Storkøkkenvejledning. Til dig, som er ansvarlig for energieffektiv indretning, indkøb og adfærd i et storkøkken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storkøkkenvejledning. Til dig, som er ansvarlig for energieffektiv indretning, indkøb og adfærd i et storkøkken"

Transkript

1 Storkøkkenvejledning 2013 Til dig, som er ansvarlig for energieffektiv indretning, indkøb og adfærd i et storkøkken OPSKRIFTEN PÅ: Køl/frys Opvask Madlavning Ventilation Belysning

2 Hvert afsnit er inddelt efter fire temaer: Indretning, indkøb, adfærd samt arbejdsmiljø og hygiejne. INDRETNING INDKØB Kig efter farvekoderne for temaerne: ADFÆRD ARBEJDSMILJØ OG HYGIEJNE

3 Ingredienser Få et energirigtigt storkøkken 4 Energiforbrug og energibesparelser i storkøkkener 5 Indretning af storkøkkener 6 Køleskabe og frysere 10 Opvask 14 Madlavning 17 Ventilation 20 Belysning 22

4 Få et energirigtigt storkøkken I mange institutioner og virksomheder med storkøkken udgør køkkenets forbrug en væsentlig del af det samlede energiforbrug. I kan spare en stor del af forbruget ved at vælge energieffektivt udstyr, indrette køkkenet energieffektivt og have en fornuftig energiadfærd i køkkenet. VEJLEDNINGEN HANDLER OM PROFESSIONELLE KØKKENER Storkøkkenvejledningen fokuserer på professionelle storkøkkener. Det vil sige køkkener i institutioner og virksomheder, hvor der foregår fødevareproduktion i adskillige timer dagligt. Professionelle køkkener skal anvende professionelt udstyr for at sikre, at de overholder en række regler, og at udstyret kan holde til den intensive anvendelse, der foregår i et storkøkken. HVEM KAN BRUGE VEJLEDNINGEN? OG HVORDAN? Vejledningen henvender sig til parter, der kan påvirke processen og træffe beslutninger frem mod et energi effektivt storkøkken. HVEM Køkkenledere, energiansvarlige, bygningsansvarlige eller andre, der deltager i nyindretning eller renovering af storkøkkener i offentlige institutioner eller private virksomheder Indkøbere i offentlige institutioner og private virksomheder HVORDAN Som inspirationskilde og tjekliste, når I står over for at skulle indrette køkkenet både ved renovering af et eksisterende og indretning af et nyt køkken. Ved indkøb af nye produkter. Som inspiration i forhold til indretning. Storkøkkenrådgivere og -designere samt forhandlere af storkøkkenudstyr Som information til kunderne om de energieffektive muligheder. Som inspiration og vejledning i egne arbejdsgange. Køkkenpersonale Som vejledning til energirigtig adfærd. Som inspiration i forhold til køkkenpersonalets inddragelse i processen med indkøb og indretning af storkøkken. FIND DET, I SKAL BRUGE Vejledningen indeholder gode råd om reduktion af energiforbruget i storkøkkener inden for tre områder: Nyindretning og renovering af storkøkkener Indkøb af udstyr til storkøkkener Fokus på energirigtig adfærd I kan læse hele vejledningen for at få et overordnet billede af de tre områder. Men I kan også bruge den til at slå op i, hvis det er specifikke områder, f.eks. belysning eller ventilation i storkøkkenet, som I skal gøre noget ved. Vejledningen kan dog ikke stå alene. I bør samtidig foretage grundige undersøgelser af behov og muligheder og inddrage brugere og professionelle rådgivere. ENERGIEFFEKTIVITET GÅR HÅND I HÅND MED Vejledningen har fokus på energieffektivitet, men berører også andre områder, der har stor betydning for indretningen og driften af storkøkkener: Arbejdsmiljø Hygiejne Fødevarekvalitet Det er vigtigt fra starten at inddrage alle forhold både arbejdsmiljø, hygiejne, fødevarekvalitet og energieffektivitet. 4

5 Husk VEJLEDNINGEN ER BLEVET TIL I ET SAMARBEJDE Storkøkkenvejledningen er udarbejdet i samarbejde med brancher, forbund og brugere, der alle beskæftiger sig med storkøkkener: Når I køber et apparat, køber I også en energiomkostning. Energiforbruget kan blive en stor post i det endelige regnskab. Så det kan godt betale sig at gå efter energieffektive apparater, for selvom de kan være dyrere i indkøb, er de langt billigere i drift. Kig på apparatets samlede levetidsomkostninger, når I køber nyt udstyr. Elforbrug og besparelser i storkøkkener I de fleste institutioner og virksomheder, hvor der er et storkøkken, er køkkenets elforbrug en af de store poster på energibudgettet. EKSEMPLER PÅ KØKKENETS ANDEL AF ELFORBRUGET TYPE HOTEL VANDRERHJEM CAMPING RESTAURANT Andel af institutionens elforbrug 35 % 25 % 25 % 70 % Kilde: HORESTA (1998) Den største del af køkkenets elforbrug anvendes til madlavning (koge-/stegeudstyr og ovne), køl/frys og opvask. Hertil kommer elforbrug til belysning og ventilation. Fordelingen kan variere fra køkken til køkken afhængigt af produktionsform mv. I kan opnå betydelige besparelser både ved fornuftig indretning, ved at vælge energieffektivt udstyr og ved at have en energi rigtig adfærd. Typisk fordeling på apparater (Kilde: Danske Elværkers Forening (1993)): 10 % 10 % 5 % 5 % 20 % 25 % 25 % Køleskabe og frysere Koge- og stegeudstyr og ovne Opvask Belysning Ventilation Varmholdningsudstyr Andet Elforbruget i storkøkkener blev i 2010 anslået til omkring GWh pr. år, svarende til cirka 15 % af de private husholdningers elforbrug til apparater og godt 4 % af Danmarks samlede elforbrug (Kilde: Viegand Maagøe). 5

6 Indretning af storkøkkener Et storkøkken er en arbejdsplads, hvor der produceres mad til mange mennesker. I skal derfor ved indretning af køkkener tage hensyn til, at køkkenet skal være et godt og sikkert sted at arbejde, og at alle trygt skal kunne spise maden. Der er ikke modstrid mellem en god arbejdsplads, god mad og et lavt energiforbrug. Nærmere tværtimod. Ofte kan der være synergi mellem energieffektivitet, arbejdsmiljø og kvalitet. Når apparater er mere energieffektive, afgiver de ikke så meget varme, og gener som følge af for høje rumtemperaturer reduceres. Energieffektive maskiner med isolering kan også være mere støjsvage end tilsvarende maskiner uden isolering. Husk Tænk både arbejdsmiljø, indeklima, hygiejne, kvalitet og energieffektivitet ind fra starten. Undersøg gældende regler og behov for myndighedsgodkendelser. Spørg både brugere og professionelle rådgivere til råds. Husk, at kortsigtede besparelser kan blive dyre i længden. INDRET KØKKENET ENERGIEFFEKTIVT Ved en energirigtig indretning af køkkenet kan I spare energi og penge, samtidig med at arbejdsmiljøet forbedres. Det er vigtigt at indrette køkkenet, så lokalet i praksis kan fungere og drives med et lavt energiforbrug. Det har stor betydning, hvordan køkkenet er placeret i forhold til lysindfald, og hvordan apparater er placeret i forhold til hinanden. Endvidere har det stor betydning, at I vælger energieffektivt udstyr, og at udstyret svarer til det behov, der er for at tilberede og opbevare fødevarer. GODE RÅD OM INDRETNING (se flere råd for det forskellige udstyr i afsnittene om køl/frys, opvask mv.) Stil krav om, at leverandøren oplyser energiforbruget, når I indhenter tilbud på nye professionelle hårde hvidevarer. For at I kan sammenligne forskellige tilbud, skal alle leverandører oplyse forbruget målt på samme måde. Placer køkkenet nordvendt, så unødvendigt solindfald, og dermed varme, undgås. Det reducerer behovet for ventilation og risikoen for, at temperaturen i køkkenet bliver for høj. Opdel køkkenet i kolde og varme zoner. Placer køleskabe og frysere i de kolde zoner så bruger de mindre energi. Indret køkkenet, så opvaskemaskinen kan tilsluttes varmt vand fra bygningens varmesystem, hvis bygningen har miljøvenlig opvarmning af det varme vand. Miljøvenlig opvarmning er f.eks. solvarme, fjernvarme og naturgas. Indret køkkenet med udstyr, der passer sammen. F.eks. med ovnudstyr (beholdere m.v.), der passer til køleskabe og frysere. Det medfører en lettere håndtering af madvarer, der efterfølgende skal nedkøles, og kan give en mere effektiv udnyttelse af opbevaringspladsen mv. Indret køkkenet med et kølerum til lageropbevaring (fjernlager) kombineret med køleskabe i køkkenet (nærskabe), hvis der er behov for meget køleplads. Indret køkkenet med lyse flader, så lyset udnyttes mere effektivt. Fladerne skal ikke være helt hvide eller blanke. Sørg for, at køkkenet har en effektiv ventilation med varmegenvinding, og at der er behovsstyring. Anvend gasblus og evt. andre gasapparater, hvis der er naturgas i bygningen. Indret køkkenet med professionelt udstyr til storkøkkener. 6

7 GODE RÅD OM INDRETNING (fortsat) Vælg energieffektivt udstyr, så varmebelastningen af køkkenet, og dermed også behovet for ventilation og køling, holdes nede. Overvej dimensioneringen af apparater og udstyr i forhold til køkkenets anvendelse og variationer i kapacitetsbehovet. Anvend vandbesparende armaturer (perlatorer) på alle vandhaner. Så sparer I både vand og energi (varmt vand). Læs mere om energirigtig indretning i forhold til de forskellige apparater på de følgende sider. ARBEJDSMILJØ Storkøkkener skal indrettes, så arbejdsmiljøet er i orden. I skal ved indretningen tage hensyn til de funktioner, der skal udføres i køkkenet, og I skal sikre, at køkkenpersonalet har gode og sikre arbejdsforhold. Der skal blandt andet være et godt indeklima, og køkkenet skal designes, så uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft reduceres mest muligt. Energieffektivitet kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, da energieffektive apparater afgiver mindre varme og dermed bidrager mindre til den ofte alt for store varmebelastning i storkøkkener. Der er en lang række regler og vejledninger om arbejdsmiljø, som også gælder for storkøkkener. Der er regler om indretning af lokaler og arbejdspladser, indeklima, ventilation, belysning mv. I kan finde regler og anvisninger fra Arbejdstilsynet på og vejledninger fra branchearbejdsmiljørådene (BAR) på GODE RÅD OM ARBEJDSMILJØ Indret køkkenet, så dets opbygning, maskiner og udstyr svarer til køkkenets funktion og til køkkenets kostpolitik. Placer og orienter køkkenet, så der er rigeligt med dagslysindfald gennem vinduerne, men samtidig så der ikke er direkte sol ind i køkkenet. Sørg for korrekt ventilation, så sundhedsskadelige stoffer fjernes, og for høje temperaturer undgås. Design ventilationen, så der ikke er trækgener. Indret køkkenet, så der er plads nok ved de enkelte arbejdssteder, afsætningsplads ved relevante apparater og plads til at komme rundt med rulleborde mv. Vælg maskiner og udstyr, der belaster miljøet, arbejdsmiljøet og indeklimaet mindst muligt. Køb energieffektivt og støjsvagt udstyr, miljømærkede produkter og vandsparearmaturer mv. Sørg for, at udstyret er let at betjene, at det er ud formet, så arbejdsstillingerne er hensigtsmæssige, og så tunge løft undgås. Sørg for, at der er en passende arbejdshøjde ved apparater og borde, og at det er muligt at indstille højden. Indret køkkenet, så der er en naturlig sammenhæng mellem arbejdsstedernes funktion og placering. F.eks. kan det være hensigtsmæssigt at placere kogebord, vask til fødevarer og tilberedningsplads i et sammenhængende forløb og opvaskemaskinen i sammenhæng med området, hvor brugt service modtages. Se flere gode råd og regler om arbejdsmiljø i lovgivning en og anvisningerne fra Arbejdstilsynet, branchevejledninger, standarder m.v. Se næste side. 7

8 Indretning af storkøkkener REGLER, ANVISNINGER OG STANDARDER OM ARBEJDSMILJØ At-vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.2 Indeklima. At-vejledning A.1.5 Kunstig belysning. At-vejledning A.1.9 Faste arbejdssteders indretning. At-vejledning A.1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.14 Plan lægning af faste arbejdssteders indretning. At-vejledning A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Indretning af det gode køkken, Branchevejledning om ny- og ombygning af daginstitutionskøkkener. Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Dansk standard DS700 (indeholder særlige krav, som skal være opfyldt af belysningsanlæg i storkøkkener). Vejledning om indretning af ventilation i restaura - tions køkkener. Udgivet af Branche arbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser. Ventilation equipment for kitchens (VDI 2052) (Tysk udgave: Raumlufttechnische Anlagen für Küchen). Tyske retningslinjer til beregning af ventilationsbehov i storkøkkener (er på vej til at blive en europæisk standard). Se mere på HYGIEJNE Storkøkkener skal indrettes, så alle trygt kan spise den mad, der tilberedes. Det handler i høj grad om at indrette køkkenet, så I kan producere mad, uden at der sker en spredning af bakterier eller andre sygdomsfremkaldende stoffer. Der er regler for indretning, opbevaring, håndtering og tilberedning af fødevarer, og der er også generelle hygiejneregler. For at undgå vækst af bakterier skal fødevarer nedkøles hurtigt og opbevares ved de rigtige temperaturer. Endvidere skal fødevarer opvarmes og varmholdes ved så høje temperaturer, at bakterier dræbes, og bakterievækst undgås. Opbevaring og tilberedning ved de rigtige temperaturer er også af betydning for energiforbruget og kvaliteten af fødevarerne. Er temperaturen under tilberedning eller varmholdning højere end nødvendigt af hensyn til fødevaresikkerheden, bliver energiforbruget større end nødvendigt, og kvaliteten af maden forringes bøffen bliver tør og kedelig. Et storkøkken er en fødevarevirksomhed og er omfattet af Fødevarestyrelsens regler på dette område. Reglerne afhænger af køkkenets størrelse, funktioner mv. Der er f.eks. mere lempelige regler for børneinstitutioner (vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritids - ordning er og forskellige klubtilbud), hvor der bliver lavet mad i begrænset omfang, og for leve- og bomiljøer. Det er vigtigt at rådføre sig med myndighederne i forbindelse med indretning og drift af storkøkkener. Fødevareregionerne rådgiver om indretning og inventar i meget store køkkener. Fødevarestyrelsen har link til regler og pjecer og kontaktoplysninger til de lokale fødevareregioner på 8

9 GODE RÅD OM HYGIEJNE Sørg for, at køkkenet har en passende størrelse og indretning, så det er nemt at have en god hygiejne. Sørg for at indrette køkkenet med tilstrækkelige kølefaciliteter i forhold til behovet. Kølekravet er som udgangspunkt højst 5 C. Der er dog fødevarer, hvor kravet er højst 2 C (rå fisk og langtidsholdbart kød), mens grøntsager har det bedst ved 10 C. Indret køkkenet med særligt udstyr til nedkøling, hvis der er behov for hurtig nedkøling. Det er vigtigt, at udstyret passer til behovet for nedkøling (typer af fødevarer, kapacitet mv.). Indret køkkenet med udstyr, der letter procedurerne i egenkontrollen. Indret køkkenet med udstyr til madlavning og varmholdning, hvor det er let at regulere og følge temperaturen. Det gør det nemmere at sikre, at madvarerne opvarmes til og varmholdes ved de rigtige temperaturer, som er henholdsvis mindst 75 C og 65 C. Indret køkkenet, så det er muligt at holde rå og færdigbehandlede fødevarer adskilte under opbevaring, og når der laves mad (adskilte arbejdspladser til forskellige råvarer mv.). Anvend rengøringsvenlige materialer, og sørg for, at der er passende vaskefaciliteter til fødevarer, opvask og håndvask. REGLER, VEJLEDNINGER OG OPLYSNINGSMATERIALE Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner (vejledning fra Fødevarestyrelsen). Vejledning om fødevare - hygiejne (VEJ nr af 25/07/2008). Hygiejnebekendtgørelsen (BEK nr. 788 af 4/07/2008). Har du styr på dit køkken? (pjece fra Fødevarestyrelsen). Fødevareforordningen (EF nr. 178/2002). Vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljø (vejledning fra Fødevare styrelsen). Fakta om fødevarehygiejne (pjece fra Fødevarestyrelsen). Se mere på 9

10 Køleskabe og frysere Omkring 25 % af et storkøkkens elforbrug går til køleskabe og frysere. Det er vigtigt for fødevaresikkerheden og -kvaliteten, at fødevarerne opbevares ved de rigtige temperaturer, og at nedkøling/indfrysning sker hurtigt og effektivt. I storkøkkener anvendes flere forskellige køle- og fryseapparater, herunder: Professionelle køleskabe og frysere med isolerede låger Kølerum og fryserum Særlige nedkølings-/nedfrysningsapparater (blæstkølere mv.) Professionelle køleskabe og frysere adskiller sig fra husholdningsapparater ved at have en væsentlig større kølekapacitet og ved at være beregnet til mere intensiv brug. INDRETNING Ved indretning af et storkøkken er det vigtigt at vurdere, hvilket behov der er for opbevaring af føde varer, og ved hvilke temperaturer fødevarerne skal opbevares. Skal der anvendes et eller flere køleskabe, er der behov for en fryser og/eller særligt nedkølings- eller indfrysningsudstyr? Er der er et stort kølebehov (volumenmæssigt), kan et kølerum til lager opbevaring overvejes. Varme madvarer skal køles ned, inden de stilles i køleskabet. Ellers stiger temperaturen på de andre fødevarer i skabet hurtigt, og det kan komme til at udgøre en sundhedsrisiko. Hvis køkkenet skal nedkøle fødevarer fra varm tilstand, skal køkkenet indrettes med særligt nedkølingsudstyr. Det kan være blæstkølere, kipgryder med indbygget vandkøling, særlige vandbade mv. afhængigt af fødevare typen. Desuden kan det være en god idé at forlange, at leverandørerne leverer fødevarer i nedkølet tilstand. GODE RÅD OM INDRETNING Indret køkkenet, så alle køleskabe og frysere har god isolering af både kabinettet og af døre/ låger. Anvend ikke apparater med glaslåger eller åbne displaykabinetter. Indret køkkenet, så køleskabe og frysere ikke placeres lige op ad eller i nærheden af områder med stor varmepåvirkning fra kogesektioner, ovne og opvaskemaskiner eller i områder med direkte sollys. Køleskabes og fryseres energiforbrug stiger med rumtemperaturen. Sørg for, at der er god luftcirkulation foran og over køleskabet, så luften kan cirkulere frit. Ved indbygning af køle- og fryseapparater er det vigtigt, at der er tilstrækkelig luftcirkulation, til at kondensatoren kan komme af med varmen. Følg instruktionerne fra leverandøren. Anvend køleskabe og frysere (vertikale skabe eller køleborde) som nærlager i arbejdsområdet. Hvis der er behov for mere lagerplads, så brug et køle- eller fryserum som fjernlager. Køle- og fryserum bør kun anvendes som fjernlager. Ellers bliver energiforbruget for stort på grund af mange og lange perioder med åben dør ind til kølerummet. Opbyg køle- eller fryserum med god isolering. Lav afskærmning med plastlameller/gardiner i døråbningen. Så reducerer I mængden af varm luft, der kommer ind i kølerummet, når døren åbnes. Opbyg køleanlægget, så kondensatoren er placeret køligt, evt. udendørs, hvis det er muligt. Indret køkkenet, så det er nemt at komme til at rengøre kondensatoren. Den skal rengøres mindst et par gange om året, for at apparatet fungerer effektivt. Placer evt. apparatet på hjul. Hjul skal kunne låses. Indret køkkenet med energieffektive professionelle køleskabe og frysere. De har en bedre holdbarhed og en større kølekapacitet end husholdningskøleskabe og semiprofessionelle apparater. Se krav til energieffektivitet for professionelle køle-/fryseapparater i Energistyrelsens Indkøbsvejledning. Overvej, hvis der skal anvendes flere køleskabe, om det ene kan være et svaleskab. Et svaleskab bruger mindre energi, da temperaturen i skabet er 10 C i stedet for 5 C. De fleste grøntsager opbevares bedst ved 10 C. 10

11 INDKØB I kan spare meget energi og mange penge ved at vælge de mest energieffektive køle- og fryseapparater. Energistyrelsens Indkøbsvejledning har indkøbskrav for professionelle køleskabe, køleborde og fryseskabe med isolerede døre. Kravene gælder for apparater med direkte tilslutning til elnettet (plug-in). GODE RÅD OM INDKØB Vær opmærksom på, at udstyr til nedkøling/indfrysning har en tilstrækkelig kapacitet til at overholde Fødevarestyrelsens regler for, hvor hurtigt fødevarerne skal kunne nedkøles/indfryses. Gå efter apparater, der overholder Energistyrelsens indkøbskrav for professionelle køleskabe og frysere med isolerede låger. Sørg for at formulere udbud, så driftsomkostninger indgår sammen med anskaffelsesprisen, når tilbud skal sammenlignes. For at I kan sammenligne forskellige tilbud, skal alle leverandører oplyse forbruget målt på samme måde. Se Energistyrelsens anbefaling til målemetode for professionelle køleskabe, køleborde og fryseskabe på Køb apparater med display, der viser temperaturen i køleskab og fryser. Det gør det nemmere at kontrollere og regulere temperaturen. Køb køleskabe og frysere med isolerede låger (undgå glaslåger og åbne kabinetter). Sørg for, at skabets størrelse passer til behovet. Hvis I kan samle indholdet fra flere køleskabe og tage et køleskab ud af drift, kan I spare energi. 11

12 Køleskabe og frysere 12

13 ADFÆRD Fødevarer skal opbevares ved de rigtige temperaturer. Hvis temperaturer i køleskabe og frysere er for lave, er energiforbruget større end nødvendigt, og er temperaturerne for høje, reduceres fødevarernes holdbarhed, og maden kan blive fordærvet. Temperaturen i køleskabe og frysere skal som regel være henholdsvis 5 C og -18 C. Men nogle fødevarer skal opbevares ved lavere eller højere temperaturer. Rå fisk og langtidsholdbart kød skal f.eks. opbevares ved en temperatur på 2 C, og de fleste grøntsager opbevares bedst ved temperaturer omkring 10 C. Med energirigtig adfærd kan I sikre, at køleskabe og frysere fungerer så energieffektivitet som muligt. Hvis der er meget is på for damperen og støv på kondensatoren, fungerer kølesystemet ikke optimalt, og elforbruget er for stort. GODE RÅD OM ADFÆRD Sørg for rigtig indstilling af temperaturen (ikke lavere temperatur end nødvendigt). Hvis temperaturen i et køleskab er én grad for lav, stiger elforbruget med cirka 5 %. Hvis temperaturen i en fryser er én grad for lav, stiger elforbruget med cirka 2-3 %. Tjek med et ekstra termometer, om displayet viser rigtigt, hvis apparatet har display, der viser temperaturen. Sluk for apparatet, hvis der ikke er fødevarer i det i weekenden, ferier eller lignende. Lad døren stå på klem, når apparatet er slukket. Tildæk åbne apparater (displaykabinetter) med låger eller forhæng, når det er muligt i forhold til apparatets anvendelse. I kan typisk spare omkring 20 % af elforbruget, samtidig med at fødevarernes kvalitet forbedres. Anvend kun køle- og fryserum som fjernlager, så I ikke skal åbne døren til rummet mange gange om dagen. Åbning af døren, i forbindelse med at fødevarer bringes ind og tages ud, er en stor kilde til et øget energiforbrug i køle- og fryserum. Sørg for at have en effektiv arbejdsgang, så døren er åben i kortest mulig tid. Rengør kondensatoren mindst to gange om året og oftere, hvis den fedter meget til. Afrim skabet, hvis der er mere end 5 mm is på fordamperen. For meget is forringer effektiviteten af kølesystemet. Et lille lag rim på op til 5 mm betyder kun ganske lidt for elforbruget. De fleste professionelle køle- og fryseskabe har automatisk afrimning og har derfor normalt ikke behov for manuel afrimning. Husk at afbryde indfrysningen igen, når indfrysningen er afsluttet, hvis fryseren er indstillet til indfrysning. Luk døren straks efter brug. Tag alle køle- og frostvarer ud på én gang, så lågen ikke skal åbnes mere end nødvendigt. Jo flere og længere døråbninger, jo større energiforbrug. Tø frostvarer op i køleskabet, men sørg for, at rå madvarer er adskilt fra varmebehandlede fødevarer både under optøning og opbevaring. Husk at slukke lyset i køle- og fryserum. Sørg for god luftcirkulation om varerne i køleskabet. Ellers køles varerne for langsomt ned, og holdbarheden reduceres. For at opnå en effektiv køling skal luften kunne cirkulere rundt om fødevarerne. Skabet må derfor ikke overfyldes, og der må ikke stå varer direkte i bunden af skabet. Nedkøl varme madvarer i særligt nedkølingsudstyr. Nedkølingen går for langsomt i almindelige køleskabe og frysere, og andre madvarer i skabet bliver for varme. Det kan gå ud over fødevaresikkerheden. Tildæk madvarer i skabet. Utildækket mad afgiver fugt til luften, og det kan give tilisning af fordamperen og dermed forøget energiforbrug. Samtidig tørrer madvarerne ud, og de får en dårligere kvalitet. Sørg for, at døren altid er rigtig lukket, og at tætnings listen slutter tæt. Hold tætningslisten ren, og få den udskiftet, hvis den har revner eller på anden måde er defekt. 13

14 Opvask Ca. 20% af storkøkkenets elforbrug går til opvaskemaskinen. Der er to typer af opvaskemaskiner, der anvendes i stor køkkener, nemlig tankopvaskemaskiner og friskvandsmaskiner. Tankopvaskemaskiner kan inddeles i tre kategorier: tunnelopvaskemaskiner (entanks- og flertanksmaskiner), hætteopvaskemaskiner og underbordsmodeller. Tankmaskiner tager en større mængde vand ind i en tank i maskinen ved opstart. Denne vandmængde anvendes til opvask af et antal kurve, hvorefter vandet udskiftes. For hver kurv, der vaskes op, tilføjes nogle liter rent varmt vand, som anvendes til det sidste varme skyl. Opvasketiden pr. kurv er meget kort for tankopvaskemaskiner (1½ - 5 minutter). Professionelle opvaskemaskiner af friskvandstypen fungerer i princippet som en husholdningsopvaskemaskine. Maskinerne indtager friskt vand til hver opvask, og opvasketiden er derfor også længere end for tankmaskiner typisk 30 minutter. Som hovedregel skal opvasken i storkøkkener, af hensyn til hygiejnen, udføres med en temperatur på sidste hold skyllevand på mindst 80 C. Men dette kan i nogle tilfælde fraviges for børneinstitutioner og for leve- og bomiljøer (se henvisning til vejledninger på side 9). INDRETNING Inden køkkenet indrettes til opvask, og der anskaffes maskiner og udstyr, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke behov udstyret skal opfylde. Herunder indgår størrelsen og fordelingen af opvasken, hvor lang tid der er til at klare opvasken, og krav til temperaturen på sidste skyl. EKSEMPLER PÅ TYPISKE KAPACITETER FOR FORSKELLIGE TYPER AF TANKOPVASKEMASKINER TYPE Tunnelmaskine Hætteopvaskemaskine Underbordsmodel (tank) Underbordsmodel (friskvand) KAPACITET 100 kurve pr. time kurve pr. time kurve pr. time 2-3 kurve pr. opvask* * Opvasketid for friskvandsmaskine fra knap 20 minutter til 1 time pr. opvask. GODE RÅD OM INDRETNING Vælg en opvaskemaskine, der passer til køkkenets størrelse og funktion. Vælg én tunnelopvaskemaskine til de helt store køkkener, én hætteopvaskemaskine eller én underbords-tankmodel til store køkkener og én eller to professionelle opvaskemaskiner med indtag af frisk vand til hver opvask til små køkkener, hvor det er acceptabelt, at opvasken tager lidt længere tid. Indret evt. med to professionelle friskvandsmaskiner (underbordsmodeller) frem for én tankmaskine afhængigt af køkkenets behov. Friskvandsmaskiner bør kun anvendes i køkkener med et begrænset opvaskebehov. Friskvandsmaskiner skal være med dampkondensator og med 80 C varmt vand i sidste skyl. Placer friskvandsmaskiner cirka 40 cm over gulvet. 14

15 GODE RÅD OM INDRETNING (fortsat) Overvej allerede fra starten, om en tunnelopvaskemaskine er den bedste løsning. Tunnelopvaskemaskiner er den dyreste, men også den mest energirigtige løsning i forbindelse med de helt store køkkener, men de kræver en del plads. Indret køkkenet, så tankmaskiner kan tilsluttes varmt vand fra bygningens varmtvandsanlæg. Det reducerer energiforbruget og afkorter opvarmningstiden for maskinen. Varmtvandstilslutning er især en god idé, hvis det varme vand opvarmes med solvarme, fjernvarme eller naturgas. Hvis vandet er elopvarmet, er der ingen energimæssig fordel ved varmtvandstilslutning. Sørg for at indrette køkkenet med hætteopvaskemaskiner og tunnelopvaskemaskiner med varmegenvinding. I kan spare meget ved at have varmegenvinding både på udsugningsluften og på afløbsvandet. Husk, at det ved tilslutning af varmt vand er vigtigt at placere opvaskemaskinen med kortest mulig afstand til varmtvandsbeholderen. Indret køkkenet, så der er passende udsugning ved opvaskemaskiner. Indret køkkenet med tilstrækkelig afsætningsplads til opvask og fyldte kurve, der er klar til at komme i opvaskemaskinen. For tankopvaskemaskiner fås den mest energieffektive opvask ved at samle opvasken og køre et større antal kurve igennem maskinen i en kontinuert proces. Sørg for, at opvaskepladsen er adskilt fra de områder, hvor der laves mad, og at den er placeret praktisk, i forhold til hvor det snavsede service kommer ind i køkkenet. INDKØB I kan opnå store energi- og vandbesparelser ved at vælge en energieffektiv og vandbesparende opvaskemaskine til storkøkkenet. GODE RÅD OM INDKØB Underbordsmodeller af tanktypen og professionelle friskvandsmaskiner er betydeligt billigere i både anskaffelse og drift end hætteopvaskemaskiner. Overvej derfor, om disse typer kan opfylde behovet. Sørg for at formulere udbud, så driftsomkostninger (energi- og vandforbrug) indgår sammen med anskaffelsesprisen, når tilbuddene skal sammenlignes. For at I kan sammenligne forskellige tilbud, skal alle leverandører oplyse forbruget målt på samme måde. For tankopvaskemaskiner anbefales at anvende målemetode udviklet af Teknologisk Institut (find metoden på www. ens.dk/indkoeb). Undersøg opvaskebehovet, og vælg en opvaskemaskine, der passer dertil. Gå efter tankopvaskemaskiner med et lille vandforbrug pr. kurv. Dette bør ikke overstige 2,5 liter pr. kurv/vask. For maskiner med meget store kurve eller meget service per vask er et større vandforbrug pr. kurv/vask dog nødvendigt. Lavt vandforbrug pr. kurv giver også et lavt energiforbrug. Vælg tankmaskiner med isoleret tank og hætteopvaskemaskiner med dobbeltisoleret hætte. 15

16 Opvask GODE RÅD OM INDKØB (fortsat) Hætteopvaskemaskiner og tunnelopvaskemaskiner skal have udsugning. Til at opfange fugtig og varm luft fra maskine og opvask, der står til tørring, skal der være en kondensemhætte over maskine og tørreplads. Vælg maskiner, der automatisk slukker for udsugning efter en periode uden brug (der skal dog mindst gå 30 minutter, før udsugningen slukkes). Vælg tunnelopvaskemaskiner med varmegenvinding og isolering. Der kan også fås tunnelmaskiner med indbygget varmepumpe, der udnytter varmen i aftræksluften til opvarmning af vandet i tanken og forvarmning af skyllevandet. Opvaskemaskiner har ofte et højt støjniveau. Efterspørg oplysninger om opvaskemaskinens støjniveau. De bedste maskiner har et støjniveau på omkring db(a). Sørg for, at maskinerne har automatisk dosering af opvaskemiddel eller er forberedt til dette. Overvej at anskaffe en tunnelopvaskemaskine, der genbruger opvaskevandet til forskyl i en særlig forskylle sektion. Det giver store vandbesparelser, fordi det sædvanlige forskyl med frisk vand ikke er nødvendigt. Hvis I normalt bruger varmt vand til forskyl, giver det også store energibesparelser (det er ikke nødvendigt at bruge varmt vand til forskyl se under adfærd). Opnå energimæssige fordele ved at anskaffe en opvaskemaskine med mulighed for at vælge en lavere temperatur på sidste skyl, hvis der ikke er behov for skyl ved 80 C. Se oplysninger om hygiejnekrav i Fødevarestyrelsens to vejledninger for hhv. børneinstitutioner og leve- og bomiljøer (se side 9). Køb tankopvaskemaskiner, der kan tilsluttes varmt vand. Det giver miljømæssige fordele (medmindre vandet fra bygning ens opvarmningssystem er elopvarmet) og en hurtig opvarmningstid. ADFÆRD Adfærden har stor betydning for energiforbruget til opvask. I kan opnå store besparelser ved at sørge for, at tankmaskiner kun er tændt, når I skal vaske op, og ved at samle opvasken og vaske op i en kontinuert proces. GODE RÅD OM ADFÆRD Tankmaskiner, der bare står og venter, har et stort varmetab. Sørg for, at maskinerne er slukket eller i hviletilstand med reduceret temperatur i vandtanken på tidspunkter, hvor de ikke er i brug. Tænd ikke tankopvaskemaskinen om morgenen, men først i passende tid, før I skal vaske op. Sluk maskinen, når sidste hold opvask er kørt. Lad ikke tankmaskiner stå tændt om natten. Nedsæt temperaturen på sidste skyl, når hygiejnekravene gør det muligt (f.eks. i børneinstitutioner og leve og bo-miljøer). Saml opvasken, vask op i en kontinuerlig proces, og fyld kurvene helt op. Anvend koldt vand til forskyl for tankmaskiner og bruser med etgrebshåndtag og perlator. Koldt vand til forskyl sparer energi og giver en bedre opvaskekvalitet, fordi det medvirker til at fjerne proteiner, så de ikke i den efterfølgende opvask brænder fast på servicet. Sluk udsugningen på tankmaskinen, når der ikke er behov herfor, og luk hætten på hætteopvaskemaskinen. Skyl ikke servicet af, før I sætter det i opvaskemaskinen, hvis I har en friskvandsmaskine. Moderne opvaskemaskiner kan sagtens vaske rent, selvom I kun skraber maden af tallerknerne. Fyld opvaskemaskinen helt op, inden I sætter den i gang. Så sparer I både vand og el og slider mindre på maskinen. 16

17 Madlavning Elforbruget til madlavning udgør cirka % af elforbruget i storkøkkener. Udstyr til madlavning omfatter en lang række produkter, herunder ovne, kogeplader, griller, friturekogere, diverse varmholdningsudstyr og kaffebryggere. I kan spare meget energi ved at vælge energirigtigt udstyr og ved at sørge for at anvende udstyret energirigtigt. Adfærden har meget stor betydning for energiforbruget til madlavning. INDRETNING Køkkenet skal indrettes med udstyr, der passer til behovet for madlavning. Et lille køkken med begrænset driftstid for udstyret kan evt. indrettes med husholdningsudstyr, mens større køkkener, hvor udstyret bruges mange timer hver dag, har behov for professionelt udstyr. Professionelt udstyr er designet til at kunne klare mange driftstimer og er typisk hurtigere og har en større kapacitet end husholdningsudstyr. Det er ved indretning vigtigt at være opmærksom på hygiejneregler, regler for tilberedning og opvarmning af fødevarer, arbejdsstillinger mv. 17

18 Madlavning GODE RÅD OM INDRETNING Indret køkkenet med energieffektivt udstyr til kogning, stegning, opvarmning og varmholdning. Udstyret skal passe til behovet og have den nødvendige kapacitet. Vær opmærksom på, at de mest energieffektive kogesektioner er induktionskogeplader. Gasblus har til gengæld den mindste CO 2 -udledning. Både induktionskogeplader og gasblus er hurtige at varme op og nemme at regulere. Anvend glaskeramiske kogeplader (gerne med grydesensor, der slukker for varmen, når gryden fjernes) frem for støbejernsplader. Glaskeramiske plader har en meget kortere reaktionstid samt mindre spildvarme oplagret i kogepladen. Spar energi ved at indrette køkkenet med to små ovne frem for én stor, hvis behovet for anvendelse af ovn kapacitet varierer meget fra dag til dag. Sørg for, at der er emhætter ved alle komfurer og koge- og stegezoner med tilstrækkelig kapacitet til at fjerne sundhedsskadelig stegeos og damp. Indret køkkenet med udstyr, der gør det nemt at have en energirigtig adfærd. Det vil sige med udstyr, der har en effektiv og hurtig opvarmning, termostatregulering, indbygget termometer/ temperaturdisplay og indbygget tænd og sluk-ur e.l. (hvor det er relevant). Vælg kogesektioner og gryder, så de passer sammen. Vælg evt. glaskeramiske kogeplader, der har varmezoner, der kan slås til og fra alt efter behov og grydestørrelse. Det giver større fleksibilitet. Ved induktion afsættes varmen direkte i grydebunden, så her passer gryder og kogeplader altid sammen. Husk, at der ved induktion skal anvendes gryder med magnetiserbart materiale i bunden. Sørg for at vælge kogezoner, så der er plads nok til den nødvendige grydestørrelse. Indret køkkenet med en eller flere professionelle ovne til de store køkkener. Mindre institutioner kan dog indrettes med en eller to almindelige husholdningsovne. Husholdningsovne er betydeligt billigere og har et lavere elforbrug, men også en lavere kapacitet. Placer husholdningsovne ca. 85 cm fra gulvet. Hvis I har to ovne, bør I placere dem ved siden af hinanden. Anvend gas til kogesektioner og andet relevant udstyr, hvis der er indlagt naturgas i bygningen. Hvis en husholdningsemhætte er tilstrækkelig, så vælg en, der overholder kravene i Energistyrelsens Indkøbsvejledning. Indret køkkenet, så I minimerer tunge løft, og med højdejusterbart udstyr, hvor dette er relevant. INDKØB I kan opnå store energibesparelser ved at vælge energieffektivt udstyr til madlavning. Valget af effektivt udstyr besværliggøres af, at der ikke er nogen mærkningsordninger eller lister over energieffektive produkter til madlavning. Men I kan spare ved at følge nedenstående gode råd. GODE RÅD OM INDKØB Vælg professionelt udstyr. Det er designet til at overholde hygiejnekrav og til at kunne klare den intensive brug i et professionelt køkken. Gå efter modeller med grydesensor, der slukker for koge zonen, når der ikke er nogen gryde på kogepladen, hvis I vælger almindelige glaskeramiske kogeplader. Sørg for at formulere udbud, så driftsomkostninger indgår sammen med anskaffelsesprisen, når tilbud skal sammenlignes. For at I kan sammenligne forskellige tilbud, skal alle leverandører oplyse forbruget målt på samme måde. Se Energistyrelsens anbefalinger til målemetoder på Køb kun udstyr med låg. Det gælder almindelige gryder, kipgryder, friturekogere, varmholdnings udstyr mv. 18

19 GODE RÅD OM INDKØB (fortsat) Køb kipgryder, kipstegere, kogeborde og stegeborde, der kan indstilles i højden (eldrevet). Køb induktionskogeplader frem for traditionelle massekogeplader eller evt. almindelige glaskeramiske kogeplader. Køb udstyr med automatik, der understøtter en energi rigtig adfærd. Det kan være termostatregulering, indbygget termometer/temperaturdisplay og indbygget tænd og sluk-ur eller lignende. Køb kipgryder og -stegere, der har: En god isolering. En hurtig og effektiv opvarmning (høj effekt). Trinløs temperaturregulering og termostatstyring og gerne temperaturdisplay. Overvej at anskaffe udstyr, der regulerer ud fra temperaturen af maden dermed kan I undgå overkogning og unødvendig fordampning. Et passende og tætsluttende låg (gerne hængslet). Tænd og sluk-automatik/tænd og sluk-ur (så der slukkes helt uden for arbejdstiden). Et lavt standbyforbrug. Elektrisk kipfunktion (eller anden kipfunktion, der er nem at betjene). Mulighed for justering af højden. ADFÆRD I kan opnå store besparelser med en energirigtig adfærd, når I laver mad. Gode vaner kan reducere energiforbruget med 50 % eller mere. GODE RÅD OM ADFÆRD Vent med at tænde for udstyret, til kort tid før det skal bruges. Det gælder alt udstyr som vandbade til varmholdning, koge- og stegezoner, kipgryder, friturekogere, ovne mv. Udstyret har et stort unødvendigt energiforbrug, når det bare står og venter på at blive brugt. Samtidig afgiver det meget varme til rummet. Vær opmærksom på, at gamle ovne og kogeplader har en lang opvarmningstid, mens det som regel ikke gælder for nyere udstyr. Overfør ikke de gamle vaner med at have udstyret tændt hele dagen til det nye udstyr, der sagtens kan tændes, lige inden I skal bruge det. Sluk for kogeplader, ovne og andet udstyr, når det ikke er i brug. Apparaterne bruger meget energi, når de står og venter. Brug evt. tænd og sluk-ur. Sænk temperaturen i hvileperioder, hvis det er uhensigtsmæssigt at slukke helt for udstyret. Sørg for at lægge låg på udstyret, når dette er muligt. Med låg på kipgryder og -stegere, stegeplade og friturekoger under opvarmningen kan I spare op til 50 % af energien. Brug kun dampfunktionen i ovnen, når det er nødvendigt i forhold til kvaliteten af det produkt, der tilberedes. Dampfunktionen øger energiforbruget. Indstil varmeskabe og andet varmholdningsudstyr på den lavest tilladelige temperatur, som normalt er 65 C. Tjek temperaturen regelmæssigt. Er temperaturen for høj, er energiforbruget for stort. Sørg for, at tætningslister på ovne og låg på gryder mv. slutter tæt. Udskift utætte lister og dårlige låg. Spar energi ved at fylde ovnen op, udnytte ovnens for- og eftervarme og anvende mindst muligt vand ved kogning af kartofler mv. Anvend mikrobølgeovn frem for en almindelig ovn til opvarmning af små portioner. Men vær opmærksom på, at fødevaren skal varmes op til mindst 75 C (ikke kun på overfladen, men helt igennem). Sørg for at regulere gasblus, så flammen holdes cirka 2 cm inden for grydebunden. Det giver den største energieffektivitet. 19

20 Ventilation I storkøkkener er der behov for ventilation for at sikre et godt indeklima og acceptable arbejdsforhold. Ventilationen skal fjerne overskudsvarme og skadelig luftforurening fra stegeprocesser mv. Elforbrug til ventilation i storkøkkener udgør cirka 10 % af køkkenets forbrug. INDRETNING Ventilation i storkøkkener skal omfatte en kombination af generel ventilation og lokal udsugning. Der skal være emhætter over udstyr, der afgiver stegeos og fugtig luft, f.eks. ved komfurer, ovne, stegeplader og opvaskemaskiner. Ved indretning af ventilation i køkkener anbefales det, at I inddrager sagkyndige i planlægningen i forhold til opstilling af krav og specifikationer, så både ventilations behov og lovkrav kan opfyldes. GODE RÅD OM INDRETNING Indret køkkenet med et behovsstyret ventilationsanlæg, der både suger luft ud af køkkenet og indblæser frisk luft (kaldet balanceret ventilation). Med korrekt dimensioneret balanceret ventilation sikres det, at der tilføres tilstrækkeligt med erstatningsluft til køkkenet. Sørg for, at nye ventilationsanlæg opfylder kravene i Bygningsreglementet 2010 (BR10). BR10 kræver, at ventilationsanlæg er forsynet med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %. Kravet kan dog fraviges, hvis afkastningsluften ikke kan udnyttes på en rimelig måde. BR10 stiller endvidere krav om, at elforbruget til lufttransport ikke må overstige J/m 3 udeluft for anlæg med konstant luftydelse og J/m 3 udeluft for anlæg med variabel luftydelse. For udsugningsanlæg må elforbruget til lufttransport ikke overstige 800 J/m 3 udeluft. Opbyg ventilationssystemet med energieffektive ventilatorer, der overholder kravene i Energistyrelsens Indkøbsvejledning. Sørg for, at ventilationskanalerne er tilstrækkeligt store og har så få og bløde bøjninger som muligt, så I undgår unødvendige tab. Undgå tynde aftræksslanger og fleksslanger. I både tynde aftræksslanger og fleksslanger er energitabet stort. Fleksslanger har en begrænset holdbarhed og der kan opstå problemer med hygiejnen. Den udsugede luft skal erstattes med frisk udeluft, som skal indblæses tempereret og tilføres støj- og trækfrit til opholdsområderne for køkkenpersonalet. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at tilføre køling. Erstatningsluften bør udgøre cirka 95 % af den samlede mængde udsugningsluft. Erstatningsluft må ikke komme fra restaurant område eller andre indendørs områder. Det er vigtigt, at emhætter og ventilation er dimen sioneret i forhold til behovet for udsugning. Behovet kan beregnes ud fra retningslinjer i Ventilation equipment for kitchens (VDI 2052) (Tysk udgave: Raumlufttechnische Anlagen für Küchen). Opbyg ventilation og udsugning så lufttemperaturen ved arbejdspladserne i køkkenet under normale forhold er omkring C uden trækgener. Lufthastigheden må ikke være over 0,4 m/s ved arbejdspladser i rummet. Luften fra emhætten skal ledes ud i det fri. Afstanden mellem emhættens afkastluft og ventilationens indsugning skal være så stor, at den forurenede luft ikke suges ind igen. Der skal være emhætter over alle koge- og stegesteder med tilstrækkelig kapacitet til at fjerne damp og stegeos. Der skal være lys i emhætten. Anvend en energieffektiv lyskilde med en god farvegengivelse (Ra-værdi på mindst 90). Den fedtholdige luft fra storkøkkener kan besværliggøre varmegenvinding i forbindelse med storkøkkenventilation. Men hvis systemet er designet med korrekte filtre og vedligeholdelsen og rengøringen af filtre er i orden, kan det sagtens lade sig gøre. Vælg cyklonfiltre og undgå fedtfiltre af trådnettyper, da energiforbruget stiger ved tilsmudsning af filtret. Udsugning over apparater, som afgiver fedt- og oliepartikler til luften, skal være forsynet med fedtfiltre e.l. Fedtfiltre skal være lette at nedtage og rengøre (skal kunne vaskes i opvaskemaskine). 20

21 GODE RÅD OM INDRETNING (fortsat) Placer udstyr som koge- og stegeborde mv. i en niche med bagvæg og 2 sidevægge. Så kan I reducere den luftmængde, der skal udsuges af emhætten betydeligt. Når luftmængden reduceres falder energiforbruget tilsvarende. Hvis en niche ikke er hensigtsmæssig, så placer udstyret i et hjørne eller som minimum op mod en bagvæg. Hvis udstyret står frit i rummet (kogeø e.l.) skal der typisk udsuges op til 60 % mere luft end ved opstilling imod bagvæg. Udsugning fra emhætte og opvaskemaskiner skal være forsynet med en procesvagt (kontrolanordning), der udløser en alarm, hvis udsugningen ikke er tilstrækkelig eller ventilationen ikke kører. Placer emhætten i cirka 2 meters højde. Se vejledning om ventilation i restaurationskøkkener på Hotel/104703_ventkok_d.pdf. INDKØB Sørg for at købe energieffektive ventilatorer, emhætter mv. Energistyrelsen har indkøbskrav for ventilatorer og emhætter. Emhætterne er ikke kraftige nok til koge- og stegeborde med stor belastning, men kan anvendes på steder med mindre udsugningsbehov, f.eks. i små institutioner. GODE RÅD OM INDKØB Køb ventilatorer, der overholder Energistyrelsens indkøbskrav. Se Undgå at anskaffe remtrukne ventilatorer. De har en lav energi effektivitet. Køb energieffektive lyskilder til emhætter med en Ra-værdi på mindst 90. ADFÆRD I kan opnå store besparelser på forbruget til udsugning og ventilation, hvis emhætter og ventilation kun kører, når der er behov, og hvis udsugning og ventilation er tilpasset behovet. Det er dog vigtigt, at ventilationsanlæg og udsugning kører, som det skal. Der skal hverken være for meget eller for lidt ventilation og udsugning. Er der for stor luftudskiftning, kan elforbruget blive meget større end nødvendigt, og er luftudskiftningen for lille, kan det give indeklima- og sundhedsproblemer. GODE RÅD OM ADFÆRD Sørg for, at ventilation og emhætter kun kører, når der er behov. Sluk for ventilationen om natten, og skru ned for anlægget, når der ikke er så stort behov. Tænd først for emhætter over kogeborde og stegeborde mv., når l skal bruge apparaterne. En emhætte bruger cirka 1½ gange mere el på højeste trin end på laveste. Skru først op på højeste trin, når det oser eller damper. Sørg for regelmæssigt tilsyn af ventilationsanlægget. Energistyrelsen stiller krav om, at større ventilationsanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Rengør fedtfiltret i emhætten jævnligt cirka en gang om ugen eller efter behov. Overvej at indgå en aftale om regelmæssige serviceeftersyn af ventilationsanlægget. Se mere på vent.dk. Husk at følge de anvisninger, der kommer ud af tilsynet. Erfaring viser, at det kan betale sig. Sørg for, at procesvagten på ventilation og udsugning fungerer. Sørg endvidere for rengøring, udskiftning af filtre eller lignende, så snart alarmen gør opmærksom på, at udsugningen ikke er tilstrækkelig. 21

22 Belysning Omkring 10 % af elforbruget i storkøkkener går til belysning. Ud over lys afgiver alle lyskilder varme, og belysningen bidrager dermed til den i forvejen store varmebelastning i storkøkkener. Ved at anvende energieffektiv belysning reduceres både elforbruget og behovet for køling i forbindelse med ventilationen. Hvis der ikke er køling, forbedres arbejdsmiljøet, fordi temperaturniveauet i køkkenet reduceres. Dagslys og god belysning har stor betydning for vores velvære. Dårligt arbejdslys kan give forskellige gener som træthed eller hovedpine, og for lidt lys kan reducere sikkerheden f.eks. på arbejdssteder, hvor der snittes og skæres. Godt lys er også vigtigt for den visuelle oplevelse af de fødevarer, der tilberedes i køkkenet. I kan opnå store besparelser ved at vælge energieffektive lyskilder og armaturer, ved anvendelse af passende lysstyring og ved at slukke unødvendigt lys. INDRETNING Det er vigtigt, at belysningen indrettes, så der tages hensyn til både energieffektiviteten, arbejdsmiljøet og de visuelle forhold. Med de rette armaturer og lyskilder kan dette sagtens lade sig gøre. BR10 stiller krav til kunstig belysning i arbejdslokaler. Kravene er nærmere beskrevet i DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler. GODE RÅD OM INDRETNING Sørg for, at belysningen i køkkenet overholder krav om belysning i arbejdslokaler. Se kravene i At-vejledning A.1.5 Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder og DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler. Indret belysningen, så krav i Bygningsreglementet 2010 (BR10) om dagslysstyring, bevægelsesmeldere (for arbejdsrum med lejlighedsvis benyttelse) og zoneinddeling af belysningsanlæg overholdes. Placer køkkenet, så der kommer rigeligt med dagslys ind ad vinduerne. For at undgå generende sollys og varme kan vinduerne med fordel placeres nordvendt. Sørg for, at belysningen består af en kombination af dagslys, almen belysning og arbejdspladsbelysning ved de enkelte arbejdspladser. Sørg for, at køkkenet har lyse (ikke helt hvide) og matte overflader. Det giver en god udnyttelse af lyset og mindre risiko for blænding. Bordplader og andre flader bør være matte for at undgå generende reflekser. Indret køkkenet med dagslyssstyring af den generelle rumbelysning, hvis der arbejdes i dagtimerne, og der er godt med dagslys. Indret belysningen, så det er muligt at tænde og slukke rumbelysning og arbejdspladsbelysning hver for sig. Husk, at det er vigtigt, at der er lys nok på de enkelte arbejdspladser, men at der godt kan være områder med mindre lys i køkkenet. Vær opmærksom på, at belysningen skal være på mindst 200 lux målt ved arbejdspladsen, f.eks. opvaske området. Nogle arbejdsopgaver som f.eks. tilbered ning af mad kræver kraftigere lys (500 lux). Der behøver ikke være 500 lux i hele køkkenet. Vælg belysning med god farvegengivelse på tilberedningspladser og andre steder, hvor farvegengivelsen er vigtig. Gå efter energieffektive lyskilder som f.eks. LEDpærer, lysstofrør med en særlig god farvegengivelse med en Ra-værdi på mindst 90. Indret ikke køkkenet med armaturer, der kun er velegnede til halogenpærer. Zoneopdel belysningsanlægget i relevante zoner, og indret anlægget med bevægelsesmeldere, der tænder/ slukker belysningen alt efter brugen af lokalet. Indret køkkenet med belysningsarmaturer, der har en virkningsgrad på mindst 50 %, og sørg for, at belysning en slukker helt, når der ikke er behov for kunstlys. Sørg for, at alle armaturer med lysstofrør eller kompaktlysstofrør har elektroniske, højfrekvente (HF) forkoblinger. 22

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte 2 Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er også EU-krav til nye emhætters energieffektivitet,

Læs mere

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte Emhætter skal nu have EU s energimærke. Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken.

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. K økkenindretning A-B-C I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. Tilberedningsplads Der skal være god bordplads til tilberedning mindst

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse] [Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER

Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport

Læs mere

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY : EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og Skib: MM / YYYY : Opbevaringen Hyppighed Rengøringsmiddel Dørk fejes og Sæbevand (også hvor Grundig vask når nødvendigt der opbevares friske råvarer

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Det traditionelle kogebord

Det traditionelle kogebord MK og MKM Det traditionelle kogebord Serien giver mulighed for at kombinere forskellige typer kogeplader. Meget robust kogebord Stor og fleksibel kapacitet på grund af stort, glat kogeareal Lang levetid

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

1ÅRS GARANTI. et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER

1ÅRS GARANTI. et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER 1ÅRS GARANTI et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER Lige i hjertet til det I en travl hverdag i det professionelle køkken er det vigtigt at

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Energiresultat Transportministeriets Departement

Energiresultat Transportministeriets Departement Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune

Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune Indholdsfortegnelse BESKRIVELSE... 3 KLIMASKÆRM... 3 VARMEINSTALLATIONER... 4 VENTILATION...4 BELYSNING... 5 ANDET... 5 BESPARELSESPOTENTIALE... 6

Læs mere

guide til et lavere elforbrug

guide til et lavere elforbrug Dit eksemplar Elsparefondens guide til Let din elregning og kom ned på 1.000 kwh Se side 2 Skift til bærbar computer og spar op til 90% i el Se side 6 Halvér din vasketemperatur og dit elforbrug Se side

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Ann Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?

Ann Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt? Energibesparelser i boligen Ann Vikkelsø, energirådgiver. Energitjenesten København Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energirådgiver Energitjek i lejligheder mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

MK MKM KE 800 KE 700 KSF InFlex

MK MKM KE 800 KE 700 KSF InFlex MK MKM KE 800 KE 700 KSF InFlex Betjeningsvenlige kvalitetsprodukter til det professionelle storkøkken Driftssikkerhed, ergonomi, hygiejne Index InFlex 4-5 KE 800 6-7 KE 700 8-9 MK og MKM 10-11 KSF 12-13

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden?

Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden? Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden? Bor der børn under 18 år i lejligheden? Hvor mange børn under 18 år bor

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED SPARE PÅ FORBRUG UDENFOR ÅBNINGSTID?

HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED SPARE PÅ FORBRUG UDENFOR ÅBNINGSTID? HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED SPARE PÅ FORBRUG UDENFOR ÅBNINGSTID? VELKOMMEN Her har du din gratis E-bog. Energibesparelser betyder både noget for miljøet og for bundlinjen. Der er mange steder en virksomhed

Læs mere

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning VIGTIGT Læs denne vejledning nøje, inden køleboksen monteres og tages i brug. Kontakt forhandleren, hvis der måtte være yderligere spørgsmål.

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens

Læs mere

NYE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NYE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NYE HVIDEVRER - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Brug lidt energi - og få et mindre energiforbrug Vil du gerne have et lavt energiforbrug med i købet, når du anskaffer nye hvidevarer? Så betaler det

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bytoften 25 Postnr./by: 8740 Brædstrup BBR-nr.: 615-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Brugermanual KSB 105

Brugermanual KSB 105 Brugermanual KSB 105 Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Låge til frostboks 3. Termostat 4. Hylde 5. Grønsagsskuffe 6. Grønsagsskuffe 7. Justerbar fod 8. Indsats til æg 9. Dørhylde 10. Flaskeholder

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

DANSK Brugervejledning Side 4 SUOMI Käyttöohje Sivu 10 NORSK Bruksanvisning Side 16 SVENSKA Bruksanvisning Sidan 22

DANSK Brugervejledning Side 4 SUOMI Käyttöohje Sivu 10 NORSK Bruksanvisning Side 16 SVENSKA Bruksanvisning Sidan 22 DANSK Brugervejledning Side 4 SUOMI Käyttöohje Sivu 10 NORSK Bruksanvisning Side 16 SVENSKA Bruksanvisning Sidan 22 3 FØRSTE GANGS BRUG Tilslut skabet til elforsyningen. På modeller med elektronik kan

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

1 ISMASKINE OXIRIA Sikkerhed og generel beskrivelse VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Ved brug af elektriske apparater, må der altid tages sikkerhedsforanstaltninger: 1. Læs denne vejledning omhyggeligt,

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Verdens mest fleksible køle-/fryseskab

Verdens mest fleksible køle-/fryseskab Køle-/fryseskabe Verdens mest fleksible køle-/fryseskab 7 C 6 C 5 C 4 C 3 C 2 C 1 C Døråbningsfrekvens Med den nye adaptive temperaturstyring tilpasser dit ASKO køle-/fryseskab sig til dine vaner og styrer

Læs mere

KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73

KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

din for altid M60 KØL OG FRYS

din for altid M60 KØL OG FRYS din for altid M60 KØL OG FRYS 2 Miljø, funktionalitet og tidløst design GRAM er kendt for at udvikle produkter, der glæder forbrugerne i dagligdagen og dermed bidrager til positive oplevelser i køkkenet.

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere