forskelle mellem indvandrergrupperne indbyrdes. Tyrkere og marokkanere har i hovedsagen beskæftigelse i industrien, typisk inden for ufaglærte arbejdsområder, medens sydeuropæere og surinamere ofte arbejder i den offentlige sektor. Andelen af selvstændige er bortset fra blandt tyrkerne lavere end for befolkningen i øvrigt, men til gengæld i stærk vækst. Ledigheden varierer også. Højest ledighed fandtes i 1997 blandt tyrkere (36 procent) og lavest blandt surinamesere (15 procent). De etniske minoriteter og arbejdsmarkedspolitikken Udgangspunktet for behandlingen af de etniske minoriteter er et ligestillingsprincip fastlagt ved lov i 1979 og fornyet gennem en særlig ligestillingslov fra Loven indebærer, at der ikke må ske en forskelsbehandling af etniske minoriteter i forhold til for eksempel ansættelse eller deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske programmer. Som i andre lande omfatter arbejdsmarkedspolitikken i Holland en lang række instrumenter til fremme af beskæftigelsesmulighederne for svage grupper på arbejdsmarkedet typisk personer med et lavt uddannelsesniveau og herunder også mange personer fra de etniske minoriteter. En nylig reform fra januar 1998 har søgt at decentralisere og effektivisere den arbejdsmarkedspolitiske indsats i Holland. Der foreligger endnu ikke statistiske oplysninger om deltagerne i programmerne efter reformens indførelse. Baseret på erfaringerne fra tidligere programmer er der en risiko for, at de svageste i målgruppen herunder de etniske minoriteter ikke nyder godt af programmerne i samme omfang som andre, hvis man måler på den andel, der efterfølgende får job. Andre hollandske analyser tyder dog på, at nettoeffekten af deltagelse (altså løftet i beskæftigelseschance) er størst for de svageste grupper. De begrænsede resultater for etniske Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

14 minoriteter i de generelle programmer har ført til etablering af særlige programmer direkte målrettet de etniske minoriteter eller områder, hvor etniske minoriteter udgør en stor befolkningsandel. Disse aktiviteter gennemføres dog stadig inden for rammerne af den generelle arbejdsmarkedspolitiske lovgivning. Ved siden af disse arbejdsmarkedspolitiske initiativer er der i Holland i de senere år gennemført lovgivning og andre initiativer, som indebærer en mere direkte styring af integrationsindsatsen. Denne omfatter: Krav om at etniske minoriteter skal være proportionalt repræsenteret i alle arbejdsmarkedspolitiske programmer (svarende til deres andel af målgruppen) implementeres fra starten af I 1994 indførtes ved lov en kvoteordning, som indebærer, at alle virksomheder med mere end 35 beskæftigede arbejdere skal ansætte medarbejdere fra etniske minoriteter svarende til andelen af befolkningen i lokalområdet. Loven byggede på, at virksomhederne selv skulle registrere og indrapportere de ansattes etniske baggrund. En ny lov (Wet SAMEN) fra 1998 forenklede de administrative krav, men bevarede hovedprincipperne. Der er ikke sanktioner forbundet med overtrædelse af loven, hvis implementering overvåges af arbejdsmarkedsmyndighederne og af de lokale samarbejdsudvalg på virksomhederne. Økonomi- og erhvervsministeriet har ansvaret for to programmer, som skal støtte personer fra etniske minoriteter, som ønsker at starte og udvikle egen virksomhed. Det ene af disse er et traditionelt støtteprogram for iværksættere, medens det andet direkte sigter på at etablere kontakter mellem franchaise-udbydere og potentielle iværksættere fra etniske minoriteter. Arbejdsmarkedets parter har siden 1990 indgået rammeaftaler, som indebærer en særlig indsats for etnisk ligestilling i virksomhederne. Rammeaftalen indebærer, at hovedorganisationer rådgiver de forhandlende organisationer og virksomheder i forbindelse med konkrete mål i forhold til integrationsindsatsen, f.eks. i relation til den ovenfor omtalte kvoteordning. Rammeaftalen rummer også procedurer for implementering og overvågning af integrationsindsatsen. Hertil kommer en række andre initiativer uden for rammerne af arbejdsmarkedspolitikken. Det drejer sig blandt andet om særlige uddannelsesindsatser for etniske minoriteter og om bypolitiske initiativer i forhold til storbyproblemer. Der er derimod ikke i det foreliggende materiale oplysninger om særlige programmer i forhold til flygtninge og asylansøgere. Sverige Indvandrere på det svenske arbejdsmarked I svensk politik og lovgivning skelnes skarpt mellem etniske minoriteter og immigranter. Førstnævnte omfatter de oprindelige indbyggere (samerne), medens immigranter betegner personer, der er af udenlandsk afstamning i den forstand. Afgrænsningen sker enten ved statsborgerskab eller ved at definere immigranter som personer, hvorom gælder, at de selv eller mindst en af deres forældre er født uden for Sverige. Opgjort efter den sidstnævnte definition omfatter immigrantgruppen i 1997 omkring 19 procent af den svenske befolkning. Heraf var 11 procent født uden for Sverige, og 8 procent var efterkommere af udlændinge. Indvandringen til Sverige har fundet sted 98 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

15 gennem hele efterkrigstiden. Frem til midten af 1970erne var indvandringen i høj grad styret af den svenske efterspørgsel efter arbejdskraft, og de fleste indvandrere kom fra andre europæiske lande (herunder fra det øvrige Norden). Herefter blev indvandringen domineret af flygtninge fra lande udenfor Europa og senest fra det tidligere Jugoslavien i starten af 1990erne. Ser man på gruppen af immigranter defineret ved et ikke-nordisk statsborgerskab, bliver antallet noget lavere. I 1998 var der i Sverige ca personer i alderen 16 til 64 år, som havde et ikke-nordisk statsborgerskab svarende til 5 procent af befolkningen i denne aldersgruppe. Dette tal er mere end fordoblet siden 1980 især som følge af tilstrømningen af flygtninge og familiesammenføringer. Også i Sverige adskiller arbejdsmarkedssituationen for mange af immigranterne sig fra den øvrige befolknings. Markant er det, at forskellen i erhvervsfrekvensen er blevet stadig større, når man sammenligner svenske statsborgere med ikke-nordiske statsborgere. I 1980 var forskellen få procentpoint. I 1990erne er forskellen vokset til godt 20 procent-point, dog med et svagt fald i de seneste år. Immigrantgruppen har også en stor forskel på mænds og kvinders erhvervsfrekvens (henholdsvis 64 procent og 43 procent i 1998), medens svenske mænd og kvinder har næsten samme erhvervsfrekvens. Tilsvarende forskelle ses for beskæftigelsesfrekvenserne. Det skal tilføjes, at den væsentligste aktivitet for de immigranter, som ikke er i arbejdsstyrken, er uddannelse, jvf. omtalen nedenfor af uddannelsesindsatsen rettet mod indvandrergrupperne. Den svenske arbejdsløshed har som bekendt været kraftigt voksende i løbet af 1990erne. For svenske statsborgere har det indebåret en stigning i ledighedsprocenten fra knap 2 procent i 1990 til 5,5 procent i For ikke-nordiske statsborgere er ledigheden i samme periode mere end femdoblet fra ca. 5 procent til 26 procent. Ser man på ledigheden for immigranter fra ikke-nordiske lande, som har fået svensk statsborgerskab, ligger arbejdsløshedsprocenten i 1998 på 11,8 procent og således betydeligt nærmere ledigheden for resten af befolkningen. Den største arbejdsløshed finder man for udenlandske statsborgere fra ikke-eu-lande (33,6 procent i 1998). Med hensyn til sektorfordelingen finder man en koncentration af immigrantbefolkningen inden for hotel- og restaurationsbranchen og inden for personlige tjenesteydelser. I 1998 fandt man for eksempel 16 procent af beskæftigede personer med ikkenordisk statsborgerskab i disse sektorer. Den tilsvarende andel for svenske statsborgere var 8 procent. Tilsvarende koncentrationstendenser ses for beskæftigelse som selvstændig. I 1997 var hver femte asiat således selvstændig eller medhjælpende familiemedlem. Indkomsterne for immigranterne er lavere end for den øvrige befolkning. I var gennemsnitsindkomsten for ikkesvenskfødte på godt 75 procent af indkomsten for svenskfødte personer. Forskellen aftager med antallet af opholdsår i Sverige, men selv for immigranter med 20 års ophold er lønforskellen på ca. 8 procent. Også andre svenske undersøgelser peger på, at varigheden af opholdet i Sverige spiller en stor rolle for arbejdsmarkedssituationen og på, at efterkommere efter immigranter stort set har samme arbejdsmarkedsplacering som svenskere. Disse observationer er dog baseret på immigranter fra 1960erne, hvor andelen af ikke-europæere var meget lille. Når man skal forklare de problemer, som immigranter især nytilkomne møder på det svenske arbejdsmarked, støder man på Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

16 den samme liste over faktorer, som anvendes i en række andre lande: uddannelsesproblemer, sprogproblemer, diskrimination og mangel på sociale netværk, som kan give information om mulige jobs. Svenske forskere har desuden peget på, at virksomhederne under konjunktursvinget i erne har øget kravene til arbejdskraften. Især stilles større krav om svensk-sproglige kvalifikationer og om personlige kvalifikationer af kulturel og social karakter, som immigranterne vanskeligere kan opfylde sammenlignet med de mere praktiske-manuelle kvalifikationskrav, som tidligere var dominerende. Det mest markante træk ved den svenske udvikling er således den kraftige forværring af immigranternes arbejdsmarkedssitutation i løbet af 1990erne i forbindelse med den generelle krise i svensk samfundsøkonomi. Svensk integrationspolitik Historisk har svensk politik i forhold til indvandrergrupperne udviklet sig fra en immigrationspolitik til en integrationspolitik. Med en ny lov fra 1997 fastslås det, at immigranter ikke bør udskilles som en særlig gruppe, men modtage de samme offentlige tilbud som resten af befolkningen. Særlige tilbud til immigranter skal således begrænses til en kort periode på 2-3 år efter ankomsten til Sverige. For arbejdsmarkedspolitikken betyder dette, at der ikke findes særlige programmer eller rettigheder for udenlandske statsborgere, bortset fra at iværksætterstøtte kan forlænges med 6 måneder for denne gruppe. Andelen af ikke-nordiske statsborgere i aktivering modsvarer stort set deres andel af de ledige. De fleste ikke-nordiske statsborgere (35 procent) deltager i en form for jobtræning. Tabel 4 gengiver oplysninger om den andel af deltagerne, som er i ordinær beskæftigelse 6 måneder efter afsluttet deltagelse i forskellige arbejdsmarkedsprogrammer. Tabel 4 fortæller for det første om spredningen i de opnåede resultater med hensyn til ordinær beskæftigelse, når forskellige programmer sammenlignes en spredning, som ikke nødvendigvis afspejler forskelle i succes for programmerne. Dels kan der være andre mål med programmet end hurtigt at komme i beskæftigelse (f.eks. at motivere deltagerne til uddannelse). Dels oply- Tabel 4: Sverige: Andel personer i beskæftigelse 6 måneder efter afsluttet tilbud, 1997 Programtype Svenske stats- Ikke-nordiske borgere statsborgere Procent Løntilskud (rekrutteringsstøtte) Iværksætterstøtte Tidsbegrænset beskæftigelsesprojekt Kommunale ungdomsprogrammer Jobtræning Kilde: TRENDS no. 32, s. 87. Anm.: Tabellen omfatter kun et udvalg af svenske arbejdsmarkedsprogrammer. 100 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

17 ser beskæftigelsesandelene ikke noget om nettoeffekten af programmet. Det kan jo tænkes, at deltagerne på de forskellige programmer er forskellige med hensyn til baggrund og kvalifikationer. Nogle programmer har måske mange deltagere, som alligevel ville have klaret sig rimeligt på arbejdsmarkedet, medens andre har en koncentration af deltagere med store beskæftigelsesproblemer. Store tal for den efterfølgende beskæftigelsesandel kan derfor skyldes andre forhold end kvaliteten af selve programmet. Men for det andet er det åbenbart fra tabellen, at deltagere med en ikke-nordisk baggrund systematisk kommer ud med en lavere beskæftigelsesandel end de svenske deltagere. En mulig forklaring herpå er også i dette tilfælde, at de to deltagergrupper adskiller sig på en række punkter, som har betydning for deres udbytte af programmerne, men en anden nærliggende forklaring er selvfølgelig, at de ikke-svenske deltagerne møder særlige barrierer på arbejdsmarkedet, som ikke fjernes gennem deltagelse i de pågældende programmer. Også for Sverige er det dog vanskeligt at finde mere sikre evalueringsresultater, som kan belyse virkningen af integrationsindsatsen. Én vigtig årsag er manglende data om indvandrergrupperne, herunder om hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i landet. En omfattende aktivitet med henblik på at støtte immigranternes integrationsproces er de kurser i Svensk for immigranter, som gennemføres af alle svenske kommuner. Kurserne varer i gennemsnit godt 500 timer. Evalueringer af kurserne har været ganske kritiske. Blandt dem, som begyndte på kurserne i , havde kun 37 procent bestået den afsluttende prøve efter 1 1 /2 år. Mere end 25 procent af lærerne savnede pædagogisk uddannelse. Sverige har en lang tradition for lovgivning rettet mod diskrimination. I 1986 oprettedes en særlig institution i form af en diskriminationsombudsmand til at styrke håndhævelsen af denne lovgivning. I maj 1999 gennemførtes en ny lov mod etnisk diskrimination, hvis hovedindhold er en form for objektivt ansvar i tilfælde af anklager for diskrimination. Efter den tidligere lov (fra 1994) skulle en person, der følte sig udsat for etnisk diskrimination, både bevise, at diskriminationen havde fundet sted, og at der var tale om en bevidst handling fra arbejdsgiverens side. Efter den nye lov er det tilstrækkeligt at dokumentere en faktisk diskrimination uanset arbejdsgiverens intentioner. Samtidig er arbejdsgiverne blevet pålagt at sikre, at en ansat ikke udsættes for chikane på arbejdspladsen på grund af sin etniske baggrund. Endelig har der men først i de seneste år udviklet sig en øget bevidsthed om diskriminationsproblemer hos arbejdsmarkedets parter. I 1998 oprettede parterne et særligt råd til at støtte en udvikling mod et multietnisk arbejdsmarked i Sverige. Tyskland Indvandrere på det tyske arbejdsmarked Indvandringen til Tyskland var i 1940erne og 1950erne knyttet til flygtningestrømme udløst af Anden Verdenskrig og den efterfølgende deling af Europa. I alt 12 mio. mennesker indvandrede i denne periode til Vesttyskland. I 1960erne var indvandringen især styret af høj efterspørgsel efter arbejdskraft og deraf følgende immigration af gæstearbejdere fra Sydeuropa. I 1980erne domineres indvandringen atter af flygtninge fra Østeuropa (herunder 2,4 mio. etniske tyskere). Endelig har indvandringen i de se- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

18 nere år været præget af politiske flygtninge fra en lang række lande uden for Europa og senest også fra det tidligere Jugoslavien. Både i lovgivning og statistiske opgørelser er statsborgerskabet afgørende faktor. Derfor foreligger der for Tyskland ikke opgørelser over antallet af indvandrere baseret på fødestedskriterier, men kun på statsborgerskab 2. I 1997 boede der 7,4 mio. udenlandske statsborgere i Tyskland svarende til 8,9 procent af befolkningen. De største grupper er tyrkere (2,1 mio.), statsborgere fra andre EU-lande (1,9 mio.) og fra det tidligere Jugoslavien (1,2 mio.). Den tyske immigrantbefolkning er karakteriseret ved at være forholdsvis ung (41 procent under 25 år) og med en ringere uddannelsesmæssig baggrund end tyske statsborgere. Prognoser for andelen af ikke-tyske statsborgere angiver en vækst fra 8,9 procent i 1997 til næsten 14 procent i 2010, hvilket vil modvirke den vækst i gennemsnitsalderen, som præger den tyske befolkning (i lighed med andre europæiske lande). Målt som andel af arbejdsstyrken udgjorde udenlandske statsborgere 3,6 mio. personer svarende til 8,9 procent i Erhvervsfrekvensen for mandlige udenlandske statsborgere var 60 procent en smule over frekvensen for tyske statsborgere hvilket afspejler det kontingent af gæstearbejdere, som tidligere prægede indvandringen. For udenlandske kvinder var erhvervsfrekvensen noget lavere også sammenlignet med tyske kvinder (37 procent mod 42 procent). Med hensyn til indvandrernes arbejdsmarkedsplacering genfindes de træk, som kendes fra andre lande. Flertallet er arbejdere (blue-collar). Tre fjerdedele af de beskæftigede indvandrere har ingen erhvervsuddannelse (sammenlignet med en tredjedel af de tyske statsborgere). Beskæftigelsen er koncentreret i industrien (især jernog plastikindustrien) og i dele af servicesektoren (hotel- og restauration samt personlige tjenesteydelser). Der er dog tegn på, at andengenerationsindvandrere bryder noget med dette mønster og får adgang til bedre kvalificerede jobs. Arbejdsløsheden blandt udenlandske statsborgere er højere end for tyske statsborgere omkring dobbelt så høj (20,3 procent i 1998). Særligt høj arbejdsløshed findes blandt tyrkiske statsborgere. Gennemsnitsindkomsterne for udlændinge er lavere end for tyske statsborgere. For Tyskland foreligger en række analyser af indvandringens betydning for økonomisk vækst, beskæftigelse og indkomster. Hovedkonklusionerne heraf er, at: Indvandring forøger arbejdsstyrken og fører til voksende produktion og beskæftigelse, medens arbejdsløsheden er stort set upåvirket på længere sigt. Samtidig mindskes forsørgerbyrden for de beskæftigede. Indvandring kan give problemer for den ufaglærte arbejdskraft. Et skøn fra en nyere undersøgelse (fra 1997) angiver, at lønnen for ufaglærte arbejdere reduceres med 2,6 procent, hvis den udenlandske ufaglærte arbejdsstyrke vokser med 10 procent. For faglærte og funktionærer skønnes betydeligt lavere effekter. Også i Tyskland findes tegn på et glasloft, som betyder, at udlændinge har meget få muligheder for at avancere fra arbejder- til funktionærjobs. Integrationspolitik i Tyskland Rammerne for tysk arbejdsmarkedspolitik er en generel lovgivning (Arbeitsförderungsgesetz), som omfatter såvel dagpengesystemet som aktiv arbejdsmarkedspoli- 102 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

19 tik (formidling, rådgivning, arbejdsmarkedsuddannelse, løntilskud mv.). I 1995 var de samlede udgifter til aktive indsatser på 40 mia. DM. Også udenlandske statsborgere kan deltage, selv om der i loven dog er en fortrinsret for tyske statsborgere. Der er ikke i det foreliggende materiale oplysninger om omfanget eller om de opnåede resultater. De særlige programmer for integration af udlændinge under det tyske arbejdsministerium har et budget på knap 90 mio. DM (1998). Programmerne omfatter: Sprogundervisning Støtte til unge efterkommere af indvandrere i overgangen fra skole til erhverv Støtte til erhvervsuddannelse til udlændinge (herunder forkurser og socialpædagogisk støtte) Bilaterale erhvervsuddannelser etableret i samarbejde med nogle oprindelseslande (Grækenland, Spanien, Italien, Portugal og Tyrkiet). Tanken er at udnytte de unges sprogkundskaber som en ressource ved at give en del af den tekniske undervisning på modersmålet og ved at indbygge praktikophold i oprindelseslandet Efteruddannelse af udenlandske arbejdere og motivering til livslang læring Særlige integrationsaktiviteter for udenlandske kvinder og unge piger med henblik på at mindske social isolation og motivere til erhvervsuddannelse En stor del af aktiviteterne gennemføres af frivillige organisationer. Der er ikke i materialet oplysninger om evalueringsresultater. Specielt for flygtninge og asylansøgere i henhold til den tyske flygtningelovgivning (Bundesvertribenengesetz) findes særlige fuldtidskurser i tysk sprog. I 1996 påbegyndte godt personer sådanne kurser. Også i Tyskland findes en lovgivning som generelt forbyder diskrimination i forhold til etnisk baggrund eller statsborgerskab. Konkret lovgivning forbyder eksempelvis at differentiere lønmæssigt mellem tyske og udenlandske statsborgere. Dog er der i arbejdsmarkedslovgivningen visse særrettigheder for tyske statsborgere. Fællestræk og forskelle Med hensyn til integrationsindsatsen finder man en række fælles træk, når de fem lande sammenlignes indbyrdes. Indsatsen bygger typisk på: En særlig lovgivning, som forbyder etnisk diskrimination. Udformningen af lovgivningen kan variere en del med hensyn til bevisbyrde og sanktioner. Bemærkelsesværdig er den nye svenske lov, som gør diskrimination strafbar, også selvom den er utilsigtet fra arbejdsgiverens side. Støtteforanstaltninger til implementering af denne lovgivning i form af råd eller nævn, i et enkelt tilfælde (Sverige) som en speciel ombudsmandsinstitution. Et overordnet princip om ligestilling i den forstand, at indvandrere (eventuelt efter en introduktionsperiode) skal have de samme rettigheder og forpligtigelser i forhold til arbejdsmarkedspolitikken (og velfærdsstaten i øvrigt) som resten af befolkningen. Tankegangen er, at særforanstaltninger for indvandrere indirekte hæmmer integrationen, fordi indvandrerne udskilles som en speciel gruppe, der behandles adskilt fra den øvrige befolkning. En sådan særstilling kan dels formelt bryde med landets egen diskriminationslovgivning, dels i sig selv virke stigmatiserende på indvandrerne. En gennemgående erfaring fra arbejds- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

20 markedsprogrammerne er, at deltagere med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere end andre deltagergrupper, når man ser på resultaterne med hensyn til at opnå arbejde eller uddannelse. Men samtidig er der kun få eksempler på evalueringer, som kan afdække årsagerne hertil. En af grundene er manglen på data, hvilket igen atter skyldes ønsket om at ligestille indvandrerne og derfor undlade særskilt registrering af deres etniske baggrund. I mange tilfælde er indvandrerne også skævt fordelt på forskellige typer af foranstaltninger. Gennemgående er deltagere med indvandrerbaggrund således underrepræsenterede i tilbud, som indebærer direkte placering i virksomheder (praktik o.l.), hvilket antyder en forekomst af diskrimination. På trods af princippet om placering af indvandrere i ordinære foranstaltninger er det på den anden side også et gennemgående træk, at landene i større eller mindre grad giver særlige muligheder eller tilbud for personer med en indvandrerbaggrund også efter afslutningen af en eventuel indledende integrationsperiode. Disse muligheder kan omfatte sprogundervisning, men også andre målrettede tilbud. I de fleste tilfælde er der tale om tilbud, der kan betegnes som kompensatoriske. De begrundes således med indvandrerne særligt svage stilling på arbejdsmarkedet i form af manglende kvalifikationer eller specielle barrierer, som skal overvindes. Der er således på det overordnede plan en lang række fællestræk, når man ser på integrationsindsatsen for de fem lande, som er i fokus i denne artikel. Men samtidig findes også eksempler på, at landene hver for sig har udviklet særlige former for indsats: Ovenfor er allerede nævnt den stærke svenske lovgivning mod diskrimination, som pålægger arbejdsgiveren et stort ansvar for at undgå diskrimination. I nogle lande findes tilbud, som fokuserer på indvandrernes stærke sider, snarere end på deres svagheder. Hovedparten af tilbuddene til indvandrere er som nævnt af generel karakter (inden for det ordinære arbejdsmarkedssystem) eller er kompensatoriske særforanstaltninger i den forstand, at de skal modvirke mangler hos indvandrerne. Men i nogle tilfælde finder man også, at der er etableret tilbud for indvandrere, som kan beskrives som komplementære i den forstand, at de tager udgangspunkt i mulige styrker hos indvandrerne og søger at forstærke disse. Eksempler er dels programmer, der bygger på selvstændighedskulturen hos nogle indvandrergrupper (f.eks. det hollandske franchaise-projekt), dels programmer, der drager nytte af deltagernes dobbeltkompetencer med hensyn til sprog og kultur (jvf. de tyske bilaterale uddannelsesprojekter). Flere af landene har i arbejdsmarkedspolitikken indbygget incitamenter til, at de udførende led giver en særlig prioritet til indvandrere og etniske minoriteter, f.eks. ved at kræve, at indvandrernes andel af deltagerne i alle programmer skal modsvare deres andel af de ledige. Et enkelt af de fem lande (Holland) har indført kvotesystemer, som direkte pålægger arbejdsgivere i større virksomheder at ansætte indvandrere, således at den etniske sammensætning af de beskæftigede svarer til sammensætningen i lokalområdet. Der er dog tale om en forholdsvis blød lovgivning, for så vidt angår krav til implementering og sanktioner ved overtrædelse. 104 Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet En sammenligning af position...

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år 7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere