f e b r u a r Uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "f e b r u a r 2 0 1 0 Uddannelse"

Transkript

1 Uddannelse f e b r u a r

2 f ly v e vå B n e T s H r - a f d e l i n G f e B r ua r Indhold f e b r u a r i dette nummer: I dette nummer: Tema Uddannelse. Læs blandt andet: 06 en hund kan bruges til det meste Flyvevåbnets særlige kombihunde gennemgår en lang uddannelse for at være multifunktionelle. Hundene kan nemlig bruges både som almindelige patruljehunde og i særlige indsatser, hvor deres næse for sprængstof kan komme til sin ret kilometer hjem fra skole Danske pilotelever tilbringer adskillige måneder med uddannelse vest for Atlanten. En uddannelse, der er både hård og krævende, men lønner sig i form af et par gyldne vinger til sidst.. 16 en rejse i ledelse På Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole har man oplevet skepsis fra mellemledere, når de skulle påbegynde deres videreuddannelse. En opfattelse, der bliver gjort til skamme i virkeligheden, ifølge Thomas Nielsen, der netop har gennemført uddannelsen. Uddannelse I denne udgave har vi valgt at sætte fokus på Flyvevåbnets mange uddannelser. Flyvevåbnets Officersskole og Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole danner naturligt rammen om en del af dem, men også andre grene af Flyvevåbnet arbejder med uddannelse som noget, der følger medarbejderne hele karrieren. Endelig har vi været omkring uddannelsesstederne i USA og Canada, hvor samtlige Flyvevåbnets pilotelever i dag får en stor del af deres undervisning. Brugerundersøgelse Er du medarbejder i Flyvevåbnet, vil du muligvis være en af de læsere, som snart bliver kontaktet i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse, der skal give redaktionen af bladet en idé om, hvad du som læser mener om bladet. Undersøgelsen vil denne gang foregå elektronisk, og alle medvirkende vil blive kontaktet direkte via mail. indstik med dette nummer Med dette nummer af bladet har Flyvevåbnets HRafdeling valgt at distribuere et særligt indstik, der fortæller alle medarbejdere i Flyvevåbnet om de særlige tiltag, som løbende bliver sat i søen for at gøre Flyvevåbnet til en bedre arbejdsplads. Du kan finde indstikket midt i bladet. fremtidens flyvevåben Hr-UPdAte START DIN FREMTID I FLYVEVÅBNET intops støtte Til udsendte og PÅrØrende fremtidens KOmPetenCe- OG lederudvikling HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? ny reserveofficersuddannelse fakta PersonliG udvikling arbejdsmiljø UDGIVER: 2 FLYVEVÅBNET Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Ansvarshavende redaktør Brigadegeneral M.A.L.T. Nielsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5101 Redaktør Redaktør: Kathrine Bisgaard Vase Flyvertaktisk Kommando, Telefon , lokal Mobil Redaktion: Lars Skjoldan, Julie Møller Sloth, Søren Lindhardt Damm Hansen POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Herningvej Karup Layout og tryk GRC Graphic House Platanvej Herning Forsidefoto: Niels Toftegaard OPLAG: Bladet kan downloades fra Bladet Flyvevåbnet er til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. Deadline for artikler er en måned før udgivelsesdato.

3 FORORD Dygtige medarbejdere kommer ikke af sig selv Af Henrik Røboe Dam, chef for flyvertaktisk kommando Idette nummer af bladet er flere grene i vores alsidige uddannelsessystem beskrevet, for uddannelse i Flyvevåbnet er langt fra kun den tid, der tilbringes på en af vore to skoler. Det er en proces, der ikke stopper, blot fordi man er færdig med sin videreuddannelse på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) eller Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). Dygtige medarbejdere kommer ikke af sig selv. For Flyvevåbnets vedkommende er forudsætningen for, at vi kan løse opgaven, at vi har de bedste mænd og kvinder ude i de operative enheder. Og netop udviklingen af de rette medarbejdere til vores mangfoldighed af opgaver starter i uddannelsessystemet. Med det stadigt stigende internationale engagement for Flyvevåbnets vedkommende gennem de seneste år, er der behov for, at vores uddannelser evner at tilpasse sig den nye dagsorden. Uddannelserne i Flyvevåbnet skal først og fremmest følge med kundernes behov. Det har vi blandt andet set officersuddannelsen gøre med udviklingen af en modulopbygget videreuddannelse til kaptajn. Den giver officererne et valg mellem at tage uddannelsen på fuld tid i et år, eller på deltid over to år. Og på den måde kan vi sikre os, at fremtidens dygtige officerer bliver fastholdt og udviklet i Flyvevåbnet, uden at behøve at gå på kompromis med deres familieliv. Også vores Forsvarets Hundecenter har tilpasset sig og udviklet hundene til at løse nye opgaver. Vores kombihunde har vist sig at være til stor nytte i Afghanistan i arbejdet med at øge soldaternes sikkerhed, og hundene har med deres uddannelse vist sig at være en unik kapacitet til at løse netop den opgave. Ikke mindst værnepligtsuddannelsen er første skridt i rekrutteringen og udviklingen af fremtidens dygtige medarbejdere. Og vi har kunnet se, at netop Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole i Karup, er det mest søgte og populære sted at få lov at aftjene sin værnepligt, hvilket har betydet, at vi de seneste år har øget indtaget af værnepligtige, så flere unge mennesker får mulighed for at stifte deres første bekendtskab med Flyvevåbnet ad den vej. Og noget må vi gøre rigtigt, for en stadig stigende del af de værnepligtige ønsker at tegne kontrakt efter endt uddannelse. Så indsatsen både for at rekruttere dygtige folk og samtidig udvikle dem yderligere, skal målrettes, tilpasses og vedligeholdes på alle områder i vores uddannelsessystem. Med en stadigt skiftende situation i det internationale samfund er netop denne evne til hurtigt og afpasset til situationen at kunne indsætte militære kapaciteter en væsentlig del af forsvarets eksistensgrundlag. Netop en høj grad af tilpasningsevne og fleksibilitet er et af Flyvevåbnets særkender, hvilket også er afspejlet i det nys påbegyndte forlig, hvor ambitionsniveauet er op til 3 samtidigt udsendte bidrag fra Flyvevåbnet. Så behovet for uddannelser, der er dynamiske og kan udvikles i samarbejde med de operative enheder, vil stadig være lige stort hvis ikke større. God læsning Henrik Røboe Dam FLYVEVÅBNET 3

4 UDDANNELSE Fra elever til studerende Det var ikke bare et spørgsmål om at italesætte den nye undervisningsform. Vi skulle ændre hele det mind-set, der ligger til grund for den måde, vi underviser på, forklarer Frank Mathiassen, som er næstkommanderende ved Flyvevåbnets Officersskole. Han har været en del af den udvikling, skolen har gennemgået siden Selvom det lyder teoretisk, er det i virkeligheden meget håndgribeligt. I de første måneder af 2007 barslede Forsvarsministeriet med en rapport, som mere eller mindre endevendte personel og uddannelse i Forsvaret. Med den i hånden gik officersskolen i gang med at lave uddannelsen om. Det gik ikke bare ud på at lave små justeringer i forhold til det allerede eksisterende. Hele den måde, man tænkte opbygning og undervisning på, blev revideret. Målet var at gøre undervisningsformen mere moderne og mere sammenhængende. - Vi prøvede at vende arbejdsgangen om. Lidt firkantet kan man sige, at vi - i stedet for at lære dem det, vi mente de skulle vide for at være officerer - kiggede på, hvordan uddannelsen skal se ud, for at vi kan få den officer, vi vil have, siger Frank Mathiassen. Medansvar Den nye pædagogik handler blandt andet om at flytte noget af ansvaret over på de studerende. Før i tiden foregik det meste af undervisningen fra katederet, hvor læreren talte længe til de studerende, som sad og tog imod. Til sidst i det enkelte forløb skulle eleverne så skrive en lang rapport om faget. Men den fremgangsmåde er blevet ændret. - Vi propper det ikke bare ned i halsen på dem længere. Vi opfordrer dem til at lære selv, forklarer Mogens Nielsen, som er fungerende leder for det, der hedder Faggruppe Operationer. Frank Mathiassen forklarer, at de studerende selv vælger, hvad de vil dykke ned i. - Før fik de en fast og veldefineret opgave, som de skulle løse. Det, vi gør nu, er at give dem nogle brede rammer, hvor de så selv finder det, de vil udforske, siger han. Målet med denne fremgangsmåde er at udfordre de studerende til at kigge kritisk på emnet og sætte sig ordentligt ind i tingene. Udover at det betyder, at eleverne skal tænke sig om, før de går i gang, så har det også den effekt, at de i vid udstrækning kan finde en del af emnet, som interesserer dem. Det højner motivationen. Omstilling selv mente, at han var oplagt coach-materiale. - Jeg er jo en af de gamle koldkrigere, så jeg har ligesom været en af de undervisere, alle de her ting er blevet trykprøvet på, og jeg synes faktisk, at jeg følger godt med. Jeg fik meget mere ud af det kursus, end jeg havde troet. Jeg mener stadig ikke, det er løsningen for alle, men for nogle af os har det været rigtig godt. Det at spørge hvad tror du? i stedet for bare at svare på spørgsmålene, giver et rigtig godt undervisningsklima. Gruppearbejde ligesom i virkeligheden En anden grundlæggende ændring er, at der nu er væsentligt mere gruppearbejde på skolen. Det er en ændring, der er kommet for at forberede de studerende på den virkelighed, de kommer ud i. - Når de kommer ud i enhederne, sidder de ikke alene, men i grupper. Derfor er det vigtigt, at man vænner sig til at skulle fungere i en sammenhæng. Det er ikke altid, at man kommer til at sidde og arbejde med folk, man falder i hak med. Vi mener, der er meget læring i de gnidninger og uoverensstemmelser, der opstår, når man arbejder målrettet i en gruppe. Mogens Nielsen mener også, at gruppearbejdet er godt for den faglige del. Hvor de studerende før i tiden sad meget alene og arbejdede med stoffet, kan de nu diskutere deres ideer og tanker med hinanden i løbet af arbejdsprocessen. - De skal afslutningsvis aflevere et cirka 70 siders projekt, men i dag laver de det skriftlige arbejde i grupper og skal så forsvare det mundtligt alene ved eksamen. Den måde at lære på stiller store krav til både elever og undervisere. Blandt andet har en del af lærerstaben været på coaching kursus. Mogens Nielsen har undervist på skolen i sammenlagt 12 år, og han er en af de lærere, der ikke umiddelbart Mere sammenhæng Før omlægningen udnyttede officersskolen i høj grad, at der rundt omkring i Flyvevåbnet sidder højt specialiserede folk, som kan bruges til at undervise. De blev trukket ind for at undervise i netop deres speciale i en kortere periode. Eksem- 4 FLYVEVÅBNET

5 omlægningerne betød også bliver undervist. Den måde det danske forsvar arbejder på i dag stiller større krav til fysik. Antallet af idrætstimer blev sat op fra cirka 180 til uddannelse fra skolen være videregående uddannelser. Mogens Nielsen er en af de rutinerede lærere på Flyvevåbnets Officersskole. FAKTA: et skifte i den måde idræt omkring 300. Den øgede På Flyvevåbnets Officersskole har de i de seneste år ændret grundlæggende ved den pædagogik, der ligger til grund for hele uddannelsen. Kort sagt er skolen gået fra at have elever til at have studerende. flyvevåbnets Officersskole arbejder lige nu målrettet med at få grunduddannelsen godkendt som en såkaldt undervisningsmængde fordeler sig på både fysisk træning og teori. professionsbachelor. Når det falder på plads, vil en Tekst: Lars Skjoldan adgangsgivende til flere pelvis var der en, som underviste i defensive luftoperationer, og en, der underviste i offensive luftoperationer. - Nu har vi skåret alvorligt ned på antallet af eksterne undervisere og klarer mere af undervisningen selv. Det vil sige, at alt fra offensive luftoperationer til logistik og force protection bliver undervist af den samme person med støtte fra specialisterne. Det gør koordination og fastholdelse af den røde tråd lidt lettere, og vi kan tydeligt mærke, at stoffet bliver mere sammenhængende for de studerende. Den større sammenhæng i undervisningen har været så stor en succes, at der nu bliver arbejdet med ideer om at lægge flere fag sammen, så eksempelvis undervisningen i engelsk, statskundskab og luftoperationer i en eller anden grad kan blandes sammen. Positive tilbagemeldinger Efter de første indkøringsbesværligheder mener Frank Mathiassen, at de kan mærke på eleverne, at omlægningerne giver resultater. Han mener, at de får mere helstøbte officerer ud af det. Unge mennesker, som fungerer godt i en militær helhed både fagligt og socialt. - Før i tiden var vi nok slemme til at behandle dem som elever først og fremmest. I dag forsøger vi at forholde os til de studerende som kommende kolleger. Det gør en stor forskel. Jacob Post Møller, som til daglig har sin gang i Eskadrille 724 på Flyvestation Karup, har gået på skolen under begge undervisningsformer. Han mener, at den nye form er et klart skifte til det bedre. - Det er ikke perfekt, men det er meget bedre. Hvor det før var meget som at gå i skole, kan man sige, at det i dag føles mere som et studie, siger han. FLYVEVÅBNET 5

6 UDDANNELSE En hund kan det meste To et halvt år tager uddannelsen af Flyvevåbnets kombi-hunde. En uddannelse, der skaber tætte bånd mellem fører og hund, og som gør hundene i stand til at løse adskillige vigtige opgaver også helt tæt på fjenden i krig. Tekst: Julie Møller Sloth Den næsten kulsorte schæfer står med blottede tænder og fråde i mundvigen og ser med et frygtindgydende blik på fjenden, som med voldsomme bevægelser bliver lagt og holdt fast på jorden af to danske soldater. Ophidselse og iver gør hundens gøen til lange skrig, og selvom den kun er få centimeter fra at kunne sætte de sylespidse tænder i ryggen på fjenden, rører den ham ikke. - Har den ikke fået besked på at bide, så skal den bare ikke bide, forklarer Christian Jørgensen, instruktør på Flyvevåbnets uddannelse af kombi-hundeførere. Målrettet træning til udsendelse Det er Eskadrille 660 i Combat Support Wing, der uddanner eleverne på den to et halvt år lange uddannelse til kombi-hundefører. Lige nu er syv elever i gang med uddannelsen, og der er kun plads til én mere på holdet. Kombi betyder, at hund og fører er uddannet til vagt og patrulje samt til søgning efter sprængstof gemt både på køretøjer og i jorden. Her går de i front på patrulje, afsøger terrænet for vejsidebomber og fører soldaterne sikkert frem. En opgave, som eleverne hjemme på skolen i Karup skal forberede sig på at løse i fremtiden. - Vi træner målrettet mod at blive sendt ud til missionsområderne for at løse vores opgave og gøre en forskel for soldaterne, fortæller Christian Jørgensen. Ikke kun hundeføreren, men også hans hund er specialudvalgt til at kunne klare det krævende job. De har begge været igennem en række grundlæggende tests, inden de er blevet sat sammen som makkerpar og begynder på uddannelsen til kombihund og fører. 6 FLYVEVÅBNET

7 - Vi går forrest på patrulje, passer mulige fjender op og er i det hele taget i front. Det er en opgave, man skal forberede sig mentalt på hjemmefra. Det er farligt, og tilliden til hunden skal være komplet. Samtidig ved vi også, at vi er med til at gøre en værdifuld forskel for soldaternes sikkerhed i for eksempel Afghanistan, forklarer Jimmy Helsinghoff, næstkommanderende i Eskadrille 660, hvor hundene hører til. Den rette psyke kan man ikke bare træne sig til I dag er hele scenariet et setup i Jensen Town på Flyvestation Karup. Fjenden er en anden hundeførerelev iklædt en tyk bidedragt og fodboldstøvler, så han ikke falder omkuld, når hunden springer på ham. Eleverne hjælper hinanden med at optimere træningen ved for eksempel at agere fjende for hinanden. Alle er de på forskellige stadier i den to et halvt år lange uddannelse, og kammeratskabet og ikke mindst seriøsiteten om opgaven skinner tydeligt igennem: Hund og fører har kun øje for hinanden. Er blikket ikke rettet mod opgaven, viger hundens blik ikke fra føreren. Der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer og giver kommandoen. - Det kræver et specielt mind-set at kunne udføre opgaven som kombi-hundefører. En stærk fysik kan vi alle træne os til, men en stærk psyke og mental balance skal folk have med sig, når de kommer. Den kan man ikke bare træne sig til, konstaterer Christian Jørgensen. Derfor gennemgår alle elever en række tests, der skal vurdere, om de er egnede til uddannelsen, allerede inden de starter. Mere tid med hunden end med familien Når man vælger uddannelsen som kombi-hundefører, vælger man ikke kun et job; man vælger et liv. For selvom det bliver fyraften, stopper arbejdet med hunden ikke. Med til jobbet som hundefører hører også titlen som hundeejer. - Hunden bliver din tætteste ven og makker. Realiteten er, at du bruger mere tid med den end med din familie. Det er netop det makkerskab, der er fundamentet for, at vi løser vores opgaver. Næsten alle eleverne går til konkurrencer med hundene i deres fritid. Det er både deres hobby og deres arbejde, og alle vil de være bedst, fortæller Christian Jørgensen. Hunden er vores forlængede arm Gennem hele uddannelsen skal hund og fører bestå en række prøver. Blandt andet søgning og markering af sprængstof, forskellige lydighedsdiscipliner og aggression og bid. - Hunden er vores forlængede arm. Den skal turde gå frem mod en mulig fjende, hvis vi beder den om det. Derfor er det vigtigt med denne type hund, at den ikke er tøvende, men med selvsikkerhed og mod gør, hvad føreren beder den om. Kombi-hundene er af racerne Malinois og Schæfer, der begge fra naturens side har de psykiske egenskaber, man søger hos en kombihund. Derudover trænes der i at arbejde i forskellige miljøer såsom i vand og blandt andre dyr, og ikke mindst skal hunden være fortrolig med at blive transporteret i militærkøretøjer og helikoptere. Belønning er en vigtig drivkraft Hunde og førere er alle forskellige individer, der har brug for forskellig træning. En del af undervisningen bliver derfor tilrettelagt, så det passer til hvert enkelt makkerpar. - Vi bruger hinanden til at coache og lære. Det tager mange års erfaring at få kendskab til hundenes psyke og til, hvordan vi giver dem de bedste forudsætninger for at forstå, hvad vi vil have dem til, og derved udføre arbejdet, forklarer Christian Jørgensen. Selvom hundenes arbejde på ingen måde er en leg for hverken deres fører og de soldater, der nyder godt af deres egenskaber, er den primære drivkraft hos hundene belønningen og rosen fra føreren, når de har udført arbejdet godt. - Vi kan ikke gøre vores arbejde, hvis ikke vi har en velfungerende hund. Vores vigtigste opgave er, at hunden har alle forudsætninger for at arbejde, at den har sin førers støtte, og ikke mindst at den får ros og belønning, når den gør det godt. Hvis hunden laver en fejl, kan man altid føre det tilbage til sig selv og sige: hvad har jeg gjort, siden min hund gør, som den gør?, konstaterer Christian Jørgensen. Mere om kombi-hunde: Senest har tre hunde og deres førere været udsendt sammen med Hærens tropper i Afghanistan. Læs mere i artiklen Hunde i Helmand på side 31. FLYVEVÅBNET 7

8 UDDANNELSE 7000 kilometer hjem fra skole 8 FLYVEVÅBNET

9 En del af de danske F-16 piloters uddannelse foregår langt væk hjemmefra. I Moose Jaw i Canada gennemgår piloteleverne nemlig den grunduddannelse, der fører til, at de får de eftertragtede vinger. Tekst: Julie Møller Sloth Distancen til Danmark er til at få øje på, når man, efter en rejse på godt 24 timer fra Københavns Lufthavn, nærmer sig Moose Jaw i den canadiske stat Saskatchewan. Det er ikke uden grund, at de lokale kalder dette sted for den canadiske præ- rie. På den 75 kilometer lange highway fra lufthavnen i Regina til Moose Jaw, cirka 200 kilometer nord for den amerikanske grænse, hvirvler sneen på vejen som præriesand. Der er ikke et træ i miles omkreds, og landet er så fladt, at du kan se din hund løbe væk i flere dage. Det er ikke varmen, men kulden, der tager livet af folk her, og det når snildt ned på -39 grader, altså uden at wind chill faktoren er medregnet. Multinational atmosfære Moose Jaw er byen, hvor de danske F-16 piloter siden 2006 har fået deres godt 14 måneder lange grunduddannelse, udnævnelsen til premierløjtnant og ikke mindst deres vinger. I forhallen på 15 Wing, hvor de danske elever hører til i eskadrille Bandit, hænger en stor glasramme med alle elevernes navne, billede og den vinge, de får syet på deres uniform - når de altså har bestået deres sidste eksamen. - Som en slags motivation, fortæller Jesper Aaen. Han er ældste danske officer i Moose Jaw og har ansvaret for de danske elevers uddannelse. Desuden er han instruktør på Hawk træningsflyet, som eleverne skal flyve på anden del af deres uddannelse. Uden for hans kontor hænger et stort Dannebrog, et par billeder af danske F-16 og en bunke med bladet Flyvevåbnet. Men også kontorerne ved siden af afslører, at dette ikke kun er et sted for canadiere. Italienske instruktører taler højlydt sammen, og en plakat med påskriften Unsere Luftwaffe afslører tyskernes tilstedeværelse. Ungarn, Singapore og Saudi Arabien hører også til her på NFTC, Nato Flying Training in Canada. Her er hverken adgangskontrol eller synlige vagter. Stemningen er afslappet og venlig. Det er, som om alle kender hinanden privat, som om tiden er til det. De sidste danske F-16 piloter Da de første danske elever kom til 15 Wing for at gennemgå deres pilotuddannelse i 2006, var det som et supplement til det daværende uddannelsesforløb til F-16 pilot på Sheppard basen i Texas. - 6 elever blev sendt hertil årligt, fordi der ikke var plads på Sheppard. Men da behovet for fighter piloter siden er faldet, og kontrakten med Sheppard er udløbet, har vi altså kun elever på 15 Wing, forklarer Jesper Aaen. I alt har 168 danske elever fået deres vinger i Moose Jaw. Men behovet for nye F-16 piloter er, siden de første kom til, så godt som forsvundet. - Arbejdsopgaven og dermed behovet for F-16 piloter i Danmark har ændret sig, og det må man bare omstille sig til og forberede sig på, siger Jesper Aaen. Bøger frem for cockpit Det summer med liv i den to etager høje glasbygning, der både huser de fire flyveskoleeskadriller: Apache, Bandit, Cobra og Dragon, men også uddannelsen til instruktør for eleverne på skolen. - Jeg burde virkelig ikke have tid til at snakke med dig, smiler Stephen Galea med pilotnavnet GEA. Men uden for vinduet daler sneen stille og konstant, og al flyvning er indstillet. Jorden er dækket af puddersne, der ville få det til at krible i fingrene på enhver skisportsentusiast, men for GEA er det ikke andet end årsag til frustrationer. Det er anden dag i træk efter en lang juleferie, at eleverne må gribe bøgerne i stedet for at sætte sig i cockpittet, hvilket passer hverken dem eller deres instruktører ret godt. - Det er vigtigt, at eleverne har hands on og lærer i en lige opadgående linie. Det giver det bedste flow i uddannelsen, og vi skal ikke bruge for meget tid på repetition undervejs, forklarer Jesper Christiansen med pilotnavnet TER, der arbejder som instruktør i 15 Wing. Han har været i Moose Jaw siden 2006 sammen med sin kone og tre børn. Dette scenarium er dog langt fra hverdag, da de fem elever, der er længst i deres uddannelse, normalt flyver to ture i T-16 Harvard træningsflyet om dagen. FLYVEVÅBNET 9

10 Danskerne i Moose Jaw 11 danske elever. 1 dansk instruktør på pilotuddannelsens T-6 Harvard-del. 1 dansk instruktør på pilotuddannelsens Hawkdel (Jesper ASA Aaen, ældste danske officer). 2 danske instruktører på instruktøruddannelsen. 168 danske elever har modtaget deres pilotvinger i Moose Jaw. det seneste danske hold pilotelever blev optaget på uddannelsen i Moose Jaw i august FLYVEVÅBNET UDDANNELSE - Jo flere dage, der går, inden jeg flyver igen, jo flere ekstrature skal jeg have. Det er skidt i mit regnskab. I går manglede jeg 12 timer, inden jeg er færdig med grundforløbet, men i dag mangler jeg 14, forklarer GEA. Han sender et blik op på stregregnskabet over sine manglende flyveture, der er tegnet på et white board i det lille læserum, han deler med to af sine canadiske klassekammerater. Alt er til bedømmelse Forløbet på pilotuddannelsen i Canada er delt op i fire faser: 2A er den første. Her lærer eleverne grundprincipperne for al flyvning. På jorden i en af de tre simulatorer eller i et af wingens i alt 26 T-6 Harvard fly gennemgår eleverne uddannelse i navigation, formation, clear hood, hvor flyvningen foregår ud fra, hvad eleven kan se ud af cockpittet, og instrument, der udelukkende er flyvning efter, hvad instrumenterne i cockpittet viser. Men en flyvetur er ikke bare en flyvetur. Når eleverne skal lære at flyve militær flyvning, er risikoen for komplikationer og fare høj. - Vi presser både os selv og maskinerne hårdt. Det her minder slet ikke om den slags flyvning, vi oplever, når vi flyver med et almindeligt rutefly, forklarer GEA. Derfor skal alle nødprocedurer og tjek sidde på rygraden, da der ikke er tid til at finde manualen frem, hvis uheldet er ude. Alt hvad eleven laver, der er forbundet med en flyvetur, bliver bedømt af instruktøren, der sidder bag eleven i det tosædede fly. Under briefingen inden flyveturen stiller han spørgsmål, der sikrer, at eleven er forberedt. Også elevens tjek af flyet og instrumenterne i cockpittet bliver nøje overvåget. Derudover bliver alle øvelser på flyveturen bedømt, før flyet igen lander, og eleven bliver bedømt på de sidste tjek. 1 er den laveste karakter, og 5 er bedre end instruktøren. Jo længere eleven er i forløbet, jo højere krav stilles der til karakteren. - Vi har et bestemt antal flyveture stillet til rådighed. Hvis ikke eleven er klar til at gå solo efter det antal, sender vi ham ikke af sted. Så arbejder vi os frem til, at vi tror på, han kan bestå, hvilket nogle gange kræver et par ture både i simulator og i luften, forklarer TER. Sjette-manden Når forløb 2A er overstået, skal en af de danske elever sorteres fra. Sjette manden som han kaldes. Profilen på Sjette manden kan ikke vurderes udelukkende ud fra karakterer, men er en samlet vurdering af, om eleven egner sig til jobbet som F-16 pilot. - Det er en helhedsvurdering af, hvem der egner sig mindst til at blive F-16 pilot. Både baseret på karakterer og personlighed, forklarer Jesper Aaen. Sjette-manden bliver herefter overført til enten uddannelsen som helikopterpilot eller pilot på transportflyene. - Tanken sidder hele tiden i baghovedet. Man er her jo for at blive F-16 pilot, og vi er alle konkurrencemennesker til fingerspidserne. Selvom vi er gode venner og hjælper hinanden med at læse og klare uddannelsen, vil ingen af os væk herfra. Vi er konkurrenter, men på en god måde, forklarer GEA. En af hans klassekammerater valgte frivilligt at springe videre til helikopterpilotuddannelsen, og de er nu de 5 endelige F-16 piloter tilbage. Den omvendte verden Det er kun det gule navneskilt, eleverne har med sig fra Flyveskolen i Karup, der afslører, at de er danske. Hvis man kaster et nærmere blik på dem, afslører Dannebrog på deres venstre skulder dem selvfølgelig også. Men iført grønne flyverdragter er alle i 15 Wing lige uanset nationalitet. - Danskerne flyver ikke nødvendigvis med en dansk instruktør. Dog sørger vi for at flyve nogle ture med dem, så vi, udover instruktørernes bedømmelse, har vores egne vurde-

11 ringer af dem og en fornemmelse af, hvor de ligger, forklarer TER. Han er tilknyttet eskadrille Bandit som instruktør og har sin daglige gang blandt de danske elever, indtil de er færdige med forløb 2B, og de skal videre til eskadrille Dragon, hvor de for alvor starter deres forberedelse til at flyve F-16 med fase 3 af uddannelsen i Hawk træningsflyet. GEA s 14 manglende flyvetimer er de 14 timer, han mangler for at afslutte forløb 2B. Den danske sjette mand er sorteret fra, men også de canadiere, der ikke ønsker at flyve jagerfly, er flyttet videre til andre flytyper. For i Canada er det ikke et spørgsmål om for få, men om for mange pladser. Karrieren som F-18 pilot foregår i byen Cold Lake, cirka 700 kilometer nord for Moose Jaw. - Cold Lake er ikke et sted, du tager din familie med hen og bliver i mange år. Som F-18 pilot i Canada er man i udlandet 200 dage om året. Det er helt andre forhold end i Danmark, hvor du både kan have familie og passe dit arbejde. Det er virkelig et valg mellem et liv som pilot eller et liv med familie, vurderer GEA. Næste skridt for ham er fire til fem måneder med en ny flytype: Hawk træningsflyet i eskadrille Dragon. Når de er overstået, får han de eftertragtede vinger sat på sin uniform og kan kalde sig pilot. Herefter går turen til Cold Lake sammen med de fire andre danskere på årgangen for at gennemgå den afsluttende del af uddannelsen, der forbereder dem til omskolingen til F-16, der foregår hjemme i Danmark. - I Cold Lake flyver eleverne stadig Hawk. Men arbejdsopgaverne bliver nogle andre, og der trænes helt specifikt med at udføre de flyvninger, eleverne skal kunne, når de kommer hjem til Danmark. Specielt formationsflyvning er en vigtig del af det at flyve F-16, så det træner de, til de kan det i søvne, forklarer Jesper Aaen. Flyvevejr og formationstur Puuuh, jeg har det varmt!, er første reaktion fra de to pilotelever SAN og SVA, da de har trukket i hele deres vinterudrustning. Bunnypants kalder man de nærmest dynetykke overtræksbukser, som piloterne skal have på, når temperaturen bliver tilpas lav. I dag byder på endnu en dag uden flyvning. I stedet skal de to, sammen med resten af deres klasse, til arktisk overlevelsestræning. Det kræver, at de møder op på flyvestationens fodboldbane, hvor to instruktører har bygget en stor snehule, hvor eleverne skal lære blandt andet at tænde ild og bygge forskellige læmuligheder ud af deres faldskærm. Luften er -23 grader, med wind chill 33, og de ellers slanke danskere går som buttede, stivbenede gamle mænd i kø for at komme ind i snehulen. Vinteruniformen gør dem adskillige kilo tungere, men det er ikke for sjov, at de er iført de mange lag. Styrter du ned herude, er der ikke noget search & rescue team, som vi kender det i Danmark. De skal finde os i køretøjer, og det tager tid. Desuden gør det flade, golde landskab det nærmest umuligt at finde læ for blæsten, forklarer TER. Det canadiske træningsområde strækker sig helt ned til den amerikanske grænse, og de geografiske forhold er helt optimale, når man som kommende F-16 pilot skal lære at flyve lavt og hurtigt med en masse manøvrer. Heroppe forstyrrer vi ikke fru Nielsen, når vi træner tæt ved jorden. Vi kan lave de øvelser, vi har behov for, når vi vil, og det gør virkelig forholdene optimale, vurderer Jesper Aaen, der selv er uddannet F-16 pilot. FLYVEVÅBNET 11

12 forberedelse UDDANNELSE David Roest er en af de efterhånden mange danske pilotelever, der under sit ophold i Corpus Christi har stiftet bekendtskab med Bill og Gloria. Et ægtepar, der gennem tiden har åbnet deres hjem for adskillige danske flyvere. Vore amerikanske forældre Tekst: Julie Møller Sloth Dagens officielle begivenhed finder sted i officersklubben på Corpus Christi Naval Air Station: Udnævnelsen af piloter. Efter godt et års uddannelsesforløb først i Florida og derefter i Texas er dagen kommet, hvor David Roest skal have sine vinger. En patriotisk bølge af taler bliver sendt ud i lokalet, før eleverne foran stolte pårørende bliver kaldt på scenen og modtager deres pilotvinge. På et bord med blå dug ligger de guldbelagte vinger på rad og række. Én efter én modtager de stolte, gallaklædte unge mænd og en enkelt kvinde symbolet på, at de nu er uddannede til jobbet som militær pilot. Way to go Dave! Det er, som om den lillefingerlange broche vejer flere hundrede kilo, når den bliver lagt i hånden på eleven, og han eller hun efterfølgende giver den videre til et stolt familiemedlem, der får lov til at sætte den på uniformens venstre bryst. David sidder i venstre række som den allersidste, der skal have sin vinge. Men da hans navn egentlig skal råbes op, begynder den amerikanske officer i stedet på en lang tale om evne, dygtighed og særklasse. David er sikker på, at han er blevet glemt og er lige ved at række en arm i vejret og sige, at de altså har glemt ham. - Det er med stolthed, at jeg må bede eleven med årgangens bedste præstation, David Roest fra det danske flyvevåben, træde 12 FLYVEVÅBNET

13 Gloria, David og Bill ved ceremonien. på scenen, siger officeren, og klapsalverne flyver gennem lokalet. - Way to go, Dave, lyder det fra bagerst i salen, og flere personer hujer over det fornemme resultat. En lettere betuttet David bevæger sig henover gulvet for at modtage sine længe ventede vinger. Han har gjort det godt! Udover dagens æresbevis er David også bestået som den højest placerede elev på både Flyvevåbnets Officersskole og på det grundforløb, som eleverne har gennemført seks måneder tidligere i Pensacola. - Det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Jeg gør det, så godt jeg kan, og indtil jeg er tilfreds med mig selv, siger en beskeden David. Vores amerikanske forældre Imens klapsalverne ryger igennem lokalet, og David modtager sin ærespris, et vægophæng af staten Texas, samt sit diplom, bevæger en lille, skaldet amerikansk mand med en fornem moustache og et velstrøget jakkesæt sig op mod scenen - målrettet hen imod David. Bill, som manden hedder, træder ind på scenen og rækker hånden frem mod David, der lægger sine vinger i hånden på ham, mens de kigger hinanden i øjnene og smiler. Der er ingen tvivl om, at dette øjeblik er noget helt særligt for David, men i særdeleshed også for Bill. - En dag i 2002 havde jeg en simulatortur med en dansk elev. Han fortalte mig, at han var i Corpus Christi helt alene, og jeg inviterede ham med det samme hjem til farmen, hjem til Gloria og mig, fortæller Bill. Siden 2002 har Bill og hans kone Gloria haft et tæt bånd til alle de danske elever, der har været igennem flyveskolen i Corpus Christi. Bill er tidligere pilot i det amerikanske forsvar og arbejder nu som simulatorinstruktør på basen. - Bill hjælper drengene med alt det boglige; men for os er det den allermindste del af det, som vi føler, er vores forpligtelse overfor de danske elever. Vi kan give dem et amerikansk hjem, hvor de kan bede om hjælp, åbne køleskabet, når de er sultne, og i det hele taget være sig selv, forklarer Gloria. De hjertelige smil i hendes øjne afslører, at der ikke kun er tale om southern hospitality, men at det bunder i ægte og dyb kærlighed og omsorg for de danske drenge og piger, der de sidste syv år har været igennem programmet på basen i Corpus Christi. At beskrive disse varme, åbne og livsglade mennesker med ord er en udfordring for selv den bedste. Men deres omgang med både David Roest, piloteleven Søren Hein og ikke mindst hans kæreste Anette-Kjerstine afslører, at der er tætte bånd, som man ellers kun finder familiemedlemmer imellem. - Der er ingen tvivl om, at opholdet her ikke ville være det samme, hvis ikke vi havde haft Bill og Gloria. De giver os muligheden for familiehygge og pusterum fra en stram hverdag med flyvning, fortæller David. Ukendte i Danmark, men uundværlige i USA Selvom Bill og Gloria er fuldstændig ukendte hjemme i Danmark og absolut ingen officiel rolle har i elevernes uddannelse, er der ingen tvivl om, at deres tilstedeværelse gør en forskel. De hjælper danskerne med at finde bolig, forstå den amerikanske hverdag, sælge deres biler og ikke mindst opbevare ting og sager for tidligere elever, som nye elever måske engang kan få glæde af. I det hele taget er deres farm med heste, køer, barbecues på terrassen og vilde ture i traktoren omdrejningspunktet for eleverne i Corpus Christi. - Vi har the Danish boxes til at stå på farmen med for eksempel service. På den måde kan de jo nyde gavn af hinanden og er fri for at købe nyt hele tiden, forklarer Gloria. Lige nu kører David da også rundt i Bills Mustang, fordi han har solgt sin egen bil. Lejligheden skal forlades, inden David egentlig skal hjem, så den sidste uge bor han på farmen - ligesom alle de andre også har gjort, tilføjer Glorida. Bryllup og barnedåb At Bill sætter vingen på Davids bryst, synes at være det mest naturlige valg. Davids familie har ikke mulighed for at være der til udnævnelsen, så Bill og Gloria, sønnen Justin, kæresten Alexis og et vennepar møder selvfølgelig op for at lykønske deres danske søn. Efter den formelle ceremoni venter et restaurantbesøg for at fejre den nye pilot. - Det er så hårdt ved os, når de tager hjem. Jeg har slet ikke lyst til at tale om det, men heldigvis kommer der altid nogle nye, og vi holder kontakten så godt, vi kan, med de gamle, siger Gloria. Hun er nødt til at tage en dyb indånding for ikke at give sig hen til den triste tanke om Davids snarlige afsked. At Bill og Gloria når ind under huden på eleverne er ikke til at overse. I maj går turen for anden gang til Danmark til genforening med de gamle drenge og piger. De har tidligere været til blandt andet bryllup hos tidligere elever. - Til bryllup i Danmark blev vi sat til højbords med bruden og gommens familie. De præsenterede os som deres amerikanske forældre, fortæller Gloria. Hun og Bill er desuden gudforældre til en tidligere pilots barn. Fakta: Eleverne bliver uddannet i at flyve T-44C maskinen. Den er samme type fly som Hercules, udstyret med turbopropmotorer på hver side, men hvor Hercules har 2 på hver side, har T-44C kun én. Desuden er det en omskoling til at flyve to piloter i cockpittet ad gangen. Indtil nu har eleverne skulle klare alle manøvrer selv, men nu skal de vænne sig til at samarbejde med en anden pilot under flyvningen. FLYVEVÅBNET 13

14 UDDANNELSE Månedsvis af uddannelse på så eksotiske steder som Florida eller Alabama det kunne i nogens ører lyde lidt som en loppetjans; men for de danske pilotelever består hverdagen stort set kun af hårdt arbejde, hårdt arbejde - og så lige lidt mere hårdt arbejde. Tekst og foto: Julie Møller Sloth Det danske flyvevåben har pr. dags dato i alt 16 elever under uddannelse i Canada og USA. De er spredt ud over hele det nordamerikanske kontinent. Alle er de i forskellige faser af deres uddannelse, og det er mere reglen end undtagelsen, at eleverne i USA kun har telefonisk kontakt til deres medstuderende under deres ophold. Indtil for et par måneder siden var piloteleven Stefan Højen Petersen, med pilotnavnet NAF også den eneste dansker på det godt 10 måneder lange helikopterforløb på basen Fort Rucker i den lille by Enterprise, Alabama. Basen, hvor 56 nye elever kommer til hver 14. dag i takt med, at også 56 bliver udnævnt i den anden ende. Det kræver dog, at alle kommer igennem, hvad både piloteleven og den danske ældste officer i Alabama og helikopterinstruktør Jan JEN Nielsen kalder en ustoppelig maskine. Den glamourøse overflade Han, NAF, er indbegrebet af det stereotype billede af en dansk pilot, man med lidt påtaget arrogance i stemmen vil beskrive som: høj, lyshåret, slank, nypudsede støvler og ikke mindst iklædt en flyverdragt, der absolut ikke mangler hverken 14 FLYVEVÅBNET Hold nu noget badeferie! JEN og Frihedsgudinden på Hovedgaden i Enterprise.

15 flot navneskilt eller diverse velcro-blære-mærker. Men har man rejst det nordamerikanske kontinent rundt på en uge og besøgt alle 16 elever (og for den sags skyld også deres kollegaer hjemme i eskadrillerne), så er den forudindtagede forventning om et møde med 16 arrogante, bedrevidende egoister blevet gjort til skamme, hvis man da havde haft sådan en med i tasken. Fællesnævneren for de danske elever er, at de alle sammen stiler efter at blive den bedste. - Vi ved jo, at vi er den lille gruppe ud af mange ansøgere, der er kommet igennem nåleøjet på Flyveskolen, så jeg tror, vi føler, at vi har et ansvar for at gøre det godt herovre, forklarer NAF. Virkeligheden under den polerede overflade viser sig, da den unge mand tager sine solbriller af, og to sorte rande og et par trætte, rødsprængte øjne kommer til syne. - Vi har siddet og forberedt os hele weekenden. Nogle gange knokler vi ekstra hårdt, så vi kan holde lang weekend ugen efter, forklarer NAF. Der er ikke et spor af hverken træthed eller et ellers forståeligt suk i hans stemme. Som sine kollegaer på de andre uddannelsessteder ved han, at det er prisen for at nå drengedrømmen. - Det er virkelig hårdt arbejde, og man er konstant bagefter i sin læsning, for der er altid en nødprocedure eller et tjek, du kan være lidt bedre til. Den tanke kan godt nage, siger NAF. De skal ikke kunne alt Et andet faktum, der i høj grad virker stressende, når man ser uddannelsen på Fort Rucker udefra, er det faktum, at der ikke er medregnet ekstra tid i uddannelsen. Der er kun meget beskeden plads til at være syg, til at skulle have ekstra ture, eller hvis der opstår ukontrollerbare faktorer som perioder med dårligt flyvevejr. - De danske elever er så nøje udvalgt, at der ingen tvivl er til deres kunnen. Det eneste, der kan være farligt, er det pres, de ofte lægger på sig selv. Jeg prøver virkelig at forklare dem, at de ikke skal kunne alt, for hvis det er deres indstilling, er risikoen stor for, at de går ned med stress, forklarer JEN. Han er instruktør på Fort Rucker og har et godt og kyndigt kendskab til hele uddannelsen og forventningen til eleverne. - Det er meget vigtigt, at de forstår, at vi instruktører er her for at få dem igennem uddannelsen og gøre dem til de bedste piloter. Selvfølgelig har vi forventninger til deres kunnen, men vi er der for at hjælpe dem - ikke for at slagte dem, konstaterer han. Det anbefales, at eleverne bruger ethvert ledigt minut til læsning. Her venter NAF på, at det bliver hans tur til at flyve. Lang arbejdsuge Inden eleverne kan kalde sig pilotelever i enten USA eller Canada, har mange af dem allerede haft en lang karriere i Forsvaret. Værnepligt, sergentskole, flyveskole og ikke mindst officersskolen er de uddannelsesforløb, eleverne har gennemgået, inden de bliver sendt til uddannelsesstederne i USA. Nogle har været udsendt til krigszoner, andre har taget uddannelsen til militærpoliti. Erfaring, modenhed og disciplin er en fællesnævner på deres personprofil. Specielt disciplinen kommer stærkt til udtryk under uddannelsen i Fort Rucker. Placeringen i forhold til udflugter er ellers perfekt: få timers kørsel til jazzbarerne i New Orleans, de hvide sandstrande ved Den Mexicanske Golf og Floridas utallige forlystelser. - Jeg har én times fri om dagen på en almindelig uge, og i den time tænker jeg mest af alt på, hvornår den er gået, så jeg kan komme i gang med at læse igen, forklarer NAF. Det skæve smil om hans læber afslører, at han vist godt selv kan høre, hvor absurd, det egentlig lyder. Hold nu noget badeferie! En normal dag for den unge elev starter omkring klokken 3 om morgenen. Han er nødt til at køre klokken 4 for at kunne nå til Fort Rucker og gøre klar til flyvetur. Når han igen kører hjem omkring kl. 17, har han gennemgået en dag med både briefing, flyvning, debriefing og klasseundervisning, men i stedet for at bruge aftenen foran fjernsynet eller sammen med nogle venner venter forberedelse til næste dags flyvetur. - Det er virkelig en fordel, at jeg ikke har hverken venner eller min kæreste omkring mig til hverdag, for så kan jeg koncentrere mig om skolen, forklarer NAF. - Jeg prøver virkelig at forklare dem, at de også skal sørge for at nyde forløbet herovre. Tage en weekend til stranden, købe sig en lækker bil og ikke mindst have det sjovt med de andre studerende. Ellers bliver det simpelthen for surt i længden, mener JEN. Han kan med ro i sindet opfordre til, at eleverne holder lidt fri, da han efter flere års erfaring ved, at de nok skal komme igennem uddannelsen som nogle af de bedste alligevel. - De ender som regel i toppen af karakterlisterne, og det kan vi være rigtig stolte af, konstaterer han. Eleverne TOP og NAF bliver med jævne mellemrum inviteret hjem til JEN, hvor der både er aftensmad, men i særdeleshed også musik på programmet. FLYVEVÅBNET 15

16 UDDANNELSE En rejse i ledelse, Hvad er mellemlederuddannelsen for en størrelse? Det svarer Kristian Venø og Dennis Sandborg Weinreich på her. Begge er lærere på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole. Hvilke kompetencer skal de studerende have med fra skolen, når de efter tre måneder har gennem ført en uddannelse til oversergent? - Alle de aktiviteter, vi gennemfører på uddan nelsen, er med den personlige leder i fokus. De faglige aspekter er organisation, ledelse, pædagogik, psykologi samt coaching alle emner, der cirkulerer omkring lederen. Det er synergieffekten, den samlede mængde af ledelsesmetodikkerne, der løfter, værktøjer, der samlet skal klæde lederne på til kommende udfordringer. Samtidig får de studerende praktiske værktøjer i form af sagsbehandling og faglærervirke. Bliver de studerende holdningsmæssigt præget under uddannelsen? - Man kan ikke blive sat ind i en læringssituation uden at blive holdningspræget, for man bliver sat i situationer, hvor man skal tage stilling til, hvordan en given situation ses i forhold til de andre studerende. Samtidig debatteres løsninger i fællesskabet, og man vil herved ændre sin holdning mere eller mindre. Den pædagogiske form, vi anvender, betyder, at de studerende gennem aktiv dialog og interaktion forstår sig selv og andres ståsted og måske ændrer deres synsvinkel. Det drejer sig om at give en passende forstyrrelse, hvor man skal reflektere, argumentere og dermed måske flytter sit eget ståsted. De studerende kommer fra mange forskellige mellemlederstillinger i Flyvevåbnet. Kan de forholde sig til uddannelsen? - Vi underviser i dag i fag, der understøtter lederen i den rolle, han har. Det er fag, som alle kan forholde sig til, fordi der i alle oversergentstillinger er elementer af ledelse. Tekst: Kim Petersen Foto: Kristian Venø Tidligere var det specialistfag som økonomi, forvaltning og arbejdstidstilrettelæggelse, der var de dominerende; men de er nu gledet ud, fordi kun få skulle anvende dem efterfølgende. Hvilke forventninger kan de kommende chefer have til de nye oversergenter? - De kan have en forventning om, at de har bedre ledelseskompetencer, herunder evnen til at kommunikere til alle niveauer. Oversergenternes sociale kompetencer er også øget, fordi vi bruger proceslæring, hvor de enkelte under forløbet har indgået i forskellige grupper, hvor der skal opnås resultater uagtet gruppens sammenhæng. De kommende chefer vil også opleve, at de får nogle mere reflekterende medarbejdere. Medarbejderne vil tænke mere over de enkelte opgaver, fordi de under forløbet har fået nogle teorier, modeller og antagelser, som de kan bringe i spil i dagligdagen. Man kan sige, at de under uddannelsen flytter sig fra at være ubevidst kompetente til at være bevidst kompetente. Det er det første VUT-hold, I har haft igennem det nye læringsmiljø på Kølvrå Skole. Hvordan har I oplevet det? - Der er meget mere plads plads er vigtig, når vi arbejder i grupper eller anvender coaching. At finde et hjørne, hvor man kan fordybe sig i en opgave, der skal løses uden unødig forstyrrelse, er essentiel for den læring, der skal finde sted. Der har været en god pionérånd på holdet, og de har levet med, at ikke alt var på plads under forløbet. Vi forventer at være helt færdige med indretningen på Kølvrå Skole i begyndelsen af Gode rammer er en vigtig forudsætning for lysten til læring, så vi ser frem til, at alt kommer på plads. 16 FLYVEVÅBNET

17 læring og holdning Alle fotos viser elever i arbejdsprocessen og gruppearbejde. FLYVEVÅBNET 17

18 UDDANNELSE Genial uddannelse Thomas Nielsen, der netop har gennemført Videreuddannelse Trin I for Mellemledere (VUT I/ML) og nu kan kalde sig oversergent, fortæller her om sine indtryk fra uddannelsen. med gode rammer Tekst og foto: Kim Petersen Uddannelsen er nødvendig, fordi jeg sidder i en oversergentstilling; men samtidig vil jeg gerne dygtiggøre mig til den funktion, jeg har, og VUT I/ML er det naturlige valg, når man har valgt befalingsmandslinjen. Thomas Nielsen sidder som speditør ved Flyvertaktisk Kommandos lufttransportelement, som håndterer behov for flystøtte fra Flyvevåbnet og allierede samarbejdspartnere eller for civile transporter. Hans forventninger til uddannelsen, inden han startede, var ikke særlig store. - Opfattelsen af, at det bare er noget, man triller igennem, og at det ikke er noget, man får noget ud af eller kan bruge bagefter, er meget udbredt, fortæller Thomas Nielsen. - Mine forestillinger er fuldstændig blevet fejet af banen. Det er en rigtig god uddannelse med gode rammer og med et genialt indhold. Civile fag er et plus Specielt indholdet af fag fra den civile akademimerkonom-uddannelse samt coachingdelen har Thomas Nielsen oplevet som det helt store plus. - I coaching tog man mellemledere ind fra Silkeborg kommune, som vi skulle coache; det har virkelig givet noget, specielt fordi man skulle forholde sig til helt andre problemstillinger end dem, som vi kender fra dagligdagen. Men hvilke dele af uddannelsen er i virkeligheden de bedst anvendelige i dagligdagen? - Psykologi, coaching og kommunikation, svarer Thomas Nielsen hurtigt og fortsætter: - Faglærervirket giver en masse viden og en god ballast, men hvis man ikke er faglærer i dagligdagen, bliver det ikke anvendt umiddelbart, hvorimod psykologi, coaching, kommunikation og ledelse er bredt anvendeligt, uanset hvilken funktion man bestrider som mellemleder. Jeg kan mærke, at jeg bruger disse elementer i dagligdagen, efter at jeg er kommet tilbage fra uddannelsen, forklarer han. Han har det rigtig godt med, at mange af de gennemgåede fag er civilt kompetencegivende. - Det at kunne få et diplom og en læring, der kan anvendes civilt, er motiverende, og det at få et frisk pust ind med civile lærere, eksempelvis i faget Ledelse i Praksis, har været berigende. Fred til fordybelse Nogle ting kunne dog være endnu bedre. - Vi kommer mere og mere ud i verden, og måske ville samfundshistorie og kulturforståelse derfor være gode fag, som vi kunne dykke mere ned i for at få en bedre viden om den verden, vi måske skal ud og arbejde i, siger Thomas Nielsen. Han mener, at de rammer, som FFOS har skabt på den nyligt indlemmede Kølvrå Skole, er rigtig gode - Når vi er på Kølvrå, er vi ligesom væk fra flyvestationen fysisk og mentalt, så vi kan fordybe os i de projekter og de opgaver, vi skal løse, uden forstyrrelse. Rammerne er vigtige, man kommer ikke sovende til resultater. De forestillinger, jeg havde inden start, var helt forkerte; man skal virkelig arbejde for at komme igennem uddannelsen med et godt resultat. Giv det en chance Han har også et godt råd til kommende studerende på uddannelsen: - Gå ind i uddannelsen med et åbent sind; klø på med fuld skrue, Det er vigtig at tænke lidt ud af boksen for et godt udbytte. Man skal være klar over, at det ikke er et 8 til 16 job; specielt når der er projekter, kan det sagtens blive meget sent. Uddannelsen er sjov, den er lærerig, og der kommer noget selverkendelse. Det er en rigtig god uddannelse og et godt fundament for videre læring, understreger Thomas Nielsen. 18 FLYVEVÅBNET

19 UDDANNELSE Bugt med flaskehalsene Af nød kan indsigt til tider opstå. I Air Control Wing har en gruppe det seneste halvandet år koncentreret sig om en optimering af enhedens uddannelser for at være klar til at løse opgaven. Et arbejde, der har udfordret hele enheden til at vise fleksibilitet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Tekst: Kathrine Bisgaard Vase Flyvevåbnets ledelse nedsatte i 2008 en task force i Air Control Wing (ACW). Målet var, at den mobile kapacitet, MACC, blev fuldt operativ inden udgangen af Midlet var blandt andet en gennemgang af uddannelsesstrukturen. Kenneth Kastberg, chef for uddannelsessektionen hos ACW, var med i den uddannelsesoptimeringsgruppe, som havde som væsentligste formål at arbejde mod MACC s operative status. - Der var flere aspekter, der skulle kigges på. Ét var selvfølgelig materielsiden, men derudover var det også vigtigt at fokusere på, hvordan vi tilvejebragte uddannet personel nok, for der var nogle flaskehalsproblemer, fortæller Kenneth Kastberg. - Flaskehalsene skyldtes flere ting, blandt andet at vi manglede instruktører og konsolpladser, og samtidig var flyvetimeproduktionen ved Fighter Wing Skrydstrup faldet på grund af færre fly, og det havde betydning for uddannelsen af eksempelvis fighter controllere. Påvirket af ydre forhold Adskillige ting påvirker uddannelserne i de operative enheder også ting, som de ikke selv har indflydelse på. - Eksempelvis er der blevet et øget optag af værnepligtige, så der nu er tre hold på et år, og det betyder også, at vi skal håndtere de værnepligtige, der ønsker at tegne kontrakt som konstabler bagefter, hyppigere end ellers. Derudover har officersuddannelsen ændret struktur, hvilket også har indflydelse på den funktionsuddannelse, som officererne får hos os, forklarer Kenneth Kastberg. For Air Control Wings vedkommende betyder det blandt andet, at de i maj 2010 skal køre to sideløbende undervisningsforløb for officererne, da nogle har haft et halvt års funktionsuddannelse inden grunduddannelsen på officersskolen, mens nogle kun har sidstnævnte. - Vi skal så sørge for, at de kommer på samme niveau, og det giver nogle udfordringer for vores uddannelsesstruktur, samtidig med at vi også skal kunne håndtere de ekstra konstabler, påpeger Kenneth Kastberg. Kvaliteten skal være den samme I ACW foregår meget af funktionsuddannelsen, som man næsten kan høre af navnet, ikke på en skolebænk, men ude blandt medarbejderne. - Control and Reporting Centre i Karup har derfor oplevet det seneste halvandet år som anderledes, fordi vi har skubbet flere elever ud til dem, end de er vant til. Men hvordan sikrer man så, at kvaliteten af uddannelsen forbliver den samme, når flere pludselig skal igennem samme forløb? - Det er klart, at på små hold er det en anden pædagogik, der anvendes, end med større hold, hvor den teoretiske undervisning bliver mere forelæsningspræget. Men under alle omstændigheder skal eleverne, før de er færdige, leve op til trænings- og kvalifikationsbestemmelserne, og det er op til en individuel vurdering af hver enkelt elev, om de er klar til at indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere, understreger Kenneth Kastberg. Det øgede indtag af elever betyder derfor, at uddannelsen kan tage længere tid at færdiggøre netop fordi kravene til en færdiguddannet fighter controller er de samme, uanset hvordan uddannelsen har været bygget op. - Det kan gøre eleverne utålmodige undervejs og kan derfor også betyde større frafald, siger Kenneth Kastberg. Men han ser også en gevinst ved det optimeringsforløb, som ACW netop har været igennem. - Mange har haft fingrene nede i uddannelseskedlen, fordi vi har haft behov for at kigge bredt på tværs af enheden i stedet for isoleret i min sektion. Det gør os bedre rustet til at imødekomme det nye forlig og nye udfordringer undervejs, og samtidig er vi blevet klogere på de områder, der var svage, og som vi derfor har kunnet forbedre. Gennemprøvet fleksibilitet En task force, som den der startede hele optimeringsprocessen i ACW, bliver normalt oprettet, når noget skal have særligt fokus, FLYVEVÅBNET 19

20 og ofte når det ikke fungerer. Men målet blev nået, og den mobile kapacitet blev som beregnet operativ med udgangen af Ikke alle udfordringer er dog løst. - Vi har stadig en uddannelsesstruktur, som er underdimensioneret til det reelle indtag og behov; men det er til gengæld blevet tydeligt afdækket for os og andre, hvad der er af udfordringer, og vi har nu en fleksibilitet, som vi har fået afprøvet, fortæller Kenneth Kastberg. En af de elever, der er i fuld gang med uddannelsen som fighter controller, er Mathias Halkjær Pedersen, der efter endt værnepligt kastede sig over netop den uddannelse. - Jeg havde i sin tid et ønske om at blive flyveleder, men så faldt jeg i stedet over uddannelsen til fighter controller, og den virkede helt rigtig for mig, fortæller han midt i en pause fra de konsolborde, hvor han sammen med fire andre elever er ved at træne kommunikationen mellem piloter og fighter controllere. - Det er rigtigt rart kun at være fem, for man får mere ud af det, og man kommer hurtigt på et højere niveau med mere rutine. Han føler dog, at uddannelsen er tilrettelagt således, at den individuelle vejledning altid vil stå i højsædet. - Selv på et stort hold vil der være plads til, at de enkelte kunne hjælpes, men det ville nok blive mere efter behov og ikke i et fælles lille forum som det her. Og tidshorisonten ligger ikke helt fast for Mathias Halkjær Pedersen endnu, for der er jo altid lige den individuelle vurdering. - Jeg satser på at være færdig med uddannelsen og sergentskolen i foråret 2011, men dybest set er jeg jo færdig, når mine instruktører mener, at jeg er klar til at sidde selv, og ikke før. Færdig, når man er klar Mathias Halkjær Pedersen trives godt med at være på et lille hold. 20 FLYVEVÅBNET

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Vær konkret, når du går i gang med en livsstilsændring. Læg dig fast på,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Det handler om dig...

Det handler om dig... Det handler om dig... Et stærkt tilbud med fokus på 10. klasse Åbent hus 16. januar 2017 www.fredensborgskole.dk fællesskab og faglighed Klar parat til start Kære studerende August 2017 åbner vi dørene

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

MindDog kursus katalog 2016. Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det!

MindDog kursus katalog 2016. Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det! MindDog kursus katalog 2016 Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det! Du sidder nu med første udgave af vores kursuskatalog for 2016. Kataloget skal gerne give dig en fornuftig oversigt

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

TEMA : Når træneren hedder mor eller far

TEMA : Når træneren hedder mor eller far 8 TEMA : Når træneren hedder mor eller far Træner for AGF og sønnens U-12 hold AGF s cheftræner, Peter Sørensen, bruger dagligt det meste af sit krudt på den professionelle fodboldverden. Trænergerningen

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Balletskolen i København. Nåleøjet

Balletskolen i København. Nåleøjet Balletskolen i København Ballet er det man kalder en kunst-form uden ord. Man kan sige, at det er teater uden ord. Når man overværer en balletforestilling, oplever man en historie gennem dans. Nogle forestillinger

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

- HOLD 1 DANCON - UNIFIL. Indhold DETCOs Corner Fortroppen baner vejen Farvel og goddag Stort og småt Danskere overtager brandstationen Bagsiden

- HOLD 1 DANCON - UNIFIL. Indhold DETCOs Corner Fortroppen baner vejen Farvel og goddag Stort og småt Danskere overtager brandstationen Bagsiden NYHEDSBREV DANCON - UNIFIL NR. 1 UGE 47 2009 - HOLD 1 Første mønstring af hele UNIFIL Hold 1 umiddelbart efter ankomsten til lejren i Naqoura, Libanon. Ansvarshavende redaktør: Detachement Commander OL.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi

Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at

Læs mere

Talentets motivation. Rasmus Henning, Europamester Lars Smith, TRI4 elite team. Viljen til at vinde kommer indefra

Talentets motivation. Rasmus Henning, Europamester Lars Smith, TRI4 elite team. Viljen til at vinde kommer indefra Talentets motivation Rasmus Henning, Europamester 2004 Lars Smith, TRI4 elite team Page 1 Marts-06 Author Lars Smith Disposition TRI4 baggrund Hvordan bliver et ungt talent motiveret til at give sig i

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

43 hundetosser samlet til flatcoated sommertræf

43 hundetosser samlet til flatcoated sommertræf 43 hundetosser samlet til flatcoated sommertræf Årets flatcoated sommertræf blev afholdt ved Jens Peter og Anette Larsen, i Arden. Tilslutningen var i år rigtig høj, og trods mindre lovende vejrudsigter

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere